PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Lunden Lundegårdsvej Årslev lunden@fmk.dk lunden.fmk.dk Kommunal: Faaborg-Midtfyn Kommune Privat: Regional: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Birgit Søgren Nielsen Mitzy Jørgensen, Anne Larsen Side 1 af 27

2 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid år 22.5 aflastningspladser fordelt på 3 afdelinger, heraf en afdeling i Hillerslev. Døgnåben. Institutionens formål jf. lovgrundlag. Lunden er et pædagogisk døgntilbud, hvor børn, unge og voksne med varigt nedsat funktionsniveau tilbydes aflastningsophold, når de eller deres pårørende har brug for det. Der tilbydes ophold på hverdage i weekend og ferier. Karakteristik af brugergruppen: Børn, unge og voksne med varigt nedsat funktionsniveau. Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Et højt fagligt miljø og et tæt samarbejde med forældrene sikrer, at gæsternes individuelle behov tilgodeses. Gæsterne har som udgangspunkt været i dagtilbud på hverdage, og opholdet på Lunden koncentreres derfor om de praktiske gøremål, som en hverdag byder på med indkøb, madlavning, hygge og samvær. Med udgangspunkt i den enkelte og gruppen som helhed tilbyder vi støtte og hjælp til dagligdags funktioner. Herunder personlig hygiejne, af- og påklædning, indkøb, madlavning, spisning, leg, fritid og socialt samvær med ligestillede. Side 2 af 27

3 Tryghed og harmoni opnås ved en vis struktur og genkendelighed i hverdagen. Samværet er præget af respekt og har fokus på at understøtte den enkeltes ressourcer, så alle får den fornødne støtte til at udvikle deres selvværd, selvstændighed og sociale forståelse. Pleje og omsorg er en stor del af det pædagogiske arbejde, hvorfor kvalifikationer som respekt, empati, iagttagelsesevne og evnen til at være nærværende er vigtige. Livsglæde og humor præger miljøet og sikrer, at der bliver plads til spontane aktiviteter og oplevelser. I weekenden er der mulighed for at planlægge mere udadvendte aktiviteter som udflugter, biografture o. lign. Aktiviteterne tilrettelægges med udgangspunkt i gæsternes behov, i den aktuelle årstid, ligesom de er inspireret af de traditioner, der er forbundet med den danske kultur i. f. m. fødselsdage og højtider. Ansatte Pædagoger, social og sundhedsassistenter og andre faggrupper. (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: x PD modul i praktikvejledning: x Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: x Side 3 af 27

4 Navne: Mitzy Jørgensen, Anne Larsen Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Pædagoger, Psykologer, lærer, sagsbehandler, læger. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Den studerende forventes at være omstillingsparat og i besiddelse af et godt overblik. Et kørekort vil være en fordel, men er ikke en betingelse. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Den studerende indgår i et pædagogisk team og arbejder derfor ikke alene på Lunden. Den studerende indgår først i normeringen i den 3 lønnede praktikperiode. Skiftende vagter i tidsrummet samt vagter hver anden weekend. Øvrige oplysninger Side 4 af 27

5 Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? Specialiseringens kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan ved afkrydsning markere, at en eller begge de øvrige specialiseringer også, men i mindre omfang, afspejles i praktikstedets praksis Dagtilbudspædagogik Primær: supplerende: Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik x Side 5 af 27

6 Praksisfortælling til præsentation af det centrale i jeres pædagogiske arbejde med brugergruppen (det er valgfrit, om denne mulighed benyttes, men praksisfortællinger kan være et meget meningsfuldt supplement til de øvrige præsentationsformer i praktikbeskrivelsen) En praksisfortælling et døgn på Lunden set med en 4 årigs øjne. Jeg hedder Sofus og jeg er 4 år. Om mandagen skal jeg altid på ferie og sove på Lunden. Når børnehaven lukker, kommer Marie og henter mig i taxaen. Marie følger mig ind af døren til Lunden og her står hende, som skal være min voksen i dag og tager imod mig. Vi går sammen ind på det værelse, hvor jeg skal sove i nat. Jeg kan selv finde det rigtige værelse, mit billede hænger nemlig på væggen ved siden af døren. Så pakker vi mine ting ud og lægger min sut og min sovebamse op i sengen, så er det på plads til jeg skal puttes i seng i aften. Derefter sætter vi os ved det store bord og får lidt at spise og drikke. Jeg siger også goddag til de andre børn, som skal sove på Lunden i nat. Maren er også kommet. Hun er 4 år ligesom mig og hende kan jeg godt lide, fordi vi leger så godt sammen. Så går vi alle sammen ud på legepladsen. Først siger vi goddag til fuglene, og tjekker at de har noget at spise. Så får vi alle cyklerne ud, nogle af dem har anhænger bag på. Maren og jeg tager os rigtig mange cykelture sammen, det er sjovt. Nogle gange kan vi godt have lidt svært ved at deles om tingene, så kan vi komme til at slå hinanden og græde lidt, men hvis vi ikke helt kan finde ud af det selv, så kommer de voksne og de hjælper os. Vi leger også med de voksne, sommetider gemmer vi os for hinanden, det er rigtig skægt. Vi laver også tit nogle fine kager og figurer i sandkassen. På et tidspunkt må min voksen og jeg lige gå indenfor, for jeg trænger til at få skiftet min ble. Når vi har leget længe, så skal vi ind og spise aftensmad. Mens vi har leget, er der en af de andre voksne, som har lavet mad til os. Først skal vi vaske hænder, så bliver vi alle sat ved bordet. Min voksen hjælper mig med at komme maden på tallerkenen og skære den ud. Jeg må lige vente lidt på hjælp, min voksen har nemlig også to andre børn, hun skal hjælpe. Vi skal sidde ved bordet, til vi alle er færdige med at spise. Derefter hjælper vi alle sammen med at rydde af bordet. Hvis jeg ikke er alt for træt, får jeg lov til at komme i det store badekar, det kan også lave bobler. Det er sjovt at sidde dér og rigtig plaske. Når jeg er færdig, hjælper min voksen mig med at få nattøjet på, derefter har vi det hyggeligt i stuen, hvor vi leger og synger, inden vi skal sove. Så er jeg også træt og min voksen siger, det er sovetid. Side 6 af 27

7 Hun læser godnathistorie for mig i sengen, eller måske synger hun en sang. Så får jeg et kys på panden, døren står lidt åben ind til mit værelse, når hun er gået ud, så jeg kan kalde på en voksen, hvis jeg bliver ked af det. I morgen skal jeg i børnehave og derefter hjem til mor og far. Jeg glæder mig til, jeg skal på ferie på Lunden igen, hvor jeg skal lege med Maren og nogle af de andre børn. Næste gang jeg kommer, skal jeg være på Lunden en hel weekend, det bliver sjovt. En praksisfortælling - en dag med Elias i Børnehuset. Møder ind kl. 14. Går lige en hilse-runde i alle huse og går derefter i Børnehuset. I køkkenet er Grethe i gang med at forberede lidt frugt, knækbrød og saft, som kan stå klar til vores gæster. Grethe fortæller, at hun forinden har været på Bosted, og set om der var beskeder fra forældrene. Kigger hurtigt gæstelisten igennem men afbrydes, da Elias følges ind af chaufføren. Vi hilser velkommen og jeg viser Elias, hvilket værelse, han de næste 2 dage skal bo på. Elias er kørestolsbruger og har intet verbalt sprog. Han har enkelte lyde og et aflæseligt kropssprog som, via mit kendskab til ham, fortæller mig, at han er veltilpas og i fint humør. I kufferten har han sin medicin, og i første omgang nøjes jeg med at få den og medicinseddelen lagt i hans kurv i medicinskabet. Piller m.m. er doseret hjemmefra i æsker med ugedag, tidspunkt og cpr. nr. påført. Elias har nu brug for at få jakken af og blive tilbudt saft og frugt. Flere gæster og personaler kommer den næste stund til Børnehuset, og vi samles alle omkring bordet. Mens frugt og saft indtages, prøver vi at skabe overblik over dagen. Hvilke ønsker og behov har vores gæster og hvilke praktiske opgaver skal løses denne dag? Alle medbringer en dagbog fra skolen, hvori der informeres om dagens aktiviteter og om der er nyt på skemaet til næste dag. Både gæster og personale byder ind, og da frugten er spist, er opgaverne fordelt. Jeg skal i dag hjælpe Elias samt 2 andre gæster; Mattis og Trille. For Elias er toiletbesøg og efterfølgende bad et dagligt behov. Han har brug for fuld hjælp hertil. Da han får størstedelen af sin mad via mavesonde på fastlagte tidspunkter, skal dette være gjort inden. Jeg fortæller Elias, at han før badet kan komme med i stuen, hvor der bliver sunget. Elias er glad for musik og sang, så den aktivitet er altid et hit. Imens Grethe er i stuen hos Elias m.fl. har jeg mulighed for at pakke ud hos Mattis og Trille. Bagefter vil Mattis gerne spille et spil ved computeren, og Trille som har brug for plads til at røre sig på, tager jeg med ud på legepladsen. Vi går ud og kigger på fuglene, og bagefter finder vi cyklerne frem. Ole fra Unge- & Voksenhuset går tur med sin rollator, så Trille må passe godt på, at hun ikke kører ind i ham med cyklen. Hun syntes, det er en vigtig opgave, så overhalingen kan tage lang tid. Ca. kl går jeg på værelset med Elias. Imens beder jeg mine kollegaer overtage opsynet med Mattis og Trille. Jeg har aftalt med Grethe, at hun vil hjælpe med at få Elias liftet i hans toiletstol. På værelset bliver Elias først liftet fra sin kørestol over i sengen. Jeg sætter gennem hele forløbet ord på mine handlinger, således at han er forberedt på, hvornår jeg ruller ham på siden, trækker blusen af osv. Side 7 af 27

8 Elias kan på den måde hjælpe med at løfte sit hoved, trække en arm til sig m.m. Så snart jeg har givet klyx, kommer Grethe og sammen får vi Elias liftet til toiletstolen. Godt placeret får Elias nu tid for sig selv. Han er en stor dreng, som også har et behov for seksuel tilfredsstillelse, og han benytter gerne denne stund. Hvis jeg nogle dage fornemmer, at behovet ikke kan udsættes, vælger jeg, at give ham tid for sig selv på sengen forud for toiletbesøget. Da Elias har epilepsi og derfor kan få kramper, er det lidt af en kunst at tilbyde privatliv. Jeg lader døren stå på klem til toilettet, og pakker imens hans tøj ud. Prøver at gå lidt til og fra men dog stadig i lytte-zonen. Når Elias er færdig på toilet, kører jeg stolen over til bruseren, hvor han får hjælp til hårvask og sæbe. Han nyder sit bad. Når han giver udtryk for at være færdig, bliver han liftet tilbage til sengen og tørret. Det våde sejl bliver hurtigt koldt, så det er rart at få af. Så følger samme verbale guidning forløbet med atter at få ble og tøj på. Elias vil gerne bruge min hånd til at sætte foran sin mund, og derved frembringe sjove lyde, så der er ophold undervejs. Da han igen sidder i sin stol, er det blevet spisetid. Vi kører ud til køkkenet, og Elias bliver sat til bordet sammen med resten af gæsterne. Inden jeg kan hjælpe ham med måltidet, skal jeg have fundet medicin frem til mine 3 gæster. Både Elias og Mattis skal have piller og jeg tjekker, at antallet i deres æsker passer til dosis på medicinseddelen. Det er vigtigt, at de får den rette mængde, så det må tage den tid, der er nødvendig. Heldigvis passer alt, så jeg slipper for at tage kontakt til forældrene. Mattis kan selv tage sine piller fra bægeret, mens Elias skal have hjælp til både piller og spisning. Undervejs i måltidet bidrager han med nogle høje lyde, men ender med at tage sig en lur. Han sover stadig, da vi er færdige med maden. Jeg kører ham op til et stille hjørne i stuen, men stilheden syntes at vække ham, og snart er han optaget af et stykke lyd-legetøj. Der er en livlig trafik til og fra værelserne nu. Mattis og Trille skal begge i bad. Trille vil gerne i karbad, så jeg starter med hende, og det passer med, at hun derefter skal puttes. Elias får godnat-kram af Trille, men ved ikke helt om han bryder sig om det. Han vil hellere rasle med sit legetøj. På værelset hos Trille, finder jeg tøj frem til næste dag, børster hendes tænder, og så bliver hun puttet i tremmesengen. I aften vil hun gerne have en godnat-sang, så jeg synger Mariehønen Evigglad for hende. Nu er det Mattis tur. Han vil egentlig helst slippe for badet, men jeg taler med ham om, at når man er en stor dreng, er det en god ide at tage bad hver dag. Lokker ham lidt ved at spørge til hans kæreste, hvilket får ham til ivrigt at fortælle, og derved flytte fokus fra alt det, han ikke gider. Jeg hjælper ham med hårvask i brusebadet, mens han selv klarer at komme i nattøjet. Vi finder det tøj frem, han gerne vil have på næste dag og inden putning får han lov at vente på en opringning fra mor. Det er vigtigt for ham. Jeg finder imens alarmer frem til ham, så de ligger klar på værelset. Kl. 20 skal Elias have sin sonde-mad, og forinden er han blevet liftet over i sin seng. Det er rarest for ham at undgå for meget bevægelse efter maden, da det kan fremprovokere opkast. Han får igen medicin, og kl. 21 kommer hans nattevagt. Elias har voldsom søvn-apnø og skal derfor have vågen nattevagt. Jeg hjælper dem på værelset og ønsker begge en god nat. Inden min vagt slutter kl. 22 skal jeg have kvitteret for den medicin, jeg har givet samt på Bosted og skrive dagbog til hver af mine gæster. Her kan deres forældre så logge sig på og læse, hvad de har oplevet denne dag på Lunden. Heldigvis har alle 3 haft en dejlig dag, så det er skønt at kunne skrive. Da også Grethe er færdig med at skrive, kan vi lige nå at snakke dagen igennem, inden jeg smutter hjem. Efter en hurtig kop kaffe, er jeg rundt i Lundens øvrige huse og hilse af. Det har været en travl men god dag. Side 8 af 27

9 En praksisfortælling - torsdag aften i Hillerslev. Holdet torsdag består af en del unge mennesker, som er rigtig teenagere og hvad dertil hører. Når de unge mennesker er her torsdag aften, er det vores opgave at lære dem at blive selvhjulpne. Det betyder, at de skal være med til at lave mad, handle, dække bord tømme opvaskemaskine, pakke deres kuffert ud, og i det hele taget deltage i de praktiske ting, der foregår. Det er ikke altid, at de unge mennesker synes, det er det sjoveste. Vi bruger meget tid på at forklare, hvor vigtigt det er, at de aktivt bidrager til at tingene sker. Torsdag under middagen, hvor vi får lasagne er der en konkurrence med de unge om hvem der skal spise flest jalepenos. To af drengene er lidt seje, de tager fem på en gang og man må jo ikke drikke vand bagefter. De sidder med åben mund og har svært ved at holde masken. Der bliver grinet og pjattet meget. Pigerne går så lidt med på den og siger, at de får et kys på kinden, hvis de kan lade være med at drikke vand. Dette vælger drengene ikke at gøre, men de driller pigerne med, at de ikke tør smage. Til sidst tager en af pigerne en meget lille bid af en af dem, og styrter ud af stuen og råber hold op, de er bare stærke. Der bliver dog ikke uddelt kys, da hverken drengene eller pigerne har lyst til det. Der udvikles et spil mellem dem, hvor pigerne synes drengene er lidt seje og drengene skal vise sig overfor pigerne. Kampen fortsætter næsten aften, hvor drengene dog ikke lige har lyst til at spise flere jalepenos. En praksisfortælling Marte Meo metoden Marte Meo metoden er en interaktionsanalysemetode, der sætter fokus på samspillet blandt mennesker. Terapeutens vigtigste redskab er videooptagelser fra hverdagssituationer; optagelser, der gør det muligt at stille skarpt på aktuelt samspil og med afsæt heri fremlægge udviklings- og trivselsfremmende muligheder for den, der undrer sig eller oplever en specifik problemstilling. Søren har været gæst på Lunden i en årrække. Søren er multihandicappet, blind og uden verbalt sprog. Solveig er pædagog i huset, hvor Søren er tilknyttet. I sit samspil med Søren oplever Solveig ofte at være på overarbejde, om hvilket hun siger: Det er hårdt at være den, der hele tiden byder ind og kun sjældent oplever at få noget igen. Der laves aftale om et Marte Meo forløb og med afsæt i første filmoptagelse, vejleder terapeuten nu Solveig i hendes første arbejdspunkt 1: at sætte ord på Sørens initiativ for derefter at vente. Senere filmoptagelser viser tydeligt, at Søren profiterer af Solveigs ændrede tilgang: Søren smiler og griner og laver ivrige armbevægelser. At Søren mødes i det, der kommer fra ham, får ham til at føle sig set og være betydningsfuld i relationen, ligesom hans lyst til at tage flere initiativer forstærkes. Kendetegnende for Marte Meo metoden er, at terapeuten kun viser udviklingsstøttende videoklip, dvs. klip, hvor Solveig allerede i ord og handling gør det, hun nu i højere grad skal fokusere på, og som viser, at give Søren trivsels- og udviklingsfremmende muligheder. Solveig oplever det trygt og forudsigeligt: Jeg kan jo se, at jeg allerede kan det jeg skal bare gøre mere af det, og tilføjer. Og så er det også rigtig dejligt at se hvilke muligheder, mit ændrede syn skaber for Søren. 1 Marte Meo element. Metoden indeholder i alt 10 elementer, som sættes i værk efter aktuelt behov. Side 9 af 27

10 Senere i forløbet vejledes Solveig i at sætte ord på sig selv, hvilket skærper Sørensopmærksomhed, og gør det trygt og forudsigeligt at samarbejde med Solveig, om det hun har til hensigt; også Sørens selvværdsfølelse styrkes. Nye videoklip viser, at også det element gavner Søren: Solveig hjælper Søren i tøjet, og hun siger: Søren, så trækker jeg blusen over dit hoved. Solveig afventer, og giver Søren muligheden for at reagere. Der går et lille øjeblik, og Søren løfter sit hoved. Solveig udtrykker stor begejstring, da hun sætter ord på Søren: Du løfter selv dit hoved, Søren. Hvor er det flot!". Søren smiler og griner og er meget nærværende Forløbet har gjort det tydeligt for Solveig, at hun har stor indvirkning på Sørens potentiale: Når hun ser og følger samt benævner Sørens og egne initiativer, og når hun afventer, så opstår der et ligeværdigt samspil, som danner grobund for en tryg og vitaliserende relation. Om sin tidligere oplevelse af overarbejde, siger Solveig: Jeg forstår slet ikke, at jeg har haft det sådan. Søren er jo enorm stærk i sin kommunikation, og han giver mig bare så meget igen. Videooptagelserne har ydermere synliggjort, at Søren, ud over at profitere af Marte Meo elementerne, også viser tydelig kommunikation i form af gestik og mimik, som Solveig nu har langt større forståelse for. Søren og Solveigs relation er nu præget af glæde og vitalitet. Solveig oplever ikke længere følelsen af overarbejde, og forløbet er nu bragt til ende. Uddannelsesplan for Modul 4 Praktikperiode 1 (Grundfagligheden) Område 3: Pædagogens praksis 1. praktik. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet. Den studerende kan vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? Side 10 af 27

11 (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Den studerende får et indblik i dagligdagen vha. af gæstens mappe, her står oplysninger som præcist beskriver, hvordan vi bedst arbejder henimod, at gæsten får en god dag på Lunden. Vi møder før gæsten ankommer, her planlægger vi sammen dagen. Dagene på Lunden er aldrig ens. Som studerende står man aldrig alene, der vil altid være en erfaren kollega man kan spørge. evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og Vagten afsluttes altid med et fyraftensmøde, hvor dagen evalueres med følgende punkter: Hvordan er vagten gået? Hvordan har personale samarbejdet været? Det kunne blive endnu bedre hvis / når? såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaanvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædago- Vi prioriterer at gå på legepladsen hver dag. Her er der mulighed for at klatre, cykle, løbe og lege i sandkasse. Der er også muligheder for Side 11 af 27

12 ner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. giske arbejde. at komme ud og gå tur. Ved måltider er der altid salat. Madpakkerne, som der dagligt smøres til gæsterne er sunde og nærende. Vi har diverse hjælpemidler ( loftlifte, gulvlifte, badebåre, elevationssenge etc.) således at det fysiske arbejdsmiljø tilgodeses bedst muligt. Angivelse af relevant litteratur: Dette aftales med vejleder, da det ofte hænger sammen med, hvad den studerende undervejs i forløbet er optaget af. Dog anbefaler vi flg. Litteratur som relevant baggrundsviden. Børn der er anderledes Anegen Trillingsgård og Mogens A Dalby og John R Østergård Tæt på epilepsi Mogens Dam og Lennart Gram Krap og Krap fortællinger fra praksis. Lene Metner og Peter Storgård Anerkendelse følgeskab Maja Loua Haslebo Magnus Harald Haslebo SL s faglige netværk- aflastningsinstitutioner. Pædagogens kompetenceprofil udarbejdet af undervisningsministeriet. Side 12 af 27

13 Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Dette gøres i samarbejde med praktik vejlederen på stedet forud for 2/3 samtale. Derudover gøres det løbende ved fastlagt vejledning, hvor den studerendes mål og læringsudbytte evalueres. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes dokumentationsog portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? a) I samarbejde med praktikvejlederen på stedet ud fra den daglige praksis og den studerendes mål. b) 2 timer hver anden uge inden et husmøde for øvelsespraktikanter. Der føres referat over hver vejledning- det aftales om vejleder eller den studerende varetager denne opgave. c) Den studerendes dokumentations / portfolio arbejde danner grundlaget for vejledningen hvor det gennemgås og diskuteres/reflekteres. Den studerende er selv ansvarlig for, at vejlederne får de nødvendige oplysninger omkring emner, der skal gennemgås. Ligeledes forventes det, at informationer fra seminariet bringes videre. Det forventes, at den studerende fører dagbog omkring den daglige praksis. Den studerende deltager i husmøder og har sit eget punkt på dagsordenen. Side 13 af 27

14 Den studerendes arbejdsplan: Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Ved bekymring informerer praktikvejleder på stedet egen afdelingsleder- hvorefter om nødvendigtder tages kontakt til seminariet. Den studerende vil altid blive orienteret omkring dette forløb. Organisering af forbesøg: (Kort beskrivelse af hvordan institutionen organiserer forbesøg for studerende og hvilke forventninger der vil være til de studerende i denne sammenhæng) Vi forventer, at den studerende forud for besøg har læst praktikbeskrivelse samt er bekendt med Lundens hjemmeside lunden.fmk.dk og er afklaret omkring arbejdstider. Ved besøget fortæller praktikvejleder om Lunden, gennemgår dagsrytmen og viser rundt i huset. Uddannelsesaftalen underskrives af studerende, vejleder og forstander. Social- og specialpædagogik Uddannelsesplan for Modul 9 Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Lunden modtager ikke studerende i 2. praktikperiode Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis Side 14 af 27

15 Kompetencemål: Den studerende kan gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, Side 15 af 27

16 socialpædagogiske praksis og herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. Angivelse af relevant litteratur: Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? a) b) c) Hvordan inddrages den Side 16 af 27

17 studerendes dokumentationsog portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? c) Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerendes arbejdsplan: Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Organisering af forbesøg: (Kort beskrivelse af hvordan institutionen organiserer forbesøg for studerende og hvil- Side 17 af 27

18 ke forventninger der vil være til de studerende i denne sammenhæng) Social- og specialpædagogik Uddannelsesplan for Modul 13 Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver. Den studerende kan samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) Den institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, Der afholdes under pratikforløbet et møde, hvor den studerende introduceres for den samlede organisation og FMK. Efterflg. bruges vejledningstimerne til at drøfte samme emne. Side 18 af 27

19 forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, Arbejde i praksis og reflektere over den pædagogiske tilgang, både alene vha dagbog samt tværfagligt med kolleger. Den studerende opfordres efter hver vagt på fyraftensmødet til at fortælle om gode- dårlige oplevelser og til at stille spørgsmål. I mødet med Lundens andre faggrupper vil den studerende blive opfordret til at reflektere over forskellige tilgange til gæster og den daglige praksis. opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde, Vi forventer, at den studerende under praktikken informerer personalegruppen på husmøder om, hvad de er optaget af. Der kan stilles spørgsmål til fokuspunkter, og der øves i at kunne argumentere for egne holdninger, se på egen praksis og måske ændre denne. forandringsprocesser og innovation, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, Vi er på Lunden lydhøre over for den studerendes ideer og tiltag og klar til at støtte op. Dog skal det være inden for en ramme, der tager hensyn til gæsternes behov samt være realistisk ift. tid, etik og økonomi. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og På Lunden bruges formidlingssystemet Bosted til at dokumentere gæsternes hverdag via dagbog til forældrene samt til personalegruppen. Derudover stilles gæstemapper og sagsmapper til rådighed. Vi bruger ligeledes vores blog på hjemmesiden til at dokumentere gæsternes hverdag på Lunden. Side 19 af 27

20 førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: Dette aftales med vejleder, da det ofte hænger sammen med, hvad den studerende undervejs i forløbet er optaget af. Dog anbefaler vi flg. Litteratur som relevant baggrundsviden. Børn der er anderledes Anegen Trillingsgård og Mgens A Dalby og John R Østergård Tæt på epilepsi Mogens Dam og Lennart Gram Krap og Krap fortællinger fra praksis. Lene Metner og Peter Storgård Anerkendelse følgeskab Maja Loua Haslebo Magnus Harald Haslebo SL s faglige netværk- aflastningsinstitutioner. Pædagogens kompetenceprofil udarbejdet af undervisningsministeriet Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Dette gøres i samarbejde med praktik vejlederen på stedet forud for 2/3 samtale. Derudover gøres det løbende ved fastlagt vejledning, hvor den studerendes mål og læringsudbytte evalueres. Organisering af vejledning: a)hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: a) I samarbejde med praktikvejlederen på stedet udfra den daglige praksis og den studerendes mål. Side 20 af 27

21 b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? b) 2 timer hver anden uge inden et husmøde. Der føres referat over hver vejledning- det aftales om vejleder eller den studerende varetager denne opgave. c) Den studerendes dokumentations- / portfolioarbejde danner grundlaget for vejledningen, hvor det gennemgås og diskuteres/reflekteres. Den studerende er selv ansvarlig for, at vejlederne får de nødvendige oplysninger omkring emner, der skal gennemgås. Ligeledes forventes det, at informationer fra seminariet bringes videre. Det forventes, at den studerende fører dagbog omkring den daglige praksis. Den studerende deltager i husmøder og har sit eget punkt på dagsordenen. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Vi forventer at: - De studerende er bevidste om, at de vurderes som eventuelle kommende kolleger - De studerende ønsker personlig og faglig udvikling - De studerende udformer egne forventninger til praktikken - De studerende er opsøgende ift at indhente viden via tværfagligt samarbejde samt relevant litteratur. - De studerende reflekterer over egne og andres handlinger - De studerende udfordrer os, stiller kritiske spørgsmål og er åbne/nysgerrige - De studerende fører dagbog - De studerende er bekendte med Lundens værdigrundlag Den studerendes arbejdsplan: Denne udleveres ved 1.besøg. Side 21 af 27

22 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Ved bekymring informerer praktikvejleder på stedet egen afdelingsleder- hvorefter om nødvendigtder tages kontakt til seminariet. Den studerende vil altid blive orienteret omkring dette forløb. Organisering af forbesøg: (Kort beskrivelse af hvordan institutionen organiserer forbesøg for studerende og hvilke forventninger der vil være til de studerende i denne sammenhæng) Vi forventer, at den studerende forud for besøg har læst praktikbeskrivelse, samt er bekendt med Lundens hjemmeside lunden.fmk.dk og er afklaret omkring arbejdstider. Ved besøget fortæller praktikvejleder om Lunden, gennemgår dagsrytmen og viser rundt i huset. Uddannelsesaftalen underskrives af studerende, vejleder og forstander. Uddannelsesplan 4. praktikperiode i Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Side 22 af 27

23 Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Side 23 af 27

24 Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Kontaktperson for den studerende Nedenstående er praktikrelevante paragraffer fra Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Praktikuddannelsen 8. Praktikken tilrettelægges i fire perioder. Stk. 2. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder, hver svarende til 30 ECTS point, tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de to 6-måneders praktikperioder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I forbindelse med tredje praktik gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen. Stk. 4. Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og fordeles over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer. Side 24 af 27

25 Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvikling af forholdet mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i studiedagene. Stk. 6. Den studerende har mødepligt til praktikken, herunder studiedagene. Stk. 7. Regler om de fire praktikperioders placering i uddannelsen fastsættes i studieordningen, jf. 21, stk. 2, nr Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Stk. 2. Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden. Stk. 3. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode. 10. Professionshøjskolen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål. Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende i studiedagene, jf. 8, stk. 5, undervisning og vejledning af professionshøjskolen. Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager professionshøjskolen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen. Endvidere inddrager professionshøjskolen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. 11. Professionshøjskolen kan tillade en studerende at gennemføre praktik i udlandet, når praktikopholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem professionshøjskolen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2 måneder før praktikperiodens begyndelse og udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for perioden. Stk. 2. Kravet om, at praktikken skal være lønnet, jf. 8, stk. 3, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikken. Stk. 3. I forbindelse med tilladelsen til praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige 10, stk. 2, når de hensyn, der ligger til grund for reglen, tilgodeses på anden måde. 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen. Side 25 af 27

26 Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med»bestået/ikke bestået«. Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til»ikke bestået«afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang. 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-7. Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Stk. 3. Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling. Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 21. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: 1) Afsluttende prøver i fællesdelen grundfaglighedens tre kompetencemål og specialiseringsdelens to obligatoriske kompetencemål, herunder prøveform og tilrettelæggelse. 2) Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. 3) Kriterier for adgang til hver af de tre specialiseringer, jf. 15. Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende: 1) Udbud af moduler. 2) Hvert modul, herunder a) indhold, b) ECTS-omfang, Side 26 af 27

27 c) læringsmål, d) evaluering af den studerendes udbytte af moduler og e) kompetencemål, som modulet kvalificerer til, jf. bilag 1-5 og 7. 3) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver. 4) Tilrettelæggelse og placering af de fire praktikperioder, herunder af studiedage. 5) Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse. 6) Tilrettelæggelse af det tværprofessionelle element, jf ) Tilrettelæggelse af og prøve i professionsbachelorprojektet, herunder fjerde praktikperiode. 8) Undervisnings- og arbejdsformer. 9) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning. 10) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende. 11) Mulighed for talentforløb. 12) Merit. 13) Meritpædagoguddannelsen, jf ) Overgangsregler. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når særlige grunde taler derfor. Side 27 af 27