Kamelstuens Pædagogiske handleplan for

Transkript

1 Kamelstuens Pædagogiske handleplan for

2 De voksne på stuen På Kamelstuen er der tilknyttet følgende voksne: Pædagoger: Eva og Stiine Pædagogmedhjælpere: Frederik og Lotte Børn på stuen Der er på stuen følgende børn: Tobias 7½ mdr. Sofia 11 mdr. - Vera 11 mdr. -Nikolai 1,5 år Mathilde 1.1 Mahiod, 1,2 Lars 1,5 - Nikolai 1,6 år - Emma 1,7 Julius 2 år Mia 2,2 Astrid 2,2 Chad Børnene er startet hen over året jævnt fordelt. Vi har et intenst samarbejde i afdelingen, som gør at alle børn er trygge ved de voksne i vuggestuen og færdes frimodigt på begge stuer. Vi har prioriteret, at selv de helt små børn på stuerne kan færdes frit i hele vuggestuen, og derfor er dørene ud til fællesrummet ofte lukket, til gengæld er der næsten altid åbent mellem de to vuggestuestuer. Vi får ofte besøg af børnehavebørn, der enten søger ro, eller udfordringer med motorikpuderne og samvær med de små. Børnehavebørnenes besøg er meget berigende og de opfører sig næsten altid andægtigt, de ved godt de er på besøg, på fremmed territorium. Vi vil løbende drøfte de åbne døre med kollegaerne i børnehaveafdelingen således at også vuggestuebørnene kommer på besøg i børnehaven. Introduktion til nærværende handleplan Handleplanen er udarbejdet på baggrund af en række dokumenter. Dagtilbudsloven, Rudersdals kommunes børnepolitik og sundhedsprojekt. Institution Ravnsnæs virksomhedsplan, (hvad der skal til og hvad vi skal opnå i forhold til læreplanstemaerne) Børnehuset Sjælsøs læreplan (værdier og læringssyn) For ikke hele tiden, at henvise til ovenstående dokumenter eller gentage teksten herfra vil vi benytte os af læreplans temabjælken fra sundhedsprojektet, som vi vil benytte til at afkrydse hvad aktiviteten bibringer børnene. Det forudsættes at læsere af denne handleplan har adgang til ovennævnte dokumenter og at denne handleplan læses sammen med disse dokumenter. Læreplansbjælken fra sundhedsprojektet: Rutiner:

3 På Kamelstuen mener vi at god omsorg handler om; at hjælpe børnene frem til at kunne tage vare på sig selv og hinanden, også selvom hverdagen kan være travl. Det er væsentligt for os, at almindelige omsorgsaktiviteter ikke reduceres til praktiske nødvendigheder, som blot skal overstås så hurtigt og effektivt som muligt. Omsorgen er og skal være til stede gennem hele dagen. Vi ønsker, at børnene skal nyde godt af det nære og væsentlige samspil med den voksne. Omsorgsaktiviteterne rummer særligt rige muligheder for at fremme børnenes læring og udvikling. For os er det derfor vigtigt, at børnene lærer at være selvhjulpne. Hvis børn behandles som passive genstande for voksnes effektive omsorgsrutiner, vil de i kraft af deres store tilpasningsevne blive hjælpeløse. På Kamelstuen har vi truffet aftaler om organiseringen af de daglige rutiner. Der er truffet aftaler om de voksnes arbejdsopgaver og den indbyrdes fordeling. Gennem struktureret planlægning kan det lade sig gøre at sikre, at hver enkelt får den nødvendige ro til at løfte sin opgave uden samtidig at skulle tage sig af andre ting. Når opgaverne er beskrevet er det lettere, at sætte vikarer ind i arbejdsgangene ved sygdom eller at prioritere opgaverne ved mindre bemanding. Desuden er den praktiske organisering fremmende for, at børnene kan overskue og få udbytte af de opgaver de bliver inddraget i. Med udgangspunkt i ovenstående er det de voksnes opgave: At være til rådighed for børnene, dvs. at se, høre og læse barnets behov, støtte, bekræfte, inspirere og vejlede barnet. At være barnets samspilspartner, rollemodel og sikkerhedsnet. At give barnet mulighed for at eksperimentere, undersøge og fordybe sig, samt spontant at efterligne andre børn og voksnes gøren og laden. I så vid udstrækning, som det er muligt, at give barnet den tid, det har brug for i den givende situation og forberede barnet på den kommende handling. Da vi skal til at opbygge en vuggestuepædagogik har vi ladet os inspirere af nogle udsagn som vi vil afprøve, reflektere over og eventuelt revidere Måltider: At børnene selv henter tingene fra rullebordet og bringe dem tilbage til rullebordet igen. At de voksne roligt sætter sig, så snart maden er på bordet. At de voksne bliver siddende på deres pladser under måltidet. At de voksne sidder hvor de kan ses og hvor de selv kan overskue børnegruppen. At de voksne så vidt muligt undgår at snakke hen over hovedet på børnene. At de voksne undlader enhver unødvendig indblanding og afholder sig fra verbal styring. At de voksne undlader fysisk hjælp, når et barn er ved at lære sig at hælde eller øse op.

4 At de voksne ikke automatisk tilbyder mad eller hjælp, men at de afventer, at børnene siger, hvad de vil have. At de voksne respekterer børnenes løsninger. At de voksne undgår mekanisk ros. At de voksne motiverer børnene til at holde bordskik 1 Bleskift. At den voksne og barnet koncentrerer sig om bleskift. At den voksne så vidt muligt har øjenkontakt med barnet, svarer eller gentager de mindste børns lyde og gentager ord med rigtig udtale. At alle handlinger, klap og kærtegn ledsages af ord, og børnene forberedes på det næste, der skal ske. At der gives rimelig tid til udforskning og snak. At børnene med den voksne som sikkerhedsnet lærer at kravle op på og baglæns ned fra puslebordet. At den voksne er opmærksom på de sanse- og følelsesmæssige perspektiver i samspillet. At børnene fra cirka 1 1/2 års alderen ved hvert bleskift bliver spurgt, om de vil prøve at tisse. At større børn skiftes på gulvet, hvis de ønsker det, og lærer at lægge den våde ble i spanden og vaske hænder bagefter. Af - og påklædning: At børnene får tydelig besked om, hvad der skal ske, og hvor de voksne er. At børnene opmuntres til selv at finde deres tøj. At børnene lærer at lægge flyverdragt og bukser udbredt foran sig. At børnene får tid til selv at prøve sig frem. At rækkefølgen af de forskellige handlinger bemærkes under forløbet. At den voksne hjælper, når barnet ønsker det, men kun yder den nødvendige hjælp til at komme videre. At en voksen går på legepladsen, så snart de første børn har overtøj på. Børnekulturen/Leg Det er vigtigt at børn leger i vuggestuen, fordi det er igennem legen børn udvikler fantasi og tænkning. Børn leger for at lege, ikke for at lære noget bestemt. I legen lærer de at skabe historier sammen og håndtere forskelligheder og uenigheder. 1

5 Pædagogik i børnehøjde I vuggestuen er det vigtigt, at de voksne er nærværende og tilstede i børnenes leg for at guide og vejlede dem. Vi deltager aktivt i børnenes lege, og vi lægger stor vægt på at være i øjenhøjde med børnene. Vi ser samspillet med børnene ud fra rollefordelingen mellem børn og voksne i den konkrete situation. Vi er opmærksomme på, hvilken rolle den voksne påtager sig, og hvilken rolle barnet får mulighed for at indtage. Relationen er formet af vores forventninger til barnet som aktør.. Ovenstående fakta boks om ny viden stammer fra en konference om de 0 3 åriges læring med Margrete Bruun Hansen. Vi vil undersøge om der findes mere litteratur om emnet og ligeledes være opmærksomme på denne gruppes sociale udvikling. Aktiviteter Vi har planlagt en dagsrytme og en ugeplan som fremgår af nedenstående skema. Det er en overordnet ramme som vi vil/kan afvige fra i det omfang som temaer, projekter eller personalesituationen tillader. Fredag Bevægelse Panter/Kamel Tur dag Kreativ dag Panter/Kamel

6 Samling: Hver dag ved morgenfrugt, synger vi kendte som mindre kendte børnesange gerne med fagter, vi laver ligeledes sprog- og navnelege. Disse aktiviteter styrker især børnenes sproglige udvikling. Børnene lærer at udtrykke følelser, tanker og behov og at kommunikerer med andre. Sang og musik er en meget fysisk aktivitet og er nært tilknyttet til især finmotorikken. Ud af huset Vi tager på ture ud af huset, fordi naturen udfordrer krop og følelser. Ude livet styrker børnenes nysgerrighed for naturen og dens hemmeligheder og grundlægger et ansvar for naturen. Børnene vil ligeledes lære verden at kende ved at bruge deres krop og sanser. De motoriske færdigheder styrkes når vi bevæger os i alle slags terræn.

7 Bevægelsesdag Det er vigtigt at børn hopper og danser og bruger deres krop på mange måder, fordi barnet lærer verden at kende ved at bruge sin krop og sine sanser. Motoriske færdigheder fremmer børns selvtillid, koncentrationsevne og fysiske velbefindende. Vi har en krop og vi er en krop. Vi kan bruge kroppen til nytte formål eller fordi det at bruge kroppen har en egen værdi. Vi vil bruge børnehusets pude rum og rytmik faciliteter. Vi gennemfører aktiviteten sammen med Panterstuen. Eksempler: Motorik Sanglege Rytmik Drama Dans/ folkedans Kreativ dag: Det er vigtigt at børn tegner og maler og arbejder kreativt i vuggestuen fordi de gennem disse aktiviteter øver sig i, at udtrykke tanker og følelser og i at sætte sig spor i verden. Oplevelser med kunst og kultur inspirerer børn, udvikler deres kreativitet og evne til selv at skabe noget nyt. Vi vil arbejde projekt/tema orienteret og lade os inspirere af børnenes interesser. Vi arbejder sammen med Panterstuen og vi arbejder med en bred forståelse af kreativitet for eksempel: Tema eksempel: Farver Maling med akvarel og farver Rim og remser Sanglege Lege med pensler Huslige sysler Vi ved erfaringsmæssigt, at små børn er meget optaget af og bliver inspireret og motiveret af rigtigt arbejde samtidig er der god brug for, at vi voksne bruger tid på praktisk arbejde. Disse to sammenfaldende behov har vi udnyttet til at afsætte to dage til denne

8 form for aktivitet. Hermed slår vi to fluer med et smæk. De voksne får tid til praktisk arbejde og vi tager os tid til at børnene kan være med. Eksempler på aktiviteter borde og stole Gøre frugt klar Vaske legetøj Smøre rugbrød Bage boller Pudse vinduer Tørre støv af Kamelstuens Fokuspunkter for 20010/11 Rutiner: Indarbejdelse af rutiner og arbejdsgange og opbygning af kultur. Selvhjulpne børn. Hvordan kan vi gennem den daglige organisering og de voksnes positioner støttes børnenes selvhjulpenhed? Fysisk indretning af stuen, herunder implementering af toddlerkulter. Fremelske større grupper der leger sammen, færre konflikter og bedre indlevelse i hinanden.