Redegørelsesbilag til kommuneplanstrategi Forudsætningsredegørelse vedrørende udført planlægning og ændringsbehov jf. kommuneplan 2013.

Transkript

1 Redegørelsesbilag til kommuneplanstrategi 2015 Forudsætningsredegørelse vedrørende udført planlægning og ændringsbehov jf. kommuneplan Bornholms Regionskommune

2 Titel: Redegørelsesbilag til Kommuneplanstrategi 2015 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø Vedtaget: Kommunalbestyrelsen den xx.xx.xxxx Henvendelser om plan: Teknik & Miljø, Skovløkken 4, 3770 Allinge Mail: Journalnummer: P15-xxxx Tryk. Bornholms Regionskommune 2

3 Indledning Denne redegørelse er sammensat af bidrag/vurderinger fra Teknik & Miljøs fagområder af udviklingen inden for kommuneplanens fysiske temaer. Den udgør et supplement til redegørelsen for udviklingen i Bornholms Udviklingsstrategi og der deri tilknyttede kommuneplanstrategi. Bornholm er en regional enhed, med specielle behov og udfordringer, men også specielle og unikke muligheder for udvikling. Kommunalbestyrelsen vil fokusere på disse muligheder i den indsats, der de kommende år skal medvirke til at skabe udvikling på Bornholm. Den planlægningsmæssige indsats tager udgangspunkt i kommunalbestyrelsens 4 visioner for Bornholms udvikling: Et godt og aktivt liv for alle Bornholm som vidensamfund Grøn bæredygtig ø Økonomisk bæredygtig ø Bornholm har mange forudsætninger for en positiv udvikling, der kan danne attraktive rammer om det gode liv på øen, tæt knyttet til de menneskelige ressourcer, det unikke landskab, et rent og godt miljø, kulturelle muligheder og et erhvervsliv i udvikling. Der er derfor vigtigt at der sættes fokus på, at disse værdier bevares og udvikles, idet Bornholm som øsamfund og udkantsområde også har mange udfordringer i at sikre en positiv udvikling. Kommuneplanstrategien Kommuneplanen fastlægger rammerne for kommunens fysiske udvikling, og kommuneplanens indhold revideres hvert 4. år, startende med en kommuneplanstrategi. Af kommuneplanstrategien skal det bl.a. fremgå, om kommuneplanen ved næste revision revideres i sin helhed, eller om der kun foretages revision af bestemte emner eller områder i kommuneplanen. Kommuneplanstrategien udgør et første skridt i den kommuneplanrevision der skal foretages næste gang - et arbejde der forventes gennemført Ifølge kommuneplanstrategivejledningen skal kommuneplanstrategien ledsages af oplysninger om den planlægning der er udført siden sidste revision, opsamle relevante erfaringer fra kommunens egen planlægning, samt give et overblik over, om de overordnede (statslige) myndigheders planer har betydning for kommunen. Denne redegørelse omfatter en sådan evaluering, samt vurdering af revisionsbehov, af kommuneplanens forskellige emner/områder. Kommunalbestyrelsens samlede vurdering af, og strategi for, udviklingen de kommende år, indgår som integreret del af Bornholms Udviklingsstrategi. De offentlige serviceområder evalueres ikke her, bl.a. fordi der ikke er særlige lovkrav til kommuneplanens indhold for disse områder. De fysiske forhold der beskrives i kommuneplanen vedr. offentlig service tilrettes/revideres i princippet i overensstemmelse med den sektorplanlægning der er udført for det enkelte serviceområde. Efter planlovens 23 skal kommunalbestyrelsen inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen (det vil sige, at der skal foreligge et forslag til kommuneplanstrategi inden udløbet af 2015). På Bornholm indgår kommuneplanstrategien som en integreret del af Bornholms udviklingsstrategi (der består af Regional udviklingsstrategi, kommuneplanstrategi og Agenda 21-strategi). 3

4 4

5 Indhold side Planlægning i BRK Kommuneplanrevision 2013 By og land Boliger og byggeri Forsyning Veje, havne og trafik Erhverv Miljø Natur, kulturmiljø og landskab Rekreation og fritid Udarbejdede planer siden sidst Bymønster og byudvikling (Havne) Landzone Landdistriktspolitik Boliger Byggeri og anlæg Kommunale bygninger Energiforsyning Vandforsyning Spildevand Varmeforsyning Vindmøller Maste- og antenneanlæg Veje Havne Kollektiv trafik Erhvervsvirksomheder Turisme Detailhandel Landbrug Skovbrug Råstofindvinding Grundvandsbeskyttelse Vandløb, søer og kystvande Klima Miljøtekniske og støjende anlæg Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Affaldsbehandling Naturbeskyttelse Lavbundsarealer Kystnærhedszone Geologiske interesser Kulturmiljøer og kulturlevn Hoteller og feriecentre Sommerhuse og fritidshuse Campingpladser Rekreative områder og friluftsliv 5

6 Planlægning i BRK Bornholm er én politisk og administrativ enhed, med regionale beføjelser på flere vigtige områder I modsætning til de fem regioner, dækker den regionale udviklingsplan for Bornholm og kommuneplanen kun én kommune; Bornholms Regionskommune. Vi har dermed mulighed for et direkte og forenklet samspil mellem visionerne og målene i udviklingsplanen, strategier og retningslinjer i kommuneplanen og kommuneplanstrategien, den offentlige service i servicestrategien samt kommunens øvrige aftaler, strategier, politikker etc. I nedenstående diagram angives sammenhæng i planer, politikker og andet der også har betydning for den fysiske del af kommuneplanlægningen. Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi Udviklingsaftale med Indenrigsministeriet Bornholms Udviklingsplan Regional udviklingsplan Kommuneplanstrategi Agenda 21 Politikker, strategier og aftaler Årlig handlingsplan Budget og Kvalitetskontrakt Kommuneplan Sektorplaner og lokalplaner 6

7 Kommuneplanstrategiens fokusemner 2015 Ved forudgående revision 2011 blev det besluttet at man kun ville revidere dele af kommuneplanen. De øvrige dele kunne dermed genvedtages. Resultatet var at kommuneplanemner som Boliger, Detailhandel og Klima blev revideret som særskilte tema-revisioner, mens mange andre temaer blev genvedtaget i kommuneplan Allerede ved vedtagelsen af kommuneplan 2013 blev det klart, at flere af kommuneplanens temaer trænger til et nærmere eftersyn, og at kommuneplanen næste gang (Kommuneplan 2017) bør revideres mere gennemgribende. Denne redegørelse beskriver, emne for emne, de forhold der bør efterses og evt. ændres ved næste kommuneplanrevision. Redegørelsen viser tydeligt, at langt de fleste kommuneplantemaer bør revideres, og at der derfor er behov for at kommuneplanen revideres i sin helhed næste gang. Der er meget forskel på hvor meget der skal ændres, men der skal generelt ske en opstramning af kommuneplanens retningslinjer og enkelte områder bør struktureres på en anden måde. De temaer der umiddelbart kræver øget fokus i næste kommuneplanrevision er: Bymønster og Byudvikling hvor der stilles særlige krav til kommunens evaluering af arealudlæg, og hvor der kan opstå nye muligheder i forbindelse med en kommende planlovsændring. Energiforsyning, hvor det forventes en ny energistrategi, som til dels skal indarbejdes i kommuneplanlægningen Vandforsyning bør evt. lægges sammen med emnet Grundvandsbeskyttelse. Nye statslige krav til drikkevandsområder skal indarbejdes, og det skal vurderes hvordan de påvirker kommunens byområder og byudviklingsinteresser. Vindmøller forventes revideret (afhængig af den statslige vindmølleplanlægning) så der skabes nye muligheder for opstilling af nye vindmøller. Nye vindmølleanlæg er nødvendige for at nå kommunalbestyrelsens energistrategiske mål. Der forventes fokus på havnenes udvikling, specielt Rønne Havn, hvor der overvejes planlægning for havneudvidelser, der igen forudsætter inddragelse af søterritorie. Detailhandel bliver igen et fokusområde hvis kommunalbestyrelsens ambitioner om flere butikker kan realiseres i forhold til de statslige interesser på området.. Naturbeskyttelse og Landskab der i dag er samlet i et afsnit, bør adskilles. Specielt Landskabstemaet skal strammes op, ud fra en ny landskabskarakteranalyse, så kommuneplanens retningslinjer bedre lever op til de krav der stilles på området. Udpegede lavbundsområder (der kan genetableres som vådområder) skal evalueres og prioriteres i overensstemmelse med Naturplan Danmark og Klimaplanen, og der skal evt. udpeges nye områder. Selvom hele kommuneplanen besluttes revideret under et næste gang, vil der fortsat opstå behov for særlige temarevisioner af bestemte områder (f.eks. Vindmøller ). Dette begrundes f.eks. i, at ændringerne er mere omfattende, kræver en særskilt debat, og ikke kan afvente en samlet kommuneplanrevision i Med indførelsen af en digital kommuneplan i 2015 er det muligt at gennemføre temaændringer så de umiddelbart indarbejdes i kommuneplanen (i modsætning til tidligere trykte kommuneplaner, der først blev rettet ved næste optrykning). 7

8 Redegørelse i forhold til kommuneplanens fysiske temaer (Omfatter alle temaer undtagen temaer vedrørende offentlig service, der revideres i henhold til gennemført sektorplanlægning) 8

9 By og land Kommuneplanens afsnit By og Land omfatter følgende temaer: Bymønster og Byudvikling Landzone Landdistriktsudvikling Bymønstret har bl.a. betydning for kommuneplanens arealreservationer til fremtidig byudvikling og den funktion byerne har i forhold til andre byer og omgivende landområder. Uden for byerne er der mere begrænsede muligheder for byggeri mm. Landdistriktspolitikken supplerer byudviklingsinteresserne med den indsats der gøres for at understøtte at der også foregår en udvikling i de bornholmske landdistrikter. Bymønster og Byudvikling Byudviklingsmuligheder udgør et centralt element i opfyldelsen af kommunalbestyrelsens visioner for Bornholm, herunder udviklingen af en økonomisk bæredygtig ø, og et godt og aktivt liv for alle. Byudvikling handler ikke kun om nye byområder, men også om hvordan de eksisterende byer kan udvikles og ændres i takt med tidens behov. Kommuneplanens afsnit om Bymønster og byudvikling skal revurderes og evt. revideres i den kommende planperiode, jf. udmelding fra Naturstyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 18 i I forbindelse med den lovpligtige evaluering af kommuneplanens arealreservationer, skal der udarbejdes en særlig redegørelse for kommuneplanens arealudlæg i henholdsvis Tejn, Snogebæk og Nyker. Hvis det ikke kan godtgøres at der findes en reel efterspørgsel efter byggegrunde til helårsboligformål i de tre byer, skal en række byudviklingsarealer reduceres eller udtages af kommuneplanens arealreservationer. Evt. planlovsændringer på vej kan medføre at evalueringen af kommuneplanens arealudlæg skal genovervejes. Befolkningstallet på Bornholm er som i andre udkantsområder præget af øget fraflytning og faldende befolkningstal gennemførte Kommunalbestyrelsen en omfattende debat om byernes fremtid, blandt andet foranlediget af at stadig flere helårshuse stod ubenyttet, især i de mindre byområder. Risikoen for yderligere forfald og deraf manglende tiltrækningskraft for nye tilflyttere, fik kommunalbestyrelsen til at opgive den hidtidige strategi, hvor alle bornholmske byer skulle sikres som helårsbyer. I 2013 blev der gennemført en omfattende debat om de bornholmske byers udvikling, i lyset af den øgede fraflytning og et stadigt stigende antal ubeboede helårsboliger. Efteråret 2013 vedtog kommunalbestyrelsen kommuneplantillæg nr. 18, hvorefter kun 8 byer skulle fastholdes som helårsbyer, mens kravene til helårsbeboelse blev fjernet i alle øvrige by og landområder. Her skal det fremover være muligt at benytte eksisterende helårsboliger uden helårskrav. Ændringen har medført at forudsætningerne for byudvikling og bosætning blev ændret på Bornholm, af betydning for kommuneplanens bymønster, byudviklingsmuligheder og landdistriktsudvikling. 9

10 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen kommuneplantillæg nr. 18, indeholdende to temarevisioner af henholdsvis Bymønster og byudvikling samt boliger. Årsagen var en indlysende sammenhæng mellem byernes udviklingsmuligheder og byernes boliganvendelse. Bymønstret blev derved ændret fra et firdelt mønster til et mere enkelt tredelt mønster: Kommunecenter (Rønne). Rønne er hjemsted for de fleste overordnede funktioner/institutioner der betjener hele Bornholm, samt en betydelig del af øens arbejdspladser, handel og service. Kommunecentret tillægges væsentlige byudviklingsinteresser. Større erhvervs- og handelsbyer (10 byer med over 600 indbyggere - Nexø, Aakirkeby, Hasle, Allinge, Svaneke, Tejn, Gudhjem-Melsted, Snogebæk, Nyker og Klemensker). Byerne udgør lokale centre, der ofte betjener et større opland af småbyer og sommerhusområder. Byerne tillægges i alle tilfælde byudviklingsmuligheder Boligbyer (20 byer med under 600 indbyggere Sorthat-Muleby, Aarsdale, Østermarie, Sandvig, Lobbæk, Vestermarie, Østerlars, Pedersker, Liste, Balka, Nylars, Knudsker, Rø, Arnager, Vang, Rutsker, Olsker, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn). Byerne udgør små bysamfund med boligområder uden helårskrav, og med begrænsede erhvervs- og handelsinteresser. Der blev ikke udlagt nye arealer til byudvikling i kommuneplanen. En række små byudviklingsområder til helårsboligformål i boligbyerne blev udtaget af planen, fordi de ikke længere kunne opretholdes kombineret med at tidligere gældende helårskrav er opgivet. Andre større ændringer siden 2011 (udvalgte emner) Kommunalbestyrelsen har siden 2011, hvor man vedtog en strategi for borgerinddragelse, gennemført konkrete projekter for lokale udviklingsplaner i Nexø, Klemensker og Nyker. Der arbejdes aktivt for at fremme borgerdrevet innovation så borger selv er med til at drive udviklingen af deres lokalområde. Der er desuden gennemført områdefornyelsesprojekter i Sandvig og Hasle, og der arbejdes videre på et projekt i Snogebæk. Projekterne omhandler sociale- og kulturelle tiltag samt forbedringer og forskønnelse af byrum og havnearealer. Der er udarbejdet en udviklingsplan for Hasle havn, som en del af områdefornyelsesprojektet i Hasle by. Flere projekter er gennemført, herunder en større omdannelse af det sydlige havneområde med kanaler og rekreative anlæg. Der er fulgt op med lokalplanlægning for Hasle Havns sydlige del gennemførte kommunalbestyrelsen planlægningen for udvidelsen af Campus Bornholm i Rønne, der skal muliggøre at alle videregående uddannelser samles på dette sted. Naturstyrelsen har accepteret de ovennævnte ændringer i kommuneplanen som velbegrundede i forhold til befolkningsudvikling og byudvikling, men henstillede, at de fastholdte byudviklingsarealer i Tejn, Nyker og Snogebæk skal revurderes ved næste kommuneplanrevision, og at kommunen ved den lejlighed skal godtgøre at der findes et reelt behov for byudvikling med nye helårsboliger i de områder. Årsagen er at de tre byer samtidig er opgivet som helårsbyer. Intet tyder på at befolkningsudviklingen ændres, eller at f.eks. boligbyggeriet øges i forhold til tidligere, hvorfor det må forventes, at opretholdelsen af store helårsboligarealudlæg i især Tejn, Nyker og Snogebæk skal reduceres ved næste revision. I nationalt regi pågår en diskussion om planlovens og naturbeskyttelseslovens indvirkning på bl.a. udkantsområdernes udviklingsmuligheder. Det er ikke umuligt at der kommer nye lempelser vedr. arealudlæg som kan få betydning for Bornholm og kommuneplanens arealudlæg. Planlovsrelaterede krav til området Statslige interesser i kommuneplanlægningen (s.14-19): - Kommuneplanens afgrænsning af nye byzonearealer skal ske ud fra en helhedsvurdering (herunder gælder, at udviklingen af bymønstret skal basere sig på strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling, og at det ved et revideret bymøn- 10

11 ster skal fremgå af redegørelsen, hvordan kommunen har forholdt sig til en revurdering af kommuneplanens rummelighed til boliger, erhverv m.m.) - Der skal være klare grænser for byerne og byvækst skal ske indefra og udad, så der sikres forskel mellem land og by, og så ny spredt bebyggelse i det åbne land undgås. Arealudlæg til byvækst skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode på 12 år. Kommunerne skal vurdere mulighederne for at inddrage tidligere erhvervs- og havnearealer til andre byformål. - Kommunerne skal inden udlæg af nye erhvervsområder overveje en fornyelse af eksisterende ældre erhvervsområder, så de fortsat kan udnyttes til erhverv og alternativt fortættes. Udlæg af byudviklingsarealer skal tage hensyn til arealer udlagt til støjende aktiviteter. - I kystnærhedszonen kan der kun udlægges nødvendige nye byudviklingsarealer på baggrund af en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse og lokaliseret efter hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen (herunder at inddragelse af ny byzone til boligområder forudsættes udlagt til helårsbeboelse). Der kan kun i særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land som medfører inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Landzone Kommunalbestyrelsens mål for området er at understøtte en afbalanceret udvikling af de bornholmske landområder med respekt for Bornholms naturinteresser. Området omfattes af særlige lovkrav, men kommunens landzoneadministration er bl.a. med til at understøtte kommunalbestyrelsens vision om en grøn bæredygtig ø. Der er ikke behov for større revisioner i kommende periode, bortset fra ændringer afledt af evt. lovændringer. Det bør dog undersøges om der i andre afsnit kan indføres mere klare regler for opstilling af tekniske anlæg i det åbne land (f.eks. i særlige landskabsområder) Kommunalbestyrelsens har vedtaget særlige retningslinjer for området, bl.a. udarbejdet på baggrund af miljøministeriets vejledning for landzoneadministration. Retningslinjerne for landzoneadministration beskriver hvad der normalt kan tillades i landzone vedr. udstykninger, helårsboliger, ferie- og fritidsboliger, garager mm, erhverv, butikker, institutioner, tekniske anlæg, ændret afvendelse af ubebyggede arealer, camping- og lejrpladser, kultur- og fritidsanlæg samt friluftsliv. Der refereres direkte til de administrative retningslinjer i kommuneplanens retningslinjer, der også indeholder retningslinjer for afgrænsede byområder samt sommerhusaftaleområder beliggende i landzone. Presset stiger fortsat for at tillade ny bebyggelse i det åbne land, samtidig med at der arbejdes på at gøre naturområder mere tilgængelige til f.eks. fritidsbrug. Der ses bl.a. et øget antal ansøgninger om private husstandsmøller. Derved øges behovet for at der indføres mere kvalitative retningslinjer vedr. anlæg i særlige naturområder/landskabsområder og lign. til støtte for landzonesagsbehandlingen (ikke at forveksle med forbud mod nye anlæg). Folketinget overvejer lempelser af området der kan resultere i en mere lempet adgang til bebyggelse og anvendelse af f.eks. kystområderne. Området styres overordnet ved planlovens kap. 7, Zoneinddeling og landzoneadministration, der indeholder specifikke krav til, hvad der kræver landzonetilladelse mm. Lovens hensigt er især at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land, som primært forbehol- 11

12 des erhverv som landbrug, skovbrug og fiskeri. I landzoneadministrationen skal der tages hensyn kommuneplanens arealudpegninger til landskabsinteresser, naturinteresser, kulturmiljø mm. Statslige interesser i kommuneplanlægningen (s. 48): - Kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministration skal sikre, at spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det åbne land undgås. - Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgrænse landsbyerne på kort og fastsætte bestemmelser for byggeri m.m. i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. - I kystnærhedszonen gives der kun tilladelse til bebyggelse og anlæg af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser. Landdistriktspolitik Landdistriktspolitikken udgør et væsentligt bidrag til at opfylde kommunalbestyrelsens vision for en bæredygtig grøn ø og et godt og aktivt liv for alle. Gennem landdistriktspolitikken er det målet at udvikle og fastholde erhvervsaktiviteter, kultur- og fritidsaktiviteter og rekreative muligheder i landdistrikterne, herunder i de små bysamfund. Revision af kommuneplan 2013 Afsnittet om Landdistriktspolitik skal tilrettes i den kommende revision af kommuneplanen. Det forventes at såvel retningslinjerne for området som redegørelsen skal tilrettes bl.a. ift. LAG Bornholms nye udviklingsstrategi og projektbeskrivelser. Kommuneplanens retningslinjer udgør mere målsætninger end regler: Bornholm vil fastholde og udvikle landdistrikterne som attraktive boområder, og mulighederne for erhvervsaktivitet, kulturog fritidsaktivitet og rekreative muligheder skal fremmes i landdistrikterne. (mere rammesættende retningslinjer med relation til den fysiske udvikling bør overvejes). I den forløbne periode er der udført en række projekter, som led i det Realdania støttede Mulighedernes Land, i Østermarie, Østerlars, Klemensker, Hasle, Sandvig, Hammerhavn og Ringebakkerne. Der er desuden gennemført lokale udviklingsplaner i Nexø, Klemensker og Nyker (brugerdrevet planlægning udført af lokale foreninger/borgere i samarbejde med BRK). I slutningen af 2014 godkendte Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter LAG-Bornholms (Lokale Aktionsgruppe) nye udviklingsstrategi. Strategien er udarbejdet af LAG s medlemmer. Udviklingsstrategien baserer sig på kommunalbestyrelsens vision om grøn og bæredygtig ø Bright Green Island. LAG-Bornholm har udpeget tre tematiske fyrtårne som investeringerne vil blive koncentreret indenfor: Bioøkonomi, oplevelsesøkonomi og kulturidentitet og sociale mødesteder. : Kommunalbestyrelsens landdistriktspolitik fra 2006 indgik i sin tid som grundlag for kommuneplanlægningen blev det besluttet, at landdistriktspolitikken fremover alene skal fremgå af kommuneplanen, og at der ikke derudover er behov for et særskilt dokument. Landdistriktspolitikken vil fremadrettet tage afsæt i LAG strategien, og den øvrige indsats der udføres for at fremme levevilkårene i landdistrikterne. Bornholm har gennem flere år tillagt det vægt, at beskrive en landdistriktspolitik der kan understøtte udviklingen af erhverv og levevilkår udenfor de større byer. Rammerne for landdistriktspolitikken var fastlagt inden for rammerne af den regionale udviklingsstrategi og den regionale erhvervsudviklingsstrategi. 12

13 Kommunerne har mulighed for at benytte landdistriktspolitik som tema i kommuneplanen, men det er helt frivilligt. Omvendt er det et krav at landdistriktspolitikken fremgår af kommuneplanen, hvis kommunen ellers ønsker at benytte de økonomiske støttemuligheder der findes til udvikling af landdistrikter. 13

14 Boliger og byggeri (færdigrev. 23/9-15) Generel indledning Kommuneplanens afsnit Boliger og Byggeri omfatter følgende temaer: Boliger Byggeri og anlæg Kommunale bygninger De rammer der gælder for boliganvendelse og byggeri har betydning for udviklingsmulighederne i de bornholmske byer og det åbne land. Rammerne er forskellige i forhold til det bornholmske bymønster og de muligheder der er for udvikling i de enkelte områder. Inden for disse emner fastlægges f.eks. krav til boligers anvendelse, rammer for byggeri og anvendelse i det åbne land og rammer for privat og kommunalt byggeri i forhold til klima, energi og miljøkrav. Boliger De bornholmske boliger har afgørende betydning for hvordan kommunalbestyrelsens visioner om økonomisk bæredygtig ø kan opfyldes. Udbuddet af helårsboliger kan f.eks. bidrage til tiltrækning af nye tilflyttere, men de seneste år har det været nødvendigt at se mere fleksibelt på boligernes anvendelse, så man undgår at tomme og ubenyttede boliger forfalder. Hvis planlovens vilkår for boliger ændres i perioden, kan der opstå behov for justeringer i kommuneplanens retningslinjer. Der forventes ikke derudover behov for ændringer af kommuneplanens retningslinjer vedr. Boliger i den kommende 4-års periode, da hele området blev revideret ved kommuneplantillæg nr. 18 i (Arealudlæg til boliger ved Tejn, Nyker og Snogebæk risikerer dog at udgå jf. Bymønster og byudvikling ). Pga. befolkningsudviklingen og et øget antal tomme boliger gennemførte kommunalbestyrelsen en debat om byernes fremtid, der ikke mindst handlede om hvilke byer der skulle lempes med hensyn til helårskrav og bopælspligt. Især de mindre byer led under manglende helårsboligefterspørgsel, samtidig med at andre ønsker at erhverve boliger til fritidsformål/flexboligformål. I 2013 blev der gennemført en omfattende debat om de bornholmske byers udvikling, i lyset af den øgede fraflytning og et stadigt stigende antal ubeboede helårsboliger. Efteråret 2013 vedtog kommunalbestyrelsen kommuneplantillæg nr. 18, hvorefter kun 8 byer skulle fastholdes som helårsbyer, mens kravene til helårsbeboelse blev fjernet i alle øvrige by og landområder. Her skal det fremover være muligt at benytte eksisterende helårsboliger uden helårskrav. Ændringen af kommuneplanens helårskrav betød, at det samtidig blev muligt at aflyse lokalplankrav om helårsanvendelse bliver store dele af lokalplan 027 og 029 vedr. helårsboligformål ved aflyst, så der er overensstemmelse mellem kommune- og lokalplanlægning. (Tilbage resterer stadig et par ældre lokalplaner hvor helårskravene endnu ikke er aflyst eller ændret). Andre større ændringer Kommunalbestyrelsen vedtog samtidig med kommuneplantillæg nr. 18, at man ikke længere vil håndhæve boligreguleringslovens krav om bopælspligt uden for de 8 helårsbyer (selvom boligreguleringsloven har stor betydning for boligers faktiske benyttelse, reguleres anvendelsen af 14

15 boligreguleringsloven dog ikke gennem kommuneplanen). Der er vedtaget regler for dispensation til flex-boliger i alle de 8 byer der fortsat er omfattet af helårskrav ift. boligreguleringsloven. Der har i den forløbne periode har været meget få boligprojekter med nye helårsboliger på Bornholm. Senest forsøger BRK at opnå tilladelse til opførelse af 20 boliger uden pligt til helårsanvendelse ved Svaneke (der ellers omfattes af helårskrav) som led i en forsøgsordning for 10 projekter som Naturstyrelsen har udbudt i Ændringen af kommunalbestyrelsens boligpolitik har angiveligt en vis effekt på boligmarkedets omsætning af boliger over hele Bornholm. Det forventes at flere boliger i mindre byområder efterhånden overgår til fritidsformål/flex-boligformål. Udviklingen på boligmarkedet følges løbende, mhp. evt. justeringer i forhold til såvel planloven som boligreguleringsloven. Der er i kommuneplanen sikret arealudlæg til nye helårsboligområder ved de større byer, hvis behovet skulle opstå. Mulighederne for at lokalplanlægge for nye flex-boliger er begrænsede i forhold til planloven. Der er dog visse. muligheder for opførelse af nye helårsboliger uden bopælspligt i byområder, hvor der ikke håndhæves bopælspligt i forhold til boligreguleringsloven. En kommende planlovsændring afventes, for at se om betingelserne for f.eks. flexboliger i udkantsområder ændres. Planlovsrelaterede krav til området Statslige interesser i kommuneplanlægningen (s 16-17): Udlæg af nye arealer til boligformål følger de generelle principper for byudvikling beskrevet under Bymønster og Byudvikling. Nye boligområder skal udlægges, så der ikke opstår konflikter ift. andre funktioner (f.eks. erhverv), og de skal afgrænses præcist og entydigt. Der kan ikke planlægges for boligområder til fritidsformål i 3 km kystzonen, uden at man risikerer at komme i konflikt med planlovens generelle forbud mod udlæg af nye sommerhusområder. Byggeri og anlæg Kommunalbestyrelsen ønsker at det bornholmske byggeri kendetegnes ved høj standard, tilpasset de bymiljøer de indgår i, og at der er fokus på arkitektur, miljø, energihensyn og tilgængelighed. Dette understøtter bl.a. kommunalbestyrelsens vision om Bornholm som grøn og bæredygtig ø. Der forventes ikke større revisionsbehov, men der kan opstå krav om ændringer som følge af lovgivning. Byggeriet har de seneste år været karakteriseret ved at selvom der ikke bygges mange nye boliger, så har der været flere større, især offentlige, byggerier (f.eks. plejecenterbyggeri, Campus, Besøgscenter, anlæg ved Hasle Havn etc.). Sådanne større byggerier er alle udført efter arkitektkonkurrencer og efter de retningslinjer der i dag gælder for f.eks. energi og miljø. Kommune- og lokalplanlægning: Kommunalbestyrelsen har i "Arkitekturpolitik for Bornholm" fastlagt principper for hvordan arkitektonisk kvalitet kan understøttes i vores byer, havne, og i det åbne land. Kommunen vil selv gå foran med hensyn til arkitektonisk kvalitet, som planlægnings- og byggemyndighed, samt som bygherre i kommunale byggerier. For at inspirere og øge kvaliteten anvendes professionelle rådgivere, arkitektur-konkurrencer og der uddeles årligt arki- 15

16 tekturpriser. Arkitekturpolitik for Bornholm gennemført og indarbejdet i kommuneplan Et tidligere krav om lavenergibyggeri er udgået (se nedenfor). Vedrørende overfladevand, gennemførte kommunalbestyrelsen revision af kommuneplanens tema Klima i forbindelse med udarbejdelsen af en klimaplan. Gældende retningslinjer under Byggeri og anlæg (vedr. afledning af vand mm) er ikke ændret herved. Kravene til byggeri og anlæg er blevet øget de sidste år som følge af den politiske opmærksomhed vedr. klimaændringer og energi. Der kan evt. ske yderligere stramninger de kommende år, Planlovsrelaterede krav til området: Forskellige krav i medfør af byggeloven og andre lovgivninger skal overholdes ved byggeri og anlæg, herunder krav til tilgængelighed, miljø og energi. Kommuneplanens administrative retningslinjer kan bl.a. oplyse om, hvilke krav der skal indarbejdes i et evt. planlægningsforløb. Området kan desuden indeholde retningslinjer der supplerer andre krav til kommuneplanlægningen vedr. klimaplanlægning og forsyning. En lovændring i 2014 forhindrer kommunen i at opstille energikrav i kommuneplanen. Bygningers energirammer styres herefter alene gennem byggeloven. (Dette forhold er allerede ajourført i kommuneplan 2013, så tidligere krav om lavenergibyggeri er udgået). Kommunale bygninger Kommunalbestyrelsen ønsker at det kommunale byggeri danner forbillede mht. energi og miljø. Området understøtter bl.a. kommunalbestyrelsens vision om Bornholm som grøn og bæredygtig ø. Der forventes ikke behov for større revisioner af området. Dog kan der være behov for mindre opstramninger af retningslinjerne, f.eks. vedr. arkitekturpolitik Udvikling generelt der er relevant for emnet Kommunalbestyrelsens "Arkitekturpolitik for Bornholm" har ikke mindst betydning for det kommunale byggeri (se afsnit Byggeri og anlæg). Kommunen vil selv gå foran med hensyn til arkitektonisk kvalitet, som planlægnings- og byggemyndighed, samt som bygherre i kommunale byggerier. Andre større ændringer Bornholms Regionskommune har gennemført energimærkning og udført vedligeholdelsesplaner for kommunens bygninger etableredes Bornholms Ejendomsservice der bl.a. står for de fleste kommunale bygningers vedligeholdelse og drift. Der fokuseres på bygningsvedligeholdelse, tilgængelighed, miljørigtighed, indeklima mm, også i nybyggeri. Der arbejdes i overensstemmelse med gældende klimakommuneaftale hvor kommunen forpligtes til at reducere CO2 udledning med 3 % årligt frem til reduceres CO2 udledningen med 20 %. Energibesparelsespotentialet i kommunens bygninger vil stadig have en betydelig størrelse. Der forventes en fortsat investering på området. 16

17 Planlovsrelaterede krav til området: Forskellige krav i medfør af byggeloven og andre lovgivninger skal overholdes ved byggeri og anlæg, herunder krav til tilgængelighed, miljø og energi. Kommuneplanens administrative retningslinjer kan bl.a. oplyse om, hvilke krav der skal indarbejdes i lokalplanlægningen. Området indeholder samtidig retningslinjer der supplerer andre krav til kommuneplanlægningen vedr. klimaplanlægning og forsyning. En lovændring i 2014 forhindrer kommunen i at opstille energikrav i kommuneplanen. Bygningers energirammer styres herefter alene gennem byggeloven. (Dette forhold er allerede ajourført i kommuneplan 2013, så tidligere krav om lavenergibyggeri er udgået). 17

18 Forsyning (færdigrev. 29/ ) Generel indledning Kommuneplanens afsnit Forsyning omfatter følgende temaer: Energiforsyning Vandforsyning Spildevand Varmeforsyning Vindmøller Maste- og antenneanlæg Forsyningsområderne er vigtige elementer i opfyldelsen af kommunalbestyrelsens vision for Bornholm som grøn bæredygtig ø. Rammerne for Bornholms udvikling mht. energi, varme og kommunikation mm, kan samtidig understøtte erhvervsudvikling og miljø. Energiforsyning Kommunalbestyrelsens vision er at Bornholm skal være en grøn ø der baserer sig på alternativ energi. Der skal fokuseres på at minimere CO2 udslippet, at øge forsyningssikkerheden, at øge arbejdspladser og økonomi gennem energiproduktion og at styrke øens grønne image. Kommunens energistrategi understøtter især kommunalbestyrelsens vision for Bornholm som en grøn ø. En planlagt revision i forrige planperiode blev udskudt, men det forventes at Bornholms energistrategi og kommuneplanens afsnit om energiforsyning, revideres i den kommende planperiode. Bornholm har søgt at forfølge den udvikling der blev fastlagt i 2008 i Bornholms energistrategi 2025 og Bright Green Island konceptet, der åbnede op for en mere bæredygtig kurs for øens udvikling. Indsatsområderne der blev satset på var bl.a. mere og renere varmeforsyning, mere vindmølleenergi, mere biogas, bioethanol, elbiler, strømbesparelsesindsats, informationsindsats etc. Mange af de nævnte satsningsområder har været i spil siden 2008, hvoraf en del er gennemført eller forberedt til gennemførelse. Enkelte emner er ikke gennemført eller bremset op igen, fordi der ikke (endnu) var økonomisk grundlag for gennemførelse (bioethanol måtte helt opgives). Andre emner er i højere grad lykkedes efter hensigten (f.eks. fjernvarme der er på vej til at være udbygget i de fleste byer). Indsatsen forestås bl.a. af de kommunalt ejede forsyningsselskaber, private aktører, erhvervsfremmeaktører og BRK, og blandt projekter der er gennemført kan nævnes: Det intelligente hus, energisparekampagner, projekt for energirenovering og bæredygtigt byggeri, målrettet klima- og erhvervsturismeindsats, demonstrationsbyggeri for Energihus, fjernvarmeprojekter, uddannelse af grønne håndværkere, el-bil forsøg, energimesser, fyraftensmøder om grønt byggeri, projekt fremtidens el-forbruger, Ecogrid-projektet og projektet Green Solutions House. 18

19 Det var planlagt at energistrategien skulle revideres i den forrige periode, men revisionen er blevet udsat og Bornholms energistrategi 2008 er derfor fortsat gældende. Kommunen skal revidere energistrategien, forventet på baggrund af et oplæg fra foreningen Energy Innovation Bornholm. Planlovsrelaterede krav til området: Statslige interesser i kommuneplanlægningen (s.10) Staten stiler mod at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler i 2015, der senest er udmøntet i en ny energiaftale fra E kommende statslig udmelding til kommuneplanlægningen forventes at præcisere, om og hvordan de statslige energi-interesser skal indarbejdes i kommuneplanen. Jf. oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning 2013 er der i dag ingen krav til kommuneplanlægningen for så vidt angår den overordnede energiforsyning. Der er derimod krav til enkelte energianlæg og energiformer (f.eks. vedr. vindmøller). Vandforsyning Kommunalbestyrelsens vision er at sikre tilstrækkelig vandforsyning, at sikre en god drikkevandskvalitet og at sikre billigst mulig vandforsyning. Vandforsyningen, og sikringen af kommunens vandforsyningsinteresser, understøtter kommunalbestyrelsens vision for Bornholm som en grøn ø samtidig med at billig vandforsyning understøtter Bornholm som en økonomisk bæredygtig ø. Temaet skal strammes op. Kommuneplanens retningslinjer på området skal især gøres mere entydige i forhold til den fysiske planlægning. Kommuneplanens afgrænsning af OSD områder mm. opdateres og suppleres med vandindvindingsområder udenfor OSD. Emnet sammenlægges evt. med Grundvandsbeskyttelse der stort set handler om det samme? Kommuneplanens retningslinjer henviser til Vandforsyningsplan Der er i Vandforsyningsplanen fastsat bestemmelser om de almene vandværkers forsyningsområder og ledningsnet, ledningstab, ledningsplaner, indvindingsstrategi, sammenkoblinger med nabovandværker og kildepladsernes kapacitet. I Kommuneplan 2013 er der i retningslinjerne beskrevet en række indsatser og administrative retningslinjer der henviser til vandforsyningsplanen og den statslige vandplanplanlægning. Udover retningslinjer vedr. almene vandværker indeholdes retningslinjer om markvanding og separat forsyning af erhverv, muligheder for at supplere den almene vandforsyning med private vandforsyning, sammenkobling af vandværker med vandledninger, samt etablering af private boringer/brønde. Der er kun sket ajourføringer af kommuneplantemaet i kommuneplan Den statslige udpegning af OSD områder er i nogle tilfælde problematiske/utidssvarende, men vanskelig at ændre på. Det forventes at vandforsyningsplan revideres i den kommende planperiode, og at evt. ændringer ajourføres i kommuneplanen, herunder afgrænsning af vandindvindingsområder (der både ligger sammen med og uden for OSD områder). 19

20 Planlovsrelaterede krav til området Statslige interesser i kommuneplanlægningen (s 19-20) - Det er en statslig interesse at sikre grundvandsressourcerne. I forhold til kommuneplanlægningen skal vandforsyningen tilpasses den geologiske sårbarhed. Vandværkers Indvindingsoplande skal ske med særlig hensyntagen til Naturstyrelsens grundvandskortlægning (se desuden kommuneplantema grundvandsbeskyttelse ). - Omvendt skal der i kommuneplanlægningen af byudviklingsområder og andre aktiviteter overvejes alternative lokaliseringer når de indebærer risiko for forurening af OSD områder (områder med særlige drikkevandsinteresser) og vandindvindingsområder. - Der er gennemført ny statslige kortlægning af OSD i 2015, som vil påvirke kommuneplanen, og kommuneplanen skal tilrettes i overensstemmelse hermed. Desuden bliver det muligvis et statsligt krav, at udlagte vandindvindingsområder og nitratfølsomme områder også afgrænses i kommuneplanen. Andre krav: I Miljøministeriets Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten , peges der på syv indsatsområder: Grundvandbeskyttelse skal forebygge drikkevandsproblemer, gennemtænkt vandplanlægning, mere sikker drikkevandforsyning, systematisk kommunalt tilsyn, mere borgerinddragelse på vandområdet, udvikling af vandteknologier og offensiv fremtidig regulering. Spildevand Det er kommunalbestyrelsens mål at der sikres en miljømæssigt forsvarlig og stabil rensning og afledning af spildevandet fra by- og landområderne. Lugtgener, støjgener og risikoen for smitte fra uhygiejniske forhold ved håndteringen af spildevandet skal minimeres. Spildevandsplanlægningen, herunder afledning af overfladevand, understøtter især kommunalbestyrelsens vision for Bornholm som en grøn ø. Området gennemgås ved kommende kommuneplanrevision herunder eftersyn og tilretning af retningslinjer af mindre relevans for den fysiske planlægning. Omlægningen af renseanlægsstrukturen er stort set gennemført og små, utidssvarende anlæg er nedlagt. Kloaksystemerne er løbende moderniseret i det omfang, der har været økonomi til det. Kloakprojekter ved bl.a. separering af regnvand og spildevand især i Rønne er fremskyndet med henblik på at imødegå problemer i forbindelse med skybrud. Ud over de ovenfor nævnte tiltag omkring den offentlige spildevandhåndtering, er der fra 2011 etableret ca private renseanlæg for enkelte husstande i det åbne land. Der er helt overvejende tale om nedsivningsanlæg, som giver den reneste renseløsning. Der er kun sket ajourføringer af kommuneplantemaet i kommuneplan Kommuneplanens retningslinjer 2015 henviser i hovedsagen til gældende spildevandsplan. I lokalplanlægningen henvises til spildevandsplanlægningen, og der indlægges normalt ikke konkrete bestemmelser om spildevandsanlæg der er dog indført bestemmelser om f.eks. forsinkelsesanlæg og belægninger, der kan reducere belastningen af overfladevand på kloaksystemet (jf. kommuneplanens afsnit om Byggeri og anlæg ). Håndtering af spildevand sker i øvrigt efter Spildevandsplanen. Håndteringen af alt spildevand skal ske på en sådan måde, at gældende målsætninger for overfladevand og grundvand samt 20

21 hygiejniske hensyn ikke tilsidesættes. Spildevandsplanen har bl.a. relation til Klimaplanen og kommuneplanens byudviklingsområder. Der ses et øget behov for afvandingen af overfladevand forbedres, f.eks. gennem etableringen af nye separerede ledninger der kan håndtere øgede vandmængder. I forbindelse med revisionen af spildevandsplanen afgrænses en række nye områder i ukloakerede områder, i overensstemmelse med de statslige vandplaner. Der stilles fremover skærpede krav til spildevandsrensning i disse områder Planlovsrelaterede krav til området: Spildevandsplanen danner grundlag for administrationen af området. Der er ingen statslige krav til kommuneplanlægningen som vedrører spildevandsområdet. Spildevandsplanlægningen har dog afledt betydning f.eks. i forhold til beskyttelse af såvel udnyttede, som ikke udnyttede grundvandsressourcer i drikkevandsområder, og i forhold til afledning af overfladevand. De statslige vandplaner har indflydelse på den kommende spildevandsplanlægning, og afledt heraf, formentlig også på kommuneplanen, f.eks. hvis afgrænsninger af ukloakerede områder med særlige krav til spildevandsrensning også skal afgrænses i kommuneplanen. Varmeforsyning Kommunalbestyrelsen ønsker en fortsat udbygning af fjernvarme i Bornholmske byer. Uden for fjernvarmeområderne skal mindre anlæg og rentable individuelle energiløsninger medvirke til reduktion af fossile brændsler. Lokal energiproduktion skal bidrage til beskæftigelse, økonomi og miljømæssig forbedring. Varmeforsyningen understøtter kommunalbestyrelsens vision for Bornholm som en grøn ø samtidig med at billig varmeforsyning understøtter Bornholm som en økonomisk bæredygtig ø. Temaet Varmeforsyning skal tilrettes i overensstemmelse med de seneste ændringer af varmeforsyningsplanen. Etableringen af fjernvarme fortsætter efter varmeforsyningsplanen. Nexø halmvarmeværk er under udvidelse og der vil, udover Nexø og Snogebæk, snart være gennemført fjernvarmeforsyning til Aarsdale, Svaneke og Listed. Varmeværket i Østerlars er nu i drift med varmeforsyning til Østermarie, Østerlars og Gudhjem. Kommuneplanens retningslinjer for Bornholms fjernvarmeforsyning er dermed nær ved at være opfyldt. Der planlægges i indeværende periode med varmeforsyning af Nordvest - Bornholm, inklusive Allinge og Tejn. I lokalplanlægningen er der senest planlagt for et nyt varmeværk ved Allinge, et projekt der dog overvejes omdefineret hvis det nordvestlige Bornholm i stedet skal forsynes fra værket i Hasle. Østkraft har besluttet at omlægge en stor del af sin energiproduktion til 100 % flis (i stedet for op til 70 % kul). Varmeproduktionen udgør en væsentlig del og videresendes til Rønne Vand og Varme (til fjernvarmeforsyning af Rønne). 21

22 Planlovsrelaterede krav til området: Staten har udarbejdet egne strategier for energi, der stiler mod at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler i 2050, der senest er udmøntet i en ny energiaftale fra Det kan forventes, at en kommende statslig udmelding til kommuneplanlægningen præciserer, hvordan de statslige energi-interesser indarbejdes i kommuneplanen. Der er dog endnu ikke statslige krav til kommuneplanlægningen vedr. varmeforsyning. Vindmøller Det er Kommunalbestyrelsens målsætning, at støtte en udbygning af den bornholmske vindkraft under størst mulig hensyntagen til natur og miljø. Vindmølleplanlægningen understøtter især visionen om Bornholm som grøn ø. Kommuneplantemaet vindmøller var planlagt revideret med temarevision i forudgående planperiode, men blev midlertidigt sat i bero pga. et statsligt udbud af arealer til kystnære havmøller, herunder et areal beliggende tæt på Bornholm. Hvis resultatet af statens udbud medfører, at der ikke skal opføres havmøller ved Bornholm, vil planlægningen for nye landbaserede møller på Bornholm blive igangsat som oprindeligt planlagt. Siden sidste revision er der sket en del ændringer på området. Dels er de nye mølletyper væsentligt større end tidligere, dels udgør den statslige planlægning for kystnære havvindmøller en væsentlig ændring i de lokale forudsætninger. Muligheden for at øge antallet af møller på Bornholm og på søterritoriet ud for øen begrænses af kapaciteten i søkablet mellem Bornholm og Sverige. Kablet skal sikre, at periodevis overskudsproduktion af strøm eksporteres fra Bornholm og ikke går til spilde. Begrænsningen i søkablet indebærer, at statens udbud af en ny kystmøllepark ud for Bornholms kyst begrænser mulighederne for at der også opsættes nye møller på land (og omvendt). Kommunen havde i foregående planperiode fastlagt, at der skulle planlægges for en yderligere udbygning af Bornholms vindmøller. Den nuværende møllepark her på øen har i øjeblikket en installeret effekt på knap 40 MW. Det må dog forudses, at en del af eksisterende mølleanlæg på Bornholm inden for en kortere årrække vil blive udfaset som følge af ælde. De herved frigjorte mølleområder vil imidlertid ikke kunne anvendes til de kommende års betydeligt større mølletyper, da afstandskravene til nabobeboelser øges, når møllernes størrelse øges. Der stiles inden for de kommende år mod en forøgelse af den installerede vindmølle effekt til i alt ca. 70 MW, så Bornholm i højere grad kan blive selvforsynende. Forudsætningen er, at der netto tilføres ca. 50 MW, idet det er medregnet, at en del af de eksisterende vindmøller forventes nedtaget inden for få år pga. alder. Kommunalbestyrelsen indkaldte ideer og forslag til nye vindmøllelokaliteter i Planlægningen for nye landbaserede vindmøller blev sat i bero, så muligheden for et evt. kystnært havmølleprojekt fremmes mest muligt. Hvis de kystnære møller alligevel ikke bliver til noget, er Bornholms Regionskommune klar til at genoptage planlægningen for et antal nye vindmølleområder på land. Afklaring forventes i foråret I 2011 og 2012 blev der kommune- og lokalplanlagt for to nye vindmølleområder ved henholdsvis Krashave og Tornbygård. Tornbygård-projektet er netop blevet net-tilsluttet. Krashaveprojektet er endnu ikke opført. Der forventes fortsat fokus på vindmølleenergi som et afgørende element i kommunens samlede energistrategi. 22

23 Planlovsrelaterede krav til området Statslige krav til kommuneplanlægningen (s ): Staten stiler mod at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler. Statens klimakommission anbefalede At der inden 2020 sker en kraftig udbygning med vindmøller. Anbefalingen blev fulgt op i regeringens Energistrategi 2050 Fra kul, olie og gas til grøn energi, hvor man vil understøtte kommunernes udbygninger med landbaserede vindmøller, samtidig med at staten udbygger med havvindmøller, fordi mulighederne for opsætning på land er begrænsede. Kommunen skal overholde en række specifikke krav til vindmølleplanlægningen i henhold til Vindmøllecirkulæret (senest revideret 2009) samt støjbekendtgørelsen for vindmøller. Maste- og antenneanlæg Kommunalbestyrelsens mål er at støtte udviklingen af god trådløs kommunikation for flest mulige, men sådan, at mængden af masteanlæg og påvirkningen af omgivelserne begrænses mest muligt. God trådløs kommunikation er især vigtig for kommunalbestyrelsens vision om Bornholm som økonomisk bæredygtig ø. Emnet ajourføres/revideres efter behov overvejelse om emnet kan udgå/eller indlægges under andre emner. Borholm er i dag dækket af flere teleoperatører, og der er gennem de senere år opsat flere masteanlæg. De fleste ansøgninger om masteanlæg behandles i forhold til landzonereglerne. I kommuneplanen indgår retningslinjer for lokalisering og placering af nye masteanlæg, der i høj grad henviser til den skønsmæssige vurdering, der f.eks. foretages i landzonesagsbehandlingen. Hensigten er at master placeres og udformes så de virker mindst skæmmende. I lokalplanlægningen indarbejdes begrænsninger eller muligheder for opsætning af master efter behov. Der forventes en fortsat dynamisk udvikling på området, både mht. efterspørgsel og teknologi. Planlovsrelaterede krav til området: Der findes ikke særlige statslige krav til opsætning af mobilmaster, men det antages, at mobilmasteanlæg også er underlagt kravet om at kommunen skal respekterer indflyvningsplaner omkring flyvepladser og visse luftfartsanlæg (statslige interesser i kommuneplanlægningen s. 36). I planloven stilles der krav til kommunens landzoneadministration. Master skal som udgangspunkt placeres enten i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer. Hertil kommer at der efter masteloven kan stilles krav om at sådanne master sikres en fælles udnyttelse. 23

24 Veje, havne og kollektiv trafik (færdigrev. 5/ ) Generel indledning Kommuneplanens afsnit Veje, Havne og Trafik omfatter følgende temaer: Veje Havne Kollektiv trafik Kommuneplanemnerne veje, havne og kollektive trafik vedrører især mulighederne for transport på, og til og fra, Bornholm. En velfungerende trafikal infrastruktur er afgørende for opfyldelsen af de transportbehov borgerne, de erhvervsdrivende og turisterne har. Veje Kommunalbestyrelsens målsætning er at den trafikale infrastruktur skal sikre gode og trafiksikre veje, og at vejnettet vedligeholdes og udbygges under hensyntagen til bl.a. fremkommelighed, miljø og landskab. Der skal desuden sikres gode parkeringsforhold og det regionale cykelvejnet skal udbygges så det understøtter turisterhvervet. Området er især vigtig for kommunalbestyrelsens vision om en økonomisk bæredygtig ø. Retningslinjer for nye veje m.m. skal tilrettes/revideres ved en kommende kommuneplanrevision. Kommunens vejnet prioriteres i forhold til gældende klassificering i overordnede og lokale veje. Kommuneplanens mål for udvidelse af veje og cykelstier siden sidste kommuneplanrevision er kun delvist gennemført, bl.a. pga. økonomiske begrænsninger. Kommuneplanen indeholder især retningslinjer for nye anlæg af veje mm., herunder krav til planlægningen af sådanne anlæg. Planlægningen for og etableringen af en ny omfartsvej ved Rønne er stort set gennemført, og har betydet at Rønne by aflastes trafikalt i forhold til gennemkørende trafik og trafik til og fra havnen. Dog mangler fortsat en omlægning af trafikken ved selve havnen, som først forventes gennemført i den kommende planperiode. Kommunens ambitioner om udbygning af cykelstinettet har ikke helt kunne opfyldes, da man bl.a. måtte afbryde projektet for en cykelsti mellem Gudhjem og Helligdommen, af økonomiske årsager. Der arbejdes fortsat for udbygningen af kommunens vej og cykelstinet, i overensstemmelse med kommuneplan og trafiksikkerhedsplan Det forventes at der udarbejdes en revideret trafiksikkerhedsplan. Trafikale ændringer i forbindelse med Allinge/Folkemødet er under overvejelse. Planlovsrelaterede krav til området: Planlovens 11a stk. 4: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udbygningen af den kommunale infrastruktur, mens statslige vejanlæg planlægges af staten. Alle overordnede infrastrukturer, og arealreservationer hertil, skal dog optages i kommuneplanens retningslinjer. I 24