Er det sådan at almindelige bøger ikke har udsigt til samme succes hos moderne studerende?
|
|
- Ida Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 64 KOMMENTARER Er det sådan at almindelige bøger ikke har udsigt til samme succes hos moderne studerende? Roland Hachmann, University College Syd, Haderslev Peter Holmboe, University College Syd, Haderslev Kommentar til Midtiby og Ahrenkiel, Digitale læremidlers potentiale til at støtte udviklingen af matematiske kompetencer, MONA, 2015(3). At læremidler i 2015 også er digitale, og at de har visse fordele set i forhold til analoge, kommer formodentlig ikke som nogen stor overraskelse for nogen. Læringsressourcer er og bliver i stor stil digitaliseret og lanceret i det digitale fra både store og små forlag, så at give sig til at undersøge om et digitalt læremiddel har specielle fordele, må siges at være relevant. Samtidig er der også en bred forståelse af at IT er godt, og jo mere, jo bedre. Kommentaren her retter sig imod netop en sådan undersøgelse foretaget af Midtiby og Ahrenkiel. I artiklen er det en implicit facet at sætter man studerende i gang med interaktivt arbejde foran en skærm, lader dem se video og løse opgaver, så sker der læring. Vi vil i det følgende kort argumentere for at artiklens konklusion, Resultaterne viser en fordel ved at benytte digitale læremidler, for så vidt kunne have lydt nøjagtig ens hvis man havde foretaget samme øvelse med præ- og posttest på et tilsvarende analogt læremiddel. At IT bare er godt, er nok ikke så simpelt alligevel. Indledningsvis bør vi slå fast at der ingen evidens er for at det digitale i sig selv skaber succes hos den lærende! Som opfølgning på PISA 2012 udkom for ganske nylig OECD-rapporten Students, Computers and Learning Making the Connection (OECD, 2015), og denne viser med al tydelighed at øget integration af IT og digitale læremidler ikke flytter danske elever (overhovedet). At sætte strøm til, tilføje dimser og give digitale muligheder er i sig selv altså ikke det som gør den store forskel. Rapporten siger dog: Måske væsentligst, så kan teknologi understøtte nye pædagogikker der fokuserer på lærende som aktive deltagere med værktøjer for inquiry-based
2 KOMMENTARER Er det sådan at almindelige bøger ikke har udsigt til samme succes 65 pædagogikker og kollaborative arbejdssteder. Formodentlig har Midtiby og Ahrenkiel også haft en lignende overvejelse i hvert fald introduceres ganske kort begrebet flipped classroom som netop er en tilgang hvor IT og digitale læremidler tages i brug for at skabe rum til projektarbejde, eksperimenterende læring og undersøgelsesbaseret læring (Hachmann & Holmboe, 2014). Rapporten viser også at vi bruger rigtig meget IT i skolen i Danmark, at der er stor adgang til internet, og at antallet af computere etc. er tilsvarende stort faktisk ligger vi i toppen stort set hele vejen hvis vi ser på mængde tid brugt på IT, internet og antal dimser. Man kan derfor foranlediges til at sige: Så er alt godt!. Hvis digitale læremidler i sig selv skaber læring, så burde alt være vel, men som ved så meget andet, så viser det sig også at dette er en kompliceret sag. Vi ved at de som vi betegner som moderne studerende, ofte fejlagtigt er blevet betegnet som digitale indfødte der bare skal have digitale apparater i hånden, og så er alt godt. Det der viser sig, er at unge bruger digitale medier (især) som konsumenter og ikke som lærende. Vi ved eks. fra ICILS-rapporten (Bundsgaard et al., 2014) at der er store forskelle mellem forskellige elevgruppers brug af IT, og at samme elever ikke er særlig avancerede i deres digitale kommunikation, produktion og informationssøgning. Dvs. deres hjerner kobler det digitale med et underholdningsaspekt, og det kræver en situering af en læringskontekst og ikke mindst en fastholdelse heraf når man skal huske og lære noget med og igennem det digitale. Det kræver en særlig didaktik og et fokus på at ethvert læremiddel også hviler på en faglighedsforståelse og et didaktisk grundlag igennem hvilke man som underviser forsøger at understøtte de faglige mål for faget. At give studerende mulighed for at benytte sig af et digitalt læremiddel som Khan Academy kan naturligvis også betragtes som en særlig didaktik, men nok ikke en særlig god en af slagsen hvis man ønsker at fastholde, stilladsere og iscenesætte det digitale i undervisningen, forelæsningen eller klasserummet. Som en bibemærkning i dette blik ind i Khan Academy, så kan man også overveje om det er rimeligt og retvisende at betragte Khan som helhed og klassificere det som et enkeltstående digitalt læremiddel. Muligvis vil det give bedre mening at betragte Khan Academy som en portal eller et læringsmiljø der indeholder en række forskellige læremidler af henholdsvis semantisk, didaktisk og funktionel karakter i et halvformelt, virtuelt rum (Hansen, 2010). Der er muligheder for video, tekst, evaluering, selvevaluering etc., og dermed mener vi at der åbnes for at betragte Khan mere som en samling af dele, mere end én helhed. Uagtet denne overvejelse, så betragter artiklen Khan som ét digitalt læremiddel, og denne kommentar bør således også arbejde ud fra samme præmis. Khan har som læremiddel en række fortræffeligheder hvis man vægter mestring og det træningsbaserede, men har tilsvarende mange mangler og huller hvis man
3 66 Roland Hachmann & Peter Holmboe KOMMENTARER vægter alsidige tilkoblingsmuligheder, samarbejdende didaktikker, deltagelse og konstruktion med henblik på opøvelse af faglige kompetencer. For os bliver det afgørende og springende punkt at Khan ikke aktivt har været didaktiseret og inddraget ind i faget på de undersøgte uddannelser. Det er blevet givet som en mulighed hvor der mangles overblik, og formodentlig er det også af samme årsag at Midtiby og Ahrenkiel selv nævner at det er svært at vurdere om et givent resultat er påvirket af andre indsatser der søger at øge de matematiske kompetencer. En del af dette er jo også udfordringen i artiklen hvor det digitale er et supplement, og hvor det er svært at måle sig til de studerendes fordybelse i materialet. Spørgsmålet er jo her om set = lært, eller om det er uden for selve Khan Academy læringen foregår. Helt konkret ved vi at mange andre faktorer kan spille ind. Som et kuriosum, så ved vi eks. at elever som har god score og få adfærdsproblemer i skolesammenhænge ikke har disse fordi de er flittige, hårdtarbejdende og lektielæsende, men fordi de bruger mere tid med deres familie og spiser flere fælles måltider end deres kammerater som klarer sig ringere (Hofferth & Sandberg, 2001). Det giver for os anledning til eftertanke ift. Khan og forsøget her: Har de studerende som klarer sig bedst ved posttesten, studeret materialet i fællesskab? Har de søgt vejledning andre steder eller andet? Generelt så anses læremidler for at være komplekse størrelser der af samme årsag også kan være vanskelige at vurdere. Som med alt andet kan Khan Academy noget, men langtfra alt. Artiklens præ- og posttest viste en signifikant forøgelse i antallet af korrekte svar, og det i sig selv er jo glædeligt, men man må dog spørge sig selv om det er matematiske kompetencer der afspejles, eller om det er færdigheder. Hvis det er sidstnævnte, så kan man betegne MatematikFessor, Khan og tilsvarende som værende succeser også i didaktisk henseende, men det afspejler jo ikke qua den anvendte testmetode om eleverne lever op til hverken fagets formål eller mål, og om de besidder kompetencerne for matematik. Det viser ej heller om det er noget de studerende kan huske og forstå på et senere tidspunkt og vigtigst, så viser det ikke om det var Khan der gjorde udslaget, eller om det er det faktum at de studerende øvede sig i det som var dem vanskeligt. Det kan altså være vanskeligt at konkludere at netop Khan og hans videoer var udslagsgivende hvis man medtænker at de samme studerende fint kunne have øvet sig med en bog og et stykke papir. Der er en række usikkerhedsfaktorer der bevirker at vi finder det betænkeligt alene på dette grundlag at konkludere at digitale læremidler er en fordel. Når alt det så er sagt, så har IT og platforme som Khan Academy også en berettigelse når det gælder motivation og tilegnelsen af lavtaksonomiske vidensformer Unistrukturelle (i SOLO) eller Huske, Forstå (i Blooms). De kan skabe mulighed for at flytte noget af forelæsningstiden med læreren til noget mere kvalitativt i form af personlig kontakt, omsorg osv. Og heri ligger der et succeskriterie som måske er værdifuldt at udvikle.
4 KOMMENTARER Er det sådan at almindelige bøger ikke har udsigt til samme succes 67 Bøger kan også noget. De kan noget, men noget andet! Når vi tager fat i en papirbog, så viser det sig at vi læser anderledes, dybere og med større mulighed for også at påvirke eks. de taktile sanser, genfinde og have overblik over progression, mens de digitale bøger/i-bøger/e-bøger/skærme primært fordrer en læsetilgang hvor der skimmes, overblikslæses, springes og i det hele taget læses diskontinuert og fragmenteret (Hillesund, 2010). At læse på papir tilgodeser i højere grad en kontinuert læsning med plads til refleksion og fordybelse (Mangen et al., 2013), mens skærmlæsning byder på ulemper som at læsningen er langsommere og opleves fragmenteret qua spring, bladren og klik. Omvendt så tilbyder de digitale læremidler en oplagt mulighed for at læseren kan skabe sine egne læseveje, og måske helt afgørende er muligheden for også at præsentere multimodalt indhold som netop Khan gør med videoer og animationer. Men det kommer på bekostning af dybde! Man kan måske tillade sig at sige at det handler om hurtige faglige fund eller gevinster kontra dyb viden hvis tingene skal sættes en smule på spidsen. Uagtet hvad, så ønsker børn og studerende at have værktøjer der muliggør og hjælper deres proces bedst muligt, og på trods af at det langtfra altid er det digitale der er det mest oplagte værktøj, så har Midtiby og Ahrenkiel fat i en vigtig pointe når de siger: I denne undersøgelse er en væsentlig pointe at de studerende foruden en faglig fremgang er blevet bekendt med et digitalt læremiddel som gør dem i stand til at handle såfremt de fremadrettet oplever huller i deres matematiske kompetencer. At give de studerende adgang til Khan er med til at udvide paletten af handlemuligheder, værktøjer og læremidler. At det samtidig viser sig at de studerendes egen positive indstilling til IT og deres iboende tro på at besidde gode IT-kompetencer faktisk påvirker læsekompetencen i positiv retning, er kun en gevinst (Lee et al., 2012). Glædeligvis er der adskillige gode og fornuftige eksempler på læremidler der kan indgå i en velovervejet didaktisk praksis nogle studerende vil sikkert vælge Khan en anden gang, nogle vil vælge en bog og andre noget helt andet. Uanset hvad, så har Midtiby og Ahrenkiels projekt givet anledning til at de studerende fremadrettet kan træffe et reflekteret valg, og det i sig selv er attråværdigt og fornuftigt. Så konklusionen må være: Jo, det kan være en fordel at benytte digitale læremidler, og bøger kan være succesfulde på samme niveau som det digitale. Også hos den nye generation af moderne studerende. Men som med alt andet handler det om at det er målet for undervisningen der skal diktere brug af læremidler og ikke omvendt.
5 68 Roland Hachmann & Peter Holmboe KOMMENTARER Referencer Bundsgaard, J., Pettersson, M. & Puck, M.R. (2014). Digitale kompetencer: It i danske skoler i et internationalt perspektiv. Lokaliseret den 4. oktober 2015 på: Hachmann, R. & Holmboe, P. (2014). Flipped Learning: Mere end bare video. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Hansen, J.J. (2010). Læremiddellandskabet: Fra læremiddel til undervisning. Akademisk Forlag. Hillesund, T. (2010). Digital Reading Spaces: How Expert Readers Handle Books, the Web and Electronic Paper. First Monday, 15(4). Lokaliseret den 4. oktober 2015 på: org/article/view/2762/2504. Hofferth, S.L. & Sandberg, J.F. (2001). How American Children Use Their Time. Journal of Marriage and Family, 62(maj), s Lee, Y. & Wu, J. (2012). The Effect of Individual Differences in the Inner and Outer States of ICT on Engagement in Online Reading Activities and PISA 2009 Reading Literacy: Exploring the Relationship between the Old and New Reading Literacy. Learning and Individual Differences, 22(3), s Mangen, A., Walgermo, B.R. & Brønnick, K. (2013). Reading Linear Texts on Paper versus Computer Screen: Effects on Reading Comprehension. International Journal of Educational Research, 58(2013), s Lokaliseret den 4. oktober 2015 på: Mangen_A._Walgermo_B._and_Br%C3%B8nnick_K._2013_._Reading_linear_texts_on_paper_versus_computer_screen_Effects_on_reading_comprehension. OECD (2015). Students, Computers and Learning: Making the Connection. PISA, OECD Publishing. Lokaliseret den 4. oktober 2015 på:
Digital læsning. Digitale eller analoge læremidler? Fordele og ulemper ved skærmlæsning. Anne Boie Johannesson, gymnasiekonsulent på CFU UCC, maj 2014
Digital læsning Anne Boie Johannesson, gymnasiekonsulent på CFU UCC, maj 2014 Digitale eller analoge læremidler? Efterhånden tilbyder de forskellige forlag rigtig mange spændende ibøger og portaler med
Læs mereEn kommentar til Becks model
74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereDelprojekt i edidaktik
Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mereVeje og stier i et vadested Papir- eller e-bog?
Veje og stier i et vadested Papir- eller e-bog? Følgegruppemøde den 6. december 2011 Dagsorden 16.00 - Netværk for lærebøger De studerendes brug af lærebøger Hvordan ser fremtidens lærebøger ud? Studerende
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereValgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst
Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereINSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET
INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET Børne- og Skoleudvalgets møde den 20. marts 2014 Indhold 1. Fremtidens (digitale) kompetencer... 2 2. Digitale læremidler som pædagogisk it i dagtilbud
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereIn a dark, dark Town
In a dark, dark Town Niveau 1.-3. Klasse Varighed ca. 8-10 lektioner Om forløbet Historien In a dark, dark Town, er en lille fortælling med små overraskelsesmomenter i. Det er en historie skabt af et ordforråd,
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereMatematikFessor gør læring synlig
GÆSTEINDLÆG MatematikFessor gør læring synlig Avanceret statistik-modul viser nøjagtigt, hvad eleverne kan, og hvor de har udfordringer. Fessor er en kærkommen big brother for lærere og elever på Broskolen
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereWhiteboard eller PowerPoint?
Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2012/2013
Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til seneste evaluering Udvikling i forhold til
Læs mereDen digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv
Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereUdvidelsesforslag - Beløb angivet i 1.000 kr.
Udvidelsesforslag 2016 2019 NR: U 2.3 1-1 IT-løsning til alle elever Udvalg Politikområde Aktivitetsområde Skole, Familie og Børn Folkeskoler Skoler Økonomiske konsekvenser Udvidelsesforslag - Beløb angivet
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereHvem skal samle handsken op?
85 Hvem skal samle handsken op? Henrik Peter Bang, Christianshavns Gymnasium, Niels Grønbæk, Institut, Claus Richard Larsen, Christianshavns Gymnasium, Kommentar til Udfordringer ved undervisning i enzymer,
Læs mereTablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.
Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene Duus, Lektor ved fysioterapeutuddannelsen
Læs mereKom til digitale inspirationsdage
Kom til digitale inspirationsdage GRATIS deltagelse med fuld forplejning Vi kommer rundt i hele landet også til en by i nærheden af dig! Digitale inspirationsdage vi kommer også til en by nær Dig! 24.
Læs mereRikke Christoffersen Denning 2017
Rikke Christoffersen Denning 2017 Profession Professionsfaglighed Professionsidentitet Professionsdannelse Læremidler Funktionelle læremidler Semantiske læremidler Didaktiske læremidler (Carlsen og Hansen
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereUndervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Læs mereAfsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.
Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereHVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG
HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG 1. En plan for at modvirke tendenser til segregering i institutioner og skoler. Den segregerede skole er dårlig for de tosprogede børns
Læs mereLektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen
1 Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen Side 1 2 Vores forståelse af faglig fordybelse Faglig fordybelse er et andet ord for lektie cafe i første omgang. Men det skal udvikle sig til at også
Læs mereAt være 3 år og lære nye ord.
At være 3 år og lære nye ord. Sprog Vi har gennem en periode på 2 måneder, arbejdet med en gruppe børn i alderen 3 år; 5 i Paraplyen og 9 i Børnebo. Vores mål har været hvorvidt vi kunne udvikle børnenes
Læs mereBilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012
Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag 1: Center for innovativ lærings perceptuelle elementer: perceptuelle præferencer Bilag 2: CPH-West introduktion til eleverne ved start
Læs mereTHE INTERNET OF THINGS
GAMIFICATION Voksede du op med film eller computerspil? Seere opfatter sig selv som passive observanter. Spillere ser sig selv, som cocreators af deres egen virkelighed. Spil og virkelighed flyder sammen
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereWorkshop HF2net-konference d. 6.11.13. Niels Vogensen, FHF/SDU
Workshop HF2net-konference d. 6.11.13 Niels Vogensen, FHF/SDU 1. Helikopterblikket på digitale læremidler: muligheder og udfordringer 2. 2o og ipaden: Hvad har vi tænkt og gjort? 3. Kursistproduktioner
Læs mereErfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse. Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott
Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott Disposition Motivering af forløbet Unge og medier Design af Unge
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereUndervisning og AV Synlighed og Information
Undervisning og AV Synlighed og Information AKTIV LÆRING Når læring, bevægelse og tekno Aktiv Læring er EXAKTs online portal, som forener leg, læring og bevægelse. Tag børnene med på en stafet efter eget
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereMidtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole ipads og mundtlighed i tysk og engelsk Skovbyskolen Mål Vi ønsker at undersøge, om vi ved at arbejde systematisk og målrettet med lyd og billeder
Læs mereOg DeSIGn. Materialevalge. RYGSæK. DEn. - rum til at lære UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK
DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative
Læs mereKoblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk)
Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk) Udfordringen: Kan og evt. hvordan kan bloggen som læremiddel bidrage til koblingen mellem studie
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereAndre måder at lære matematik på!
24-10-2011 side 1 Andre måder at lære matematik på! Mette Hjelmborg CFU Hjørring 15-11-2011 24-10-2011 side 2 Andre måder at lære matematik på! Kurset henvender sig til lærere, der gerne vil have inspiration
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereTillæg til IT strategi 2011-13 April 2012
Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi 2011-13". Tillægget
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereandersschunk.dk flipped learning Anders Schunk, 21. april UC Syd
flipped learning Anders Schunk, 21. april UC Syd Anders Schunk 2016/2017 Blooms reviderede taksonomi: Model fra Schunk. A (2016): Flip din undervisning Tubine Akademisk Tid brugt i klassen Anders Schunk
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereMalene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER
Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey
Læs mereMatematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.
Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde
Læs mereHar folkeskolen brug for evidens?
Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereDES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST
DES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST v/ Martin Kronika Fliess & Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Kort om os Vi er en nyetableret virksomhed
Læs mereDigital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereHvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere
Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy Alle fortjener at kunne programmere App Academy Jernbanegade 27 6000 Kolding +45 51 922 722 info@appacademy.dk www.appacademy.dk Programmering på skemaet
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereStrategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle
Strategiimplementering: Strategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle - Evaluering og udvikling af virksomhedens strategiimplementerings kompetencer Klaus Lund & Partnere Bernstorff Slot Jægersborg
Læs mereSynlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST
Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereLedelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige
Læs mereIt-i dagtilbud. 1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune 30.1.2013
It-i dagtilbud 1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune 30.1.2013 Foto: Line Skov Hansen 2012 v/ Line Skov Hansen Master IKT og Læring Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser lsh@learning.aau.dk
Læs mereElevforudsætninger og faglig progression
Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor,
Læs mereSlutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne
Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereVisible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere
Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015
Undervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015 På Elsesminde Odense Produktions-Højskole prioriterer vi undervisningsmiljøet højt. Vi ved at det har en væsentlig betydning for
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereLæring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får
Læremiddeltjek Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok
Læs mere500.000 kr. = prisen for en fejlansættelse*
*Kilde: Randstad/Funktionærniveau 500.000 kr. = prisen for en fejlansættelse* Øg chancen for at nye talenter bliver i virksomheden i mere end 3 år med 58 %. + Få 4 tips fra de bedste onboarding forløb.
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereSammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.
Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås
Læs mereJeg har lovet at sige noget om
Digitale undervisningsforløb på LMS & Martin Havgaard Seehagen Jeg har lovet at sige noget om Konkrete implikationer ift. det at mediere et undervisningsforløb eller materiale til portal / LMS E-læring
Læs mereNIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning
NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model
Læs mere