BRITERNE HAR ERKENDT AT EUROPOL IKKE ER NOK

Transkript

1 NOTAT BRITERNE HAR ERKENDT AT EUROPOL IKKE ER NOK Kontakt: Direktør, Bjarke Møller RESUME Hvordan skal en dansk tilvalgsordning for de retlige og indre anliggender i EU indrettes? Det spørgsmål er en embedsmandsgruppe og en politisk følgegrup- pe ved at afklare for de forligspartier, der i december indgik en aftale om at afholde en folkeafstemning om at udskifte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning. I dette notat kortlægger Tænketanken EUROPA de britiske og irske erfaringer med deres tilvalgsordninger for at vurdere, om Danmark her kan hente inspiration. Analysen viser, at Storbritannien og Irland er langt tættere integreret i EU end Danmark på det retlige område. De har brugt tilvalgsordningen til at komme med ind i kernen af det europæiske politisamarbejde, og i de sidste fem år er Storbri- tannien gået med i 76 EU- retsakter og initiativer inden for EU s retlige og indre anliggender. Det har Danmark været forhindret i på grund af retsforbeholdet. Historisk set har Storbritannien indtaget en position som et relativt fodslæbende EU- medlem, men på det retlige område tegner der sig et mere nuanceret billede. Selv om Storbritannien og Irland i modsætning til Danmark står uden for Schengen- grænsesamarbejdet, har de på lang række andre områder valgt en proaktiv og pragmatisk tilgang til EU- samarbejdet. Briternes deltager nu i så mange dele af EU s retssamarbejde, at det vil være problematisk, hvis Danmark nøjes med at lave et tilvalg af europol. Samtidig udgør den britiske praksis en alvorlig politisk udfordring til ikke mindst Dansk Folkeparti, der har sagt, at de skeler til Storbritannien i EU- politikken. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: På det retlige område er Storbritannien og Irland langt tættere på kernen af EU, end mange forestiller sig, fordi landene i stor stil benyt- ter deres tilvalgsordninger. Tilvalgsordningerne har givet briterne og irerne langt større valgfri- hed og handlerum for at deltage i EU- tiltag, der er i deres nationale in- teresse. Skal Danmark følge det britiske eksempel, kan vi ikke nøjes med at være med i Europol. Briterne er med i mange andre civil- og strafferet- lige EU- regler, viser Tænketanken EUROPAs kortlægning. Briterne og irerne stemmer ja til fleste EU- afgørelser inden for de om- råder, hvor de har gjort brug af deres tilvalgsordning. Storbritanniens tilvalg af EU s samarbejde på retsområdet er en ud- fordring for ikke mindst Dansk Folkeparti, der er i partigruppe med de britiske konservative i Europa- Parlamentet. 2

3 I løbet af meget kort tid skal statsminister Helle Thorning- Schmidt sammen med de andre forligspartier bag den såkaldte Europol- aftale (R, V, K og SF) tage stilling til, hvilke konkrete dele af EU s retssamarbejde, Danmark fremadrettet bør deltage i. Det afgør, hvad danskerne skal stemme om, når der senest i foråret 2016 afholdes en folkeafstemning om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Mange elementer skal afklares først. En omfattende mængde EU- retsakter, som Danmark har stået udenfor på grund af retsforbeholdet, er ikke tidligere blevet analyseret i forhold til konsekvenserne for dansk lov. Det skal nu belyses. Siden den politiske aftale blev indgået i december, har et hurtigtarbejdende udvalg af embedsmænd fra Justitsministeriet og Udenrigsministeriet sammen med en politisk følgegruppe undersøgt de mange EU- direktiver og forordninger på det retlige område, som uden dansk deltagelse er gennemført af de andre EU- lande. Samtidig har man analyseret de mange nye initiativer, herunder anti- terrorpolitikken og EU s grænsesamarbejde, der er på vej igennem systemet. Den endelige redegørelse, der ventes offentliggjort inden udgangen af februar, kan meget vel blive et digert værk. Det er ikke så mærkeligt al den stund, at EU s samarbejde om retlige og indre anliggender er den del af unionen, der i de seneste år har udviklet sig hurtigst med flest nye regler. Et af de centrale spørgsmål er, i hvor høj grad Danmark skal gøre brug af tilvalgsordningen. På forhånd har forligspartierne aftalt, at de ikke ønsker at lave et tilvalg af flere nye udlændingepolitiske direktiver. Men der er mange andre EU- regler inden for kriminalitetsbekæmpelse, strafferet, beskyttelse af borgernes civile rettigheder og bedre retsvilkår for virksomheder, hvor man på forhånd skal tage stilling til, om Danmark skal lave et tilvalg. I den forbindelse kan regeringen og forligspartierne også trække på de erfarin- ger, som Storbritannien og Irland har gjort sig med tilvalgsmodellen. Tænketanken EUROPA har kortlagt de to landes tilvalgsordninger og fundet, at de med enkelte undtagelser er gået ind i store dele af det udvidede og overnatio- nale EU- samarbejde imod grænseoverskridende kriminalitet og har tilvalgt mange civile og strafferetlige retsakter i EU. Alene Storbritannien har de sidste fem år valgt at lave en opt- in (tilvalg) på hele 76 EU- retsakter og initiativer inden for EU s retsområde. I figur 1 (næste side) er fremhævet nogle af de vigtigste retsakter. Mange af disse kunne også være relevante for Danmark at gå med i. 3

4 Britiske og irske tilvalg på centrale områder Oversigt over de vigtige retlige tilvalg i Storbritannien og Irland Område Hvad omhandler tilvalget? Tilvalgt af Grænseoverskridende Fri kriminalitet bevægelighed Virksomheders vilkår Europol x UK/IE Eurojust x UK/IE CEPOL - (flytning fra UK til Ungarn) x UK/IE PNR register (direktivforslag) x UK/IE Dublin aftalen x UK/IE Schengen Informationssystem - SIS II x UK/IE EASO - europæisk asylstøttekontor x UK/IE Fælles europæisk arrestordre x UK/IE Menneskehandelsdirektivet x UK/IE Kamp mod seksuelt misbrug af børn x UK/IE Cyberkriminalitet x UK/IE Europæisk efterforskningskendelse x UK Konfiskation x IE Markedsmisbrug x IE Falskmønteri x IE Ret til tolke- og oversætterbistand x UK/IE Ret til information x UK/IE Offerdirektivet x UK/IE Europæisk beskyttelsesordre x UK Civilretlig beskyttelsesordre x UK/IE Konkursforordningen x x UK/IE Bevisoptagelse x x UK/IE Retshjælpsdirektivet x IE Tvangsfuldbyrdelse x x UK/IE Betalingskravprocedure x x UK/IE Småkravsproceduren x x UK/IE Rom I kontraktforpligtelser ved køb og salg x x UK/IE Mæglingsdirektivet x x UK/IE Bilaterale aftaler om ægtepars lovvalg x x UK/IE Kontosikringskendelsen x x IE Bruxelles IIA - om skilsmisser og forældremyndighed x UK/IE Forordning om underholdspligt x UK/IE Bilaterale familieretsaftaler x UK/IE Forordning om alm. Bestemmelser Program for retlige og indre anliggender Fonden for intern sikkerhed Kilde: Tænketanken EUROPA. UK/IE IE IE 4

5 Briternes og irernes proaktive anvendelse af tilvalgsordningen går langt ud over Europol- samarbejdet. Briterne har f.eks. valgt at gå med i Eurojust, i civile og strafferetlige regler, i EU s bilaterale aftaler om hjemsendelse af illegale migranter til udvalgte tredjelande, og de har også fået indflydelse på, hvordan EU s kommende PNR- register skal indrettes som led i kampen mod terror. Tilvalgsordningen har i disse sammenhænge vist sig at være en hurtig og effektiv måde for briterne at deltage i EU- initiativer, som den britiske regering mener, er af national interesse. En fleksibel tilvalgsordning Tilvalgsordningen er en fleksibel ordning, hvor tre medlemslande Storbritan- nien, Irland og Danmark reelt har fået mulighed for at vælge til og fra på EU s retlige menukort. Nogle vil måske gå så vidt som at kalde det en fritvalgsordning eller et Europa á la carte. Der er dog en række klare spilleregler og tidsgrænser for, hvordan landene kan gøre brug af deres særlige ret. Storbritanniens og Irlands tilvalgsordning er reguleret af protokol 21 i Lissabon- traktaten, og i modsætning til Danmark, der har retsforbeholdet, har de valgt at gøre brug af tilvalgsordningen. Hvis et flertal af den danske befolkning ved en folkeafstemning siger ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, kan Danmark jvf. protokol 22 i Lissabontraktaten lave et tilvalg af EU- reglerne inden for det retlige område. Vi kan enten opnå indflydelse ved at tilslutte os nye regler, mens det endnu er muligt at påvirke deres udformning, eller vi kan vælge et mere fodslæbende tilvalg og gå med, når de andre EU- lande har taget beslutningen. I følge artikel 3, stk. 1 har Danmark mulighed for inden for tre måneder at meddele Rådets formand, at vi ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af nye EU- foranstaltninger på området. Vi kan også vælge at gå med på et senere tidspunkt, men så får vi ingen indflydelse på EU- lovgivningen. Storbritannien og Irland har på samme måde som Danmark tre måneder til at udnytte deres tilvalgsordning til at opnå indflydelse på nye EU- forslag. En større kortlægning af de to landes stemmeadfærd i Rådet viser, at begge lande er meget proaktive med at præge EU s lovgivningsproces. De har ofte valgt at deltage i forhandlinger fremfor at vente og se, og de har faktisk stemt for de fleste forslag på de forskellige retsområder, hvor de har valgt en opt- in. I perioden 2009 til 5

6 2013 stemte Storbritannien for 22 af 24 forslag, og Irland stemte for 23 ud af 24 forslag. 1 Storbritannien fik desuden en særlig protokol i traktaten, protokol 36, hvor de på forhånd kunne vælge en opt- out i forhold til alle EU- regler, der var indført, før Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december Under traktatforhandlin- gerne fik daværende premierminister Tony Blair indføjet protokol 36, der sikrede en britisk opt- out- mulighed på alle EU- beslutninger om politi- og strafferet fra tiden inden Lissabontraktaten. I 2013 benyttede den britiske regering under ledelse af den konservative premierminister David Cameron sig af denne ret til at melde sig ud af hele 133 EU- aftaler på det retlige område. Briterne har dog senere erkendt, at denne blokvise opt- out af fællesskabet var for vidtgående, ikke mindst i forhold til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Eller som indenrigsminister Theresa Mays formulerede det om indsatsen mod den organiserede kriminalitet, da hun skulle motivere beslutningen om igen at tilvælge en række af disse EU- aftaler: I de fleste tilfælde vil bilaterale aftaler ikke fungere effektivt. Hun henviste bl.a. til den såkaldte Operation Rico, hvor politifolk over to år samarbejdede om optrevlingen af internationalt svindelnet- værk. Det førte til 83 anholdelser i Spanien og 18 anholdelser i Storbritannien af kriminelle, der havde snydt over 1000 borgere heraf mange britere for millioner af pund. 2 Efter grundige høringer i parlamentet, valgte Camerons konservative- liberale regering i december 2014 at tilslutte sig 35 EU- retsakter, som de mener, er i Storbritanniens nationale interesse. 3 Det drejer sig bl.a. om Europol, den fælles arrestordre, Eurojust og den såkaldte Prüm- afgørelse, der giver europæiske politimyndigheder mulighed for at udveksle referencedata over kriminelles dna- profiler, fingeraftryk og motorkøretøjsoplysninger for hurtigere at kunne opklare sager med grænseoverskridende kriminalitet. Her imødekom man ikke mindst anbefalingerne fra det britiske politidirektørforbund, der i deres høringssvar til EU- komiteen i House of Lords gav udtryk for, at disse initiativer 1 Juan Santos Vara og Elaine Fahey, Transatlantic relations and the operation of AFSJ flexibility, Differentiated integration in the EU from the inside looking out, CEPS, Indenrigsminister Theresa Mays i parlamentarisk debat, 7. April 2014 ( 3 Home Office, Ministry of Justice, Fifth Annual Report to Parliament on the Application of Protocols 19 and 21 to the Treaty on European Union (...), februar

7 var vitale for Storbritannien. Forbundet har blandt andet advaret imod, at Storbritannien kan blive et fristed for europæiske kriminelle, hvis landet ikke deltager i f.eks. den europæiske arrestordre. 4 Det pragmatiske tilvalg Storbritannien og Irland har begge valgt at holde sig uden for grænsekontrollen i Schengen- samarbejdet i Lissabontraktatens protokol 19. Som ø- nationer har de relativt nemmere ved at opretholde en national grænsekontrol. Danske rejsende til Storbritannien og Irland bliver derfor udsat for en meget mere grundig grænsekontrol til disse lande end til andre europæiske lande. Forligspartierne bag den danske Europol- aftale er dog enige om, at det fortsat er i dansk interesse at deltage fuldt ud i Schengen- samarbejdet og tilvælge alle nye Schengen- retsakter. Det gør det nemmere for erhvervslivet, turister og borgere at krydse de indre grænser. Det har dog samtidig en udlændingepolitisk dimension, som kritikerne kan forsøge at rejse i forbindelse med en folkeafstem- ning. 5 Et flertal af den danske befolkning (61 pct.) har i en meningsmåling foretaget af Epinion erklæret, at de er helt eller delvist enige i, at Danmark skal indføre en permanent grænsekontrol med eksempelvis grænsebomme og grænsevagter. 6 Det vil dog være i strid med Schengen- reglerne, der ikke tillader en permanent grænsekontrol. Schengen- samarbejdet har åbnet de indre grænser mellem EU- landene, men har samtidig ført til styrket kontrol med EU s ydre grænser for at hindre illegal migration. Danmark har indtil nu deltaget på et mellemstatsligt grundlag i Schengen, og den vigtigste årsag har været hensynet til vores naboer i den nordiske pasunion, Norge og Sverige, som er medlem af Schengen. Vælger vi en britisk- irsk model på dette område, kan det gå ud over nordiske borgeres ret til at rejse frit og uden pas i Norden, da den fysiske og permanente grænsekontrol så skal genindføres både mod syd og mod nord. 4 House of Lords EU Commitee, Oral and Written Evidence, 23. april Tænketanken Europa, Schengen berører også dansk udlændingepolitik, 2015 ( 6 Epinion-måling foretaget for DR blandt 1002 danskere i perioden januar 2015 ( 7

8 Briterne og irerne har på pragmatisk vis valgt at deltage i dele af Schengen- samarbejdet, ikke mindst inden for de politi- og sikkerhedsmæssige dele, som de mener, er til fordel for politiets arbejde og den løbende efterforskning. Briterne og irerne har således tilvalgt Schengens nye generation af informationssystemet, SIS II. Og selv om briterne kun er observatører i EU s grænsekontrol af de ydre grænser, Frontex, har de deltaget i flere konkrete operationer. F.eks. har de været med i Operation Poseidon Land, hvor EU- landene har forsøgt at stoppe illegal migration over den græsk- tyrkiske og den bulgarsk- tyrkiske grænse. Et andet eksempel på, at briterne og irerne har valgt en pragmatisk og fleksibel tilgang til EU- samarbejdet på det retlige område, er deres beslutning om gå med i EU s Dublin III regelsæt for hjemsendelse af asylansøgere til det første EU- land, de er ankommet til. Briterne og irerne er også med i Eurodac- aftalen, hvor EU- landene indsamler og lagrer asylansøgeres fingeraftryk. På disse to områder har Danmark søgt og fået en parallelaftale med EU det skete før Lissabon- traktaten trådte i kraft, og der kom et nyt retsgrundlag i fællesskabet. Selv et ellers mere EU- skeptisk parti som Dansk Folkeparti har sagt ja til Dublin- regelsættet, og det betyder, at Danmark i praksis har fået mulighed for at tilbagesende asylansøgere til det første EU- land, de er ankommet til. Hvis Danmark vælger at gå over til en tilvalgsordning, kan vi få flere tangenter at spille på. Med en parallelaftale accepterer man hele EU- regelsættet uden at kunne ændre et komma, men med en tilvalgsordning kan Danmark opnå indflydelse på nye regler, hvis vi vælger at gå med inden for tre måneder efter et nyt forslag er fremsat. Både i forhold til Dublin- regelsættet og Eurodac presser flere EU- lande på for at ændre og udvide reglerne, og her vil det være logisk, hvis Danmark genovervejer sin stilling. Storbritannien og Irland har med deres tilvalg af disse aftaler mulighed for at få indflydelse på de reviderede regler. Med en tilvalgsordning kan Danmark benytte sig af den samme mulighed og søge indflydelse på fremtidige EU- regler på disse områder, der alt andet lige kan være med til understøtte eller supplere dansk udlændingepolitik. Briterne og irerne har også tilvalgt det europæiske asylstøttekontor, EASO, der siden 2010 har koordineret medlemslandenes samarbejde på asylområdet. Kontorets arbejde, der ligger i forlængelse af Dublin- asylregelsættet, er ukontroversielt, og det burde være muligt for Danmark at lave et tilvalg af EASO, der i øvrigt også har Norge, Island og Lichtenstein som associerede medlemmer. 8

9 Involvering af parlamentet Både den britiske og den irske tilgang til EU s retlige samarbejde har generelt set været pragmatisk, konkret og selektivt. I Storbritannien ønsker regeringen at opretholde maksimal valgfrihed og udnytte tilvalgsordningen, så de kan tage stilling fra sag til sag ud fra de nationale interesser. Samtidig er det beslutninger, som den britiske regering har lovet at involvere parlamentet i. Både Under- og Overhuset godkendte således regeringens anbefalinger om brugen af protokol 36, og regeringens forslag om at vælge en opt- in under tilvalgsordningen i protokol 21 behandles løbende af parlamentet efter, at ministrene har afgivet en skriftlig redegørelse. I maj 2013 fastlagde briterne et adfærdskodeks 7, så regeringen hurtigst muligt og senest ti dage efter et nyt EU- forslag laver et kort forklarende memorandum. Her kommer regeringen med en første vurdering af forslaget, og derpå får Parlamentets respektive udvalg otte uger til at behandle det. Hvis det er en kontroversiel sag, vil regeringen afholde en debat i Underhuset midtvejs, dvs. senest efter fire uger. Proceduren skal sikre, at parlamentet involveres under- vejs, således at regeringen inden for fristen på tre måneder kan meddele de andre EU- lande, om Storbritannien vil være med i det overnationale EU- samarbejde på området. Hvert år laver den britiske regering desuden en samlet rapport om forvaltningen af tilvalgsordningen, hvor man vurderer de nye lovforslag og initiativer, der er på vej i EU på det retlige område. Den seneste årsrapport, den femte årlige rapport, blev fremlagt i februar Hvert halve år laver regeringen en midtvejsrap- port om nye EU- forslag, så alle er opmærksomme på, hvilke nye initiativer der er på vej gennem EU- systemet. Den britiske praksis med at involvere parlamentet med høringer som led i behandlingen af nye EU- forslag på retsområdet rummer en række positive sider, som er med til at skabe transparens om deres forvaltning af tilvalgsordningen. 7 Code of practice on scrutiny of opt-in and Schengen opt-out decisions in justice and home affairs matters ( Practice.pdf). 8 Home Office, Ministry of Justice, "Fifth Annual Report to Parliament on the Application of Protocols 19 and 21 to the Treaty on European Union...", februar

10 Politiske konsekvenser i Danmark? Bortset fra Schengen- samarbejdet, hvor Storbritannien og Irland holder sig udenfor, er de to lande på helt centrale dele af det europæiske retssamarbejde rykket tæt på kernen af EU. Briternes beslutning om at deltage i vigtige områder som Europol, den fælles europæiske arrestordre, Eurojust og de forskellige informationssystemer for udveksling af data bygger i følge den britiske regering på en analyse af den nationale egeninteresse. 9 Man har etableret en pragmatisk blandingsmodel mellem et overnationalt EU- samarbejde og afgrænset national interessepolitik, hvor selektive tilvalg kombineres med selektive fravalg. Risikoen ved denne model er dog, at de andre EU- lande kan reagere imod for åbenlys cherry- picking og kræve politiske modydelser, hvis briterne eller irerne bliver for fodslæbende og selektive i forvaltningen af tilvalgsordningen. Spanien forsøgte f.eks. at lægge pres på briterne for at opnå modydelser i forhold til Gibraltar, da briterne i december 2014 igen ønskede tilvælge 35 EU- retsakter. Og indenrigsminister Theresa Mays har gjort opmærksom på risikoen ved at satse på bilaterale aftaler frem for en fuldbyrdet opt- in i det grænseoverskridende politisamarbejde. Der er med andre ord grænser for, hvor selektiv man kan agere, hvis man vil tages seriøst og opnå indflydelse i forhold til de andre EU- lande. Det taler for, at det vil være en fordel for Danmark at vælge en udvidet tilvalgsordning, hvor vi går ind i så mange samarbejdsfelter som muligt, da det så vil være nemmere at præge EU- beslutningerne. Og det vil give større handlefrihed. Hvis Danmark derimod vælger at lægge sig tættere op af den britisk- irske tilvalgsmodel, skal Danmark med i langt flere samarbejdsområder end blot Europol, samt Schengen og Eurodac, der blev fremhævet i december måneds politiske aftale. Så må man også tilvælge en stribe civil- og strafferetlige retsakter, der på enkelte områder som f.eks. retshjælpsdirektivet kan føre til forbedringer af retsvilkårene i Danmark og kræve lovændringer i Danmark. Den britisk- irske model er ikke bare en udfordring til forligspartierne bag december måneds Europol- aftale. Den er frem for alt en politisk udfordring til Dansk Folkeparti, der indtil nu har foretrukket en parallelaftale frem for en 9 UK Parliament, 2014 ( 10

11 tilvalgsordning. Dansk Folkeparti sidder i Europa- Parlamentet i samme gruppe som de britiske konservative, og partiet har i flere omgange anvendt Storbritan- nien som foregangseksempel. I kronikken Giv os Danmark tilbage har to af partiets mest fremtrædende politikere, Pia Kjærsgaard og Morten Messer- schmidt, f.eks. givet udtryk for, at Dansk Folkeparti ønsker "et fleksibelt samarbejde, hvor EU bør indrettes, sådan at delområder kan vælges fra". De understreger desuden, at her "bør der skeles til Storbritannien og det projekt, som premierminister Cameron har sat i søen." 10 Den britiske politik i forhold til EU- samarbejdet om retlige og indre anliggender har dog ikke kun været præget af fravalg. Som den ovenstående analyse viser, er der i det britiske tilfælde også sket et bevidst tilvalg af en række centrale samarbejdsområder, ikke mindst i indsatsen mod den grænseoverskridende kriminalitet. Hvor Dansk Folkeparti indtil nu har modsat sig, at Danmark skal erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, har deres britiske søsterparti aktivt brugt tilvalgsordningen til at bringe Storbritannien ind i Europol, Eurojust, den europæiske arrestordre, Schengens informationssystem, konkursforordningen og en række andre direktiver. Briternes beslutning om at deltage aktivt i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet vil hvis man skal tro en række meningsmålinger af danskernes holdning til Europol vække forståelse og genklang blandt danske vælgere. 11 Samtidig har briterne brugt ordningen til at komme med i EU- aftaler om hjemsendelse af illegale migranter til tredjelande, hvor EU som fællesskab bl.a. har været i stand til at lægge pres på et land som Tyrkiet. Den britiske immigra- tionsminister Mark Harper sagde i forbindelse med aftalen med Tyrkiet, at "aftalen hjælper med at tackle den illegale migrationsstrøm til Storbritannien ved at sikre, at alle lande i EU har gode hjemsendelsesaftaler, så potentielle illegale indvandrere bliver stoppet, før de når vores grænse." 12 Det rejser et reelt dilemma for Dansk Folkeparti, som partiets ledelse kan blive presset til at forholde sig til i forbindelse med en dansk folkeafstemning. Ønsker 10 Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt, Giv os Danmark tilbage, Kristelig Dagblad, 1. juli 2013 ( 11 Tænketanken EUROPA, Ny meningsmåling: Flertal af vælgere vil af med retsforbeholdet, 6. November 2014 ( 12 Mark Harper, Written Ministerial Statement, 24. Oktober 2012 ( m). 11

12 Dansk Folkeparti stadig at skele til Storbritannien, vil det på retsområdet kræve, at partiet opgiver den principielle modstand mod en dansk tilvalgsordning. De britiske erfaringer viser, at man inden for en tilvalgsordning kan vælge fra sag til sag og pragmatisk vurdere, hvad der er i den nationale interesse at deltage i. Hvis et flertal af danskerne stemmer ja til en tilvalgsordning ved en folkeafstem- ning, vil Folketinget nøjagtigt som det britiske parlament få en mere fleksibel samarbejdsmodel end det nuværende danske retsforbehold, der en- bloc og på forhånd udelukker Danmark fra at deltage i en række af de områder, som Storbritannien i deres tilvalgsordning har valgt at deltage i. 12