Kan han overhovedet høre?

Transkript

1 20. September 2017 Kan han overhovedet høre? Høretab og demens ved DKDK Årskursus 2017 v. Jan Hoedt

2 CKV Hørerådgivningen lidt fakta Region Syddanmark Dækker alle kommuner på Fyn, dog ikke Odense og Middelfart Abonnementsydelser og tilkøb Kun voksne borgere Har lokale træffesteder Samarbejder tæt med Høreklinikken Uddanner i samarbejde med SDU Ca. 7 medarbejdere - audiologopæder 2

3 Ydelser abonnement Telefontræffetid Åben træffetid træffesteder Begynderundervisning Konsultation tidsbestilt Høretekniske hjælpemidler Cochlear implant Tinnitus, Ménière, lydoverfølsomhed Visuel Kommunikation Voksne med erhvervet syns- og hørenedsættelse Overgangsvejledning unge til uddannelse 3

4 Ydelser - tilkøb Hørevanskeligheder i erhverv Jobcentre Hørevanskeligheder i uddannelse Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 4

5 Demens og Høretab 5

6 Demens og høretab er der en sammenhæng? Vi bliver ældre og ældre hvilket også giver en stigning i antallet af mennesker med høretab og mennesker med demens (40% af de årige har et høretab og antallet af mennesker med demens anslås at være tredoblet i 2050). I Danmark anslås der at være borgere med høretab. Heraf er ca i behandling 6

7 Demens og høretab er der en sammenhæng? Personer med nedsat hørelse har en øget risiko for at blive socialt isolerede hvilket menes at have en indflydelse på demens. Undersøgelse viser at mennesker med hhv. mildt, moderat og svært høretab har hhv. 2, 3 og 5 gange så stor risiko for at udvikle demens (Hearing well to train your brain) Ubehandlet/uerkendt høretab giver en risikofaktor 7

8 Demens og høretab er der en sammenhæng? Hjernen har brug for konstant stimulation for optimal funktion: Hvis man har skullet anstrenge sig over mange år for at forstå/afkode lyd så er hjernen på overarbejde og dermed mere modtagelig for demens (Gallacher et. Al (2012)). 8

9 Hørelse: Kommunikation Hørelsen anvendes som vores primære kommunikations redskab = sprog. Forringes høreevnen forringes kommunikationsevnen. Forringet kommunikationsevne medfører øget risiko for isolation/ensomhed. 9 Den sociale sans

10 Hørelse: Orienteringssans Hørelsen er vores sekundære orienteringssans (antennen) Holder os opdateret om status i omgivelserne, når synet bruges til andre ting Hvem er i lokalet? Hvad sker der? Hvad snakker de om? Henvender de sig til mig? En forringelse af høreevnen = forringet orienteringssans 10 Hvad sker der rundt om mig?

11 Hvad hører du?? 11

12 Hvad hører du? Hjem is Dørklokke Dirigentklokke Cykelklokke Juleklokker??? 12

13 Hvordan opfatter vi lyd/tale. Vi hører med det auditive system Vi fortolker med hjernen. Hørelsen er en meget dynamisk proces med et meget stort dynamik område Hørelsen er udviklet til orientering mod fare og bytte Sproget er opstået på et sent udviklingstrin Opfattelsen af lyd som tale sker mange steder i hjernen, og bygger på sproglig erfaring, situationen og andre stimuli. 13

14 Lyd? Hvordan måles lyd? Lydtryk måles i db og Hz Tale er normalt på 60dB Lydtrykket forringes med 6 db ved fordobling af afstand. 14 Kilde: Søren Peter Lund, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

15 Kommunikation er en gætteproces Kommunikation er let, når vi ved, hvad der bliver sagt Kommunikation er let, når vi kan gætte, hvad der bliver sagt Når gætteprocessen eller processeringen i hjernen forstyrres bliver kommunikation besværlig Nedsat hørelse Støj andet og i nogle tilfælde umulig Der gættes forkert eller slet ikke 15

16 16

17 Kommunikation mislykkes eller anstrenges, når Vi har svært ved at forstå sproget Ved nedsat høreevne Ved dårlig akustik Ved høj baggrundsstøj Uvedkommende (vedkommende) tale er særligt problematiske 17

18 Lydeksempler Normal tale Let hørenedsættelse Middelsvær hørenedsættelse 18 Middelsvær med talestøj

19 Hjernens arbejde ved kommunikation Arbejdshukommelsen er på arbejde ved verbal kommunikation: Forstå, fortolke og gemme det hørte (taleforståelse). Formulere tale (taleproduktion). Lavt signal/støjforhold, lang efterklangstid og dårlig hørelse reducerer taleforståelsen. Støj fra stemmer gør både taleforståelse og taleproduktion vanskeligere. Område for korttidshukommelse for fonologiske oplysninger 19

20 Hjernens arbejde ved kommunikation Afkodning? Identificere ordene Danne mening Integrere og tolke det man har hørt Sætte i sammenhæng Det hørte skal lagres i hukommelsen De tre spørgsmål involverer alle arbejdshukommelsen Jo mere kapacitet, det kræver at høre hvad der bliver sagt, jo mindre er der til rådighed for integrering, tolkning og hukommelse Bremse uvedkommende stimuli 20

21 Hjernens arbejde ved kommunikation Støttes: Forudsætning Af synet Mimik, Mundaflæsning Af struktur Forudsigelighed Turtagning mødedisciplin Af forhåndsviden dagsorden Lysforhold Disciplin Forberedelse 21

22 Tinnitus Opfattelse af lyd, der ikke stammer fra en kilde uden for hovedet Hyletone, susen, brummen, varierende og skiftende Hvad betyder det? Manglende nattesøvn Udtrætning hjernens arbejde med at undertrykke Hvad kan man gøre? Høreapparatbehandle Være i lyd Afslapning - Mindfullness 22

23 Lydoverfølsomhed Nedsat tolerance over for omgivelseslyde af normal styrke Kan være forskellige lyde Typisk er støjende omgivelser et problem? Symptomer: Søger 0-støj Afviser sociale aktiviteter Hovedpine/stressreaktioner Høreværn 23

24 Skelnetab Besvær med at skelne sproglyde fra hinanden Konsekvens Nedsat sprogopfattelse Større afhængighed af gætteprocessen Forhåndsviden Øjenkontakt Misforståelser 24

25 25

26 Loudness Hjernens oplevelse af lyd Hjernen opfatter eksempelvis et fordoblet lydtryk, som 4 gange kraftigere Hos mennesker med hørenedsættelser kan evne til at forstærke svage lyde være nedsat, mens de hører normalt ved kraftige lyde. Derfor kan nogle mennesker med hørenedsættelser reagere kraftigt og med ubehag, hvis stemmen hæves. 26

27 Høreapparater typer/muligheder Placering I øret Bag øret Med slange og prop Med tyndslange og kuppel Med højtaler i øret Volumenkontrol Programmer Retningskarakteristik Musik Tele 27

28 Hvad så hvis man får et høreapparat? Er lykken så gjort? 28

29 Høreapparater Hvad kan de? Forstærke de lyde der omgiver os (snak, radio, papirraslen, kaffekopklirren ) Begrænse støj Forbedre taleopfattelse i de fleste situationer Tilsluttes til teleslynge eller andet kommunikationsudstyr 29 Har forringet effekt i støjende omgivelser især talestøj

30 Høreapparater Hvad er de mindre gode til? Erstatter ikke normal hørelse At hjælpe med at forstå i stuen, hvad der siges i køkkenet At hjælpe med at forstå tale + musik/baggrundslyde At forstærke tale, så det bliver TYDELIGERE, hvis man f.eks. har et skelnetab At cykle med (vindstøj) Fester 30

31 Udfordringer forbundet med høreapparater Tilvænning Vedligehold Vigtigt at høreapparatet bruges korrekt (højre, venstre) - brug af høreapparatets muligheder (programskift, volumenskift) Høreapparaterne forlægges Er hørelsen blevet dårligere? Tilvænning til høreapparat og nye rutiner tager tid! 31

32 Kan ny viden ændre de ældre borgeres holdning til høreapparatbrug? Undersøgelse delt i to Spørgeskemaundersøgelse til privatpraktiserende læger. 4 ud af 6 læger vil ikke udrede hørelsen som led i demensudredningen. Borgeren henvises til ørelæge hvis der er mistanke om høretab. 32 Spørgeskemaundersøgelse til ældre borgere for at undersøge deres holdning til høreapparat; de ældre borgere der var negative overfor høreapparatbrug ændrede holdning efter de blev informeret om sammenhængen mellem høretab og demens. BA-opgave fra SDU, juli 2017

33 God kommunikation - Høreapparat er ikke den eneste løsning Sørg for god øjenkontakt Tal langsomt og tydeligt ikke råbe Undgå baggrundsstøj Sørg for gode lysforhold Brug kropssprog Gentag eller brug andre ord Præsentér emnet/ konkluder Sørg for at dine mundbevægelser er tydelige (undgå tyggegummi, hånd for munden etc.) Anvend papir og blyant til vigtige beskeder 33

34 Tekniske hjælpemidler - Høreapparat er ikke den eneste løsning Alarmer/kald Dørkald, telefonkald, brandalarm Styrke, blink, vibration TV, radio, PC, telefon Kommunikation 34

35 Tidlig indsats Vær opmærksom på tidlige tegn på høretab, da forskning viser, at tidlig høreapparatbehandling kan forhale udviklingen af demens. Større indsigt i egen situation måske større forståelse for nødvendigheden af et høreapparat Lettere at indstille høreapparatet korrekt hvis borgeren kan medvirke til høreprøven. Rutiner omkring brug af høreapparat 35

36 Hvilken betydning tillægges hørelse ved udførelse af MMSE? Spørgeskemaundersøgelse besvaret af 15 praktiserende læger, 13 demenskonsulenter og 1 sygeplejerske. Flere studier viser at ubehandlet høretab kan påvirke MMSEscoren i negativ retning. 36 BA-opgave fra SDU, juli 2017

37 Hvilken betydning tillægges hørelse ved udførelse af MMSE? I 31% af tilfældene blev patientens hørestatus ikke vurderet. I de resterende tilfælde blev der brugt metoder med lav sensitivitet til at vurdere om patienten havde et høretab. 75% af fagfolkene vurderede hyppigheden af høretab generelt i befolkningen lavere end den reelt er. 82% af fagfolkene henviser ikke rutinemæssigt til en ørelæge hvis der er mistanke om høretab. 37 BA-opgave fra SDU, juli 2017

38 Hvilken betydning tillægges hørelse ved udførelse af MMSE? Det er ikke kun vigtigt at kunne HØRE spørgsmålene i MMSE en. Patienter med ubehandlet høretab bruger flere ressourcer på den auditive perception hvilken mindsker kapaciteten af arbejdshukommelsen. Hvilket igen kan føre til dårlig præstation i kognitive tests. (Lin et al. 2011, Shen et al. 2016) 38 BA-opgave fra SDU, juli 2017

39 39

40 Godt du spør 40

41 Hvordan får man høreapparat? Ørelæge Privat klinik Ingen ventetid Tilskud gælder 4 år Egenbetaling Helbredstilæg Købelov Offentlig klinik Ventetid Gratis Udlån 41

42 Hvis problem med høreapparat Klik ind på Kontakt klinik offentlig/privat Indsend apparat til leverandør til reparation. Kontakt kommunikationscenter telefon eller træffetid På Høreforeningens hjemmeside findes en oversigt over kommunale kommunikationscentre. Link til oversigt Googlesøgning Find dit kommunikationscenter 42