Indberetningsskabelon

Transkript

1 Indledning Indberetningsskabelon Denne Indberetningsskabelon skal anvendes til indberetning af tilsynet med kommunens udbyder/udbydere af danskuddannelse. Skabelonen er opdelt i fire dele: 1. Overordnet om udbyder af danskuddannelse og det førte tilsyn. 2. Administrativt tilsyn. 3. Økonomisk tilsyn. 4. Pædagogisk tilsyn. Hver del er yderligere opdelt i forskellige fokusområder. Der skal som udgangspunkt redegøres for alle fokusområder i skabelon. Den samlede indberetning i skemaet skal have et omfang på estimeret sider. Der er imidlertid mulighed for at vedlægge bilag, og det anbefales, hvis der er fokuspunkter, der overstiger en halv side. Hvis kommunen har flere forskellige udbydere indsendes en rapport for hver udbyder. Har en udbyder flere forskellige afdelinger, redegøres der for det samlede tilsyn med afdelingerne i én rapport. Hvis en kommune har skiftet udbyder i løbet af en tilsynsperiode angives det løbende tilsyn med de to udbyderne i én rapport, hvis det er muligt. Det skal tydeligt fremgå hvilken udbyder, de enkelte tilsynsaktiviteter handler om. Vi benytter begreberne generelle mål og lokale mål i skabelonen. De generelle mål henviser til de genelle love, bekendtgørelser, regler og vejledninger indenfor danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., imens de lokale mål henviser til kommunens lokale udviklingsaktiviteter, pejlemærker og visioner for danskuddannelserne. Personoplysninger Personoplysninger i indberetningen Rapporten på hjemmesiden Der bedes om oplysninger om de tilsynsførende i forbindelse med afrapporteringen. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) behandler disse oplysninger efter reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. Se mere her Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) vil gerne dele tilsynsrapporten på Danskuddannelsernes hjemmeside. Det er frivilligt for kommunerne og gøres udelukkende med henblik på videndeling. Angiv venligst herunder om der gives tilladelse til dette. De tilsynsførendes m.fl. navne m.fl. vil ikke blive offentliggjort.

2 Der gives hermed tilladelse til at dele tilsynsrapporten. Overordnet om udbyder af danskuddannelse og det førte tilsyn Fokusområde Oplysninger om udbyderen/udbydern e Beskrivelse af tilsynene og den/de tilsynsførende Se punkt 2.5. og 2.6 i vejledningen Redegørelse Beskriv kort den eller de danskuddannelsestilbud, som kommunen har indgået driftsaftale med og derfor ført tilsyn med. Angiv herunder, om udbyderen er kommunal eller privat, samt om kommunen har skiftet udbyder inden for den toårige tilsynsperiode. Hvis der er skiftet udbyder angives tidspunktet. Syddjurs Kommune har driftsaftale med Lærdansk Syddjurs, Hovedgaden 61, 8410 Rønde Afdelingen er en underafdeling af Lærdansk Aarhus. Hovedorganisationen er Dansk Flygtningehjælp. Udbyderen er privat. Beskriv hvordan tilsynene er ført og kom i den sammenhæng ind på, hvilke metoder og redskaber der er anvendt i forbindelse med tilsynene (se punkt 2.5. i vejledningen for mere information om redskaber i tilsynet), hyppigheden og omfanget af tilsynene, den/de tilsynsførendes navn/navne og profession/professioner, samt i hvilket omfang der har været anvendt personale med pædagogisk kompetence i dansk som andetsprog for voksne i opfølgning og vurdering af undervisningens kvalitet (se punkt 2.6. i vejledningen for mere information om inddragelse af fagpersoner). Formål med tilsynet: Formålet med et selvstændigt tilsyn med danskuddannelserne er at sørge for, at uddannelsestilbuddet får sit eget selvstændige fokus. Derudover er der også følgende fokus: At kontrollere om indhold og aktiviteter på det enkelte danskuddannelsestilbud er afpasset såvel målgruppen, den enkelte borger, samt kommunens ønsker og forventninger til danskuddannelsestilbuddet. At vurdere om uddannelsen udgør et planlagt sammenhængende og koordineret forløb. At kontrollere at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. At understøtte en fremadrettet og løbende udvikling af kvaliteten i ydelserne over for borgerne gennem en anerkendende, dialogbaseret og læringsorienteret tilgang. At skabe grundlag for refleksion over egen praksis hos både medarbejdere og ledelse. At afdække styrker og forbedringsmuligheder i tilbuddenes måde at håndtere opgaverne på, og identificere potentielle udviklingsmuligheder. Tilsynet skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, og tilbuddets beskrevne praksis. Metode: Tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle

3 former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynsførende: Den overordnede vurdering af tilsynet Beskriv den samlede vurdering af de førte tilsyn. Kom i den sammenhæng ind på vurderingen af både de økonomiske, administrative og pædagogiske tilsyn. Angiv desuden, i hvilken grad udbyder har nået de generelle og lokale mål, der er aftalt mellem udbyderen og kommunen. Hvis kommunen har udarbejdet en handleplan på baggrund af mål, der ikke er indfriet, bedes dette ligeledes oplyst. Anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at sprogskolen overvejer muligheden for et studiecenter, som ligeledes kan anvendes til pause for kursisterne. 2. Tilsynet anbefaler, at sprogcentret forholder sig til, at gennemførselshastighed og karaktergennemsnit afviger lidt fra landsgennemsnittet. 3. Tilsynet anbefaler, at sprogskolens får kendskab til kursisternes individuelle integrationsmål for beskæftigelse, samt kursisternes praktikperioder. Det er tilsynets overordnende vurdering, at Syddjurs sprogskole på en faglig kvalificeret måde varetager danskundervisningen, det bekræftes af kursisterne. Underviserne fremstår fagligt kompetente og varetager en varieret undervisning, og administrativt registreres efter gældende regler. Mindre udviklingspunkter er anvendelse af de fysiske rammer, at gennemførselshastighed og karaktergennemsnit afviger lidt fra landsgennemsnittet, samt at øge medarbejdernes kendskab til kursisternes individuelle integrationsmål for beskæftigelse, samt kursisternes praktikperiode. Score For hvert overordnede tema, der undersøges i tilsynet, opnår tilbuddet en score fra 1-5, hvor 5 er den bedste. Således fremgår det af nedenstående figur, i hvor høj grad tilbuddet opfylder indikatorerne for hvert tema. Figurens størrelse er et udtryk for kvaliteten målt på de valgte temaer og indikatorer. Jo større figur, jo højere kvalitet. For de temaer der opnår en mindre score end 5, opstiller tilsynet eventuelle udviklingspotentialer.

4 Administrativt tilsyn Fokusområde Redegørelse Dokumentation Hvordan har tilsynet Beskriv kort hvordan det administrative tilsyn har været ført, samt hvilke fokuspunkter der har været. været ført Ved tilsynet gennemføres interview med hhv. ledelse, undervisere og kursister og undervisningen observeres. Se bilag, tilbud, side 4

5 Se punkt 2.5. og kapitel 3 i vejledningen Interviewene gennemføres med et bredt udsnit af undervisere og kursister fra hhv. DU1, DU2, DU3. Om nødvendigt gennemføres interview med kursisterne med tolk. Rationelle og effektive sagsgange. Se kap 3 og punkt 3.3. i vejledningen Det administrative tilsyn: Der føres tilsyn med de fysiske rammer, visitationen og visitationsproceduren. Der føres tilsyn med samarbejdet med opdragsgiver samt procedurer og retningslinjer ift. registreringer af data. Der føres tilsyn med test- og prøveresultater samt sprogsskolens evne til at opsamle og fomidle relevant data såsom registrering af gennemførselsprocent og evt. gennemførselshastighed. Det pædagogiske tilsyn: Tilsynet omfatter bl.a. en afdækning af uddannelsesudbuddet, de didaktiske tilgange og voksenpædaogogiske metoder i undervisningen. Der føres tilsyn med og observeres på de undervisningsstile, der anvendes, undervisningsmaterialet og hvordan undervisningen tilrettelægges. Der føres tilsyn med kursisternes progression og medarbejdernes kompetencer. Det økonomiske tilsyn: Tilsynet omfatter en analyse af sprogcenterets økonomi, dvs. en kvalitativ del, der omhandler interview- og driftsrelaterede spørgsmål vedr. danskuddannelserne samt en kvantitativ analyse med afsæt i Socialtilsynets budgetmodel.... Beskriv hvordan udbyderen/udbyderne og kommunen arbejder sammen for at sikre rationelle og effektive sagsgange, herunder også de særlige forhold, der gælder I kursister. Leder oplyser, at sprogskolen indkalder nye kursister til visitation efter modtagelse af henvisning fra kommunen. Der kalkuleres med 30 minutter pr visitation. Sagsbehandleren noterer på henvisningen, hvis der er behov for tolk. Leder eller koordinator står for visitationssamtalen, som indeholder oplysninger om kursistens baggrund og fremtidsplaner, information om skolen og danskuddannelsen, og der foretages en sproglig vurdering. Hvis kursisten kan noget dansk, afdækkes deres mundtlige og skriftlige niveau, hvortil der bruges ministeriets visitationsmaterialer, samt skoles eget udarbejdede materiale. Kursisten placeres på relevant danskuddannelse samt modul efter laveste deldisciplin. Danskuddannelsesskift kan forekomme og som oftest på baggrund af undervisernes observationer og/eller modultestresultater. Sagsbehandler orienteres, men det er sprogcenterets vurdering, der ligger til grund for et skifte. Det kan også være i et samarbejde med sagsbehandler, der vil understøtte en borges fremtidsplaner med fx længere tid til at bestå en bestemt danskprøve. Se bilag side 4-5.

6 Den administrative medarbejder på sprogskolen i Rønde tager sig af fraværsregistrering, når kursisterne melder afbud om morgenen, håndtering af henvisninger samt oprettelse af kursister i Ludus, indtastning af modultestresultater o.a. Vedrørende S-kursister registreres anvendelse af klippekort og betaling i Ludus, og S-kursisterne kan ikke startet på danskuddannelsen, før de har betalt. Ved fravær ringer kursisterne om morgenen mellem klokken 8 og 9. Grund til fravær noteres i Ludus af den administrative medarbejder. Kursisterne bekræfter, at de er bekendt med denne praksis. Delvist fravær noteres af underviseren, der skriver årsag og tidspunkt efter endt undervisning. Går kursisten uden årsag, noteres dette også i Ludus. I slutningen af måneden printes fraværslister ud og sendes til kommunen. Sagsbehandlerne står for sanktioner og partshøringer. Ved for meget ubegrundet fravær hos I-kursister, tager leder/ koordinator en samtale. For andre kursister end I -kursister, sendes der efter 3 mødegange med fravær en sms. Næste skridt er et fraværsbrev, og til sidst udmeldes kursisten. Ved visitationssamtalen samt samtaler med sagsbehandler forud for start på sprogskolen forklares ret og pligt samt sanktioner. Kursisten får skriftlig information med hjem. Der er et fast lokale til rådighed for virksomhedskonsulent/sagsbehandlere, som holder deres møder med kursisterne på sprogskolen, hvilket kursisterne bekræfter. Sprogskolen udtrykker tilfredshed med denne praksis, der mindsker kursisternes fravær i danskundervisningen. Der er ikke et formaliseret samarbejde med jobcenteret, da de kommer i huset ad hoc, men jobcenterets leder indkalder til møder, hvis der opstår behov for det. Der har været et samarbejde med virksomhedskonsulenter omkring en elektronisk logbog for kursister i praktik. Målet var, at kursisten kunne tage billeder fra sin praktik, der kunne bruges i branchedanskundervisningen til at forbedre kursistens sprog, men det viste sig svært at bruge i praksis. Leder og undervisere udtrykker et ønske om bedre kommunikation fra jobcenterets side, når kursister starter i praktik. Det er tit kursisterne der meddeler sprogskolen, at de skal starte i praktik, hvorefter sprogskolen må kontakte jobcenteret for at få det bekræftet. Underviserne oplever også, at kursister i praktik dukker op uanmeldt til aftenundervisning, hvor sagsbehandler ikke har kontaktet skolen forudgående. Det er kommunen, der hidtil har kontaktet sprogskolen med ønsker om danskundervisning ude af huset. Sprogskolen vil fremadrettet styrke samarbejdet med erhvervslivet ved også at bruge egen erhvervskonsulent til at skaffe sprogskolen flere Se bilag side 8

7 Indberetning af data til Udlændinge- og Integrationsministeriet Se punkt 3.4 i vejledningen Indberetning af fravær til kommunen Se punkt 3.2. i vejledningen Tilsyn med udbydernes interne administrative procedurer Se punkt 3.1. i vejledningen Overordnet vurdering af det administrative tilsyn opgaver. Det er tilsynets vurdering, at sprogskolen overordnet set har et tilfredsstillende samarbejde med kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis sprogcentret kontinuerligt orienteres om kursisternes praktik for at sikre en bedre sammenhæng for kursisterne. Beskriv om udbyderen/udbyderne overholder sin forpligtelse til at indberette data til ministeriet. En del af sprogskolens administration ligger hos Lærdansk Aarhus, fx de kvartalsvise indberetninger til SIRI og bogholderi. Det er tilsynets vurdering at udbyder overholder sine forpligtelser til at indberetter data til ministeriet. Beskriv hvordan udbyderen/udbyderne indberetter kursisternes fravær til kommunen. Den administrative medarbejder på sprogskolen i Rønde tager sig af fraværsregistrering, når kursisterne melder afbud om morgenen, håndtering af henvisninger samt oprettelse af kursister i Ludus, indtastning af modultestresultater o.a. Vedrørende S-kursister registreres anvendelse af klippekort og betaling i Ludus, og S- kursisterne kan ikke startet på danskuddannelsen, før de har betalt. Ved fravær ringer kursisterne om morgenen mellem klokken 8 og 9. Grund til fravær noteres i Ludus af den administrative medarbejder. Kursisterne bekræfter, at de er bekendt med denne praksis. Delvist fravær noteres af underviseren, der skriver årsag og tidspunkt efter endt undervisning. Går kursisten uden årsag, noteres dette også i Ludus. I slutningen af måneden printes fraværslister ud og sendes til kommunen. Sagsbehandlerne står for sanktioner og partshøringer. Ved for meget ubegrundet fravær hos I-kursister, tager leder/ koordinator en samtale. For andre kursister end I -kursister, sendes der efter 3 mødegange med fravær en sms. Næste skridt er et fraværsbrev, og til sidst udmeldes kursisten. Redegør kort for udbyderens/udbydernes interne praksis i forhold til overholdelse af regler tilmelding til prøver og fx deltagerbetaling, depositum, administration af klippekort og andet relevant. Angiv, hvis der er udfordringer med danskudbydernes interne administrative procedurer. S-kursister registreres anvendelse af klippekort og betaling i Ludus, og S-kursisterne kan ikke startet på danskuddannelsen, før de har betalt. Skolen har ikke tidligere været prøveafholdende, men har sendt kursister til danskprøver hos Lærdansk Aarhus. Planen er dog, at sprogskolen søger om at blive prøveafholdende til næste prøvetermin. Der er i tilsynet ikke fundet udfordringer med danskudbydernes interne administrative procedurer. Beskriv kommunens overordnede vurdering af det administrative tilsyn og angiv eventuelle opfølgningspunkter og udviklingsmål. Se bilag side 4 Se bilag side 4 Se bilag side 4. Se bilag side 5. Se bilag side 3.

8 Det er tilsynets vurdering at udbyder efterlever gældende administrative regler. Tilsynet vurderer at samarbejdet imellem udbyder og kommunen fungerer tilfredsstillende. Økonomisk tilsyn Fokusområde Redegørelse Dokumentation Revision Angiv hvis der har været anmærkninger til revisionen af danskudbyderens/danskudbydernes regnskab. Se kap. 4 og punkt 4.1. i vejledningen Modultakster Se punkt 4.2. i vejledningen Tilsynet har påset, at revisionspåtegninger for Lærdansks moderselskab Dansk Flygtningehjælp 2017-regnskab er uden forbehold Angiv modultakster og foretag en samlet vurdering af modultaksterne. Uddannelse Landsgennemsnit (2017) Kommunens udbyder DU DU DU Se bilag side 8, afsnit Økonomi. Se vedhæftet rapport side 8, afsnit Økonomi. Tilsynet vurderer, at takstniveauet for kommunens eksterne leverandør i 2017 ligger noget over både regionsgennemsnit og landsgennemsnit (i størrelsesordenen 115%) For 2018 er modultaksterne faldet en del, hvilket forrykker vurderingen ift regions- og landssnit væsentligt. (Niveauet er for 2018 i størrelsesordenen 88% af regions-/landssnit for 2017). Hensigtsmæssig udnyttelse af offentlige ressourcer Se punkt 4.2. i vejledningen Beskriv kommunens vurdering af sammenhængen mellem pris og kvalitet i danskuddannelsen. Syddjurs kommune har altid vurderet at kvaliteten af undervisningen har været god. Derfor ønskede Syddjurs kommune i foråret 2018 at forlænge den eksisterende kontakt der udløb d I forbindelse med stillingtagende til forlængelse af kontrakt i marts 2018 blev der vurderet at modultaksten var for høj sammenlignet med landsgennemsnittet. På den baggrund blev der forhandlet nye modultakster med virkning fra d Modultakster 2018 (leverandør Lærdansk Syddjurs): DU1 DU2 DU Se vedhæftet rapport side 8, afsnit Økonomi. Udbud Hvis danskuddannelsestilbuddet har været i udbud i enten 2017 eller 2018, bedes det beskrevet, hvordan

9 Se punkt 4.4. i vejledningen Overordnet vurdering af det økonomiske tilsyn driftsaftalen med den nye danskudbyder sikrer en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse af offentlige midler. Danskuddannelsestilbud i Syddjurs har ikke været i udbud i tilsynsperioden. Beskriv kommunens overordnede vurdering af det økonomiske tilsyn. Angiv eventuelle anbefalinger, opfølgningspunkter og udviklingsmål. Tilsynet vurderer, at takstniveauet for kommunens eksterne leverandør i 2017 ligger noget over både regionsgennemsnit og landsgennemsnit (i størrelsesordenen 115%) For 2018 er modultaksterne faldet en del, hvilket forrykker vurderingen ift regions- og landssnit væsentligt. (Niveauet er for 2018 i størrelsesordenen 88% af regions-/landssnit for 2017). Se bilag side 3. Se bilag side 9. Pædagogisk tilsyn Fokusområde Redegørelse Dokumentation Udbyders danskuddannelsestilbud og profil Beskriv udbyderens/udbydernes samlede tilbud, herunder danskuddannelse, brancherettede tilbud, virksomhedsforlagt undervisning og tilbud til kursister med særlige behov. Sprogskolen tilbyder undervisning på alle tre danskuddannelser og på dag- og aftenhold. Dagkursister tilbydes Se bilag side 6. Se punkt 5.1. i vejledningen 2 dage x 6 lektioner + 1 dag med 3 lektioner danskundervisning + 3 lektioner branchedansk for DU1 og DU2 på blandede hold, i alt 15 lektioner + 3 branchedansk. Branchedansk dækker undervisning i specifikt ordforråd indenfor syv udvalgte brancher. Som noget nyt, har sprogskolen afholdt et arrangement med deltagelse af virksomhedsejere og rollemodeller. Derefter fik I- kursisterne selv mulighed for at vælge hvilken branche de ønskede at følge, indtil en eventuel ny plan lægges. Underviserne fortæller, at sprogskolen har udviklet materiale indenfor de forskellige brancher samt kommer ind på generelle emner på en arbejdsplads såsom arbejdspladskultur, sikkerhed, førstehjælp. Der er afsat to dage til praktik, men dette er vejledende, idet der fx også er kursister, der kommer i fuldtidspraktik og skifter til aftenundervisning. Sprogskolen har et specialtilbud til DU1, modul 3-5 kursister med langsom progression, der ikke kan klare modulerne på normeret tid. Her er fokus på et mere mundtligt sprog, men stadig med målet at komme til prøve, og tilbuddet er ligeledes finansieret gennem modultakstsystemet. Udbyderens målgruppe Beskriv hvilken målgruppe af kursister, kursisttyper (I-kursister og S-kursister), samt fordeling på danskuddannelser, udbyderen/udbyderne har. Leder har varetaget ledelsen af sprogskolen i Rønde siden og har været underviser på stedet siden 2014 og i Lærdansk organisationen siden der er ca. 135 kursister på sprogskolen, hvoraf ca. 70 % er I-kursister og de resterende er andre kategorier, Se bilag side 3.

10 Undervisningens fleksibilitet Se punkt i vejledningen Udbyderens samarbejdspartnere Se punkt i vejledningen primært S-kursister. Der har de seneste år været en generel nedgang for både I- og S-kursister pga. 0-kvote til Syddjurs kommune samt indførelsen af delvis selvbetaling for S-kursister. Stort set alle familiesammenførte til flygtninge er kommet, og det er primært I-kursister med lav progression eller andre problematikker, der fortsat går i sprogskole. Nye S-kursister har ofte ikke råd til at betale for deres deltagergebyr, eller tager kun nogle få moduler for så at fortsætte på FVU. Administration og vejledning af S-kursister kræver en del ressourcer. Leder uddyber, at der dog er en stigning i FVU-aktiviteter, som tiltrækker nogle af de frafaldne S-kursister, idet undervisningen her er gratis for kursisterne. Den nye FGU vil dog muligvis medføre, at kursister under 25 år fremover vil blive henvist til dette tilbud. Af andre nye tiltag, oplyser leder, at sprogskolen netop har fået driftsoverenskomst på OBU(Ordblindeundervisningen), hvilket vil give en bedre helhed for især I-kursister, idet OBU også kan underbygge danskundervisning. Beskriv i hvor høj grad undervisningen er fleksibel, herunder om der er mulighed for dag-, aften- og weekendundervisning mv. Vurder på baggrund af det, om undervisningen lever op til de generelle og lokale mål. Sprogskolen tilbyder undervisning på alle tre danskuddannelser og på dag- og aftenhold. Dagkursister tilbydes 2 dage x 6 lektioner + 1 dag med 3 lektioner danskundervisning + 3 lektioner branchedansk for DU1 og DU2 på blandede hold, i alt 15 lektioner + 3 branchedansk. Branchedansk dækker undervisning i specifikt ordforråd indenfor syv udvalgte brancher. Som noget nyt, har sprogskolen afholdt et arrangement med deltagelse af virksomhedsejere og rollemodeller. Derefter fik I- kursisterne selv mulighed for at vælge hvilken branche de ønskede at følge, indtil en eventuel ny plan lægges. Underviserne fortæller, at sprogskolen har udviklet materiale indenfor de forskellige brancher samt kommer ind på generelle emner på en arbejdsplads såsom arbejdspladskultur, sikkerhed, førstehjælp. Der er afsat to dage til praktik, men dette er vejledende, idet der fx også er kursister, der kommer i fuldtidspraktik og skifter til aftenundervisning. Sprogskolen har et specialtilbud til DU1, modul 3-5 kursister med langsom progression, der ikke kan klare modulerne på normeret tid. Her er fokus på et mere mundtligt sprog, men stadig med målet at komme til prøve. Beskriv udbyderens/udbydernes samarbejde med lokale aktører som fx offentlige og private virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner. Vurder på baggrund af det, om det samlet set lever op til de generelle og lokale mål. Sprogskolen har ikke aktuelt virksomhedsforlagt undervisning, men har haft et forløb med Dansk supermarked, hvor der var en god dialog med leder og mentor på arbejdspladsen. Derudover har der været undervisning på et autoværksted, samt et forløb på en nærliggende landbrugsskole. Sprogskolen er ligeledes involveret i et folkeskoleprojekt, hvor kommunen har indkøbt sprogskolen til at undervise tosprogede elever to x tre uger. Derudover skabes variation i undervisningen gennem ture ud af huset, og skolen har fx været på tur på Gammel Estrup Landbrugsmuseum, besøgt Aarhus, og Kalø Slotsruin. Dette bekræftes af kursisterne, samt at Se bilag side 6, afsnit Undervisning og tilrettelæggelse. Se bilag side 7.

11 Undervisningens omfang Se punkt i vejledningen Beskæftigelsesrettet danskundervisning Fysiske rammer Afdelinger og placering Se punkt i vejledningen de før og efter besøg ud af huset arbejder med ekskursionsmålene i undervisningen. Der er endvidere planlagt en emneuge om miljø og genbrug i Beskriv undervisningens omfang. Kom i den sammenhæng ind på, hvor mange timers undervisning der udbydes på de tre danskuddannelser, samt hvilke forskellige elementer undervisningen består af. Vurder på baggrund af det, om omfanget lever op til de generelle og lokale mål. Dagkursister tilbydes 2 dage x 6 lektioner + 1 dag med 3 lektioner danskundervisning + 3 lektioner branchedansk for DU1 og DU2 på blandede hold, i alt 15 lektioner + 3 branchedansk. Der tilbydes 8 lektioner aftensundervisning ugl. Det er tilsynets vurdering, at undervisningen og tilrettelæggelsen deraf er velovervejet og varieret. Beskriv på hvilken måde udbyderen/udbyderne arbejder med beskæftigelsesrettet danskundervisning. Branchedansk dækker undervisning i specifikt ordforråd indenfor syv udvalgte brancher. Som noget nyt, har sprogskolen afholdt et arrangement med deltagelse af virksomhedsejere og rollemodeller. Derefter fik I- kursisterne selv mulighed for at vælge hvilken branche de ønskede at følge, indtil en eventuel ny plan lægges. Underviserne fortæller, at sprogskolen har udviklet materiale indenfor de forskellige brancher samt kommer ind på generelle emner på en arbejdsplads såsom arbejdspladskultur, sikkerhed, førstehjælp. Der er afsat to dage til praktik, men dette er vejledende, idet der fx også er kursister, der kommer i fuldtidspraktik og skifter til aftenundervisning. Kursisterne oplyser, at de i undervisningen taler om emnet arbejde, både i branchedansk og i de andre dansklektioner. Underviserne oplyser, at alle undervisningsmaterialer indeholder emnet arbejde. Der er det specifikke fagsprog, men det handler også meget om det daglige sprog, og at få bundet sproget sammen. Fagsprog og ordforråd er ikke nok i sig selv, men skal indsættes i en sammenhæng. Det fylder meget for kursisterne at få et arbejde, og kursisternes arbejde eller praktik inddrages i undervisningen, og ofte kommer kursisterne selv med problemstillinger. Det er tilsynets vurdering, at sprogskolen arbejder arbejdsmarkedsrettet i undervisningen, men at kendskab til kursisternes individuelle integrationsmål for beskæftigelse ville understøtte sprogskolens indsats yderligere. Beskriv udbyderens/udbydernes antal afdelinger og deres placering og vurder i den forbindelse, om undervisningslokalerne er placeret hensynsmæssigt. Sprogskolen råder over 1 afdeling i en bygning centralt placeret i Rønde med nem adgang til offentlig transport. Skolen placering er betinget i kontrakten. Se bilag side 6, afsnit Undervisning og tilrettelæggelse. Se bilag side 6, afsnit 1, øverst Se bilag side 7, nederst. Se bilag side 8, Tilsynets vurdering

12 Lokalernes egnethed Se punkt og i vejledningen Lokalernes indretning Se punkt i vejledningen Der vurderes, at skolen er placeret hensigtsmæssigt i forhold til kommunens geografi. Beskriv lokalernes egnethed i forhold til mulighederne for relevante fleksible undervisningsaktiviteter. Vurder på baggrund af det, hvorvidt lokalerne lever op til de generelle og lokale mål. Sprogskolen råder over i alt 10 undervisningslokaler fordelt på to etager i en bygning centralt i Rønde med nem adgang til offentlig transport. Faciliteterne har ikke tidligere været brugt til undervisning, men leder oplyser, at det har været svært at finde egnede lokaler, især da der under flygtningeboomet i 2015/2016 var brug for samlede lokaler. På første etage er der fire undervisningslokaler, to kontorer samt et lille lokale til virksomhedskonsulent og sagsbehandler, der holder møder med kursisterne på sprogskolen i stedet for på jobcenteret i Ebeltoft 20 km fra Rønde. På første etage er der også et lille fællesareal på gangen med automat til varme drikke og to stationære computere, som de frivillige kan benytte med kursisterne. Tilsynet observerer, at en frivillig hjælper en kursist med privatøkonomiske anliggender i fællesarealet, hvor andre kursister og personale passerer forbi. I stueplan og kælder er der seks undervisningslokaler, lærerværelse samt lærerforberedelse/bibliotek. Der er ikke noget studiecenter eller kantine/fællesareal, men underviserne gør opmærksomme på, at et af de ledige lokaler eventuelt kunne omdannes til et fællesområde for kursisterne. Underviserne oplyser, at mange kursister benytter muligheden for at købe ind i det nærliggende supermarked i pauserne, mens andre i sommerhalvåret går udenfor. Ellers bliver kursisterne for det meste i deres klasser i pauserne. Der er smartboards, whiteboards, projektorer samt bærbare/chromebooks i alle undervisningslokaler, hvilket underviserne udtrykker stor tilfredshed med. Tilsynet observerer, at smartboards samt projektorer bruges som en del af undervisningen. Kursisterne oplyser endvidere, at IT er en del af undervisningen. Tilsynet vurderer at de fysiske rammer understøtter undervisningen tilfredsstillende, især med hensyn til moderne IT-faciliteter. Tilsynet anbefaler, at frivillige og kursister ikke bruger fællesarealer til anliggender, der involverer udveksling af personfølsomme oplysninger. Beskriv indretningen af udbyders undervisningslokaler, samt på hvilken måde disse medvirker til at skabe de nødvendige voksenpædagogiske rammer for undervisningen. Kom i den forbindelse ind på muligheden for forskellige aktiviteter, såsom fx gruppebaserede aktiviteter, selvstudie, specialundervisning og tilgængelighed for handicappede. Det er ligeledes relevant, om der er adgang til pc, projektor, smartboard osv. På første etage er der fire undervisningslokaler, to kontorer samt et lille lokale til virksomhedskonsulent og sagsbehandler, der holder møder med kursisterne på sprogskolen i stedet for på jobcenteret i Ebeltoft 20 km fra Rønde. På første etage er der også et lille fællesareal på gangen med automat til varme drikke og to stationære computere, som de frivillige kan benytte med kursisterne. Tilsynet observerer, at en frivillig hjælper en kursist med privatøkonomiske anliggender i fællesarealet, hvor andre kursister og personale passerer forbi. I stueplan og kælder er der seks undervisningslokaler, lærerværelse samt lærerforberedelse/bibliotek. Der er ikke noget studiecenter eller kantine/fællesareal, men underviserne gør opmærksomme på, at et af de ledige Se bilag side 3 og 4. Se bilag side 4, øverst.

13 Relevant tilgængelig information Se punkt i vejledningen Overordnet vurdering af de fysiske rammer Undervisningens indhold og kvalitet Tilsyn med undervisningen Se punkt , 5.3.2, 5.3.3, og i vejledningen lokaler eventuelt kunne omdannes til et fællesområde for kursisterne. Underviserne oplyser, at mange kursister benytter muligheden for at købe ind i det nærliggende supermarked i pauserne, mens andre i sommerhalvåret går udenfor. Ellers bliver kursisterne for det meste i deres klasser i pauserne. Der er smartboards, whiteboards, projektorer samt bærbare/chromebooks i alle undervisningslokaler, hvilket underviserne udtrykker stor tilfredshed med. Tilsynet observerer, at smartboards samt projektorer bruges som en del af undervisningen. Kursisterne oplyser endvidere, at IT er en del af undervisningen.... Beskriv i hvor høj grad relevant information er tilgængelig hos udbyderen, herunder fx information om undervisningsmuligheder, hold, depositum, deltagerbetaling og prøver. Inddrag herunder information til S- kursister. Vurder på den baggrund, om informationen er tilstrækkelig og tilgængelig for kursisterne. Informationsmateriale er ikke tilgængelig hos udbyder. Ved ny henvendelse direkte til udbyder henvises der til at kontakte kommunen hvor borgeren får relevant information. Ny tilflyttet S-kursister modtager tilbudsbrev med information om danskuddannelses muligheder. Beskriv kommunens overordnede vurdering af de fysiske rammer. Angiv eventuelle anbefalinger, opfølgningspunkter og udviklingsmål. Tilsynet vurderer at de fysiske rammer understøtter undervisningen tilfredsstillende, især med hensyn til moderne IT-faciliteter. Tilsynet anbefaler, at frivillige og kursister ikke bruger fællesarealer til anliggender, der involverer udveksling af personfølsomme oplysninger. Tilsynet anbefaler, at sprogskolen overvejer muligheden for et studiecenter, som ligeledes kan anvendes til pause for kursisterne. Beskriv hvordan tilsynet med den konkrete undervisning har været ført løbende, herunder observation af undervisningen, evt. fagfællebedømmelse, granskning af læreplaner samt evt. interview med undervisere og kursister. Vurder i denne sammenhæng tilsynsaktiviteterne. Tilsynet observerer undervisning på et DU1 specialhold for kursister med langsom progression. Underviser og kursister læser skiftevis op fra en tekst om emnet: nytårsaften, der er på smartboard såvel som i papirform til hver kursist. Underviseren laver opfølgende spørgsmål til det læste, og kursisterne følger godt med og byder ind. Der er billeder til teksten, som underbygger indholdet, og underviseren er skiftevis ved tavlen og ved kursisterne, der sidder i hestesko. Tilsynet ser også DU3 undervisning, hvor emnet er dansk kunst og kultur, og kursisterne laver en fælles brainstorm ud fra den viden, de allerede har om emnet, fx danske film, serier og musik. Kursisterne er aktive og refererer til viden, de har fået fra tidligere lektioner. De arbejder videre med et kompendie om emnet. Kursisterne udtrykker en generel tilfredshed med skolens rammer, undervisningen og underviserne. De oplever en god variation i undervisningens indhold og arbejdsformer, hjælpsomme lærere, og at den undervisning de modtager, gør en forskel, samt hjælper dem i deres liv udenfor skolen. Se bilag side 4 Se bilag side 3, anbefalinger Se bilag side 7, øverst.

14 Kursistundersøgelser Se punkt i vejledningen Fremmøde og fravær Se punkt i vejledningen Det er tilsynets vurdering, at underviserne arbejder med relevante voksenpædagogiske metoder i forhold til målgruppen, hvilket bekræftes af kursisterne og iagttages i undervisningen. Sprogcentrets bør forholde sig til, at gennemførselshastighed og karaktergennemsnit afviger lidt fra landsgennemsnittet. Beskriv om kommunen anvender kursistundersøgelser, herunder hvorvidt det er udbyderens/udbydernes egen kursistundersøgelse. Kommunen anvender ikke kursistundersøgelser. Beskriv fraværsprocenten på alle tre danskuddannelser, samt hvad sprogcentret specifikt gør for at nedbringe fraværet og motivere kursisterne til i højere grad at møde op til undervisningen. Vi har følgende tiltag i Syddjurs i forbindelse med fravær: - Tæt opfølgning i Ludus. Alt fravær registreres og indleveres til Syddjurs Kommune - S-kursister kontaktes pr mail/sms efter tre dages fravær - Vigtigheden af at møde stabilt italesættes løbende, både i undervisningstiden og i administrative sammenhænge. - Læreren følger personligt op på fravær, både ved at spørge ind til fraværsårsager, og ved at tilkendegive, at det er godt for klassen, når kursisten møder op igen (Hvor godt, at du er tilbage vi savnede dig i gruppearbejdet i går) - Kursister med meget fravær indkaldes til samtale med skolens vejleder ang vigtigheden af mødestabilitet i forhold til indlæring af dansk. - Underviserne arbejder løbende med arbejdspladskultur, hvor især vigtigheden af mødestabilitet kontinuerligt fremhæves - Underviserne arbejder desuden løbende med sygdomsforståelse. Hvornår er det acceptabelt at melde sig syg? Kan en hovedpine eller en forkølelse eventuelt klares med en Panodil? Ledelse og administrationen har fokus på at udmelde kursister hurtigst muligt efter henvendelse fra Jobcentret ang praktik/barsel etc, men der er ofte en forsinkelse i kommunikationen, så kursisterne får fravær, men egentlig skulle være meldt ud eller sat på pause. Lærdansk Syddjurs vil meget gerne samarbejde med Jobcentret om at optimere denne kommunikation Se bilag side 7. Se mail. Lærdansk DU1 DU2 DU3 Syddjurs Fravær Tilbudt Fravær Tilbudt Favær Tilbudt Januar Februar Marts April Maj Juni

15 Juli August September Oktober November December I alt Møde% af tilbudt 55,67 51,54 50,33 Gennemførselshastighed Se punkt i vejledningen Prøvekarakterer Se punkt i vejledningen Udfyld tabellen nedenfor og beskriv kursisternes gennemførselshastighed pr. danskuddannelse. Uddyb med informationer om gennemførselshastighed pr. modul (se vejledningens bilag 2). Gennemførselshastigheden betegner det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist før bestået modultest (der skelnes ikke mellem forskellige typer kursister). Vurder på baggrund af det sprogcentrets gennemførselshastighed sammenlignet med landsgennemsnittet. Uddannelse Landsgennemsnit (2017) Sprogcentrets gennemførselshastighed DU DU DU Det er tilsynets vurdering, at underviserne arbejder med relevante voksenpædagogiske metoder i forhold til målgruppen, hvilket bekræftes af kursisterne og iagttages i undervisningen. Sprogcentrets bør forholde sig til, at gennemførselshastighed og karaktergennemsnit afviger lidt fra landsgennemsnittet. Udfyld tabellen nedenfor og beskriv kursisternes karaktergennemsnit for hver danskuddannelse. Vurder på baggrund af det sprogskolens karaktergennemsnit sammenlignet med landsgennemsnittet. Uddannelse Landsgennemsnit (2017) Sprogcentrets karaktergennemsnit DU1 6,1 6,35 DU2 6,7 4,82 DU3 6,7 4,94 Det er tilsynets vurdering, at underviserne arbejder med relevante voksenpædagogiske metoder i forhold til målgruppen, hvilket bekræftes af kursisterne og iagttages i undervisningen. Sprogcentrets bør forholde sig til, at gennemførselshastighed og karaktergennemsnit afviger lidt fra landsgennemsnittet. Se bilag side 7 Se bilag side 7

16 Overordnet vurdering af undervisningens indhold og kvalitet Lærerkvalifikationer og kompetenceudvikling Lærerkvalifikationer Se punkt i vejledningen Kompetenceudvikling Se punkt i vejledningen Overordnet vurdering af lærerkvalifikationer og kompetenceudvikling Beskriv kommunens overordnede vurdering af undervisningens indhold og kvalitet. Angiv eventuelle anbefalinger, opfølgningspunkter og udviklingsmål. Det er tilsynets vurdering, at underviserne arbejder med relevante voksenpædagogiske metoder i forhold til målgruppen, hvilket bekræftes af kursisterne og iagttages i undervisningen. Sprogcentrets bør forholde sig til, at gennemførselshastighed og karaktergennemsnit afviger lidt fra landsgennemsnittet. Beskriv antallet af ansatte undervisere, samt hvor mange der har gennemført eller er optaget på uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne. Hvis udbyderen/udbyderne har ansat undervisere, der ikke har de formelle undervisningskompetencer, bedes dette oplyst samt en begrundelse herfor. Der er ansat 8 undervisning og 1 leder. Leder oplyser, at sprogskolen ansætter undervisere, der som minimum er læreruddannede eller har en bachelor i et sprogfag fra universitetet. Dernæst skal underviserne have DAV-uddannelsen eller være indstillede på at tage den. Der er aktuelt to undervisere, der afslutter DAV sommeren 2019, og derudover har de resterende seks undervisere uddannelsen. Udover de formelle krav, vurderes det positivt, at underviserne har erfaring med eksamination samt, at de kan undervise bredt på alle tre danskuddannelser. Beskriv hvilke efteruddannelsesaktiviteter udbyderen/udbyderne har gennemført som led i kompetenceudvikling af underviserne. I forbindelse med varetagelse af fremtidig OBU, er en underviser i gang med den sidste del af OBUundervisning, således at denne kompetence ikke skal hentes udefra. Leder uddyber, at sprogskolen sikrer fortsat kompetenceudvikling gennem intern sparring på sprogskolen, fx deler to undervisere hold, kurser i Lærdansk organisationen, samt efteruddannelse via ministeriets eksaminator/censor og modultest-seminarer og kurser. Der har senest været et udtalekursus afholdt på sprogskolen, samt kurser om brug af frivillige i undervisning, alfabetiseringskursus samt kursus om brug af Ipad i undervisningen. Leder har været en del af en visitationsgruppe i SIRI, og har dermed en del kompetencer derfra, der bruges i det daglige arbejde. Beskriv kommunens overordnede vurdering af undervisernes lærerkvalifikationer og muligheder for kompetenceudvikling. Angiv eventuelle anbefalinger, opfølgningspunkter og udviklingsmål. Det er tilsynets vurdering, at sprogskolen ansætter undervisere med relevante kompetencer, at sprogskolen er opmærksom på fortsat kompetenceudvikling indenfor undervisning og håndtering af særlige målgrupper. Se bilag side 7 Se bilag side 5, afsnit, Kompetencer og kompetenceudvikling. Se bilag side 5. Se bilag side 6..