INDHOLD DEFINITION. Yderligere information på hjemmesiden:

Transkript

1

2 INDHOLD 3: Definition 5: Indledning 7: Beslutningsstøtteredskaber 8: Kræftbehandling 10: PROMs - Patient Reported Outcome Measures 11: Vision 11: Mission 11: Fokusområder 12: Projekter 14: Organisation 16: Tidslinje 18: Referencer DEFINITION Yderligere information på hjemmesiden: Center for Fælles Beslutningstagning - programplan 1. oplag, nov Udgivet af Sygehus Lillebælt Redaktion: Karina Dahl Steffensen, leder af Center for Fælles Beslutningstagning, Trine Vu, Kommunikation, og Karin Larsen, Onkologisk Afdeling 2 Center for Fælles Beslutningstagning programplan 2015

3 DEFINITION Fælles beslutningstagning Center for Fælles Beslutningstagning definerer begrebet "fælles beslutningstagning" som to verdener, der mødes: Lægen er ekspert i diagnosen, patienten er ekspert i sit eget liv. Derfor er beslutningen om den rette behandling en beslutning, som patient og læge tager i fællesskab. Det skaber tryghed og bedre behandlingsresultater. Lægens tilgang til behandlingen tager udgangspunkt i patienten, og i stedet for traditionelt kun at spørge: Hvad er der galt med dig?, spørger lægen i dag patienten: Hvad betyder mest for dig? Fælles beslutningstagning handler om at hjælpe patienter, når de står over for svære valg om deres behandling. Det er et samarbejde, hvor patienten og den sundhedsfaglige sammen træffer beslutningen ved at tage højde for såvel den faglige, videnskabelige viden som patientens livsstil og personlige præferencer. Fælles beslutningstagning kommer fra det engelske shared decision making. Lægen informerer patienten om behandlingsmuligheder, muligt resultat og risici. Patienten fortæller lægen om sine livsforhold, værdier og erfaringer med sygdom og behandling - og om sin holdning til risici. Center for Fælles Beslutningstagning programplan

4 TREKANTEN Vejle Sygehus, som er en del af Sygehus Lillebælt, er kræft- og universitetscenter. I 2012 lancerede sygehuset i et strategisk partnerskab med Kræftens Bekæmpelse det ambitiøse program Patienternes Kræftsygehus. Programmet er baseret på nogle af sygehusets kerneværdier, nemlig at vi altid sætter patienten først, og at sygehuset skal være en rejse værd.1 Fælles beslutningstagning er et af indsatsområderne i programplanen, som vi ønsker at udvikle og implementere for at vores patienter kan være trygge, når der skal tages en beslutning. 4 Center for Fælles Beslutningstagning programplan 2015

5 INDLEDNING Vi skal huske den enkelte patients behov og præferencer De seneste fem år har der været stigende efterspørgsel efter yderligere centralisering og specialisering inden for sundhedssektoren. Derfor sætter ventetid, nationale retningslinjer og pakkeforløb i høj grad dagsordenen for, hvordan vi organiserer og driver sundhedsvæsenet i dag. I bestræbelserne på at optimere og standardisere behandling og pleje i store, specialiserede hospitalsenheder, risikerer vi imidlertid, at den enkelte patients behov og præferencer går tabt. Undersøgelser viser, at patienter ønsker at deltage i beslutningerne om deres behandling og pleje. Det gælder især kræftpatienter, som typisk får behandlinger med undertiden meget alvorlige bivirkninger, hvor der samtidig er forskellige behandlings muligheder og adskillige sundhedsfaglige personer in volveret i forløbet. Samtidig ved vi, at overbehandling af den enkelte patient i industrialiserede lande er et potentielt større problem end underbehandling, og da overbehandling kan gøre mere skade end gavn, er det essentielt at diskutere fordele og ulemper ved de forskellige behandlingsmuligheder med patienten - inklusive muligheden for slet ikke at behandle. For at kunne levere den excellente og patientcentrerede behandling, der tager højde for den enkelte patients værdier og præferencer, har vi imidlertid brug for evidensbaseret viden og redskaber til at hjælpe både sundhedsprofessionelle og patienter med at beslutte, hvilken behandling der er den rigtige i hvert enkelt tilfælde. Der findes i dag kun redskaber i begrænset omfang og stort set ikke i en form, der passer til det danske sundhedsvæsen. Derfor arbejder Center for Fælles Beslutningstagning først og fremmest på at udvikle beslutningsstøtteredskaber. Vores mål er, at både patienter og sundhedspersonale som en selvfølgelig del af et behandlingsforløb praktiserer fælles beslutningstagning - ikke mindst fordi øget brug af fælles beslutningstagning styrker patienternes evne til at træffe de beslutninger, der er rigtige for dem. Karina Dahl Steffensen, leder af Center for Fælles Beslutningstagning, overlæge, ph.d., lektor. Center for Fælles Beslutningstagning programplan

6 Sundhedspersonale undervurderer ofte patienternes ønske om at blive involveret i beslutninger om deres egen behandling. Derfor er det essentielt, at vi taler med patienterne om, hvilken rolle de ønsker i behandlingsforløbet. 6 Center for Fælles Beslutningstagning programplan 2015

7 REDSKABER Beslutningsstøtteredskaber: Fordi fælles beslutninger gør en forskel Undersøgelser viser, at man ved at involvere patienterne i fælles beslutningstagning opnår følgende: Patienternes viden om behandlingsmulighederne forbedres Patienterne får en mere præcis opfattelse af fordele og ulemper ved forskellige behandlingsmuligheder Patienterne føler sig bedre informeret og mere afklaret om egne præferencer og bliver således bedre klædt på til at deltage i beslutningsprocessen Patienttilfredsheden øges Færre patientklager Til understøttelse af den fælles beslutningstagning kan patient og sundhedspersonale bruge såkaldte beslutningsstøtteredskaber, som hjælper begge parter med at identificere mulige behandlinger og vælge den, som passer bedst til de værdier, der lægges vægt på. Redskaberne skærper patientens opmærksomhed på, at en beslutning er ved at blive truffet og sørger samtidig for, at patienten bliver informeret om mulige behandlinger samt forventede fordele og ulemper. Nogle redskaber hjælper desuden patienten med at klarlægge holdningen til eventuelle risici og præferencer i forhold til resultatet af behandlingen. Beslutningsstøtteredskaber findes i forskellige udformninger, og nogle med den fordel, at patienten kan tage dem med hjem og se på dem sammen med pårørende i mere rolige omgivelser og under mindre tidspres. Man kan få den opfattelse, at brugen af beslutningsstøtteredskaber automatisk fører til fælles beslutningstagning, men sådan er det ikke. Redska berne kan hjælpe samtalen og den fælles beslutnings tagning på vej, men de kan ikke stå alene. Fælles beslutningstagning kræver fundamentale ændringer i den måde, patienter og sundhedspersonale møder hinanden på. Det er vigtigt at understrege, at beslutninger om behandlingen stadig er den sundhedsprofessionelles ansvar. Adskillige undersøgelser viser dog, at brugen af fælles beslutningstagning gør patienterne mere tilfredse med behandlingen, de føler sig bedre involveret og fortryder sjældnere en beslutning. Center for Fælles Beslutningstagning programplan

8 KRÆFTBEHANDLING Fælles beslutningstagning med kræftpatienter danskere får hvert år en kræftdiagnose. lever i øjeblikket med kræft eller er blevet helbredt for sygdommen og man forventer, at overlevelsen vil stige med cirka i det næste årti. Dermed vil kræft blive en kronisk sygdom, der har en samfundsøkonomisk konsekvens på grund af omkostninger forbundet med følgesygdomme og den forlængede levetid med længere tids behandling.5 En amerikansk rapport6 anbefaler fælles beslutningstagning som middel til at sikre høj kvalitet i kræftbehandlingen, men i øjeblikket er fælles beslutningstagning ikke udbredt i den kliniske praksis. Især når det gælder kræftbehandling, viser undersøgelser, at onkologer ofte ikke involverer patienter i beslutningstagningen i det ønskede omfang.7 Generelt undervurderer sundhedspersonale patienternes ønske om at blive involveret i beslutninger om behandlingen. Derfor er det essentielt, at man meget klart spørger patienterne, hvilken rolle de ønsker at spille i behandlingsforløbet. Patientens præferencer spiller en rolle i kræftbehandlingen, når det f.eks. drejer sig om: Hvilken behandling, patienten skal have, hvis der er et valg. Hvorvidt patienten skal fortsætte en igangværende behandling Hvorvidt patienten skal acceptere deltagelse i et klinisk forsøg Hvorvidt patienten skal gentestes. Hvordan patienten skal behandles for bryst kræft i et tidligt stadie. Hvorvidt patienten skal have en mere eller mindre aggressiv kræftbehandling. Hvorvidt patienten skal have forebyggende strålebehandling. Hvornår den aktive behandling skal stoppes. Hvorvidt patienten skal behandles for prostatakræft i et tidligt stadie. 8 Center for Fælles Beslutningstagning programplan 2015

9 Undersøgelser: Patienter vil gerne Internationale undersøgelser viser, at de fleste kræftpatienter ønsker at have en mere aktiv rolle i beslutningerne om deres behandling.7 Resultaterne af en undersøgelse af danske kræftpatienters oplevelser, foretaget af Kræftens Bekæmpelse, viser, at tre ud af fire kræftpatienter foretrækker at tage beslutninger om deres behandling sammen med sundhedspersonalet. En ud af tre danske kræftpatienter føler imid lertid, at de ikke bliver tilstrækkeligt involveret i beslutningerne om deres behandling og pleje. Især yngre, højtuddannede kvindelige kræftpatienter fortæller, at de ikke er blevet tilstrækkeligt involveret.8 Dette understøttes af en lokal undersøgelse på Vejle Sygehus, hvor man i 2012 spurgte kræftpatienter om deres syn på diagnostik, behandling og opfølgning. Det viste sig, at næsten hver femte patient, som ønskede at deltage i fælles beslutningstagning om behandlingsmuligheder, ikke fik muligheden.9 Ligeledes viste en specialeafhandling i 2013, at sundhedspersonale på Vejle Sygehus mangler redskaber til at kunne praktisere fælles beslutningstagning på en tilfreds stillende måde.10 Beslutning om behandlingen er stadig den sundhedsprofessionelles ansvar, men brugen af fælles beslutningstagning gør patienterne mere tilfredse med behandlingen. Center for Fælles Beslutningstagning programplan

10 PROMs PROMs: Patient Reported Outcome Measures Patient Reported Outcome Measures (PROMs) - eller på dansk patientrapporterede resultater - er et redskab til at måle, hvordan patienter oplever deres symptomer, funktionsevne og livskvalitet. PROM måles via spørgeskemaer, hvor patienterne skal svare på, hvordan de har det. Spørgsmålene er designet til at fremkalde patienternes subjektive holdning til deres sygdom og behandling. Der lægges især vægt på fysisk funktionalitet, evnen til at kunne udføre daglige aktiviteter og følelsesmæssigt velbefindende. CENTER FOR FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING Vision Visionerne for arbejdet på Center For Fælles Beslutningstagning er formuleret i to sætninger: Patienter og sundheds professionelle praktiserer fælles beslutningstagning som en essentiel del af det personlige behand lingsforløb. Fælles beslutningstagning er en naturlig del af den kli niske hverdag. Det særlige ved PROMs er, at de viser patientens egen vurdering af sundhedstilstanden - ikke lægens eller andres vurdering. Netop derfor er PROMs fundamentale i arbejdet med fælles beslutningstagning. 10 Center for Fælles Beslutningstagning programplan 2015

11 Mission Centeret vil fremme fælles beslutningstagning ved at tage initiativ til tværfaglige og tværorganisatoriske forskningsprojekter, der kan hjælpe patienter og sundhedspersonale med at dele information og tage ansvar for den fælles beslutningstagning. Uanset om det drejer sig om kræftbehand ling eller knæoperationer, skal patienterne føle sig trygge, når der skal træffes beslutning om behand lingen. Fokusområder Udviklingen af nye beslutningsstøtteredskaber sker med fokus på kræftområdet. Det skyldes, at kræftpatienter ifølge gældende retningslinjer behandles meget ens i det danske sundhedsvæsen, hvilket giver et unikt udgangspunkt for at arbejde med fælles beslutningstagning på netop dette område. Selvom strategien er at behandle alle kræftpatienter ens, er behandlingen stadig en individuel beslutning for den enkelte patient. Kompleksiteten og udfordringerne i kræftbehandlingen gør samtidig området særligt velegnet til afprøvning, evaluering og implementering af fælles beslutningstagning. Det ultimative succeskriterium er, at vores prototyper på beslutningsstøtteredskaber implementeres på kliniske afdelinger, der behandler kræftpatienter - og at det vil hjælpe patienter og sundhedsprofessionelle med at opnå en høj kvalitet i deres beslutninger. Fælles beslutningstagning skal ikke kun praktiseres på kræftområdet. Patienter skal føle sig trygge ved de beslutninger der træffes, uanset om det drejer sig om kræftbehandling eller en knæoperation. På længere sigt vil Center for Fælles Beslutningstagning derfor overføre erfaringerne fra kræftområdet til andre sygdomsområder, f.eks. ortopædkirurgi og behandling af kroniske, medicinske sygdomme. Center for Fælles Beslutningstagning programplan

12 PROJEKTER Vi skal udvikle og implementere beslutningsstøtteredskaber Centerets kerneområde er at iværksætte og implementere projekter for fælles beslutningstagning i klinisk praksis. Vi vil især have fokus på udvikling, test og evaluering af beslutningsstøtteredskaber. I den indledende fase koncentrerer vi os om kræftbehandlingsområdet, som bliver rollemodel for det videre arbejde med at implementere fælles beslutningstagning på andre sygdomsområder. Størstedelen af de beslutningsstøtteredskaber, der allerede findes, omhandler én specifik beslutning, såsom hvorvidt en brystkræftpatient skal vælge at få fjernet brystet eller få en brystbevarende operation. Ligeledes er de fleste eksisterende beslutningsstøtteredskaber på engelsk og passer ikke til den danske måde at gøre tingene på. Center for Fælles Beslutningstagning vil oversætte og teste eksisterende, internationale beslutningsstøtteredskaber og samtidig udvikle nye, herunder to generiske typer. Det ene redskab bliver en prototype, som kan bruges til at understøtte fælles beslutningstagning i en klinisk situation. Vi vil således udvikle en generisk skabelon, som kan udfyldes med oplysninger om den relevante beslutningssituation. Det andet bliver en Fælles dagsorden, der kan bruges på nøgletidspunkter i et længere behandlingsforløb, så der skabes fælles forståelse mellem patienten og den sundhedsprofessionelle. Ud over hovedopgaven med at udvikle beslutningsstøtteredskaber vil centeret beskæftige sig med PROMs (se forklaring på side 10) og kommunikation. Forskellige projekter, f.eks. det engelske Magic, har vist, at det at opnå fælles beslutningstagning kræver en kulturel ændring mod et mere ligeværdigt forhold mellem patienten og den sundhedsprofessionelle. Det er således afgørende for et projekts succes, at alle interessenter er med på ideen om fælles beslutningstagning. 12 Center for Fælles Beslutningstagning programplan 2015

13 Center for Fælles Beslutningstagning programplan

14 ORGANISATION Baseret på partnerskab Center for Fælles Beslutningstagning er baseret på et partnerskab mellem Sygehus Lillebælt og Kræftens Bekæmpelse og har et tæt samarbejde med Designskolen Kolding, Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet samt Enhed for Sundhedstjeneste forskning på Sygehus Lillebælt. Derudover er Patient- og Pårørenderådet på Sygehus Lillebælt repræsenteret. Centeret ledes af en læge og forsker, der sideløbende arbejder halvtids som overlæge på sygehusets onkologiske afdeling. Flere af sygehusets seniorforskere og professorer samt et antal PhD-studerende er ligeledes tilknyttet centeret. De seneste år har parterne i centeret individuelt og sammen arbejdet for at fremme patientcentreret og forbedret kræftbehandling. Dette falder godt i tråd med Sygehus Lillebælts 5-års strategi om at skabe Patienternes Kræftsygehus, der samtidig danner en solid base for arbejdet med fælles beslutningstagning. Kræftens Bekæmpelses mission er et samfund uden kræft. Organisationen arbejder bl.a. på at sikre patientcentreret behandling baseret på fælles beslutningstagning, og i samarbejde med Vejle Sygehus er der implementeret flere projekter med fokus på patientcentrering, bl.a. Patient- og Pårørenderådet samt personlige behandlingsforløb. På Designskolen Kolding er velfærd og velvære et vigtigt strategisk område. Skolen arbejder med både akademiske designmetoder og designbaserede redskaber med det formål at finde håndgribelige løsninger på virkelighedens komplekse problemstillinger i tæt samarbejde med brugerne. Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus Lillebælt, er en tværfaglig forskningsenhed med det primære mål at belyse patienternes perspektiv på pleje og behandling. Forskningen har især drejet sig om at udvikle metoder til at forbedre kommunikationen mellem sundhedspersonale og patienter og at fremme patientinddragelsen. Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, har i mere end 10 år har arbejdet med risikoanalyse og risikokommunikation med fokus på, hvordan henholdsvis lægfolk og specialister opfatter risikoinformation. Patient- og Pårørenderådet, Sygehus Lillebælt, rådgiver om initiativer, der skal styrke Vejle Sygehus som et patientcentreret sygehus med behandling af høj kvalitet. Rådet bliver inddraget som aktive partnere med det formål at øge patientinddragelsen i udvikling, implementering og forskning. 14 Center for Fælles Beslutningstagning programplan 2015

15 Janne Lehmann Knudsen, kvalitetschef, overlæge, Ph.D Mette Marianne Vinter, kvalitetskonsulent Karina Dahl Steffensen, leder af Center for Fælles Beslutnings tagning, overlæge, Ph.D, lektor, Onkologisk Afdeling Dorthe Gylling Crüger, administrerende direktør Sygehus Lillebælt Elsebeth Gerner Nielsen, rektor Irene Alma Lønne, forskningsansvarlig Andrea Corradini, professor Kræftens Bekæmpelse Vejle Sygehus - Patienternes Kræftsygehus Designskolen Kolding Forskningsenheden for almen praksis Jens Søndergaard, forskningsleder, professor Jesper Bo Nielsen, professor Styregruppe Syddansk Universitet Enhed for Sundhedstjenesteforskning Sygehus Lillebælt Jette Ammentorp, forsk ningsleder, professor Regner Birkelund, professor Center for Fælles Beslutningstagning Advisory Board Patient- og Pårørenderådet Mona Petersen, Erik Seyer-Hansen Birgit Legarth medlemmer af Patientog Pårørenderådet for kræft patienter på Sygehus Lillebælt Angela Coulter er udnævnt til adjungeret professor ved Center for Fællles Beslutnings tagning og er konsulent for centerets partnere. Angela Coulter, Senior Research Scientist, Informed Medical Decisions Foundation (UK) and Nuffield Department of Population Health, Oxford University, UK Adrian Edwards, Professor of General Practice and Director of the Cochrane Institute for Primary Care & Public Health at Cardiff University, Wales, UK Martha Hayward, Lead for Public and Patient Engagement, Institute for Healthcare Improvement, Boston, USA Mogens Hørder, professor mso, dr.med., Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Dave Tomson, MD, General practitioner, North Tyneside, Newcastle, UK, Primary care lead for the Health Foundation s MAGIC programme. Center for Fælles Beslutningstagning programplan

16 TIDSLINJE Centerets udvikling i perioden fra 2015 til 2019 FASE 1 FASE 2 FASE 3 Organisation og forberedelse Udvikling og test af prototyper Evaluering af test og deraf følgende justeringer Opbygning af Center for Fælles Beslutningstagning, organisationen sættes i sy stem og formaliseres. Systematisk gennemgang og pilottest af eksisterende, evidensbaserede beslutningsstøtteredskaber. Systematisk gennemgang og småskalatest af eksisterende PROMs. Identificere centrale beslutningspunkter i patientforløb med behov for fælles beslutningstagning. Identificere centrale beslutningspunkter i patientforløb, hvor PROMs kan være nyttige Udvikling af beslutningsstøtteredskaber til brug for kræftpatienter ved centrale beslutnings punkter. Identificere PROMs for kræftpatienter. Uddannelse af sundhedsfaglige nøglepersoner. Udvikling, test og justering af beslutningsstøtteredskaber i klinikken. Udvikling, test og justering af PROMs i klinikken. Evaluering af de foreløbige resultater. Forberedelse af implementeringsfasen. Forberedelse af implementerings pakker - inklusive retningslinjer. Uddannelse af sundhedsfaglige nøglepersoner. 16 Center for Fælles Beslutningstagning programplan 2015

17 FASE 4 FASE 5 Implementering af beslutningsstøtteredskaber samt evaluering Endelig implementering af beslutningsstøtteredskaber til kræftpatienter. Uddannelse af sundhedsprofessionelle. Formidling Endelige justeringer og implementering af beslutningsstøtteredskaber til kroniske sygdomme og kirurgi. Evaluering af resultater. Arbejdet på centeret vil udvikle sig over en 5-årig periode fra 2015 til slutningen af Den indledende fase er i gang. Arbejdet er delt i fem faser. I fase 1-3 udvikler, tester og implemente rer vi beslutningsstøtteredskaber i mindre skala. I fase 4-5 imple men terer vi i stor skala og evaluerer resultaterne. Faserne er tidsmæssigt ikke defineret som 1-årige faser, idet de vil overlappe hinanden i den femårige periode. Center for Fælles Beslutningstagning programplan

18 REFERENCER 1: Vejle Sygehus - Patienternes Kræftsygehus. Programplan : Stacey D, Légaré F et al. Decision aids for people facing health treatment or screening decisions (Review). Cochrane Database Syst Rev Jan 28;1: 3: Dwamena F, Holmes-Rovner M, et al. Interventions for providers to promote a patient centred approach in clinical consultations (Review). Cochrane Database Syst Rev Dec 12 4: Joosten EA1, DeFuentes-Merillas L et al; Systematic review of the effects of shared decisionmaking on patient satisfaction, treatment adherence and health status. Psychother Psychosom. 2008;77(4): : Engholm G et. al. NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic Countries Association of the Nordic Cancer Registries. Danish Cancer Society. Available from accessed on 25/04/ : Levit L, Balogh E, et al: Delivering High-Quality Cancer Care: Charting a New Course for a System in Crisis. Committee on Improving the Quality of Cancer Care: Addressing the Challenges of an Aging Population; Board on Health Care Services; Institute of Medicine; Washington (DC): National Academies Press (US); 2013 Dec. 7: Stacey D, Samant R et al., Decision Making in Oncology: A Review of Patient Decision Aids to Support Patient Participation. CA Cancer J Clin 2008; 58(5): : Kræftens Bekæmpelse. Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet: Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, Kræftens Bekæmpelse; : Gitte S. Olsen et. al Undersøgelse af patientoplevelser på Lillebaelt sygehus. Baseline asp?id= Og: Petersen Gitte S, Knudsen JL et al: Kræftpatienters oplevelser bidrager til øget patientcentrering. Ugeskr Læger 2014;176:V Bladnummer 17/ : Dokumentationsrapport, Ledere og medarbejderes vurdering af organisatoriske forhold på Vejle Sygehus, Selv-evaluering, Gitte S. Olsen et. al Center for Fælles Beslutningstagning programplan 2015

19 FOTO: CHARLOTTE DAHL PORTRÆT Fællles beslutningstagning bliver en naturlig del af vores kultur Karina Dahl Steffensen er leder af Center for Fælles Beslutningstagning og overlæge på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus. Hun er også ph.d. og har som forsker især arbejdet med afprøvning af ny, biologisk kræftbehandling og med biomarkører med potentiel betydning for behandlingseffekt og prognose. praktiserer det. Hver gang vi har en samtale med en patient, hvor der skal træffes nogle svære beslutninger, gør vi det helt tydeligt for patienten, at nu skal vi sammen finde ud af, hvilket valg, der er det rigtige for p atienten. Når det er en naturlig del af hverdagen, har vi opnået det, vi ønsker." Nu har hun stillet sig i spidsen for arbejdet med at gøre fælles beslutnings tagning til en selvfølgelig del af kulturen i vores sundhedsvæsen: "Min vision er, at når vi har arbej det med fælles beslutningstagning i nogle år, så er det en så naturlig del af vores kultur, at vi ikke længere tænker over, at vi Karina Dahl Steffensen: Leder af Center for Fælles Beslutningstagning. Overlæge, Onko logisk Afdeling, Vejle Sygehus. Ph.d. indenfor æggestokkræft. Klinisk lektor, Syddansk Universitet. Advisory Board-medlem, ViBIS - Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet. Center for Fælles Beslutningstagning programplan

20 ENHEDEN FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING Fælles beslutningstagning handler om at hjælpe patienter, når de står over for svære valg om deres behandling. Det er et samarbejde, hvor patienten og den sundhedsprofessionelle sammen træffer beslutningen ved at tage højde for såvel den faglige, videnskabelige viden som patientens livsstil og personlige præferencer. Materialenummer: