Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner.

Transkript

1 Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner. Tilsynets indhold og formål Det pædagogiske tilsyn i Aalborg Kommune tager udgangspunkt i: - Dagtilbudsloven - Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik - Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-6 års området - Håndbogen På Tværs - Udviklingsstrategi for børn, unge og familier 0-8/ år - Øvrige politikker i Aalborg Kommune, herunder bl.a. Sundhedspolitikken, Kønsligestillingspolitikken og Integrationspolitikken Tilsynsskemaet består af:. Grunddata. Den pædagogiske praksis (Dagtilbudsloven).. Pædagogisk læreplan Sprogvurdering og sprogstimulering -.. Børn med særlige behov -.. God start og overgange - stk... Forældreinddragelse (lovgivningsmæssigt, bestyrelse) -. Sundhed og trivsel (Dagtilbudsloven og Aalborg Kommunes Sundhedspolitik, Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Udvikling af organisation og personale herunder kompetenceudvikling. Fysiske rammer/sikkerhed set i et pædagogisk perspektiv Formålet med Dagtilbudsloven er at: ) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, ) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, ) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og ) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene

2 Institutionens navn: Børnehaven Gl. Kongevej Dato for tilsynsbesøg: 7/-08 Hvem deltager ved tilsynsbesøget? Dagtilbudsleder, Pædagog, pædagogisk assistent og pædagogisk leder. Grunddata Normerede pladser Antal normerede pladser i alt: Heraf 0- års pladser: Heraf støttegruppepladser: Indmeldte børn Antal indmeldte børn i alt: Heraf to-sprogede børn (Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk) Personalenormering Personalenormering samlet (grundnormering i timer pr. uge): 08 timer... Heraf pædagoger: timer... Heraf pædagogmedhjælpere: 7 timer... Heraf køkkenpersonale:... Heraf andet personale: Studerende 0 timer Hvis andet personale - uddyb venligst: Særlige foranstaltninger: /8

3 . Den pædagogiske praksis (Dagtilbudslov).. Læringsmiljø Hvad er et godt læringsmiljø for jer? Der er læringsmiljø i mange kontekster. Børns læring og udvikling sker både i organiserede planlagte aktiviteter, i legen og gennem de daglige situationer, f.eks. ved bleskift, ved af- og påklædning, spisesituationer m.fl. Det er vigtigt med nærværende og faglig becvidste voksne, så børnene føler sig set og hørt. Vores planlagte aktiviteter tilrettelægges således, at det enkelte barn føler sig inkluderet i et fællesskab, hvor de voksne skaber rum for, at børnenes behov kan tilgodeses i de store fælleskaber, mens andre børn fungerer bedst i de små grupper. Vi arbejder meget bevidste med at skabe/opbygge relationer mellem bar-voksen og mellem barn-barn. Hvordan rammesætter og organiserer I et pædagogisk læringsmiljø? Vores udgangspunkt ift rammer/struktur i huset ifb med vores aktiviteter sammen med børnene, er at have øje for den børnegruppe vi lige pt har: Hvad kalder de på? Hvordan kan planlægge vores aktiviteter ud fra deres behov og ønsker? Større aktiviteter/emneuger planlægges på gruppemøde/personalemøde. Vi har fokus på fysysk indretning, så der er mulighed for at skabe små rum i de store rum. Vi har aldersopdelte grupper, hvor grupperne bl.a. har fordybelsesdage, tværs-grupper i hele huset med udgangspunkt i børnenes behov/børn med særlige behov kan tilgoseses. Allrumsgruppen er skolegruppe. Hvordan understøtter den pædagogiske læreplan læringsmiljøet? Ift til de aktiviteter vi planlægger, tager vi bl.a. udgangspunkt i læreplanstemaerne, også for at sikre, at vi kommer hele vejen rundt. Samtidig tager vi udgangspunkt i børnenes behov. Tilrettelæggelsen af den daglige praksis bl.a. samlinger og fordybelsesdage og ugentlige/årlige temaer er med henblik på at tilgodese et godt læringsmiljø. Daglige samliger eller andre temaugerne og naturuge er for hele huset, plus vi har vores emner gruppevis: bl.a. daglige samlinger eller andre rutiner. Vores traditioner såsom bedsteforælderedage, æblefestival og jul understøttes ligeledes de pædagogiske læreplaner. Hvordan arbejder I med barnet som medskaber af egen læring? Vi følger børnenes initiativer i legen, tager udgangspunkt der hvor det enkelte barn er lige nu. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns motivation/interesser. Vigtigt at den voksne er bevidst om egen rolle i samspillet med barnet: Skal man gå foran, ved siden af eller bagved for at få barnet med. ICDP Hvordan samarbejder I med forældrene omkring børns læring? - Overgangssamtaler ved start i bh. - Opfølgning efter - måneder - Løbende samtaler efter behov - Førskolesamtaler - Overlevering til skole - Ved den daglige garderobesnak med forældrene - den gensidige dialog. - Vi informerer på mininstitution om aktiviteter og de pædagogiske overvejelser, der ligger bag. - Digital dannelse: vi samarbejder om "juleposen" /8

4 Pædagogisk leder: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis understøtter udvikling og læring med udgangspunkt i børns ressourcer: Institutionens læreplan understøtter læringsmiljøet og planlægger det pædagogiske arbejde ud fra de læringsrum, foran, bagved og ved siden af barnet: Institutionen arbejder systematisk med at inddrage både børn og forældre i forhold til barnets læring og udvikling: /8

5 Tilsynsførende: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis understøtter udvikling og læring med udgangspunkt i børns ressourcer: Institutionens læreplan understøtter læringsmiljøet og planlægger det pædagogiske arbejde ud fra de læringsrum, foran, bagved og ved siden af barnet: Institutionen arbejder systematisk med at inddrage både børn og forældre i forhold til barnets læring og udvikling: /8

6 Eventuelle kommentarer til scoringen vedr. læringsmiljø:. Sprogvurdering og sprogstimulering Indledende fakta-oplysninger: Antal børn med dansk som modersmål, der er sprogvurderet? Antal tosprogede børn, der er sprogvurderet Hvordan arbejder I med sprogvurdering og understøttende sproglige aktiviteter Vi sprogvurderer udfra pædagogisk vurdering i samarbejde med forældrene. Ved mindste tvivl fra enten forældrenes eller vores side, sprogvurderer vi barnet. Den daglige pædagogiske praksis samt samlinger, fordybelsesdage mm. understøtter den sproglige udvikling. Vi har i perioder læselege/dialogisk læsning med en mindre gruppe ad gangen. 6/8

7 Hvem er inddraget i jeres sproglige indsats? Al pædagogisk personale indgår i den sproglige indsats, der er en medarbejder i huset, som laver sprogvurdreingerne. I en periode havde vi sproghjælp til et to-sproget barn. Talepædagog er samarbejdspartner. Hvordan arbejder I systematisk med opfølgning, evaluering og dokumentation af den sproglige indsats? Ift opfølgning snakker vi børn i huset ved vores interne møder, vi evaluerer på aftaler/aktiviteter. Vi har samtaler med forældrene, hvor talepædagog ofte deltager. Vi dokumentrere i form af billede mm, vi hænger op og samtaler herudfra med børnene.. 7/8

8 Pædagogisk leder: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens arbejde med sprogvurdering og sprogstøttende aktiviteter er hensigtsmæssigt tilrettelagt Tilsynsførende: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens arbejde med sprogvurdering og sprogstøttende aktiviteter er hensigtsmæssigt tilrettelagt Eventuelle kommentarer til scoringen vedr. sprogvurdering og sprogstimulering? Fra institutionens side er der opmærksomhed på udviklingspotentiale vedr. sprogstimulering. Der arbejdes med sprogstimulering generelt og konkret, med der kan med fordel udvikles i forhold til strukturerede sprogstimulerende aktiviteter - ex læseleg. 8/8

9 . Udvikling af fællesskaber for alle børn Hvordan arbejder I systematisk med at opspore både inklusions og eksklusionsmekanismer i læringsmiljøet? Der arbejdes med sprogstimulering generelt og konkret, men der kan med fordel udvikles ift Vi bruger Viborg-modellen Vi har øje for det enkelte barn og dets relationer til andre, både børn og voksne. Der bliver snakket børn på almengruppemøderne/personalemøder, således at det der arbejdes på på de enkelte grupper, bliver bredt ud i hele huset, så vi får ensrettet vore tilgang/arbejde med de enkelte børn. Vi har meget øje for det enkelte barns resoourcer, som vi bygger videre på. Opsporing af forskellige mekanismer sker ligeledes i form af observation af et barn, at man som voksen er nysgerrig på, hvad er det der sker i samspillet mellem enkelte børn Hvordan understøtter I børns deltagelse i forskellige typer af fællesskaber? Tager udgangspunkt i det hver enkelt barn magter ift fælleskaber. Nogle børn kan selv justere sig ift om de kan være i de små eller store fælleskaber, mens andre børn skal hjælpes/guides ind og ud af fælleskaber. Vigtigt at "fremhæve" børn ift deres spidskompetencer, så de bliver "attraktive" i legekammeraternes øjne. Ved vores på tværs grupper, har vi stort blik for, hvad der sker i sammenspillet mellem bestemte børn og derudfra understøtte dem i deres deltagelse i fælleskabet. Vi understøtter børn i at "hjælpe den voksne" og hjælpe hinanden og styrke dem i de roller,de påtager sig i små og store fælleskaber. Vi har øje for sammensætningen af børn i de forskellige fælleskaber uf fra pædagogiske overvejelser., så børnene får det bedste ud af det. Hvordan arbejder I bevidst med, at tilføre børnene kompetencer tidligt i livet? Vi er meget bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene, at vi understøtter dem i at mestre opgaver. Vi arbejder med ICDP som metode, hvor vores faglige bevidsthed ligger bag. Vi er meget bevidste om at sætte ord på handlinger sammen med børnene i alle sammenhænge. Hvilke erfaringer har I gjort jer med at anvende forældrenes resurser i forhold til, at skabe forskellige typer af fællesskaber i jeres institution? Ved samtaler med forældrene forsøger vi at støtte op om deres barns legerelationer, f.eks ved at foreslå dem at invitere en kammerat med hjem. Ved at fortælle betydningen/vigtigheden i relationsopbygningen. Ved vores forældrekaffe og sommerfest mødes forældrene, hvor der er skabt mulighed for at skabe forskeligge typer af fællesskaber. 9/8

10 Hvordan tænker I, at jeres pædagogiske indsats øger alle børns livsmuligheder på sigt? Herunder i særdeleshed de børn der er i risiko for at udvikle særlige behov. Vores pædagogiske indsats støtter børnene ved at vi har fokus på trivsel, udvikling og læring i de daglige aktiviteter og samspil sammen med børnene. En plan for den daglige pædagogiske indsats i huset, ud fra dialog i det daglige, men også på møder hvor vi gennemgår børn (Viborg-modellen) Vi justerer i det daglige alt efter hvad børnene "kalder på" Det handler om at differentere i det daglige pædagogiske arbejde, hvor vi ser på hvert enkelt barn og understøter barnet der, hvor det er udviklingsmæssigt. Ligeledes er vi opmærksomme i samarbejdet med forældrene, En del af vores pædagogiske indsat er også at inddrage eksterne samarbejdsperter, når vi står med børn, som har udfordringer. Tilsynsførende: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis arbejder systematisk med opsporing af in- og eksklusionsmekanismer: Institutionens pædagogiske praksis understøtter børns deltagelsesmuligheder i forskellige typer af fællesskaber: Institutionens pædagogiske praksis understøtter helhed og sammenhæng mellem indsatser på tværs af forvaltninger, faggrupper og indsatsområder 0/8

11 Pædagogisk leder: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis arbejder systematisk med opsporing af in- og eksklusionsmekanismer: Institutionens pædagogiske praksis understøtter børns deltagelsesmuligheder i forskellige typer af fællesskaber: Institutionens pædagogiske praksis understøtter helhed og sammenhæng mellem indsatser på tværs af forvaltninger, faggrupper og indsatsområder Eventuelle kommentarer til scoringen vedr. udvikling af fællesskaber for alle børn? Der kan med fordel sættes fokus på sprog som ekskluderende faktor. Fælles fokus på, hvad der tales om i konkrete kontekts. /8

12 . God start og overgange til og fra daginstitutionen Hvordan arbejder I med god start og overgange til og fra daginstitutionen? Overgangssamtaler ved barnets start. De dagplejere, der har mulighed for det, kommer på besøg med barnet. Forældrene inviteres til at komme på besøg i børnehaven sammen med deres barn inden start. De første dage barnet går her i børnehaven, aftaler vi indivudekt ift opstarten, hvor vi er åbne for forældrenes ønsker om deltagelse de første dage, og hvor vi ligeledes kommer med vejledning herfra ift den gode start/de første dage. Overgangen til skolen, holder vi førskolesamtaler med forældrene, hvor vi sammen drøfter, hvad der skal være fokus på inden skolestart. Overleverings samtaler til skole/dus, samt besøg med børnene på skole og i DUS. Hvilke tegn ser I hos børnene på, at overgangen er god? At barnet er glad for at komme i børnehaven ved opstart, at de gerne vil udforske huset. At de kommer til de voksne, at de vil tage imod hjælp fra den voksne:tillid/tryghed.. At forældrene fortæller, at barnet snakker om børnehaven derhjemme. Ved skolestart at vi hører børnene glæder sig og snakker om at skulle i skole og DUS. At børnene gerne vil med på besøg på skolen. Hvordan tilgodeser I, at ingen giver slip før en anden tager fat? Ved at sikre god kommunikation med forældrene, at vi taler om hvordan barnet har det, at vi sammen har øje for barnets trivsel ved opstart. Ved skolestart at vi sikrer os ifølge aftale med forældrene, at vi får en god overlevering ved samtalene. Skoleudsættelse: Hvor mange skoleudsættelser havde I ved sidste skolestart? 0 Hvilke overvejelser ligger til grund herfor? /8

13 Pædagogisk leder: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis understøtter børn og forældres tryghed i overgange til daginstitutionen Institutionens pædagogiske praksis understøtter børn og forældres tryghed i overgange fra daginstitutionen Tilsynsførende: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis understøtter børn og forældres tryghed i overgange til daginstitutionen Institutionens pædagogiske praksis understøtter børn og forældres tryghed i overgange fra daginstitutionen /8

14 Eventuelle kommentarer til scoringen vedr. god start og overgange? /8

15 . Sundhed, trivsel og sammenhængskraft Hvordan definerer I sundhed i jeres institution? Meget vigtigt at have fokus på et godt arbejdsmiljø i forhold til den sociale del, dermed trivlsen. At have et godt personale- og forældresamarbejde. Arbejdet med relationsarbejdet, det betyder meget for det enkelte barn at føle sig inkluderet og have en følelese af, at mærke, at man har en eller flere venner. Vi har ikke en nedskrevet sukkerpolitik. Aktivt har vi besluttet, at vi ved børnenes fødselsdage, er det barnet vi har i fokus og ikke noget spiseligt. Barnet vælger en aktivitet, hejser flaget, de får en speciel dækkeserviet. Vi prioriterer at tilbyde børnene sund morgenmad, så alle har mulighed for en god start på dagen. ved særlige tilfælde er kost inddraget i sankken med forældrene. Vi har fokus på hygiejne: Håndvask, rengøring mm. Hvordan tænker I sundhed ind i den pædagogiske organisering og de pædagogiske rammer? Vi er ude hver dag sammen med børnene, da vi tænker det er sundt med frisk luft - ligeledes er vi obs på udluftning i huset. Vi prioriterer gåture og udeaktiviteter. Vi er i dagtilbuddet med i et samarbejde omkring de ældste børn, hvor der er bevægelsesdage gange årligt, med sundhed/krop og bevægelse som overskrift. Vi følger skolernes motionsdag på skolerne en gang om året, hvor vi også afholder motionsløb. Den psykiske sundhed: Er vigtigt for os, at vi har et trygt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene, at vi ved opstartsmøder forventningsafstemmer.vi vil møde forældrene, så de de føler sig velkommen, st og hørt. Vi er meget opmærksomme på børns trivsel, om de har venner i huset/i gruppen. Har de svært ved at deltage i fælleskaber, guider vi barnet i det. Vi forsøger bevidste at fremhæve børnene i det de er gode til. Hvordan arbejder I bevidst med at være vejvisere for børns fysiske sundhed bl.a. ved at deltage i fysiske aktiviteter med børn? Vi er rollemodeller :ex vi går i Kridtgraven, hvor formålet er fysisk udfoldelse: kravle op og ned mm. Bevidste om at gå foran, ved siden af og bagved,. Vigtigt er det, at de voksne har en meget positiv tilgang ift udeliv, motion mm, så børnene mærker at de voksne gerne vil det. Vi er opmærksomme på, at vi er klædt på ift vejret, hermed også vejviser/rollemodel. Vi voksne er vejvisere ved at være entusiastiske i vores udeliv og vigtigheden i det, både ved at være deltagende og vejviser. Hvordan samarbejder I med forældrene om børns sundhed og trivsel? Ved at være i dialog med forældrene, hvor vi godt kan vejllede forældrene f.eks ift gåture, vigtigheden ved bevægelse, men det er oftest, hvis der er en form for bekymring. Bl.a. i form af dokumentation af læreplanstemaet Krop og bevægelse. /8

16 Hvordan arbejder I med at skabe lighed i sundhed? Hygiejnefokus er det samme for alle. Vi tilbyder sund morgenmad til alle. I vores daglige praksis tager vi udgangspunkt i det enkelte barn og famile, der hvor de er. At skabe lighed er bevidstheden om forskellighed. 6/8

17 Pædagogisk leder: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis og organisering understøtter det brede sundhedsbegreb: Institutionens pædagogiske praksis arbejder systematisk med at skabe lighed i sundhed for alle børn: Tilsynsførende: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis understøtter det brede sundhedsbegreb: Institutionens pædagogiske praksis arbejder systematisk med at skabe lighed i sundhed for alle børn: 7/8

18 Eventuelle kommentarer til scoringen vedr. sundhed, trivsel og sammenhængskraft? 8/8

19 . Udvikling af institution og personale herunder kompetenceudvikling Hvordan arbejder I systematisk med udvikling af institution og personale? - ICDP: Vi er alle certificeret i ICDP. Rigtig dejligt at alle har det, da vi så nemt kan sparre med hinanden omkring det og holde hinanden op på det. Der er et punkt på dagsordenen på p-møder der hedder ICDP - Digital dannelse - Kompetenceudvikling sker i dat daglige, hvor vi sparrer og videndeler med hinanden omkring vores pædagogiske praksis. At vi har en specialgruppe i huset skaber ligeledes udvikling ved videndelig/erfaringsudveksle. Hvordan tilgodeser I en reflekterende tilgang til institutionens praksis? Vi prioriterer højt ærlighed overfor hinanden ift vores pædagogiske praksis (Handlemåder mm) Vi er meget rummelige ift til at give plads, hvilket betyder, at vi reflekterer sammen i det daglige.. Vi skaber desuden plads til at reflektere over praksis på p-møder og gruppemøder.. Det er samtidig vigtigt med lederens rolle ift at give plads og rum til refleksion. Vi er i det daglige gode til at justere os ift hvad huset/børnene kalder på af opgaver. Der bliver afprøvet nye ting/tiltag, da vi har fokus på børnegruppen nu og her. Hvordan vil I beskrive institutionens evalueringskultur og hvordan understøtter den børns udvikling og læring? Vi bruger smittemodellen når vi evaluerer arrangemanter/aktiviteter/læreplanstemaer, hvor vi har fokus rettet mod børnenes læring og udvikling i de specifikke aktiviteter. Tilgodeser vi børnenes behov? Skal vi gøre det anderledes næste gang? Hvordan arbejder I med videndeling på tværs af dagtilbud og institutioner? - Tamaformiddage i dagtilbuddet - Samarbejdet omkring Æblefestival og bevægelsesdage for førskolebørn -Ved sampasning - Fælles p-møder - LMU 9/8

20 Pædagogisk leder: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionen har fokus på medarbejderens mulighed for kompetenceudvikling. Institutionen arbejder systematisk med udvikling af den pædagogiske praksis. Tilsynsførende: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionen har fokus på medarbejderens mulighed for kompetenceudvikling. Institutionen arbejder systematisk med udvikling af den pædagogiske praksis. 0/8

21 Eventuelle kommentarer til scoringen vedr. udvikling af organisation og personale herunder kompetenceudvikling? /8

22 . De fysiske rammer/sikkerhed set i sammenhæng med den pædagogiske praksis Faciliteter og indretning - Hvordan er sammenhængen mellem de fysiske rammer indendørs og den daglige pædagogiske praksis/udviklingsplanens spor? Giv gerne eksempler. - Hvilke signaler sender den fysiske indendørs indretning set i børnehøjde? Vi har aldersopdelte grupper ( grp), men giver stadig børnene stor muligfhed for at skabe relationer/fælleskaber på tværs af grupperne. Vi har Tværs-grupper på tværs i hele huset incl specialgr. Vi informerer/dokumenterer for forældrene på mininstitution, og ligeledes forsøger vi at prioritere at beskrive vores pædagogiske overvejelser der ligger bag aktiviteterne. Inde på grøn og blå stue har vi øje for, at der bliver skabt afgrænset plads til leg på gulv, ved at flytte borde og have legetæpper liggende, som indbyder til leg på gulv. Legeplads - Hvordan er sammenhængen mellem de fysiske rammer udendørs og den daglige pædagogiske praksis/udviklingsplanens spor? Giv gerne eksempler. - Hvilke signaler sender den fysiske udendørs indretning set i børnehøjde? Fælles legeplads for hele huset. Har gode muligheder for børnene mht motoriske udfordringer. Der er plads og mulighed for at børnene kan løbe, gemme sig, bygge huler. Vores legeplads sender klare signaler til børnene om, de forskellige legemuligheder.. De voksne inspirerer ved at finde legeredskaber frem, tegner med kridt på fliser mm. Vi opfordrer børenne tilat komme på legepladsen både formiddag og eftermiddag - vi er bevidste om sundhedsaspektet i at komme ud hver dag og i al slags vejr. Vi har fokus på at børnene får kroppen i bevægelse. Ift oprydningen på legepladsen forsøger vi at inddrage forældrene, vi dokumenterer vigtigheden i den læreing der er i at deres barn deltager i fælles oprydning mm. Hygiejne - Hvad gør I for at sikre og opretholde en god hygiejne blandt børn og personale? - Der er en voksen på badeværelset om middagen sammen med børnene, for at guide børnene i hygiejnen og rækkefølgen heri. - Bruger handsker - Spritter af - Vasker legetøj i sommerperioden - Obs på rengøringen i huset - "Vaske-hænder"-uge /8

23 Sikkerhed - Hvad gør I for at forebygge ulykker? - Hvordan sikrer I at sikkerhedskravene til legetøj og redskaber overholdes? - Hvilke retningslinjer/praksis har I for de daglige og kvartalsvise inspektioner af legepladsen? - Hvordan følges der op herpå? - Vi er opmærksomme på snore i børnenes tøj, på slæder, reb ved tårn mm. - Fejer ugentlig legepladsen for sand, så vi mindsker risiko for at børnene skrider i sandet. - Vi er opmærksomme på at der ikke ligger cykler el.a som børnene vælter over. - Vi er obs på faldeunderlag, når børn kravler op i noget og at der ikke ligger mælkekasser mm under. - Sikkerhedstjek af cykler - Vi indkøber legeredskaber med sikkerhedscertifikater - "Blæksprutten" tjekker legeplads hver dag, inden der kommer børn ud på legepladsen. - Der er løbende tjek af legeplads af en medarbejder + pæd leder. Hvis der er noget, der skal laves eller tjekkes, laves en rapport, som gives videre. /8

24 Pædagogisk leder: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Der er sammenhæng mellem indendørs indretning af institutionen og pædagogiske mål: Der er sammenhæng mellem udendørs indretning af institutionen og pædagogiske mål: Opsamlende: Institutionen er et sikkert miljø for børn /8

25 Tilsynsførende: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Der er sammenhæng mellem indendørs indretning af institutionen og pædagogiske mål Minimumskrav er op- fyldt. med nogle udviklings- med få udviklingspunk- punkter. ter. ved nærmeste le- til udvikling af indsat- der. sen. Der er sammenhæng mellem udendørs indretning af institutionen og pædagogiske mål Minimumskrav er op- fyldt. med nogle udviklings- med få udviklingspunk- punkter. ter. ved nærmeste le- til udvikling af indsat- der. sen. Opsamlende: Institutionen er et sikkert miljø for børn Minimumskrav er op- fyldt. med nogle udviklings- punkter. ved nærmeste le- til udvikling af indsat- der. sen. Eventuelle kommentarer til scoringen vedr. de fysiske rammer/sikkerhed /8

26 6. Tilsynets bemærkninger Tilsynsførendes navn: dagtilbudsleder Resumé og evt. bemærkninger til tilsynet: Udført den 7. marts 08 i børnehaven Gl Kongevej Institutionen fik ny pædagogisk leder pr.. januar 08 og derfor er tilsynet udført i starten af 08. Siden april 07 og frem til januar 08, har institutionen, af særlige grunde, haft delt ledelse med anden institution Der præsenteres et pædagogisk tema - VVS, vand, vind og sand. Temaet er planlagt og gennemført for den samledede institution - almendel og specialdel. Evalueringen viser, at den brede børnegruppe har profiteret at projektet Fremlæggelse/dokumentation viser høj grad af pædagogisk faglighed. Læringsmiljø og pædagogiske læreplaner Der er høj grad af opmærksomhed på ledelsens betydning for organiseringen af det gode læringsmiljø. Med lederen som rammesætter og organisator frigives der tid/overskud til at koncentrere sig om den pædagogiske opgave - trådene bliver samlet og der skabes god trivsel for alle. Der er høj grad af fokus på hverdagspædagogik - læring gennem dagligdagens aktiviteter. De tilrettelagte læringsaktiviteter tager udgangspunkt i de 6 temaer i den pædagogiske læreplan. Læring understøttes af digitale værktøjer - ex "Digital Nisse" - en Ipad der kommer med børnene hjem i julemåneden. Der har været høj grad af opmærksomhed på den etiske dimension. Opnået viden/erfaring skal deles med kollegaer i dagtilbuddet. Der er høj grad af opmærksomhed på relationens betydning i det pædagogiske arbejde - der arbejdes ud fra de 8 samspilstemaer/icdp. det pædagogiske personale er i høj grad bevidste om betydningen af at gå foran, ved siden af og bagved. Sprogvurdering og sprogstimulering Der laves sprogvurderinger, når der er den mindste tvivl fra forældrenes eller det pædagogiske personales side. Der arbejdes bevidst med generel og foukseret indsats ved behov. Ved særlig indsats samarbejdes med relevante samarbejdsparter. Der er opmærksomhed på, at der kan udvikles ift sprogstimuleringsarbejdet. Der tages initiativer til etablering af sproggrupper, læseleg o.l. i løbet af 08. Forældrene er inddraget allerede ved opstart og er inddraget i sprogstimuleringsarbejdet ud fra en differentieret tilgang. Udvikling af fællesskaber Der arbejdes systematisk med opsporingsmodellen. Der arbejdes ressourceorienteret og anerkendende. Der er opmærksomhed på, at der kan være eksklusionsmekanismer som der med fordel kan komme fokus på. Der er høj grad af opmærksomhed på, at børn skal have mulighed for at indgå i forskellige børnefællesskaber. Der udvikles løbende på dette. Det pædagogiske personale har høj grad af bevidsthed om egne roller i arbejdet med at tilføre børn kompetencer tidligt i livet. Der samarbejdet med forældrene som gruppe og de enkelte forælder ift at skabe forskellige typer af fællesskaber i institutionen for såvel børn som forælder. Der arbejdes systematis ift at øge alle børns livsmuligheder - der følges systematisk op ift alle børns trivsel.forældrene inddrages tidligt og relevant. God start og overgange Ved overgang til børnehave arbejdes der systematisk med opstartssamtaler inden start. Der følges op efter ca. mdr. Der er høj grad af forventningsafstemning ved opstarten.starten aftales med den enkelte familie mhb på et individuelt forløb. Der sker forventningsafstemning ifm opstart. Institutonen samarbejder med aktuelle skoler ved overgang fra børnehave til skole. Der samarbejdes primært med en skole. Der samarbejdes i overensstemmelse med samarbejdsaftalen for de lokale skoler og to dagtilbud. 6/8

27 Der er opmærksomhed på tegn på, at overgange er gode og ingen giver slip før en anden tager over. Sundhed, trivsel og sammenhængskraft Sundhed defineres bredt - der er høj grad af fokus på såvel fysisk som psykisk sundhed. sundhed er tænkt ind i den pædagogiske praksis gennem såvel fysiske aktiviteter som mad og måltid. Mad og måltidspolitikken kan med fordel genopfriskes. Der er høj grad af opmærksomhed på hygiejne.det pædagogiske personale er i høj grad bevidste om at være vejvisere for børns fysiske sundhed. Forældrene ses som de mest betydningsfulde i barnets liv og der samarbejdes detaljeret om det enkelte barn. Der arbejdes med udgangspunkt i den enkelte familie - differentieret samrbejde. Udvikling af institution og personale - herunder kompetenceudvikling Der er udbredt forståelse for betydningen af den kompetenceudvikling der sker i det daglige arbejde gennem sparring og erfaringsudveksling. Desuden deltager institutinens personale aktivt i den videndeling der sker på tværs i dagtilbuddet. Der er høj grad af bevidsthed om betydningen af en reflekterende tilgang til praksis og der udvikles løbende ift metoder. Der evalueres systematisk ift pædagogiske aktiviteter og med fokus på børnenes aktuelle behov. Der kan med fordel evalueres ift diverse arrangementer - hvad bnetyder det for børnene at vi ex har " forældrekaffe" De fysiske rammer/sikkerhed - set i sammenhæng med den pædagogiske praksis Der er høj grad af bevidsthed om indretning fysiske rammer indendørs og udendørs. Der er høj grad af opmærksomhed på, at rammenre skal tilgodese og afspejle den pædagogiske praksis. Der er fokus på hygiejne. Der arbejdes systematisk ift at sikre og opretholde god hygiejne for alle i institutinen. 7/8

28 Forslag til udviklingspunkter: Sprogstimulering - struktuerede aktiviteter målrettet grupper af børn Eksklusionsmekamismer - kan vi blive endnu mere bevidste om, at sprogbrug kan være ekskluderende. evaluering/målbeskrivelse af enkeltstående arrangementer - hvad vil vi med.. og hvad betyder det for børnene. Har tilsynet givet anledning til udarbejdelse af aftale om påbud? Ja Nej 8/8