ss Marselisborg. N K D H. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ss Marselisborg. N K D H. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG"

Transkript

1 ss Marselisborg. N K D H. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

2 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Marselisborg. N K D H. Int Bygget I898 - Wm. Gray 8c Co. Ltd., W. Hartlepool. Byggenummer 355» Søsat 7/4 I898 - Afleveret 12/ Byggepris Kr. 64o Stk. 246 NHK. - 8?o/l.loo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 39" 2 Stk. enkeltbundede skotske Kedler hver med 3 riflede Fyrkanaler. Risteflade 96 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkey&edel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Central Marine Engine Works, W. Hartlepool. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 31' Bro 76' Foop vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 684 Tons Agterpeaktank ^>8-316,8 x 46,4 x 24,4 243 / 4.43o dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 60I/I898 dat. 3/ er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet af 1896, København. Registrering foretaget 5/ Ifølge Anmeldelse N r. 144/1913 dat. 3/ er Skibet borteblevet paa Rejse fra Pensacola, hvorfra afsejlet 16. December 1914, til København med Tons Oliekager. 23 Omkomne. Skibets Værdi Kr Udslettet af Register 3/ Udslettelsesprotokol Nr. 3 - I - Registrerin.rcsDrotokol Nr vend.

3 /8 19o6 indkommen til Rotterdam I beskadiget Stand efter Kollision med Skonnert "Betty" af Sandhamn. /6 19o7 paa Rejse til Lybæk kollideret med finsk Skonnert ved Lybæk. 5/6 19o8 beskadiget Skruen ved at støde mod en Steen da Skibet befandt sig i Kattegat paa R^jse til Aarhus. 3I/I0 19o8 for Indgaaende til Stettin med Fosfat grundstødt ved Swinemunde. Flot efter Lægtring af en Del af Lasten. Forsvundet efter Afsejling 16/ fra Pensacola paa R e jse til København med Oliekager. 23 Omkomne. Værdi Kr Assurance Kr. PP5»ooo.-

4 HANDELS- OG SØ" FARTS MUSEE1 ss Marselisborg. N K D H. II - 1. Søforhør i København 2.8/lo I898 Den 24. Oktober 1898 Kl. l,3o Fm. paa Styrmandens Vagt grundstødte "Marselisborg", Kapt. P. Hartmann, fra Himanga (Gamla Karleby) til Rouen med Trælast, tæt nord for Stora Fjoderaggs Fyr paa Lillegrunden ud for dette Fyr. Som Følge af tæt Taage havde "Marselisborg" fra Kl. 11,45 den 23/lo stoppet Maskinen, men maa af en stærk sydlig Strømsætning være bleven sat ned paa nævnte Grund, dog uden at Grundstødningen bemærkedes, idet man først blev opmærksom derpaa ved at lade Loddet gaa i Bund og derved saa, at Skibet ikke bevægede sig. Efter afholdt Skibsraad kastedes overbord af Dækslasten (ca. 3o Favne) samt lænsedes af Vandballasten hvorhos der bakkedes med Maskinen, men uden Resultat. Først efter Udsætning af Varpanker og ved Bakning med fuld Kraft lykkedes det at bringe "Marselisborg", der ikke var bleven læk, flot, men da Varpet sprængtes gik Ankeret tabt.

5 HANDELS- OG SØ FARTS MUSEE1 ss Marselisborg. N K D H. \ Bilag I - 1. Borteblevet paa Rejse fra Pensacola, afsejlet 16. December 1916, til København med Tons Oliekager. 25 Omkomne. Søforhør foreligger ikke. Ifølge Skibets Forlisanmeldelse, dateret København den 31. Marts 1915? vides siden Afrejsen intet om "Marselisborg", som formeses forlist med Mand og Mus. Skibets Besætning bestod af: Kaptajn Hans Carl Fischer af København, 1. Styrmand Th. F. Madsen-Minden af København, 2. Styrmand R. P. Rasmussen af Freugde, 3. Styrmand H. S. F. Petersen af Færøerne, 1. Maskinmester Chr. G. Waldmann af København, 2. Maskinmester J. J. Willumsen af København, Maskinassistent L. P. Nielsen af Aarhus, Maskinassistent J. Hedegaard af København, Hovmester J. L. G. Lindorf af København, Matros H. C. T. Nielsen af Korsør, Matros N. Knudsen af Kjerteminde, Matros P. L. Rask af Kalundborg, Matros M. K. Hansen af Svaneke, Matros 0. Svensson af Skaane, Tømmermand L. Th. Hansen af København, letmatros H. F. Olsen af Ravnsby Bakke, Ungmand 0. F. Sørensen af Allerslev, Fyrbøder K. Chr. Christensen af VoerlEstruplund, Fyrbøder K. Laursen af Grumstrup, Fyrbøder J. V. H. Madsen af København, Fyrbøder A. H. P. Sørensen af Fredericia, Fyrbøder Otto Lulk af Rusland, Fyrbøder J. Schloffermann af Rusland, Kok 0. densen af Endelave og Messedreng- R. C. Winther Emerik af Holbæk.

6 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER ms Marsk Stig. (Færge). 0 Z G I. III - Berlingske Tidende Handag Morgen 11. Januar 1954: Færgen "Marsk Stig", der sammen med Færgen "Isefjord" besørger Trafikken paa Grenaa - Hundested Euten, er blevet taget ud af Trafikken, idet åen paa Helsingør Skibsværft skal i Dok for at germemgaa et større Eftersyn og Bundbehandling, ligesom dens Maskiner skal efterses. Færgen "Isefjord" vil derfor indtil videre være alene om at besørge Trafikken. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 18* September 1954: Hillerød: Da Hundested-Grenaa-Færgen "Marsk Stig" i Gaar Eftermiddags var ved at bakke ind i Havnen i Hundested, skete der et alvorligt Uheld. Da der blev slaaet "Frem" paa Maskintelegrafen, bevirkede en teknisk Fejl, at denne Ordre ikke "blev opfanget i Maskinrummet, og Færgen vedblev at bak- : ke med det Resultat, at Agterskibet tørnede mod Kajen, som blev skubbet op paa en Strækning af 15 Dieter, hvorved der dannedes en Vold* Saasnart Kaptajn Galatius, der stod paa Broen, ] opdagede, at Færgen vedblev at bakke, raabte han! Advarsler til Passagerer og Mandskab for at forbe- j rede dem paa det voldsomme Stød. Ingen Mennesker j kom noget til, men flere af Bilerne paa Dækket blevj beskadigede. Færgen selv blev ikke mere medtaget, end at den kunde afgaa igen senere paa Eftermiddag--; Hundested Kulimports Kran blev "spærret inde" ved 'Uheldet, og der vil blive Besvær med Losningen af Brændselsladninger, der kommer i de nærmeste Dage. Berlingske bidende Lørdag Morgen 25. September 1954: Grenaa, Fredag Aften: Danmarks hidtil største Militærøvelse, "Skandæk Mist" begyndte for AVssor i Dag, med en Landgangsoperation i Grenaa, Hatten mellem Torsdag og Fredag foregik "Skandæk Mist"s første ståre Træfning, Landsætteisen af en Bataillon fra Livgarden med Køretøjer i Grenaa. Hjemmeværnet sad med Luftvæmsbatteri og skulde beskytte Landsætningen, medens Femte-Kolonne Folk paa forskellig Maade forsøgte at sabotere Operationen. Først og fremmest paa Grund af en usædvanlig haandfast Indsats fra Hjemmeværnet blev Femte-Kolonne Folkenes Operationer reduceret til et Minimum, men Landgangsstyrkerne blev dog ramt i to Tilfælde. j I Først "eksploderede" der Bomber i tre af Yognene[ der blev overført med Grenaa-Hundested Færgen " ] "Marsk Stig". Landsætningen af Bataillonen foregik fuldt krigsmæssigt. Der blev sat Landgang ned

7 KAMDELS- OG SØFARTSMUSES! PA KRONBORG ms Marsk Stig, (Færge). 0 Z G I. ' III - B. I. 25/ (2): fra "Marsk Stig" og "Isefjord", der begge medvirkede ved Operationen, og derfra myldrede Soldaterne i Land, medens Vognene kørte ned ad den sædvanlige Slidsk, hvor Færgen lægger til. Berlingske Sidende Fredag Morgen 12. November 1954: Skibsreder Erik Hoffmeyer, Hundested, har ved Søog Handelsretten krævet A/S. G-renaa - Hundested Færgefart dømt til at betale Kr. 90 Øre for Tab, der var paaført ham ved, at hans Motorskib ^-Frimo" var beskadiget ved Kollision med Færgen "Marsk Stig' i Indsejlingen til Issefjorden den 8. December Færgefarten krævede Frifindelse, da Skylden skulde være "Frimos". Sø- og Handelsretten fastslog, at Kollisionen skyldtes Fejl fra begge Skibe, saa hver Part skulde betale Halvdelen af Skader og Tab s og Færgefarten dømtes derefter til at betale Skibsreder Hoffmeyer 700 Kr. 45 Øre samt Sagens Omkostninger med 250 Kr.

8 ss Marstrand. H W S Q. HAMDELS- CG SØFARTSMUSEET Registreringsprotokoller; XI-274. Registreringsdato: 21/ / (Omregistrering) Certifikater: 21/ Bygget 1888 af G-eorg Howaldt, Dietrichsdorf b< Kiel, ifølge Bilbrev dat. Kiel 20/ Stk, 8? HBK. = 360 IHK. Tregangsmaskine. Oylinderdiameter: Slaglængde: Fart: Fabrikat: G-eorg Howaldt, Dietrichsdorf. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt STje.il. Bak. Hytte midtskibs. Bestikhus Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 56 Tons. Længde: 139*4". Bredde: 22'5". Dybde: 12*1»i n 41 / 350 dw. 343,55 brutto. 172,51 netto Ifølge Bilbrev dat. Kiels 20/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. 15/ bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "Marstrand", København med Skibsreder D. Torm, som Forretningsfører. Ifølge indgivet Andragende har Generaldirektoratet ved Resolution bevilget, at Skibet maales

9 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" ss Marstrand. N S Q. 1-2 under Ophold i Kiel af Skibsmaaleren i København, Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets Resolution af 18/ og ifølge Kvittering dat. Københavns Toldkammer 20/ betalt med Kroner, som er 3f af Byggesummen, Kr

10 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Marstrand. N W S Q. Int Ifølge Anmeldelse Nr. 538/1898 dat. 13/ afgik Skibet den lvlo 1897 fra Stockholm til St. Petersborg med 35o Tons Feldspat. Den 19/I sunken i St. Petersborg Havn tæt ved Nicolai Broen umiddelbart efter Kollision med tysk ss "Cæsar". Bjergning af Besætning antages at være foregaaet ved den kolliderende Dampers Baad. Skibets Assurance Kr. 75-ooo.- Ladningens Værdi og Assurance ukendt. Skibets Certifikat afleveret. Udslettet af Register 16/ (Udslettelsesprotokol Nr Pegistreringsprotokol Nr. 1 - I56. Skibet blev kondemneret af Assurandørerne efter at det i August 1898 var hævet og ført ind paa Kysten. Solgt til Åhus, repareret og sat i Fart som ss "Nakoda" af Anus. Lloyd 19oV 5 "Nachodka" - H. Steinau, Libau 1911/ Mrs. Marie Sultanow, Libau 1913/1^ - - Polar Dampfschiffs Gesellschaft (J. N. Iwanoff & Co) Wl adi wo s t o ck. ikke i Register siden.

11 ^1 tf vi X ty ro v - r 'ik 5 ^ X ^ IU lil CO ^ 1 < o li- CO w o,_ n* ^ (O o-- _J UJ Q < X V v'

12 HANDELS- 03 SØFARTSMUSEE1 PÅ KROMBORG ss Marstrand. N W S G> II - 1. Søforklaring i Stettin 22/1 I896: Den 17. Januar I896 paa Rejse fra Marstrand til Stettin med 97^ Tønder og l-33o Kister Sild, ført af Kapt. C. A. Lund, led Skibet Ishavari paa Stettiner Haff. Undervejs mellem Swinemunde og Stettin med Lods ombord begyndte Isen pludselig at skrue stærkt, men ved Assistance af Isbryder kom "Marstrand" flot og ankom samme Eftermiddag til Stettin. Efter at Ladningen var losset, viste det sig, at Skibet havde taget betydelig Skade paa Spanter, Plader og Dæksbjælker m.v. Aarsagen til Havariet, som ansloges til Kr , ses at være Isskruning. Søforhør i Helsingør 11/2 1897: Den 8. Februar 1897 for indgaaende til Helsingør som Nødhavn under vanskelige Isforhold gik "Marstrand", Kapt. C. A. Lund, fra Libau til Kolding med Oliekager, med fuld Kraft, for at forcere Isen, indtil udfor Molehovedet, hvor Maskifcnen stoppedes. For at dreje op i Havnen lagdes Roret Bagbord og da Skibet nægtede at styre i Isen, kastedes Maskinen "Fuld Kraft Bak", men inden Farten standsedes kolliderede "Marstrand", der ikke havde taget Lods, med den ved Bolværket fortøjede Damper "Chr. Broberg", der led betydelig Skade, medens "Marstrand" forblev ubeskadiget. Søprotest i St. Petersborg dat. 19/lo Søforhør i København lvl Den 19- Oktober 1897 sunken efter Kollision paa Neva Floden. Ført af Kapt. C. A. Lund afgik Skibet den lvlo fra Stockholm til St. Petersborg med 35o Tons Feldspat. Skibets Værdi Kr. 73-ooo.- Assurance Kr. 73» oo.- i Manheimer Versicherungs Gesellschaft m. fl. Kl. 6 Fm. paa Neva Floden med Tvangslods ombord kolliderede "Marsteand" - undervejs fra en Losseplads umiddelbart nedenfor Nicolaj Broen til en anden Losseplads længere nede paa Floden med en Restladning - med Skruedamper "Caesar" af Stettin, der var under Slæbning af en Bugserbaad opad Floden mod Strømmen. "Caesar" burde efter Flodreglementet have holdt sig paa Flodens Sydside. "Marstrand" afgav derfor 2 korte Dampfløjtetoner og Roret lagdes Styrbord. "Caesar" svarede med 1 lang Fløjtetone, men saas nu at svaje ud efter Flodens Midtløb, hvorved Kollision blev uundgaaelig. "Marstrand" ramtes paa Styrbords Bov, blev læk og sank efter 2 a 3 Minutters Forløb, men Besætningen bjergedes ved Baade fra "Caesar". Bjergningsforsøg maatte paa Grund af den indtrædende Vinter opsættes til næste Foraar, men først efter henved lo Maaneders Forløb lykkedes det den lo/s l898n at optage "Marstrand", der tidligere var bleven solgt til en russisk Ingeniør.

13 H # m m i H si * **^ ^ #*M P ^ ti '0 -H 3 3 «O i$ ^ os ft $»51 43 i feh J " ' * ^ # **.-SS ** i ^ ^ > O * S' ' 0 flf H *ss?«! (? 4& H o an i W.O a U) :D CD br er. < o IL ea O X «O og o ^. «a- j MJ O < X. % I W O M ~ St 0* Wt 5 i «Cv H O 43 H S * Ol Ri H op m & N I «K\«K\*» * #» H *P O #

14 tf M H É ** - «^ ^ p. # f *-»< <r* #M g o* O H H- fej " a 8 *?» o *d ø ø * *N3.0 «S -r ' st 6* H c* ri» ^ jg. JA gf" o -in«p-0 H M IHIfes* o fe 'ti 1 ø5 fg fa * «- * jj!»** f' ^ # O C % % r^ 4 -fc* 8 ^ m m o* H*B * W ' cl- fø * O* 0 tf # m H m ^ O M }*4» j*jt p p.o er H»^ØS P # tø* I et-.*tf.m.?s#3

15 43 * ' «#» * * e e -S *. * (M cr\ H J4 s «H.O 4^ i-i ø 4> O H ^ 0 t*. O ^» 0 f M 43 ^A-^W -ø *<$ M 4* *,0'H' O M ri 1-3 0»H 10 f.u tii (0 D ^ CO 1-!T c' ti.» CO vi o w.j LU D ^ <.X o QI O CO r- 5 * 6 o; < CL. IA 4 «9 «N P *" %4 6 0 «si*ø *. 0 t> i. (*~i 1 * ' * H e s N O * W -4 6 «4-* e.* El p * Q * 0 * é * ø 3 «* -* la * *,id ø * t ø ^4 * * 4» /~i «6 «k * 0 * a '.» o '* 0* ' * Is * H 6 i-i O ø «9 «f $ 4 é * S * 9 «ØS S «Ol 5 5 * * t * * f» * J * s a e ' «* ØS * * SL * * cp «* is «* * * # IA (O CU a r*f O * «* 9 #» 4? I S) 43 * I** - * f i d få H fe W i I i" t? 1 s r\ c O > M &3H I4 0 9HJJH H *<> *ri 43. I *H * $H 4-* 4=> 'i j 45 a UO S 3»U H «"4 H & 45 4^-d M «0 ø n ««e & 0 r~: Cft m VM tø to gj -H ft) 4*5 1 ; f* 3 W 4> 68 SS rh 0 IH P, M O l 0 8 ø ' H f4 -f4 <M CO O W d H 4^> 43 as S?^ ^ O *-t 43 td M 0 r^ O ih -r* ^H *Ci &4 P*H 4* *H 4> Oj ^? U 0 *> 4-> -^»4> H <4 o IA ^T3 ^ 1» P H H S d *3ej si Pi o O u *i : 1 4 Pi -& xl u\ cd - 3 /J 01 to to 0» P-: e> t-4 ^ PH * ^ k}i~l 4^> SS r-t t*»cu tm Cf d O Pi d f^ Q -^ XS r-i 14 U SJ 5J ««H ^ d O > O H O O *4 '3 ^ N-* Pi n d ^ 4* 4> 43 O O 4^ &^%: # <P *!> &; r-1 (J tf H u \ 5 «-I 3 i fa tt fc-^ ^ RI l& CJ-H ^cm>rt d el *^ Og^^i. 43 4^ i^ -o. «H ri *4!Tl rh IA m ol r^j f:0? H e * «e» # i «4 8 9 *» ( e e «s * 8 *. S» * o «(i * «* 4 «t'4 s * O * * I I H vf ^ s-i EH 3 fl 0 43 «B> 0 ø r N * *H ^) i- i H «> O r. d a o q o d 0 O *H ^1 B f l d ^> d o> f-i «WM. ;-* H SI ^ J4 ^ -H H ti 4-* $3 rs ^4 U 45 ph g> r^ ri «J r* H * 0 4--> a a «4-> > i? 3 t3 S U Pir-!?-! m «e \ O*«^ r4 tj 0 «^ ' W H 0 0 H *" ^ 0 6É) el > M H 0 > ^ m 4^ 0 0 > «J r-l *rj ^3,^ 4*> *H g h gj.p «ØrH( 45»W O 4*5 O vi «> OlA frl«ø <^> &rtqx$ 4* «! 0 ø«-i«h SI 5 1 O 0 0 el a ^ 43, 0 S rifl. *"? -H "? to r~i 0 a H^i 4* 'H 0 0 tf d sd 43 0 m A*?4 f$ 0 0 i-3 J3 O H

16 H 1*3 tø g W 0 et 0 H 03 O 0 4 : w ta-t et : 0 M 3 UH m H»^ t'j cf 0 " tf? O "4 <* ^ 0 é? 0 M ø ø 16 ø O 0 P p. O ø 0 U H-» m o p 0 ø*d Øf IS' 0 S 0 o m ø et- 4 H- H H< H N» 9 H Pi S o H **".. < 0 *3 0 H C* H. ** ø C &! O * H t? ø c*- øø Cl H"<S < «> 0 0 M- " H H- ø K> 0 jpsi f ) ^r** tsrf ta 03 ø c*» V>3 P 1 ^ H 0 o 0* O &c* ø ø P> VB O*- O m ø o m m * hg *» * * M * * * * * *» «6 * t * 9 * «* * 0 0 ø 0 0 H- O * \"4 tø **é ttf ø o* tk "' I 8 " H ^ hf n o J~* et Hf ø. ø' $ ei- M> et ø n,.«3*5 Ol OH ONtO *! ø H ø ø N H <& 0 < ØS tf 0 0 H H ef få H'Ø f-dt-fp. BU m ø ja M 0 & N ti- ø i«*, i-* }-J -tf 0 s c* M s s Ifc- HJP- M 0. O 0 o 'H 0 Cf GT m H m & ø»ø ^4 rt H- 0 0 ru Ul lu IH * o o o o o O' V3 er 4fe{ W H te s c? - rotu < 'vo\r> st o»d 43M S 0 H 4>f\> vn fe H O w 5 H»cl P H «^ cf O» O ^ (?J et 0 0 si 0 SF tj 4> 0 V^ * 09 0 m et 4 ;-:? 0 P- f O P. Ct '-3 0 p. mo.:ir H H 0. C.= (3 i-i' -\ZJ t tf j%5 0 H3 er 0 MØ n c W p. I m so- ø H Kn o 0 0 SSMtffr ø m ø-ø 9 H 3 is &

17 MDELS- OG SØFARTSMUSEET J> *» *3 * o*, dersom. Æ'Jendea xy&ker darmaskisar Sien lægge s og koagelise Obligationer ES da over Aalborg, til ladearigsaiiaisteriet borts frys iifcis'u.cæ s* fol«: 28?«' 'ÅBX ' 1849 ' å$& "-31* * J U&J. " v>& Hav&acowflilssioaea "3 BS'S 7 o Actier i Bsu&i baaden "I&artello" vare indløst«i'øl* 288* Støsdøt' iwret Aar den 24«August var EavnecoBHftission«iTfiAn af*. erfc _nvt r»lta ;og CoDmIs. i.ones^.as det maatte- være af fra 3o til 35 Kaste* *n Larøgde af saamaage #ød i "Svalen, at dam- bliv* t SOI mul i s og kortere end ^Mart-e XI o-* 2, som r 61 fod., og at des iskineriøt; 'skulde "forskrives ttu. ^nglaad 3 og Stereos i?ygg#s 1xøx-? 'eller "dat "aele" indkøbes i Ja~land» var COSHEISSIO- E 5 af forskellig Mening, idet See, Salkeaborg, B. Scamiet, P*G 8 Licaas^cea og Arffmaaa stemte for tiet første» Koefoc**, ar og uiar* Cønserx for det sidste* Da 1] llartell " «-» H i* «>i'a^ SJaXkasson sr 2 Alen, vil vel tiet av i*&rtøø " y~ r: ~: iagttages, at det ikke bliver "bre^ore, ø&d ij^^cine i*iat aodv&ac*-.g vil udfordre.«ist ankel«i-ia&ki&eri øasrø fer aensistsoæss-gsts aer* ^Bt '^^BTattedes i^eaaesi Am^et at IrA still S&^^u til'la^'aui'ig^flliiii'stariei u_: -Billige Aadrauoudo Tjaa&et af : c 12 ooo Bil«'af "Sp'arøicassaii ma&tt aa&oldaø, dot aalvc til l". Eecember *,»» og det aadet "kalve til 11* *Iuni : l&5o. ( ^ ^..... w.u2i3sioaea tiuiskou^ a-s lade <** &f dcas Z-sdloisnsr raj' s til ln_lcut* oci ue-uo Sa; 2.j ladscl~los tillig o^ us ^srr^d forbunaaa aizcostaiaser aa& ^creuas af.^rraskassaa* Ke4et havet.* \-PtT' 1 u «epwsaetwwj *» o»o> SM U U tr.mt kartel 1. Ved Bugsering af Fartøier paa Fjorden, 2... ^r d,en Jie,ise.til Aalborg.pj is -som aadts -i -Ebeltort -ned -aamandørcapta,^ -disker* ft *HS,i <,

18 ba > H I H 43 0 «b H r-i ri-ø 4*m & u g tj -o e*o d ø u ø <M «H 0 O 14 fh &f 4^ fh 44 øi4* u fc ** oø -d <M r* 0 N 4^ ø e> "es h^i-j 4=> 0 0 O W&Xi?4 * S ti D 0"! -H 0-d C3 ø 0 &1 U d ea*^ H O Øfri 0 H *4 o\ 0 *d 0 ø o ^ o 0 H i i H r-i 0^4 43 m 4& 0 «o *'» *ØM9 I ri *,o d^t,& ø m 4^ 0 J.3 0 ø 0 *A <H a 0 0 ' S o ^"1 'ø m *-* a Ha $ IA 0 tf O JA CO *s*4 0 * H O O r-i O ej <^St-**-*.-c " V-&Z-iL4*%Æ-^t

19 H/s. Martello HANDELS- CG SØFARTSMUSES! PÅ KP.ONSORG Berlingske bidende Tirsdag 30. Maj 1843= Dampskibsfart«Anskaffelsen af et Dampskib til Randers Fjord er, hedder det i Byens Avis, nu nærmere ved at blive realiseret end nogen Sinde, idet et saadant Skib allerede er undervejs hertil fra England, efter Sigende kjøbt paa Besigt, Det skal koste 1200 Pund Sterling her paa Stedet, har en Længde af 60 Fod og et Maskineri af 20 Hestes Kraft, saa at det menes vel skikket til Bugseer-Skib her paa Fjorden. Berlingske Tidende Tirsdag 13. Juni 1843= Dampskibsfart* Aalborg, den 12. Juni: Igaar er hertil gjennem Aggercanal ankommet Dampbaaden "Martello", hedder det i "Aalborg Avis", tilhørende Hr. Jacob H. Bundt. Den. var tilligemed en anden, Hr. Bundt tilhørende større Dampbaad, i Onsdags afgaaet fra Uewcastle, men er blevet skilt fra den i Søen, og menes den større Baad at have taget Goursen norden om Skagen. "Martello" er paa 12 Hestes Kraft og er efter Forlydende bestemt til Bugserbaad paa Randers Fjord. Berlingske Tidende Tirsdag 4- Juli 1843: Dampbaaden "Martello" er nu, ifølge "Randers Avis", kjøbt af det herværende Actieselskab for den Sum 1050 Pund Sterling. Baade Skrog og Maskineri (Sidste har idetmindste 16 Hestes Kraft) er aldeles nyt, og efter de Prøvefarter, det allerede har foretaget her, synes det ganske at egne sig til sin Bestemmelse, som Bugseer-Dampskib her paa Revieret. De Hindringer, man befrygtede at G-udenaaes mange Krumninger vilde lægge ivejen for et saadant Bugserskibs Anvendelse, skulle ogsaa derved allerede haføe viist sig at være uden Betydning. Vi troe saaledes at kunne lykønske Randers Handelsstand til en Acquisition, der sikkert vil bringe den, om end ingen directe, saa dog mange indirecte Fordele. Dampbugseringens mere eller mindre Benyttelse vil nu meget være betinget af, hvor billig Betalingen derfor kan ansættes, og da "Martello" ikke engang skal forbruge en Tønde Kul i Timen, synes denne Omstændighed jo i saa Henseende ret fordeelagtig. At "Martello" paa Overreisen fra Newcastle til Agger Canal kunde kjæmpe sig igjennem en svær Storm og høi Sø, taler vel ogsaa til dens Fordeel. Berlingske Tidende Onsdag 19. Juli 1843: Lystseilads. X Torsdags, hedder det i "Randers Avis", foretog et Selskab af omtrent 50 Personer en Lystseilads med Dampbaaden "Martello" herfra til Mariager og Hobro,

20 H/s. Martello. HAMDELS- OG 30FARTSMUSEE PA KRONBORG III - 2. i hvilke Nabobyer Selskabet nød en særdeles forekommende Modtagelse. Efter at være afgaaet hergra om Morgenen Kl. 4, indtraf "Martello" til Mariager omtrent Kl. 10 og man begav sig da strax, med det femte Dragonregiments medbragte Musikcorps i Spidsen, op i det smukke Skovanlæg Munkehovedet, hvor der blev tømt et Glas paa godt Naboskab. I Forening med endeel Hobroere, som allerede vare mødte her, samt nogle Herrer fra Mariager, fortsattes Kl. 12 Touren til Hobro, hvis vakre Indvaanere, og navnligen Hr. Consul Sørensen, Selskabet ikke noksom kan takke for det herlige Arrangement i den til Byen stødende Lystskov, hvor man under et smukt Telt, i Forening med endeel Herrer fra begge Nabobyerne, spiste til Middag og ved de udbragte Skaaler vexlede de bedste gjensidige ønsker om Held og Lykke for Randers og Hobro samt om vedvarende godt Naboskab imellem Begge. Hr. G-jæstgiver Lund havde ved denne Leilighed for en billig Betaling paataget sig Beværtningen. Medens man saaledes her tilbragte et Par behagelige Timer, foretog "Martello", med et Selskab af Damer og Herrer fra Hobro, en lille Lystseilads ned ad Fjorden, imod Mariager til. Kl. 5 maatte der brydes op. Endeel af Selskabet kjørte nu hjem over Land, men Størstedelen foretrak dog Søtouren. Ligesom ved Ankomsten saluteredes der med Kanonskud, som "Martello" besvarede med sin ene Piece. Adskillige Herrer fra Hobro fulgte med til Mariager, hvor der blev raabt det sidste Afskeds-Hurra, og uden nogetsomhelst Uheld lagde "Martello" igjen an her ved Bryggen Kl. 11,30. Denne særdeles smukke Seilads var begunstiget af det bedste Veir, man kunde ønske sig. Paa flere Steder i Mariager Fjord vare Folk, hidlokkede ved det der uvante Syn af et Dampskib, vadede langt ud paa Grundene, for at se "Martello" saa nær som muligt. Paa adskillige Steder saluteredes ogsaa ved Flagning og G-eværskud. Det er glædeligt at kunne tilføie, at Dampbaaden allerede bliver dygtig benyttet til Bugsering. Berlingske Tidende Mandag 31 Juli 1843: Dampskib paa Randersfjord. Ved den i forrige Uge af Dampskibsselskabet i Randers afholdte Generalforsamling blev det, ifølge Byens Avis, vedtaget, at Dampbaaden "Martello" fremdeles skal beholde dette Navn, og at kun det i den behøvende Actiecapital endnu manglende Beløb skal paa Interessentskabets Bekostning foranstaltes forsikkret imod Søskade, hvorimod forøvrigt hver Actionair for sit Vedkommende privat har- at besørge sin Andeel assureret, hvis han ønsker Saadant. De tegnede, men formedelst Vægring endnu ei berigtigede Actiesummer skulle, for Actieselskabets Regning foranstaltes inddrevne paa lovformelig Maade. Comiteen anmodedes om at indgive allerunderdanigst Ansøgning til Hans Majestæt Kongen om Bevilgelsen af adskillige, som en væsentlig Betingelse for Dampbugseringens fremtidige Vedligeholdelse anseete, Begunstigelser, og Man nærer det Haab, at dette Andragende vil finde allernaadigst Bønhørelse, for at et saa vigtigt og for Skibsfartens Fremme her paa Fjorden uundværligt Foretagende ikke snart igjen skal maatte opgives. 'Den nærværende Comitee fortsætter sine Functioner med Hensyn til Ordningen af uampbaadens Pengesager og Bestemmelserne for Sammes fremtidige Virksomhed. Den speciellere Bestyrelse er indtil videre

21 H/s. Martello. HANDELS- OS SØFARTSfc PA KRONBORG iseet IXI 3. overdraget D! hrr. Køster, Jensen og Gram. Siden Damphaadens Ankomst hertii og til Dato har den jevnlig været i Brug, og i Efter- og Foraar er det at formode at den vil blive det endnu mere. Betalingen for Bugseringen er ansat særdeles billig, nemlig imellem Randers og Mellerup eller Ugelhusene til 8 Rigsbankdaler, imellem Randers og Udbyhøi til 12 Rigsbankdaler og imellem Randers og Udbyhøis Rhed (en Miil fra Udbyhøi) til 16 Rigsbankdaler. Medens der saaledes er gjort et stort Skridt til Seiladsens Forbedring her paa Fjorden og som forhaabenlig heller ikke vil blive uden gavnlige Følger, er der ogsaa skeet ikke Lidet til at fremme den gjensidige Samfærdsel imellem begge Fjordbredder, der hid til, paa Grund af de maadelige Færgeanstalter, kun lidet benyttedes med Hest og Vogn. Ved Mellerup som ogsaa paa den nordre Side ved Udbyhøi er nemlig anbragt Vaser og Brohoveder, ved hvilke Veifarende beqyemt kunne komme i og af Færgerne, ved Mellerup og Voer har den nye og driftige Færgeforpagter, Hr. Revsbek, endog bekostet en Trosse tværs over Fjorden, ved hvis Hjælp Færgen til enhver Tid hurtigt og sikkert kan føres over, samt foranstaltet en beqyem Indretning fra Slæbestedet til Færgen, saaledes at hverken Heste eller Vogn behøver, at komme i Vandet for at føres i og af Færgen, ja de Reisende have ei engang nødig at forlade deres Plads, men kunne blive siddende paa Vogaen. Følgen af disse priselige Foranstaltninger til de Færdendes større Beqyemmelighed vil sik kert tøre, at Mangen, som fra Rougsø Herred hidtil valgte den længere Vei om ad Grund til Randers, nu ville foretrække åen over Mellerup* Berlingske Tidende Tirsdag 19- September 1843= Den af Skipper Olesen af Lysekihl førte svenske Slup, der i Stormen i Mandags otte Dage strandede ved den nordre Side af Indløbet til Randers Fjord,- er siden, ifølge "Randers Avis", efterat være lettet for sin Dækslast, ved Dampbaaden "Marteilos" Hjælp bleven taget af Grunden og bragt herop til Randers, hvor den nu modtager den fornødne Reparation paa Skibsværftet. Vor lille Dampbaad har altsaa ogsaa ved denne Leilighed viist sig at være os til Nytte. Berlingske Tidende Tirsdag 20. Februar 1844: I den Samling, som Actionairerne i Dampbaaden "Martello" afholdt i Randers den 14. ds., hedder det i Byens Avis, fremlagde den i samme Møde gjenvalgte Bestyrelse Regnskab over Dampbaadens Indtægter og Udgivter i f. A., Beretning om dens Virksomghed samt en Udsigt over hvorledes Farten i indeværende Aar vil kunne rendere. Resultatet af disse Fremstillinger var efter Omstændighederne ret tilfredsstillende ( paa 73 Bugseringsfcoure indbragte Baaden 968 Rigsbankdaler 72 Skilling og ved Lysttoure 518 Rigsbankdaler 32 Skilling), thi vel overstige Udgivterne Indtægterne med ca. 300 Rigsbankdaler, men naar der sees hen til, at Udrustningen havde medtaget endeel Udgivter, at der manglede en Actiecapital, hvis Tilveiebringelse maatte medføre ikke faa Omkostninger, samt at der først ved Erfaring lod sig indføre hensigtsmæssige Besparelser, saa kan den ovennævnte

22 H/s. Martello HANDELS- OG SØPARTSMUSEEI III 4. PA KRCN50RG øjeblikkelige Underballance og Opoffrelse for et saa stort Gode, som et Dampbugseer-Fartøjs Tilstedeværelse paa vort vanskelige Revler, kun ansees l for ubetydelig. I indeværende Aar vil Entreprisen, j med det den af Havnekassen bevilgede Tilskud og den \ Andel i Havneafgivten, der af General-Toldkammeret \ er den tilstaaet, derimod ei alene dække hiin øie- j blikkelige Underballance, men ventelig ogsaa give j et passende Overskud. Til Foretagenets yderligere j -b'remme vil det imidlertid blive nødvendigt, for Dækning af de endnu manglende Actier og Tilveiebringelsen af en Driftscapital, enten at negociere et Laan paa almindelige Betingelser, imod Sikkerhed i Baaden, eller, hvad der meget vilde være at foretrække, at forøge Actietegningen, da man derved vilde undgaae mange Omkostninger og Actionairernes Interesser i alle Henseender lige og bedst bevaredes. Berlingske Tidende Fredag Aften 31. Januar 1845; Revieret er nu ganske aabent her, hedder det i "Randers Avis" af 27. ds., og i Eftermiddags gik.uampbaaden "Martello" for første Gang iaar ned til Udbyhøi, for at bugsere de der liggende Fartøier op til Byen. Berlingske Tidende Mandag Aften 3- Februar 1845: Vinterens anden Aet, hedder det i "Randers Avis" synes nu at ville loegjnåe. Efter den Natten iforveien igjen indtraadte Frost, var Fjorden her i Tirsdags saa fuld af Driviis, at Dampbaaden "Martello", der var gaaet neå i Mandags, for at bugsere Skibe op, nu selv har maattet søge Vinterhavn ved Udbyhøi. Berlingske Tidende Mandag Aften 7. April 1845: Fra Randers hedder det i Byens Avis for 3* ds.: Den 19. Marts afholdtes en Generalforsamling af Actionaireme i Dampbaaden "Martello", hvorved Bestyrelsen forelagde det afvigte Aars Regnskab og Udsigt over Status og Udbyttet. Det Væsentlige af disse Meddelelser var Følgende: I Løbet af S Maaneder (fra 5* April til 5. December) foretog "Martello" 144 Bugseertoure med 211 Fartøier og 11 Koge, i Alt Lastedrægtighed Læster og 23 Lysttoure med 848 Passagerer. Paa disse Toure er forbrugt 606 Tønder Kul. I Aarets Løb ere 4 resterende Actiebeløb indkomne, og det har behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst endnu at overtage 20 Actier for Pinantskassens Regning, saaledes at hele Kjøbesummen er dækket. Indtægterne have været ved Skibets Farter Rhd. 4 Mk 15 s: Af Havneafgifterne " 1 " 1 " Udgifterne: Rbd. 0 Mk 0 Sk

23 H/s. Martello HANDELS- CG SØFARTSMUSEET,i -Li I - 5 i til Kul 999 Rod Lønninger " 1 Kulhuus bygget 228 " Inventar og Reparationer 684 " 1 Mk. 1 " 0 " Sk 3 " 0 " 1 " Rod. 0 Mk. 0 Sk. Overskud 474 Rbd. 0 Mk. 0 Sk.- "Marteilos" Forraad af Kul er 600 Rigsbankdaler værd, Kulhuuset ca. 200 Rigsbankdaler og et Tilgodehavende for Tougværk 41 Rigsbankdaler. Generalforsamlingen besluttede, at der ikke skulde udbetales nogen Dividende, men at Kassebeholdning gen skulde oplægges som Fond til muligen forestaaende Reparationer paa eller Ombygning af Skroget. Berlingske Tidende 5. Marts 1846 Aften: Dampskibet "Martello" af Randers. Den Ilte Februar afholdtes en Generalforsamling af Actionairerne i Dampbaaden "Martello", hvorved Bestyrelsen forelagde det aftrigte Aars Regnskab og Udsigt over Status og Udbyttet. Af disse Meddelelser var Følgende det væsentligste; I Løbet af 10 Maaneder, fra 28de Februar til 13de December, foretog "Martello" 2o5 Bugseertoure med 3o7 Fartøier af l/4 Læstedrægtighed, med 22 Koge, og lo Lysttoxire med 358 Passagerer. Paa disse Toure er forbrugt 828 Tønder Kul. Indtægterne have været ved Skibets Farter «n n af Havneafgifterne Udgifterne: Rigsbankdaler til Kul " Lønninger " Inventar-Vedligeholdelse " Reparation " diverse Udgifter Overskud Rigsbankdaler Uagtet man, foruden dette Aars Overskud, endnu havde en Kassebeholdning fra forrige Aar af ca. 640 Rigsbankdaler, besluttede Generalforsamlingen dog, at der ikke skulde udbetales nogen Dividende, da den nu i Vinter foretagne Udbedring paa Skroget og Eftersyn af Maskineriet vilde medtage circa 500 Rigsbankdaler, og en Kassebeholdning iøvrigt maatte bevares til Kulforraad og Reservefond. Berlingske Tidende Torsdag 24. Februar 1848: actionairerne i Dampbaaden "Martello" indbydes herved til en Generalforsamling paa Raadstuen^Onsdagen den 15de Marts næstkommende, om jiitermiadagen Kl. 3. Foruden Regnskabernes Fremlæggelse xor

24 H/s. Martello. HANDELS- CG SØFARTSMUSEET III f. A. samt Valg af 2de nje Comiteemedlemmer og 2de Revisorer, vil der blive ventileret om at afhænde Dampbaaden til Havnecommissionen hersteds, imod at en permanent Dampskibsfart paa Fjorden af denne overtages, og derfor bedes, at enhver Actionair, enten selv eller ved Befuldmægtiget vil give Møde. Udeblivende antages at sanctionere hvad- Forsamlingen beslutter. Randers, i Gomiteen for Dampbaaden "Martello", den 18de Februar Chr. Jensen. J. Krogsgaard. Ped. G. Michelsen. J. G. Møller. S. Køster. Jacoby. H. G. Gram. Berlingske Tidende Onsdag Aften 10. Maj 1848: Randers, den 6te Maj: Størstedelen af det tredie Dragon-Regiment er med dets Heste igaar bleven indskibet her og ved Udbyhøi, kun en lille Afdeling har, af Mangel paa Skibsrum, Imorges maattet fortsætte Marchen til Aalborg. Ved Bugseringen af de med Tropperne og Arsenalets Sager tilladede Skibe, have, foruden "Martello", ogsaa Dampskibene "Ophelia", "Lolland' og "Mercurius" været beskjæftigede. Berlingske Tidende Torsdag Aften 18. Maj 1848: "Randers Avis", den 15de Mai: Vor Skibsbrygge begynder allerede at gjenoplives Tvende Kulskibe, hvoraf det ene er en Engelskmand, samt en Hamborgerfarer, som det lykkedes allerede for et Par Maaneder siden at slippe bort fra Hamborg, ere ved "Martellos" Hjælp bragte herop i Formiddags til Udlosning. Berlingske Tidende Onsdag 31* Januar 1849 "Randers Avis" af 27. Januar meddelers i Torsdags her afholdte Raadstuemøde? hvortil der af Magistraten, ifølge Justitsministerens Ordre, var indkaldt, havde indfundet sig henved 300 Borgere. X Borgmesterens Forfald aabnedes Mødet af Hr. Justitsraad, Raadmand Poulsen, som, efter at have oplæst Ministerens Skrivelse - hvorefter der skulde rettes det Spørgsmaal til Byens Borgere, om de vilde sanctionere, at Gommunen paatog sig Garantien for et Laan af 12,000 Rigsbankdaler, som Havnecommissionen agtede at optage? for dermed at kjøbe et Dampskib til Bugseering paa Randers Fjord? - anbefalede Sagen paa det bedste. Derpaa meddelte Hr. Kjøbmand Julius Ree, paa Havneco^miesionens Vegne Oplysninger asm Laanets og Garantiens Beskaffenhed, om Bugseringens Vigtighed og om Nødvendigheden af, at Havnen overtog denne, da Bugseringen ellers med

25 H/s. Martello. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET det første vilde ophøre, eftersom Dampbaaden "Martello", selv om den modtog en Reparation, kun daarlig vilde svare til sin Hensigt, og det var ikke at vente at Aetieselskabet, som alt havde gjort Opoffrelser, for denne Sag, vilde kjøbe noget nyt Dampskib. Efter en kort Discussion, ved hvilken i Begyndelsen Enkelte yttrede sig imod Sagen, men som, efter at være imødegaaet fornemmelig af Havnecommissionens Medlem, Hr. Kjøbmand Gram, sluttede sig til Majoriteten, indvilligede Forsamlingen med Eenstemmighed i, at Communen skulde overtage den nævnte Garanti. - Idet vi medde le dette behagelige Resultat, ifølge hvilket vi antage endnu iaar at kunne faae et nyt, hensigtsmæssigt Dampskib til Bugsering paa Fjorden, glæder det os til lige at erfare, at Havnecommissionen iaar agter at indføre flere nødvendige Forbedringer, saasom: at grave et nyt Løb i Fjorden en Fjerdingvej herfra, at paabegynde Anlæggelsen af Bulværker paa Havnens søndre Side, hvorved denne bedst vil kunne muddres, at anskaffe nogle gode Reservelodser, hvortil haves Trang, og endelig at paabegynde Anlæggelsen af en Vinterhavn ved Udbyhøj * Berlingske Tidende Lørdag Morgen 24* Marts 1849: Actioaairerae i Dampbaaden "Martello" indbydes herved til en Generalforsamling paa Randers Raadhuus Onsdagen den 4de April d. A., om Eftermiddagen Kl. 3. Da Ting af Vigtighed, betræffende Dampbaadens Overdragelse til Havnecommissionen, ville blive foretagne, bedes, at enhver Actionair, enten selv eller ved Befuldmægtiget, vil give Møde. Udeblivende antages at samtykke i Hvad Forsamlingen beslutter. Randers, i Commissionea for Dampbaaden "Martello", den 16. Marts Ohr. Jensen. J. Krogsgaard. J. C. Møller. P. G. Michaelsen. H. C. Gram. Berlingske Tidende Fredag Aften 15. Juni 1849: Igaar Morges, hedder det i "Randers Avis" af Ilte ds., indbragtes hertil paa Vogne vesterfra, som Krigs fanger, 55 kurhessiske Husarer, der, tilligemed en Ritmester,2 Lieutenaater, en læge og en Kuursmed samt 4 Oppassere, Natten imellem sidste Fredag og Løverdag vare blevne overrumplede og uden Modstand tagne ; tiifange i Nørre Snede. Imorges indbragtes ogsaa Officererne hertil, efterat have været i Hovedkvarteret hos General Rye, og Kl. 10 i Formiddags algii Dampbaaden "Martello" med dem Alle (Mandskabet i en ; efterslæbende Kaag) under Infanteri Bedækning, tix Mellerup, hvor Dampskibet "Ægir" laae parat til at overføre dem til Kjøbenhavn.

26 H/s. Martello. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - Berlingske Tidende Mandag Aften 2k. November 185I: "Randers Avis" meddeler: Under en Bugseertour i Mandags tilstødte der Dampbugseerbaaden "Martello" det Uheld, at endeel Skrogiis, som den skulde arbejde sig igjennem, skar et Hul i Skibet, der er klinkbygget. I al Hast maatte det kaste de to Fartøier, som bugseredes, fra sig, og med Anvendelse af al mulig Pumpe- og Maskinkraft tye her op til Byen, hvor "Martello" ankom i synkfærdig Tilstand, men blev strax halet om paa Siden og repareret, saa at den allerede nu igjen kan fortsætte sin Function. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 14. September 1852: Skibsauction. Onsdagen den 29de ds., om formiddagen Kl. 10, bliver ifølge Havnecommissionens Begjering, afholdt ved den herværende Havn over det ved Samme beliggende Dampskib "Martello",- af 20 Hestes Kraft, med tilhørende løbende og staaende Inventarium. Conditionerne ere til eftersyn hos Kjøbmand H. C 0 Gram. Randers Auctionscontoir, den 9de September 1852, G. A. Koefoed. Berlingske Tidende Fredag Morgen 27. Maj 1853: Dampskibet "Martello", af 20 Hestes Kraft, agtes underhaanden solgt, med tilhørende løbende og staaende Inventarium. Conditioaerae kunne erfares hos Kjøbmand H. C. Gram hersteds«, Randers Havnecommision- den 19de Mai 1853.

27 r:ttaui.i i- PA KRONBORG H/s* Martello. (Slesvig). III Berlingske Tidende Tirsdag Aften 28. October 1845s Hye Dampskibe. \ Dampskibs-Entrepreneuren, Kjøbmand Lundt fra Aal-f borg er ankommen hertil for nogle Dage siden fra 1 Hamborg. Han har under sit Ophold i England og Skot4 land kjøbt fire Dampskibe: "Sultan", paa 55 Hestes Kraft, "Victoria" paa 45 Hestes Kraft, "Olive" paa 25 og "Martello" paa 20 Hestes Kraft. Det førstnævnte, "Sultan", hvis Bestemmelse endnu er ubekendthar han anskaffet paa egen Risico, "Victoria" er kjøbt for Actieselskabet til en Dampfart paa Kjøge j og Møen, "Olive" for Actie-Selskabet til Farten i j Roeskilde- og Issefjorden og "Martello" for det i ] Slesvig oprettede Selskab til en Dampfart paa Sli- j en, dette sidste er åen 15. ds. ankommet til sit j Bestemmelsessted og af Actieselskabet allerede mod-i taget og betalt, "Sultan" og "Olive" ere som tid- " j ligere meddelt, den 19. ds. ankomne her paa RhedenJ og "Victoria", som, formedelst de med Søen uvante j Maskinfolks Sygdom, maatte vende tilbage til Shield$ var, efterat nye Maskinfolk ere blevne engagerede, j færdigt til igjen at afgaae derfra i Løbet af for- j rige Uge, og kan saaledes med hver Dag ventes her- [ til. I Berlingske Tidende Mandag Aften 3. November 1845: Dampskibet paa Slien gjør sin første Tour fra Cappeln til Slesvig den 2. 1-Tovember og begynder den ; 3. November sine regelmæssige Farter mellem ovennævnte to Byer, hver Morgen Kl. 6 fra Cappeln, og hver Bftermiddag Kl. 4 fra Slesvig tilbage igjen.

28 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1 PA KRONBORG ss Martha. NOT Int Bygget Wm. Gray Se Co. Ltd., W. Hartlepool. 1 Stk. 127 NHK. - 49o IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l n Slaglængde: 35" 1 Stk. enkeltbundet Kedel med 3 riflede Fyrkanaler. Risteflade 42 Kvadratfod. Hedeflade 1875 Kvadratfod. Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Central Marine Engine Works, W. Hartlepool. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. Bak 28' Bro 59 5 Poop 22' 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtank 354 Tons Agterpeaktank ,3 x 3^,0 x 19,6 / I.830 dw brutto 724 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 282/1897 dat. 1/ er Skibet hygget til: A/S. Dampskibsselskabet Heimdal, København, Registrering foretaget 3/ Ifølge Anmeldelse Nr. 288/1915 dat. 9/ er Skibet åen 15- Maj 1915 torpederet eller minesprængt i Nordsøen udfor Girdle Ness Fyr. Besætningen reddet. Skibet var paa Rejse fra Arzew til Leith med 97o Tons Esparto. Skibets Værdi Kr, Udslettet af Register 9/ Udslettelsesprotokol Nr Registreringsprotokol Nr

29 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1. /YQT\*/. % f/ar-/ha. *- /<føf- *# : % /fe/f tøfrw 4*^( **c*-f»>i &L**4 % /fora *j* j -Uuj ^

30 HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET ss Martha. NOT W. II - 1, Søforklaring i Rouen dat. 3o/ Søforhør i København 11/ Den 8. September 1897 grundstødte "Martha" paa Seinefloden. Skibet var paa Rejse fra Skutskar - afgaaet 31/8 - til Rouen, ført af Kapt. A. V. Knudsen, med 6oo Stdr. Træ. 4oo Stdr. i Rummet og 2oo paa Dækket. Under Farten fra Havre med Lods ombord ad Kanalen til Seinefloden blev Vejret, efter at Berville Fyret var passeret, pludselig saa regntykt, at de følgende Fyr ikke kunde ses. Farten mindskedes straks til "Langsom", men Kl. 7,3o Em. grundstødte Skibet ved Syddiget, uden dog at blive læk. Omtrent 55 Stdr. af Dækslasten kastedes overbord ved Hjælp af Mandskab fra Land, uden at det derved lykkedes at bringe "Martha" flot. Situationen viste. sig imidlertid under Ebben saa farlig, at det befrygtedes at Skibet vilde brække over. Nødssignaler med Raketter afgaves, men først Dagen efter Kl. 6 Fm. ankom en mindre Slæbedamper, som dog intet kunde udrette, hvilket heller ikke lykkedes for en engelsk Damper "Inver" af Glasgow, idet dennes Staaltraadsslæber gentagne Gange sprængtes. Kl. lo Fm. ankom en større Bugserbaad "Abeille" fra Havre og denne lykkedes*det, i Foreningen med den først ankomne Baad og ved at "Marthas" Maskine bakkedes med fuld Kraft, at bringe Skibet af Grunden, hvorefter Rejsen fortsattes op ad Floden til Rouen, hvortil "Martha" ankom Kl. 8,3o Em. Skroget viste sig at have begivet sig en Del, ligesom Maskinen havde taget forskellig Skade ved den forcerede Manøvrering, men som dog foreløbig kunde repareres af Maskinpersonalet. "Marthas" Grundstødning ses at have givet Anledning til en Bjergnings Sag for Havre Handelsret, af hvis Kendelse her gives følgende Uddrag: - Da der ikke var opnaaet nogen Overenskomst om Bjergløn, gjorde Bugserdamperens Rederi Krav først paa I2.000 France, der senere forøgedes til 22.ooo Francs for den ydede Tjeneste. Fra Kaptajn Knudsens Side blev gjort gældende, dels at Sagen burde afgøres af Retten i Rouen, dels selvfølgelig, at den fordrede Bjergeløn var for stor. Med Hensyn til det første Punkt støttede han sig til, at Lovgivningen ingen Bestemmelse havde for, hvor Sagerne mod en Udlænding skulde afgøres, et Spørgsmaal, der ofte havde været Genstand for Retsafgørelser med afvekslende Resultater. Retten Ijævdede herimod, at Havre Tribunal var rette Domstol, det kunde ikke anerkendes, at en udenlandsk Kaptajn havde Domicil i en fransk Havn, som han tilfældigvis kommer til, selv ikke hvis den er Skibets Bestemmelsessted. Ej heller var Rouen Betalingsstedet, da her ikke var Tale om Betaling af Fragt paa Bestemmelsesstedet, men om Betaling for en tilfældig Assistance, hvorfor den maatte erlægges paa det Sted, hvor Søulykken indtraf. I Praksis var det almindeligt at fastsætte Betalingsstedet ved Overenskomst, men hvor ingen saadan forelaa var der ingen fast Regel. Kaptajn Knudsen havde ved de almindelige Signaler underrettet "Abeilles" Rederi om, at han behøvede Hjælp. Rederiet havde uden Betingelser fulgt Opfordringen, forbeholdende sig sine Rettigheder, hvilket ofte sker i slige Tilfælde og Bugeråamperens Tjeneste maatte derfor anses for at være begyndt i det Øjeblik, da Damperen forlod Havn for at assistere "Martha". Det var saaledes i Havre, at Kontrakten var afsluttet og maatte afgøres. Da Artikel 14 i åen civile Lovbog desuden ikke bestemmer, for

31 Kapt. Olsen og Bedstemanden var paa Broen, en Matros ved Roret, Udkig forude. Fra Kl o Fm. havde man meget stærk Taage og Skibet gik uafbrudt kun med sagte Fart, brugte Dampfløjten hvert andet Minut og holdt Loddet gaaende. Kursen var 0S0. Kl. 9 Fm. hørtes en Dampfløjte forude ca. 3 Streger om Bagbord og straks efter fik man "Martha" at se om Bagbord, man saa dens Styrbords Bov og den kom med stor Fart. Der blev da givet haardt Bagbords Ror og umiddelbart derefter stoppet og bakket med fuld Kraft samt givet 3 Dampfløjtetoner. Da "Nora" under Bakningen svingede Bagbord over med Forenden, drejede den. trods det Bagbords Ror Bagbord over og HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Martha. N Q T W. II- 2, hvilken fransk Domstol en Sag skal anlægges mod en Udlænding, maa man anvende den for slige Sager gældende almindelige Retsregel, som er den, at Sagen skal anlægges i Indstævntes Domicil, hvis han har nogen saadan i Frankrig, eller ved den Domstol, som efter Sagens Natur har særlig Kompetence til at optage den, men, hvor saadanne Betingelser mangler, for Domstolen i Klagerens Domicil. Havre Tribunal var saaledes kompetent til at paadømme denne Sag. Ved Sagens Paadømmelse fremdrog Retten derpaa de ovenfor anførte Omstændigheder ved 3jergningen og fortsatte saaledes: "Kl. lo kom "Abeilles" Bugserdamper og tog "Martha" af Grunden, hvorefter sidstnævnte Skib fortsatte Rejsen og naaede Rouen Kl. 8,5o Em. Damperen med Ladning repræsenterede en Værdi af fra til A-oo.ooo Frcs, den befandt sig i en højst farlig Stilling, da den var udsat for at blive sprængt i Kølen, ligesom ogsaa Flodens Tilbagevenden vakte alvorlig Frygt. Sandsynligheden var for, at hvis Skibet ikke havde faaet Hjælp af "Abeille", vilde det være blevet totalt Vrag. Paa den anden Side var det lys Dag og stille Vejr da Hjælpen blev ydet, saa at Bugserdamperen ikke løb nogen Fare, men dens Skrof og Maskiner maa have lidt en Del ved den Overanstrengelse, som er en uundgaaelig Følge af slige Arbejder. Det var dertil af Vigtighed for Skibsfarten, at der var en saadan kraftig Bugserdamper til Disposition for at yde Assistance i slige Tilfælde, dens Rederi var derfor ogsaa berettiget til at faa en god Betaling i Forhold til det opnaaede Resultat, naar Bugserbaadens Bistand var forlangt. Idet Retten tog alle disse Omstændigheder i Betragtning, fastsatte den Bjergelønnen til lo.ooo France med Renter og Sagens Omkostninger. Søforhør i Frederikshavn 2o/lo 1899* Søforhør i København k/ = Som 6/6 19oo Den 17. Oktober 1899 kolliderede "Martha", Kapt. B. C. Jørgensen, fra Riga til Ghent med Stykgods, i Skagerak mellem Højen og Skaden Fyr med ss "Nora" af Kragerø, k2k brutto, 257 netto, tilhørende N. Wiborg, Kapt. Kr. Olsen, fra Methil til Frederikshavn med Kul. Ifølge "Noras" Fremstilling ramte, dens Bov "Marthas" Styrbords Bov ca. Ik* fra Stævnen og skurede et Stykke ned langs dens Side. Begge Skibe blev en Del beskadigede, men dog ikke mere, end at begge fortsatte Rejsen toæ deres Bestemmelsessteder. "Nora" fordrede i Skadeserstatning for Reparation, Liggedage og Udgifter til Søforklaring og Besigtigelse, ialt Kr "Martha" for tilsvarende Udgifter Kr. 3»287»- ialt. Begge Parter procederede til Frifindelse for Modpartens Tiltale og subsidiært nedlagdes Paastand paa, at Skaden deltes efter Rettens Skøn.

32 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Martha. N Q T W. II - 3. Uagtet der efter "Noras" Besætnings Forklaring forløb k a 5 Minutter fra man fik Øje paa "Martha" havde det dog været umuligt for "Nora" at undgaa Sammenstødet. Da dette skete laa Skibet ganske stille. Ifølge "Marthas" Forklaring var Kapt. Jørgensen paa Broen. Taagen var noget vekslende, hvorfor Skibet gik med vekslende Fart. Man havde haft 3 medgaaende Dampere lidt forude, som man af og til saa og hvis Dampfløjter man af og til hørte, ligesom ogsaa "Martha" brugte sin Dampfløjte. Fra Kl. 8,^5 Fm. gik "Martha" med mindsket fuld Kraft og løb omtrent 8 Sømil. Kursen var V - S. Kl. 9?o9 Fm. hørtes en Dampfløjte forude ca. 1 Streg om Styrbord, men man vidste ikke straks om det var fra en medgaaende eller en modgaaende Damper. Farten blev saa straks mindsket til halv Kraft, ca. 64- Sømil, og 2 Minutter senere til langsomt, ca. 4 Sømil. Der hørtes derpaa 3 Minutter efter, altsaa ca. 5 Minutter efter det første Taagesignal, igen et Taagesignal forude, ligeledes omtrent 1 Streg om Styrbord og formentlig fra samme Damper, men betydeligt nærmere. Maskinen blev saa beordret stoppet, og det vedblev den at være i ca. 3 Minutter. Saa hørtes pludselig 3 korte Dampfløjtetoner, altsaa ca. $ Minutter efter at det første Taagesignal var hørt og umiddelbart derefter saas "Nora" komme frem af Taagen. Den var da efter Kapt. Jørgensens Angivelse ca. k Streger om Styrbord, men efter den øvrige Besætnings Angivelse kun 1 a 1% Streg om Styrbord, og i en Afstand af næppe over 3 Kabellængder. Maskinen blev da straks slaaet fuld Kraft bak, men Sammenstødet forefaldt ca. 1 Minut efter paa den anførte Maade. "Martha" gik da maaske endnu lidt frem gennem Vandet, men i al Fald kun med meget ringe Fart. Da der bakkedes afgaves 3 Dampfløjtetoner. Om "Noras" Kurs forklaredes, at den syntes at være SO-lig og at "Nora" først drejede lidt Styrbord over, men umiddelbart derefter Bagbord over, og dette troede man skyldtes først Bakningen og den sidste Drejning haardt Styrbords Ror, hvilket er i Modstrid med "Noras" Forklaring. Om "Noras" Fart forklaredes, at "Nora" kom frem med stærk Fart. "Martha" skal da den bakkede, have drejet ca. Streg til Styrbord, men denne Drejning blev igen ophævet ved Stødet mod "Nora", saa at "Martha" lige efter Sammenstødet laa omtrent Vest over. Retten fandt ikke Grund til at komme videre ind paa de Uoverensstemmelser, der var mellem de to Skibes Forklaringer. Den saa ej heller, at der var Grund til at tillægge den ene Fremstilling større Troværdighed end den anden og nogle af Uoverensstemmelserne skyldes maaske urigtig Opfattelse. "Martha", fandt Retten, havde den overvejende Del i Skylden for Sammenstødet, da dette Skib i Strid med Forskrifterne i Artikel 16 i de internationale Søvejsregler, havde gaaet med for stor Fart i den nærmeste Tid før Sammenstødet. "Nora" fandt Retten imidlertid heller ikke at være uden Skyld. Det maatte bebrejdes dette Skib, at det i det Øjeblik, da det skete, lagde sit Ror haardt Bagbord. Sølovens 22o, Stk. 2, fandtes derfor at burde anvendes, saaledes at "Marthas" Rederi blev ti! pligtet at betale "Nora" Kr. l.ooo.- med Renter, samt Sagens Omkostninger med loo Kr. Søforklaring i Rouen 19/lo 19o3: Den 16. Oktober 19o3 grundstødte "Martha", Kapt. B, u. C. Jørgensen, fra Nyhamn til Rouen med Trælast, paa Seinen.

33 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Martha. N Q T W. II - k. Omtrent Kl. 6,35 Em. nægtede Styreapparatet at fungere og "Martha", som derved tog en Gir Styrbord ud, løb, uagtet Maskinen straks kastedes "Fuld Kraft Bak" et Øjeblik efter paa Grund. Efter at det forgæves ved egen Hjælp var forsøgt at bringe "Martha" flot, antoges en Bugserdamper til Assistance, men uden Resultat. Da Vandet begyndte at falde, blev S.ævnen hængende paa Grunden, medens Agterskibet var fri, og det blev derfor nødvendigt at lette Skibet agter ved at kaste overbord af Dækslasten. Efter afholdt Skibsraad udpumpedes Tanken og i Løbet af Natten kastedes overbord af Ladningen. Der blev gjort forgæves Forsøg paa fra Land at faa Assistance til Overbordkastningen. Kl. 6 Fm., da der yderligere var antaget endnu en Bugserdamper, lykkedes det at bringe "Martha" flot, hvorpaa Rejsen, under Assistance af begge Bugserdampere, fortsatte til Rouen.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. CATALOfi til Marinemaler ALFRED OLSENS Maleriauktion Mandag d. 13. November 1893, Kl. 11, i Kunstudstillingsbygningen paa Charlottenborg. EFTERSYN:

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 27. April 195^:

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 27. April 195^: PÅ KROMSORG i IH " ms Sigrid S. 0 U H C Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 27. April 195^: A. E. Sørensens Motorskib "Sigrid S." begynder i Dag Lastning af Bygningsmaterialer fra Den kgl. Grønlandske Handel

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

f/./ / 7 TsrTU^ly-Tfyyfy;^/

f/./ / 7 TsrTU^ly-Tfyyfy;^/ '"- - ^L..- I OZ /- / O M ^ W - X /7, \NDECS- O G SØFARTSMUSEET; / k/^åul/ufyg,/ &?t &k / ttff^j, X ^, / X. ^ T O,' *pi/aff

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C. Eegistreringsprotokoller; 1-71 1-20. Registreringsdato; 16/12 1867. eeis

H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C. Eegistreringsprotokoller; 1-71 1-20. Registreringsdato; 16/12 1867. eeis KAN DELS- OG SØFARTSMUSEET FÅ KRONBORG H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C Eegistreringsprotokoller; 1-71 1-20 Registreringsdato; 16/12 1867. eeis Certifikater; 16/12 1867 Bygget 1856 i Stockton*

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Bygget 1863 af A. Howaldt & I. Schweffel, Kiel, ifølge Bilbrev dat. Kiel 2/6 1863-

Bygget 1863 af A. Howaldt & I. Schweffel, Kiel, ifølge Bilbrev dat. Kiel 2/6 1863- HANDELS- CG SØFARTSMUSEE PÅ KRONBORG ss Struer ex Kiel. I - i. Registreringsprotokoller: Fartøjs fortegnelse II Pag. 33- iflr. 634. Begistreringsdato: Registreringsbevis dat. Struer 27/9 1876. Certifikater:

Læs mere

Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det. (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse)

Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det. (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse) Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse) I Fædrelandet den 19. januar 1861 gav kaptajn v. Mønster en kort

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

1876 Kjøbt Bøger hos Boghandler Jørgensen For Indbinding af Bøger do do Subskription af Skandin. Folkemagasin 1876 Ialt Udgift.

1876 Kjøbt Bøger hos Boghandler Jørgensen For Indbinding af Bøger do do Subskription af Skandin. Folkemagasin 1876 Ialt Udgift. Ark No 43/1879. Regnskab over Indtægter og Udgifter ved Vejle Borger - (tidligere Frie -) Skoles Børne- Bibliothek for 1876-77. 1876 Januar Indtægt Modtaget af Kæmnerkassen I alt Indtægt Kr Kr 40 Ø 40

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret.

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Forklaring til teksten: 1856 = År / Januar = Måned / 22. = Dato / D. = Protokol / p. 63 = Side nr. Komparenten = personen som afhøres Oversigtsbilleder

Læs mere

Kl. 17:15 mødtes alle deltagerne i baren agter, hvor DFDS generøst bød på en drink. Foto: Hans-Henrik Fentz.

Kl. 17:15 mødtes alle deltagerne i baren agter, hvor DFDS generøst bød på en drink. Foto: Hans-Henrik Fentz. DFHS 1991-2016 I anledning af Dansk Færgehistorisk Selskabs 25 års-jubilæum den 20. april 2016 besluttede bestyrelsen at arrangere en jubilæumstur til Oslo for medlemmerne med ledsagere. Takket være stor

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

6udntund$en-l)oli]tgreett. Mandag den 20. Februar 1905, Fm. Kl. H'A, CHARLOTTENDORG.

6udntund$en-l)oli]tgreett. Mandag den 20. Februar 1905, Fm. Kl. H'A, CHARLOTTENDORG. 6udntund$en-l)oli]tgreett. Mandag den 20. Februar 1905, Fm. Kl. H'A, CHARLOTTENDORG. rø3 \A TA LO G / over af Maleren hvilke bortsælges ved Auktion, der afholdes Mandag den 20. Februar 1905, KL \\% i Udstillingsbygningen,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

DANSK SØULYKKE-STATISTIK

DANSK SØULYKKE-STATISTIK DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1932 UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKERI JUNI 1933 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KJØBENHAVN Den foreliggende Oversigt, der herved offentliggøres af Ministeriet

Læs mere

En tur til det græske øhav.

En tur til det græske øhav. Maj 2015 En tur til det græske øhav. Mange har sikkert prøvet at gå på en havnekaj sydpå, og set ind i den ene lækre båd efter den anden og tænkt, det må være dejligt at sidde i sådan en båd og sejle rundt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Grundejerforeningen i Lodshaven

Grundejerforeningen i Lodshaven Dato 21. marts Side 1 af 7 Referat fra generalforsamling 18. marts 2010 Mødested Fælleshuset Referent: Per Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning 4. Forelæggelse

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Raaberg Forhandlingsprotokol 1850

Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Aar 1850 den 2 Marts blev afholdt et Sogneforstanderskabsmøde i Raaberg Præstegaard, hvortil alle Sogneforstanderne gave Møde. Fattig Skole og Communal Regnskaberne for

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere