Randers. Hobrovej 24 Byggeri i 5 etager med parterre Geoteknisk og miljøteknisk undersøgelse

Transkript

1 Randers. Hobrovej 24 Byggeri i 5 etager med parterre Geoteknisk og miljøteknisk undersøgelse Geo projektnr Rapport, Sammenfatning Det er planlagt at opføre en ny bygning (udfyldningsbyggeri) på Hobrovej 24 i Randers. Bygningen er i 5 etager med parterre. Gulv- og funderingsniveauet i den nye bygning ligger generelt lavere end det omkringliggende terræn, hvorfor der bliver behov for afstivninger mod nabobygninger og matrikler samt forstærkninger af de eksisterende funderinger. Geo har for byggeriet udført en undersøgelse omfattende 3 boringer og 2 fundamentsfrigravninger. I boringerne er der øverst truffet,3,8 m fyld i form af sand, ler og sandmuld. Fylden hviler på senglacialt smeltevandssand over relativt fast moræneler som veksler med smeltevandsler og sand samt morænesand og grus. I gravningen ved den nordlige nabobygning er der øverst truffet betonbelægningssten samt fyld af lermuld og sand med indslag af ler, muld og tegl. Herunder er der truffet senglacialt smeltevandssand. Fundamentunderkanten er målt,6 m under terræn. I gravningen ved den østlige nabobygning, som er udført i en eksisterende kælder, er der øverst truffet en gulvkonstruktion og herunder krybekælder til 0,8 m under gulvniveau. Herfra er der truffet fyld af sand med indhold af grus og mørtel. Fra ca.,3 m under gulvniveauet er der truffet sand, som muligvis er intakt smeltevandssand. Fundamentsunderkanten er målt,7 m under eksisterende gulvniveau. Med de trufne bundforhold kan der gennemføres en direkte fundering af byggeriet i planlagt niveau. Gulve kan uden sætningsgener udføres som terrændæk, når resterende fyld og overjord afrømmes, og opfyldning udføres med velkomprimeret sandfyld. Udgravnings- og funderingsarbejdet forventes at kunne gennemføres uden grundvandsgener. Den permanente tørholdelse af bygningen anbefales sikret med dræn. Udgravnings- og funderingsarbejdet skal ske under hensyntagen til stabiliteten og bæreevnen af nabobygningerne og tilstødende nabogårde, vejanlæg, ledninger i jorden mv. Der må i den forbindelse forventes behov for anvendelse af midlertidige afstivningsvægge og forstærkning af eksisterende funderinger. Sødalsparken 2, DK-8220 Brabrand Tlf.: geo@geo.dk - CVR-nr:

2 Når der foreligger et detailprojekt må det vurderes om undersøgelsen skal suppleres for, at den er dækkende og opfylder kravene til en geoteknisk parameterundersøgelse i geoteknisk kategori 2, jf. Geotekniknormen. Byggefeltet er omfattet af Randers Kommunes områdeklassificering med analysepligt, hvilket betyder, at bortskaffelse af overskudsjord skal dokumenteres med kemiske analyser af jordprøver. Der er til screening af overskudsjord udført kemiske analyser på 6 jordprøver af fyld fra de geotekniske boringer. 5 prøver er konstateret rene, mens prøve er konstateret lettere forurenet. Ved bortskaffelse af overskudsjord til jordtippen på Randers Havn kan ren og lettere forurenet jord håndteres som et samlet parti. Der forventes, at der kan bortskaffes 20 tons jord fyldjord pr. analyse. Intaktjord kan håndteres som ren jord uden yderligere analyser. Når det endelige jordarbejde er projekteret, skal det vurderes, hvorvidt omfanget af miljøundersøgelsen beskrevet i nærværende rapport er tilstrækkelig for jordhåndteringen , Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 2/7

3 Geo projektnr Rapport, Rekvirentens ref.: Udarbejdet for VOGNSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S Udbyhøjvej Randers NØ Att.: Per Bonde Udarbejdet af enn Reason (Geoteknik) Søren Thesbjerg Andersen (Miljø) Kontrolleret af Torben Thorsen (Geoteknik) Morten Kjærgaard (Miljø) Indhold Baggrund og formål 5 2 Undersøgelser 6 3 Resultater 7 3. Jordbundsforhold Grundvandsforhold Miljø 8 4 Udledning af jordparametre 9 5 Vurderinger 9 6 Retningslinjer for projektering og udførelse 0 6. Funderingsniveau Fundamenter Gulve 6.4 Sætninger 6.5 Jordtryk 6.6 Jordhåndtering 2 7 Udgravning og fundamentsforstærkning 3 7. Efterfundering sektionsvis understøbning Efterfundering - Pæle 5 8 Midlertidig og permanent tørholdelse 6 9 Supplerende undersøgelser 6 0 Naboforhold 6 Tilsyn under udførelsen 7 2 Bemærkninger , Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 3/7

4 Bilag..5 Boreprofiler, boring -5.6 Analyseresultater.7 Situationsplan.8 Geostatisk bæreevneberegning, boring Geo Standard Signaturer og forkortelser Appendiks.A Boreprofiler fra projekt 33764, boring og 2.B Analyserapport fra ALS 20336, Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 4/7

5 Baggrund og formål Det er planlagt at opføre en ny bygning (udfyldningsbyggeri) på Hobrovej 24 i Randers. Bygningen er i 5 etager med parterre. Laveste gulv i den nye bygning er planlagt i kote 38,25 og funderingsniveauet forventes foreløbigt omkring kote 37,5. Gulv- og funderingsniveauet i den nye bygning ligger generelt lavere end det omkringliggende terræn og under funderingsniveau for nabobygninger, hvorfor der bliver behov for afstivning og forstærkning af disse. En eksisterende bygning på adressen fjernes inden opførelse af byggeriet. Planog snittegninger af det planlagte byggeri er vist nedenfor på figur.-.3. Figur., Skitse af plan 0 Figur.2, Tværsnit, fløj Reiersensvej Figur.3, Længdesnit, fløj Reiersensvej Byggefeltet er ikke kortlagt i henhold til Lov om forurenet jord, men er ifølge Danmarks Arealinformation 2 omfattet af Randers Kommunes områdeklassificering med analysepligt, hvilket betyder, at bortskaffelse af overskudsjord skal dokumenteres med kemiske analyser af jordprøver. Formålet med undersøgelsen er at belyse funderings- og udgravningsforholdene for projektet. Projektet skal muligvis placeres i konsekvensklasse CC3 bl.a. afhængig af naboejendommene og geoteknisk kategori 2. Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven), LBK nr 282 af 27/03/ Danmarks Arealinformation: , Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 5/7

6 Rapporten er en geoteknisk undersøgelsesrapport med bidrag til den geotekniske projekteringsrapport. Når der foreligger et detailprojekt og når den eksisterende bygning er fjernet, må behovet for supplerende undersøgelser vurderes nærmere. Som supplement er der vurderet muligheder for bortskaffelse af overskudsjord. 2 Undersøgelser Omfanget af den geotekniske undersøgelse er planlagt med sigte på en direkte fundering af byggeriet. Undersøgelsen skal suppleres for at svare til kravene til en geoteknisk parameterundersøgelse efter retningslinjerne i Geotekniknormen 3. Undersøgelsen omfatter 3 boringer til 0 og 2 m under terræn samt 2 fundamentsfrigravninger ved nabobygningerne. Undersøgelsespunkterne er placeret som vist med punkterne -5 på vedlagte situationsplan, bilag.7. Undersøgelsespunkterne -3 er indmålt og koteret vha. GPS-udstyr i system DVR90/UTM32. Gravning 4 og 5 er indmålt i forhold til eksisterende bygninger og koteret ved nivellement. Boringerne er udført i henhold til retningslinjerne i felthåndbogen 4. Under borearbejdet er der registreret laggrænser, udtaget jordprøver samt udført vingeforsøg 5. I borehullerne er der etableret pejlerør, hvori dybden til grundvandsspejlet er målt ved borearbejdets afslutning. De geotekniske jordprøverne er bedømt geologisk efter retningslinjerne i Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse 6. På udvalgte prøver er der bestemt vandindhold. Samtlige geotekniske resultater og målinger er angivet på boreprofilerne i bilag.-.5 samt i appendiks.a. De generelt benyttede signaturer og forkortelser på boreprofiler er forklaret på vedlagte Geo-Standard. De geotekniske jordprøver opbevares i 4 dage fra rapportdato. I fyldjord og toppen af intakte aflejringer er der udtaget ekstra jordprøver med henblik på analyse for miljøfremmede stoffer. Prøverne er emballeret i diffusionshæmmende nylonposer og membranglas. På baggrund af feltvurderinger er der udvalgt 6 prøver til analyse for indhold af totalkulbrinter (olie), PAH er (tjærestoffer) og metallerne bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink. Analyserne er udført som akkrediterede analyser af miljølaboratoriet ALS Denmark A/S. Analyserapporten er vedlagt i appendiks.b. 3 DS/EN 997-:2007, Eurocode 7: Geoteknik 4 Dgf-Bulletin 4, felthåndbogen 5 Dansk Geoteknisk Forening, Referenceblad for vingeforsøg (999). 6 DGF-Bulletin, Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse (995) 20336, Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 6/7

7 3 Resultater 3. Jordbundsforhold Terrænet i byggefeltet falder fra nordvest mod sydøst. Ved borestederne er terrænet målt i kote 39,5 a 40,5. Gulvniveauet i den eksisterende bygning er målt i kote ca. 38,7. Grunden fremgår af nedenstående figur.4. Figur.4, Eksisterende baggård set fra vest I boringerne -3 er der øverst truffet,3-,8 m fyld i form af sand, ler og sandmuld. Fylden hviler på senglacialt smeltevandssand over relativt fast moræneler som veksler med smeltevandsler og -sand samt morænesand og -grus. I boring 2 og 3 har det på baggrund af de udtage prøver ikke været muligt at bestemme overgangen fra fyldsand til intakt sand med sikkerhed. Forholdene anbefales undersøgt nærmere i forbindelse med en udgravningskontrol. I gravning 4 som er udført ved gavlen af den nordlige nabobygning (2 m høj gavl) er der øverst truffet betonbelægningssten samt fyld af lermuld og sand med indslag af ler, muld og tegl. Herunder er der truffet senglacialt smeltevandssand. Fundamentunderkanten er målt,58 m under terræn svarende til kote ca. 38,9. På grund af dybden til FUK er der ikke gravet til fuld funderingsdybde. FUK er i stedet lokaliseret ved at slå en jernstang under fundamenter. Indmålingen af fundamentsunderkanten er som følge heraf forbundet med en vis usikkerhed. Der er ikke registreret en fod på det eksisterende fundament. Figur.5, Gravning ved punkt 4 I gravning 5 som er udført i den eksisterende kælders østlige del er der øverst truffet en gulvkonstruktion og herunder krybekælder til 0,8 m under gulvniveau. Herfra er der truffet fyld af sand med indhold af grus og 20336, Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 7/7

8 mørtel. Fra ca.,3 m under gulvniveauet er der truffet sand, som muligvis er intakt smeltevandssand. Fundamentsunderkanten er målt,7 m under gulv svarende til kote ca. 37,0. Indmålingen af fundamentsunderkanten er sket på samme vis som ved gravning 4 og er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Der er ikke registreret en fod på det eksisterende fundament. Figur.6, Gravning ved punkt 5 Forholdene er i tråd med resultaterne af tidligere undersøgelser. Der henvises til boreprofilerne, bilag..5 og appendiks.a, for mere uddybende beskrivelse af jordbunden. 3.2 Grundvandsforhold Ved borearbejdets afslutning er der målt grundvandsspejl 7,6 0,5 m under terræn svarende til kote 30,0 a 3,9 i boring og 3. Boring 2 var tør på boretidspunktet, ligesom der ikke blev truffet grundvand i det øvre sandlag i boringerne. I forbindelse med gravning 4 og 5 blev der ikke truffet grundvandsspejl. Grundvandsspejlet må forventes at variere med årstid og nedbør, hvorfor supplerende pejlinger anbefales. 3.3 Miljø Der er i forbindelse med borearbejdet ikke truffet tegn på forurening i form af lugt eller misfarvning. Der er truffet indhold affald (tegl) i fyldlagene i boringerne og 3. Resultaterne af de kemiske analyser er i bilag.6 sammenstillet med grænseværdierne for aflevering af jord på Randers Havn 7, som generelt er svarene til Miljøstyrelsens kvalitetskriterier i relation til forurenet jord 8, på nær grænseværdien for nikkel, som er 40 mg/kg TS for aflevering til Randers Havn, mens Miljøstyrelsens kvalitetskriterium er 30 mg/kg TS. 7 Grænseværdier for aflevering af jord til jordtippen på Randers Havn: 8 Kvalitetskriterier i relation til forurenet jord, Miljøstyrelsen (juni, 208) 20336, Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 8/7

9 Der er i en prøve udtaget,0 m under terræn i boring konstateret indhold af bly, som overskrider Randers Havns grænseværdi for ren jord, svarende til lettere forurenet jord. Alle øvrige analyseresultater er mindre end Randers Havns grænseværdier for ren jord, svarende til ren jord. 4 Udledning af jordparametre De målte vingestyrker c fv i boringerne kan anvendes til udledning af de udrænede forskydningsstyrker c u i kohæsive aflejringer ved hjælp af formlen c u = µ x c fv. Ud fra vores generelle erfaringsgrundlag foreslår vi anvendt µ,0 for de trufne leraflejringer (dog µ = /3 for den nederste del af boring og 2, hvor leret er med blanke glideflader). I friktionsjord er den effektive friktionsvinkel φ skønnet på baggrund af de geologiske prøvebeskrivelser og Geo s generelle erfaringsgrundlag. Rumvægte, den effektive forskydningsstyrke og deformationsparametre er tilsvarende fastlagt skønsmæssigt. 5 Vurderinger Funderingen skal føres ned på bæredygtige lag. Oversiden af bæredygtige lag, forkortet OSBL og angivet på situationsplanen bilag.7, angiver det højest mulige funderingsniveau, idet bæredygtigheden skal eftervises i både brudgrænsetilstanden (bæreevne) og anvendelsesgrænsetilstanden (sætning). Med de trufne bundforhold kan der gennemføres en direkte fundering af byggeriet i planlagt niveau (FUK ~ kote 37,5). Gulve kan uden sætningsgener udføres som terrændæk, når resterende fyld og overjord afrømmes, og opfyldning udføres med velkomprimeret sandfyld. Grundvandspejlet er pejlet mere end 7 m under eksisterende terræn, og der er således ikke truffet vandførende sandlag omkring eller over udgravningsniveauet. Udgravnings- og funderingsarbejdet forventes at kunne gennemføres uden grundvandsgener idet tørholdelse for eventuel overfladevand kan ske ved anvendelse af filtersatte pumpebrønde eller muligvis ved nedsivning. Den permanente tørholdelse af bygningen anbefales sikret med dræn svarende til drænklasse 2. Der henvises til drænnormen 9 for nærmere retningslinjer herfor. Udgravnings- og funderingsarbejdet skal ske under hensyntagen til stabiliteten og bæreevnen af nabobygningerne og tilstødende nabogårde, vejanlæg, ledninger i jorden mv. Der må i den forbindelse forventes behov for anvendelse af midlertidige afstivningsvægge. I forbindelse med udgravnings- og funderingsarbejdet nærmest de eksisterende bygninger kan der afhængig af den endelige bygningsgeometri vise sig behov for fundamentsforstærkning i form af understøbning og/eller pælefundering af nabokonstruktioner. 9 Dansk Standard. DS 436 Norm for dræning af bygværker m.v , Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 9/7

10 Når der foreligger et detailprojekt må det vurderes om undersøgelsen skal suppleres for, at den er dækkende og opfylder kravene til en geoteknisk parameterundersøgelse i geoteknisk kategori 2, jf. Geotekniknormen. Der er påvist lettere forurening med bly i en jordprøve udtaget,0 m under terræn i boring. Denne lettere forurening vurderes ikke at udgøre en risiko for den planlagte arealanvendelse, grundvand eller omgivelserne generelt. Ved håndtering af overskudsjord skal der dog tages højde for, at der er påvist lettere forurenet jord. Se afsnit Retningslinjer for projektering og udførelse Nedenstående er angivet bidrag til den geotekniske projekteringsrapport. 6. Funderingsniveau Fundamenter under ydervægge skal mindst føres til frostsikker dybde 0,9 m under fremtidigt terræn - for fritstående konstruktioner dog mindst,2 m. Ved eventuelle ændringer i funderingsniveauet anbefales dette at ske i spring på maksimalt 0,6 m med resulterende hældning fladere end anlæg a =, Fundamenter Funderingen vil formentligt ske på intakte sandaflejringer. Fundamenternes bæreevne kan bestemmes ud formlerne i anneks D i geotekniknormens nationale anneks. Ved dimensioneringen af fundamenterne foreslås anvendt følgende karakteristiske værdier for rumvægte γ/γ hhv. over/under grundvandsspejlet, den udrænede forskydningsstyrke c u;k samt den effektive, plane friktionsvinkel φ k og forskydningsstyrke c k. Tabel.2: Karakteristiske jordparametre til bæreevneberegninger Jordart / (kn/m 3 ) Udrænede forhold (ler) Drænede forhold (sand) cuk (kn/m 2 ) Velkomprimeret sandfyld 8/ eltevandssand 8/ Moræneler 20/ eltevandsler, glacialt 20/ φ k ( ) c k (kn/m 2 ) I tabellens angivelser er der for den udrænede forskydningsstyrke søgt taget højde for, at der erfaringsmæssigt sker en styrkereduktion pga. udgravningens aflastning af lagene. Ved fundering på tynde sandlag over ler som f.eks. ved boring - skal det sikres, at der ikke er risiko for gennemlokning. Vi foreslår regnet med trykspredning under fundamentet under :4 ( vandret, 4 lodret). Alternativt kan fundamenterne dimensioneres for den laveste bæreevne af sandet og leret , Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 0/7

11 6.3 Gulve Gulve kan uden sætningsgener udføres som terrændæk, når resterende fyld afrømmes, og opfyldning udføres med velkomprimeret sandfyld. Hvor tørholdelsen af gulvet sikres med dræning skal terrændækket inkludere et sædvanligt kapillarbrydende lag, som skal sikres tørholdelse. Der henvises til drænnormen for nærmere retningslinjer herfor. 6.4 Sætninger For større belastningsintensiteter foreslås sætningerne vurderet vha. beregninger. Geo foreslår umiddelbart anvendt skønnede konsolideringsmoduler (E oed) som angivet i tabel.3. Tabel.3: Deformationsparametre Jordart Konsolideringsmodul, Eoed (kpa) eltevandssand Morænesand Morænegrus Moræneler, 50 < cfv < 200 kpa, w < 20 % eltevandsler, cfv ~ 50 kpa, w < 20 % eltevandsler, cfv ~ 200 kpa, w < 25 % Konsolideringsmodulerne kan fastlægges nærmere ved forsøg. 6.5 Jordtryk Jordtryk på kældervægge og afstivningsvægge foreslås beregnet efter retningslinjerne i Geotekniknormen. Geo foreslår med udgangspunkt i boringerne samt vores generelle erfaringer for de trufne jordarter anvendt følgende skønnede, karakteristiske styrkeparametre og rumvægte (henholdsvis over og under grundvandsspejl): Tabel.4: Karakteristiske jordparametre for byggegrubeindfatning og kældervægge Jordart γ/γ (kn/m 3 ) Udrænede forhold Drænede forhold cuk (kn/m 2 ) φ k ( ) c k (kn/m 2 ) Muld 7/7-25 ) 0 Ukontrolleret fyld af sand 8/ Lerfyld 9/ Morænesand og -grus 8/ Moræneler 20/ ) 30 /0 x cuk dog maks. 20 kpa eltevandsler 20/ ) 25 /0 x cuk dog maks. 20 kpa ) Gælder kun ved beregning af aktivt jordtryk 2) Der henvises til de enkelte boreprofiler for fastlæggelse af cuk og c k Jordtrykskoefficienterne skal fastlægges under hensyn til fremtidige terrænforhold, og jordtrykkene skal fastlægges under hensyntagen til de bevægelser der kan accepteres, og som kan optræde i den betragtede 20336, Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side /7

12 grænsetilstand samt overfladelast, trafiklast, bygningslast m.m. I undersøgelsen af anvendelsesgrænsetilstanden (SLS) skal der medtages jordtryksbidrag fra eventuel komprimering. Der må kun regnes med c' > 0, når det samlede enhedsjordtryk er positivt. Det skal sikres at permanente konstruktioner (kældervægge) kan optage det virkende jordtryk når midlertidige afstivningsvægge fjernes herunder også optagelse af ensidigt virkende jordtryk på bygningsafsnit med parterre. Der henvises til de enkelte boreprofiler, bilag. -.5 samt appendiks.a, for en mere detaljeret beskrivelse af de aktuelle jordbundsforhold. Deformationer af afstivningsvægge kan indledningsvist vurderes med stivhedsparametre angivet i tabel.3. Det bemærkes, at tilfredsstillende deformationsforhold kan betinge anvendelse af jordankre eller om muligt interne afstivninger i byggegruben. 6.6 Jordhåndtering Flytning af jord fra ejendommen skal anmeldes til og godkendes af Randers Kommune, idet ejendommen er omfattet af områdeklassificeringen med analysepligt. Ren og lettere forurenet jord kan, i henhold til miljøgodkendelsen 0 for Randers Havns jordtip, afleveres på Randers Havn som et samlet parti med fakturering efter en fordelingsnøgle baseret på resultaterne af en miljøundersøgelse. Der kan som udgangspunkt afleveres 20 tons overskudsjord pr. analyse. Nærværende undersøgelse omfatter 6 kemiske analyser fordelt på 5 rene prøver og én lettere forurenet prøver, hvilket giver fordelingsnøglen 83/7 (83 % ren jord og 7 % lettere forurenet jord). Der kan ved de 6 kemiske analyser som udgangspunkt bortskaffes op til 720 tons fyldjord. Randers Havns jordtip må ikke modtage jord med indhold af bygningsaffald, husholdningsaffald, træ, trærødder eller andet affald, dog kan der modtages mindre mængder velsorteret beton og tegl svarende til 0-5 % af hele partiet, hvis fraktionsstørrelser ikke overstiger 50 mm. Det skal derfor inden bortskaffelse af overskudsjord vurderes, om det påviste indhold af affald i jorden (boring og 3) overholder disse kriterier. Intaktjorden kan uden yderligere analyser håndteres som ren jord, idet der ikke er fundet forurening i den overliggende fyldjord. Nærværende forslag til jordhåndtering skal revideres, hvis jordtippen på Randers Havn ikke ønskes anvendt, idet lettere forurenet og ren jord må forventes at skulle håndteres separat ved bortskaffelse til andre jordmodtagere. 0 Miljøgodkendelse af Randers Havn af 09//208, Randers Kommune , Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 2/7

13 Når det endelige jordarbejde er projekteret skal det, inden opstart af jordhåndteringen, vurderes, om nærværende undersøgelsesomfang er tilstrækkeligt. Som altid skal gravearbejde stoppes og kommunen kontaktes, hvis der træffes tegn på forurening i forbindelse med jordhåndteringen. 7 Udgravning og fundamentsforstærkning Det skal i sikres, at der i forbindelse med udgravningen for byggeriet ikke sker en utilladelig forringelse af bæreevnen og stabiliteten af nabobygninger, -veje og naboanlæg herunder også underjordiske ledningsanlæg. Ubelastede udgravninger til beskeden dybde ventes at kunne stå relativt stejlt i en kort periode. Med henblik på at sikre stabiliteten af nabobygninger, -veje og anlæg forventes der foreløbigt behov for midlertidige afstivningsvægge. Behovet for midlertidige afstivninger afhænger af geometrien af den planlagte bygning og mulighederne for at grave med stabile anlæg mod nabomatriklerne. Når der foreligger et detailprojekt må behovet for afstivningsvægge vurderes nærmere. De eksisterende bygninger er formentligt funderet på sand omkring kote 38,9 mod nord og omkring kote 37,0 mod øst. Funderingsniveauerne og jordbundsforholdene skal ubetinget verificeres/kontrolleres i forbindelse med udførelsen. Da funderingsniveauet af den nye bygning er planlagt i kote ca. 37,5 skal der således graves ned til eller under de eksisterende funderingsniveauer. Det bemærkes, at bæreevnen af fundamenter på sand afhænger af overlejringstrykket og det skal derfor vurderes nøje/beregnes i hvilket omfang der kan tillades udgravninger foran fundamentet. Mod nord forventes der således behov fundamentsforstærkning af de eksisterende bygninger (f.eks. ved sektionsvis understøbning eller nedbringning af pæle) i kombination med afstivningsvægge. Ved nabobygningen mod øst kan det vise sig nødvendigt at udføre sektionsvis fundamentsunderstøbning. Der skal udarbejdes et projekt for forstærkningen. 7. Efterfundering sektionsvis understøbning Hvor overside af bæredygtige lag henholdsvis planlagt funderingsdybde ligger beskedent under eksisterende funderingsniveau og hvor der er plads til at udføre sektionsvise udgravninger eventuelt afstivede - kan efterfunderingen ske ved understøbning. Efterfølgende anbefalinger er givet under forudsætning af at bæreevnen af de eksisterende fundamenter er tilfredsstillende. Med henblik på at imødegå risikoen for sætninger i forbindelse med efterfunderingen foreslås overvejet at øge fundamentsbredden (lavere lastintensitet) i forbindelse med forstærkningen , Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 3/7

14 Erfaringer med understøbning af fundamenter på sand (sandfyld) viser, at risikoen for at skade bygningen er større end ved understøbning af fundamenter på ler. Indledningsvist bør der foretages beregning af de eksisterende fundamenters bæreevneforhold på baggrund af konkret viden om fundamentslaster, -bredder og geotekniske forhold. Dette udføres inden udgravning påbegyndes. Følgende forhold skal iagttages særligt ved understøbning af fundamenter på sand/sandfyld:. Eksisterende fundamenter på sand er stort set uden bæreevne over en strækning lig understøbningshøjden på begge sider af frigravningen. Den nødvendige afstand mellem sektionerne er bestemt af bygningslast og fundamentsbredde, men der bør normalt være mindst ca. 5 6 sektioner mellem 2 samtidigt udgravede sektioner dette bør verificeres ved beregning. De sektionsvise understøbninger anbefales udført i længder på maksimalt 0,8 -,0 m, dog afhængig af det eksisterende fundaments henholdsvis bygningens tilstand. Det bør ved beregning ligeledes verificeres, at bygningsfundamenterne kan spænde henover udgravningerne og de tilstødende sandaflejringer uden reel bæreevne (jf. ovenstående). Det bør endvidere eftervises, at de svækkede aflejringer mellem samtidigt åbne udgravninger kan optage den samlede bygningslast. Også her skal der tages hensyn til, at tilstødende sandaflejringer er uden bæreevne. Beregningerne gennemføres med et sikkerhedsniveau svarende til retningslinjerne i Eurocodes under hensyntagen til konsekvensklasse, bygningslast, fundamentsbredde og trufne jordbundsforhold. Ved udgravninger nærved koncentreret lastnedføring på f.eks. punktfundamenter skal der udvises særlig agtpågivenhed. Forstærkningen af f.eks. punktfundamenter sker formentligt mest hensigtsmæssige ved anvendelse af pæle i kombination med konsoller, åg eller lignende. 2. Understøbningsarbejdet i sand skal foregå over grundvandsspejlet. 3. Der anbefales udstøbt med beton til 3-5 cm under eksisterende funderingsniveau. Når betonen er afbundet - typisk dagen efter - udfyldes mellemrummet med jordfugtig beton, som stampes godt eller med svindkompenseret beton. Efter færdigstøbning af én sektion og nødvendig opfyldning af udgravningen, anbefales nabosektionen tidligst udgravet og støbt ca. én dag senere, igen afhængigt af den anvendte betons styrkeegenskaber. Ved understøbningshøjder større end ca.,0 m skal understøbningen ske i 2 (eller flere) etaper nedefter. Ved eventuelle ændringer i funderingsniveau anbefales dette at ske i spring på maksimalt 0,6 m med resulterende hældning fladere end anlæg a =,0. Det skal desuden sikres at understøbningen kan optage de vandrette jordtryk på bagsiden af fundamenterne i såvel den midlertidige som permanente situation. Opmærksomheden henledes på, at det forøgede jordtryk medfører forøget lastexcentricitet på fundamentet. Jordtrykkene foreslås beregnet efter retningslinjerne i Geotekniknormen og med parametre som angivet afsnit 6.5. Generelt indebærer forstærkningsarbejder risiko for at skade på selve den understøbte bygning. Dette gælder for selv omhyggeligt planlagte og udførte forstærkninger, idet arbejdet i sig selv medfører spændingsændringer i jorden, som vil kunne udløse (kosmetiske) revner i bygningen , Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 4/7

15 7.2 Efterfundering - Pæle Specielt ved den nordlige nabobygning kan det muligvis vise sig hensigtsmæssigt at anvende pæle (eventuelt pressede pæle) i forbindelse med en fundamentsforstærkning. Ved anvendelse af pressede pæle skal det sikres at udgravningerne for udførelsen af pælene kan gennemføres uden af medføre svigt i nabobygningen. Det skal endvidere sikres, at det nødvendige modhold (egenvægt af bygningen) kan mobiliseres uden at det medfører skader på bygningen. Pælene kan alternativt nedbringes ved ramning og med anvendelse af åg, konsoller eller lignende til sikring af central belastning af pælene. Det skal sikres, at den eksisterende fundering kan spænde mellem pæleunderstøtningerne. Med de trufne bundforhold i boring bliver der tale om adhæsionspæle, for hvilke brudbæreevnen kan fastsættes ved en geostatisk beregning (beregning baseret på jordparametre) ud fra de ved boringen målte forskydningsstyrker. Den regningsmæssige trykbæreevne kan beregnes som R c;d = R c;ber / (ξ R) hvor ξ fastlægges ud fra prøvningsomfanget og R fastlægges afhængig af lastkombinationen ( R =,3 i LK og 2 og R =,3K Fi i LK 3 og 4). I anvendelsesgrænsetilstanden skal der tages højde for negativ overflademodstand i lagene over OSBL-niveau. For enkeltstående Ø29 mm stålpæle med lukket bund foreslås regnet med en negativ overflademodstand F neg = 28 kn Den regningsmæssige last F c;d på pælene skal i anvendelsesgrænsetilstanden opfylde følgende ulighed: F c;d + F neg R c;k (ξ/γ R) ½ Med ovennævnte retningslinjer kan der for enkeltstående Ø29 mm stålpæle med lukket bund regnes med maksimale regningsmæssige laster som angivet nedenfor når der forudsættes R =,3 og ξ =,5: Tabel.4: Maksimale pælelaster i CC2 Fc;d., Ø29 mm stålpæl Kote Maksimal pælelast Fc;d (kn) Brudgrænsetilstand 32,0 30 3, ,0 70 Anvendelsesgrænsetilstanden er ikke bestemmende på bæreevnen af Ø29 mm stålpæle med spids i ovenstående koter. Der henvises til bilag.8 for dokumentation af ovenstående bæreevner , Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 5/7

16 Under udførelsen af piloteringsarbejdet vil det blive nødvendigt at sammensvejse/sammenføje de enkelte stålpæle til én sammenhængende pæl. For at opnå den ønskede overflademodstand og dermed pælebæreevne, må det i forbindelse med svejsningen/sammenføjningen sikres, at der på ydersiden af pælene ikke dannes udragende kanter/svejsesømme. Rør skal fuldsvejses og nedbringningen skal afvente at svejsesømme er helt afkølede og med fuld styrke. Mufferør må ikke anvendes. Der skal føres journal for piloteringsarbejdet efter gældende normer. 8 Midlertidig og permanent tørholdelse Det kapillarbrydende lag under gulvene skal sikres tørholdelse. For gulve udlagt mindre end 0,3 meter over det omkringliggende terræn anbefaler vi, at tørholdelsen sikres vha. omfangsdræn med forbindelse til et veldrænende lag under gulvet. Der henvises til drænnormen. Med de trufne jordbunds- og grundvandsforhold vil en parterre med gulv i ca. 3-4 meters dybde skulle udføres svarende til drænklasse 2 i drænnormen. 9 Supplerende undersøgelser Når der foreligger et detailprojekt må behovet for supplerende undersøgelser vurderes nærmere. 0 Naboforhold Nedbringning af afstivningsvægge, kraftig komprimering, pælefundering mv. indebærer en vis risiko for beskadigelse af bygninger og anlæg i nærheden, særligt hvis disse er mangelfuldt funderede. Da der er tale om et udfyldningsbyggeri med udgravninger under eksisterende funderingsniveau af nabobygninger og eksisterende vejniveauer er der behov for særlig agtpågivenhed. Mindst 4 dage før arbejdets opstart skal ejere af naboejendomme derfor varskos i henhold til byggelovens 2. Geo anbefaler, at nabobygninger gennemgås med fotoregistrering af eventuelle eksisterende revner, samt at vibrationer på nærliggende bygværker holdes under observation vha. vibrationsmålinger. Der kan desuden overvejes en forsikringsdækning af ansvaret for eventuelle skader. Funderingsforholdene af de eksisterende bygninger skal undersøges nærmere og det skal ved beregning sikres, at de virkende laster (lodrette og vandrette) kan føres til optagelse i alle faser af byggeriet uden risiko for væsentlige deformationer. Det bemærkes, at der selv med tiltag til sikring af nabobyggerier f.eks. fundamentsforstærkninger og i øvrigt veludført arbejde - er risiko for, at der opstår skader på nabobyggerierne som kræver udbedring , Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 6/7

17 Tilsyn under udførelsen Den geotekniske projekteringsrapport skal indeholde en plan for tilsyn med udførelsen, og resultatet heraf skal rapporteres, jf. Geotekniknormen. I forbindelse med udgravningsarbejdet skal det bl.a. kontrolleres, at funderingsunderlaget overalt svarer til det forudsatte. Dette kan ske ved inspektion af udgravningsniveau suppleret med håndboringer/gravninger. I eventuelt ler skal den forudsatte udrænede forskydningsstyrke kontrolleres vha. vingeforsøg. Komprimeringen af sandfylden skal kontrolleres, jf. Geotekniknormen. Ved opfyldninger under fundamenter samt under gulve, hvor sandfyldtykkelsen overstiger 0,6 m - skal dette ske vha. målinger, f.eks. isotopsondemålinger på stedet sammenholdt med resultatet af standardiserede indstampningsforsøg i laboratoriet. Nedbringningen af pæle skal dokumenteres med presse- og/eller rammejournaler. Geo anbefaler, at der gennemføres systematisk monitering af nabobygninger (f.eks. måling af vandrette og lodrette flytninger, visuel inspektion af murværk for udvikling af revne og vibrationsmålinger) således arbejdet kan indstilles ved eventuelle begyndende skader på disse. Det skal endvidere sikres at de eksisterende funderingsforhold overalt er som forudsat ved projekteringen. På baggrund af resultaterne af nærværende undersøgelse forventes der ikke at blive behov for miljøtilsyn i forbindelse med afgravning og bortskaffelse af overskudsjord. 2 Bemærkninger Vi gør opmærksom på, at Geo naturligvis gerne deltager ved det videre arbejde med projektet, herunder: - Projektering af jordrelaterede konstruktioner - Udførelse af supplerende undersøgelser og rådgivning - Udgravningskontrol - Komprimeringskontrol - Fotoregistrering - Vibrationsmålinger - Rådgivning og tilsyn vedrørende håndtering af overskudsjord 20336, Randers. Hobrovej 24, Rapport:, Side 7/7

18 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR Crv Cfv FYLD: SAND, groft, ringe graderet, svagt gruset, grågult FYLD: LER, fedt, m. muldlag, m. enk. tegl, gråt Fy Fy Re Re Sten Sten Sten Sten W FYLD: SANDMULD, leret, svagt gruset, m. tegl, m. mørtelklumper, mørk gråbrunt FYLD: LER, ret fedt, sandet, svagt gruset, kalkfrit, m. muldpartier, m. tegl, mørk gråbrunt Fy Fy Re Re 2 5 SAND, mellem - groft, ringe graderet, svagt gruset, svagt kalkholdigt, gulgråt SAND, mellem - groft, ringe graderet, svagt siltet, gruset, kalkholdigt, grågult 3 7 SAND, groft, ringe graderet, gruset, kalkfrit, grågult SAND, groft, ringe graderet, svagt siltet, stærkt gruset, svagt kalkholdigt, gråt - grågult 4 Crv Cfv W 9 MORÆNELER, ret fedt, sandet, svagt gruset, kalkholdigt, brungråt LER, stærkt siltet, svagt sandet, kalkholdigt, brungråt 5 Tør: ɣ LER, ret fedt, kalkholdigt, m. sandstriber, brungråt MORÆNELER, sandet, svagt gruset, svagt kalkholdigt, brungråt 6 3 MORÆNELER, ret fedt, sandet, svagt gruset, kalkholdigt, brungråt MORÆNELER, ret fedt, sandet, svagt gruset, kalkholdigt, m. glimmerlersprægede partier, brungråt 7 5 MORÆNELER, ret fedt, sandet, svagt gruset, kalkholdigt, m. glimmerlersprægede partier, brungråt MORÆNELER, ret fedt, sandet, svagt gruset, kalkholdigt, m. sandpartier, m. glimmerlersprægede partier, brungråt 8 7 MORÆNELER, sandet, svagt gruset, kalkholdigt, glimmerlerspræget, m. parti af fedt ler, mørk gråt MORÆNELER, sandet, svagt gruset, kalkholdigt, glimmerlerspræget, m. lag af fedt ler, mørk gråt 9 9 LER, stærkt siltet, kalkholdigt, gråt Fortsættes W (%) ɣ (kn/m³) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : X : (m) UTM33E89 Y : (m) Projekt : Randers. Hobrovej 24 Boret: Geo JBJ Dato : Geologi : JBA Boring : Boremetode : Foret tørboring 4'' DGU-nr : Bilag :. Rev.: 0 S. /2 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS GeoGIS200-2Hstgdk :28:27

19 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat 9 9 LER, stærkt siltet, kalkholdigt, gråt LER LER, fedt, kalkholdigt, gråt LER, fedt, kalkholdigt, m. siltede lag, gråt 23 LER - - Crv Cfv LER, fedt, kalkholdigt, m. enk. blanke glideflader, gråt 2 W 25 LER, fedt, kalkholdigt, m. enk. blanke glideflader, m. enk. siltlaminae, gråt +28 Boring tør under borearbejdet W (%) ɣ (kn/m³) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : X : (m) UTM33E89 Y : (m) Projekt : Randers. Hobrovej 24 Boret: Geo JBJ Dato : Geologi : JBA Boring : Boremetode : Foret tørboring 4'' DGU-nr : Bilag :. Rev.: 0 S. 2/2 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS GeoGIS200-2Hstgdk :28:27

20 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR FYLD?: SAND, mellem, ringe graderet, svagt siltet, gruset, kalkfrit, lys gråbrunt FYLD?: SAND, mellem, ringe graderet, svagt siltet, gruset, kalkfrit, gråbrunt Fy? Fy? Re? Re? 3 FYLD?: SAND, mellem - groft, ringe graderet, svagt siltet, gruset, svagt kalkholdigt, brungråt Fy? Re? SAND, mellem - groft, ringe graderet, siltet, svagt gruset, svagt kalkholdigt, gråbrunt 2 5 SAND, mellem, graderet, svagt siltet, gruset, svagt kalkholdigt, m. lerpartier, gråbrunt SAND, mellem, graderet, svagt leret, gruset, svagt kalkholdigt, m. lerpartier, brungråt 3 7 SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt siltet, gruset, kalkholdigt, lys brungråt SAND SAND SAND, fint - mellem, sorteret, svagt siltet, svagt gruset, kalkholdigt, lys brungråt 5 Crv Cfv SAND, fint - mellem, sorteret, svagt siltet, gruset, kalkholdigt, lys brungråt W MORÆNELER, siltet, svagt sandet, svagt gruset, svagt kalkholdigt, gråbrunt 6 ɣ Sten 3 LER, ret fedt, siltet, svagt sandet, kalkholdigt, gråbrunt MORÆNELER, ret fedt, svagt sandet, svagt gruset, kalkholdigt, gråbrunt 7 5 MORÆNELER MORÆNELER, ret fedt, svagt sandet, svagt gruset, kalkholdigt, m. okkerpletter, gråbrunt 8 7 MORÆNELER, ret fedt, sandet, svagt gruset, kalkholdigt, m. okkerpletter, gråbrunt +3 8 MORÆNELER, sandet, svagt gruset, svagt kalkholdigt, gråbrunt 9 9 MORÆNELER, sandet, svagt gruset, kalkholdigt, gråt Fortsættes W (%) ɣ (kn/m³) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : X : (m) UTM33E89 Y : (m) Projekt : Randers. Hobrovej 24 Boret: Geo JBJ Dato : Geologi : JDO Boring : 2 Boremetode : Foret tørboring 4'' DGU-nr : Bilag :.2 Rev.: 0 S. /2 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS GeoGIS200-2Hstgdk :3:34

21 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat 9 9 MORÆNELER, sandet, svagt gruset, kalkholdigt, gråt LER, fedt, svagt sandet, kalkholdigt, gråt 0 2 LER, fedt, kalkholdigt, gråt LER, fedt, kalkholdigt, m. siltede lag, gråt 23 LER, fedt, kalkholdigt, gråt Crv Cfv W LER Tør: LER, fedt, kalkholdigt, m. enk. blanke glideflader, gråt +27 Boring tør under borearbejdet W (%) ɣ (kn/m³) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : X : (m) UTM33E89 Y : (m) Projekt : Randers. Hobrovej 24 Boret: Geo JBJ Dato : Geologi : JDO Boring : 2 Boremetode : Foret tørboring 4'' DGU-nr : Bilag :.2 Rev.: 0 S. 2/2 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS GeoGIS200-2Hstgdk :3:34

22 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR FYLD: SAND, mellem, ringe graderet, svagt gruset, svagt kalkholdigt, grågult FYLD: LER, sandet, svagt gruset, kalkfrit, stærkt muldet, m. enk. tegl, mørk brunt Fy Fy Re Re 3 FYLD: SAND, mellem, ringe graderet, siltet, stærkt gruset, kalkfrit, muldet, mørk brunt Fy Re FYLD?: SAND, mellem, ringe graderet, svagt siltet, gruset, kalkholdigt, brungråt Fy? Re? 2 5 SAND, mellem, ringe graderet, siltet, gruset, kalkholdigt, lys brungråt SAND SAND, fint - mellem, ringe graderet, siltet, svagt gruset, kalkholdigt, lys brungråt SAND, fint - mellem, sorteret, svagt siltet, svagt gruset, kalkholdigt, lys brungråt 4 9 SAND, mellem, sorteret, svagt siltet, gruset, kalkholdigt, lys brungråt SAND, fint - mellem, sorteret, svagt siltet, gruset, kalkholdigt, lys gråt 5 Crv W Cfv MORÆNELER, svagt sandet, svagt gruset, kalkholdigt, brungråt MORÆNELER MORÆNELER, svagt sandet, svagt gruset, kalkholdigt, gråbrunt Crv Cfv MORÆNELER, ret fedt, svagt sandet, svagt gruset, kalkholdigt, gråbrunt 7 5 SAND, fint - mellem, sorteret, svagt siltet, svagt gruset, svagt kalkholdigt, gulbrunt MORÆNELER, ret fedt, sandet, svagt gruset, svagt kalkholdigt, gråbrunt 8 7 MORÆNESAND, stærkt leret, gruset, svagt kalkholdigt, gråbrunt +3 8 MORÆNESAND MORÆNEGRUS, stærkt leret, sandet, svagt kalkholdigt, gråbrunt Fortsættes W (%) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : X : (m) UTM33E89 Y : (m) Projekt : Randers. Hobrovej 24 Boret: Geo JBJ Dato : Geologi : JDO Boring : 3 Boremetode : Foret tørboring 4'' DGU-nr : Bilag :.3 Rev.: 0 S. /2 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS GeoGIS200-2Hstgdk :32:42

23 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat 9 9 MORÆNEGRUS, stærkt leret, sandet, svagt kalkholdigt, gråbrunt MORÆNEGRUS, leret, sandet, kalkholdigt, gråbrunt 0 W 2 MORÆNELER, stærkt sandet, gruset, kalkholdigt, gråbrunt W (%) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : X : (m) UTM33E89 Y : (m) Projekt : Randers. Hobrovej 24 Boret: Geo JBJ Dato : Geologi : JDO Boring : 3 Boremetode : Foret tørboring 4'' DGU-nr : Bilag :.3 Rev.: 0 S. 2/2 Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS GeoGIS200-2Hstgdk :32:42

24 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR betonbelægningssten FYLD: SAND, iflg. boreformand FYLD: LERMULD, sandet, gruset, kalkfrit, m. enk. rodfibre, inhomogent, mørk brunt Fy Re 3 FYLD: LER, fedt, svagt sandet, kalkfrit, muldet, m. tegl, mørk brunt FYLD: SAND, mellem, graderet, gruset, kalkfrit, muldet, m. tegl, mørk brunt Fy Fy Re Re FUK?: 38, FYLD: SAND, mellem, ringe graderet, svagt siltet, gruset, kalkfrit, muldet, m. enk. lerklumper, m. enk. tegl, mørk brunt Fy Re 2 5 SAND, mellem, ringe graderet, siltet, gruset, sv. kalkholdigt, brungråt SAND, fint - mellem, ringe graderet, svagt siltet, gruset, svagt kalkholdigt, lys brungråt W (%) Koordinatsystem : X : (m) UTM33E89 Y : (m) Projekt : Randers. Hobrovej 24 Boret: Geo BDA Dato : Geologi : JDO Boring : 4 Boremetode : Håndboring/ Gravning DGU-nr : Bilag :.4 Rev.: 0 S. / Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS GeoGIS200-2Hstgdk :33:4

25 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR trægulv Hulrum FYLD: SAND, fint, ringe graderet, svagt siltet, stærkt gruset, kalkholdigt, m. mørtelfragmenter, lys brungråt Fy Re FUK: SAND, mellem - groft, ringe graderet, svagt siltet, gruset, kalkholdigt, lys brungråt?? SAND, mellem - groft, ringe graderet, svagt siltet, stærkt gruset, kalkholdigt, lys brungråt SAND - -???? W (%) Koordinatsystem : X : (m) UTM33E89 Y : (m) Projekt : Randers. Hobrovej 24 Boret: Geo BDA Dato : Geologi : JDO Boring : 5 Boremetode : Håndboring/ Gravning DGU-nr : Bilag :.5 Rev.: 0 S. / Geo Copenhagen Geo Aarhus Boreprofil GeoGIS GeoGIS200-2Hstgdk :34:4

26 Indhold af metaller, PAH er og kulbrinter i jordprøver i mg/kg TS. Boring nr Rander Havns grænseværdier for Dybde, m u.t. 0,2-0,5,0,5 0,2-0,5 0,2-0,5,0 Jordtype FYLD FYLD FYLD FYLD FYLD FYLD Ren jord Lettere forurenet jord Bly, Pb Cadmium, Cd 0,24 0,25 0,26 0,46 0, 0,04 0,5 5 Chrom (total), Cr 5 7,9 20 5,8 6,4 5, Kobber, Cu ,8 6 3, Nikkel, Ni 3 7, Zink, Zn Fluoranthen <0,00 <0,00 0,036 0,08 0,023 <0,00 Benzo(b+j+k)fluoranthen 0,02 0,03 0,034 0,022 0,033 <0,00 Benz(a)pyren <0,00 <0,00 0,027 0,08 0,020 <0,00 0,3 3 Indeno(,2,3-cd)pyren <0,00 <0,00 0,0 <0,00 0,02 <0,00 Dibenzo(a,h)anthracen <0,00 <0,00 <0,00 <0,00 <0,00 <0,00 0,3 3 PAH, sum af 7 stoffer 0,02 0,03 0, 0,057 0,089 i.p Kulbrinter n-c6 n-c0 <,0 <,0 <,0 <,0 <,0 <,0 25 Kulbrinter > n-c0 n-c5 <5,0 <5,0 <5,0 <5,0 <5,0 <5,0 40 Kulbrinter > n-c5 n-c20 <5,0 <5,0 <5,0 <5,0 <5,0 <5,0 55 Kulbrinter > n-c20 n-c35 <25 <25 <25 <25 <25 < Total kulbrinter i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. 00 Jordkategorisering 2 Ren Lettere forurenet Ren Ren Ren Ren <: Mindre end detektionsgrænsen. i.p.: Ikke påvist. Fremhævet skrift: Analyseresultatet overskrider Randers Havns grænseværdi for ren jord, men er mindre end grænseværdien for lettere forurenet jord, svarende til lettere forurenet jord. : Grænseværdier for aflevering af jord til jordtippen på Randers Havn (Sydhavnen): Svarer til Miljøstyrelsens kvalitetskriterier i relation til forurenet jord, på nær grænseværdien for nikkel, som er 40 mg/kg TS for aflevering til Randers Havn, mens Miljøstyrelsens kvalitetskriterium er 30 mg/kg TS. 2 : Jordkategorisering ved aflevering af jord til jordtippen på Randers Havn (Sydhavnen). Analyseresultater Projekt: Randers. Hobrovej 24 Udført af: SAN Rapport: Dato: Bilag:.6 København Aarhus Side /

27 4, / 38,3 4,0 39,6 40,5 4 38,6 ~38, /2 40,5 38,9 39,5 Planlagt gulvkote ~ 38,25 Planlagt FUK ~ 37,5 2 38,9?/38,2 39,5 3 Signatur: 38,3?/37,7 Planlagt bygning 38,7 5 37,4? ~37,0 Geoteknisk boring a: Punkt nr. b a (koter er i DVR90) c glr Gravning a: Punkt nr. b a c d (koter er i DVR90) Koordinatsystem: UTM32/E89 0 Kotesystem: DVR m Projekt: Randers. Hobrovej 24 Emne: Situationsplan Side / :300 Rapport Bilag Aarhus Rev.

28 Boring/CPT nr.:. Formelgrundlag, gældende for enkeltstående, aksialt belastet pæl: ULS Tryk: F c,d (+ G' pæl,d ) R c,d = (R s,ber + R b,ber )/(ξ γ R ) Sider: R s,ber = Σ m r c u;k A s eller R s,ber = Σ N m q' A s ULS Træk: -F t,d (- G' pæl;d ) R t,d = R s,ber /(ξ γ R ) (F t,d er negativ) Spids: R b,ber = N b c u;k A b eller R b,ber = 2 N q q' A b (usikker) SLS Tryk: F c,d (+ G' pæl;d ) + F neg (R s,ber + R b,ber )/(ξ γ R ) 0,5 eller (R b,ber = 0,9 q c,cpt, dog max. 5 MPa) 2. Pæleparametre: 4. Normparametre, jf. DS/EN 997- inkl. dansk anneks: Udførelsesmetode: Presset Lastkombination: Uden geoteknisk last 2 (oftest: 2) Pælemateriale: Stål m = 0,7 Konsekvensklasse: Middel CC2 K FI =,0 Pæleform: Cirkulær Korrelationsfaktor, ξ:,5 (norm:,5) Pæledimension (udvendigt mål): 29 (mm) Partialkoefficient på bæreevne, γ R (her uden K FI ):,3 γ G = 0,9 Godstykkelse (kun ved rør): 6,3 (mm) Maksimal værdi af (r c u;k ) i bærende lag (kpa): 200 (norm: 200) Tværsnitsareal: 0,0377 Andet?: (m 2 ) Boret pæl, faktor for overflademodstand: 0,30 (norm: 0,30) Overfladeareal: 0,6880 Andet?: (m 2 /m) Boret pæl, max. rgnm. spidsmodstand (kpa): 000 (norm: 000) Omskr.overflade: 0,6880 Andet?: (m 2 /m) 5. Negativ overflademodstand F neg, jf. DS 45 (998): Heraf pæl-jord: 00% Andet?: (%) Metode for beregning af F neg : Geostatisk/Keglestub Hældning :a (lodpæl = 0): 0 (-) F neg ved asfaltering af pælesider (kpa): 0 (normalt 0) Repræs. areal for pæl (vedr. F neg ): (m 2 ) F neg dog mindst; faktor på F neg for uasfalteret pæl: 0,25 (normalt 0,25) Indregning af pæls egenlast?: Kote til GVS (ved pæls egenlast): Kun ved træk γ G,k = Overgange ved laggrænser: 37,0 (m) Antal pæledim. før fuld spidsmodstand i friktionsjord: 5 3. Overfladelast: Trykspredning under pælespids (:a): 4 Fladelast på overside lag nr. : 0 (kpa) Faktor på q' i overside bæredygtige lag (pga. F neg ): 7. Jordparametre (angives både kohæsions- og friktionsparametre, anvendes den mindste bæreevne): Boring/CPT nr.: Virke- γ' N m Max. R x,ber r N b φ Lag Bund Top Bund måde k Tryk Træk Sider Spids Jordart nr. (m) (kote) (kote) (-, 0, ) (kn/m 3 ) (kpa) (-) (-) (-) (-) ( ) (MPa) (kpa) (kpa),6 40,5 38,9 Fyld, ler ,00 2 3,0 38,9 37,5 Sand ,8 37,5 36,7 Sand 8 0,60 0, ,4 36,7 36, Moræneler , ,2 36, 35,3 Ler , ,0 35,3 34,5 Moræneler , ,8 34,5 3,7 Moræneler ,40 9 8,0 3,7 29,5 Ler , ,0 29,5 28, , Definitioner og normale værdier: Virkemåde Sætningsgivende lag = -. Neutralt lag = 0. Bærende lag = + γ' Jordens rumvægt (totalrumvægt over grundvandsspejl GVS, effektiv rumvægt under GVS). Partialkoefficient (rumvægt) =,0 c u;k Karakteristisk, udrænet forskydningsstyrke i kohæsionsjord r Regenerationsfaktor i kohæsionsjord (normalt = 0,4; ved negativ overflademodstand =,0) N b Spidsfaktor i kohæsionsjord (normalt = 9; sprækket ler = 3; rammet pæl i moræneler c u;k >50 kpa = 8; risiko for opramning = 0) N m Overfladefaktor i friktionsjord (normalt = 0,6 for trykpæl/f neg og 0,2 for trækpæl) Karakteristisk friktionsvinkel i friktionsjord (N q = e π tanφ tan 2 (45 -(φ/2))) φ k q c,cpt CPT-spidsmodstand i friktionsjord (vælg tolkningsformel under ". Formelgrundlag") Projekt: Projektnavn: Randers. Hobrovej 24 Rapport: Udført af: GLR Dato: Bilag:.8 Side /2 Geo København Geo Aarhus Geostatisk pæleberegning Printet: :5 Version.6 (december 208) c u;k q c,cpt (normalt 5) (normalt 4) (fx brønde: )

29 Boring/CPT nr. 9. Optegning af resultater: Skala kn, max. 400 Andet?: Koteskala, max. 42 Andet?: Type: Stål Cirkulær 29 mm Skala kn, min Andet?: Koteskala, min. 26 Andet?: Metode: Presset Lodpæl Max. pælelast / Pælebæreevne (kn) Rc,ber (tryk) Fc,d,max (ULS tryk) 0 Fc,d,max (SLS med asfalt.) 40 Fyld, ler Fc,d,max (SLS uden asfalt.) -Ft,d,max (ULS træk) 2 Sand 38 Sand 36 Moræneler Ler 4 Kote til pælespids (m) Moræneler Moræneler 6 8 Dybde til pælespids (m) 30 Ler Beregnet negativ overflademodstand F neg : F neg i lag over kote: 38,9 Uden asfalt: F neg = 28 kn (= 7 kn/m) med keglestub over kote: 39, Pælelængde med F neg :,6 m Med asfalt: F neg = 2 kn (= 7 kn/m). Specifikke niveauer: Trækpæl Trykpæl Bemærkninger: Kote Dybde Lgd. G p;k F t,d, max R s,ber R b,ber R c,ber F c,d,max Jordart Krav til eftervisning vha. f.eks. ULS Heraf (sider) (spids) (i alt) ULS SLS uasf. SLS asf. ved pælespids (m) (m) (m) (kn) (kn) friktion (kn) (kn) (kn) (kn) (kn) (kn) rammeformel? 33,0 7,5 7, % Moræneler - 32,0 8,5 8, % Moræneler - 3,0 9,5 9, % Ler - 30,0 0,5 0, % Ler - Projekt: Projektnavn: Randers. Hobrovej 24 Rapport: Udført af: GLR Dato: Bilag:.8 Side 2/2 Geo København Geo Aarhus Geostatisk pæleberegning Printet: :5 Version.6 (december 208)

30 Appendiks.A Geo projekt Boreprofiler, boring og 2 Projekt: Randers. Hobrovej 24 Rapport: Udført af: GLR Dato: Geo København Geo Aarhus

31 Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 ~ +4,0 0 Crv Cfv 2 FYLD: SAND, groft, usorteret, leret, stærkt gruset, Fy Re gråbrunt FYLD: SAND - " - Fy Re W 40 3 FYLD: LER, ret fedt, sandet, gruset og SANDMULD, gråbrunt og sortbrunt Fy Re 4 FYLD: SANDMULD, stærkt leret, gruset, inhomogent, mørkt brungråt Fy Re FYLD: SAND, mellem, ringe sorteret, siltet, med lerklumper, med muldpartier, med rødder, brungråt Fy Re OSBL 6 FYLD: SAND, mellem, ringe sorteret, siltet, svagt muldet, svagt gruset, med lerklumper, brungråt Fy Re 3 Crv Cfv W 38 7 MORÆNEGRUS, stærkt leret, stærkt sandet, brungråt Crv Sten 8 MORÆNELER, stærkt sandet, stærkt gruset, brungråt A 0 MORÆNESAND, svagt leret, stærkt gruset, brungråt MORÆNESAND, svagt leret, gruset, brungråt SAND, mellem, sorteret, svagt siltet, svagt gruset, brungråt 5 36 SAND, mellem, sorteret, siltet, med siltpartier, brungråt 2 SAND, mellem, ringe sorteret, leret, siltet, stærkt gruset, med siltpartier, brungråt SAND - " - Tør SAND - " W (%) Cfv,Crv (kn/m²) BRegister - PSTGDK 2.0-3/07/200 09:05:20 Sødalsparken 2, 8220 Brabrand tlf , Boremetode : Foret tørrotation 4'' Plan : Sag : Randers. Hobrovej 26A Ing. Geolog : SFJ Boret af : GEO PBS Dato : DGU-nr.: Boring : Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : ANF Bilag GLR :. S. / S Boreprofil

32 Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 ~ +4,0 0 FYLD: GRUS, stærkt sandet, brungråt Fy Re 2 FYLD: SAND, groft, ringe sorteret, svagt leret, stærkt gruset, med asfaltstykke, brungråt Fy Re 40 3 FYLD: LERMULD, stærkt sandet, gruset, sortbrunt Fy Re OSBL 3A 4 FYLD: SANDMULD, leret, gruset, med teglstykke, mørkt brungråt SAND, fint, ringe sorteret, siltet, svagt gruset, gråbrunt Fy Re 2 W MORÆNESAND, svagt leret, stærkt siltet, svagt gruset, gråbrunt MORÆNESAND, leret, stærkt siltet, gruset, gråbrunt 3 Crv Cfv 38 7 MORÆNELER, sandet, gruset, med sandpartier, brungråt Sten 8 MORÆNELER, ret fedt, sandet, gruset, med sandparti, brungråt 4 W 37 9 MORÆNELER, ret fedt, sandet, svagt gruset, brungråt Crv Cfv 0 SAND, mellem, ringe sorteret, svagt leret, siltet, brungråt 5 36 SAND, fint - mellem, sorteret, svagt siltet, svagt gruset, med siltpartier, lyst brungråt 2 MORÆNESAND, leret, stærkt siltet, gruset, lyst brungråt 6 Tør MORÆNESAND - " W (%) Cfv,Crv (kn/m²) BRegister - PSTGDK 2.0-3/07/200 09:08:39 Sødalsparken 2, 8220 Brabrand tlf , Boremetode : Foret tørrotation 4'' Plan : Sag : Randers. Hobrovej 26A Ing. Geolog : SFJ Boret af : GEO PBS Dato : DGU-nr.: Boring : 2 Udarb. af : Kontrol : LR Godkendt : SFJ Dato : ANF Bilag G:.2 S. / Boreprofil

33 Appendiks.B Analyserapport fra ALS Denmark A/S Projekt: Randers. Hobrovej 24 Rapport: Udført af: SAN Dato: Geo København Geo Aarhus

34 ALS Denmark A/S Bakkegårdsvej 406 A DK-3050 Humlebæk Telefon: ANALYSERAPPORT Geo Sødalsparken Brabrand Att.: Geo Udskrevet: Version: Modtaget: Påbegyndt: Ordrenr.: Sagsnavn: Lokalitet: Randers. Hobrovej 24 Udtaget: Prøvetype: Jord Prøvetager: rekv. Kunde: Geo, Sødalsparken 2, 8220 Brabrand Prøvenr.: 30897/ / / /9 3090/9 Prøve ID: ( ) 2 ( ) 3( ) Dybde: m u.t m u.t m u.t m u.t m u.t Kommentar * * * * * Parameter Enhed Metode Tørstofindhold % DS 204:980 Bly, Pb mg/kg TS DS259+ICP Cadmium, Cd mg/kg TS DS259+ICP Chrom (total), Cr mg/kg TS DS259+ICP Kobber, Cu mg/kg TS DS259+ICP Nikkel, Ni mg/kg TS DS259+ICP Zink, Zn mg/kg TS DS259+ICP Emballage Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas - PAH'er, 7 komp. REFLAB 4 - REFLAB 4:2008 Fluoranthen <0.00 < mg/kg TS REFLAB 4:2008 Benzo(b+j+k)fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008 Benz(a)pyren <0.00 < mg/kg TS REFLAB 4:2008 Indeno(,2,3-cd)pyren <0.00 < < mg/kg TS REFLAB 4:2008 Dibenzo(a,h)anthracen <0.00 <0.00 <0.00 <0.00 <0.00 mg/kg TS REFLAB 4:2008 PAH, sum af 7 stoffer mg/kg TS REFLAB 4:2008 Kulbrinter, REFLAB REFLAB 200 Kulbrinter n-c6 - n-c0 <.0 <.0 <.0 <.0 <.0 mg/kg TS REFLAB 200 Kulbrinter > n-c0 - n-c5 <5.0 <5.0 <5.0 <5.0 <5.0 mg/kg TS REFLAB 200 Kulbrinter > n-c5 - n-c20 <5.0 <5.0 <5.0 <5.0 <5.0 mg/kg TS REFLAB 200 Kulbrinter > n-c20 - n-c35 <25 <25 <25 <25 <25 mg/kg TS REFLAB 200 Total kulbrinter i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. mg/kg TS REFLAB 200 side af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

35 ALS Denmark A/S Bakkegårdsvej 406 A DK-3050 Humlebæk Telefon: Prøvenr.: 30902/9 ANALYSERAPPORT Prøve ID: 3 Dybde: m u.t Kommentar * Parameter Enhed Metode Tørstofindhold 87.2 % DS 204:980 Bly, Pb 6 mg/kg TS DS259+ICP Cadmium, Cd 0.04 mg/kg TS DS259+ICP Chrom (total), Cr 5.2 mg/kg TS DS259+ICP Kobber, Cu 3.7 mg/kg TS DS259+ICP Nikkel, Ni 4 mg/kg TS DS259+ICP Zink, Zn 3 mg/kg TS DS259+ICP Emballage Membranglas - PAH'er, 7 komp. REFLAB 4 - REFLAB 4:2008 Fluoranthen <0.00 mg/kg TS REFLAB 4:2008 Benzo(b+j+k)fluoranthen <0.00 mg/kg TS REFLAB 4:2008 Benz(a)pyren <0.00 mg/kg TS REFLAB 4:2008 Indeno(,2,3-cd)pyren <0.00 mg/kg TS REFLAB 4:2008 Dibenzo(a,h)anthracen <0.00 mg/kg TS REFLAB 4:2008 PAH, sum af 7 stoffer i.p. mg/kg TS REFLAB 4:2008 Kulbrinter, REFLAB REFLAB 200 Kulbrinter n-c6 - n-c0 <.0 mg/kg TS REFLAB 200 Kulbrinter > n-c0 - n-c5 <5.0 mg/kg TS REFLAB 200 Kulbrinter > n-c5 - n-c20 <5.0 mg/kg TS REFLAB 200 Kulbrinter > n-c20 - n-c35 <25 mg/kg TS REFLAB 200 Total kulbrinter i.p. mg/kg TS REFLAB 200 Kommentar * Ingen kommentar Majken Løyche side 2 af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

36 CHROMATOGRAM 30897/9 Sagesnavn: Prøvested: Randers. Hobrovej 24, Prøvemærke: Instrument: GC35 Sekvens: TK20029 Placering: Vial 4 CHROMATOGRAM 30898/9 Sagesnavn: Prøvested: Randers. Hobrovej 24, Prøvemærke: Instrument: GC35 Sekvens: TK20029 Placering: Vial 5 ALS Denmarks A/S Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

37 CHROMATOGRAM 30899/9 Sagesnavn: Prøvested: Randers. Hobrovej 24, Prøvemærke: Instrument: GC35 Sekvens: TK20029 Placering: Vial 6 CHROMATOGRAM 30900/9 Sagesnavn: Prøvested: Randers. Hobrovej 24, Prøvemærke: Instrument: GC35 Sekvens: TK20029 Placering: Vial 7 ALS Denmarks A/S Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

38 CHROMATOGRAM 3090/9 Sagesnavn: Prøvested: Randers. Hobrovej 24, Prøvemærke: Instrument: GC35 Sekvens: TK20029 Placering: Vial 8 CHROMATOGRAM 30902/9 Sagesnavn: Prøvested: Randers. Hobrovej 24, Prøvemærke: Instrument: GC35 Sekvens: TK20029 Placering: Vial 9 ALS Denmarks A/S Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

39 Geo-Standard Geo-Standard 0: Signaturer og forkortelser Geotekniske og miljøtekniske boreprofiler Filtersætning Geologi Prøver Aflejring Beton Tilbagefyldt jord Muld Ler Silt Sand Grus Sten Lille pose eller glas Prøve fra SPT-sonde Rørprøve Br Fe Fl Fy Gr Ma Ne Ov Sk Vi Vu Brakvand Ferskvand Flydejord Fyld etsjer Grundfjeld Marin Nedskyl Overjord Skredjord eltevand Vind Vulkansk Forerør Pejlet vandspejl med dato Filterrør Lavpermeabel pakning Filtersand Fyld Tørv Tørvedynd Gytje (dynd) Kalk Klippe/beton Muldet Planterester Skaller Moræneler (sandet, gruset) Morænesand/-silt (leret, gruset) Stor pose Kerneprøve Alder Re Recent Pg Postglacial Senglacial acial Ig Interglacial Is Interstadial Nn Neogen (tidl. tertiær) Pn Palæogen (tidl. tertiær) Mi Miocæn Ol Oligocæn Eo Eocæn Pl Palæocæn Se Selandien Da Danien Kr Kridt Ju Jura Pk Prækambrium Forsøg w wl wp IP IK e emax emin γ ρ gl ka PID Cfv Crv N qc fs Rf u Vandindhold Flydegrænse Plasticitetsgrænse Plasticitetsindeks Kvældindeks Poretal Poretal i løseste standardlejring Poretal i fasteste standardlejring Rumvægt Densitet ødetab Kalkindhold Photoionisationsdetektormåling Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg (omrørt) Standard penetrationsmodstand (SPT) Spidsmodstand (CPT) Kappemodstand (CPT) Friktionsforhold (=fs/qc) Poretryk (CPT) Henvisninger/noter DS/EN 997 Eurocode 7: -Geoteknik Dansk Geoteknisk Forening: -"Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse" -"Felthåndbogen" -"Laboratoriehåndbogen" -Referenceblad for vingeforsøg -Referenceblad for SPT-forsøg I moræne-jordarter må der forventes et varierende indhold af grus, sten og blokke. Vingeforsøg er udført og tolket i henhold til Dansk Geoteknisk Forening, "Referenceblad for vingeforsøg", revision 3, august 999. Geo-Standard , Rev., DK