Børne- og Ungdomsudvalget

Transkript

1 Børne- og Ungdomsudvalget Referat Mødedato: Tirsdag den 18. september 2018 Mødetidspunkt: 12:15 Sluttidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M5/rådhuset Per Møller Jensen, Claus Clausen, Eva Pinnerup, Stine Damborg Hust, Simon Højer Ingen Bemærkninger: møde med Foreningen af Danske Skoleelever møde med Viborg Ungdomsråds formandskab

2 Børne- og Ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Meddelelser og gensidig orientering Evaluering af børnegrupper for børn i samlivsophørte familier Servicestandarder for børne-, unge- og familieområdet Analyse af eventuelt tilbud til udsatte familier Rammeaftale på det specialiserede social- og specialundervisningsområde Status på rullende skolestart på Hammershøj Skole Renovering af fysiklokaler - Houlkærskolen og Nordre Skole (bevillingssag) Chromebooks Høring om tilrettelæggelse af lukkede skolebusser for skoleåret 2018/ Forslag til dagsorden for dialogmødet den 30. oktober Vilkår for drift af private daginstitutioner Møde- og aktivitetsplan for Børne- og Ungdomsudvalget Underskriftsside

3 Børne- og Ungdomsudvalget Meddelelser og gensidig orientering Sagsnr.: 17/60606 Sagsansvarlig: Annette Vester INDSTILLING Direktøren fra Børn og Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget 1. at orienteringen tages til efterretning BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN Orienteringen blev taget til efterretning Dialogmødet den 4. oktober 2018 med områdebestyrelserne aflyses, dog fastholdes mødet med de selvejende bestyrelser. SAGSFREMSTILLING 1. Orientering og meddelelser fra udvalgsformanden og fra udvalgets medlemmer Indvielse på Løgstrup Skole Første spadestik Ny Rosenvænget Skole 2. Orientering og meddelelser fra direktør og chefgruppen 3. Orientering om proces ift. ny Overlund Skole. Herunder orientering om ekstraordinære møder i Børne- og Ungdomsudvalget den 13. marts 2019 og 10. april Deltagelse i projekt med Region Midtjylland om afprøvning af fremskudt regional funktion i børneog ungdomspsykiatrien Region Midtjylland har modtaget midler fra SATS-puljen Afprøvning af fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien. Centralt i projektet er et samarbejde mellem region og kommuner om fælles afprøvning af en fremskudt regional funktion med henblik på at styrke en tidlig indsat for børn og unge med psykiske lidelser, så de udredes og behandles på den mindst indgribende måde uden for psykiatrien. Viborg Kommune indgår i projektet sammen med Regionen, som er projektejer, og i alt 14 kommuner. Konkret deltager Viborg Kommune i afprøvning af forebyggende indsatser ved begyndende skolevægring og henvisningsmodeller for almen praksis. Projektperioden er fra 1. september 2018 til 31. december Bestyrelseskursus I samarbejde med COK arrangeres et bestyrelseskursus for både skolebestyrelser og områdebestyrelser. Kurset finder sted den 24. oktober i tidsrummet Dialogmøder Kort evaluering af afholdte dialogmøder i 1. halvår 2018 med institutionerne og en drøftelse af fremtidige møder herunder også om dialogmødet med alle bestyrelser i Dagtilbud den 4. oktober 2018 skal afholdes. 2

4 Børne- og Ungdomsudvalget Model for budgetoverholdelse på det centrale område på Dagtilbud Forvaltningen vil i forbindelse med budgetopfølgningen 30/ præsentere en model for budgetoverholdelse på det centrale område på Dagtilbud. Modellen erstatter en ændret tildelingsmodel 8. Indbydelse fra Handicaprådet Handicaprådet inviterer til temadag om sundhed fredag den 5. oktober 2018 kl på Viborg Ungdomsskole, Reberbanen 13, 8800 Viborg. Invitationen er vedlagt som bilag Chefgruppen deltager i udvalgets behandling af sagen BILAG 1 Åben Temadag om sundhed /18 3

5 - Børne- og Ungdomsudvalget Evaluering af børnegrupper for børn i samlivsophørte familier Sagsnr.: 17/14423 Sagsansvarlig: Ole Elbæk RESUME Landsforeningen for Børn og Forældre har gennemført gruppetilbud for børn i samlivsophørte familier på to skoler. Børne- og Ungdomsudvalget præsenteres for de umiddelbare resultater af forløbene og bedes drøfte forslag til eventuelle fremtidige indsatser til børn i samlivsophørte familier. INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 1. at udvalget drøfter eventuel etablering af børnegrupper til børn i samlivsophørte familier 2. at udvalget drøfter den foreslåede finansiering af eventuelle børnegrupper BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN Forvaltningen udarbejder et oplæg til og et overslag over udgifterne, hvis Viborg Kommune selv uddanner personale til at varetage opgaven. Desuden samtænkes opgaven med øvrige opgaver og hjælp til udsatte børn. Evt. finansiering findes indenfor udvalgets 0,35%-pulje SAGSFREMSTILLING Historik Børne- og Ungdomsudvalget har drøftet indsatser til samlivsophørte familier på møderne 31. oktober 2017 (sag nr. 11), 26. september 2017 (sag nr. 1) og 25. april 2017 (sag nr. 6). Inddragelse og høring Landsforeningen for Børn og Forældre har bidraget med erfaringer og input og skolelederne fra Houlkærskolen og Egeskovskolen, hvor forløbene med børnegrupper blev gennemført, har suppleret. Beskrivelse Evaluering Landsforeningen Børn og Forældre har fra september 2017 til februar 2018 gennemført samtalegrupper for børn med skilte forældre. I alt har 24 børn deltaget fordelt på 1 gruppe på Houlkærskolen og 2 på Egeskovskolen. Børnene var alle mellem 6 og 10 år. Landsforeningen for Børn og Forældre har på baggrund af udsagn fra børnene, deres forældre, lærer og skoleledelserne evalueret samtalegrupperne. Hovedkonklusionerne er: - Børnene oplever større forståelse af egen situation - Forældrene har stort udbytte af forældremøderne - Skoleledelsen udtrykker stor tilfredshed med, at grupperne er selvkørende På baggrund af de gennemførte gruppeforløb er det ikke muligt at identificere gruppernes effekt for udviklingen i børnenes læring eller trivsel. Landsforeningens evaluering fremgår af bilaget. 4

6 Børne- og Ungdomsudvalget Eventuelle fremtidige indsatser Målgruppe Skolernes og landsforeningens erfaring er, at børnegrupperne er velfungerende som et forebyggende tilbud til børn, der umiddelbart vurderes at være i trivsel men hvor de fagprofessionelle omring dem, eller deres forældre er bekymrede for, at barnet er negativt påvirket af skilsmissen og på vej i mistrivsel. Derudover konkluderer Center for Familieudvikling på baggrund af børnegrupper i tre kommuner, at grupperne er mest effektfulde for børn, der har oplevet forældrenes samlivsophør inden for maksimalt 1½ år. Center for Familieudvikling konkluderer desuden, at børn i trivsel oplever mistrivsel under gruppeforløbet, men trives på samme niveau som før, ved afslutning af gruppeforløbet. Børn & Unges redskab til opsporing af børn i mistrivsel TOPI anbefales anvendt til at identificere, hvilke børn, der vurderes at kunne profitere af et eventuelt gruppeforløb for børn i samlivsophørte familier. Ressourcer og omfang Skolerne vurderer, at drift af en børnegruppe på skolen kræver 30 timer pr. år. Derudover kræves en gruppeleder pr. gruppe. Denne ressource har Landsforeningen for Børn og Forældre stillet til rådighed i projektperioden. Landsforeningen for Børn og Forældre har tidligere vurderet, at forløbene koster kr. for 8 børn inklusiv koordinering og evaluering. Skolerne har ikke mulighed for at afholde udgifterne til børnegrupperne inden for deres nuværende budgetter. Familieområdets økonomiske situation tilsiger skarpt fokus på og prioritering af kerneopgaverne og indsatser med klare indikationer for positive effekter. Pædagogisk rådgiver i Landsforeningen for Børn og Forældre, Dorte Villadsen er inviteret til at deltage i udvalgets behandling af sagen kl Alternativer Intet. Tidsperspektiv Intet. Økonomiske forhold og konsekvenser Etablering af børnegrupper vurderes at være vanskelig inden for de nuværende økonomiske rammer både for skoleområdet og familieområdet. Derfor ønskes en tilkendegivelse fra Børne- og Ungdomsudvalget om, hvorvidt børnegrupperne skal prioriteres og i givet fald finansieres. Finansiering kan etableres ved en af følgende muligheder: - Etablering af central pulje målrettet dette initiativ. Denne centrale pulje finansieres af midler, som ellers skulle være fordelt til skolerne - Skolerne finansierer forløbene inden for egen ramme Juridiske og planmæssige forhold Intet. Familie- og Rådgivningschef Ole Elbæk deltager i udvalgets behandling af sagen BILAG 1 Åben Evaluering af samtalegrupper LFBF /18 5

7 - Børne- og Ungdomsudvalget Servicestandarder for børne-, unge- og familieområdet Sagsnr.: 13/94686 Sagsansvarlig: Ole Elbæk RESUME Børne- og Ungdomsudvalget godkendte ved seneste budgetopfølgning plan for budgetoverholdelse på familieområdet. Revidering af servicestandarderne indgår heri. Familieområdet oplever et væsentligt merforbrug i forhold til det oprindelige budget. For at imødekomme udfordringer i kommende år foreslås en række ændringer og præciseringer i serviceniveauet. Disse ændringer fremgår af servicestandarderne, som præsenteres for Børne- og Ungdomsudvalget til godkendelse. INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget 1. at servicestandarderne godkendes BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN De foreslåede ændringer godkendes, idet det bemærkes, at der er tale om præciseringer af nugældende standarder fremfor deciderede ændringer. I forhold til anbringelse udenfor hjemmet ændres standarden som udgangspunkt til at omfatte unge under 13 år. Dog skal der altid foregå en individuel konkret vurdering SAGSFREMSTILLING Historik Børne- og Ungdomsudvalget har på sit møde 14. august 2018 (sag nr. 1) godkendt plan for budgetoverholdelse på familieområdet i 2018 og Inddragelse og høring Afdelingsledergruppen for Familie & Rådgivning har i samarbejde med Familie & Rådgivningschefen drøftet og udarbejdet forslag til reviderede og nye servicestandarder. Endelig er Fag-MED Familie & Rådgivning orienteret om forløbet. Beskrivelse Et element i plan for budgetoverholdelse på familieområdet i 2018 og er revidering af eksisterende servicestandarder samt udarbejdelse af nye. Dette forventes at kunne realisere 1,5 mio. kr. i Servicestandarderne danner udgangspunkt for den individuelle, faglige og konkrete vurdering, der altid foretages i hver enkelt sag. For at realisere den nødvendige besparelse og tilpasse sig den økonomiske situation på sigt foreslås ændringer i servicestandarderne. Servicestandard Timeafløsning i hjemmet Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Kort beskrivelse af ændringens betydning for serviceniveau Det præciseres, at indsatsen skal vurderes i sammenhæng med eventuelle øvrige indsatser i familien fx tabt arbejdsfortjeneste og døgnaflastning. Det præciseres: - at tilbuddet som udgangspunkt er til unge under 13 år 6

8 Børne- og Ungdomsudvalget Familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Hjemmetræning Vedligeholdelsestræning Ledsagelse af børn og unge mellem 12 og 18 år Familiebehandling Døgnophold for hele familien Kontaktperson Støtteperson til forældre ved anbringelse Anbringelse uden for hjemmet - at deltagelse i tværfaglige møder kan erstatte besøg Det præciseres, at rådgivningen som udgangspunkt tilbydes via telefon. Bevilling sker med baggrund i en børnefaglig undersøgelse og efterfølgende dokumentation af træningens effekt. Fokus er på inddragelse af familiens ressourcer med henblik på oplæring og deltagelse i træningsindsatsen. Det præciseres, - at muligheden for at benytte netværk og frivillige afklares Det præciseres, - at familiebehandling er til familier, børn og unge med behov som ikke imødekommes efter 11, stk. 3 og 7 - at indsatsen har et omfang svarende til ca. 1 ugentlig kontakt eller samtale i en periode på om til måned, hvor den ekstra måned anvendes til afslutning, overlevering eller revisitering Det præciseres, at døgnophold som udgangspunkt har en varighed op til 3-4 måneder. Indsatsens omfang består som udgangspunkt af 1 besøg pr. uge leveret fra Ungeindsatsen Viborg. Derudover benyttes eksterne kontaktpersoner, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Indsatsen forløber op til 9 måneder, eventuelt forlænget med 3 måneder. Det præciseres, - at støttepersonen kan fortsætte op til 1-3 måneder efter hjemgivelse, hvis der er behov for det - at der som udgangspunkt bevilges 1 time pr. uge Som udgangspunkt bevilges anbringelse uden for hjemmet til unge under 13 år Derudover foreslås følgende nye servicestandarder: - støttet samvær - overvåget samvær - efterskoleophold Udkast til reviderede og nye servicestandarder er vedlagt som bilag. I de reviderede servicestandarder er tilføjelser markeret med rødt og indhold, der foreslås slettet er markeret med overstregning. Alternativer Intet Tidsperspektiv Såfremt Børne- og Ungdomsudvalget godkender servicestandarderne træder disse i kraft 1. oktober Økonomiske forhold og konsekvenser De foreslåede servicestandarder forventes at kunne imødekomme de økonomiske udfordringer på familieområdet, som de fremgår af budgetopfølgningssagen. Juridiske og planmæssige forhold Intet. 7

9 Børne- og Ungdomsudvalget Familie og Rådgivningschef Ole Elbæk deltager i udvalgets behandling af sagen BILAG 1 Åben SEP18 41: Timeafløsning i hjemmet /18 2 Åben SEP18 52 stk. 3 nr. 2: Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet /18 3 Åben SEP18 11 stk. 2: Familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben /18 anonym rådgivning 4 Åben SEP18 32: Hjemmetræning /18 5 Åben SEP18 44 jf. 86 stk. 2: Vedligeholdelsestræning /18 6 Åben SEP18 45: Ledsagelse af børn og unge mellem 12 og 18 år /18 7 Åben SEP18 52 stk. 3 nr. 3: Familiebehandling /18 8 Åben SEP18 52 stk. 3 nr. 4: Døgnophold for hele familien /18 9 Åben SEP18 52 stk. 3 nr. 6: Kontaktperson /18 10 Åben SEP18 54: Støtteperson til forældre ved anbringelse /18 11 Åben SEP18 52 stk. 3 nr. 7: Anbringelse uden for hjemmet /18 12 Åben SEP18 71, stk. 2 Støttet samvær /18 13 Åben SEP18 71, stk. 3 Overvåget samvær /18 14 Åben SEP18 Efterskole /18 8

10 - Børne- og Ungdomsudvalget Analyse af eventuelt tilbud til udsatte familier Sagsnr.: 18/40920 Sagsansvarlig: Ole Elbæk RESUME Børne- og Ungdomsudvalget ønsker igangsat analyse af mulighederne for etablering af et tilbud til udsatte familier med inspiration fra Esbjerg Kommunes tilbud Hånd om Familien. INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 1. at analyse af mulighederne for etablering af tilbud til udsatte familier med henblik på forebyggelse af anbringelser uden for hjemmet igangsættes BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN Der igangsættes en analyse af mulighederne for tilbud til udsatte familier med henblik på forebyggelse af anbringelser uden for hjemmet SAGSFREMSTILLING Historik Børne- og Ungdomsudvalget evaluerede på sit møde 19. juni 2018 (sag nr. 8) sin studietur i foråret På mødet besluttede udvalget at arbejde videre med blandt andet et tilbud til udsatte familier med inspiration fra Esbjerg Kommunes tilbud Hånd om familier. Inddragelse og høring Intet. Beskrivelse I maj 2018 var Børne- og Ungdomsudvalget på studietur i Sønderjylland og besøgte blandt andet Esbjerg Kommune. Her orienterede repræsentanter fra Esbjerg Kommune om tilbuddet Hånd om Familien. Tilbuddets formål er at forebygge anbringelser uden for hjemmet ved at iværksætte en udviklingsorienteret og kompenserende indsats for at styrke barnet eller den unges trivsel og udvikling samt familiens samlede situation. Familie & Rådgivning ønsker at igangsætte analyse af mulighederne for at igangsætte et lignende tilbud i Viborg Kommune. I forbindelse med analysen etableres en arbejdsgruppe med repræsentanter for myndighed og udfører på familieområdet. Arbejdsgruppens resultater og anbefalinger præsenteres efterfølgende for Børne- og Ungdomsudvalget med henblik på endelig beslutning. Følgende elementer forventes tænkt ind i tilbuddet: - Indsatser i familiernes hjem - Indsatser tilpasset den enkelte families behov - Familierne tilknyttes en koordinator, der sammen med familien tilrettelægger indsatserne - Indsatserne har til formål at forebygge anbringelse uden for hjemmet - Beregning af udgifter forbundet med tilbuddet og eventuel prisfastsættelse af ydelsen 9

11 Børne- og Ungdomsudvalget Alternativer Intet. Tidsperspektiv Intet. Økonomiske forhold og konsekvenser Intet. Juridiske og planmæssige forhold Intet. 10

12 - Børne- og Ungdomsudvalget Rammeaftale på det specialiserede social- og specialundervisningsområde Sagsnr.: 18/34232 Sagsansvarlig: Kristine Brodam RESUME De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har udarbejdet en Rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde for Rammeaftalen er behandlet i KKR Midtjylland, som anbefaler, at byråd og regionsråd i Midtjylland godkender aftalen. INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, 1. at Rammeaftalen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde godkendes BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, 1. at Rammeaftalen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde godkendes SAGSFREMSTILLING Historik Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region. Inddragelse og høring Udkast til Rammeaftale er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvor kommunerne og regionen har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalen undervejs. Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget drøftede på møde henholdsvis den 26. april 2018 (sag nr. 6) og den 24. april 2018 (sag nr. 9) udkast til pejlemærker for Rammeaftalen Sagen behandles både i Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Beskrivelse KKR Midtjylland er på møde den 14. juni 2018 blevet enige om, at anbefale, at udkast til Rammeaftale godkendes i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet. Fælles faglige udviklingsområder 11

13 Børne- og Ungdomsudvalget I Rammeaftale sætter kommunerne og regionen fokus på følgende 3 udviklingsområder: Den nære psykiatri et fælles udviklingsområde mellem Sundhedsaftalen og Rammeaftalen Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme Effekt, kvalitet og progression i tilbud og takster Styring og økonomi Ud over de faglige udviklingsområder, sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Aftaler herom er beskrevet i styringsaftalen, der er et bilag til rammeaftalen. Formålet med styringsaftalen er at koordinere rammerne for køb og salg af tilbud på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. De 19 kommuner og Region Midtjylland indgår følgende aftale om udvikling i taksterne i perioden : Taksterne kan ikke stige i perioden Taksterne reduceres med minimum 2 pct. i hele perioden Der er mulighed for at fratrække den del over 3 pct., der blev aftalt i sidste periode Det aftales, at aftalen tages op til fornyet drøftelse i 2019 Herudover er styringsaftalen for stort set identisk med tidligere års aftaler i forhold til de administrative procedurer ift. takstberegning, opsigelsesvarsler mv. Alternativer Intet. Tidsperspektiv Intet. Økonomiske forhold og konsekvenser Intet. Juridiske og planmæssige forhold Intet. BILAG 1 Åben Udkast til Rammeaftale /18 12

14 - Børne- og Ungdomsudvalget Status på rullende skolestart på Hammershøj Skole Sagsnr.: 14/36214 Sagsansvarlig: Charlotte Abrahams RESUME På udvalgsmødet gives en status på arbejdet med rullende skolestart på Hammershøj Skole. Den altovervejende oplevelse er, at man i Hammershøj er glad for og stolt af indskolingen med den rullende skolestart. Udfordringerne er beskrevet sammen med en strategi for løsning. INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning 2. at Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om, at viden om og erfaringer fra arbejdet med rullende skolestart på Hammershøj Skole sættes i spil på andre af kommunens skoler. BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN Orienteringen taget til efterretning Viden om og erfaringer fra arbejdet med rullende skolestart på Hammershøj Skole deles gennem kommunale netværk og arbejdsgrupper SAGSFREMSTILLING Historik Børne og Ungdomsudvalget godkendte på sit møde den 17. juni 2014 (sag nr. 12) igangsætning af projekt vedrørende rullende skolestart på Hammershøj Skole. Efterfølgende er Børne- og Ungdomsudvalget blevet orienteret om en evaluering af projektet på mødet den 29. august 2017 (sag nr. 6). Inddragelse og høring Der er lavet en skriftlig forældreevaluering i foråret 2017 jævnfør orienteringen af Børne- og Ungdomsudvalget den 29. august Denne status er skrevet med afsæt i løbende skriftlige forældreevalueringer, resultaterne af de nationale tests, den årlige trivselsundersøgelse samt de to årlige dialogmøder med forældregruppen i indskolingen. Beskrivelse Den vedhæftede status redegør for struktur og logistik samt gevinster og opmærksomhedspunkter i forbindelse med den rullende skolestart. Gevinster Et sundere undervisningsmiljø En skolestart, der imødekommer børnenes forskellige behov En øget fleksibilitet hos børnene God struktur gennem arbejdet med ugeskemaer 13

15 Børne- og Ungdomsudvalget Generel stolthed og glæde over indskolingen på Hammershøj Skole Opmærksomhedspunkter Øget fokus på udnyttelsen af indskolingens fællesrum Mere struktur på hverdagen på de faglige hold Nogle børn oplever et pres for at blive klar til næste faglige hold Udvikling af muligheder for mere praktisk arbejde for især en gruppe af drenge Alternativer Intet Tidsperspektiv Intet Økonomiske forhold og konsekvenser Intet Juridiske og planmæssige forhold Intet BILAG 1 Åben Status på rullende skolestart på Hammershøj Skole august /18 14

16 - Børne- og Ungdomsudvalget Renovering af fysiklokaler - Houlkærskolen og Nordre Skole (bevillingssag) Sagsnr.: 18/45034 Sagsansvarlig: Henny Nielsen RESUME Det eksisterende fysiklokale på Houlkærskolen som er fra 1970 erne, trænger kraftigt til udskiftning, modernisering og tilpasning til den nutidige undervisningsform og fysiklokalet på Nordre Skole trænger til mindre renoveringer i form af udskiftning af tærede rør. Der søges om frigivelse af kr. til renovering af fysiklokaler. INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, 1. at renovering af fysiklokalerne på Houlkærskolen og Nordre Skole igangsættes. 2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kr. til kontoen Renovering af faglokaler på Houlkærskolen og Nordre Skole med rådighedsbeløb i 2018 på kr. og kr. i at udgiften på kr. i 2018 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2018 på kontoen Pulje til påtrængende bygnings- og renoveringsopgaver 4. at udgiften på kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2018 på kontoen Pulje til påtrængende bygnings- og renoveringsopgaver BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, 1. at renovering af fysiklokalerne på Houlkærskolen og Nordre Skole igangsættes. 2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kr. til kontoen Renovering af faglokaler på Houlkærskolen og Nordre Skole med rådighedsbeløb i 2018 på kr. og kr. i at udgiften på kr. i 2018 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2018 på kontoen Pulje til påtrængende bygnings- og renoveringsopgaver 4. at udgiften på kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2018 på kontoen Pulje til påtrængende bygnings- og renoveringsopgaver 15

17 Børne- og Ungdomsudvalget SAGSFREMSTILLING Historik Intet Inddragelse og høring Ejendom og Energi har afholdt indledende møder med begge skoler. Beskrivelse På Houlkærskolen fremstår fysiklokalet nedslidt og utidssvarende. Dette gælder både overflader, installationer, fast inventar og løst inventar. På Nordre skole er der konstateret tærede vand- og afløbsrør i etagedækket mellem fysiklokalet og sløjdlokalet. Disse rør skal udskiftes inden de medfører skader på tilstødende bygningsdele. Udskiftningen medfører nogle følgeomkostninger såsom udskiftning af lofter, tilretning af installationer m.m. I samme omgang renoveres enkelte overflader i de berørte lokaler. Der skal til projektet tilføres økonomi både fra B&U og den centrale vedligeholdelsespulje i Ejendom og Energi, da det omhandlende arbejde vedrører begge puljer. Ejendomme og Energi varetager opgaven og de udfører både arkitekt- og ingeniørrådgivning. Overslag fra Ejendom og Energi: Houlkærskolen: Håndværkerudgifter Honorar, Rådgivning I alt Nordre Skole: Håndværkerudgifter Honorar, Rådgivning I alt Uforudsete udgifter Total kr kr kr kr kr kr kr kr. Alternativer Intet. Tidsperspektiv Forventet opstart: Snarest muligt Ibrugtagning: Foråret 2019 Økonomiske forhold og konsekvenser Intet. Juridiske og planmæssige forhold Intet 16

18 - Børne- og Ungdomsudvalget Chromebooks Sagsnr.: 18/44771 Sagsansvarlig: Rasmus Præst Laursen RESUME På baggrund af udvalgets studietur til Haderslev Kommune blev det på besluttet at arbejde videre med en analyse af IT-redskabet Chromebook. Et indkøb af enheder vil ske i samme takt, som forvaltningen i forvejen udskifter Windows PC ere. Estimatet er, at der ikke vil være nogen økonomisk gevinst ved at skifte til Chromebook. Analysen viser, at der vil opstå nogle tekniske og didaktiske udfordringer, hvis Chromebooks skal implementeres, idet Viborg Kommune siden 2007 har arbejdet med Microsoft Office 365. Et skift til Chromebooks vil i Viborg Kommunes kontekst medføre en aktuel udfordring i forhold til implementering af AULA og datamigrering, da implementeringsarbejdet er bygget op omkring en Microsoft Office 365 løsning. AULA er den nye nationale kommunikationsplatform, som bliver rullet ud på alle folkeskoler i landet samt dagtilbuddene i 92 kommuner. INDSTILLING Direktøren for Børn og Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 1. at udvalget tager stilling til, om der skal arbejdes videre med Chromebook løsningen BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN Der arbejdes for nuværende ikke videre med Chromebook løsningen SAGSFREMSTILLING Historik Sagen blev vendt som en del af pkt. 8 på udvalgsmødet den 19. juni Inddragelse og høring Intet Beskrivelse Chromebook er en computerenhed som udelukkende arbejder online og arbejder ind i programpakken Google for Education. I dag benytter Viborg Kommune sig af ipads og tilhørende apps i indskolingen, mens man på mellemtrin og i udskoling arbejder med Microsoft Office 365 løsninger. På de store ungdomsuddannelsesinstitutioner, som forvaltningen har været i kontakt med, arbejdes der ligeledes med Microsoft Office

19 Børne- og Ungdomsudvalget Microsoft Office 365 programpakken kan godt tilgås online via Chromebooks, men kun i online versioner. På Windows PC ere kan programpakken både tilgås online og installeres lokalt på den enkelte enhed. En overgang fra et Microsoft Office 365 miljø til Chromebooks og Google for Education vil medføre en række opmærksomhedspunkter i en implementeringsproces i forhold til: - Efteruddannelse af personale - Begrænset og manglende funktionalitet - Afgangsprøver - To-faktor login - AULA Alternativer I Esbjerg Kommune har man indkøbt Windows PC ere, som teknisk set matcher en Chromebook og kan køre installerede programmer. De er få procent dyrere end en Chromebook-enhed, men til gengæld vil der ikke være en investering i nye enheder til det pædagogiske personale. Tidsperspektiv I de kommende år ruller kommunikationsplatformen AULA ud i alle landets folkeskoler og dagtilbuddene i 92 kommuner. En væsentlig del af overgangen til AULA er at flytte data fra de nuværende systemer over i AULA. Dette datamigreringsarbejde er i Viborg Kommune bygget op omkring Microsofts Onedrive og Skolebordet. Vælges der en overgang til Chromebooks og Google for Education opstår en presserende opgave i at løse, hvordan eksisterende data skal flyttes over i AULA, indenfor de deadlines som AULAleverandøren, NetCompany, allerede har aftalt med samtlige 98 kommuner og bygget en central implementeringstidsplan op omkring. Økonomiske forhold og konsekvenser I alt købte Haderslev Kommune ca Chromebook enheder til en samlet pris på 6,6 mio. kr. Med i denne pris er Chromebooks, samt et bagvedliggende administrations-modul. En tilsvarende investering i Viborg, hvor alle i klasse og personale udstyres med Chromebooks, vil være i størrelsesordenen 13,5 mio. kr. Investeringen vil være mindre, hvis Bring Your Own Device (BYOD) fastholdes i overbygningen. En udskiftning ville skulle foretages i takt med den almindelige udskiftning af pc er. Juridiske og planmæssige forhold Intet BILAG 1 Åben Beskrivelse af Chromebook i Viborg Kommune kontekst /18 18

20 - Børne- og Ungdomsudvalget Høring om tilrettelæggelse af lukkede skolebusser for skoleåret 2018/19 Sagsnr.: 18/41226 Sagsansvarlig: Lisette Høgh RESUME I lighed med tidligere år præsenteres Børne- og Ungdomsudvalget for skolebestyrelsernes høringssvar i forbindelse med planlægning af skolebusruter for skoleåret 2018/19. Børne- og Ungdomsudvalget drøfter, om høringssvarene giver anledning til ændring af tidligere trufne beslutninger. INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller, 1. at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter, om høringssvarene giver anledning til ændring af tidligere trufne beslutninger. BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN De indkomne høringssvar giver ikke anledning til at ændre på tidligere trufne beslutninger SAGSFREMSTILLING Historik I lighed med tidligere år præsenteres Børne- og Ungdomsudvalget for skolebestyrelsernes høringssvar i forbindelse med planlægning af skolebusruter for skoleåret 2018/19. Inddragelse og høring Ifølge 4 i Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen skal kommunalbestyrelsen indhente udtalelse om ordningens nærmere tilrettelæggelse, herunder om ruter og opsamlingssteder, afgangstider og ventetider, fra de berørte skolebestyrelser. Der er på denne baggrund gennemført en høring blandt de skoler, hvis elever transporteres med bus, enten i form af de lukkede skolebusruter eller de åbne ruter tilrettelagt af Midttrafik. Beskrivelse Skolebestyrelsernes fulde høringssvar fremgår af bilag 1. Nedenfor gengives kort de gennemgående temaer i høringssvarene. Fire ud af otte skoler udtrykker bekymring/utilfredshed med transporttiden hvortil der kommer evt. transporttid til og fra opsamlingssted. To ud af otte skoler ønsker mulighed for tilkøb af pladser til søskende der ikke er kørselsberettigede. En enkelt skole er ikke klar over muligheden for at tage en legekammerat med hjem i bussen Ad pkt. 1 og 2 følger dette af det politisk vedtagne serviceniveau i forbindelse med udbuddet. 19

21 Børne- og Ungdomsudvalget Alternativer Intet Tidsperspektiv Intet Økonomiske forhold og konsekvenser Intet Juridiske og planmæssige forhold Intet BILAG 1 Åben Høringssvar 2018/ /18 20

22 - Børne- og Ungdomsudvalget Forslag til dagsorden for dialogmødet den 30. oktober 2018 Sagsnr.: 17/4787 Sagsansvarlig: Charlotte Abrahams RESUME Børne- og Ungdomsudvalget skal afholde et dialogmøde med skolebestyrelserne den 30. oktober 2018 fra kl på Viborg Ungdomsskole. I sagen præsenteres et forslag til dagsorden til dialogmødet, der har to-persons-ordninger som tema. INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 1. at forslaget til dagsorden godkendes BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN Dagsorden til dialogmødet blev godkendt SAGSFREMSTILLING Historik Som en del af udmøntningen af det politiske udspil Udfordringer til alle og uddannelse for flere, som blev vedtaget i Byrådet den 30. august 2017 (sag nr. 19), er der afsat midler til udvidet brug af topersons-ordninger. Inddragelse og høring Intet Beskrivelse Som opfølgning på skolernes arbejde med to-persons-ordninger, har temaet været drøftet i ledelsesnetværkene. Ledelserne har her delt viden og erfaringer om, hvorledes man på de enkelte skoler arbejder med to-persons-ordninger. På dialogmødet vil Børn- og Ungdomsudvalget få mulighed for at komme i dialog med skolerne om arbejdet med og overvejelserne omkring to-persons-ordninger. På mødet præsenteres også et kort fagligt oplæg om co-teaching. Co-teaching er et forsøg på at arrangere inkluderende læringsmiljøer, hvor to forskellige professionelle sammen rammesætter læreprocesser for en gruppe af børn og unge. Målet med samarbejdet er, at man ved at være to med børnene opnår bedre mulighed for at variere læringsmiljøet og respondere på elevernes behov. En række af kommunens skoler er i gang med at udvikle arbejdet med co-teaching. Alternativer Intet Tidsperspektiv Intet Økonomiske forhold og konsekvenser Intet 21

23 Børne- og Ungdomsudvalget Juridiske og planmæssige forhold Intet BILAG 1 Åben Forslag til dagsorden til dialogmøde 30. oktober /18 22

24 - Børne- og Ungdomsudvalget Vilkår for drift af private daginstitutioner Sagsnr.: 18/3397 Sagsansvarlig: Anne K Nygaard Christoffersen RESUME Dagtilbudsreformen "Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet" blev endeligt vedtaget af Folketinget den 24. maj 2018 og trådte i kraft den 1. juli Enkelte bestemmelser træder først i kraft den 1. januar Reformen medfører en lang række ændringer og nye bestemmelser på dagtilbudsområdet herunder ændrede vilkår for driften af private daginstitutioner. INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 1. at det anbefales, at der ikke sker nogen justering af driftstilskuddet 2. at det anbefales, at der ikke sker nogen justering af bygningstilskuddet BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN Børne- og Ungdomsudvalget besluttede 1. at der ikke sker nogen justering af driftstilskuddet 2. at der ikke sker nogen justering af bygningstilskuddet SAGSFREMSTILLING Historik Børne- og Ungdomsudvalget blev på sit møde den 19. juni 2018 (sag nr. 7) orienteret om dagtilbudsreformen "Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet" og herunder bestemmelsen Bedre vilkår for private leverandører. Inddragelse og høring Intet Beskrivelse I forbindelse med bestemmelsen Bedre vilkår for private leverandører er det nu muligt for kommunen at justere drifts- og bygningstilskuddet til privatinstitutioner. Justering af driftstilskud I dag beregnes driftstilskuddet til privatinstitutioner som et gennemsnit af kommunens nettodriftsudgifter til dagpleje og vuggestue. Med lovændringen er det nu muligt at justere driftstilskuddet til privatinstitutioner, således at det udelukkende baseres på udgifterne til en plads i en alderssvarende daginstitution. Dog skal kommunens udgifter til alderssvarende daginstitutioner være højere end udgiften til dagpleje. 23

25 Børne- og Ungdomsudvalget Såfremt kommunen vælger, at driftstilskuddet skal justeres, skal det ud fra et lighedssyn gælde for alle alderssvarende privatinstitutioner dette omfatter også privatinstitutioner beliggende i en anden kommune. Nedenstående tabel viser differencen på Viborg Kommunes nuværende driftstilskud og driftstilskuddet som beregnet efter den nye lov. Differencen vises både pr. barn samt totalbeløbet for driftstilskud til privatinstitutioner. Viborg Kommunes nuværende driftstilskud for 2018 Driftstilskuddet som beregnet efter 36, stk. 3. Difference Driftstilskud pr. barn kr kr kr. Driftstilskud i alt (beregnet ud fra et børnetal på 178,4 i 2018) kr kr kr. Driftstilskuddet til privatinstitutioner som beregnet efter den nye lov stiger således årligt med kr. Justering af bygningstilskud I dag er kommunen forpligtiget til at yde et bygningstilskud til privatinstitutioner, som udgør et beløb pr. barn svarende til kommunens ejendomsrelaterede udgifter i selvejende og udliciterede daginstitutioner for aldersgruppen delt med det samlede antal børn i aldersgruppen i selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen, hvor kommunen yder tilskud til ejendomsrelaterede udgifter. Fremover bliver det muligt at hæve bygningstilskuddet, hvis kommunen for eksempel vurderer, at bygningstilskuddet til privatinstitutioner ikke svarer til de reelle ejendomsrelaterede udgifter i de selvejende og udliciterede daginstitutioner. Viborg Kommune opfylder således allerede minimumsbeløbet for bygningstilskud til privatinstitutioner, og det er valgfrit, hvorvidt kommunen ønsker at hæve tilskuddet. Hvis det er ønsket at justere bygningstilskuddet, er det samtidig valgfrit, hvor meget kommunen ønsker at øge tilskuddet. Alternativer Intet Tidsperspektiv Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2018, men stillingtagen til om drifts- og bygningstilskuddet skal ændres er blevet udskudt, idet forvaltningen har afventet nye regler på bekendtgørelsesniveau. Økonomiske forhold og konsekvenser Intet Juridiske og planmæssige forhold Intet 24

26 - Børne- og Ungdomsudvalget Møde- og aktivitetsplan for Børne- og Ungdomsudvalget 2018 Sagsnr.: 16/1159 Sagsansvarlig: Annette Vester RESUME I henhold til de af Byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste skal Byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 1. at møde- og aktivitetsplan for Børne- og Ungdomsudvalget herefter godkendes BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN Møde- og aktivitetsplanen blev godkendt SAGSFREMSTILLING Historik Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste Inddragelse og høring Intet Beskrivelse Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f). Såfremt Børne- og Ungdomsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f. Alternativer Intet Tidsperspektiv Intet Økonomiske forhold og konsekvenser Intet Juridiske og planmæssige forhold For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens 16 stk. 1, litra f (andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en 25

27 Børne- og Ungdomsudvalget protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste BILAG 1 Åben Møde- og aktivitetsplan for Børne- og Ungdomsudvalget /18 26

28 Børne- og Ungdomsudvalget Underskriftsside Per Møller Jensen Claus Clausen Eva Pinnerup Stine Damborg Hust Simon Højer 27

29 Bilag: 1.1. Temadag om sundhed Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

30 PROGRAM TEMADAG OM SUNDHED Fysisk, psykisk og social sundhed for alle uanset handicap Fredag den 5. oktober 2018 kl Viborg Ungdomsskole, Reberbanen 13 i Viborg

31 PROGRAM Velkomst og gennemgang af dagens program ved formand for Handicaprådet, Ulla Serup Thomsen Oplæg ved Peter Qvortrup Geisling om Sundhed for alle Opsamling på oplægget og introduktion til workshops ved socialchef, Ulrik Johansen Kaffepause Workshops med fokus på det brede sundhedsbegreb a) Fysisk sundhed Fysisk sundhed kommer, når kroppen er i bevægelse. Det er alt fra at tage trappen, cykle eller gå en tur og dyrke forskellige former for idræt. Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters aktivitet om dagen. Workshop ved Dorrit Nørgaard, frivillighedskoordinator i Handicap, Anne Søderlind Have, sundheds- og forebyggelsesmedarbejder og Merethe Jelsbak Raunsdahl, sundheds- og forebyggelseskonsulent fra Sundhedscenter Viborg. b) Social sundhed Social sundhed er bl.a. evnen til at indgå i forskellige typer af fællesskaber, herunder familie, foreninger og mere løse sociale sammenhænge og relationer. Oplæg ved Heidi Vølcker, forstander på Djurslands Folkehøjskole. Eksempler på velfærdsteknologi som understøtter social sundhed ved Katrine Tophøj og Jess Liseborg fra Velfærdsteknologisk Team for Social, Sundhed & Omsorg og Beskæftigelse. c) Psykisk sundhed Psykisk sundhed som en tilstand af velvære, hvor hver enkelt udnytter sit eget potentiale, kan klare livets normale belastninger, arbejde produktivt og frugtbart, og er i stand til at yde et bidrag til samfundet. Oplæg ved Knud Kristensen, landsformand for SIND Pause Workshops med fokus på det brede sundhedsbegreb gentages a) Den fysiske sundhed b) Den sociale sundhed c) Den psykiske sundhed Opsamling på dagen ved formandskabet for Handicaprådet Erfaringsudveksling over frokost (som også kan tages med) Se mere på: Eller tilmeld dig her senest 20. september klokken 16.00

32 Bilag: 2.1. Evaluering af samtalegrupper LFBF Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

33 Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre Evaluering af pilotprojekt Projektet er gennemført i samarbejde med Egeskovskolen i Bjerringbro og Houlkærskolen i Viborg. Udviklet og ledet af Landsforeningen for Børn og Forældre. Støttet af jubilæumsfonden ved Grundfos og Forebyggelsespujlen i Viborg kommune.

34 KORT FORTALT I vores pilotprojekt har deltaget 24 børn i alderen 6-10 år fra september 2017-februar Børnegrupperne er et gratis tilbud og det er frivilligt, om barnet ønsker at deltage i børnegruppen. Egeskovskolen i Bjerringbro og Houlkær skolen i Viborg har deltaget i projektet. På Egeskovskolen oprettede vi to grupper i indskolingen og på Houlkær skolen en gruppe i indskolingen. Der deltog en medarbejder fra skolen i alle grupperne. TANKERNE BAG Hvert tredje barn i Danmark oplever, at deres forældre går fra hinanden. I Viborg kommune er der børn, dvs. at der i Viborg kommune alene potentielt vil være ca børn, der er påvirket af forældrenes skilsmisse. Skilsmisser er blevet almindelige i vores samfund, men for det enkelte barn vil et brud mellem forældrene oftest være en stor livsforandring. Børn tilbringer mange af deres vågne timer på deres skole, hvorfor skolen giver os en særlig adgang til børns liv og vi har her en unik chance for, at kunne støtte dem, når livet giver udfordringer. Støtte fra fagligt kompetente voksne kan hjælpe børnene til en skolegang i fortsat trivsel. STYRINGS- FUNKTIONER INDLÆRING OG HUKOMMELSE OPMÆRKSOMHED VÅGENHED/MENTAL AKTIVERING

35 Indlæring og hukommelse er en overbygning på opmærksomhedsfunktionen, idet forudsætningen for indlæring og hukommelse er, at man kan fastholde opmærksomheden på det, man oplever. En stimulus skal altså passere opmærksomheden, før den kan indlæres og lægges på det mentale hukommelseslager som en del af ens viden. Når forældrene bliver skilt, forstyrres børns opmærksomhed af tanker og følelser om den nye hverdag, som de skal finde sig tilrette i. Alt det kendte, struktur og rutiner, bliver brudt op. Vores børnegruppe er et fællesskab, hvor gruppens deltagere alle har skilte forældre. Børnene har mulighed for at udtrykke og blive klogere på deres tanker og følelser i forhold til skilsmissen, samt hente følelses- og mestringsmæssig støtte. Vores børnegruppe er et fællesskab, hvor gruppens deltagere alle har skilte forældre. Børnene har mulighed for at udtrykke og blive klogere på deres tanker og følelser i forhold til skilsmissen, samt hente følelses- og mestringsmæssig støtte. HOVEDKONKLUSIONER Børnene oplever øget forståelse af egen situation. Stor betydning for børnene, at opleve andre med de samme tanker og følelser. Stor betydning at vide at man ikke er alene. Stor positiv effekt at blande nye og gamle skilsmisser. Forældrene udtrykker at de har lært meget af forældremøderne. Børnene og forældrene har haft stor gavn af at tale med andre voksne omkring skilsmissen. Ledelsen på skolerne udtaler, at det er en fordel, at børnegrupperne er selvkørende dvs. de bruger kun 1,5 time om ugen på grupperne. Alt forberedelse ligger hos Landsforeningen for Børn og Forældre.

36 TOPI Vi har fået TOPI vurderingerne på alle børn, der har deltaget i grupperne. Der er kun to af vurderingerne, der har haft fokus på skilsmisse inden grupperne startede. Vi vurderer, at hvis TOPI skal bruges, som evalueringsmodel for grupperne, skal der fokus på skilsmisse i TOPI. Eksempel på en TOPI vurdering hvor skolens personale selv har haft fokus på skilsmisse: Januar-marts 2017 I grøn position + kommentaren: Han er til tider meget ked af det, når han har skiftet fra mor til far. Han savner sin mor meget. Sept-okt 2017: I grøn position + kommentaren: Han starter i skilsmissegruppe på skolen. Kommende TOPI: Grøn position + kommentaren: Han har haft stor gavn af skilsmissegruppen. Vi ser en meget mere afklaret og glad dreng, der har fundet fodfæste i at være skilt, som han udtrykker det. Et eksempel hvor skolens personale ikke har haft fokus på skilsmisse, men har oplevet en positiv udvikling hos barnet i børnegruppeforløbet: Han har en flagrende og ukoncentreret adfærd, men de sidste måneder er han blevet meget bevidst om det, og arbejder meget på det.

37 INDSATS TIL BØRN DER ER VURDERET RØD I TOPI, HVOR FORÆLDRENE ER SKILT. Ole Elbæk efterspurgte ved vores sidste møde grupper for børn, der er vurderet rød i TOPI. Her vurderer vi, at der er brug for en anden type af grupper. Børn, vurderet i rød, kan også have stor gavn af grupperne, men rammerne skal ændres, for at de kan profitere af grupperne, da disse børn ofte har andre udfordringer end forældrenes skilsmisse. Vi vurderer følgende struktur vil være bedre for børn vurderet i rød. Max 4 børn i grupperne 2 børnegruppeledere Løbende forældresamarbejde Tæt samarbejde med klasselærer

38 BØRN UDTALER, AT DET VIGTIGE VED BØRNEGRUPPER ER At være sammen, med de andre i gruppen. At have andre, at tale med om skilsmissen. At kunne få hjælp, når det er svært. At opleve, at andre har de samme tanker og føelser.

39 FORÆLDRENE UDTALER Han var før helt lukket og ville ikke tale om det. Nu er der blevet åbnet op. Hun har før altid gjort og sagt, hvad vi gerne ville høre. Nu siger, hun hvad hun gerne vil. Hun er blevet mere afklaret med skilsmissen og mindre ked af det. Hun har været utrolig glad for at have andre voksne at tale med om skilsmissen. SKOLEN UDTALER Det har været dejligt, at Landsforeningen for Børn og Forældre har stået for alt det praktiske omkring grupperne.

40 VI ANBEFALER Landsforeningen for Børn og Forældre anbefaler, at til fremtidige evalueringer bruges den internationale og anvendte SDQ- model, der er et standardiseret psykometriske instrument, som tilvejebringer et samlet mål for børns sociale og psykiske vanskeligheder og styrker. I denne model er der SDQ- skema, som både børn, forældre og lærer, skal udfylde ved børnegrupper start og afslutning. Landsforeningen for Børn og Forældre anbefaler, at skoler i Viborg Kommune tilbyder børnegrupper til børn med skilte forældre. Når børnene støttes følelsesmæssigt, påvirkes deres trivsel og læring positivt. KONTAKT LANDSFORENINGEN Telefon Mail: info@lfbf.dk Følg os på Facebook

41 Bilag: 3.1. SEP18 41: Timeafløsning i hjemmet Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

42 Servicestandard for timeafløsningaflastning i hjemmet Lovgrundlag Servicelovens 4144 Mål med indsats Målet er at medvirke til, at Familier lever så normalt som muligt på trods af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelse Hindre at barnets eller den unges funktionsnedsættelse eller indgribende kroniske eller langvarige lidelse forværres Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelse kan forblive i hjemmet og dermed undgå anbringelse Målgruppe Familier med børn og unge under 18 år med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som har behov for afløsning/aflastning som konsekvens af barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Kriterier i forbindelse med tildeling Ved tildeling tages blandt andet udgangspunkt i familiens behov for afløsning aflastning, herunder hensyn til eventuelle søskendes behov, og familiens behov for en fleksibel løsning. Behovet for afløsning skal være opstået alene på grund af barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Hvis behovet for afløsning skyldes et behov for aflastning på grund af barnets eller den unges særlige behov for støtte, skal aflastning iværksættes efter servicelovens 52, og der skal være gennemført en forudgående undersøgelse af barnets forhold efter servicelovens 50. Indsatsen indhold Timeafløsningaflastning i eget hjem og uden overnatning. En aflastningsperson kan findes enten via aflastningsordningen eller ved at familien selv finder en egnet person.

43 Indsatsen omfang Som udgangspunkt kan bevilges op til 15 timer afløsning pr. måned. Indsatsen skal vurderes i sammenhæng med eventuelle øvrige indsatser i familien fx tabt arbejdsfortjeneste og døgnaflastning. Efter aftale med afløsningsaflastningspersonen kan familien fordele de tildelte timer efter behov. Timer kan dog ikke overføres mellem kalenderår. Særlige bemærkninger Yderligere afløsning aflastning kan bevilges, når der er tale om alternativ til anbringelse øvrige søskendes helt særlige behov Afløsning Aflastning efter Servicelovens skal ses i sammenhæng med aflastning efter 44 og 52, stk. 3, nr. 5. Udgangspunktet er, at anvendelse af en af de øvrige støttemuligheder skal gå forud for anvendelsen af servicelovens til afløsningsaflastningsformål. Hvis en af servicelovens øvrige aflastningsordninger ikke er tilstrækkelige i det konkrete tilfælde, kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til ansættelse af en hjælper efter servicelovens til afløsning aflastning.

44 Bilag: 3.2. SEP18 52 stk. 3 nr. 2: Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

45 Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet eller den unge. Indsatsen er delt ind i tre niveauer, hvor der skelnes mellem følgende: 1 Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet 2 Intensiv praktisk pædagogisk støtte 3 Kompenserende praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Målgruppe Ad. 1 Familier med børn og unge under 18 år, hvor der er bekymring for barnet eller den unges trivsel og udvikling. Forældrene skønnes at have brug for støtte til i tilstrækkelig grad at drage omsorg for deres barns udvikling og for familien generelt. Det er vurderet, at forældrene ikke vil kunne profitere af familiebehandling. Ad. 2 Familier med børn og unge under 18 år, hvor der er udpræget bekymring for barnet eller den unges trivsel og udvikling. Bekymringen er af en sådan karakter, at der er behov for intensiv støtte i familiens hjem, samt afklaring af, hvorvidt forældrene kan profitere af støtte. Ad. 3 Familier med børn og unge under 18 år, hvor der er udpræget bekymring for barnet eller den unges trivsel og udvikling. Forældrene mangler forældrekompetencer i forhold til at drage tilstrækkelig omsorg for barnet på det praktiske område. Kriterier i forbindelse med Ad. 1 Med udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse, skal det

46 tildeling være vurderet, at problemerne skal kunne løses inden for en afgrænset periode. Ad. 2 Det er vurderet, at der er behov for en intensiv indsats, såfremt udviklingen skal vendes. Der er behov for afprøvning af, hvorvidt forældrene kan udvikle sig på baggrund af råd, vejledning og praktisk støtte. Ad. 3 Det er afdækket, at forældrene er i stand til at yde følelsesmæssig omsorg, men har alvorlige mangler i forhold til at udføre den praktiske omsorg. Forældrene viser endvidere vilje og evne til at se behovet for støtte. Indsatsens indhold Ad. 1 Kontakt med familien bestående af arbejde i hjemmet og samtaler ud fra dette med forældrene. Netværket skal inddrages. Ad. 2 Intensiv kontakt med familien bestående af pædagogisk indsats i hjemmet. Desuden kan der være tale om deltagelse i møder på skole, daginstitution m.v. Arbejdet foregår primært i familiens hjem. Ad. 3 Støtte efter behov. Indsatsens omfang Ad. 1 Udgangspunktet er 1 ugentligt besøg i en periode på op til 9 mdr. Der er herefter mulighed for at forlænge indsatsen ved en ny vurdering og bevilling. Ofte indebærer et forløb mere end 1 ugentligt møde i opstartsfasen og færre senere i forløbet. I særlige tilfælde kan aftales op til 2 ugentlige besøg i de første 3-6 måneder og herefter 1 ugentligt besøg i resten af indskrivningsperioden. Ad. 2 Udgangspunktet er, at indsatsen svarer til 2-3 ugentlige besøg i hjemmet. Indsatsen bevilliges for 3 måneder ad gangen, således at der følges tæt op på, om indsatsen har tilstrækkelig effekt til at sikre børnenes trivsel.

47 Tilbuddet er som udgangspunkt til unge under 13 år. Ad. 3 Udgangspunktet er, at indsatsen kan indeholde op til 5 timer pr. uge. Indsatsen vil ofte være af længere varighed, men der skal foretages opfølgning hver 6 måned med henblik på at sikre, at den kompenserende støtte fortsat er tilstrækkelig til at sikre børnenes trivsel. Særlige bemærkninger I særlige tilfælde kan intensiv praktisk pædagogisk støtte opstartes sideløbende med, at en børnefaglig undersøgelse og endelig handleplan udarbejdes. I disse tilfælde skal der foreligge en foreløbig handleplan. Der skal være opmærksomhed på samarbejdet med Visitation Social, såfremt forældrene modtager støtte derfra. Deltagelse i tværfaglige møder kan erstatte besøg.

48 Bilag: 3.3. SEP18 11 stk. 2: Familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

49 Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Lovgrundlag Servicelovens 11, stk. 2. Mål med indsats At hjælpe barnet, den unge eller deres forældre til selv at løse de problemer, der har givet anledning til henvendelsen. Målgruppe Børn, unge og deres forældre eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, samt vordende forældre. Kriterier i forbindelse med tildeling Tilbuddet er til alle børn, unge og familier i Viborg Kommune. Tildeling af indsatsen kræver ikke, at sagen har været drøftet i Den Tværfaglige Model, men der kan på alle niveauer gøres opmærksom på tilbuddet. Indsatsens indhold Gratis familieorienteret rådgivning. Opsøgende indsats for at sikre, at rådgivningen tilbydes enhver, som på grund af særlige forhold kan have behov for det. Den opsøgende indsats sikres via Den Tværfaglige Model og TOPI og ydes bl.a. af fremskudte socialrådgivere, sundhedsplejersker og SSP-indsatsen. Alle forældre, børn og unge, som alene søger rådgivning, skal kunne modtage rådgivningen anonymt og som åbent tilbud. Der kan således ikke stilles krav om oplysning af navn eller andre data. Der oprettes ikke sag, og der er ikke notatpligt, jf. offentlighedslovens 13, når det kun er rådgivning, der ønskes og tilbydes. Der kan rådgives og vejledes om: - alle aspekter, der har betydning for børn, unge og deres familier - henvisning til andre afdelinger i kommunen eller andre relevante myndigheder, som vil kunne yde den relevante rådgivning eller vejledning Der kan ydes rådgivning og vejledning til både enkeltmedlemmer og hele familien. Rådgivning af børn og unge kræver ikke, at der foreligger tilladelse fra forældremyndighedsindehaveren. Indsatsens omfang Der er tale om råd og vejledningsforløb på op til 3 samtaler. Er der behov for yderligere rådgivning skal det undersøges om der eventuelt er behov for iværksættelse af følgende: forløb i henhold til lov om social service 11, stk. 3 forløb i henhold til lov om social service 11, stk. 7 iværksættelse af børnefaglig undersøgelse i henhold til lov om social service 50.

50 Uddybende om indsatsen Åben anonym rådgivning tilbydes hver anden torsdag og unge eller familier, der ønsker at benytte tilbuddet kan bestille tid hertil via on line bookingsystem. Den åbne anonyme rådgivning varetages af medarbejdere fra Familieafdelingen og Familiecenter Viborg og ydes som udgangspunkt via telefon. Den opsøgende indsats sikres via Den Tværfaglige Model og TOPI og ydes af bl.a. fremskudte socialrådgivere, sundhedsplejersker og SSP-indsatsen. Særlige bemærkninger Særlig bekymring Hvis de problemer barnet eller den unge beskriver, er af en sådan karakter, at det giver anledning til alvorlig bekymring for barnets sikkerhed og udvikling, er rådgiveren forpligtet til at gribe ind, uanset om det er en anonym rådgivning. Dette betyder, at offentlighedslovens 13 om notatpligt træder i kraft med hensyn til de faktiske oplysninger, som rådgiveren kommer i besiddelse af. Forældrene skal i en sådan situation, som udgangspunkt underrettes og inddrages. Forløbskoordination Hvis barnet, den unge eller familien kan have gavn af råd og vejledning fra andre afdelinger og myndigheder skal der henvises hertil, herunder også Statsforvaltningen.

51 Bilag: 3.4. SEP18 32: Hjemmetræning Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

52 Servicestandard for hjemmetræning Lovgrundlag Lov om Social Service 32 a Mål med indsats Målet er, at fremme udvikling, trivsel og selvstændighed hos børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Målet er at tilgodese børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnes behov for særlig støtte, behandling og træning, så de får gode muligheder for udvikling og trivsel. Målet er også at sikre, at forældrene og deres børn bliver inddraget mere aktivt i udredningen af barnets behov og i indsatsen for børnene. Den konkrete hjemmetræning skal imødekomme barnets eller den unges behov og familiens samlede trivsel. Målgruppe Målgruppen, for hjemmetræning efter SEL 32a, stk. 1, er børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et sådant behov for støtte eller behandling, at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge. Der er tale om børn og unge under 18 år, som opfylder betingelserne for at modtage et offentligt tilbud efter servicelovens 32, hvor der er gennemført en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50, og foretaget en samlet vurdering af barnets eller den unges konkrete fysiske, psykiske og sociale behov i lyset af barnets alder og udviklingstrin. Børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og et særligt behov for støtte, behandling m.v., som ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven. Kriterier i forbindelse med tildeling Det er en betingelse for, at den ønskede hjemmetræningsordning kan godkendes at der er lavet en børnefaglig undersøgelse 1

53 at det vurderes, at træningen kan imødekomme barnets eller den unges behov og tilgodese barnets tarv og trivsel. Vurderingen tager afsæt i en dialog med forældrene om den børnefaglige undersøgelse og i forældrenes beskrivelse af den ønskede træningsmetode. at forældrene skal være i stand til at varetage den ressourcekrævende opgave, det er at hjemmetræne. Der foretages, med afsæt i den børnefaglige undersøgelse, en vurdering af familiens samlede situation, forældrenes personlige ressourcer og forudsætninger i øvrigt i forhold til at kunne påtage sig de opgaver og det ansvar, som hjemmetræningen kræver af dem. En vurdering af familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer skal konkludere, at forældrene kan påtage sig at træne barnet. at hjemmetræningens metoder er dokumenterbare. Det skal vurderes, om metoden indeholder nogle målbare indikatorer, som kan anvendes til måling af, om metoden resulterer i den forventede effekt. Det er ikke en betingelse, at der er videnskabelig dokumentation for effekten af træningsmetoden. Hjemmetræningen skal være dokumenterbar og virkningen skal kunne vurderes og at der udarbejdes en tids- og faseplan for hjemmetræningen Vurderingen sker på grundlag af en grundig udredning af barnet og af familiens samlede situation. I forbindelse med udredning af barnet indgår blandt andet faglige vurderinger inden for følgende områder: fysioterapi ergoterapi lægelig psykologisk pædagogisk socialfaglig helhedsvurdering Nærmere beskrivelse af sagsgang for bevilling af hjemmetræning fremgår af Vejledning vedr. Hjemmetræning i Viborg Kommune. Vejledningen findes i Familieafdelingens ringbind. Det tværgående hjemmetræningsteam kvalificerer og vurderer opfølgninger og tilsyn forud for revurderinger af bevillingerne. Dette sker to gange årligt. Indsatsens indhold Indsatsen indeholder godtgørelse af udgifter, der er forbundet med træningen, eksempelvis træningsredskaber, kurser, hjælpere 2

54 m.v., samt økonomisk støtte i form af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42. Bevillingen sker på baggrund af en individuel konkret vurdering. Indsatsens omfang Indsatsens omfang fastsættes ud fra en individuel konkret vurdering i forhold til barnets funktionsevne og træningsbehovet beskrevet i en træningsplan. Bevillingerne sker med baggrund i opfølgning og dokumentation af træningens effekt. Der kan ikke bevilges til kurser i udlandet. Særlige bemærkninger 3

55 Bilag: 3.5. SEP18 44 jf. 86 stk. 2: Vedligeholdelsestræning Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

56 Servicestandard for vedligeholdelsestræning Lovgrundlag Mål med indsats Servicelovens 44, jf , stk. 2. Målet er at forhindre funktionstab og fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræningen har desuden et forebyggende sigte, da den også skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Målgruppe Kriterier i forbindelse med tildeling Indsatsens indhold Målgruppen for vedligeholdelsestræning er børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer vurderes at have behov herfor. Derudover indgår også børn og unge med kroniske lidelser, hvis de vurderes at have behov for en træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Ved tildeling tages blandt andet udgangspunkt i af en individuel konkret vurdering af barnets eller den unges behov. Vedligeholdelsestræning defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske færdigheder. Vedligeholdelsestræning kan bestå af individuel træning og anden form for målrettet træning. Indsatsens omfang I forbindelse med afgørelsen om vedligeholdelsestræning og omfanget, heraf skal rådgiver forholde sig konkret til: - formålet med - omfanget - indholdet af træningsindsatsen. Indsatsen er aldersbetinget og opdelt i kategorierne 0-6, 7-14 og år. Der arbejdes med familiens ressourcer med henblik på inddragelse og oplæring i indsatserne og med henblik på deltagelse i træningsindsatsen.

57 Særlige bemærkninger

58 Bilag: 3.6. SEP18 45: Ledsagelse af børn og unge mellem 12 og 18 år Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

59 Servicestandard for ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 18 år Lovgrundlag Lov om Social Service 45 Mål med indsats Målet: - at give barnet eller den unge mulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet og uden forældrenes hjælp - og dermed forbedre mulighederne for, at barnet eller den unge kan leve et ungdomsliv på lige fod med andre børn og unge - at medvirke til barnets eller den unges selvstændiggørelse og integration i samfundet Målgruppe Børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som har et særligt behov for ledsagelse. Kriterier i forbindelse med tildeling Ledsagelsen tildeles efter en konkret vurdering af behovet og afgørelsen er uafhængig af, hvad ledsagelsen ønskes brugt til. Der kan fx være tale om biografture, indkøb, deltagelse i undervisning, sportsudøvelse, møder, ture i naturen. Barnet eller den unge bestemmer selv. Indsatsens indhold Ledsageordningen omfatter alene selve ledsagelsen og kun de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, herunder bl.a. hjælpe med at tage overtøj af og på hjælpe med kørestol og andre ganghjælpemidler hjælpe med at finde varer under indkøb ledsagelse i biografen eller andre forlystelser Ledsageopgaven kan være forskellig i forhold til børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser og forskellige ledsagebehov. Indsatsens omfang Der kan bevilges 15 timers ledsagelse om måneden. 1

60 Udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb op til kr. årligt (jf. satser for 1. januar-31. december ). Barnet eller den unge kan inden for en periode på 6 måneder spare timer sammen. Timer, der er opsparet, men ikke forbrugt, bortfalder efter 6 måneder. Ledsagetimer kan ikke anvendes forud. Særlige bemærkninger Ordningen omfatter ikke børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Dette skyldes, at arbejdet med denne gruppe børn og unge kræver særlig indsigt og træning, som ligger ud over de kvalifikationer, som de kommunalt ansatte ledsagere forudsættes at skulle have. Barnet eller den unge har mulighed for selv at vælge sin ledsager og derved få indflydelse på, at det bliver en person som pågældende matcher og har interessefællesskab med. Kommunen godkender og ansætter ledsagepersoner og indhenter børneattest. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse. Muligheden for at benytte netværk og frivillige afdækkes. 2

61 Bilag: 3.7. SEP18 52 stk. 3 nr. 3: Familiebehandling Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

62 Servicestandard for familiebehandling Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 3 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrenes ansvar for barnet eller den unge, så familien fungerer, og give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer. Der kan ligeledes ydes individorienteret støtte til forældre, barnet eller den unge. Individuel støtte til forældrene skal have det sigte at bedre barnets eller den unges trivsel og udvikling. Målgruppe Familier med børn og unge under 18 år, hvor der er bekymring for barnet eller den unges trivsel og udvikling. Forældrene kan have vanskeligt ved at læse børnenes signaler og forstå deres behov og agere hensigtsmæssigt herefter. Familier, børn og unge med behov som ikke imødekommes efter 11, stk. 3 og 7 for forløb ud over 7 samtaler. Indsatsens indhold Tilbuddet rettes til hele familien og skal støtte familien i udviklingen af egen ansvarlighed og forbedre deres handlemuligheder over for egne problemer. Problemer og mål beskrives og aftales i samarbejde med forældrene og revideres i løbet af behandlingen i takt med forældrenes ændrede forståelse af egen situation. Indsatsen indeholder individuelt tilrettelagte forløb, hvilket eksempelvis kan indebære individuelle samtaleforløb, familiesamtaleforløb samt tilbud om gruppeforløb. Hele familien skal som udgangspunkt deltage i behandlingen, ligeledes skal der være mulighed for at inddrage netværket. Indsatsens omfang Som udgangspunkt indeholder indsatsen gennemsnitlig 1 besøg/samtale af op til 2 timer pr. uge i op til 6 måneder. Ofte indebærer et forløb mere end 1 ugentlig møde i opstartsfasen og færre senere i forløbet. Indsatsen har som udgangspunkt et omfang svarende til ca. 1

63 ugentlig kontakt/samtale i en periode på op til måneder. Den ekstra måned anvendes til afslutning, overlevering eller revisitering. Intervallet mellem samtalerne kan variere således, at der eksempelvis i begyndelsen af et forløb kan tilbydes mere end én ugentlig samtale og senere i forløbet kan der være længere mellem samtalerne. Særlige bemærkninger I særlige tilfælde kan der opstå behov for ekstra intensiv indsats. Ved sådant ekstra behov, der strækker sig ud over ca. 2 uger, rettes henvendelse til Familieafdelingen med henblik på vurdering. Såfremt der arbejdes parallelt med forældre grundet samarbejdsvanskeligheder, kan hver forælder tilbydes et forløb over en periode på op til 6 måneder. Der skal være opmærksomhed på samarbejdet med Ydelseskontoret og Beskæftigelsesafdelingen, såfremt forældrene er på offentlig forsørgelse. Der skal være opmærksomhed på samarbejdet med Socialafdelingen, såfremt forældrene modtager støtte derfra. Der ydes som udgangspunkt ikke befordringsgodtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste Kommunen kan yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med familiebehandlingen, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler til det. Støtten er trangsbestemt, hvilket betyder, at udgifter i forbindelse med foranstaltningen skal afholdes af forældrene i det omfang, de har midler til det. Det afgørende kriterium er, om udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance.

64 Bilag: 3.8. SEP18 52 stk. 3 nr. 4: Døgnophold for hele familien Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

65 Servicestandard for døgnophold for hele familien Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 4 Mål med indsatsen Målet er at: sikre barnet udarbejde forældrekompetenceundersøgelse støtte familien i udvikling af egen ansvarlighed forbedre familiens handlemuligheder over for egne problemer Indsatsen er fortrinsvist rettet mod spædbørnsfamilier, hvor der er tvivl om forældreevnen og der er behov for døgndækkede observationer. Målgruppe Familier med børn, fortrinsvist spædbørn, hvor der er alvorlig bekymring for barnets trivsel og udvikling, og hvor tilknytning til spædbarnsteamet ikke vurderes at være tilstrækkeligt. Der er begrundet mistanke om, at forældrene ikke er i stand til at læse børnenes signaler og forstå deres behov, og har vanskeligt ved at handle hensigtsmæssigt. Kriterier i forbindelse med tildeling Der er bekymring for barnets fysiske og følelsesmæssige trivsel i en sådan grad, at der er behov for en døgndækket indsats uden for hjemmet. Indsatsens indhold Døgnophold på egnet institution. Indsatsens omfang Som udgangspunkt har indsatsen en varighed op til 3-4 måneder. Særlige bemærkninger Spædbarnsteamet løser som hovedregel opgaver i forhold til spædbørnsfamilier, så døgnophold så vidt muligt undgås. Der fastsættes ikke egenbetaling for selve opholdet, men for kostandelen.

66 Der kan ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste jf. Lov om Social Service 52 a. Deraf fratrækkes udgifter til eventuelt sparede udgifter såsom, transport til arbejde m.m. Der skal være opmærksomhed på samarbejdet med Ydelseskontoret og Beskæftigelsesafdelingen, såfremt forældrene er på offentlig forsørgelse. Der skal være opmærksomhed på samarbejdet med Socialafdelingen Visitation Social, såfremt forældrene modtager støtte derfra.

67 Bilag: 3.9. SEP18 52 stk. 3 nr. 6: Kontaktperson Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

68 Servicestandard for kontaktperson Lovgrundlag Servicelovens 52, stk. 3, nr. 6 Mål med Indsats Målet er at: barnet eller den unge kan forblive i hjemmet støtte barnet eller den unge i opvæksten eller under hensyn til fremtidige leve- og arbejdsvilkår yde en støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed for barnet eller den unge yde støtte i forbindelse med uddannelse og udnyttelse af fritiden Målgruppe Børn og unge under 18 år med et særligt behov for støtte i form af en fast voksenkontakt, som barnets eller den unges familie ikke anses at kunne opfylde, dvs. et barn eller en ung som ikke i tilstrækkeligt omfang har en fast og stabil voksenkontakt. En fast kontaktperson kan også tilbydes børn og unge, der er kriminalitetstruede eller har begået kriminalitet og hvor forældrene ikke vurderes at kunne imødekomme behovet for en fast voksenkontakt. Ordningen kan bruges både som indsats over for det enkelte barn eller den enkelte unge, og som indsats for hele familien. Indsatsens indhold En kontaktperson for et barn eller en ung har som opgave at yde støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for en voksen at læsse bekymringer over på, tale med og blive opmuntret af. Kontaktpersonen kan også gå med den unge til f.eks. møder i forvaltningen eller andre steder, hvor den unge har behov for en voksen til at skabe ekstra tryghed. Kontaktpersonen skal samtidig kunne stille krav til og korrigere eller om nødvendigt stoppe barnet eller den unge. Kontaktpersonen kan således udfylde forskellige funktioner alt efter, hvad den unge har behov for. En kontaktperson for hele familien har som opgave at medvirke til en

69 koordineret indsats over for hele familien, og kan blandt andet være en del af indsatsen over for utilpassede unge. Indsatsen indebærer udover at inddrage barnet eller den unge og forældrene, inddragelse af eventuelle andre familiemedlemmer, som kan være af betydning for en forandring af forholdene i familien. Indsatsens omfang Der bevilges som udgangspunkt 1 besøg pr. uge leveret fra Ungeindsatsen Viborg. Derudover benyttes eksterne kontaktpersoner, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Indsatsen forløber op til 9 måneder, eventuelt forlænget med 3 måneder. Udgangspunktet for honorering af kontaktperson er 1-2 x honorar (1 honorar svarer ca. til 5-7 timer månedligt) Særlige bemærkninger Det skal i alle sager vurderes, om der er personer i barnets og den unges netværk, der kan varetage opgaven. Ordningen kan opretholdes ud over det 18. år. Se nærmere under servicestandard for efterværn efter SEL 76 stk. 2.

70 Bilag: SEP18 54: Støtteperson til forældre ved anbringelse Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

71 Servicestandard for støtteperson til forældre ved anbringelse Lovgrundlag Servicelovens 54 Mål med indsats Formålet med støtten er, at støttepersoner under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet skal medvirke til: - At forældrene støttes til at acceptere anbringelsen - At forældrene under anbringelsen forbedrer deres forældreevne - At kontakten mellem barnet og forældrene styrkes - At støtte forældrene til løsning af de problemer, der forårsagede anbringelsen Dermed skal støtten så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen. Målgruppe Forældremyndighedsindehavere, som har fået anbragt et barn. Kriterier i forbindelse med tildeling Forældrene vælger selv deres støtteperson. Støttepersonen skal dog opfylde funktionen så ovennævnte formål opfyldes. Nære familiemedlemmer eller andre fra forældrenes netværk kan ikke fungere som støttepersoner. Der skal udarbejdes plan for støtten til forældrene. Indsatsens indhold En støtteperson er en neutral person, som ansættes af kommunen og aflønnes herfra. Foruden funktioner som følge af ovennævnte formål skal støttepersonen: - Give forældrene modspil - Hjælpe forældrene med at forstå det offentliges spilleregler - Hjælpe med forberedelse og evaluering af møder med forvaltningen - Hjælpe med at oversætte skriftligt materiale vedrørende anbringelsen Støttepersonen skal ikke:

72 - Fungere som kontaktperson eller bisidder - Varetage opgaver af behandlingsmæssig karakter, fx i forbindelse med psykiske problemer eller misbrug Indsatsens omfang Rådgiver vurderer konkret støttepersonens tidsforbrug til opgaven. Støtte kan tildeles fra det tidspunkt anbringelsen, bliver en konkret mulighed og kan fortsætte i op til 1-3 måneder en kortere periode efter hjemgivelsen, hvis der er behov for det. Som udgangspunkt bevilges 1 time pr. uge til 54 støttepersonen. Særlige bemærkninger Støtten kan inddrages hvis: - Forældrene ikke gør tilstrækkelig anvendelse af den - Forældrene ikke anvender ordningen efter formålet

73 Bilag: SEP18 52 stk. 3 nr. 7: Anbringelse uden for hjemmet Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

74 Servicestandard for anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted (servicelov 52, stk. 3, nr. 7) Lovgrundlag Servicelovens 52, stk. 3, nr. 7 Mål med Indsats Målet er: at løse de problemer og behov, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse efter 50 Målgruppe Børn og unge under år med et særligt behov for støtte som påvist i den børnefaglige undersøgelse. Anbringelser af over årige kan alene bevilges ved følgende kriterier: Unge der lider massiv omsorgssvigt i hjemmet i form af vold, overgreb og helt basale mangler Unge i alvorligt misbrug og/eller kriminalitet Unge med massiv funktionsnedsættelse, hvor forebyggende foranstaltninger ikke kan dække behovet Indsatsens indhold Anbringelsen kan finde sted i: En plejefamilie, jf. 66, stk. 1, nr. 1 En kommunal plejefamilie, jf. 66, stk. 1, nr. 2 En netværksplejefamilie, jf. 66, stk. 1, nr. 3 På eget værelse, kollegie eller kollegielignende opholdssted, jf. 66, stk. 1, nr. 4 På et opholdssted for børn og unge, jf. 66, stk. 1, nr. 5 På en døgninstitution, herunder en delvis lukket døgninstitution og en delvis lukket afdeling på døgninstitution, jf. 66, stk. 1, nr. 6. På en efterskole, fri fagskole og fri grundskole med kostafdeling jf. 66, stk. 1, nr. 7 Først og fremmest afdækkes, hvorvidt barnet kan anbringes i netværkspleje eller plejefamilie. Er dette ikke muligt træffes valg af anbringelsessted ud fra en vurdering af, hvilket sted, der er bedst for barnet eller den unge. Reglerne i forhold til valg af anbringelsessted fremgår af 68 b.

75 Som grundlag for anbringelsen skal der udarbejdes en handleplan, jf Med udgangspunkt i denne, tilrettelægges/aftales: - Anbringelsens formål. - Anbringelsens forventede varighed. - Barnets/den unges skolegang. Anbringelsesstedets kontakt til forældre og andre i - barnets/den unges netværk. Barnets/den unges samvær med forældre og andre af - barnets/den unges netværkspersoner. Støttepersonens kontakt med barnet/den unge. Bemærk, at - der skal indhentes børneattest, jf. 2, stk. 1, nr. 2 i bek. nr. 572 af 4/6-14. Indsatsens omfang Særlige bemærkninger Efter 54 skal kommunen tilbyde forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Bemærk at kommunen herudover også skal træffe afgørelse om støtte til forældrene efter 52, stk. 3 eller efter anden lovgivning i forbindelse med anbringelsen. Efter 68 b, stk. 4 skal kommunen forud for anbringelsen hjælpe barnet eller den unge med at finde en person i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringelsen. Kommunen kan efter behov dække støttepersonens udgifter til telefon, transport og lignende.

76 Bilag: SEP18 71, stk. 2 Støttet samvær Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

77 Servicestandard for støttet samvær Lovgrundlag Servicelovens 71, stk. 2 Mål med Indsats Målgruppe Målet er: At yde råd, hjælp og vejledning under samværet med barnet eller den unge Familier med børn i alderen 0-12 år, der er anbragt uden for eget hjem, hvor der er vurderet, at samværet mellem børn og forældre skal støttes ved, at der er en professionel støtte til stede. Støtten er primært rettet mod forældrene men også barnet eller den unge indgår i støtten som kan være relevant i de tilfælde, hvor forældrene til et anbragt barn eller ung har brug for råd, hjælp og vejledning under samværet med barnet eller den unge, og hvor der ikke er decideret risiko for barnets eller den unges sikkerhed ved samværet. Indsatsens indhold Forældrene skal samtykke til støtten. Støtten, der er en hjælp og ikke en kontrol eller overvågning, kan eks. gives ved: Samtaler mellem samværene Samtale umiddelbart før og/ eller efter samværene Støtte i form at råd, hjælp og vejledning under samværene Indsatsens omfang Der tilbydes støttet samvær op til 2 timer pr. uge. pr. familie, her indgår samtale før og efter (dette gælder ift. nye sager). Støttet samvær kan maksimalt bevilges for 12 måneder og der sker revurdering af samværet ved hver opfølgning. Der skal afvikles samvær min. hver 30. dag. Der vil være en konkret vurdering om der kan ydes evt. erstatningssamvær ved sygdom hos barnet, den unge eller familien. Der ydes som udgangspunkt ikke erstatningssamvær ved sygdom hos familien. Der ydes ikke erstatningssamvær ved sygdom hos barnet, såfremt der er tale om enkelte aflysninger og der er hyppigt samvær (mere end her 30 dag) Særlige bemærkninger Det skal altid afdækkes om plejefamilien, en bisidder, en ven, et familiemedlem eller lignende kan udføre støtten. Støttet samvær til førskolebørn ydes formiddag og middag. Støttet samvær til skolebørn ydes over middag og eftermiddag. Såfremt det vurderes, at der er behov for forbedring af kvaliteten af samværene, kan der træffes afgørelse om fx familiebehandling efter servicelovens 52 sideløbende med anbringelsen og det støttede samvær. Der vil være begrænset samtale før/efter samvær, såfremt der samtidig er iværksat eks. familiebehandling. Hvis der er behov for overvågning af samværet, fx fordi der er bekymring for barnets eller den unges sikkerhed under samværet, skal der træffes afgørelse om at iværksætte overvåget samvær efter servicelovens 71, stk. 3. Forhold vedr. aflysninger af samvær skal fremgå af afgørelsen. Der sker særlig tæt opfølgning ved spædbørn op til 6 måneder.

78

79 Bilag: SEP18 71, stk. 3 Overvåget samvær Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

80 Servicestandard for overvåget samvær Lovgrundlag Servicelovens 71, stk. 3 Mål med Indsats Målgruppe Indsatsens indhold Indsatsens omfang Målet er: at sikre børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem ikke lider fysisk eller psykisk overlast i forbindelse med samværene. Familie med børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem, hvor Børn- og unge udvalget har truffet beslutning om, at samværet mellem barn og forældre skal være overvåget af en tredje person for at sikre at barnet eller den unge ikke lider overlast under samværet. Overvåger er tilstede under hele samværet. Op til 2 timer pr. måned. Samværene skal afvikles minimum hver 30. dag. Særlige bemærkninger

81 Bilag: SEP18 Efterskole Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

82 Servicestandard for økonomisk støtte til efterskoleophold Lovgrundlag Servicelovens 52 a Mål med Indsats Formålet er at give delvis eller fuld økonomisk støtte til forældrenes egen andel af udgiften til f.eks. ophold på efterskole på baggrund af en vurdering af barnets / den unges særlige behov for støtte forældremyndighedsindehavers evne til at afholde udgiften med udgangspunkt i en økonomisk trangsvurdering og en vurdering af udgiftens størrelse. Støtten gives alene for at undgå en mere indgribende foranstaltning. Målgruppe Unge der vurderes at have et særligt behov for støtte af social karakter, som reelt vurderes at kunne afhjælpes gennem et efterskoleophold. Unge fra familier med sociale problemstillinger og hvor det vurderes, at problemerne kan afhjælpes med en mindre indsats i en afgrænset periode. Unge med funktionsnedsættelser. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være: Unge med familieproblemer Unge, der har særlige behov Unge, som alene har faglige problemer / skolemæssige problemer eller problemer, som kan løses i skoleregi, er som udgangspunkt ikke i målgruppen for støtte til efterskoleophold jf. 52a. Den konkrete og individuelle vurdering af den unges særlige behov for støtte, skal medføre, at et efterskoleophold må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov for støtte. Hvis støtten bevirker, at en anbringelse udenfor hjemmet kan undgås, eller en hjemgivelse kan fremskyndes ( 52a nr.2) gives støtten uafhængig af forældrenes økonomi. Indsatsens indhold Indsatsens omfang Særlige bemærkninger Efterskoleopholdet skal tilrettelægges efter den unges særlige behov og skal grundlæggende indeholde et relevant undervisningstilbud og fritids- /aktivitetsmuligheder. Tilrettelæggelsen skal tilgodese en planlægning af det videre forløb efter endt efterskole ophold Bevillingen til efterskole gives for ét skoleår ad gangen i 8 og eller 9 klasse Forældrene skal som udgangspunkt selv afholde udgifter til hjemtransport, beklædning og lommepenge og andre øvrige udgifter under efterskoleopholdet. Der skal altid indhentes relevante udtalelser, fra blandt andet skole og PPL samt foretages en socialfaglig vurdering, hvor den unges holdning inddrages.

83 Det skal ligeledes undersøges hvor vidt der kan gives et relevant skoletillbud lokalt. Det er en forudsætning at den unges vanskeligheder er søgt løst igennem en indsats i den unges nuværende miljø.

84 Bilag: 5.1. Udkast til Rammeaftale Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

85 Rammeaftale Politisk aftale om udvikling, koordinering og styring på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

86 Indhold Resumé Udviklingsområder Den nære psykiatri Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme... 8 Effekt, kvalitet og progression som det bærende princip Nyt i styringsaftale Principper for takstsamarbejdet Øvrige fælles udviklingstiltag Tværregional koordination Bilag til Rammeaftale Kontakt

87 Forord Med rammeaftalen sætter vi i de midtjyske kommuner og region retningen for de kommende års samarbejde om udvikling af faglige indsatser og koordinering af kapacitet og styring på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Retningen er politisk sat med indspil fra kommunerne og regionen, og med udgangspunkt i en fælles vision om, at borgeren er i centrum, og at det er borgerens hverdag og livskvalitet, det handler om. Aftalen er for første gang toårig. Det giver os bedre mulighed for at folde fælles udviklingsområder og initiativer ud i større omfang end tidligere. I Rammeaftale sætter vi fokus på faglig udvikling inden for en række områder, hvor vi ser behov for at stå tættere sammen for at udvikle og udbrede metoder og viden om, hvad der virker. Et væsentligt element i samarbejdet om at løfte rammeaftalens visioner er at skabe videndeling om faglige metoder og tilgange på tværs af kommuner og region og med organisationer og civilsamfund som en vigtig medspiller. Det kan vi kun gøre, når vi samarbejder om at styrke den faglighed, der skal understøtte borgerens potentiale for at kunne mestre sit eget liv. Med rammeaftalen vil vi i de kommende år sætte fokus på at udvikle den nære psykiatri i en ny alliance med sundhedsområdet, praktiserende læger og patient- og pårørendeforeninger. Vi vil også igangsætte fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme, så de får de bedste vilkår til at leve et godt liv og til at være en aktiv del af samfundet. Derudover vil vi bidrage til at borgerne opnår størst mulig livskvalitet og mestring ved at sætte effekt, kvalitet og progression som det overordnede bærende princip i arbejdet med borgeren. Vi ser frem til samarbejdet om at udfolde rammeaftalens visioner og initiativer til konkret handling og vil takke alle jer, der er med til at give rammeaftalen liv og værdi lokalt. Med venlig hilsen Torben Hansen Formand for KKR Midtjylland Steen Vindum Næstformand for KKR Midtjylland 3

88 Resumé Udvikling og koordinering Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede social- og specialundervisningsområde i samarbejde med regionen. Denne koordination foregår via rammeaftalen, som indeholder aftaler om fælles udviklingstiltag, kapacitet og styring på det sociale område. De midtjyske kommuner oplever generelt sammenhæng mellem deres behov og det samlede udbud af tilbud på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Flere kommuner oplever dog, at der er behov for faglig udvikling af tilbuddene til borgere med psykiske problemstillinger samt til børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse. I Rammeaftale sætter de midtjyske kommuner og region særligt fokus på 3 fælles udviklingsområder: Den nære psykiatri et fælles udviklingsområde mellem den midtjyske Sundhedsaftale og Rammeaftale Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme Effekt, kvalitet og progression i tilbud og takster Videndeling om faglige metoder og tilgange er et væsentligt element i samarbejdet om de 3 udviklingsområder. De fælles udviklingsområder er beskrevet på de efterfølgende sider, og sætter retningen for de kommende års samarbejde på det sociale område i Midtjylland. 4

89 Styring og økonomi Rammeaftalen omfatter de kommunale og regionale tilbud i den midtjyske region, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. I Midtjylland er ca dag- og døgnpladser omfattet af Rammeaftalen. Rammeaftalen sætter rammerne for styring af økonomiog kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Dette sker gennem styringsaftalen, hvis primære formål er at beskrive principperne for finansiering, takstberegning og aftaler om køb og salg af pladser for kommunale og regionale tilbud i den midtjyske region. Der udarbejdes årligt ledelsesinformation på baggrund af indberetninger fra kommuner og region med henblik på løbende at følge udviklingen på området. Udviklingen følges bl.a. via takstudvikling, belægning og kapacitet på de omfattede tilbud. Styringsaftalen er et bilag til Rammeaftale Rammeaftalens fælles mål og vision for borgerne Samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland kendetegnes ved, at det gør en forskel for borgerne. Vi arbejder sammen på tværs af de midtjyske kommuner og region for: At borgeren har mest muligt ansvar og indflydelse på eget liv med fokus på livskvalitet At indsatser hænger sammen og skabes sammen med borgeren, hele vejen rundt At borgerens ressourcer kommer i spil og skaber værdi i en tidlig og fokuseret indsats At alle er en del af et fællesskab Samarbejdet skal sikre høj kvalitet i tilbuddene til alle målgrupper. Både for borgere med potentiale for rehabilitering og øget mestring og for borgere med varigt støttebehov. 5

90 Udviklingsområde 1 Den nære psykiatri Den nære psykiatri indgår som et fælles udviklingsområde i Rammeaftalen og Sundhedsaftalen for de kommende år. Vi skal prioritere den nære psykiatri. Det skal vi fordi stadig flere borgere både børn, unge og voksne - rammes af psykiske lidelser. Indsatser, der retter sig mod den enkeltes hverdagsliv, spiller en afgørende rolle, både når man skal komme sig og leve et godt liv med en psykisk lidelse, og når psykiske lidelser skal forebygges. En fælles retning for udviklingen af den nære psykiatri på tværs af kommuner, region, almen praksis og civilsamfund er derfor helt afgørende. Derfor er der dannet en fælles alliance om den nære psykiatri mellem de 19 kommuner, Region Midtjylland, PLO Midtjylland og bruger- og pårørende organisationer, om at forbedre og udvikle den nære psykiatri i Midtjylland. Borgere med psykiske lidelser har en større dødelighed end befolkningen generelt og har sværere ved at bevare tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked end mennesker med somatiske lidelser. Mange borgere med psykiske lidelser har således komplekse problemer og brug for flere tilbud ofte på tværs af de kommunale forvaltningsområder, den regionale behandlingspsykiatri, almen praksis og civilsamfundet. 6

91 Vision Forslag til vision er under udarbejdelse i samarbejdet om den nære psykiatri Initiativer Vi udvikler konkrete initiativer, som understøtter en forstærket psykiatri på tværs af sektorer Vi iværksætter fælles løsninger, der giver bedre forløb og sammenhæng for borgerne Den nære psykiatri er et fælles udviklingsområde i Rammeaftale og den kommende Sundhedsaftale. 7

92 Udviklingsområde 2 Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme En procent af danske børn og unge har en diagnose inden for autismespektret. Disse børn og unge har ofte vanskeligt ved at trives i almene skole- og ungdomsmiljøer. De midtjyske kommuner peger på, at der er et stort potentiale i at samarbejde på tværs om at finde nye metoder og veje til at forebygge skolevægring blandt børn og unge med autisme. Der er flere problematiske aspekter af skolevægring. Forskningen peger på en række følgevirkninger som social tilbagetrækning, faglige udfordringer, arbejdsløshed og øget risiko for psykiske problemstillinger. Der er således et stort menneskeligt og økonomisk potentiale i at udvikle foregribende og afhjælpende løsninger. Det er afgørende at forældrene aktiveres i dette arbejde, så der findes gode løsninger, der passer til familien. Skolevægring er særligt problematisk i forhold til børn og unge med autisme. Forskning viser, at når et barn eller en ung med autisme oplever at være isoleret og ekskluderet, er der risiko for at det medfører varig nedsat livskvalitet og manglende deltagelse i samfundet. Det første skridt er at skabe viden om tegn på skolevægring, så der kan reageres tidligt og hurtigt. Både hos forældrene, på skolen, hos de praktiserende læger og i kommunerne. Der er behov for nye indsatser, så forældre og medarbejdere rustes til at tage hånd om problematikken. Bl.a. med fokus på udvikling af lokalt forankrede tilbud i tilknytning til skoler og uddannelser i nærmiljøet. For unge med autisme er der særlig behov for at sætte fokus på de overgange de møder fra skole til ungdomsuddannelse og videre til beskæftigelse. Det er en sårbar periode for unge med autisme, fordi der stilles nye krav i form af eksempelvis job, videreuddannelse eller til at flytte hjemmefra. Samtidigt oplever de fleste at støtteniveauet ændrer sig, når de bliver 18 år. Derfor er det vigtigt at rette fokus mod, hvilke tiltag der kan gøres for at overgangen bliver så god som mulig. 8

93 Vision Vi vil sikre en sammenhængende indsats mellem almen og specialområdet, så børn og unge med autisme får de bedste vilkår til at leve et godt liv og til at være en aktiv del af samfundet. Initiativer Vi skaber viden om tidlige tegn på skolevægring, så vi kan handle foregribende og hurtigt give barnet eller den unge den nødvendige støtte Vi udvikler metoder og modeller for lokalt forankrede indsatser i tilknytning til skoler og uddannelsesinstitutioner i de unges nærmiljø Vi finder gode løsninger sammen med forældrene Vi skaber gode overgange fra skole til ungdomsuddannelse og videre til beskæftigelse for unge med autisme 9

94 Udviklingsområde 3 Effekt, kvalitet og progression som det bærende princip For at vi kan udvikle tilbuddene på det specialiserede socialområde er det væsentligt at vi har et fælles fokus på effekt, progression og kvalitet. Det er gennem øget kvalitet i opgaveløsningen og brugeroplevet kvalitet, at vi kan skabe effekt og progression hos borgeren. Vi skal derfor dele viden om og gøre brug af de faglige indsatser, vi ved virker. Et centralt redskab for det rehabiliterende arbejde er mål og opfølgning. Således er kommunerne i dag enige om at sætte mål for indsatsen i samarbejde med den enkelte borger. Mål og opfølgning er samtidig et bærende element i kommunikationen mellem myndighed og udfører om indsats og om borgerens udvikling. Kernen i den rehabiliterende indsats er, at styrke borgens egenmestring. Der er derfor et potentiale i at styrke den økonomiske opfølgning på borgernes udvikling, så de formodede effekter af den rehabiliterende indsats i højere grad afspejles i omfanget af indsatser. Hensigten er at tydeliggøre sammenhængen mellem borgerens trivsel og udgifterne til borgens tilbud. I den sammenhæng er det relevant at gøre op med den traditionelle økonomiske styring og udvikle nye tilgange til styring på socialområdet. Med det afsæt udvikles en fælles ramme for faglige begreber, der skal styrke dialogen mellem borger, myndighed og udfører om målsætning for progression og effekten af indsatsen. Det skal være med til at skabe gennemsigtighed i sammenhængen mellem målsætning for borgeren og den indsats der iværksættes. 10

95 Vision Vi vil bidrage til at borgerne opnår størst mulig livskvalitet og mestring ved at sætte effekt, kvalitet og progression som det overordnede bærende princip i arbejdet med borgeren. Vi vil sætte fokus på effekten af sociale indsatser og progression i borgerens udvikling ved at skabe gennemsigtighed i sammenhængen mellem borgerens målsætning og den indsats, borgeren modtager. Initiativer Vi deler viden om faglige metoder, der skaber effekt og progression. På den måde kan vi øge den enkelte borgers livskvalitet og mulighed for selv at mestre så stor en del af sit liv, som muligt. Vi bruger en fælles ramme for faglige begreber i dialogen med borgeren og hinanden om målsætninger, indsatser og opfølgning. Vi sikrer gennemsigthed i samhandlen, så borgerens progression afspejler sig i udgifterne for den ydelse, borgeren modtager. Vi udvikler nye økonomiske og effektbaserede styringsmodeller på socialområdet 11

96 Styringsaftale Rammeaftalen omfatter kommunale og regionale tilbud i den midtjyske region, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. I Midtjylland er ca pladser inden for det specialiserede social- og specialundervisningsområde omfattet af Rammeaftalen. Rammeaftalen sætter rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Dette sker gennem Styringsaftalen, hvis primære formål er at beskrive principperne for finansiering, takstberegning og betalingsmodeller i den midtjyske region. Styringsaftalen fastlægger med andre ord spillereglerne for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftale er et bilag 1 til Rammeaftalen og kan tilgås via dette (link) 12

97 Styring og økonomi Nyt i styringsaftale Takstaftale for perioden De 19 Kommuner og Region Midtjylland indgår følgende aftale om udvikling i taksterne i perioden : - Taksterne kan ikke stige i perioden - Taksterne reduceres med minimum 2 pct. i hele perioden - Der er mulighed for at fratrække den del over 3 pct., der blev aftalt i sidste periode - Det aftales, at aftalen tages op til fornyet drøftelse i 2019 Forhold omkring udmøntning af takstaftalen til administrativt brug vil blive uddybet i styringsaftalen (bilag 1). Forsorgstilbud og kvindekrisecentre Forsorgshjem og kvindekrisecentre er boformer, der skal kunne modtage brugerne akut, og i taksten er derfor indregnet en finansiering af visse ledige perioder (tomgang). Udskrivningen kan ske med dags varsel og en borger kan have en udskrivningsdato på et tilbud samme dag som indskrivningen finder sted på et andet tilbud. Kommunerne er forpligtede til at betale for begge tilbud jf. Ankestyrelsen. Ledelsesinformation Ledelsesinformationen udarbejdes årligt på baggrund af indberetninger fra kommunerne og Region Midtjylland og er sammensat af takstudvikling på regnskabstal, takstudvikling baseret på budgettal, opgørelse af over- / underskud, belægningsoversigt samt pladsoversigt. Formålet med ledelsesinformationen er at kunne udpege relevante opmærksomhedspunkter over for driftsherrerne og tydeliggøre udviklingen på området. 13

98 Styring og økonomi Principper for takstsamarbejdet Styringsaftalen bygger på følgende overordnede principper for takstsamarbejdet 14 Incitament til sikker drift Driftsherren skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk effektiv drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Den løbende tilpasning er afgørende for at undgå tomme pladser og for at minimere risikoen for underskud. Tilpasningen sker ved, at driftsherren kan foretage midlertidige kapacitetsændringer i tilbuddene. Køberkommunen skal have incitament til at indgå rettidig dialog med driftsherren om forventninger og ændringer i efterspørgslen. Takster og udgiftsstyring Taksterne skal være retvisende og sammenlignelige ydelser skal kunne sammenlignes på priserne udregnet efter samme principper. Det overordnede fokus på takster er dels et behov for at kunne styre de kommunale og regionale udgifter, og dels et behov for udvikling af omkostningseffektive tilbud, hvor faglighed og kvalitet fortsat opretholdes. Samme regler for alle udbydere af tilbud For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for rammeaftalens område. Der er enighed om, at taksterne betragtes som endelige, og at efterregulering skal begrænses i størst muligt omfang. Regulering af over-/underskud Takstbekendtgørelsen bestemmer, at driftsherre skal indregne tidligere års over- og underskud i taksterne. Overstiger et over- eller underskud +/- 5 % skal den del der er over 5% indregnes i taksten senest 2 år efter det år, over- eller underskuddet vedrører. Taksterne skal generelt afspejle de langsigtede omkostninger. Derfor må mulighederne for at udligne over- og underskud på tværs af tilbud ikke bruges til at holde fast i, at nogle takster permanent ligger lidt over omkostningsniveauet for ydelsen, mens andre ligger lidt under. Derfor skal driftsherren overveje, om budgetterne på de enkelte ydelser/ydelsesniveauer skal reguleres, så budgetterne (og dermed taksterne) er et reelt udtryk for de gennemsnitlige langsigtede omkostninger.

99 Rammerne for takstsamarbejdet Af Styringsaftale fremgår blandt andet: Hvilke tilbud, der er omfattet af rammeaftalen Eventuelle aftaler om udviklingen i takster for tilbud omfattet af rammeaftalen Aftaler om prisstruktur og takstberegning Aftaler om oprettelse og lukning af pladser Aftaler om afregning og betaling Ingen af de midtjyske kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at overtage regionale tilbud i forbindelse med fastlæggelsen af rammeaftalen. Styringsaftalen er bilag 1 til rammeaftalen og kan tilgås via dette (link) 15

100 Status på det fælleskommunale samarbejde Øvrige fælles udviklingstiltag Aktuelle problemstillinger og behov for fælles handling på det sociale område drøftes løbende i den administrative styregruppe på det specialiserede social- og specialundervisningsområde (kaldet DASSOS), hvor socialdirektørerne i de 19 midtjyske kommuner og regionen mødes hvert kvartal. Samarbejdet i DASSOS kan følges på Sekretariat for Rammeaftalers hjemmeside (link). Nedenfor ses en kort status på arbejdet med tidligere rammeaftalers udviklingsområder og øvrige fælles udviklingstiltag: Videndeling om mål og metoder på voksenhandicapområdet KKR Midtjylland har i perioden sat særlig fokus på fælles indsatsområder og videndeling om faglige metoder på voksenhandicapområdet. Arbejdet blev igangsat med et fælleskommunalt rammepapir, hvor KKR opfordrede kommunerne til sætte mål for indsatsen. Gennem projekter som afprøvning af Collective Impact metoden og temadage, er der udviklet og delt metoder til øget medborgerskab og integration af voksne borgere med handicap på arbejdsmarkedet, i fritidslivet og i lokalsamfundet. Læs mere her (link). Revision af ledsageraftalen Ledsageraftalen har til formål at sikre, at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer får den nødvendige personlige hjælp samt hjælp til kommunikation og ledsagelse i forbindelse med behandling på hospitalet. Aftalen blev revideret i 2018 og kan læses her (link). Kortlægning af kommunikationsområdet i Midtjylland Kommunikationsområdet var et fælles udviklingsområde i Rammeaftale Der blev gennemført en kortlægning af de midtjyske kommunikationscentre, der synliggjorde centrenes konkrete viden og indsatser, så kommunerne har samlet adgang til information om kommunikationscentre i Midtjylland. Kortlægningen kan læses her (link). 16

101 Anbefalinger til et styrket krisecentertilbud Kapaciteten på de midtjyske krisecentre var under pres i Derfor besluttede kommunerne at sætte fokus på området ved at udarbejdede en række anbefalinger til et styrket krisecentertilbud i Midtjylland. Der udarbejdes en forløbsbeskrivelse med fokus på den helhedsorienterede tilgang. Sideløbende udarbejdes et overblik over de enkelte krisecentres særlige kompetencer. Følg arbejdet her (link). Hjerneskadesamråd I Midtjylland har regionen og kommunerne en fast samarbejdsstruktur på hjerneskadeområdet i form af hjerneskadesamråd for hhv. børn og unge og for voksne med erhvervet hjerneskade. Hjerneskadesamrådene har i 2017 udarbejdet Rapport om Rehabilitering på Specialiseret Niveau. Formålet er at opnå en fælles forståelse af begrebet på tværs af sektorerne, herunder definition og krav til funktionsevnevurdering, kompetencer og kvalitet. Rapporten følges op af en række konkrete initiativer. Hjerneskadesamrådenes aktiviteter kan løbende følges for børn og unge samrådet (link) og for voksen samrådet (link). 17

102 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tværregional koordination Der findes 10 lands- og landsdelsdækkende tilbud samt 8 tilbud med sikrede afdelinger på landsplan. Kapaciteten og belægningen på disse tilbud koordineres tværregionalt, da der er tale om specialiserede tilbud, der er omfattet af hel eller delvis objektiv finansiering. De eneste af disse tilbud, der er beliggende i Midtjylland, er de sikrede institutioner Koglen og Grenen, som drives af Region Midtjylland. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet og belægning er nærmere beskrevet i rammeaftalens bilag 2 (link). Nedenfor findes en kort opsummering af hovedtendenserne. Lands-og landsdelsdækkende tilbud Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud var i 2017 på 100 procent mod en belægning i 2016 på 104 procent. Center for Døvblindhed og Høretab i Region Nordjylland har reduceret kapaciteten væsentligt i 2017 og Der igangsættes et opfølgende arbejde på tværs af regionerne. Den sikrede boform Kofoedsminde i Region Sjælland har i 2016 øget antallet af pladser fra 34 til 44 og i 2017 fra 44 til 47. Samtidig havde tilbuddet i 2017 en belægning på 130 procent. Kapacitetsudviklingen følges tæt. Sikrede afdelinger På baggrund af en landsdækkende benchmarkanalyse af kapaciteten i de sikrede afdelinger besluttede de regionale driftsherrer at reducere kapaciteten på landsplan med 20 pladser, så antallet af pladser i 2017 blev reduceret fra 126 til 106 pladser. I 2018 er antallet af pladser øget til 109. Den samlede belægning på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2017 på 90 procent. 18

103 Den tværregionale koordination I forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalen har kommunerne ansvaret for at sikre indbyrdes koordination mellem regionerne i forhold til de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger samt den sikrede boform Kofoedsminde. Der er nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hver af de fem KKR. Koordinationsforum er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Opgørelse af kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er et fælles bilag til rammeaftalerne i de 5 regioner. De administrative styregrupper har ansvar for at følge udviklingen på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som er beliggende i egen region. Såfremt der sker eller er udsigt til væsentlige ændringer i kapacitet og/eller behov, skal styregruppen bringe det op i Koordinationsforum, så kommunerne i fællesskab kan løfte deres ansvar på området. 19

104 Bilag til Rammeaftale Rammeaftalens bilag 1. Styringsaftale Lands- og landsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 3. Udviklingsplan, Landsbyen Sølund 4. Udviklingsplan, Specialområde Autisme, Region Midtjylland 5. Udviklingsplan, Specialområde Socialpsykiatri, Region Midtjylland 6. Organisering af det fælleskommunale samarbejde i Midtjylland 7. Tilbudsviften pr. januar Oversigt over pladser omfattet af rammeaftalen Rammeaftalen med bilag kan findes på hjemmesiden: 20

105 Kontakt Sekretariat for rammeaftaler Prinsens Alle Viborg Hjemmeside: Mail: takst@viborg.dk Tlf:

106 Rammeaftale på det specialiserede socialog specialundervisningsområde for de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland

107 Bilag: 6.1. Status på rullende skolestart på Hammershøj Skole august 2018 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

108 Status ift. rullende indskoling i Hammershøj august 2018 Om strukturen: På skolen modtager vi nye elever på følgende terminsdatoer: 1/1 (børn født i jan. marts), 1/4 (børn født i april juni), 1/8 børn født i (juli september) samt 1/11 (børn født i oktober december). Børnene starter på det faglige hold Asgård (0.kl.). Her er de ca. et år indtil de har nået de opstillede faglige mål for holdet. Når dette er sket ruller børnene i Midgård (1.kl.). Her er de ligeledes ca. et år, hvorefter de kommer i Udgård. Eleverne er i Udgård indtil den sommer, hvor de har alderen til at komme i 3.kl. Asgård, Midgård og Udgård er i princippet faglige hold, og vi prøver at være tydelige på, hvad der arbejdes hen mod på holdet. Det er vores oplevelse, at dette motiverer eleverne samt hjælper forældrene til at have overblik over, hvilke mål deres børn arbejder hen mod at opnå. Vores faglige hold kan dog ikke betragtes som ren niveaudeling, da vi også navigerer efter børnenes sociale tilhørsforhold, når vi vælger det rigtige tidspunkt at lade børnene rulle på. Børnene undervises i formiddagstimerne på deres faglige hold efter metodikken Ugeskemarevolutionen.. I eftermiddagstimerne går børnene i en aldersblandet klasse. Børnene går i den samme aldersblandede klasse gennem hele deres indskolingsforløb. Skolens struktur betyder, at vi i indskolingen har relativt mange børn op til sommerferien, da skolen på dette tidspunkt har de børn, der er født i perioden jan-juni og som traditionelt først starter i skole efter sommerferien. Strukturen betyder ligeledes at skolens indskoling baseres på en relativ underfinansiering, da halvdelen af en årgang starter relativt tidligt i skole, hvorimod det kun er ca. ¼ af børnene, der går relativt mindre i skole. Logistikken: Det er en logistisk opgave, at driver indskolingen, som vi gør i Hammershøj. Særligt fordi vi har forpligtet os til at have fingeren på pulsen ift. børnenes faglige status, så vi kan vælge det rigtige tidspunkt at lade børnene rulle på. Desuden holdes der løbende en del møder med børnenes forældre med henblik på at inddrage forældrene i at vælge det rigtige tidspunkt at lade deres børn rulle på. I Asgård tilbydes alle forældre en 3.mdrs. samtale samt en 9.mdrs. samtale. I Midgård og Udgård tilbydes alle forældre en 6.mdrs. samtale. I forbindelse med 9.mdrs. samtalen i Asgård samt 6.mdrs. samtalerne i Midgård og Udgård drøfter skolens personale med forældrene, hvornår det vil være rigtigt at lade børnene skifte fagligt hold. Hvis der ikke laves en klar aftale om

109 rulletidspunkt på disse møder kan forældrene forvente at få en skriftlig meddelelse om rulletidspunkt med mindst 3 måneders varsel. Status: Nedenstående status er skrevet med afsæt i løbende skriftlige forældreevalueringer, resultaterne af de nationale tests, den årlige trivselsundersøgelse samt de to årlige dialogmøder med forældregruppen i indskolingen. Den seneste skriftlige forældreevaluering er dog fra foråret Positivt: To uafhængige socioøkonomiske undersøgelser har uafhængigt af hinanden vist, at Hammershøj Skole er blandt de to skoler i Viborg Kommune, der har den mest udfordrende socioøkonomiske profil. Dette var meget tydeligt i skolens indskoling for seks år siden, da skolen var struktureret på traditionel vis. Dels havde skolen segregeret et større antal elever end i dag. Dels oplevede vi i indskolingen relativt mange konflikter, og vi havde svært ved at holde de mest udfordrede elever i klasserummet. Skolens nuværende struktur har uomtvisteligt medført et langt sundere undervisningsmiljø, hvor børnene (også de særligt udfordrede), I stor udstrækning trives, arbejder samt udviser en rolig og positiv adfærd. Skolestarten for de helt nye skoleelever fungerer utrolig godt. De nye børn har ikke været på skolen mange dage, før de har lært at navigere i skolens rutiner. Dette handler efter vores overbevisning om, at vi har designet en skolestart, hvor børnene kun i mindre grad modtager traditionel klasseundervisning, hvor alle forventes at kunne rette opmærksomheden mod den samme instruktion. Ligeledes er det efter vores vurdering særdeles betydningsfuldt, at de nye skolestartere spejler sig i klassens gamle elever, der ved hvordan man går i skole i Hammershøj. (Børnene gør bare som de andre!) Det er vores oplevelse, og har overrasket os, at skolens struktur tilsyneladende styrker mange af de små elevers robusthed. Vi oplever, at eleverne er mindre tilbøjelige til at klamre sig til deres eget klasserum og egne lærere end vi tidligere har oplevet. Vi tror det handler om, at eleverne i Hammershøj i høj grad og under trygge forhold får afprøvet sig selv i forskellige positioner ift. skolens øvrige elever. Skolens struktur med ugeskemaer gør det relativt let at differentiere fagligt stof. Ligeledes giver strukturen skolens motiverede elever mulighed for bare at ræse derudaf i eget tempo. Det er vores oplevelse at folk i og omkring Hammershøj i altovervejende grad er glade forog stolte over skolens indskoling.

110 Opmærksomhedsområder ift. indskolingens fortsatte udvikling I den periode op til sommerferien, hvor vi har mange børn på de faglige hold, skal vi være bedre til at udnytte indskolings fællesrum til fagligt arbejde; og vi skal i denne periode være bedre til at strukturere hverdagen på de faglige hold. Strategi: 1) Vi har indledt et samarbejde med kommunes arkitekt, der ultimo august 2018, vil præsentere skolen for et udkast til indretning af indskolingens fællesrum. 2) Indskolingsteamet og undertegnede vil gennem efteråret 2018 arbejde med en justering af strukturen i den periode, hvor der er flest børn (april-juni) således at strukturen er klar til foråret Der kan f.eks. blive tale om, at vi indbygger i børnenes ugeskemaer, at en del af børnene arbejder med andre voksne i skolens faglokaler. Enkelte forældre oplever fortsat, at deres børn oplever et vist pres for at blive klar til rul til næste faglige hold. Skolen anerkender, at enkelte børn oplever et mindre pres ifb. rul. Enten ift. at nå nogle faglige mål eller ift., at der sker justeringer i de relationer børnene færdes i. Skolen betragter i alt overvejende grad dette pres som et sundt pres. Dels oplever vi, at børnene respondere positivt på presset, dels er det generelle miljø i indskolingen så overskueligt og velfungerende, at hele indskolingen med alle børn (ca. 90) og voksne (6) for det enkelt barn er en kendt og tryg kontekst. Strategi: På skolen er vi jf. ovenstående allerede blevet skarpere på, hvornår og hvordan vi rettidigt inddrager forældrene i børnenes forestående rul. Ligeledes vil vi fokusere på at italesætte og aktivere hele indskolingen som et stort fællesskab samt italesætte udviklingspotentialet ved det pres enkelte børn oplever. Skolen ønsker at tilbyde en lille håndfuld af indskolingens drenge en hverdag med mulighed for endnu mere praktisk arbejde end det vi gør i dag. Strategi: De første tre måneder på et fagligt hold skal fremover anvendes til screene eleverne ift. om hverdagen for udvalgte elever i endnu højere grad skal struktureres med et praktisk aftryk. Skolen har i skoleåret afsat en udvidet rammer til legende læring til dette formål. Jens Lange Jepsen - Skoleleder

111 Bilag: 8.1. Beskrivelse af Chromebook i Viborg Kommune kontekst Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

112 Chromebooks til Mellemtrin og Udskoling Haderslev kommune Haderslev Kommune besluttede i 2017 at indkøbe og implementere Chromebooks i kommunens 4.-9.klasser. Beslutningen tog afsæt i en konstatering af, at der var en uensartet brug af digitale undervisningsformer i skolerne, samt en folketingsbeslutning om, at kommunerne med udgangen af 2017 skal have implementeret en fælles digital læringsplatform. Chromebooks arbejder ind i programpakken Google for Education, som Haderslev Kommune i 2014 traf en IT-strategisk beslutning om, at man benytter i kommunen i klasse. Viborg Kommune I Viborg kommune blev der ved kommunesammenlægningen truffet beslutning om at anvende Windows på skolerne. Samtidig er det samme platform som anvendes i ungdomsuddannelserne og Viborg Kommunes administration. Nedstående tabel skitserer, hvordan Viborg Kommunes nuværende IT-setup ser ud og hvordan et Chromebook setup ville kunne se ud. Ungdomsuddannelser (VK, Mercantec og VGHF) Udskoling Mellemtrin Nuværende setup Enhed: BYOD Platform: Office365 Kommentarer: VGHF er skiftet fra Google Apps for Education til Office365 pga. udfordringerne i forhold til GDPR. Enhed: BYOD Platform: Office365 Beskrivelse: Office365 tilgås af elever gennem brugergrænsefladen i Skolebordet. Denne brugergrænseflade er ens for ipad og PC. Eleverne vil her arbejde i miks mellem online og de lokal installerede versioner af programmet. Enhed: PC Platform: Office365 Beskrivelse:: Office365 tilgås af elever gennem Chromebook setup Eleverne vil opleve et skift i forhold til de kendte digitale værktøjer, når de starter på ungdomsuddannelserne. Enhed: BYOD Platform: Google Apps for Education Beskrivelse:: GAfE tilgås af elever gennem Google Chrome browseren. Eleverne vil her arbejde online. Enhed: Chromebook Platform: Google Apps for Education Beskrivelse:: GAfE tilgås af elever gennem Google Chrome

113 Indskoling Support/setup AULA Lærere brugergrænsefladen i Skolebordet. Denne brugergrænseflade er ens for ipad og PC. Eleverne vil her arbejde i miks mellem online og de lokal installerede versioner af programmet. Enhed: ipad Platform: Office365 Beskrivelse:: Office365 tilgås af elever gennem brugergrænsefladen i Skolebordet. Denne brugergrænseflade er ens for ipad og PC. Eleverne vil her primært arbejde online. Office365 understøttes i it-afdelingenssetup. En PC rulles med en installation af udvalgte programmer, som fx CD-ORD og Officepakken. Office365 er en central del af implementeringen og datamigreringen forud for skiftet fra SkoleIntra til Aula. Enhed: PC (og ipad for lærere i indskolingen) Platform: Office365 Beskrivelse: Office365 tilgås gennem office.com og Skolebordet. Lærerne vil her arbejde i miks mellem online og de lokal installerede versioner af programmet. browseren. Eleverne vil her arbejde online. Enhed: ipad Platform: Google Apps for Education Beskrivelse:: GAfE tilgås af elever gennem apps. Eleverne vil her arbejde online. Der findes i øjeblikket ingen understøttelse af at arbejde med Google Apps for Education i it-afdelingen. GAfE vil kræve et administrativsystem som man kender det fra administreringen af ipads. GAfE er ikke tænkt ind i forhold til datamigreringen omkring Aula. Det betyder at de allerede udsendte vejledninger ikke længere kan benyttes og der skal findes alternativer. Enhed: PC og Chromebook (og ipad for lærere i indskolingen) Platform: Office365 & Google Apps for Education Beskrivelse: Office365 tilgås gennem office.com. Google Apps for Education tilgås gennem en Chrome-browser og der arbejdes online. I forhold til administrationen og opstart af Chromebooks, vil opstart af Chromebook være en mindre omfattende end rul af en ny pc. Man kunne dog vælge et rul af pc, hvor man ikke installerer programmer. D vil give et setup, der ligner Chromebook setup et og medføre at rul af nye PC ere bliver mindre tidskrævende.

114 Investeringsomfang I alt købte Haderslev Kommune ca Chromebook enheder til en samlet pris på 6,6 mio. kr. Med i denne pris er Chromebooks, samt et bagvedliggende administrationsmodul. En tilsvarende investering i Viborg, hvor alle i klasse og personale udstyres med Cromebooks vil være i størrelsesordenen 13,5 mio. kr. Investeringen vil være mindre, hvis Bring Your Own Device (BYOD) fastholdes i overbygningen. En udskiftning ville skulle foretages i takt med den almindelige udskiftning af pc er. Opmærksomheder i forhold til en eventuel implementeringsproces Efteruddannelse af personale I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 blev det besluttet at Viborg Kommune arbejder med Microsoft Office 365-pakken på de administrative PC ere. Ved udrulningen af lærer-pc ere i 2013 blev det endvidere vedtaget, at lærerne i Viborg Kommune benytter Microsofts Onedrive som fildrev og at man indkøbte det digitale værktøj, Skolebordet, til at understøtte arbejdet i Onedrive. Microsoft Office 365-pakken kan ikke installeres på Chromebooks. Office programmer kan godt tilgås og benyttes via Cromebook, men så er det i online versioner. Disse versioner har en begrænset funktionalitet (se mere nedenfor) og anden brugerflade, end lokalt installerede Microsoft Office 365- programmer, som lærerne arbejder med i dag. Udover Microsoft Office 365-pakken benyttes der også i det daglige andre programmer, der kræver en lokal installation på enheder, hvilket ikke er teknisk muligt på en Chromebook. Hvis man skal indfri det didaktiske potentiale, som Chromebooks rummer, vil det fordre efteruddannelse i brugen af Google for Education for de lærere, som skal arbejde med enhederne i klasserne på kommunens skoler. Estimatet er, at det er cirka 700 lærere, som vil skulle efteruddannes i brugen af Cromebooks og Google for Education. Begrænset og manglende funktionalitet Et skift fra Microsoft Office 365 til Google for Education vil udover at kræve en kulturændring i forhold til arbejdsgange også betyde begrænset funktionalitet i programmer. Microsoft Office 365 tilbyder både en mulighed for at arbejde online og lokalt med filer og dokumenter. Det kan man ikke med Google for Education, der udelukkende arbejder online.

115 Et eksempel på manglende funktionalitet, som Chromebooks vil medføre, er i matematikundervisning. Her er en stor del af eleverne på mellemtrinet og udskolingen i kommunens folkeskoler vant til at arbejde med WordMat, som er et tillægsprogram til den installerede version Microsoft Word. WordMat 1 er et CAS værktøj kan ikke køre i et Chromebook miljø. Derudover er elever og ansatte vant til at arbejde med en række programmer i deres installerede version, såsom GeoGebra 2 og softwaren til Lego Mindstorm 3. Chromebook kan ikke køre de installerede versioner af disse programmer og man skal derfor, hvis det er muligt, finde online versioner af disse programmer og blive bekendt med deres funktionalitet. En ikke ubetydelig del af vores elever i folkeskolen har udfordringer i forhold til at skrive og læse. Disse elever kan indstilles til læsecenteret på Houlkærskole, hvor de bl.a. hjælpes i gang med at bruge programmet CD-ord og app en Intowords 4. Som andre online løsninger, så har Intowords kun begrænset funktionalitet i forhold til CD-ord. Intowords er en god løsning i mange hverdagssituationer for eleverne, mens andre opgaver kræver den udvidede funktionalitet i CD-ord. Chromebooks kan køre Intowords, men vil ikke give adgang til den udvidede funktionalitet i CD-ord, som disse eleverne er vant til at kunne tilgå. Afgangsprøver At Chromebooks og Google for Education udelukkende arbejder online betyder, at man skal være opmærksom på kravene til folkeskolens afgangseksamen og de skærpede krav i forhold til adgangen til internettet ved disse prøver. Vedtages det, at elever ikke må have netadgang til prøver, vil Chromebooks ikke kunne benyttes i prøvesituationen. To-faktor login På skoleområdet bliver systemet AULA indfaset i løbet af 2019, ligesom det er tilfældet i landets øvrige kommuner. AULA kommer til at rumme personfølsomme oplysninger og vil derfor, jf. EU dataforordningen, kræve et såkaldt to-faktor login for personalet. Det er et ekstra lag sikkerhed, så man udover et brugernavn og et kodeord skal benytte endnu en login-faktor, eksempelvis Nem-id, en tilsendt sms med en ekstra kode eller lignende. I Viborg Kommune arbejder man med at implementere en samlet koncernløsning, når det gælder to-faktor logins. Den løsning, som i Viborg Kommune er i støbeskeen, dækker som udgangspunkt ikke Chromebooks. 1 CAS står for Computer Algebra System. Et CAS værktøj bruges til at undersøge og løse matematiske problemstillinger. 2 GeoGebra er et dynamisk matematikprogram, der understøtter arbejdet med geometri, algebra, regneark, graftegning og statistik. 3 Programmerbare legorobot 4 Der er årligt 120 elever igennem forløb på læsecenteret, men der er flere som søger optag på forløbene.

116 En problemstilling afledt heraf er, at personale ikke vil kunne tilgå eller tilføje personfølsomme oplysninger i AULA via Chromebook. Denne mulighed for deling af personfølsomme oplysninger er nødvendig i forskellige sammenhænge, eksempelvis i forbindelse med møder knyttet til den tværfaglige model. Derfor skal der arbejdes med et setup, hvor lærere ud over en Chromebook har adgang til en Windows PC, så de kan benytte kommunikationsplatformen AULA til fulde og dele personfølsomme oplysninger, når det tjener et legitimt formål. AULA I de kommende år ruller kommunikationsplatformen AULA ud i alle landets folkeskoler og i dagtilbuddene i 92 kommuner. En væsentlig del af overgangen til AULA er at flytte data fra de nuværende systemer over i AULA. Dette datamigreringsarbejde er i forvaltningen bygget op omkring Microsofts Onedrive og tilføjelsesprogrammet Skolebordet. Vælges der overgang til Chromebooks og Google for Education opstår en presserende opgave i at løse, hvordan eksisterende data skal flyttes over i AULA, indenfor de deadlines som AULA-leverandøren, NetCompany, allerede har aftalt med alle 98 kommuner og bygget en central implementeringstidsplan op omkring. Alternativer I Esbjerg Kommune har man indkøbt Windows PC ere, som teknisk set matcher en Chromebook og kan køre installerede programmer. De er få procent dyrere end en Chromebook-enhed, men til gengæld vil der ikke være en investering i nye enheder til det pædagogiske personale.

117 Bilag: 9.1. Høringssvar 2018/19 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 12:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

118 Høringssvar vedr. busruter Ifølge bekendtgørelsen om befordring af elever i folkeskolen skal kommunalbestyrelsen indhente udtalelse om ordningens nærmere tilrettelæggelse, herunder om ruter og opsamlingssteder, afgangstider og ventetider, fra de berørte skolebestyrelser. Svarfrist 31/ Dato Høringspart Fællesbestyrelsen ved Brattingsborgskolen SDI Høringssvar Der er elever med en times transport i bus begge veje til og fra skole, hvilket giver dem samlede timer på en skoledag på op til ni timer. Det er inden for den ramme B&Uudvalget har besluttet, men en meget lang dag for eleverne. Konkurrencen bliver yderligere skævvredet af, at friskolerne kan afhente børn ved døren dette er ikke en ny problematik, men der ses ingen tiltag på busområdet, der kan understøtte folkeskolerne. Der er stadig ros fra eleverne til buschaufførerne, de er søde og virker glade for deres arbejde. Det opleves som et stort indgreb i forældres selvbestemmelse, hvis man i praksis skal vide og fortælle til skolen en uge i forvejen, om barnet skal bruge den bus, de er berettiget til/om de skal i SFO eller ej. Det giver anledning til bekymring, at der skal bruges så mange administrative ressourcer på skolen vedr. busdriften. Det er ligeledes en opfordring til at man tilbyder flere muligheder i offentlig transport i området, da flere børn også benytter de åbne ruter til og fra skole, samt i deres hverdag med sociale aktiviteter, foreningsliv osv.

119 Høringssvar ang. tilrettelæggelse af lukkede skolebusruter skoleåret 2018/19 Indgivet af Skolebestyrelsen Egeskovskolen Vi har følgende udtalelser til høringen om tilrettelæggelse af skolebusruter for skoleåret 2018/19: Vi ønsker at der anvendes busser af nyere produktionsdato, og med sikkerhedsseler til passagererne, dvs. eleverne. Dette ud fra et både person- og driftssikkerhedsmæssige betragtninger. De busser der anvendes pt, har mange års tjeneste bag sig, og vi hører om nedbrud. Desuden har de ingen sikkerhedsseler. Vi ønsker at bussernes afgangstider tilpasses skolens pædagogiske praksis og hverdag. Som afgangstiderne er nu, er der elever der ikke når hen til bussen, da afgangstiderne ligger for tæt op ad skoledagenes sluttidspunkt. Med venlig hilsen Martin Bøgelund, Skolebestyrelsesformand Egeskovskolen

120 Høringssvar vedrørende skolebuskørsel Afgivelse af høringssvar fra Skolebestyrelsen på Frederiks Skole. Først vil vi starte med en kort gentagelse af sidste års svar, som satte fokus på, at den lukkede busrute var blevet beskåret yderligere end året før, hvilket de børn, som er afhængige af den lukkede busrute pga. skolens beliggenhed i et landområde, har kunne mærke som en forringet service. Dette harmonere dårligt med en ellers lovet støtte til netop landkommunerne. Vi har måtte konstatere, at man har fastholdt ovennævnte forringelser fra Viborg kommune igen i år og ønsker nu, at komme med nogle ideer til at gøre ordningen mere fornuftpræget og brugervenlig end vi ser den på nuværende tidspunkt og har derfor følgende forslag: Offentliggørelse af busrute Vi foreslår, at ruten for den lukkede busrute bliver offentlig og mulig at tilmelde sig på en sådan måde, at adresserne hvor bussen alligevel skal stoppe ved de busberettigede børn, skal funger som et sted hvor børn, mod egenbetaling, fordelagtigt vil kunne blive sat af. F.eks. kan et busberettiget barn, der bliver sat af på x vej ved nr. 15 kunne sørge for at man kunne tage et andet barn med der også bor på x vej, men af den ene eller anden grund ikke er berettiget til buskørsel. Sidst nævnte barn skal så selv fragte sig fra nr. 15 og hjem. Kørsel af ældre søskende mod egenbetaling Dette forslag drejer sig om, at vi har familier, hvor lillebror/søster er berettiget til kørsel, men at storebror/søster ikke længere er pga. alder. Vi håber at det kunne blive muligt, mod egen betaling, at tilkøbe de større børn en plads såfremt deres yngre søskende alligevel skal med bussen. Medtagelse af kammerater For at kunne fastholde så godt et miljø på skolen, som muligt er det vigtigt, at børnene også plejer deres fællesskab efter skoletiden. Med de nuværende regler er det ikke muligt at medtage kammerater på den lukkede busrute, men vi håber også dette vil kunne blive en mulighed ved egenbetaling. MVH Skolebestyrelsen på Frederiks Skole

121 Se nedenstående udtalelse fra skolebestyrelsen på Hald Ege Skole vedr. den lukkede skolebusrute. Skolebestyrelsen kan konstatere at den lukkede skolebuskørsel generelt fungerer godt. Skolebestyrelsen bakker op om den besluttede afvigelse fra lovgivningen, som børne- og ungdomsudvalget besluttede på mødet d Muligheden for at få en legekammerat med hjem i den lukkede skolebus, er vigtig for børnenes sociale trivsel. Skolebestyrelsen er bevidste om at ventetid/køretid m.m. følger den gældende lovgivning, men vi kunne godt ønske, at man politisk var villig til at se på dette. Vi har elever som er længe undervejs, og som skal gå et godt stykke når de bliver sat af specielt i den mørke tid kan det være problematisk. Med venlig hilsen Christian Maarslet Skoleleder Viborg Kommune Børn & Unge Hald Ege skole Egeskovvej Viborg Direkte tlf.:

122 KARUP SKOLE Tlf Østergade Karup Hjemmeside: august 2018 Høringssvar ved. skolebuskørsel fra Skolebestyrelsen på Karup Skole Skolebestyrelse udtaler følgende. Hvis det er tanken, at denne høring skal have indflydelse på dette skoleårs skolebuskørsel er det alt for sent for os at udtale os, da den nuværende køreplan mm blev vedtaget i foråret. Der er i dette skoleår børn, der om morgenen sidder i skolebussen i 51 minutter i bussen, hvilket vi i bestyrelsen finder meget uhensigtsmæssigt. Vi mener, at dette kan være med til at mindske undervisningsparatheden hos eleverne samt give børne en urimelig lang skoledag. Der er forældre, der giver udtryk for, at det kan være svært at gennemskue reglerne i forhold til om man er skolebusberettiget eller ej det gør også sig gældende i forhold til trafikfarlige veje, hvor der er andre rutemuligheder. Vi kan konstatere, at skolebuskørslen med det låste antal afgange og faste tidspunkter om eftermiddagen mindsker skolens mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af en skoledag, der løbende tager afsæt i børnenes behov. Mvh. Skolebestyrelsen på Karup Skole