Nørresundby. Øster Strandvej 34A Salg af enfamiliehusgrund Geoteknisk undersøgelse

Transkript

1 Nørresundby. Øster Strandvej 34A Salg af enfamiliehusgrund Geoteknisk undersøgelse Geo projekt nr Rapport 1, Sammenfatning Aalborg Kommune påtænker at sælge enfamiliehusgrunden på Øster Strandvej 34A i Nørresundby. Geo har udført en geoteknisk undersøgelse med én boring til 22 meters dybde. Terrænet ved boringen er målt i kote +1,0. Under 1,0 meter fyld er der truffet stærkt sætningsgivende aflejringer af gytje (dynd) til 15,2 meters dybde, hvorunder der er truffet bæredygtige sandaflejringer. Grundvandsspejlet er målt i 0,5 meters dybde. Med de trufne bundforhold er det nødvendigt at pælefundere nybyggeri på grunden. Der forventes at skulle anvendes ca. 18 meter lange betonpæle. Gulvet anbefales lagt relativt højt for at imødegå fremtidige vand-/fugtgener. Forholdene for permanent afvanding af omfangsdræn m.v. anbefales vurderet nærmere. Terrænhævning/opfyldning vil være behæftet med sætninger, som risikerer at være til gene for underjordiske ledningsanlæg, nabobygninger og konstruktioner. Sætningsforholdene anbefales i givet fald vurderet nærmere vha. beregninger. Ejerne af naboejendomme i området skal varsles om byggeriet/pæleramningen, jf. Byggelovens 12. Grunden er omfattet af Aalborg Kommunes områdeklassificering med krav om analyser. Alle jordtransporter ud af grunden skal derfor dokumenteres med kemiske analyser, og skal anmeldes til og godkendes af Aalborg Kommune. Der er udført kemiske analyser af to jordprøver, hvoraf den ene er konstateret lettere forurenet med cadmium. I forbindelse med boligbyggeri skal det dokumenteres, at de øverste 0,5 m jord på alle ikke befæstede arealer er ren. Den konstaterede lettere forurenede jord skal derfor afdækkes eller bortskaffes. Sødalsparken 12, DK-8220 Brabrand Tlf.: geo@geo.dk - CVR-nr:

2 Geo projekt nr Rapport 1, Rekvirentens ref.: --- Udarbejdet for Aalborg Kommune Att.: Niels Bresemann Jensen Stigsborg Brygge Nørresundby Udarbejdet af Jan Dannemand Andersen, jda@geo.dk, Søren Thesbjerg Andersen, san@geo.dk Kontrolleret af Nik Okkels og Morten Kjærgaard Indhold 1 Baggrund 4 2 Undersøgelse 4 3 Resultater Jordbund Grundvand Miljø 5 4 Vurderinger 5 5 Projektering og udførelse Pælefundering Pæleramning Gulve Sætninger Tørholdelse Udgravning og midlertidig afvanding Nedsivningsanlæg Naboforhold Tilsyn og kontrol 9 6 Bemærkninger , Nørresundby. Øster Strandvej 34A, Rapport: 1, , --- Side 2/9

3 Bilag 1.1 Boreprofil 1.2 Geostatisk pæleberegning 1.3 Analyseresultater 1.4 Situationsplan Geo-Standard Signaturer og forkortelser Appendiks 1.A Analyserapport fra ALS Denmark A/S , Nørresundby. Øster Strandvej 34A, Rapport: 1, , --- Side 3/9

4 1 Baggrund Aalborg Kommune påtænker at sælge en enfamiliehusgrund på Øster Strandvej 34A i Nørresundby og har i den forbindelse ønsket udført en geoteknisk undersøgelse med én boring på grunden. Ifølge er grunden omfattet af Aalborg Kommunes områdeklassificering med krav om analyser. Bortskaffelse af overskudsjord fra ejendommen skal derfor dokumenteres med kemiske analyser, og skal anmeldes til og godkendes af Aalborg Kommune. Ifølge BBR er grunden ubebygget, men i praksis er grunden p.t. bebygget med et træhus. 2 Undersøgelse Geo har udført en geoteknisk undersøgelse med én boring. Boringen er placeret som vist på vedlagte situationsplan, bilag 1.2, under hensyntagen til tilkørselsforhold for borerig. Boringen er indmålt og koteret med GPS-udstyr i system UTM32/E89 og DVR90. Boringen er ført til 22 meters dybde med henblik på en pælefundering i geoteknisk kategori 2, jf. geotekniknormen DS/EN Under borearbejdet er der registreret laggrænser, udtaget jordprøver og udført vingeforsøg i kohæsive aflejringer. I borehullet er der etableret pejlerør, hvor dybden til grundvandsspejlet er målt ca. 2 uger senere. Jordprøverne er beskrevet geologisk, og der er bestemt vandindhold på udvalgte prøver. De geotekniske resultater er optegnet på boreprofiler, der er vedlagt som bilag 1.2 (3 sider). De benyttede signaturer og forkortelser er forklaret på vedlagte Geo-Standard. De geotekniske prøver opbevares i 14 dage fra rapportdato. Fra de øvre lag er der udtaget jordprøver fra 0,2 og 0,5 m under terræn. Prøverne er analyseret for indhold af totalkulbrinter (oliekomponenter), PAH er (tjærestoffer) og metaller (bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink). Analyserne er udført som akkrediterede analyser af ALS Denmark A/S. Analyserapport er vedlagt i appendiks 1.A. 3 Resultater 3.1 Jordbund Grunden ligger på kanten af det tidligere marine forland tæt ved Limfjorden. Terrænet ved boringen er målt i kote +1,0. I boringen er der øverst truffet fyld af lermuld og sand til 1,0 meters dybde. Herunder er der truffet postglaciale, marine aflejringer af primært meget blød gytje (dynd) ned til 15,2 meters dybde. Herunder er der truffet sand med skalfragmenter og planterester, som også er en postglacial, marin aflejring , Nørresundby. Øster Strandvej 34A, Rapport: 1, , --- Side 4/9

5 Fra cirka 17 meters dybde er der truffet senglacialt, marint sand (Aalborg-sand) til bund af boring i 22 meters dybde. 3.2 Grundvand Der er målt grundvandsspejl i 0,5 meters dybde, svarende til kote +0,5. Grundvandsspejlet varierer formentlig med årstid og nedbør, ligesom vandspejlet i den nærliggende Limfjorden og eventuel dræning i området også har betydning. Ifølge Den danske Havnelods kan der under visse omstændigheder forekomme vandstand op til 1,3-1,5 m over daglig vande i Limfjorden i Aalborg-området. Opmærksomheden henledes på, at der ifølge FN s klimapanel og DMI forventes havspejlsstigning på op til ca. 0,6 meter over de næste 100 år, hvilket må forventes også at medføre en tilsvarende stigning i Limfjordens vandspejl. 3.3 Miljø Der er under borearbejdet ikke truffet tegn på forurening i form af lugt, misfarvning, indhold af affald eller lignende. Resultaterne af de udførte kemiske analyser er i tabellen i bilag 1.3 sammenstillet med Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier 1. Der er i prøven fra 0,5 m under terræn målt en koncentration af cadmium på 0,56 mg/kg TS, hvilket overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium på 0,5 mg/kg TS, men er mindre end afskæringskriteriet på 5 mg/kg TS, svarende til lettere forurenet jord. Alle øvrige analyseresultater er mindre end Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, svarende til ren jord, hvormed prøven fra 0,2 m under terræn kategoriseres som ren. 4 Vurderinger De trufne blødbundsaflejringer af gytje m.v. er stærkt sætningsgivende og normalt ikke egnet som funderingsunderlag. De underliggende sandlag fra 15,2 meters dybde må derimod karakteriseres som bæredygtige og i praksis sætningsfrie. Oversiden af de bæredygtige lag (OSBL) er således i kote -14,2. Med disse bundforhold anbefaler Geo, at nybyggeri, der skal opføres i henhold til Bygningsreglementets retningslinjer, pælefunderes. Gulve skal udføres som fritspændende konstruktion mellem armerede, pælefunderede fundamentsbjælker. Der er overvejet mulige, alternative funderingsløsninger. Der kan principielt overvejes at fundere nybyggeri på en armeret betonplade, kombineret med en lastkompensation vha. krybekælder eller udskiftning af de 1 Miljøstyrelsen, Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand (2015) , Nørresundby. Øster Strandvej 34A, Rapport: 1, , --- Side 5/9

6 øvre jordlag med letfyld (f.eks. letklinker), så der ikke sker ekstrabelastning på de underliggende blødbundsaflejringer. Denne løsning er dog ikke sætningsfri, da der fortsat vil ske sætninger/krybninger i de organiskholdige aflejringer. Løsningen er desuden ikke hensigtsmæssig, hvis der foretages terrænhævning/opfyldning på grunden. Geo fraråder derfor, at der søges gennemført en sådan funderingsløsning. Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal forhåndsanmeldes til og godkendes af Aalborg Kommune. I forbindelse med boligbyggeri skal det dokumenteres, at de øverste 0,5 m jord på alle ikke-befæstede arealer er ren. Den konstaterede lettere forurenede jord skal derfor afdækkes eller bortskaffes. 5 Projektering og udførelse 5.1 Pælefundering Geo anbefaler, at der anvendes rammede betonpæle. Med den udførte undersøgelse kan funderingsprojektet placeres i geoteknisk kategori 2. Pælene vil blive rammet ned med spids i sand, hvor den karakteristiske brudbæreevne R c;k kan bestemmes ud fra rammemodstanden R c;k = R dyn,k = R dyn,m/ξ, hvor R dyn,m beregnes vha. Den Danske Rammeformel, jf. anneks L i geotekniknormens nationale anneks, og hvor der anvendes korrelationsfaktor ξ = 1,5. For en foreløbig vurdering af den forventede rammemodstand er der i bilag 1.2 udført en geostatisk pæleberegning med skønnede parametre: - De målte vingestyrker c fv i boringerne er anvendt til udledning af den udrænede forskydningsstyrke c u i kohæsive aflejringer vha. formlen c u = µ c fv. Ud fra vores generelle erfaringsgrundlag foreslår vi anvendt µ 0,8 i de trufne blødbundsaflejringer. - I friktionsjord er den effektive friktionsvinkel φ skønnet på baggrund af den geologiske prøvebeskrivelse og vores generelle erfaringsgrundlag. - Rumvægte er fastlagt skønsmæssigt ud fra de målte vandindhold. Pælene anbefales rammet mindst 3 meter ned i de bæredygtige aflejringer. Det fremgår af bilag 1.2, at der forventes at kunne opnås rammemodstand R dyn;m R c;ber = 720 kn for rammede 250x250 mm 2 betonpæle til kote ca. -17, dvs. en karakteristisk pælebæreevne på R dyn,k = R dyn,m/ξ, = 720 / 1,5 480 kn. Ved spidskote -17 er rammedybden 18 meter, som normalt er den maksimale pælelængde, der leveres i ét pælestykke (uden koblinger). I brudgrænsetilstanden skal den karakteristiske bæreevne reduceres med partialkoefficient γ t = 1,3. Den regningsmæssige last F c;d skal således opfylde følgende: F c;d R c;d = R c;k / γ t , Nørresundby. Øster Strandvej 34A, Rapport: 1, , --- Side 6/9

7 hvilket i fortsættelse af ovenstående giver en regningsmæssig bæreevne på R c;d = 480 / 1,3 370 kn for 250x250 mm 2 betonpæle. I anvendelsesgrænsetilstanden skal der tages højde for negativ overflademodstand i lagene over OSBL-niveau. Ifølge bilag 1.2 er den negative overflademodstand F neg 520 kn for 250x250 mm 2 pæle. Den negative overflademodstand kan dog erfaringsmæssigt reduceres til 25 % af dette ved asfaltering af pælestykket over OSBL-niveau, dvs. F neg;asf. 130 kn. Den regningsmæssige last F c;d på pælene skal i anvendelsesgrænsetilstanden opfylde følgende ulighed: F c;d + F neg R dyn;m / (ξ γ t) ½ hvor der anvendes værdier af ξ og γ t som angivet ovenfor. Ved beregningen af F c;d kan der principielt anvendes kvadratroden af de sædvanlige partialkoefficienter. Med ovennævnte retningslinjer kan der for 250x250 mm 2 asfalterede pæle regnes med en maksimal regningsmæssig last på: F c;d R dyn;m (ξ/γ t) ½ - F neg 700 / (1,5 1,3) ½ kn For asfalterede pæle med rammemodstand R dyn;m > ca. 600 kn er brudgrænsetilstanden bestemmende for bæreevnen. Pælefunderede konstruktioner betragtes normalt som næsten sætningsfrie. 5.2 Pæleramning Rammearbejdet skal indledes med ramning af prøvepæle med notering af rammemodstanden hele vejen ned for fastlæggelse af rammekriterium for de øvrige pæle. Der foreslås valgt et antal prøvepæle hvoraf den ene om muligt placeres ved det udførte undersøgelsespunkt svarende til ca. 10 % af det totale pæleantal. Det kan eventuelt overvejes at vælge prøvepæle i en længde, der er et par meter længere end den forventede pælelængde (hvilket dog kræver koblede pæle). For de øvrige pæle skal der optages rammejournal for ramningens afslutning, dvs. over de nederste par meter. For pæle med spids i finsand og siltede lag vil der erfaringsmæssigt kunne opbygges porevandsovertryk ved pælespidsen med risiko for, at rammemodstanden og bæreevnen undervurderes ved indramningen. Vi anbefaler derfor, at de endelige bæreevner her fastlægges ud fra efterramning med 3 slag efter 15 minutters rammepause, hvor den tilsvarende nedsynkning måles. Ved valget af rammegrej m.v. gøres opmærksom på, at de trufne blødbund har relativt dårlig bæreevne, hvorfor det formentlig er nødvendigt at udlægge køreplader e.l , Nørresundby. Øster Strandvej 34A, Rapport: 1, , --- Side 7/9

8 5.3 Gulve Gulvene skal udføres som fritspændende konstruktioner, der bæres af pælefunderede, armerede fundamentsbjælker. Ledninger under gulvene anbefales ophængt i gulvkonstruktionen. Geo er ikke fuldt bekendt med eventuelle tiltag for at undgå vandindtrængning fra Limfjorden, men umiddelbart synes der at være et dige med ret beskeden højde (under kote +1,5). Gulvniveauet i huset foreslås derfor lagt relativt højt, eventuelt suppleret med en mindre terrænhævning omkring huset, så risikoen for fremtidige vand-/fugtgener reduceres. 5.4 Sætninger Terrænhævning/opfyldning vil være behæftet med sætninger, som risikerer at være til gene for underjordiske ledningsanlæg, nabobygninger og konstruktioner. Sætningsforholdene anbefales i givet fald vurderet nærmere vha. beregninger. Til foreløbige vurderinger af sætninger foreslås for primære konsolideringssætninger i lagene over OSBLniveau regnet med en gennemsnitlig dekadehældning Q 25 % (pr. spændingsdekade ved spændingsforøgelse). For vurdering af tidsforløb for udvikling af de primære konsolideringssætninger foreslås anvendt en konsolideringskoefficient c v 10-8 m²/s. For sekundær konsolideringssætninger kan forudsættes en krybningsdekadehældning på ε s 2 % (pr. tidsdekade). Der må forventes både lodret og vandret konsolidering i de bløde aflejringer. Ved større opfyldninger/belastninger (f.eks. ved kørsel med tungt pæleramningsgrej) kan der eventuelt også udvikles initialsætninger med deformationer i omkringliggende arealer (fortrængning). 5.5 Tørholdelse Det kapillarbrydende lag under gulvene skal sikres tørholdelse. For gulve udlagt mindre end 0,3 meter over det omkringliggende terræn anbefaler vi, at tørholdelsen sikres vha. omfangsdræn med forbindelse til et veldrænende lag under gulvet. Der henvises til drænnormen 2. Det skal sikres, at drænene kan afvandes under alle vandspejlsforhold i fjorden. Med den lave beliggenhed (kote +1,0) kan der ved ekstremt højvande muligvis være risiko for oversvømmelse, særligt på sigt pga. klimaforandringer og stigende havspejl, hvilket formentlig må håndteres for området som helhed. 5.6 Udgravning og midlertidig afvanding Med det trufne jordbunds- og grundvandsforhold ventes udgravninger for fundamentsbjælker, ledninger m.v. at kunne være behæftet med grundvandsgener, som dog forventes at kunne afhjælpes ved simpel lænsning fra pumpesumpe eller ved dræning. 5.7 Nedsivningsanlæg Med de trufne bundforhold af overvejende lavpermeable ler-/gytjelag og terrænnært grundvandsspejl vurderes mulighederne ugunstige for etablering af velfungerende nedsivningsanlæg for regnvand m.v., som derfor anbefales bortledt fra grunden. 2 Dansk Standard. DS 436 Norm for dræning af bygværker m.v , Nørresundby. Øster Strandvej 34A, Rapport: 1, , --- Side 8/9

9 5.8 Naboforhold Byggearbejder og især ramning af pæle indebærer en vis risiko for beskadigelse af bygninger og anlæg i nærheden, særligt hvis disse er mangelfuldt funderede. Mindst 14 dage før arbejdets opstart skal ejere af naboejendomme derfor varskos i henhold til byggelovens 12. For velfunderede beboelsesbygninger o.l. vil der normalt ikke ske skader, når vibrationshastigheden målt på soklen holdes under 5 mm/s (højere ved frekvenser over 10 Hz) 3. For etagebyggeri skal vibrationshastigheden på det øverste gulv desuden holdes under 15 mm/s. For bygninger, der allerede har revner eller sætningsskader, findes ingen tilsvarende grænseværdi. I sådanne tilfælde anbefaler vi, at vibrationshastighederne målt på soklen holdes under 3 mm/s - og under 8 mm/s på øverste gulv i etagebyggeri. Vibrationerne kan dog være medvirkende til at udløse skader, der alligevel ville være kommet på et senere tidspunkt. Vi anbefaler, at nabobygninger gennemgås med fotoregistrering af eventuelle eksisterende revner, samt at vibrationer på nærliggende bygværker holdes under observation vha. vibrationsmålinger. Der kan desuden overvejes en forsikringsdækning af ansvaret for eventuelle skader. 5.9 Tilsyn og kontrol Ved pæleramning skal indramningsmodstanden registreres, for prøvepæle hele vejen ned og for produktionspæle over de nederste par meter, ligesom eventuel efterramningsmodstand skal noteres. Ved ramning og eventuelt ved kraftig komprimering anbefaler vi, at vibrationsniveauet i naboejendomme overvåges vha. vibrationsmålinger. Alle jordtransporter ud af grunden skal forhåndsanmeldes til og godkendes af Aalborg Kommune. Miljømyndighederne vil muligvis stille krav om afgrænsning af den lettere forurenede jord. Hvis der under gravearbejdet træffes tegn på ikke kendt forurening skal gravearbejdet stoppes og myndighederne orienteres. 6 Bemærkninger Vi gør opmærksom på, at Geo naturligvis gerne deltager ved det videre arbejde med projektet, herunder: - Udførelse af supplerende undersøgelser og rådgivning - Projektering af og opfølgning på pæle og jordrelaterede konstruktioner - Vibrationsmålinger - Vurderinger vedr. bortskaffelse af overskudsjord 3 Deutsche Norm: DIN , Structural vibration , Nørresundby. Øster Strandvej 34A, Rapport: 1, , --- Side 9/9

10 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR Cfv FYLD: SAND, fint - mellem, leret, siltet, gruset, stærkt muldet, gråbrunt FYLD: LERMULD, sandet, gruset, mørk brunt Fy Fy Re Re 1 W 0 3 FYLD: SAND, fint, stærkt leret, stærkt siltet, svagt gruset, brungråt Fy Re 4 LER, siltet, sandet, m. gytjeholdige striber, grøngråt 2 W= GYTJE, svagt leret, siltet, sandet, m. enk. tørveholdige striber, m. enk. skalfragmenter, grøngråt 6 GYTJE, leret, stærkt siltet, sandet, m. enk. plantedele, grøngråt LER, stærkt siltet, sandet, stærkt gytjeholdigt, m. sandstriber, grøngråt 8 GYTJE, leret, siltet, sandet, m. sandstriber, mørk grøngråt 4 W= GYTJE, leret, siltet, sandet, m. tørvestriber, m. plantedele, m. skalfragmenter, mørk grøngråt 10 GYTJE W= GYTJE, leret, siltet, sandet, m. tørvestriber, m. enk. plantedele, mørk grøngråt 12 GYTJE, leret, siltet, sandet, m. enk. tørvestriber, m. plantedele, mørk grøngråt 6 W= GYTJE, leret, siltet, sandet, m. tørvestriber, m. plantedele, m. enk. skalfragmenter, mørk grøngråt 14 GYTJE W= GYTJE, leret, siltet, sandet, m. tørvepletter, m. plantedele, m. enk. skalfragmenter, mørk grøngråt 16 GYTJE W= GYTJE, leret, siltet, sandet, m. sandstriber, m. tørvestriber, m. plantedele, mørk grøngråt 18 GYTJE, leret, siltet, m. sandstriber, m. tørvestriber, m. mange plantedele, mørk grøngråt 9 W= GYTJE, leret, siltet, m. tørvestriber, m. plantedele, m. enk. skalfragmenter, mørk grøngråt Fortsættes W (%) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : X : (m) UTM32E89 Y : (m) Projekt : Nørresundby Boret: GEO BSM/PKN Dato : Geologi : LCH Boring : 1 Boremetode : Foret tørboring 6'' DGU-nr : Bilag : 1.1 Rev.: 0 S. 1/3 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis2010-2hstgdk :03:24

11 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat 9 W= GYTJE, leret, siltet, m. tørvestriber, m. plantedele, m. enk. skalfragmenter, mørk grøngråt 20 GYTJE, leret, siltet, m. sandpartier, m. tørvestriber, m. plantedele, m. enk. skalfragmenter, mørk grøngråt 10 W= GYTJE, leret, siltet, m. sandstriber, m. tørvestriber, m. plantedele, m. enk. skalfragmenter, mørk grøngråt 22 GYTJE, leret, siltet, sandet, m. tørvestriber, m. plantedele, m. enk. skalfragmenter, mørk grøngråt 11 W= GYTJE, leret, siltet, sandet, m. enk. tørvestriber, m. plantedele, m. enk. skalfragmenter, mørk grøngråt 24 SAND, fint - mellem, leret, stærkt siltet, stærkt gytjeholdigt, mørk grøngråt 12 W= GYTJE, leret, stærkt siltet, stærkt sandet, m. enk. skalfragmenter, mørk grøngråt 26 GYTJE, leret, siltet, sandet, mørk grøngråt 13 Crv Cfv W= GYTJE GYTJE, leret, siltet, sandet, m. enk. skalfragmenter, mørk grøngråt 14 W= GYTJE, stærkt leret, siltet, m. sandstriber, mørk grøngråt Crv Cfv 30 GYTJE W= GYTJE, stærkt leret, siltet, m. sandstriber, m. enk. skalfragmenter, mørk grøngråt 32 SAND, fint - mellem, ringe graderet, siltet, m. enk. skalfragmenter, grøngråt SAND, fint, ringe sorteret, svagt leret, stærkt siltet, svagt gruset, m. enk. plantedele, olivengråt? 34 SAND - -? SAND - -? 36 SAND, fint - mellem, ringe sorteret, stærkt siltet, lys gråt Sg SAND, fint - mellem, sorteret, siltet, lys gråt Sg Fortsættes W (%) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : X : (m) UTM32E89 Y : (m) Projekt : Nørresundby Boret: GEO BSM/PKN Dato : Geologi : LCH Boring : 1 Boremetode : Foret tørboring 6'' DGU-nr : Bilag : 1.1 Rev.: 0 S. 2/3 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis2010-2hstgdk :03:24

12 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat SAND, fint - mellem, sorteret, siltet, lys gråt Sg 38 SAND, fint - mellem, ringe sorteret, svagt leret, stærkt siltet, lys gråt Sg SAND, fint - mellem, ringe sorteret, svagt leret, stærkt siltet, gråt Sg 40 SAND - - Sg 20 W SAND - - Sg 42 SAND - - Sg SAND - - Sg W 44 SAND - - Sg SAND - - Sg W (%) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : X : (m) UTM32E89 Y : (m) Projekt : Nørresundby Boret: GEO BSM/PKN Dato : Geologi : LCH Boring : 1 Boremetode : Foret tørboring 6'' DGU-nr : Bilag : 1.1 Rev.: 0 S. 3/3 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis2010-2hstgdk :03:24

13 Punkt nr.: 1 1. Formelgrundlag, gældende for enkeltstående, aksialt belastet pæl: ULS Tryk: F c,d (+ G pæl ) R c,d = (R s,ber + R b,ber )/(ξ γ R ) Sider: R s,ber = Σ m r c u;k A s eller R s,ber = Σ N m q' A s ULS Træk: -F t,d (+ G pæl ) R t,d = R s,ber /(ξ γ R ) (F t,d er negativ) Spids: R b,ber = N b c u;k A b eller R b,ber = 2 N q q' A b (usikker) SLS Tryk: F c,d (+ G pæl ) + F neg (R s,ber + R b,ber )/(ξ γ R ) 0,5 eller (R b,ber = 0,9 q c,cpt, dog max. 15 MPa) 2. Pæleparametre: 3. Beregningsparametre, jf. DS/EN inkl. dansk anneks Udførelsesmetode: Rammet Korrelationsfaktor ξ: 1,5 (norm: 1,5) Pælemateriale: Beton m = 1,0 Partialkoefficient γ R : 1,3 (norm: 1,3) Pæleform: Kvadratisk Konsekvensfaktor K FI : 1,0 (normalt) Pæledimension (udvendigt): 250 (mm) ksimal værdi af (r c u;k ) 200 (norm: 200) Godstykkelse (kun ved rør): (mm) Boret pæl, faktor for overflademodstand: 0,30 (norm: 0,30) Tværsnitsareal: 0,063 Andet?: (m 2 ) Boret pæl, max. rgnm. spidsmodstand (kpa): 1000 (norm: 1000) Omkreds: 1,000 Andet?: (m) F neg -faktor ved asfaltering (virkemåde -1): 0,25 (normalt 0,25) Hældning 1:a (lodpæl = 0): 0 (-) Fladelast på terræn (kpa): 0 (normalt 0) Indregning af pæls egenlast? Kun ved træk γ G,d = 24 Trykfordeling under spids (1:a): 4 (normalt 4) Kote til gvs. (ved pæls egenlast) 0,5 (m) Faktor på q' i OSBL (pga. F neg ) 1 (fx brønde: 1) 4. Jordparametre, fra terræn og nedefter (max. 40 m); ved både kohæsions- og friktionsparametre => mindste bæreevne anvendes: Jordlag Virke- N m x. R x,ber Jordart γ' c u;k r N b φ k q c Lag Dybde Top Bund måde Tryk Træk Sider Spids nr. (m) (kote) (kote) (fri tekst) (-1, 0, 1) (kn/m 3 ) (kpa) (-) (-) (-) (-) ( ) (MPa) (kpa) (kpa) 1 0,5 1,0 0,5 Fyld: Sand, stærk ,60 0,20 2 0,8 0,5 0,2 Fyld?: Lermuld ,00 3 1,0 0,2 0,0 Fyld?: Sand ,60 0,20 4 6,0 0,0-5,0 Gytje ,00 5 9,0-5,0-8,0 Gytje , ,2-8,0-14,2 Gytje , ,0-14,2-21,0 Sand ,60 0, Definitioner og normale værdier: F neg Beregnes som mindste værdi ved kombination af geostatisk overflademodstand og 1:2-keglestubmetode (jordlast), jf. norm Virkemåde Sætningsgivende lag = -1. Neutralt lag = 0. Bærende lag = +1 γ' Jordens rumvægt (totalrumvægt over gvs., effektiv rumvægt under gvs.) c u;k Karakteristisk, udrænet forskydningsstyrke i kohæsionsjord r Regenerationsfaktor i kohæsionsjord (normalt = 0,4, ved F neg = 1,0) N b Spidsfaktor i kohæsionsjord (normalt = 9; sprækket ler = 3; moræneler med c u;k >150 kpa = 18) N m φ k q c Overfladefaktor i friktionsjord (normalt = 0,6 ved tryk og 0,2 ved træk) Karakteristisk friktionsvinkel i friktionsjord (N q = e π tanφ tan 2 (45 -(φ/2))) CPT-spidsmodstand i friktionsjord (vælg tolkningsformel under Formelgrundlag) x. R x,ber ksimal beregnet hhv. overflademodstand R s,ber (f.eks kpa i kalk) og spidsmodstand R b,ber Projekt: Projektnavn: Nørresundby. Øster Strandvej 34A Rapport: 1 Udført af: JDA Dato: Bilag: 1.2 Side 1/2 Geo København Geo Aarhus Geostatisk pæleberegning Printet: :57 Version 1.3 (marts 2018)

14 Kote til pælespids (m) Rammedybde til pælespids (m u.t.) Punkt nr.: 1 6. Optegning af resultater: Skala kn, max Andet?: Koteskala, max. 2 Andet?: Type: Beton Kvadratisk 250 mm Skala kn, min Andet?: 0 Koteskala, min. -22 Andet?: Metode: Rammet Lodpæl 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-10,0-12,0-14,0-16,0-18,0-20,0-22, Fyld: Sand, stærkt muldet Fyld?: Lermuld Fyld?: Sand Gytje Gytje Gytje Sand x. pælelast / Pælebæreevne (kn) Rc,ber (tryk) Fc,d,max (ULS tryk) Fc,d,max (SLS uden asfalt.) Fc,d,max (SLS med asfalt.) -Ft,d,max (ULS træk) Negativ overflademodstand F neg : F neg i lag over kote: -14,2 Uden asfalt: F neg = 518 kn (= 34 kn/m) med keglestub over kote: 0,2 Pælelængde med F neg : 15,2 m Med asfalt: F neg = 130 kn (= 9 kn/m) med keglestub over kote: 0,9 8. Specifikke niveauer: Trækpæl Trykpæl Bemærkninger: Kote Dybde Lgd. G pæl F t,d, max R s,ber R b,ber R c,ber F c,d,max Jordart Eftervisning ULS Heraf (sider) (spids) (i alt) ULS SLS uasf. SLS asf. ved pælespids vha. f.eks. (m) (m u.t.) (m) (kn) (kn) friktion (kn) (kn) (kn) (kn) (kn) (kn) rammeformel? -17,0 18,0 18, Sand Skal eftervises -20,0 21,0 21, Sand Skal eftervises Projekt: Projektnavn: Nørresundby. Øster Strandvej 34A Rapport: 1 Udført af: JDA Dato: Bilag: 1.2 Side 2/2 Geo København Geo Aarhus Geostatisk pæleberegning Printet: :57 Version 1.3 (marts 2018)

15 Indhold af totalkulbrinter, PAH er og metaller i jordprøver i mg/kg TS. Boring nr. 1 1 Miljøstyrelsen Dybde, m u.t. 0,2 0,5 Jordkvalitetskriterier 2 Afskæringskriterier 2 Bly, Pb Cadmium, Cd 0,47 0,56 0,5 5 Chrom (total), Cr 3,9 8, Kobber, Cu 5, Nikkel, Ni Zink, Zn Fluoranthen 0,080 0,24 Benzo(b+j+k)fluoranthen 0,10 0,32 Benz(a)pyren 0,052 0,15 0,3 3 Indeno(1,2,3-cd)pyren 0,036 0,11 Dibenzo(a,h)anthracen <0,010 0,033 0,3 3 PAH, sum af 7 stoffer 0,27 0, Kulbrinter n-c6 - n-c10 <1,0 <1,0 25 Kulbrinter > n-c10 - n-c15 <5,0 <5,0 40 Kulbrinter > n-c15 - n-c20 6,5 <5,0 55 Kulbrinter > n-c20 - n-c35 <25 < Total kulbrinter 6,5 i.p. 100 Jordkategorisering 1 Ren Lettere forurenet <: Mindre end detektionsgrænsen. i.p.: Ikke påvist. Fremhævet skrift: Analyseresultatet overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium, men er mindre end afskæringskriteriet, svarende til lettere forurenet jord. Fremhævet understreget tekst: Analyseresultatet overskrider Miljøstyrelsens afskæringskriterium, eller jordkvalitetskriterium for de stoffer, hvor der ikke er et afskæringskriterium, svarende til forurenet jord. 1 : Jordkategoriseringen jf. Jordflytningsbekendtgørelsen, BEK nr 1452 af 07/12/2015 (Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord). 2 : Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i relation til forurenet jord, Miljøstyrelsen (Juni 2015): Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand. Projekt: Nørresundby. Øster Strandvej 34A Rapport: 1 Udført af: SAN Dato: Bilag: 1.3 Side 1/1 Geo København Geo Aarhus Analyseresultater

16 27b Geoteknisk boring a: Punkt nr. a 34 B1 34A t. nr. 27ax Utttrup by, Hvorup Ca. 736 m² L:\projekter\ \202465_Nørresundby. Øster Strandvej 34A_JDA\7_Tegninger\202465_siteplan_v0.dwg kto 27ax ØSTER STRANDVEJ 27av 36 Koordinatsystem: UTM32 Kotesystem: DVR m Projekt: Nørresundby. Øster Strandvej 34A Emne: Situationsplan Mål 1:200 Side / Rapport 1 Bilag 1.4 Rev. København Aarhus

17 Geo-Standard Geo-Standard 01: Signaturer og forkortelser Geotekniske og miljøtekniske boreprofiler Filtersætning Geologi Prøver Aflejring Beton Tilbagefyldt jord Muld Ler Silt Sand Grus Sten Lille pose eller glas Stor poseprøve Rørprøve Br Fe Fl Fy Gl Gr Ne Ov Sk Sm Vi Vu Brakvand Ferskvand Flydejord Fyld Gletsjer Grundfjeld rin Nedskyl Overjord Skredjord Smeltevand Vind Vulkansk Forerør Pejlet vandspejl med dato Filterrør Lavpermeabel pakning Filtersand Fyld Tørv Tørvedynd Gytje (dynd) Kalk Klippe/beton Muldet Planterester Skaller Moræneler (sandet, gruset) Morænesand/-silt (leret, gruset) Kerneprøve Sigteanalyse Alder Re Recent Postglacial Sg Senglacial Gc Glacial Ig Interglacial Is Interstadial Nn Neogen (tidl. tertiær) Pn Palæogen (tidl. tertiær) Mi Miocæn Ol Oligocæn Eo Eocæn Pl Palæocæn Se Selandien Da Danien Kr Kridt Ju Jura Pk Prækambrium Forsøg w Vandindhold wl Flydegrænse wp Plasticitetsgrænse IP Plasticitetsindeks IK Kvældindeks e Poretal emax Poretal i løseste standardlejring emin Poretal i fasteste standardlejring γ Rumvægt ρ Densitet gl Glødetab ka Kalkindhold PID Photoionisationsdetektormåling Cfv Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg Crv Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg (omrørt) N Standard penetrationsmodstand (SPT) qc Spidsmodstand (CPT) fs Kappemodstand (CPT) Rf Friktionsforhold (=fs/qc) u Poretryk (CPT) Henvisninger/noter DS/EN 1997 Eurocode 7: -Geoteknik Dansk Geoteknisk Forening: -"Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse" -"Felthåndbogen" -"Laboratoriehåndbogen" -Referenceblad for vingeforsøg -Referenceblad for SPT-forsøg I moræne-jordarter må der forventes et varierende indhold af grus, sten og blokke. Vingeforsøg er udført og tolket i henhold til Dansk Geoteknisk Forening, "Referenceblad for vingeforsøg", revision 3, august Geo-Standard , Rev. 1, DK

18 Appendiks 1.A Analyserapporter fra ALS Denmark A/S Geo Projekt nr

19 ALS Denmark A/S Bakkegårdsvej 406 A DK-3050 Humlebæk Telefon: ANALYSERAPPORT Geo glebjergvej Lyngby Att.: Søren Thesbjerg Anderrsen Udskrevet: Version: 1 Modtaget: Påbegyndt: Ordrenr.: Sagsnavn: Lokalitet: Nørresundby. Øster Strandvej 34A Udtaget: Prøvetype: Jord Prøvetager: Rekv. Kunde: Geo, Sødalsparken 12, 8220 Brabrand Prøvenr.: 44743/ /18 Prøve ID: 1 1 Dybde: 0.20 m u.t 0.50 m u.t Kommentar *2 *1 Parameter Enhed Metode Tørstofindhold % DS 204:1980 Bly, Pb 8 35 mg/kg TS DS259+ICP Cadmium, Cd mg/kg TS DS259+ICP Chrom (total), Cr mg/kg TS DS259+ICP Kobber, Cu mg/kg TS DS259+ICP Nikkel, Ni 3 6 mg/kg TS DS259+ICP Zink, Zn mg/kg TS DS259+ICP Emballage Membranglas Membranglas - PAH'er, 7 komp. REFLAB 4 - REFLAB 4:2008 Fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008 Benzo(b+j+k)fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008 Benz(a)pyren mg/kg TS REFLAB 4:2008 Indeno(1,2,3-cd)pyren mg/kg TS REFLAB 4:2008 Dibenzo(a,h)anthracen < mg/kg TS REFLAB 4:2008 PAH, sum af 7 stoffer mg/kg TS REFLAB 4:2008 Kulbrinter, REFLAB REFLAB Kulbrinter n-c6 - n-c10 <1.0 <1.0 mg/kg TS REFLAB Kulbrinter > n-c10 - n-c15 <5.0 <5.0 mg/kg TS REFLAB Kulbrinter > n-c15 - n-c <5.0 mg/kg TS REFLAB Kulbrinter > n-c20 - n-c35 <25 <25 mg/kg TS REFLAB Total kulbrinter 6.5 i.p. mg/kg TS REFLAB Kommentar *1 Ingen kommentar side 1 af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

20 ALS Denmark A/S Bakkegårdsvej 406 A DK-3050 Humlebæk Telefon: ANALYSERAPPORT side 2 af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

21 ALS Denmark A/S Bakkegårdsvej 406 A DK-3050 Humlebæk Telefon: ANALYSERAPPORT *2 Laboratoriet vurderer: Prøvens totalkulbrinter består af højtkogende kulbrinter såsom fuel-, smøre-, transmissionsolie m.m. og/eller fra et tjæreprodukt som asfalt, tagpap el. lign. Camilla Højsted side 3 af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

22 CHROMATOGRAM 44743/18 Sagesnavn: Prøvested: Øster Strandvej 34A, 9400 Nørresundby, Prøvemærke: Instrument: GC26 Sekvens: TK Placering: Vial 69 CHROMATOGRAM 44744/18 Sagesnavn: Prøvested: Øster Strandvej 34A, 9400 Nørresundby, Prøvemærke: Instrument: GC26 Sekvens: TK Placering: Vial 24 ALS Denmarks A/S Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 1 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist