Nørresundby. Øster Strandvej 39 og 41 Salg af enfamiliehusgrunde Geoteknisk undersøgelse

Transkript

1 Nørresundby. Øster Strandvej 39 og 41 Salg af enfamiliehusgrunde Geoteknisk undersøgelse Geo projekt nr Rapport 1, Sammenfatning Aalborg Kommune påtænker at sælge enfamiliehusgrundene på Øster Strandvej 39 og 41 i Nørresundby. Geo har - til belysning af jordbunds- og funderingsforholdene udført en geoteknisk undersøgelse med 2 boringer og 2 CPT-tryksonderinger. Terrænet ved boringerne er målt i kote +0,8 og +1,0. Under 0,9 1,8 meter fyld og overjord er der truffet postglaciale, stærkt sætningsgivende aflejringer af primært organiskholdigt ler til 16,0-16,6 meters dybde, hvorunder der er truffet bæredygtige, senglaciale aflejringer af ler over fast sand. Grundvandsspejlet er målt 0,2 0,8 meter under terræn. Med de trufne bundforhold vurderes det nødvendigt at pælefundere nybyggeri på grunden. Der forventes at skulle anvendes ca meter lange, koblede betonpæle, længst på Øster Strandvej 39, hvor oversiden af det faste sand ligger dybest. Ejerne af naboejendomme i området skal varsles om byggeriet/pæleramningen, jf. Byggelovens 12. Gulvet anbefales lagt relativt højt for at imødegå fremtidige vand-/fugtgener. Forholdene for permanent afvanding af omfangsdræn m.v. anbefales vurderet nærmere. Terrænhævning/opfyldning vil medføre sætninger, som risikerer at være til gene for underjordiske ledningsanlæg, nabobygninger og -konstruktioner. Sætningsforholdene anbefales i givet fald vurderet nærmere vha. beregninger. Grundene er omfattet af Aalborg Kommunes områdeklassificering med krav om analyser. Overskudsjord skal derfor dokumenteres med kemiske analyser, og bortskaffelse af jord skal anmeldes til og godkendes af Aalborg Kommune. Der er udført kemiske analyser på 4 jordprøver fra de to boringer. Der er i den ene boring fundet stærkt forurenet jord og lettere forurenet jord i den anden boring. I begge boringer er den forurenede jord vertikalt afgrænset. I forbindelse med boligbyggeri skal det dokumenteres, at de øverste 0,5 m jord på alle ikke befæstede arealer er ren. Den konstaterede stærkt og lettere forurenede jord må forventes at skulle bortskaffes. Sødalsparken 12, DK-8220 Brabrand Tlf.: geo@geo.dk - CVR-nr:

2 Geo projekt nr Rapport 1, Rekvirentens ref.: --- Udarbejdet for Aalborg Kommune Att.: Anette Kümbel Stigsborg Brygge Nørresundby Udarbejdet af Jan Dannemand Andersen, jda@geo.dk, Katarina Dubravac, kdu@geo.dk, Kontrolleret af Jesper Bue og Søren Friis Jensen Indhold 1 Baggrund 4 2 Undersøgelse 4 3 Resultater Jordbund Grundvand Miljø 5 4 Vurderinger 6 5 Projektering og udførelse Pælefundering Pæleramning Gulve Sætninger Tørholdelse Udgravning og midlertidig afvanding Miljøforhold Nedsivningsanlæg Naboforhold Tilsyn og kontrol 10 6 Bemærkninger , Nørresundby. Øster Strandvej 39 og 41, Rapport 1, Side 2/11

3 Bilag Boreprofiler, boring 1 og CPT-profiler, CPT 1 og Analyseresultater 1.6 Situationsplan Geostatisk pæleberegning Geo-Standard Signaturer og forkortelser Appendiks 1.A Analyserapport fra ALS Denmark A/S , Nørresundby. Øster Strandvej 39 og 41, Rapport 1, Side 3/11

4 1 Baggrund Aalborg Kommune påtænker at sælge to enfamiliehusgrunde på Øster Strandvej 39 og 41 i Nørresundby og har i den forbindelse ønsket udført en geoteknisk undersøgelse. Grundene er p.t. ubebyggede, men ifølge gamle kort og luftfotos (se f.eks. Danmarks Miljøportal) har grundene tidligere været bebygget. Ifølge er grundene omfattet af Aalborg Kommunes områdeklassificering med krav om analyser. Bortskaffelse af overskudsjord fra ejendommen skal derfor dokumenteres med kemiske analyser, og bortskaffelsen skal anmeldes til og godkendes af Aalborg Kommune. 2 Undersøgelse Geo har udført en geoteknisk undersøgelse med to boringer med CPT-tryksonderinger umiddelbart ved siden heraf. Boringerne er placeret som vist på vedlagte situationsplan, bilag 1.6. Boringerne og CPT erne er indmålt og koteret med GPS-udstyr i system UTM32/E89 og DVR90. Boringerne er ført til 6 og 25 meters dybde dybest på grunden nærmest Limfjorden. Under borearbejdet er der registreret laggrænser, udtaget jordprøver og udført vingeforsøg i kohæsive aflejringer. I borehullerne er der etableret pejlerør, hvor dybden til grundvandsspejlet er målt ca. 1 uge senere. Jordprøverne er beskrevet geologisk, og der er bestemt vandindhold på udvalgte prøver. Resultaterne er optegnet på boreprofilerne, der er vedlagt som bilag 1.1 og 1.2. De geotekniske prøver opbevares i 14 dage fra rapportdato. CPT-tryksonderingerne (Cone Penetration Test) var planlagt ført til 30 meters dybde, men de måtte standses pga. faste aflejringer i ca. 27 meters dybde. Under kontinuerlig nedpresning af en sonde er der målt spidsmodstand q c, kappemodstand f s (på en cylinderflade over sondespidsen) og poretryk u (umiddelbart bag spidsen). Resultaterne fremgår af bilag 1.3 og 1.4, hvor også friktionsforholdet R f = f s/q c er beregnet. Ved optegningen er der foretaget en nulpunktsforskydning af kappemodstanden for at opnå realistiske værdier af friktionsforholdet i de øvre lag. De benyttede signaturer og forkortelser på profilerne er forklaret på vedlagte Geo-Standard. Fra de øvre lag af fyld er der udtaget ekstra jordprøver til miljøanalyse. Blandeprøver fra de terrænnære lag (0,2 + 0,5 meter under terræn) og de dybereliggende lag (1,0 + 1,5 (+2,0) meters dybde) er analyseret for indhold af totalkulbrinter (oliekomponenter), PAH er (tjærestoffer) og metaller (bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink). Analyserne er udført som akkrediterede analyser af ALS Denmark A/S. Analyserapporten er vedlagt i appendiks 1.A. 3 Resultater 3.1 Jordbund Grundene ligger på kanten af det tidligere marine forland tæt ved Limfjorden. Terrænet ved boringerne er målt i kote +0,8 og +1, , Nørresundby. Øster Strandvej 39 og 41, Rapport 1, Side 4/11

5 I boring 1 er der øverst truffet fyld af tørvemuld, gytje og ler til 1,8 meters dybde, formentlig omgravede lag i forbindelse med den tidligere bebyggelse. I boring 2 er der truffet overjord af sandmuld til 0,9 meters dybde. Herunder er der truffet postglaciale, marine aflejringer af primært meget blødt, organiskholdigt ler. I den dybe boring 1 er det bløde ler truffet ned til 16,6 meters dybde. Herunder er der truffet senglaciale, marine aflejringer af 2,2 meter ler (Aalborg-ler), der fra 18,8 meters dybde underlejres af fast sand (Aalborg-sand). Boring 2 er ikke ført gennem det bløde, organiskholdige ler, men ud fra en tolkning af CPT-tryksonderingen synes de organiskholdige lag at fortsætte til ca. 16,0 meters dybde. Herunder er der truffet 8,1 meter ler, der fra 24,4 meters dybde underlejres af fast sand. 3.2 Grundvand Der er målt grundvandsspejl i 0,2 og 0,8 meters dybde, svarende til kote +0,2 og +0,6. Grundvandsspejlet varierer formentlig med årstid og nedbør, ligesom vandspejlet i den nærliggende Limfjorden og eventuel dræning i området også har betydning. Ifølge Den danske Havnelods kan der under visse omstændigheder forekomme vandstand op til 1,3-1,5 m over daglig vande i Limfjorden i Aalborg-området. Opmærksomheden henledes på, at der ifølge FN s klimapanel og DMI forventes havspejlsstigning på op til ca. 0,6 meter over de næste 100 år, hvilket må forventes også at medføre en tilsvarende stigning i Limfjordens vandspejl. 3.3 Miljø Resultaterne af de kemiske analyser er i tabellen i bilag 1.5 sammenstillet med Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier 1. De enkelte analyser er i tabellen markeret efter forureningsgrad; rød svarer til stærkt forurenet jord (jord uden for kategori), gul til lettere forurenet jord (kategori 2 jord) og grøn til ren jord (kategori 1 jord). Kulbrinter (olie) Som det fremgår af bilag 1.5, er der i den øverste analyse i boring 1 fundet indhold af kulbrinter, som overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier på 100 mg/kg TS, svarende til lettere forurenet jord. I de resterende 3 analyser er kulbrinteindholdet mindre end jordkvalitetskriterierne, svarende til ren jord. PAH er (tjærestoffer) Der er i den øverste analyse i boring 1 påvist indhold af dibenz(a,h)antracen og PAH er, som overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, og desuden indhold af benz(a)pyren, som endvidere overskrider afskæringskriteriet, svarende til en klassificering som stærkt forurenet. I toppen af boring 2 er der fundet indhold af benz(a)pyren og PAH er, som overskrider jordkvalitetskriterierne svarende til lettere forurenet jord. 1 Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord. Miljøstyrelsen, juni , Nørresundby. Øster Strandvej 39 og 41, Rapport 1, Side 5/11

6 I analyserne af det underliggende jordlag i begge boringer er koncentrationerne af tjærestoffer mindre end jordkvalitetskriterierne, svarende til ren jord. Metaller I toppen af boring 1 og 2 er der fundet indhold af bly og cadmium, og i boring 1 også zink, svarende til lettere forurenet jord. I den nederste analyse i begge boringer er metalindholdene mindre end jordkvalitetskriterier, svarende til ren jord. 4 Vurderinger De trufne blødbundsaflejringer af organiskholdigt ler m.v. er stærkt sætningsgivende og normalt ikke egnet som funderingsunderlag. De underliggende aflejringer fra 16,0 og 16,6 meters dybde må derimod karakteriseres som bæredygtige og i praksis sætningsfrie. Oversiden af de bæredygtige lag (OSBL) er således i kote -15,8 og -15,0 i hhv. punkt 1 og 2. Med disse bundforhold anbefaler Geo, at nybyggeri, der skal opføres i henhold til Bygningsreglementets retningslinjer, pælefunderes. Gulve skal udføres som fritspændende konstruktion mellem armerede, pælefunderede fundamentsbjælker. Der er overvejet mulige, alternative funderingsløsninger. Det kan principielt overvejes at fundere nybyggeri på en armeret betonplade, kombineret med en lastkompensation vha. krybekælder eller udskiftning af de øvre jordlag med letfyld (f.eks. letklinker), så der ikke sker ekstrabelastning på de underliggende blødbundsaflejringer. Denne løsning er dog ikke sætningsfri, da der fortsat vil ske sætninger/krybninger i de organiskholdige aflejringer. Løsningen er desuden ikke hensigtsmæssig, hvis der foretages terrænhævning/opfyldning på grunden (se nedenstående afsnit 5.4). En sådan funderingsløsning vil kræve betydelige overvejelser og vurderinger/beregninger af forskellige scenarier f.eks. med hensyn til stigende vandstand, oversvømmelser, risiko for løftning ved høj vandstand, pladefundering, egnet materiale til lastkompensering m.v., og derfor anbefales denne løsning umiddelbart ikke anvendt. 5 Projektering og udførelse 5.1 Pælefundering Geo anbefaler, at der anvendes rammede betonpæle. Med den udførte undersøgelse kan funderingsprojektet placeres i geoteknisk kategori 2. Pælene foreslås rammet ned med spids i sand, hvor den karakteristiske brudbæreevne R c;k kan bestemmes ud fra rammemodstanden R c;k = R dyn,k = R dyn,m/ξ, hvor R dyn,m beregnes vha. Den Danske Rammeformel, jf. anneks L i geotekniknormens nationale anneks, og hvor der anvendes korrelationsfaktor ξ = 1,5. For en foreløbig vurdering af den forventede rammemodstand er der i bilag 1.7 og 1.8 for hhv. punkt 1 og 2 udført en geostatisk pæleberegning med skønnede parametre: - CPT-spidsmodstanden q c er anvendt til at udlede en vingestyrke c fv ud fra skønsformlen c fv q c/n k, hvor der erfaringsmæssigt kan anvendes N k = , Nørresundby. Øster Strandvej 39 og 41, Rapport 1, Side 6/11

7 - De målte eller udledte vingestyrker c fv i hhv. boringer og CPT er er anvendt til udledning af den udrænede forskydningsstyrke c u i kohæsive aflejringer vha. formlen c u = µ c fv. Ud fra vores generelle erfaringsgrundlag foreslår vi anvendt µ 0,7 0,9 i de trufne blødbundsaflejringer, og µ 1,0 for det underliggende, uorganiske ler. - Ved udledningen af udrænede styrker er der søgt taget højde for, at målingerne stedvist er udført i aflejringer med sand-/siltstriber og sensitive lag. - I friktionsjord er pælespidsbæreevnen skønnet på baggrund af den geologiske prøvebeskrivelse, CPT erne og vores generelle erfaringsgrundlag. - Rumvægte er fastlagt skønsmæssigt ud fra bl.a. de målte vandindhold. - Øvrige beregningsforudsætninger fremgår af bilag 1.7 og 1.8. Det fremgår af bilag 1.7 og 1.8, at der med pælespids lidt nede i sandet forventes at kunne opnås rammemodstand R dyn;m R c;ber = ca kn for rammede 250x250 mm 2 betonpæle til kote ca. -21 a -25, dvs. pælelængder på ca. 22 og 26 meter, dybest på Øster Strandvej 39, hvor det faste sandlag under Aalborg-leret ligger dybest. Hertil svarer en karakteristisk pælebæreevne på R dyn,k = R dyn,m/ξ, = 1000 / 1,5 660 kn. Ved pælelængder over ca. 18 meter vil der normalt skulle anvendes koblede pælestykker. I brudgrænsetilstanden skal den karakteristiske bæreevne reduceres med partialkoefficient γ R = 1,3. Den regningsmæssige last F c;d skal således opfylde følgende: F c;d R c;d = R c;k / γ R hvilket i fortsættelse af ovenstående giver en regningsmæssig bæreevne på R c;d = 660 / 1,3 500 kn for 250x250 mm 2 betonpæle. Dette er normalt tilstrækkeligt og rigeligt for sædvanligt enfamiliehusbyggeri. I anvendelsesgrænsetilstanden skal der tages højde for negativ overflademodstand i lagene over OSBL-niveau. Ifølge beregningerne i bilag 1.7 og 1.8 er den negative overflademodstand F neg 1000 kn for 250x250 mm 2 pæle. Den negative overflademodstand kan dog erfaringsmæssigt reduceres til ca. 25 % af dette ved asfaltering (påføring af bitumen) af pælestykket over OSBL-niveau, dvs. F neg;asf. 250 kn. Den regningsmæssige last F c;d på pælene skal i anvendelsesgrænsetilstanden opfylde følgende ulighed: F c;d + F neg R dyn;m / (ξ γ R) ½ hvor der anvendes værdier af ξ og γ R som angivet ovenfor. Ved beregningen af F c;d kan der principielt anvendes kvadratroden af de sædvanlige partialkoefficienter. Med ovennævnte retningslinjer kan der for 250x250 mm 2 asfalterede pæle regnes med en maksimal regningsmæssig last på: , Nørresundby. Øster Strandvej 39 og 41, Rapport 1, Side 7/11

8 F c;d R dyn;m (ξ/γ R) ½ - F neg 1000 / (1,5 1,3) ½ kn For asfalterede pæle rammet ned i sandlag med rammemodstand R dyn;m mindre end ca kn vil anvendelsesgrænsetilstanden være bestemmende for bæreevnen. Pælefunderede konstruktioner betragtes normalt som næsten sætningsfrie. 5.2 Pæleramning Rammearbejdet skal indledes med ramning af prøvepæle med notering af rammemodstanden hele vejen ned for fastlæggelse af rammekriterium og pælelængder for de øvrige pæle. Prøvepælene skal bl.a. belyse variationer i oversiden af det faste sand (under Aalborg-leret). Der foreslås valgt et antal prøvepæle hvoraf den ene placeres ved undersøgelsespunktet på grunden svarende til ca. 10 % af det totale pæleantal. Det kan eventuelt overvejes at vælge prøvepæle i en længde, der er et par meter længere end den forventede pælelængde. For de øvrige pæle skal der optages rammejournal for ramningens afslutning, dvs. mindst over de nederste 2 meter. For pæle med spids i finsand og siltede lag vil der erfaringsmæssigt kunne opbygges porevandsovertryk ved pælespidsen med risiko for, at rammemodstanden og bæreevnen undervurderes ved indramningen. Vi anbefaler derfor, at de endelige bæreevner her fastlægges ud fra efterramning med 3 slag efter minutters rammepause, hvor den tilsvarende nedsynkning måles. Efterramningen bør ikke udføres senere, da de overliggende blødbundslag derved kan influere på vurderingen. Efterramning med PDA-målinger (Pile Driving Analyses) forventes ikke nødvendigt. Ved valget af rammegrej m.v. gøres opmærksom på, at den trufne blødbund har relativt dårlig bæreevne, hvorfor det formentlig er nødvendigt at udlægge køreplader e.l. 5.3 Gulve Gulvene skal udføres som fritspændende konstruktioner, der bæres af pælefunderede, armerede fundamentsbjælker. Ledninger under gulvene anbefales ophængt i gulvkonstruktionen. Geo er ikke fuldt bekendt med eventuelle tiltag for at undgå vandindtrængning fra Limfjorden, men umiddelbart synes sådanne gener søgt imødegået vha. et lavt dige mod fjorden. Gulvniveauet i huset foreslås dog lagt relativt højt, eventuelt suppleret med en mindre terrænhævning omkring huset, så risikoen for fremtidige vand-/fugtgener reduceres, jf. dog angivelser i afsnit 5.4 vedr. sætninger. 5.4 Sætninger Ledninger under pælefunderede konstruktioner anbefales ophængt i konstruktionen. Der skal overvejes fleksible rør ved overgang mellem den pælefunderede del og ledninger båret af jord. Terrænhævning/opfyldning vil være behæftet med sætninger, som risikerer at være til gene for underjordiske ledningsanlæg, nabobygninger og konstruktioner. Sætningsforholdene anbefales i givet fald vurderet nærmere vha. beregninger , Nørresundby. Øster Strandvej 39 og 41, Rapport 1, Side 8/11

9 Til foreløbige vurderinger af sætninger foreslås for primære konsolideringssætninger i lagene over OSBLniveau regnet med en gennemsnitlig dekadehældning Q 20 % (pr. spændingsdekade ved spændingsforøgelse). For vurdering af tidsforløb for udvikling af de primære konsolideringssætninger foreslås anvendt en konsolideringskoefficient c v 10-8 m²/s. For sekundær konsolideringssætninger kan forudsættes en krybningsdekadehældning på ε s 2 % (pr. tidsdekade). Der må forventes både lodret og vandret konsolidering i de bløde aflejringer. Lagene under OSBL-niveau kan i praksis betragtes som næsten sætningsfrie. Ved større opfyldninger/belastninger (f.eks. ved kørsel med tungt pæleramningsgrej) kan der eventuelt også udvikles initialsætninger med deformationer i omkringliggende arealer (fortrængning). 5.5 Tørholdelse Det kapillarbrydende lag under gulvene skal sikres tørholdelse. For gulve udlagt mindre end 0,3 meter over det omkringliggende terræn anbefaler vi, at tørholdelsen sikres vha. omfangsdræn med forbindelse til et veldrænende lag under gulvet. Der henvises til drænnormen 2. Det skal sikres, at drænene kan afvandes under alle vandspejlsforhold i fjorden. Med den lave beliggenhed (kote +0,8 a +1,0) kan der ved ekstremt højvande muligvis være risiko for oversvømmelse, særligt på sigt pga. klimaforandringer og stigende havspejl, hvilket formentlig må håndteres for området som helhed. 5.6 Udgravning og midlertidig afvanding Med det trufne jordbunds- og grundvandsforhold ventes udgravninger for fundamentsbjælker, ledninger m.v. at kunne være behæftet med grundvandsgener, som dog forventes at kunne afhjælpes ved simpel lænsning fra pumpesumpe eller ved dræning. 5.7 Miljøforhold I boring 1 er der fundet (stærkt) forurenet jord i de øverste ca. 0,7 m, mens toplaget i boring 2 (ned til ca. 0,9 m u. t.) må betragtes som lettere forurenet. I begge boringer er forureningen vertikalt afgrænset med dybereliggende, rene prøver. Forureningen er ikke horisontalt afgrænset. Den påviste forurenede jord må forventes at skulle bortskaffes i forbindelse med kommende boligbyggeri alternativt skal boliganvendelsen sikres ved, at der forhindres adgang til/kontakt med forureningen. Kommunens miljøafdeling skal orienteres om de påviste forureninger, og det anbefales, at omfanget af supplerende analyser aftales med miljøafdelingen, evt. først når placering og udformning af de kommende bygninger er færdigprojekteret, både med henblik på endelig klassificering af overskudsjord, men også til sikring af anvendelsen af ubefæstede arealer. Der er ikke set store overskridelser af afskæringskriterierne, men det kan ikke udelukkes af forureningen kan være kortlægningsgrundlag. 2 Dansk Standard. DS 436 Norm for dræning af bygværker m.v , Nørresundby. Øster Strandvej 39 og 41, Rapport 1, Side 9/11

10 Det foreslås, at forureningen afgrænses og evt. afgraves og om muligt uden at der sker kortlægning af den konstaterede forurening. Bortskaffelse af overskudsjord skal anmeldes til og godkendes af kommunen. Hvis der under fremtidig gravearbejde registreres tegn på ikke kendt forurening, skal gravearbejdet stoppes, og myndighederne orienteres. 5.8 Nedsivningsanlæg Med de trufne bundforhold af overvejende lavpermeable ler-/gytjelag og terrænnært grundvandsspejl vurderes mulighederne ugunstige for etablering af velfungerende nedsivningsanlæg for regnvand m.v., som derfor anbefales bortledt fra grunden. Den nævnte risiko for stigende vandspejl i fremtiden vil ligeledes vanskeliggøre effektiv nedsivning. Etablering af miler til nedsivning kan som nævnt under punkt 5.4 også medføre sætninger. 5.9 Naboforhold Byggearbejder og især ramning af pæle indebærer en vis risiko for beskadigelse af bygninger og anlæg i nærheden, særligt hvis disse er mangelfuldt funderede. Mindst 14 dage før arbejdets opstart skal ejere af naboejendomme derfor varskos i henhold til byggelovens 12. For velfunderede beboelsesbygninger o.l. vil der normalt ikke ske skader, når vibrationshastigheden målt på soklen holdes under 5 mm/s (højere ved frekvenser over 10 Hz) 3. For bygninger, der allerede har revner eller sætningsskader, findes ingen tilsvarende grænseværdi. I sådanne tilfælde anbefaler vi, at vibrationshastighederne målt på soklen holdes under 3 mm/s. Vibrationerne kan dog være medvirkende til at udløse skader, der alligevel ville være kommet på et senere tidspunkt. Vi anbefaler, at nabobygninger gennemgås med fotoregistrering af eventuelle eksisterende revner, samt at vibrationer på nærliggende bygværker holdes under observation vha. vibrationsmålinger. Der kan desuden overvejes en forsikringsdækning af ansvaret for eventuelle skader Tilsyn og kontrol Ved pæleramning skal indramningsmodstanden registreres, for prøvepæle hele vejen ned og for produktionspæle mindst over de nederste 2 meter, ligesom eventuel efterramningsmodstand skal noteres. Ved ramning og eventuelt ved kraftig komprimering anbefaler vi, at vibrationsniveauet i naboejendomme overvåges vha. vibrationsmålinger. Alle jordtransporter ud af grunden skal forhåndsanmeldes til og godkendes af Aalborg Kommune. Miljømyndighederne vil muligvis stille krav om afgrænsning af den forurenede jord. Hvis der under gravearbejdet træffes tegn på ikke kendt forurening, skal gravearbejdet stoppes og myndighederne orienteres. 3 Deutsche Norm: DIN , Structural vibration , Nørresundby. Øster Strandvej 39 og 41, Rapport 1, Side 10/11

11 6 Bemærkninger Vi gør opmærksom på, at Geo naturligvis gerne deltager ved det videre arbejde med projektet, herunder: - Udførelse af supplerende undersøgelser og rådgivning - Projektering af og opfølgning på pæle og jordrelaterede konstruktioner - Sætningsberegninger - Vibrationsmålinger - Vurderinger vedr. bortskaffelse af overskudsjord , Nørresundby. Øster Strandvej 39 og 41, Rapport 1, Side 11/11

12 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR Crv FYLD, TØRVEMULD, svagt gruset, kalkfrit, sort Fy Re 1 W Sten Sten FYLD: GYTJE, svagt gruset, kalkfrit, m. lerpartier, m. enk. skaller, m. tegl, mørk brunt FYLD: LER, fedt, svagt sandet, kalkfrit, svagt organiskholdigt, m. sandlaminae, m. siltlaminae, m. skaller, m. snegle, gråt Fy Fy Re Re -1 4 FYLD: LER, stærkt siltet, svagt gruset, kalkfrit, organiskholdigt, m. skaller, m. porcelænsstumper, inhomogent, gråt Fy Re 2 5 LER, stærkt siltet, kalkfrit, svovljernsholdigt, organiskholdigt, m. enk. sandlaminae, m. enk. skaller, gråt -2 6 LER, ret fedt, kalkfrit, stærkt organiskholdigt, m. enk. gytjepartier, m. enk. skaller, mørk gråt 3 7 LER, stærkt siltet, kalkfrit, stærkt organiskholdigt, m. enk. skaller, mørk gråt -3 8 LER, stærkt siltet, kalkfrit, organiskholdigt, mørk gråt 4 9 LER, stærkt siltet, svagt sandet, kalkfrit, organiskholdigt, m. enk. skaller, mørk gråt LER, ret fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m. sandlag, m. enk. skalfragmenter, mørk gråt 5 W=42 11 LER, stærkt siltet, svagt sandet, kalkfrit, organiskholdigt, m. enk. skalfragmenter, mørk gråt LER, ret fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m. enk. skalfragmenter, mørk gråt 6 13 LER, stærkt siltet, kalkfrit, organiskholdigt, m enkelte tangdele, m. enk. siltlaminae, m. enk. skalfragmenter, mørk gråt LER, ret fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m enkelte tangdele, m. enk. skalfragmenter, mørk gråt 7 W=42 15 LER, ret fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m. enk. skalfragmenter, mørk gråt LER, ret fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m enkelte tangdele, mørk gråt 8 W=49 17 LER, fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m enkelte tangdele, mørk gråt LER, fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m enkelte tangdele, m. enk. sandpletter, mørk gråt 9 W=49 19 LER, fedt, kalkfrit, organiskholdigt, mørk gråt Fortsættes W (%) Crv, Cfv (kn/m²) qc (MPa) Koordinatsystem : X : (m) UTM32E89 Y : (m) Projekt : Nørresundby. Øster Strandvej Boret: Geo PKN/RJE Dato : Geologi : nio Boring : 1 Boremetode : Foret tørboring 6'' DGU-nr : Bilag : Rev.: S. 1/3 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis2010-2hstgdk :40:23

13 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat 9 W=49 19 LER, fedt, kalkfrit, organiskholdigt, mørk gråt LER, fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m. sandpletter, m. enk. skalfragmenter, mørk gråt 10 W=55 21 LER, fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m tangdele, mørk gråt 22 LER W=65 23 LER, fedt, kalkfrit, stærkt organiskholdigt, m tangdele, m. enk. skalfragmenter, mørk gråt LER, fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m tanglamina, mørk gråt 12 W=49 25 LER, fedt, kalkfrit, organiskholdigt, mørk gråt LER, fedt og tang, lamineret, kalkfrit, organiskholdigt, m. enk. sandlaminae, mørk gråt 13 W=57 27 LER, fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m tanglag, m. sandlag, m. enk. skalfragmenter, mørk gråt SILT, leret, sandet, organiskholdigt, m. enk. skaller, mørk gråt 14 W=49 29 SILT, stærkt leret, sandet, organiskholdigt, m tangdele, m. enk. skalfragmenter, mørk gråt SILT, leret, sandet, organiskholdigt, m. enk. skalfragmenter, mørk gråt 15 Crv Cfv W=45 31 SILT, stærkt leret, kalkfrit, organiskholdigt, m tangdele, m. sandlaminae, mørk gråt LER, ret fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m tangdele, m. sandlag, mørk gråt 16 W=55 33 LER, fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m tangdele, m. enk. sandlaminae, m. enk. skalfragmenter, mørk gråt 34 LER LER, fedt, svagt kalkholdigt, m enkelte grus, aalborgler, gråt Sg LER, fedt, kalkholdigt, m. sandpletter, aalborgler, gråt Sg LER, fedt, kalkholdigt, aalborgler, gråt Sg Fortsættes W (%) Crv, Cfv (kn/m²) qc (MPa) Koordinatsystem : X : (m) UTM32E89 Y : (m) Projekt : Nørresundby. Øster Strandvej Boret: Geo PKN/RJE Dato : Geologi : nio Boring : 1 Boremetode : Foret tørboring 6'' DGU-nr : Bilag : Rev.: S. 2/3 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis2010-2hstgdk :40:23

14 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat LER, fedt, kalkholdigt, aalborgler, gråt Sg Crv Cfv 38 LER - - Sg W 39 SAND, mellem, graderet, leret, svagt gruset, kalkholdigt, m. lerlaminae, aalborgsand, gråt Sg SAND, mellem - groft, ringe graderet, svagt siltet, svagt gruset, kalkholdigt, aalborgsand, gråt Sg SAND, mellem, ringe graderet, svagt siltet, svagt gruset, kalkholdigt, aalborgsand, gråt Sg 42 SAND - - Sg SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt siltet, svagt gruset, kalkholdigt, aalborgsand, gråt Sg SAND, fint, sorteret, siltet, kalkholdigt, aalborgsand, gråt Sg SAND - - Sg SAND, fint, sorteret, siltet, kalkholdigt, m enkelte grus, aalborgsand, gråt Sg SAND, fint, sorteret, siltet, kalkholdigt, aalborgsand, gråt Sg 48 SAND - - Sg SAND - - Sg 50 SAND - - Sg SAND - - Sg SAND, (tolket) 27 qc W (%) Crv, Cfv (kn/m²) qc (MPa) Koordinatsystem : X : (m) UTM32E89 Y : (m) Projekt : Nørresundby. Øster Strandvej Boret: Geo PKN/RJE Dato : Geologi : nio Boring : 1 Boremetode : Foret tørboring 6'' DGU-nr : Bilag : Rev.: S. 3/3 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis2010-2hstgdk :40:23

15 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR Crv Cfv +1 1 SANDMULD, mørk gråbrunt Ov Re 2 SANDMULD - - Ov Re W= SAND, fint, ringe graderet, stærkt siltet, kalkfrit, m. lerpartier, gråt 4 SAND, fint, graderet, leret, stærkt siltet, kalkfrit, svovljernsholdigt, svagt organiskholdigt, gråt LER, ret fedt, svagt svovljernsholdigt, svagt organiskholdigt, m. enk. plantedele, gråt 6 LER, ret fedt, kalkfrit, svovljernsholdigt, organiskholdigt, m. enk. tangrester, mørk gråt 3 W= LER, fedt, kalkfrit, svovljernsholdigt, organiskholdigt, mørk gråt 8 LER, fedt, kalkfrit, organiskholdigt, mørk gråt 4 W= LER, fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m. enk. tangrester, mørk gråt 10 LER, fedt, kalkfrit, svovljernsholdigt, organiskholdigt, mørk gråt 5 W= LER, fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m. enk. tangrester, mørk gråt Cfv 12 LER, fedt, kalkfrit, organiskholdigt, m. enk. skalfragmenter, m. tang, mørk gråt 6 W= LER, fedt, kalkfrit, svagt organiskholdigt, mørk gråt LER, organiskholdigt, (tolket) 9-8 Fortsættes W (%) Crv, Cfv (kn/m²) qc (MPa) Koordinatsystem : X : (m) UTM32E89 Y : (m) Projekt : Nørresundby. Øster Strandvej Boret: Geo PKN/RJE Dato : Geologi : JBA Boring : 2 Boremetode : Foret tørboring 6'' DGU-nr : Bilag : Rev.: S. 1/4 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis2010-2hstgdk :37:23

16 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat LER LER, (tolket) Fortsættes W (%) Crv, Cfv (kn/m²) qc (MPa) Koordinatsystem : X : (m) UTM32E89 Y : (m) Projekt : Nørresundby. Øster Strandvej Boret: Geo PKN/RJE Dato : Geologi : JBA Boring : 2 Boremetode : Foret tørboring 6'' DGU-nr : Bilag : Rev.: S. 2/4 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis2010-2hstgdk :37:23

17 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat LER SAND, (tolket) Fortsættes W (%) Crv, Cfv (kn/m²) qc (MPa) Koordinatsystem : X : (m) UTM32E89 Y : (m) Projekt : Nørresundby. Øster Strandvej Boret: Geo PKN/RJE Dato : Geologi : JBA Boring : 2 Boremetode : Foret tørboring 6'' DGU-nr : Bilag : Rev.: S. 3/4 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis2010-2hstgdk :37:23

18 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat qc W (%) Crv, Cfv (kn/m²) qc (MPa) Koordinatsystem : X : (m) UTM32E89 Y : (m) Projekt : Nørresundby. Øster Strandvej Boret: Geo PKN/RJE Dato : Geologi : JBA Boring : 2 Boremetode : Foret tørboring 6'' DGU-nr : Bilag : Rev.: S. 4/4 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis2010-2hstgdk :37:23

19 CPT nr. : 1 Kote : 0.8 m q c (MPa) q c (MPa) f s (MPa) u (MPa) 5 10 Incl. ( ) 2 4 Rf (%) Kote (m) Dybde (m) Perceptor E : Sonde nr. : Rig : Unknown N : Sonde type : TSP Udført af : ACB/BSM/ :06:42 System : / Sonde areal : 10.0 cm 2 Bemærkning : Projekt : Nørresundby Udført : ACB/BSM Dato: Emne: CPT1 Kontrolleret : JDA Dato: Side 1 / 3 Godkendt : JBA Dato: Rapport 1 Bilag: 1.3 Rev. Printed :16:43

20 CPT nr. : q c (MPa) q c (MPa) f s (MPa) u (MPa) 5 10 Incl. ( ) 2 4 Rf (%) Kote (m) Dybde (m) Perceptor E : Sonde nr. : Rig : Unknown N : Sonde type : TSP Udført af : ACB/BSM/ :06:42 System : / Sonde areal : 10.0 cm 2 Bemærkning : Projekt : Nørresundby Udført : ACB/BSM Dato: Emne: CPT1 Kontrolleret : JDA Dato: Side 2 / 3 Godkendt : JBA Dato: Rapport 1 Bilag: 1.3 Rev. Printed :16:44

21 CPT nr. : q c (MPa) q c (MPa) f s (MPa) u (MPa) 5 10 Incl. ( ) 2 4 Rf (%) Kote (m) Dybde (m) Perceptor E : Sonde nr. : Rig : Unknown N : Sonde type : TSP Udført af : ACB/BSM/ :06:42 System : / Sonde areal : 10.0 cm 2 Bemærkning : Projekt : Nørresundby Udført : ACB/BSM Dato: Emne: CPT1 Kontrolleret : JDA Dato: Side 3 / 3 Godkendt : JBA Dato: Rapport 1 Bilag: 1.3 Rev. Printed :16:45

22 CPT nr. : 2 Kote : 1.0 m q c (MPa) q c (MPa) f s (MPa) u (MPa) 5 10 Incl. ( ) 2 4 Rf (%) Kote (m) Dybde (m) Perceptor E : Sonde nr. : Rig : Unknown N : Sonde type : TSP Udført af : ACB/BSM/ :37:56 System : / Sonde areal : 10.0 cm 2 Bemærkning : Projekt : Nørresundby Udført : ACB/BSM Dato: Emne: CPT2 Kontrolleret : JDA Dato: Side 1 / 3 Godkendt : JBA Dato: Rapport 1 Bilag: 1.4 Rev. Printed :23:07

23 CPT nr. : q c (MPa) q c (MPa) f s (MPa) u (MPa) 5 10 Incl. ( ) 2 4 Rf (%) Kote (m) Dybde (m) Perceptor E : Sonde nr. : Rig : Unknown N : Sonde type : TSP Udført af : ACB/BSM/ :37:56 System : / Sonde areal : 10.0 cm 2 Bemærkning : Projekt : Nørresundby Udført : ACB/BSM Dato: Emne: CPT2 Kontrolleret : JDA Dato: Side 2 / 3 Godkendt : JBA Dato: Rapport 1 Bilag: 1.4 Rev. Printed :23:08

24 CPT nr. : q c (MPa) q c (MPa) f s (MPa) u (MPa) 5 10 Incl. ( ) 2 4 Rf (%) Kote (m) Dybde (m) Perceptor E : Sonde nr. : Rig : Unknown N : Sonde type : TSP Udført af : ACB/BSM/ :37:56 System : / Sonde areal : 10.0 cm 2 Bemærkning : Projekt : Nørresundby Udført : ACB/BSM Dato: Emne: CPT2 Kontrolleret : JDA Dato: Side 3 / 3 Godkendt : JBA Dato: Rapport 1 Bilag: 1.4 Rev. Printed :23:10

25 Analyseresultater, mg/kg TS Boring nr Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier Dybde, m u.t. 0,2+0,5 1,0+1,5 0,2+0,5 1,0+1,5+2,0 Fyldjord Fyldjord Totalkulbrinter 260 i.p. i.p. i.p. 100 C6-C10 2,7 <1,0 <1,0 <1,0 25 >C10-C15 5,5 <5,0 <5,0 <5,0 40 >C15-C20 12 <5,0 <5,0 <5,0 55 >C20-C <25 <25 <25 Benz(a)pyren Dibenz(a,h)antracen Sum PAH'er Bly Cadmium Krom Kobber Nikkel Zink Forureningskategori 3,2 0, , Stærkt forurenet ,021 0, ,27 8,7 19 6,0 86 Ren ,17 4,3 72 0,88 9,0 29 8,6 230 Lettere forurenet <0.010 <0,010 0, , ,3 32 <: Mindre end detektionsgrænsen. i.p.: Ikke påvist. Fremhævet skrift: Analyseresultat overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, svarende til lettere forurenet jord (kategori 2 jord). Fremhævet understreg: Analyseresultat overskrider Miljøstyrelsens afskæringskriterier, svarende til (stærkt) forurenet jord (jord uden for kategori). Ren Miljøstyrelsens afskæringskriterier ,3 3 0, , Projekt: Nørresundby. Øster Strandvej Rapport: 1 Udført af: KDU Dato: Bilag: 1.5 Side 1/1 Geo København Geo Aarhus Analyseresultater _Analyseresultater_Bilag 1.5,v0.docx :02:00

26 1,0 2 1,0 CPT2 Signatur: Geoteknisk boring a: Punkt nr. b a kdu 0,8 CPT1 0,8 1 Tryksondering (CPT) b a Koordinatsystem: UTM32/E89 0 Kotesystem: DVR m Projekt: Emne: Situationsplan Side 1 / 1 1:300 Rapport Bilag Aarhus Rev.

27 Boring/CPT nr.: 1 1. Formelgrundlag, gældende for enkeltstående, aksialt belastet pæl: ULS Tryk: F c,d (+ G' pæl,d ) R c,d = (R s,ber + R b,ber )/(ξ γ R ) Sider: R s,ber = Σ m r c u;k A s eller R s,ber = Σ N m q' A s ULS Træk: -F t,d (- G' pæl;d ) R t,d = R s,ber /(ξ γ R ) (F t,d er negativ) Spids: R b,ber = N b c u;k A b eller R b,ber = 2 N q q' A b (usikker) SLS Tryk: F c,d (+ G' pæl;d ) + F neg (R s,ber + R b,ber )/(ξ γ R ) 0,5 eller (R b,ber = 0,9 q c,cpt, dog max. 15 MPa) 2. Pæleparametre: 4. Normparametre, jf. DS/EN inkl. dansk anneks: Udførelsesmetode: Rammet Lastkombination: Uden geoteknisk last 2 (oftest: 2) Pælemateriale: Beton m = 1,0 Konsekvensklasse: Middel CC2 K FI = 1,0 Pæleform: Kvadratisk Korrelationsfaktor, ξ: 1,5 (norm: 1,5) Pæledimension (udvendigt mål): 250 (mm) Partialkoefficient på bæreevne, γ R (her uden K FI ): 1,3 γ G = 0,9 Godstykkelse (kun ved rør): (mm) ksimal værdi af (r c u;k ) i bærende lag (kpa): 200 (norm: 200) Tværsnitsareal: 0,0625 Andet?: (m 2 ) Boret pæl, faktor for overflademodstand: 0,30 (norm: 0,30) Overfladeareal: 1,0000 Andet?: (m 2 /m) Boret pæl, max. rgnm. spidsmodstand (kpa): 1000 (norm: 1000) Omskr.overflade: 1,0000 Andet?: (m 2 /m) 5. Negativ overflademodstand F neg, jf. DS 415 (1998): Heraf pæl-jord: 100% Andet?: (%) Metode for beregning af F neg : Geostatisk/Keglestub Hældning 1:a (lodpæl = 0): 0 (-) F neg ved asfaltering af pælesider (kpa): 10 (normalt 10) Repræs. areal for pæl (vedr. F neg ): (m 2 ) F neg dog mindst; faktor på F neg for uasfalteret pæl: 0,25 (normalt 0,25) Indregning af pæls egenlast?: Kote til GVS (ved pæls egenlast): Kun ved træk γ G,k = Overgange ved laggrænser: 0,8 (m) Antal pæledim. før fuld spidsmodstand i friktionsjord: 5 3. Overfladelast: Trykspredning under pælespids (1:a): 4 Fladelast på overside lag nr. 1: 10 (kpa) Faktor på q' i overside bæredygtige lag (pga. F neg ): 1 7. Jordparametre (angives både kohæsions- og friktionsparametre, anvendes den mindste bæreevne): Boring/CPT nr.: 1 Virke- γ' N m x. R x,ber r N b φ Lag Bund Top Bund måde k Tryk Træk Sider Spids Jordart nr. (m) (kote) (kote) (-1, 0, 1) (kn/m 3 ) (kpa) (-) (-) (-) (-) ( ) (MPa) (kpa) (kpa) 1 0,7 0,8 0,1 FYLD: TØRVEMU ,00 2 1,8 0,1-1,0 FYLD: LER ,00 3 5,0-1,0-4,2 LER, org.hold ,00 4 8,0-4,2-7,2 LER, ret fedt, org ,00 5 9,7-7,2-8,9 LER, fedt, org.hold , ,9-8,9-16,1 LER, fedt, org.hold , ,5-16,1-16,7 LER , ,7-16,7-17,9 LER , ,0-17,9-19,2 SAND ,60 0, ,8-19,2-20,0 SAND ,60 0, ,5-20,0-22,7 SAND ,60 0, ,9-22,7-26,1 SAND ,60 0, Definitioner og normale værdier: Virkemåde Sætningsgivende lag = -1. Neutralt lag = 0. Bærende lag = +1 γ' Jordens rumvægt (totalrumvægt over grundvandsspejl GVS, effektiv rumvægt under GVS). Partialkoefficient (rumvægt) = 1,0 c u;k Karakteristisk, udrænet forskydningsstyrke i kohæsionsjord r Regenerationsfaktor i kohæsionsjord (normalt = 0,4; ved negativ overflademodstand = 1,0) N b Spidsfaktor i kohæsionsjord (normalt = 9; sprækket ler = 3; rammet pæl i moræneler c u;k >150 kpa = 18; risiko for opramning = 0) N m Overfladefaktor i friktionsjord (normalt = 0,6 for trykpæl/f neg og 0,2 for trækpæl) Karakteristisk friktionsvinkel i friktionsjord (N q = e π tanφ tan 2 (45 -(φ/2))) φ k q c,cpt CPT-spidsmodstand i friktionsjord (vælg tolkningsformel under "1. Formelgrundlag") Projekt: Projektnavn: Nørresundby. Øster Strandvej Rapport: 1 Udført af: JDA Dato: Bilag: 1.7 Side 1/2 Geo København Geo Aarhus Geostatisk pæleberegning Printet: :45 Version 1.7 (april 2019) c u;k q c,cpt (normalt 5) (normalt 4) (fx brønde: 1)

28 Kote til pælespids (m) Dybde til pælespids (m) Boring/CPT nr Optegning af resultater: Skala kn, max Andet?: Koteskala, max. 2 Andet?: Type: Beton Kvadratisk 250 mm Skala kn, min Andet?: Koteskala, min. -28 Andet?: Metode: Rammet Lodpæl x. pælelast / Pælebæreevne (kn) Rc,ber (tryk) 0 FYLD: TØRVEMULD/GYTJE 0 Fc,d,max (ULS tryk) FYLD: LER Fc,d,max (SLS med asfalt.) 2-2 LER, org.hold. Fc,d,max (SLS uden asfalt.) 4 -Ft,d,max (ULS træk) -4 6 LER, ret fedt, org.hold LER, fedt, org.hold LER, fedt, org.hold LER LER SAND 20 SAND -20 SAND SAND Beregnet negativ overflademodstand F neg : F neg i lag over kote: -16,1 Uden asfalt: F neg = 976 kn (= 58 kn/m) med keglestub over kote: -0,6 Pælelængde med F neg : 16,9 m Med asfalt: F neg = 251 kn (= 15 kn/m) 11. Specifikke niveauer: Trækpæl Trykpæl Bemærkninger: Kote Dybde Lgd. G p;k F t,d, max R s,ber R b,ber R c,ber F c,d,max Jordart Krav til eftervisning vha. f.eks. ULS Heraf (sider) (spids) (i alt) ULS SLS uasf. SLS asf. ved pælespids (m) (m) (m) (kn) (kn) friktion (kn) (kn) (kn) (kn) (kn) (kn) rammeformel? -20,0 20,8 20, % SAND Skal eftervises -22,0 22,8 22, % SAND Skal eftervises -24,0 24,8 24, % SAND Skal eftervises -26,0 26,8 26, % SAND Skal eftervises Projekt: Projektnavn: Nørresundby. Øster Strandvej Rapport: 1 Udført af: JDA Dato: Bilag: 1.7 Side 2/2 Geo København Geo Aarhus Geostatisk pæleberegning Printet: :45 Version 1.7 (april 2019)

29 Boring/CPT nr.: 2 1. Formelgrundlag, gældende for enkeltstående, aksialt belastet pæl: ULS Tryk: F c,d (+ G' pæl,d ) R c,d = (R s,ber + R b,ber )/(ξ γ R ) Sider: R s,ber = Σ m r c u;k A s eller R s,ber = Σ N m q' A s ULS Træk: -F t,d (- G' pæl;d ) R t,d = R s,ber /(ξ γ R ) (F t,d er negativ) Spids: R b,ber = N b c u;k A b eller R b,ber = 2 N q q' A b (usikker) SLS Tryk: F c,d (+ G' pæl;d ) + F neg (R s,ber + R b,ber )/(ξ γ R ) 0,5 eller (R b,ber = 0,9 q c,cpt, dog max. 15 MPa) 2. Pæleparametre: 4. Normparametre, jf. DS/EN inkl. dansk anneks: Udførelsesmetode: Rammet Lastkombination: Uden geoteknisk last 2 (oftest: 2) Pælemateriale: Beton m = 1,0 Konsekvensklasse: Middel CC2 K FI = 1,0 Pæleform: Kvadratisk Korrelationsfaktor, ξ: 1,5 (norm: 1,5) Pæledimension (udvendigt mål): 250 (mm) Partialkoefficient på bæreevne, γ R (her uden K FI ): 1,3 γ G = 0,9 Godstykkelse (kun ved rør): (mm) ksimal værdi af (r c u;k ) i bærende lag (kpa): 200 (norm: 200) Tværsnitsareal: 0,0625 Andet?: (m 2 ) Boret pæl, faktor for overflademodstand: 0,30 (norm: 0,30) Overfladeareal: 1,0000 Andet?: (m 2 /m) Boret pæl, max. rgnm. spidsmodstand (kpa): 1000 (norm: 1000) Omskr.overflade: 1,0000 Andet?: (m 2 /m) 5. Negativ overflademodstand F neg, jf. DS 415 (1998): Heraf pæl-jord: 100% Andet?: (%) Metode for beregning af F neg : Geostatisk/Keglestub Hældning 1:a (lodpæl = 0): 0 (-) F neg ved asfaltering af pælesider (kpa): 10 (normalt 10) Repræs. areal for pæl (vedr. F neg ): (m 2 ) F neg dog mindst; faktor på F neg for uasfalteret pæl: 0,25 (normalt 0,25) Indregning af pæls egenlast?: Kote til GVS (ved pæls egenlast): Kun ved træk γ G,k = Overgange ved laggrænser: 0,8 (m) Antal pæledim. før fuld spidsmodstand i friktionsjord: 5 3. Overfladelast: Trykspredning under pælespids (1:a): 4 Fladelast på overside lag nr. 1: 10 (kpa) Faktor på q' i overside bæredygtige lag (pga. F neg ): 1 7. Jordparametre (angives både kohæsions- og friktionsparametre, anvendes den mindste bæreevne): Boring/CPT nr.: 2 Virke- N m x. R x,ber γ' r N Lag Bund Top Bund måde b φ k Tryk Træk Sider Spids Jordart nr. (m) (kote) (kote) (-1, 0, 1) (kn/m 3 ) (kpa) (-) (-) (-) (-) ( ) (MPa) (kpa) (kpa) 1 0,8 1,0 0,2 SANDMULD ,60 0,20 2 1,1 0,2-0,1 SAND ,60 0,20 3 5,3-0,1-4,3 LER, org.hold ,00 4 6,8-4,3-5,8 LER, org.hold ,00 5 8,5-5,8-7,5 LER, org.hold ,00 6 9,5-7,5-8,5 LER, org.hold , ,8-8,5-15,8 LER, org.hold , ,5-15,8-20,5 LER , ,4-20,5-23,4 LER , ,7-23,4-25,7 SAND ,60 0, ,3-25,7-26,3 SAND? ,60 0, Definitioner og normale værdier: Virkemåde Sætningsgivende lag = -1. Neutralt lag = 0. Bærende lag = +1 γ' Jordens rumvægt (totalrumvægt over grundvandsspejl GVS, effektiv rumvægt under GVS). Partialkoefficient (rumvægt) = 1,0 c u;k Karakteristisk, udrænet forskydningsstyrke i kohæsionsjord r Regenerationsfaktor i kohæsionsjord (normalt = 0,4; ved negativ overflademodstand = 1,0) N b Spidsfaktor i kohæsionsjord (normalt = 9; sprækket ler = 3; rammet pæl i moræneler c u;k >150 kpa = 18; risiko for opramning = 0) N m Overfladefaktor i friktionsjord (normalt = 0,6 for trykpæl/f neg og 0,2 for trækpæl) φ k Karakteristisk friktionsvinkel i friktionsjord (N q = e π tanφ tan 2 (45 -(φ/2))) q c,cpt CPT-spidsmodstand i friktionsjord (vælg tolkningsformel under "1. Formelgrundlag") Projekt: Projektnavn: Nørresundby. Øster Strandvej Rapport: 1 Udført af: JDA Dato: Bilag: 1.8 Side 1/2 Geo København (normalt 5) (normalt 4) (fx brønde: 1) Geo Aarhus Geostatisk pæleberegning Printet: :47 Version 1.7 (april 2019) c u;k q c,cpt

30 Kote til pælespids (m) Dybde til pælespids (m) Boring/CPT nr Optegning af resultater: Skala kn, max Andet?: Koteskala, max. 2 Andet?: Type: Beton Kvadratisk 250 mm Skala kn, min Andet?: Koteskala, min. -28 Andet?: Metode: Rammet Lodpæl Rc,ber (tryk) 0 SANDMULD 0 SAND Fc,d,max (ULS tryk) LER, org.hold. LER, org.hold. LER, org.hold. LER, org.hold. LER, org.hold. LER LER SAND SAND? x. pælelast / Pælebæreevne (kn) Fc,d,max (SLS med asfalt.) Fc,d,max (SLS uden asfalt.) -Ft,d,max (ULS træk) Beregnet negativ overflademodstand F neg : F neg i lag over kote: -15,8 Uden asfalt: F neg = 994 kn (= 59 kn/m) med keglestub over kote: 0,9 Pælelængde med F neg : 16,8 m Med asfalt: F neg = 255 kn (= 15 kn/m) 11. Specifikke niveauer: Trækpæl Trykpæl Bemærkninger: Kote Dybde Lgd. G p;k F t,d, max R s,ber R b,ber R c,ber F c,d,max Jordart Krav til eftervisning vha. f.eks. ULS Heraf (sider) (spids) (i alt) ULS SLS uasf. SLS asf. ved pælespids (m) (m) (m) (kn) (kn) friktion (kn) (kn) (kn) (kn) (kn) (kn) rammeformel? -20,0 21,0 21, % LER - -22,0 23,0 23, % LER - -24,0 25,0 25, % SAND Skal eftervises -26,0 27,0 27, % SAND? Skal eftervises Projekt: Projektnavn: Nørresundby. Øster Strandvej Rapport: 1 Udført af: JDA Dato: Bilag: 1.8 Side 2/2 Geo København Geo Aarhus Geostatisk pæleberegning Printet: :47 Version 1.7 (april 2019)

31 Geo-Standard Geo-Standard 01: Signaturer og forkortelser Geotekniske og miljøtekniske boreprofiler Filtersætning Geologi Prøver Aflejring Beton Tilbagefyldt jord Muld Ler Silt Sand Grus Sten Lille pose eller glas Stor poseprøve Rørprøve Br Fe Fl Fy Gl Gr Ne Ov Sk Sm Vi Vu Brakvand Ferskvand Flydejord Fyld Gletsjer Grundfjeld rin Nedskyl Overjord Skredjord Smeltevand Vind Vulkansk Forerør Pejlet vandspejl med dato Filterrør Lavpermeabel pakning Filtersand Fyld Tørv Tørvedynd Gytje (dynd) Kalk Klippe/beton Muldet Planterester Skaller Moræneler (sandet, gruset) Morænesand/-silt (leret, gruset) Kerneprøve Sigteanalyse Alder Re Recent Postglacial Sg Senglacial Gc Glacial Ig Interglacial Is Interstadial Nn Neogen (tidl. tertiær) Pn Palæogen (tidl. tertiær) Mi Miocæn Ol Oligocæn Eo Eocæn Pl Palæocæn Se Selandien Da Danien Kr Kridt Ju Jura Pk Prækambrium Forsøg w Vandindhold wl Flydegrænse wp Plasticitetsgrænse IP Plasticitetsindeks IK Kvældindeks e Poretal emax Poretal i løseste standardlejring emin Poretal i fasteste standardlejring γ Rumvægt ρ Densitet gl Glødetab ka Kalkindhold PID Photoionisationsdetektormåling Cfv Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg Crv Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg (omrørt) N Standard penetrationsmodstand (SPT) qc Spidsmodstand (CPT) fs Kappemodstand (CPT) Rf Friktionsforhold (=fs/qc) u Poretryk (CPT) Henvisninger/noter DS/EN 1997 Eurocode 7: -Geoteknik Dansk Geoteknisk Forening: -"Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse" -"Felthåndbogen" -"Laboratoriehåndbogen" -Referenceblad for vingeforsøg -Referenceblad for SPT-forsøg I moræne-jordarter må der forventes et varierende indhold af grus, sten og blokke. Vingeforsøg er udført og tolket i henhold til Dansk Geoteknisk Forening, "Referenceblad for vingeforsøg", revision 3, august Geo-Standard , Rev. 1, DK

32 APPENDIKS 1.A Analyserapporter fra ALS Denmark A/S Geo projekt Nørresundby. Øster Strandvej 39-41

33 ALS Denmark A/S Bakkegårdsvej 406 A DK-3050 Humlebæk Telefon: ANALYSERAPPORT Geo glebjergvej Lyngby Att.: Katarina Dubravac Udskrevet: Version: 1 Modtaget: Påbegyndt: Ordrenr.: Sagsnavn: Lokalitet: Nørresundby. Øster Strandvej 34A Udtaget: Prøvetype: Jord Prøvetager: Geo Kunde: Geo, Sødalsparken 12, 8220 Brabrand Prøvenr.: 53112/ / / /19 Prøve ID: 1 ( ) 1 ( ) 2 ( ) 2 ( ) Dybde: m u.t m u.t m u.t m u.t Kommentar *2 *1 *1 *1 Parameter Enhed Metode Tørstofindhold % DS 204:1980 Bly, Pb mg/kg TS DS259:2003+DS/EN 16170:2016 Cadmium, Cd mg/kg TS DS259:2003+DS/EN 16170:2016 Chrom (total), Cr mg/kg TS DS259:2003+DS/EN 16170:2016 Kobber, Cu mg/kg TS DS259:2003+DS/EN 16170:2016 Nikkel, Ni mg/kg TS DS259:2003+DS/EN 16170:2016 Zink, Zn mg/kg TS DS259:2003+DS/EN 16170:2016 Emballage Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas - PAH'er, 7 komp. REFLAB 4 - REFLAB 4:2008 Fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008 Benzo(b+j+k)fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008 Benz(a)pyren <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:2008 Indeno(1,2,3-cd)pyren <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:2008 Dibenzo(a,h)anthracen <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:2008 PAH, sum af 7 stoffer mg/kg TS REFLAB 4:2008 Kulbrinter, REFLAB REFLAB Kulbrinter n-c6 - n-c <1.0 <1.0 <1.0 mg/kg TS REFLAB Kulbrinter > n-c10 - n-c <5.0 <5.0 <5.0 mg/kg TS REFLAB Kulbrinter > n-c15 - n-c20 12 <5.0 <5.0 <5.0 mg/kg TS REFLAB Kulbrinter > n-c20 - n-c <25 <25 <25 mg/kg TS REFLAB Total kulbrinter 260 i.p. i.p. i.p. mg/kg TS REFLAB Kommentar *1 Ingen kommentar *2 Laboratoriet vurderer: Prøvens totalkulbrinter består af højtkogende kulbrinter såsom fuel-, smøre-, transmissionsolie m.m. og/eller fra et tjæreprodukt som asfalt, tagpap el. lign. side 1 af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

34 ALS Denmark A/S Bakkegårdsvej 406 A DK-3050 Humlebæk Telefon: ANALYSERAPPORT Ditte Therese Ekman Strecker side 2 af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER