fmmm %m ^rr /^^tvc4 :// t:-^ '''"'-*&'

Transkript

1 ' ' fmmm '''"'-*&' t:-^ s Wk %m ^rr :// /^^tvc4 *r

2

3

4

5 # ^ Ur, # 1

6

7

8 MEMOIRER OC BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocPRlRIST. XVI OBERST JAC. THODE RÆDERS BARNDOMS- OG UNGDOMS- ERINDRINGER GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1912 wmm MMM

9 OBERST COB THODE RÆDE DOMS-OG UNGDOMS UDGIVNE AFJu lus CLAUSEN OG RFFOaSlf

10 TRYKT I 900 EKSEMPLARER LANGKJÆRS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

11 INDLEDNING Oberst Jacob Thode Ræder, der var født 1798 og døde 1853, har efterladt sg et stort Memore- Værk Manuskrpt under Ttel: Mt Lv og Levnet". Det udgør tre tykke Bnd 8 skrevet med en meget llle men gennemgaaende ret tydelg Skrft. Optegnelserne er begyndt omtrent 1840 og udførte samtdg med at han fordybede sg sne ndgaaende hstorske Studer og skrev det store Værk: Danmarks Krgs og poltske Hstore a De synes støttet af en stærk Hukommelse, hstorsk Sands og en skarp og krtsk Iagttagelses-Evne, der tdt, selv efter de mange Aars Forløb, kan gøre ham btter og bdende. De er ført vdere tl faa Dage før hans Død. Af dette store Manuskrpt er her kun meddelt en Trededel af 1ste Bnds 700 Sder: hans Erndrnger fra hans Barndom Norge og hans første Ungdomsaars Mltærtjeneste Danmark. Barndoms-Erndrngerne er stærkt prægede af Mndet om hans Fader, hvs udmærkede Navn stod for Sønnen straalende Glans. Oberstleutenant C. O. Munthe har 1909 en højst nteressant Afhandlng det norske hstorske Tdsskrft (4. Række 6. Bnd): Oberstleutenant Johan Georg Ræder " fortalt om denne Mand og hans Deltagelse Feltoget Norge 1808, hvor han fandt sn

12 Død, og lgesom Forfatteren tl denne Afhandlng har benyttet Sønnens her omtalte Memorer, vl der ved Gengvelsen af dsse det følgende stadg blve henvst tl Oberstleutenant Munthes sagkyndge Fremstllng af Krgen og smukke Fortællng om Faderen. Det forelggende Uddrag af det store Memore-Værk meddeles her en noget forkortet Form, kke saaledes at forstaa, at store sammenhængende Parter er udeladt, men saaledes, at de mange delge Gentagelser og mange Meddelelser om ganske prvate Ubetydelgheder er bortskaarne, og den overordenlg brede, vdtløftge og ndvklede Stl er gjort mere smdg og slank ved paa sne Steder at tllæmpe den sproglge Form uden at gøre Vold paa dens Særpræg. Udg.

13 Forfatterens Fødested paa Næs Romsdalen. Thode Ræder født paa Gaarden Næss Alstahaugs Præstegæld Romsdalen Norge den Jacob 11. Februar 1798, er det 8de Barn af Oberstleutenant Johan Georg v. Ræder og Catarna Margaretha Lnd. Skjæbnen havde henkastet mn Vugge en øde og forladt Egn paa en Odde, som dannes af Romsdalselv og Fjorden af samme Navn. Rundt om os faa Marker var Skov, Fjeld og Vand, samt nogle tlhørende nogle Bønder, v boede mdt mellem. Ingen Roser, ngen Blomst fandtes vor Nærhed. Fattgdom og Elendghed saaes allevegne, dog tllge Tlfredshed, da man ntet bedre kjendte tl,

14 og mn Faders Have omgjærdet af de høe Enebærstammer var mg mere værd at opholde mg, end senere Tullerernes Have Pars. Mn Fader var dengang Captan og Compagnchef for Romsdalske Compagn, 2. throndhjemske Regment, og skulde som saadan have sn Bolg Dstrktet. Stakkels Mand, han havde smaa Kaar, saare smaa Kaar og jeg fødtes som det 8de Barn, kun for at forøge hans Nød og Trang, anden Glæde bragte jeg ham kke her paa Jorden. Jeg blev døbt Herrens Navn Gryttens Krke af daværende Præsten Hede. tl Aarsagen at lutter Bønder vare Faddere tl mn Daab, lgger der, at der mlevdt ej fandtes Folk af den mere dannede Classe, og man ej godt kunde ulejlge dsse Februar, den koldeste og strængeste Norges Land. Mn Fader var fra Htterøen og Sundalen og er født den 2den August Bedstefader var Captan og havde tjent som Søleutenant under Tordenskjold, men døde noget over 60 Aar gammel paa Httern. Hans Navn var Johan Chrstopher Raeder. ) Mn Fader kom som ungt Menneske tl Kjøbenhavn, hvor han efter Datds Brug blev Underoffcer ved Kongens (nu Kronens) Regment paa Avantage og avancerede efter kort Tjenestetd tl Offcer. Her Kjøbenhavn lærte han mn Moder [at kende], Jomfru Catharne Margaretha Lnd, Datter af Kjøbmand Lnd, som boede Gothers-!) Om den Ræderske Slægt se: C. O. Munthe, Oberst Johan Georg Ræder ". Særtryk af (Norsk) Hstorsk Tdsskrft, 4. R. 6. B. Chra

15 gaden No. 337 ved Sden af Apotheket, med hvem han som Secondleutenant gftede sg den 13. Februar ) Mn Moder havde en Del Formue, som dog ej var betydelg, efter at Udstyr etc. var besørget deraf, lgesom den ogsaa var sammensunket meget efter hendes Faders Død kort efter Struensees Henrettelse, og som mn Moder ud- han derved havde erholdt, sagde, af den Rystelse, da han kom hjem fra Henrettelsen. Hun var født den 11. Jul Efter at mn Fader havde levet henmod 5 Aar Kjøbenhavn, var mn Moders Formue næsten fortæret, og endskjøndt mn Fader var avanceret tl Premerleutenant, var Udgfterne dog ej Forhold tl Indtægterne, saa meget mere som han alt havde 3 Børn. Af denne Aarsag søgte han at blve forsat, og Kongen gav ham derfor et natonalt Compagn Norge, det han avancerede tl Captan Aaret Mne Forældre reste derpaa Søvejen op tl Norge med deres hele Eendom af Meubler og Effecter; ogsaa fulgte mn Moders eneste Søster Mette Chrstne Lnd med op tl Norge, hvor hun dog kun forblev et Aars Td. 2 ) Denne Rejse skal have været overordentlg farefuld, og kun ved et Guds Under undgk Skbet at strande paa Paternoster-Skærene paa Sverrgs Kyst og kom lykkelg nd tl Marstrand. Mn Faders Mod og Aandsnærværelse skal alene have reddet Skx ) Hun var en Datter af Købmand Søren Lnd og Anna Chrstne Sefert. Hun døde 9. Aprl 1820 hos sn Svgersøn Amtmand Hedmann paa hans Gaard Rnnan Levanger Sogn Trondhjems Stft. 2) Mette Chrstne Lnd døde ugft Kbhvn. den 8 Decbr

16 bet, da han styrede samme, da altng var opgvet af Søfolkene. Fra Marstrand gk Resen tl Romsdalen, 3 4 norske Mle fra Molde By, hvor han først boede paa Gaarden Setnæs, og senere flyttede tl Næs, hvor han købte en Gaard og byggede et temmelg stort Hus med flere store Værelser og Bekvemmelgheder. Senere solgte han Jorden fra og forbeholdt sg kun ldt Jord og Græsnng tl et Par Køer, samt en ret stor og smuk Have. Mne Søskende vare: a. Johan Chrstopher, født Kjøbenhavn, Novbr d. 26. b. Anna Chrstne, født Kjøbenhavn, d. 29. August c. Catharne Mare, født Kjøbenhavn, d. 17. Jul d. Anna Catharne Bernhoft, født Romsdalen d. 31. Jul e. Ncola Dtløv Ammon, Jul født Romsdalen d. 6. f. Anna Margaretha, født Romsdalen, d. 6. Jul g. Johan Phllp Thomas, født Romsdalen d. 25. Aprl h. derpaa kommer jeg, og endelgen. Severn Hendrk, født Romsdalen d. 15. Jul Der gk flere Aar, nden jeg kan erndre noget om mg selv, dog troer jeg at kunne erndre Tale om Slaget paa Kjøbenhavns Rhed d. 2. Aprl 1801,

17 da jeg var ldt over 3 Aar gammel. Jeg opvoxede Naturens Skjød, uden Konst og uden Forstllelse, sund og rask. Man gav mg den Berømmelse, at jeg var meget godmodg, stlle og rolg, Egenskaber, som jeg senere Lvet ej kan sge at have besddet særdeles stor Grad. Ogsaa mn Deltagelse, mt gode Hjerte roste man hos mg, Egenskaber, som jeg det mndste mt senere Lv har bestræbt mg for at besdde og at vse, ej som Konst, men som Følelser, der kom fra mt nderste Hjerte. Mne egne Brødre vare mt Hovedselskab. Mne første Lærdomme fk jeg af mn gode, fromme og brave Moder, som lærte mg at læse, og for hende maatte jeg hver Aften fremsge mn Aftenbøn. Om Morgenen, saasnart v Børn vare paaklædte, blev v opstllede en Kreds paa Gulvet, og Fader Mdten oplæste for os en Morgenbøn, som v alle med foldede Hænder overhørte. Den gode relgeuse Skk har vrket saare godt paa mg og vst paa os alle. Mn ældste Broder Johan kom Aaret 1802 op tl Norge med mn Tante Lnd, jeg var dengang 4V2 Aar gammel, men med denne Broder kunde jeg ej forlges, 1 ) han havde altfor meget at commandere over os, det gefaldt mg. ej. Med mn Forstands Udvklng gk det kun langsomt. Mn Fader var meest fraværende og bekymrede sg ldet ) Johan Chrstopher Ræder ( ) var dengang Kadet ved Landkadet- Korpset Kbhvn. Han blev Sekondleutenant 1803 og 1805 ansat Ingenørbrgaden blev han forsat tl Norge, hvor han forblev og var Stortngsmand fra Fra havde han Garnson Trondhjem og blev Oberst blev han gft med Sofe Hedevg Munch.

18 6 om vor Lærdom, dog lærte han mg at skrve, som forekom mg næsten umulgt at lære, men alt gk saare langsomt og med Undtagelse af enkelte Tmer drev jeg omkrng, og gjorde jeg denne Omdrvnng ej noget Ondt, saa gjorde jeg ej heller noget Godt. I Foraaret 1803 Februar forlod os Tante Lnd med mn ældste Broder gjen, han var [o: blev] Sekondleutenant Kronprndsens Regment; de toge mn anden Broder Ncola Dtløv *) med dem tl Danmnrk for at afgve ham tl den lærde Skole Herlufsholm. Jeg mndes saare vel, da de med en tospændg Slæde forlod os og gk tllands, gennem Sverrg, en saare lang og besværlg Rejse. Jeg var ej vdere bedrøvet, men snarere glad, det jeg blev af med mn Broder Johan y som ofte plagede mg over al Beskrvelse. Vort Hus blev saaledes mndre Personers Antal. For Fader og Moder maatte dette Lv en af Snee bedækket Ørk være et jammerlgt Lv, som jeg kun med Gru kan skue tlbage paa. 2 ) Iblandt Omegnens Beboere gaves der faa, hvs Cultur steeg over det allersmpleste, derblandt var en Pastor Hede,*) en Værtshuusholder Mollerup paa Væblungsnæsset paa den anden Sde Romsdalselven, enkelte Offcerer, hvorblandt jeg mndes ) Ncola Dtløv Ammon Ræder ( ) blev Student 1809, cand. jur. 1812, Audtør 1813, Overaudtør 1820, Borgmester Horsens 1827, Etatsraad 1849, Afsked Gft med Mare Chrstna Fscher, ( ). 2. Gang med Amala Brgtha Chrstna Luders ( ). 2 ) Det er Romsdalens storslaaede Natur Forfatteren omtaler, den som nu vore Dage trækker vældge Turststrømme tl sg. 3 ) Præsten Grytten Andreas Hede, blev 1804 forflyttet tl Skogn, hvor han døde 1814.

19 en Captajn Tønder 1 ) o. fl., samt enkelte Personer fra Molde Kjøbstad, hvorfra v dog vare 4 norske fæle Sømle bortfjernede. Det hele Huus var derfor reduceret tl sg selv med Undtagelse af nogle uvdende Bønder, som forresten dog vare ærlge Folk, naar det anderledes ej var mulgt at være. I Vnteren , Tante Lnd var endnu hos os, var jeg en Dag, formedelst en begaaet Uorden eller Uartghed, bleven vst fra Mddagsbordet og hen Kakkelovnskrogen. Ovnen var saaledes pla- man kunde gaae mellem den og Væggen, ceret, at og dér var en Træbænk placeret. Da jeg for at komme op paa Bænken stemmer Benene mod Ovnen, styrter denne overende ud paa Gulvet med alt, hvad der stod paa den af Tallerkener og Fade. Famlen, som sad ved Mddagsbordet, løb alle Retnnger for at hente Vand tl at slukke Ilden, da Ovnen var ganske fuld af Ild. Det var den stærkeste Vnter og Sneen fløj om udenfor, Fader var fraværende, Ovnen var den eneste Huset, og besynderlg nok var der Mles Afstand ngen, som kunde opsætte den gjen. For kke at fryse hjel, maatte v alle flytte over tl Naboen, som hvor v ogsaa havde et Værelse med Ovn, og opholdt os et Par Dage, tl v fandt en Mand, som kunde rejse Ovnen gjen. Jeg Gjernngsmanden slap fra denne Hstore uden Straf. Jeg løb under den almndelge Forstyrrelse ud af Huset gennem Sneen tl en af Naboerne, hvor jeg blev, 2. Thrond-!) Vstnok Kaptajn Rasmus Tønder, der var Kompagnchef hjemske Infanter-Regment og fk Afsked som Major 1801.

20 8 tl man fandt mg. Mt hele Lv har jeg hørt Tale om denne forresten ganske tlfældge, men uhældge Begvenhed. Mn Broder Phlp 1) var mn Ledsager paa mne forskjellge Toure. Han var 3 Aar ældre og enhver Henseende mn Foresatte. [V var] paa en Vandrng Foraaret 1803 eller 4 for at skære Stokke, af hvlke Barken kunde aftages paa vsse Steder, der derpaa blev farvet røde med Barken af Elletræ, medens de Steder, hvor Barken blev sddende, naar denne senere blev aftaget, var hvde. Herved erholdt man en rød og hvd Stok, der dengang var noget af det morsomste og eleganteste, v kendte. V var altsaa ude at skære Stokke og Phlp var netop kommen op et saadant Træ en Poppel og med engang hører v et græsselgt Brøl ldt ovenfor os ved Fjeldkanten. Phlp ser derhen og lod sg med et Skrg falde ned paa Jorden Sneen og tog mg Haanden, det v løb nedad alt hvad v kunde det var enten en Bjørn eller en Ulv, som forfulgte os. Jeg hørte Braget, da Dyret satte over et højt og tykt Gjærde af Grene og Qvste; v naaede Sergeantens Bolg Nærheden af os, hvorfra v blev fulgt hjem, th v var saa angst, at v ej turde gaa ene. Blandt vore Fornøjelser var ogsaa at søge Fugleæg ) Johan Phlp Ræder ( ) blev Kadet Kbhvn og Sekondleutenant Han deltog Krgen 1813 og var med Besætnngskorpset Frankrg , senere arbejdede han mange Aar ved Gradmaalngen Holsten. Ved Treaarskrgens Udbrud var han Major og deltog mange af Træfnngerne, tl han 1849 blev Oberst og Brgadekommandør. Særlg udmærkede han sg ved Isted. Han blev 1854 Generalmajor og fk 1862 Afsked som Generalleutenant. Han blev 1840 gft med en Søster tl sn Broders Hustru, Else Vctorne Bauer ( ).

21 9 Sandet ved Stranden. Paa en saadan Vandrng stødte v paa en Bjørneunge saa stor som en Kalv, den vlde bde os, dog kunde v skræmme den med Stokkene og jagede den nd Skoven. V fandt ogsaa en Haabrand (Delphn eller Marsvn), som v bare hjem ved Hjælp af flere andre Børn. Ogsaa Fsker deltog v, sær med Garn, hvor man altd kunde vente at erholde en Ret Fsk og ofte et betydelgen stort Qvantum. Det manglede ej paa omløbende Gjøglere selv denne Egn. En saadan fk Tlladelse tl at opføre en Slags Comede vor Stadse-Stue bag et Lagen, som var spændt op et Hjørne af Salen. Gjøgleren havde nogle Dukker, hvormed han agerede ovenover Kanten af Lagenet og som gjorde et forfærdelgt Spectakel, og jeg var saa bange for dsse Konster, at jeg nær var løbet mn Ve. Hexer manglede det ej heller paa. Eengang, ja flere Gange, bad Naboerne mg skræve Kors over deres Mælkekar, hvorefter jeg blev tracteret af dem. Man troede, at en Ungersvends saalunde foretagne Skræven vlde conservere deres Mælk. Da jeg fortalte Moder det, forbød hun mg det paa det alvorlgste. I Aaret 1803 havde v den Sorg, at mn yngste Broder Severn 1 ) blev lam paa den højre Haand, som rmelgvs foraarsagedes ved følgende Begvenhed. Drengen var stor og stærk, 3 Aar gammel. Han løb om krng Kjøkkenet, og da mn Søster ) Severn Hendrk Raeder ( ) kom tl Studerngerne og blev Prokurator og Skovejer. Han boede paa Gaulestad og blev gft lst med Mette Rappe Lowzow og 2de med Ida Susanne Nssen f. Hagerup.

22 10 Anna Cathrna Bernhoft en Mddag vlde bære Suppen paa Bordet, beder hun Pgen lukke Døren op for sg. Drengen hørte dette og løber ogsaa hen for at gøre dette. Derved kommer han mellem Døren og mn Søster og da han støder tl hende, splder hun ldt af den med heed Suppe overfyldte Terrn paa Drengens Hals og Arm. Han skrger forfærdelgt, Kokkepgen grber ham og vl med Magt føre ham hen tl en Spand Vand, han spærrer mod, men det lykkes hende dog at stkke Haanden og Armen koldt Vand, men fra den Stund er Armen lam. Denne Sorg var saare stor, sær for den stakkels Søster, som var den uskyldge Aarsag tl Ulykken. Der blev brugt alt det, som Forældrenes Kaar kunde [lade dem] bruge, men bestandg forgjæves. Mn ældste Søster [Ane Chrstne Ræder] var denne Td stundom paa Molde hos Foged Kars 1 ), da vore Forældre maatte forskaffe sg al den Lettelse, de kunde. Vejret er hne Egne over al Beskrvelse haardt og stormende. Jeg mndes flere Gange, at mn Fader kom hjem fra Søtoure ganske hvd af Is eller Vand, der var sprøtet over hans Kappe og strax var frosset tl Is, saa at Kappen, da han knappede den af sg, blev staaende oprest paa Gulvet, som om den var af Træ. En Gang havde vor Karl, som hed Ammundy været Molde for at kjøbe Korn. Paa Hjemvejen kuldseler han, Kornet falder ) Caspar Kahrs ( ) blev 1779 Observator paa Rundetaarn Kbhvn., 1787 Foged Romsdalen, 1802 Renteskrver Rentekammeret.

23 11 Selet og bærges, selv blev han sddende paa Kjølen Land. Dan stakkels Ammund kom vaad, grædende og hylende tlbage og fortalte mn Moder st Uheld og sn Nød og drev overtrukken med Is, saaledes er Vnteren Romsdalsfjorden. En af de Famler, v stundom omgkkes med, var en Hr. Mollerup, jeg troer en Slags Gjestgver, men da der kom saare faa Rejsende tl hn Egn, saa var Agerbrug og Fsker hans fornemste Nærng. Famlen hørte forresten tl de saakaldte Condtonerende". De havde flere Børn, noget ældre end jeg, og boede paa den anden Sde af Romsdalselven ved dens Udløb Romdalsfjorden. En af de største Glæder, jeg kjendte, var Romsdals Marked, som holdtes engang aarlg Nærheden af Præstegaarden. V Børn fk da Tlladelse tl at tage ddhen og glædede os tl med nogle Skllnger at købe ldt Legetøj, en Honnngkage eller anden Bagatel. Ak Gud, hvlken Nøsomhed og hvlken Jubel over vore rnge Smaatng! Senere Lvet, hvor jeg har havt Tusnder tl mn Raadghed, har jeg aldrg med 3, 4 Skllng! I den unge, lykkelge Alder følt saadan Glæde som her gjør enhver Begvenhed et saare stort og vargt Indtryk. Saaledes blev paa et Marked en Kone arresteret, som havde stjaalet en Kobberkjedel ud af en Markedsbod. Jeg glemmer aldrg det Syn, da Konen omgven af Vagt, med den stjaalne Kjedel Haanden foran sg og med den anden Haand for st grædende Ansgt, blev transporteret

24 12 tl Vagten, som Markedstden blev etableret 1 ). Jeg havde gvet en Evghed bort for at have reddet hende eller for at have udslettet den Skam, som jeg syntes derved hvlte over hende. Den unge Offcer, som havde Vagt, var ogsaa ganske undselg og forlegen formedelst denne Begvenhed, og jeg græd mne oprgtge Taarer. Veen tl Præstegaarden gk enten tlsøes tl Væblungsnæsset og derfra ad en Ve langs Elven eller ogsaa lge fra Næs op gjennem Udmarkerne tl henmod Præstegaarden, hvor en Færge førte over Elven; den sdstnævnte syntes kortere, men at være uskker formedelst vlde Dyr, sær Bjørne, som huserede Udmarkerne. Mne Forældre og en eller to af Søstrene blev en Aften sldg, da de kom hjem fra Præstegaarden, forurolget af et saadant Dyr. Ammund var gaaet ldt forud for at sponere paa Vejen, da paa engang noget med et forfærdelg Spektakel sprang mod ham fra Buskene paa Sden af Vejen, men skjøndt saa angst, at han rystede ved Fortællngen derom, havde han med sn Stok gjort saadan Alarm, at Bæstet var forsvundet. Bjørne hørte hjemme denne Egn. Af denne Aarsag samlede Bønderne sg af tl tl og Bjørnejagt, naar deres Antal foraarsager for megen Skade, og nu formeres en Kjæde gjennem Landskabet, hvor man med Hunde og Alarm, Skyden og Raaben drver Udyrene flere Mle tlfjelds, ogsaa fældedes vel nogen af dem. Dog efter nogen ) Tl Romsdals Marked blev hvert Aar Oktbr. Maaned af 2. throndhjemske Regment afgvet 1 Leutenant med Underoffcerer og 40 Gemene tl fornøden Vagt, for at forekomme Uorden og Tyver. (Munthe, S. 29).

25 13 Tds Forløb kom de gjen, og den samme Cuur maa foretages paa ny. Det er forresten forunderlgt; hvor lden Frygt vore Forældre havde for os Børn, det v delgen strejfede omkrng paa Land og Hav. Saaledes havde Phlp og jeg Snarer eller Doner V* Ml fra Gaarden op over Udmarken paa Skrænterne af skovbegroede Fjeldsder. Hver Morgen gk v for at eftersee vor Fangst, og hyppgen havde Bjørnene spst Fuglene ud af Donerne, saa at kun Spor var tlbage, hvlke Spor ogsaa tydelgen var at see paa den leeragtge Fodst. Enkelte Gange hørte v selv Bjørnene brumme eller hyle Nærheden. Rgtgnok fortede v denne Omstændghed at denne for vore Forældre, da v frygtede for, vor eneste og kjæreste Glæde maatte blve os forbudt. Selv Hestene vare, naar de gk Udmarkerne, ganske farlge; th de forfulgte os ofte strygende Galop og vlde baade bde og slaa; v reddede os da kun ved at klavre over Gjærder eller op ad Træer eller Klpper, hvor de ej kunde naa os. En anden Slags, man kunde sge Udyr, som fandtes hn øde Egn, var Betlere og Landstrygere, Landets Sprog: Fanter. Jo ødere Landet var, jo mere paatrængende og uforskammede vare de, saa at de enlg lggende Gaarde ganske kunde blve udplyndrede. Mn Fader gjorde bestandg Jagt paa dsse Folk, og lod dem arrestere, stundom ogsaa gjennemprygle. Frygten for ham var saa stor, at Landstrygerne bleve hele Ml borte fra Næs, naar de erfarede, at Captanen var hjemme". Var Fader

26 14 dermod ude, kom de uden gene tl Næs og ud tl mn Moder, som ofte maatte føje dem deres Begjærnger. V Børn havde stor Angst for dsse Personer, som ngen Øvrghed kunde fjerne fra Egnen eller tvnge tl stadgt Opholdssted. Et høt Fjeld, Romsdalshorn, laae maaske en Mls Ve fra Næs og ragede med sne høje Horn op Skyerne. Sommetder kunde v høre, hvorledes Klppemasser styrtede ned fra de høe Sdeflader, tagende Masser af Steen og Klppemasser med sg, saa at det hele Skred tlsdst styrtede ned med et forfærdelgt Rabalder, ndhyllende sg Støv og Ildgnster, hvlket v tydelg saa fra vor Gaard. Vnteren var kold og lang. Men Fjorden frøs kke tl, formedelst den store Saltgrad, som de nordske Have besdde. Indesluttet vor Snee og ls tlbragte v Vnteren stlle, udelukt fra den øvrge Verden. Sneen var saa dyb, at man kun med Møje kunde arbede sg gjennem den; mellem vor Gaard og Naboens lagde der sg stundom en saadan Sneedynge, at man ej kunde see hnandens Huse, og jeg mndes, at der blev mneret en Slags Tunnel under Sneen for at kunne komme mellem Gaardene. Molde Kjøbstad var 4 Ml fra os. V Børn kom ej ddhen. De ældre Søstre havde vel været der og beundret Byen og Bylvet fremfor vor stlle og ensomme Bolg. Jeg havde en saa stor Veneraton for Molde, som jeg senere har havt for London eller Pars, og en Bondedreng, som engang havde

27 15 været der og fortalt mg, at hver Pnd var malet Byen", betragtede jeg med større Beundrng, end jeg senere hørte om Columbus eller Frants Drake. Mn stakkels Fader havde nogle Venner dér og besøgte dem stundom for at dstrahere sg ldt og samle nye Kræfter tl at udholde st stlle Lv. Hans smaa Kaar nødte ham jo tl at forlade Kjøbenhavn lgesom mn sjældne gode Moder, som da hun forlod Danmark evg sagde det Farvel og begravede sg en Ørk. Tlstanden hos Bonden hne Egne var kun maadelg. Qvægstanden og Fskererne var som alle Steder Norge god. Jordbunden gav kun ldet Udbytte, da Steen og Skov og Moser bedækker den. Husene vare kun mddelmaadge, Almndelghed dog to Etager høje og af Træ. I den daglge Stue koges og spses og foretages al Slags Gjernng. Stuen har ngen Skorsteen, men Røgen slpper ud gjennem en Aabnng Taget omtrent som mange Steder Holsteen; Røgen holder sg derfor Stuen omtrent tl Mandshøde, og der hvor Røgen har staaet, er Træet ganske sort. Saasnart Røgen er ude, lukkes Taghullet med en Lem, og nu er Stuen meget varm. Klædedragten er som allevegne Norge af Vadmel, meest hvdt, dog begyndte ogsaa den blaa Farve at blve Brug. Jeg mndes ogsaa dsse mne Barndomsaar at have ldt saare meget af Melanchole og det nden jeg vdste noget om Guds Gjernnger omkrng mg. Hvad der sær forurolgede mg, var Tanken om mn Tlværelse og mn Død, to Tng, jeg ej

28 16 kunde begrbe og fatte og derfor sørgelge for mg. Jeg kunde knapt folde mne Hænder tl Bøn, førend jeg laae og speculerede herover, og med grædende Øjne opsendte jeg Bønner tl den algode Gud om at jeg ej maatte dø, lgesom ogsaa: Gud gve Du ej havde skabt mg"»gd Du dog aldrg var bleven sat her paa Jorden" osv. Dsse Tanker beskjæftgede mg utrolg meget, og først med Alderen bortfaldt dsse Tanker. Jeg var overordenlg angst Mørke og tllge for Skud; jeg turde knap være Nærheden, naar et Gevær skulde afskydes. Frygten for Skud har længe generet mg, selv som Kadet havde jeg aldeles ngen overdreven Lyst tl selv at affyre Geværer og Pstoler Fra Aaret 1804 kan jeg først sklle Begvenhederne fra hnanden. Jeg løb som oftest omkrng røde Klæder, nemlg mn fattge Faders kasserede Paaklædnng og bestlte aldeles ntet, da Skolegang aldeles kke var mulg den Ørk, v boede. Mod Vnteren 1803, omtrent November, var mn Fader rejst tl Danmark for om mulg at erholde et cvlt Embede, da hans mange Børn ej tllod ham at kunne ernære, klæde og opdrage dem med sne rnge Indkomster. Han kom omtrent Maj Maaned 1804 tlbage, destoværre med saare faa Forhaabnnger og uden noget Resultat. V Børn saa ham langt borte fra komme rdende stlle og forknyt, han hlste paa os alle, men forstemte ogsaa

29 17 os, der delte hans Smerte. Fra Kjøbenhavns glade og muntre Lv kom han tl en af Nærngssorger plaget Famle, uden at han var Stand tl at opdage et Mddel tl at skaffe den en lykkelgere Jakob Thode R æders Moder Catharne Margrethe, f. Lnd. Fremtd. Jeg kan endnu denne Stund fælde Taarer, naar jeg tænker paa hans Sorg og hans Smerte. Imdlertd gk et Par Døgn, og han blev gjen gladere mellem sne Børn. Hans Bagage kom ogsaa, og af sne Kofferter udpakkede han smaa Forærnger tl os alle, saasom Bøger, Legetøj, Skrve- og Tegnemdler, Klædnngsstykker osv. Herved blev v alle glade stemte, og han ogsaa. Kostbare Tng var det ej, for os var de det, th

30 18 v havde ej endnu lært Verdens Daarskab og Tant. V havde en ualmndelg Respect for Fader, uden at han nogensnde tltalte os haardt. I hans Nærværelse tllod ngen sg den mndste Uartghed eller Uorden. Naar en af os skreg eller var uartg, og han stampede ldt Gulvet eller slog med sn Lnal paa st Chatoulle, var altng dødsstlle. Men denne Respect havde ogsaa Indflydelse paa vor Glæde, th Respecten gk ofte over tl Frygt, saa at v sjelden vare ret muntre og lystge hans Nær- værelse. Dette var maaske den sande Aarsag tl vor Stlhed efter hans Hjemkomst fra Kjøbenhavn, nden v havde vænnet os tl hans Nærværelse gjen, men vort Legetøj og smaa Presenter vare maaske hertl os meget beforderlge *). Faders Stllng og Humeur blev denne Sommer noget forbedret derved, at han Aprl 1804 blev udnævnt tl Major samme Regment 2det throndhjemske hvor han stod. Ancennetet havde han alt faaet 20. Marts Dog havde denne Befordrng tl Følge, at han nu skulde rykke op fra Romsdalen og lgge Garnson Throndhjem, hvor Regmentets Stab laae. Da Udnævnelsen kom sldg paa Aaret, var der kke Tale om at foretage en saadan Flytnng om Vnteren. Aaret gk derfor bort uden vdere Forandrng, hvlket var saa meget behagelgere, som den stakkels Faders Fnanser ej ) I Følge Munthe maa Ræder, der dog havde en cvl Befordrng Vente, have erfaret st Avancement Kbhvn., th da Major Chr. Carl Myhlenphort døde 24 Marts 1804 og Regmentschefen, Generalmajor Grev Schmettow ndstller Ræder tl Major og Kommandør for trondhjemske Regments 2. Batallon, skrver han dette den 14. Aprl tl sn Hustru og melder sn Hjemkomst Maj. *

31 19 tllod ham at bestrde Udgfterne, som hermed var forbundne. Enkekasse, Bestallng etc. trykkede ham nok allgevel. Foraaret 1805 gk Flytnngen for sg. Aucton blev holdt over de overflødgste og ved Transport mest besværlge Sager, lgesom ogsaa en Aucton var holdt Aaret Forvejen, da Resen alt engang var bestemt, men med Tlladelse blev opsat. Alle de kke solgte Effecter, samt den hele Famle blev derpaa ndskbet en stor, men aaben Baad, og en 3 4 Mand lejet for at føre os alle tl søes tl Throndhjem, omtrent en Ml norsk. Jeg mndes vel den smukke delge Foraarsmorgen, v forlode Romsdalen. Vnteren var længe forb, Træerne grønne, Solen varm. Det maa følgelg have været sdst Ma eller først Jun. Jeg mndes den store Baad, som laa tlankers noget fra Landet. Mdten af Baaden fyldtes med Meubler og Effecter, bag Baaden var Famlen, fortl Tjenestefolkene og Søfolkene. Det var ret en patrarkalsk Flytnng, dog fulgte kun en Tjenestepge, Synneve, med os tl Trondhjem. Den berammede Dag tl Afrese nærmede sg, v Børn sprang muntre og glade omkrng som altd, uden at have Sorger. Naboer og Egnens Beboere kom den sdste Td Flokketal for at tale med Fader og sge ham Levvel. Han havde næsten tyve Aar fra 1786 tl 1805 været deres redelge Raadgver og Ven, Læge, Advokat, Skrver, etc. etc. alt uden rngeste Erstatnng eller Present, som ngenlunde blev modtaget, ej engang af Spsevarer, hvlket ellers er saa almndelgt. De Besøgendes Antal tltog alt som Afresens Dag

32 20 nærmede sg. Der var mange Sager at afgjøre, Forbndelser at ophæve etc. En saa lang Rese dengang med de værende Befordrngsmdler og Omstændgheder blev anset som for evg, Adskllelsen var paa Lvstd, derfor dobbelt alvorlg og sørgelg. En Aften kom en aldrende Bonde og spurgte efter mg. Det var Skumrngen, og jeg legede udenfor, medens der var Fremmede nde. Da jeg kom, sagde han st Navn, og at han havde været Fadder tl mg og gav mg derpaa 1 Rgsdaler-Seddel, som jeg bragte Moder. Saa gk Bonden, og jeg har aldrg seet ham sden. Førend v forlod Romsdalen, bleve Fader, Moder og Sødskende ndbudne hos de fattge Bønder paa Næs tl Afskedsgjæstebud, hvor der blev tracteret stærkt, sær med Rømmegrød, en Spse som tllaves af Fløde. Allevegne bleve v modtagne med den største Gjæstfrhed og vst alt tænkelgt Venskab. Fader sad bestandg og skrev og talte med en Masse Mennesker, som stedse større Antal kom tl vor Gaard, som han havde solgt som den stod for 60 Rdlr. tl en Farver fra Molde. Afresen blev derfor om Morgenen længe udsat, hele Egnens Beboere vare paa Benene og omrngede os, der var flere hundrede Mennesker, som med taarefulde Øjne sagde os Levvel og fulgte os ned tl Søeboderne, hvorfra v gk ombord vor Baad, som var lejet tl den lange Rese for 1 Rdlr. Ankeret lettedes og Aarerne kom Bevægelse, Vandet var ganske blankt, der var ej Spor af Vnd. V roede langs Kysten, og den hele Folkemængde

33 21 fulgte med paa Højderne langs denne, ndtl v havde naaet Skothammeren" og de ej længere kunde følge med og altsaa maatte vende om. Paa den hele Ve blev v hlset fra Land med Hurra- Raab og Skud. Resen gk langsomt fremad. V kunde see Molde By uden dog at lande der. Hver Aften landede v paa et eller andet beboet Sted og tlbragte Natten der. Jeg ved ej om dsse Qvarterer vare bestlte forud eller ej, men mg forekom de meget gode, v havde alle Senge, fk godt og rgelgt at spse osv. Touren varede skkerlgen 10 å 12 Dage, th v havde mange Natteqvarterer underves. Det er mg umulgt nøjagtgen at beskrve den Ve v toge, da Kysten var fuld af Øer, nden for hvlke v med vor aabne Baad søgte at bane os Veen, beskyttet mod det store, aabne Havs mægtge Bølger og Paavrknnger, ndenskjærs", som man kalder det, d. e. ndenfor Øerne og Klpperne. Paa mange Steder er dog dette umulgt, og her havde man ogsaa stærk Blæst og Søegang, hvlket var besværlgt nok med de mange smaa Børn den aabne Baad. Engang havde v meget haardt Ver og havde nær sejlet paa en anden Baad, som var foran os; Fader sad altd selv ved Roret, nær var v alle gangne Afgrunden, Rednng var her paa det aabne Hav rygende Storm ej at tænke paa. Fra Isfjorden, hvorved Næs lgger kke langt fra den udgaaende Odde, gk Resen langs Romsdalsfjorden og nd Langfjorden med høe Fjelde paa begge Bredder, hvor der kun sjeldent fndes men-

34 22 neskelge Bolger, knap et Landngssted, da Bjergene gaae bratte lge ned tl Havfladen og fortsættes ned under Havet, der er utrolg dybt lge ved Land. V sejlede lge tl Enden af Langfjorden, og her blev Baaden og alle Effecter kjørt over den 3 /4 norske Ml brede Landtunge, Ejd kaldet, ndtl Tngvoldfjorden, hvor Baaden gen blev sat Vandet og Effecterne ndskbede den. V Børn gk denne Vej, kun Moder havde Kjærre", og af og tl kjørte en af os med hende, naar v blev trætte. Ved denne Transport undgk v at omsejle den store Halvø, hvorpaa Molde By lgger, og hvor v vlde have været udsatte for det aabne Hav. Jeg mndes godt, da v landede paa Toldboden Throndhjem. Fader førte mn Moder ved Armen opad den høje Trætrappe og gjennem Byen tl den Gaard, som var bestemt tl vort Qvarter, og som laae kke langt fra Frue Krke lge overfor Condtoren. Den af mn Fader boede Gaard var som alle Gaarde dengang Trondhjem af Træ og rødmalet. V beboede alene hele Gaarden, som var temmelg stor og rummelg og tlhørte en Skomager, som ej boede Gaarden. Lge over for os var dengang boende en Doctor Frmann 1 ), som havde en Brodersøn, der var noget ældre end os yngste Brødre, men dog senere blev vor bedste Legekammerat. Længere en Kjøbmand Gadebusch 2 ), derpaa den rge Thonnngy derpaa Bayers, som alle vare rge Kjøbmænd tlvenstre boede ) Dr. med. Johan Cold Frman ( ) Stadsfyskus Trondhjem. *) Købmand Dtlev Gadebusch ( ) der var født Flensborg.

35 23 og anseete Folk. Dsse Folk havde alle brllante Huse, Landsteder, Equpager, Tjenerskab og hvad mere, der hører tl den store Verden, og hvorpaa v saae med store Øjne. Det var de første Herskabshuse, jeg fk Lelghed tl at betragte. Senere Lvet fandt jeg, at dsse Herskaber for det meste vare uvdende og raa Mennesker, som ved lykkelge Omstændgheder vare blevne rge og saaledes kom tl at splle en Rolle en forresten kke ubetydelg Provndsalby. Throndhjem var dengang jeg lærte den at kende, 1806, en meget formuende, ja rg By med omtrent 8 å 10,000 Indbyggere. Den lange Fred, den nordamerkanske og franske Frhedskrg havde gvet Kjøbmændene utrolg Fortjeneste, og der gaves maaske denne By en Kjøbmænd, som ansaas for at eje 100,000 Rdlr. og derover, de vgtgste dermellem vare Mencke> Lork, Beyer, Knudtzon, Hoé\ Thonnng o. fl., hvs Navne ere gaaede mg af glemme, lgesom de fleste kke mere exstere, og baade Navnene og Formuerne ere forsvundne. Foruden dsse nye Kjøbmænd gaves der ogsaa tvende rge Offcerer, som ved deres Navne og Levemaade, Opdragelse og Stllng, Rgdom og Elegants aldeles domnerede over den øvrge Menneskemasse, nemlg Generalerne v. Krogh 1 ) og Grev v. Schmettow 2 ). Begge boede palasagtge!) General Georg Frederk Krogh ( ), kommanderende General nordenfjelds fra 1772 tl ) General Carl Jacob Valdemar Rgsgreve Schmettau ( ) blev 1789 Chef for 2. trondhjemske Regment og 1814 komm. General nordenfjelds, men fk strax efter Rgernes Forenng sn Afsked 1815, da han havde gjort sg forhadt af Svenskerne. Med sn Hustru Stnchen Anna Cathrne Møllmann fk han en Gaard Trondhjem og store Ejendomme Egnen.

36 24 Bygnnger, rgtgnok af Træ, og gjorde store Huse. Desuden gaves der en rg Stftamtmand Angell 1 ) og flere andre rge Prvate, saa at Throndhjem havde dengang Synet af et Parads, Fester afløste Fester Aaret rundt, om Vnteren Byen og om Sommeren paa Landstederne udenfor Byen. Der var maaske Famler denne llle By, som holdt Eqvpager, saa at dsse bestandg rullede gjennem Gaderne. Fjorden og Elven var bedækkede med Skbe. Fra Toldboden og tl Bybroen laae de mange Rader ved Sden af hnanden, der var knapt aabent Vand Mdten. Sang og Arbede hørtes Nat og Dag Havnen, Skbe lossede og ladede uafbrudt. Mne Forældres Hus var naturlgvs kke af en saadan Beskaffenhed. Fader med en rnge fast Gage kunde knapt føde sne mange Børn, langt mndre opdrage dem som de burde, eller gjøre noget, hvad man kalder Huus. Altng hos os var oeconomsk høeste Grad, dog lede v ngen Nød, men kunde ej heller deltage de offentlge Glæder, som tlbøde sg. Dog deltoge mne Forældre og ældste Søstre mange af de prvate Selskaber, Baller o. dsl. Fader, som en fn og dannet Mand, kom allevegne og var godt anseet hos alle. Jeg troer derfor, at han levede ret lykkelgt og fornøjet Throndhjem. Han var Medlem af det dramatske Selskab, og jeg har seet ham tllgemed mn ældste Søstre Mare splle Comede der. Kort, ) Erk Must Angell ( ), Stftamtmand Trondhjem Stft fra 1804 tl 1810.

37 25 Fader vdste at leve, endskjøndt han ej kunde ofre Penge paa sne Fornøjelser. V Børn vare ej forvænte, og fandt os let vor Stllng, enhver Bagatel var os Glæde nok. Imdlertd drev v tre Drenge, Phlp, jeg og Severn omkrng uden at lære noget eller at gaae Skole, endskjøndt v vare respektve 11, 8 og 6 Aar gamle. Fader havde ej Raad at holde os Skole, og da hans Ophold ej var af lang Stadghed, og v tlmed vare bestemte tl at være Cadetter Kjøbenhavn, ndskrænkede vor hele Lærdom sg tl det, Fader og Moder lærte os. V kom dog allgevel Berørelse med flere andre Drenge, saasom Sønner af Pastor Wlle 1 ) Frmann, Tønder, Bruun osv. Navnene paa dsse mne tdlge Venner ere mg desværre nu (1841) gaaede af Mnde. Mne Søstre Mare og Bernhoft vare allerede voxne. Anna 2 ) var dengang Chrstanssand Huset hos en Kjøbmand Kaashøll, hvor hun ogsaa senere, jeg troer 1807, blev gft med en Skbscaptajn Kordtzen, som tllge var Kjøbmand, som det var Skk og Brug her. Alle Søstrene havde et tækkelgt Udvortes, nogle af dem vare endog smukke. Det kunde derfor ej mangle dem paa Tlbedere Throndhjem, hvor der jo med den megen Velstand og Erhverv maatte fndes mange gftefærdge unge Herrer. ) Hans Jacob Wlle ( ) blev 1788 Sognepræst tl Grytten og 1792 tl Frue Krke Trondhjem, 1798 Stftsprovst. Han var gft med Anne Dorothea Walter ( ). 2) Anna Chrstne Ræder ( ) der skal have været meget smuk, blev 1807 gft med Købmand, Skbsfører Kortzen, død Kbhvn. 1812, og senere med Købmand Ole Dahl Molde, der druknede 1817.

38 26 Søster Mare blev derfor ogsaa forlovet med en Søn af vor nye Gjenboe, Gabrel Gadebusch 1 ) og Anna Margaretha, endskjøndt kun 13 Aar gammel, havde allerede en Tlbeder en ung Mand Renert Ulfers som senere blev 2), Offcer, og hvem hun ogsaa gftede Jeg mndes ogsaa mange andre unge Mænd, som gjorde Cour tl dsse mne Sandhed smukke Søstre. De svævede meget omkrng paa Baller og Selskaber og vare meget yndede af Unge som af Gamle. De højere Famlers Børn vare dengang meget udsatte for Overfald og Voldsomheder af Gadedrengene Byen, Haandværksdrenge osv. Saasnart det var mørkt, kunde man ej lade sg see paa Gaden uden Ledsagelse af en voxen Person, uden at blve omgvet af en Sværm Drenge og afpryglet. Det var en sand Sammensværgelse mod os, dog var vel Hadet og Forfølgelsen recproque. V drev øvrgt ørkesløse omkrng paa Land og Søe, ofte ved Søeboderne eller roede om paa Elven eller Fjorden, vankede om paa Bakkerne, var tl Boldtspl paa Krkegaarden, bvaanede Sangen Krkerne, hvor v besteg Taarnene, sær naar der uden rngedes med Klokkerne, en Lyd, som jeg ej største Umage kunde udholde, og som foraarsagede mg usgelg megen Angst. Throndhjems Domkrke ) Catharne Mare Ræder ( ) blev forlovet med Gabrel Gadebusch, Søn af Købmand Dtlev Gadebusch Trondhjem, men Forlovelsen blev hævet, og hun blev gft med Overtoldbetjent Jens Herman Scheel Brevk ( ). 2) Anna Margrethe Ræder ( ) gft 1814 med Renert Ulfers, der 1813 blev Sekondleutenant 3. nordenfjeldske Skløberkorps, og forblev Norge 1814, hvor han døde 1834 som Kaptajn.

39 27 foraarsagede mg ogsaa megen Angst formedelst de mange Hstorer, man hørte om den, dens Opkomst, Brand, Spøgerer, underjordske Gange, hvoraf saagar een skulde gaae tl Munkholm Fæstnng Throndhjems-Fjorden, l /é Ml fra Land. Fæstnngsværkerne morede mg usgelgt, lge som alt Mltar. Throndhjem er rg paa gamle Mndesmærker fra en krgersk Fortd, saasom Kongsgaarden, hvor der var Arsenal og Artllerdepot. Med mn Fader vandrede jeg allerførst dsse Steder, hvor ngen Cvl kunde gaae eller nærme sg Arsenalet, Gaardspladsen eller bestge Fæstnngsværkerne. Derfor var Værkerne mod Landsden ved Skandseporten" og detacherede Steder: Chrstanssteen" og Møllenberg" paa de mægtge Højder, hnsdes Byelven, mg næsten hellge. Skldvagterne vare ogsaa meget paapassende og tllod ngen Dødelge uden Mltare Unform at bestge Værkerne. Senere Lvet har jeg fundet Skldvagter meget mndre paapassende og strenge. I Throndhjem gensaa v Famlen Tønder fra Romsdalen; nogle af deres Sønner bleve Offcerer, en Søn paa mn Alder døde som Kadet 1812 Kjøbenhavn, da jeg var der. Hvor stlle v end levede, maatte det dog for mn arme Fader være vanskelgt at ernære en saa stor Famle. Paa Landet var en Slags Erhverv dog mulg ved Jagt, Fsker, Agerdyrknng, Skovhugst osv., en Kjøbstad maatte alt kjøbes med Pengene Haanden. Og dette maatte vel være Aarsagen tl, at mn Fader atter søgte at komme

40 28 paa Landet og saaledes fk Ørkedalens Compagn. Men ngensnde, hverken her eller Romsdalen, erholdt han den tl Compagnet hørende Chefsgaard. Den fattge, men yderste Grad unteresserede Mand overlod slgt Emolument tl den, som bad ham derom, og der var altd andre Offcerer, som vdste at erholde det. Jeg mndes meget godt, at han engang kom hjem fra en Rdetur med sn Regmentschef, Grev v. Schmettow, og fortalte Moder, at denne havde anmodet ham om at overlade Chefsgaarden tl en anden, yngre Offcer, og den redelge og ædle Mand leed hellere selv Nød end saae andre lde. Han kunde aldrg afslaae nogen Bøn. Den stakkels Moder taug stlle, men græd Ensomhed derover, th hun kunde kke fatte eller bllge en saadan Godgjørenhed, som vel ogsaa ofte blev msbrugt. Flytnngen fra Throndhjem var mdlertd besluttet. Fader havde selv været Ørkedalen og kom fornøjet tlbage, han havde fundet en anstændg Bolg og lært venlge og deltagende Mennesker at kjende osv. Alt dette fortalte han os og vor bedrøvede Moder, v skulde nu gjen faae Baade, Køer, Høns, Mark og Eng og alt, hvad man Norge kan have paa Landet, og v Drenge th hun glædede os. Moder glædede sg ogsaa, vlde nu faae et sorgløsere Lv og kunde leve landlg Huslghed for sne Børn og haabede at fnde et mndre sorgfuldt Udkomme. V flyttede omtrent mdt Sommeren 1806 tl Ørkedalen, efter omtrent et Aars Ophold Thrond-

41 29 hjem. Rejsen skete atter paa en stor aaben Baad 4 Ml, og v tlbragte saavdt jeg husker en Nat undervejs. V landede ved Mddag paa Ørkedalsøen, en Landsbye og Fskerbye ved Udløbet af Ørkedalselven Throndhjemsfjorden. Vor Bolg var bestemt at være paa Gaarden Neer- eller Nærvgen, 10 Mnutters Vej fra Ørkedalsøen. Fader førte Moder ved Armen gjennem Fskerbyen, hvor Beboerne stode udenfor deres Huse og betragtede os. Veret var saare smukt, og v vandrede langsomt over den llle Slette, som adskller Byen fra Nærvgen. I Byens allersdste Huus stod en smuk rask Gut, der senere blev mn gode Ven, Ammund Rethaugeny af samme Alder som jeg. Da jeg kom forb ham, udbrød han: Hau! a Jeg antog dette Udraab som en Fornærmelse og en Udfordrng og gk derfor hen tl ham det det øvrge Tog bevægede sg vdere fremad mod Nærvgen og tltalte ham med følgende Ord: Hvorledes tør Du sge Hau tl mg, troer Du jeg er bange for Dg eller jeg taaler slg Uforskammethed? Dersom Du engang har følt mne Næver, vl Du kke mere vove at tale tl mg som Du har gjort!" Efter denne Explcaton gk jeg vdere. Drengen taug ganske stlle. Mne Forældre stod og bede paa mg. Jeg var dengang nylg fyldt 8 Aar. Paa Gaarden traf v Værten, en Bonde ved Navn Ole Nærvgen. Han og hans Famle beboede en Del af Gaarden, mne Forældre den egentlge Hovedbygnng, som havde et ganske herskabelgt Udvortes, Værelserne vare tapetserede

42 30 med Papr, men det hele maa dog have været noget tarvelgt ndrettet, dog kjendte jeg den Gang ntet bedre, følgelgen var jeg snart tlfreds. Forældrene vare det vel dermod mndre, og de mange Forhaabnnger bleve vel ej heller her realserede. For os Drenge var Lvet langt morsommere end Throndhjem, v fangede Fsk Snøre, Sld paa Garn, Kramsfugle Snarer, gravede Haven, plantede, saaede, og Fader eller andre Drenge lærte os, hvad v kke vdste. V løb paa Sker eller gled paa Kjælke ned fra de høje Bakker og paa Skøjter paa de tlfrosne Vande, v hentede Brænde Skoven paa vore Slæder etc. etc. V kjendte ngen Sorger og ngen Nød, og jeg vlde ej ombytte mn smple Dragt med den mest brogede Unform eller kostbareste Klædnng. Men med mn Lærdom gk det ej stort bedre end Throndhjem. Fader syntes ej heller at have Interesse for vor Undervsnng. Fader var for meget Verdensmand, var maaske ogsaa for nedbøet af Sorger, reste ogsaa meget omkrng Tjenestesager eller Besøg, saa at han undgk de daglge Sorger saa meget som mulgt. Den stakkels Moder maatte derfor ene bære denne Møje, og regjere os vlde, gale Drenge, hvlket maatte være slemt nok. Aaret 1806 gk da tl Ende. V vare alle frske og sunde. V havde denne venlge Dal gjort nye Bekjendtskaber, hvorblandt særjusttsraad^/ge/ 1 ) ) Hans Angell, ( ) Justtsraad, gft 1799 med Karen Randne Krabbe ( ) Søster tl Major Ole Krabbe.

43 31 og hans Svgersøn, en Major v. Krabbe paa Gjølmø 1 ) Captan Bull 2 ) paa Hoff, trende Brødre Captaner Knopff B ) Provst y Coldevn*), Pastor Garmann*) osv. foruden vakkre og velhavende Bønderfolk. V levede saaledes ganske selskabelgt, og Faders Kaar syntes ogsaa at være bedre end forhen. V besøgte Slægtnnge og Venner, saaledes stundom Pastor Coldevn, der havde en net og venlg Kone, Major Krabbe, hvs Søn var Alder med mg, Major Brnnch*) der var gft med Faders Søster og havde flere Sønner Alder med Phlp og mg; de boede nærmere ved Throndhjem paa Elygaard Børse Sogn. Men Coldevns var mn kjæreste Famle, og Krabbes, skjøndt Sønnen var en daarlg, forkjælet Dreng, der senere blev Præst. Jeg veed kke om det var 1806 eller 1807, at Fader efter Landets Skk havde været Skoven med en Øxe, og hugget sg et forfærdelgt Saar Benet. Det var netop Aftenen førend han skulde foretage en Tjeneste-Rese. Jeg mndes den arme Mand komme hnkende hjem, og at Blodet løb ham ud af Støvlen, dog lød ngen Klage fra hans Læbe. Han forbandt selv st Saar, som var meget dybt og slemt, og reste næste Morgen tl sn tjenst- 1) Major senere Oberst Ole Krabbe ( ) gft 1797 med Dorthea Mare Angell. «) Kaptajn Anders Bull ( ) gft 1773 med Major Ole Krabbes Søster, Karen Krabbe ( !). 3) En af dsse var Kaptajn Albrecht Chrstopher Knopff, død som Major *) Just Wde Coldevn ( ) Provst og Sognepræst tl Ørkedalen, gft med Carolne Anne Margrethe Musæus. 6) Johan Garman var resderende Kapellan Ørkedalen, og blev 1814 Sognepræst tl Bynæsset ved Trondhjem, død ) Major Peter Chrstan Brenech, død 1828, 80 Aar g. gft med Anne Cathrne Ræder, død 1843, 84 Aar g.

44 32 lge Inspecton paa en daarlg Kærre med Benet forbundet paa en llle Hovedpude. Han var tre Uger borte, og ved Hjemkomsten var Benet endnu kke cureret Vnteren gk rask og muntert paa norsk Vs; v dansede flere Gange, f. Ex. hos Angells, Krabbes, Coldevns; Fader hjalp mg som tro Ven, traadte stundom ogsaa nd mt Sted for at trøste mn Dame, som maatte dandse med mg. Han var den venlge, galante Mand, han yndede alle Mennesker, og dsse ogsaa ham og følgelg ogsaa hans Famle. Søster Mare var forlovet med Gabrel Gadebusch, et Part, som ej lod tl at føre tl Lykke, da flere Efterretnnger meddelte, at han var drkfældg, men han kom dog tl Ørkedalen for at besøge sn Kæreste, og foruden ham mange andre unge Mennesker fra Throndhjem eller andre Steder. Søster Bernhoft 1 ) var Huset hos Pastor Hede, der var forflyttet tl Alstahoug Levanger Skogn, hvor hun blev forlovet med Premerleutenant Frederch Hartwg v. Hedmann. Søster Anna Chrstne blev dette Aar gft Chrstanssund med ^Skbscaptan Kortzen; men samme Aar maatte den stakkels Mand sejle hvor han med st Skb tl Barcellona Spanen, senere formedelst Krgen blev ndespærret, og ) Ane Cathrne Bernhoft Ræder født 31. Jul 1788, blev 1810 gft med Premerleutenant Dragonerne Frederk Hartvg Johan Hedmann, der døde som Amtmand Hedemarkens Amt paa sn Gaard Kjonerud Stange 1850, 73 Aar gammel. Hun døde Hamar 1858.

45 33 mn Søster fk ham aldrg mere at see. Efter flere Aars Ophold Barcellona slæbte han sg 1812 tlbage tl Kjøbenhavn, hvor han ankom saa syg og ldende, at han ej kunde komme længere, da Lungerne vare angrebne, og han laa her syg Nyhavn, hvor jeg og Dtløv besøgte ham oftere. Han slumrede hen Døden Foraaret 1812, og v fulgte ham tl hans stlle Grav paa Assstentskrkegaarden. At det var en venlg og godmodg Mand er alt, hvad jeg kan melde om ham. Mn ældste Søster var saaledes tllge Enke, og vstnok havde det været bedre, om hun aldrg var bleven gft paa den Maade. Mn Broder Phlp blev kaldt som Cadet tl det danske Landcadet-Academe og forlod Forældrenes Huus om Foraaret. Ved den August Maaned s. A. udbrydende Krg mellem Danmark og England blev mn Fader beordret tl Tjeneste Throndhjem Fæstnng og forlod sn Kone og sne Børn og kom aldrg mere hjem tl dem, uden enkelte Dage som permtteret. Jeg blev nu saa at sge Moders Støtte og Forsørger som ældste Søn hjemme. Jeg kunde som n Aars Dreng fske saa meget, Famlen brugte, jeg hentede Brænde, kunde gaa Ærnder, kort sagt hjælpe den stakkels Moder paa alle Maader, og tør nok sge om mg selv, at jeg var hende en tro, hengven redelg Søn, der kke tænkte og drømte andet end at gjøre hende Glæde og Nytte. Fader var endnu en rask Mand og 56 Aar gammel. Hans Knder glødede, naar han tænkte paa

46 34 Krg. Han var Major og Chef for Grenadeerbatallonen af 2det throndhjemske Regment, en smuk Batallon, hvs Mandskab hængte ved ham med Agtelse og Kjærlghed, som han ogsaa nød som faa ndtl sn Død. Aaret 1807 var saaledes for os et traurgt Aar, jeg erndrer saare godt, da Efterretnngen ankom tl Ørkedalen om Kjøbenhavns Overgvelse tl Englænderne og Flaadens Tab. Det var en almndelg Sorg. Kort efter denne Efterretnng kom en ung theologsk Canddat tl Ørkedalen, Augustnus Gaarder var hans Navn, og han var en Søn af en Oberstnde Gaarder, som boede der. 1 ) Denne unge Mand havde under Kjøbenhavns Belerng gjort Tjeneste Studenter- Corpset, der havde mstet flere unge Mænd ved den fjendtlge Ild. Han var den første, som fra Danmark var opkommen vor Egn sden Kjøbenhavns Bombardement og Overgvelse, og han kunde derfor fortælle mange nteressante Tng og maatte følgelg vække megen Opmærksomhed. V spurgte ham strax om Phlp, som endnu kke havde ladet høre fra sg, men han kjendte ham naturlgvs kke og vdste kun ldet om Cadetterne at fortælle, hvlket forurolgede mn Moder meget, eftersom hun havde gjort Regnng paa at erfare vort omstændelgt om ham. Gaarder kom meget Huus, og v gjen hos hans Moder, som boede tæt ved os. Han blev nu mn Lærer og tro Ven og ledede mg godt fremad, skjøndt han ej kunde ) Augustnus Meldal Gaarder ( ) død som Provst og Sognepræst tl Ørlandet. Han var en Søn af afd. Oberst Ole Gaarder og Else Sophe Meldal, der døde 1821, 75 Aar gammel.

47 35 og vlde opofre sg ganske for mg, da han slet kke vlde tl modtage Betalng. Jeg gk ham om Morgenen tdlg og blev hos ham om Formddagen, men stedetfor at læse gnge v ofte Skov og Mark, toge ud at fske osv. Dog lærte jeg kke saa ldet hos ham; han var en brav, godmodg og redelg Mand mod mg, som jeg stedse mndes med Taknemlghed, sær da jeg jo var meget forladt, da mn Fader ej mere var blandt os. Mn bedste Legekammerat Ørkedalen var Ammund Rethaugen, med hvem jeg strax ved Landngen havde en rencontre. Faderen var Ejer af en stor Baad, hvormed han sejlede tl Throndhjem med Brænde og hentede Stykgods tlbage, hvorved hans ældre Sønner, Ole og Ånders, vare ham behjælpelg. De vare mg meget kjære, og jeg tog hyppgen med dem paa Fsker, laante deres Baad og gjemte mne Fskeredskaber deres Nøst" (d. er Skuur ved Stranden). Ofte kom de ogsaa tl os, dog meest Ammund, og de gjorde os ogsaa stundom Presenter med Fsk og Hav-Produkter, v dem med engelske Fskekroge eller andre Gjenstande. Foruden Fsker var Gravnng Haven mn Beskjæftgelse. Jeg og Phlp havde anlagt en Have ved den sydlge Ende af vort boede Huus, Arbejdet var besværlgt, da Jorden var fuld af Steen. Imdlertd fk v dog nogle Bede Stand, næste Aar blev den udvdet og ldt efter ldt ndhegnet med Brædder. Det var en Glæde saaledes at kunne rydde mere og mere af denne Mark, hvor tlsdst alle Slags Kjøkkenurter voxede frodgt