Læsning som fordybelsesrum

Transkript

1 Læsning som fordybelsesrum Oplæg på Gentofte Bibliotek d. 2. September 2019 Af Ph.d. studerende på Københavns Universitet (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab) & Københavns Professionshøjskole (Nationalt Videncenter for Læsning)

2 Marcel Proust (1): På sporet af den tabte tid, bind 1 (1913) Mens køkkenpigen [...] serverede kaffe [...], havde jeg lagt mig på min seng med en bog i hånden, i mit værelse som skælvende beskyttede sin gennemsigtige og sarte kølighed mod eftermiddagssolen bag de næsten lukkede skodder hvor det alligevel var lykkedes et lysstrejf at presse sine gule vinger ind mellem træværket og ruden, hvor det blev siddende i et hjørne uden at bevæge sig, som en sommerfugl der har slået sig ned. Der var kun lige lyst nok til at læse, og den eneste fornemmelse jeg havde af det strålende sollys, var lyden fra Rue de la Cure, hvor Camus [...] stod og hamrede løs på nogle støvede kasser [...], men genlyden af slagene i den klangfulde atmosfære der er så karakteristisk for varmt vejr, syntes at sende skarlagenrøde stjerner lang ud i det fjerne... (Multivers, 2017, s. 117)

3 Marcel Proust (2): På sporet af den tabte tid, bind 1 (1913) Men selv når det varme vejr var slået om til torden, eller bare der var kommet en byge, kom min mormor op og tryglede mig om at gå ud. Og da jeg ikke ville opgive min læsning, gik jeg ned og fortsatte i haven, under kastanjetræet, i en lille hytte af fletværk og lærred hvor jeg krøb sammen i den formening at ingen af dem der kunne tænkes at besøge familien, kunne se mig. (Multivers, 2017, s. 118) Og hver time syntes jeg kun der var gået ganske få øjeblikke siden klokken havde slået sidste gang, det sidste slag kom og indskrev sig på himlen lige ved siden af det foregående, og jeg kunne ikke fatte at tres minutter kunne være på den lille blå bue mellem de to gyldne mærker på urskiven. Af og til slog dette alt for tidlige slag to gange mere end det sidste, der var altså ét jeg ikke havde hørt, noget der havde fundet sted, men som ikke havde fundet sted for mig; læsningen, magisk som en dyb søvn, havde narret mine hallucinerede ører og udvisket den gyldne klokke fra stilhedens azurblå overflade. (Multivers, 2017, s )

4 Fordybet læsning historisk set

5 Fokus Koncentration Flow Refleksion Fordybelse som opmærksomhedsform Absorption Dyb tænkning Immersion

6 Facetter af fordybet litterær læsning Betegnelse Dybdelæsning Opslugt læsning Nærlæsning (Deep Reading) (Absorbed Reading) (Close Reading) Domæne Kognitivt Affektivt Analytisk Modus Fokuseret Indlevet Reflekteret Fokusområde Læsepraksis Læselyst Fortolkning

7 Deep Reading ifølge netværket E-READ (Evolution of Reading in the age of digitisation) reading of long and potentially complex, linear texts requiring sustained mental focus over an extended period of time... (Mangen m.fl. 2014, s. 5). Se også Stavangerdeklarationen:

8 Deep Reading ifølge Sven Birkerts Reading, because we control it, is adaptable to our needs and rhythms. We are free to indulge our subjective associative impulses; the term I coin for this is deep reading: the slow and meditative possession of a book. (s. 146) 1994

9 Deep Reading ifølge Maryanne Wolf By deep reading, we mean the array of sophisticated processes that propel comprehension and that include inferential and deductive reasoning, analogical skills, critical analysis, reflection, and insight. The expert reader needs milliseconds to execute these processes; the young brain needs years to develop them. (Wolf & Barzillai, 2009, p. 32) Deep reading processer aktiverer bl.a.: Mental billeddannelse Perspektivtagning Baggrundsviden Generative processer - kontemplation, indsigt, nye tanker 2018

10 Engagement Trance Flow Enchantment Den fordybede læseoplevelse Transportation Immersion Imaginative involvement Absorption

11 Fordybet læsning af skønlitteratur ifølge Louise Rosenblatt Æstetisk læsning (oplevelsen i sig selv) Efferent læsning (læsning med et formål) Det afgørende er dog ikke teksten, men: the reader s focus of attention during the reading-event (Rosenblatt, 1978, s. 23) 1978

12 Facetter af fordybet litterær læsning Betegnelse Dybdelæsning Opslugt læsning Nærlæsning (Deep Reading) (Absorbed Reading) (Close Reading) Domæne Kognitivt Affektivt Analytisk Modus Fokuseret Indlevet Reflekteret Fokusområde Læsepraksis Læselyst Fortolkning

13 Facetter af fordybet litterær læsning Betegnelse Dybdelæsning Opslugt læsning Nærlæsning (Deep Reading) (Absorbed Reading) (Close Reading) Domæne Kognitivt Affektivt Analytisk Modus Fokuseret Indlevet Reflekteret Fokusområde Læsepraksis Læselyst Fortolkning Foto:

14 Bogvalg MIT LÆSERPROFIL-KORT Navn: Dit læserprofil-kort skal du tage med, næste gang du skal på biblioteket. Kortet skal hjælpe dig til sammen med en bibliotekar at finde en roman, du vil synes om at læse. Du skal derfor tænke grundigt over, hvad du skriver på kortet. EMNER JEG GERNE VIL LÆSE OM (skriv 3-10 stikord) Fx vampyrer, kærlighed, mysterier, problemer med forældre Jeg har nok læst 5 bøger i mit liv, hvordan skal jeg kunne vælge en bog, der interesserer mig? (Gymnasieelev) GENRER JEG GERNE VIL LÆSE I (skriv mindst 1) Fx gys, fantasy, krimi, spænding, realisme FORFATTERNAVN OG TITEL PÅ ROMANER JEG GERNE VIL LÆSE (3-5 stk.) Forfatter Titel: Forfatter Titel: Forfatter Titel: Forfatter Titel: Forfatter Titel: JEG VIL GERNE LÆSE ROMANER (sæt gerne flere krydser) Fra børneafdelingen Fra ungdomsafdelingen Fra voksenafdelingen JEG MÅ GERNE LÆSE EN KORT ROMAN FX FRA LÆSELYNSERIEN Ja Nej

15 LÆSESITUATION Betegnelse Dybdelæsning Opslugt læsning Nærlæsning (Deep Reading) (Absorbed Reading) (Close Reading) Domæne Kognitivt Affektivt Analytisk Modus Fokuseret Indlevet Reflekteret Fokusområde Læsepraksis Læselyst Fortolkning

16 Italo Calvino (1): Hvis en vinternat en rejsende (1979) Du skal nu til at læse Italo Calvinos nye roman Hvis en vinternat en rejsende. Slap af og koncentrer dig. Lad vær med at tænke på andre ting. Lad verden uden om dig blive utydelig. Du må hellere lukke døren til stuen; fjernsynet går jo hele tiden. Sig det med det samme til de andre: Nej, jeg vil ikke se fjernsyn! Tal højere, ellers kan de ikke høre dig: Jeg læser! Jeg vil ikke forstyrres! De har sikkert ikke hørt det for al den larm; tal højere endnu eller skrig: Jeg skal til at læse Italo Calvinos nye roman! Lad være med det, hvis du ikke har lyst; så må vi bare håbe de ikke forstyrrer dig. Indret dig så i den mest behagelige stilling, siddende, liggende, sammenrullet. På ryggen, på siden, på maven. I en lænestol, på sofaen, i gyngestolen, i liggestolen, på divanen. I hængekøjen, hvis du har en hængekøje. På sengen, selvfølgelig, eller ligefrem under dynen. (Tiderne skifter, 1997, s. 5)

17 Italo Calvino (2): Hvis en vinternat en rejsende (1979) Indstil lampen så lyset ikke trætter dine øjne. Gør det hellere nu, for så snart du har fordybet dig i læsningen er du ikke nem at flytte på. Sørg for at der ikke er skygge på bogens sider, så de tætte rækker af sorte bogstaver på grå bund blir så ensartede som en horde rotter. Men pas også på at der ikke falder et altfor stærkt lys på siderne, der giver genskin i papirets skarpe hvidhed og æder bogstavernes skygger som Sydens middagssol. Prøv at forudse alt, så du undgår at afbryde læsningen. Cigaretterne ved hånden, hvis du ryger, askebægeret. Hvad er der så mer? Skal du tisse? Nå, det ved du bedst selv. (Tiderne skifter, 1997, s. 6)

18 Faktorer der har indvirkning på en fordybet læseoplevelse Læsemediet (fx skærm el. papir) Bogvalg (genre, indhold, sværhedsgrad) Motivation og engagement Læsemiljø (tid/rum, lys/lyd mm.) FORDYBET LÆSEOPLEVELSE Læsningens socialitet (dele læseoplevelsen med andre) YDRE FAKTORER Læsningens individualitet (tilbagetrækning og enrum) Koncentration, fokus og vedholdenhed INDRE FAKTORER

19 Martin Glaz Serup: Læsesteder (2018) LIGE DA VI havde mødt hinanden, de første par år, tog Pernille og jeg til Christiansø og Frederiksø om sommeren og besøgte noget af hendes familie. Vi boede i en lille fiskerhytte, et rustikt redskabsskur af sten, eller i en celle i Doktor Dampes gamle fængsel. Vi badede. Vi raflede. Det var det. Vældig klaustrofobisk, eller, det kunne det let blive. Skønt at bade fra klipperne. Christiansø er en sindstilstand. Det er alle øer, men Christiansø og Frederiksø er mindre end de andre. Vi rejste, Pernille og jeg og Pernilles datter, hun var ikke så gammel dengang, det hele var relativt nyt, vi boede endnu ikke sammen. Der er meget man kan sige om sammenbragte familier, børn og voksne, normer, regler og hvilke roller man har og bør have, hele det ingenmandsland, det er et fortsat morads. Jeg gik små ture alene, var væk i halve timer, jeg husker særligt det år jeg havde Virginia Woolf med, To the Lighthouse, i dansk oversættelse, Til fyret; det er en så enestående, så mageløs roman. Blandt andet sad jeg op af et stendige og læste, jeg husker ikke hvilken passage, men jeg husker stenene i ryggen og græsset og så... læsningen, den særlige oplevelse, det at føle sig set (er det en metafor, jeg er ikke sikker), eller måske bedre: selv at se. At se nogen se livet så klart. Og komme her og fortælle os om det. Se andre mennesker, eller måske for en gangs skyld at se: mennesket (...). (s. 36)

20 Referencer: Birkerts, S. (1994). The Gutenberg Elegies: The Fate of Reading in an Electronic Age, Faber & Faber, 2006 Calvino, I. (1997) Hvis en vinternat en rejsende, Tiderne skifter (1979) Eco, U. (1984). Det åbne værks poetik, in (Dehs, ed.) Æstetiske teorier, Odense Universitetsforlag Eco, U. (1984). The Role of the Reader: Explorations in the Semiotics of Texts, Indiana University Press (1979) Felski, R. (2008). Uses of Literature, Blackwell Publishing Hauer, K (2017). Et år med Lystlæsning på Falkonergårdnes Gymnasium, Dansknoter, nr , s Hauer, K. (2018). Lystlæsning i gymnasiet, Viden om Literacy, nr. 24 (Tema: Unges tekstverdener), Nationalt Videncenter for Læsning Hauer, K. (2018). Opslugt, dybt, nært om romanlæsning i danskundervisningen, Viden om Literacy, nr. 24 (Tema: Unges tekstverdener), Nationalt Videncenter for Læsning Kuzmičová, A. (2016). Does it matter where you read? Situating narrative in physical environment. Communication Theory 26(3): Larsen, S.F. (1992) Læsning og erindring: Et studie af mindeværdige bøger, Dansk Psykologisk forlag. Littau, K. (2006). Theories of Reading Books, Bodies and Bibliomania, Polity Mangen, A. et al. (2013). Reading linear texts on paper versus computer screen: Effects on reading comprehension, International Journal of Educational Research, Elsevier, 58, p Mangen, A. et al. (2014). Evolution of Reading in the Age of Digitization (E-READ) Memorandum of Understanding, COST Action IS Mangen, A. m.fl. (2019). Stavanger Deklarationen, Manguel, A. (1996). Af læsningens historie. Gyldendal Nell, V. (1988). Lost in a book The Psychology of Reading for Pleasure, Yale University Press Proust, M.(2014). På sporet af den tabte tid, bind 1, Multivers. Rosenblatt, L.M. (1994). The Reader the Text the Poem: The Transactional Theory of Literary Work. Southern Illinois University Press (1978) Serup, M. G. (2018). Læsesteder, Forlaget emancipa(t/ss)ionsfrugten Steffensen, B. (2010). Om at læse med hjernen eller hjertet. Madsbjerg & Lund (ed.) Læselyst og læring. Dansk Psykologisk Forlag, Watt, A. (2009). Reading in Proust s A la recherche: le délire de la lecture, Oxford University Press Wolf, M. (2008). Proust and the Squid The Story and Science of the Reading Brain. Icon Books. Wolf, M. & Barzillai, M.(2009). The Importance of Deep reading What will it take for the next generation to read thoughtfully both in print and online?, in: Educational Leadership, 66, nr D87FE2BC4E7AD.pdf) Wolf, M. (2018). Reader, Come Home. Harper