Side 1 af 52Logbog, revideret 2008 PM. Pædiatrisk logbog. Januar Logbog for: Navn Cpr.nr
|
|
- Sebastian Hald
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 52Logbog, revideret 2008 PM Pædiatrisk logbog Januar 2008
2 Side 2 af 52Logbog, revideret 2008 PM Indholdsfortegnelse: Vejledning s. 3 Logbog s. 5 Struktureret kollegial bedømmelse se dette faneblad Afsnitsnummereringerne i logbogen svarer til nummerering i målbeskrivelsen.
3 Side 3 af 52Logbog, revideret 2008 PM Vejledning til logbogen Kære Uddannelsessøgende i Pædiatri. Du sidder her med det vigtigste dokument i din uddannelse logbogen. Logbogen er et juridisk dokument, der i hele uddannelsesforløbet skal opbevares af den uddannelsessøgende læge. I logbogen registreres de opnåede kompetencer i speciallægeuddannelsen. Den uddannelsessøgende er i samarbejde med sin vejleder ansvarlig for, at logbogens kompetencer opnås i løbet af uddannelsen, og at dette dokumenteres ved underskrift af klinisk vejleder eller den uddannelsesansvarlige overlæge. Logbogen kan downloades fra DPS s hjemmeside, men den fås også i lommeformat, således at den uddannelsessøgende altid kan have den i kittellommen. Denne kan rekvireres hos: Dansk Pædiatrisk Selskab: Mia Bjerager mibj@noh.regionh.dk Logbogen er struktureret efter målbeskrivelsen og omfatter de syv centrale lægeroller, som en speciallæge skal mestre. Tallene i logbogen refererer derfor til de samme emner i målbeskrivelsen, så det er nemt at sammenholde målbeskrivelse og logbog. Struktureret kollegial bedømmelse Kortene (1-25) for struktureret kollegial bedømmelse er hjælpeskemaer, der benyttes til evaluering inden underskrift i logbogen. De underskrevne strukturerede kollegiale bedømmelser benyttes således ved evalueringssamtaler til udfyldelse af de dele af logbogen, hvor det er relevant. Kortene underskrives løbende under uddannelsen af mere erfarne kolleger, når kompetencen kan udføres tilfredsstillende. For overskuelighedens skyld er kortene inkluderet i lomme-logbogen, men de behøver ikke fremsendes til Det Regionale Råd, når uddannelsen skal godkendes. Men du behøver selvfølgelig ikke tage dem ud af lommelogbogen. Portefølje Logbogen er en del af den samlede portefølje. Porteføljen består af alt relevant uddannelsesmateriale og -dokumentation for den pædiatriske speciallægeuddannelse. Porteføljen udleveres ved start på introduktionsstilling og følger den uddannelsessøgende
4 Side 4 af 52Logbog, revideret 2008 PM gennem hele uddannelsesforløbet. Porteføljen kan printes ud fra DPS s hjemmeside, og indsættes i en mappe med faneblade. Til hvert emne/faneblad er der en indledning, der forklarer indholdet. Papirgang Ved ansøgning til hoveduddannelsesstilling: Sammen med ansøgningsskemaet fremsendes til Det Regionale Råd: 1. Kopi af logbog for introduktionsstilling. Alle sider skal være underskrevet, dateret og med navn og cpr-nummer på. Kompetencekortene fremsendes IKKE. 2. Kopi af CS-bilag/Dokumentation for gennemført uddannelseselement 3. Kopi af kursusbeviser for obligatoriske kurser 4. Øvrige relevante bilag, som fremgår af ansøgningsskemaet Ved speciallægeuddannelsens afslutning fremsendes ansøgningsskema til Sundhedsstyrelsen sammen med (originaler fremsendes gem en kopi til dig selv): 1. Underskrevet logbog. Alle sider skal være underskrevet, dateret og med navn og cpr-nummer på. Kompetencekortene fremsendes IKKE (med mindre du sender lomme-logbogen). 2. Bevis for godkendte kurser (bilag fremsendes af Sundhedsstyrelsen ved tiltrædelse af U-stilling). 3. CS-bilag eller attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement (findes i porteføljen og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller 06.doc 4. Standardformular til ansøgning om tilladelse til at betegne sig som speciallæge i pædiatri.(findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Du kan finde flere detaljer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Vi ønsker dig held og lykke med din uddannelse. Venlig hilsen Uddannelsesudvalget, December 2007
5 Side 5 af 52Logbog, revideret 2008 PM Logbog - introduktionsuddannelsen 4.1 Medicinsk ekspert Generel pædiatri Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen af barnet Indhente relevante og tilstrækkelige oplysninger fra barn og pårørende mhp. arbejdsdiagnoser samt informere forældrene om vurderingen af barnet, herunder brug af medicinsk tolkning et ikke nået som planlagt Indsatsområder, justering af læringsrammer et nået Kunne udføre målrettet objektiv undersøgelse på børn og unge Se struktureret kollegialt bedømmelse, kort nr. 1 Foretage en problemorienteret klinisk undersøgelse af raske og syge børn i alle aldre og videregive fundene til forældre og kolleger Kunne udføre korrekt måling af vægt, længde/højde og hovedomfangsmåling og beskrive afvigelser fra normal vækst Vurdere barnets udvikling Fysiologisk Grov- og finmotorisk Socialt Sprogligt Psykisk Emotionelt Se struktureret kollegial bedømmelses, kort nr. 2 og 3
6 Side 6 af 52Logbog, revideret 2008 PM Kunne smertebehandle børn Kunne ordinere, monitorere og justere smertebehandling under hensyntagen til barnets alder, udvikling og funktionsniveau et ikke nået som planlagt Indsatsområder, justering af læringsrammer et nået Akut pædiatri behandling af akut svært syge børn Genkende og iværksætte den initiale udredning og behandling ved følgende tilstande (I): Meningitis/sepsis Dehydrering, kunne iværksætte væske- og elektrolytterapi Bevidsthedssvækket barn Respirationsinsufficiens, herunder fremmedlegeme og status astmaticus Kramper, herunder feberkramper Anafylaksi Akut abdomen og scrotum Iværksætte og lede genoplivning af børn i alle alder Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 12 et ikke nået som planlagt Indsatsområder, justering af læringsrammer et nået
7 Side 7 af 52Logbog, revideret 2008 PM Praktiske færdigheder Kunne anlægge i.v.-adgang Anlægge venflon på børn i alle aldersgrupper. et ikke nået som et nået: Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 4 Redegøre for alternative adgange i de tilfælde, hvor perifer venflon ikke kan anlægges Redegøre for indikationen og kunne anlægge en intraossøs adgang ved manglende iv.-adgang på et svært sygt barn Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 4 Kunne foretage lumbalpunktur Redegøre for indikationer og kontraindikationer Udføre lumbalpunktur Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 13 Kunne anvende CPAPbehandling Udføre maske-cpap og anlægge nasal-cpap Redegøre for indikationer og kontraindikationer herfor Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 17 Kunne anlægge ventrikelsonde Anlægge ventrikelsonde og kontrollere dens placering Se struktureret kollegial bedømmelses, kort nr. 5
8 Side 8 af 52Logbog, revideret 2008 PM Allergologi og lungesygdomme Kunne behandle børn med allergiske sygdomme initial diagnostik og behandling af Anafylaksi Astmatisk bronkitis Astma et ikke nået som et nået: Kunne behandle med inhalationsdevices Detaljeret redegøre for de almindeligste devices Kunne instruere i brugen heraf i forskellige aldersgrupper Se struktureret kollegial bedømmelses, kort nr. 6 Kunne anvende lungeundersøgelser Kunne udføre peakflowmåling, spirometri og anstrengelsesprovokationstest og have kendskab til fortolkning af resultaterne Børnekirurgi behandling af børn med akut abdomen Kunne diagnosticere tilstanden og varetage den primære behandling af: Invagination Appendicitis acuta et ikke nået som et nået:
9 Side 9 af 52Logbog, revideret 2008 PM behandling af børn med umbilical- og ingvinalhernier Redegøre for symptomer og tegn på tilstanden et ikke nået som et nået: Endokrinologi Kunne behandle børn og unge med type 1 diabetes Diagnosticere nyopstået type 1 diabetes og dysreguleret diabetes samt kunne iværksætte den initiale behandling heraf et ikke nået som et nået: Kunne identificere, visitere og varetage medicinsk behandling af børn med kongenitte genitalmisdannelser Diagnosticere kryptorkisme og hypospadi
10 Side 10 af 52Logbog, revideret 2008 PM Ernæring Kunne anvende anbefalinger om ernæring Redegøre for sundhedsstyrelsens retningslinier for vitamin- og jerntilskud til raske småbørn et ikke nået som et nået: Gastroenterologi Kunne behandle børn med opkast, gylpen og refluks Iværksætte udredningsprogram og behandling et ikke nået som et nået:
11 Side 11 af 52Logbog, revideret 2008 PM Hæmatologi og onkologi Kunne behandle børn med anæmi, erythrocytsygdomme og hæmoglobinopati Diagnosticere anæmi et ikke nået som et nået: Kunne behandle børn med ITP Diagnosticere idiopatisk thrombocytopenisk purpura (ITP) behandling af børn med lymfadenopati Iværksætte udredningsprogram
12 Side 12 af 52Logbog, revideret 2008 PM Infektioner Immunologi Kunne behandle børn med infektions-sygdomme Redegøre for de hyppigste inficerende agentia og deres resistensforhold under danske forhold Redegøre for rationale for valg af antimikrobiel terapi Redegøre for initial diagnostik og behandling af Bakteriæmi og sepsis Meningitis og encephalitis Hudinfektioner Osteomyelitis og purulent artritis Øvre og nedre luftvejsinfektioner For ovennævnte sygdomme kunne redegøre for hvilke patienter, der bør isoleres, samt for grad og varighed af isolation Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 19 et ikke nået som et nået: Kardiologi behandling af børn med hjertesygdom Identificere kliniske tegn på hjertesygdom Opstille relevant og prioriteret undersøgelsesprogram. Diagnosticere kardiel mislyd (> st. 3) et ikke nået som et nået:
13 Side 13 af 52Logbog, revideret 2008 PM Nefrourologi Kunne behandle børn med Inkontinens og enuresis Kunne behandle børn med hæmaturi Diagnosticere og udrede inkontinens og enuresis Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 7 Diagnosticere hæmaturi et ikke nået som et nået: Kunne behandle børn med urinvejsinfektion Vejlede i opsamling af midtstråleurin Vurdere resultatet af urinstiks, urinmikroskopi og mikrobiologisk dyrkningssvar og iværksætte antibiotisk behandling Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 21
14 Side 14 af 52Logbog, revideret 2008 PM Neonatologi den initiale behandling ved fødsel Vurdere barnets tilstand, herunder tildele APGAR score Varetage rutine procedurer ved ukompliceret fødsel Redegøre for visitation for indlæggelse på neonatalafsnit et ikke nået som et nået: Kunne genoplive nyfødte Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 8 Behandle respiratorisk og/eller cirkulatorisk insufficiens Redegøre for indikation for endotracheal intubation Mestre intubation på et fantom Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 10 Kunne behandle neonatal hypoglycæmi Identificere børn med risiko for hypoglykæmi og kunne ordinere passende overvågningsprogram og behandling Kunne behandle et nyfødt barn med infektion Kunne behandle børn udsat for perinatal asfyxi Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 9 Identificere børn med mulig systemisk infektion Iværksætte udredning og behandling Etablere primær understøttende behandling i relevant omfang efter genoplivning Kunne behandle neonatal icterus Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 10 Identificere børn med øget risiko for hyperbilirubinæmi
15 Side 15 af 52Logbog, revideret 2008 PM 4.2 Kommunikator Kunne kommunikere med børn og forældre Kommunikere med børn i alle aldre og deres forældre et ikke nået som et nået: Kunne informere om undersøgelses-resultater Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 11 Informere om resultater af individuelle undersøgelser til børn, forældre og samarbejdspartnere i relation til den kendte medicinske viden på området Kunne vejlede børn og forældre Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 11 Informere, sikre forståelse og vejlede børn og forældre i forbindelse med deres beslutninger vedrørende diagnostik og behandling Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 11
16 Side 16 af 52Logbog, revideret 2008 PM 4.5 Professionel Kunne agere i henhold til den danske sociallovgivning Redegøre for principperne i den sociale lovgivning for børn og unge i Danmark: underretningspligten (I) et ikke nået som et nået: 4.6 Samarbejder Kunne deltage i tværfagligt samarbejde Indgå i tværfaglige teams med respekt for øvrige medlemmers holdninger og ekspertise Fastlægge behandlingsplan for en patient i samarbejde med patient, forældre og det tværfaglige team et ikke nået som et nået:
17 Side 17 af 52Logbog, revideret 2008 PM Logbog - hoveduddannelsen 4.1 Medicinsk ekspert Generel pædiatri den lægelige omsorg for kronisk syge børn Kunne transportere syge børn Se også Redegøre for de psykiske og sociale problemer hos børn og familier forbundet med langvarig eller kronisk sygdom Vurdere behov og iværksætte og overvåge relevante lægelige og sociale foranstaltninger for det kronisk syge barn og nærmeste pårørende Visitere barnet til transport Gøre barnet transportabelt Gennemføre transport et ikke nået som et nået: Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 25
18 Side 18 af 52Logbog, revideret 2008 PM Akut pædiatri behandling af akut svært syge børn Varetage videre udredning, behandling og tværfagligt samarbejde ved: Meningitis/sepsis Dehydrering, kunne iværksætte væske- og elektrolytterapi Bevidsthedssvækket barn Respirationsinsufficiens, herunder fremmedlegeme og status astmaticus Kramper, herunder feberkramper Anafylaksi Akut abdomen og scrotum Iværksætte og lede genoplivning af børn i alle aldre Kunne behandle komplikationer til ovennævnte tilstande et ikke nået som et nået: Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 12
19 Side 19 af 52Logbog, revideret 2008 PM Praktiske færdigheder Kunne anvende knoglemarvsundersøge lse Redegøre for indikationer for knoglemarvspunktur Tolke fundene ved knoglemarvsundersøgelse et ikke nået som et nået: Kunne anlægge navlevenekateter Anlægge en iv.-adgang i navlen på et nyfødt barn Redegøre for indikationer og kontraindikationer herfor Kunne foretage blærepunktur Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 14 Redegøre for indikationer og kunne udføre blærepunktur på et barn under 2 år Kunne evakuere pneumothorax Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 15 Evakuere en pneumothorax i en akut situation. Redegøre for indikationen for anlæggelse af pleuradræn Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 16
20 Side 20 af 52Logbog, revideret 2008 PM Allergologi og pulmonologi diagnostik og vurdering af allergiske sygdomme Redegøre for følgende allergisymptomer: Atopisk dermatitis Astma bronkiale Astmatisk bronkitis Rhinoconjunctivitis Urticaria Fødevareallergi Herunder allergisygdommenes forekomst, forløb og prognose et ikke nået som et nået: Redegøre for mulige årsagssammenhænge og risikofaktorer allergologisk udredning Angive indikationer for allergologisk udredning ved: Ovennævnte sygdomme Medikamentelle reaktioner Insektallergi Latexreaktioner Udvælge og fortolke allergologiske undersøgelser ud fra kendskab til almindelige forekommende allergener
21 Side 21 af 52Logbog, revideret 2008 PM Kunne behandle børn med allergiske sygdomme Varetage initial diagnostik og behandling af: Fødevareallergi Atopisk dermatitis Høfeber et ikke nået som et nået: Redegøre for indikationer og principper for allergenspecifik behandling: Allergenelimination Allergivaccination Kunne identificere og varetage videre udredning og behandling af børn med astma og astmatisk bronkitis Varetage diagnostik, udredning og behandling af astma og astmatisk bronkitis for børn i alle aldersgrupper Klassificere astmasværhedsgraden Iværksætte behandling og kontrol i henhold til astmasværhedsgraden Anbefale strategier for kontrol af provokerende faktorer Etablere en skriftlig behandlingsplan Varetage uddannelse af børn/familier til i fællesskab at tage vare på astmasygdommen og behandlingen
22 Side 22 af 52Logbog, revideret 2008 PM Kunne anvende lungeundersøgelser og bronkial provokation Selvstændigt kunne udføre peakflowmåling, spirometri og anstrengelsesprovokationstest og fortolke resultaterne. Redegøre for metoder til undersøgelse for bronkial hyperreaktivitet under hensyntagen til barnets alder Redegøre for indikationer for billeddiagnostiske procedurer Fortolke røntgenundersøgelse af thorax Redegøre for indikationer for bronkoskopi, biopsi, bronchoalveolær lavage (BAL) og ciliefunktionsundersøgelser et ikke nået som et nået: Kunne identificere cystisk fibrose og ciliedyskinesi Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 20 Iværksætte udredningsprogram ved mistanke om sygdommene og behandle disse i samarbejde med landsdelsafdeling Kunne identificere og visitere børn med kongenitte misdannelser, anatomiske misforhold og kronisk interstitiel lungesygdom Iværksætte udredningsprogram ved mistanke om tilstandene Visitere til specialafdeling
23 Side 23 af 52Logbog, revideret 2008 PM Børnekirurgi initial behandling af børn med kongenitte kirurgiske sygdomme Kunne behandle børn med pylorusstenose Diagnosticere tilstanden, varetage den umiddelbare behandling og visitere ved følgende tilstande: Analatresi Blæreekstrophi Diafragma hernie Duodenalatresi Oesofagusatresi Gastroscisis Omphalocele Uretralklap / svær hydronefrose Diagnosticere tilstanden og varetage den umiddelbare behandling et ikke nået som et nået: behandling af børn med akut abdomen Kunne diagnosticere tilstanden og varetage den primære behandling af: Malrotation Ileus Volvolus Akutte scrotale sygdomme
24 Side 24 af 52Logbog, revideret 2008 PM behandling af børn med umbilical- og ingvinalhernier Iværksætte primær behandling et ikke nået som et nået: Børneortopædi behandling af børn med misdannelser i led og knogler Diagnosticere og viderevisitere: Kongenit hofteluksation Klumpfod et ikke nået som et nået: Kunne diagnosticere aseptiske knoglenekroser og epifysiolyse Diagnosticere og viderevisitere: Calve-Perthe Epifysiolysis
25 Side 25 af 52Logbog, revideret 2008 PM Børnepsykiatri og psykosomatiske tilstande Kunne identificere og behandle/ visitere forstyrrelser i mor-barn forhold, tilknytningsforstyrrelser og sociale funktions-forstyrrelser Identificere forstyrrelse i det tidlige mor-barn forhold og være i stand til at iværksætte plan for undersøgelse og behandling af disse forstyrrelser Identificere reaktive tilknytningsforstyrrelser og sociale funktionsforstyrrelser hos 0-3 årige og foretage visitation heraf et ikke nået som et nået: Kunne identificere symptomer på psykiske belastnings-reaktioner og visitere Kunne identificere tegn på gennemgribende udviklings-forstyrrelser Kunne identificere spiseforstyrrelser og diagnosticere anoreksi, bulimi m.v. Kunne varetage den akutte somatiske og psykiatriske behandling heraf, samt visitere Identificere symptomerne på psykiske belastningsreaktioner, stresstilstande og post traumatisk stress disorder (PTSD) på forskellige alderstrin og foretage visitation heraf Identificere typiske kliniske manifestationer af generelle, gennemgribende og specifikke udviklingsforstyrrelser og foretage visitation heraf Identificere anoreksi og bulimiske tilstande hos børn og unge Varetage den akutte somatiske og psykiatriske behandling heraf inkl. Vurdering af selvmordsrisiko Henvise til børnepsykiatrisk behandling eller indgå i samarbejde om behandlingen
26 Side 26 af 52Logbog, revideret 2008 PM Kunne identificere adfærdsforstyrrelser og diagnosticere ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) Identificere typiske kliniske manifestationer på disse tilstande Redegøre for de diagnostiske kriterier for ADHD Foretage henvisning til børnepsykiatrisk eller neuropædiatrisk vurdering et ikke nået som et nået: behandling af børn med psykosomatiske sygdomme Redegøre for psykosomatiske reaktioner og somatiseringstilstande hos børn på forskellige alderstrin Indgå i tværfaglig behandlingen heraf Kunne identificere en depression og varetage akut behandling af suicidal adfærd hos børn og unge Foretage akut klinisk vurdering og somatisk behandling Indgå i tværfaglig behandling Vurdere indikation for akutte forholdsregler til beskyttelse af barnet herunder lov om tvang i psykiatrien Endokrinologi Kunne behandle børn og unge med type 1 diabetes Anvende forskellige insulinbehandlingsregimer Redegøre for diætbehandling et ikke nået som et nået:
27 Side 27 af 52Logbog, revideret 2008 PM Kunne udrede børn med vækstforstyrrelser Iværksætte udredning af børn med patologiske vækstmønstre Redegøre for væksthormon behandling og hvad denne indebærer et ikke nået som et nået: den initiale udredning og behandling af børn med mistanke om binyrebarkhypo- og hyperfunktion Genkende symptomer og tegn på sygdommen. Iværksætte initiale undersøgelser mhp. at af- eller bekræfte diagnosen. Iværksætte initialbehandling af binyresvigt, også hos nyfødte. behandling af børn i glukokortikoidbehandli ng Iværksætte substitution med glukokortikoider efter ophør af farmakologisk behandling med disse hormoner Foretage ændring af substitutionsbehandling under sygdom (steroidparaply) Redegøre for bivirkninger ved farmakologisk behandling med glukokortikoider, specielt de særlige pædiatriske Kunne udrede børn med abnorm pubertetsudvikling Diagnosticere abnorm pubertetsudvikling Iværksætte udredningsprogram Redegøre for behandlingsprincipperne
28 Side 28 af 52Logbog, revideret 2008 PM Kunne identificere, visitere og varetage medicinsk behandling af børn med kongenitte genital-misdannelser behandling af børn med sygdomme i glandula thyreoidea Vurdere om tilstanden kræver akut udredning og behandling Udrede børn med mistanke om thyreoideasygdomme Redegøre for behandling af hypothyreose Redegøre for screening for kongenit hypothyreose og kunne reagere på abnormt svar et ikke nået som et nået: Kunne behandle børn med rachitis Diagnosticere rachitis Behandle ernæringsbetinget rachitis Ernæring Kunne anvende anbefalinger om ernæring Rådgive om alderssvarende kost herunder for varighed af fuld amning, introduktion af overgangskost, skemad, fast føde og komælk Redegøre for kontraindikationer for amning et ikke nået som et nået:
29 Side 29 af 52Logbog, revideret 2008 PM Kunne anvende anbefalinger om ernæring Rådgive om alderssvarende kost herunder for varighed af fuld amning, introduktion af overgangskost, skemad, fast føde og komælk Redegøre for kontraindikationer for amning et ikke nået som et nået: Kunne behandle børn med underernæring og dårlig trivsel Optage ernæringsanamnese, lave udredningsprogram og opstille behandlingsprogram for underernæring og ernæringsmæssige mangelsygdomme Estimere aldersrelateret protein- og energibehov Kunne behandle børn med adipositas Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 18 Diagnosticere adipositas og udrede forskellige årsager hertil samt stå for koordinering af behandlingen og kontrol Rådgive om kostomlægning og motion parenteral ernæring af børn Redegøre for indikation for parenteral ernæring Indlede og kontrollere behandlingen
30 Side 30 af 52Logbog, revideret 2008 PM Gastroenterologi Kunne behandle børn med gastrointestinal blødning Udrede og behandle akut og kronisk gastrointestinal blødning et ikke nået som et nået: Kunne behandle børn med opkast, gylpen og refluks Redegøre for differentialdiagnostiske muligheder Kunne behandle børn med inflammatoriske tarmsygdomme Iværksætte initialt udredningsprogram Redegøre for retningslinierne for visitation Kunne behandle børn med diarretilstand Forestå udredningsprogram og behandling af akut og kronisk diarre Redegøre for retningslinier for visitation Kunne behandle børn med obstipation og encoprese Iværksætte udredningsprogram, herunder for Hirschsprungs sygdom Behandle og redegøre for retningslinier for visitation
31 Side 31 af 52Logbog, revideret 2008 PM Kunne behandle børn med malabsorption, herunder cøliaki Iværksætte udredningsprogram og behandling, herunder specialdiæter et ikke nået som et nået: Genetik behandling af børn med genetisk betingede sygdomme behandling af børn med mistanke om kromosomsygdomme Redegøre for almindelige former for nedarvede og metaboliske sygdomme Iværksætte initial diagnostisk udredning af de mest almindelige genetiske og metaboliske sygdomme på baggrund af anamnese og symptomer Visitere til genetisk rådgivning og prænatal diagnostik Undersøge et barn mhp. dysmorfe træk og misdannelser Genkende de hyppigst forekommende kromosomsygdomme (trisomi 13,18,21) et ikke nået som et nået:
32 Side 32 af 52Logbog, revideret 2008 PM Hepatologi behandling af børn med toksisk leverpåvirkning og leverinsufficiens Kunne behandle børn med hyperbilirubinæmi efter neonatalperioden Kunne behandle børn med hepatitis Diagnosticere og starte initial behandling Visitere til specialafdeling Redegøre for indikationer, risici og nødvendige forprøver til leverbiopsi Iværksætte initialt udredningsprogram Redegøre for indikationer for visitation Diagnosticere og behandle infektiøse leverinfektioner Redegøre for indikationer for visitation til specialafdeling Redegøre for retningslinier for screening og vaccination et ikke nået som et nået:
33 Side 33 af 52Logbog, revideret 2008 PM Hæmatologi og onkologi Kunne behandle børn med anæmi, erythrocytsygdomme og hæmoglobinopati Behandle jernmangelanæmi Subklassificere øvrige former for anæmi og redegøre for visitationsregler et ikke nået som et nået: Kunne behandle børn med ITP Behandle ITP Kunne behandle børn med patologisk hæmostase Diagnosticere og iværksætte initial behandling af børn med dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) Identificere og visitere børn med hæmofili behandling af børn med lymfadenopati Redegøre for differentialdiagnoser og retningslinier for visitation behandling af børn med leukæmi og lymfomer Iværksætte primær udredning Visitere til specialafdeling
34 Side 34 af 52Logbog, revideret 2008 PM behandling af børn med solide tumorer incl. CNS tumorer Iværksætte primær udredning Visitere til specialafdeling et ikke nået som et nået: behandling af børn med hyperuricæmi Diagnosticere og indlede behandling inden overflytning til specialafdeling
35 Side 35 af 52Logbog, revideret 2008 PM Infektioner Immunologi Kunne behandle børn med infektionssygdomme Redegøre for og selvstændigt kunne varetage videre diagnostik og behandling af Bakteriæmi og sepsis Meningitis og encephalitis Hudinfektioner Osteomyelitis og purulent artritis Øvre og nedre luftvejsinfektioner Vurdere hvornår yderligere udredning af tilgrundliggende årsager til (recidiverende) infektion er indiceret Kunne redegøre for diagnostik og komplikationer ved infektioner med Enterovirus, Parvovirus B19, Varicella zoster, Epstein Barr virus, Cytomegalovirus, og Borrelia et ikke nået som et nået: behandling af børn med komplikationer til nedre luftvejsinfektioner Kunne behandle børn med importerede infektionssygdomme Diagnosticere og behandle Atelektase Bronkieektasier Absces Empyem Anvende isolationsregler på danske hospitaler Vurdere hvornår tropemedicinsk ekspertise bør konsulteres
36 Side 36 af 52Logbog, revideret 2008 PM Kunne behandle børn med børnereumatologiske og autoimmune sygdomme samt immundefekter Diagnosticere og behandle Juvenil reumatoid artritis Febris rheumatica Schönlein-Henochs vaskulitis Kawasaki s sygdom Serøs coxit Varetage den initiale udredning og behandling af Primære immundefekter (B- og T- celledefekter, fagocytdefekter, Komplement og MBL-mangel) Sekundære immundefekter (HIV infektion og AIDS) et ikke nået som et nået: behandling af infektioner hos immunkompromitterede børn Vurdere hvornår immunologisk, reumatologisk eller infektionspædiatrisk ekspertise bør konsulteres Iværksætte initial behandling, evt. i samråd med specialafdeling Kunne redegøre for det danske vaccinationsprogram Kunne redegøre detaljeret for det danske vaccinationsprogram samt for forløb, komplikationer og diagnostik ved de tilsvarende infektionssygdomme
37 Side 37 af 52Logbog, revideret 2008 PM Kardiologi behandling af børn med hjertesygdom Analysere EKG og genkende almindelige forandringer Varetage initialbehandling, herunder specielt prostaglandin- og antikongestiv behandling Iværksætte initialbehandling ved hjerterytmeforstyrrelser et ikke nået som et nået: Nefrourologi Kunne behandle børn med inkontinens og enuresis Kunne behandle børn med hæmaturi Redegøre for indikationerne for invasive urodynamiske undersøgelser Behandle inkontinens og enuresis Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 7 Gennemføre udredning og ambulant opfølgning ved hæmaturi Vurdere hæmaturi som led i systemsygdom et ikke nået som et nået:
38 Side 38 af 52Logbog, revideret 2008 PM Kunne behandle børn med urinvejsinfektion Gennemføre opfølgningsprogram herunder profylaktiske foranstaltninger og samarbejde med specialafdeling et ikke nået som et nået: behandling af børn med nefrotisk syndrom Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 21 Iværksætte udredningsprogram og behandling Planlægge ambulant opfølgningsprogram Visitere mhp. nyrebiopsi og/eller behandling på specialafdeling behandling af børn med glomerulonephritis Iværksætte udredningsprogram og behandling Planlægge ambulant opfølgningsprogram Visitere mhp. nyrebiopsi og/eller behandling på specialafdeling primær behandling af børn med hæmolytisk uræmisk syndrom primær udredning af børn med kongenitte afløbsproblemer i urinvejene Diagnosticere og iværksætte den primære udredning i Visitere til specialafdeling Redegøre for de hyppigste årsager til kongenitte urologiske afløbsproblemer Opstille program for undersøgelse og behandling, herunder visitation Rådgive om postnatal opfølgning hos børn, hvor der intrauterint er påvist afløbshindring
39 Side 39 af 52Logbog, revideret 2008 PM et ikke nået som et nået: Kunne behandle børn med proteinuri Diagnosticere, behandle og forestå opfølgning samt visitere til specialafdeling Kunne identificere og behandle labialsyneki og phimosis Kunne medicinsk behandle labial-syneki og phimosis samt viderevisitere ved behov
40 Side 40 af 52Logbog, revideret 2008 PM Neonatologi prænatal rådgivning ved præterm fødsel den almene behandling af nyfødte og præmature børn Redegøre for visitationsregler for præmature børn Beskrive almindelig behandling ved præmaturitet og kunne redegøre for omtrentlige prognoser for overlevelse og senfølger ved fødsel efter 24 uger, 28 uger, 32 uger Varetage information af forældre med truende for tidlig fødsel Ordinere væske og ernæring til børn med ukompliceret forløb og gestationsalder 28 uger eller højere Tilrettelægge passende overvågning ved det ukomplicerede forløb med gestationsalder 28 uger eller højere et ikke nået som et nået: Kunne genoplive nyfødte Behandle respiratorisk og/eller cirkulatorisk insufficiens Redegøre for indikation for endotracheal intubation Mestre intubation på et fantom Kunne behandle et nyfødt barn med abstinenser Identificere børn med risiko for at udvikle abstinenser efter fødslen, etablere relevant monitorering og iværksætte eventuel behandling Etablere kontakt til og samarbejde med de sociale myndigheder vedr. den videre udredning af barnet
41 Side 41 af 52Logbog, revideret 2008 PM Kunne behandle børn udsat for perinatal asfyxi Behandle kramper hos nyfødte Etablere monitorering, opstille relevante undersøgelsesprogrammer til vurdering af prognose ved let og svær asfyxi, samt planlægge efterkontrol Vurdere grundlaget for beslutning om indstilling af behandling efter svær perinatal asfyxi et ikke nået som et nået: Kunne behandle neonatal icterus Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 22 Tilrettelægge undersøgelsesprogram og iværksætte behandling Redegøre for visitation ved kompliceret hyperbilirubinæmi eller immunisering Kunne behandle børn med RDS og BPD Kunne iværksætte undersøgelse for ROP Diagnosticere og iværksætte umiddelbar behandling. Forestå videre behandling af respiratorisk distress syndrom(rds) og kunne diagnosticere, behandle og redegøre for prognose ved bronchopulmonal dysplasi (BPD) Redegøre for screeningsprogram, behandling og prognose for retinopathy of the præmature (ROP) behandling af NEC Diagnosticere, iværksætte behandling og foretage visitation ved nekrotiserende enterocolitis (NEC)
42 Side 42 af 52Logbog, revideret 2008 PM Kunne transportere syge nyfødte (se også 4.1.1) Kunne forestå opfølgning af for tidligt fødte børn og syge nyfødte børn Stabilisere barnet inden transport Redegøre for relevante niveauer for monitorering under transport, og begrænsninger i disse Redegøre for rammerne/begrænsningerne for gennemførelse af behandling under pågående transport Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 25 Visitere nyfødte børn med behov for opfølgning, og tilrettelægge et relevant program Redegøre for langtidsprognose ved ukompliceret forløb Redegøre for de hyppigst forekommende komplikationer og deres indflydelse på prognosen (ROP, BPD, intraventrikulær blødning (IVH), periventrikulær leukomalaci (PVL) et ikke nået som et nået: Neuropædiatri behandling af børn med oligofreni Iværksætte udredningsprogram Redegøre for samarbejdspartnere og deres arbejdsmetoder et ikke nået som et nået: Kunne behandle børn med hovedtraumer Foretage udredning og iværksætte behandling i tilfælde af intrakranielle komplikationer i samarbejde med relevante specialer Varetage visitation
43 Side 43 af 52Logbog, revideret 2008 PM initial behandling af børn med neurokirurgiske sygdomme Identificere børn mistænkt for behandlingskrævende neurokirurgiske lidelser Diagnosticere hydrocephalus, myelomeningocele og encephalocele Redegøre for primær behandling af børn med myelomeningocele, encephalocele og hydrocephalus Beskrive regler for visitation af børn med neurokirurgiske lidelser et ikke nået som et nået: den initiale behandling af cerebrovaskulære sygdomme, traumer og infektioner i spinalkanalen Diagnosticere, indlede akut behandling og visitere ved Transversel myelitis Guillan-Barré Todds parese Cerebrovaskulær sygdom behandling af børn med cerebral parese Diagnosticere CP og foretage udredning mhp. ætiologi Forestå ambulant opfølgning Kunne behandle børn med epilepsi Udrede, diagnosticere og indlede behandling af de almindeligste anfaldsformer og epileptiske syndromer i barnealderen, incl. status epilepticus Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 23
44 Side 44 af 52Logbog, revideret 2008 PM Kunne diagnosticere ikke-epileptiske anfald Diagnosticere affektkramper, lipotymi, dystonier og tomgang hos retarderede et ikke nået som et nået: Kunne behandle børn med hovedpine Udrede og behandle migræne, spændingshovedpine og andre former for hovedpine Kunne identificere neurocutane sygdomme Genkende Mb. Recklinghausen og Tuberøs Sclerose Iværksætte primær udredning Foretage visitation Kunne visitere børn med hjerneskade til rehabilitering Redegøre for indikationer for rehabilitering af et barn med erhvervet hjerneskade Henvise til relevant behandlingssted Kunne identificere og visitere neuromuskulære sygdomme Identificere børn med mistanke om neuromuskulær sygdom Varetage primær udredning Visitere til specialafdeling
45 Side 45 af 52Logbog, revideret 2008 PM Socialpædiatri Kunne tage vare på børn udsat for overgreb eller neglect Identificere fysiske og psykiske symptomer der giver mistanke om psykisk, fysisk (herunder seksuelt) overgreb eller neglect Varetage udredning og dokumentation, herunder behov for beskyttelse af barnet Indgå i tværfaglig behandling af børn udsat for fysisk (herunder seksuelt) eller psykisk overgreb eller neglect Kunne redegøre for psykiatriske symptomers betydning som mulige indikatorer for generel mistrivsel, herunder som reaktion på forskellige former for omsorgssvigt et ikke nået som et nået: 4.2 Kommunikator Kunne kommunikere med børn og forældre Kommunikere med børn med udviklingsforstyrrelser Kommunikere med kommende forældre et ikke nået som et nået: Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 11
46 Side 46 af 52Logbog, revideret 2008 PM den vanskelige samtale Forberede og varetage den vanskelige samtale med børn og/eller forældre et ikke nået som et nået: Kunne kommunikere med tilgrænsende specialer og faggrupper Formidle medicinsk viden i forståelig / anvendelig form til samarbejdspartnere 4.3 Sundhedsfremmer Kunne anvende screeningsprogramme r Redegøre for det danske neonatale screeningsprogram og vejlede forældre på denne baggrund Redegøre for etiske problemstillinger ved screening Visitere patienter i særlige risikogrupper til relevant screening et ikke nået som justering af læringsrammer et nået:
47 Side 47 af 52Logbog, revideret 2008 PM et ikke nået som justering af læringsrammer et nået: Kunne anvende forebyggelsesprogram mer Kunne iværksætte isolation af børn med smitsomme og/eller importerede sygdomme Kunne vejlede om forebyggelse ved allergiske sygdomme Indgå i generelle nationale forebyggelsesprogrammer vedrørende raske børn (profylaktiske børneundersøgelser, vaccinationer) Indgå i forebyggelsesprogrammer vedrørende børn med specifikke lidelse (allergi, diabetes, adipositas) Deltagelse i opsporing af børn med risiko for specifikke lidelser For børn med importerede sygdomme kunne redegøre for hvilke patienter, der bør isoleres, hvilken grad af isolation de bør underkastes, og hvornår de kan afisoleres Vejlede familier med børn med allergisk sygdom vedr. miljøfaktorer inkl. forebyggende tiltag (boligforhold, husdyr, husstøvmider, tobaksrøg) med henblik på barnets prognose og fremtid inkl. betydning for uddannelse og erhvervsvalg Vejlede vordende / nybagte forældre med hensyn til risiko for, og forebyggelse af udvikling af allergisk sygdom hos det ventede / nyfødte barn vedr. ernæring og miljøfaktorer (boligforhold, husdyr, husstøvmider, tobaksrøg)
48 Side 48 af 52Logbog, revideret 2008 PM 4.4 Akademiker Kunne kritisk vurdere og formidle videnskabelig litteratur Forholde sig kritisk til videnskabelig litteratur på baggrund af kendskab til basal medicinsk statistik og videnskabsetik. Formidle videnskabelig litteratur for kolleger et ikke nået som et nået: Kunne løse kliniske problemstillinger Identificere og afgrænse en klinisk problemstilling Formulere og gennemføre en strategi for løsning/belysning af problemet/spørgsmålet Foreslå og implementere løsning (evidensbaseret) af den kliniske problemstilling Kunne planlægge, gennemføre, evaluere og formidle forskning Formulere en videnskabelig problemstilling Udarbejde en projektbeskrivelse Indhente relevante tilladelser Gennemføre projektet og sammenfatte resultaterne Formidle og perspektivisere resultater overfor kolleger
49 Side 49 af 52Logbog, revideret 2008 PM 4.5 Professionel Kunne opretholde og udvide faglig kompetence Vurdere egne faglige evner og begrænsninger og anvende hensigtsmæssige strategier til udvikling af egen kompetence. et ikke nået som et nået: Kunne sikre faglig og personlig integritet Etablere, fastholde og afslutte en lægefaglig relation til børn og forældre generelt hos børn med livstruende sygdomme hos børn med kroniske sygdomme ved mistanke om overgreb mod barnet Kunne agere i overensstemmelse med nationale og internationale love og deklarationer Arbejde klinisk og forskningsmæssigt i overensstemmelse med gældende nationale og internationale love og deklarationer Redegøre for de vigtigste internationale konventioner der støtter børns udvikling og sundhed Redegøre for de vigtigste danske organisationer, der arbejder for børns udvikling og sundhed Redegøre for hvilke sundhedsfremmende, forebyggende, diagnostiske, behandlingsmæssige og kommunikative tilbud børn er berettiget til når de ikke er danske statsborgere eller kommer hertil fra udlandet Redegøre for børns retsstilling
50 Side 50 af 52Logbog, revideret 2008 PM et ikke nået som et nået: Kunne agere i henhold til den danske sociallovgivning Redegøre for formål og indhold i loven om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Redegøre for principperne i den sociale lovgivning for børn og unge i Danmark : foranstaltninger og kompensationer for børn med behov for særlig støtte, indgribende lidelser eller betydelig og varig nedsat funktionsevne Kunne agere i henhold til folkeskolelovgivningen og PPR Redegøre for folkeskolelovens overordnede mål og specialundervisningstilbud Redegøre for Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings formål og tilbud
51 Side 51 af 52Logbog, revideret 2008 PM 4.6 Samarbejder Kunne deltage i tværfagligt samarbejde Indgå i tværfaglige teams med respekt for øvrige medlemmers holdninger og ekspertise et ikke nået som et nået: Kunne indgå i samarbejde med øvrige offentlige myndigheder Deltage i samarbejde mellem sundhedsvæsenet og sociale myndigheder, skolevæsen, politi og andre et ikke nået som et nået:
52 Side 52 af 52Logbog, revideret 2008 PM 4.7 Leder/administrator organisatoriske funktioner Strukturere og afvikle stuegang på et sengeafsnit eller ambulatorium i samarbejde med plejepersonale Lede konference om problempatienter med henblik på lægefaglig og tværfaglig diskussion Koordinere inddragelse af andre specialer ved udredning og behandling af børn et ikke nået som et nået: Kunne træffe selvstændige kliniske beslutninger Se struktureret kollegial bedømmelse, kort nr. 24 Varetage det fulde ansvar for patientbehandlingen i vagtperioden og på baggrund heraf med stor rutine kunne træffe selvstændige kliniske beslutninger Afgøre hvorvidt lægen fysisk skal komme til stede efter opkald fra yngre kollega eller plejepersonale Kunne agere i det danske sundhedsvæsen Forstå opbygningen af det danske sundhedsvæsen og på denne baggrund vejlede patienter, udnytte ressourcer hensigtsmæssigt og deltage aktivt i systemets forandringer Redegøre for organisationen af pædiatri i Danmark
Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer
Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen
Læs mereOversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken
Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en
Læs mereMålbeskrivelse Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer
beskrivelse Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen af
Læs mereUddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Videreuddannelsesregion Nord. Hoveduddannelse. Forløb nr. : Ansættelsessteder: Aalborg og Herning
Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Videreuddannelsesregion Nord Hoveduddannelse Forløb nr. : Ansættelsessteder: Aalborg og Herning 2 INDHOLD 1. Generel beskrivelse af pædiatrien 2. Beskrivelse
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Ansættelsessted: Uddannelsesprogram, introduktionsuddannnelsen i pædiatri 1 INDHOLD
Læs merePortefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi
Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri Dansk Pædiatrisk Selskab Juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 1.1. De pædiatriske hospitalsafdelinger 4 1.2. Speciallægen i pædiatri 5 1.3.
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Ansættelsessted: Odense Universitets Hospital
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse Ansættelsessted: Odense Universitets Hospital Intro uddan program national skabelon. PM 271107 1 INDHOLD 1. Generel
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse
Udd.program Pædiatri (GN/Glo/HH). Godkendt Dec 2005 Side 1 / 49 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse Ansættelsessteder: Neonatalklinikken GN, Rigshospitalet,
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn
122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM. Hoveduddannelsen i pædiatri
NAVN KURSIST: UDDANNELSESPROGRAM Hoveduddannelsen i pædiatri H1+H2-forløb nr.6 Ansættelsessteder: Neonatalklinikken GN, Rigshospitalet, Børneafdelingen, Amtssygehuset i Glostrup Børneafdelingen, Hillerød
Læs mereUddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok B
Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok B Ansættelsessteder: H1: De Pædiatriske klinikker, Rigshospitalet H1: Neonatalklinikken, Rigshospitalet H2: Børneafdelingen, Hillerød
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri
beskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri Dansk Pædiatrisk Selskab Juni 2003 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1. De pædiatriske hospitalsafdelinger...4 1.2. Speciallægen i pædiatri...5
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri
beskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri Dansk Pædiatrisk Selskab Juni 2003 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1. De pædiatriske hospitalsafdelinger...4 1.2. Speciallægen i pædiatri...5
Læs mereKortene behøver ikke underskrives på én gang, men kan udfyldes over flere dage.
Struktureret kollegial bedømmelse Kortene I1-I16 og H1-H11 for struktureret kollegial bedømmelse (SKB) er hjælpeskemaer, der benyttes til evaluering inden underskrift i logbogen. De underskrevne strukturerede
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Ansættelsessteder: De pædiatriske klinikker RH, Neonatalklinikke
Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse Ansættelsessteder: De pædiatriske klinikker RH, Neonatalklinikke RH og Hillerød børneafdeling Blok 2 1. INDLEDNING... 4 1.1
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Blok 10
http://www.rigshospitalet.dk/nr/rdonlyres/11e2e75e-d36c-490c-8117- FAA99FBFEC6E/0/SLBlok10GNRHGEN.doc Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse Blok 10 Ansættelsessteder:
Læs mereHoveduddannelsen i pædiatri
NAVN KURSIST: UDDANNELSESPROGRAM Hoveduddannelsen i pædiatri H1+H2-forløb nr.5 Ansættelsessteder: Neonatalklinikken GN, Rigshospitalet, Børneafdelingen, Amtssygehuset i Glostrup Børneafdelingen, Rigshospitalet.
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Ansættelsessted: Kolding
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse Ansættelsessted: Kolding Uddannelsesprogram introduktions stilling, Kolding 1 INDHOLD 1. Generel beskrivelse af pædiatrien
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereSundhedsstyrelsen Dansk Pædiatrisk Selskab Maj Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i pædiatri
Sundhedsstyrelsen Dansk Pædiatrisk Selskab Maj 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i pædiatri Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i pædiatri Redaktion Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade
Læs mereRollen som medicinsk ekspert - børn
Rollen som medicinsk ekspert - børn Samarbejdspartnere FAMILIE Myndigheder Sociale & legale forhold Lægens kompetencer RASK Ernæring Udvikling Omsorg Børneundersøgelse Vaccinationer SOMA SYG PSYKE Omsorgssvigt
Læs mereStruktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8
Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Normal fødsel, initial behandling Introduktionsuddannelse Korrekt vurdering af det nyfødte barn mhp. farve, respiration og hjerteaktion Gennemføre Apgar-scoring
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM. Hoveduddannelsen i pædiatri. H1+H2-forløb nr.8
Udd. program 8 Pædiatri (GN/Glo/Hol) Godkendt Dec 2005 Side 1/ 65 NAVN KURSIST: UDDANNELSESPROGRAM Hoveduddannelsen i pædiatri H1+H2-forløb nr.8 Ansættelsessteder: Neonatalklinikken GN, Rigshospitalet,
Læs mereUddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 6
Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 6 Ansættelsessteder: N: Neonatalafsnittet, Hvidovre Hospital, 6 mdr. H1: Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, 12 mdr. H2: BørneUngeKlinikken,
Læs mereLæringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET
Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere
Læs mereBilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT
Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes
Læs mereUddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 11
Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 11 Ansættelsessteder: N: Neonatalafsnittet, Hvidovre Hospital, 6 mdr. H1: Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, 12 mdr. H2: BørneUngeKlinikken,
Læs mereUddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 4
Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 4 Ansættelsessteder: H1: BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet, 12 mdr. N: Neonatalklinikken GN, Rigshospitalet, 6 mdr. H2: Børneafdelingen,
Læs mereLogbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober
Læs mereUddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 5
Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 5 Ansættelsessteder: N: Neonatalafsnittet, Hvidovre Hospital, 6 mdr. H1: Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, 12 mdr. H2: BørneUngeKlinikken,
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereUddannelsesprogram Region Syddanmark Pædiatri
Uddannelsesprogram Region Syddanmark Pædiatri H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital Børne-Unge-Klinik, Familiecenter Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Marts 2015 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereUddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Forløb nr. : Ansættelsessteder: 1: Odense 2: Kolding
1 Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Forløb nr. : Ansættelsessteder: 1: Odense 2: Kolding 2 INDHOLD 1. Generel beskrivelse af pædiatrien 2. Beskrivelse af hoveduddannelsen
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereUddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 10
Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 10 Ansættelsessteder: N: Neonatalafsnittet, Hvidovre Hospital, 6 mdr. H1: Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, 12 mdr. H2: BørneUngeKlinikken,
Læs mereUddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 8
Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 8 Ansættelsessteder: N: Neonatalklinikken GN, Rigshospitalet, 6 mdr. H1: Børneafdelingen, Herlev Hospital, 12 mdr. H2: BørneUngeKlinikken,
Læs mereOto-rhino-laryngologi
Juli 2008 Oto-rhino-laryngologi Faget omfatter: Forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler,
Læs mereAbdomen semester mål
Abdomen semester mål Almindelige og akutte livstruende kirurgiske og urologiske sygdomme,samt sygdomme som behandles i det plastikkirurgiske speciale. Kunne beskrive disse (disposition/genese/incidens/symptomatologi)
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mere$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &
"$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri.
Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereLogbog for specialtandlægeuddannelsen i ortodonti. Sundhedsstyrelsen 2009
Logbog for specialtandlægeuddannelsen i ortodonti 2009 Sundhedsstyrelsen 2009 1. Medicinsk/ odontologisk ekspert...3 1.1 Generelle kompetencer...3 1.2. Generel diagnostik...4 1.3. Visitation...5 1.4. Interception...6
Læs mereModul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰
Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning
Læs mere% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9
!" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0
Læs mereFaglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi
DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og
Læs mereLogbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober
Læs mereUrologi. Faglig profil Urologi
Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling
Læs mereKvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin
Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern
Læs mereMålbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM. Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling. Roskilde Sygehus
UDDANNELSESPROGRAM Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling Roskilde Sygehus Kære kollega. Velkommen til Børneafdelingen. Vi håber, at du vil blive glad for at
Læs mereLægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.
Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri
Læs mereUddannelsesprogram. For introduktionsuddannelsen i. Pædiatri. Børneafdelingen Sygehus Lillebælt Kolding. Målbeskrivelse Revideret januar 2019
Uddannelsesprogram For introduktionsuddannelsen i Pædiatri Børneafdelingen Sygehus Lillebælt Kolding Målbeskrivelse 2014 Revideret januar 2019 Uddannelsesprogram introduktionsstilling pædiatri Kolding
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereOftalmologi Specialet Faglig profil
Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer
Læs mereDen faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.
Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereLæringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser
1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)
Læs mere!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.
1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereStillingsbeskrivelse for uddannelse i ekspertområdet socialpædiatri.
Stillingsbeskrivelse for uddannelse i ekspertområdet socialpædiatri. Ved socialpædiatri forstås den del af pædiatrien der beskæftiger sig med forebyggelse diagnostik og behandling af sygdomme og symptomer
Læs mereLOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Læs mereUddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 1
Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 1 Ansættelsessteder: N: Neonatalafsnittet, Hvidovre Hospital, 6 mdr. H1: Børneafdelingen, Herlev Hospital, 12 mdr. H2: BørneUngeKlinikken,
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereStruktureret kollegial bedømmelse
Struktureret kollegial bedømmelse 1 Thomas Hertel 2 Checkliste en nødvendighed? Temadag om læringsstrategier og kompetencevurdering i den pædiatriske speciallægeuddannelse 17. januar 2014 3 4 Kompetencevurdering
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af
Læs mereKARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.
KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,
Læs merePlastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi
Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske
Læs mereBaggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi
1 Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi Effektive og sikre patientforløb, med mennesket i centrum er grundlaget for ideen om pædiatri i Thisted. Borgerne og ikke mindst børnene i området
Læs mere1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...
Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereSundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereUddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 7
Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 7 Ansættelsessteder: H1: Børne Unge klinikken, Rigshospitalet, 12 mdr. N: Neonatalklinikken, Rigshospitalet, 6 mdr H2: Børneafdelingen,
Læs merePersonlig uddannelsesplan
Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk
Læs mereFagområdeekspertuddannelse i Pædiatrisk Pulmonologi
Fagområdeekspertuddannelse i Pædiatrisk Pulmonologi Retningslinjerne er udarbejdet af Udvalg for pulmonologi og allergologi under Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) og godkendt af Uddannelsesudvalget under
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereInformation om Fagområdeuddannelse inden for pædiatrien
Information om Fagområdeuddannelse inden for pædiatrien (revideret juni 2016) Indholdsfortegnelse Generelt om fagområdeuddannelse i pædiatri... 1 Kompetence til godkendelse af fagområdeuddannelse... 2
Læs mereCurriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019
Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage = 10 effektive timer) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse på Børne og ungeafdeling i Åbenrå SHS
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse på Børne og ungeafdeling i Åbenrå SHS Målbeskrivelse 2014 Uddannelsesprogram revideret 2019 1 Indledning Specialet
Læs mereKvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin
Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,
Læs mereKompetencekort for vurdering af Specialets metoder
Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Pædiatrisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereUddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 4
Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 4 Ansættelsessteder: H1: Børne Unge klinikken, Rigshospitalet, 12 mdr. N: Neonatalklinikken, Rigshospitalet, 6 mdr H2: Børneafdelingen,
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereUddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning
Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er
Læs mereBeskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik
Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. på Børne og ungeafdeling i Esbjerg
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse på Børne og ungeafdeling i Esbjerg Målbeskrivelse 2014 Revideret 2019 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mere