Sygeplejerske Pårørende Stor tilhænger af brugerinddragelse

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejerske Pårørende Stor tilhænger af brugerinddragelse"

Thor Jepsen
7 år siden
Visninger:

2 Sygeplejerske Pårørende Stor tilhænger af brugerinddragelse

3 I eftermiddag Hvad er brugerinddragelse? Hvorfor skal vi inddrage patienter/pårørende? Faldgruber Hvordan kan vi inddrage patienter/pårørende? Hvad ved vi, der virker Inspiration på tværs Konkrete handlingsforslag i jeres praksis

4 Vi drøfter konkrete ideer til, hvordan I kan forandre jeres praksis i retning af øget brugerinddragelse

5 Hvad er brugerinddragelse Individuel brugerinddragelse er patientens og de pårørendes inddragelse og indflydelse på eget forløb. Det er videndeling mellem brugeren og den sundhedsprofessionelle, så man sikrer, at der bliver lyttet til brugerens ønsker, behov og kendskab til egen situation, og at denne viden bliver anvendt i behandlingsforløbet Videnscenter for Brugerinddragelse I Sundhedsvæsenet. Available at:

6 Hvorfor Hvorfor skal vi skal inddrage vi inddrage patienter/pårørende? og pårørende i behandlingsforløbet? Michell Olesen 6

7 Dilemma Brugernes forventninger Tilgængelighed Sammenhæng Individuel behandling Specialisering Centralisering Standardisering Sundhedsvæsenets udvikling Pedersen, 2013 tegning Morten Freil, 2012

8 Hvad siger patienter og pårørende om at blive inddraget

9 O V E R V E J E L S E Umiddelbare præferencer Informerede præferencer Samtale om beslutningsanledninger Samtale om valgmuligheder Samtale om beslutning beslutning Beslutningsstøtte - Kortfattet eller udvidet Elwin G et al. Shared Decision Making: A Model for Clinical Practice. JGIM 2012 Model for fælles beslutningstagen

10 Find 5 fejl eller i hvertfald en Case Peter (81 år): Frisk velbevaret herre. Tidligere landmand. Bor med sin 15 år yngre hustru Hanne. Hanne og Peter er begge meget fysisk aktive og går bl.a. til folkedans sammen. Kronisk nyresyg. Hæmodialyse gennem 1½ år x 3 ugentligt. Været igennem længere indlæggelsesforløb, hvorunder Peters medicinske behandling er blevet ændret. Efter udskrivelse (ca. 2 mdr. tidl.) medicingennemgang ved dialyseafdelingen. Aktuelt: Justering af medicin efter månedsprøver.

11 Betydning af fælles beslutningstagning Vi kan med sikkerhed sige, at fælles beslutningstagning; Øger patienternes/pårørendes tilfredshed med deres forløb Bedre patienternes deltagelse i eget forløb og efterlevelse af behandling Fremmer patienternes forståelse af behandlingsrisiko Bedre kommunikation ml sundhedsprofessionel og patient/pårørende Da Silva D. Helping people share decision making. A review of evidence considering whether shared decision making is worthwhile. The Health Foundation 2012

12 Betydning af fælles beslutningstagning Vi har grund til at tro, at fælles beslutningstagning; Øger patientsikkerheden Reducerer omkostninger i sundhedsvæsenet Skaber mere lighed i sundhed Da Silva D. Helping people share decision making. A review of evidence considering whether shared decision making is worthwhile. The Health Foundation 2012 Durand M A et al. Do interventions designed to support shared decision-making reduce health inequalities? PLOS ONE 2014

13 Hvordan skal vi inddrage patienter/pårørende? Strategier til at aktivere patienter Stærkt lederskab Skift i roller, således den sundhedsprofessionelle anser patient/pårørende som reelle samarbejdspartnere Forandring af kultur Beslutningsstøtte redskaber Hvor står det danske sundhedsvæsen i forhold til det? Légaré F et al. Interventions for improving the adoption of shared decision making by healthcare professionals. Cochrane Library Da Silva D. Helping people share decision making. A review of evidence considering whether shared decision making is worthwhile. The Health Foundation 2012

14 800 igangværende projekter i Danmark med fokus på brugerinddragelse Stigning på > 250% på bare to år! Eksempler fra jeres praksis?

15 Faldgruber Kultur fx vi inddrager da allerede Flere af patienterne kendte ikke baggrunden for, hvorfor de fik en given behandling. Især det, en kvindelig patient fortalte, chokerede dem. Hun troede, at den behandling vi gav hende var livsforlængende. Men i virkeligheden var det for lindring af hoste. Det siger noget om, at der er to meget forskellige perspektiver og forståelser af det, der bliver sagt. ( Organisatoriske forhold ledelsesopbakning tid Andre?

16 Kilde: JP, Ikke døds-, men (livs)vigtige samtaler. Kronik

17 Advance care planning ACP skal forstås som en kommunikationsproces mellem patienter, pårørende og sundhedspersonale. Målet er gennem samtaler, at forstå, reflektere over, diskutere og planlægge patientens fremtidige behandlingsniveau på et tidspunkt, hvor patienten stadig er i stand til at træffe beslutning herom. I processen berøres emner som sygdommens prognose, ønsket dødssted og behandlingsniveau ved forværring af sygdommen. Kilde: Renal Physicians Association/American Society of Nephrology: Shared Decision-Making in the Appropiate Initiation of and Withdrawal From Dialysis; Clinical Practice Guideline(ed2). Washington, DC RPA/ASN, 2000, pp 1-73

18 Interviewundersøgelse af patienter og pårørendes oplevelser ved forværring af sygdom På vegne af Nyremedicinsk afsnit, Aalborg 5 patienter og 4 pårørende fra Region Nordjylland Inklusionskriterier Patienter i dialyse > 3 mdr. Patienter med høj co-morbiditet/belastet af deres sygdom - dette skønnes ud fra en faglig vurdering Patienter med lav funktionsevne - dette skønnes ud fra en faglig vurdering Surprise question ville du blive overrasket, hvis denne patient døde inden for det næste år?

19 Patienter og pårørende har i begrænset omfang talt med personalet og indbyrdes om de emner, jeg tog op Ønsker ift. fysiske, sociale, psykiske og åndelige behov ved forværring af sygdom Bekymringer i forhold til fremtiden med kronisk nyresvigt Ønsker og tanker i forhold til livets afslutning Ønsker til livsforlængende behandling ved pludselig forværring Hvem skal være beslutningstager, hvis du skulle blive ude af stand til selv, at træffe beslutninger

20 Bekymringer om praktiske forhold ifm. forværring af sygdom eller død Pt 3 M Pt 3 Vir M Pt 3 og Vir Men du ved jo nok, at en af os bliver ene her i huset. Det bliver ikke ret sjovt Nej? Det synes jeg ikke ( ) Og så skal der jo ske noget. Hvad der skal ske, det Vi kan ikke bo her i sådan et stort skrummel hus her, men vi kan ikke bo billigere end vi gør her For vi får jo folkepension hver især, og så er der kun én folkepension. Den er så godt nok lidt større. Men lys og varme, det koster jo lige meget, om der er to i huset Jeg kan høre, det er noget, der bekymrer jer. Er det noget I har talt med nogen om? Nej

21 Bekymringer om fremtiden med kronisk nyresvigt

22 Ønsker og tanker ift. livets afslutning

23 Ønsker til livsforlængende behandling ved pludselig forværring

24 Hvem skal være beslutningstager, hvis du skulle blive ude af stand til selv, at træffe beslutninger

25 Hvordan kommer vi så i gang? Hvad. Hvordan eksempler Inspirationskatalog for udvikling af beslutningsstøtteværktøjer hentet på (oktober 2016)

26 Omvendt Brainstorm Udviklet af Sivasailam Thiagarajan Ph.d

27 Opgave der skal løses Hvordan sikrer vi os, at patienterne får den bedste behandling og føler sig inddraget i forløbet?

28 Den omvendte opgave Hvordan sikrer vi os, at patienter og pårørende føler sig rigtig skidt behandlet hos os? Hvordan sikrer vi os, at patienter aldrig kommer igen / ud igen? Hvordan sikrer vi os, at patienter og pårørende på ingen måde bliver inddraget?

29 1. Vilde ideer kan ikke blive for skørt eller for vildt 2. Mange ideer kvantitet er vigtigere end kvalitet Lægen bruger udelukkende fagtermer under stuegang, ser overhovedet ikke på patienten, taler meget højt og hurtigt, flirter vildt med sygeplejersken Vi holder telefonnummeret til afdelingen hemmeligt, så der ikke er nogen der ringer Etc

30 Negative vilde ideér konverteres til positive vilde ideér Lægerne taler udelukkende forståeligt dansk, uddyber alting grundigt og tager sig ekstremt god tid til at tale med den enkelte patient. Lægen sørger for, at der er en god stol til sygeplejersken at sidde i og at hendes og ikke mindst patientens synspunkter får meget plads i samtalen. Vores patienter og pårørende kan ringe på alle tider af døgnet og træffe personale.

31 Positive vilde ideer gøres konkrete Sygeplejersken forbereder stuegang sammen med patienten. Lægen er meget lyttende og svarer ud fra det, han hører. Sygeplejersken styrer tiden i forhold til de patienter, der skal nås inden for den givne tid. Vi sikrer os, at de altid får afdelingens telefonnummer med sig med navn på kontaktsygeplejerske og kontaktlæge

32 Vælg 3 ideer som du kan relatere til og gør dem konkrete for lige netop dig Gå sammen med sidemanden Præsenter ideerne og drøft sammen, hvad der skal til for at gøre ideerne til virkelighed

Relaterede dokumenter

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre SUNDHED - sammen gør vi dig bedre Michell Olesen Pårørende gennem 14 år til Dorthe (mor) kronisk nyresyg Sygeplejerske Cand. cur. speciale i brugerinddragelse 2 I dag Hvad er brugerinddragelse? Hvorfor