Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer
|
|
- Tove Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer
2 Indhold Forord af udenrigsministeren Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser Partnerskab med Udenrigsministeriet World Diabetes Foundation og Udenrigsministeriet - et partnerskab til alles fordel Fem programmer under forberedelse Program for virksomhedsinitiativer Træningsprogrammer for social ansvarlighed Program for ledelsessamarbejde Kapacitetsopbygning for forskere i udviklingslande Business Linkage Programme mellem Danmark og Vietnam...13
3 Forord Dansk erhvervsliv er i stigende grad engageret i udviklingslandene forretningsmæssigt og socialt. Derfor er det mig en glæde at præsentere et oplæg til fem nye programmer, der vil tilbyde virksomhederne konkrete redskaber til aktivt at styrke den lokale udvikling samt forretningsmiljøet. Regeringen har fra 2004 øremærket 20 mio. kr. årligt til Offentlige Private Partnerskaber. Initiativet er en opfølgning på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i 2002, der understregede Offentlige Private Partnerskaber som et effektivt supplement til traditionel udviklingsbistand. Virksomheder vil ved at indgå i et partnerskab med Udenrigsministeriet kunne få støtte og rådgivning til indsatser, der bidrager til den sociale eller økonomiske udvikling i lokalsamfundet i udvalgte udviklingslande. Indsatser mod hiv/aids, børnearbejde eller korruption er til alles fordel - lokalbefolkningens velfærd styrkes, og råderummet for virksomhedernes forretninger udvides. Vi har brug for erhvervslivets kompetencer og ekspertise i arbejdet med at skabe bæredygtig udvikling. Jeg håber derfor, at erhvervslivet vil engagere sig aktivt i dialogen om programmernes udmøntning. Jeg vil gerne invitere danske virksomheder til partnerskab for vækst og udvikling for dansk erhvervsliv og for befolkningerne i udviklingslandene. Per Stig Møller 1
4 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser Regeringens initiativ for Offentlige Private Partnerskaber er en opfølgning på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i 2002, der understregede Offentlige Private Partnerskaber som et effektivt supplement til den traditionelle udviklingsbistand, der samlet set sikrer en øget overførsel af ressourcer og kompetencer til udviklingslandene. Danmark er med initiativet til 100 mio. kr. over fem år langt fremme med opfølgningen på topmødets anbefalinger. Der er international anerkendelse af, at det er nødvendigt at inddrage donorlandenes erhvervsliv i udviklingssamarbejdet for at kunne nå internationale udviklingspolitiske målsætninger, hvor fattigdomsbekæmpelse står centralt. FN s Generalsekretær Kofi Annan erklærede i 2003, at FN s otte 2015 Mål ikke kan nås inden 2015 uden støtte fra den private sektor. Målene dækker bekæmpelse af fattigdom, fremme af uddannelse, ligestilling, miljø, sundhed og et globalt partnerskab for at fremme udvikling generelt. Det er udtryk for et markant skift i opfattelsen af den private sektors mulighed for at spille en aktiv udviklingspolitisk rolle. Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet handler om virksomhedernes sociale ansvar. Herved forstås almindeligvis, at den enkelte virksomhed frivilligt indarbejder sociale og miljømæssige hensyn i dens forretningsstrategi. Ideen om den tredobbelte bundlinje, omfattende social og miljømæssig ansvarlighed samt økonomisk rentabilitet, ligger til grund for en række internationale og danske virksomheders initiativer indenfor udviklingsbistand og nødhjælp. Flere virksomheder tilslutter sig FN s Global Compact s ni principper for god virksomhedsadfærd, der dækker menneskerettigheder, miljø og arbejdsforhold. Et forslag om virksomhedernes ansvar for menneskerettigheder er under behandling i FN s Menneskerettighedskommission, og således kan normerne på området med tiden blive mere bindende. 2
5 2. Partnerskab med Udenrigsministeriet Forretningsvilkårene i udviklingslandene stiller danske virksomheder overfor særlige udfordringer. Problemer som korruption, børnearbejde, ustabile leverancer på grund af hiv/aids i leverandørkæden, overtrædelse af miljøstandarder og manglende arbejdstagerrettigheder er velkendte. Det er muligt som dansk virksomhed aktivt at gøre noget ved disse problemer. Et socialt engagement kan være et vigtigt element i en forretningsstrategi i et udviklingsland. Det kan handle om at løse konkrete problemer, som virksomheden støder på i forbindelse med sine kommercielle aktiviteter, for eksempel modarbejdelsen af børnearbejde eller bekæmpelse af hiv/aids hos en eller flere samarbejdspartnere. Det kan også handle om bredere indsatser for en generel forbedring af forretningsmiljøet via kurser i menneskerettigheder i det lokale erhvervsliv eller informationskampagner om miljøkrav. Fællesnævneren for indsatserne er, at de bidrager til den sociale og/eller økonomisk udvikling i lokalsamfundet. I forbindelse med sådanne indsatser kan Udenrigsministeriet som partner tilbyde medfinansiering samt ekspertise, netværk, troværdighed og lokalkendskab i kraft af langvarig tilstedeværelse i udviklingslandene. Det gør danske virksomheders sociale engagement lettere, sikrere og mere effektivt. Generelle karakteristika ved socialt engagement i udviklingslandene i partnerskab med Udenrigsministeriet: Aktiviteter skal være i overensstemmelse med mål for dansk udviklingsbistand og partnerlandes strategier Aktiviteter kan kobles til Danidas sektorprogrammer og Privat Sektor programmet Aktiviteter fokuseres i Danidas 15 programsamarbejdslande. Andre udviklingslande kan dog også komme i betragtning Initiativet opstår typisk i forbindelse med danske virksomheders eksisterende eller planlagte kommercielle engagement i udviklingslande Kommercielle motiver og socialt ansvar fremmes samtidig 3
6 Finansieringen deles af Udenrigsministeriet og en eller flere danske virksomheder Der samarbejdes ofte med lokale partnere som private organisationer, myndigheder, erhvervsorganisationer eller virksomheder Lokal kapacitetsopbygning inkluderes i videst muligt omfang for at sikre bæredygtighed Kernen i et partnerskab er det såkaldte princip om additionalitet. Det betyder, at partnerskabet fører til et større og bedre bidrag til fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling, end hvad den enkelte aktør kan opnå på egen hånd. I et partnerskab med Udenrigsministeriet bruger hver partner respektive kompetencer og ressourcer for at nå et fælles mål. Partnerskaber er til alles fordel: Befolkningerne i udviklingslandene får gavn af det ekstra bidrag til bæredygtig udvikling. Dansk erhvervsliv løser med Udenrigsministeriets støtte konkrete problemer, opbygger netværk og opnår risikominimering i forbindelse med kommercielt engagement i udviklingslandene. Aktiviteter bidrager til at sikre tilstrækkelig infrastruktur og menneskelig kapacitet for at kunne sælge, producere eller importere varer og tjenesteydelser. Samtidig styrkes virksomhedens sociale profil, der i stigende grad er en international konkurrenceparameter og en del af den tredelte bundlinje. Udenrigsministeriet supplerer udviklingssamarbejdet med erhvervslivets ekspertise og kompetencer samt indsatser på vigtige områder, der ligger udenfor de danske sektorprogrammer. Den samlede udviklingsindsats dækker således bredere. 4
7 3. World Diabetes Foundation og Udenrigsministeriet - et partnerskab til alles fordel Diabetesramte bhutanesere og indere vil i de kommende år få bedre muligheder for behandling. Det er et konkret resultat af partnerskabet mellem Udenrigsministeriet og World Diabetes Foundation (WDF). WDF har etableret et diabetes-projekt i Bhutan og et i Indien siden december Og partnerskabet vil føre mere med sig. Det er direktør Leif Fenger Jensen sikker på: Samarbejdet bygger på, at vi hver især har kompetencer og styrker, som kan være til fælles fordel. Udenrigsministeriet hjælper os med at etablere projekter i udvalgte u-lande. Diabetesbehandlingen er overset i u-landene. WDF bidrager med viden og ressourcer til dette område og komplementerer på den måde Udenrigsministeriets sundhedssektorprogrammer. Udenrigsministeriet kan formidle projektforslag til WDF fra lokale myndigheder. Her kan Udenrigsministeriet benytte det gode lokalkendskab og kendskabet til den overordnede sundhedspolitik i landet. WDF direktøren ser en fordel i at samarbejde, når WDF skal starte op i nye lande. Udenrigsministeriet har været i landene længe, er velrespekteret og kan fungere som døråbner. Det hjælper os til at undgå begyndervanskeligheder og til at finde andre samarbejdspartnere. Både Udenrigsministeriet og WDF har lært meget af den nye samarbejdsform. Vi havde betænkeligheder i starten, men har bevist, at et Offentligt Privat Partnerskab kan gøre en forskel for alle parter, siger Leif Fenger Jensen. 5
8 FAKTA Partnerskabsaftalen mellem Udenrigsministeriet og World Diabetes Foundation WDF og Udenrigsministeriet indgik i august 2002 en partnerskabsaftale om at fremme sundhedsformål, der både har høj prioritet i dansk udviklingsbistand og i WDF s mission. Aftalens konkrete mål er indenfor et par år at identificere mulighederne for mindst to diabetesprojekter i udvalgte udviklingslande. Dette mål er opfyldt, og samarbejdet fortsætter. World Diabetes Foundation blev etableret af Novo Nordisk i 2001 med det formål at forebygge og behandle diabetes i udviklingslandene. Både Udenrigsministeriet og WDF fokuserer på udviklingslande og fattige. befolkningsgrupper En diabetes screening camp i Tirunelveli distriktet i Tamil Nadu (Sydlige Indien). I alt 36 camps vil blive gennemført over en 3-årig periode for at checke mennesker for diabetes og retinopati - en øjenkomplikation, der kan føre til blindhed, og som er forårsaget af diabetes. Projektet gennemføres af Aravind Eye Hospitals (Madurai) med WDF s støtte. 6
9 4. Fem programmer under forberedelse Der planlægges etableret fem programmer for Offentlige Private Partnerskaber, og der er samlet øremærket 100 mio. kr. hertil over fem år. Programmerne har følgende overskrifter: Program for virksomhedsinitiativer Træningsprogrammer for social ansvarlighed Program for ledelsessamarbejde Kapacitetsopbygning for forskere i udviklingslande Business Linkage Programme mellem Danmark og Vietnam Programmerne er under forberedelse og vil træde i kraft i løbet af I de følgende afsnit beskrives de hovedelementer, som programmerne efter planen vil komme til at indeholde. Udenrigsministeriet vil meget gerne have input fra dansk erhvervsliv i denne forberedelsesfase. Kontakt i givet fald Kontoret for Erhvervsinstrumenter i Udviklingsbistand, tlf / , erh@um.dk 7
10 4.1. Program for virksomhedsinitiativer Programmet vil sigte på at støtte virksomheder i forberedelsen og iværksættelsen af projekter, der målrettes løsningen af konkrete problemer, som opleves i forbindelse med eksisterende eller planlagte kommercielle aktiviteter. Der kan være tale om korruption, børnearbejde, utilstrækkelig infrastruktur eller andet med betydning for de danske virksomheders forretninger. Initiativet forventes typisk at komme fra virksomhederne, og partnerskabet vil kunne indgås mellem Udenrigsministeriet og en eller flere danske virksomheder samt deres lokale samarbejdspartnere som myndigheder, erhvervsorganisationer, virksomheder eller private organisationer. Rammerne for programmet vil være FN s ni Global Compact Principper. Således forventes hovedvægten af blive lagt på konkrete indsatser inden for styrkelse af arbejdstager- og menneskerettigheder samt miljøforhold hos danske virksomheders datterselskaber, underleverandører og andre samarbejdspartnere i udviklingslande. Andre socialt rettede indsatser vil også kunne komme i betragtning. Udenrigsministeriet vil udarbejde retningslinjer for støtte til rådgivning og økonomiske tilskud i forbindelse med sådanne indsatser. Rådgivning kan sigte på identifikation af egnede projekter og samarbejdspartnere, orientering om udviklingslandet, udviklingspolitik og den specifikke sektor. Herudover kan man forestille sig hjælp til at facilitere møder, kontakter og kontraktindgåelse. Økonomisk støtte vil eksempelvis kunne ydes til udgifter forbundet med møder i Danmark eller i udviklingslandet samt forundersøgelser, der kan klargøre forskellige aspekter vedrørende gennemførelsen af projektet. Støtte til iværksættelsen af projekter vil eksempelvis kunne omfatte: - Oplysning om arbejdstagerrettigheder; konkrete initiativer til forbedring af arbejdstagervilkår, f.eks. indsatser for at stoppe børnearbejde og 8
11 tvangsarbejde, forbedre forhold for kvinder, herunder gravide medarbejderes ret til organisering og forbud mod diskrimination. - Aktiviteter, der er med til oplyse om eller forebygge hiv/aids blandt virksomheders medarbejdere og disses familier. - Indsatser til bekæmpelse af korruption hos virksomhedens samarbejdspartnere og i lokalsamfundet. - Informations- og træningsindsatser i relation til menneskerettighedsforhold. - Initiativer til større miljømæssig ansvarlighed, eksempelvis indførelse af code of conduct hos underleverandører, overførsel af viden og miljøforbedrende teknologi, bidrag til større miljøbevidsthed hos medarbejdere og disses familier samt samarbejde med lokalsamfund om miljøforhold. Den økonomiske støtte fra programmet skal være et supplement til den danske virksomheds egen finansiering. Der vil være mulighed for at kombinere ansøgninger under dette program med ansøgninger under Udenrigsministeriets Privat Sektor Program. 9
12 4.2. Træningsprogrammer for social ansvarlighed Dette program sigter på støtte til aktiviteter til bredt at fremme grundlaget for social ansvarlighed i udviklingslandenes erhvervsliv med særlig fokus på danske virksomheders samarbejdspartnere. For at opnå størst effekt kunne oplagte partnere være danske eller lokale institutioner, miljø- og menneskerettighedsorganisationer samt erhvervsorganisationer, der kan gennemføre bredere uddannelsesindsatser. Projekter, der har til formål at udvikle serviceydelser eller redskaber til virksomheder med henblik på at forbedre deres overholdelse af arbejdstager- og menneskerettigheder, deres respekt for miljøet eller fremme af lignende udviklingsmæssige forhold, vil også kunne komme i betragtning. Rådgivning og støtte forventes at kunne ydes til såvel forberedelse som gennemførelse af indsatsen, herunder for eksempel assistance til identifikation af samarbejdspartnere og projekter samt orientering om udviklingslandets forhold. Støtte kunne også rettes mod facilitering af møder, kontakter og kontraktindgåelse. Støtte til iværksættelsen af indsatser vil eksempelvis kunne omfatte kapacitetsopbygning i det lokale erhvervsliv indenfor: - Hiv/aids forebyggelse - Bekæmpelse af korruption - Overholdelse af arbejdstager- og menneskerettigheder i erhvervsliv og lokalsamfund - Værktøjer til udbredelse af større miljømæssig ansvarlighed hos virksomheder og lokalsamfund 10
13 4.3. Program for ledelsessamarbejde Formålet med dette program er at give støtte til rådgivning og opbygning af ledelseskompetencer, der ofte er utilstrækkelige i udviklingslandenes erhvervsliv. En mulighed er at støtte erfarne, evt. pensionerede, danske erhvervsledere, der stiller sig til rådighed for ledelses- og bestyrelsesarbejdet i virksomheder i udviklingslande med tilskud til dækning af udgifterne forbundet med opholdet. Endnu en mulighed er træningsseminarer og kurser for flere lokale erhvervsledere. Udenrigsministeriet og de danske ambassader har et indgående kendskab til det lokale erhvervsliv og vil derfor kunne hjælpe med at identificere egnede lokale virksomheder. 11
14 4.4. Kapacitetsopbygning for forskere i udviklingslande Programmets formål er at styrke kapaciteten blandt forskere i udviklingslandene indenfor udvalgte, produktive sektorer. Opbygning af national forskerkapacitet er med til at sikre, at forskningen fokuserer på lokale udviklingsproblemer og leder til konkrete lokale løsninger. Udenrigsministeriet har indgået et samarbejde med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) samt en række danske virksomheder om en fond for Ulandsstipendier til fremme af kortere studieophold for forskere fra udviklingslande inden for landbrugsrelaterede områder. Træning og uddannelse indenfor landbrugsområdet sigter for eksempel på at styrke forskning i, hvordan sult og fattigdom modarbejdes, effektive produktionsmetoder samt hvordan sygdom ved dårlig kost forhindres. Leveomkostningsstipendierne dækker såvel opholds- som kursusudgifter. Målgruppen er forskere fra såvel den offentlige som den private sektor i udviklingslande, med særlig fokus på Danidas 15 programsamarbejdslande. For at være med skal en dansk virksomhed garantere finansieringen af et stipendium i en periode på tre år med kr. årligt. Danida vil matche hver virksomheds tilskud med et tilsvarende beløb. Fonden vil blive administreret af en bestyrelse bestående af erhvervslivet, KVL og Danida. Lignende partnerskaber med andre danske uddannelses- og forskerinstitutioner kan komme i betragtning. Partnerskaber indenfor dette program kan evt. også omfatte industrielle sektorer. For eksempel i forbindelse med at danske industrivirksomheder inddrager lokale forskere i forskningsaktiviteter i udviklingslandene. Støtte vil i så fald afhænge af, at aktiviteten omfatter et element af træning af de lokale forskere. 12
15 4.5. Business Linkage Programme mellem Danmark og Vietnam Formålet med programmet er at bidrage til Vietnams økonomiske og sociale udvikling gennem inddragelse af danske virksomheder i privatiseringen af statsejede virksomheder. Privatiseringen er et led i den liberalisering af den vietnamesiske økonomi, der er nødvendig for fattigdomsbekæmpelse. Det er en kompliceret proces, som vil kunne lettes betydeligt ved inddragelse af udenlandske virksomheder. Her kan danske virksomheders kompetencer og erfaringer være nyttige. Den positive økonomiske udvikling i Vietnam har ført til stigende interesse for markedet blandt danske virksomheder, ikke mindst i et outsourcing perspektiv. Støtte til privatiseringsprocessen er en måde at styrke nye markeder, samarbejdspartnere, produkter og produktionsmuligheder. Støtte til danske virksomheder fra Udenrigsministeriet kunne gå til identifikation af muligheder og medfinansiering i forbindelse med deltagelse i konkrete privatiseringstiltag i vietnamesiske virksomheder. Støtten forventes at have form af rådgivning og finansiel støtte til dele af eventuelle merudgifter. Der kan være tale om undersøgelser af grundlaget for konkrete privatiseringer (due diligence) og om delvis finansiering af rejse- og opholdsudgifter. 13
Et kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mere[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov
Læs mereHvad betyder samfundsansvar i det offentlige?
Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder
Læs mereSamfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN
19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning
Læs mereFN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder
FN s Global Compact Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder De danske Global Compact-medlemmer går forrest for at skabe et nyt paradigme for samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling,
Læs mereFølgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:
Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs merePositionspapir: Creating Shared Value (CSV)
20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement
Læs mereLigestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet
Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets
Læs mereCSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR
CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR HARTMANNS SAMFUNDSANSVAR Hartmanns er en virksomhed, der har som kernekompetence at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på
Læs mereFrivillighed, fællesskab og samskabelse
Frivillighed, og samskabelse Politik for den indsats Forord Vision Den indsats i Kommune er et vigtigt bidrag i den samlede indsats, fordi den har afgørende betydning for den enkelte borgers oplevelse
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereKomparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor
Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.
Læs mereFempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan
Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereherunder offentlige indkøb Sekretariatsleder
Leverandørstyring herunder offentlige indkøb Hanne Gürtler Sekretariatsleder Ansvarlig leverandørstyring Behov for en fælles indsats! Folkelige organisationer Fagbevægelsen Offentlige instanser Virksomheder
Læs mereCSR Politik for Intervare A/S
CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...
Læs mereBilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører
Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereInternational Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41
UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,
Læs mereOPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015
OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-
Læs mereSamrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig
Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil
Læs mereHøring om ny udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende
Læs mereSocialt ansvar på din virksomhed
Socialt ansvar på din virksomhed Fremmer det sociale engagement og rummeligheden på arbejdsmarkedet Cabi er jobcentre og virksomheders partner i deres indsats for at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereRedegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011
SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye
Læs mere1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund
1. Udkast Frivilligpolitik Indledning Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats
Læs mereTidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.
2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen
Læs mereTillæg til retningslinjer for Projektpuljen
Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen Juli 2009 Indhold Indledning... 2 Forhøjede beløbsgrænser og hvem kan søge hvad, hvor meget og hvornår?... 3 Forundersøgelser... 4 Partneridentifikation... 6
Læs mereSamfundsansvar December 2015
Samfundsansvar December 2015 1 Sammen bliver vi med sikkerhed bedre! Indhold 1. AT GØRE DIG UBEKYMRET... 2 2. HISTORIEN OM ICM... 3 3. VÆRDIER OG ADFÆRD... 3 4. CERTIFICERINGER OG POLITIK... 4 5. MENNESKERETTIGHEDER
Læs mereJeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.
Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om
Læs mereNotat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår
Læs mereBilag 1 - CSR. Side 1 af 8
Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereTA ANSVAR. - det har vi gjort
TA ANSVAR - det har vi gjort TA ANSVAR er en dansk mærkningsordning, hvis idé er at forbedre levevilkårene for verdens fattige arbejdere ved blandt andet at sikre dem en anstændig pris for deres produktion
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs merePartnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune
Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabets ramme: Med denne aftale indgår Social, Esbjerg Kommune og Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg
Læs mereHandleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015
Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.
Læs mereSkab forretning med CSR
VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereRed Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018
Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 VORES FORMÅL Vi redder, beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. VORES ORGANISATION Red Barnet Etableret i Danmark i 1945
Læs mereAddtech AB. Adfærdskodeks
Addtech AB Adfærdskodeks Indledning Addtech er en teknologikoncern, som tilfører både teknologisk og økonomisk merværdi i kæden mellem producenter og kunder. Koncernen driver forretning inden for udvalgte
Læs mereCode of conduct for leverandører til
Code of conduct for leverandører til Indledning Formålet med Hansen Textile A/S code of conduct er at være med til at skabe og fremme ansvarlige produktionsprincipper over hele verden. Hensigten er at
Læs mereRegler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies
Dokumentnavn: Code of Conduct Wulff Supplies Ansvarlig: Ledelsesgruppen Dato: 110321 Regler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies Miljø, kvalitet, sikkerhed og sundhed en del af vores hverdag Indholdsfortegnelse
Læs merehar en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.
Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.O.14.a. CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand.
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat
UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereErhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse
Læs mereBilag 4. CSR/Samfundsansvar
Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...
Læs mereDansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag
Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereBeboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år
Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som
Læs merePulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande
Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande Udenrigsministeriet, den 28. september 2016 1 Udenrigsministeriet Kontoret for Vækst beskæftigelse og erhvervsudvikling Asiatisk Plads
Læs mere1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat
1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.
Læs mereSTRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE)
GODT VIDERE I LIVET STRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE) FORORD De danske soldater yder en stor indsats i flere af verdens brændpunkter for at fremme lokalt demokrati og fred. Vores
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereAktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED
Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,
Læs mereDEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet
DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs merePå denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.
Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereCSR 2017 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR
CSR 2017 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR KONSULENTHUS ER UDEN FOR KATEGORI - MEN FREMTIDENS SVAR PÅ DET AGILE JOBMARKED Vi specialiserer os i flere kompetencer end kategorien
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereNOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum
Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mereCSR 2017 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR
CSR 2017 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR Hartmanns er en virksomhed, der har som kernekompetence at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på jobmarkedet.
Læs mereGlobal provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct
Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og
Læs mereLedelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL
Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereEtiske spilleregler for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
Boligkontoret Danmark 2014 Etiske spilleregler for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere For organisations- og afdelingsbestyrelser Adam B. Andersen 01-07-2014 Etiske spilleregler for samarbejde med
Læs mereSocialøkonomisk virksomhed
Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereFÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF
FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF Steen M. Andersen 2 I UNICEF Generalsekretær, UNICEF Danmark UNICEF/UNI194536/KHUZAIE J eg har mødt rigtig mange udsatte børn,
Læs mereAftale om partnerskab
Aftale om partnerskab mellem Danske Baptisters Kvindenetværk og UEBBs Kvindeforbund Dato: 2. december 2012 Sted: Bujumbura, Burundi Indholdsoversigt 1. Indledning... 3 2. Partnerskabets historie... 4 3.
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereEARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015
EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015 [DET TALTE ORD GÆLDER] Kære frivillige og konsulenter. Tak for invitationen til arrangementet i dag og muligheden for at give Jer nogle ord med på vejen
Læs mereNotat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006
Finansudvalget FIU alm. del - Bilag 162 Offentligt Notat om 14. juni 2006 Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Efter en besigtigelsesrejse afgiver statsrevisorerne
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05
RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 Udvidet notat til statsrevisorerne om årsrapporterne for Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) I. Indledning 1. Statsrevisorerne
Læs mereBilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V
Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del
Læs mereINDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014
INDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014 Danida, Eksportrådet og IFU har opstillet følgende overordnede kriterier for tildeling af prisen: Prisen gives til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for
Læs mereCSR en styrke for danske virksomheder i udlandet
CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mere