Biomasseværk ved Maglemølle

Transkript

1 Nordre Strandvej 46 DK-8240 Risskov Biomasseværk ved Maglemølle Brændsel, logistik, lager og miljø For Næstved Varmeværk A.m.b.A Oktober 2010 AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Telefon Telefax CVR nr

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Brændsel Brændselsbehov Data for skovflis og træpiller som brændsel Data for energiproduktion Flisbehov ved 6 måneders drift i henhold til ovenstående produktion Træpillebehov ved 6 måneders drift i henhold til ovenstående produktion Brændselskvalitet Kvalitetsparametre for træflis Kvalitetsparametre for træpiller Alternativ brændselskilde Sourcingstrategi Forsyningssikkerhed Import af biobrændsel Verdo A/S LDG Forest Group Skibsanløb i Næstved Havn Lokale leverandører Fragtbehov Kontraktmæssige forhold ved import af biobrændsel Økonomiske betragtninger i kontrakten Lagerfaciliteter på Maglemølle Logistik på havnen flis som brændsel Omkostninger ved lodsning Åbent lager Dimensionering af lager Begrænsning af lagerkapaciteten ved egen neddeling af flis Fra udendørslager til fliskedel Logistik på havnen Træpiller som brændsel Miljøaspekter Miljø og flis Eksternt miljø Internt miljø Miljøgodkendelse Miljø og træpiller Sammenfatning Bilag: Bilag 1 Mødereferat Verdo A/S Bilag 2 Mødereferat LDG Forest Group Bilag 3 Standardleveringsaftale for normalt flis Bilag 4 DFF Brændselspriser Bilag 5 - A3 tegning over Maglemølle AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 2 af 16

3 1 Indledning Formålet med denne rapport er at tilvejebringe information om brændsler til et kommende biomasseværk ved Maglemølle, Næstved. Der tages udgangspunkt i anvendelse af flis og/eller træpiller som brændsel til biomasseværket. Rapporten behandler forskellige forhold omkring flis og træpiller, herunder fysiske data for brændslet, sourcingstrategi, logistik, lagerforhold og miljøaspekter. Placering af lager samt lagerstørrelse belyses i afsnittet om logistik, og konsekvenser ved valg af de forskellige muligheder berøres. Afslutningsvis behandles aspekter ved håndtering af flis og træpiller og nogle af de opmærksomhedspunkter, der skal tages stilling til ved etablering af henholdsvis flis- og træpillelager, samt anvendelse af disse brændsler på et biomasseværk. 2 Brændsel Når der skal vælges brændsel til biomasseværket på Maglemølle, er der mange faktorer at tage stilling til. Energibehov, økonomi og logistik er afgørende for valget. Tages disse faktorer i betragtning, er der i praksis to relevante typer biobrændsel det er relevant at analysere, nemlig træflis og træpiller. Sidst i rapporten redegøres der kort for fravælgelsen af halm. I det følgende redegøres der for forskellene mellem skovflis og træpiller samt sourcingstrategi og tilgængelighed for de respektive brændsler. Det beskrives hvorledes en brændselsstrategi kan sammensættes så forsyningssikkerhed, prisniveau og kontraktmæssige forhold tilsammen kan sikre Næstved Varmeværk den rette brændselsforsyning til biomasseværket på Maglemølle. Flis Træpiller AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 3 af 16

4 2.1 Brændselsbehov I dette afsnit præsenteres data for skovflis og træpiller, det forventede energibehov for værket på Maglemølle, og de deraf afledte brændselsmængder for de to typer brændsel. Forudsætning for energibehovet er en 15 MW kedel Data for skovflis og træpiller som brændsel Nedenstående tabel giver et overblik over relevante data for skovflis og træpiller til biomasseanlægget. Data for biobrændsel Skovflis Træpiller Enhed Brændværdi 10,40 17,50 GJ/ton Massefylde 0,24 0,66 ton/m 3 Dagspris 42,00 69,00 DKK/GJ Data for energiproduktion Biomasseanlægget har følgende estimerede data for energiproduktion: Energiproduktion MW MWh GJ Max effekt (MW) 12,00 Energiproduktion pr. døgn (24h) Energiproduktion pr. md. (730h) Energiproduktion pr. ½-år (6 md. = 4.380h) Forventet reel energiproduktion pr ½ år Flisbehov ved 6 måneders drift i henhold til ovenstående produktion Nedenstående tabel viser forbrug af skovflis i hhv. tons og kubikmeter pr. døgn, måned og ½-år beregnet ud fra en brændværdi på 10,40 GJ/ton Brændselsforbrug, Skovflis Ton m 3 Forbrug pr. døgn (24h) Forbrug pr. md. (730h) Forbrug pr. ½-år (6 md. = 4.380h) Forbrug pr. ½ år ud fra produktion Træpillebehov ved 6 måneders drift i henhold til ovenstående produktion Nedenstående tabel viser forbrug af træpiller i hhv. tons og kubikmeter pr. døgn, måned og ½-år beregnet ud fra en brændværdi på 17,5 GJ/ton Brændselsforbrug, Træpiller Ton m 3 Forbrug pr. døgn (24h) Forbrug pr. md. (730h) Forbrug pr. ½-år (6 md. = 4.380h) Forbrug pr. ½ år ud fra produktion De væsentligste fysiske forskelle på flis og træpiller er massefylden og brændværdien. Når det volumenmæssige forbrug opgøres, ses der en markant forskel, da begge faktorer her er afgørende. Dette har indflydelse på den daglige håndtering af brændsel og lagerfaciliteternes omfang. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 4 af 16

5 2.2 Brændselskvalitet Kvaliteten af biobrændsel har indflydelse på en række faktorer, når det gælder transport, lagring, håndtering og brændværdi. Nedenfor gennemgås de væsentlige parametre for kvaliteten af flis og træpiller Kvalitetsparametre for træflis I forbindelse med flis er det specielt sammensætningen og homogeniteten, der har betydning for den endelige kvalitet. Indholdet i et læs flis kan være baseret på stort set alt slags træ, grene, toppe og bark. Jo større andel der kommer fra ikke-rent træ, desto lavere kvalitet. Nedenstående billede viser en tydelig forskel mellem lav- og højkvalitetsflis leveret til Verdo A/S i Randers. Her er den ene kvalitet tydeligvis produceret af store mængder kviste og toppe og den anden kvalitet er produceret af hele stammer. Sammensætningskvaliteten har indflydelse på brændværdien. Homogeniteten i et læs flis er også afgørende for hvordan forbrændingen forløber. Når der tales om homogenitet i sammensætningen af flisblandingen er det både med hensyn til materialerne men også hvor jævnt fugtigheden i læsset er fordelt. Varierer fugtigheden i flisleverancen gennem stakken øges den organiske aktivitet og dermed øges både risikoen for selvantændelse og den organiske nedbrydning i flisen. Endvidere dannes der hurtigere skimmelsvamp og lagringstiden afkortes markant. Ifølge Verdo A/S kan flis i lav kvalitet lagres i et par uger, hvor i mod flis af høj kvalitet kan lagres op mod et år uden væsentlig forringelse. Kvalitetsforskel i flis leveret til Verdo A/S AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 5 af 16

6 2.2.2 Kvalitetsparametre for træpiller Kvaliteten af træpiller er mere stabil end kvaliteten af flis. Der er forskel på hvor godt træpillerne bliver presset under produktionen. Dette giver sig udslag i hvor let de smuldrer under transport og ved håndtering. Smuldrer træpillerne falder brændværdien markant og håndteringen bliver vanskeliggjort. Endvidere er der forskel på hvilket grundprodukt, træpillerne produceres af. Dette har også betydning for brændværdien af pillerne Alternativ brændselskilde Et alternativ til flis og træpiller er halm. Halm er et forholdsvis billigt alternativ, ca. 20 % billigere end flis. Det skal dog nævnes at ulemperne ved at fyre med halm i et værk beliggende på havnen er store. Halm har for lav vægtfylde til at fragte det på skib så det skal køres til værket med lastbil, hvilket vil generere megen tung trafik gennem byen. Dette vil udover den miljø- og støjmæssige påvirkning også have en stor grad af forurening langs transportvejen, da halmtransport er forbundet med en del spild fra lastbil og trailer. Det kan ikke anbefales at anvende halm som brændsel til Maglemølleværket. 3 Sourcingstrategi Valg af brændselstype og sourcingstrategi afhænger i høj grad af tilgængeligheden og forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerhed er et nøgleord for stabil drift og dette afsnit beskriver nogle forudsætninger for at sikre forsyningssikkerheden. Herefter berøres tilgængeligheden af flis og træpiller til værket på Maglemølle og der analyseres på hvilke mulige kanaler, der kan levere fra hvilke områder. I det følgende afsnit gennemgås de forskellige leveringskanaler og de fordele og ulemper, der knytter sig hertil. Først behandles muligheden for at få leveret brændsel til Maglemølle ad søvejen og dermed udnytte placeringen på havnen. Efterfølgende kigges der på leverancekanaler med bil fra lokale leverandører. 3.1 Forsyningssikkerhed En væsentlig parameter, når brændselsstrategien skal fastlægges, er forsyningssikkerhed. Overordnet set kan forsyningssikkerhed på brændslet deles op i tre niveauer. 1. Ressourcer: Når der vælges brændselstype og leverancemetode, er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt med ressourcer tilgængelige på markedet. Med hensyn til flisleverancer vil der ifølge Verdo A/S være flis tilgængeligt på verdensmarkedet mange år endnu. Det træ Verdo importerer fra Baltikum lever op til internationale krav om bæredygtig produktion, hvor der genplantes i takt med fældning, så ressourcerne fornys og vedbliver at være til stede. Flis er tilgængeligt fra de mange områder til at blive fragtet med skib til Næstved, hvorfor knaphed på flis som ressource må anses for at være usandsynlig. Som alternativ til flis kan man kigge på import af hele stammer til egen neddeling. Også her er ressourcerne til stede i tilstrækkelige mængder. 2. Sourcing: Ved valg af leverandør / leverandører, er det væsentligt at sikre sig en stabile og kompetente samarbejdspartnere. Det er også væsentligt at indgå en kontrakt med leverandørerne, der sikrer brændselsforsyningen i tilfælde af forsinkelser eller udeblivelser af den primære leverance. Det anbefales at kontrahere med mere end én leverandør af flis eller at kontrahere med en leverandør, der kan forsyne værket i Næstved fra flere forskellige producenter. Endvidere anbefales det at sikre at leverancerne kan leveres både ad søvej og ad landvejen. Dette giver en tilstrækkelige AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 6 af 16

7 forsyningssikkerhed ved uregelmæssigheder i ruteplaner eller ressourcetilgængelighed fra de enkelte producenter af flis. 3. Anlægslayout: Når layoutet for brændselstilførslen til kedlen designes, er det også her vigtigt at have forsyningssikkerheden i tankerne. Det er ikke nok at have flis på lager, hvis ikke det kan fødes til kedlen ved et nedbrud på forsyningsvejen fra lager til kedel. Alternative brændselstilførselsveje bør tænkes med ind i konstruktionen af anlægget, så det sikres at anlægget kan forsynes med brændsel ved nedbrud på en af forsyningsvejene. I praksis kan der tænkes på parallelle fødeveje eller alternativt, mulighed for egen neddeling af flis og tilførsel til kedlen ad den vej. Ved at have en flishugger tilgængelig, kan stammer anvendes til spidslast og som forsyningssikkerhed ved forsinkelse af leverancer af flis. Stammer kan lagres i årevis uden væsentlig forringelse af kvaliteten. 3.2 Import af biobrændsel Maglemølleværkets placering på havnen åbner mulighed for at modtage brændselsleverancer med skib. Dette udnytter havnens potentiale som adgangsvej til Næstved og er dermed med til at minimere trafikbelastningen gennem byen med store vogntog, hvilket er en stor miljø- og støjmæssig fordel. Sourcing ad søvejen betyder samtidig at der er tale om import. En mulighed for at importere brændsel ad søvejen, er at entrere med en af de etablerede grossister/handelsfirmaer, der allerede opererer på markedet for import af biobrændsel. De store leverandører på det danske marked tilbyder totalløsninger, hvor de står for at finde gode, stabile producenter og forestår hele logistikken til levering på kajen. En stor del af importen af flis foregår fra Baltikum, hvor der i øjeblikket er store mængder flis tilgængelig til konkurrencedygtige priser. Den væsentligste parameter for konkurrencedygtige leverancer fra Baltikum er at skibsvolumen er tilstrækkelig stor, så fragtomkostningen holdes på et minimum. Produktion og udskibning af flis fra Baltisk havn Verdo A/S To store aktører på markedet for henholdsvis flis og træpiller er Verdo A/S i Randers og LDG Forest Group med kontor i Silkeborg. For at konkretisere muligheden for levering af brændsel ad søvejen til Næstved Havn er begge disse leverandører kontaktet med efterfølgende informationsmøder. Møderne med LDG og Verdo bekræftede at det kan lade sig gøre at sejle biobrændsel til kajen i Næstved Havn og at der er leverandører, der gerne påtager sig opgaven. Som storimportør af flis fra Baltikum, har Verdo A/S stor erfaring med producenter og transport heraf. De vil uden videre kunne påtage sig opgaven at tilbyde en totalløsning på levering af flis fra Baltikum. (For yderligere detaljer fra mødet se bilag 1). AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 7 af 16

8 3.2.2 LDG Forest Group LDG Forest Group opererer allerede på Næstved Havn i dag og importerer store mængder træpiller til Næstved Havn. Hermed er der stor praktisk erfaring med både producenterne i Baltikum og Rusland og den logistiske del af leverancerne helt til kajen ved Maglemølle. Det vil være lige til at indgå samarbejde med LDG Forest Group om leverancer af træpiller, da de allerede har et stort træpillelager, tæt på kraftværksbygningen på Maglemølle, der kan forsyne en eventuel træpillekedel med den påkrævede mængde træpiller. (For yderligere detaljer fra mødet se bilag 2) Skibsanløb i Næstved Havn Uanset hvilken type brændsel, der vælges at importere, skal den fragtes i skibe, der kan anløbe Næstved Havn. Nedenstående tabel viser de overordnede data for skibe egnet til biobrændsel, der kan anløbe Næstved Havn. Der anvendes mange typer skibe til transport af biobrændsel. De mest udbredte skibstyper, der kan anløbe Næstved Havn, er bulkcarriers med nedenstående data eller et miks mellem dybgang og bredde. Der er betydeligt større udvalg af skibe at vælge i mellem, hvis ikke der skal fragtes stammer på dækket. Dette kan have positiv indflydelse på fragtomkostningen. Skibsdata for skibe til Næstved Havn Antal Enhed Længde m Bredde 12,5 m Dybgang 5,3 m Tonnage (flis i lasten) 2500 ton Dækslast (stokke) ton Lokale leverandører Der er flere leverandører af flis og træpiller i omegnen af Næstved, der kan dække behovet til Biomasseværket på Maglemølle. Lokalproduceret flis og træpiller fragtes på vogntog til værket på Maglemølle. Ved at benytte lokale leverandører kan der drages fordel af den kortere transporttid for brændslet. Dette udmønter sig i en række fordele. Det er ikke nødvendigt at opretholde så stor en lagerbinding, som ved større leverancer med længere interval. Dette giver både investeringsmæssigt og især driftsmæssigt en fordel. Det er muligt at skifte mellem leverandører alt efter priser og tilgængelighed af de forskellige brændsler og ved varierende drift kan leverancer lettere udskydes eller annulleres sammenlignet med leverancer på skib fra importlande. Sammenholdt med import af biobrændsel, er der også en række ulemper forbundet med at benytte lokale leverandører. Man bliver afhængig af prisniveauet på det lokale marked og dermed den lokale efterspørgsel. Dette er ikke nødvendigvis dårligt, men den potentielle udvikling i nærmeste fremtid skal overvejes. Hvad sker der med udbuddet og efterspørgslen lokalt, hvis der tilkommer en eller flere store aftagere af biobrændsel på det lokale marked? Hvordan er mulighederne for fortsat at skaffe biobrændsel til konkurrencedygtige priser på det internationale marked? Dette er spørgsmål, man bør stille sig selv, inden en sourcingstrategi fastlægges Fragtbehov Det generede fragtbehov ved kontinuerlig drift med 12 MW i 6 måneder er estimeret i nedenstående tabel. Der er taget udgangspunkt i tre forskellige størrelser skibstonnage samt et standard lastvogntog. Nedenstående tabel viser antal skibsanløb pr. måned og lastbiler pr. dag ved transport af biobrændsel. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 8 af 16

9 Træpiller Flis Fragtbehov ved hhv. sø- og landtransport ton/last antal m 3 pr. last antal Skibsanløb pr. md , ,2 Skibsanløb pr. md , ,2 Skibsanløb pr. md , ,6 Lastvogntog pr. døgn (24h) 40 1,5 85 5,0 3.3 Kontraktmæssige forhold ved import af biobrændsel Formålet med en leveringskontrakt på brændsel er dels at sikre leverancerne, dels at sikre leveringstiden og endelig at sikre at det er den økonomisk mest rentable løsning under de valgte leveringsvilkår. Leverancerne kan sikres ved at indgå kontrakt med to eller flere leverandører. Dette sikrer ikke nødvendigvis den bedste model rent økonomisk, men minimerer til gengæld risikoen for leveringsbrist. Ønsker man at få leveret mest mulig brændsel ad søvejen kommer man ikke uden om importbrændsel. Som markedet er i øjeblikket er dette konkurrencedygtigt i forhold til lokale leverandører, totaløkonomisk set. Denne mulighed kan kombineres med at entrere med en lokal leverandør på en mindre mængde brændsel leveret med bil. Det giver fleksibilitet i forhold til spidslast og leveringsbrist fra søsiden. En tredje mulighed er at indgå kontrakt med en større leverandør, der både kan tilbyde at levere importbrændsel ad søvejen og nationalt produceret brændsel med bil. På denne måde skal der kun indgås én kontrakt og ansvaret for leverancerne kan placeres hos leverandøren. Brændselskontrakter kan udformes efter kundens ønske, men er som hovedregel gældende for et år af gangen (én fyringssæson). Mængder og priser er fastlagt i kontraktperioden for at sikre en vis stabilitet. (Eksempel på standardkontrakt forefindes i bilag 3) Økonomiske betragtninger i kontrakten Der er mulighed for at indgå kontrakt af forskellig varighed og kompleksitet. Med varierende priser på biobrændsel, er det altid et spørgsmål om at ramme en gunstig kontrakt, hvis den strækker sig over længere tid. Der skal tages stilling til om man ønsker at spekulere i prisudvikling i forbindelse med kontraktlukningstidspunkt eller om den til enhver tid gældende pris tages for givet og næste kontrakt indgås umiddelbart efter den forrige. Foruden langvarige prisaftaler, typisk en sæson af gangen, er der mulighed for at købe biobrændsel på spotmarkedet. Dette indebærer at hvert indkøb foretages til dagspris. Denne måde at købe ind på levner mulighed for at udnytte de kortvarige udsving i brændselspriserne, men kræver til gengæld en konstant overvågning af priser og lagre og rent praktisk kræver det styring af de konkrete indkøb med hensyn til ordrebehandling, logistik og reklamationshåndteringer. Ønsker man tilgang til en del af spotmarkedet men ikke har de fornødne ressourcer til at køre hele indkøbssiden på den måde, kan et miks af langvarige kontrakter og spotmarked være en mulighed. For eksempel kan grundlastbrændslet købes på kontrakt og spidslastbrændslet købes på spotmarkedet. (Som reference til prisudviklingen på biobrændsler kan Dansk Fjernvarme Forenings prisstatistik ses i bilag 4.) AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 9 af 16

10 4 Lagerfaciliteter på Maglemølle Indretning og udnyttelse af arealerne foran kraftværksbygningen, er meget afhængig af hvilken type brændsel, der vælges som primær energikilde. Først behandles forholdene omkring logistik og lagerfaciliteter ved at vælge flis og efterfølgende ved at vælge træpiller. 4.1 Logistik på havnen flis som brændsel Ved at vælge flis som primærbrændsel er det nødvendigt at inddrage en del af arealet foran kraftværksbygningen til lodsning, håndtering og oplagring af den leverede flis. Arealet foran kraftværksbygningen på havnen egner sig til lodsning, håndtering og opbevaring af flis leveret med skib. Lodsning af flis på kajen kan foregå med en mobilkran med grab fra skibet til lastbil, der transporterer brændslet til lagerfaciliteterne i umiddelbar nærhed eller der kan lodses direkte på kajen, hvorfra brændslet håndteres med gummiged til lageret. Nedenstående billede viser kajen set fra vandsiden. Der er et niveauspring på ca. 5 m fra nederste kaj til selve arealet foran bygningen. Den nederste kaj kan anvendes til lodsningsudstyr ifølge Næstved Havn. Niveauspring på lodsningskajen foran kraftværksbygningen på Maglemølle. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 10 af 16

11 Sammenligning af pladsforhold til lodsning på kajen mellem kraftværket i Næstved og Verdo i Randers ses på nedenstående illustrationer. Der er ikke mindre plads på arealet fra kajen op til bygningen i Næstved end der er i Randers. Arealet foran kraftværksbygningen på Maglemølle er velegnet til lodsning og lagring af flis Kajen anvendes til losning af flis hos Verdo i Randers Omkostninger ved lodsning Tid ved kajen: -Lodsning af 6000 m m 3 flis tager erfaringsmæssigt timer. Omkostninger ved lodsning på kajen antal enhed Tid for lodsning af m 3 flis timer Vareafgift 6,85 [DKK/ton] Lodsning i normal arbejdstid 8,85 [DKK/ton] Alternativt kan anvendes timepris, normal arbejdstid 1200,00 [DKK/time] AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 11 af 16

12 4.1.2 Åbent lager Et åbent lager kan etableres ved at støbe mobile betonvægselementer i en rende, hvorved der opnås stabil lagerfacilitet til håndtering af flis med gummiged. Den del af flisbehovet, der eventuelt leveres med lastbil kan ligeledes anvende det åbne lager til aflæsning. Det foregår let og uhindret at tippe flis af på et åbent areal i modsætning til at skulle læsse af i et lukket lager. Det giver stor fleksibilitet at kunne tømme en lastbil på få minutter og derefter håndtere den leverede mængde med gummiged. For at opnå stabilt underlag til at håndtere flis på kajen foran Maglemølle kraftværksbygningen med gummiged, anbefales det at støbe eller asfaltere arealet. Herved undgås sand og grus i brændslet. Åbent flislager afgrænset af nedstøbte betonelementer med net. Her hos Verdo i Randers Dimensionering af lager Normal leveringssikkerhed på skibsanløb fra Baltikum er op til +/- en uge. Ved skibslastvolumen på ca m 3 kræves der levering hver 14. dag. Disse parametre fordrer at udendørslageret har en størrelse, der kan håndtere mellem 1,5 2 skibslaste for at undgå pladsproblemer ved uregelmæssige leverancer og varierende forbrug. Dette vil i praksis sige, at der skal være plads til ca m 3 flis på det åbne lager. Flis kan stakkes forsvarligt op til ca. 8 m højde, hvilket giver et lagerområde på ca. 25 x 50 m. Nedenstående tabel viser driftkapaciteten af lageret ved forskellige størrelser Lagerkapacitet m 3 Antal dages forbrug Beholdning ,4 Beholdning ,1 Beholdning ,8 AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 12 af 16

13 For at illustrere hvor meget et sådant åbent flislager fylder på pladsen foran kraftværksbygningen, er der på nedenstående billede indtegnet et areal på den estimerede størrelse på 25 x 50 m. Som det fremgår, vil der være mulighed for at indrette arealet på flere forskellige måder, da lagerstørrelsen ikke kræver mere end ca m 2 af de i alt ca m 2 der er mulighed for at udnytte. Pladsbehov til åbent flislager på arealet foran kraftværksbygningen Begrænsning af lagerkapaciteten ved egen neddeling af flis Et alternativ til indkøb af flis, er indkøb af hele stammer. Disse skal så neddeles til flis med flishugger. Nogle af fordelene ved at få leveret hele stammer er den bedre lagringsmulighed. Stammerne fylder væsentligt mindre end flis og har næsten ubegrænset holdbarhed. Produktion af flis kan ske med præcis styring i forhold til behov i de enkelte perioder. Egen neddeling af flis sikrer tilstedeværelsen af flis ved svigtende leverancer og kan tjene som kapacitetsudjævning Fra udendørslager til fliskedel Det er oplagt at etablere en løsning med båndtransportør fra udendørslageret til bufferlageret. Dette kan bestå af en silo eller lagerbygning, hvorfra brændslet fødes direkte til kedlen. Der kan eventuelt etableres en blandefunktion i bunden af lageret, der sikrer større homogenitet i det tilførte brændsel og dermed mere homogen forbrænding. Ved at etablere to tilførselsmuligheder sikrer man at forsyningen ikke afskæres ved et driftstop af transportbånd eller lignende. Flistragt til transportbånd Transportbånd til bufferlager i silo, hvorfra flisen fødes ind i kedlen AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 13 af 16

14 4.2 Logistik på havnen Træpiller som brændsel Med træpiller som primær brændsel, er pladsbehov på udenomsarealerne ikke nær så stort som ved etablering af et åbent flislager. Træpillernes noget højere brændværdi betyder at oplagring ikke kræver nær den samme plads som tilsvarende flislager. Træpiller kan i modsætning til flis ikke lagres udendørs, da det er et tørt brændsel. Dette betyder at der skal etableres en lagerbygning til træpillerne. Hvis denne lagerbygning etableres i sammenhæng med den nuværende kraftværksbygning, kan lager og bufferlager til kedelindfyring være én sammenhængende enhed. LDG Forest Group importerer træpiller til Næstved Havn og har i dag lagerfaciliteter i den nærmeste lagerbygning nord for Kraftværksbygningen ved kajen. LDG Forest Group kan forsyne et biomasseværk med de indikerede energibehov med træpiller fra den eksisterende lagerhal. Dette levner mulighed for at etablere en træpillekedel uden at bygge en større lagerbygning til træpiller. Endvidere betyder dette at arealet på kajen foran kraftværksbygningen i første omgang ikke nødvendigvis behøver fast underlag og eventuel kloakering for at et biomasseanlæg på havnen kan sættes i drift. Skibsanløb og lodsning på arealet foran den eksisterende kraftcentral AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 14 af 16

15 5 Miljøaspekter Der er grund til at være opmærksom på miljøaspekterne ved at etablere et biomasseværk baseret på enten flis eller træpiller. Med hensyn til flis er det specielt den høje fugtighed og de deraf følgende mikroorganismer, specielt skimmelsvampesporer, der skal tillægges betydning for det omkringliggende miljø. I forbindelse med træpiller, er det især den relativt store støvmængde, der opstår ved lodsning og håndtering af brændslet, der skal tages hensyn til. 5.1 Miljø og flis Forskning har vist, at der er betydelige mængder skimmelsvampesporer i luften, når flis håndteres. Med denne viden er det nødvendigt at tage hensyn miljøaspekterne ved at arbejde med flis. Dette gælder både for udendørs og indendørs håndtering af flislagre Eksternt miljø Miljøpåvirkning af de omkringliggende områder skal overvejes, inden et åbent flislager etableres. Det er især ved håndtering af flis at der er risiko for spredning af svampesporer. Dette gør sig gældende både ved lodsning og håndtering med gummiged på pladsen. Lageret bør placeres, så det påvirker omgivelserne mindst muligt med luftbårne svampesporer. Vinden bærer svampespore med sig og lodsning og håndtering bør foregå til mindst mulig gene for omgivelserne Internt miljø Når der arbejdes med flis indendørs er det væsentligt at bære åndedrætsværn for at undgå en for høj koncentration af svampespore. Ligeledes er det tilrådeligt at installere støv og pollenfiltre i kabinen på de maskiner, der håndterer flis Miljøgodkendelse Skal der etableres et flisfyret biomasseværk er miljøgodkendelsen en forudsætning for at gå i drift. Det er i hovedtræk skimmelsvampesporer man er bekymret for ved håndtering af flis. Der er fungerende udendørslager på havnen i Randers, med miljøgodkendelse, og der er ikke nogle specielle foranstaltninger der minimerer udbredelsen af svampesporer ved håndteringen. Det er dog anbefalelsesværdigt at undersøge dette felt nærmere inden design og layout af lager og transport fastlægges. 5.2 Miljø og træpiller Det er primært risikoen for meget store støvmængder, der giver anledning til at udvise forsigtighed ved håndtering af træpiller. Især ved lodsning af træpiller med kran opstår der meget støv. Dette bør der tages hensyn til overfor omgivelserne og for de personer, der håndterer træpillerne. Der bør ligeledes installeres støv og pollenfilter i kabinen på de maskiner, der håndterer træpiller for at undgå en massiv støvpåvirkning. Håndtering skal ske med forsigtighed, da brændværdien forringes ved uforsvarlig håndtering, hvor formen ødelægges og træpillerne smuldrer. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 15 af 16

16 6 Sammenfatning Når valget af biobrændsel skal foretages på et kvalificeret grundlag, er det nødvendigt at forholde sig til en række beslutningsparametre. I denne rapport er en række af disse parametre og emner beskrevet og diskuteret og en kort sammenfatning af disse parametre anføres i det følgende. Ved valg af biobrændsel er det nødvendigt at tilrettelægge en sourcingstrategi for hvorledes man ønsker at købe sit brændsel, hvor brændslet skal komme fra, hvor ofte der skal afgives ordre, leveringssikkerhed og dermed forsyningssikkerhed til værket, prissammensætning. Der opererer på det danske importmarked, flere større aktører, der kan håndtere totalkontrakter, hvorved Næstved Varmeværk undgår at stå med den daglige ordrehåndtering af hvert indkøb og lager og logistikstyring. Det er ligeledes muligt at købe sit brændsel fra lokale leverandører og opnå den fleksibilitet mindre leverancer kan give. En beslutning om brændselstype er afgørende for indretning, udnyttelse og pladsbehov på havnearealerne foran kraftværksbygningen. Vælges flis, kræver det en del håndtering ved lodsning samt etablering af et større åbent flislager. Vælges træpiller, kan en lokal importør forestå lagring og forsyning af træpiller. Ønsker man at være uafhængig af en bestemt leverandør, kan der etableres et mindre indendørslager til træpiller i sammenhæng med den eksisterende bygning. Alt efter hvilket brændsel, der vælges er der forskellige miljømæssige hensyn at tage. Det er væsentligt at dette tænkes med i indretning af lagerfaciliteter og layout generelt af helbredsmæssige årsager og med hensyn til at opnå miljøgodkendelse af anlægget. For at kunne træffe en endelig afgørelse om valg af biobrændsel til et biomasseværk på Maglemølle, skal der regnes detailøkonomisk på de forskellige sammenhængende valg og beslutninger, der kræves. Det er nødvendigt at regne økonomisk på detaljeret logistik og investeringsprojektering for at opnå tilstrækkelig grundlag for den endelige beslutning om brændselstype eller sammensætning heraf. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 16 af 16

17 Nordre Strandvej 46 DK-8240 Risskov MØDEREFERAT Projekt: Næstved Fjernvarme - Brændselsstrategi Dato: 21. september 2010 Sted: Verdo A/S - Randers Referent: Thomas Bønnelykke-Behrndtz Deltagere: Benny Corneliusen (Bioenergy Manager) BC Verdo A/S beco@verdo.dk Rasmus Bundegaard Eriksen RBE AAEN A/S rbe@aaenas.dk Thomas Bønnelykke-Behrndtz TBB AAEN A/S tbb@aaenas.dk Distribution: Internt Benny Corneliusen Verdo A/S beco@verdo.dk Vedrørende: Muligheder for levering af flis til Næstved Havn 1.Generelt om Verdo Verdo, tidligere Energi Randers, er en stor spiller på det danske marked for import og videresalg af biomasse, herunder træflis og træpiller. Verdo A/S beskæftiger ca. 400 personer. Benny Corneliusen (BC), BioEnergy Manager siden 2009, beretter at Verdo i dag er DK s største importør af energitræ. Her ligger Verdos primære kompetencer, men håndterer også nationale og lokale forsyningsaftaler. Verdo har ca. 50/50 fordeling mellem national produktion og import fra Baltikum. 2. Forsyningssikkerhed Ved at vælge forsyning ad vandvejen sikrer man sig ressourcer langt ud i fremtiden. Der er mange udskibningssteder, der kan nås fra Danmark mod syd og øst og dermed også en buffer mod lokale prisstigninger eller forsyningsbrist. Importeres der også stammer, sikres forsyningen lokalt, ved at kunne lagre stammerne tidsmæssigt næsten ubegrænset. Import af stammer kræver dog, at der investeres i en lokal flishugger. Denne kan dog også lejes til formålet, når der er behov. Rentabiliteten for en flishugger øges med belægningstiden. Derfor gælder det om at vælge en flishugger med den rette kapacitet, så den står stille mindst muligt. Forsyningssikkerheden kan opdeles i tre hovedniveauer: 1. Ressourcer: Man skal sikre sig at der er tilstrækkelige ressourcer af det brændsel, man lægger sig fast på. 2. Sourcing: Det er væsentligt at source sit brændsel på en måde så forsyningssikkerheden er høj. Det kan gøres ved at vælge alternative leveringsmuligheder og kanaler, enten hos en stor leverandør eller entrere med mere end en leverandør. 3. Lokal forsyningssikkerhed: Anlægget skal dimensioneres og designes, så man ikke er sårbar overfor nedbrud på enkelte dele i teknikken. Samtidig kan man sikre tilstedeværelsen af flis ved både at købe færdighugget flis og stammer til egen neddeling. Telefon Telefax aaen@aaenas.dk CVR nr Side 1 af 2

18 Nordre Strandvej 46 DK-8240 Risskov 3. Lager og leveringer Når et skib med flis lægger til kaj, losses det helt tomt i en arbejdsgang. Der sejles ikke med halv eller kvart last. Det er ikke lønsomt. Flis i åbent lager kan lagres fra måneder op til et år uden at nedbrydes. Verdo har undersøgt forholdene for skibsanløb i Næstved og vurdere at de er meget lignende forholdene i Randers. Det vurderes at skibe på ton vil være optimalt heraf kan tons transporteres som stokke på dæk. Flisen komprimeres i lasten så der kan være mest muligt og vil i løs vægt svarer til ca m3 pr skibslast. Vandindholdet fordamper og dermed opkoncentreres energiindholdet i flisen løbende. Dette er med til at holde lagerforrentningen nede. Jo mere homogen flisblandingen er, desto bedre er holdbarheden. Det er diffundering af vand fra et parti flis til et andet i en stak, der nedbryder tørstof og skaber varme i stakken. Der opstår varme i en stak flis som følge af den biologiske aktivitet, der forefindes naturligt. Selvantændelse er en parameter man skal tage højde for ved lagring af flis. Metalrester i flisstakken katalyserer varmeudviklingen. Jo mere homogen blandingen er, desto mindre varmeudvikling. Brand- og miljømyndighederne skal godkende forholdene for man kan gå i drift. I Randers er flislageret omkranset af flytbare el. nedstøbte brandbarrierer. 4. Økonomi Transportandelen udgør ca. 25 % af totalprisen på flis. Jo større leverancer, desto mindre andel udgør fragten. Dette betyder i praksis, at der skal satses på størst mulige skibe, såfremt der er lagerfaciliteter til det på arealet. Leverancer sker direkte fra producent i eksempelvis Baltikum til Næstved. Dette sikrer lavest mulige transportomkostninger. Ved etablering af gode modtageforhold på havnen vurderes køb af flis i f.eks. Baltikum inkl. transport at være konkurrencedygtigt i forhold til danske flispriser. 5. Kvalitet Der er forskel på kvaliteten af flis. Kvaliteten af flis fra udenlandske producenter kan leveres på samme niveau som fra danske producenter, det slår dog igennem på prisen. Ved installering af en ristefyret kedel kræves der en kvalitet, som leveres af danske producenter. Denne kvalitet kan matches fra udlandet. Kvaliteten skal kontrolleres ved losning. I praksis sker det hos Verdo ved at der tages fugtprøver hver ½-time gennem hele losningen. Fugtindholdet analyseres ved fordampning i ovn. Afregning til producenten sker på baggrund ad disse fugtmålinger og mængden. Flis mængden måles på skibets last (dybgang) og afregnes i ton. 6. Leveringsbetingelser Nøjagtigheden af leverancer med skib ligger på ca. +/- 2-3 dage men op til en uges forsinkelser kan forekomme. (Stiller krav til lagerkapacitet og alternative leveringskanaler) 7. Rundtræ Rundtræ (stammer) leveres som regel i 3 m længde som dækslast. Det er kun bestemte skibe der kan transportere stammer som dækslast. Rundtræ kan lagres i næsten ubegrænset tid. De kan stables så højt kranen kan nå uden yderligere begrænsende faktorer. 8. Kontrakt Der kan indgås en del eller totalleverandør-kontrakt med Verdo, der både tager sig 100 % af leverancerne ad søvejen samt sikrer forsyningerne ad landvejen, såfremt der kræves spidslastbrændsel eller der opstår knaphed på flis af anden grund. Der indgås som regel en pris- og leveringsaftale dækkende en fyringssæson (½-1 år). Dette giver stabilitet i leveringen for både kunde og leverandør. BC udleverede Verdo s standardkontrakt, der modificeres og tilegnes det enkelte projekt ved en konkret aftaleindgåelse. Telefon Telefax aaen@aaenas.dk CVR nr Side 2 af 2

19 Nordre Strandvej 46 DK-8240 Risskov MØDEREFERAT Projekt: Næstved Fjernvarme - Brændselsstrategi Dato: 12. oktober 2010 Sted: AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Referent: Thomas Bønnelykke-Behrndtz Deltagere: Peter Lindgreen (Direktør) PL LDG Forest Group pal@woodstock-timber.com Rasmus Aaen RA AAEN A/S ra@aaenas.dk Thomas Bønnelykke-Behrndtz TBB AAEN A/S tbb@aaenas.dk Distribution: Internt Peter Lindgreen PL LDG Forest Group pal@woodstock-timber.com Vedrørende: Muligheder for levering af biobrændsel til Næstved Havn 1.Generelt om LDG Forest Group LDG Forest Group beskæftiger sig med handel med træ og træprodukter mellem Rusland, Baltikum, EU, Skandinavien og Nordamerika (Canada). LDG har kontor følgende steder: -Silkeborg, Danmark -Petrozavodsk, Rusland -Oshawa, Ontario, Canada -Riga, Letland (ca. 12 pers) Beskæftiger ca. 40 personer i alt Peter Lindgreen startede i 1989 i Canada med at udvikle og skaffe den rette kvalitet i fyrtræ til Ikea. 2. LDG s Aktiviteter Transporterer primært træpiller. Dette som følge af den bedste udnyttelse af tonnagen på skibene. Sejler bl.a tons skibe med træpiller til Rotterdam og laster her om til mindre skibe til distribution til EU og Skandinavien. Handler generelt med råtræprodukter. 3. LDG på LDG har forskellige aktiviteter på Næstved Havn, bl. a. træpillelager i den røde lagerhal på Næstved Havn kajen umiddelbart nord for kraftværksbygningen. Denne kan tjene som lagerfacilitet for træpiller til biomasseværket. Udskibning af træpiller fra Næstved til Hillerød. LDG samarbejder i dag med Ole Tietze og Karl Em. Hansen. 4. Økonomi Peter Lindgreen vender tilbage i indeværende uge med økonomi- og logistikoplæg på forsyningsmuligheder fra LDG. Telefon Telefax aaen@aaenas.dk CVR nr Side 1 af 2

20 Nordre Strandvej 46 DK-8240 Risskov 5. Kvalitet LDG kan levere i alle kvaliteter, både træpiller, flis og stokke. LDG har mulighed for at garantere kvaliteten med SGS-rapport baseret på prøver udtaget og analyseret under transporten, så resultatet foreligger på leveringstidspunktet. 6. Leveringsbetingelser Kan aftales individuelt på projektbasis. 7. Rundtræ LDG kan levere rundstokke til neddeling på havnen. Dette giver den bedste transportøkonomi, da skibstonnagen herved kan udnyttes fuldt ud. 8. Kontrakt Der kan indgås en del eller totalleverandør-kontrakt med Verdo, der både tager sig 100 % af leverancerne ad søvejen samt sikrer forsyningerne ad landvejen, såfremt der kræves spidslastbrændsel eller der opstår knaphed på flis af anden grund. Der indgås som regel en pris- og leveringsaftale dækkende en fyringssæson (½-1 år). Dette giver stabilitet i leveringen for både kunde og leverandør. Telefon Telefax aaen@aaenas.dk CVR nr Side 2 af 2