K K R H O V E D S T AD E N

Transkript

1 D AGSORDEN 2009 K K R H O V E D S T AD E N Dato: Tidspunkt: 10:00 Sted: Hotel Scandic, Kettevej 4, Hvidovre KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Kommunal-/regionalpolitiske sager KKR s første periode og de kommende udfordringer Meddelelser Udgiftsudviklingen på social- og specialundervisningsområdet Forslag til rammeaftale 2010 for socialområdet og specialundervisning Aftale om kommunernes overtagelse af væksthusene Movia og flextrafik brev fra Furesø Kommune Sag i Vækstforum: Oprettelse af kapitalfond i hovedstaden Udpegelsessager Kommunekontaktrådet Proces- og tidsplan for valg og konstituering af de fem nye KKR Prioritering af udpegelser til regionale fora i KKR s næste valgperiode Mødeplan Forslag til KKR s administrative organisering i næste valgperiode Sager til orientering Udmøntning af kronikermidler Nyt dialogforum til erstatning for RUR Organisering af vederlagsfri fysioterapi Eventuelt Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: afp Resume Referatet fra s møde den 15. juni 2009 er udsendt til medlemmerne den 22. juni Bemærk at dagsordner og referater er offentlige og kan ses på Indstilling Det indstilles, at godkender referatet. Beslutning SIDE 3

4 2. Kommunal-/regionalpolitiske sager 2.1. KKR s første periode og de kommende udfordringer SAG NR.: abk/afp Resume KL s formand Erik Fabrin deltager i mødet og lægger op til debat. Sagsfremstilling De fem KKR s første valgperiode nærmer sig sin afslutning. Det er en god anledning til at drøfte periodens resultater og udfordringer i den kommende valgperiode. KL s formand deltager i møderne i alle fem KKR i august måned Indstilling Det indstilles, at sammen med KL s formand gør status og drøfter de kommende udfordringer. Beslutning 2.2. Meddelelser SAG NR.: afp Resume Herunder meddelelser fra: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Væksthuset Det regionale beskæftigelsesråd Movia Indstilling Det indstilles, at tager meddelelserne til efterretning. Beslutning SIDE 4

5 2.3. Udgiftsudviklingen på social- og specialundervisningsområdet SAG NR.: jep Resume På mødet den 15. juni 2009 drøftede udgiftsudviklingen på social- og specialundervisningsområdet. besluttede, at sagen skulle drøftes igen i august, med udgangspunkt i den tidligere igangsatte analyse af taksterne og udgiftsniveauet. Der foreligger nu en foreløbig analyse samt forslag til konkrete initiativer, der skal medvirke til en sænkning af det samlede udgiftsniveau. Sagsfremstilling Siden s drøftelse i juni 2009, er der indgået en økonomiaftale mellem regeringen og KL, hvor der også er fokus på den kraftige stigning i udgifterne til det specialiserede sociale område. Fø l- gende fremgår af aftalen: I de senere år har der været en kraftig udgiftsvækst på det specialiserede socialområde på gennemsnitligt 1 mia. kr. årligt. Udgifterne udgør nu mere end 40 mia. kr. Regeringen og KL er enige om, at dette ikke kan fortsætte, og at der skal ske en opbremsning i udgiftsudviklingen på området. Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der med virkning fra 2010 skal skabe sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar. Udgangspunktet er, at den kommune, der betaler, samtidig har visitationskompetencen. Desuden er det aftalt, at der er behov for at se nærmere på de styringsudfordringer, som kommunerne står overfor på området. Inden for den gældende lovgivning er der forslag til 25 redskaber, som kan bidrage til en målrettet styring og prioritering af området. Nogle af de redskaber, som kommunerne kan benytte sig af, er for eksempel: At fastsætte politisk vedtagne serviceniveauer, der kan understøtte kommunalpolitikernes ansvar for prioritering At etablere et visitationsudvalg, der kan understøtte en ensartet sagsbehandling og visitation At sikre en klar adskillelse af myndigheds- og leverandørfunktionen i kommunen, og dermed understøtte at visitationen foretages i forvaltningen samt at forvaltningen har fokus på styringen af tilbuddene. SIDE 5

6 Analyse i Der er foretaget en analyse af udviklingen i de samlede udgifter fra budget 2007 til budget 2009, henholdsvis i hele landet og i hovedstadsregionen. Analysen er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik. Konklusionen er, at udgifterne til det specialiserede social- og undervisningsområde er vokset mere end p/l, i hovedstadsområdet såvel som i hele landet, at der er ydet en kompensation for denne vækst, men at disse udgifter i hovedstadsregionen er vokset mere end den ydede kompensation, således at området isoleret set bidrager med ca. 100 mio. kr. til den samlede vækst i serviceudgifterne. Analysen viser, at udgifterne i faste priser er vokset med mio. kr. i hele landet og med ca. 890 mio. kr. i hovedstadsområdet. De voksende udgifter har været drøftet med regeringen ved økonomiforhandlingerne, og der er givet yderligere bloktilskud som kompensation for væksten. For hovedstadsregionen er der en underkompensation på ca. 100 mio., svarende til ca. 1 % af udgifterne til det specialiserede socialområde. Det bemærkes, at dette ikke skyldes udligningssystemet, men at væksten har været lidt større i region Hovedstaden end gennemsnittet på landsplan. Årsagerne til væksten Kommunaldirektørudvalget har søgt at belyse årsagerne til væksten ved at indhente oplysninger fra kommunerne, dels om udviklingen i taksterne, dels om udviklingen i de direkte og indirekte udgifter, i alt og per plads. Desværre er materialet ikke så dækkende, at der er grundlag for helt klare konklusioner. Der er således visse unøjagtigheder i oplysningerne om takstudviklingen, og kun 15 ud af 29 kommuner har besvaret spørgsmålene om udgiftsudviklingen. Alligevel er der på det foreliggende ufuldstændige grundlag fortaget en vurdering af de teoretiske mulige årsager til udgiftsvæksten. Der kan angives i alt fald tre mulige forklaringer: Visitationen Takstsystemet Omkostningerne per plads. Med de betydelige forbehold, der må tages som følge af ufuldstændighederne i materialet, tyder undersøgelserne på, at den vigtigste forklaring SIDE 6

7 på udgiftsstigningen er en stigning i udgiften per plads, mens visitationen og takstsystemet synes at spille en mindre eller måske slet ingen rolle. Ad 1) Visitationen En mulig forklaring er, at der er visiteret flere borgere til de pågældende tilbud. Oplysningerne fra de 15 kommuner, der har svaret, tyder imidlertid på, at antallet af pladser er reduceret i perioden. Ganske vist er belægningsprocenten samtidig steget. Sammenlagt synes der imidlertid ikke at være henvist flere borgere. Regeringen og KL har som nævnt ovenfor udarbejdet en række forslag, der skal sikre en bedre styring i den enkelte kommune. Ad 2) Takstsystemet Der er i foråret 2009 foretaget en undersøgelse af takstudviklingen i 2007, 2008 og 2009 for tilbud der er overdraget til kommunerne og regionen ved strukturreformen. Tallene kan dog alene læses som en grov angivelse af tendensen. Tabel 2. Takstudvikling. Specialiserede social- og undervisningsinstitutioner i region Hovedstaden %-ændring fra %-ændring fra %-ændring fra Takstudvikling i alt 4,8 2,6 7,5 KLs p/l-skøn juli 08 4,0 5,3 9,3 Den procentvise stigning i taksterne fra 2007 til 2009 er altså 7,5 %. Det ligger samlet under KL s pris- og lønskøn på 9,3 % for perioden. Fra 2007 til 2008 ligger takststigningen udover p/l. Det skyldes formen t- lig en tilretning til mere retvisende budgetter for institutionerne i takt med, at kommunerne har overtaget, og opnået et større kendskab til institutionerne. Fald i taksterne fra 2008 til 2009 i forhold til p/l kan henføres til, at der er indført nye principper for takstberegningen fra 2009, blandt andet at taksterne er beregnet på baggrund af faktiske belægningsprocenter og at overhead blev reduceret til 7 %. Umiddelbart tyder denne opgørelse ikke på, at det er takssystemet som sådan, der er forklaringen. Og takstsystemet vil formentlig isoleret set SIDE 7

8 medvirke til en nedadgående tendens i taksterne i 2010, på grund af fald i belægningsprocenterne. Ad 3) Omkostningerne per plads De 15 kommuners besvarelse viser, at der er en stigning i udgifterne på området, som er større end den almindelige pris- og lønudvikling. Det normerede antal pladser på institutionerne er dog i samme periode nedjusteret med 190 pladser. Prisen pr. plads er derfor steget mere end stigningen i de samlede udgifter: Ses der på de enkelte institutioners budgetter, er der for en del af institutionerne tale om en prisfremskrivning, der er større end p/l. Det kan umiddelbart være vanskeligt at forklare, at udgifterne per plads synes at være vokset, mens taksterne ikke synes at være steget. Det kan dog være flere forklaringer. En er, at undersøgelsen af udgiftsudviklingen per plads ikke har alle kommuner med. En anden er, at taksterne er steget på de dyreste og største institutioner, så det simple gennemsnit ikke giver et retvisende billede. Endelig er det muligt, at der opkræves betaling for en række særydelser, så den samlede pris per plads for institutionerne bliver større end taksten. Anbefalinger Materialet i det foregående peger på, at skal kommunerne leve op til aftalen mellem KL og regeringen om bedre styring af det specialiserede socialområde, er der behov for en tættere opfølgning af udviklingen i takster og omkostninger på institutionerne. Det bør derfor overvejes, om KKR skal påtage sig hvert år at foretage en opgørelse af omkostninger og takster, uanset at dette vil være omkostningskrævende. Målet for en fælles aftale i KKR bør være, at undgå at området medvirker til en samlet vækst i serviceudgifterne i kommunerne i region hovedstaden. Det svarer til at udgiftsniveauet i 2010 reduceres med ca. 1 %, svarende til ca. 100 mio. kr. Dette ser ud til at kunne opnås ved at tage udgangspunkt i niveauet i budget Sagen har været drøftet i Embedsmandsudvalget for Social og Sundhed, som anbefaler, at den enkelte kommune beslutter hvordan de nødvendige besparelser gennemføres på egne institutioner, med det samlede mål om ca. 100 mio. kr. for øje. Udvalget anbefaler desuden, at den enkelte kommune bidrager til et stærkt samarbejde mellem handle- og betalings- SIDE 8

9 kommune med rettidig dialog om afregninger m.m., og prioriterer styring af området, med fokus på myndighedsopgaven og visitation. Det er udvalgets holdning at området er styrbart med redskaber som gennem flere år er anvendt i den kommunale ældrepleje, fx bestiller-udfører-modeller. Sagen har desuden været drøftet i kommunaldirektørkredsen, som anbefaler indstillingerne nedenfor. Indstilling Det indstilles: At anbefaler kommunerne at følge regeringen og KL s henstillinger om bedre styring af det specialiserede social- og specialundervisningsområde At anbefaler, at budgetlægningen for 2010 har som mål at udgifterne som helhed skal nedbringes med ca. 100 mio. kr., svarende til ca. 1 %, for at undgå at området medvirker til en samlet vækst i serviceudgifterne i kommunerne i hovedstaden At anbefaler, at budgettet for 2010 tager udgangspunkt i, at udgiften per plads ikke overstiger gennemsnittet i budget 2008, reguleret for pris- og lønstigninger At takstsystemet fastholdes, idet det sandsynligvis i sig selv vil have en nedadgående indvirkning på taksterne i 2010 At det henstilles (som det også fremgår af de nugældende takstregler), at betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes og aftales At overvejer, om der er behov for en årlig vurdering af omkostninger og takster på dette område. Beslutning 2.4. Forslag til rammeaftale 2010 for socialområdet og specialundervisning SAG NR.: jep Resume Rammeaftalen mellem de 29 kommuner og Region Hovedstaden fremlægges til drøftelse, og til anbefaling af at kommunerne godkender aftalen. SIDE 9

10 Sagsfremstilling Rammeaftalen er den årlige aftale om udbud og efterspørgsel på det specialiserede socialområde og dele af specialundervisningen. Aftalen indgås som en fælles aftale mellem de 29 kommuner i regionen og Region Hovedstaden, efter oplæg fra regionen../. Rammeaftalen for 2010 er opdelt i en generel del på 20 sider (vedlagt som bilag) og en beskrivende del som bilag, der kan hentes på s hjemmeside se nedenstående link. Konklusionerne i rammeaftalen er, at der overordnet er overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Der er dog aftalt følgende udvidelser for at sikre den nødvendige kapacitet: På landsplan har Indenrigs- og Socialministeriet godkendt en udvidelse af pladstallet på sikrede afdelinger med 15 pladser. Heraf placeres to pladser i Københavns Kommune. Det er vurderingen på landsplan, at der er behov for yderligere 15 pladser, hvoraf de 8 bør placeres i Københavns Kommune Kommunerne oplever i stigende grad behov for enkeltmandstilbud til personer, der ikke kan passes ind i de eksisterende tilbud på grund af særligt komplekse problemstillinger, herunder udadreagerende adfærd. Det foreslås derfor med denne rammeaftale, at regionen udvider sin kapacitet på området med op til fem pladser Ventelisten til børn og unge med behov for et aflastningstilbud og døgntilbud er faldet fra 2008 til For voksne er ventelisterne faldet til botilbud til personer med autisme og psykisk udviklingshæmmede. Faldet i ventelisterne skyldes, dels at kommunerne følger den aftalte årlige gennemgang af ventelisterne, dels at en række kommuner etablerer nye lokale tilbud eller foretager mindre udvidelser på allerede eksisterende tilbud. I modsætning til de øvrige områder er ventelisten til botilbud til personer med sindslidelse svagt stigende fra 2008 til Det vurderes derfor, at der er behov for at etablere yderligere 12 døgnpladser og 20 dagpladser til målgruppen. Det er i rammeaftalen lagt op til, at regionen etablerer pladserne ved udvidelse af det eksisterende tilbud Lunden. I rammeaftalen foreslås det, at der arbejdes hen mod en ny type rammeaftale i Det foreslås, at koordineringsarbejdet koncentreres om tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, som kræver et stort befolkningsunderlag. Det drejer sig blandt andet om: Børn og voksne med autisme med et omfattende støttebehov Udviklingshæmmede med psykiatrisk overbygning SIDE 10

11 Udviklingshæmmede med andre diagnoser, herunder stærkt udadreagerende adfærd Sindslidende med svære misbrugs og/eller adfærdsproblemer Sindslidende med dom til behandling/anbringelse Hjerneskadede med misbrugs- eller psykiatriske problemstillinger Børn og voksne med komplekse kommunikationsproblemer. Rammeaftalen skal for disse grupper gå på tværs af de hidtidige sondringer mellem kan og skal -tilbud. Den administrative koordinationsgruppe fremlægger et forslag til udformning af en justeret rammeaftale i foråret Desuden foreslås det, at der frem mod rammeaftalen for 2011 ses nærmere på behovet for tilbud/kapacitet til følgende grupper: Ældre udviklingshæmmede og sindslidende, der svært kan rummes i eksisterende tilbud Ældre demente med voldsomme adfærdsproblemer Svært sindslidende, der hyppigt pendler mellem psykiatrisk afdeling og socialpsykiatrisk bosted Unge med svære sindslidelser Kapaciteten på Center for Døve i lyset af tilbuddets forventede tilgang af borgere i de kommende år, herunder vurdering af eventuelle opgaveoverlap til Geelsgård og placering af driftsherrerollen Kollegielignende tilbud til bedre fungerende personer med autisme/asperger Fælles akutberedskab med henblik på udredning og aflastning, herunder ventepladser til plejekrævende udviklingshæmmede Et krisecenter på Vestegnen målrettet kvinder med anden etnisk herkomst Forslaget til rammeaftale 2010 har været i administrativ høring i kommunerne, og de indkomne bemærkninger er indarbejdet eller indgår i det videre arbejde. KKR Hovedstandens hjemmeside: SIDE 11

12 Indstilling Det indstilles: At drøfter forslag til rammeaftalen, herunder forslag til prioriteringer i arbejdet med rammeaftale for 2011 At anbefaler kommunerne at godkende forslaget til rammeaftalen for Beslutning 2.5. Aftale om kommunernes overtagelse af væksthusene SAG NR.: snm/jep Resume Fra 2011 overtager kommunerne det fulde ansvar for væksthusene. KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet (ØEM) har i forbindelse med økonomiaftalen om kommunernes økonomi for 2010 indgået en særskilt aftale, som fastlægger rammerne for det videre samarbejde om væksthus-./. ene. Kommunerne og vil fremover komme til at spille en central rolle i udmøntning af det nye aftalesystem for væksthusene. Sagen forelægges i med henblik på at forberede den regionale proces frem til kommunal overtagelse af væksthusene i Sagsfremstilling Som led i kommunalreformen blev der den 1. januar 2007 etableret fem væksthuse. Midlerne til væksthusene er hidtil i en fireårig overgangsper i- ode blevet administreret af staten, men overdrages pr. 1. januar 2011 til kommunerne. Kommunerne vil derefter blive kompenseret for de nye opgaver via en regulering af bloktilskuddet fra 2011 og frem. Samtidig er det aftalens forudsætning, at kommunerne viderefører væksthusene med det nuværende aktivitets- og finansieringsniveau. Fordelingen af bevillingen mellem væksthusene er i overgangsperioden gradvist blevet tilpasset en kommende, fuld bloktilskudsfordeling. Udgangspunktet var, at de statslige midler til de tidligere erhvervsservicecentre blev fordelt efter en model, som tog højde for antallet af små- og mellemstore virksomheder i området samt en yderområdefaktor. De resterende midler var ikke bundet af samme fordeling. Fra 2011 vil tilskuddet på knap 94 mio. kr. imidlertid blive fordelt efter gældende blok- SIDE 12

13 tilskudsnøgle, og udbetalt sammen med øvrigt bloktilskud til kommunerne. Under de på nuværende tidspunkt kendte forudsætninger vil det betyde, at kommunerne i Region Hovedstaden i alt i 2011 vil få godt 28 mio. kr. i øget bloktilskud til finansiering af væksthuset. Der etableres ligeledes et aftalesystem mellem staten og kommunerne, som skal understøtte koordineringen af et enstrenget erhvervsservicesystem. Kommunerne via får fremadrettet en vigtig styringsrolle i forhold til de fem fælleskommunale væksthus, når kommunerne i hver region årligt skal udarbejde og opstille mål for indsatsen i væksth u- sene. skal fra 2011 og frem, i hver region indgå årlige aftaler om mål for væksthusene det kommende år, med afsæt i den årlige nationale aftale mellem KL og regeringen. Aftalen mellem KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) tages op til fornyet drøftelse i Med den nye væksthusaftale er der skabt en ramme for yderligere at styrke relation mellem de lokale erhvervskontorer og væksthusene, idet kommunerne fremadrettet får det fulde ansvar for både den generelle og den specialiserede erhvervsservice. I 2010 kører resultatkontraktprocessen samt bevillingen til væksthusene på normalvis i regi af staten../. Som oplæg til s drøftelse har en arbejdsgruppe med deltagelse af kommunerne og Væksthuset udarbejdet et debatoplæg. Oplægget fokuserer på samspillet mellem kommunerne, de lokale erhvervsserviceenheder og Væksthuset, og hvordan Væksthuset kan varetage kommunale interesser i Vækstforum. Oplægget er tænkt som oplæg til en indledende drøftelse, og bemærkningerne i s behandling af sagen vil indgå i det videre arbejde, blandt andet med forslag til samarbejdsaftaler mellem og Væksthuset. SIDE 13

14 Indstilling Det indstilles: At på baggrund af den nye aftale om væksthusenes fremtid drøfter den videre regionale proces frem til kommunal overtagelse i 2011 At drøfter debatoplægget. Beslutning 2.6. Movia og flextrafik brev fra Furesø Kommune SAG NR.: afp Resume Furesø Kommune har den 11. juni 2009 bedt om, at vedhæftede brev om erfaringer med Trafikselskabet Movia og flextrafik behandles på KKR Hovedstadens dagsorden i august. Sagsfremstilling Furesø Kommune har i november 2008 modtaget en henvendelse fra Danske Handicaporganisationer Furesø med en række problemstillinger i forhold til den individuelle handikapkørsel til fritidsformål, som Movia varetager for kommunerne i Region Hovedstaden. Der er tale om 8 overordnede problemområder: 1. Personnummer skal oplyses hver gang 2. Man får ingen kundekvittering 3. Man kan kun bestille ture 14 dage frem 4. Bestemmelsesstedets kommune 5. Alt for lille telefonkapacitet på bestiller kontoret og ofte uhøflig betjening 6. Planlægningsvinduet er udvidet 7. Begrænset kørselskapacitet 8. Samkørsel umuligt eller vanskeligt. Movia har den 10. marts 2009 svaret på kritikken: 1. I forbindelse med sammenlægningen var der flere kunder, der havde enslydende kundenumre, derfor bruges i dag personnumre 2. Der arbejdes på en løsning 3. Faste rejser kan bestilles længere frem i tiden. De 14 dags frist hænger sammen med at det nu er muligt at bestille kørsel med kortere varsel 4. Problemet anses for at være meget lille SIDE 14

15 5. I en periode har der været problemer som følge af installering af nyt telefonsystem og sammenlægningen. Dette menes løst nu og Movia vil også fremover have opmærksomhed herpå ligesom på en høflig betjening 6. Koordinering af kørsel inden for et større geografisk område også på de lange ture, kræver større fleksibilitet. Fleksibiliteten overskrider dog ikke de aftaler der er om serviceniveau på området 7. Der arbejdes på at tilpasse kapaciteten til efterspørgslen hvor det er muligt 8. Det er korrekt at samkørsel ikke altid er mulig. Dette er besluttet ud fra en økonomisk hensyntagen til at fastholde det aftalte serviceniveau../. Henvendelse fra Furesø inkl. svar fra Movia vedlægges. Danske Handicaporganisationer Furesø er ikke tilfredse med Movias svar. Furesø kommunes Social- og Sundhedsudvalg har derfor iværksat en bruger undersøgelse ligesom sagens ønskes rejst i KKR. Indstilling Det indstilles, at drøfter Movias håndtering af den individuelle handicap kørsel til fritidsformål. Beslutning 2.7. Sag i Vækstforum: Oprettelse af kapitalfond i hovedstaden SAG NR.: jep Resume Niels Borre har bedt om, at KKR drøfter en sag som er under behandling i Vækstforum, om oprettelsen af en kapitalfond i Hovedstadsregionen. Forslaget er godkendt i Vækstforum og foreslås finansieret med socialfondsmidler. SIDE 15

16 Sagsfremstilling Vækstforum Hovedstaden har i foråret 2009 flere gange drøftet et forslag om oprettelse af en kapitalfond til støtte for virksomheder med kapitalbehov, som falder uden for de eksisterende finansieringskilder på markedet. Forslaget er, at fonden skal have et samlet budget på ca. 300 mio. kr., heraf skal ca. 100 mio. kr. finansieres fra EU's socialfondsmidler../. Et flertal i Vækstforum har på mødet i juni 2009 tiltrådt indstillingen om at arbejde videre med en oprettelse. Indstillingsnotat er vedlagt som bilag. Vækstforums sekretariat er nu i forhandlinger med Erhvervs- og Byggestyrelsen, for at afklare om den foreslåede konstruktion og finansiering er juridisk gyldig. Forslaget om at anvende ca. 100 mio. kr. fra EU s socialfondsmidler vil betyde, at fonden dermed stort set vil være brugt i denne periode, som løber frem til og med Det vil sige også for det Vækstforum som tiltræder i næste valgperiode. Niels Borre har som medlem af Vækstforum, udpeget af KKR, ønsket at drøfter sagen. Baggrunden er kommunernes interesse i Socialfondsmidlerne, som har til formål at opkvalificere og udvide arbejdsstyrken, eksempelvis via projekter i jobcentrene. KKRs Kommunaldirektørforum har drøftet sagen og anbefaler at KKR Hovedstaden - foruden den nævnte vinkel - også overvejer om det er en sag af regional karakter, som kommunerne har interesse i at bidrage til. Indstilling Det indstilles, at drøfter sagen, med henblik på en eventuel opfølgning fra de kommunale medlemmer i Vækstforum. Beslutning SIDE 16

17 3. Udpegelsessager SIDE 17

18 4. Kommunekontaktrådet 4.1. Proces- og tidsplan for valg og konstituering af de fem nye KKR SAG NR.: abk/afp Resume Der orienteres om den overordnede proces- og tidsplan for valg af medlemmer og konstituering af de fem nye KKR. Sagsfremstilling Grundlaget for valg af medlemmer til og politisk konstituering af KKR er fastlagt i KL s love. Hovedpunkterne i den kommende valg- og konstitueringsproces for de nye KKR for valgperioden er følgende: Ultimo oktober/primo november 2009: Brev fra KL s bestyrelse til kommunalbestyrelserne om KKR-valgproceduren og datoer for de konstituerende møder i januar Den 17. november 2009: Kommunalvalg Den 18. november 2009 foreligger de samlede stemmetal på partier og godkendte listesamarbejder på lands- og regionsniveau. På baggrund af stemmetallene kendes den procentvise andel af pladserne, som hvert enkelt parti og listesamarbejde vil få i de fem KKR. Det numeriske antal pladser (antal KKR-medlemmer) kendes derimod først, når alle kommunalbestyrelser har konstitueret sig senest den 15. december 2009, se nedenfor. Valget til KKR-formandskaberne sker i flg. KL s love 15, stk. 3 således: Valget foretages som forholdstalsvalg på grundlag af stemmetallene i KL s medlemskommuner ved kommunalvalget Ved valget kan der indgås valgforbund.... Den 15. december: Sidste frist for konstituering af kommunalbestyrelser og valg af borgmestre. Alle borgmestre er fødte medlemmer af KKR. På baggrund af valget af borgmestre beregnes antallet af supplerende medlemmer, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de enkelte partier/listesamarbejder skal vælge for at give en sammensætning af hvert e n- kelt KKR, der svarer til stemmefordelingen ved valget af kommunalbestyrelserne i kommunerne i den pågældende region. Antallet af KKR-medlemmer i det enkelte KKR kan således variere betydeligt fra indeværende periode afhængigt af borgmeste r- fordelingen. SIDE 18

19 Den 16. december: Der er foretaget beregning af det antal medlemmer, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de enkelte partier/ listesamarbejder af deres midte skal vælge til KKR. Den 8. januar 2010: Valget af kommunalbestyrelsesmedlemmer til KKR skal være afsluttet. Den januar 2010: Konstituerende møder i de fem KKR: Fredag den 15. januar 2010: KKR Nordjylland Tirsdag den 19. januar 2010: KKR Syddanmark Torsdag den 21. januar 2010: KKR Midtjylland Mandag den 25. januar 2010: KKR Sjælland Torsdag den 28. januar 2010:. Medio februar 2010 møde mellem KL s formand og næstformand og de 5 KKR-formandskaber. Indstilling Det indstilles, at tager orienteringen om valg og konstituering af det nye KKR til efterretning. Beslutning 4.2. Prioritering af udpegelser til regionale fora i KKR s næste valgperiode SAG NR.: jep Resume KKR udpeger til en række regionale fora. KKR Hovedstandens formandskab ønsker en drøftelse af principperne for s udpegninger i næste valgperiode. Sagsfremstilling har i sin første valgperiode udpeget til ca. 70 pladser i regionale fora, eksempelvis Sundhedskoordinationsudvalget, Vækstforum og Væksthusets bestyrelse. Udpegningerne er i første valgperiode sket fortløbende efter den d Hondtske metode. I første valgperiode var samtlige poster ikke kendt i forbindelse med konstitueringen. I anden valgperiode vil posterne være SIDE 19

20 kendt, med mulige undtagelser i form af nye organiseringer, der måtte opstå undervejs i perioden. Det giver mulighed for en samlet konstitueringsaftale, som tilgodeser de politiske grupperinger i KKR. Som grundlag for en aftale foreslås en fælles prioritering af udpegelserne. Prioriteringen af posterne bør ske ud fra overvejelser om væsentligheden af en post. Det kan være i forhold til økonomisk påvirkning af kommunerne eller ønsket om væsentlig kommunal indflydelse. Der kan også være tale om et politikområde som KKR ønsker tæt tilknytning til, og derfor ønsker besat med et medlem af KKR. Af hensyn til forankringen i kommunerne vil der være poster, hvor det er naturligt at posten besættes med en borgmester frem for et menigt medlem af KKR. På den prioriterede liste er der derfor øverst en række poster, hvor der kan argumenteres for, at det er borgmestre, der udpeges. Herefter følger poster som kan besættes med andre medlemmer af KKR. Og endelig er der en række poster som kan besættes med kommunalbestyrelsesmedlemmer i regionen, som ikke er medlem af KKR. Som supplement til opdelingen er der en række andre hensyn. For nogle posters vedkommende er KKR s formand født medlem, for andre poster kan det være hensigtsmæssigt, at der er overlap mellem udpegede til forskellige poster. Forslag til prioriteret liste: Sundhedskoordinationsudvalget (Gerne overlap til de 2 samarbejdsudvalg. I indeværende periode har kommunerne næstformandsposten) Det regionale vækstforum (gerne overlap til Væksthusets bestyrelse. Eventuelt mulighed for en kommunal næstformandspost) Væksthus bestyrelsen (Gerne overlap til Vækstforum. Kommunalt formandskab) Samarbejdsudvalg på praksisområdet Almen praksis. (Gerne overlap til Sundhedskoordinationsudvalget) Samarbejdsudvalg på praksisområdet Fysioterapeuter (Gerne overlap til Sundhedskoordinationsudvalget) Det Regionale Beskæftigelsesråd Professionshøjskolernes bestyrelser Erhvervsakademiernes bestyrelser Samarbejdsudvalg på praksisområdet Kiropraktorer Samarbejdsudvalg på praksisområdet Psykologer Samarbejdsudvalg på praksisområdet Speciallæger Interreg IV A, styringsudvalg for delprogram Øresund Wonderful Copenhagen bestyrelsen SIDE 20

21 Øresundskomiteen forretningsudvalget (suppl. for KKRs formand, som er født medlem) Copenhagen Capacity bestyrelsen Det Sociale Nævn Beskæftigelsesankenævn Skoletjenestens bestyrelse Bestyrelserne for Tale- og Høreinstituttet samt Instituttet for Blinde og Svagsynede Sjællands Symfoniorkesters bestyrelse FBS s generalforsamling (KommuneForsikring) der skal formentlig udpeges til selskabet i nedlukningsperioden. har i første valgperiode desuden haft som princip, at der kun er sket udpegninger til regionalt dækkende fora, med regionalpolitisk relevans for KKR s arbejdsfelter. Eksempelvis er anmodninger om udpegning til gymnasiernes bestyrelser blevet afvist. Dette princip foreslås videreført. Konstitueringen af KKR s formandskab og udpegning til regionale fora sker på s møde den 28. januar Indstilling Det indstilles: At drøfter forslaget til prioritering af de regionale fora der skal udpeges til At viderefører princippet om, at der kun sker udpegninger til regionalt dækkende fora, med regionalpolitisk relevans for KKR s arbejdsfelter. Beslutning 4.3. Mødeplan 2010 SAG NR.: lie/ afp Resume Der er udarbejdet en foreløbig mødeplan for Heraf fremgår datoen for det konstituerende møde i det nye og forslag til mødeplan for resten af Sagsfremstilling Det konstituerende møde for afholdes torsdag den 28. januar 2010 kl. 10. Forinden afholdes der gruppemøder. Mødet forventes afholdt på KolleKolle, Værløse. SIDE 21

22 Antallet af medlemmer i det nye vil kunne fastsættes og meldes ud til partierne umiddelbart efter den 15. december 2009, hvor den politiske konstituering i alle kommuner er gennemført. Herefter vælger kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de enkelte partier deres medlemmer til i perioden frem til fredag den 8. januar 2010 (jf. anden sag på dagsordenen om valg og konstituering af det nye KKR). Mødeplanen for 2010 besluttes endeligt af det nye KKR. Det sker på det konstituerende møde den 28. januar Den foreløbige mødeplan for for 2010 er som følger: Mandag den 8. marts 2010 Onsdag den 2. juni 2010 Onsdag den 25. august 2010 Fredag den 12. november KKR møderne starter kl og forventes at have en varighed af to timer. Møderne afsluttes med frokost. Der er gruppemøder kl Mødesteder fastlægges i løbet af året. Indstilling Det indstilles, at tager den foreløbige mødeplan for 2010 til efterretning. Beslutning 4.4. Forslag til KKR s administrative organisering i næste valgperiode SAG NR.: jep Resume Samarbejdet om de regionale opgaver er i høj grad organiseret via KKR, også administrativt. Kommunaldirektørforum har gennemført en evaluering af s administrative struktur i første valgperiode, og fremlægger på den baggrund et forslag til justeringer i organiseringen i næste valgperiode. SIDE 22

23 Sagsfremstilling Den ny organisering skal tilgodese tre hensyn: 1. Kvalitet i opgaveløsningen. Det gælder såvel den faglige kvalitet som den politiske fornemmelse 2. Forenkling. Der skal skabes en overskuelig struktur, som afspejler KKR s opgavevaretagelse 3. Repræsentativitet. Gennem en bred repræsentation i de vigtige fora, sikres en legitimitet. Herudover skal der tages hensyn til byrdefordelingen mellem kommunerne, og effektivitet og handlekraft i opgaveløsningen. Den ny organisering skal desuden kunne fungere uden krav om monetære bidrag fra kommunerne. Gennem en god fordeling af opgaverne, vil byrderne også blive rimeligt fordelt. Det må fortsat forventes at alle kommuner bidrager med medarbejderresurser til at løse de fælles opgaver. I den nuværende struktur er opgaverne fordelt mellem Børne- og Kulturudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Teknik- og miljøudvalget. Samtidig er der et sideordnet kommunaldirektørudvalg, som medvirker til at kvalitetssikre større sager. Tilsammen er der 29 pladser i de fire udvalg, og hver kommune er derfor repræsenteret i ét udvalg. Alle sager til KKR behandles i kommunaldirektørforum med alle 29 kommunaldirektører, før det forelægges. er altså i dag præget af, at fagdirektørerne har en fremtrædende rolle i netværksorganiseringen. Det princip har hidtil fungeret godt og evalueringsgruppen foreslår derfor, at det fortsætter. Ikke alle kommuner er organiseret med fagdirektører i spidsen for en fagforvaltning og derfor skal der dog også være mulighed for at lade kommunaldirektøren eller andre direktører (eks. en udviklingsdirektør) deltage i stedet. Det foreslås at princippet om fire udvalg med tilsammen 29 pladser fortsættes, så der etableres tre fagdirektørudvalg med nye opgaveporteføljer og med plads til syv medlemmer i hver, samt et kommunaldirektørudvalg med otte medlemmer. Embedsudvalgene sammensættes på en måde, som både sikrer sammenhængskraft på tværs af regionen og en faglig kompetent behandling af udvalgets sager. For at fordele mængden af opgaver mere ligeligt mellem embedsmandsudvalgene end i dag, hvor særligt social- og sundhedsudvalget har meget tunge opgaver, anbefales en ny opgavefordeling mellem de fire udvalg. Opdelingen vil i højere grad matche de regionale opgaver og udfordrin- SIDE 23

24 ger og skabe mere ligeværdige udvalg i forhold til indflydelse og arbejdsmængde. Det betyder, at faggrænserne ikke nødvendigvis vil svare til den typiske kommunale opgaveinddeling, men det kan håndteres ved at andre forvaltninger og chefkolleger internt i kommunen bidrager til direktørens mødeforberedelse. Undervisnings- og Socialudvalget: Består af syv kommuners direktører med indsigt i børne- og socialområderne, der dækker fagområderne det specialiserede socialområde og specialundervisning, rammeaftaler og styring, uddannelse, og repræsentation i forhold til professionshøjskoler og erhvervsuddannelser. Miljø- og Infrastrukturudvalget: Består af syv kommuners direktører med indsigt i teknik og planområderne, der dækker klima- og miljøspørgsmål, trafik, taxinævn, Movia, infrastruktur, RUP en og øvrige planer. Sundhedsudvalget: Består af syv kommuners direktører med indsigt i sundhedsområdet, der dækker sundhedsaftaler, regional medfinansiering, genoptræning, forebyggelse, psykiatri og det øvrige sundhedsområde. Kommunaldirektørudvalget: Består af otte kommunaldirektører, der får til opgave at håndtere tværgående prioriteringer, stillingtagen i nye fælles udviklingsområder og sager med større økonomisk betydning for kommunerne, blandt andet styring af takster. Kommunaldirektørudvalget er desuden ansvarligt for erhvervsområdet, der dækker vækstforum, væksthus, erhvervsudvikling, turisme, kultur og events, samt beskæftigelsesområdet inkl. jobcenterreformen. Kommunaldirektørkredsen - K29: K29 består af alle regionens kommuners kommunaldirektører. K29 mødes mindst fem gange om året forud for s møder. K29 behandler alle indstillinger før de forelægges for KKR. Herudover har K29 afgørende indflydelse på tilpasninger i den administrative organisering af følgegrupper, styregrupper, arbejdsgrupper og netværk. Opbygning af ny organisation Efter kommunalvalget i november 2009 fortsætter de eksisterende administrative udvalg, indtil der er valgt et formandskab for. Herefter mødes s nyvalgte formand og næstfor- SIDE 24

25 mand for, i samråd med KDU, at tilrettelægge en indstilling til KKR om sammensætningen af et nyt KDU. Sammensætningen af KDU forelægges K29 til orientering og forelægges efterfølgende til godkendelse. Sammensætningen af Undervisnings- og Socialudvalget, Miljø- og Infrastrukturudvalget og Sundhedsudvalget fastsættes af K29. K29 fastsætter ligeledes konstitueringsperioden. Den afgående formand for KDU varetager forberedelsen af det konstituerende møde i K29. Kommunaldirektørforum har drøftet sagen flere gange i foråret 2009, og anbefaler den fremlagte organisering. Indstilling Det indstilles, at godkender forslaget om ny administrativ organisering. Beslutning SIDE 25

26 5. Sager til orientering 5.1. Udmøntning af kronikermidler SAG NR.: lvi/lht/afp Resume Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har netop offentliggjort en udmøntningsplan for puljemidler til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom. Ministeriet vil ligeledes i løbet af sommeren udsende ansøgningsskema til landets kommuner og regioner med henblik på en udmøntning af puljemidlerne, hvor der vil være ansøgningsfrist i efteråret Der lægges op til fælles koordinering af eventuelle projekter. Sagsfremstilling Der blev i Finansloven 2008 afsat i alt 590 mio. kr. til udvikling og gennemførelse af forløbsprogrammer, patientundervisning og programmer for egenbehandling for kronisk syge, hvilket også omfatter indsatser der retter sig mod ældre medicinske patienter. Udmøntningen af pengene vil ske i to puljer; en for forløbsprogrammer og en for patientundervisning og programmer for egenbehandling. Begge puljer vil blive udmøntet i perioden I puljen til patientundervisning og egenbehandling er de kommunale midler fuldt ud afsat til kommunal medfinansiering. Det betyder, at det kun er regionerne, der kan ansøge denne pulje. Puljen vedrørende forløbsprogrammer er fordelt med cirka 60 % til sygehuse og almen praksis og cirka 38 % (173,8 mio. kr.) til kommunerne. Herudover er der afsat cirka 1,9 % til det statslige niveau til evaluering og videreudvikling af Sundhedsstyrelsens generiske forløbsprogrammer samt indsamling af viden på kronikerområdet../. Udmøntningen af midlerne baserer sig på, at hver kommune og region makismalt kan ansøge om beløb svarende til bloktilskudsnøglen. Ansøgningerne vil blive vurderet efter en række formål og kriterier, som fremgår af bilag. Såfremt at den fulde ansøgningsramme ikke udmøntes ved første runde, vil eventuelle restmidler blive udmøntet i en restpulje, hvor alle kommuner og regioner kan ansøge. For at styrke kronikerområdet og skabe et bredt løft af kronikerindsatsen i alle kommuner, opfordres kommunerne til at overveje konkrete projekter, der opfylder de formål og kriterier, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udfærdiget. Projekterne bør indtænkes i det øvrige samarbejde mellem regioner og kommuner på kronikerområdet herunder i arbejdet med anden generation af sundhedsaftaler. SIDE 26

27 I følger Embedsmandsudvalget for social og sundhed udmøntningen af kronikermidlerne, ligesom der løbende er en dialog med Region Hovedstaden blandt andet via Den Administrative Styregruppe, DAS. Det søges, at koordinere kommunernes og Regionens ansøgninger for at sikre den bedst mulige udmøntning af puljemidlerne. Indstilling Det indstilles, at tager orienteringen til efterretning. Beslutning 5.2. Nyt dialogforum til erstatning for RUR SAG NR.: khk Resume De Regionale Udviklingsråd på social- og specialundervisningsområdet (RUR) skal ifølge lovgivningen ophøre i Den 24. juni 2009 underskrev KL s formand sammen med formændene for Danske Handicaporganisationer og Skole & Samfund en aftale om at erstatte RUR erne med Regionale Dialogfora fra foråret Sagsfremstilling Der har været en del kritik af RUR ernes funktion fra såvel kommunal som fra brugerorganisationernes side. Dette har været drøftet med de kommunale RUR-formænd i flere omgange, og i efteråret tilkendegav såvel RUR-formænd som KL- og KKR-formandsskaberne, at sekretariatet skulle sondere muligheden for at finde en afløser for RUR-konstruktionen. Der var en opfordring til, at KL centralt indgik en aftale med Danske Handicaporganisationer (DH) og øvrige brugerorganisationer, således at det ikke er det enkelte RUR eller KKR, der skal finde den fremtidige ramme for dialogen. Det førte indgåelse af aftalen om Regionale Dialogfora den 24. juni 2009 med de to store bruger-/paraplyorganisationer på social- og specialundervisningsområdet. SIDE 27

28 Aftale og pressemeddelelse findes på KL s hjemmeside. Aftalen om Regionale Dialogfora etableres på baggrund af en fælles erkendelse mellem parterne af: At det er vigtigt med åbenhed og dialog mellem brugerorganisationer og kommunerne som myndighedsansvarlige for de tværkommunale tilbud, der skal stilles til rådighed på social-, psykiatri -, specialundervisnings-, ungdomsuddannelses-, transport-, trænings- og rehabiliteringsområdet m.v. At disse dialogfora skal respektere den dialog, der foregår i den enkelte kommune, og den kompetence, der ligger hos den enkelte kommunalbestyrelse, herunder i de kommunale handicapråd, brugerråd m.v. At det er hensigtsmæssigt, at det er det enkelte Regionale Dialogforum, der selv beslutter, hvordan dialogen om de tværkommunale forhold bedst kan tilrettelægges og udvikles. Det indgår således også eksplicit i aftalen, at det er det enkelte KKR og de to brugerorganisationer, der skal aftale, hvordan dialogen bedst tilrettelægges, herunder det nærmere indhold og organisering af aktiviteterne, herunder hvorvidt der fx skal være tale om møder med deltagelse af KKR s formandskab og/eller andre, deltagelse af embedsmænd, mødehyppighed m.v. kombineret med seminar/konference med en bredere deltagerkreds. Det bliver således de nye KKR, der i foråret 2010 skal udmønte aftalen om det enkelte dialogforum. De eksisterende RUR ere fortsætter frem til senest den 1. maj 2010, hvor de har afleveret deres sidste redegørelse til Indenrigs- og socialministeren og Undervisningsministeren. RUR erne fortsætter så vidt muligt med den nuværende sammensætning, således at der som udgangspunkt ikke sker nyudpegelser i forbindelse med konstitueringen i kommunerne efter kommunalvalget. Fra efteråret 2009 indleder KKR-konsulenterne og de eksisterende administrative kommunale samarbejdsfora på social og specialundervisningsområdet i det enkelte KKR (og med bistand fra KL s fagkontorer) overvejelserne om udmøntning af det enkelte regionale dialogforum, således at dette kan behandles i det nye inden maj SIDE 28

29 Aftale og pressemeddelelse på KL s hjemmeside: Indstilling Sagen er forelagt til orientering. Beslutning 5.3. Organisering af vederlagsfri fysioterapi SAG NR.: afp Resume Kommunerne i hovedstadsregionen bør afklare, hvordan de vil indgå i arbejdet med Regionen om praksisplanlægningen på fysioterapiområdet. Embedsmandsudvalget for social og sundhed har i august drøftet emnet og anbefaler, at praksisplanlægningen placeres i Samarbejdsudvalget for fysioterapi Sagsfremstilling Myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi er den 1. august 2008 overgået fra regionerne til kommunerne. Derfor skal Region hovedstaden og kommunerne udarbejde en fælles praksisplan for tilrettelæggelsen af den fremtidige samlede fysioterapeutiske betjening i regionen i henhold til overenskomsterne. Formålet med planlægningen er dels at beskrive kapaciteten for den samlede fysioterapi, dels at udarbejde en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige betjening for at sikre koordinering i den fremtidige udvikling. Embedsmandudvalget for social og sundhed anbefaler, at praksisplanlægningen placeres i samarbejdsudvalget for fysioterapi, og at den kommunale arbejdsgruppe vedrørende genoptræning inddrages som referencegruppe. De kommunale medlemmer af samarbejdsudvalget for fysioterapi er Pia Adelsteen og Mona Heiberg. Indstilling Det indstilles, at tager orienteringen til efterretning. Beslutning SIDE 29

30 6. Eventuelt 6.1. Eventuelt SAG NR.: afp SIDE 30