Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 1 - Side -1 af 5

Transkript

1 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 1 - Side -1 af 5 Politisk Sekretariat Kongens Vænge Hillerød Telefon Web CVR/SE-nr: Ref.: Lotte Bjergaard Nielsen Dato: 16. december 2013 revideret den 14. januar 2014 DELEGATION Regionsrådet er efter regionsloven regionens øverste myndighed og kan derfor i princippet træffe beslutning på alle områder i regionen. Idet det dog både af ressourcemæssige og styringsmæssige årsager ikke er hensigtsmæssigt, at alle sager går gennem regionsrådet, delegeres en stor del af kompetencen til forretningsudvalget, stående udvalg samt administrationen. Såfremt regionsrådet måtte beslutte sig for et styre efter Skanderborgmodellen, vil der være behov for en nærmere fastlæggelse af kompetenceområder samt delegation heraf. Kompetencefordelingen kan i hovedtræk ved valg af Skanderborgmodellen beskrives som følger. Regionsrådet Regionsrådet fastlægger de overordnede retningslinjer for regionens virksomhed. I det omfang kompetencen til at varetage den umiddelbare forvaltning på hele eller dele af områder, ikke er delegeret til udvalg eller administration, i kompetencefordelingsplan eller ved konkret beslutning, henhører kompetencen på disse områder under regionsrådet. Regionsrådets opgaver efter den hidtidige styrelsesvedtægt omfatter: Vedtagelse af regionens budget og godkendelse af dens regnskab, herunder fastlæggelse af bevillingsniveauer og afgivelse af bevillinger og tillægsbevillinger Udmøntning af visse puljer i budgettet Fastlæggelse af strategi for udviklingen på regionens ansvarsområder Vedtagelse af planer og politikker for udviklingen af regionens virksomheder Fastlæggelse af kasse- og regnskabsregulativ, revisionsregulativ og retningslinjer for ansættelse og afskedigelse af regionens personale. Godkendelse af sundheds- og rammeaftaler med andre myndigheder Valg til udvalg, råd og nævn, hvor regionen i henhold til loven eller andre bestemmelser skal være repræsenteret Køb og salg af fast ejendom

2 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 1 - Side -2 af 5 Tilskud vedrørende kulturelle aktiviteter Overordnet organisationsplan Overordnet kommunikationspolitik Sager, der kan karakteriseres som overordnede, politikformulerende eller principielle skal som udgangspunkt altid forelægges regionsrådet. Det gælder også enkeltsager fra områder, der i øvrigt er delegeret til udvalg eller administration, såfremt der er tale om spørgsmål af principiel karakter. Herudover gælder som almindeligt princip, at det niveau, som har truffet en beslutning i første omgang, også er det niveau, som skal godkende ændringer i forhold til den trufne beslutning. De sager der er nævnt ovenfor vil altså være dem, der som udgangspunkt forelægges for regionsrådet til stillingtagen. Da regionsrådet efter Skanderborgmodellen har den umiddelbare forvaltning af alle regionens ansvarsområder, bortset fra dem, der efter loven hører under forretningsudvalget, må der for at rådet ikke skal drukne i enkeltsager tages stilling til i hvilket omfang og til hvilket niveau den umiddelbare forvaltning skal delegeres. Forretningsudvalget Forretningsudvalget varetager efter loven den umiddelbare forvaltning af de funktioner, som efter lov om kommunernes styrelse varetages af et økonomiudvalg. Efter den hidtidige styrelsesvedtægt og hidtidige delegationsbeslutninger har forretningsudvalget følgende opgaver: Forretningsudvalget Forestår regionens kasse- og regnskabsvæsen Har indseende med finansielle og forvaltningsmæssige forhold inden for alle regionens administrationsområder Fremkommer med forslag til regionens årsbudget Kan godkende overførsel inden for driftsrammen fra et bevillingsområde til et andet bevillingsområde inden for hvert af regionens 3 aktivitetsområder (sundhed, regional udvikling, social- og specialundervisning) på indtil 25 mio. kr. Kan godkende overførsel mellem investeringsbevillinger op til 10 mio. kr. Træffer beslutning om gennemførelse af studiebesøg i udlandet for regionsrådsmedlemmer Træffer beslutning om tildeling af udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner i regionen inden for de af rådet fastlagte faglige fokusområder Indhenter bidrag til forslag til årsbudget fra de stående udvalg Forestår regionens samlede planlægningsopgaver Afgiver indstilling i sager, der forelægges for regionsrådet I Skanderborgmodellen har forretningsudvalget ikke del i den umiddelbare forvaltning inden for andre områder end dem, der efter lov om kommunernes styrelse er tillagt Side 2

3 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 1 - Side -3 af 5 økonomiudvalget vedr. budgetforslag og indseende med de administrative og økonomiske forhold. Forretningsudvalget varetager i denne styreform en rådgivende funktion i forhold til at politikformulere og politikkontrollere inden for de ansvarsområder, der ikke er tillagt de stående udvalg. Forretningsudvalget kan af regionsrådet få delegeret den umiddelbare forvaltning af udvalgte områder, som regionsrådet finder hensigtsmæssigt henhører under forretningsudvalget, herunder tilsynet med den økonomiske administration. De stående udvalg De stående udvalg varetager i Skanderborgmodellen en rådgivende funktion i forhold til den politikformulerende opgave inden for de områder, som udvalgene er ansvarlige for. De stående udvalg her derudover som led i deres rådgivende funktion den politikkontrollerende opgave, som opfatter: Opfølgning på gennemførelse af vedtagne opgaver og planer Rådgivning i forhold til udarbejdelse af forslag til strategier, planer og politikker inden for udvalgets ansvarsområde Udarbejdelse af forslag til budget inden for udvalgets ansvarsområde De stående udvalg kan ved delegation fra regionsrådet få tillagt kompetencen til at udarbejde forslag til strategier, planer og politikker inden for udvalgets ansvarsområde. Udvalgene kan ligeledes få delegeret kompetencen til - eventuelt inden for nærmere angivne rammer - at iværksætte tiltag, der skønnes hensigtsmæssige på baggrund af politikopfølgningen. Hospitaler og tværgående enheder Bevillingsreglerne fastlægger budgetansvar og kompetencefordeling i forhold til forvaltningen af økonomiske midler. Regionens økonomiske styring bygger overordnet på mål- og rammestyring, hvor målstyringen beskriver det enkelte service- og kvalitetsniveau og rammestyringen sætter de økonomiske rammer. Den økonomiske styring er i vid udstrækning delegeret til hospitaler og tværgående enheder. Hvert hospital og tværgående virksomhed udgør ét bevillingsområde for så vidt angår driftsudgifterne. Regionsrådet tager ved den endelige vedtagelse af årsbudgettet stilling til bevillingsniveauet. Det høje bevillingsniveau indebærer en betydelig delegation af økonomisk kompetence til den enkelte virksomheds ledelse. Administrationen Administrationen dels den lokale ledelse af den enkelte virksomhed eller institution, dels den regionale administration på regionsgården - varetager den almindelige daglige drift i overensstemmelse med de politikker og retningslinjer, der er fastlagt af regionsrådet og forretningsudvalget, herunder i forhold til de retningslinjer, som fremgår af årets budget. Administrationen på regionsgården forbereder herudover den politiske Side 3

4 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 1 - Side -4 af 5 forelæggelse af de sager, der skal forelægges enten for et stående udvalg, for forretningsudvalget eller for regionsrådet, ligesom administrationen varetager regionens interesser i mangfoldige samarbejdsfora i forhold til kommuner, andre regioner, og en række andre samarbejdspartnere på det sundhedsmæssige område og på erhvervsudviklingsområdet mv. Administrationens opgaver udover den løbende institutionsdrift - omfatter: Behandling af gymnasie-fordelingsklager Kortlægning, undersøgelser, afværgeprojekter samt tilsyn med forurenede grunde Udmøntning af rammebevillinger til anlæg til anlægsprojekter med en totaludgift på under 10 mio. kr. Administrationen kan herudover af regionsrådet få delegeret den umiddelbare forvaltning af andre områder. Hvis regionsrådet ved valg af Skanderborgmodellen får tillagt den umiddelbare forvaltning af regionens anliggende vil det være naturligt at opgavefordelingen gennemgås på ny, også selv om den delegation af kompetence der følger af budgetvedtagelsen står fast. Forslag til delegation Det foreslås, at regionsrådet træffer følgende principielle beslutninger vedrørende delegationsniveauet: De stående udvalg Regionsrådet delegerer til de stående udvalg kompetencen til at udarbejde forslag til forelæggelse for regionsrådet til politikker, planer og strategier inden for hvert udvalgs ansvarsområde. Regionsrådet delegerer til de stående udvalg kompetencen til som led i den politikkontrollerende funktion på udvalgets ansvarsområde at indhente oplysninger fra administrationen, at foreslå nye tiltag området. Forretningsudvalget Regionsrådet delegerer til forretningsudvalget kompetencen til at udarbejde forslag til forelæggelse for regionsrådet til politikker, planer og strategier inden for de ansvarsområder, som ikke er henlagt til de stående udvalgs ansvarsområder. Regionsrådet delegerer til forretningsudvalget på de samme områder kompetencen til som led i den politikkontrollerende funktion på udvalgets ansvarsområde at indhente oplysninger fra administrationen, og til at iværksætte nye tiltag på området. Administrationen Side 4

5 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 1 - Side -5 af 5 Regionsrådet delegerer til administrationen, herunder til ledelsen af det enkelte hospital og tværgående virksomhed kompetencen til at træffe beslutninger inden for budgettets rammer og inden for de godkendte bevillingsniveauer vedr. den løbende sædvanlige drift af regionens hospitaler, virksomheder og øvrige administration. Kompetencefordelingsplan I forbindelse med udarbejdelse af budget for 2015 foreslås det, at der udarbejdes en egentlig kompetencefordelingsplan, hvor det lovområde for lovområde beskrives, hvem der har kompetencen til at træffe beslutning, hhv. afgive indstilling om varetagelse af regionens ansvarsområder efter lovgivningen. Side 5

6 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 2 - Side -1 af 8 STYRELSESVEDTÆGT FOR REGION HOVEDSTADEN Kapitel 1 Regionsrådet 1. Regionsrådet består af 41 medlemmer, jfr. 8 i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner m.v. (i det følgende kaldet regionsloven). 2. Regionsrådet er Region Hovedstadens øverste myndighed, og fastlægger retningslinjerne for regionens virksomhed. Stk. 2. Regionsrådet har den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender bortset fra de opgaver, som i henhold til loven varetages af forretningsudvalget. Stk. 3. Regionsrådet vedtager regionens budget og godkender dens regnskab. Stk. 4. Regionsrådet fastlægger strategi for udviklingen på regionens ansvarsområder og vedtager planer og politikker for udviklingen af regionens virksomhed, herunder - Sundhedsplaner - Specialeplaner - Praksisplaner - Sundhedsberedskab og præhospital indsats - Regional vækst- og erhvervsudvikling - Jordforurening og råstofplanlægning - Forskningspolitik - Arbejdsmiljøpolitik - Løn- og personalepolitik - Indkøbspolitik, og - Kommunikationspolitik Stk. 5. Regionsrådet fastlægger generelle administrative retningslinjer for regionens virksomhed, herunder - Kasse- og regnskabsregulativ - Revisionsregulativ og - Retningslinjer for ansættelse og afskedigelse af regionens personale Stk. 6. Regionsrådet godkender aftaler med andre myndigheder, herunder - Sundhedsaftaler med kommunerne, og - Rammeaftaler med kommunerne på det sociale område

7 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 2 - Side -2 af 8 Stk. 7. Regionsrådet vælger medlemmer til de udvalg, råd, nævn m.v., hvor Region Hovedstaden i henhold til lovgivningen eller andre bestemmelser skal være repræsenteret. 3. Regionsrådet vælger en formand og en første og anden næstformand, jfr. regionslovens De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af regionsrådets møder fastsættes i regionsrådets forretningsorden, jfr. regionslovens 3. Kapitel 2 Regionsrådsformanden 5. De nærmere regler om regionsrådsformandens opgaver i forbindelse med regionsrådets mødevirksomhed fastsættes i forretningsordenen, jfr. regionslovens 10 og 16, jfr. 30 i lov om kommunernes styrelse. 6. Regionsrådsformanden varetager som øverste daglige leder af regionens samlede administration de funktioner, der fremgår af regionslovens 16, jfr i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2. Regionsrådsformanden sørger for, at der i fornødent omfang indhentes erklæring fra forretningsudvalget og de stående udvalg inden regionsrådet træffer beslutning i en sag. Stk. 3. Regionsrådsformanden påser sagernes ekspedition, herunder at de ekspederes uden unødig forsinkelse. Regionsrådsformanden kan af forretningsudvalget, de stående udvalg og af administrationen forlange enhver oplysning om sager, der er underlagt dem, og om sagernes ekspedition. Stk. 4. Regionsrådsformanden påser, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og påser, at udgifter og indtægter føres i overensstemmelse med de af Økonomi- og Indenrigsministeriet og regionsrådet fastsatte regler. Finder regionsrådsformanden, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges spørgsmålet for regionsrådet.

8 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 2 - Side -3 af 8 Kapitel 3 Forretningsudvalget 7. Forretningsudvalgets 15 medlemmer vælges blandt regionsrådets medlemmer, jfr. regionsloven 13. Formanden for regionsrådet er født formand for forretningsudvalget, jfr. regionsloven 14. Forretningsudvalget udarbejder i henhold til regionslovens 18 og 23 til forelæggelse for regionsrådet forslag til - Regionens årsbudget - Regionens årsregnskab - Regionens kasse- og regnskabsregulativ - Regionens revisionsregulativ 8. Forretningsudvalget har i henhold til 18 stk. 2 4 i lov om kommunernes styrelse, jfr. regionslovens 36, indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige regionens administrationsområder og udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører disse forhold, forinden sagen forelægges for regionsrådet til beslutning. Stk. 2. Forretningsudvalget udarbejder til forelæggelse for regionsrådet forslag til - retningslinjer for ansættelse og afskedigelse af regionens personale. Stk. 3. Forretningsudvalget har ansvar for varetagelse af den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører regionens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold, og ansvar for varetagelsen af regionens økonomiske planlægning og forestår regionens samlede planlægningsopgaver. 9. Forretningsudvalget fastsætter herudover regler om - indberetninger fra regionens administration med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol, og - i hvilket omfang regionens værdier skal forsikres. Stk. 2. Forretningsudvalget fører tilsyn med - at forvaltningen af regionens kasser og regionens regnskabsføring er forsvarlig, - at regionens arkivalier opbevares på betryggende måde, og - løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, jfr. regionslovens 37. Stk. 3. Forretningsudvalget varetager rådgivende funktioner - i form af politikformulerende og politikkontrollerende funktioner - over for regionsrådet på de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg, jfr. kapitel 4.

9 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 2 - Side -4 af Der nedsættes følgende udvalg: Sundhedsudvalg Psykiatriudvalg Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Erhvervs- og vækstudvalg Miljø- og trafikudvalg IT- og afbureaukratiseringsudvalg Kapitel 4 Stående udvalg Stk. 2. Udvalgene har en forpligtelse til at inddrage borgere, patienter, pårørende, fagfolk, organisationer og andre relevante aktører, hvor det er relevant og muligt. 11. Medlemmerne af stående udvalg vælges blandt regionsrådets medlemmer. Stk. 2. Udvalgene vælger selv deres formand og næstformand. Ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand og næstformand. Stk. 3. Udvalgene udøver deres virksomhed i møder. Udvalgene er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle beslutninger træffes ved stemmeflertal. Stk. 4. Udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden. Stk. 5. Ethvert medlem kan forlange afvigende meninger kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed, kræve at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. 12. Hvis et udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område, skal der inden iværksættelsen forhandles med dette udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af forretningsudvalget og regionsrådets formand. 13. Udvalget består af 9 medlemmer. Sundhedsudvalget

10 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 2 - Side -5 af 8 Stk. 2. Udvalget varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet i form af politikformulerende og politikkontrollerende virksomhed på det somatiske sundhedsområde som følger: a. Patientforløb b. Kvalitet i hospitalssektor og praksissektor c. Patientsikkerhed i hospitalssektor og praksissektor d. Kapacitet og akutbetjening Udvalget følger op på, om fastsatte mål i planer, politikker mv. realiseres inden for de ovennævnte områder. Udvalget udarbejder, på foranledning af forretningsudvalget, forslag til budget inden for de ovennævnte områder. 14. Udvalget består af 9 medlemmer. Psykiatriudvalget Stk. 2. Udvalget varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet i form af politikformulerende og politikkontrollerende virksomhed på det psykiatriske område som følger: a. Patientforløb b. Kvalitet i psykiatri og praksissektor c. Patientsikkerhed i psykiatri og praksissektor d. Recovery og netværksinddragelse e. Tvang f. Psykisk syge med alkohol- og stofmisbrug g. Den Sociale Virksomhed Udvalget følger op på, om fastsatte mål i planer, politikker mv. realiseres inden for de ovennævnte områder. Udvalget udarbejder, på foranledning af forretningsudvalget, forslag til budget inden for de ovennævnte områder.

11 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 2 - Side -6 af Udvalget består af 9 medlemmer. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Stk. 2. Udvalget varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet i form af politikformulerende og politikkontrollerende virksomhed på følgende områder: a. Udvikling af praksissektoren, herunder relationerne til praksisplanudvalg og samarbejdsudvalg b. Samarbejdet med kommunerne c. Relationerne til Sundhedskoordinationsudvalget d. Relationerne til Patientinddragelsesudvalget e. Ulighed i sundhed Udvalget følger op på, om fastsatte mål i planer, politikker mv. realiseres inden for de ovennævnte områder. Udvalget udarbejder, på foranledning af forretningsudvalget forslag til budget inden for de ovennævnte områder. 16. Udvalget består af 9 medlemmer. Erhvervs- og vækstudvalget Stk. 2. Udvalget varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet i form af politikformulerende og politikkontrollerende virksomhed på følgende områder: a. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi b. Relationerne til Vækstforum c. Uddannelsesplanlægning d. Samarbejde med beskæftigelsesområdet e. Kulturinitiativer f. Internationalisering, herunder Øresundssamarbejdet g. Forskning og innovation, herunder offentlig- privat innovation og iværksætteri h. Partnerskaber med universiteter, virksomheder m.v. Udvalget følger op på, om fastsatte mål i planer, politikker mv. realiseres inden for de ovennævnte områder. Udvalget udarbejder, på foranledning af forretningsudvalget forslag til budget inden for de ovennævnte områder.

12 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 2 - Side -7 af Udvalget består af 9 medlemmer. Miljø- og trafikudvalget Stk. 2. Udvalget varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet i form af politikformulerende og politikkontrollerende virksomhed på følgende områder: a. Jordforurening, herunder beskyttelse af drikkevand, borgernes sundhed samt natur og overfladevand b. Råstoffer c. Klima d. Miljørigtig udvikling af driften inden for regionens virksomhedsområde, herunder Agenda 21 og grønt regnskab (hospitaler, trafik og miljø) e. Infrastruktur, herunder bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi f. Kollektiv trafik og trafikplanlægning g. Relationerne til MOVIA h. Grøn mobilitet Udvalget følger op på, om fastsatte mål i planer, politikker mv. realiseres inden for de ovennævnte områder. Udvalget udarbejder, på foranledning af forretningsudvalget, forslag til budgettet inden for de ovennævnte områder. 18. Udvalget består af 9 medlemmer. IT- og afbureaukratiseringsudvalg Stk. 2. Udvalget varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet i form af politikformulerende og politikkontrollerende virksomhed på følgende områder: a. Sundhedsplatformen b. Handlingsplaner og investeringer i IT- og medicoteknologi c. Den regionale og fællesoffentlige sundhedsteknologiske udvikling, herunder digitaliseringsstrategier, herunder medicoteknologi og telemedicin samt brugeranvendelighed i disse forbindelser d. Sundhedsteknologi i kvalitetsfondsbyggerierne e. IT- og datasikkerhed f. Forenkling af - administrative procedurer i IT systemer, - regionale vejledninger og procedurer, - krav om registrering og dokumentation Udvalget følger op på, om fastsatte mål i planer, politikker mv. realiseres inden for ovennævnte områder. Udvalget udarbejder, på foranledning af forretningsudvalget, forslag til budget inden for de ovennævnte områder.

13 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 2 - Side -8 af 8 Kapitel 5 Øvrige udvalg 19. Regionsrådet etablerer et kontaktudvalg, hvor formanden er regionsrådets formand, og de øvrige medlemmer er borgmestrene for kommunerne i regionen, jfr. regionsloven Regionsrådet kan nedsætte særlige udvalg med henblik på varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for regionsrådet, for stående udvalg, jfr. kapitel 4 eller for forretningsudvalget. Regionsrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed jf. regionslovens 13, stk. 6 og lov om kommunernes styrelse 17, stk. 4. Kapitel 6 Stedfortrædere 21. Stedfortrædere for et regionsrådsmedlem indkaldes ved medlemmets forfald af de grunde, der er nævnt i regionslovens 12, jfr. 15, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse, uanset hindringens varighed. Kapitel 7 Vederlæggelse 22. Der udbetales i overensstemmelse med de af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsatte regler vederlag for varetagelse af hvervet som formand for de stående udvalg nævnt i kapitel 4. Der udbetales vederlag med det dobbelte af det beløb, som i henhold til det af regionsrådet til enhver tid godkendte vederlagsregulativ udbetales i vederlag for medlemskab af udvalg. Kapitel 8 Ændringer og ikrafttrædelse 23. Forslag til ændringer i vedtægten skal undergives to behandlinger med mindst 6 dages mellemrum. 24. Denne styrelsesvedtægt træder i kraft den Således vedtaget af regionsrådet den 2014 og den 2014

14 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Sundhedskoordinations Bilag 3 - Side -1 af 4 udvalget SKU SKU udarbejder og implementerer Sundhedsaftalen Patientinddragelsesudvalg PIU PIU varetager relationer til brugere og pårørende samt inddrages i almen praksisplan og sundhedsaftale Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Praksisplanudvalget PPU PPU udarbejder praksisplan for almen praksis Samarbejdsudvalg på alle yderområder SU SU varetager overenskomstspørgsmål og praksisplan (undtagen almen praksis og tandlæger)

15 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 3 - Side -2 af 4 Center for Sundhed Tværsektoriel udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Regionsrådet Opgang Blok B, stuen Telefon Direkte Fax Dato: 4. april 2014 Funktioner for Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisudvalget, de regionale samarbejdsudvalg samt Patientinddragelsesudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Ifølge styrelsesvedtægten har udvalget politikformulerende og politikkontrollerende og opfølgende opgaver på følgende områder: a) Udvikling af praksissektoren, herunder relationerne til praksisplanudvalg og samarbejdsudvalg b) Samarbejdet med kommunerne c) Relationerne til Sundhedskoordinationsudvalget d) Relationerne til Patientinddragelsesudvalget e) Ulighed i sundhed Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget og de regionale samarbejdsudvalg er alle udvalg, hvor regionens politikere er repræsenteret sammen med eksterne parter. Varetagelsen af relationerne til disse udvalg betyder derfor, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde får en central opgave i forhold til den overordnede koordinering af regionens rolle i disse udvalg. Der er ikke politisk repræsentation i Patientinddragelsesudvalget. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde skal varetage den politiske drøftelse og i fornødent omfang afgive indstilling om mandatgivning til regionens repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget og samarbejdsudvalgene. Der forberedes en invitation fra Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde til udvalgsmedlemmerne i Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget og samarbejdsudvalgene, hvor udvalgets rolle og funktion i forhold til de øvrige udvalg skitseres. Sundhedskoordinationsudvalget Sundhedskoordinationsudvalget består af 5 medlemmer udpeget af Regionsrådet, 5 medlemmer udpeget af kommunekontaktrådet (KKR) i Region Hovedstaden og 2 medlemmer udpeget af Praksisudvalget for Almen Praksis i Region Hovedstaden. Sundhedskoordinationsudvalget er nedsat i henhold til Sundhedsloven. Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og kommunale myndighedsansvar. Udvalgets primære opgave er at udarbejde et udkast til Sundhedsaftalen. Hertil kommer at følge og drøfte sundhedsaftalens praktiske gennemførelse. Sundhedskoordinationsudvalget skal endvidere

16 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 3 - Side -3 af 4 vurdere udkast til regionens sundhedsplan og give anbefalinger til, hvordan denne kan fremme sammenhæng i indsatser på tværs af sygehuse, kommuner og praksissektor. Praksisplanudvalget Praksisplanudvalget består af i alt 11 medlemmer, hvoraf Regionsrådet udpeger 3 medlemmer og kommunerne udpeger 5 medlemmer, og PLO-Hovedstaden udpeger 3 medlemmer. Udvalget er nedsat i henhold til Sundhedsloven til varetagelse af praksisplanarbejdet i almen praksis. Praksisplanen skal være med til at sikre, at Sundhedsaftalen kan gennemføres på de områder, der vedrører almen praksis. Samarbejdsudvalget vedr. almen praksis Samarbejdsudvalget består af i alt 12 medlemmer, hvoraf Regionsrådet udpeger 5 medlemmer og kommunerne udpeger 1 medlem, og PLO-Hovedstaden (Praktiserende Lægers Organisation) udpeger 6 medlemmer. Samarbejdsudvalget vedr. almen praksis skal: Vejlede med hensyn til forståelse og praktisering af overenskomstens enkelte bestemmelser Behandle klager over lægebetjeningen Forelægge spørgsmål til udtalelse i regionen og PLO-Hovedstaden Behandle henvendelser, når lægehjælpsudgifter afviger væsentligt fra udgifter i tilsvarende områder. Det samme gælder medicinordinationer. Øvrige opgaver, der er henlagt til udvalget efter gældende i overenskomsten. Samarbejdsudvalget vedr. almen praksis behandler ikke praksisplanen indenfor sit område. Denne opgave er henlagt til Praksisplanudvalget. Samarbejdsudvalget vedr. speciallægepraksis Udvalget består af 8 medlemmer efter aftale mellem regionen og FAPS-gruppen (Foreningen af Praktiserende Speciallæger) i regionen. 4 medlemmer udpeges af Regionsrådet, og 4 medlemmer udpeges af FAPS-gruppen i regionen. Samarbejdsudvalget behandler de sager, der er omfattet af 69, stk. 1 i overenskomsten af oktober Samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi Samarbejdsudvalget består af i alt 8 medlemmer, hvoraf Regionsrådet udpeger 2 medlemmer, kommunerne i regionen udpeger 2 medlemmer og Danske Fysioterapeuter udpeger 4 medlemmer. Samarbejdsudvalget behandler de sager, der er omfattet af overenskomsten om fysioterapi 6 og overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi 7 samt overenskomst om ridefysioterapi 5. Samarbejdsudvalget vedr. kiropraktik Udvalget består af 6 medlemmer. 2 medlemmer udpeges af Regionsrådet, 1 af Kommunekontaktudvalget, og 3 medlemmer udpeges blandt kiropraktorerne i Region Hovedstaden. Side 2

17 Punkt nr Delegation af kompetencer samt udvalgets relationer til eksterne udvalg Bilag 3 - Side -4 af 4 Samarbejdsudvalget behandler de sager, der er omfattet af 26 i Landsoverenskomsten af oktober Samarbejdsudvalget vedr. fodterapi Udvalget består af 4 medlemmer. 2 medlemmer udpeges af Regionsrådet, og 2 medlemmer udpeges af Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter blandt de fodterapeuter, der har tiltrådt overenskomsten. Samarbejdsudvalget behandler de sager, der er omfattet af 34, stk. 2 i Landsoverenskomsten. Samarbejdsudvalget vedr. psykologer Udvalget består af 6 medlemmer. 2 medlemmer udpeges af Regionsrådet, 1 af Kommunekontaktudvalget, og 3 medlemmer udpeges blandt psykologerne i Region Hovedstaden. Samarbejdsudvalget behandler de sager, der er omfattet af 33 i overenskomsten af juli Samarbejdsudvalget vedr. tandlæger Samarbejdsudvalget består af i alt 6 medlemmer hvoraf Regionsrådet udpeger 2 medlemmer og kommunerne udpeger 1 medlem, og Tandlægeforenings regionsbestyrelse udpeger 3 medlemmer. Samarbejdsudvalget vejleder med hensyn til forståelse og praktisering af overenskomstens enkelte bestemmelser, behandler klager over forhold, der er omfattet af overenskomsten, samt klager over sagsbehandlingen i Regionstandlægenævnet og varetager opgaver i henhold til 31 (kontrolbestemmelser). Samarbejdsudvalget vedr. tandlæger behandler ikke praksisplanen indenfor sit område, da der ikke er planbestemmelser i overenskomsten. Patientinddragelsesudvalget Patientinddragelsesudvalget nedsættes og skal sammensættes af 3 medlemmer udpeget af Danske Patienter, 3 medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer, 1 medlem udpeget af Regionsældrerådet og 1 medlem udpeget af Ældre Sagen. Patientinddragelsesudvalget skal systematisk inddrages i drøftelsen af emner, der ligger inden for praksisplanerne for almen praksis emneområder samt emner, der ligger inden for sundhedskoordinationsudvalgets emneområder. Patientinddragelsesudvalget kan i øvrigt drøfte og kommentere emner, som er relevante for sammenhængen i patientforløb mellem sygehuse, praksissektor og kommuner. Udvalget behandler ikke enkeltsager. Side 3

18 Bilag 1 - Side -1 af 29 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød ANALYSE AF FØDSELSOMRÅDET Opgang Blok B Telefon Direkte Web Ref.: nifabl/hasura Jounal nr.: Dato: 10. marts 2014 Indhold 1. Baggrund Formål Grundlag for vurderingen Organisering Den nuværende organisering Organisering i HOPP Datagrundlag Udviklingstendenser Fremtidssikret hovedfunktion og specialfunktion Hensyn til nærhed, uddannelse, forskning og rekruttering Øvrige specialer på samme matrikel Specialer på anden matrikel Særlige opmærksomhedspunkter Scenarier for den fremtidige organisering... 8 Scenarie 1: Normalisering af optageområder... 9 Scenarie 2: Fire fødesteder med rokade i Syd... 9 Scenarie 3: Fire fødesteder med rokade i Midt Administrationens anbefalinger Bilag Bilag 1: Antal fødsler fordelt på optageområder og hospital Bilag 2: Fødselsprognose Bilag 3: Spørgeskema fra SFR Gynækologi/obstetrik Bilag 4: Spørgeskema fra SFR Pædiatri... 23

19 Bilag 1 - Side -2 af Baggrund Regionsrådet skal én gang årligt vurdere, om forudsætningerne for specialefordelingen i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020), herunder forudsætningerne for funktionernes optageområder, har ændret sig, så tilpasninger bliver fagligt eller økonomisk nødvendige. Den udvidede direktørkreds har i drøftelser om forslag til ændringer af HOPP 2020 besluttet, at der igangsættes en række analyser, som skal belyse, hvorvidt der er behov for tilpasninger. Resultaterne af de nævnte analyser indgår i arbejdet med den årlige revision af HOPP 2020 og følgende år. Indenfor pædiatri, gynækologi og obstetrik blev der igangsat nærværende analyse af fødselsområdet. Udgangspunktet for analysen er et ønske om at bringe overensstemmelse i planlægningsområder/optageområder indenfor gynækologi, obstetrik og pædiatri i forhold til de øvrige specialer, som oprindeligt fastlagt i HOPP Samtidig skal det sikres, at obstetrik og pædiatri følges ad i fødselsforløbet, og at Rigshospitalet bevarer en bæredygtig produktion i forhold til varetagelse af de højt specialiserede funktioner i pædiatri og obstetrik. 1.1 Formål Formålet med analysen er at sikre gode patientforløb og tilstrækkeligt patientunderlag, samt at det belyses, om der er behov for at ændre i optageområder for gynækologi, obstetrik og pædiatri således, at der er et tilstrækkeligt antal fødsler på fødestederne. Derudover skal det sikres, at specialerne så vidt muligt følges ad, således at kommunerne ikke har relationer til flere hospitaler for den enkelte patient. Formålet er at sikre sammenhængende patientforløb og et hensigtsmæssigt samarbejde med kommunerne. Således er der aktuelt flere kommuner, hvor organiseringen af gynækologi, obstetrik og pædiatri ikke flugter med optageområder for de øvrige specialer. 1.2 Grundlag for vurderingen SFR pædiatri og SFR-Gynækologi og Obstetrik har bidraget med oplysninger, der danner grundlag for vurderingen. Der er desuden afholdt et møde, hvor den fremtidige struktur og udfordringer for specialerne blev drøftet, og drøftelserne fra mødet indgår også i vurderingen. Til mødet deltog Koncerndirektionen, repræsentanter fra Center for Sundhed, repræsentanter fra Center for Økonomi, formanden for de relevante SFR, en direktionsrepræsentant og en faglig repræsentant fra henholdsvis Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital og Herlev Hospital. Derudover indgår oplysninger fra Landspatientregistret (LPR) og data fra hospitalerne også i grundlag for vurderingen. Side 2

20 Bilag 1 - Side -3 af Organisering 2.1 Den nuværende organisering Der har hidtil været søgt at opbygge en sammenhæng i specialerne gynækologi, obstetrik og pædiatri. Denne sammenhæng har i en vis udstrækning været på bekostning af sammenhængen i optageområder for andre specialer. Der er aktuelt fem fødesteder i regionen placeret på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Bornholms Hospital. Optageområderne knyttet til hospitalerne fremgår nedenfor, og er i forhold til hospitalsplanen en midlertidig løsning. Hvidovre Hospital - Syd Amager Vest Amager Øst Bispebjerg (Byen) Brøndby Dragør Hvidovre Ishøj Tårnby Valby Vallensbæk Vanløse (Byen) Herlev Hospital - Midt Albertslund(Syd) Ballerup Brønshøj-Husum (Byen) Egedal Gentofte Gladsaxe Glostrup (Syd) Herlev Høje-Taastrup (Syd) Lyngby-Taarbæk Rødovre Rigshospitalet - Byen Frederiksberg Indre By Nørrebro Uden for inddeling Østerbro Bornholm - Bornholms Hospital Bornholm Nordsjællands Hospital - Nord Allerød Fredensborg Frederikssund Furesø (Midt) Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal (Midt) Note: Optageområder angivet i parentes er ift. HOPP 2020 en midlertidig løsning 2.2 Organisering i HOPP 2020 Det er med HOPP 2020 besluttet, at kvinde-barn området omfatter gynækologi/obstetrik og pædiatri, og at det varetages på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet i de fire planlægningsområder. Hermed sikres Side 3

21 Bilag 1 - Side -4 af 29 det, at fødsler og pædiatri og herunder neonatologi findes på de samme hospitaler. Af hensyn til nærhedsprincippet skal der fortsat være tilbud om svangre konsultationer flere steder lokalt i regionen. På de fire hovedfunktionsafdelinger skal der alle steder findes neonatal funktioner af hensyn til sammenhængen med fødselsfunktionerne. Neonatal specialfunktion varetages på Rigshospitalet, ligesom de pædiatriske specialfunktioner hovedsagligt varetages på Rigshospitalet. Bornholms Hospital har en særlig status, og Rigshospitalet varetager de funktioner, der ikke varetages på Bornholms Hospital. I 2010 blev der udarbejdet en rapport om tilbud og fysiske rammer på kvinde-barn området, og principperne herfra indgår i de fremtidige hospitalsbyggerier for kvindebarn centre. Forudsætningen for rapporten bygger på HOPP forudsætningen om fire fødesteder samt Bornholm med særstatus. 3. Datagrundlag Der er anvendt udtræk fra LPR på fødselsprocedurer i 2013 på hospitaler i Region Hovedstaden. Der er talt antal procedurer, og ikke antal fødte børn således er 387 flerfoldsfødsler alene talt som 387 fødsler. Da fødsler i Københavns Kommune endnu ikke er delt op på bydele (Amager Vest, Amager Øst, Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Uden for inddeling, Valby, Vanløse, Vesterbro/Kongens Enghave og Østerbro), er der anvendt en forholdsmæssig fordeling af disse fødsler efter antallet af fødsler i bydelene i år Det er antagelsen, at en fødestue har kapacitet til 500 fødsler om året. Antallet af fødestuer for fødeafdelingerne fremgår nedenfor: Hvidovre Hospital: 12 fødestuer Rigshospitalet: 13 fødestuer Bornholms Hospital: 2 fødestuer Herlev Hospital: 10 fødestuer Nordsjællands Hospital: 8 fødestuer Antal fødsler pr. fødestue i 2013 var følgende: Hvidovre Hospital 544 Rigshospitalet 474 Bornholms Hospital 113 Herlev Hospital 417 Nordsjællands Hospital Antallet af fødsler på de fem fødesteder i årene 2011, 2012 og 2013 fremgår i tabellen nedenfor. Side 4

22 Bilag 1 - Side -5 af 29 Fødested Hvidovre Hospital Rigshospitalet Bornholms Hospital Herlev Hospital Nordsjællands Hospital I alt Som det fremgår, har der fra 2011 til 2013 været et stigende antal fødsler på Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Bornholms Hospital, mens antallet af fødsler på Herlev Hospital og Nordsjællands Hospital er faldet. Fra 2012 til 2013 sker der et generelt fald som følge af faldende fødselstal. 4. Udviklingstendenser I figuren Fødselsprognose Region Hovedstaden vises udviklingen i antal fødsler i regionen i perioden 2012 til Fremskrivningen er baseret på befolkningsprognose fra Danmarks Statistik samt Københavns Kommunes befolkningsprognose. Fødselsprognosen vises fordelt på planlægningsområder, som oprindeligt fastlagt i HOPP 2020, og dermed ikke hospitalernes nuværende optageområder. I planlægningsområderne Byen og Syd viser fødselsprognosen en stor vækst i antallet af fødsler, med en stigning på lige omkring fødsler yderligere i hvert optageområde i år Planlægningsområde Midt oplever en svag vækst på ca. 500 fødsler i perioden. I Planlægningsområde Nord er antallet af fødsler stabilt, og der ventes ikke nogen vækst. Note: Detaljeret fremskrivning er vedlagt som bilag 2 Side 5

23 Bilag 1 - Side -6 af 29 Det skal i relation til prognosen bemærkes, at prognosen indeholder de usikkerheder, som prognoser har. Fx kan der i 2013 konstateres et væsentligt fald i antallet af fødsler i forhold til det prognosticerede. Det må dog antages, at de overordnede trends i prognosen er pålidelige. 4.1 Fremtidssikret hovedfunktion og specialfunktion Ifølge SFR for gynækologi/obstetrik er der ikke evidens for at store fødesteder har betydning for den faglige kvalitet for så vidt angår hovedfunktion indenfor obstetrik. Gynækologi og obstetrik ses som et sammenhængende speciale og bør være placeret i samme afdeling. SFR finder, at der bør være et befolkningsunderlag på indbyggere for at oppebære en bæredygtig fremtidssikret hovedfunktion. For så vidt angår specialfunktion bør befolkningsunderlaget være 1,6 2,5 mio. fordelt på et center og en eller to afdelinger afhængig af den enkelte funktion. SFR Obstetrik finder, at der bør være minimum fødsler på en fødeafdeling, og at den skal ligge på et hospital med en neonatal afdeling. SFR Pædiatri vurderer, at der i hovedfunktion bør være et befolkningsunderlag på minimum børn og unge. I relation til neonatologi er det vurderingen, at der bør være et fødselsunderlag på 4000 pr. år. For så vidt angår specialfunktion bør der være et befolkningsunderlag på mindst børn og unge med et samlet befolkningsunderlag på 1,6 2,5 mio. For nærmere uddybning henvises generelt for begge SFR til bilag 3 og Hensyn til nærhed, uddannelse, forskning og rekruttering SFR Gynækologi/Obstetrik finder, at der med den nuværende fordeling (fire fødesteder) er en passende balance mellem nærhed og faglig kvalitet. Dog bør det overvejes, om der kan etableres flere svangrekonsultationer i nærområderne. SFR Pædiatri finder, at tre børne- og ungeafdelinger på hovedfunktionsniveau og Rigshospitalet med specialfunktioner sikrer ensartet nærhed for regionens borgere. Begge SFR finder, at afdelingerne skal have tilstrækkeligt volumen til at kunne varetage uddannelse. SFR for obstetrik vurderer, at der i relation til uddannelse af læger sygeplejersker og jordemødre bør være minimum 3000 fødsler, om end der ikke foreligger evidens herfor. Sundhedsvidenskabelig forskning har i de senere år ændret karakter. Den patientnære forskning bliver stadig mere grundforskningsorienteret. Behovet for at koncentrere og integrere de sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer, med henblik på at føre spørgsmål, problemstillinger, kundskaber og viden fra klinikken til laboratoriet og tilbage igen, er derfor påtrængende. Side 6

24 Bilag 1 - Side -7 af 29 Det er vigtigt, at afdelingerne har en passende størrelse for at kunne rekruttere læger og plejepersonale samt for at kunne understøtte tilstedeværelsesvagter. I pædiatrien forventes mangel på plejepersonale og læger fremover, og rekruttering og fastholdelse skønnes at få bedre betingelser på store børneafdelinger. 4.3 Øvrige specialer på samme matrikel SFR for Gynækologi/Obstetrik anser det for nødvendigt at have følgende specialer på samme matrikel for at kunne varetage hoved- og specialfunktioner: Hovedfunktioner; neonatologi, anæstesiologi og intensiv terapi, billeddiagnostik, klinisk biokemi, kirurgisk gastroenterologi, fysioterapi og adgang til patologisk service For specialfunktioner afhænger det af den funktion den enkelte afdeling varetager; specialiseret neonatologi, onkologi, urologi, medicinsk endokrinologi, medicinsk nefrologi, medicinsk kardiologi, børnekirurgi og reproduktionsmedicin. SFR for Pædiatri anser det for nødvendigt at have følgende specialer på samme matrikel for at kunne varetage hovedfunktioner. Der bør være samarbejde med anæstesiologi med intensivt afsnit niveau 2, kirurgi, ortopædkirurgi, oto-rhino-laryngologi, neurologi med neurofysiologi, oftalmologi, børne- og ungdomspsykiatri, diagnostisk radiologi med mulighed for MR-scanning, klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Der bør desuden være samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog, pædagog inkl. skolelærer og socialrådgiver. For de specialiserede pædiatriske funktioner skal der være samarbejde med en række specialer og funktioner beliggende på akuthospitaler. 4.4 Specialer på anden matrikel SFR for Gynækologi/Obstetrik finder, at specialerne klinisk genetik, sexologisk klinik, blodbank og klinisk mikrobiologisk service kan være på anden matrikel ved brug af telemedicinske løsninger. SFR Pædiatri finder, at billeddiagnostiske MDT konferencer kunne være medvirkende til øget dialog, sparring og læring og dermed hurtigere diagnostik i et samarbejde mellem specialefunktion og hovedfunktionen, således at der eventuelt kan ske en hurtigere udredning og eventuelt viderehenvisning. 5. Særlige opmærksomhedspunkter SFR for Gynækologi/Obstetrik finder det ikke hensigtsmæssigt at specialfunktioner samles et sted i regionen. Det er derimod hensigtsmæssigt at opretholde fordelingen på de nuværende enheder, da befolkningsunderlag er fastsat ud fra en samlet vurdering af behovet for kvalificering af de kirurgiske indgreb, forudsætninger for gennemførelse af optimale uddannelsesforløb og den optimale udnyttelse af personaleressourcerne. Side 7

25 Bilag 1 - Side -8 af 29 SFR anbefaler fire store gynækologisk-obstetrisk afdelinger med uændret fordeling af funktioner, dog placering af onkogynækologi et sted. SFR finder, at der fortsat er behov for gynækologisk-obstetrisk afdeling på Bornholm med formaliseret samarbejdsaftale om udredning og follikelskanning. Endelig foreslås, at Bornholms Hospital repræsenteres i SFR. SFR pædiatri anbefaler forenkling af organiseringen af pædiatrien med en fokuseret opdeling i form af tre børne/ungeafdelinger til varetagelse af pædiatrien på hovedfunktionsniveau samt en afdeling (Rigshospitalet) til varetagelse af pædiatriens specialfunktioner. Dermed opnås placering af pædiatriens hovedfunktion inkl. akutfunktion på de tre akuthospitaler, hvilket understøtter mere ensartet og ligelig opdeling af optageområder, der kan sikre et passende befolkningsgrundlag for neonatologi og dermed antallet af fødsler på det enkelte hospital. Det vil endvidere være understøttende for nærhedsprincippet. SFR anbefaler desuden, at der på hovedfunktionsniveau samles enkle ekspertiser på 1-2 matrikler, som det fx er tilfældet indenfor børnediabetes, der kun varetages på Nordsjællands Hospital og Herlev hospital. Det kunne fx være svær cerebral parese, Tourette, børnehovedpine og områder inden for endokrinologien. 6. Scenarier for den fremtidige organisering Ved mødet den 3. februar 2014 blev der drøftet flere forskellige muligheder for den fremtidige organisering. I det følgende beskrives tre mulige scenarier for fødslernes fordeling i regionen. Der er foretaget beregninger på antal fødsler ved hvert fødested i tre scenarier. Beregningen af antal fødsler bygger på antagelsen om, at de fødende, som tidligere har valgt fødested uden for deres optageområde, fortsat vil vælge et andet fødested end fødestedet i optageområdet herunder kvinder, der skal føde på Rigshospitalet med tilstedeværelse af højt specialiserede funktioner. Alle andre vil følge optageområdet. De tre scenarier er: 1. Normalisering af optageområder, hvor fire fødesteder varetager fødsler for de planlægningsområder, som gælder i HOPP Fire fødesteder, hvor der sker en rokade mellem optageområder særligt i planlægningsområde Syd 3. Fire fødesteder, hvor der sker en rokade mellem optageområder særligt i planlægningsområde Midt Beregningen af konsekvenserne af de tre scenarier fremgår nedenfor. Tabellen viser antallet af fødsler på hvert hospital, som det ville se ud, såfremt scenarierne var implementeret i Side 8

26 Bilag 1 - Side -9 af 29 Bornholms Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Hovedtotal Hospital Hospital Hospital Hospital Fødsler Scenarie 1* Scenarie Scenarie * Hertil kommer 773 fødsler fra andre regioner og lande Antallet af fødsler på Bornholm er lavt og bevarer i det efterfølgende sin særstatus som i dag. Scenarie 1: Normalisering af optageområder I scenarie 1 sker der en tilbageførsel af de obstetriske optageområder til det oprindelige udgangspunkt i HOPP Som det fremgår, vil der være en væsentlig ubalance imellem planlægningsområderne, hvor planlægningsområde Midt og Planlægningsområde Byen har et ca. tre gange så stort fødselsunderlag som Planlægningsområde Nord. Det bliver yderligere forstærket i de kommende år, da der er en fortsat stigning i fødsler i Syd og Byen, mens antallet af fødsler i Nord og Midt er forholdsvist stabile. Bornholms Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Hovedtotal Fødsler Scenarie 1* * Hertil kommer 773 fødsler fra andre regioner og lande Normalisering af optageområder, som i HOPP 2020, synes vanskelig, idet antallet af fødsler i Planlægningsområde Nord vil ligge på et lavt niveau nu og i årene fremover jf. befolkningsprognosen. Scenarie 2: Fire fødesteder med rokade i Syd I scenarie to er der fire fødesteder på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital samt Rigshospitalet. Der sker en rokade mellem optageområder, og der flyttes en række kommuner fra Byen til Syd, fra Syd til Midt, og fra Midt til Nord. Dermed flyttes der fødsler fra Herlev Hospital til Hillerød Hospital for at styrke Hillerød Hospitals fødefunktion. Samtidig flyttes optageområder fra Hvidovre Hospital til Herlev Hospital og fra Rigshospitalet til Hvidovre Hospital. Rokaden medfører, at der vil ske en udtynding af fødsler på Rigshospitalet og en tilførsel af fødsler på Nordsjællands Hospital. Ulempen ved scenariet er, at Gynækologi og Obstetrik samt Pædiatri ikke følger de øvrige specialer i planlægningsområderne. Side 9

27 Bilag 1 - Side -10 af 29 Bornholms Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Hovedtotal Hospital Hospital Hospital Hospital Fødsler Scenarie Ved denne rokade vil følgende kommuner blive flyttet: Lyngby-Taarbæk kommune fra Herlev Hospital til Nordsjællands Hospital Gentofte kommune fra Herlev Hospital til Nordsjællands Hospital Frederiksberg kommune fra Rigshospitalet til Hvidovre Hospital Vanløse, Bispebjerg, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby kommuner fra Hvidovre Hospital til Herlev Hospital. Efter rokaden vil optageområderne være som illustreret på kortet nedenfor. Scenarie 3: Fire fødesteder med rokade i Midt Scenarie tre er en variant af scenarie to. Der er fortsat fire fødesteder på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital samt Rigshospitalet. Der sker en rokade mellem optageområder, og der flyttes kommuner. Der flyttes fødsler fra Herlev Hospital til Hillerød Hospital, og samtidig flyttes fødsler, som Herlev Hospital varetager i planlægningsområde Syd til Hvidovre Hospital. Herlev Hospital modtager fødsler fra Rigshospitalet. Side 10

28 Bilag 1 - Side -11 af 29 Rokaden medfører, at der vil ske en udtynding af fødsler på Rigshospitalet og en tilførsel af fødsler på Nordsjællands Hospital. Scenariet har den fordel, at planlægningsområde Syd holdes samlet, og at specialet Gynækologi og Obstetrik samt Pædiatri fortsat besvares sammen med de øvrige specialer i planlægningsområde Syd. Bornholms Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Hovedtotal Hospital Hospital Hospital Hospital Fødsler Scenarie Ved denne rokade vil følgende kommuner blive flyttet: Lyngby-Taarbæk og Egedal kommuner flyttes fra Herlev Hospital til Nordsjællands Hospital Høje-Taastrup, Albertslund og Glostrup kommuner flyttes fra Herlev Hospital til Hvidovre Hospital Vanløse og Bispebjerg bydelene flyttes fra Hvidovre Hospital til Herlev Hospital Frederiksberg kommune flyttes fra Rigshospitalet til Herlev Hospital. Efter rokaden vil optageområderne være som illustreret på kortet nedenfor. Side 11

29 Bilag 1 - Side -12 af Administrationens anbefalinger På baggrund af drøftelser med hospitalsdirektioner og SFR anbefaler administrationen, at scenarie 3 gennemføres. Med henblik på at opretholde bæredygtige specialer fastholdes den overordnede opdeling i HOPP 2020 med de fire planlægningsområder for de pædiatriske og gynækologiske specialer. Obstetrikken udgør en undtagelse, og for at undgå udtynding af Nord samt underkapacitet i Byen og Syd ændres optageområderne for fødsler. Scenarie 3 vil sikre bedre sammenhæng i kommunesamarbejdet for Planlægningsområde Syd samtidig med, at der gives et løft i antal fødsler for Planlægningsområde Nord. Desuden vil der blive reduceret i antal fødsler på Rigshospitalet, hvilket anses for hensigtsmæssigt i forhold til det grundlag af basisaktivitet, der er nødvendigt for at opretholde en høj faglig kvalitet på de specialiserede områder. Der er ikke anlægsomkostninger forbundet med rokaden af optageområder, idet de afdelinger der modtager fødsler aktuelt har en overkapacitet. Rokaden indebærer følgende ændringer i optageområderne: Lyngby-Taarbæk og Egedal kommuner flyttes fra Herlev Hospital til Nordsjællands Hospital Side 12

30 Bilag 1 - Side -13 af 29 Høje Taastrup, Albertslund og Glostrup Kommuner flyttes fra Herlev Hospital til Hvidovre Hospital Vanløse og Bispebjerg bydele flyttes fra Hvidovre Hospital til Herlev Hospital Frederiksberg Kommune flyttes fra Rigshospitalet til Herlev Hospital. Rokaden omfatter udelukkende obstetrik, idet konsekvenserne af en tilsvarende flytning af pædiatri og gynækologi ikke har været tilstrækkeligt belyst. Rokaden af obstetrik bryder hermed med den etablerede praksis om at lade specialerne Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri følges ad optageområdemæssigt. Der lægges dog vægt på, at der ved implementering af Scenarie 3 skal være en sammenhæng imellem obstetrik og pædiatri (neonatologi), således at børn i forbindelse med fødselsforløbet behandles på fødestedets neonatal afdeling, når der er eventuelle efterfølgende komplikationer. Samtidigt fastholdes at patienten indenfor hospitalernes kapacitetsmæssige ramme har mulighed for frit valg. Mulighederne af en rokade for de gynækologiske og pædiatriske optageområde, så de flugter de overordnede optageområder for hospitalerne, bør snarest belyses. Side 13

31 Bilag 1 - Side -14 af 29 Bilag Bilag 1: Antal fødsler fordelt på optageområder og hospital 2013 Bornholms Herlev Nordsjællands Hvidovre Rigshospitalet Hovedtotal Bornholm Bornholm Byen Adm. Personnummer Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Indre By Nørrebro SKAT 1 1 Uden for inddeling Vanløse Østerbro Midt Ballerup Egedal Furesø Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Nord Allerød Fredensborg Frederikssund Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød Hørsholm Syd Albertslund Amager Vest Amager Øst Brøndby Dragør Side 14

32 Bilag 1 - Side -15 af 29 Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Tårnby Valby Vallensbæk Vesterbro/Kongens Enghave Hovedtotal Side 15

33 Bilag 1 - Side -16 af 29 Bilag 2: Fødselsprognose Rækkenavne Bornholm Planlægningsområde Byen Planlægningsområde Midt Planlægningsområde Nord Planlægningsområde Syd Andre regioner m.m. og udland Region Sjælland Hovedtotal Side 16

34 Bilag 1 - Side -17 af 29 Bilag 3: Spørgeskema fra SFR Gynækologi/obstetrik Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd til brug for analyser om den fremtidige organisering i Region Hovedstaden, januar 2014 Rådets navn: SFR for Gynækologi og Obstetrik Indledningsvis anmodes om evt. bemærkninger til den udarbejdede specialebeskrivelse, herunder evt. ændringer siden Rådet udarbejdede en specialebeskrivelse i efteråret Gynækologi og obstetrik er et sammenhængende speciale og bør være placeret i samme afdeling eller center. Da der er mange patientforløb, der går igennem gynækologi og obstetrik, bør specialerne have samme optageområde. Spørgsmål 1: Hvilket befolkningsgrundlag (inden for regionen) skal der mindst være for at oppebære en bæredygtig og fremtidssikret hovedfunktion i specialet? (Besvarelsen begrundes og der angives evidens for patientvolumen) Obstetrik: Minimum: fødsler / indbyggere. En moderne fødeafdeling skal ligge på et hospital med en neonatal afdeling. Dette stiller umiddelbart krav til befolkningsunderlaget, da det kræver et vist volumen at kunne opretholde en bæredygtig neonatal afdeling. SFR for Pædiatri skrev i 2007 følgende: 4 fødesteder ca fødsler pr. fødested vil organiseringen være 3 intermediær NICU(II) og én højtspecialiseret NICU (IV). Vi afventer for nuværende nærmere præcisering fra SFR Pædiatri inkl. neonatalogi. Det skal dog anføres, at det snarere er antallet af fødsler på de enkelte fødesteder fremfor befolkningsunderlaget, der er afgørende for muligheden for neonatalservice på samme hospital. Dette begrundet i en skæv fordeling af fødende i regionen grundet demografiske forskelligheder i optageområderne. For så vidt angår behovet for volumen i uddannelsesøjemed for læger, sygeplejersker og jordemødre er det vurderingen, at der som minimum er behov for omkring 3000 fødsler. Der foreligger dog ikke nogen egentlig evidens herfor. Der ikke nogen egentlig evidens for størrelsesordenens betydning for den faglige kvalitet for så vidt angår hovedfunktion indenfor obstetrik. Gynækologi: Det er rådets vurdering, at gynækologien på hovedfunktionsniveau som minimum bør have et befolkningsunderlag på Dette begrundes i et ønske om så megen volumen i gynækologien, at der kan sikres et tilstrækkeligt grundlag for den lægefaglige Side 17

35 Bilag 1 - Side -18 af 29 ekspertise, herunder operative indgreb, og for at der kan bevares selvstændige sengeafsnit med særligt uddannet plejepersonale indenfor det gynækologiske subspeciale. Spørgsmål 2: Hvilket befolkningsgrundlag (inden for regionen) skal der optimalt være for at oppebære en bæredygtig og fremtidssikret hovedfunktion i specialet? (Besvarelsen begrundes og der angives evidens for patientvolumen) Se ovenfor punkt 1. Suppler evt. svaret på spørgsmål 2 med vurderinger af det optimale befolkningsunderlag i forhold til at sikre hensyn til nærhed, uddannelse, forskning og rekruttering Med den nuværende fordeling og placering af gynækologiske og obstetriske funktioner i Region Hovedstaden er der en passende balance mellem nærhed til patienterne og afdelingernes faglige kvalitet. For så vidt angår jordemoderkonsultationer bør det af hensyn til nærhedsprincippet overvejes, om der kan etableres flere tilbud om svangrekonsultationer i lokalområderne. Afdelingerne skal også have tilstrækkeligt volumen til at kunne varetage uddannelse. Det medfører bedre og mere effektive uddannelsesmiljøer for medicinstuderende, jordemoderstuderende og sygeplejestuderende. For sygeplejersker bliver der mulighed for efteruddannelse samt specialuddannelser på en række andre områder. For læger skabes der mulighed for treårige ekspertuddannelser inden for de enkelte ekspertområder samt for etablering af nye typer uddannelsesstillinger i samarbejde med øvrige regioner. Forskning: Sundhedsvidenskabelig forskning har i de senere år ændret karakter. Den patientnære forskning bliver stadig mere grundforskningsorienteret set i lyset af de store landvindinger inden for bioteknologi, molekylær biologi og molekylær genetik. Behovet for at koncentrere og integrere de sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer med henblik på at føre spørgsmål, problemstillinger, kundskaber og viden fra klinikken til laboratoriet og tilbage igen er derfor påtrængende. Translationen fra grundforskning over klinisk forskning til behandlingsmæssige fremskridt og bedre resultater for patienterne er en stor udfordring, som vil være i fokus i de kommende år. Rekruttering: Det er vigtigt, at afdelingerne har en passende størrelse for at kunne rekruttere læger og plejepersonale samt for at kunne understøtte tilstedeværelsesvagter. Spørgsmål 3: Hvilket befolkningsgrundlag skal der være for at oppebære bæredygtige og fremtidssikrede specialfunktioner i specialet? (Der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning om specialeplanlægning fra Såfremt vurderingen er, at der bør være mere end én afdeling med specialefunktioner, skal der skitseres forslag til arbejdsdeling mellem afdelinger med specialfunktioner) Side 18

36 Bilag 1 - Side -19 af 29 Det er ikke hensigtsmæssigt at etablere én specialafdeling i regionen, som skal kunne varetage alle de specialiserede funktioner, som er indenfor specialet. Det er derimod hensigtsmæssigt at opretholde fordelingen på de nuværende enheder. Underlagene er fastsat ud fra en samlet vurdering af behovet for kvalificering af de kirurgiske indgreb, forudsætninger for gennemførelse af optimale uddannelsesforløb og den optimale udnyttelse af personaleressourcerne. Befolkningsunderlaget for hver af de specialiserede funktioner bør være som følger: Obstetrik: Svært præmature, sjældne alvorlige komplikationer: / 1 center, herunder: - Rhesus- og anden blodtypeimmunisering, herunder alloimmun og autoimmun trombocytimmunisering. - Gravide med sjældne handicap. - Transfusionssyndrom på gemelli - Gravide med flerfold monoamniotiske graviditeter. - Gravide med alvorlige trombofilitilstande. - Gravide med HIV - Gravide efter bariatrisk kirurgi - Intrauterine indgreb (blodtransfusion, drænanlæggelse osv.) - Gravide med svære lidelser i øvrigt, herunder bl.a. hjerte- nyre-, immun-, eller tarmsygdomme (herunder transplanterede), samt svær epilepsi. - Gravide med prægestationel diabetes Føtalmedicin: Alvorlige misdannelser: / 1 center Reproduktionsgynækologi: Fertilitetsklinikker: /3 enheder som nu samt satellit funktion i Hillerød, idet behovet vil være stigende fremover begrundet i kvindens alder samt adipositas med deraf følgende PCOS som de væsentligste argumenter. Gynækologisk onkologi: I øjeblikket varetages funktionerne som følger: Vulva cancer: / 1 afdeling Ovarie cancer: indbyggere/ 1 afdeling Cervix cancer: / 2 afdelinger Endometriecancer: 2 afdelinger HOPP 2020 anbefaler en samling af de onkologiske gynækologiske funktioner ét sted i Region Hovedstaden; processen for cervix cancer bør fremskyndes. Sundhedsfagligt råd for gynækologi og obstetrik vil drøfte fordelingen af endometriecancer nærmere. Urogynækologi: Højtspecialiserede funktioner indenfor urogynækologien: /1 center Side 19

37 Bilag 1 - Side -20 af 29 Gynækologisk endokrinologi: Specialbehandling (sjældne tilstande): /1 center Avanceret endometriosekirurgi: / 1 center Voldtægtscenter: Organiseret fra et sted: /1 center med satellitfunktioner Gynækologiske sjældne tilfælde: Adrenogenitalt syndrom - Turners syndrom - Morris syndrom - Intersexualitet og pseudohermafrodisme - Transsexualitet - Genitale misdannelser - Graft versus host reaktioner i vagina - Svært hjertelungesyge (tilknyttet Respirationscenter Øst) som skal opereres for gynækologisk lidelser - Fanconi syndrom med gynækologiske lidelser - Nyretransplanterede med gynækologiske lidelser Spørgsmål 4: Hvilke andre specialer anses det for nødvendigt at have på samme matrikel, for at kunne varetage eget speciales hovedfunktioner hensigtsmæssigt, - og hvorfor? Neonatologi: Obstetrisk service fordrer i dag umiddelbar adgang til og servicering fra en neonatologisk enhed. Anæstesiologi og Intensiv Terapi: Som uomgængelig del af den operative gynækologi. Hvad angår obstetrikken; epidural/spinal som smertelindring under fødslen (indgår i NIP), elektive og akutte sectioer, anæstesi ved postpartum blødning, sphincterruptur, fastsiddende placenta etc. Intensiv Terapi ved behandling af kvinder med svær præeklampsi før og efter partus med videre. Billeddiagnostisk Afdeling/Center: Omfattende røntgenundersøgelser, ultralyd, CT og MR skanninger som en væsentlig del af et udredningsprogram elektivt såvel som akut. Klinisk biokemi: For en stor del af specialets patienter indgår blodprøveanalyser, mange med behov for akut analyse, herunder trombose og trombofili behandling. Kirurgisk Gastroenterologi: En række akutte gynækologiske tilstande har differentialdiagnoser inden for gastrokirurgi (fx appendicitis og akut abdomen), ligesom der jævnligt er behov for parenchymkirurgisk assistance ved gynækologiske operationer og omvendt. Fysioterapi: I gynækologi til inkontinens, prolaps og vulvodynipatienter, i obstetrik Side 20

38 Bilag 1 - Side -21 af 29 til gravide med bækkeninsufficiens, langvarig indlæggelse, genoptræning efter fødsel m.m. Adgang til patologisk service: Mikroskopisk analyse af udtaget væv, herunder mulighed for frysemikroskopi er afgørende for en adækvat per- og post-operativ behandling. Spørgsmål 5: Hvilke andre specialer anses det for nødvendigt at have på samme matrikel, for at kunne varetage eget speciales specialfunktioner hensigtsmæssigt, - og hvorfor? Behovet varierer afhængig af, hvilken højt specialiseret funktion, de enkelte afdelinger varetager. Behov som ved hovedfunktion, suppleret med: Specialiseret neonatalogi: Behov for respiratorbehandling af nyfødte, se ovenfor, meget for tidligt fødte børn < 28 uger. Onkologi: Behandling af gynækologisk cancer nødvendiggør et tæt teamwork mellem gynækologisk og onkologisk center, inkl. faciliteter til strålebehandling. Urologi: Højt specialiseret funktion i urogynækologi fordrer tæt samarbejde med urologien. Medicinsk endokrinologi pga. især de mange gravide med endokrinologiske problemstillinger, herunder prægestationel DM samt kvinder med PCOS. Medicinsk nefrologi til håndtering af gravide med nyreproblemer. Medicinsk kardiologi: Både af hensyn til fostre og nyfødte med kardiologiske problemer og af hensyn til gravide og fødende med hjerteproblemer. Børnekirurgi: Håndtering af nyfødte med operationskrævende lidelser. Reproduktionsmedicin: Andrologisk klinik (Vækst og Reproduktion) begrundet i mandlig infertilitet samt udredning af sjældne endokrinologiske lidelser og syndromer Spørgsmål 6: Hvilke andre specialer kan være på anden matrikel, for at kunne varetage speciales hovedfunktioner og specialfunktioner hensigtsmæssigt, fx ved brug af telemedicinske løsninger? Klinisk genetik: Præ- og postnatal diagnostik Sexologisk klinik til varetagelse af kvinder og par med seksuelle dysfunktioner Blodbank f.eks. ved behandling af Rhesus-patienter, evt. satellit blodbanker Klinisk mikrobiologisk service: Diagnostik og rådgivning i forhold til behandlinger. Side 21

39 Bilag 1 - Side -22 af 29 Patologi: Mikroskopisk analyse af udtaget væv, herunder mulighed for frysemikroskopi er afgørende for en adækvat per- og post-operativ behandling. Spørgsmål 7: Beskriv mulige scenarier for den fremtidige organisering Fire store gynækologiske- obstetriske afdelinger Størrelsen og optageområdet skal tilpasses hensynet til et passende antal fødsler hvert sted for at sikre placering af neonatalafsnit på fødestedet og for at sikre en rationel udnyttelse af kapaciteten Endvidere skal tages hensyn til en passende størrelse af de gynækologiske afdelinger under hensyntagen til udvikling og opretholdelse af tværfaglige kompetencer, sengeafsnit, adgang til dagkirurgiske afsnit, operationsgang, robotkirurgi samt ovenstående specialer. Onkogynækologisk center et sted I øvrigt uændret fordeling af funktionerne. Andre supplerende bemærkninger og særlige opmærksomhedspunkter, som Rådet finder relevant: På trods af, at Bornholms Hospital har et lille befolkningsgrundlag på og et fødselstal på ca. 250 årligt - er der pga. den særlige geografiske placering fortsat et stort behov for en gynækologisk/obstetrisk afdeling på hovedfunktionsniveau. Afdelingen har ikke en neonatalafdeling tilknyttet. Da der på Bornholm ikke er en gynækologisk praksis, foretager afdelingen tillige, ulig den øvrige region, en del udredning, som ellers foregår i praksis. Bevarelse af specialafdeling på hovedfunktionsniveau vil fortsat være muligt, såfremt der foregår en løbende faglig opkvalificering og kompetenceudvikling både for jordemødre og speciallæger. I obstetrikken og føtalmedicinen lægges op til formaliserede samarbejdsaftaler med Rigshospitalet, og i gynækologien lægges op til, at dette kan foregå i samarbejde med alle de gynækologiske afdelinger i Region Hovedstaden. Da der ikke foregår behandling for barnløshed, men udelukkende udredning samt follikelskanning, foreslås tillige, at der sikres formaliseret aftale på området. Den løbende faglige opkvalificering og sikring af vedligeholdelse af kompetencer er essentielt ift. sikring af kvaliteten, men også ift. rekruttering og fastholdelse af personale. Herudover vil det fremadrettet af hensyn til den faglige information på området være hensigtsmæssigt, at Bornholms Hospital er repræsenteret i det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik. Side 22

40 Bilag 1 - Side -23 af 29 Bilag 4: Spørgeskema fra SFR Pædiatri Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd til brug for analyser om den fremtidige organisering i Region Hovedstaden, januar 2014 Rådets navn: Pædiatri Indledningsvis anmodes om evt. bemærkninger til den udarbejdede specialebeskrivelse, herunder evt. ændringer siden Rådet udarbejdede en specialebeskrivelse i efteråret Udgangspunktet er SST specialeplan for 2010 med revision pr. marts Udarbejdelse af revideret/ny specialeplan er påbegyndt i SST primo 2014 De pædiatriske afdelinger er siden 2006 reduceret til 4 (HvH, HeH, NOH, RH), idet Amager Hospitals og Gentofte Hospitals børneafdelinger er nedlagt. BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet har, afledt af specialeplanen, etableret formaliseret samarbejde inden for en række fagområder med Odense Universitets Hospital, hvilket i særlig grad inden for det hæmatologiske og onkologiske område har øget patientantallet. Pædiatri er et aldersdefineret og ikke et organdefineret speciale. Sundhedsfagligt Råd for pædiatri anbefaler fortsat, at man - i lighed med de andre nordiske lande - i afgrænsningen af pædiatri mod voksenspecialerne følger WHO's definition, der fastslår, at grænsen mellem børn og voksne sættes ved 18 år. Herved sikres et større fokus på ungdomsmedicinen og derved et bedre tilbud til især kronisk syge unge. Baggrunden er, at der er særlige faglige, pædagogiske, sociale og juridiske forhold, der gør sig gældende ved behandling af denne aldersgruppe. Det bør samtidig sikres, at børn og unge behandles i rammer, der er tilpasset børn og unge og af personale, der er oplært i behandling af børn og unge. Dette gælder også for børn, som indlægges via FAM. I Region Hovedstaden er der 4 overordnede patientgrupper: Neonatologi Gruppen af nyfødte, omfatter nyfødte med komplikationer til fødselsforløbet, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, samt nyfødte med medfødte sygdomme og misdannelser. Nødvendigheden af umiddelbar kvalificeret genoplivning og behandling af syge nyfødte nødvendiggør tilstedeværelse af neonatalafdeling på samtlige fødesteder i regionen. Den højtspecialiserede neonatologi, ledet af specialuddannede læger, foregår centraliseret på Rigshospitalet, da det kræver tilstedeværende døgndækning på ekspertniveau. SFR pædiatri anbefaler at fødeafdelinger skal ligge på hospital med neonatalafdeling. Side 23

41 Bilag 1 - Side -24 af 29 Almindelige akutte sygdomme hos børn: Hovedfunktion Tidligere i det væsentlige raske børn, der indlægges med akut sygdom, hos de allerfleste i form af akutte luftvejsinfektioner eller infektiøse diarré-sygdomme, urinvejsinfektioner og lign. Tilstandenes hyppighed betyder, at behandlingsmuligheder ikke skal ligge for langt fra børnenes hjem. Der er et tæt samarbejde med almen praksis, som varetager undersøgelse og behandling af en lang række almindelige sygdomsproblemer hos børn. Derudover er der en række børn, som indlægges eller undersøges på børneafdelinger af sociale årsager. Kroniske sygdomme: Hovedfunktion En stor gruppe børn med kroniske sygdomme, som f.eks. astma, allergi, epilepsi, cerebral parese, visse mavetarmsygdomme, hormonsygdomme og børn med urinvejslidelser diagnosticeres og behandles på alle børneafdelinger med hovedfunktion. Sjældne og komplicerede sygdomme: Specialfunktion En gruppe af sjældne sygdomme, der stiller krav til diagnostik og behandling på centraliseret ekspertniveau, foregår hovedsageligt på Rigshospitalet og for nogle enkelte grupper på Hvidovre Hospital og på Herlev Hospitals børneafdelinger. Behandlingen af sjældne og komplicerede sygdomme forudsætter ofte bredt tværfagligt samarbejde samt et tæt samarbejde med voksenmedicinske og voksenkirurgiske grenspecialer og udnyttelse af højteknologisk udstyr på universitetshospitalsniveau. Spørgsmål 1: Hvilket befolkningsgrundlag (inden for regionen) skal der mindst være for at oppebære en bæredygtig og fremtidssikret hovedfunktion i specialet? (Besvarelsen begrundes og der angives evidens for patientvolumen) Der er ca børn og unge i region Hovedstaden. Hovedfunktion i pædiatri omfatter følgende fagområder: Neonatologi, almen pædiatri, allergi og lungesygdomme, diabetes, endokrinologi, gastroenterologi, benign hæmatologi, infektionssygdomme, nefrologi, neuropædiatri, reumatologi og socialpædiatri Rådet vurderer, at der bør være mindst børn og unge for at oppebære et bæredygtigt grundlag for alle fagområderne inden for hovedfunktionen med tilstrækkelig kapacitet og ekspertise inden for den almene pædiatri. Patientvolumen spiller en stor rolle for behandlingskvaliteten. Der stilles inden for pædiatri store krav til kvalificeret vagtberedskab på speciallægeniveau i forbindelse med vurdering af akut syge børn, hvorfor alle fagområder skal være til stede på alle afdelinger med hovedfunktion. Spørgsmål 2: Hvilket befolkningsgrundlag (inden for regionen) skal der optimalt være for at oppebære en bæredygtig og fremtidssikret hovedfunktion i specialet? (Besvarelsen begrundes og der angives evidens for patientvolumen) Neonatologi: Hovedfunktion indebærer varetagelse af behandling af syge nyfødte og for tidligt fødte ned til GA 28 uger. Forløbene er jævnligt præget af akutte ændringer i patientens tilstand, som nødvendiggør semi-intensiv understøttende behandling af Side 24

42 Bilag 1 - Side -25 af 29 vejrtrækning og andre organsystemer. Volumen er derfor vigtig for at opretholde kompetencerne til varetagelse af de uforudsigelige og sporadisk forekommende komplicerede forløb, og der bør være adgang til speciallæge med ekspertise i fagområdet. Et fødselsunderlag på mindst 4000 pr. år vurderes at tilgodese dette. Da forløbene uvarslet kan forværres, så de kræver akut overflytning til specialfunktion (højt specialiseret enhed), skal hovedfunktionen understøttes af en døgndækkende transportfunktion med speciale i transport af kritisk syge nyfødte børn. Denne transportfunktion bør udgå fra den højt specialiserede enhed. Suppler evt. svaret på spørgsmål 2 med vurderinger af det optimale befolkningsunderlag i forhold til at sikre hensyn til nærhed, uddannelse, forskning og rekruttering Nærhed: Med organiseringen af 3 Børne-Unge afdelinger med hovedfunktion (se spørgsmål 7) sikres der en ensartet nærhed for Region Hovedstadens borgere. Uddannelse: Afdelingerne skal også have tilstrækkeligt volumen til at kunne varetage uddannelse. Det vil medføre et bedre og mere effektivt uddannelsesmiljø for medicinstuderende og sygeplejestuderende. For sygeplejersker bliver der mulighed for pædiatrisk efteruddannelse samt specialuddannelser på en række andre områder. For læger skal der skabes mulighed for treårige ekspertuddannelser i de enkelte fagområder i en ny type uddannelsesstillinger i samarbejde med øvrige regioner. Forskning: Sundhedsvidenskabelig forskning har i de senere år ændret karakter. Den patientnære forskning bliver stadig mere grundforskningsorienteret set i lyset af de store landvindinger inden for bioteknologi, molekylær biologi og molekylær genetik. Behovet for at koncentrere og integrere de sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer med henblik på at føre spørgsmål, problemstillinger, kundskaber og viden fra klinikken til laboratoriet og tilbage igen, er derfor påtrængende. Translationen fra grundforskning over klinisk forskning til behandlingsmæssige fremskridt og bedre resultater for patienterne er en stor udfordring, som vil være i fokus i de kommende år. Ved at samle pædiatrien på få behandlingssteder kan der skabes optimale forudsætninger for et frugtbart og innovativt forsknings- og udviklingsmiljø, som vil være attraktivt for de forskningsaktive medarbejdere og Ph.d.-studerende og til gavn for patienterne. Rekruttering: Der forventes at ville komme en generel mangel på plejepersonale og læger fremover, og de stigende rekrutteringsproblemer kan også ramme pædiatrien indenfor nogle år. Rekruttering og fastholdelse af plejepersonale, og måske i endnu højere grad læger, skønnes at få bedre betingelser på store børneafdelinger, og derved styrkes kvaliteten af patientbehandlingen også indenfor de mere sjældne sygdomme. Spørgsmål 3: Hvilket befolkningsgrundlag skal der være for at oppebære bæredygtige og fremtidssikrede specialfunktioner i specialet? (Der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning om specialeplanlægning fra Såfremt vurderingen er, at der bør være mere end én afdeling med specialefunktioner, skal der skitseres forslag til arbejdsdeling mellem afdelinger med specialfunktioner) Side 25

43 Bilag 1 - Side -26 af 29 Pædiatriske specialfunktioner er sygdomsforløb, som ofte er kroniske og langvarige, men hver for sig sjældne. Befolkningsunderlaget for pædiatri på specialfunktionsniveau bør være mindst børn og unge. Afdelingen bør inden for visse områder også varetage behandlingen for hhv. Region Sjælland og hele landet. Neonatologi indtager en særstilling i pædiatrien ved at forløbene alle opstår akut, eventuelt varslet forud for en fødsel. Specialfunktionen (den højt specialiserede enhed) varetager den intensive behandling inden for neonatologi, herunder respiratorbehandling og intensiv behandling ved svigt af mere end 1 organsystem. Specialfunktionen varetager endvidere forløb med medfødte misdannelser eller andre tilstande, der kræver kirurgisk intervention og forløb, der kræver multidisciplinær udredning og behandling for andre medfødte lidelser. Tilstandene er hver for sig sjældne, hvorfor de bør samles på én enhed i regionen, og befolkningsunderlaget bør være stort ( ), Den højt specialiserede enhed vil således kunne dække ud over regionens rammer. Meget sjældent forekommende forløb med høj-intensiv intervention (ECMO) bør være centraliseret på 1-2 enheder i Danmark. Da komplicerede og intensivt behandlingskrævende forløb ofte optræder uvarslet hos nyfødte børn, skal specialfunktionen understøttes af en transportfunktion med speciale i transport af kritisk syge nyfødte børn. Denne transportfunktion bør udgå fra den højt specialiserede enhed. Spørgsmål 4: Hvilke andre specialer anses det for nødvendigt at have på samme matrikel, for at kunne varetage eget speciales hovedfunktioner hensigtsmæssigt, - og hvorfor? Det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få hurtig assistance fra en speciallæge i pædiatri. Herudover stilles der inden for pædiatri store krav til kvalificeret vagtberedskab på speciallægeniveau i forbindelse med vurdering af akut syge børn, hvorfor der bør være adgang til speciallæger med ekspertise inden for flere af områderne i pædiatri. Herudover bør plejepersonalet have kompetence i pleje af børn. Generelt forudsættes det, at de øvrige specialer, som pædiatri samarbejder med, har kompetence i diagnostik og/eller behandling af børn. Ved varetagelse af hovedfunktioner i pædiatri bør der være samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensivt afsnit niveau 2 Kirurgi Ortopædkirurgi Oto-rhino-laryngologi Neurologi med neurofysiologi Oftalmologi Børne- og ungdomspsykiatri Diagnostisk radiologi med mulighed for MR-scanning Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Der bør desuden være samarbejde med: Side 26

44 Bilag 1 - Side -27 af 29 Fysioterapeut Ergoterapeut Psykolog Pædagog inkl. skolelærer Socialrådgiver Spørgsmål 5: Hvilke andre specialer anses det for nødvendigt at have på samme matrikel, for at kunne varetage eget speciales specialfunktioner hensigtsmæssigt, - og hvorfor? For komplicerede sygdomme, hvor akut behandling kan være påkrævet, bør der være mulighed for assistance fra speciallæger med nødvendig kompetence ved telefonisk kontakt eller fremmøde afhængig af sygdommenes karakter. Ved varetagelse af pædiatriske højt specialiserede funktioner skal det i parentes anførte område i pædiatri have samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 3 (PICU, neonatologi, kardiologi, immunologi og hæmatologi/onkologi) Kirurgi med kompetence i: o Pouchkirurgi hos IBD (gastroenterologi) o Børnekirurgi og leverkirurgi (hæmatologi/onkologi, hepatologi, nefrologi) Ortopædisk kirurgi (reumatologi, neuropædiatri og hæmatologi/ onkologi, neonatologi) Urologi (nefrologi) Neurokirurgi (neonatologi, endokrinologi, hæmatologi/onkologi, immunologi, neuropædiatri,) Plastikkirurgi (neonatologi, endokrinologi og hæmatologi/onkologi) Thoraxkirurgi (neonatologi, pulmonologi, kardiologi, immunologi og hæmatologi/onkologi) Gynækologi og obstetrik (seksuelt misbrugte børn, intersex tilstande) De intern medicinske specialer herunder o Intern medicin: kardiologi (kardiologi) o Intern medicin: lungemedicin (neonatologi, infektionssygdomme og hæmatologi/onkologi) o Intern medicin: nefrologi (neonatologi, nefrologi, kardiologi, endokrinologi, immunologi, pulmonologi, hepatologi, hæmatologi/onkologi og reumatologi) o Intern medicin: endokrinologi (endokrinologi, hæmatologi/onkologi og reumatologi) o Intern medicin: infektionsmedicin (infektionssygdomme) o Intern medicin: reumatologi (reumatologi) Immunologi (infektionssygdomme, allergologi, immunologi, reumatologi, hepatologi og hæmatologi/onkologi) Dermato- venerologi (endokrinologi, hæmatologi/onkologi, allergologi, og reumatologi) Klinisk onkologi (hæmatologi/onkologi) Side 27

45 Bilag 1 - Side -28 af 29 Klinisk genetik har samarbejde med flere af områderne i pædiatri Diagnostisk radiologi (neuropædiatri) Arbejds- og miljømedicin (allergologi) Retsmedicin (seksuelt misbrugte børn, fysiske overgreb) Specialtandlæge (reumatologi) Oto-rhino-laryngologi (neonatalogi, endokrinologi, hæmatologi/onkologi, immunologi, nefrologi, neuropædiatri, reumatologi og allergologi) Oftalmologi (neonatalogi, hæmatologi/onkologi, immunologi, nefrologi, neuropædiatri og reumatologi) Klinisk biokemi med mulighed for hormonanalyser (endokrinologi) Der bør være adgang til følgende faciliteter indenfor de pædiatriske områder, som er angivet i parentes: Diagnostisk bronkoskopiudstyr (pulmonologi) Lungebiopsi (pulmonologi) Gynækologisk UL (endokrinologi) PET-CT og PET-MR (hæmatologi/onkologi og neuropædiatri) Sædbank (hæmatologi/onkologi) (i forbindelse med unge i kemoterapi) Kromosomlaboratorium/ cytogenetik og vævstypelaboratorium (hæmatologi/onkologi) Neuropsykolog, rehabilitering af hjerneskade, talepædagog (neuropædiatri) Spørgsmål 6: Hvilke andre specialer kan være på anden matrikel, for at kunne varetage speciales hovedfunktioner og specialfunktioner hensigtsmæssigt, fx ved brug af telemedicinske løsninger? Billeddiagnostiske MDT konferencer kunne være medvirkende til øget dialog, sparring og læring og dermed hurtigere diagnostik i et samarbejde mellem specialefunktion og hovedfunktionen, således at der evt. kan ske en hurtigere udredning og evt. viderehenvisning. Spørgsmål 7: Beskriv mulige scenarier for den fremtidige organisering SFR pædiatri anbefaler fremover at forenkle organiseringen af pædiatrien med en fokuseret opdeling i form af tre børne/ungeafdelinger til varetagelse af pædiatrien på hovedfunktionsniveau, samt en afdeling Rigshospitalet til varetagelse af pædiatriens specialfunktioner. Dermed opnås en placering af pædiatriens hovedfunktion inkl. akutfunktionen (EVA1813) på de tre akuthospitaler. Dette vil kunne understøtte en mere ensartet og ligelig opdeling af optageområder, der kan sikre et passende befolkningsgrundlag for neonatologien og dermed antallet af fødsler på det enkelte hospital. Det vil endvidere være understøttende for nærhedsprincippet. Det anbefales endvidere, at man på hovedfunktionsniveau samler enkle ekspertiser på 1-2 matrikler, som det aktuelt er tilfældet indenfor børnediabetes, der kun varetages på Nordsjællands Hospital og Herlev Hospital. Det kunne fremover dreje sig om områder som svær cerebral parese, Tourette, børnehovedpine og områder inden for endokrino- Side 28

46 Bilag 1 - Side -29 af 29 logien. Aktuelt søger Herlev Hospital højt specialiseret funktion indenfor Tourettebehandling i relation til, at man kunne samle nogle af hovedfunktionerne. Andre supplerende bemærkninger og særlige opmærksomhedspunkter, som Rådet finder relevant: Ingen. Side 29

47 Bilag 2 - Side -1 af 30

48 Bilag 2 - Side -2 af 30

49 Bilag 2 - Side -3 af 30

50 Bilag 2 - Side -4 af 30

51 Bilag 2 - Side -5 af 30

52 Bilag 2 - Side -6 af 30

53 Bilag 2 - Side -7 af 30

54 Bilag 2 - Side -8 af 30

55 Bilag 2 - Side -9 af 30

56 Bilag 2 - Side -10 af 30

57 Bilag 2 - Side -11 af 30

58 Bilag 2 - Side -12 af 30

59 Bilag 2 - Side -13 af 30

60 Bilag 2 - Side -14 af 30

61 Bilag 2 - Side -15 af 30

62 Bilag 2 - Side -16 af 30

63 Bilag 2 - Side -17 af 30

64 Bilag 2 - Side -18 af 30

65 Bilag 2 - Side -19 af 30

66 Bilag 2 - Side -20 af 30

67 Bilag 2 - Side -21 af 30

68 Bilag 2 - Side -22 af 30

69 Bilag 2 - Side -23 af 30

70 Bilag 2 - Side -24 af 30

71 Bilag 2 - Side -25 af 30

72 Bilag 2 - Side -26 af 30

73 Bilag 2 - Side -27 af 30

74 Bilag 2 - Side -28 af 30

75 Bilag 2 - Side -29 af 30

76 Bilag 2 - Side -30 af 30

77 Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -1 af 26 Rapport om den fremtidige organisering af elektiv ortopædkirurgi, februar 2014 Den fremtidige varetagelse af elektiv ortopædkirurgi Region Hovedstaden

78 Punkt nr Årlige revision Rapport om den af fremtidige specialefordelingen organisering af elektiv ortopædkirurgi, i Hospitals- februar 2014 og Psykiatriplan 2020 Bilag 3 - Side -2 af 26 Indhold 1. Indledning Formål Arbejdsgruppens sammensætning Proces Nuværende og vedtaget planlagt organisering af det ortopædkirurgiske speciale Gennemgang af aktivitet og scenarier for fremtidig organisering Aktivitet Opmærksomhedspunkter Byggeprojekt: Nyt Hospital Bispebjerg Visitation og patientstrømme Samarbejde med andre specialer Mulige scenarier for den fremtidige organisering Bilag

79 Bilag 3 - Side -3 af Indledning 1.1 Formål Planlægning af varetagelsen af (den elektive) ortopædkirurgi er beskrevet i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020). Som et led i implementeringen af denne del af HOPP 2020 er det besluttet, at Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital fusioneres og samles på Nyt Hospital Bispebjerg. Dette betyder, at de to ortopædkirurgiske afdelinger skal fusioneres. Koncerndirektionen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal bidrage med nærmere belysning af mulighederne for den fremtidige organisering af elektiv ortopædkirurgi, jf. bilag 1. Dette notat gengiver arbejdsgruppens konklusioner og fremlægger forslag til operationalisering af HOPP 2020 på området. En beslutning om ændret organisering af den elektive ortopædkirurgi i regionen vil resultere i organisatoriske forandringer og dermed få betydning for de aktører, der varetager det ortopædkirurgiske speciale. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning Formand for arbejdsgruppen er koncerndirektør Svend Hartling. Herudover har arbejdsgruppen følgende medlemmer: - Gentofte Hospital: Vicedirektør Lars Juhl Petersen og ledende overlæge Claus Munk Jensen - Bispebjerg/Frederiksberg Hospital: Vicedirektør Jonatan Schloss, ledende overlæge Arne Borgwardt og ledende overlæge Benn Rønnow Duus - Herlev Hospital: Vicedirektør Steen Werner Hansen og ledende overlæge Steen Mejdahl - Hvidovre/Amager Hospital: Vicedirektør Torben Mogensen og ledende overlæge Peter Henrik Gebuhr - Nordsjællands Hospital: Vicedirektør Leif Panduro Jensen og ledende overlæge Leif Berner Hansen - Rigshospitalet: Lægelig direktør Jannik Hilsted og klinikchef Claus Falck Larsen - Koncern Økonomi: Specialkonsulent Liselotte Oldelund Kreilgaard - Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet: Enhedschef Anne Skriver, konsulent René Lynderup Sørensen (sekretariatsbetjening) og konsulent Ditte Rathey Andreasen (sekretariatsbetjening) 1.3 Proces I alt har der været afholdt fire møder i arbejdsgruppen i perioden marts-juni I august 2013 er arbejdsgruppens anbefalinger forelagt koncerndirektionen i Region Hovedstaden. 3

80 Bilag 3 - Side -4 af Nuværende og vedtaget planlagt organisering af det ortopædkirurgiske speciale Ortopædisk kirurgi er et stort grundspeciale, der omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation samt rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i bevægeapparatet. Specialet varetages på 7 hospitaler i Region Hovedstaden. I tabel 1 ses hvilke hospitaler, der af Sundhedsstyrelsen er godkendt til at varetage specialfunktioner og hvilke hospitaler, der udfører akutte operationer. Tabel 1. Oversigt over godkendte specialfunktioner Bispebjerg Hospital Specialfunktioner - Ortopædkir Regionsfunktion x x x x x x x Højt specialiseret funkt. x x x x x Udfører akutte operationer x x x x x Note: Regionsfunktionerne på Frederiksberg Hospital varetages som en udefunktion fra Bispebjerg Hospital Gentofte Hospital er en udviklingsafdeling for den elektive ortopædkirurgi for hele regionen. Der udføres ambulante operationer på Amager Hospital som en udefunktion fra Hvidovre Hospital. Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Herudover bliver rygkirurgiske patienter behandlet på Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital med virkning fra september I HOPP 2020 er den fremtidige organisering af det ortopædkirurgiske speciale beskrevet: - De fusionerede Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler skal rumme de ortopædkirurgiske funktioner for planlægningsområdet Byen. - De ortopædkirurgiske patienter fra planlægningsområdet Nord behandles på Nordsjællands Hospital Hillerød. - Gentofte Hospitals elektive funktion styrkes og gøres fleksibel, så de fremtidige funktioner løbende tilpasses til regionens behov. Siden vedtagelsen af HOPP 2020 er det besluttet at styrke Gentofte Hospitals ortopædkirurgiske funktion ved ændringer i optageområder. Varetagelsen af den elektive ortopædkirurgi for kommunerne Allerød, 4

81 Bilag 3 - Side -5 af 26 Hørsholm og Fredensborg kommuner er flyttet fra Hillerød Hospital til Gentofte Hospital med virkning fra maj

82 Bilag 3 - Side -6 af Gennemgang af aktivitet og scenarier for fremtidig organisering 3.1 Aktivitet Behandling af ortopædkirurgiske patienter har de senere år undergået en betydelig omlægning, hvor flere ortopædkirurgiske indgreb foretages ambulant, og som følge heraf har antallet af sengedage været faldende. Samtidig er det gennemsnitlige antal ambulante besøg pr. patient faldet. Den demografiske udvikling med et stigende antal ældre mennesker forventes at medføre flere behandlingskrævende knoglebrud, men samtidig betyder forbedrede forebyggelsesmuligheder i forhold til knogleskørhed, at gruppen af ældre oplever et stigende antal raske leveår. I dette notat er operationer afgrænset til primære operationer samt de procedurekoder, som Sundhedsstyrelsen benytter til monitorering af varetagelse af det ortopædkirurgiske speciale (procedurerne KA, KN). For ambulante operationer er KTN Mindre kirurgiske procedurer på bevægeapparatet også medtaget. I 2012 blev der foretaget operationer i offentligt regi inden for det ortopædkirurgiske speciale. Sammenlignet med 2010 og 2011 tegner der sig for 2012 en tendens til et fald i antallet af akutte operationer og en stigning i antallet af elektive operationer. Som beskrevet nedenfor omfatter opgørelsen over elektive operationer i tabel 2 både de registrerede elektive og ambulante operationer. Der er i de senere år sket en omlægning af behandlingen, der indbefatter et fald i antallet af elektive operationer (på -2,5 % fra 2010 til 2012) og en stigning i antallet af ambulante operationer (på +7,5 % fra 2010 til 2012). 6

83 Bilag 3 - Side -7 af 26 Tabel 2. Antallet af udførte akutte og elektive operationer for Hospitaler - Akutte operationer Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Total Hospitaler - Elektive operationer Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Total Note: Tabellen indeholder både elektive og ambulante operationer Der blev i 2012 udført i alt 402 ortopædiske operationer i privat regi (se bilag 2). De relativt få omvisiteringer til privathospitaler tilsiger, at der ikke er kapacitetsproblemer på hospitalerne i forhold til at behandle regionens borgere inden for tidsfristen i det udvidede frie sygehusvalg. Data viser, at de ortopædkirurgiske afdelinger har arbejdet effektivt med at reducere ventetider og mindske visiteringer til private hospitaler. I tabel 3 fremgår fordelingen af elektive og akutte operationer på regionens hospitaler i

84 Bilag 3 - Side -8 af 26 Tabel 3. Fordeling af elektive og akutte operationer 2012 Hospitaler - Ortopædkirurgi Ambulante u. indlæg. Elektive inkl. ambulante operationer Elektive Elektive < 24 timer > 24 timer %-andel Bispebjerg Hospital % Frederiksberg Hospital % Gentofte Hospital % Herlev Hospital % Hillerød Hospital % Hvidovre Hospital % Rigshospitalet % Total/gennemsnit % Akutte operationer Hospitaler - Ortopædkirurgi Akutte %-andel Bispebjerg Hospital % Frederiksberg Hospital 20 1% Gentofte Hospital 48 1% Herlev Hospital % Hillerød Hospital % Hvidovre Hospital % Rigshospitalet % Total/gennemsnit % Note: De registrerede elektive operationer er opdelt i operationer med tilhørende indlæggelsestid på henholdsvis < 24 og > 24 timer. Opdelingen er begrundet i definitionen af ambulante operationer som beskrevet nedenfor. Da der er registreringsbundne forskelle fra hospital til hospital, har det været nødvendigt med en fælles definition af operationstyperne. Ambulante operationer defineres her som alle ambulante operationer og den andel af elektive operationer, hvor patienterne har været indlagt < 24 timer. Elektive operationer defineres som den andel af elektive operationer, hvor patienterne har været indlagt > 24 timer. Denne definition betyder, at der er taget højde for f.eks. forskellig registreringspraksis ved DRG-grupper med gråzonetakst og i forhold til 1- døgnspatienter, og dermed fås et mere sammenligneligt billede af aktiviteten. Opgørelsesmetoden er dog anderledes end i rapporten Analyse af og model for den elektive ortopædkirurgiske kapacitet, der blev godkendt af regionsrådet i marts Her indgik de ambulante operationer ikke i den procentuelle fordeling. Den gennemsnitlige fordeling mellem elektive og akutte operationer var henholdsvis 56 % og 44 %. Når det er relevant at vurdere fordelingen, er det, fordi det i rapporten fra 2011 blev fremhævet, at det er nødvendigt med en hensigtsmæssig fordeling mellem elektiv og akut kirurgi for stationære patienter på 8

85 Bilag 3 - Side -9 af 26 akuthospitalerne, og at arbejdsgruppen bag rapporten anbefalede en fordeling på 50/50. Grundet den tidligere beskrevne omlægning af aktiviteten (se side 4), hvor mere og mere aktivitet foretages ambulant, er det nødvendigt at vurdere fordelingen mellem akut og elektiv på baggrund af den samlede aktivitet. Det vurderes, at drøftelse af en hensigtsmæssig fordeling mellem elektiv og akut kirurgi skal tage udgangspunkt i tabel 2, idet den afspejler den faktiske aktivitet, herunder den ambulante kirurgi, der foretages på hospitalerne. Det er således vigtigt for kvaliteten af den akutte kirurgi, at der er en elektiv aktivitet af en vis størrelse på samme afdeling. Samtidig giver den elektive aktivitet mulighed for en effektiv planlægning, idet de elektive operationer fungerer som buffer ved uforudset høj akut aktivitet. Endelig imødekommer en fornuftig fordeling af aktivitet et hensyn til den kliniske uddannelse af lægerne. I arbejdsgruppen bag dette notat er der enighed om, at det er hensigtsmæssigt med en fordelingsprocent mellem elektive og akutte operationer på minimum 60 % elektiv aktivitet for akuthospitalerne, og at der skal sikres variation i operationerne, dvs. både akutte og elektive operationer såvel som både større og mindre operationer. I tabel 4 ses fordelingen mellem elektive og akutte indlæggelser. Alle indlæggelser er med i opgørelse herunder også patienter, der ikke er blevet opereret. 9

86 Bilag 3 - Side -10 af 26 Tabel 4. Antal stationære indlæggelser i 2012 Hospitaler - Ortopædkirurgi Elektive indlæggelser < 24 timer > 24 timer %-andel Bispebjerg Hospital % Frederiksberg Hospital % Gentofte Hospital % Herlev Hospital % Hillerød Hospital % Hvidovre Hospital % Rigshospitalet % Total/gennemsnit % Hospitaler - Ortopædkirurgi Akutte indlæggelser < 24 timer > 24 timer %-andel Bispebjerg Hospital % Frederiksberg Hospital % Gentofte Hospital % Herlev Hospital % Hillerød Hospital % Hvidovre Hospital % Rigshospitalet % Total/gennemsnit % Note: Alle indlæggelser er taget med, det vil sige også de, hvor patienten ikke er blevet operativt behandlet. Ved sammenligning af tabel 3 og 4 ses det, at der er en tæt sammenhæng mellem antallet af elektive operationer og indlæggelser. De hospitaler, der har en stor andel af de elektive operationer, har således den største andel af (elektive) flerdagsindlæggelser. Den gradvise omlægning, som behandlingen af ortopædkirurgiske patienter har undergået de senere år, hvor flere ortopædkirurgiske indgreb foretages ambulant, betyder, at antallet af sengedage har været faldende. Udviklingen giver anledning til, at der er behov for en vurdering af den nuværende organisering af ortopædkirurgien. Med den nuværende kapacitet er der en tendens til, at patienter får tid til operation hurtigt efter diagnosticering/udredning. Det er altid et mål at tilstræbe kort ventetid, men det bør også fastholdes, at ventetiden kan blive så kort, at det giver patientforløb, hvor det opleves, at der er for kort tid til at overveje beslutningen om indgreb. Herudover kan en meget kort ventetid betyde uudnyttede personaleressourcer. Der er potentiel kapacitet i form af ledige operationslejer, ambulatorier og sengepladser på alle regionens behandlingssteder, om end det er i varierende grad. Den potentielle kapacitet kan kun anvendes, hvis der er ressourcer til bemanding. Det forudsættes samtidig alt andet lige, at den normerede kapacitet tilpasses efterspørgslen - både når denne går op og ned. 10

87 Bilag 3 - Side -11 af 26 Omlægningen til ambulant kirurgi og den potentielle ledige kapacitet betyder, at antallet af behandlingssteder med fordel kan reduceres for at konsolidere regionens varetagelse af det ortopædkirurgiske speciale. 3.2 Opmærksomhedspunkter Byggeprojekt: Nyt Hospital Bispebjerg Som en afledt effekt af en række hensyn i byggeprojektet på Bispebjergmatriklen, skal der foretages en større rokade af funktionerne på matriklerne i Bispebjerg og Frederiksberg. Hospitalerne har fremsendt deres planer for projektet til regionen. Det er planen, at de bygninger på Bispebjerg-matriklen, hvor den ortopædkirurgiske afdeling holder til, bliver de sidste, der berøres. Det er derfor forventningen, at ortopædkirurgiske faciliteter kan flyttes direkte ind i det nye byggeri, hvorfor der ikke bliver behov for genhusning på dette område. Konklusionen er, at byggeriet på Bispebjerg-matriklen ikke vil få nogen direkte påvirkning på ortopædkirurgiens organisering eller placering i forhold til de nuværende tanker om planlægning af den fremtidige varetagelse af elektiv ortopædkirurgi. Der vil forventeligt være behov for at opretholde operationsgangen på Frederiksberg Hospital i forhold til urologien. Dette bliver drøftet i arbejdsgruppen for fremtidig organisering af urologi i Region Hovedstaden. I ansøgningen til Kvalitetsfonden vedr. Nyt Hospital Bispebjerg er den ortopædkirurgiske aktivitet på Frederiksberg-matriklen dog indregnet. Såfremt denne planlægningsforudsætning ændres, skal konsekvenserne heraf undersøges. Når omfanget af den endelige flytning af ortopædkirurgisk aktivitet fra Frederiksberg Hospital til Bispebjerg Hospital er fastlagt, vil det blive nødvendigt at tage samlet stilling til konsekvenserne for operationskapaciteten på Bispebjerg Hospital Visitation og patientstrømme Henvisninger inden for regionen styres gennem de fire enheder for central visitation (CVI). Herfra visiteres patienter fx fra deres egen læge til udredning/diagnosticering/behandling på en bestemt afdeling på et hospital inden for det pågældende planlægningsområde og ud fra de fastlagte visitationskriterier. Samtidig er der frit sygehusvalg, således at patienten selv kan vælge et andet hospital end det, som vedkommende optageområdemæssigt hører under. 11

88 Bilag 3 - Side -12 af 26 Af denne årsag kan planlægning af patientstrømme ikke alene dirigeres gennem CVI, fordi patienterne i en vis grad selv vælger behandlingssted. Dette præsenterer naturligvis en selvstændig udfordring for planlægningen af hospitalskapacitet og behandlingsomfang, eftersom patientstrømmen til et hospital ikke er fuldt kontrollerbar, jf. bilag 3. Arbejdsgruppen tilslutter sig dog princippet om, at kapaciteten lokalt ikke udvides for at imødekomme ønske fra fritvalgspatienter. I sådanne tilfælde skal patienternes ønske om behandling på afdelingen afvises med begrundelsen om, at den pågældende afdeling har længere ventetid end andre behandlingssteder i regionen Samarbejde med andre specialer Ved varetagelse af hovedfunktioner inden for ortopædkirurgi bør der ifølge specialevejledningen være samarbejde med funktionerne: Anæstesiologi, kirurgi, diagnostisk radiologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin, intern medicin med bred kompetence, herunder reumatologi og endokrinologi, og ved behandling af børn, pædiatri. De højt specialiserede funktioner kræver yderligere samarbejdspartnere afhængig af hvilken type behandling, der udføres. 3.3 Mulige scenarier for den fremtidige organisering Fra den højst specialiserede behandling til den basale, almindelige undersøgelse skal regionen sikre det faglige grundlag for en konstant, høj kvalitet. Behandlingen skal udføres så tæt på borgerne, som det ud fra en samlet vurdering er hensigtsmæssigt. Samtidig skal behandlingen være præget af en effektiv ressourceudnyttelse. I Hospitals- og Psykiatriplan 2020 er den fremtidige organisering af varetagelse af specialet udstukket. I tabel 5 ses, hvordan specialfunktionerne skal være fordelt mellem hospitalerne i Tabel 5. Varetagelse af det ortopædkirurgiske speciale i 2020 Rigshospitalet Bornholm Hospital Hospitaler - Ortopædkirurgi Hovedfunktion x x x x x x Regionsfunktion x x x x x x Højt specialiseret funkt. x x x x x Ændringen i varetagelsen af specialet i forhold til i dag er, at Rigshospitalet ifølge HOPP 2020 ikke skal varetage hovedfunktionsniveau, og funktionen Hvidovre Hospital Nyt Hospital Bispebjerg Herlev Hospital Gentofte Hospital Nyt Hospital Nordsjælland 12

89 Bilag 3 - Side -13 af 26 skal således varetages på regionens øvrige hospitaler. Det bemærkes endvidere, at Frederiksberg Hospital lukkes. Da formålet med dette notat er en belysning af mulighederne for den fremtidige organisering af elektiv ortopædkirurgi, er der i det nedenstående listet de mulige scenarier, som det kan være relevant at overveje i planlægningen for området. Rammerne for scenarierne er HOPP 2020, samt behovet for at sikre en hensigtsmæssig balance imellem akutte og elektive funktioner på akuthospitalerne, som beskrevet i rapporten Analyse af og model for den elektive ortopædkirurgiske kapacitet fra Der er derfor i scenarierne taget hensyn til, at Gentofte Hospital, som er regionens udviklingshospital for elektiv ortopædkirurgi, har ledig fysisk kapacitet. Der er derimod ikke lavet sammenligninger af effektivitet af de ortopædkirurgiske afdelinger, da forholdet mellem afdelingernes aktivitet og udgifter er meget afhængig af det enkelte hospitals organisering. Det giver således ikke et sammenligneligt grundlag at sætte afdelingernes direkte udgifter over for disses produktivitetsværdier. Scenarie vedr. planlægningsområde Byen og Midt: Den ortopædkirurgiske funktion på Frederiksberg lukkes, og aktiviteten flyttes til Bispebjerg og Gentofte hospitaler. En mulighed vil være at fastholde, at Bispebjerg og Frederiksberg Hospital skal varetage den ortopædkirurgiske funktion for planlægningsområde Byen. Det vil betyde, at optageområde Frederiksberg Kommune skal flyttes til Bispebjerg Hospital. Siden Frederiksberg Hospital behandler patienter fra forskellige bopælskommuner, er det nødvendigt at se på den samlede aktivitet på hospitalet. Der blev i 2012 i alt foretaget elektive ortopædkirurgiske operationer, hvoraf 718 elektive operationer var på patienter med bopælskommune Frederiksberg. Derudover har Frederiksberg Hospital varetaget operationer på patienter fra Københavns Kommune, der delvist er Bispebjerg Hospitals optageområde (Indre by, Østerbro, Nørrebro, Vanløse, Brønshøj-Husum, Bispebjerg). Antallet er anslået til 686 operationer, og under forudsætning af, at disse hjemtages, vil konsekvensen af scenariet være, at i alt operationer flyttes fra Frederiksberg Hospital til Bispebjerg Hospital. Hvis optageområde Frederiksberg Kommune, samt den del af aktiviteten på Frederiksberg Hospital, der hører under Bispebjerg Hospitals optageområde, flyttes til Bispebjerg Hospital og den resterende aktivitet flyttes til Gentofte Hospital, vil det (i 2012-tal) betyde følgende scenarie for fordeling: 13

90 Bilag 3 - Side -14 af 26 Tabel 6. Konsekvens af scenarie vedr. planlægningsområde Byen og Midt Aktivitet i 2012 Akutte operationer Hospitaler - Ortopædkirurgi Elektive inkl. ambulante operationer Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Hospitaler - Ortopædkirurgi Konsekvens af scenarie Elektive inkl. ambulante operationer Akutte operationer Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital 0 0 Gentofte Hospital Afgivende hospital: Frederiksberg Hospital I 2012 blev der udført elektive, ortopædkirurgiske operationer. Patienterne havde følgende bopælskommuner (top5): - København: Frederiksberg: Tårnby: Rødovre: 91 - Gentofte: 86 Modtagende hospital: Bispebjerg Hospital I 2012 blev der udført elektive, ortopædkirurgiske operationer. Med Frederiksberg Kommune indeholdt i optageområdet samt hjemtagning fra eget optageområde fra Frederiksberg Hospital, tilføres Bispebjerg Hospital operationer. Gentofte Hospital I 2012 blev der udført elektive, ortopædkirurgiske operationer. Med aktiviteten fra Frederiksberg Hospital, fratrukket ovenstående aktivitet til Bispebjerg Hospital, tilføres Gentofte Hospital operationer. For Bispebjerg Hospital vil den fordelingsmæssige konsekvens af scenariet være, at hospitalets elektive andel af aktiviteten øges fra 61 % til 70 %. Ved dette scenarie skal der tages hensyn til: - Sammenhængen med andre specialer her tænkes først og fremmest på opretholdelse af operationsgang på Frederiksberg Hospital specielt i forhold til urologien. - En fornuftig fordeling mellem akut/elektiv aktivitet. Det vil betyde, at Bispebjerg Hospital bliver styrket i forhold til en større andel af 14

91 Bilag 3 - Side -15 af 26 såkaldt større operationer (knæalloplastikker, hoftealloplastikker osv.) - Styring af patientstrømme: Der skal ske en flytning af optageområde Frederiksberg Kommune til Bispebjerg Hospital, som ligeledes skal sikre tilstrækkelig kapacitet til at hjemtage patienter fra eget optageområde, der bliver opereret på Frederiksberg Hospital. De overskydende operationer på fritvalgspatienter skal henvises til Gentofte Hospital. Det kræver dog, at Gentofte Hospital har tilstrækkelig kapacitet til at kunne tilbyde kort ventetid til operativ behandling, og at operationskapaciteten på andre af regionens hospitaler ikke udvides for at imødekomme ønske fra fritvalgspatienter. Både Bispebjerg Hospital og Gentofte Hospital vurderer, at de har tilstrækkelig operationskapacitet til henholdsvis og ekstra elektive ortopædiske operationer. Der påregnes med gennemsnitlig 3 operationer dagligt i 220 dage årligt, hvormed den ekstra aktivitet svarer til 2,1 og 3,4 lejer dagligt på henholdsvis Bispebjerg Hospital og Gentofte Hospital. De tilhørerende indlæggelser og ambulatoriebesøg kan rummes i det nuværende byggeri på Bispebjerg Hospital. Gentofte Hospital vurderer, at aktiviteten vil kræve begrænset indvendig renovering af lofter, vægge og toiletter samt maling af gange og rum, da der er tale om lokaler, der trænger til istandsættelse, før de igen tages i anvendelse til patientbehandling. Gentofte Hospital er dog ikke i den eksisterende specialeplan godkendt til at varetage operationer på skulder, overarm, ankel og fod. Disse operationer udgør ca. 30 % af aktiviteten på Frederiksberg Hospital. Scenariet vil således indebære, at Gentofte Hospital bliver godkendt hertil, eventuelt som en udefunktion. Scenarie vedr. planlægningsområde Syd og Midt: Der flyttes elektiv ortopædkirurgisk aktivitet fra Amager Hospital til Gentofte Hospital. Scenariet indebærer, at der flyttes ortopædkirurgisk aktivitet svarende til den del af aktiviteten på Hvidovre og Amager Hospitaler, der blev udført på matriklen på Amager. Der skal tages hensyn til en fornuftig fordeling mellem elektive og akutte operationer samt mellem større og mindre operationer for den tilbageværende aktivitet. I 2012 blev der udført ambulante, ortopædkirurgiske operationer på Amager Hospital. Operationerne er registreret som rene ambulante operationer og dermed uden indlæggelse. 15

92 Bilag 3 - Side -16 af 26 Tabel 7. Konsekvens af scenarie vedr. planlægningsområde Syd og Midt Aktivitet i 2012 Akutte operationer Hospitaler - Ortopædkirurgi Elektive inkl. ambulante operationer Amager Hospital Hvidovre Hospital Gentofte Hospital Hospitaler - Ortopædkirurgi Konsekvens af scenarie Elektive inkl. ambulante operationer Akutte operationer Amager Hospital 0 0 Hvidovre Hospital Gentofte Hospital Afgivende hospital: Amager Hospital I 2012 blev der udført ambulante, ortopædkirurgiske operationer. Modtagende hospital: Gentofte Hospital: I 2012 blev der udført elektive inkl. ambulante operationer. Med aktiviteten svarende til Amager Hospital, tilføres Gentofte Hospital ambulante operationer. For de fusionerede Hvidovre og Amager Hospitaler vil den fordelingsmæssige konsekvens af scenariet være, at hospitalets elektive andel af aktiviteten reduceres fra 71 % til 59 %. Det vil samtidig betyde, at den overskydende fysiske kapacitet på Gentofte Hospital udnyttes mere effektivt. Gentofte Hospital vurderer, at de per 1. april 2014 har 5,2 lejer ledigt dagligt, og dermed har hospitalet tilstrækkelig lejekapacitet til ovenstående aktivitet. Ved dette scenarie skal der tages hensyn til: Styring af patientstrømme: De styringsmæssige muligheder gennem visitation og de styringsmæssig begrænsninger gennem patienternes mulighed for at benytte sig af frit sygehusvalg. Behandlingen skal være præget af en effektiv ressourceudnyttelse. Scenarie vedr. Rigshospitalet: Der flyttes elektiv ortopædkirurgisk aktivitet på hovedfunktionsniveau fra Rigshospitalet. Dette er i overensstemmelse med HOPP 2020 og vil yderligere konsolidere de øvrige hospitaler i regionen. 16

93 Bilag 3 - Side -17 af 26 Rigshospitalet vurderer, at de stadig har behov for at have hovedfunktion inden for flere subspecialer af ortopædkirurgien, herunder børneortopædi, håndkirurgi, traumatologi. Det skyldes hensynet til opretholdelse af behandlingsrutine og dermed behandlingskvalitet i forhold til forskellige skader/tilstande, der også skal behandles hos traumepatienter og hos patienter, der er anden årsag behandles på Rigshospitalet. Herudover vurderes hensynet til opretholdelse af vagtlag og uddannelse som væsentlig. Derudover henvises patienter fra Grønland og Færøerne sædvanligvis til Rigshospitalet uanset funktionsniveau. Ved dette scenarie skal der tages hensyn til: En fokusering af Rigshospitalets rolle som højt specialiseret hospital Styring af patientstrømme: De styringsmæssige muligheder gennem visitation og de styringsmæssig begrænsningerne gennem patienternes mulighed for at benytte sig af frit sygehusvalg. De potentielle udfordringer med den postgraduate lægelige uddannelse Muligheden for at opretholde et effektivt vagtlag i forhold til at kunne varetage specialfunktionerne og traumecenter 17

94 Bilag 3 - Side -18 af Bilag - Bilag 1. Kommissorium - Bilag 2. Oversigt over behandlinger i den private sektor - Bilag 3. Oversigt over fordeling af aktivitet fordelt på kommuner i

95 Bilag 3 - Side -19 af 26 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet KOMMISSORIUM Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge Hillerød Projektnavn: Vurdering af den fremtidige organisering af den elektive ortopædkirurgi i planlægningsområde Byen Dato: 18. marts 2013 Projektejer: Koncerndirektør Svend Hartling Opgang Blok B Telefon Direkte Web Journal nr.: Ref.: Ditte Rathey Andreasen Dato: 15. april 2013 Formålet med indeværende kommissorium er at belyse mulighederne for den fremtidige organisering af den elektive ortopædkirurgi i planlægningsområde Byen herunder beslutning om flytning af aktivitet til planlægningsområde Midt. Som et led i implementeringen af Region Hovedstadens Hospitals- og Psykiatriplan 2020 er det besluttet, at Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital fusioneres og samles på Nyt Hospital Bispebjerg. Det betyder, at de to ortopædkirurgiske afdelinger på sigt fusioneres. Formål og baggrund Når de to ortopædkirurgiske afdelinger fusioneres, vil fordelingen mellem elektiv og akut aktivitet ændres betydeligt. Hvis fordelingen skal opretholdes, skal aktivitet svarende til Frederiksbergs niveau flyttes. Gentofte Hospital er regionens udviklingshospital for elektiv kirurgi, og det er målsætningen, at hospitalets elektive ortopædkirurgiske funktion skal styrkes. I forbindelse med den årlige revision af HOPP 2020 i 2013 har Gentofte Hospital foreslået, at flytte al elektiv ortopædkirurgi fra Frederiksberg Hospital til Gentofte Hospital pr. 1. juni Gentofte Hospital vurderer, at de kan rumme al aktivitet fra Frederiksberg Hospital fra denne dato, og at flytningen kan gennemføres uden større investeringsomkostninger. 1

96 Bilag 3 - Side -20 af 26 Hertil kommer, at det af aftale om Budget 2013 fremgår, at der er enighed om, at Gentofte Hospitals kapacitet på det ortopædkirurgiske område skal inddrages i forbindelse med de eventuelle kapacitetsudfordringer, der i perioder kan opstå som følge af byggeriet på Bispebjerg Bakke. På denne baggrund skal følgende spørgsmål besvares: Hvilken ortopædkirurgisk aktivitet skal flyttes? Hvor meget ortopædkirurgisk aktivitet skal flyttes Hvornår skal ortopædkirurgisk aktivitet flyttes? I arbejdet med planlægningen af den fremtidige organisering af den elektive ortopædkirurgi skal der tages hensyn til produktivitet, herunder fastholdelse af den nuværende aktivitet samt indfrielse af produktivitetskrav. Målgruppen Med de foreslåede ændringer til organiseringen af den elektive ortopædkirurgi, henvender projektet sig til Gentofte Hospital samt Bispebjerg/Frederiksberg Hospital. Nuværende og vedtaget planlagt organisering af ortopædkirurgi på Gentofte Hospital og på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Specialet varetages i dag på Gentofte Hospital samt på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital således: Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bispebjerg: Varetager den akutte funktion for planlægningsområde Byen. Varetager herudover elektiv aktivitet for planlægningsområde Byen (med undtagelse af optageområde Frederiksberg). Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Frederiksberg: Varetager elektiv ortopædkirurgi for optageområde Frederiksberg i planlægningsområde Byen. Gentofte Hospital varetager elektiv ortopædkirurgi for primært planlægningsområde Midt (Gentofte, Lyngby-Taarbæk og dele af Rudersdal Kommuner) og overtager den elektive funktion fra 3 kommuner i planlægningsområde Nord (Allerød, Hørsholm og Fredensborg Kommuner) pr. 1. maj Opmærksomhedspunkter/ udfordring i projektet Vurdering af den fremtidige organisering af specialet ortopædisk kirurgi skal tage hensyn til en række elementer: En fortsat jævn fordeling mellem akut og elektiv ortopædkirurgisk aktivitet på ca. 60 % elektiv aktivitet og 40 % akut aktivitet. For at kunne udføre akut ortopædkirurgi af høj kvalitet er det afgørende, at operatørerne også udfører elektiv kirurgi, ligesom det er vigtigt af hensyn til den postgraduate lægelige uddannelse Fastholdelse af den nuværende produktivitet samt indfrielse af produktivitetskrav 2

97 Bilag 3 - Side -21 af 26 Vurdering af og opretholdelse af operationskapaciteten på de enkelte hospitaler herunder hvilken betydning det vil få for Frederiksberg hospital, hvis der udelukkende er urologiskoperationsaktivitet på matriklen Byggeprojektet på Bispebjerg Hospital og evt. andre større byggeprojekter. Disse kan få betydning for behovet for midlertidig udnyttelse af kapacitet til behandling andre steder. Samspillet mellem ortopædisk kirurgi og andre specialer, eksempelvis anæstesi, radiologi og geriatri Principperne i HOPP 2020 herunder de beskrevne hospitalsprofiler, eksempelvis Gentofte Hospital som udviklingshospital for elektiv kirurgi for hele regionen (fraset rygkirurgi) Placeringen i regionen for borgerne under hensyntagen til kvalitet og nærhed Styregruppe: Planstyregruppen Rådgivningsgrupper: VD-kredsen (HOPP) og UD-kredsen Organisering af projektet samt proces Arbejdsgruppens medlemmer: Koncerndirektør Svend Hartling (formand) Enhedschef Anne Skriver, Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Gentofte Hospital: Vicedirektør Lars Juhl Petersen og ledende overlæge Claus Munk Jensen Bispebjerg/Frederiksberg Hospital: Vicedirektør Jonatan Schloss, ledende overlæge Arne Borgwardt og ledende overlæge Benn Rønnow Duus Herlev Hospital: Vicedirektør Steen Werner Hansen og ledende overlæge Steen Mejdahl Hvidovre/Amager Hospital: Vicedirektør Torben Mogensen og ledende overlæge Peter Henrik Gebuhr Nordsjællands Hospital: Vicedirektør Leif Panduro Jensen og ledende overlæge Leif Berner Hansen Rigshospitalet: Lægelig direktør Jannik Hilsted og klinikchef Claus Falck Larsen Liselotte Oldelund Kreilgaard fra Budgetenheden, Koncern Økonomi René Lynderup Sørensen og Ditte Rathey Andreasen fra Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Det blev aftalt, at arbejdsgruppen skal udvides med 2 repræsentanter fra Hvidovre Hospital, Herlev Hospital samt Nordsjællands Hospital. Arbejdsgruppen kan derudover ad hoc trække på ressourcer fra relevante stabe. 3

98 Bilag 3 - Side -22 af 26 Proces Proces: Uge 8: Udkast til kommissorium forelægges planstyregruppen. Der indkaldes til første møde i arbejdsgruppen 12. marts: Intromøde i arbejdsgruppen 17. april: 1. møde i arbejdsgruppen 27. maj: 2. møde i arbejdsgruppen 21. juni: 3. møde i arbejdsgruppen Juni: Forslag til den fremtidige organisering og varetagelse af specialet ortopædisk kirurgi på regionens hospitaler forelægges for KD 4

99 Bilag 3 - Side -23 af 26 Jan 2012 Feb 2012 Mar 2012 Apr 2012 Maj 2012 Jun 2012 Jul 2012 Aug 2012 Sep 2012 Okt 2012 Nov 2012 Dec 2012 Total UF UF UF UF UD UF UD UF UF UD UF UD UF UD UF UD UF UD UF Total KAC - Operationer på perifere nerver 1342 Parkens Privathospital Aleris-Hamlet Hospitaler Center For Rygkirurgi A/S Privathospitalet Danmark Kysthospitalet, Skodsborg Amb. Ortopædkir. Klinik A/S Nørmark Ortopædkirurgisk Klin Herlev Privatklinik Glostrup Privathospital Amartro Privathosp. Og Idrætsk 1 1 KNB - Operationer på skulder og overarm 6010 Privathospitalet Mølholm Parkens Privathospital Aleris-Hamlet Hospitaler Center For Rygkirurgi A/S Gildhøj Speciallægeklinik Privathospitalet Danmark Københavns Privathospital A/S Nørmark Ortopædkirurgisk Klin Herlev Privatklinik Amartro Privathosp. Og Idrætsk Teres Hospitalet København 1 1 KNC - Operationer i albue og underarm 1342 Parkens Privathospital Aleris-Hamlet Hospitaler Center For Rygkirurgi A/S Gildhøj Speciallægeklinik Privathospitalet Danmark Københavns Privathospital A/S Nørmark Ortopædkirurgisk Klin. 1 1 KND - Operationer på håndled og hånd 1342 Parkens Privathospital Christianshavns Kirurg. Klinik Tørholms Ortopædiske Klinik Aleris-Hamlet Hospitaler Center For Rygkirurgi A/S Privathospitalet Danmark Kysthospitalet, Skodsborg Københavns Privathospital A/S Amb. Ortopædkir. Klinik A/S Nørmark Ortopædkirurgisk Klin Herlev Privatklinik Amartro Privathosp. Og Idrætsk Teres Hospitalet København Roskilde Privathospital 1 1 KNE - Operationer på bækken 1538 Københavns Privathospital A/S KNF - Operationer på hofte og lår 1342 Parkens Privathospital Aleris-Hamlet Hospitaler 1 1 KNG - Operationer på knæ og underben 6026 Teres Hospitalet Fredericia Parkens Privathospital Aleris-Hamlet Hospitaler Center For Rygkirurgi A/S 1 1

100 Bilag 3 - Side -24 af Gildhøj Speciallægeklinik Privathospitalet Danmark Kysthospitalet, Skodsborg Københavns Privathospital A/S Nørmark Ortopædkirurgisk Klin Amartro Privathosp. Og Idrætsk KNH - Operationer på ankel og fod 1342 Parkens Privathospital Tørholms Ortopædiske Klinik Aleris-Hamlet Hospitaler Center For Rygkirurgi A/S Gildhøj Speciallægeklinik Privathospitalet Danmark Kysthospitalet, Skodsborg Københavns Privathospital A/S Nørmark Ortopædkirurgisk Klin Herlev Privatklinik Amartro Privathosp. Og Idrætsk Teres Hospitalet København Allerød Privathsp & Idrætsklin 1 1 KQC - Op. på hud og underhud på overekstremitet 1393 Tørholms Ortopædiske Klinik Privathospitalet Danmark 1 1 KQD - Op. på hud og underhud på underekstremitet 1556 Nørmark Ortopædkirurgisk Klin. 1 1 UC 1556 Nørmark Ortopædkirurgisk Klin. 3 3 Ikke opgivet 1342 Parkens Privathospital Privathospitalet Valdemar 1 1

101 Bilag Antal 3 - elektive Side -25 operationer af 26 fordelt på patientens bopælskommune (top 10) i juni 2012 Tabellen nedenfor indeholder top10 over alle registrerede elektive operationer. Operationer med tilhørende indlæggelser <24 timer er også indeholdt i tabellen. Sygehuslev Bokommune Total Bispebjerg Hospital København Frederiksberg 186 Gentofte 68 Gladsaxe 42 Lyngby-Taarbæk 35 Furesø 27 Rudersdal 25 Roskilde 24 Hvidovre 22 Egedal 21 Frederiksberg Hospital København Frederiksberg 718 Tårnby 114 Rødovre 91 Gentofte 86 Holbæk 65 Ballerup 64 Gladsaxe 59 Hvidovre 58 Greve 56 Gentofte Hospital Gentofte 191 Gladsaxe 140 Rudersdal 135 Lyngby-Taarbæk 117 Fredensborg 101 Ballerup 99 Gribskov 96 Helsingør 95 Frederikssund 85 Egedal 84 Herlev Hospital Gladsaxe 219 Ballerup 205 Gentofte 142 Lyngby-Taarbæk 122 Herlev 120 Egedal 114 Rødovre 110 København 86 Furesø 85 Rudersdal 65 Hillerød Hospital Helsingør 526 Hillerød 366 Frederikssund 358

102 Bilag 3 - Side -26 af 26 Gribskov 339 Halsnæs 291 Fredensborg 226 Allerød 132 Rudersdal 112 Hørsholm 101 Egedal 63 Hvidovre Hospital København 500 Hvidovre 241 Høje-Taastrup 159 Tårnby 134 Brøndby 112 Glostrup 84 Albertslund 75 Ishøj 74 Vallensbæk 45 Dragør 41 Rigshospitalet København 417 Bornholm 76 Frederiksberg 66 Guldborgsund 62 Næstved 62 Roskilde 54 Gentofte 49 Slagelse 46 Gladsaxe 44 Lolland 44

103 Bilag 4 - Side -1 af 20 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning BESKRIVELSE AF MULIGHEDER FOR DEN FREMTIDIGE ORGANISERING AF UROLOGIEN Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Ref.: NBRE0004 Journal nr.: Dato: 27. februar 2014 Indhold 1. Baggrund Formål Grundlag for vurderingen Beskrivelse af specialet urologi Udviklingstendenser Organisering af det urologiske speciale i Datagrundlag Akutte indlæggelser i tidsrummet Omvisiterede patienter til private aktører Den fremtidige organisering af det urologiske speciale Principper for den fremtidige organisering Forslag til den fremtidige organisering To afdelinger med akutindtag og to udefunktioner jf HOPP Tre afdelinger med akutindtag og ingen udefunktioner To afdelinger med akutindtag, én elektiv afdeling og ingen udefunktioner Organisering af specialet i en overgangsperiode Mangel på specialistkompetencer Ændring i varetagelsen af optageområdet Hvidovre Kommune Administrationens anbefalinger Bilag Bilag 1: Kommissorium Bilag 2: Arbejdsgruppens sammensætning Bilag 3: Aktivitetsdata for 2011 og Bilag 4: Oversigt over opgaver hvor opgaveglidning anbefales

104 Bilag 4 - Side -2 af Baggrund I forbindelse med den årlige revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 er der rejst flere forslag, som berører organiseringen af urologien, fx: foreslås det af Rigshospitalet, at hospitalet overtager optageområdet Hvidovre Kommune fra Herlev Hospital. Såfremt dette forslag gennemføres vil Herlev Hospital dog gerne beholde nogle specialiserede patientgrupper fra Hvidovre Kommune ift. kapaciteten for robotkirurgien, foreslås det af Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler at overtage ledelsen af den funktion, som i dag befinder sig på matriklen på Frederiksberg. Og at den fremadrettet placeres på Nyt Hospital Bispebjerg. Det er derfor besluttet, at det administrativt skal belyses hvilke muligheder, der er for den fremtidige organisering af specialet på hospitalerne i Region Hovedstaden. Arbejdet blev administrativt igangsat i april Formål At belyse muligheder for den fremtidige organisering og varetagelse af specialet urologi på regionens hospitaler, herunder at vurdere hvorvidt den planlagte organisering af urologien i Region Hovedstaden på nuværende tidspunkt skal fastholdes. 1.2 Grundlag for vurderingen Der er afholdt tre møder, hvor den fremtidige struktur og udfordringer for urologien er drøftet. Drøftelser fra møder indgår i vurderingen (jf kommissoriet). Derudover indgår oplysninger fra Sundhedsstyrelsen specialevejledning for urologi (2013), data fremsendt fra afdelingerne, samt data fra LPR som grundlag for vurderingen. 1.3 Beskrivelse af specialet urologi Specialet urologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer hos voksne og børn, hvor et kirurgisk indgreb, herunder minimalt invasive indgreb, teknologikrævende ikke-kirurgisk behandling, medikamentel behandling og palliation kan blive aktuel. Specialet urologi dækker ca.20 pct. af alle nyopdagede cancertilfælde. Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for dets områder. Inden for urologien udgjorde akutte indlæggelser 40 % (i 2010 på landsplan), hvor der ofte kræves akut urologisk diagnostik i form af røntgen og ultralyd. Langt hovedparten (90-95 %) af operationer i urologi er imidlertid elektive. Op til 1/3 af de urologiske senge anvendes til palliation. Urologien har et tæt samarbejde med en række specialer på hovedfunktionsniveau: Side 2

105 Bilag 4 - Side -3 af 20 Anæstesiologi/intensiv, billeddiagnostik inkl. intervention (inkl. CT, MR og ultralyd) og klinisk biokemi. I forhold til specialfunktioner er der et langt bredere samarbejde bl.a. i forhold til onkologi, thoraxkirurgi, kirurgi, gynækologi og obstetrik, patologi mv Udviklingstendenser Incidensen indenfor prostatacancer er stigende (ca. 10 pct.årligt), og det er vurderingen, at incidencen vil stige med ca. 7 % pr. år således, at prostatakræft inden for få år vil være den hyppigste kræftform hos mænd. En væsentlig del af disse patienter vil skulle tilbydes helbredende behandling i form af kirurgisk fjernelse af prostata eller strålebehandling. Udviklingen i kirurgisk behandlingsteknik går i retning af øget anvendelse af skånsom kirurgi. Åbne kirurgiske procedurer erstattes af minimalt invasive teknikker såsom endoskopi. Specielt forventes laparoskopi og retroperitoneoskopi at få større udbredelse. Samtidig forventes visse kirurgiske behandlinger at blive erstattet af medicinsk behandling. Den ambulante aktivitet inden for urologien er stigende, og denne vækst forventes at fortsætte. Således forventes flere urologiske patienter at blive behandlet og kontrolleret i ambulatorier, herunder sygeplejerskeambulatorier. Desuden forventes flere urologiske patienter fremover at blive fulgt i praksissektoren. 2. Organisering af det urologiske speciale i 2013 Der er aktuelt 3 urologiske afdelinger, som er placeret på: Herlev Hospital Rigshospitalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler (Frederiksberg matriklen) I følge Hospitalsplan 2007 skulle afdelingerne på Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler fusioneres, men fusionen er endnu ikke blevet effektueret. De to afdelinger har et tæt samarbejde. For akutte urologiske patienter er optageområderne som følgende: Herlev Hospital Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler: Patienter fra planlægningsområde Nord, Midt og Syd (kommunerne: Alen og Syd (Kommunerne: Valby, Vester- Patienter fra planlægningsområde Bybertslund, Brøndby, Høje Taastrup, Glostrup, Hvidovre og Ishøj og bro, Amager, Tårnby og Dragør) Vallensbæk) Den præcise fordeling af akutte patienter mellem Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler ift. optageområde Syd er baseret på sygdom: Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler: Kateterproblemer, alle vandladningsproblemer, alle sten. På kræftområdet varetages primært patienter fra Frederiksberg kommune, Amager, Tårnby og Dragør). Side 3

106 Bilag 4 - Side -4 af 20 Rigshospitalet: Resten, herunder infektioner, blødninger, traumer, mv. For elektive urologiske patienter herunder kræftpatienter - er optageområderne som følgende: Herlev Hospital Rigshospitalet*, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler: Patienter fra planlægningsområde Nord, Midt og Syd (kommunerne: Alen og Syd (Kommunerne: Amager, Dra- Patienter fra planlægningsområde Bybertslund, Brøndby, Høje Taastrup, Glostrup, Hvidovre og Ishøj og gør, Valby, Vesterbro og Tårnby) Vallensbæk) *Rigshospitalet modtager primært tertiære henvisninger som visiteres via CVI Alle urologiske afdelinger varetager specialfunktioner. Afdelingerne på Rigshospitalet og på Herlev Hospital varetager højtspecialiserede funktioner. Nogle højt specialiserede funktioner varetages kun på én afdeling. Afdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler varetager kun regionsfunktioner. For uddybning henvises til Sundhedsstyrelsens specialeplan for urologi. 2.1 Datagrundlag Tabel 3A og 3B viser aktiviteten fordelt på hospitaler i I aktiviteten er også inkluderet borgere med bopæl i andre regioner og udlandet. Særligt Region Sjælland har en del patienter i urologisk behandling på Region Hovedstadens hospitaler. Region Sjællands patienter behandles primært på Rigshospitalet, og det er hovedsageligt kræftpatienter. Tabel 3A: Aktivitet i 2012 Hospitaler Ambulante operationer Elektive operationer Akutte operationer * foretaget på akutindlagte patienter Rigshospitalet Herlev Hospital Frederiksberg Hospital Total * Det skal præciseres at de operationerne er afgrænset til koderne KA til KQ. Således vil skopier mangle ift. antallet af operationer. Tabel 3B: Aktivitet i 2012 Hospitaler Ambulante besøg Elektive indlæggelser Akutte indlæggelser Rigshospitalet Herlev Hospital Frederiksberg Hospital Total Der er fra 2011 til 2012 en aktivitetsstigning på: 3 pct. i antallet af ambulante besøg, Side 4

107 Bilag 4 - Side -5 af 20 6,5 pct. i antallet af akutte indlæggelser, 7,3 pct i antallet af akutte operationer. Se bilag 6.3 for uddybning af aktivitetsstigningen fra 2011 til Det er umiddelbart vurderingen, at stigningen i antallet af akutte indlæggelser og akutte operationer kan skyldes bl.a. natlukningen af akutklinikkerne, fordi patienterne nu indlægges. Hertil kommer at specialiseringen i sundhedsvæsenet generelt medfører, at nogle opgaver i dag kun varetages af én faggruppe. Derfor vil opgaven ikke blive løftet i fx akutmodtagelsen, men patienter vil derimod blive akutindlagt Akutte indlæggelser i tidsrummet 22-7 Hospital Antal Beskrivelse af vagtlag Herlev Hospital 997 Afdelingens vagtlag består af: 1-2 forvagter, bagvægt i tilstedeværelsesvagt og overlægebagvagt i tilkald fra hjemmet. I opgaveporteføljen indgår endvidere tilsynsfunktion i vagtperioden på patienter indlagt på andre afdelinger, samt frivillige urologiske tilsyn på ikke flytbare patienter på regionens øvrige hospitaler. Rigshospitalet 309 Afdelingen vagtlag består af: forvagt (introduktions-/uddannelseslæge), vagt fra vagtværelse (varetager alt akut forefaldende i afdelingen, tilsyn i traumecenter og andre afdelinger, deltager i operationer), bagvagt (uddannelseslæge/speciallæge (R1-/A-/Olæge), vagt fra hjemmet, varetager stuegang, tilsyn, komplicerede problemer, traumecenter, udfører/deltager i operationer, organudtagning mhp. nyretx., samt urologiske tilsyn på ikke-flytbare patienter på regionens øvrige hospitaler. Bag-bagvagt (speciallæge O-læge), varetager transplantationer, komplekse tilsyn, komplekse operationer. Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler *Data fra Afdelingens vagtlag består af: 1 reservelæge i bunden vagt og 1 speciallæge i bagvagt (tilkaldevagt). Antallet af akutte indlæggelser om natten på de tre hospitaler viser, at der på Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er en relativ lav aktivitet. Det er derfor nærliggende, at det vurderes yderligere om der er patientgrundlag til at opretholde akutindtag om natten på tre matrikler eller om det skal samles til to matrikler. Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler vurderer umiddelbart, at besparelsen ved at have akutindtag på to matrikler fremfor tre vil være minimal, da der fortsat skal opretholdes vagtberedskab af hensyn til indlagte patienter. En samling af de akutte indlæggelser om natten for Rigshospitalets og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals op- Side 5

108 Bilag 4 - Side -6 af 20 tageområdet, på fx Righospitalet, vil betinge en betydelig udvidelse af sengekapaciteten på Rigshospitalet og vil ifølge Rigshospitalet medføre talrige overflytninger dagen efter til den elektive kirurgiske enhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Omvisiterede patienter til private aktører Der omvisiteres en række patienter til udredning og behandling hos private aktører. Tabel 3C: Oversigt over omvisiterede henvisninger Total Tot al Rigshospitalet Frederiksberg Hospital Herlev Hospital * 2013 er pr opgivet i antal henviste patienter Antallet af omvisiterede patienter er stigende fra 2011 til 2012, og de tilgængelige data fra foråret 2013 viser, at antallet af omvisiterende patienter også forventes at stige fra 2012 til Der er på kort sigt behov for, at det belyses hvordan antallet af omvisiterede patienter til private aktører nedbringes. Både for at efterleve princippet om, at der skal sendes så få patienter ud til private aktører som muligt, samt for at understøtte, at kompetencerne fastholdes på regionens afdelinger. Implementeringen af udredningsretten aktualiserer behovet yderligere. Herlev Hospital vurderer, at stigningen bl.a. skyldes en stigning i antallet af henviste hæmaturipatienter. På grund af den aktuelle kapacitetsmangel kan det være en nødvendig løsning, at der i en periode omvisiteres patienter til private aktører. En løsning der dog primært vurderes hensigtsmæssig ifm. pukkelafvikling. Det er derfor vurderet i SFR for urologi, at en række patienttyper/diagnoser kan varetages i privat regi. Det drejer sig om patienter til første ambulante besøg for: DN308: Cystitis DN 43.5: Hydrocele DR391: Luts DN 48.4: Impotens DN 409: Hyp Prost DQ 53.1: retentio testis DR 339: Urin retention DA 63.0: Condylomer DN391: Uretrastrictur DQ 54.4: Krummerik DN35.9: Testodysi DT 830: Kath probleme DN 43.4: Spermatocele DN 509: Blandings diagnose for diverse DN 47.9: Phimosis små ting i de mandlige kønsorganer. Der er pr. 1. september 2013 indgået 1-årige aftaler med to private aktører om varetagelse af en række patienttyper/behandlinger på hovedfunktionsniveau. Herlev Hospital har samtidig en aftale som omfatter omvisitering af hæmaturipatienter til privat aktør. Side 6

109 Bilag 4 - Side -7 af Den fremtidige organisering af det urologiske speciale 3.1 Principper for den fremtidige organisering Den fremtidige organisering af urologien skal sikre, at afdelingerne har en volumen, som understøtter en effektiv ressource anvendelse, kvalitet, udvikling, uddannelse samt forskning. Hertil kommer hensyntagen til nærhedsprincippet. Principper: Opgaveportefølje: Afdelingerne skal have en opgaveportefølje med en bredde, som sikrer mulighederne for uddannelse, udvikling og forskning o Der er med det nuværende patientgrundlag i regionen basis for, at der er to afdelinger, som varetager højt specialiserede funktioner o Udviklingen af nogle specialfunktioner kræver, at én afdeling har et særligt fokusområde. Varetagelsen af nogle specialfunktioner kan derfor kræve, at de kun varetages ét sted i regionen (fx varetager Rigshospitalet transplantationer for hele regionen og Herlev Hospital varetager brachyterapi for prostatacancer for hele regionen) Kvalitet fremfor nærhed: Hvis ikke organiseringen kan tilgodese både kvalitet og nærhed, vil hensynet til kvalitet altid gå forud for nærhed Organiseringen skal understøtte en optimal anvendelse af ressourcerne Opgavevaretagelsen skal understøtte, at der sendes så få patienter som muligt til private aktører Organiseringen skal understøtte forløbstankegangen, dvs. at der sikres et hensigtsmæssigt flow i hele patientforløbet, herunder at der ikke pga. organiseringen skabes unødvendige overflytninger af patienter i et forløb Sundhedsfaglig ubegrundet ventetid elimineres eller mindskes mest mulig. De tilgængelige ressourcer skal anvendes effektivt og ift. personale ressourcer skal kompetencerne anvendes til rigtige opgaver, dvs. læger skal varetage lægefaglige opgaver mv. 3.2 Forslag til den fremtidige organisering Det er vurderingen, at der er flere mulige scenarier for den fremtidige organisering af urologien. Overordnede forslag til den fremtidige organisering: Fastholde den nuværende planlagte organisering med HOPP 2020, dvs. to afdelinger med akutindtag samt to udefunktioner Fastholde den nuværende organisering, dvs. tre afdelinger med akutindtag og ingen udefunktioner Fastholde dele af den planlagte organisering med HOPP 2020, dvs. to afdelinger med akutindtag og en elektiv afdeling Side 7

110 Bilag 4 - Side -8 af 20 Hertil kommer, at der ift alle forslag til den fremtidige organisering kan etableres udefunktioner med ambulante tilbud, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de overordnede principper Scenarie 1: To afdelinger med akutindtag og to udefunktioner jf HOPP 2020 Den planlagte varetagelse af specialet er baseret på princippet om, at der er urologiskfunktion i alle fire planlægningsområder. Herlev Hospital og Rigshospitalet har begge fortsat en urologisk funktion. Hertil kommer, at Herlev Hospital leder en udefunktion på Nyt Hospital Nordsjælland, som etableres, når dette er færdigbygget. Mens Rigshospitalet opretter en udefunktion på Hvidovre Hospital, når de fysiske rammer muliggør det. Samtidig lukker den funktion, der i dag findes på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler (på Frederiksberg) Ifølge HOPP 2020 skal der således være to akutte afdelinger i regionen placeret på: Herlev Hospital, der varetager specialet for planlægningsområderne Midt og Nord Rigshospitalet, der varetager specialet for planlægningsområderne Syd og Byen Derudover varetages elektive urologiske funktioner på: Nordsjællands Hospital i Hillerød, som ledes af Herlev Hospital Hvidovre Hospital, som ledes af Rigshospitalet Specialfunktioner skal varetages på både Herlev Hospital og Rigshospitalet. Såfremt denne model fastholdes ift. den fremtidige organisering af urologien, er det foreslået, at udefunktionen ikke etableres på Hvidovre Hospital, men på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Både for at understøtte Bispebjergs faglige profil, der i forhold til de øvrige akuthospitaler har en relativ spinkel profil på det kirurgiske område, samt for at styrke aksen Bispebjerg-Rigshospitalet, hvilket i så fald vil være en ændring af HOPP Begrebet udefunktion anvendes som betegnelse for mange forskelligartede funktioner i Region Hovedstaden (strækkende fra et fremskudt ambulatorium til en funktion med sengeafdeling, ambulatorium mv.). Der er derfor behov for nærmere at beskrive rammerne for, hvad en udefunktion kan og skal varetage, herunder mulighederne for varetagelse af visse akutte funktioner i udefunktionen. Opmærksomhedspunkter: Ved at etablere urologisk funktion i alle planlægningsområderne understøttes nærhedsprincippet, og muligheden for urologisk tilsyn på alle akuthospitalerne, da erfaring viser at logistikken, ift. at sikre tilsyn forbedres, hvis funktionen er på matriklen Ved to afdelinger med akutindtag sikres muligvis en bedre anvendelse af vagtberedskabet Side 8

111 Bilag 4 - Side -9 af 20 Ved at have urologisk aktivitet på fire matrikler er der større mulighed for at tilpasse kapaciteten efter behov Ved at etablere to afdelinger med udefunktioner vil fx lægerne kun være forankret i 2 enheder, hvilket understøtter det lægelige samarbejde på tværs af matrikler (mellem hovedafdeling og udefunktion) Ved at etablere afdelinger på flere matrikler herunder særligt udefunktioner: øges risikoen for unødvendige patientovergange reduceres mulighed for faglig sparring vanskeliggøres uddannelse af speciallæger øget administration besværliggøres anvendelse af databaser akutte tilsyn skal alligevel overflyttes til moderafdeling det er økonomisk uhensigtsmæssigt med en udefunktion Scenarie 2: Tre afdelinger med akutindtag og ingen udefunktioner Den anden mulighed vil være, at den nuværende organisering fastholdes med tre selvstændige afdelinger med akutindtag placeret på Rigshospitalet, Herlev Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler (for nuværende på Frederiksberg matriklen). Herlev Hospital har planlægningsområde Nord og Midt som optageområde for både akutte og elektive funktioner, og Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler varetager i samarbejde optageområderne Byen og Syd for både akutte og elektive patienter. Dette scenarie er en ændring af HOPP 2020 og en videreførelse af den nuværende organisering. Opmærksomhedspunkter: Fastholdelse af samarbejdet mellem og Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler muliggør etableringen af en højt specialiseret funktion uden indtag af uselekterede akutte patienter, hvilket giver bedre mulighed for planlægning af optimale forløb, idet planlagte procedurer i mindre omfang vil blive aflyst/skubbet af uforudsete akutte forløb Ved at have akut urologisk aktivitet på tre matrikler sikres der større mulighed for at tilpasse kapaciteten efter behov Ved at fastholde en selvstændig urologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler konsolideres/forstærkes hospitalets kirurgiske profil Ved at videreføre den nuværende organisering, videreføres et velfungerende samarbejde mellem to hospitaler, som i høj grad er kendetegnet ved et godt lokalt ejerskab for funktionen og opgaverne Risiko for ressourcetab og ineffektive ressourceudnyttelse ved akutindtag på tre afdelinger Øget risiko for manglende koordinering mellem afdelingerne og uensartede behandlingstilbud ved tre selvstændige afdelinger Nogle patienter fra planlægningsområde Nord får længere transporttid til et urologisk tilbud Side 9

112 Bilag 4 - Side -10 af 20 Risiko for uensartede tilbud, da afdelingerne her forskellige driftsvilkår. For eksempel at afdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler i højere grad virker som buffer for Rigshospitalet end for Herlev Hospital Scenarie 3: To afdelinger med akutindtag, én elektiv afdeling og ingen udefunktioner En tredje mulighed vil være, at den nuværende organisering fastholdes med tre selvstændige afdelinger placeret på Rigshospitalet, Herlev Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler (for nuværende på Frederiksberg matriklen). Men det er kun Herlev Hospital og Rigshospitalet, som skal have akutindtag og højt specialiserede funktioner. Afdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler etableres som en elektiv afdeling, der varetager basisfunktioner for hele regionen. Den elektive afdeling skal fungere som en buffer ift. afvikling af flaskehalse mv. Afdelingens optageområde, opgaver og snitfalder til de øvrige afdelinger skal nærmere defineres. Dette scenarie er en ændring af HOPP Opmærksomhedspunkter: Ved to afdelinger med akutindtag sikres muligvis en bedre anvendelse af vagtberedskabet, men man skal være opmærksom på, at også en elektiv enhed med sengeafdeling har behov for et vagtberedskab Det er ikke for nærværende hverken fysisk muligt at huse den akutte funktion fra Frederiksberg Hospital på Rigshospitalet En elektiv afdeling giver bedre økonomisk mulighed for at opretholde en selvstændig afdeling på Frederiksberg-matriklen, selvom ortopædkirurgien fraflytter matriklen, da der ift. bemanding ikke skal tages hensyn til uforudsete akutte operationer, sterilfunktion kan varetages på anden matrikel mv Ved at fastholde en selvstændig urologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler konsolideres/forstærkes hospitalets kirurgiske profil En elektiv afdeling vil give mulighed for at skabe fokus på områder af urologien, der i dag er nedprioteret Ved at opretholde tre afdelinger, hvoraf den ene er elektiv kan der komme et flow i patientstrømmene, som sikrer en bedre kapacitetsudnyttelse, og der kan opnås en stor fleksibilitet Patienter fra planlægningsområde Nord får længere transporttid til et urologisk tilbud Det kan være vanskeligt at rekruttere lægefagligt personale til en ren elektiv enhed 3.3 Varetagelse af højt specialiserede funktioner Varetagelsen af de højt specialiserede funktioner på henholdsvis Herlev Hospital og Rigshospitalet fastlægges i forbindelse med Sundhedsstyrelsens specialplanlægning. Ændringer i varetagelsen belyses i forbindelse med en revidering af den nationale specialeplan for specialet. Herlev Hospital huser fortsat regionens Center for Robotkirurgi, og skal sikres en opgaveportefølje som understøtter dette. Samtidig skal hensynet til Rigshospitalets vare- Side 10

113 Bilag 4 - Side -11 af 20 tagelse af både uddannelse og udvikling af de højt specialiserede funktioner sikres. I forbindelse med den årlige revision af HOPP 2020 i 2012 blev det besluttet, at fjernelse af urinblære ved invasiv kræft (cystektomi) hos patienter fra planlægningsområde Syd flyttes til Herlev Hospital. Flytning af basis optageområde for planlægningsområde Syd fra Herlev Hospital til Rigshospitalet som forudsat i HOPP 2020 gælder derfor ikke fjernelse af urinblære ved invasiv kræft (cystektomi) hos patienter fra planlægningsområde Syd. Disse patienter skal fortsat behandles på Herlev Hospital. Funktionerne radikale prostatektomier og partielle nefrectomier, som også opereres robotassisteret, følger indtil videre uændret hospitalernes basis optageområde. I takt med at Rigshospitalet hjemtager optageområde Syd som forudsat i HOPP 2020, skal det vurderes om optageområdet for radikale prostatektomier og partielle nefrectomier skal revurderes. 4. Organisering af specialet i en overgangsperiode Der omvisiteres aktuelt (jf. afsnit 3.2.1) en række patienter til behandling i privat regi. Hertil kommer at nationale opgørelser viser, at en række urologiske kræftpatienter har længere ventetid til behandling i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Den nuværende kapacitet på regionens urologiske afdelinger kan derfor ikke rumme det aktuelle behov. Samtidig er udviklingstendensen, at der kommer flere tunge patienter (fx kræftpatienter). At behandlingstilbuddene vil være mere invasive. Og at andelen af ambulante besøg er stigende. Der er derfor aktuelt et behov for, at den samlede kapacitet udvides. Herunder at den ambulante kapacitet, og kapaciteten til at varetage fx kræftpatienter, udvides. 4.1 Mangel på specialistkompetencer For at udvide kapaciteten er det vurderingen, at den største udfordring er manglen på specialist kompetencer, primært lægespecialistkompetencer. Det er erfaringen, at hvis det lykkes én afdeling at rekruttere specialistlægekompetencer, så er det en kompetence, der rekrutteres fra en anden urologisk afdeling i regionen. Samlet set er det vurderingen, at der på nuværende tidspunkt mangler specialistlægeressourcer svarende til ca. 6 speciallæger, for at udvide kapaciteten svarende til efterspørgslen i regionen. Forslag til løsningsmuligheder: Særlig fokus på rekrutteringen af speciallæger i urologi fra andre arbejdsgivere, herunder rekruttering af speciallæger i urologi fra udlandet. Der arbejdes på alle afdelinger løbende med at rekruttere de rette kompetencer. Der har ikke været igangsat målrettede initiativer ift. at rekruttere speciallæger i urologi fra andre arbejdsgiver eller udlandet. Indgå aftaler med speciallæger i urologi om udvidet arbejdstid. Den nye overenskomst for lægerne pr 1. januar 2014 giver mulighed for en anderledes organisering af arbejdstiden for speciallægerne. Side 11

114 Bilag 4 - Side -12 af 20 Sikre, at lægespecialistkompetencerne anvendes til lægefaglige opgaver. Det er vurderingen at der i dag er sket en uhensigtsmæssig opgaveglidning, således at speciallægekompetencer i nogle tilfælde anvendes til lægesekretæropgaver. Fokus på opgaveglidning. Der arbejdes med opgaveglidning på alle regionens urologiske afdelinger. Det er vurderingen, at de speciallægetimer, der kan frigøres ved at arbejde yderligere hermed derfor er begrænsede, men at det fortsat skal være et fokus. Det er vurderingen, at et særligt fokus skal være om der er opgaver som (specialuddannede) sygeplejersker kan varetage. Sygeplejersker varetager i dag en række opgaver på de urologiske afdelinger. På Herlev Hospital varetager sygeplejersker følgende ambulante funktioner: Injektioner Blæreskyllebeh. (BCG o.s.v.) Blærekateter (anlæggelse, kateter-skift og afhjælpning af kateterproblemstillinger) Oplæring i RIK TFE Stomipleje Sacralelektroder, kontrol Opfyldning af PRO-ACT balloner På Rigshospitalet varetager sygeplejersker følgende ambulante funktioner: Urodynamik, Skylleregimer ved blæreneoplasi, Simplere behandling/kontrol af prostatacancer, Kateterpleje/skift, Sårbehandling. På Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler varetager sygeplejersker følgende ambulante funktioner: Behandling af patienter med prostatacancer i stabil fase Afsluttende kontrol af patienter efter Tur-P/Sache Kateterskift Oplæring af patienter i selvkateterisation/dilatation Samtaler med patienter med inkontinensproblematik Diverse vejledningsopgaver, typisk i forhold til brug af hjælpemidler Kontrol af UVI Ud over de nævnte opgaver foreslås det, at der arbejdes videre med lokalt at belyse om følgende områder kan varetages af sygeplejersker: ESWL (har været sådan tidl.) C.prost. kontrol Kontrol af stenpt. i Urocit beh. Primær LUTS udredning (jr. + TFE eller RIK-oplægring) Side 12

115 Bilag 4 - Side -13 af 20 Kontrolcystoskopi Caverject inj. titrering/oplæring Telefon kons. for cancer patienter Kontrol af patienter med avanceret prostatacancer i komplicerede behandlingsregimer Udføre ¾ dele af forundersøgelsen af patienter med Luts Ultralyd af prostata forud for operation Kontrol cystoscopi af afgrænset patientgruppe Yngre kvinder henvist med Luts, udredes, behandles og evalueres til et vist punkt og startes af kontinens sygeplejerske/uroterapeut Det foreslås endvidere, at der oprettes tilbud til de praktiserende læger, hvor visse patienter med vandladningsproblemer kan komme i ambulatoriet og blive screenet af en sygeplejerske, der kan opstarte evt. medicinsk behandling, som den praktiserende læge derefter overtager vurderingen af. Hertil kommer, at der skal være fokus på, at sikre fastholdelse af nuværende kompetencer. Det vil sige fokus på godt arbejdsmiljø, muligheder for faglig udvikling, etablering af seniorordninger mv. På længere sigt skal der endvidere arbejdes med at sikre de nødvendige uddannelsesstillinger. 4.2 Ændring i varetagelsen af optageområdet Hvidovre Kommune Det er foreslået af Rigshospitalet, at hospitalet overtager optageområdet Hvidovre Kommune med undtagelse af cystektomierne fra Herlev Hospital. Det forudsættes at flytningen kan gennemføres uden yderligere investeringer i fysik og apparatur. Flytningen af Hvidovre Kommune som optageområde er i overensstemmelse med den nuværende beslutning i HOPP En flytning af optageområdet Hvidovre Kommune vil betyde, at optageområdet fordeles mellem de to hospitaler jf. de snitflader, der allerede er i dag mellem de to hospitaler. Det er forventningen at flytningen vil frigive ressourcer hos Herlev Hospital, således at fx aktivitet som i dag viderehenvises til det private kan hjemtages. Det skal kortlægges yderligere, hvilke funktioner/opgaver den frigjorte kapacitet skal anvendes til. Implementeringen af HOPP 2020 sker i takt med, at modtagende hospital kan implementere ændringer, og i takt med at de økonomiske rammer muliggør det. Flytningen af optageområdet: Hvidovre Kommune vurderes på den baggrund at være fornuftig, og det foreslås, at den implementeres. Ændringen i optageområdet forudsætter, at optageområde Syd forsat skal hører under Rigshospitalet. Side 13

116 Bilag 4 - Side -14 af Administrationens opsummering Der er flere muligheder for den fremtidige varetagelse af urologien, og der er både fordele og ulemper ved alle de forskellige scenarier. Det er vurderingen, at den bedste løsning på nuværende tidspunkt er at fortsætte med at tre selvstændige urologiske afdelinger i regionen. Men at organiseringen på sigt skal etableres i overensstemmelse med HOPP 2020, dvs. at der skal være to afdelinger med akutindtag på henholdsvis Herlev Hospital og Rigshospitalet, som begge har én udefunktion. Forudsætningerne for den fulde implementering af HOPP 2020 for det urologiske område er dog, at der sikres tilstrækkelig fysisk kapacitet på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Udbygning af de to hospitaler muliggør, at de fysiske rammer sikres. Ifølge HOPP 2020 skal de to udefunktioner etableres på Nordsjællands Hospital og på Hvidovre Hospital. Det er vurderingen, at udefunktionen ledet af Rigshospitalet skal placeres på Bispebjerg Hospital og ikke på Hvidovre Hospital. Der er i dag et veletableret samarbejde, som understøtter, at der på sigt etableres en udefunktion på Bispebjerg Hospital. Placeringen af en urologisk udefunktion på Bispebjerg Hospital vil desuden understøtte, at hospitalet får en bredere kirurgisk profil. Det skal belyses nærmere, hvilke opgaver de to udefunktioner skal varetage fremadrettet. I en overgangsperiode frem til byggerierne står klar, fastholdes den nuværende organisering, hvor Frederiksberg Hospital bibeholder akutindtag og samarbejder tæt med Rigshospitalet. Det forventes dog, at Frederiksberg Hospital i højere grad, end det er tilfældet i dag, også samarbejder med Herlev Hospital. SFR for urologi skal i tæt samarbejde med hospitalsdirektionerne komme med forslag til, hvordan Frederiksberg Hospital kan aflaste Herlev Hospital på udvalgte områder, og hvordan et fælles visitationsarbejde kan etableres. I vurderingen af, hvordan afdelingen på Frederiksberg Hospital skal aflaste Herlev Hospital, skal der indgå forslag til, hvordan afdelingen kan varetage nogle af de elektive funktioner, som i dag viderevisiteres fra Herlev Hospital til private aktører. Rigshospitalet skal hjemtage optageområde Syd i takt med, at det er muligt (jf. HOPP 2020). Det vil sige Hvidovre Kommune flyttes fra Herlev Hospitalsoptageområde til Rigshospitalet. Rigshospitalet skal endvidere hjemtage den øvrige aktivitet fra Herlev hospital (planlægningsområde Syd) i det omfang hospitalet har mulighed for det. Specialfunktionerne med undtagelse af cystektomierne følger basisoptageområdet. Området skal dog følges tæt mhp at sikre, at regionens Center for Robotkirurgi på Herlev Hospital sikres den nødvendige aktivitet. Side 14

117 Bilag 4 - Side -15 af 20 De tre urologiske afdelinger skal endvidere sikre, at speciallæge kompetencerne anvendes bedst muligt. Alle hospitaler skal derfor sikre opgaveglidning af de opgaver, der kan varetages af sygeplejersker fremfor speciallæger. I forhold til organisering af urologien i en overgangsperiode, og dermed fastholdelse af en selvstændig afdeling på Frederiksberg Hospital med akutindtag, er der en afhængig til organiseringen af ortopædkirurgien. Hvis der træffes beslutning om, at ortopædkirurgien skal fraflyttes Frederiksberg Hospital, er det vurderingen, at den urologiske funktion kan opretholdes på Frederiksberg Hospitals-matriklen, men det vil kræve at funktionen tilføres yderligere aktivitet. Mulighederne for at Frederiksberg Hospital kan hjemtage aktivitet fra Albertslund, Brøndby, Høje Taastrup, Glostrup, Ishøj og Vallensbæk skal i så fald belyses yderligere (aktivitet fra planlægningsområde Syd, som i overensstemmelse med HOPP 2020 på sigt skal varetages af Rigshospitalet). Flytning af optageområde fra Herlev Hospital til Frederiksberg Hospital påvirker indirekte Rigshospitalets kapacitet, pga. Frederiksberg Hospital og Rigshospitalets interne fordeling af opgaver. En flytning af optageområde fra Herlev Hospital til Frederiksberg Hospital kan derfor indledningsvist udelukkende dreje sig om flytning af de funktioner, som Frederiksberg Hospital allerede varetager i dag, således at Herlev hospital fortsat varetager de funktioner, som Rigshospitalet i dag varetager i relation til Frederiksberg Hospital og det optageområde de deler. Side 15

118 Bilag 4 - Side -16 af Bilag Bilag 1: Kommissorium Vurdering af den fremtidige organisering af urologien i Region Hovedstaden Formål At belyse muligheder for den fremtidige organisering og varetagelse af specialet urologi på regionens hospitaler, herunder at vurdere, hvorvidt den planlagte organisering af urologien i Region Hovedstaden på nuværende tidspunkt skal fastholdes. Baggrund I forbindelse med den årlige revision af HOPP 2020 er der rejst flere forslag, som berører organiseringen af urologien, fx: foreslås det af Rigshospitalet, at hospitalet overtager optageområdet Hvidovre Kommune fra Herlev Hospital. Såfremt dette forslag gennemføres vil Herlev Hospital dog gerne beholde to specialiserede patientgrupper fra Hvidovre Kommune ift. kapaciteten for robotkirurgien, foreslås det af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, at hospitalet overtager ledelsen af den udefunktion, som idag befinder sig på matriklen på Frederiksberg, og at den fremadrettet placeres på Nyt Hospital Bispebjerg. Det er derfor besluttet, at det skal belyses hvilke muligheder, der er for den fremtidige organisering af specialet på hospitalerne i Region Hovedstaden. Udviklingstendenser Urologiske patienter anses, som værende en tung patientgruppe. Kapaciteten er udfordret af et stigende antal kræfttilfælde, som skaber kapacitetsudfordringer. Ca. 15 pct. af alle nyopdagede kræfttilfælde er urologiske kræfttilfælde, og derudover forudser Sundhedsstyrelsen, at antallet af prostatakræft vil stige med ca. 7 pct. pr. år. I fremtiden forventes det, at visse af de kirurgiske behandlinger bliver erstattet af medicinske behandlinger. Derudover er der en forventning om, at flere patienter bliver behandlet i ambulatorier eller i praksissektoren Nuværende organisering af urologien Specialet er i dag placeret på Herlev Hospital, Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet, og organiseret som 3 selvstændige afdelinger. Den fremtidige organisering af urologien ifølge HOPP 2020 Den planlagte varetagelse af specialet er baseret på princippet om, at der er urologiskfunktion i alle fire planlægningsområder. Herlev Hospital og Rigshospitalet har begge fortsat en urologisk funktion. Hertil kommer, at Herlev Hospital leder en udefunktion på Nyt Hospital Nordsjælland, som etableres, når dette er færdigbygget, mens Rigshospitalet opretter en udefunktion på Hvidovre Hospital, når de fysiske rammer muliggør det. Samtidig lukker den funktion, der i dag findes på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Frederiksberg. Side 16

119 Bilag 4 - Side -17 af 20 Opmærksomhedspunkter Vurdering af den fremtidige organisering af specialet skal tage hensyn til en række elementer, fx: - Urologiens samspil med andre specialer, eksempelvis ortopædkirurgien og kirurgien - Placering ift. principperne i HOPP2020 og de beskrevne hospitalsprofiler i HOPP Placeringen i regionen for borgerne under hensyntagen til kvalitet og nærhed - Regionens større byggeprojekter, herunder også optimal anvendelse af den samlede fysiske kapacitet i regionen i perioden frem mod fuld gennemførelse af byggerierne. Organisering af projektet Styregruppe: Planstyregruppen Rådgivningsgrupper: VD-kredsen (HOPP) og UD-kredsen Projektleder: Nina Kjær Bregendahl og Rikke Ørtved Arbejdsgruppens medlemmer Enhedschef Anne Skriver (formand) En vicedirektør fra de fire akuthospitaler samt Rigshospitalet Tre repræsentanter fra SFR Urologi En repræsentant fra Budgetenheden, KØK Sekretariatsbetjeningen varetages af Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Proces Uge 8: Marts/april: Udkast til kommissorium forelægges planstyregruppe Indkaldelse til 1. møde i arbejdsgruppen Møder i arbejdsgruppen VD-kredsen og UD-kredsen Ultimo juni: Forslag til den fremtidige organisering og varetagelse af specialet urologi på regionens hospitaler forelægges planstyregruppen og KD Side 17

120 Bilag 4 - Side -18 af 20 Bilag 2: Arbejdsgruppens sammensætning Oversigt over medlemmer i arbejdsgruppen for fremtidens organisering af urologi i Region Hovedstaden Enhedschef Anne Skriver, for Hospitals- og Psykiatriplanlægning (Formand) Vicedirektør Leif Panduro Jensen, Nordsjællands Hospital Vicedirektør Gitte Fangel, Herlev Hospital Vicedirektør Kristian Antonsen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Vicedirektør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital Centerdirektør Ulrik Meyer, Rigshospitalet Ledende overlæge Jesper Rye Andersen, SFR Urologi Ledende overlæge Per Bagi, SFR Urologi Ledende overlæge Paul Ostri, SFR Urologi Speicalkonsulent Liselotte Oldelund Kreilgaard, Budgetenheden Sekretariat: Specialkonsulent Rikke Ørtved og konsulent Nina Kjær Bregendahl, Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Side 18

121 Bilag 4 - Side -19 af 20 Bilag 3: Aktivitetsdata for 2011 og Hospitaler Ambulante operationer Elektive operationer Akutte operationer* Rigshospitalet Herlev Hospital Frederiksberg Hospital Total 8275 (+0,6) 6388 (-1,2 pct.) 1887 (+7,3 pct.) Det skal præciseres at da operationer er afgrænset til koderne KA til KQ vil skopier mangle ift. antallet af operationer. *Akutte operationer er akutte operationer, hvor patienten er blevet indlagt akut Hospitaler Ambulante operationer Elektive operationer Akutte operationer* Rigshospitalet Herlev Hospital Frederiksberg Hospital Total Det skal præciseres at da operationer er afgrænset til koderne KA til KQ, vil skopier mangle ift. antallet af operationer. *Akutte operationer er akutte operationer, hvor patienten er blevet indlagt akut Hospitaler Ambulante besøg Elektive indlæggelser Akutte indlæggelser Rigshospitalet Herlev Hospital Frederiksberg Hospital Total (+3 pct.) 8015 (-0,2 pct.) 9838 (+6,5 pct.) 2011 Hospitaler Ambulante besøg Elektive indlæggelser Akutte indlæggelser Rigshospitalet Herlev Hospital Frederiksberg Hospital Total Tallene i parentes er den procentvise forskel mellem 2011 og Der er sket en stigning på 3 pct. i antallet af ambulante besøg i perioden 2011 til 2012 og en stigning på 6,5 pct. i antallet af akutte indlæggelser, mens der er sket en stigning i antallet af akutte operationer på 7,3 pct. fra 2011 til Side 19

122 Bilag 4 - Side -20 af 20 Bilag 4: Oversigt over opgaver hvor opgaveglidning anbefales Opgaveglidning fra læger til sygeplejersken. På Herlev Hospital varetager sygeplejersker følgende ambulante funktioner: Injektioner Blæreskyllebeh. (BCG o.s.v.) Blærekateter (anlæggelse, kateter-skift og afhjælpning af kateterproblemstillinger) Oplæring i RIK TFE Stomipleje Sacralelektroder, kontrol Opfyldning af PRO-ACT balloner På Rigshospitalet varetager sygeplejersker følgende ambulante funktioner: Urodynamik, skylleregimer ved blæreneoplasi, simplere behandling/kontrol af prostatacancer, kateterpleje/skift, sårbehandling. På Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler varetager sygeplejersker følgende ambulante funktioner: Behandling af patienter med prostatacancer i stabil fase Afsluttende kontrol af patienter efter Tur-P/Sache Kateterskift Oplæring af patienter i selvkateterisation/dilatation Samtaler med patienter med inkontinensproblematik Diverse vejledningsopgaver, typisk i forhold til brug af hjælpemidler Kontrol af UVI Ud over de nævnte opgaver foreslås det, at der arbejdes videre med lokalt at belyse om følgende områder, kan varetages af sygeplejersker: ESWL (har været sådan tidl.) C.prost. kontrol Kontrol af stenpt. i Urocit beh. Primær LUTS udredning (jr. + TFE eller RIK-oplægring) Kontrolcystoskopi Caverject inj. titrering/oplæring Telefon kons. for cancer patienter kontrol af patienter med avanceret prostatacancer i komplicerede behandlingsregimer udføre ¾ dele af forundersøgelsen af patienter med Luts Ultralyd af prostata forud for operation Kontrol cystoscopi af afgrænset patientgruppe Yngre kvinder henvist med LUTS, udredes og behandling og evalueres til et vist punkt startes af kontinens sygeplejerske/uroterapeut Side 20

123 Bilag 5 - Side -1 af 37 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning NOTAT: BESKRIVELSE AF MULIGHEDER FOR DEN FREMTIDIGE ORGANISERING AF HÆMATOLOGIEN Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Ref.: Rikke Ørtved / Lisbeth Fly Højmark Jounal nr.: Dato: 28. februar 2014 Indhold 1. Baggrund Formål Grundlag for vurderingen Hæmatologi som speciale Organisering Den nuværende organisering Den fremtidige organisering ifølge Hospitals og Psykiatriplan Datagrundlag Udviklingstendenser Fremtidssikret hovedfunktion og specialfunktion Specialer på samme matrikel som hæmatologien Specialer på anden matrikel Særlige opmærksomhedspunkter Den fremtidige organisering Scenarie A Organisatorisk og ledelsesmæssig samling af afdelingerne Scenarie B - Nuværende organisering fastholdes Administrationens anbefalinger... 16

124 Bilag 5 - Side -2 af Baggrund Regionsrådet skal én gang årligt vurdere, om forudsætningerne for specialefordelingen i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020), herunder forudsætningerne for funktionernes optageområder, har ændret sig, så tilpasninger bliver fagligt eller økonomisk nødvendige. Ændringsforslag til specialefordelingen vurderes ud fra et eller flere af følgende kriterier: Kvalitet: Understøttelse af høj kvalitet i patientbehandling og udvikling af specialerne. Ændringer i den faglige udvikling: Den faglige udvikling kan eksempelvis være udvikling af nye behandlinger, eller at eksisterende behandlinger bliver forenklede, så de kan varetages på flere hospitaler eller flyttes til primærsektoren. Nye krav fra Sundhedsstyrelsen eller øvrige centrale myndigheder: Fx ændringer i antallet af regions- og højtspecialiserede funktioner eller ændringer i de faglige specialebeskrivelser. Ændringer i antallet af patienter: Kan eksempelvis tilskrives ændringer i befolkningsprognosen, den demografiske udvikling, sygdomsfrekvens (antal ydelser) eller samarbejdet med andre regioner om opgavevaretagelsen fx at Region Sjælland hjemtager patienter. Driftsoptimering: Der skal sikres et økonomisk bæredygtigt og fremtidssikret hospitalsvæsen. Direktørkredsen har i december 2013 drøftet forslag til den årlige revision af HOPP På baggrund af den fælles drøftelse indstillede kredsen, at den fremtidige organisering af hæmatologien skulle belyses nærmere med henblik på at vurdere, om forudsætningerne har ændret sig således, at strukturelle tilpasninger er nødvendige for at opretholde kvaliteten samt sikre en bæredygtigt og fremtidssikret struktur. Anledningen til at analysere det hæmatologiske område er dels, at patientgrundlaget ændrer sig væsentligt for Rigshospitalet som følge af, at Region Sjælland hjemtager flere patienter (jf. AD 5), dels den faglige udvikling inden for området. Vurderingen indgår i arbejdet med den årlige revision af HOPP 2020 og følgende år. 1.1 Formål Analysen skal belyse muligheder for den fremtidige organisering og varetagelse af specialet hæmatologi på regionens hospitaler, herunder vurdere hvorvidt den planlagte organisering af specialet i Region Hovedstaden skal fastholdes. Side 2

125 Bilag 5 - Side -3 af Grundlag for vurderingen SFR hæmatologi har bidraget med oplysninger, der indgår i grundlaget for vurderingen (vedlagt som bilag 1). Udover det fremsendte materiale fra SFR har både Rigshospitalet og Herlev Hospital fremsendt særskilte bidrag til vurderingen (vedlagt som bilag 2 og 3). Der er desuden afholdt et møde, hvor den fremtidige struktur og udfordringer for hæmatologien blev drøftet, drøftelser fra dette møde indgår også i vurderingen. Til mødet deltog Koncerndirektionen, repræsentanter fra Center for Sundhed, repræsentanter fra Center for Økonomi, formanden for SFR for hæmatologi, en direktionsrepræsentant og en faglig repræsentant fra henholdsvis Rigshospitalet og Herlev Hospital. Derudover indgår oplysninger fra Sundhedsstyrelsen specialevejledning for hæmatologi (2013), samt data fra LPR som grundlag for vurderingen. 1.3 Hæmatologi som speciale Hæmatologi omfatter undersøgelser og behandlinger af godartede og ondartede sygdomme i blodets, knoglemarvens og lymfesystemets celler og i de bloddannende organer samt lidelser i det hæmatologiske system (blodets størkneevne). Det er kendetegnende for specialet, at det omfatter mange sygdomme af relativt sjælden forekomst. Derudover er der ofte tale om komplicerede udredningsforløb og langvarige behandlingsforløb hos kronisk syge patienter. Den faglige udvikling forstærker kun denne tendens, fordi stadig mere avancerede metoder medfører tiltagende kompleksitet i patientbehandlingen og underopdeling af sygdomsgrupper. Specialets nuværende funktioner Maligne hæmatologiske sygdomme (kræftsygdomme): Malignt lymfom (lymfekræft) Myelomatose (knoglemarvskræft) Akutte og kroniske leukæmier (blodkræft) Kronisk myeloid sygdom Følgetilstande til behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (f. eks behandlingsinduceret knoglemarvssvigt og Graft versus Host sygdom) Benigne hæmatologiske sygdomme (ikke-kræftsygdomme): Anæmi (fraset mangelanæmi og anæmi ved anden ikke hæmatologisk sygdom) Trombocytopeni (immunologisk, andre) Neutropeni (nedsat antal hvide blodlegemer) Arvelige hæmatologiske sygdomme Side 3

126 Bilag 5 - Side -4 af 37 Sygdomme i det hæmostatiske system (blodets størkningsevne) Hæmatologisk kræftbehandling udgør en meget stor del af aktiviteten i intern medicin: hæmatologi, og omfatter kemoterapi (ofte en kombination af flere stoffer), immunterapi (antistofbehandling), radioimmunterapi (behandling med radioaktivt antistof), designerdrugs (eks. tyrosin-kinase inhibitor), perifer stamcellehøst (isolering af stamceller fra blodet), autolog knoglemarvstransplantation (også kaldet højdosis terapi med perifer stamcellestøtte) og myeloablativ og nonmyeloablativ allogen knoglemarvstransplantation. 2. Organisering 2.1 Den nuværende organisering Region Hovedstaden har i dag to hæmatologiske afdelinger placeret på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet. Begge hospitaler varetager både hoved- og specialfunktionsniveau. Hospitalerne varetager samme regionsfunktioner, mens hovedparten af de højt specialiserede funktioner varetages af ét af hospitalerne. Optageområdefordelingen mellem de to hospitaler: - Herlev Hospital varetager funktionen for planlægningsområderne Nord og Midt. - Rigshospitalet varetager funktionen for planlægningsområde Byen og Syd. Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan for intern medicin: hæmatologi varetages de højt specialiserede funktioner som følgende på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet: Herlev Hospital varetager: o Meget sjældne benigne hæmatologiske tilstande o Medfødte svære penier og hæmoglobinopatier (til flg.: Hæmoglobinopatier, erytrocytmembran sygdomme, erytrocyt en-zymdefekter, kongenitte anæmier og paroxystisk nocturn hæmo-globinuri) Rigshospitalet varetager: o Alle allogene transplantationer, løbende kontrol, samt diagnostik og behandling af GVH o Højdosis kemoterapi med stamcellestøtte til patienter med amyloidose o akut lymfoblast leukæmi hos yngre voksne (varetages også af herlev Hospital) o Svær aplastisk anæmi med indikation for allogen knoglemarvstransplantation og/eller svær immunsuppressiv behandling o Komplicerede tilfælde af trombotisk trombocytopenisk purpura Side 4

127 Bilag 5 - Side -5 af 37 o Medfødte svære penier og hæmoglobinopatier (til flg.: Kongenitte og andre sjældne, kvantitative (penier) såvel som kvalitative mangeltilstande vedrørende trom-bocytter og neutrofile granulocytter) o Medfødt eller erhvervet hæmofili I forhold til de højt specialiserede funktioner er regionen ét optageområde. Region Hovedstaden varetager desuden specialiserede funktioner for Region Sjælland. De to afdelinger har forskellige kriterier for behandling og indlæggelse af patienter på hæmatologisk afdeling (snitfladen mellem den hæmatologiske afdeling og andre intern medicinske afdelinger). Der er derfor ikke en entydig regional tilgang til, hvornår patienter med hæmatologisk sygdom behandles via tilsyn på en medicinsk afdeling, og hvornår de behandles på en af de hæmatologiske afdelinger. 2.2 Den fremtidige organisering ifølge Hospitals og Psykiatriplan 2020 Ifølge HOPP 2020 skal der frem mod 2020 fortsat være to selvstændige afdelinger placeret på henholdsvis Herlev Hospital og Rigshospitalet. Det er hospitalsdirektionerne som fastlægger en afdelingsledelses spænd over specialer. Ændringer i den lokale ledelsesmæssige og organisatoriske forankring kan derfor gennemføres inden for rammen af HOPP Der er aktuelt ikke planlagt lokale ændringer, som har indflydelse på organiseringen af hæmatologien lokalt på de to hospitaler. I de følgende kapitler beskrives udviklingstendenserne inden for specialet. 3. Datagrundlag Tabellerne i nærværende kapitel viser fordelingen af ydelser i det hæmatologiske speciale fordelt på Rigshospitalet og Herlev Hospital og planlægningsområder indenfor ambulante besøg, sengedage og indlagte patienter. Data er trukket af Region Hovedstadens dataenhed og bygger på LPR-data for 2011, 2012 og 2013 (data for 2013 er ikke komplette). Der skal tages forbehold for, at sengedage vedr. den allogene transplantationsfunktion på Rigshospitalet indgår i tallene. Disse patienter har ofte lang indlæggelsestid og medvirker til et højere tal for liggetiden, end det reelt er tilfældet for de øvrige hæmatologiske patienter på Rigshospitalet. Ambulante besøg Herlev Hospital * Planlægningsomr. Nord og Midt Planlægningsomr. Byen og Syd Side 5

128 Bilag 5 - Side -6 af 37 Region Sjælland Øvrige Total Herlev Hospital Rigshospitalet * Planlægningsomr. Nord og Midt Planlægningsomr. Byen og Syd Region Sjælland Grønland/ Færøerne Øvrige Total Rigshospitalet Total Sengedage Herlev Hospital * Planlægningsomr. Nord og Midt Planlægningsomr. Byen og Syd Region Sjælland Øvrige Total Herlev Rigshospitalet * Planlægningsomr. Nord og Midt Planlægningsomr. Byen og Syd Region Sjælland Øvrige Grønland/ Færøerne Total Rigshospitalet Total Indlæggelser Herlev Hospital * Planlægningsomr. Nord og Midt Planlægningsomr. Byen og Syd Region Sjælland Øvrige Total Herlev Hospital Rigshospitalet * Planlægningsomr. Nord og Midt Side 6

129 Bilag 5 - Side -7 af 37 Planlægningsomr. Byen og Syd Region Sjælland Øvrige Grønland/ Færøerne Total Rigshospitalet Total Gennemsnitlig liggetid * Herlev Hospital 7,2 6,4 6,5 Rigshospitalet 7,6 7,2 7,8 Rigshospitalet (ex. Grønland, Færøerne og øvrige) 6,9 6,5 7,3 Total 7,4 6,7 7,1 *Data for 2013 er ikke komplette Både Herlev Hospital og Rigshospitalet har en relativ stor gruppe af patienter fra det andet hospitals optageområde. Årsagen hertil kan være, at afdelingerne varetager hver deres specialfunktioner, og at der kan være patienter, der benytter sig af frit valg. Der ses en stigning i den ambulante kapacitet for patienter fra hospitalernes eget planlægningsområde. På Rigshospitalet opvejes stigningen dog af et næsten tilsvarende fald i aktivitet for patienter, der er bosat i Region Sjælland, affødt af Region Sjællands hjemtagning af patienter. Der ses et mindre fald i antallet af sengedage for de enkelte optageområder med undtagelse af planlægningsområderne Nord og Midt. Udover at antallet af sengedage er stigende for patienter bosiddende i planlægningsområde Nord og Midt, viser data også et øget antal indlæggelser for disse planlægningsområder. Generelt viser data en svag stigning i antallet af indlæggelser, men det kan primært tilskrives stigningen i relation til patienter fra planlægningsområderne Nord og Midt. For planlægningsområderne Byen og Syd ses et fald i antallet af indlæggelser. Data viser desuden et fald i den gennemsnitlige liggetid, men det er et fald, der udelukkende identificeres på Herlev Hospital. I vedlagte notat fra Rigshospitalet (bilag 2) beskriver hospitalet, at det har stor betydning for hospitalets aktivitet, at Region Sjælland hjemtager patienter. Data viser ikke umiddelbart en stor nedgang i aktiviteten. Side 7

130 Bilag 5 - Side -8 af Udviklingstendenser Flere patienter og øget aktivitet Det hæmatologiske speciale har gennem de sidste år gennemgået en rivende udvikling inden for diagnostik og behandling. Flere patienter med hæmatologiske sygdomme har i dag mulighed for at blive helbredte. Selv hos patienter hvor helbredelse ikke er mulig, er der med fremkomsten af de nye behandlingsprincipper givet mulighed for, at patienterne kan leve længere og med højere livskvalitet med deres sygdom. Ofte vil disse patienter være fuldt arbejdsdygtige. Det er forventningen, at den stigning i antallet af nydiagnosticerede hæmatologiske patienter, der allerede har fundet sted, vil fortsætte de kommende år. Sammenholdt med en generelt stigende behandlingsaktivitet er det vurderingen, at det vil medføre behov for øget kapacitet inden for det hæmatologiske speciale. Den behandlingsmæssige udvikling har medført, at behandlingen er mere specifikt rettet mod den syge celle, hvilket resulterer i opnåelse af større effekt med mindre bivirkninger til følge. Mange patientkategorier kan derfor behandles ambulant, ligesom en betydelig del af disse patienter vil kunne tåle behandling over en længere årrække. 4.1 Fremtidssikret hovedfunktion og specialfunktion Hovedfunktion Ifølge Sundhedsfagligt råd for hæmatologi findes der fortsat ikke evidens eller sikre data for sammenhæng mellem volumen og kvalitet, der kan sige noget om, hvor stort et befolkningsgrundlag, der mindst skal være for at oppebære en bæredygtig og fremtidssikret hovedfunktion. De hæmatologiske sygdommes sjældenhed taget i betragtning, vurderes et befolkningsgrundlag på personer at være passende for at kunne varetage funktionen på fagligt forsvarligt niveau. Eksempelvis forekommer den hyppigste lymfekræftform med ca. 400 nye tilfælde årligt i Danmark, således at man med et patientgrundlag på har ca. 40 nye tilfælde årligt. Aktuelt er Herlevs patientgrundlag og Rigshospitalet for hovedfunktion, begge afdelinger således med et tilstrækkeligt volumen til at varetage hovedfunktion. Da der ikke foreligger evidens på området, kan der således ikke siges noget endeligt om, hvad det optimale befolkningsgrundlag er for at oppebære hovedfunktion. Der er i dag defineret små undertyper af hovedfunktions-sygdomme (indenfor eksempelvis diffust storcellede lymfomer, ikke fremskredne myelodysplasti-ske syndromer, kronisk lymfatisk leukæmi), som behandles anderledes end de øvrige undergrupper i samme diagnosegruppe. Sundhedsfagligt råd for hæmatologi vurderer, at såfremt man skal opnå et passende erfaringsgrundlag med diagnostik, behandling og forskning af Side 8

131 Bilag 5 - Side -9 af 37 disse undertyper, kræver det et stort befolkningsgrundlag på optimalt set 1,5 mio. eller mere. Specialfunktion Inden for hæmatologien er der ikke evidens for, at behandlingsresultater for regionale og højt specialiserede funktioner er bedre på afdelinger med meget store patientgrundlag sammenlignet med mindre afdelinger. Der har således ikke været forskel i behandlingskvaliteten på Herlev Hospital, Rigshospitalet og de øvrige afdelinger i Danmark jf. de nationale databaser. Således kan man forsvarligt varetage specialiserede regionale funktioner med et befolkningsgrundlag på 0,6 0,8 mio. indbyggere. For de specialiserede funktioner (såvel regionale som højt specialiserede funktioner) er der imidlertid tale om komplekse og sjældne tilstande, hvor kompleksiteten diagnostisk og terapeutisk vil tiltage i fremtiden i takt med en bedre forståelse af den enkelte sygdoms opståen samt udvikling af flere målrettede, skræddersyede behandlinger. Anerkendte internationale hæmatologiske centre er karakteriseret ved at have meget store patientgrundlag, i særdeleshed for de specialiserede funktioner, evt. via en arbejdsdeling mellem eksisterende afdelinger regionalt/nationalt. 4.2 Specialer på samme matrikel som hæmatologien Sundhedsfagligt råd for hæmatologi vurderer, at de fleste funktioner/specialer bør være til stede på en og samme matrikel for at skabe et fagligt miljø, der vil være med til at sikre den udvikling af faget, der er en forpligtigelse for afdelinger med specialfunktion. Den faglige udvikling af faget kan ikke alene varetages af de hæmatologiske klinikker, men sker i et samarbejde med mange andre kliniske og parakliniske fagområder. Hvis det ikke er muligt at etablere en hæmatologisk funktion på én matrikel, hvor alle funktioner/specialer er til stede, er det sundhedsfagligt råd for hæmatologis vurdering, at følgende specialer skal placeres på matriklen for at sikre en kvalificeret varetagelse af hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau: Specialer som skal være til stede på matriklen for at varetage hovedfunktion - Billeddiagnostik til stadieinddeling, responsevaluering, infektionsudredning: konventionel røntgen, CT- og MR-scanning, diagnostisk og invasiv ultralyd, herunder diverse nuklearmedicinske undersøgelser. PET/CT - Patologi i bred forstand, dvs. inklusive hæmatopatologisk specialistfunktion som omfatter cyto-genetik, molekylærbiologisk og genetisk diagnostik. Evt flowcytometri (som dog også kan være organiseret under den hæmatologiske afdeling). Side 9

132 Bilag 5 - Side -10 af 37 - Klinisk biokemi - Klinisk mikrobiologi (mange infektionsproblemstillinger hos hæmatologiske patienter, virologiske problemer med virusreaktivering) - Anæstesiologi med intensiv terapi (niveau 2) - Kirurgisk gastroenterologi mhp. diagnostik (biopsi) og behandling af komplikationer - Ortopæd eller plastikkirurgi mhp. diagnostik (biopsi) - Medicinske specialer: kardiologi og nefrologi (mhp. plasmaferese ved hyperviskositet, dialyse ved shocknyre og kemoterapi ved nyresvigt), endokrinologi (steroidudløst diabetes). Lungemedicin med henblik på bronkoskopi/bronkoalveolær lavage ved uafklaret lungeinfektion (alternativt thorax-kirurgi). - Klinisk immunologi med blodbanksfunktion (transfusionsbehandling hyppigt nødvendig ved hæmatologiske sygdomme). Specialer som skal være til stede på matriklen for at varetage specialfunktion - Intensiv terapi niveau 3: Behandling af de mange svære komplikationer hos immuninkompetente hæmatologiske patienter. - Stråleterapi: Dette er for det hæmatologiske fagområde en specialopgave, idet strålefeltet skal minimeres og kombineres med den medicinske behandling (kemoterapi) for at reducere langtidsbi-virkningerne mest muligt. Endvidere vigtigt i relation til allogen transplantation med brug af hel-kropsbestråling. Vigtigt i forhold til kutane lymfomer og elektronvoltsbestråling. Et nært samarbejde er derfor nødvendigt. - Patologi med særlige kompetencer indenfor diagnostik af akut og kronisk graft versus host syg-dom ved allogen knoglemarvstransplantation, hvor diagnostik skal ske akut. - Højt specialiseret kardiologi: Avanceret undersøgelse/monitorering af amyloidosepatienter, der behandles med højdosis kemoterapi med autolog stamcellestøtte, som er en højt specialiseret funktion. - Klinisk immunologi: Kimærismeundersøgelser ved allogen transplantation, vævstypning og do-norsøgning tæt samarbejde med allogen transplantationsfunktion inkl. ugentlig visitationskonfe-rence med diskussion af donorforhold. På sigt photophoresebehandling ved kronisk graft versus host sygdom (aktuelt i dermatolo- Side 10

133 Bilag 5 - Side -11 af 37 gisk regi). - Leukaferesefunktion, som anvendes ved højdosis kemoterapi med autolog stamcellestøtte, der anvendes ved behandling af lymfomer, myelomatose og sjældent ved akut leukæmi aktuelt en regional specialiseret funktion. - Pædiatri: I forhold til hæmophilia comprehensive care, hvor voksne bløderpatienter er tilknyttet hæmatologisk klinik og børn pædiatrisk klinik men med gennemgående tværfaglige samarbejds-partnere (hæmofili er en højt specialiseret funktion). I forhold til allogen transplantation af børn med fælles visitationskonference og transplantationskoordinatorfunktion, hvilket er en hensigtmæssig og rationel organisation. Sidstnævnte kunne fungere trods beliggenhed af allogen voksen- og bør-netransplantation på hver sin matrikel, men er optimal placeret samme sted. - Klinisk fysiologi: Undersøgelse af hjerte- og lungefunktion hos patienter med komorbiditet før intensiv kemoterapi og før henvisning til evt. allogen knoglemarvstransplantation 4.3 Specialer på anden matrikel Sundhedsfagligt råd for hæmatologi vurderer, at specialet fortsat kan varetages hensigtsmæssigt, selvom følgende specialer (varetagelse af funktioner) er placeret på en anden matrikel: - Neurokirurgi: Akut kirurgisk behandling af medullært tværsnit, som ikke helt sjældent er en komplikation til myelomatose og malignt lymfom. - Øjensygdomme: Kontrol for katarakt efter helkropsbestråling. Behandling af øjengener ved kronisk graft versus host sygdom i relation til allogen knoglemarvstransplantation. - Dermatologi: Kutane lymfomer og akut og kronisk graft versus host sygdom ved allogen knogle-marvstransplantation. Photoferesebehandling af svær kronisk graft versus host sygdom. - Klinisk genetik: Der anvendes kromosomanalyser og avancerede molekylærbiologiske metoder indenfor hæmatologisk diagnostik og follow-up. Dette behøver ikke ligge på samme matrikel, selvom en optimal organisation vil være /kræve at alle diagnostiske discipliner indenfor hæmatopa-tologien er samlet under samme diagnostiske ansvarsområde for at sikre optimal ressourceudnyt-telse af apparatur, ekspertise og af patientprøver. (inkl. flowcytometri). Side 11

134 Bilag 5 - Side -12 af 37 - Fertilitet og reproduktion: Sæddeponering, fertilitetsundersøgelse før og efter behandling (kemo-terapi og stråler). - Gynækologi: Udtagning af ovarievæv mhp at preservere fertilitet. Kontrol af tidlig menopause ud-løst af intensiv kemoterapi eller strålebehandling. - Genomisk medicin (next generation sequencing, SNP-array, expressions-arrays mm). Dette bliver utvivlsomt I tiltagende grad en vigtig del af hæmatologisk diagnostik og follow-up. 5 Særlige opmærksomhedspunkter Specialeplan 2014 og dialog med Sundhedsstyrelsen vedr. regionsfunktion Siden den seneste specialebeskrivelse fra Sundhedsstyrelsen har hæmatologien undergået en hastig udvikling med forøget diagnostisk og behandlingsmæssig kompleksitet af selv hæmatologiske hovedfunktions-diagnoser; en udvikling der forventes at fortsætte i de kommende år, og som ifølge Sundhedsfagligt Råd for hæmatologi kan føre til ændringer ved den aktuelle revision af Sundhedsstyrelsens specialeplan, der bør indgå i overvejelser vedr. den fremtidige organisering af specialet. I en nylig korrespondance fra Sundhedsstyrelsen til Region Hovedstaden i relation til Region Sjællands hjemtagning af de akutte leukæmier fra Rigshospitalet, har Sundhedsstyrelsen anført, at funktionen, qua sin sjældenhed og kompleksitet, ikke bør varetages på mere end fem matrikler i Danmark. Sundhedsstyrelsen godkender, at ovennævnte regionsfunktion i hæmatologi fremover varetages på Roskilde Sygehus, idet Sundhedsstyrelsen forventer, at der indenfor en overskuelig fremtid sker en samling af funktioner i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden har meddelt Sundhedsstyrelsen, at regionen har et optageområde på 1,7 mio. indbyggere, hvilket alene tilsigter, at funktionen fortsat vil kunne opretholdes på to matrikler (optageområdet pr. matrikel er større end andre godkendte matrikler i fx Region Nordjylland og Sjælland), og at funktionen ikke samles i regionen. Ændringer i befolkningsgrundlaget for specialfunktioner Rigshospitalet har tidligere varetaget alle regionsfunktioner for Region Sjælland (nogle patienter er også blevet behandlet på Herlev Hospital, men det har primært været Rigshospitalet, som har varetaget funktionen for Region Sjælland). Siden 2011 har Region Sjælland opbygget en specialiseret regional hæmatologisk funktion, hvilket har betydet, at Region Sjælland er i proces med at hjemtage patienter fra Rigshospitalet. Det forventes, at alle regionale funktioner (inklusiv senest de akutte leukæmier), vil være hjemtaget til afdelingen i Roskilde med udgangen af 2014, hvorefter patient- Side 12

135 Bilag 5 - Side -13 af 37 grundlaget for Rigshospitalets specialiserede regionale funktioner er halveret fra 1.7 mio. til Dette vil efter Rigshospitalets vurdering have negativ effekt på afdelingens muligheder for behandling af sjældne sygdomme, forskning og faglig udvikling. Herlevs patientgrundlag er ikke påvirket i nævneværdig grad af Region Sjællands hjemtagning, og de to hæmatologiske afdelinger i Region Hovedstaden vil herefter have et befolkningsgrundlag af ca. samme størrelse. De økonomiske rammer Sundhedsvæsenet vil i lighed med den øvrige offentlige sektor i de kommende år være underlagt et stærkt økonomisk pres med meget begrænsede vækstmuligheder. Skal der være plads til nye initiativer, nye behandlinger og ikke mindst nye investeringer, vil det være nødvendigt at gennemføre effektiviseringer, der kan skabe økonomisk råderum i de kommende år. Dertil kommer, at likviditeten i Region Hovedstaden i de kommende år vil blive presset som følge af behovet for at gennemføre en række påtrængende investeringsprojekter. Det drejer sig om udførelsen af forskellige bygge- og anlægsprojekter, både i tilknytning til kvalitetsfondsprojekterne og på de hospitaler, der ikke er omfattet af kvalitetsfondsbyggerierne med henblik på at opretholde en tilfredsstillende standard. Dertil kommer investeringer på it-området, samt nyinvesteringer i apparatur mv. De samlede udgifter på regionens investeringsbudget i perioden som de fremgår af budgettet for 2014 forventes at overstige den finansiering, der vil komme i forbindelse med regionernes aftale med regeringen om økonomien. Det medfører, at der trækkes på regionens kassebeholdning i de kommende år. Det er således en udfordring for regionen, at der de kommende år skal tilvejebringes et råderum inden for driftsbudgettet til finansiering af investeringerne. 6 Den fremtidige organisering Specialets udviklingstendenser, øget aktivitet og ændringer i patientgrundlaget foranlediget af Region Sjællands hjemtagning af patienter giver anledning til at overveje, om den nuværende organisering af hæmatologien er fremtidssikret, eller om der er behov for at gennemføre strukturelle ændringer. Det vurderes, at hjemtagning af de regionale funktioner svarer til en reduceret DRG-værdi på Rigshospitalet på 40 mio. kr. Forskellige scenarier for den fremtidige organisering har derfor været drøftet. I den forbindelse er der særligt taget stilling til, hvorvidt det vil være mest hensigtsmæssigt at samle de eksisterende to afdelinger i én hæmatologisk afdeling eller at fastholde den nuværende organisering. Side 13

136 Bilag 5 - Side -14 af 37 Følgende afsnit beskriver de to scenarier og uddyber eventuelle konsekvenser: 6.1 Scenarie A Organisatorisk og ledelsesmæssig samling af afdelingerne Umiddelbar organisatorisk og ledelsesmæssig samling med henblik på snarlig efterfølgende fysisk fusion. De to eksisterende hæmatologiske afdelinger på Herlev Hospital og Rigshospitalet sammenlægges hurtigst muligt organisatorisk/ledelsesmæssigt med henblik på fysisk sammenlægning, så snart dette er muligt. Fordelene ved dette scenarie er ifølge Rigshospitalet, at der ved en samling af de to hæmatologiske klinikker til ét samlet hæmatologisk center vil kunne realiseres en endnu bedre og stærkere hæmatologisk afdeling i regionen. Dermed vil det blive muligt at tilbyde regionens borgere kosteffektiv hæmatologisk diagnostik og behandling på et forbedret fagligt niveau med flere gevinster for patienterne til følge. Rigshospitalet argumenterer for, at den forøgede patientmasse giver mulighed for at kunne tilbyde mere ensartede behandlingstilbud og kliniske protokoller på tværs af Region Hovedstaden, samtidig med at flere patienter vil kunne få tidlig adgang til nye og lovende lægemidler. Endvidere vil flere patienter og en større organisation skabe nye muligheder for at etablere selvstændige enheder rundt om nye, innovative behandlingsformer som eksempelvis kompleks kemoterapi i ambulant regi, hæmatologisk palliation, rehabilitering og semi-intensiv behandling. Der vil ligeledes være mulighed for at udnytte den samlede kapacitet af senge mv. optimalt og skabe en ensartet tilgang til, hvilke kriterier der er for anvendelse af hæmatologiske senge. Rigshospitalet peger også på, at afdelingerne og deres personale derved i samarbejde kan udvikle fusionsprocessen, og den efterfølgende fysiske flytning, af en stor hæmatologisk afdeling med et befolkningsgrundlag for en regional funktion på 1,7 mio. og på over 3 mio. for højt specialiserede funktioner. Indtil den fysiske sammenlægning er en realitet, kan man i fællesskab beslutte, hvorledes de specialiserede funktioner skal fordeles på de to matrikler. Fordelen ved at samle specialiserede funktioner er, at befolkningsgrundlaget øges, så der fortsat er mulighed for at understøtte den faglige udvikling. Der er yderligere argumenteret for løsningen i medsendte notat fra Rigshospitalet, herunder faglige, forsknings- og forretningsmæssige fordele (jf. bilag 2). En samling på én matrikel vurderes at stille store krav til de fysiske rammer, der skal afsættes til funktionen. En samling forudsætter derfor, at der er en matrikel, der har de nødvendige fysiske rammer til at rumme funktionen. En samling af funktionen vil dog være mulig at gennemføre i etaper, dvs. at der først gennemføres en ledelsesmæssig sammenlægning, og at der på sigt (når de fysiske og økonomiske rammer tillader det) Side 14

137 Bilag 5 - Side -15 af 37 gennemføres en fysisk sammenlægning, således at der i en overgangsperiode etableres en udefunktion. I forbindelse med implementeringen af Hospitalsplan 2007 blev der etableret en række udefunktioner. Erfaringer med udefunktioner viser, at der er en række udfordringer forbundet med etableringen og driften af disse, og hospitalsdirektionerne har i forbindelse med udarbejdelsen af HOPP 2020 enstemmigt indstillet, at antallet af udefunktioner minimeres, og at funktionen (næsten) afskaffes fremadrettet. Det var derfor på mødet enighed om, at det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt, at der hverken permanent eller i en overgangsperiode etableres en udefunktion. Der vil ligeledes være afledte anlægsomkostninger forbundet med at samle funktioner, idet ingen flytninger forventes at kunne gennemføres, uden at de fysiske rammer skal tilpasses i større eller mindre grad. Disse omkostninger skal dog sættes i forhold til den forventede besparelse, der vil være som følge af effektiviseringer ved at samle de to afdelinger, herunder behovet for kun ét vagtlag og bedre kapacitetsudnyttelse. 6.2 Scenarie B - Nuværende organisering fastholdes Begge afdelinger opretholdes på Herlev Hospital og Rigshospitalet. Befolkningsgrundlag for henholdsvis hoved- og regionalfunktion fastholdes på begge afdelinger, svarende til planlægningsområde Midt og Nord for Herlev Hospital og planlægningsområde Byen og Syd for Rigshospitalet. Jf. Sundhedsstyrelsens specialebeskrivelse varetages specialiserede funktioner uændret, og der etableres et forpligtende forskningsmæssigt samarbejde mellem de to eksisterende afdelinger. Herlev Hospital peger på denne løsning, idet optageområdet for hele Øst Danmark svarer stort set til resten af Danmark, hvor der er tre hæmatologiske afdelinger (Ålborg, Århus og Odense). Region Hovedstadens samlede optageområde er på 1,7 mio. indbyggere, hvilket er nok til at opretholde to hæmatologiske afdelinger. Befolkningsgrundlaget i Øst Danmark er således stort nok til tre hæmatologiske afdelinger (Roskilde Sygehus, Herlev Hospital og Rigshospitalet). Herlev Hospital redegør endvidere for, at der ikke findes evidens for sammenhæng mellem volumen og behandlingsresultater, hvad angår hovedfunktion, ligesom der ikke findes evidens for, at behandlingsresultater for regionale og højt specialiserede funktioner er bedre på afdelinger med meget store patientgrundlag sammenlignet med mindre afdelinger. Rigshospitalet finder denne løsning uacceptabel, idet den vil gå mærkbart ud over afdelingens muligheder for at fastholde forskning og udvikling på det nuværende niveau, hvilket er karakteriseret ved stor publikationsaktivitet og placering af speciallæ- Side 15

138 Bilag 5 - Side -16 af 37 ger i talrige nationale og internationale faglige sammenhænge. En halvering af hospitalets patientgrundlag vil få betydelige konsekvenser for det faglige miljø, der er opbygget gennem mange år. Et fagligt miljø, som i dag har stor publikationsaktivitet og spiller en vigtig rolle i den internationale udvikling af det hæmatologiske område. Fordelen ved denne løsning er, at de to eksisterende afdelinger hver især har et tæt samarbejde med øvrige funktioner på de respektive hospitaler. Eksempelvis er der på Herlev Hospital etableret et særligt fagligt samarbejde mellem hæmatologisk og onkologisk afdeling omkring immunterapi, og på Rigshospitalet er der et særligt samarbejde ift. allogene transplantationer. En uændret organisering betyder, at dette samarbejde kan fortsætte (jf. bilag 3). Hvis den nuværende organisering fastholdes vil det endvidere betyde, at der ikke skal afsættes ressourcer til at samle afdelinger fysisk, ikke skal investeres i tilpasning af fysiske rammer, og at de tværgående specialer (parakliniske specialer) ikke delvist skal omorganiseres. 7 Administrationens anbefalinger Der er fordele og ulemper ved både den nuværende organisering og forslaget om at etablere én hæmatologisk afdeling i Region Hovedstaden. Det er vurderingen, at den bedste løsning på nuværende tidspunkt er at fortsætte med to selvstændige hæmatologiske afdelinger i regionen, som indgår et langt tættere samarbejde end i dag. To selvstændige afdelinger med et optageområde på ca indbyggere efterlever fuldt ud Sundhedsstyrelsens krav til varetagelse af den hæmatologiske hovedfunktion og regionsfunktion. Det er vigtigt at have en stærk faglig hæmatologisk profil i regionen, hvilket forudsætter, at der i den fremtidige organisering skabes mulighed for, at samarbejdet, forskning, kvaliteten i behandlingen mv. kan optimeres og forbedres yderligere. Et vigtigt element i dette er, at der et stort patientgrundlag for at styrke forskning og patientbehandlingen og dermed kunne fastholde og tiltrække fagligt kvalificeret personale. Rigshospitalet foreslår en ledelsesmæssig og organisatorisk samling af de to afdelinger for at sikre dette. Det er vurderingen, at dele af potentialet ved at fusionere de to hæmatologiske afdelinger vil kunne indfries inden for den nuværende organisering, såfremt afdelingerne i højere grad øger samarbejdet også omkring forskning. Nogle af de fordele der kan opnås ved ledelsesmæssigt og organisatorisk at samle de to hæmatologiske afdelinger, kan også opnås hvis regionen bliver betragtet som én udredende og behandlende enhed, og de to hæmatologiske afdelinger altid agerer som sådan. Side 16

139 Bilag 5 - Side -17 af 37 Hæmatologiske patienter skal sikres den samme kvalitet i behandlingen, uanset hvor de bor og hvilket hospital, de behandles på. Det betyder i praksis, at det samarbejde de to afdelinger har i dag skal udbygges: Der skal etableres fælles visitationspraksis, samarbejdsaftaler, fælles forskningsprotokoller mv. De to afdelinger skal fortsat have hvert deres (basis) optageområde, men det skal vurderes, om der er undertyper/undergrupper af sygdomme/patienter, som skal visiteres på indikation/behandling og ikke på bopæl, og hvor behandlingen kun skal varetages på ét hospital i regionen. SFR har redegjort for, at der er nogle undertyper af sygdomme, som behandles på hovedfunktionsniveau (for uddybning henvises til bilag 1), og at disse undertyper hensigtsmæssigt bør varetages af en funktion med et optageområde på 1,5 mio. eller flere indbyggere. Det anbefales derfor, at SFR udarbejder en oversigt over, hvilke undertyper af patienter der hensigtsmæssigt bør behandles på ét hospital i regionen, og at SFR kommer med forslag til, hvilket hospital der skal varetage den konkrete behandling/subgruppe. Det anbefales også, at SFR løbende vurderer, om der er regionsfunktioner, der i dag varetages på to matrikler, som fremadrettet kan varetages på én matrikel ud fra devisen om, at regionen er én udredende og behandlende enhed, og at det forventes, at der samarbejdes om både behandling, forskning og uddannelse. Denne tilgang forventes ligeledes i forbindelse med den nationale revision af specialeplanen, og overvejelserne herom bør derfor allerede indgå som forberedelse til den kommende proces i regi af Sundhedsstyrelsen. På forskningsområdet skal samarbejdet også optimeres yderligere. De to afdelinger skal deltage i de samme forskningsprojekter og indgå i de samme protokoller. Regionens to hæmatologiske afdelinger driver i dag primært forskning og uddannelse uafhængig af hinanden, hvilket indebærer, at det forskningsmæssige patientgrundlag er relativt mindre end på andre anerkendte udenlandske afdelinger. Der er derfor et uudnyttet potentiale ved at samarbejde på tværs af de to afdelinger omkring kliniske protokoller. Det anbefales derfor, at de to hæmatologiske afdelinger opbygger et meget tættere samarbejde, som indebærer fælles rekruttering til forskningsprotokoller og samarbejde omkring kliniske forsøg mv. Derudover har de to afdelinger traditionelt set haft forskellige kriterier for behandling og indlæggelse af patienter på hæmatologisk afdeling (snitfladen mellem den hæmatologiske afdeling og andre intern medicinske afdelinger). Dette har resulteret i, at der i dag ikke er en ensartet tilgang til, hvornår patienter med hæmatologisk sygdom behandles via tilsyn på øvrige medicinske afdelinger, og hvornår de behandles på de Side 17

140 Bilag 5 - Side -18 af 37 hæmatologiske afdelinger. Det vurderes derfor, at der er behov for at skabe faglig konsensus om tilgangen til de hæmatologiske patienter i regionen. Principperne for hvor en patient skal forankres fagligt og behandlingsmæssigt er beskrevet i rapporten om Fremtiden Kliniske Grundstruktur i Region Hovedstaden (2011). Hertil kommer, at hverken Rigshospitalet eller Herlev Hospital aktuelt har de nødvendige fysiske rammer til at samle funktionen. En samling vil desuden have en række afledte konsekvenser for de tværgående (parakliniske) specialer og samarbejdende specialer (eksempelvis onkologien) på de respektive hospitaler. Økonomisk set vil der være udgifter forbundet med en samling af afdelingerne (tilpasning af de fysiske rammer for både hæmatologien og de tværgående/diagnostiske specialer). Det er vurderingen, at der på sigt vil være en økonomisk gevinst ved at sammenlægge de to afdelinger fysisk (stordriftsfordele), men den økonomiske gevinst ved at sammenlægge afdelingerne vurderes ikke på nuværende tidspunkt at opveje de udgifter, der vil være forbundet med en samling af funktionen. I takt med at regionens hospitaler renoveres og udbygges, kan de fysiske rammer på sigt skabe mulighed for, at der gennemføres en større speciale(funktions)rokade mellem regionens hospitaler, og det kan til den tid blive relevant at revurdere organiseringen af hæmatologien i Region Hovedstaden. Side 18

141 Bilag 5 - Side -19 af 37 Bilag 1. SFRs bidrag 2. Rigshospitalets bidrag 3. Herlev Hospitals bidrag Side 19

142 22. januar 2014 Bilag 5 - Side -20 af 37 Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd til brug for analyser om den fremtidige organisering i Region Hovedstaden, januar 2014 Rådets navn: Sundhedsfagligt råd Hæmatologi Indledningsvis anmodes om evt. bemærkninger til den udarbejdede specialebeskrivelse, herunder evt. ændringer siden Rådet udarbejdede en specialebeskrivelse i efteråret Ved seneste specialebeskrivelse for intern medicin: hæmatologi i 2008 blev en lang række tilstande defineret som regional funktion. Siden 2011 har Region Sjælland opbygget en specialiseret regional hæmatologisk funktion og er således langt i forhold til hjemtagningen fra Rigshospitalet. Det forventes at alle regionale funktioner (inklusiv senest de akutte leukæmier), der tidligere har været varetaget på Rigshospitalet, er hjemtaget til afdelingen i Roskilde med udgangen af 2014, hvorefter patientunderlaget for Rigshospitalets specialiserede regionale funktioner er halveret fra 1.7 mio. til Dette vil efter Rigshospitalets vurdering have negativ påvirkning af afdelingens muligheder for behandling af sjældne sygdomme, forskning og faglig udvikling. Herlevs patientunderlag er ikke påvirket i nævneværdig grad af Region Sjællands hjemtagning. Siden den seneste specialebeskrivelse har hæmatologien undergået en yderligere hastig udvikling med øget diagnostisk og behandlingsmæssig kompleksitet selv af hæmatologiske hovedfunktionsdiagnoser; en udvikling der forventes at fortsætte i de kommende år, og kan føre til ændringer ved den aktuelle revision af Sundhedsstyrelsens specialebeskrivelse, der bør indgå i regionens overvejelser vedr. specialet. Sundhedsstyrelsens holdning: I en nylig korrespondance fra Sundhedsstyrelsen til Region Hovedstaden i relation til hjemtagning af de akutte leukæmier til Region Sjælland har Sundhedsstyrelsen anført følgende (der citeres): Det er fortsat Sundhedsstyrelsens vurdering, at funktionen, qua sin sjældenhed og kompleksitet, ikke bør varetages på mere end fem centre i Danmark. Sundhedsstyrelsen kan godkende, at ovennævnte regionsfunktion i hæmatologi fremover varetages på Roskilde Sygehus, i det styrelsen forventer, at der indenfor en overskuelig fremtid sker en samling af funktioner på andre godkendte matrikler. Det er fortsat Sundhedsstyrelsens vurdering, at etablering af den pågældende hæmatologiske regionsfunktion i Region Sjælland vil indebære en så betydelig ændring for Region Hovedstadens volumen, at styrelsen finder det hensigtsmæssigt, hvis Region Hovedstaden på sigt, og i takt med etableringen af funktionen på Roskilde Sygehus, samler funktionen på én matrikel 1 af 7

143 22. januar 2014 Bilag 5 - Side -21 af 37 Sundhedsstyrelsen vil i øvrigt se nærmere på organiseringen af hæmatologien i den kommende revision af specialeplanen, herunder vurdere om ovennævnte specialfunktion fremover skal indplaceres på højt specialiseret funktionsniveau i betragtning af volumen og kompleksitet Som svar på ovenstående foreligger et brev til Sundhedsstyrelsen fra Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen dateret 14. oktober 2013, hvor der bl.a. udtales følgende (citat): Region Hovedstaden vil gerne en gang for alle understrege, at regionen aldrig har tilkendegivet at varetagelsen af funktionen på Roskilde Sygehus vil betyde en samling af funktionen på én matrikel i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden har et optageområde på 1,7 mio. indbyggere, hvilket alene tilsigter, at funktionen forsat vil kunne opretholdes på to matrikler. Region Hovedstaden har med brev af 7. oktober 2013 alene bekræftet, at regionen vil foretage den nødvendige tilpasning i takt med, at aktiviteten opbygges i Region Sjælland. Det betyder i praksis som Sundhedsstyrelsen er gjort opmærksom på i brev af 19. august 2013 at Region Hovedstaden forsat vil opretholde funktionen på to matrikler. Spørgsmål 1: Hvilket befolkningsgrundlag (inden for regionen) skal der mindst være for at oppebære en bæredygtig og fremtidssikret hovedfunktion i specialet? (Besvarelsen begrundes og der angives evidens for patientvolumen) Dette spørgsmål er vanskeligt at besvare, og der foreligger fortsat ikke evidens på området eller sikre data for sammenhæng mellem volumen og kvalitet for hovedfunktion. I betragtning af de hæmatologiske sygdommes sjældenhed er et befolkningsunderlag på nok passende. Eksempelvis forekommer den hyppigste lymfekræftform med ca. 400 nye tilfælde årligt i Danmark, således at man med et patientunderlag på har ca. 40 nye tilfælde årligt. Aktuelt er Herlevs patientunderlag og RHs for hovedfunktion, begge afdelinger således med et tilstrækkeligt volumen til at varetage hovedfunktion. Spørgsmål 2: Hvilket befolkningsgrundlag (inden for regionen) skal der optimalt være for at oppebære en bæredygtig og fremtidssikret hovedfunktion i specialet? (Besvarelsen begrundes og der angives evidens for patientvolumen) Der foreligger ikke evidens på området. Der er i dag defineret små undertyper af hovedfunktionssygdomme (indenfor eksempelvis diffust storcellede lymfomer, ikke fremskredne myelodysplastiske syndromer, kronisk lymfatisk leukæmi) som behandles anderledes end de øvrige undergrupper i samme diagnosegruppe. Såfremt man skal opnå et passende erfaringsgrundlag med diagnostik, behandling og forskning af disse undertyper, kræves et stort patientunderlag, optimalt 1,5 mio. eller mere. 2 af 7

144 22. januar 2014 Bilag 5 - Side -22 af 37 Som ovenfor anført mener RH, at der kan stilles spørgsmålstegn ved om der overhovedet er grundlag for at opretholde hovedfunktion i Hæmatologien, hvilket vil blive bragt til diskussion i relation til den kommende revision af specialeplanen. Suppler evt. svaret på spørgsmål 2 med vurderinger af det optimale befolkningsunderlag i forhold til at sikre hensyn til nærhed, uddannelse, forskning og rekruttering (se ovenfor) Spørgsmål 3: Hvilket befolkningsgrundlag skal der være for at oppebære bæredygtige og fremtidssikrede specialfunktioner i specialet? (Der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning om specialeplanlægning fra Såfremt vurderingen er, at der bør være mere end én afdeling med specialefunktioner, skal der skitseres forslag til arbejdsdeling mellem afdelinger med specialfunktioner). Der er ikke indenfor hæmatologien evidens for, at behandlingsresultater for regionale og højt specialiserede funktioner er bedre på afdelinger med meget store patientunderlag sammenlignet med mindre afdelinger. Der har således ikke været forskel i behandlingskvaliteten på Herlev Hospital, Rigshospitalet og de øvrige afdelinger i Danmark jf. de nationale databaser. Således kan man forsvarligt varetage specialiserede regionale funktioner med et befolkningsunderlag på 0.6 til 0.8 mio. Imidlertid er der for de specialiserede funktioner (såvel regionale som højt specialiserede funktioner) tale om komplekse og sjældne tilstande, hvor kompleksiteten diagnostisk og terapeutisk vil tiltage i fremtiden i takt med en bedre forståelse af den enkelte sygdoms opståen og udvikling af flere målrettede, skræddersyede behandlinger. Anerkendte internationale hæmatologiske centre er karakteriseret ved at have meget store patientunderlag, i særdeleshed for de specialiserede funktioner, evt. via en arbejdsdeling mellem eksisterende afdelinger regionalt/nationalt, se under spørgsmål 7. Spørgsmål 4: Hvilke andre specialer anses det for nødvendigt at have på samme matrikel, for at kunne varetage eget speciales hovedfunktioner hensigtsmæssigt, - og hvorfor? Billeddiagnostik til stadieinddeling, responsevaluering, infektionsudredning: konventionel røntgen, CT- og MR-scanning, diagnostisk og invasiv ultralyd, herunder diverse nuklearmedicinske undersøgelser. PET/CT Patologi i bred forstand, dvs. inklusive hæmatopatologisk specialistfunktion som omfatter cytogenetik, molekylærbiologisk og genetisk diagnostik. Evt flowcytometri (som dog også kan være organiseret under den hæmatologiske afdeling). Klinisk biokemi 3 af 7

145 22. januar 2014 Bilag 5 - Side -23 af 37 Klinisk mikrobiologi (mange infektionsproblemstillinger hos hæmatologiske patienter, virologiske problemer med virusreaktivering) Anæstesiologi med intensiv terapi (niveau 2) Kirurgisk gastroenterologi mhp. diagnostik (biopsi) og behandling af komplikationer Ortopæd eller plastikkirurgi mhp. diagnostik (biopsi) Medicinske specialer: kardiologi og nefrologi (mhp. plasmaferese ved hyperviskositet, dialyse ved shocknyre og kemoterapi ved nyresvigt), endokrinologi (steroidudløst diabetes). Lungemedicin med henblik på bronkoskopi/bronkoalveolær lavage ved uafklaret lungeinfektion (alternativt thoraxkirurgi). Klinisk immunologi med blodbanksfunktion (transfusionsbehandling hyppigt nødvendig ved hæmatologiske sygdomme). Spørgsmål 5: Hvilke andre specialer anses det for nødvendigt at have på samme matrikel, for at kunne varetage eget speciales specialfunktioner hensigtsmæssigt, - og hvorfor? Intensiv terapi niveau 3: Behandling af de mange svære komplikationer hos immuninkompetente hæmatologiske patienter. Stråleterapi: Dette er for det hæmatologiske fagområde en specialopgave, idet strålefeltet skal minimeres og kombineres med den medicinske behandling (kemoterapi) for at reducere langtidsbivirkningerne mest muligt. Endvidere vigtigt i relation til allogen transplantation med brug af helkropsbestråling. Vigtigt i forhold til kutane lymfomer og elektronvoltsbestråling. Et nært samarbejde er derfor nødvendigt. Patologi med særlige kompetencer indenfor diagnostik af akut og kronisk graft versus host sygdom ved allogen knoglemarvstransplantation, hvor diagnostik skal ske akut. Højt specialiseret kardiologi: Avanceret undersøgelse/monitorering af amyloidosepatienter, der behandles med højdosis kemoterapi med autolog stamcellestøtte, som er en højt specialiseret funktion. Klinisk immunologi: Kimærismeundersøgelser ved allogen transplantation, vævstypning og donorsøgning tæt samarbejde med allogen transplantationsfunktion inkl. ugentlig visitationskonference med diskussion af donorforhold. På sigt photophoresebehandling ved kronisk graft versus host sygdom (aktuelt i dermatologisk regi). 4 af 7

146 22. januar 2014 Bilag 5 - Side -24 af 37 Leukaferesefunktion, som anvendes ved højdosis kemoterapi med autolog stamcellestøtte, der anvendes ved behandling af lymfomer, myelomatose og sjældent ved akut leukæmi aktuelt en regional specialiseret funktion. Pædiatri: I forhold til hæmophilia comprehensive care, hvor voksne bløderpatienter er tilknyttet hæmatologisk klinik og børn pædiatrisk klinik men med gennemgående tværfaglige samarbejdspartnere (hæmofili er en højt specialiseret funktion). I forhold til allogen transplantation af børn med fælles visitationskonference og transplantationskoordinatorfunktion, hvilket er en hensigtmæssig og rationel organisation. Sidstnævnte kunne fungere trods beliggenhed af allogen voksen- og børnetransplantation på hver sin matrikel, men er optimal placeret samme sted. Klinisk fysiologi: Undersøgelse af hjerte- og lungefunktion hos patienter med komorbiditet før intensiv kemoterapi og før henvisning til evt. allogen knoglemarvstransplantation. Spørgsmål 6: Hvilke andre specialer kan være på anden matrikel, for at kunne varetage speciales hovedfunktioner og specialfunktioner hensigtsmæssigt, fx ved brug af telemedicinske løsninger? Neurokirurgi: Akut kirurgisk behandling af medullært tværsnit, som ikke helt sjældent er en komplikation til myelomatose og malignt lymfom. Øjensygdomme: Kontrol for katarakt efter helkropsbestråling. Behandling af øjengener ved kronisk graft versus host sygdom i relation til allogen knoglemarvstransplantation. Dermatologi: Kutane lymfomer og akut og kronisk graft versus host sygdom ved allogen knoglemarvstransplantation. Photoferesebehandling af svær kronisk graft versus host sygdom. Klinisk genetik: Der anvendes kromosomanalyser og avancerede molekylærbiologiske metoder indenfor hæmatologisk diagnostik og follow-up. Dette behøver ikke ligge på samme matrikel, selvom en optimal organisation vil være /kræve at alle diagnostiske discipliner indenfor hæmatopatologien er samlet under samme diagnostiske ansvarsområde for at sikre optimal ressourceudnyttelse af apparatur, ekspertise og af patientprøver. (inkl. flowcytometri). Fertilitet og reproduktion: Sæddeponering, fertilitetsundersøgelse før og efter behandling (kemoterapi og stråler). Gynækologi: Udtagning af ovarievæv mhp at preservere fertilitet. Kontrol af tidlig menopause udløst af intensiv kemoterapi eller strålebehandling. Genomisk medicin (next generation sequencing, SNP-array, expressions-arrays mm). Dette bliver utvivlsomt I tiltagende grad en vigtig del af hæmatologisk diagnostik og follow-up. 5 af 7

147 22. januar 2014 Bilag 5 - Side -25 af 37 Optimalt på samme matrikel: Optimalt bør de fleste funktioner være tilstede på en og samme matrikel mhp at skabe et fagligt miljø, som giver mulighed for at varetage den udvikling af faget, der er en forpligtigelse for afdelinger med specialfunktion. Den faglige udvikling af faget kan ikke alene varetages af de hæmatologiske klinikker, men sker i et samarbejde med mange andre kliniske og parakliniske fag. Spørgsmål 7: Beskriv mulige scenarier for den fremtidige organisering 1. Umiddelbar organisatorisk samling med henblik på snarlig efterfølgende fysisk fusion: De to eksisterende hæmatologiske afdelinger på henholdsvis Herlev Hospital og Rigshospitalet sammenlægges hurtigst muligt organisatorisk/ledelsesmæssigt med henblik på fysisk sammenlægning så snart dette er muligt. Herlev finder løsningen uacceptabel jf. medsendte notat, mens RH peger på at afdelingerne og deres personale derved i samarbejde kan udvirke fusionsprocessen og den efterfølgende fysiske flytning af en stor hæmatologisk afdeling med et befolkningsunderlag for regional funktion på 1.7 mio. og over 3 mio. for højt specialiserede funktioner. Indtil den fysiske sammenlægning er en realitet, kan man i fællesskab beslutte, hvorledes de specialiserede funktioner skal fordeles på de to matrikler. Der er yderligere argumenteret for løsningen i medsendte notat fra RH. 2. Højt specialiserede funktioner samles på Rigshospitalet: I takt med Region Sjællands hjemtagning af regional funktion, flyttes al højt specialiseret funktion fra Herlev Hospital til Rigshospitalet. Befolkningsgrundlaget for Herlevs regionale funktion svarer til Region Sjællands, hvorfor kapaciteten på Rigshospitalet umiddelbart vil være til stede. Herlev har højt specialiseret funktion for behandling af yngre med akut lymfoblastær leukæmi, som i dette scenarie også bør flyttes til Rigshospitalet. I dette scenarie vil der udelukkende være hovedfunktion for eksisterende optageområder på Herlev Hospital. Rigshospitalet kan acceptere denne løsning som den næstbedste, hvorimod Herlev ikke ønsker at drive en hæmatologisk afdeling uden specialiserede funktioner. 3. Uændret organisering med reduktion af regionale funktioner på Rigshospitalet: Herlev og Rigshospitalet fortsætter uændret trods Region Sjællands hjemtagning af regionale funktioner. Befolkningsgrundlag for henholdsvis hoved- og regionalfunktion er identisk på begge afdelinger svarende til Region Midt og Nord for Herlev og Byen og Syd for Rigshospitalet. Højt specialiserede funktioner fortsætter uændret. Herlev Hospital peger på denne løsning. Rigshospitalet finder løsningen uacceptabel, idet den vil gå mærkbart udover afdelingens muligheder for at fastholde forskning og udvikling på nuværende niveau karakteriseret ved stor publikationsaktivitet og placering af speciallæger i talrige nationale og internationale faglige sammenhænge 6 af 7

148 22. januar 2014 Bilag 5 - Side -26 af Uændret organisering med reduktion af regionale funktioner på Rigshospitalet. (se ovenfor) Der kan overvejes samling til én fælles afdeling, når hospitalsbyggeri tillader dette om 5-7 år. Men der er ikke enighed mellem Herlev Hospital og Rigshospitalet om behovet for dette. 5. Diagnoseopdelte funktioner (hoved- såvel som højt specialiserede funktioner) på såvel Herlev Hospital som Rigshospitalet): Man kunne eksempelvis samle visse diagnoser og behandlinger på Rigshospitalet og andre på Herlev Sygehus. Ingen af de to afdelinger finder denne model attraktiv, idet en specialiseret hæmatologisk funktion bør være komplet og have alle facetter af hæmatologien i afdelingen. Andre supplerende bemærkninger og særlige opmærksomhedspunkter, som Rådet finder relevant: Rigshospitalet har udarbejdet et notat, med et forslag til en umiddelbar organisatorisk samling af de to hæmatologiske afdelinger med henblik på fysisk samling på Rigshospitalet, så snart som det er muligt. Vi mener, at de to afdelinger er langt stærkere sammen end hver for sig. Dette notat fremsendes til Region Hovedstaden sammen med dette spørgeskema. Herlev deler ikke synspunkterne i notatet fremsendt af Rigshospitalet, hvorfor Herlev også har udarbejdet et notat, som også fremsendes til Region Hovedstaden sammen med spørgeskemaet 7 af 7

149 Finsencentret Bilag 5 - Side -27 af 37 Centerledelse NOTAT Til: Region Hovedstadens direktion Afsnit 5074 Blegdamsvej København Ø Direkte Et samlet hæmatologisk center i Region Hovedstaden Ved at sammenlægge Region Hovedstadens to hæmatologiske klinikker til ét samlet hæmatologisk center vil der kunne realiseres en endnu bedre og stærkere hæmatologi i Regionen. Vi vil sammen kunne tilbyde regionens borgere kosteffektiv hæmatologisk diagnostik og behandling på et forbedret fagligt niveau med flere gevinster for patienterne til følge. Ref.: KSJ Dato: 22. januar 2014 Vi ønsker med denne indstilling at synliggøre potentialet ved en sammenlægning og herunder skabe rammerne for beslutning om en organisatorisk fusion af de hæmatologiske klinikker. Den organisatoriske fusion ser vi som første vigtige skridt imod en fysisk sammenlægning af de to hæmatologiske klinikker og dermed etablering af et samlet hæmatologisk center på Rigshospitalet. Placeringen på Rigshospitalet mener vi er en forudsætning for at sikre en fuld realisering af det store faglige, forskningsmæssige og forretningsmæssige potentiale for hæmatologien i Region Hovedstaden. Baggrund og formål Hæmatologien i Region Hovedstaden er i dag organiseret med to højt specialiserede, prisvindende klinikker på henholdsvis Herlev Hospital og Rigshospitalet. Klinikkerne varetager samme regionsfunktioner, men klinikken på Herlev Hospital er ene om at varetage hæmoglobinopatier, mens Rigshospitalet er ene om at varetage andre specialiserede funktioner som allogene transplantationer, aplastisk anæmi og hæmofili. NØGLETAL Pr Inkl. allogen transplantation RIGSHOSPITALET Ekskl. allogen transplantation HERLEV HOSPITAL Hovedfunktion Regionsfunktion Højt spec. funktion (allogen) Antal ansatte Læger Plejepersonale Sekretærer Bioanalytikere Akademikere Hospitalsmedhjælpere Senge Indlæggelser årligt Sengedage årligt Besøg i dagafsnit n/a n/a 750 Ambulante besøg årligt DAGS værdi årligt (t.kr.) DRG værdi årligt (t.kr.) Budget løn årligt (t.kr.) (est.) Budget øvrig drift årligt (t.kr.) (est.)

150 Bilag 5 - Side -28 af 37 Region Sjælland har i Sundhedsstyrelsens specialeplan opnået tilladelse til en række regionsfunktioner, og har siden 2011 arbejdet målrettet på at etablere en specialiseret hæmatologisk afdeling i Roskilde. Dette er nu lykkedes i en grad, så man i perioden forventer at kunne hjemtage og tilbyde højt specialiseret behandling til i alt borgere, som hidtil har været i behandling på Rigshospitalet. Konsekvenserne af denne hjemtagning er alvorlig, da den kraftige reduktion i patientmasse medfører en række uhensigtsmæssigheder for hæmatologien i Region Hovedstaden, herunder: - Reducerede muligheder for behandling af sjældne sygdomme - Reducerede muligheder for god forskning og faglig udvikling - Reducerede muligheder for at tiltrække og fastholde de dygtigste specialister - Reduceret forretningseffektivitet Disse udfordringer kombineret med en brændende ambition om at skabe landets stærkeste hæmatologiske center, er baggrunden for indeværende indstilling. Formålet med indstillingen er at sikre beslutning om at tage næste skridt imod en fusion af Region Hovedstadens to hæmatologiske klinikker og hermed begynde etableringen af et samlet hæmatologisk center. Vi tror på, at vi sammen er meget stærkere end hver for sig. Gevinsterne Et samlet hæmatologisk center i Region Hovedstaden repræsenterer en lang række positive effekter. Både i forhold til regionens borgere, hæmatologiens patienter, den faglige udvikling, den forskningsmæssige styrke og ikke mindst i forhold til den forretningsmæssige effektivitet. Fordele for borgeren/patienten Ved at etablere ét samlet hæmatologisk center i Region Hovedstaden vil vi kunne tilbyde hæmatologisk diagnostik, behandling og pleje på et helt nyt niveau. Vi vil, med udgangspunkt i den forøgede patientmasse, kunne tilbyde mere ensartede behandlingstilbud og kliniske protokoller på tværs af Region Hovedstaden, samtidig med at flere patienter vil kunne få tidlig adgang til nye og lovende lægemidler. Flere patienter vil ligeledes kunne henvises til fase 1 forsøg (tidlig eksperimentel behandling) via Onkologisk Fase 1 Enhed, som hæmatologisk klinik på Rigshospitalet i dag henviser patienter til. Endvidere vil flere patienter og en større organisation skabe nye muligheder for at etablere selvstændige enheder rundt om nye, innovative behandlingsformer som eksempelvis kompleks kemoterapi i ambulant regi, hæmatologisk palliation, rehabilitering og semi-intensiv behandling. Endelig vi vil generelt kunne tilbyde patienterne et endnu bedre flow og en endnu bedre service end i dag. Fordelene vil være til glæde for alle borgere i Regionen, som måtte få brug for hæmatologien, og herunder alle nuværende patienter på både Herlev Hospital og Rigshospitalet. Side 2

151 Bilag 5 - Side -29 af 37 Faglige fordele Flere læger i samme organisation vil styrke den faglige sparring om behandlingsmuligheder og forløb, således at læger med særlig subspecialisering eksempelvis indenfor lymfomer udvides fra 4 til 7 indenfor én og samme afdeling. Med et større patientunderlag er der således langt bedre muligheder for en høj grad af subspecialisering i lægegruppen. Diagnostikken vil også kunne styrkes. I den hæmatologiske diagnostik indgår flere elementer (patologi, flowcytometri, kromosomanalyse, molekylærgenetik). Discipliner, der i dag hverken på Herlev Hospital eller Rigshospitalet er samlede. Med en samlet hæmatopatologisk enhed med flere hæmatopatologer, flere patientprøver og med tilgængelighed af alle diagnostiske discipliner indenfor hæmatologien (som det kendes fra OUH), vil vi effektivt kunne styrke vores diagnostiske kompetencer samt vores faglige vurderinger og beslutninger med en bedre behandlingskvalitet som resultat. Et større patientunderlag for hæmatologisk strålebehandling, som i dag er en lille men relativt højt specialiseret funktion integreret i Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet, vil også bidrage til faglig udvikling og på sigt potentielt nye behandlingsmetoder. Uddannelsesmæssigt vil vi blive stærkere, da et samlet hæmatologisk center vil have alle hæmatologiske sygdomme og behandlingsformer tilgængelige på ét sted. Det vil medføre at alle østdanske læger i hæmatologisk speciallægeuddannelse vil få berøring med alle facetter af hæmatologien i deres speciallægeuddannelse. Herunder allogen transplantation og hæmostase/trombose, som i dag kun varetages på Rigshospitalet, samt hæmoglobinopatier, som kun varetages på Herlev. Med så stærk en faglighed vil vi samtidig få nemmere ved at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere til centret, og Region Hovedstaden vil få en hæmatologi med en endnu stærkere international profil. Forskningsmæssige fordele Ved at etablere ét samlet hæmatologisk center i Region Hovedstaden vil vi kunne sikre en endnu stærkere og endnu mere fokuseret hæmatologisk forskning. Dette muliggøres bl.a. ved forbedrede muligheder for at tiltrække eksterne forskningsmidler samtidig med at en øget patientmasse vil gøre det nemmere at rekruttere patienter til grundforskning og lægemiddelforsøg. Vi forventer med et samlet hæmatologisk center at kunne skabe kapacitet til nye store forskningstiltag, samtidig med at vi forbedrer mulighederne for at opretholde vores Global Excellence priser samt styrker vores samarbejde med Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) og Finsenlaboratoriet. Også forskningsmulighederne inden for sygeplejen, vil med en forøget patientmasse, blive styrket. Ovenstående vil bidrage til at det hæmatologiske center vil fremstå som en endnu mere attraktiv samarbejdspartner for industrien og dermed sikre bedre adgang til nye lægemidler. Side 3

152 Bilag 5 - Side -30 af 37 Forretningsmæssige fordele Ved at etablere ét samlet hæmatologisk center i Region Hovedstaden skabes mulighed for en lang række forretningsmæssige gevinster, herunder stærkere organisering, reduktion af senge og vagtlag, optimerede arbejdsgange og processer samt bedre omkostningseffektivitet generelt. Optimeringen kan realiseres på tværs af hele det hæmatologiske center. I sengeafdelingerne hvor vi sammen kan optimere definitioner på diagnoser og sygdomsbilleder, som ikke behøver en højt specialiseret hæmatologisk seng, men en seng i andet medicinsk speciale. I ambulatorierne hvor vi sammen kan arbejde mere målrettet med sygeplejeambulatorier og i det hele taget øge bredden af den ambulante behandling. I laboratorierne hvor nye organiserings- og stordriftsmuligheder vil kunne reducere enhedsomkostningerne. Herudover vil der kunne frigøres markante ressourcer alene ved at vi, i forbindelse med nye behandlingsrutiner, nu kun skal udarbejde og vedligeholde flowskemaer, protokoller, VIP er mm. et sted. Handlingsplan De hæmatologiske fagmiljøer på Herlev Hospital og Rigshospitalet er kendetegnet ved en dyb, specialiseret viden samt kompleks diagnostik og behandling. Herudover må en fusion af de to klinikker antages at repræsentere en bred vifte af holdninger, følelser og blandende forventninger fra begge klinikker. Alle faktorer der taler for et stort behov for involvering af medarbejderne i en ligeværdig proces samt et stort behov for fokus og en stærk forandringsledelse. Derfor foreslås en overordnet handlingsplan i tre faser, som illustreret herunder: Fig. Handlingsplan for etablering af samlet hæmatologisk center i Region Hovedstaden. Bemærk at vi endnu ikke har kortlagt alle muligheder for at sikre en god fysisk sammenlægning på Rigshospitalet, og derfor ikke med sikkerhed kan sige hvornår i fusionsprocessen den fysiske sammenlægning bedst kan gennemføres. Side 4

153 Bilag 5 - Side -31 af 37 Fase 1 Organisatorisk fusion og optimering del I Det første skridt i mod et samlet hæmatologisk center i Region Hovedstaden er at gennemføre en organisatorisk fusion, hvor de to klinikker placeres under samme ledelse. Det vil synliggøre, at processen er begyndt og vil give mulighed for et styrket samarbejde og en optimeret aktivitetsfordelingen på tværs af de to klinikker. Ved at indlede sammenlægningen med en organisatorisk fusion skabes også mulighed for en god involvering af de to klinikkers medarbejdere tidligt i forløbet. Med udgangspunkt i hvad der giver mest mening for patienterne, optimeres fordelingen af højt specialiserede hæmatologi (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner) og hovedfunktioner mellem centrets matrikler på Herlev Hospital og Rigshospitalet. Optageområderne for specialfunktionerne i Region Sjælland og Herlev Hospital er stort set identiske, hvilket betyder at Rigshospitalet, inden for rammerne af den eksisterende fysik ville kunne rumme en tilførsel af specialfunktioner i takt med afgivelse af tilsvarende funktioner til Roskilde. Alle speciallæger i den hæmatologiske organisatoriske enhed bør have funktion såvel på Rigshospitalet som på Herlev Sygehus. Bemærk at fordelingen af aktivitet mellem de to matrikler, kun vil være en midlertidig løsning frem mod den fysiske sammenlægning. Fase 2 Sundhedsplatform og optimering del II Perioden må forventes at være præget af indførelsen af sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. I Hæmatologien, såvel som i andre specialer, vil der skulle ske en harmonisering af behandlingsregimer og kliniske vejledninger på tværs af klinikkerne i de to regioner, og Sundhedsplatformen skal sættes op til at afspejle en ny, fælles måde at arbejde på. En del af denne opsætning handler om at definere og optimere patientforløb gennem: - Opsætning af forløb som semiautomatiserede workflows i systemet, - Definition af pakker med relevante interventioner, herunder laboratorieanalyser - Formulering af kriterier for inklusion i forskningsprojekter, - Opsætning af beslutningsstøtte som en del af de opsatte workflows - Definition af kliniske kvalitetskriterier og opsætning af monitorering i forhold til disse. Fordelen i forbindelse med etablering af en samlet hæmatologi i Region Hovedstaden er først og fremmest, at en del af dette arbejde allerede vil kunne gennemføres i forbindelse med fusionens fase 1. Her vil en ny fælles arbejdsmetode kunne etableres, og det efterfølgende systemarbejde derfor væsentligt mere overskueligt, da det fra starten er baseres på et fælles grundlag for hele Region Hovedstadens hæmatologi. Også i den praktiske gennemførelse af systemimplementeringen vil der være en række gevinster at hente, herunder: - Bedre muligheder for opbygning og deling af kompetencer i det nye system indenfor hæmatologien - Reduktion af kompleksitet i implementeringen - Større fleksibilitet i kursustilrettelæggelsen Side 5

154 Bilag 5 - Side -32 af 37 Ydermere vil harmoniseringen af processer og systemimplementeringen ske i én organisatorisk enhed under én fælles ledelse med ét fælles mål. Dette vil sikre, at beslutninger kan tages på lavest muligt ledelsesniveau, og at behovet for at eskalere opad i sundhedsplatformsprojektet kan reduceres markant. Endelig vil det forhold, at Region Hovedstadens hæmatologer i denne fase vil kunne tale med én stemme bidrage til at sikre, at hensynet til lands/landsdelsfunktionerne indenfor hæmatologien får den nødvendige vægt. Fase 3 - Fysisk sammenlægning og optimering del III En placering af det samlede hæmatologiske center på Rigshospitalet mener vi er en forudsætning for at sikre en fuld realisering af de store faglige, forskningsmæssige og forretningsmæssige potentiale for hæmatologien i Region Hovedstaden. Grundene hertil er: - Allogene transplantationer: Rigshospitalet har i forvejen den nødvendige og dyre indretning med flowstuer til allogene transplantationer. Der er en vigtig synergi og samarbejde mellem transplantationslægerne og de hæmatologer, der forestår henvisning af patienter til allogen transplantation. Det er en stor fordel at patienter der skal transplanteres kan forblive i en og samme klinik i forhold til at have et sammenhængende forløb med minimale overgange. - Parakliniske specialfunktioner: Rigshospitalet har i dag alle nødvendige parakliniske specialfunktioner som anvendes i hæmatologien, herunder o Klinisk immunologi: Vævstypning, kimærismeundersøgelser o Blodbank: Avanceret transfusionsbehandling, fotoferese terapi ved kronisk GVH i relation til allogene transplantationer, stamcellehøst af såvel patienter som raske donorer o Genomisk medicin o Avanceret mikrobiologi inkl. virusdiagnostik - Højt specialiserede støttefag: Rigshospitalet har alle nødvendige medicinske støttefag på tilsvarende specialiseringsniveau f.eks. højt specialiseret kardiologi og nefrologi. Rigshospitalet har landsfunktion for højdosisterapi af amyloidose, hvorunder en tæt kardiologisk monitorering er påkrævet. - Stråleterapi: Rigshospitalet har den nødvendige ekspertise og behandlingsmodaliteter i stråleterapien som forudsætninger for varetagelse af en række af de højt specialiserede funktioner f.eks. elektronvoltsbestråling, helkropbestråling samt stråleterapeuter med fast ugentlig konsultation i Hæmatologisk klinik i forbindelse med lymfombehandling. - Børnehæmatologi: Den hæmatologiske behandling af børn som er veletableret i samarbejde mellem børnehæmatologer og voksenhæmatologer. Således er allogene transplantationer af børn organiseret i pædiatrisk regi men med fælles visitationsmøder ugentligt med voksenhæmatologi og fælles transplantationskoordinatorer. Ligeledes er der samarbejde omkring yngre voksne med akut lymfoblastær leukæmi i Nordiske NOPHO protokoller, som er initieret af Rigshospitalets børneonkologer. Samarbejderne medfører endvidere, at der gnidningsfrit sker overflytning af pædiatriske patienter til voksenhæmatologisk afdeling, når børnene fylder 16 år Side 6

155 Bilag 5 - Side -33 af 37 - Trombose og hæmostase: Rigshospitalets hæmatologiske klinik har specialiseret funktion med daglig tilsynsvirksomhed overalt på hospitalet af patienter med alvorlige trombose og blødningskomplikationer. Hæmofilipatienter indlægges ved blødninger på diverse kirurgiske afdelinger på Rigshospitalet, som er vant til at håndtere disse patienter. - Tilsynsfunktion: At tilstedeværelsen af det hæmatologiske speciale er nødvendig på Rigshospitalet som højt specialiseret hospital, hvor alvorligt syge patienter i andre specialer ofte frembyder hæmatologiske problemstillinger, der giver behov for flere daglige tilsyn - Grundforskning: Det hæmatologiske speciale har en meget stærkt tradition for forskning og udvikling. Denne er helt afgørende afhængig af et uændret stort patientunderlag for de sjældne sygdomme, som behandles på regionalt og højt specialiseret niveau. I den forbindelse er den fysiske nærhed med stærke forskergrupper på Finsenlaboratoriet, BRIC, Panum, Stamcellecentret, Enhed for genomisk medicin m.v. afgørende for, at der er og vil blive etableret talrige fællesprojekter mellem de pågældende enheder og hæmatologisk klinik. En fysisk sammenlægning på Rigshospitalet vil ikke kunne gennemføres før mulighederne for udvidede fysiske rammer er kortlagt. Behovet for øget fysisk kapacitet svarer umiddelbart til to sengeafsnit med senge i hver samt et ambulant afsnit. Denne vurdering er bl.a. baseret på en klar forventning om, at vi vil kunne reducere den samlede sengekapacitet. Herudover kan der være behov for beskedne udvidelser af Rigshospitalets patologiske og eventuelt også af den intensive kapacitet (skønsmæssigt 1 intensiv seng). Med den fysiske sammenlægning på Rigshospitalet åbnes op for en bred palette af optimeringsmuligheder. Det er her, at vi sammen realiserer Region Hovedstadens fælles, stærke hæmatologiske center, hvor regionens borgere tilbydes diagnostik og behandling på et helt nyt niveau, hvor faglighed og forskning er i top og hvor førende specialister og forskere nemt rekrutteres og fastholdes. Det er også her at vi realiserer det fulde forretningsmæssige potentiale kendetegnet ved flow, effektivitet og optimal ressourceudnyttelse. Sammenlignet med det samlede budget for de to klinikker i dag, forventer vi at kunne realisere en effektiviseringsgevinst på 5-10 % svarende til DKK mio. årligt. En gevinst som enten kan hjemtages i form af besparelser eller geninvesteres i klinikken til at skabe yderligere kvalitet for regionens borgere og hæmatologiens patienter. Effektiviseringsgevinsterne opnås bl.a. ved at: - Reduceret forvagts- og bagvagtslag da aktiviteten nu er samlet på en matrikel. Et forvagtslag udgøres typisk af syv reservelæger. - Reducere sengeantallet da vi får mulighed for at lade flere patienter overgå fra indlagt til ambulant behandling samtidig med at vi kan optimere definitioner på diagnoser og sygdomsbilleder, hvor overførsel af patienter til andre medicinske specialer er en mulighed. - Nye muligheder for stordriftsfordele herunder optimerede arbejdsgange og processer samt forbedret tilrettelæggelse af planer, ressourcer, kapacitet og aktivitet. Side 7

156 Bilag 5 - Side -34 af 37 Der er mange muligheder for en fysisk sammenlægning på Rigshospitalet, og det er vigtigt at bemærke, at anlægsudgifterne ved at flytte hæmatologien til Rigshospitalet, alene pga. flowstuerne på transplantationsafsnittene, vil være væsentligt mindre end ved at flytte hæmatologien til Herlev Hospital eller et helt tredje sted. Som nævnt kan den fysiske sammenlægning på Rigshospitalet ligge umiddelbart efter den organisatoriske fusion eller længere ude i fremtiden. Det er imidlertid vores overbevisning, at den fysiske fusion bedre gennemføres før end siden. Både for at sikre en hurtigere realisering af gevinsterne og for at optimere mulighederne for en god og vellykket fusionsproces. Ulemper og risici En ulempe der ofte opleves ved fusioner af hospitalsafdelinger er at nogle patienter oplever længere transporttid til klinikken. Det vil også være tilfældet ved etableringen af et samlet hæmatologisk center, men ulempen er her minimal da Herlev Hospital og Rigshospitalet allerede ligger tæt på hinanden. En anden ulempe der kan opstå er tom kapacitet på Herlev Hospital. Hvis en organisation med 135 medarbejdere flytter ud, vil det medføre et behov for at gentænke den lokale kapacitetsudnyttelse. Dette kan imidlertid også betragtes som en mulighed, da Herlev Hospital ville kunne udvide fysikken for andre specialer. Vores flerårige handlingsplan giver god mulighed for at overveje mange forskellige scenarier og god tid til at planlægge realiseringen af den valgte løsning. Den største risiko forbundet med etablering af ét, samlet hæmatologisk center i Region Hovedstaden er den organisatoriske og kulturelle fusion imellem de to nuværende klinikker. Modstand mod forandringen kan medføre at gevinstpotentialet enten ikke realiseres fuldt ud og/eller at realiseringstakten vil blive forlænget markant. En anden risiko er at et samlet hæmatologisk center på Rigshospitalets øger presset på Rigshospitalets intensivafdeling og parakliniske afdelinger. Denne risiko kan muligvis reduceres bl.a. ved etableringen af en selvstændig semi-intensiv afdeling i det hæmatologiske center og en optimeret brug af egne klinisk biokemiske laboratorier inkl. blodprøvetagning. Endelig kan man risikere at servicen forbundet med den hæmatologiske tilsynsfunktion på Herlev Hospital reduceres. Denne risiko vil vi imødekomme ved at etablere en effektiv tilkaldefunktion fra Rigshospitalet, som skal sikre at der altid vil kunne stille en hæmatolog på Herlev Hospital kort tid efter tilsynskaldet. Etableringen af et samlet hæmatologisk center i Region Hovedstaden er ikke en let opgave, og vil medføre nogle få ulemper og en række risici ikke mindst på kort sigt. Vi mener imidlertid, at vi ved at være så bevidste og forberedte som muligt og ved at sikre et fælles fodslag i fusionsprojektet, kan imødekomme tilstrækkeligt mange af disse ulemper og risici til at sikre et rigtig godt projekt og en stor positiv effekt. Både for Region Hovedstaden, Herlev Hospital, Rigshospitalet, vores fag, vores forskning og allervigtigst for vores fælles patienter. Side 8

157 Bilag 5 - Side -35 af 37 Hospitalsdirektionen Herlev Ringvej 75, Arkaden 2730 Herlev Sundhedsfaglig Råd for hæmatologi Direkte Fax Dato: 16. januar 2014 Herlev hospitals holdning til organisering af det hæmatologiske speciale. Hæmatologiens fremtidige organisering i Region Hovedstaden I forbindelse med analyse af de forskellige specialer i relation til HOPP 2020, er vi blevet bekendt med et notat 1 fremsendt af Rigshospitalet, som foreslår et samlet hæmatologisk center i Region Hovedstaden. Hæmatologisk afdeling og direktionen på Herlev Hospital deler ikke opfattelserne i notatet fra Rigshospitalet, og fremsender hermed replik til dette notat. Volumen Region Hovedstadens samlede optageområde er på 1,7 mio. indbyggere, hvilket, vi mener, er nok til at opretholde to hæmatologiske centerafdelinger. Optageområdet for hele Øst Danmark svarer stort set til resten af Danmark, hvor der er 3 hæmatologiske centerafdelinger (Ålborg, Århus og Odense). Befolkningsunderlaget i Øst Danmark er således stort nok til 3 hæmatologiske centerafdelinger (Roskilde, Herlev og Rigshospitalet). Der findes ingen evidens for sammenhæng mellem volumen og behandlingsresultater, hvad angår hovedfunktion. Der er heller ikke evidens for, at behandlingsresultater for regionale og højt specialiserede funktioner er bedre på afdelinger med meget store patientunderlag sammenlignet med mindre afdelinger. Der har således ikke været forskel i behandlingskvaliteten på Herlev Hospital, Rigshospitalet og de øvrige afdelinger i Danmark jf de nationale databaser 2,3,4,5. Således kan man forsvarligt varetage specialiserede regionale funktioner med et befolkningsunderlag på 0.6 til 0.8 mio. Fordele ved den nuværende organisering på Herlev Patientperspektivet Hæmatologisk afdeling varetager alle funktioner i specialet (hoved, regions- og højt specialiseret funktion). Mange hæmatologiske sygdomme er kroniske, og nogle er livslange. Patienterne kan i løbet af deres sygdomsforløb gå fra at være hovedfunktionspatient til regions- og højtspecialiseret patient. Det er helt afgørende at følge patienterne i hele deres sygdomsforløb for hele tiden at kunne vurdere, hvornår sygdom-

158 Bilag 5 - Side -36 af 37 men skifter karakter, og der er brug for et andet og evt. mere intensivt eller specialiseret behandlingstilbud. På hæmatologiske afdeling i Herlev har man patienter i alle dele af specialet og i hele forløbet af deres sygdom. Man modtager og behandler også patienterne, når der opstår komplikationer til behandlingen, f.eks. patienter som bliver febrile med risiko for udvikling af septisk chok i leukopenifasen efter en kemoterapibehandling. Komplikationer, følgevirkninger og bivirkninger til behandlingen kræver specialeerfaring, og det er derfor altafgørende, at patienterne i disse situationer håndteres på den hæmatologiske afdeling. Denne funktion varetager hæmatologisk afdeling på Herlev for alle afdelingens patienter døgnet rundt, året rundt. Hæmatologisk afdeling i Herlev har således i dag allerede et optimeret patientforløb og flow, hvilket også afspejler sig i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 6. Det faglige perspektiv Hæmatologisk afdeling deltager i talrige nationale og internationale kliniske protokoller. Til hæmatologisk afdeling er tilknyttet et forskningslaboratorium, såvel som to centrale højtprofilerede centre; Center for Cancer Immunterapi (CCIT) og Videnscenter for Hæmoglobinsygdomme. Begge centre udfører forskning på højt internationalt niveau med betydelig publikations- og Ph.D-aktivitet. CCIT er belønnet med regionens Global Excellence ikke mindst fordi, centret har formået at binde det onkologiske og hæmatologiske område sammen. Herlev hospital har ifølge specialeplanen højt specialiserede funktioner inden for immunterapi, hvor hospitalet er landets fyrtårn. En ændring af de organisatoriske forhold vil have katastrofale følger for denne funktion. Det kan tilføjes, at 15% af hospitalets professorer er ansat i CCIT/hæmatologisk afd. Dette understøtter, at forskning på meget højt niveau kan foretages med et optageområde på indbyggere understøttet af en specialeplan. Alle de diagnostiske og behandlingsmæssige modaliteter, der skal til for at varetage hæmatologi på højt specialiseret niveau findes allerede på Herlev Hospital. Uddannelsesmæssigt ligger Herlev på et højt niveau, idet de uddannelsessøgende læger får et bredt og varieret kendskab til hæmatologien. Læger i hoveduddannelse tildeles også funktioner på specialist niveau under supervision (ambulatoriefunktion, bagvagt etc.) mhp. at øge deres kompetencer til at kunne fungere som specialister den dag, de er færdiguddannede. Ulemper ved en sammenlægning Rigshospitalet foreslår i det fremsendte notat en sammenlægning allerede, hvor funktioner flyttes fra Herlev til Rigshospitalet, med opretholdelse af en form for udefunktion på Herlev, indtil en fysisk fusion er mulig. Det foreslåede opfatter vi ikke som en sammenlægning, men som en nedlæggelse af afdelingen på Herlev, hvilket vi finder helt uacceptabelt. Side 2

159 Bilag 5 - Side -37 af 37 Organisatorisk sammenlægning med funktion på to matrikler finder vi uhensigtsmæssigt ikke mindst set i lyset af de erfaringer, der er opnået inden for andre specialer i regionen. Udefunktion på Herlev med kun delvise hæmatologiske funktioner er helt udelukket. Det vil i givet fald hurtigt medføre problemer i forhold til faglighed, udvikling, uddannelse, drift og fastholdelse af kvalificeret personale. At foreslå en hurtig sammenlægning af to store velfungerende afdelinger med hver sin lange historie og kultur, hvor den ene afdeling i realiteten nedlægges og opsluges af den anden, finder vi helt uacceptabelt. Det signalerer ikke ligeværdighed, respekt og samarbejdsvilje, og gennemtvinges dette, må man frygte et katastrofalt forløb med kaos og personaleflugt til følge. Dette vil i sidste ende komme patienterne til skade. Konklusion En sammenlægning af de to hæmatologiske afdelinger i Region Hovedstaden er på ingen måde besluttet. Tværtimod har regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen i brev af 14. oktober 2013 til Sundhedsstyrelsen tilkendegivet, at funktionen forsat vil blive opretholdt på to matrikler. Der er nu iværksat et analysearbejde som led i evt. tilretninger til HOPP 2020, hvori fremtidig organisering af hæmatologien indgår. Dette analysearbejde bør udskydes til et tidspunkt, hvor de fysiske muligheder reelt understøtter forskellige løsningsforslag. Udfaldet af det kommende specialeplansarbejde er også helt afgørende for den fremtidige organisering, hvorfor det ikke vil være hensigtsmæssigt at foretage eventuelle ændringer, førend dette arbejde er færdiggjort. Vi mener ikke, at en sammenlægning af de to afdelinger er en god løsning. I det hele taget har vi svært ved at finde evidens for de gevinster ved en sammenlægning, som notatet fra Rigshospitalet beskriver. Vi er derimod overbevist om, at en hurtig tvungen sammenlægning (læs nedlægning af Herlev), som foreslået af Rigshospitalet vil få uoverskuelige følger for både patienter, personale og forskning ikke mindst tværfaglig. Ydermere vil det have en ødelæggende effekt på andre af hospitalets højtspecialiserede funktioner. Referencer 1. Et samlet hæmatologisk center i Region Hovedstaden Med venlig hilsen Steen Werner Hansen Vicedirektør Side 3

160 Bilag 6 - Side -1 af 16 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød NOTAT: BESKRIVELSE AF MULIGHEDER FOR DEN FREMTIDIGE ORGANISERING AF MAMMAKIRURGIEN Opgang Blok B Telefon Direkte Web Jounal nr.: Dato: 27. februar 2014 Indhold 1. Baggrund Formål Baggrund for vurderingen Organisering Den nuværende organisering Den fremtidige organisering ifølge Hospitals- og Psykiatriplan Datagrundlag Udviklingstendenser Fremtidssikret hovedfunktion og specialfunktion Hensyn til nærhed, uddannelse, forskning og rekruttering Øvrige specialer på samme matrikel Specialer på anden matrikel Særlige opmærksomhedspunkter Den fremtidige organisering Scenarie A Den nuværende organisering fastholdes Scenarie B Der etableres en mammakirurgisk enhed Administrationens anbefaling Bilag... 13

161 Bilag 6 - Side -2 af Baggrund Regionsrådet skal én gang årligt vurdere, om forudsætningerne for specialefordelingen i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020), herunder forudsætningerne for funktionernes optageområder, har ændret sig, så tilpasninger bliver fagligt eller økonomisk nødvendige. Ændringsforslag til specialefordelingen vurderes ud fra et eller flere af følgende kriterier: Kvalitet: Understøttelse af høj kvalitet i patientbehandling og udvikling af specialerne. Ændringer i den faglige udvikling: Den faglige udvikling kan eksempelvis være udvikling af nye behandlinger, eller at eksisterende behandlinger bliver forenklede, så de kan varetages på flere hospitaler eller flyttes til primærsektoren. Nye krav fra Sundhedsstyrelsen eller øvrige centrale myndigheder. Fx ændringer i antallet af regions- og højtspecialiserede funktioner eller ændringer i de faglige specialebeskrivelser. Ændringer i antallet af patienter: Kan eksempelvis tilskrives ændringer i befolkningsprognosen, den demografiske udvikling, sygdomsfrekvens (antal ydelser) eller samarbejdet med andre regioner om opgavevaretagelsen fx, at Region Sjælland hjemtager patienter. Driftsoptimering: Der skal sikres et økonomisk bæredygtigt og fremtidssikret hospitalsvæsen. Direktørkredsen har i december 2013 drøftet forslag til den årlige revision af HOPP På baggrund af den fælles drøftelse indstillede kredsen, at den fremtidige organisering af brystkræftområdet belyses nærmere med henblik på at vurdere, om forudsætningerne har ændret sig således, at strukturelle tilpasninger er nødvendige for at opretholde kvaliteten, samt sikre en bæredygtigt og fremtidssikret struktur. Vurderingen indgår i arbejdet med den årlige revision af HOPP 2020 og følgende år. 1.1 Formål At belyse muligheder for den fremtidige organisering og varetagelse af subspecialet mammakirurgi (brystkirurgi) på regionens hospitaler, herunder vurdere hvorvidt den planlagte organisering af subspecialet i Region Hovedstaden skal fastholdes. 1.2 Grundlag for vurderingen Side 2

162 Bilag 6 - Side -3 af 16 SFR Mammakirurgi har bidraget med oplysninger, der danner grundlag for vurderingen (vedlagt som bilag 1). SFRs bidrag danner i nærværende skrift primært grundlag for kapitel 4, 5 og 6. Der er desuden afholdt et møde, hvor den fremtidige struktur og udfordringer for subspecialet mammakirurgi blev drøftet, drøftelser fra dette møde indgår også i vurderingen. Til mødet deltog Koncerndirektionen, repræsentanter fra Center for Sundhed, repræsentanter fra Center for Økonomi, formanden for SFR for mammakirurgi, en direktionsrepræsentant og en faglig repræsentant fra henholdsvis Rigshospitalet og Herlev Hospital. I vurderingen indgår endvidere oplysninger fra cancerregistret, Sundhedsstyrelsen specialevejledning for kirurgi (2013), Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for brystkræft (2012) og data fra hospitalerne. 2. Organisering 2.1 Den nuværende organisering Mammakirurgi er et subspeciale under specialet kirurgi. Mammakirurgi omfatter alt brystkirurgi hos både mænd og kvinder bortset fra de rent kosmetiske og rekonstruktive indgreb, som varetages inden for det plastikkirurgiske speciale herunder også diagnostik/udredning i relation til alle de brystkirurgiske indgreb. Mammakirurgi foregår i dag overvejende på basisniveau. Dels total mastektomi, dels lumpektomi. Begge operationer foretages i kombination med aksilindgreb i form af sentinel node biopsi eller fuld aksilrømning. Udover de egentlige kurative operationer foregår også en række diagnostiske indgreb (herunder markeringsbiopsier). Endelig udføres også operationer på benign indikation. Kompliceret kirurgi for cancer mammae, som primært omfatter primær rekonstruktion med mikrokirurgiske teknikker, varetages af mammakirurger og plastikkirurger i fællesskab. Der er to afdelinger i Region Hovedstaden, der varetager subspecialet mammakirurgi. Afdelingerne er placeret på: Herlev Hospital, der varetager funktionen for planlægningsområderne Nord og Midt. Specialet varetages på Herlev Hospital af Brystkirurgisk Afdeling F. Side 3

163 Bilag 6 - Side -4 af 16 Rigshospitalet, der varetager funktionen for planlægningsområderne Syd og Byen, samt Bornholm. Specialet er på Rigshospitalet organisatorisk og ledelsesmæssigt en del af Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling. Sundhedsstyrelsens specialevejledning for kirurgi fastlægger, at begge afdelinger må varetage mammakirurgi på hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau. Der er ingen højtspecialiserede funktioner indenfor mammakirurgi. 2.2 Den fremtidige organisering ifølge Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Der er ikke planlagt ændringer af, hvor subspecialet mammakirurgi skal varetages. Ifølge HOPP 2020 skal mammakirurgi fortsat varetages på Herlev Hospital og Rigshospitalet. Det er hospitalsdirektionerne, som fastlægger afdelingsledelses spænd over specialer. Ændringer i den lokale ledelsesmæssige og organisatoriske forankring kan derfor gennemføres inden for rammen af HOPP Der er aktuelt ikke planlagt nogle lokale ændringer, som har indflydelse på organiseringen af specialet. 3. Datagrundlag Aktivitets data (2013) Herlev Hospital Rigshospitalet Kirurgiske og dagkirurgiske indgreb Udskrivninger Ambulante besøg (ca.) *Data er fremsendt fra hospitalerne De to afdelinger er nogenlunde lige store, og der er ikke væsentlig forskel i deres størrelse set ift. aktivitet og ift. de fysiske rammer. 4. Udviklingstendenser Centralisering og samling af funktioner Inden for mammakirurgien har der i de seneste år nationalt været en udvikling i retning af en større samling på ganske få afdelinger. Region Hovedstaden sammenlagde i 2007 to afdelinger, og gik således fra at have 3 afdelinger til to afdelinger, der varetager specialet. Side 4

164 Bilag 6 - Side -5 af 16 Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at centraliseringen af subspecialet har medført, at behandlingen er løftet op på et højere kvalitetsmæssigt niveau, ligesom udviklingen også har betydet, at behandlingstilbuddene til patienterne er blevet mere nuancerede. Centralisering og samlingen af funktioner har endvidere medført, at mammakirurgi har skiftet status fra at være noget alle kirurger har varetaget til et område, der kun varetages af kirurger med en specifik uddannelse inden for fagområdet. Udvikling i antallet af patienter Incidensen af brystkræft har gennem de seneste ca. 50 år været støt stigende. I slutningen af sidste årti er incidensen stagneret, men i takt med implementeringen af det nationale screeningsprogram for brystkræft i Region Hovedstaden, er der i igen set en midlertidig incidens stigning med et begyndende fald i Antallet af nye brystkræfttilfælde i Region Hovedstaden År Antal nye brystkræfttilfælde (svulster) Kilde: Cancerregistret, Der er identificeret et tilsvarende fald i nye tilfælde af forstadier til brystkræft (carsinoma insitu), hvilket ikke skal tages som udtryk for, at hyppigheden af brystkræft er faldet. Det er en forventelig nedgang, der typisk kan observeres et par år efter at et screeningstiltag er iværksat, hvorefter incidensen vil indfinde sig på et mere stabilt niveau, der mere reelt afspejler den forventlige sygelighed og diagnostisk aktivitet. Behandlingstilbud Igangværende undersøgelser kan resultere i en ændring i rækkefølgen af den hidtidige behandlingsindsats, således at en gruppe patienter skal behandles medicinsk før kirurgisk behandling, men det samledes behov for kirurgisk behandling må forventes at stige med sygdommens incidens. På det kræftkirurgiske område er der de forløbne år kommet yderligere fokus på at udføre mindre mutilerende operationer. Som eksempel kan den onkoplastiske teknik, der giver mulighed for at udvide indikationen for brystbevarende operation ved brystkræft, nævnes. Øget samarbejde med plastikkirurger og onkologer Det fremgår af Sundhedsstyrelsens specialebeskrivelse for kirurgi, at der er specielt to aspekter ved brystkræftbehandlingen, som vil få afgørende betydning: - For det første bliver der et stærkt stigende behov for samarbejde med plastikkirurgi via den onkoplastiske kirurgi, hvor antallet af indgreb er stærkt stigende. Derudover må det imødeses, at indikationerne for primær rekonstruktion i nogen grad vil omfatte invasive tumorer, hvor der kræves plastikkirurgisk assistance Side 5

165 Bilag 6 - Side -6 af 16 - For det andet peger udviklingen på, at udvalgte patienter fremover vil blive behandlet med peroperativ/perioperativ strålebehandling i forbindelse med brystbevarende indgreb. Behandlingen kræver et tæt samarbejde med en onkologisk enhed, som tilbyder radioterapi. 4.1 Fremtidssikret hovedfunktion og specialfunktion Ifølge SFR er der ikke evidens for hvor stort et befolkningsgrundlag, der optimalt set skal være for at oppebære en bæredygtig hovedfunktion indenfor det mammakirurgiske område. Der foreligger imidlertid internationale anbefalinger af minimumskrav for en højt specialiseret brystkirurgisk enhed, ligesom der findes danske anbefalinger, som er udarbejdet af Dansk Mammakirurgisk Selskab. Det minimale antal brystkræftoperationer i en enhed bør i henhold til disse anbefalinger, ikke være mindre end 150 om året, svarende til et befolkningsgrundlag på til Begge anbefalinger anfører dog, at højt specialiserede enheder/universitetsafdelinger bør have større optageområde. SFR vurderer dog, at et befolkningsgrundlag på mindst er nødvendigt for at sikre et tilstrækkeligt volumen til fastholdelse af højt kompetenceniveau, understøtte rekruttering af medarbejdere samt investering i specialudstyr samt klinisk forskning og udvikling. SFR er ligeledes af den opfattelse, at bæredygtige og fremtidssikrede specialfunktioner bedst varetages på én matrikel med et befolkningsgrundlag på 1,6 mio. Dette skyldes, at der er forskellige små subgrupper af patienter: som de unge under 35 år, kandidater til forskellige rekonstruktionsformer og specielle onkoplastiske indgreb, kandidater til neoadjuverende kemoterapi, og kandidater til intraoperativ strålebehandling, der kræver særlig ekspertise inden for det brystkirurgiske område. 4.2 Hensyn til nærhed, uddannelse, forskning og rekruttering Region Hovedstaden betjenes i dag af to afdelinger på henholdsvis Herlev Hospital og Rigshospitalet. SFR skønner, at en samling ikke vil ændre nærheden for patienterne, og at en samling på én matrikel vil bedre mulighederne for uddannelse, forskning og rekruttering. Samtidig mener SFR, at det vil give et kvalitetsløft af klinisk praksis, når behandlingen 24/7 varetages af speciallæger i brystkirurgi og speciale uddannede sygeplejersker. 4.3 Øvrige specialer på samme matrikel Side 6

166 Bilag 6 - Side -7 af 16 SFR anser det for nødvendigt at have følgende specialer på samme matrikel for at kunne varetage det mammakirurgiske specialfunktioner: Mammaradiologi Mammapatologi Klinisk biokemi Anæstesiologi Klinisk fysiologi 4.4 Specialer på anden matrikel SFR vurderer, at nær kontakt til følgende specialer er nødvendig om end funktionen kan varetages gennem telemedicinske løsninger og samarbejdsaftaler. Onkologi med ekspertise i stråleterapi (MDT-konference via telemedicin) Plastikkirurgi (gensidig assistance kirurgi kan planlægges som udefunktion for begge specialer) Desuden skal der være adgang til Klinisk genetik Fysisk rehabilitering, herunder lymfødembehandling 5 Særlige opmærksomhedspunkter Multidiciplinær udredning og behandling Udredning og behandling af patienter med brystkræft er en udpræget multidiciplinær aktivitet, der primært omfatter specialerne kirurgi, billeddiagnostik (mammografi, ultralydsundersøgelse og MRskanning), patologi (inkl. cytologisk ekspertise), onkologi (medicinsk adjuverende behandling og stråleterapi) og nuklearmedicin (sentinel node diagnostik). Varetagelsen af mammakirurgien forudsætter derfor multidiciplinært samarbejde med: - Diagnostisk radiologi med kompetence i mamma-radiologi (inkl. MR-skanning) - Patologisk anatomi og cytologi - Plastikkirurgi (onkoplastik, primær og sekundær rekonstruktion) - Klinisk onkologi med radioterapi og medicinsk behandling - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Ved større brystkirurgiske centre omfatter det multidisciplinære team speciallæger fra enheder for plastik- og rekonstruktions-kirurgi samt klinisk genetik. Samarbejde med mammaradiologien Mammakirurgisk diagnostik og behandling foregår i et meget tæt samarbejde med mammaradiologien. Derfor kan disse funktioner ifølge SFR ikke adskilles, og en samling af mammakirurgien fordre derfor en samtidig samling af mammaradiologien. I planerne må af hensyn til optimale patientforløb indtænkes en hensigtsmæssig placering af mammaradiologien, også i forhold til mammografiscreeningsprogrammet. Side 7

167 Bilag 6 - Side -8 af 16 Kvalitetssikring, forskning og udvikling i mammaradiologien, herunder screening, må ikke blive kompromitteret ved en sammenlægning. Det samme vil gælde mammapatologien, som dog kan varetages som satellitfunktion ved operation. Det vil desuden kræve en organisering af ressourcer mellem de tværgående afdelinger, klinisk biokemi, klinisk fysiologi og anæstesiologi. De økonomiske rammer Sundhedsvæsenet vil i lighed med den øvrige offentlige sektor i de kommende år være underlagt et stærkt økonomisk pres med meget begrænsede vækstmuligheder. Skal der være plads til nye initiativer, nye behandlinger og ikke mindst nye investeringer vil det være nødvendigt at gennemføre effektiviseringer, der kan skabe økonomisk råderum i de kommende år. Dertil kommer, at likviditeten i Region Hovedstaden i de kommende år vil blive presset som følge af behovet for at gennemføre en række påtrængende investeringsprojekter. Det drejer sig om udførelsen af forskellige bygge- og anlægsprojekter både i tilknytning til kvalitetsfondsprojekterne og på de hospitaler, der ikke er omfattet af kvalitetsfondsbyggerierne med henblik på at opretholde en tilfredsstillende standard. Dertil kommer investeringer på it-området, samt nyinvesteringer i apparatur mv. De samlede udgifter på regionens investeringsbudget i perioden , som de fremgår af budgettet for 2014, forventes at overstige den finansiering, der vil komme i forbindelse med regionernes aftale med regeringen om økonomien. Det medfører, at der trækkes på regionens kassebeholdning i de kommende år. Det er således en udfordring for regionen, at der de kommende år skal tilvejebringes et råderum inden for driftsbudgettet til finansiering af investeringerne. 6 Den fremtidige organisering Til mødet den 3. februar 2014 blev der drøftet forskellige muligheder for den fremtidige organisering. Følgende scenarier blev drøftet: a) Den nuværende organisering fastholdes b) Der etableres én mammakirurgisk enhed 6.1 Scenarie A Den nuværende organisering fastholdes Den nuværende organisering fastholdes. Der ændres således ikke ved den planlagte organisering af subspecialet i HOPP Side 8

168 Bilag 6 - Side -9 af 16 Begge afdelinger har på nuværende tidspunkt et optageområde på ca indbyggere. Begge afdelinger har derfor et optageområde som ifølge internationale anbefalinger og SFR er påkrævet for at drive en højt specialiseret brystkirurgisk enhed. Det er endvidere SFRs vurdering, at afdelingernes nuværende optageområde har en tilstrækkelig volumen til fastholdelse af et højt kompetenceniveau, understøtte rekruttering, forskning mv. Der er også udfordringer ift. at sikre de fysiske rammer til en samling. Aktuelt har hverken Rigshospitalet eller Herlev Hospital mulighed for at tilbyde de fysiske rammer. En samling vil derfor kræve, at der sikres de nødvendige fysiske rammer på et af hospitalerne, eller at mammakirurgien skal samles på en anden matrikel. SFR redegør for, at en samling vil kræve følgende fysiske rammer: sengepladser 24 ugentlige operationslejer (4-5 lejer dagligt) 8-9 ambulante spor dagligt med tilhørende sygeplejeambulatorium og samtalefaciliteter 2 selvstændige sygepleje ambulante spor dagligt Lokalitet til patientskole CAMM Hvis den nuværende organisering fastholdes, vil det endvidere betyde, at der ikke skal afsættes ressourcer til sammenflytning, der skal ikke investeres i tilpasning af fysiske rammer, og at de tværgående specialer (parakliniske specialer) og samarbejdende specialer (fx plastikkirurgien) ikke delvist skal omorganiseres. 6.2 Scenarie B Der etableres en mammakirurgisk enhed Der etableres én mammakirurgisk enhed, som samles fysisk på enten Herlev Hospital eller Rigshospitalet, alternativt samles enheden på en tredje matrikel hvor der fysisk er mulighed for at etablere funktionen. SFR har foreslået Gentofte Hospital som en alternativ lokalitet. Der vil være en række udfordringer forbundet med at samle mammakirurgien på en anden matrikel, eksempelvis at radiologien (mammaradiologien) og patologien(mammapatologien) skal delvist omorganiseres. Hvis der skal etableres én mammakirurgisk enhed, så vil det være mest hensigtsmæssigt at gøre det enten på Herlev Hospital eller Rigshospitalet, hvor alle tværgående funktioner allerede er tilstede, hvor der er mulighed for tæt samarbejde med onkologien, samt at de afledte anlægsudgifter ved at samle funktionerne på en matriklen, hvor funktionen allerede varetages vurderes at være væsentligt mindre, end hvis mammakirurgien skal samles på en matriklen, hvor den ikke varetages i forvejen. Et scenarie hvor mammakirurgien samles på en anden matriklen end Rigshospitalet eller Herlev Hospital vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssig på nuværende tidspunkt. Side 9

169 Bilag 6 - Side -10 af 16 Ifølge SFR giver en samling på én matrikel en række fordele og muligheder: Mulighed for at skabe et uddannelsesmiljø med flere i hoveduddannelses stillinger og muliggøre rekruttering af speciallæger til uddannelse i fagområdet. Kvalitetsforbedringer ved at der skabes volumen til at have døgndækkende funktion med specialelæge og specialekendt sygeplejepersonale vil bidrage til øget patientsikkerhed. Stordriftsfordele: Den maksimale fleksibilitet og ressourceudnyttelsen af alle faggrupper, bl.a. ved at sekretariat, ambulatorium og sengeafsnit er fysisk integreret, som det aktuelt eksisterer på både Herlev Hospital og Rigshospitalet. Et volumen, som muliggør optimeret ressourceudnyttelse og fleksibilitet, til at udligne de udsving der er i patient tilstrømningen og derved maximere mulighed for at overholde kræftpakke forløbene, for den mindst mulige ressource. Forbedret mulighed for at udnytte regionens udstyr til intraoperativ strålebehandling og give alle patienter i Region Hovedstaden det samme behandlingstilbud. Øget fokus på patient empowerment, netværksdannelse og maximal udnyttelse af fysiske rammer og personaleressourcer ved optimering af eksisterende tilbud om gruppeinformation af patienter ved sygeplejerske og anæstesilæge. At samle den ekspertise der ligger i de tværgående afdelinger der betjener den mammakirurgiske funktion, indenfor mammaradiologi, mammapatologi og plastikkirurgi. God mulighed for at generere forskningsresultater af internationalt niveau. Det vil fortsat være muligt at henvise patienter til alle de tre onkologiske afdelinger i regionen med henblik på adjuverende medicinsk behandling. Det vil af hensyn til den fortsatte brug af intraoperativ strålebehandling være en fordel at placere den brystkirurgiske afdeling på et hospital med radioterapi, aktuelt et tilbud og ekspertise som findes på Herlev Hospital. Hvor imod Rigshospitalet har særlig ekspertise indenfor behandling af yngre patienter. SFR vurderer endvidere, at optageområdet for specialfunktioner bør være ca. 1,6 mio. indbyggere for derved at sikre bæredygtige og fremtidssikrede specialfunktioner, hvilket en samling af mammakirurgien vil understøtte. En samling af mammakirurgien vil have en række afledte konsekvenser. Det vil eksempelvis betyde, at de tværgående funktioner som eksempelvis mammapatologien, mammaradiologien (mammografi, røntgen, ultralyd) og KFNM kompetencer skal samles tilsvarende, og at de plastikonkologiske kompetencer også skal samles. En samling på én matrikel vurderes desuden at stille store krav til de fysiske rammer, særligt antallet af operationslejer, der skal afsættes til funktionen, jf. bilag 1. En samling forudsætter derfor, at der er en matrikel, der har de nødvendige fysiske rammer til at rumme funktionen. Side 10

170 Bilag 6 - Side -11 af 16 En samling af funktionen, vil dog være mulig at gennemføre i etaper, dvs. at der først gennemføres en ledelsesmæssig sammenlægning, og at der på sigt (når de fysiske og økonomiske rammer tillader det) gennemføres en fysisk sammenlægning, således at der i en overgangsperiode etableres en udefunktion. I forbindelse med implementeringen af Hospitalsplan 2007 blev der etableret en række udefunktioner. Erfaringer med udefunktioner viser, at der er en række udfordringer forbundet med etableringen og driften af disse, og hospitalsdirektionerne har i forbindelse med udarbejdelsen af HOPP 2020 enstemmigt indstillet, at antallet af udefunktioner minimeres, og at funktionen (næsten) afskaffes fremadrettet. Det vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssigt, at der hverken permanent eller i en overgangsperiode etableres en udefunktion. Der vil også være afledte anlægsomkostninger forbundet med at samle funktioner, idet ingen flytninger forventes at kunne gennemføres uden at de fysiske rammer skal tilpasses i større eller mindre grad. 7. Administrationens anbefaling Det er vurderingen, at de to afdelinger i dag har et veletableret samarbejde, og både ift. forskning og behandling leveres der resultater på højt niveau. Men der er fortsat basis for at både samarbejdet, forskningen, kvaliteten i behandlingen mv. kan optimeres og forbedres yderligere. SFR foreslår en samling af de to afdelinger for at sikre dette. En række af de fordele, der kan opnås være ved at samle mammakirurgien på én matrikel vurderes dog også mulige at opnå, selvom funktionen fortsat skal varetages på to matrikler. Men det kræver, at regionen bliver betragtet som én udredende og behandlende enhed, og at de to mammakirurgiske afdelinger altid agerer som sådan. Mammakirurgiske patienter skal sikres den samme kvalitet i behandlingen uanset hvor de bor og hvilket hospital, de behandles på. Det betyder i praksis, at det samarbejde de to afdelinger har i dag skal udbygges: der skal etableres fælles visitationspraksis, samarbejdsaftaler, fælles forskningsprotokoller mv. De to afdelinger skal fortsat have hvert deres (basis) optageområde. Men det skal vurderes, om der er subgrupper af patienter, som skal visiteres på indikation/behandling og ikke på bopæl. Det anbefales derfor, at SFR udarbejder en oversigt over hvilke subgrupper af patienter, der hensigtsmæssigt bør behandles på ét hospital i regionen og kommer med forslag til hvilket hospital, der skal varetage den konkrete behandling/subgruppe. Eksempelvis at alle patienter, der vurderes egnet til interoperativ strålebehandling, tilbydes behandling på Herlev Hospital, og at alle patienter under 35 år skal behandles på Rigshospitalet. Side 11

171 Bilag 6 - Side -12 af 16 På forskningsområdet skal samarbejdet også optimeres yderligere. De to afdelinger skal deltage i de samme forskningsprojekter og indgå i de samme protokoller. Aktuelt har hverken Rigshospitalet eller Herlev Hospital de nødvendige fysiske rammer til at samle funktionen, en samling på en af disse matrikler vil derfor kræve, at et andet speciale/andre funktioner fraflyttes for at skabe den nødvendige plads. En samling af mammakirurgien vil desuden have en række afledte konsekvenser for de tværgående (parakliniske) specialer og samarbejdende specialer (eksempelvis plastikkirurgien), og for nogle af disse specialers vedkommende kan en samling af funktionen kræve en delvis omorganisering. Økonomisk vil der for nuværende være udgifter forbundet med en samling af afdelingerne (tilpasning af de fysiske rammer for både mammakirurgien og de tværgående/diagnostiske specialer). Det er vurderingen, at der på sigt vil være en økonomisk gevinst ved at sammenlægge de to afdelinger fysisk (stordriftsfordele), men den økonomiske gevinst ved at sammenlægge afdelingerne vurderes ikke på nuværende tidspunkt at opveje de udgifter, der vil være forbundet med en samling af funktionen. I takt med at regionens hospitaler renoveres og udbygges, kan de fysiske rammer på sigt skabe mulighed for, at der gennemføres en større speciale(funktions)rokade mellem regionens hospitaler. Til den tid kan det blive relevant at revurdere organiseringen af mammakirurgien i Region Hovedstaden. Side 12

172 Januar 2014 Bilag 6 - Side -13 af 16 Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd til brug for analyser om den fremtidige organisering i Region Hovedstaden, januar 2014 Rådets navn: SFR Mammakirurgi Indledningsvis anmodes om evt. bemærkninger til den udarbejdede specialebeskrivelse, herunder evt. ændringer siden Rådet udarbejdede en specialebeskrivelse i efteråret Mammakirurgi er et fagområde under specialet kirurgi. Mammakirurgi varetages af selvstændige enheder i region Hovedstaden organiseret på Herlev Hospital som Brystkirurgisk afdeling og på Rigshospitalet på klinik for Plastikkirurgi, Brandsår og Mammakirurgi. Specialet varetages begge steder på hovedfunktions niveau. I dette notat foreslås en samling af funktionen. Spørgsmål 1: Hvilket befolkningsgrundlag (inden for regionen) skal der mindst være for at oppebære en bæredygtig og fremtidssikret hovedfunktion i specialet? (Besvarelsen begrundes og der angives evidens for patientvolumen) Der foreligger ingen evidens for, hvor stort et befolkningsgrundlag, der mindst skal være for at oppebære en bæredygtig hovedfunktion. Der foreligger imidlertid internationale anbefalinger af minimumskrav for en højt specialiseret Brystkirurgisk enhed (The requirements of a specialist breast unit. EUSOMA, European Journal of Cancer 36 (2000) ), ligesom danske anbefalinger er udarbejdet af Dansk Mammakirurgisk Selskab. Det minimale antal brystkræftoperationer i en enhed bør i henhold til disse anbefalinger, ikke være mindre end 150 om året, svarende til et befolkningsgrundlag på til Begge anbefalinger anfører dog, at højt specialiserede enheder/universitetsafdelinger bør have større optageområde. Rådet vurderer at et befolkningsgrundlag på mindst er nødvendigt for at sikre et tilstrækkeligt volumen til fastholdelse af højt kompetenceniveau, understøtte rekruttering af medarbejdere samt investering i specialudstyr samt klinisk forskning og udvikling. Spørgsmål 2: Hvilket befolkningsgrundlag (inden for regionen) skal der optimalt være for at oppebære en bæredygtig og fremtidssikret hovedfunktion i specialet? (Besvarelsen begrundes og der angives evidens for patientvolumen) Rådet vurderer, at det optimale befolkningsgrundlag vil være 1,6 mio, svarende til én enhed i Region Hovedstaden. Der er ikke evidens for hvor stort et befolkningsgrundlag, der optimalt skal være for at oppebære en hovedfunktion indenfor det mammakirurgiske område, men en enhed af denne størrelse vil behandle omkring 1600 nye brystkræft tilfælde årligt, hvilket er på størrelse med de fremmeste afdelinger i verden som Sloan Kettering i New York, USA. Suppler evt. svaret på spørgsmål 2 med vurderinger af det optimale befolkningsunderlag i forhold til at sikre hensyn til nærhed, uddannelse, forskning og rekruttering Region Hovedstaden betjenes i dag af to afdelinger med 13 km i mellem. En samling vil ikke ændre nærheden. Rådet skønner at en samling på en matrikel vil bedre mulighederne for uddannelse, forskning og rekruttering. Samtidig vil det give et kvalitetsløft af klinisk praksis, når behandlingen 24/7 varetages af speciallæger i brystkirurgi og speciale uddannede sygeplejersker. Spørgsmål 3: Hvilket befolkningsgrundlag skal der være for at oppebære bæredygtige og fremtidssikrede specialfunktioner i specialet? (Der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrel- Side af 4 1

173 Januar 2014 Bilag 6 - Side -14 af 16 sens vejledning om specialeplanlægning fra Såfremt vurderingen er, at der bør være mere end én afdeling med specialefunktioner, skal der skitseres forslag til arbejdsdeling mellem afdelinger med specialfunktioner) Der er i Sundhedsstyrelsens vejledning ikke defineret lands- og landsdelsfunktioner indenfor det mammakirurgiske område. Rådet er af den opfattelse at bæredygtige og fremtidssikrede specialfunktioner bedst varetages på én matrikel med et befolkningsgrundlag på 1,6 mio. Dette skyldes at der er forskellige små subgrupper af patienter, som de unge under 35 år, kandidater til forskellige rekonstruktions former og specielle onkoplastiske indgreb, kandidater til neoadjuverende kemoterapi, kandidater til intraoperativ stålebehandling, der kræver særlig ekspertise inden for det brystkirurgiske område. Spørgsmål 4: Hvilke andre specialer anses det for nødvendigt at have på samme matrikel, for at kunne varetage eget speciales hovedfunktioner hensigtsmæssigt, - og hvorfor? Specialet bør kun varetages på matrikler med specialfunktioner for at få den korrekte vurdering og visitering. Spørgsmål 5: Hvilke andre specialer anses det for nødvendigt at have på samme matrikel, for at kunne varetage eget speciales specialfunktioner hensigtsmæssigt, - og hvorfor? For at kunne varetage de mammakirurgiske specialfunktioner er følgende andre specialer nødvendig på samme matrikel: Mammaradiologi Mammapatologi Klinisk biokemi Anæstesiologi Klinisk fysiologi Spørgsmål 6: Hvilke andre specialer kan være på anden matrikel, for at kunne varetage speciales hovedfunktioner og specialfunktioner hensigtsmæssigt, fx ved brug af telemedicinske løsninger? Nær kontakt til følgende specialer er nødvendig om end funktionen kan varetages gennem telemedicinske løsninger og samarbejdsaftaler. Onkologi med ekspertise i stråleterapi (MDT-konference via telemedicin) Plastikkirurgi (gensidig assistance kirurgi kan planlægges som udefunktion for begge specialer) Desuden skal der være adgang til Klinisk genetik Fysisk rehabilitering, herunder lymfødembehandling Spørgsmål 7: Beskriv mulige scenarier for den fremtidige organisering Mulige scenarier for fremtidig organisering. For at opnå optimal udnyttelse af ressourcer og skabe de bedste faglige miljøer for forskning, udvikling og kvalitetsforbedringer foreslås som første prioritet en samling på Herlev Hospital eller Rigshospitalet, hvor alle tværgående funktioner allerede eksisterer. En samling på én matrikel giver mulighed for at skabe et uddannelsesmiljø med flere i hoveduddannelses stillinger og muliggøre rekrutring af speciallæger til uddannelse i fagområdet. Kvalitetsforbedringer ved døgndækkende funktion med specialelæge og specialekendt sygeplejepersonale vil bidrage til øget patientsikkerhed. Side af 4 2

174 Januar 2014 Bilag 6 - Side -15 af 16 Den maksimale fleksibilitet og ressourceudnyttelsen af alle faggrupper kan bl.a. opnås ved at sekretariat, ambulatorium og sengeafsnit er fysisk integreret, som det aktuelt eksisterer på både Herlev Hospital og Rigshospitalet. Ved samling på én matrikel kan der organisatorisk opnås et volumen, som muliggør optimeret ressourceudnyttelse og fleksibilitet, til at udligne de udsving der er i patient tilstrømningen og derved maximere mulighed for at overholde kræftpakke forløbene, for den mindst mulige ressource. Samling giver ligeledes forbedret mulighed for at udnytte regionens udstyr til intraoperativ strålebehandling, og give alle patienter i Region Hovedstaden det samme behandlingstilbud. Patient empowerment, netværksdannelse og maximal udnyttelse af fysiske rammer og personaleressourcer ved optimering af eksisterende tilbud om gruppeinformation af patienter ved sygeplejerske og anæstesilæge. Det vil være muligt at samle den ekspertise der ligger i de tværgående afdelinger der betjener den mammakirurgiske funktion, indenfor mammaradiologi, mammapatologi og plastikkirurgi. Det vil fortsat være muligt at henvise patienter til alle de tre onkologiske afdelinger i regionen med henblik på adjuverende medicinsk behandling. Det vil af hensyn til den fortsatte brug af intraoperativ strålebehandling være en fordel at placere den brystkirurgiske afdeling på et hospital med radioterapi, aktuelt er tilbud og ekspertise som findes på Herlev Hospital. Hvor i mod Rigshospitalet har særlig ekspertise indenfor behandling af yngre patienter. En samling vil uanset placering skabe en god mulighed for at generere forskningsresultater af internationalt niveau. Den samlede enhed kan alternativt lægges på Gentofte Hospital. Dette vil dog kræve placering af mammaradiologien og en satellitfunktion af mammapatologien på Gentofte. Det er Rådets vurdering, at en samling på en af følgende matrikler, Herlev Hospital, Rigshospitalet eller Gentofte Hospital kræver følgende - estimeret: sengepladser 24 ugentlige operationslejer (4-5 lejer dagligt) 8-9 ambulante spor dagligt med tilhørende sygeplejeambulatorium og samtalefaciliteter 2 selvstændige sygepleje ambulante spor dagligt Lokalitet til patientskole CAMMA Ledende overlæge/klinikchef Professor speciallæger inkl. områdeleder Faguddannelseslæger Ledende oversygeplejerske Kliniske sygeplejespecialister indenfor både udvikling/forskning, klinisk, pædagogisk og ledelse (jf. Regionens ensretning af karriereveje) Områdeledelse (2 afdelingssygeplejersker) 70 sygeplejersker (varetager alle funktion i ambulatorium, sengeafdeling og operationsafsnit) Ledende lægesekretær 16 sekretærer, der samtidig fungerer som forløbskoordinatorer. Side af 4 3

175 Januar 2014 Bilag 6 - Side -16 af 16 Andre supplerende bemærkninger og særlige opmærksomhedspunkter, som Rådet finder relevant: Mammakirurgisk diagnostik og behandling foregår i et meget tæt samarbejde med mammaradiologien. Derfor kan disse funktioner ikke adskilles, og en samling af mammakirurgien fordre derfor en samtidig samling af mammaradiologien. I planerne må af hensyn til optimale patientforløb ind tænkes en hensigtsmæssig placering af mammaradiologien, også i forhold til mammografiscreeningsprogrammet. Kvalitetssikring, forskning og udvikling i mammaradiologien, herunder screening, må ikke blive kompromitteret ved en sammenlægning. Det samme vil gælde mammapatologien, som dog kan varetages som satellitfunktion ved operation. Det vil desuden kræve en organisering af ressourcer mellem de tværgående afdelinger, klinisk biokemi, klinisk fysiologi og anæstesiologi. Side af 4 4

176 Punkt nr Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet i anledning af Statsrevisorernes beretning nr. 18/2012 om revision af statsregnskabet for 2012 Bilag 1 - Side -1 af ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET 83 b. Udvalgte revisionsresultater Overskridelse af lønsumsloft i departementet 216. Bevillingskontrollen viste, at departementet havde overskredet lønsumsloftet med 3 mio. kr. uden bevillingsmæssig hjemmel. Det fremgik af departementets supplerende regnskabsmæssige forklaringer, at overskridelsen af lønsumsloftet skyldtes usikkerhed om bevillingerne i forbindelse med ressortdelingerne, der først faldt på plads i efteråret I årsrapporten havde departementet desuden angivet et lønforbrug, som var 1,5 mio. kr. for lavt i forhold til de realiserede regnskabstal, ligesom en godkendt tillægsbevilling på 4,4 mio. kr. ikke var blevet indregnet i lønsumsloftberegningen i årsrapporten. Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at departementets beregninger af konsekvenserne af ressortdelingerne forelå så sent, at lønsumsloftet blev overskredet, ligesom det ikke er helt tilfredsstillende, at flere tal i årsrapporten omkring lønsumsloftet var angivet ukorrekt. Gennemgangen af regionernes regnskaber for Rigsrevisionen har gennemgået regionernes senest aflagte regnskaber for 2011 og drøftet resultatet af de gennemførte revisioner med regionernes revisorer. Rigsrevisionen konstaterede, at alle regionernes regnskaber var retvisende og påtegnet uden forbehold af revisorerne. Rigsrevisionen konstaterede, at revisorerne generelt konkluderede, at regionerne havde hensigtsmæssige forretningsgange og kontrolmiljøer. Det fremgik dog af revisionsberetningerne, at Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark på nogle områder fortsat kunne forbedre den økonomiske forvaltning, herunder særligt deres projekt-, investerings- og anlægsregnskaber. De nævnte områder var også fremhævet i revisionsberetningerne for 2009 og I Region Hovedstaden havde revisor en fortsat revisionsbemærkning vedrørende investeringsregnskaber i beretning om den afsluttende revision af årsregnskabet. I bemærkningen anbefaler revisor, at der sikres det nødvendige ledelsesmæssige fokus på, at investeringsregnskaber udarbejdes rettidigt, at alle dokumenter opbevares tilgængeligt til brug for revision og dokumentation over for myndighederne, og at der er fokus på at fremfinde manglende regnskabsdokumentation for afsluttede anlægsregnskaber. Grundlaget for denne revisionsbemærkning var, at regionens revisor i nogle tilfælde havde afgivet supplerende oplysninger til påtegninger på en række særlige investeringsregnskaber. Regnskaberne vedrører ikke sygehusbyggerier. Der er hovedsageligt tale om projekter med lav beløbsmæssig væsentlighed. I enkelte tilfælde havde revisor taget forbehold for den del af investeringsregnskabet, der vedrørte afholdte udgifter før regionsdannelsen i Disse projekter var samtidig beløbsmæssigt de væsentligste. Påtegningen af regionens samlede årsregnskab for 2011 var derfor ikke påvirket af resultatet af revisionen af investeringsregnskaberne. Rigsrevisionen konstaterede endelig, at alle regionsråd havde behandlet revisionsberetningerne og taget stilling til de revisionsbemærkninger, der fremgik af revisionsberetningerne for regnskabet for Regionernes regnskaber var revideret i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, og regionerne havde i det væsentlige en tilfredsstillende opfølgning på den udførte revision. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

177 Punkt nr Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet i anledning af Statsrevisorernes beretning nr. 18/2012 om revision af statsregnskabet for 2012 Bilag 1 - Side -2 af ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at de fremførte problemstillinger i revisionsberetningerne i det væsentligste er de samme som tidligere år. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regionernes regnskabsaflæggelse af projekt-, investerings- og anlægsregnskaber bør forbedres. Inkonsistent beregningsgrundlag for feriepengehensættelser i Danmarks Statistik 218. Revisionen viste, at Danmarks Statistik ikke helt fulgte Moderniseringsstyrelsens vejledning om beregning af feriepengehensættelser. Danmarks Statistik anvendte 2 forskellige metoder til opgørelse af årsværk: deres egen sammentælling og en opgørelse udarbejdet ud fra vejledningen om beregning af feriepengehensættelser. Antal årsværk opgjort ud fra vejledningen udgjorde 534 ultimo 2012, hvorimod Danmarks Statistiks egne optalte årsværk udgjorde 524 ultimo Danmarks Statistik kunne umiddelbart ikke redegøre for årsagen til forskellen mellem de 2 opgørelser, men havde valgt at anvende egen opgørelse af årsværk til beregning af det gennemsnitlige tilgodehavende af feriedage og at anvende Moderniseringsstyrelsens vejledning i beregningen af den samlede feriepengehensættelse. Danmarks Statistik var af den opfattelse, at den bogførte feriepengehensættelse ultimo 2012 var korrekt med henvisning til, at selve metoden er baseret på gennemsnitsberegninger. Den økonomiske konsekvens af Danmarks Statistiks beregningsmetode betød, at der var bogført ca. 0,2 mio. kr. for meget til feriepengehensættelse i Rigsrevisionen finder, at Danmarks Statistik fremadrettet bør følge Moderniseringsstyrelens vejledning, så beregningsgrundlaget bliver konsistent, og der ikke sker sammenblanding af tal fra forskellige systemer. Hensættelse vedrørende indtægtsdækket virksomhed i Danmarks Statistik var ikke i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler 219. Revisionen viste, at Danmarks Statistik havde hensat overskuddet fra indtægtsdækket virksomhed på ca. 1,2 mio. kr. i regnskabet. Danmarks Statisk havde ikke i tidligere år bogført overskud på området som en hensættelse. Hensættelsen var efter Rigsrevisionens vurdering ikke i overensstemmelse med de statslige regler for hensættelser. Hovedparten af Danmarks Statistiks indtægtsdækkede virksomhed udføres på monopolvilkår. Derfor skal overskuddet på 1,2 mio. kr. ifølge bevillingsreglerne føres tilbage til kunderne. Beløbet var indført i årsregnskabet for 2012 som en hensættelse, fordi Danmarks Statistik tolkede budgetlovens bestemmelser sådan, at budgetloftet kunne forhindre tilbageføring af overskuddet til kunderne. Rigsrevisionen finder, at Danmarks Statistik burde have forelagt den ændrede regnskabspraksis for Moderniseringsstyrelsen. Budgetlovens bestemmelser omkring begrænsninger i anvendelsen af akkumuleret overført overskud berettiger ikke i sig selv til, at virksomhederne ændrer anvendt regnskabspraksis.

178 Punkt nr Udtalelse til Statsforvaltningen vedrørende økonomiske tilskud til Eurovision Song Contest Bilag 1 - Side -1 af 3 Kongens Vænge Hillerød Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa Telefon Web CVR/SE-nr: Udtalelse til Statsforvaltningen vedrørende Region Hovedstadens økonomiske engagement i forbindelse med afholdelse af Eurovision Song Contest 2014 Statsforvaltningen har bedt om en udtalelse fra regionsrådet i Region Hovedstaden, idet Statsforvaltningen er blevet opmærksom på, at Region Hovedstaden yder økonomisk bidrag til afholdelsen af Eurovision Song Contest 2014 (ESC 2014) i form af støtte til istandsættelse og indretning af B&W-hallerne på Refshaleøen, ejet af Refshaleøens Ejendomsselskab (REDA). Statsforvaltningen har, til brug for vurdering af, om der skal rejses en tilsynssag, anmodet regionsrådet i Hovedstaden om en udtalelse med en redegørelse for, at den ydede støtte er lovlig, herunder om støtten lovligt kan ydes efter 3a i lov nr af 29. december 1999 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, som ændret ved lov nr. 563 af 24. juni a fastlægger regionernes opgaver på kulturområdet, og det fremgår af bestemmelsen at regionerne kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at regionerne kan medvirke i form af at yde tilskud, stille garantier eller selv varetage opgaven. Det fremgår også, at regionerne selvstændigt kan arbejde med enkeltstående kunstneriske arrangementer, udstillinger, festivaler, stævner, messer mv. Med enkeltstående menes, at de kun finder sted én gang og har en kort tidshorisont. Det fremgår endeligt af bemærkningerne, at regionerne ikke kan forestå anlægsopgaver eller bidrage til kulturelle anlæg på anden vis. Den koordinerende rolle, som regionerne kan spille på kulturområdet, skal ske som led i arbejdet med udarbejdelse af udviklingsplaner for den overordnede regionale udvikling. Medvirken til kulturelle arrangementer er navnlig relevant med regionens udviklingsopgaver på eksempelvis erhvervs- og turismeområderne. Afviklingen af ESC 2014 i hovedstadsregionen er en enkeltstående kulturbegivenhed og udgør en del af den regionale begivenhedsstrategi, ligesom den supplerer initiativer i den regionale udviklingsplan, som regionsrådet har vedtaget i henhold til planloven.

179 Punkt nr Udtalelse til Statsforvaltningen vedrørende økonomiske tilskud til Eurovision Song Contest Bilag 1 - Side -2 af 3 Regionen har således efter national lovgivning mulighed for at støtte enkeltstående kulturbegivenheder. I forbindelse med klargøringen af B&W-hallerne er der indgået aftale mellem Danmarks Radio og Projektselskabet ESC 2014 (Projektselskabet). Projektselskabet er 100 % ejet af Fonden Wonderful Copenhagen, og finansieres med tilskud fra Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Selskabets formål er at varetage opgaver i forbindelse med forberedelse og afvikling af ESC 2014, herunder at stille de fysiske rammer til rådighed for Danmarks Radios afvikling af kulturbegivenheden. Projektselskabet afholder udgifter til de særindretninger af B&W-hallerne, der er nødvendige til afholdelse af ESC Der er ifølge Projektselskabets oplysninger tale om en række ændringer og installationer, som er midlertidige, og som fjernes igen når ESC 2014 er slut. Ændringerne kan ikke betegnes som varige forbedringer, og kan ikke danne grundlag for B&W-hallernes mulige fremtidige brug som eventlokalitet eller kulturinstitution. Ifølge Projektselskabets oplysninger vil udgifter, som må betragtes som varig vedligeholdelse eller forbedring af B&W-hallerne blive afholdt af REDA. Projektselskabet har ikke til formål at generere overskud, og vil, som det fremgår ovenfor, blive opløst efter afslutningen af ESC Regionsrådet i Region Hovedstaden har den 24. september 2013 bevilget 7 mio. kr. til støtte til afholdelsen af Eurovision Song Contest 2014 (ESC 2014) i København, samt stillet 3 mio. kr. i underskudsgaranti. Som bilag til dagsordenen var vedlagt støtteerklæring af 29. august 2013, og der er af 18. oktober 2013 indgået aftale med vilkår for bevillingen. Støtteerklæring og aftalen vedlægges. Regionsrådet traf desuden den 4. februar 2014 beslutning om at bevilge yderligere 4,34 mio. kr. til finansiering af ESC 2014, ligesom underskudsgarantien samtidig blev frigivet. Mødesagerne er vedlagt som bilag. Til orientering vedlægges tillige redegørelse for budgetudvidelsen offentliggjort af Wonderful Copenhagen den 5. februar Midlerne fra regionen er ydet inden for rammerne af regionens budget til Øvrig Regional Udvikling, og har som led i begivenhedsstrategien til formål at øge kendskabet til regionen og en heraf afledt øget omsætning fra turisme m.v. Tilskuddet er ydet til Projektselskabet. Region Hovedstaden er på baggrund af ovenstående af den opfattelse, at der er hjemmel til at yde støtten som støtte til en enkeltstående kulturbegivenhed i medfør af 3a i lov om kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet. Bilag: - Støtteerklæring af 6. september Aftale mellem Region Hovedstaden og Projektselskabet af 18. oktober Mødesag af 24. september Mødesag af 4. februar Redegørelse fra Wonderful Copenhagen 5. februar 2014 Side 2

180 Punkt nr Udtalelse til Statsforvaltningen vedrørende økonomiske tilskud til Eurovision Song Contest Bilag 1 - Side -3 af 3 Side 3

181 Punkt nr Henvendelse fra Rudersdal Kommune vedr. ekstra stoppested for buslinje 500S i Birkerød Bilag 1 - Side -1 af 2

182 Punkt nr Henvendelse fra Rudersdal Kommune vedr. ekstra stoppested for buslinje 500S i Birkerød Bilag 1 - Side -2 af 2

183 Punkt nr Henvendelse fra Rudersdal Kommune vedr. ekstra stoppested for buslinje 500S i Birkerød Bilag 2 - Side -1 af 8 Overraskende hurtig 1

184 Punkt nr Henvendelse fra Rudersdal Kommune vedr. ekstra stoppested for buslinje 500S i Birkerød Bilag 2 - Side -2 af 8 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer mellem byer på Sjælland R-BUS Klasse Alm. Høj Sammenligning mellem Movias buskoncepter A-bus S-bus R-bus +Way Betjening Faste minuttal enkel køreplan Igen og igen køreplan unødvendig Hastighed Direkte linjeføring ingen omveje Hurtigt frem få stoppesteder Hurtigt frem +spor uden trængsel Trafikinformation Realtid med fokus på buslinjen Realtid med fokus på hele rejsen Komfort Høj på større stoppesteder Høj på alle stoppesteder Høj på busmateriellet Dækningsområde Sammenhængende byområder med mange passagerer Mellem byer og i landområder 2

185 Punkt nr Henvendelse fra Rudersdal Kommune vedr. ekstra stoppested for buslinje 500S i Birkerød Bilag 2 - Side -3 af 8 S-busser S-busser Passagerer og S-busser S-busserne er de hurtige busser, der sammen med S-tog er grundstammen i betjeningen mellem byfingrene. De fungerer som gadens S-tog i hovedstadsområdet, og de forbinder boliger med arbejdspladser, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter og betjener passagerer, der rejser langt. S-bussernes særlige kendetegn er, at de: har få stoppesteder kommer hurtigt gennem trafikken kører ofte følger forholdsvis direkte ruter S-busserne har blå hjørner for at understrege deres identitet og gøre dem let genkendelige i trafikken. S-busnettet består af to typer linjer: Radiallinjer, der mellem banenettet forbinder omegnskommunerne med Københavns centrum Ringlinjer, der kører på tværs af toglinjer og forbinder stationer og andre trafikale knudepunkter Den helt centrale fordel for passagererne er, at de kommer hurtigt frem, fordi S- busserne kun betjener de største stoppesteder langs linjen. S-busnettet er enkelt og direkte og dermed let og overskueligt for passagererne at forstå og benytte, samtidig med busserne kører ofte. Informationsniveauet er højt på S-busnettet. Der er informationstavler i busserne, som gør, at passagererne kan følge med i ruten undervejs, og de centrale stoppesteder er udstyret med et elektronisk display, der tæller ned til næste afgangstid. Det giver en følelse af sikkerhed og god betjening samt mulighed for, at ventetiden kan udnyttes til hurtige gøremål. Trafikbestiller og S-busser S-busserne er vigtige for pendlerne. Det betyder derfor meget, at de oplever at komme hurtigt frem uden unødigt mange stop undervejs. Når der bliver investeret i at lette S- bussernes vej gennem trafikken, bliver de mere konkurrencedygtige i forhold til andre transportformer. Det betyder, at flere passagerer vælger at køre med kollektiv trafik til gavn for miljø og mængden af trafik på vejene. S-busser er med til at sikre den politiske målsætning om, at væksten i trafikken skal ske i den kollektive trafik. Flere passagerer betyder flere indtægter og dermed flere penge til at gøre den kollektive trafik endnu bedre. Mindre køretid giver desuden lavere driftsudgifter. Det vil sige, at den samlede driftsudgift til buskørsel kan nedbringes, samtidig med at passagertallet øges. 3

186 Punkt nr Henvendelse fra Rudersdal Kommune vedr. ekstra stoppested for buslinje 500S i Birkerød Bilag 2 - Side -4 af 8 CASE At komme hurtigt frem er vigtigt.. Det er vigtigt for passagererne at komme hurtigt frem. Det viser de eksempler, hvor en S-bus har samme strækning som en almindelig bus. Et sådan eksempel er 150S og 184. Sammenligning af 150S og S er en radiallinje, der forbinder Kokkedal st. med Nørreport st. 184 er en almindelig bus, der forbinder Holte st. med Nørreport st. På strækningen fra Nørreport Station til Brogårdsvej har de to linjer samme ruteføring. Strækningen er på ca. 9 km. Som det fremgår af tabellen, standser 184 eren ved samtlige stoppesteder på strækningen, mens 150S standser omtrent ved hvert andet. For S-bussen betyder det en kortere køretid og flere passagerer, der rejser langt. I skemaet bliver de to ruter sammenlignet i maj S 184 Antal stop (ekskl. Nørreport St.) Tid (jf. køreplan) 20 min. 24 min. Gennemsnitshastighed (jf. tid i køreplan) 27 km/t. 22,5 km/t. Gennemsnitlig rejselængde for passagererne 7,9 km 5 km 4

187 Punkt nr Henvendelse fra Rudersdal Kommune vedr. ekstra stoppested for buslinje 500S i Birkerød Bilag 2 - Side -5 af 8 Krav og mål for S-buslinjer Minimumskrav Målsætning Linjen Et overskueligt net af direkte linjer, der supplerer S- togsnettet og har ens linjeføring i hele driftsperioden. Én linjeføring. Ingen gaffeldeling. Standsningsmønster Rejsehastighed og regularitet Frekvens Korrespondancer Trafikinformation Bustype Genkendelighed Færre stoppesteder end øvrige busser på samme strækning. Høj rejsehastighed og god regularitet. Fokus på fremkommelighed Dagtimerne kl har høj frekvens og min. 10. min. drift i myldretiden Gode korrespondancer med S-tog og regionaltog Gode korrespondancer til andre busser ved knudepunkter Ved centrale stoppesteder er der trafikinformation med realtid, der tæller ned til næste afgang Højt siddepladsudbud Mulighedhed for at medtage cykler, barnevogne og kørestole To af bussernes hjørner og linjefeltet på stoppestedsstanderne er malet blåt. Linjenumrene ender på S Minimumsaftand på 1000 meter med undtagelse af ekstra stop, der sikrer mange kunder skiftemulig heder, adgang til større offentlige og private virksomheder, butikscentre, kulturtilbud mv. En gennemsnitlig rejsehastighed på min. 25 km/t for radiallinjer og 40 km/t for ringlinjer. Høj fremkommelighed i hele S-busnettet. En regularitet på mindst 85 % Afgangsfrekvens der understøtter S-togsnettet med min. 10 minuttersdrift i dagtimerne og 20 minuttersdrift i øvrigt Ved alle stoppesteder skal der være trafikinformation med realtid, der tæller ned til næste afgang. Skærme med infotainment og trafikinformation i bussen Busser med stor passagerkapacitet og høj komfort. Mulighed for hurtig passagerudveksling ved stoppestederne Stoppesteder Læskærme ved centrale stoppesteder Læskærme ved alle stoppesteder og p-plads til cykler ved større stoppesteder 5

188 Punkt nr Henvendelse fra Rudersdal Kommune vedr. ekstra stoppested for buslinje 500S i Birkerød Bilag 2 - Side -6 af 8 S-busser og den øvrige trafik S-busserne udgør en vigtig brik i det samlede udbud af kollektiv trafik i hovedstadsområdet. Mens regionaltog og tog fra lokalbanerne i Vest- og Østsjælland bringer passagererne til hovedstadsområdet, er det S-tog og S-busser, der bringer dem videre ud til arbejdspladserne, uddannelsesinstitutioner mv. De hyppige S-busser giver især i myldretiden en god sammenhæng mellem de forskellige transportformer og sikrer hurtige skift uden lange ventetider for passagererne. Tilgængeligheden til stoppestederne er generelt i fokus. S-bussen har relativt langt mellem stoppene, og derfor vil mange være interesseret i at tage cyklen til bussen. Ved mange stoppesteder er det derfor vigtigt, at der er gode muligheder for at parkere cyklen. Enkelte steder er der anlagt Parker og Rejs-anlæg eller Kys & Kør-anlæg, hvor bilisterne kan sætte passagerer af eller samle dem op. 6

189 Punkt nr Henvendelse fra Rudersdal Kommune vedr. ekstra stoppested for buslinje 500S i Birkerød Bilag 2 - Side -7 af 8 S-buslinjer, maj 2013 Hillerød Kokkedal Slangerup Farum Nærum Jyllinge Ballerup Taastrup Roskilde Hundige Dragør S-bus Tog 7

190 Punkt nr Henvendelse fra Rudersdal Kommune vedr. ekstra stoppested for buslinje 500S i Birkerød Hvad er S-busser? Vil du vide mere? Bilag 2 - Side -8 af 8 Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej Valby S-busser er de hurtige busser. De bringer pas sa - ger erne fra omegnskommunerne til Køben havns centrum, og de forbinder S-togstationerne og andre centrale trafikale knudepunkter. S-busser bruges, når passa gerer der rejser langt skal tilbydes kort rejsetid. Henvend dig til din kontaktperson i Movia. Foto: Thomas Søndergaard og Movia

191 Punkt nr Henvendelse fra Rudersdal Kommune vedr. ekstra stoppested for buslinje 500S i Birkerød Bilag 3 - Side -1 af 1 Illustration af linje 500S og nyt ønsket stoppested Eksisterende stop Ønske om nyt stop Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)