3. Musikteori 1 af 5 Nodelære

Transkript

1 3. Musikteori 1 af 5 Nodelære H. W. Gade En musiklærebog til selvstudium og undervisningsbrug Fjerde reviderede udgave Forlaget NORDISC Music & Text

2 Kapitel 1, nodelære, Generel introduktion 2 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

3 Kapitel 1, nodelære, Generel introduktion "Du kan rejse, hvor du vil og der er altid en dør, hvor du kan gå ud." (Claude Debussy) Lyt til noderne Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 3

4 Kapitel 1, nodelære, Generel introduktion Nodelære Indholdsfortegnelse GENEREL INTRODUKTION... 8 LÆR AT BRUGE ET NODEPROGRAM... 8 Generelt om A-Play programmet... 8 Installation... 9 NODETEGNENE TONERNE PÅ KLAVERET NODER OG PAUSER Punkterede noder FANER OG BJÆLKER Hjælpenoder BUER Vokalbuer Legatobuer Frasebuer Polyrytmiske buer FORTEGN TONEHØJDE NODELINIER OG NØGLER Oktaver Absolut tonehøjde Hjælpelinier NØGLER Standard og oktaverede nøgler Diskantnøgle Basnøgle Alt-nøgle Tenor-Nøgle Trommenøgle TAB Nøgle OKTAVTEGN DET TEMPEREREDE SYSTEM NODERNES NAVNE Enharmoniske noder H eller B? TAKTER TAKSTREGER Partiturstreger Finalestreg TAKTER Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

5 Kapitel 1, nodelære, Generel introduktion Alternative taktarter Skiftende taktarter TONEARTER Skala Toneart NY TONEART ELLER NØGLE Ny toneart Ny nøgle GENTAGELSESTEGN Gentagelsesstreger Standard gentagelsestegn Gentagelsestegn for takter (becifring) Guitar gentagelsestegn (becifring) Andre gentagelsestegn SANGTEKSTER OG ANDRE TEKSTER Klaver og vokal, standard Mere end et vers Opera- og musicaltekster med rollenavne Tekstmarkering Markup Tekst (LilyPond) SYSTEMER KLAMMER ALTERNATIVE NODESYSTEMER Guitartabulatur Bas tabulatur TROMMENODER Notation af trommer og bækkener RYTMENODER Musiklærerens redskaber TROMME TABULATUR MIDDELALDERNODER Gregorianske noder Mensural nodeskrift ANGIVELSER METRONOMEN Metronomangivelse Ændringer Karakter DYNAMISKE TEGN Piano Forte Pludselige ændringer Gradvise ændringer EFFEKTER TRILLER ACCENTER GUITAR OG BASS EFFECTER STRYGEREFFEKTER TROMMEEFFEKTER KLAVEREFFEKTER Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 5

6 Kapitel 1, nodelære, Generel introduktion VOKALEFFEKTER FLAGEOLET FINGERSÆTNING MIKROTONER TRILLER BECIFRING Guitarbokse (diagrammer) PARTITUR PARTITUR KLAMMER PARTITURLAYOUT ROCKBAND JAZZBAND SYMFONIORKESTER INSTRUMENTGRUPPER MUSIKSOFTWARE NODEPROGRAMMER Gratis eller billige nodeprogrammer Professionelle nodeprogrammer Fil-formater STUDIESOFTWARE MIDI GRUNDLÆGGENDE MIDI PRINCIPPER Om MIDI MIDI til nodeskrivning Konklusion på fagre nye verden TEKNISKE FAKTA OM MIDI Puls Noder Lyd Kanaler Transponering via MIDI Akkorder i en 1-dimensionel verden Kvantisering HÅNDSKREVNE NODER HÅNDSKREVNE NODER Nodepen og papir ORDLISTE OM FORFATTEREN STIKORDSREGISTER NODESKRIVNING Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

7 Kapitel 1, nodelære, Generel introduktion Alle Aspekter af ROCK & JAZZ Volumen 1 musikteori 1 af 5 dokumenter ISBN th Edition, 1 st Issue Autumn 2010 Produced in Denmark Digital Books is a trademark of NORDISC Music & Text, Ryparken 6, 1. th., Copenhagen 2100 Kbh. Ø Text, notes, musical examples, Illustrations, layout and concept Copyright H.W. Gade Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 7

8 Kapitel 1, nodelære, Generel introduktion Generel introduktion Nodeskrivning er ligeså gammel som alfabetet. De gamle grækere brugte accenter og specielle musiksymboler over teksten, så sangerne (og komponisten) kunne huske melodien. Men i de kaotiske århundreder efter romerrigets fald, gik al viden om nodeskrivning tabt. Sidst i 800-tallet genopfandt Kirken nodeskrivningen. De første noder var accenter, der viste hvornår melodien gik op eller ned, ligesom de gamle græske noder. Men i 1300-tallet blev nodelinierne (systemet) og rytmeværdierne tilføjet, og i 1400-tallet lignede noderne næsten dem, vi har i dag. LÆR AT BRUGE ET NODEPROGRAM I dag er computeren det vigtigste nodeskrivningsværktøj. Du skal derfor lære at kopiere/renskrive alle nodeeksemplerne i denne bog i et nodeprogram og du starter nu og her. Skriv eksemplerne ind i nodeprogrammet straks efter, at du har læst teksten og prøv så at spille eksemplet på klaveret. Jo mere du skriver og spiller noder, jo hurtigere lærer du det. Du skal have et professionelt nodeprogram. Men desværre er det absolut bedste program Sibelius chokerende dyrt. Heldigvis er der en række billigere alternativer (se afsnittet om nodeprogrammer). Hvis du er en fattig musikstuderende hvad du sikkert er med en oldnordisk computer og ingen penge, anbefaler vi, at du bruger det gratis, men professionelle nodeprogram der er en del af musikteoribogen. Generelt om A-Play programmet A-Play er en kombination af det berømte gratis musikprogrammeringssprog LilyPond og en omfattende samling af færdige templates fra Alle aspekter serien. Menuerne i A-Play følger kapitlerne i musikteoribogen. Templates fra A-Play bruges som eksempler gennem hele bogen. A-Play programmet hjælper dig med at skrive professionelle LilyPond noder. Og du skal ikke få akut hjertestop ved tanken om at skulle programmere. De mange færdige templates er meget nemme at bruge, og resultatet bliver de flotteste computernoder i verden (det var derfor de hollandske skabere af programmet oprindeligt lavede det og tak for det, LilyPond ). Musikken bliver automatisk gemt i MIDI og PDF format. 8 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

9 Kapitel 1, nodelære, Generel introduktion Installation 1. Åben musikteori CD en og klik på A-Play. 2. Åben manualen. Gå til installationsvejledningen og download de nødvendige gratis programmer. 3. Læs A-Play manualen omhyggeligt, Kig på alle menuerne og leg med de mange templates. Efter et par dage, er du klar til lidt hardcore musikteori. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 9

10 Kapitel 1, nodelære, Nodetegnene Nodetegnene Bogstaverne i det musikalske alfabet kaldes noder, pauser og tegn. i de følgende afsnit gennemgår vi samtlige noder og tegn i den vestlige musik, og viser hvordan de forandrer sig i forhold den musikalske sammenhæng. TONERNE PÅ KLAVERET Her er klaviaturet og tangenternes toner. Nodenavnene, skalaer og andre nye emner bliver beskrevet senere i dette kapitel. Sorte tangenter C# D# F# G# A# C# D# F# G# A# C# D# F# G# A# C# D# F# G# A# C# D# F# G# A# Db Eb Gb Ab B Db Eb Gb Ab B Db Eb Gb Ab B Db Eb Gb Ab B Db Eb Gb Ab B C D E F G A H C D E F G A H C D E F G A H C D E F G A H C D E F G A H Hvide tangenter NODER OG PAUSER Rytmeværdi De to vigtigste nodetegn er noden og pausen. En node viser på same tid tonehøjden og rytmeværdien, dvs. hvor længe noden klinger. Pausen har en rytmeværdi som noden, men har ingen klingende tone, da den holder pause indtil den næste klingende node starter. Node Pause Rytmeværdi Brøk 1/1 node 1/1 1/2 node 1/2 1/4 node 1/4 1/8 node 1/8 10 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

11 Kapitel 1, nodelære, Nodetegnene Node Pause Rytmeværdi Brøk 1/16 node 1/16 1/32 node 1/32 Pausers placering Pauser placeres normalt indenfor nodesystemet, men ved flerstemmige melodier kan pauserne også placeres under og over systemet. Her er standardplaceringen: Punkterede noder Punkterede noder bruges på flere forskellige måder. Ved at placere en eller flere punkteringer efter hinanden, forlænges noden som følger: Skrevet 1 punktering Rytmeværdi Tilføj 1/2 af rytmeværdien Skrevet 2 punkteringer Rytmeværdi Tilføj 1/2 + 1/4 af rytmeværdien = + = + + = + = + + FANER OG BJÆLKER Faner rytmeværdier mindre end 1/4 skrives med faner. Bjælker Grupper af rytmeværdier under 1/4 skal normalt forbindes med bjælker. Nodehalse Nodehalsens retning (op/ned) afhænger af placeringen i systemet (stemmen eller instrumentet) Nodehalsen vender på et drejepunkt på den midterste linie i nodesystemet. Enkeltnoder og akkorder har forskellige regler for, hvor de vender. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 11

12 Kapitel 1, nodelære, Nodetegnene 1. Nodehalsen skifter retning og spejlvender nodehovedet efter vendepunktet. 2. Ved akkorder afhænger vendepunktet af den laveste node i akkorden. 3. Særlige tilfælde som fx: Hjælpenoder Sommetider har man brug for at vise små hjælpenoder, fx som et sekundært motiv i et klaverpartitur eller en effekt på en basguitar placeret i det øverste register. Noder vises som regel i 1/2 størrelse. Noder, pauser og fortegn placeres altid over eller under systemet afhængigt af nodens position i forhold til halsens retning. BUER Buen er et af de mest tvetydige nodesymboler overhovedet. Som man kan se på de følgende sider, kan en bue betyde næsten hvad som helst. I mange tilfælde kan en bue forstås på mere end en måde. Og for at gøre det hele mere rodet, er buer under buer almindelige, hvor hver bue har sin egen betydning. Bindebuer En bindebue binder mindre rytmeværdier sammen til én stor, eller to noder i hver sin takt bindes sammen. Forbinder to eller flere rytmeværdier. Forbinder to noder på tværs af to takter. 12 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

13 Kapitel 1, nodelære, Nodetegnene Vokalbuer Ved nedskrivning af vokalstemmer bruges en særlig bue, der kaldes en vokalbue. Den ligner en bindebue, men bruges ofte i vokalmusik til at vise, hvor rytmen i verset ændres til to toner, det er ofte 1/4 + 1/4, der tilsammen er 1/2 tone, men kan ændre sig. Let at forstå, ikke sandt? Melisme Når en stavelse strækker sig over mere end én node, placeres en bue mellem noderne. Legatobuer En legatobue bruges til at markere musikalske fraser. En af de mange muligheder med legatobuer er at den markerede passage spilles legato, dvs. fylder noderne helt ud (i modsætning til standardlængden af et anslag, der normalt er ca. 2/3 af den fulde længde). Hvordan kender man i øvrigt forskel på legatobue og en frasebue? Som det ofte er tilfældet med musik, er det rent gætteri, hvad der er hvad! Frasebuer En frasebue vises en sammenhængende musikalsk frase. Frasebuen kan ofte binde over en eller flere legatobuer. Polyrytmiske buer Polyrytmiske figur (se Rytme) blev tidligere skrevet med buer, men i moderne notation (efter 1960-erne) anvende klammer i stedet. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 13

14 Kapitel 1, nodelære, Nodetegnene FORTEGN Gennem århundrederne har man udviklet et system til at hæve og sænke noderne med 1/2 til 1/1 tone. Eller at opløse et foregående fortegn (med et opløsningstegn). Symbol Funktion Navn # Hæver tonen 1/2 tone Kryds X Hæver tonen med 2 x 1/2 tone Dobbeltkryds Sænker tonen med 1/2 tone Sænker tonen,med 2 x 1/2 tone Opløser et foregående fortegn (i takten/- erne) eller i de faste fortegn. b Dobbelt b Opløsningstegn Hvor længe er et fortegn gyldigt? Faste fortegn er gyldige indtil tonearten ændres. Individuelle fortegn er kun gyldige indenfor den takt, de står i. Sikkerhedsfortegn Skal opløses i den næste takt (gælder ikke ved faste fortegn). Parentes om fortegn () bruges fx, hvis musikken har skiftet toneart siden den forrige takt. Disse tilsyneladende unødvendige fortegn er primært for at sikre sig, at man husker fortegnet. Sikkerhedsfortegn Alle de ovenstående fortegn kaldes sikkerhedsfortegn, da de minder dig om en allerede hævet eller sænket node. 14 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

15 Kapitel 1, nodelære, Tonehøjde Tonehøjde Udover varighed har hver node en tonehøjde, dvs. en individuel frekvens (en frekvens er det tekniske ord for en lydbølge). Lyden af en node indeholder en masse overtoner, men øret opfanger kun de mange toner som absolut tonehøjde med sekundære overtoner. Det er disse overtoner, der giver noden sin timbre eller farve; fx et klaver eller en klarinet. I den vestlige musik er der ca. 128 noder (se tabellen med tonehøjder på næste side). De er opdelt i 8 oktaver hver med 12 enkelttoner. Tonerne er tempererede (se senere i dette kapitel), hvilket betyder, at de ikke er rene i forhold til naturtonerne som fx et gammeldags valdhorn eller en antik græsk klarinet (en aulos). De fleste ikke-vestlige musikere bruger stadig naturtoner. Tonehøjden vises ved at placere noden i et system af 5 nodelinier (alternative notationssystemer bruger flere eller færre linier. Systemet har nøgler for høj (G-nøgle), middel (C-nøgle) og bas (Fnøgle). NODELINIER OG NØGLER Basnøgle Diskantnøgle hjælpelinier C2 C3 C4 C5 C6 Oktaver Tonerne er opdelt i oktaver fra den dybeste basoktav til den højeste diskantoktav. På tegningen ses fem af oktaverne (C2 til C6). Der er i alt 8 oktaver (se absolut tonehøjde på næste side). Systemet hedder videnskabelig tonehøjde, og er en konkurrent til den klassiske musiks Helmholtz tonehøjde. Der er pt. krig imellem mindst 3 forskellige oktavsystemer. Vi har valgt det simpleste system, synes vi selv. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 15

16 Kapitel 1, nodelære, Tonehøjde Absolut tonehøjde Alle de 8 oktaver i det videnskabelige tonehøjde system. Hjælpelinier De 5 nodelinier i et system har kun plads til 11 noder. For at vise noder, der bevæger sig over eller under systemet bruges et system af små hjælpelinier. Hjælpelinierne skal altid være på en præcis vertikal position svarende til tonens plads i et usynligt net af hjælpelinier. Det gør det meget nemmer for andre musikere at læse dine håndtegnede noder fra bladet (inkl. dig selv!). Hjælpelinier og nodernes position er særlig vigtigt ved hurtige passager. Over Hjælpelinier Systemets 5 linier Under Hjælpelinier 16 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

17 Kapitel 1, nodelære, Tonehøjde NØGLER Standard og oktaverede nøgler Standard nøglerne klinger som de er noteret. Dyb oktavering klinger 1 oktav dybere end noteret. Høj oktavering klinger højere end noteret. Standard Diskantnøgle Basnøgle Altnøgle Tenor- Nøgle Dyb Oktav Høj Oktav Alternative Nøgler Trommenøgle TAB Nøgle SAMTLIGE ALMINDELIGE NØGLER Diskant-, bas- og tenor-nøgler (c-nøgler) hænger sammen som det ses nedenfor. Hver nøgle har tre varianter; en standard version, en dyb oktav version og en dyb version. For at anskueliggøre, hvor noderne reagerer på nøglen. har jeg brugt det klassiske nøgle C (navnet stammer fra dengang klaver havde et låg, der kunne låses, nøglen sad lige ud for det centrale C.) Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 17

18 Kapitel 1, nodelære, Tonehøjde OKTAVTEGN Oktavtegnene bruges til at hæve eller sænke tonehøjden med en oktav op eller ned. Du kan også bruge en oktav-nøgle ligesom på forrige side. Eksempel Forklaring Standard oktav Hæver alle noder i systemet 1 oktav. 1 = 8va (1 oktav op) -1 = 8va bassa (1 oktav oktav ned) 2 = 15ma (2 oktaver op) 8va bassa Nyttigt ved guitarnoder og alle instrumenter, der skrives 1 oktav højere end de klinger.. 15ma Sjældent brugt i rock og jazz. Klinger 2 oktaver højere end de klinger.. loco Loco-tegn Opløser det forrige oktavtegn på samme måde som opløsningstegn, der opløser et fortegn, der ikke længere gælder. 18 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

19 Kapitel 1, nodelære, Tonehøjde DET TEMPEREREDE SYSTEM Det tempererede system ændrer et instruments stemning, fx på et klaver, så hver af de 8 oktaver (C,,, til C ) bliver sat til samme frekvensafstand imellem oktavens noder. Dette trick, der stammer fra slutning af 1700-tallet, gør at vi med vores moderne ører synes at klaveret stemmer. Men det er løgn, hvis man sammenligner med de naturlige frekvenser (naturtonerne), der er det matematiske grundlag for musik. Det vil med andre ord (toner!) sige, at et klaver der stemmes med en digital tuner altid vil være falsk, indtil tonerne er stemt om, så de passer til publikums erhvervede falske gehør. På blot et par hundrede år har vi faktisk ændret vores opfattelse af stemt/ustemt. I de arabiske lande, Indien og mange andre steder bruger man stadig naturtonerne. Enharmoniske noder # C C# D D# E F F# G G# A A# H E# = F H# = C B C H B A Ab G Gb F E Eb D Db Cb = H Fb = E NODERNES NAVNE Det tempererede system består af 12 x 1/2 tonale skalatrin der tilsammen udgør en oktav. Denne oktav gentages nu indenfor de 7-8 normalt anvendte oktaver. De 7 hvide tangenter har bogstaverne A til G ligesom i de antikke græske skalaer og den katolske kirkes musik i den tidlige middelalder, hvor det moderne notationssystem blev udviklet. De 5 sorte tangenter har en anden slags navne, end en hævet (#) eller sænket (b) afhængigt af om musikken har faste fortegn eller løse. Nodenavnene imellem skalatonerne er meget forvirrende for nye musikstuderende, og det er vigtigt at lære navnene på samtlige 12 noder udenad, inklusive dem med is og es bagefter. Før du mestrer alle disse 17 navne, kan du ikke lære at spille flydende. C-dur skalaen og dens placering bruges traditionelt som det pædagogiske fundament for det tonale system. Den følgende tabel viser navnene på tonerne i C-dur skalaen. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 19

20 Kapitel 1, nodelære, Tonehøjde (Nodernes navne) Skalatrin C-dur skala Hævet (# = -is) Sænket (b = -es) Enharmonisk 1 C H# (his) 2 C# (cis) Db (des) 3 D 4 D# (dis) Eb 5 E Fb (fes) 6 F E# (eis) 7 F# (fis) Gb 8 G 9 G# (gis) Ab 10 A 11 A# (ais) B 12 H Cb (ces) Enharmoniske noder Tonerne E/F og H/C adskilles af halvtone skridt. Hæves et E 1/2 tone burde det blive til et F; men det er ikke desto mindre muligt at hæve E til E# (eis), det kan sommetider være nødvendigt for at overholde tonearten. H eller B? * Tonen H er den særlige afart af det internationale B, der gælder for alle andre lande end Tyskland og Norden. H er faktisk en skrivefejl for B, der pga. århundreders uvidende notetegnere blev til H. Da de fleste becifringer bruger det internationale B, er musikelever i Danske skoler ofte helt rundt på gulvet. Det er i øvrigt ikke den eneste skrivefejl i musikhistorien. 20 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

21 Kapitel 1, nodelære, Takter Takter Rytmiske enheder er næsten altid delt op i takter, hvis længde bestemmes af taktarten (se kapitlet Rytme). For at vise taktarten tegner man en brøkstreg med tæller (antal grundslag og nævner (længden af slagene, 1/2, 1/1). Takten afsluttes af en taktstreg. Takten en den mindste celle i den musikalske strøm af gentagne takter. TAKSTREGER Eksempel Forklaring Enkeltstreg En standardtakt afsluttes med en enkel streg. Dobbeltstreg Dobbeltstreger viser tydeligt vigtige ændringer i musikken eller at musikken slutter. Eksempel Punkteret taktstreg Hvis du ønsker tydeligt at vise en bestemt accent i musikken, der adskiller sig fra taktartens normale accenter, kan du bruge en punkteret taktstreg til at vise den nye accent (se Rytme) Kraftig dobbeltstreg (begynd) Bruges i første takt af musikken.. Kraftig dobbeltstreg (slut) Bruges i sidste takt af musikken.. Dobbelt kraftig streg Bruges som en særdeles tydelig markering i partituret. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 21

22 Kapitel 1, nodelære, Takter Partiturstreger Placer en fælles takstreg over alle systemer. Finalestreg Fine This is the end, my friend (Jim Morrison in memoriam) Fade Musikken dæmpes langsomt og stopper (rockmusik). TAKTER Rytme-elementerne grupperes i takter i forhold til taktarten. Takten er den mindste bestanddel af nodesystemet. Taktarten (antallet af grundslag og rytmeværdien af hvert grundslag) skrives i starten af den første takt. X 4 3 Y 4 eller 4 Eksempel: 22 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

23 Kapitel 1, nodelære, Takter Alternative taktarter Skiftende taktarter I tilfælde af skiftende taktarter skal den nye taktart placeres i den første takt med den nye taktart. Du skal helst også vise den nye taktart i den første takt på den næste systemlinie for at vise, at taktarten har ændret sig. En del nodeprogrammer indsætter ikke denne sikkerheds taktart automatisk (A-Play understøtter denne funktion, men det er lidt tricky). TONEARTER Ligesom taktarten definerer antallet af slag i takten, således definerer modaliteten eller tonearten skalaen. Men før vi fortsætter, er vi nød til at definere de ordene skala og toneart. Dette er sandsynligvis nyt selv for erfarne musikelever. Skala En (diatonisk) skala er et antal noder med et prædefineret system af faste intervaller mellem noterne. En skala er ikke en toneart, da en skala ingen absolut begyndelsestone har. Det har en toneart derimod. Toneart Tonearten er det absolutte begyndelsestone for en skala. Der er 12 mulige tonearter for alle vestlige skalaer. Det tempererede system dikterer, at alle nodetrin i en oktav er de samme (diatoniske). Det er ikke sandt, men praktisk. Så vi har 12 tonearter og en masse forskellige skalaer i hver af de 12 tonearter. Eksempel; C-moll skala Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 23

24 Kapitel 1, nodelære, Takter NY TONEART ELLER NØGLE Procedure for at skifte til taktart gælder også for toneart og nøgle. Ny toneart Husk: Indsæt altid opløsningstegn ved nye fortegn og/eller nøgle. Ny nøgle GENTAGELSESTEGN Dovne musikere og nodeskrivere (dovenskab er en dyd i musik!) har opfundet et væld af smarte metoder til at undgå at skrive den samme passage igen og igen. Igennem århundreder er der blevet gjort en massiv indsats for at opfinde værktøjer til at spare tid: Gentagelsesstreger Start gentagelsesstreg. Slut gentagelsesstreg. Dobbelt gentagelsesstreg. 24 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

25 Kapitel 1, nodelære, Takter Standard gentagelsestegn De mest almindelige gentagelsestegn er : tegnene. Gentag 2 gange Gentag 3 gange eller mere 1. volte og 2. volte (forskellige slutninger) 3. volte eller flere slutninger Eksempel: Næsten samtlige gentagelsestegn! Gentagelsestegn for takter (becifring) Her er det mest udbredte system til at gentage takter. Det er udviklet til guitar og klaver, Gentagelsesteg Forklaring Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 25

26 Kapitel 1, nodelære, Takter Gentag sidste takt. Gentag de sidste to takter. Pause i 10 takter. Guitar gentagelsestegn (becifring) Gentagelse af enkelte slag: 4/4 AM / / / 5/8 AM / 6/8 Am / eller 12/8 Am / / / Andre gentagelsestegn De følgende gentagelsestegn bruges til at gentage hele figurer eller passager: Gentagelsestegn D. C. eller Dacapo Forklaring Gentag til segno eller D. C. al segno eller D.C. al. Al CODA. Fra til KODA (sidste del efter ) Gentagelsestegnene er en stor fordel for musikerne, der sparer kostbar tid i vores daglige arbejde. En fornuftig brug af gentagelsestegn gør det meget nemmere at læse og overskue noderne. 26 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

27 Kapitel 1, nodelære, Takter Husk: Dovenskab er en dyd i musik! SANGTEKSTER OG ANDRE TEKSTER Udover noderne og specialtegnene, har vi også brug for sangtekster og tekster til at angive tempo, dynamik og andre musikalske elementer. Klaver og vokal, standard Almindelig tekst placeres altid under noderne, en stavelse ad gangen husk streg mellem dele af et ord. Mere end et vers Nummererede vers Ved mere end 2 til 4 vers, kan du stable versene over hinanden. Det forudsætter naturligvis at vi taler et simpelt klaver- eller guitarakkompagnement Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 27

28 Kapitel 1, nodelære, Takter Opera- og musicaltekster med rollenavne Rollenavne angiv navnet på sangerens rolle. Tekstmarkering Lange tekstmarkering er et særligt problem indenfor nodeskrivning (husk linealen!). I A-Play kan du kopiere og indsætte LilyPond koderne for tekstmarkering med stiplede linier. Se A-Play, Menu, tekst. Markup Tekst (LilyPond) LilyPond har lavet en meget fleksibel måde at placere tekster over, under og i systemet. Det kan være becifringsakkorder (over) og sangtekst (under). De fleste moderne nodeprogrammer kan også ændre skrifttype og størrelse helt ned til de enkelte bogstaver. Se flere eksempler i A-Play, Nodemenu, Tekst. Se også Dynamik. Over systemet Eksempel: Stor skrifttype i kursiv. Under systemet Eksempel: Lille skrift. Stil Standard Arial i 14punkt. Bruges til markering overskrifter etc. 28 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

29 Kapitel 1, nodelære, Systemer Systemer Hvert instrument har sit eget system med 5 nodelinier. Nogle instrumenter, fx klaver eller orgel, har 2 eller flere sammenhængende systemer. Systemet udvides med hjælpelinier, oktav-nøgler og oktavtegn. Hvert system eller spor, som det hedder i pladestudiet, kan indeholde polyfone stemmer med speciel lyd og timbre. Når et antal systemer sættes sammen, har vi et partitur. KLAMMER En instrumentgruppe kan bindes sammen med en klamme. Klaveret har sin egen klamme. Alle nøgler, tonearter og instrumentnavne gentages system efter system, side efter side. Hamrende irriterende, men nødvendigt for at musikerne ikke spiller forkert. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 29

30 Kapitel 1, nodelære, Systemer ALTERNATIVE NODESYSTEMER Guitarister og trommeslagere foretrækker ofte tabulatur frem for traditionelle noder, da tabulatur er bedre til at gengive de notorisk vanskelige guitar-, stryger- og perkussionsinstrumenter. Guitartabulatur Guitartabulatur blev opfundet i 1500-tallet, og blev brugt til den store lut familie og senere den moderne guitar. Nodelinierne er faktisk strenge og ikke linier. Den højeste streng er E og dernæst H, G, D, A og det dybe E (6- strengede guitarer). Numrene er de bånd, hvor fingrene skal sættes over, fx høj E-streng med 4. bånd = G# på den høje E-streng. Nogen tabulatur systemer bruger også nodehoveder med varighed. Bas tabulatur Bastabulatur er forholdsvis ny. Det fungerer som guitartabulatur, men med 4-6 strenge. Den er dog ikke så populær som guitar tabulatur, fordi en bassist sjældent spiller på mere end en streng ad gangen, så det er næsten nemmere at læse det i almindelige noder. 30 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

31 Kapitel 1, nodelære, Systemer TROMMENODER Alle bandmedlemmer bør kunne læse trommenoder. Det gælder særligt bassister, guitarister og pianister. Der er ikke hel enighed om, hvordan trommer skal noteres. Trommenoder blev før i tiden skrevet i basnøgle, men i de senere år har nodeprogrammerne benyttet rytmenøglen i stedet. Jeg finder personligt at rytmenøglen er nemmere at læse, når man har vænnet sig til alle de mystiske symboler for hi-hat og bækkener! Notation af trommer og bækkener Rytme-nøglen er anderledes end de normale nøgler, da den ikke har nogen tonalitet. Hver tromme og bækken har sin egen linie i, under eller over systemet: Stortromme Lilletromme Høj tam Mellem tam Lav tam Crash / ride bækken Hi-hat Rytmeværdi og symboler er de samme som i traditionel notation. Eksempel: Rockpartitur med guitar tabulatur og trommer i trommenøgle. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 31

32 Kapitel 1, nodelære, Systemer RYTMENODER Rytmenoder benyttes både til egentlig trommeundervisning, men også som et godt redskab til at lære børn rytmer uden at forvirre dem med nodelinier. Musiklærerens redskaber A-Play har en række redskaber, der kan lære børnene noder på en sjov måde ved brug af farver, noder med tonehøjde i nodehovedet og meget mere. Se Redskaber, Lærere i A-Play. TROMME TABULATUR I modsætning til rytme-nøgle systemet har tromme tabulatur ingen varighed, hvilket gør den vanskeligt at læse. Varigheden læses i forhold til taktarten. Her er et eksempel på en simpel rockrytme i henholdsvis rytmenøgle og tromme tabulatur. Noteret i rytme-nøgle Noteret i tromme tabulatur C H x---x---x---x--- x---x---x---x--- x---x---x---x--- x---x---x---x--- S o o o o B o o---o o o o Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

33 Kapitel 1, nodelære, Systemer Noderne er x er (bækkener) og o er (trommer). Der er specielle symboler for åben hi-hat, crash bækken etc. Tabulatur skrives altid i skrifttypen Courier New, for at nodelinier og symboler flugter med hinanden. Trommer og bækkener C -Bækken H -Hi hat Rd -Ride-bækken----- t -Lille tam T -Medium-Tam S -Lille tromme---- F -Gulv tam F2-2. gulv tam----- B -Stortromme Hf -Hi hat-m/ fod--- Bækkenteknik -x- Bækken eller hi-hat -X- Løs hi-hat, Crash -o- Åben Hi-hat -#- Dæmp bækken -s- Splash bækken -c- China bækken -b- Ride bækken top -x- Hi hat med pedal Dynamik og diverse -o- Slag -O- Accent -g- Spøgelsesslag -f- Flam -d- Drag -b- Blød hvirvel -B- Accentueret hvirvel -@- Kant lilletromme Varighed i forhold til taktart 4/4, i 1/4-dele C H S B /4, i 1/8-dele C H S B a 2 a 3 a 4 a 4/4, i 1/16-dele C H S B e+a2e+a3e+a4e+a Trioler C H S B ae 2ae 3ae 4ae Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 33

34 Kapitel 1, nodelære, Systemer Gentagelsestegn gentag 3x H S B a 2 a 3 a 4 a 1 a 2 a 3 a 4 a 34 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

35 Kapitel 1, nodelære, Systemer MIDDELALDERNODER De sidste 20 år har en hær af fritidsriddere og jomfruer levet i en middelalderdrøm. I deres ferie har de taget den 800 til år gamle kultur til sig inkl. maden, turneringerne og musikken. Et stigende antal unge arbejder med gregoriansk musik, og klassiske ensembler bruger kopier af de originale instrumenter fra den tidlige vesterlandske musik. Læs mere om middelaldernoder på LilyPonds website Gregorianske noder Middelaldernoder i en digital tid. Mensural nodeskrift Forgængeren til moderne noder i 1300-tallet. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 35

36 Kapitel 1, nodelære, Angivelser Angivelser Italiensk har været det førende musiksprog siden middelalderen; det er stort set kun Tyskland og Frankrig, der har brugt nationale angivelser. Mange musikere har dog naturligvis brugt deres eget sprog til tempo etc., men selv da er sproget altid blandet med italiensk. METRONOMEN En kort bemærkning om metronomen. Dette praktiske værktøj er nødvendigt under indlæringsprocessen, hvor man skal øve sig i at holde en fast rytme. Metronomen blev almindelig i starten af 1800-tallet, og Beethoven var blandt de første til at bruge den til tempoangivelser. Desværre kunne metronomen ikke leve op til den virkelige musik. Koncertopførelser og de fleste pladeoptagelser dør rytmisk, hvis en metronom bestemmer tempoet. Rytmens inderste natur kræver en spændstighed, en organisk afvigelse. Den bemærkelsesværdige forskel på fortolkningen af metronom angivelserne hos orkesterledere og dirigenter har været årsag til, at et stigende antal komponister og arrangører i dag kun bruger metronomen som et undervisningsværktøj. Metronomangivelse De italienske navne for metronomen angivelserne står altid trykt på metronomens sider. Moderne digital metronom (Korg). Italiensk Engelsk Metronom Grundtempi Langsomt Largo Bredt, langsomt Lento lentamente Meget langsomt Adagio Langsomt Moderat Andante Slentrende Moderato Moderat Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

37 Kapitel 1, nodelære, Angivelser Italiensk Engelsk Metronom Hutigt Allegro Hurtigt Presto Meget hurtigt Ændring i tempo Formindsket Meno Mindre -ino (extension) -etto (extension) (Ma) non troppo Mindre Mindre Ikke alt for Øget Un poco Nogen/noget -issimo/ior (extension) Molto Endnu mere Meget Ændringer De følgende ændringer bruges til at angive ændringer i tempo eller udtryk i musikken. Italiensk Dansk Accelerando Allargando A tempo Calando Colla voce Divisi Meno mosso Morendo Più mosso Poco a poco Rallentando Ritardando Ritenuto Rubato Smorzando Stringendo Subito Tempo primo Volti Subito Accelererende Bredere Tilbage til det originale tempo Sænk tempo og styrke Vokal/frit Separate stemmer Mindre hurtigt Hæv tempo + styrke/hendøende Hurtigere Gradvist Tilbageholdt Døende Hold straks tilbage Frit Hendøende styrke+ tempo Stigende tempo Pludseligt A tempo Vend blad hurtigt Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 37

38 Kapitel 1, nodelære, Angivelser Karakter Foruden toneart. tempo og lyd har al musik en karakter, dvs. en generel følelse. Hvis du skal angive en særlig karakter i musikken, findes der en lang række traditionelle italienske navne. Rockmusikere vil nok foretrække dansk eller engelsk. Italiensk Ad libitum Affettuoso Agitato Amabile Animato Appassionato Cantabile Con anima Con fuoco Con moto Con brio Dolce Dolente Espressivo Giocoso Grazioso Leggiero Lusingando Maestoso Marziale Mesto Misterioso Piacévole Risoluto Scherzando Semplice Sostenuto Teneramente Tenuto Dansk Som det behager Bevægende Eksalteret Elskeligt Livligt Passioneret Syngende Ophidset Ophidsende Bevæget Kraftfuldt Blødt/sødt Smerteligt Ekspressivt Vittigt Graciøst Let Søvnigt Majestætisk Krigerisk Sørgeligt Mystisk Behageligt Resolut Legende Simpel Forlænget Delikat Hold tilbage 38 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

39 Kapitel 1, nodelære, Angivelser DYNAMISKE TEGN I modsætning til rock- og jazzmusik anvender klassiske partiturer et antal dynamiske tegn. Disse tegn viser, hvornår man skal spille musikken kraftigt eller blødt, og hvornår volumen / kraften (dynamikken) skal stige eller falde. Da rockmusikere meget sjældent har dynamiske effekter færdige med i studiet, bruges disse symboler aldrig i et rockarrangement. Det samme gælder jazz, selvom de dynamiske tegn ofte bruges af bigband scores. Grad Symbol Navn Funktion Svagt PPP Piano pianissimo Meget, meget svagt PP Pianissimo Meget svagt P Piano Svagt MP Mezzo-piano Moderat svagt Sænk Decres. Dim. > Decrescendo Diminuendo Stigende styrke Hæv Cres. < Crescendo Stærk styrke Kraftfuld MF Mezzo-forte Moderat kraftigt. F Forte Kraftigt. FF Fortissimo Meget kraftigt FFF Forte fortissimo Meget, meget kraftigt. Piano Eksempel Forklaring PPP Piano pianissimo (ekstremt lavt). PP Pianissimo (meget lavt). P Piano (lavt). MP Mezzo piano (moderat lavt). Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 39

40 Kapitel 1, nodelære, Angivelser Forte Eksempel Forklaring MF Mezzo forte (moderat højt). F Forte (højt). FF Fortissimo (meget højt). FFF Forte fortissimo (ekstremt højt). Pludselige ændringer Eksempel Forklaring FP Sforzando er en stærk accent, der straks følges af P (piano). SP er det samme som FP. SPP Sforzando er en stærk accent, der straks følges af PP (pianissimo). SF Sforzando i er en stærk accent, der straks følges af F (forte). SFZ er det samme som SF. SFF Sforzando er en stærk accent, der straks følges af FF (fortissimo). 40 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

41 Kapitel 1, nodelære, Angivelser Eksempel Forklaring RFZ Rinforzando er adskillige fremhævede noder eller en kort frase. Gradvise ændringer Eksempel Forklaring crescendo Gradvist højere. Forkortet cresc. diminuendo Gravist svagere. Forkortet decres. or dim. > < Cresc. < pil Start cresc, Slut cresc eller slut med en dynamisk angivelse dim > pil Start dim. Slut dim eller slut med dynamisk angivelse Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 41

42 Kapitel 1, nodelære, Effekter Effekter TRILLER Tegn Forklaring Forsiring: (appoggiatura): Forsiringsnoden varer 1/2 eller 1/4 af hovednodens værdi. Hurtig forsiring: (acciaccatura): Forsiringsnoden spilles meget hurtigt inden hovednoden. Et avanceret eksempel med hele 3 slags forsiringer: Triller, der spænder over flere takter Dobbeltslag: Se venligst under afsnittet Udførelse af triller. Omvendt dobbeltslag: Se venligst under afsnittet Udførelse af triller. Trille: Se venligst under afsnittet Udførelse af triller. Mordent: Se venligst under afsnittet Udførelse af triller. Mordent op: Variant af mordent. 42 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

43 Kapitel 1, nodelære, Effekter Tegn Forklaring Mordent ned: Variant af mordent. Pralmordent: Variant af Mordent. Praltrille. Praltrille op. Pral trille ned. ACCENTER Tegn Accent: Fremhæver tonen Forklaring Portato: Lidt kortere tone, men ikke staccato. Staccato: Kortvarig tone. Staccatissimo: Så kort tone som muligt. Tenuto: Hold tonen hele vej, dvs. uden et hul mellem denne tone og den næste. Bemærk: Nutidens komponister burger ogsaa tenuto som en let accentueret tone. Espressivo: Følsomt. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 43

44 Kapitel 1, nodelære, Effekter Tegn Forklaring Marcato: Markeret, kraftfuldt. Fermat: Musikken stopper, men klinger lidt længere end nodens værdi. Tacet: Pause. GUITAR OG BAS EFFEKTER Tegn Forklaring Hammer On (slå an): Hæver tonen fra en lav til en højere tone. Pull Off (træk ned): Sænker tonen fra en høj til en lavere tone. Slide (også kaldet glide): Spil en node ved at holde venstre finger og slå strengen an med højre hånd. Bevæg samtidigt venstre hånd op eller ned af båndene. Klassisk blues guitarteknik. Vibrato: Lad strengen vibrere hurtigt eller langsomt. Bend (bøj): Når du bøjer strengen med venstrehåndsfinger, kan du hæve tonehøjden over et interval af mikrotoner eller halvnoder. Unison Bend (dobbelt vrid): Slå to strenge an samtidigt og bøj den tykkeste streng op til samme tone som den tyndeste streng. Klassisk Jimmy Hendrix. Spil plektret opad. Spil plektret nedad. 44 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

45 Kapitel 1, nodelære, Effekter STRYGEREFFEKTER Tegn Forklaring Tremolo Gentag to eller flere noder efter hinanden langsomt eller hurtigt. Ligner vibrato, men bruges til mere end én tone. Noderne har ekstra streger 8 (/), 16 (//) eller 32 (///), der viser tremolo tempoet og antallet af slag. Pizzicato Slå strengene an med fingrene. Bartok pizzicato Slå an med tommelfingeren. Bue op Bue ned Åndemærke Strengene løfter buen og starter den næste tone med et nedstrøg. Løs streng Venstrehånd pizzicato Strengen slås med venstre hånd. Arpeggio eller tremolo Glissando Venstrehånds finger/finger glider ned eller op til den næste tone. Den første glissando er en lige linie, hvorimod den næste glissando er en zigzag linie. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 45

46 Kapitel 1, nodelære, Effekter TROMMEEFFEKTER Tegn Forklaring Hvirvel Antallet af tværstreger viser, hvor mange hvirvler du skal slå pr. node. Venstre/højre angivelse Angiver hvilken hånd, du skal bruge på fx lilletrommen: L (eller V) er venstre hånd og R (eller H) er højre hånd. KLAVEREFFEKTER Tegn Forklaring Sostenuto pedal Tryk sostenuto pedalen ned. Sostenuto pedal Løft foden fra sostenuto pedalen. Sostenuto Pedal Klaverstemme skifter mellem to systemer Linen viser, at en stemme i G-nøglen skal bevæge sig ned i F-nøglen. 46 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

47 Kapitel 1, nodelære, Effekter VOKALEFFEKTER Tegn Forklaring Shout en blanding mellem sang og tale. Noteres som regel med et kryds (X) i stedet for et nodehoved. FLAGEOLET Tegn Forklaring Naturlige flageoletter Overtoner spilles ved at lade en finger hvile på en streng, fx terts, kvart, kvint eller oktav og derefter slå tonen an med et plekter eller en bue. Kunstige flageoletter (A-Play/LillyPond) Den første tone består i en kunstig løs streng (svarer til en capodastro på en guitar) og en flageolet (firkantet nodehoved), fx en kvart flageolet. Den kunstige flageolet frembringes næsten altid med et dobbeltgreb. Traditionel flageolet-notation med antal oktaver angivet med en klamme, der viser den noterede node og dens faktiske overtoneoktav. Eksempler: Naturlige flageoletter Terts flageoletter Kvart flageoletter Kvint flageoletter Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 47

48 Kapitel 1, nodelære, Effekter FINGERSÆTNING Tegn Forklaring Fingersætning Til fx guitar eller klaver fingersætning. MIKROTONER Tegn Forklaring Navn Arabisk tone udenfor det tempererede system. Tonen er identisk med den vestlige blues terts. Arabisk notation Et b med en tværstreg bruges til alle mikrotoner i arabisk musik, inklusiv den reducerede durterts og den reducerede molterts (se nedenfor). Eksempel 2 er LilyPonds fortegn for reduceret durterts. Den unikke reducerede molterts i arabisk musik er hemmeligheden bag musikkens helt specielle lyd. Eksempel 2 er LilyPonds fortegn for reduceret molterts. Her er en spændende webside med arabiske skalaer med prøver på live musik: Reduceret durterts (blues terts)* Reduceret molterts* Husk: I Sibelius, A-Play og andre avancerede nodeprogrammer kan du skrive arabiske og blues mikrotoner og gemme dem som MIDI. Mikrotoner / Blues Det "gamle" tempererede system er kun et af adskillige mulige tonale systemer. Det arabiske tonale system har op til 24 underinddelinger af skalaen, herunder 12 mikrotoner. Den amerikanske blues skala er et andet system, der bruger mikrotoner. Det har i løbet af kun 100 år erobret hele planeten via jazz, rock, soul og funk. De specielle blues toner (terts, kvart og septim, se Skalaer) er i virkeligheden ca. 30% lavere end en halvtone. Som alle mikrotoner kan de ikke spilles på et gammeldags" keyboard. Guitaren og de fleste blæserinstrumenter kan også frembringe mikrotoner. Via et pitch bend hjul kan man også (manuelt) frembringe mere eller mindre ufrivilligt reducerede toner. 48 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

49 Kapitel 1, nodelære, Effekter Blues notation Microtonerne i bluesskalaen angives normalt med et almindeligt fortegn som b eller et opløsningstegn (reduceret durterts). Det er meget praktisk for pianisten. TRILLER På Bachs tid og før var triller og anden musikalsk ornamentering et vigtigt udtryksmiddel. Det er sjældent tilfældet i dag, da timbre (instrumentets lyd) og den tekniske udvikling indenfor instrumentindustrien sammen har befriet lytterne for den dårlige lyd, der var så typisk for den tidlige klassiske periode. En kedelig, tør lyd kan i dag forbedres ved brug at hurtige ornamentale noder (arpeggio, tremolo, cembalostil etc.) og triller. Den gode lyd, som (nogen af os) har i dag burde gøre triller overflødige, men de bliver stadig brugt i specialeffektafdelingen. Her er nogle få eksempler: Noteres Trille Spilles Trille, defineret Vending Appoggiatura Mordent Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 49

50 Kapitel 1, nodelære, Effekter Omvendt mordent BECIFRING Becifringer er en meget gammel ide, og renæssancekomponisterne brugte symboler for akkorder og basgange. Både rock og jazz har becifringer, men de to stilarter, bruger forskellige becifringstegn. Se også den omfattende beskrivelse af becifringer og akkordbokse / diagrammer i kapitlet Harmonilære. Eksemplerne ovenfor er jazzbecifring. Se kapitlet Harmonilære, hvor de forskellige becifringssystemer omtales. 50 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

51 Kapitel 1, nodelære, Effekter Guitarbokse (diagrammer) Kun et eksempel. Se resten af akkordboksene i kapitlet Harmoni! Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 51

52 Kapitel 1, nodelære, Partitur Partitur Når man kombinerer alle instrumentsystemerne og forbinder dem med fælles taktstreger og klammer, får man et partitur. Selvom de fleste rockmusikere hellere ville dø end at lære at læse partiturer, har flere og flere rockmusikere og næsten alle jazzmusikere lært at bruge partiturer. Her er en kort introduktion til partiturer. Se Partitur layout og kapitlet Harmoni for yderligere oplysninger om dette vigtige værktøj for alle musikere. PARTITUR KLAMMER Eksempel Standard linie Forklaring Linier mellem systemerne, men uden klammer. Klammegrupper Linier og klammer mellem systemerne. Korklammer Med klammer, men systemerne er ikke forbundet med linier. 52 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

53 Kapitel 1, nodelære, Partitur PARTITURLAYOUT Noderne i partituret skal flugte med hinanden, så fx 1/4-noderne flugter med tilsvarende 1/8-noder i samme takt ROCKBAND Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 53

54 Kapitel 1, nodelære, Partitur JAZZBAND 54 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

55 Kapitel 1, nodelære, Partitur Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 55

56 Kapitel 1, nodelære, Partitur SYMFONIORKESTER Se gennemgangen af orkesterpartituret i kapitlet Harmonilære. INSTRUMENTGRUPPER Instrumenterne grupperes normalt i træblæsere, messing, slagtøj, strygere, klaver og vokal. Se kapitlet Harmoni for flere detaljer. 56 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

57 Kapitel 1, nodelære, Musiksoftware Musiksoftware Musiksoftware er kommet langt siden den primitive begyndelse i starten af 1980-erne. Pga. MIDI og PDF formaterne er det blevet meget nemmere og billigere at lave professionelle partiturer. De unge har alle optagelses- og redigeringssoftware, der kan fås gratis på nettet. Her er en kort introduktion til den kaotiske verden af musiksoftware. NODEPROGRAMMER Et nodeprogram bruges til at skrive / spille noder ind og senere redigere musikken. Moderne nodeprogrammer er forholdsvis nemme at bruge og billige og enkelte er helt gratis. Gratis eller billige nodeprogrammer Gratis nodeprogrammer findes, men de er sjældne. Men der er en række udmærkede programme til omkring et par tusinde kroner. A-Play Et gratis nodeprogram for Windows, Linux og Mac m.fl., der er baseret på musiksproget LilyPond med utallige skabeloner og eksempler, der kan bruges direkte. A-Play kan bruges online på Canorus Et gratis nodeprogram for Windows, Linux og Mac. Det er stadig under udvikling. Canorus har mange meget professionelle features. Download en beta version på NoteWorthy Et billigt nodeprogram til ca. 40$. Programmet er fremragende til MIDI og har et OK udvalg af funktioner. Demo og køb Professionelle nodeprogrammer I nodeprogrammernes verden er der kun plads til én diktator (ups, leder). I 1990-erne var det Finale og i det nye århundrede er det Sibelius. Her er nogle af de kendteste nodeprogrammer: Sibelius Et overvældende udbud af node funktioner lige fra trykte noder skannet direkte ind i computeren til partiturer med intelligent stavekontrol. Sibelius er et overlegent produkt. Hvis du har pengene, bør du straks købe programmet, det er det værd.. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 57

58 Kapitel 1, nodelære, Musiksoftware Finale Finale er også et imponerende program, men tiden har ikke været nådig for den tidligere konge indenfor nodeprogrammer. Feature listen er lang, men programmets struktur er forældet. og Finale er langsomt og sikkert ved at miste alle deres kunder til Sibelius. Encore Var store i de tidlige 1990-ere. Stadig i live, men ikke mere en seriøs konkurrent til Sibelius eller Finale. Fil-formater MIDI Næsten alle nodeprogrammer kan importere og eksportere i MIDI format. Der er flere detaljer i kapitlet MIDI. A-Play kan i princippet importere MIDI, men er i praksis ikke så god til det (der arbejdes på sagen hos LilyPond programmørerne. LilyPond Det vigtigste musikformat siden MIDI. Skaberne af LilyPond har sensationelt skabt det ultimative nodeprogrammeringssprog. Både Canorus og A-Play bruger LilyPond sproget. Egne formater Sibelius og Finale har deres egne formater, men kan konverteres og importeres til diverse andre musikformater. Canorus bruger sit eget XML baserede format. A-Play importerer Finale filer næsten perfekt. Musik XML Musikprogrammering via XML er hot blandt nodeprogramudviklere. Der er nu mange varianter, så ingen ved, hvilken af dem, der vinder kampen. STUDIESOFTWARE Alle moderne pladestudier har et omfattende udvalg af primært to fabrikater (diktatorer er altid populære fra Moskva til Sydamerika). Til de mindrebemidlede er der billige eller endog gratis mikserprogrammer og lydredigeringsværktøjer på nettet, og små systemer til bærbare er almindelige. Men hvis du vil optage musikken på den professionelle måde, er du nød til at bruge Protools og/eller Cubase. Protools Protools er kongen. Deres karakteristiske racks med 2-3 ultrastore harddiske kan ses i næsten alle studier verden over. Prisen er ikke studenteregnet, så hold Jer til de gratis miksere på nettet. 58 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

59 Kapitel 1, nodelære, Musiksoftware Cubase Et urgammelt indspilningssystem fra midten af 1980-erne. Cubase er stadig meget populært og et godt bud på din første store musiksoftware investering i hjemmestudiet. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 59

60 Kapitel 1, nodelære, MIDI MIDI Et år efter det første bind i serien Alle aspekter af ROCK & JAZZ i 1985 indtraf der en teknisk revolution indenfor musik MIDI. I næsten 25 år har MIDI vendt op og ned på de fleste traditionelle musikalske arbejdsgange, særligt i pladestudierne og i de kostbare præproduktioner til partiturer. Endeligt er de nye metoder blevet testet, certificeret og accepteret som de nye standarder i digitale musikproduktioner. Vi er kommet langt. GRUNDLÆGGENDE MIDI PRINCIPPER MIDI (Musical Instrument Digital Interface) er en industristandard for realtime forbindelser mellem instrumenter og computere. Det var og er et ekstremt succesrigt forsøg på at integrere alle elektriske instrumenter fra synthesizers til digitale harmonikaer og guitarer. MIDI gør det muligt at udveksle toner og melodier og at gemme færdige melodier i det særlige MIDI filformat for senere redigering og behandling af musikken. Om MIDI Alle moderne keyboards fra digitale pianoer til akustiske salonflygler er udstyret med MIDI forbindelser og software- MIDI standarden tillader instrumenterne at udveksle data og kontrollere/dele MIDI indholdet. Alle moderne computere har MIDI forbindelse og/eller lydkort med et separat MIDI interface. For nyligt er USB og FireWire også blevet en del af MIDI verdenen. MIDI systemet som sådan er helt neutralt og har ingen indbyggede lyde. MIDI data er ikke audio filer men kontrolsekvenser til brug for de synthesizers og computere, der producerer den endelige lyd. Kontrolelementerne kan være tempo, node, rytmeværdi, intensitet, skift af instrument og mange andre musikalske parametre. MIDI formatet er den officielle standard for MIDI filer. Endvidere findes det uautoriserede.kar format for Karaoke og det nyeste format XMF for instrument data. Microsoft har selvfølgelig også deres eget format.rmi. Der findes også andre mindre kendte MIDI filformater. Ringetoner til mobiltelefonen er normalt i MIDI format. MIDI til nodeskrivning MIDI systemet gør det let at optage og opbevare MIDI signaler, der senere kan redigeres og konverteres til traditionelle noder. Noderne kan så redigeres eller printes, gemmes og igen konverteres tilbage til MIDI signaler. 60 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

61 Kapitel 1, nodelære, MIDI Vores musikforlag NORDISC var en af pionererne i MIDI revolutionen i 1980-erne, og vi udvikler stadig nodesoftware med brug af LilyPond musikalske programmeringssprog og vores eget webbaserede interface. Vores software produkter er under GNU licens og gratis. Besøg vores særlige musikside for musiklærebøger og nodeskrivningsressourcer på Direkte indspilning af noder I MIDIs første år troede vi alle, at det møjsommelige arbejde med at skrive noder ned på papir var slut. Vi havde fuldstændig ret, noderne kom strømmende gennem MIDI kablerne, gennem softwaren og op på skærmen. Men i al vores MIDI begejstring havde vi ikke taget forbehold for menneskelige småfejl og musikere, der svinger lidt i tempoet. Skærmen var fyldt med 16- og 32-deles noder og pauser overalt. Det lød godt, men noderne var rent ud sagt ulæselige. Ikke desto mindre modtager man ofte levende MIDI filer, når man beder om et partitur (dog ikke i jazzverdenen de kan stadig skrive noder pænt ud i hånden og på computeren). Plus: Lyder rigtig, da musikeren har fortolket musikken. Minus: Det er uspilleligt. Indtastning af noder i et nodeprogram I dag bruger de fleste seriøse komponister og arrangører nodeprogrammer. Det tager lidt tid at lave læselige noder, og et pænt layout, der ikke roder. Men den tid, det tager at rette ulæselige live noder kan nemt tage 5-10 timer mere pr. arrangement. Plus: Læselige, professionelle partiturer. Minus: Lyder stift og virker dårligt som baggrundsmusik i pladestudiet, da musikken er rytmisk kedelig og død. Dommen: Brug software til professionelle partiturer og manuel indspilning til MIDI musik, der skal bruges live eller på en plade. Den manuelle indspilning lyder menneskelig, mens det menneskelige øje hellere vil se på de pæne trykte partitur. OK? Konklusion på fagre nye verden Jeg tror, at musikere og komponister i de kommende generationer vil få meget nemmere adgang til at skrive ny musik eller skanne eksisterende trykte noder, end nogen generation i de sidste 500 år efter de nuværende noders opfindelse. Det uendelige arbejde med at skrive og redigere noder i hånden medførte uvægerligt forsinkelser og ikke sjældent aflysning af koncerten eller operaen. Sådan var livet for komponister og arrangører i gamle dage (før 1986). Vi kan nu bruge vores tid på at være kreative. Vi er frie. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 61

62 Kapitel 1, nodelære, MIDI TEKNISKE FAKTA OM MIDI De basale MIDI principper er forholdsvis enkle. MIDI er en kommunikationsprotokol, dvs. et elektronisk system, der sender signaler mellem to enheder, i vores tilfælde to elektroniske instrumenter. MIDI protokollen definerer formatet og dets parametre. Puls MIDI clock signalet afgør om den faktiske nodeværdi skal defineres som en 1/4 eller 1/16 etc. Noder Gennem at anvende en simpel række af numre fra 0 til 127 kan alle de almindeligste noder blive optaget eller afspillet. 62 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

63 Kapitel 1, nodelære, MIDI Lyd MIDI systemet har ingen indbyggede lyde. Men systemet er designet til at styre enhver form for lyd i instrumenter eller computere med MIDI. Det forbløffende udvalg af lyde inkluderer mikrotoner, rumklang, forvrængning etc. Kanaler En kanal er næsten som en stemme i et partitur, men da en MIDI stemme er polyfonisk, kan en enkelt MIDI kanal teoretisk indeholde hele orkestret. Transponering via MIDI Det er lynende hurtigt at transponere fx klarinet eller en korstemme, da det blot er at flytte på nogle nuller og ettaller. De forskellige nodeprogrammer har hver deres måde at gøre det på, men det er langt nemmere end i gamle dage før Akkorder i en 1-dimensionel verden Skønt MIDI signaler principielt er 1-dimensionelle, er systemet alligevel i stand til at optage og afspille akkorder. Det foregår ligesom i filmverdenen ved at snyde sanserne. MIDI systemet skanner hele tiden MIDI instrumenterne for ind- og udgående data ved omkring skanninger pr. sekund. Ligesom filmens 24 billeder pr. sekund får tilskueren til at tro, at det er kontinuerlige bevægelser, får MIDI skanningerne akkorder skabt af fx 1. tone + 2. tone + 3. tone til at lyde som om alle toner i akkorden var slået an samtidigt. Kvantisering Hvis du ikke ønsker at en MIDI liveoptagelse skal tage samtlige de bittesmå (eller meget store) rytmiske afvigelser som alle musikere laver, når de spiller live, kan MIDI systemet afrunde rytmeværdierne til fx de nærmeste 1/16 eller 1/8 via kvantisering. Værdier i 1/32 og mindre er svære at håndtere for filtret. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 63

64 Kapitel 1, nodelære, Håndskrevne noder Håndskrevne noder Da vi udgav den første version af denne musikteoribog tilbage i 1984, fandtes der ingen computere, ingen MIDI og ingen nem og billig måde at fremstille professionelle noder. Tværtimod var nodesats (og blysats til bøger) så dyrt, at det kunne udgøre op til 90% af udgivelsernes pris. Det var derfor tvingende nødvendigt for komponisterne og arrangørerne at kunne skrive smukke, læselige noder. I 1986 blev MIDI formatet offentliggjort, og de første nodeskrivningsprogrammer til Atari, Commodore og Amiga computerne så dagens lys. Nodesats industrien kollapsede stort set øjeblikkelig (synd for dem), da PostScript formatet (stamfaderen til PDF) samme år offentliggjorde computer fonte, der tillod musikere (og forfattere) at fremstille professionelle noder via MIDI og PostScript. HÅNDSKREVNE NODER Selvom du formentlig vil bruge nodeprogrammet til at skrive de endelige noder til dine værker, vil du meget ofte have brug for at noterede hurtige udkast på papir. Det er ret vigtigt, at dine kolleger kan læse dine musikalsk kragetæer. Håndskrevne noder ser lidt anderledes ud end computernoder : Når man skriver noder i hånden, skrives 1/1 og 1/2 som regel som 1/1, da varigheden af pausen som regel er indlysende for musikeren via den omgivende musik. 64 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

65 Kapitel 1, nodelære, Håndskrevne noder Nodepen og papir Nodepenne Man kan købe særlige nodepenne i de fleste musikforretninger. Hvis du er interesseret i brugen af en rigtig nodepen, så køb bogen Writing Down Notes (se bibliografien i kapitel Stillære. Bogen gennemgår samtlige kendte aspekter af nodeskrivning med pen. Færdigt nodepapir i flere forskellige formater kan gratis kopieres fra Alle aspekter seriens web side Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 65

66 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Ordliste En ordliste er en liste over tekniske termer, i vores tilfælde, musikalske termer. Vi har ikke samtlige musikudtryk i denne ordliste, men kommer ikke desto mindre langt omkring både indenfor akkord- og skalateori og en del generelle musikemner. Vi har oven i købet lagt op til nogle små polemiske diskussioner, som læserne kan more sig med at modbevise eller acceptere. Tjek ordlisten og få sat ord på musikkens begreber. A Term Illustration Forklaring Accent Accenter er tegn. der anbringes over eller ved noderne for at angive, fx Staccato = eller Legato = Accentueret Fortegn # X =opløsningstegn Et slag placeret på et uregelmæssigt sted i en takt, fx i stedet for Se også offbeats. Særlige tegn, der bruges til at ændre tonehøjden på en node: #=1/2 trin op X=1/1 trin op b=1/2 trin ned b b=1/1 trin ned Se også opløsningstegn. Add C(add9) En ekstra tone, der ikke er en del af selve becifringen. Ad libitum Æolisk Agogisk accent Som det behager. Spil hvad du har lyst til. Frikvarter. Modal skala: Placeret på det sjette skalatrin i den vestlige molskala. Identisk med den naturlige mol skala: A H C D E F G En node accentueres, når den spilles legato, dvs. at den klinger længere end en ordinær node, der klinger omtrent 1/3 kortere end en node, der spilles legato. Princippet er en parallel til de græsk/romerske måde at skandere digte i de antikke versemål. I modsætning til nutidens digte, der bliver oplæst med en betoning af rytme og moderne accenter, brugte de antikke digtere accentuering via lange og korte stavelser. Husk at poesi og musik er fælles om den metriske form, der er kun tonerne til forskel! Akkord 3 eller flere tertsstabler, som regel i dur- eller mol-tertser. En akkord kan bestå af 6 eller flere lag af tertser. C-dur = C E G C-mol = C Eb G. C9 = C E G Bb D Der er også akkorder, der er bygget af clusters ( klynger ), normalt kvarter og kvinter. Disse akkorder bruges i jazz. Moderne klassiske musikere bruger også en lang række specielle akkorder. 66 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

67 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term Illustration Forklaring Allegro Alternere Alterneret Andante Apollo Appoggiatura Arpeggio Medium tempo (100 BMP) (de traditionelle tempi er svære at fange og fastholde) Skifte mellem to stemmer, et højt og et lavt instrument etc. Akkorder eller melodier med en eller flere toner hævet eller sænket. Langsomt tempo (80 BMP) (de traditionelle tempi er svære at fange og fastholde) Den græske gud for harpespil og intellekt. En kort, ornamental node, der leder til hovednoden. Akkorder brudt ned i enkeltnoder placeret en efter en, og senere repeteret i højere eller lavere oktaver. B Bevægelse En (lang) sekvens i et stykke klassisk musik. Bladlæsning Bluesskalaer Boogie woogie Bossa nova BPM b-toneart At læse og spille fra bladet uden at have øvet sig i forvejen. Kaldes også prima vista. Pentatone skalaer hvor det tredje og syvende skalatrin er sænket med en mikrotone (bluestonen), der ikke kan udføres på et klaver. En efterkommer af den franske marchmusik, der blev spillet af de sorte musikere i New Orleans sidst i 1800-tallet. Udviklede sig til den moderne Boogie Woogie i 1930-erne. En vigtig brasiliansk rytme opfundet af Tom Jobim, komponisten til The Girl from Ipanima. Beats Per Minute. Tempomålestok, der bl.a. bruges i MIDI baseret musikredigering og til metronomen. En skala med b-er som faste fortegn. C Cantabile Musikken udføres som en sang eller blødt, organisk. Coda Coda Repetitionstegn. Combo Comping Cool Et lille rock- eller jazzband normalt bestående af klaver, guitar, bas og trommer. Slang for at akkompagnere. Udtrykket bruges kun indenfor jazz. Brug det ikke i rocksammenhænge. Når du spiller noget musik, du ville ønske, du selv havde fundet på. Eller spiller en vanskelig passage af en obskur pianist, som du er sikker på, kun du kender. Du er nødt til at imponere rosset for at være cool. Copyright E symbol på beskyttet musik og tekster. Se venligst stikordet Kopi. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 67

68 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term Illustration Forklaring Crescendo Crescendo > Dynamik for orkestre: Højere og mere intenst. D Dæmper Trods navnet bruges dæmperpedalen til at spille højere på klaveret ved at fjerne dæmperens filt fra strengene, så tonen klinger længere og højere. Decrescendo Diatonisk < Decrescendo Dynamik for orkestre: svagere og mindre intenst. Skalaer der bevæger sig i varianter af hele og halve tonetrin i modsætning til kromatiske, heltoneskalaer eller clusters (se stikordet cluster), der alle tre bevæger sig det samme interval hele tiden. Diminuendo < Diminuendo Dynamik for orkestre: Svagere og mindre intens end decrescendo. Dissonant Dobbelt altererede Dissonans er ikke en størrelse, der kan måles; den afhænger af tiden og publikums smag. Lige fra dengang i 1800-tallet, hvor datidens komponister chokerede med deres sekstakkorder (C6) til Schönbergs atonale 12-tonemusik og den frie jazz i 1960 erne. Jazzmusikere burger dobbelt-altererede akkorder, der er dominant akkorder med altererede kvinter (5) og noner (9). Dominant. D Funktionsharmonik: Den dominerende (ledende) akkord, der leder til tonika (T eller Tm). Dorisk Modal skala: Placeret på den andet skalatrin i den vestlige durskala: D E F G A H C. H er den eksotiske tone. Duol Polyrytmik i en taktart: 2 mod 3. Dur Vestlig skala: Var den dominerende skala i klassisk musik. Er en af de oprindelige græske skalaer, ionisk: C D E F G A H. Hver durskala har en parallel skala i mol. I rock og jazz, har modale skalaer og blues stort set fortrængt den klassiske durskala. Dynamik Dynamik er et meget vigtigt element i klassisk musik, der ofte bevæger sig fra 98% fuldkommen stilhed i PPP passager til drønende klimakser i FFF. Rock og jazz bruger ikke dynamiske angivelser ret meget. E Effekter Musikere har altid brugt effekter som triller og andre specielle lydvarianter. I gamle dage, da instrumenter ikke kunne spille så kraftigt, som vore dages instrumenter, måtte komponisterne kompensere for de svagelige småtoner med triller og mange andre mageløse effekter (læs romanen Det forsømte forårs skildring af musiklærerens mageløse triller du må for resten gerne læse hele bogen. Det er sundt, også for skolelærere!). 68 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

69 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term Illustration Forklaring Enharmonisk E# = F Fb = E To enharmoniske toner har samme tonehøjde, men forskellige navne. Et typisk eksempel er E# og F. Hvis E hæves til E# (udtales eis ), har tonen den samme tonehøjde som F. De enharmoniske toner er kun ens på klaver og andre tempererede instrumenter. Tonerne er forskellige hos strygere og blæsere, og spiller en lille smule falsk, dvs. naturtoner i modsætning til klaverets kunstige ensartede 12 halvtoner. F Feedback Feedback blev oprindeligt betragtet som en alvorlig produktionsfejl i en forstærker, men er nu en elsket guitareffekt, der ofte associeres med guitargeniet Jimmi Hendrix. Fill Fingersætning Formindsket Forte-piano Fortissimo Fortolkning Frase Frasebue Frygisk Funktionsharm onik En lille improviseret figur på klaver, guitar, sax eller hi-hat, der bruges til at udfylde pausen mellem to vers eller over en (kedelig) lang akkordsekvens. Den ergonomisk korrekte måde at burger hænderne, når du spiller klaver, guitar eller bas. Altererede akkorder med en sænket kvint. Et klaviatur instrument, der kan spille bade højt og stille takket være en kompliceret mekanik med et hammer/dæmper system, der blev opfundet i Dynamik for orkestre: Meget kraftigt. Analyse af musik, hvor man prøver at forstå og fortolke strukturen og indholdet. En meget kort musikalsk sekvens ofte spillet på guitar eller klaver i en pause efter en solo eller et vers. I blues kaldes en frase normal et lick eller en fill. En frasebue er en bue, der samler en frase (et kort musikalsk forløb). Buer har mange former, en frasebue er en af dem. Modal skala: placeret på det tredje skalatrin i den vestlige durskala: E F G A H C D Tonerne F og C er de eksotiske toner.. De gensidige relationer mellem akkorderne på en spændingskurve med op- / afspændinger og hvilepunkter. G Gentaget Se Ostinato. Glissando Gliss. For båndløse strengeinstrumenter og trombone. En bevægelse fra en node til en anden uden at løfte venstre hånd fra strengene eller flytte trombonen i mikrotrin. Ekstremt almindeligt blandt sangere, men ikke altid med vilje (av! la vær med at slå mig!) H Hævet En hævet tone, fx en C akkord, hvor kvinten (g) er hævet til et g# og derved bliver til en C+ akkord. Hals Noden har et hoved og derfor naturligvis også en hals! Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 69

70 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term Illustration Forklaring Halvtoner Hammer Harmoni Harmonisere Den mindste afstand mellem to toner i den vestlige musik. Bemærk: I arabisk musik og andre ikke-vestlige skalasystemer bruger man mange underinddelinger af en tone. Hammeren er lavet af hårdt træ og dækket med filt. Den aktiveres, når pianisten spiller en tone. Hver streng har sin egen hammer. To eller flere noder spillet på en gang. Den populære betydning af ordet er fred og forståelse, hvilket dog er irrelevant for den musikalske forståelse af ordet. Men naturligvis elsker vi den harmoniske lyd af Beatles eller Beach Boys, der synger flerstemmigt kor. Stravinsky lavede også harmonier, men de var ikke altid harmoniske i den populære betydning af ordet. 1) Tilføj anden, tredje eller fjerde stemmer til kor (ikke unisont). Flerstemmige kor var meget populære indenfor jazz og senere i rock fra ) Arrangere akkorder til en melodistemme. Hjælpelinier I, i I II II III III III etc. Ikkefunktionelle akkorder Imitation Improvisation Interval Ionisk Når en tone kommer højere eller dybere end det 5-liniede system, forsynes noderne med små hjælpenoder, der viser det usynlige gitter af hjælpelinier der ligger under og over systemet. Jo flere hjælpelinier, jo mere ulæselige bliver noderne. Brug i stedet oktavtegn (8va, 15va) eller en ny nøgle. Funktionelle akkorder i det amerikanske system af hurtigt læste nummererede akkorder. Bruges ikke meget i Europa. En eller flere akkorder, der indsættes i en musikalsk sammenhæng. hvor akkorderne ikke hører hjemme. Eksempel: C Dm G Em F#m7 C#7 C. I klassisk musik bruges imitation ofte som en effekt, der udvider og udfordrer de polyfoniske bevægelser. Blues musik bruger sommetider spørgsmål og svar eller en lille rask krig mellem guitar og bas eller klaver og bas, som oftest ved at efterligne (imitere) hinandens figurer hurtigere og hurtigere, lige til den ene part giver op. Ny musik skabt i et inspireret øjeblik. Jazz er overvejende improviseret i modsætning til klassisk og til en vis grad rock musik. Klassiske musikere kan ofte slet ikke improvisere, da de aldrig har lært det. Afstanden mellem to noder. Intervaller er ikke tilfældige, men følger nogle fundamentale naturlove, der først blev opdaget af den græske filosof Pythagoras omkring 550 før vor tid. Modal skala: Identisk med den nuværende durskala C D E F G A H. 70 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

71 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term Illustration Forklaring J Jam En improvisation mellem to eller flere musikere. Et jam skal være improviseret hele tiden og starter ofte spontant ved at et af bandmedlemmerne stemmer sit instrument, mens de andre leger med på deres instrumenter. Meget vigtig måde at lære at improvisere på. Jo flere musikere, jo bedre. K Kadence T D T (eksempel) Keyboard Kirketoneart Komponist Koncert Kontrapunkt Koordination Kopi En funktionel harmonisk slutning på et stykke musik. Hvis en kadence bliver gentaget, kaldes det en rundgang. Et instrument, hvor tangenterne (der automatisk returnerer) slås an for at frembringe en tone. Et keyboard kan være akustisk eller elektronisk. Det kan endda være et computerprogram, hvor musikeren bruger en mus i stedet for hans/hendes hænder. Et andet navn for en modal skala. Et vidunderligt, begavet menneske med et langt livs erfaring, men ludfattig og ukendt. Arbejder som regel som musiklærer, hvilket er et dejligt job. Men at ingen spiller hans/hendes vidunderlige musik er knapt så dejligt. Dette er naturligvis sagt for sjov, da enhver jo ved, at alle sangskrivere er millionærer. Grunden til at vi er musikere. Et klassisk system af forbudte noder, Jeg elsker personligt forbudte (u)noder. Bach brød sig bestemt ikke om forbudte noder, så systemet har været brugt som tortur overfor unge musikere i over 300 år. At spille med to hænder inklusiv et antal fingre samtidigt. Når du har fået dit store kørekort som pianist, bedes du venligst fortsætte med orgel, hvor dine fødder skal lære at spille bas. Tyveri af musik produceret af andre musikere. Eller bevidst tyveri af melodier, hvilket desværre sker alt for ofte. Kopier ikke numre fra dine musikkolleger. Køb musikken legalt og hjælp musikerne med at overleve. Kromatisk 1) En skala bestående af alle 1/2-tonerne i en oktav. Bruges i 12-tone musik af Schönberg og i andre kunstige skalasystemer, fx Messiaen. 2) Alternerende noder, der bevæger sig gennem et forløb af skalatrin (1/1 og 1/2 blandet). Kromatiske melodier er typiske for den italienske sangstil i 1800-tallet. Kryds (#) Kunstige flageoletter En toneart med krydser som fortegn, dvs. noder der hæves med krydser. Overtoner, der dannes på strengeinstrumenter ved at placere en venstrefinger som grundnode og en anden finger, der ganske let rører strengen en terts, en kvart eller en kvint over grundnoden, mens højrehånden slår en tone an. Linien på tegningen peger på det rombeformede hule ekstra hoved, der angiver den faktiske overtone og dens oktav. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 71

72 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term Illustration Forklaring Kvart Kvartinterval: Tre skalatrin fra primen, fx i E-dur: (e) f# G# A. Kvartol Triol : 4 mod 3. Kvint Kvintcirklen Kvintinterval: Fire skalatrin fra primen, fx i E-dur: (e) f# G# A H. En praktisk made at lære eleverne de faste fortegn. # og b tonearterne vises på hver sin side af cirklen. #-tonearterne springer i kvinter med uret, mens b-tonearterne springer i kvarter mod uret, Kvintol Triol : 5 mod 4 L Legato En node bliver accentueret (se accent), hvis den spilles legato, hvilket vil sige, at musikeren holder tonen længere end en regulær node, der normalt kun klinger 2/3 af nodens længe. Lentamente Lento Loco Langsomt tempo, udefineret (de traditionelle tempi er svære at fange og fastholde). Meget langsomt tempo (40 BMP) (de traditionelle tempi er svære at fange og fastholde) Opløser en foregående oktavering. Lokrisk Modal skala: placeret på det syvende trin af den vestlige durskala: H C D E F G A. Noderne C og F er meget eksotiske noder. Lokrisk er den eneste skala, hvor tonika T er en dim akkord (!). Nogle musikforskere hævder, at skalaen aldrig har været brugt i antikkens Grækenland (de modale skalaer er de originale græske skalaer). Lydisk M Mekanik Akustiske klaverer Modal skala: placeret på det fjerde skalatrin i den vestlige durskala: F G A H C D E. Tonen H er den eksotiske node. Mekanikken overfører kraften fra tasten, der nedtrykkes til lydgiveren, fx en klaverhammer, der slår an mod en streng. 72 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

73 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term Illustration Forklaring Mellemspil Melodi Melodisk Et kort mellemspil i en sang. Udløser spændingen mellem de første 2-3 gentagne vers. Var meget almindeligt i den tidlige rockmusik, men bruges i dag næsten udelukkende i meget konservativ popmusik. Hovedstemmen i et stykke musik. I klassisk musik er den ideale melodi melodisk, dvs. bløde kurver med få større intervaller. I rock og jazz kan en melodi bestå af ganske få toner (Fx i blues: C, Eb, F) eller man spiller den samme tone hele tiden. Eller hyppige grimme intervaller leder lytterne ind i nye fremmedartede områder (jazz), Et koncept fra den klassiske musik. Melodien betragtes som det vigtigste og mest værdige element i musikken. I tiden før opfindelsen af akkorderne (før 1300), fandtes der kun melodisk musik. Ren nostalgi. I vor tid betyder melodisk en smuk, ofte varieret melodi med bløde intervaller brudt af lejlighedsvise store intervaller, kvart, kvint etc. Meno Metrisk Metronom Mindre En fastlagt metrisk form poesi og musik, for eksempel det berømte romerske heksameter: -uu uu -uu uu -uu Et apparat til at vise tempoet. Oprindeligt et mekaniske apparat, en slags ur, men nu mest som et digitalt, programmerbart instrument. Mezzo-forte MF Dynamik for orkestre: Moderat kraftigt Mezzo-piano MP Dynamik for orkestre: Moderat svagt MF Mikrotoner Mixolydisk Modale skalaer Dynamik for orkestre: Se mezzo-forte Tonespring mindre end de 1/2 toner i de vestlige dur / mol skalaer. I blues og de arabiske skalaer bruges mikrotoner hele tiden. De originale græske skalaer før de modale skalaer brugte også mikrotoner. Modal skala: placeret på det femte skalatrin i den vestlige durskala: G A H C D E F. Tonen F er den eksotiske tone. Modale skalaer er det fælles navn for de syv skalaer, der bygger på C-dur skalaen. Hver skala starter på et skalatrin i C: 1) Ionisk C D E F G A B 2) Dorisk D E F G A B C 3) Frygisk E F G A B C D 4) Lydisk F G A B C D E 5) Mixolydisk G A B C D E F 6) Æolisk A B C D E F G 7) Lokrisk B C D E F G A Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 73

74 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term Illustration Forklaring Moderat Modulation Mol Lidt langsommere end allegro (95 BMP) (de traditionelle tempi er svære at fange og fastholde) Et skift fra den oprindelige toneart til en ny. Meget almindelig i moderne musik. Modulationer til skalaer 1/2 til 1/1 tone over eller under er de mest brugte, mens store spring som fx C- til F#-dur kun findes i avanceret musik. Vestlig skala: Den næstvigtigste skala i klassisk musik. Det er igen en af de originale græske skalaer, æolisk: A H C D E F G. Hver molskala har en parallelskala i dur. I klassisk musik er der følgende varianter af mol: Naturlig A B C D E F G harmonisk A B C D E F G# Melodisk A B C D E F# G# Rock og jazz bruger også harmonisk og melodisk mol, men blander dem oftest med andre skalatyper. Molto Mordent Meget En slags trille. Musikalsk kontur En grafisk kurve, der viser tonernes bevægelse i en given melodi. N Neapolitansk akkord Nodeskrivning En subdominant (SD) i en dur-skala, der ændres til en mol akkord (SDm). Denne akkord var meget almindelig i den såkaldte Tin pan Alley periode i 1930-erne, men anvendtes også af Beatles i deres tidlige sange. I gamle dage før 1986 blev noder enten graveret i kobberplader, hvilket var ekstremt langsomt og kostbart eller lavet med noder i overføringsark, der var grimme og tit forkerte. Efter opfindelse af MIDI i 1986 kunne man skrive noderne på computer og nodeskrivning blev dermed gratis ligesom, bogsats blev det samme år. Nøgle non troppo Nøglerne er de gamle tegn for tonehøjden af nodesystemet. Diskantnøglen (1) også kaldet G-nøglen er den normale nøgle. Basnøglen (2) også kaldet F-nøglen er du har sikkert gættet det basnoderne på fx et klaver. Tenor- eller altnøglen (3) bruges til korstemmer og bestemte instrumenter som fx celloen. der hele tiden bevæger sig i et område mellem bas- og diskantnøglerne. Ikke for meget på italiensk. 74 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

75 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term Illustration Forklaring O Offbeat Et slag, der slås an lidt før grundslaget (tidligt slag) eller efter (sent slag). Varigheden af et offbeat definerer delvist stilen: Rock 1/8 offbeats R&B 1/6 offbeats Funk 1/32 offbeats. P Oktav Omvending Opløse Opløsningstegn Opretstående klaver Orkester Ornamenter Ostinato Overtoner Parallelle skalaer (dur/mol) Pentatonisk blues skala Pianissimo Poco 12 x 1/2-tonetrin udgør en oktav ofte med første tone af den følgende oktav, dvs. 13 toner. Omfanget af et instrument regnes i oktaver. Ændring af akkordtonernes placering i en akkord. Nødvendigt for at skifte mellem akkorder på en smidig og behagelig måde. At lave en letforståelig analyse af en kompliceret akkord eller et stykke musik. Opløser et tidligere fortegn, # eller b, inklusive de faste fortegn. Et opretstående klaver med strengene placeret lodret i rammen for at spare plads i lejligheden. Duo, trio, kvartet, kvintet, bigband eller symfoniorkester. Rock og jazz spilles normalt i mindre grupper. Forskellige former for triller, appoggiatura og andre udsmykninger af melodien. En gentagen frase, fx en enkelt tone, en særlig melodi eller en speciel rytme alt hvad der gentages tilstrækkelig mange gange til at det fanger lytternes opmærksomhed. En historisk bevist sikker måde at lave hits på ( Barbie Girl fx). De toner man hører, når en tangent er blevet slået an, er den laveste tone, som frembringes af klaverhammeren på strengen. Men ovenover hovedlyden, klinger en række andre toner, der kan høres ganske svagt. Kvaliteten af instrumentets klang afhænger af overtonerne, og derfor bruger man altid samplede instrumenter til MIDI stemmerne. I det vestlige skalasystem har enhver durskala en parallel molskala og omvendt. Bluesskala: Den oprindelige bluesskala har kun 5 noder (penta betyder 5 på græsk): C Eb F G Bb Dynamik for orkestre: Spil meget, meget blødt. En smule, lidt på italiensk. Poly-akkorder Avanceret: Stablede akkorder, fx C + D7 eller C#m + D#maj7. Polyfonisk Avanceret: Musik, der består af adskilte stemmer, der spilles/synges samtidigt, ofte kontrapunkt reglerne. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 75

76 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term Illustration Forklaring Polyrhythmic PP PPP Presto Prime Puls Punkteret node Avanceret: Forskellige rytmer spillet samtidigt. Det kunne fx være trioler over 1/8-dele eller 5 mod 3. Dynamik for orkestre: Spil meget blødt. Dynamik for orkestre:: Spil meget, meget blødt. Hurtigt tempo (140 BMP) (de traditionelle tempi er svære at fange og fastholde) Første node (trin) i en skala. Det basale rytmiske element, fx 1/4 eller 1/2. En puls er ikke en takt eller taktart, men en diffus række af slag, der ofte kan inddeles i takter, men ikke nødvendigvis altid. I indisk musik kan en takt bestå af hundredvis af noder, der for en vesterlænding lyder som en diffus puls. En node med en, to eller tre punkteringer, der forlænger nodens værdi som følger:. = 1/4+1/8.. = 1/4+1/8+1/16... = 1/2+1/4+1/8 R Rudimentær Simple elementer, fx at spille 1/4 i et stykke tid. Bruges også som den traditionelle betegnelse for den kanoniserede trommehvirvelskole The rudiments. se evt. Alle aspekter af ROCK & JAZZ/4, Trommer (udkommer på dansk i 2009). S Rundgang Rytmeværdi Sammensat taktart Sampling Sang Sangskriver En række akkorder, der leder fra en tonika (T) over diverse mellemakkorder tilbage til tonika igen. Kaldes også en Vamp. Varigheden af en node målt i millisekunder om muligt, da menneskets rytme er svær at fange nøjagtigt. Gudskelov. Takter der ikke går i de sædvanlige taktarter 4/4, 3/4 eller 6/8. De mest populære sammensatte taktarter er 5/4, 7/4 og 7/8. Jazz- og folkemusik bruger masser af sammensatte taktarter også kaldet skæve taktarter (og nej det er ikke gamle hippier som forfatteren, der har fundet på det navn). De sammensatte taktarter er ikke svære at lære- Du skal bare omstrukturere din hjerne. Analog indspilning af lyde til brug i en synthesizer, en computer eller en MIDI lydfont. Et digt sat i musik af en komponist eller af digteren selv. En komponist, der specialiserer sig i sange i modsætning til symfonier eller operaer. SD SD Funktionsharmonik: Subdominant akkorden (SD) leder til dominant akkorden (D). SD(m) SD(m) Funktionsharmonik: En mol subdominant i en durskala. Fungerer som en dominant akkord. Segno Tegn bruges til repetitioner og coda. Sekst En sekst akkord, fx C6 eller E6. 76 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

77 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term Illustration Forklaring Sekstende 1/16-dels node.. Sekstol Triol: 6 mod 4. Sekund Sempre Septim Simile Skandere Skæve taktarter Skole Slag Sostenuto Spejlet Statisk Stemme Det andet skaltrin i en durskala. Altid, fortsæt på italiensk. Det syvende skalatrin (septim) er enten en stor septim (maj7) eller en lille (7). Gentag den foregående takt eller den ovenstående stemme Slå takten i et digt eller rytmen i musikken. Et andet navn for sammensatte taktarter. Se sammensatte taktarter. En gammel betegnelse på en musiklærebog, fx en violinskole. Et slag, der tæller de regulære grundslag i taktarten. Normalt skanderer musikeren med tavse bevægelser med sin fod. Tonen tøver, dvs. spiller i legato (se legato), og forsinkes en smule. I nogle musikalske stilarter er spejlingseffekter meget populære. Et tema, der kan spilles forfra og bagfra. Spejlingen kan også være en spejling af et tema eller en passage og kan placere den spejlede musik i nye musikalske omgivelser. Det modsatte af statisk. Passager med få eller ingen bevægelse i stemmerne. De individuelle stemmetyper og instrumenter kaldes nogen gange blot stemmer. Suspended Sus Suspendede (afventende) akkorder består af en prim og en kvint samt enten en sus4 eller sus2: Csus4 C F G Csus2 C D G Synkope, Synkoperet.. Den berømte tyske musikforsker Curt Sachs beskriver en synkope som en rytmisk dissonans. Synkopering er en vigtig del af Ragtime musik. De øverste noder i eksemplet er synkoperede, mens de nederste noder spiller regulære taktslag. T T T Tm Funktionsharmonik: Tonika akkorderne, dur C eller mol A, er basis akkorder, når man anvender harmoniske spændinger som en udtryksform. T er dur tonika og Tm mol tonika. Tabulatur En alternativ nodeskrift, der særligt bruges til guitar, bas og trommer. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 77

78 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term Illustration Forklaring Takt Taktart Den mindste enhed i et moderne partitur. Indeholder et antal slag indenfor taktarten, fx 3/4 hvor takten har en varighed af 3 x 1/4 tone. En måde at tælle slagene i en takt. Før år 1300 var der ingen takter, kun pulsen af 1/4 eller 1/8-dele, men i dag bruger vi takterne til at inddele rytmen i små, metriske frimærker. Almindelige taktarter: 4/4 = 4 x 1/4 3/4 = 3 x 1/4 2/2 = 2 x 1/2 Taktstreg (se ovenfor) En streg, der adskiller takterne fra hinanden. De middelalderlige noder havde hverken taktstreger eller taktarter. Tegn Tema, motiv Tempereret stemning Tempo / tempi Tight (tæt) Timbre Tinnitus Tonal, Tonalitet = 110 Accenter, repetitionstegn og andre slags musikalske udtryk og former skrives med specielle tegn (Segne og Coda tegn for eksempel). Et instrumentalt forløb, der ender med at være musikkens højdepunkt. I en opera kan temaet være et symbol for en person i operaen eller en abstrakt idé, fred fx Den almindeligt accepterede stemning siden slutningen af 1700-tallet. Den tempererede stemning har ensartede intervaller imellem noderne i modsætning til det gamle stemningssystem, hvor man ikke kunne spille i flere oktaver uden at spille falsk. Musik udenfor den vestlige verden benytter sig dog ofte af andre former for stemning. Tempo (tempi i flertal) måles i BMP (Beats Per Minute). Tempoet skal altid angives i den første takt, og når tempoet ændres. At spille så tæt til hinandens puls, at bandet lyder som en person, der spiller mange instrumenter samtidigt. Dette er idealet for ethvert band eller stort orkester. Den unikke lyd af et instrument; Timbre. En kronisk sygdom, der skyldes at patienten har været udsat for høje elektriske guitarer eller violiner i lang tid. Patienten hører skarpe lyde i ørerne og i hovedet flere gange om ugen/måneden. Sygdommen kan være invaliderende. Tonal musik har en eller flere tonale skalaer som grundlag. Med tonal menes en diatonisk skala. fx mol eller dur, modale skalaer og/eller blues. Kromatiske skalaer, heltoner (Debussy) og jazz, der spiller clusters er på vej ud af det tonale. Det sidste argument kan og vil blive diskuteret. Gør endelig noget ved det! Sådan en diskussion er god til at udvide ens musikalske horisont. 78 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

79 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term Illustration Forklaring Toneart Tonehøjde (frekvens) Tonekøn Tonika Transitiv Et andet ord for en skala. Toneart bruges også som betegnelsen for de faste fortegn i en skala samt for placeringen af denne (fx C#-dur eller G-mol). Det er svært for studenterne at skelne skala fra toneart, og der burde findes et bedre udtryk. De andre lande har samme problem som danskerne. Hvem kommer med et forslag? Den tonale frekvens af en tone. Den såkaldte kammertone har en frekvens på 440hz. I MIDI er der 127 tonehøjder, der dækker de fleste typer (vestlig) musik. Se også tempereret. I klassisk musik er tonekønnet forskellen mellem dur og mol. Dette giver ikke altid mening i rock og blues. Se (T) til Tonika. Transitiv harmonik er en udvidelse til funktionsharmonikken. Metoden har været brugt i over 50 år, men min lille musikalske opfindelse (fra 1983) prøver at dække et område, hvor den funktionelle harmonik ikke slår til. 1) Et transitivt harmonisk spring bevæger sig via et ikkefunktionelt skift fra en toneart til en anden. 2) Springet finder sted, når en funktionel akkord opfattes som et funktionelt skift til en ny toneart, og på den måde glider melodien umærkeligt gledet over til den nye toneart. 3) Der skal være mindst to eller flere ikke-funktionelle skift i musikken for at musikken kan betegnes som transitiv. 4) Eksempel: C / / F G / / Gm Eb / Fm7 / Abmaj7 / Db / C7 / / / Fmaj7 C dur skift F mol skift F dur Diskant Treklang Tremolo Trille Trio De lyse (høje) noder fra C og opefter. En akkord med tre diatoniske noder, der ikke er højere end en forhøjet kvint. Vibrerende effekt på et strengeinstrument eller to tangenter, der spilles hurtigt efter hinanden på et klaver. Eksempel: Den lave node G er hovednoden. Den høje node D# er en trille. De to noder bevæger sig op og ned: 1/4 = 8 x 1/16. Hvis der ikke angives en rytmeværdi, ville 1/16 eller 1/32 normalt blive brugt. I rockmusik er en trio normalt guitar, bas og trommer. I klassisk musik kan det være klaver, violin og cello. Triol Triol: 3 mod 4. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 79

80 Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term Illustration Forklaring U Undecim (11-akkorder) Unison En 11-akkord har en 11-er som den 6. terts. Eller rettere sagt en undecim (latin for elve ). På dansk bruger vi nemlig latin om intervallerne. C-dur: prim (c) sekund (d) terts (e) kvart (f) kvint (g) sekst (a) septim (h) oktav (c) none (d ) decim (e ) og undecim (f ). Så fik du også et gratis latinkursus. Læs mere om Lektor Blomme i Det forsømte forår for yderligere lektioner. I et kor, der synger unisont, synger sangerne de samme toner, modsat i harmoni. hvor melodien er harmoniseret. V Vamp Et ostinato eller en kadence. Se under disse søgeord. Variation Venue Variationer i temaerne er som regel anbefalelsesværdigt, medmindre du spiller hardcore heavy rock og punk. Pub eller lille spillested med ambitioner. Vibrato Vib. Strenge- og blæseinstrumenter har altid et stærkt eller diskret vibrato. Klaveret har ikke noget vibrato. Volumenknap Den knap på forstærkeren, der sørger for, at du ikke får Tinnitus. 80 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

81 Kapitel 1, nodelære, Om forfatteren Om forfatteren musikalsk. Henrik W. Gade er født 1953 i København. Henrik er sangskriver, klassisk komponist og forfatter med en omfattende produktion af plader, sangbøger, lærebøger og musikdramatik. Blandt Gades mest populære værker er Alle aspekter serien, rockmusicalen Det forsømte forår, bandet Shepherd Moons. og serien om handicappede børn. Henrik er far til Lukas, der er psykisk handicappet, men meget Forfatterens epilog til nodeskrivning Et par trøstende ord her i slutningen af første kapitel. Nu er der ikke mere om nodeskrivning. Naturligvis behøver du ikke at lære alle disse sære symboler og tegn lige nu og her. Men du kommer til at lære dem alle sammen i løbet af de næste par år, så du undgår ikke din skæbne. Noder skal læres i små, daglige doser. Øv, øv og atter øv (kan både være positivt eller bare generelt øv), lige til du opfatter noderne som en del af din krop og dine ubevidste sanser. Noder er som bogstaver; hvis du ikke læser/skriver hele tiden, lærer du det ikke ordentligt. De fleste af de noder og symboler, du har fået præsenteret i dette kapitel, bliver brugt mange steder i resten af bogen. Hvis du er i tvivl eller ser et tegn, du ikke kan huske, hvad betyder, så brug nodeskrivningskapitlet som en næsten komplet mini-ordbog over langt de fleste almindelige noder og symboler. Du skal ikke være bange for at indrømme, at du ikke ved alt; tricket er ikke at kunne alting udenad, men at vide, hvor man skal slå op. Og husk at Google som regel også har svaret på dansk. Og nu til musikken! Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 81

82 Kapitel 1, nodelære, Stikordsregister nodeskrivning Stikordsregister nodeskrivning Brug stikordsregistret! Ved at slå op i stikordsregistret, finder du meget mere, end det, du lige prøvede at finde! Følg stikordsregistrets sære afveje og mærkelige ord. Lær ved tilfældige opslag. Vær nysgerrig! tallet, 7 A ad libitum, 36 al segno, 25 alfabet, 9 allegro, 34 andante, 34, 63 arpeggio, 63 B bevægelse, 66, 70, 73 bindebue, 12 blues, 64, 69 blues, generel, 47 bue, 65 C colla voce, 35 crescendo, 37 D D.C., 25 decrescendo, 37 diffus, 72 dim, 37 diminuendo, 37 diskant, 14, 70 divisi, 35 dominant, 64, 72 dovenskab, 23 dur, 64, 75 dur/mol, 71 durskala, 72 dyd, 23, 25 E Europa, 66 F faner, 11 fast fortegn, 71 faste fortegn, 13, 63, 74 FF, 37 FFF, 37 fill, 65 fortegn, 13, 67, 68, 71 fortissimo, 37 forvirrende, 18 frase, 65, 71 frasebue, 65 G glissando, 65 guitar, 24, 74 H halvtoner, 65 harmoni, 75 harmonisk, 67, 75 hjælpelinier, 14, 15, 66 hvide tangenter, 9 J jazz, 64, 66 K kadence, 67, 75 KODA, 25 kontur, 70 kor, 66, 75 kvart, 67, 69, 75 kvint, 67, 69, 73, 75 kvintinterval, 68 L lære, 67 langsomt, 34, 68 ledende akkord, 64 lentamente, 34 lento, 34, 68 loco, 17, 68 lyd, 66 M melodi, 69, 70, 71 meno, 35 Metronom, 34 mezzo-forte, 37 mezzo-piano, 37 MF, 37 MIDI, 63, 70 MIDI, 57 mikrotoner, Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

83 Kapitel 1, nodelære, Stikordsregister nodeskrivning mikrotoner, 47 mod uret, 68 modal, 67 moderato, 34 mol, 64, 70, 75 mol subdominant, 72 molto, 35 N nodehals, 65 nøgle, 66, 70 ny nøgle, 23 ny toneart, 23 O oktav, 14, 18, 67, 71, 75 opløsningstegn, 13, 62 P parallel, 64 pause, 10, 65 pianissimo, 37 poco, 35 PP, 37 PPP, 37 presto, 34 prim, 73, 75 R ritardando, 35 rock, 64 rubato, 35 S sænket, 62, 63 sænket kvint, 65 sammenhæng, 9, 66 sammensat taktart, 72 sang, 63, 69 SD, 70, 72 segno, 25 sekst, 72, 75 sekund, 75 septim, 73, 75 springer i kvarter, 68 statisk, 73 subdominant, 70 T takt, 13, 21, 24, 74 taktart, 64 tangenter, 9 tegn, 62 tempereret stemning, 74 tempi, 34, 62, 63, 68 tempo, 35, 62, 63, 68 tempo primo, 35 terts, 67 timbre, 74 tonal, 74 toneart, 67, 75 tonehøjde, 10, 14, 65 tonika, 64, 68, 72, 73 triller, 64, 71 trin, 62 troppo, 35, 70 U unisont, 75 V varighed, 73 verden, 74 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 83

84 Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister nodeskrivning 3. Musikteori 3 af 5 Skalalære H. W. Gade En musiklærebog til selvstudium og undervisningsbrug Fjerde reviderede udgave Forlaget NORDISC Music & Text 84 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

85 Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister nodeskrivning Skalalære Indholdsfortegnelse GENEREL INTRODUKTION TONALE SKALAER DUR- / MOLSKALAER KVINTCIRKLEN MODALE SKALAER DE MODALE SKALAER Faste modale fortegn Midlertidige modale fortegn MODALE SKALAER I C Modale skalaer med faste fortegn BLUES SKALAER BLUESENS RØDDER Blues skalaerne NEUTRALE SKALAER DEN KROMATISKE SKALA HELTONESKALAEN DE PENTATONE SKALAER ANDRE SKALAER ARABISKE SKALAER Rast i C Nahawand (mol) i C Bayyâtî (mol med reduceret sekund) i D Hijâz (Dur med reduceret sekund og septim) i D Sabâ (den klassiske arabiske skala) i D ROMA MOL KUNSTIGE SKALAER STRAVINSKYS SKALAER Oktatone skalaer MESSIAENS SKALAER Begrænset transponering FORMINDSKEDE JAZZSKALAER SKALASPEJLING FRI TONALITET Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 85

86 Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister nodeskrivning 12-TONEMUSIK (DODEKAFONI) FRI TONALITET EKSPERIMENTAL MUSIK MELODISK BEVÆGELSE MELODISK KONTUR Fast og diffus bevægelse MELODISK FRASERING Repetition / Variation Melodisk kadence Inddeling via transitiv modulation Karakteristiske idéer / "karakter" Varieret rytme Varieret kontur Gentagne toner (ostinato) PERIODEINDDELING SYMMETRISKE FRASER Symmetrisk frasering (eksempel: AABA formen) PERIODER TONALE VALG Tonale bevægelser indenfor fraser Mellemtoner Nabotoner / hjælpenoder Offbeat / synkope Tidligt slag INTERVALLER Intervaller i ældre klassisk musik og rytmisk musik MELODISK FORDOBLING IMITATION (MODERNE KONTRAPUNKT) BRUG AF SKALAER SKALAER INDENFOR FUNKTIONELLE AKKORDER SKALAER BRUGT TRANSITIVT Hovedtyper indenfor transitive modulation FRI TONAL BRUG AF SKALAER KROMATISK BRUG AF SKALAER HELNODESKALAER I VIRKELIGHEDENS VERDEN SKALAER OG AKKORDER SKALA C Almindelige akkorder i C Klavertabulatur Skalaer i C SKALA C# OG DB Almindelige akkorder i C# og Db C# Klavertabulatur Skalaer i C# og Db SKALA D Almindelige akkorder i D D Klavertabulatur Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

87 Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister nodeskrivning Skalaer i D SKALA EB OG D# Almindelige akkorder i Eb og D# Eb Klavertabulatur Skalaer i Eb og D# SKALA E Almindelige akkorder i E E Klavertabulatur Skalaer i E SKALA F Almindelige akkorder i F F Klavertabulatur Skalaer i F SKALA F# OG GB Almindelige akkorder i F# og Gb F# Klavertabulatur Skalaer i F# SKALA G Almindelige akkorder i G G Klavertabulatur Skalaer i G SKALA AB OG G# Almindelige akkorder i Ab og G# Ab Klavertabulatur Skalaer i Ab SKALA A Almindelige akkorder i A A Klavertabulatur Skalaer i A SKALA B OG A# Almindelige akkorder i B og A# B Klavertabulatur Skalaer i B SKALA H (B PÅ ENGELSK) Almindelige akkorder i H H Klavertabulatur Skalaer i H AVANCEREDE JAZZSKALAER MODALE SKALAER I ALLE TONEARTER KUNSTIGE MODALE SKALAER STIKORDSREGISTER SKALALÆRE Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 87

88 Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister nodeskrivning 88 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

89 Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister nodeskrivning Alle aspekter af ROCK & JAZZ Volumen 1 Musikteori 3 of 5 documents ISBN th Edition, 1 st Issue Autumn 2010 Produced in Denmark Digital Books is a trademark of NORDISC Music & Text, Ryparken 6, 1. th., Copenhagen 2100 Kbh. Ø Text, notes, musical examples, illustrations, layout and concept Copyright H.W. Gade Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 89

90 Kapitel 3, skalalære, Generel introduktion Absolutte skalaer Generel introduktion Da menneskene udviklede en "rigtig" melodi fra de oprindelige 2- toners melodier, skabtes den første skala. De første skalaer var korte; en kvart, en kvint, men senere voksede skalaerne og nåede til sidst oktaven. Der er faktisk også skalaer, der går højere end oktaven. En skala er en prædefineret række af toner placer trinvist over eller under hinanden. Dette "tonale mønster" kaldes en diatonisk skala, og dette mønster bestemmer, hvordan melodier opfører sig i denne skala, melodiens toner og nogen gange også det relative forhold mellem tonerne. Der findes tusinder af skalaer. Nogen bruges stadig og nogle har kun historisk interesse. Måden man inddeler skalaen i er meget forskellig fra skala til skala. I den vestlige musik har vi vænnet os til, at det mindste interval er en "1/2 tone" (se Harmonilære). Men i mange andre dele af verden bruges endnu mindre værdier som fx 1/4-dels noder eller 30% af en 1/2 node. Med bluesskalaerne i starten af sidste århundrede vendte mikrotonerne tilbage efter mere end års fravær. Før indførelsen af de modale skalaer, brugte grækerne som Araberne stadig gør mikrotoner. De modale skalaer fik næsten udryddet mikrotonerne, men hvis man lytter omhyggeligt til sangere fra fx Serbien eller Grækenland, så er stemmen en lille smule falsk. Det er den tusindårige vokale tradition, der har beholdt de urgamle mikrotoner, selvom dentilsyneladende følger den vestlige tradition i noderne. Skalaerne i Skalalære er de mest almindelige indenfor rock, jazz og moderne klassisk musik. Den sidste del viser forskellige alternative skalasystemer. De underlige skalaer som fx kunstige modale skalaer er meget brugte indenfor jazzmusik, så hvis du vil være den nye Miles Davis, er det klogt også at forberede sig på de underlige skalaer. 90 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

91 Kapitel 3, skalalære, Tonale skalaer Tonale skalaer Standardskalaerne i den vestlige musik er dur og mol. Disse "normale" skalaer udviklede sig fra de modale skalaer i kirkemusikken i 1500-tallet. Det karakteristiske ved dur / mol er de to tonekøn. Kønnet bestemmes af tertsintervallet (se Harmonilære), som er den vigtigste forskel mellem de to køn. Tertsen kan være enten en lille molterts (4 x 1/2-halvtoner) eller en stor durterts (5 x 1/2 toner). Harmonier er altid baseret på de karakteristiske tonekøn, mol eller dur. Dette gælder dog ikke blues, der har sine helt egne regler, der bryder radikalt med dur/mol systemet. Mere om det senere. Dur og mol skalaer har en anden egenskab, der er meget vigtig for den såkaldte "funktionsharmonik" (se Harmonilære): De to skalaer optræder altid som par, og kaldes derfor også paralleltonearter. I starten af Skalalære skelner jeg mellem dur og mol. Men i resten af bogen, betragtes de to skalaer som én skala med to forskellige førstetoner for henholdsvis mol og dur. Denne måde at betragte dur og mol på, anerkendes absolut ikke af klassisk musikteori, men idéen har en dramatisk effekt på harmonisering, da man derved kan se dur og mol som to lyd dimensioner, to farver på den samme palet (skala), men i øvrigt med identisk funktionalitet: Det lyder meget indviklet, men når du i praksis begynder at arbejde med dur og mol, vil du opdage, at det bliver meget lettere at lave akkorder, hvis der ikke er vandtætte skodder mellem dur og mol, som de klassiske musiklærere forlanger det. Dur og mol har tonalitet til fælles. Det betyder at de er hierarkisk opbygget med én tone som start og alle andre toner, som mere eller mindre ledende toner. Den vestlige musik er baseret på en bevægelse fra en "prim" (hviletone) (se Harmonilære, intervaller) og tilbage igen (se "Tonal kadence" i Relative skalaer). Denne slags tonalitet findes kun i Vesteuropa, de traditionelle kinesiske pentatone skalaer er er typisk eksempel på en endeløs skala, der bevæger sig, men ikke har en ledetoner eller faste hvilepunkter. Durskalaen viser i C-dur, så du kan spille alle tonerne udelukkende ved hjælp af de hvide tangenter, molskalaen er parallelmolskalaen til C-major, A-mol. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 91

92 Kapitel 3, skalalære, Tonale skalaer DUR- / MOLSKALAER C-DUR durterts oktav Navne og numre for skalatrinnene. Nogle af trinnene kan forhøjes eller formindskes se Harmonilære. Det syvende trin er som regel stor septim i dur og lille septim i mol (e Harmonilære) A-MOL (naturlig mol) molterts oktav I traditionel vestlig musik er der 3 forskellige slags mol. Men under stærk indflydelse fra de nye modale og blues skalaer er den traditionelle mol næsten forsvundet. Som følge af denne de facto tilstand, foreslår jeg, at den naturlige molskala beholdes, mens de to ældre mol varianter "melodisk" og "harmonisk" skal se ud som følger og kaldes Melodisk mol : Melodisk mol OP NED En skala i det vestlige tonale system kan starte i 12 forskellige tonale grundpositioner også kaldet tonearter. Noderne i dur- / molskalaerne er diatoniske, dvs. at de har faste afstande mellem de 8 trin. C-dur og A-mol er de eneste skalaer, der kun bruger de hvide tangenter på klaveret. I alle andre skalaer bruges en eller flere af de sorte tangenter, der enten er # eller b. Det er de faste fortegn. De hvide tangenter, der skal hæves eller sænkes markeres med en eller flere fortegn forrest i hvert nodesystem. Fortegnene til hver toneart vises traditionelt i den såkaldte kvintcirkel. Fortegnene vises for 2 x 8 tonearter, hvilket kombineret med overlap af dobbeltkrydser og b-er dækker alle 12 trin i systemet. Tonearterne hopper i kvintspring fra toneart til toneart (se Harmonilære) som følger: 1 Med uret = #-tonearter 2 Mod uret = b-tonearter På højre side af kvintcirklen ser man #-tonearterne. På venstre side af cirklen ses b-tonearterne. B-tonearterne kalde også de bløde tonearter (timbre eller "lydkvalitet"). Øverst i kvintcirklen ligger C-dur / A-mol uden fortegn (se Harmonilære) 92 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

93 Kapitel 3, skalalære, Tonale skalaer Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 93

94 Kapitel 3, skalalære, Tonale skalaer KVINTCIRKLEN Kvintcirklen er et traditionelt værktøj, der viser alle de almindelige dur/mol skalaer og deres fortegn. Fortegnene viser #-tonearterne med uret og b- tonearterne mod uret. Nederst i cirklen mødes og overlapper 3- og b- tonearterne. #-tonearterne springer en kvint med uret (5 skalatrin) hver gang, der tilføjes et fortegn, heraf navnet: kvintcirklen. 94 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

95 Kapitel 3, skalalære, Tonale skalaer Tonearter med mere end 8 fortegn er mulige i teorien. Men disse sjældne fortegn er næsten umulige at spille efter, så de viste skalaer er dem, man normalt bruger. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 95

96 Kapitel 3, skalalære, Modale skalaer Modale skalaer Durskalaens diatoniske trin er grundlaget for et fundamentalt anderledes skalasystem. Dette er de såkaldte kirketonearter, der blev brugt i den katolske kirke fra ca. år 800, også kaldet de modale skalaer. De modale skalaer stammer direkte fra de gamle græske skalaer fra år 600 før vor tidsregning, højdepunktet af den klassiske græske kultur. Gregoriansk musik, det meste af den verdslige middelaldermusik og næsten al folkemusik bruger disse skalaer. To af skalaerne er identisk med dur og mol med udgangspunkt i første skalatrin (C-dur) og sjette skalatrin (A-mol) i durskalaen. Moderne jazz- og rockmusik bruger næsten udelukkende disse modale skalaer, særligt dorisk, mixolydisk og nogen gange Lydisk. Hver af disse skalaer har deres helt egen farve (og harmonisering se Harmonilære). Brugen af modale skalaer i den moderne klassiske musik fra Wagner, Debussy og Ravel har bidraget kraftigt til at bryde dur/mol systemets monopol; et brud, der blev helt tydeligt ved 1900-talles begyndelse. Det er derfor 200% vigtigt at lære alle detaljer om disse vidt udbredte skalaer. DE MODALE SKALAER De mest anvendte modale skalaer er den doriske og den mixolydiske. Den frygiske skala er meget brugt i Østeuropa og Grækenland. Faste modale fortegn Skønt faste modale fortegn normalt ikke bruges i ældre klassisk musik, bruger man ofte faste fortegn i moderne musik ikke mindst i jazz, der bruger mange modale skalaer inklusive nye kunstige skalaer (se eksemplerne senere i dette kapitel). A-Play, Sibelius og andre avancerede nodeprogrammer bruger faste modale fortegn. Midlertidige modale fortegn En snydemetode til at sætte modale fortegn er at indsætte såkaldte modale fortegn. Det er simpelthen løse fortegn, der kun gælder for en takt. Metoden er ikke optimal, men kan til nød bruges ved dur/mol prægede melodier, der anvender korte passager med modale skalaer. 96 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

97 Kapitel 3, skalalære, Modale skalaer Modalt fortegn MODALE SKALAER I C Fortegn Skala Modale skalaer med faste fortegn Identisk med den moderne durskala: ionisk skala Molskala på 9. trin af en durskala. Sænket sekund og hævet kvint: lokrisk skala Identisk med den moderne molskala: æolisk skala Durskala på den 5. trin af en durskala. Lille septim: mixolydisk skala Durskala på det 4. trin af en durskala. Hævet kvart: lydisk skala. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 97

98 Kapitel 3, skalalære, Modale skalaer Fortegn Skala Molskala på 3. trin af en durskala. Sænket sekund: frygisk skala Molskala på 2. trin i en durskala. Hævet sekst: dorisk skala. 98 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

99 Kapitel 3, skalalære, Blues skalaer Blues skalaer Med bluesens opfindelse går vi tilbage i tiden og forlader dermed de wienerklassiske tonearter dur og mol. Blues opstod langsomt blandt de sorte amerikanske slaver over en periode på ca. 150 år. Skalaerne opstod i et samspil mellem forskellige vestlige og afrikanske skalaer. Man ved endnu ikke præcist, hvordan bluesen blev til, men et kvalificeret gæt er følgende: De slaver, der blev købt af skotter, walisere eller irere, hørte de folkemelodier, som emigranterne havde taget med fra deres gamle hjemlande. Disse melodier var baseret på de gæliske nationale skalaer, primært pentatone skalaer (se Neutrale skalaer). Disse pentatone skalaer er de dominerende skalaer i gælisk musik. Men de gæliske traditioner gemte på en ganske særlig skala med rødder i en glemt mange tusind år gammel skala. De gamle grækere forlod mikrotonerne omkring 600 år før vor tidsregning, da de modale skalaer blev opfundet. Den ukendte græske musik fra før år 600 fvt.. havde mikrotoner og har muligvis sine rødder helt tilbage til den sidste istid. Den mystiske gæliske skala havde 2 eller flere mikrotoner. Og den er sammen med de modale skalaer begyndelsen til både blues og arabisk musik. BLUESENS RØDDER Blues 7 (neutral) 1 Blues 3 mikrotone 1 Denne oprindelige blues har været brugt helt op til 1950-erne, hvor den ellers vestligt orienterede sangskriver Chuck Berry brugte meget simple melodier med kun 3-4 toner. Den bluesorienterede gruppe Creedence Clearwater Revival brugte også melodier med kun 3 toner. Det næste skridt i bluesens historie var at indføre mellemtoner i form af Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 99

100 Kapitel 3, skalalære, Blues skalaer sekunder og sekster. Dette er, hvad jeg kalder durblues. I de 20 første år af jazzens historie, der også den gang var meget inspireret af blues, indførtes der kromatiske mellemtoner. Og til sidst under Bebop perioden, hvor mange af jazzens mest avancerede musikalske elementer kom til, blev kvinten sænket, hvilket giver hele tre bluestoner; tertsen, kvinten og septimen. Bluesskalaerne har altid været en del af jazz og rock, nu og da i forgrunden, nu og da lidt mere diskret i baggrunden. Men hver gang en stilart ældes og dør, er det altid bluesen, der skaber den næste stilart. Blues er den primære kraft bag al moderne musik. 100 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

101 Kapitel 3, skalalære, Blues skalaer Blues skalaerne Kombinationer af skalatyper er ikke ualmindelige. Original blues Durblues Kromatisk blues Sænket kvart (b5) Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 101

102 Kapitel 3, skalalære, Neutrale skalaer Neutrale skalaer Neutrale skalaer har ikke en prim som udgangspunkt for skalaen. De følgende skalaer kan begynde og slutte hvor som helst (pas på!). En anden fælde er dem vigtige forskel mellem den neutrale pentatone skala og den tonale blues skala. Mange musikere forveksler de to skalaer. Den pentatone skala har ingen prim, hvorimod blues skalaen har en prim, som melodien vender tilbage til hele tiden, den er altså 100% tonal. DEN KROMATISKE SKALA Den kromatiske skala indeholder samtlige 12 toner i det vestlige tonesystem (se afsnittet om Fri tonalitet). Opad Nedad HELTONESKALAEN Heltoneskalaen er en kunstig skala opfundet først og fremmest af den geniale franske komponist Claude Debussy, selvom den ungarske komponist og klavervirtuos Franz Liszt og hans svigersøn Wagner også legede med idéen i samme periode. Skalaen er så intimt knyttet til den skaber, at den ofte kaldes "Debussy-skalaen". Heltoneskalaen består udelukkende af heltoner. Der er kun to forskellige tonearter. Heltoneskalaen har haft en betydelig indflydelse på filmmusikken; spil en heltoneskala, og tilhøreren begynder straks at fornemme naturfilm eller tågede landskaber ved solopgang. Også jazz og avanceret rockmusik gør brug af den neutrale heltoneskala (et berømt eksempel er Duke Ellingtons kendingsmelodi "Take the A-train", der begynder med en ren heltoneskala. Heltoneskala 1 (C til A#) Heltoneskala 2 (G til F) Husk: Der er kun to tonearter - se også afsnittet Kunstige skalaer. 102 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

103 Kapitel 3, skalalære, Neutrale skalaer DE PENTATONE SKALAER Den oldgamle pentatone skala, der bl.a. bruges i kinesisk musik, bliver ofte forvekslet med bluesskalaen. I europæisk sammenhæng bruges skalaen ofte i folkesange, der kombinerer pentatone og modale skalaer. Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 (etc.) OBS: Pentatone skalaer er neutrale og har ikke en prim. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 103

104 Kapitel 3, skalalære, Andre skalaer Andre skalaer Der findes utallige skalaer udenfor den vestlige musiksfære. Selvom dur/mol, blues, modale og neutrale skalaer er de mest brugte skalaer i jazz og rock, bør du også prøve nogle af de andre skalaer, bl.a. fra vores nydanske musikere med tyrkisk eller arabisk baggrund. De følgende skalaer er eksotiske og bruges sjældent i rock. De bruges til gengæld flittigt indenfor moderne jazz. ARABISKE SKALAER De arabiske skalaer er en fantastisk inspiration for en guitarist eller saxofonist. Jeg har selv ofte brugt arabiske rytmer, men for nylig (2007) eksperimenterede jeg med en blanding af arabiske skalaer og rytmer (se det tilsvarende afsnit i Rytmelære). Spansk musik, roma musik og avantgarde jazz er meget inspireret af arabisk musik. Bare tanken om at have op til 24 mikrotoner i tolv tonearter; sikke en udfordring! Besøg og se de mange fantastiske skalaer (husk at der bruges særlige tegn for mikrotoner se Nodelære kapitlet). Der er også originale indspilninger, så det er lettere at lære at bruge de små mikrotoner. Det kan faktisk læres ret hurtigt tænk på, at du jo sikkert spiller blues på guitar uden problemer og det er også mikrotoner (blues terts og blues septim). Rast i C 1 2 Reduceret Reduceret 7 8 lille Nahawand (mol) i C 1 2 mol sænket 6 stor 7 8 lille 7 sænket mol Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

105 Kapitel 3, skalalære, Andre skalaer (Arabiske skalaer, fortsat) Bayyâtî (mol med reduceret sekund) i D 1 reduceret 2 mol Reduceret lille reduceret 2 1 Hijâz (Dur med reduceret sekund og septim) i D 1 reduceret 2 dur Reduceret 6 lille 7 8 lille 7 lille stor 3 reduceret 2 1 Er du stadig med???? Nu kommer den mest berømte arabiske skala Sabâ! Sabâ (den klassiske arabiske skala) i D 1 reduceret 2 mol 3 sænket 4 5 sænket 6 lille 7 reduc. 8 lille 7 sænket 6 5 sænket 4 mol 3 red. 2 1 Sikken en omgang men det er sjovt at prøve kræfter med noget helt nyt. ROMA MOL Den geniale Roma ( sigøjner ) jazzguitarist Django Reinhardt brugte denne ældgamle skala. 1 2 mol 3 hævet 4 5 mol 6 stor 7 8 Molskala i A med hævet kvart og septim Lyder som en blanding af mol og lydisk. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 105

106 Kapitel 3, skalalære, Kunstige skalaer Kunstige skalaer Fuldstændigt ligesom de kunstige rytmesystemer findes der en række kunstige skalaer særlig brugt i moderne klassisk musik og i avantgarde jazz. Her er fire af de mest brugte kunstige skalaer (se også Fri tonalitet). STRAVINSKYS SKALAER Den såkaldte oktatone skala består af 2 rækker af 4 moltertser divideret med 1/2 tone mellem de 2 rækker, i alt 8 toner. Skalaen er en slags dim akkord (se Harmonilære) med en spændende og anderledes blues tone. Jeg har selv brugt den nogle gange i funksammenhænge, hvor den fungerede godt sammen med bluesskalaen. Der er ligesom ved heltoneskalaen et begrænset antal tonearter, nemlig 3. Oktatone skalaer Oktaton skala 1 (C + Db) Oktaton skala 2 (C# + D) Oktaton skala 3 (D + Eb) Igor Stravinsky 106 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

107 Kapitel 3, skalalære, Kunstige skalaer MESSIAENS SKALAER Messiaen har skabt en lang række betydelige værker med kunstnerisk og teknisk dybt interessante teknikker. Det gælder særligt for hans kunstige rytmer, men også for de tilsvarende kunstige skalaer. Begrænset transponering Messiaen kalder sin metode begrænset transponering. Systemet består af 7 forskellige skalaer, hver med den begrænsning, at skalaen kun kan transponeres et bestemt antal gange, før den er tilbage til den oprindelige toneart. Denne teknik kendes fra heltoneskalaen (2 tonearter) og Stravinskys oktatone skala (3 tonearter). Disse to skalaer er naturligvis skala 1 og 2 i Messiaens skalasystem. De andre skalaer er temmelig komplekse og let teoretiske. Det er nok begrænset, hvor mange komponister udover den serielle gruppe i Darmstadt skolen, der har brugt dem flittigt. Men det er spændende nytænkning, og du har her atter en lejlighed til at sætte din evt. vanetænkning på en prøve. 1. Heltoneskalaen i C = 1 transponering. 2. Den oktatone skala i C = 2 transponeringer. 3. Kunstig skala af Messiaen i C = 3 transponeringer. 4. Kunstig skala af Messiaen i C = 6 transponeringer. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 107

108 Kapitel 3, skalalære, Kunstige skalaer 5. Kunstig skala af Messiaen i C = 6 transponeringer. 6. Kunstig skala af Messiaen i C = 6 transponeringer. 7. Kunstig skala af Messiaen i C = 6 transponeringer. Læs mere i Messiaens bog "The Technique of my Musical Language" fra 1944 (fås hos Nodeeksemplerne på Messiaens skalaer er fra WikiPedia. FORMINDSKEDE JAZZSKALAER Jazzmusikere bruger ofte en formindsket skala, der kan se ud på to forskellige måder. Skala 1 Skala 2 De 2 skalaer består af 3 x 3 toner: Skala 1 Prim sekund molterts Kvart sænket kvint sænket sekst Sekst stor septim oktav Skala 2 Prim sænket sekund molterts Durterts sænket kvint Sekst lille septim oktav 108 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

109 Kapitel 3, skalalære, Kunstige skalaer OBS! Skalaen er fremragende, hvis man improviserer over DIM akkorder (se Harmonilære). Béla Bartók SKALASPEJLING Det sidste eksempel på en kunstig skala ligner lidt de symmetriske rytmer hos Messiaen (se Rytmelære), men i dette tilfælde er det den ungarske komponist og folkemusikforsker Béla Bartók der er opfinderen. Teknikken er rørende simpel: Lad den ene skala bevæge sig opad i en forudbestemt række intervaller. Lav samtidigt en anden skala, der bevæger sig nedad i den samme række af intervaller. Opadgående skala Nedadgående skala Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 109

110 Kapitel 3, skalalære, Fri tonalitet Fri tonalitet I starten af 1900-tallet blev den traditionelle klassiske musik ligesom billedkunsten med Picasso og Kandinskys abstrakte værker udfordret af radikale eksperimenter med kunstige skalaer og fri tonalitet. Bagmændene var Bartók, Ravel, Stravinsky, Schönberg og Debussy for blot at nævne de kendteste navne. Det er primært fra denne skole af komponister, at moderne jazz and rock har arvet deres "modernistiske træk. 12-TONEMUSIK (DODEKAFONI) Arnold Schönberg opfandt i 1920-erne en styret fri tonalitet 12-tonemusik. Det er et kunstigt skalasystem, der imidlertid ikke er en skala, men samtlige 12 halvtoner i en oktav, placeret i en rækkefølge, der er bestemt af komponisten. De valgte 12 halvtoner spilles en efter en, indtil alle 12 halvtoner er blevet spillet. Der anvendes nogenlunde de samme teknikker som i Messiaens skalaer. 12-tonemusikken er traditionelle klassisk musikelskeres hademusik helt frem til i dag. Det lyder heller ikke kønt, men det var et egentlig spændende eksperiment med fri musik i stramme tøjler. 12-tonemusikken kan også harmoniseres! Det foregår efter et sindrigt system og lyder faktisk meget interessant (Schönberg var før han begyndte at skrive 12-tonemusik er romantisk komponist stærkt påvirket af Wagner!). FRI TONALITET Særligt Bartók og Prokofiev brugte frie skalaer. De var ikke underlagt de rigoristiske regler som hos Schönberg, og begge de to komponister brugte da også tit tonale passager. Jazzmusikerne benyttede sig fra starten af 1960-erne af fri tonalitet og frie rytmer, hvilket isolerede denne form for jazz fra den traditionelle jazz. Det blev til en langvarig krise i jazzen, der dog heldigvis er overstået i dag, hvor eksperimenter er om ikke elskede, så dog tålt. EKSPERIMENTAL MUSIK Fri tonalitet findes også i visse former for rock. Det kan være tilfældigt placerede toner, brugt som små øer af fri tonalitet i et ellers traditionelt tonalt landskab. Særligt hiphopmusikken har benyttet sig af fri tonalitet i form af tilfældige toner / akkorder på synthesizerne (se Stillære, "I smeltediglen"). 110 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

111 Kapitel 3, skalalære, Melodisk bevægelse Relative skalaer Melodisk bevægelse At lave en melodi kræver ikke guddommelige evner eller et geni som Mozart. En melodi opfører sig efter nogle meget simple regler. En melodi er en mere eller mindre sammenhængende række af toner, der tilsammen udgør en enhed. Der er mange måder at forme en melodisk enhed, selv for ganske få toner, så vi må først lære om en melodis natur. MELODISK KONTUR Melodisk kontur er bevægelse og form i en melodi. Melodier består af 2 eller flere toner, der bevæger sig i kurver (skiftende tonelejer). Tonerne bevæger sig enten op eller ned, dvs. stiger eller falder. Eller tonerne gentages. Hvis der er mange noder, kan følge en bro eller en dal, der stiger opad til max. højde, tilbage til grundlinie eller falder til min. niveau og tilbage til grundlinie. Hæver sig Falder Bakke Dal Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 111

112 Kapitel 3, skalalære, Melodisk bevægelse Fast og diffus bevægelse En anden vigtig faktor i melodisk kontur er afstanden mellem tonerne talles ideal var tætte rækker af små intervaller, men i dag har melodierne en tendens til at bruge større intervaller som kvarter og kvinter. Fast bevægelse Diffuse bevægelser MELODISK FRASERING Melodisk frasering er kunsten at samle tonerne til en melodisk enhed. Der er mange forskellige slags fraseringer, men de kan fordeles i følgende basale typer: Repetition / Variation Den første betingelse for at lave en god melodi er at den skal være genkendelig. En stensikker metode for en sangskriver er repetitionen; at gentage et sammenhængende melodisk fragment eller frase. Næste gang du hører frasen, lægger du mærke til den. Tredje gang begynder du ubevidst at rocke med. Men 10. gang bliver du måske lidt træt. En simpel mekanisk repetition 2 eller 3 gange er dog en sjældenhed, da fraserne normalt altid varieres en lille smule fra gang til gang; i sig selv en værdifuld egenskab gentagelse parret med variation. Melodisk kadence Et gentaget tema eller en frase er selvfølgelig "lukket", da det gentager sig selv ("start stop"), men ofte bruges samtidigt eller udelukkende en kadence (se "Harmonilære, kadencer") til at slutte en melodisk frase. En kadence er et forløb, der ender i en tonal ligevægt, dvs. primen i melodiens skala. Repetition / Variation Melodisk kadence 112 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

113 Kapitel 3, skalalære, Melodisk bevægelse Inddeling via transitiv modulation En melodi behøver ikke nødvendigvis kun at have en toneart, tværtimod. I vore dage har vi en stor frihed indenfor skalaerne i en melodi. Det er muligt at bevæge sig gennem 3, 4 eller flere tonearter uden at slutte i den oprindelige toneart. Hele spørgsmålet om modulationer hører til transitiv harmonik (se Harmonilære), men fænomenet spiller en vigtig rolle i melodier, der bevæger sig over faste akkorder, der er det mest almindelige princip i rock og jazz. Karakteristiske idéer / "karakter" Her kommer vi til det centrale spørgsmål indenfor skabende kunst. Du kan ikke lære børn eller voksne at få gode idéer eller at blive ramt af lynet. Du kan kun hjælpe med værktøjer og inspiration. Der kan ikke laves generelle regler for de karakteristiske idéer eller nye måder at tænke på, der ofte er grundlaget for de virkelig gode melodier. I disse tilfælde må vi overgive os til det individuelle talent. Lyt fx til det karakteristiske sekund interval med den irrationelle rytme i Beatles sangen "Yesterday", selve idéen i den udødelige klassiker af Sir Paul. Varieret rytme Ved at undgå at følge metrikken alt for stift bliver melodien en lille smule mere interessant. Hvis du skærper de rytmiske spændinger mellem toner og taktart, bliver melodien endnu distinkt og speciel, om ikke for andet så pga. rytmerne. Men pas på; hvis du frigør melodien fuldstændigt fra den basale puls forsvinder genkendelsen og melodien dør. Så varier rytmen, men ikke for meget. Varieret kontur En blød kurve i den melodiske kontur virker beroligende på lytteren. Men somme tider kan den bløde kontur være søvndyssende, hvis den er for blød. Omvendt er en abrupt og ujævn kontur stressende og ødelægger fornemmelsen af en helhed. Du bør derfor forsøge at veksle mellem bløde og abrupte konturer. Ved forsigtigt at variere melodien inklusive velvalgte højdepunkter og bløde kurver som kontrast, får du en sammenhængende og naturlig melodi. Men at skabe en naturlig melodi kræver en højt begavet kunstner med både talent og teknik på et meget højt niveau. Det sværeste er at lave simple melodier. Gentagne toner (ostinato) Et højt elsket melodisk trick er melodier, der kun består af 1 eller 2 toner. Nogen gange kan det være et lille tema, der gentages igen og igen (ostinato). Det er kun rytmerne, der forandrer sig (ikke altid ) og mens Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 113

114 Kapitel 3, skalalære, Melodisk bevægelse akkorderne og akkompagnementet bevæger sig under der gentagne toner eller ostinato. Andre kælenavne er "drone", "orgelpunkt" etc. Man kan anvende gentagne toner i alle stemmer, tenor eller bas. Bastoner er meget velegnede til gentagne stemmer, og de bruges meget ofte i fx latinamerikansk musik eller reggae. Gentagne toner og basostinater er typiske elementer i soul og funk musik fra 1970-erne og hiphop fra erne. 114 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

115 Kapitel 3, skalalære, Periodeinddeling Periodeinddeling En sammenhængende melodisk frase skal både hænge sammen med den foregående og den efterfølgende frase. Der er 2 almindelige inddelinger, der bruges i næsten alle typer af periodeinddeling. Metoderne er symmetriske fraser (harmonisk spænding) og egentlige perioder (rytmegrupper). SYMMETRISKE FRASER I klassisk musik bindes 2 fraser tit sammen ved at lade den første frase ende på et spændt interval (kvint, kvart, terts etc.) for at skabe et behov for afspænding. Derfor ender den anden frase altid på primen, hviletonen. Rigtig mange ældre sange bygger på dette princip med melodisk spænding / afspænding (et typisk eksempel er den ældgamle form AABA, hvor spændingen øges og sænkes som det typiske Lille Peter edderkop eksempel (se også Stillære). Symmetrisk frasering (eksempel: AABA formen) Langtfra alle moderne melodier følger disse regler; rock- og jazzmelodier ender ofte på andre toner end primen eller bruger meget tid på at komme ned på den engang altdominerende primtone. I jazz vil det typisk være en none Billie Holiday endte altid med en none, der glider ned på primen. Eller på en undecim ( 11-er ) eller en sænket kvint etc. Der er i dag en generel uvilje mod at stoppe en melodi den skal bare blive ved (se Stillære, Gentagelse indenfor jazz og rock). PERIODER En melodi har altid mere end 4 fraser. Men hvis melodien overskrider 4-5 fraser kommer en hel række andre faktorer i spil. Melodien og harmonierne påvirker rytmerne, men rytmerne påvirker i høj grad også melodien. En sangs struktur stammer fra de melodiske fraser (og harmonier) og hænger sammen i Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 115

116 Kapitel 3, skalalære, Periodeinddeling større enheder, der bliver til en makrorytme. Men det er ikke kun kadencer og lukkede symmetriske fraser, der danner store lange perioder. Også en melodisk "bevægelse" gennem flere forskellige tonearter (transitiv harmonik), teksten eller instrumentale idéer kan skabe en perioder. Når vi nærmer os den personlige, skabende proces, bliver en musikteoribog pludselig utilstrækkelig. Der kan ikke sættes grænser for kunstnerisk arbejde, da man ikke kan lave regler, uden at gøre reglerne til kunst i sig selv. Og reglerne ville hurtigt blive en ubærlig begrænsning i musikerens kunstneriske udvikling. Periodeinddeling Frase 1 Frase 2 Frase 3 Frase 4 Frase 5 Periode 1 Periode 2 VERS Det er en god idé at placere spændingskurven i perioder og mellem perioder på samme måde som indenfor de individuelle melodiske fraser. Dette svare igen til rytmer; de mindste elementer af en melodi/rytme påvirker også de største elementer helt op til makroelementer som det af lave et repertoire. TONALE VALG Når man skriver musik har man en lang række musikalske redskaber, der bruges til at styre og forfine de interne bevægelser på flere niveauer. Indenfor en melodisk frase bevæger tonerne sig på forskellige måder både tonalt og rytmisk. Tonale bevægelser indenfor fraser TONAL 1 Mellemtoner RYTMISK 3 Offbeat/synkope 2 Nabotoner / hjælpenoder 4 Tidligt slag Offbeat Tidligt slag Synkope 1. Mellemtoner Mellemtoner bevæger sig indeni de større intervaller terts, kvart, kvint og oktav (se Harmonilære). En mellemtone bruges ofte til at bevæge melodien fra et betonet sted / interval i en frase til den næste frase. 116 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

117 Kapitel 3, skalalære, Periodeinddeling 2. Nabotoner / hjælpenoder Delvist mellemtoner, delvist en farvetone, da en mellemtone ofte klinger lidt længere end den betonede node, før den når et stabilt interval. Ved at betone visse nabotoner farves melodien harmonisk (se Harmonilære, lydaspekt). En hjælpenode er en ledetone, der fører melodien til et stabilt interval, fx gennem brug af et skalafremmed fortegn, typisk et # eller et opløsningstegn. 3. Offbeat / synkope De rytmiske redskaber offbeat og synkope spiller vigtige roller i dannelsen af "varierede rytmer". Interessante melodier har næsten altid en eller anden form for rytmisk effekt, måske blot en velvalgt synkope eller et offbeat. 4. Tidligt slag Et tidligt slag er en slags offbeat, men med en rationel, længere nodeværdi (1/4 og større), en effekt, der er meget almindelig i klassisk musik. INTERVALLER Måden man anvender intervaller afhænger helt af musikalske stil. Små intervaller med hvilepunkter på terts og kvint var standard i ældre klassisk musik. Men i moderne klassisk musik bruger man store, skæve intervaller som stor septim, none (9), undecim (11) etc. Denne ændring i brugen af intervaller blev musikhistorisk til via Debussy og Ravel til Jazz og derfra til rock og funk. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 117

118 Kapitel 3, skalalære, Periodeinddeling Intervaller i ældre klassisk musik og rytmisk musik Intervaller i ældre klassisk musik Tonerne deles i primære toner (1) og sekundære toner (2). Intervaller i rytmisk musik Alle toner er (delvist) lige. Se også Kammerat Napoleon af Georges Orwell. Man kan ikke skelne de mærkelige moderne intervaller fra lyden og de harmoniske traditioner i en individuel stil. I næsten alle former for moderne musik er der en klar tendens til at bruge både dissonante og konsonante intervaller i melodierne (se Hørelære). Men indenfor blues og rock anvendes gentagne toner på samme node og melodier 2-3 toner. Så vi har her atter et eksempel på forskelligheden mellem de musikalske elements i vor tid. ("store forvirring" er måske et mere rammende udtryk). MELODISK FORDOBLING De følgende emner hører til egentlig harmonilære, men jeg vil alligevel bruge lidt tid på to melodiske systemer indenfor moderne musik, der normalt optræder som enkeltstemmer. Traditionel tostemmige bevægelser i terts, hvor begge stemmer følger skalaen er stadig langt det mest almindelige harmoniseringsmetode, selv i rimelig avanceret musik. Men nogen gange kan sekunder, kvarter, kvinter bruges som melodisk fordobling på tværs af skalaen. Sekund Durterts Kvart kvint sænket kvint Sekst Lille septim Oktav Eksempel i A-dur: Melodisk fordobling i kvinter. Læg mærke til de mange afvigelser fra skalaens trin. Alle intervaller Eksempel i A-dur Lyden af disse melodiske fordoblinger er "eksotisk" eller "folkemusikagtig". klangen er en arv fra de løse basstrenge på en lut eller dronetonen på en 118 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

119 Kapitel 3, skalalære, Periodeinddeling sækkepibe, der spiller i hule kvarter / kvinter (se "Harmonilære, parallelisme"). IMITATION (MODERNE KONTRAPUNKT) Dette er ikke en lærebog i kontrapunkt. Heldigvis var de utallige regler indenfor kontrapunkt blevet fordrevet til musikhistoriske bøger i starten af 1900-tallet. Det skete via de romantiske komponister og senere Wagner. Denne golde akademiske disciplin indeholdt dog et vigtig, oldgammel element, faktisk den oprindelige idé med kontrapunkt; imitation! Et ekko eller en kanon er et tema, der gentages af en eller flere andre stemmer. På denne måde former temaerne nye harmonier og rytme. Det var sådan akkorderne blev opfundet i middelalderen. Op til 3-4 ekkoer kan tilføjes indtil den rytmiske puls kollapser under de mange frit strømmende stemmer. Så simpel er kontrapunkt. Der er ingen regler og alt er tilladt. Men intet er mere kompliceret end frihed. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 119

120 Kapitel 3, skalalære, Brug af skalaer Brug af skalaer På trods af min frihedsdeklaration på forrige side, foreslår jeg nogle praktiske tommelfingerregler, når skalateorierne skal udføres i praksis, specielt i rockmusik. Dette er nødvendigt for at markere rock- og jazzmusikkens mange stilarter. Selv fri musik kan ikke leve uden regler. Men det skal ikke være teoretisk men praktisk bygget på den pågældende stils historiske og traditionelle regler. Her følger et par regler for brug af skalaer indenfor funktionsharmonik (se Harmonilære). SKALAER INDENFOR FUNKTIONELLE AKKORDER En stor del af arbejdet med skalaer indenfor akkorder består i at vælge toner, der fungerer indenfor funktionelle akkorder. Her er grundreglerne: A Skalatrinnene skal overholdes. B Tonerne i skalaen må ikke være disharmoniske i forhold til den underliggende akkord. Hvis der opstår dissonanser, skal tonen hæves eller sænkes. C Skarpt dissonante toner er normalt ikke acceptable i funktionel harmonik, med mindre becifringssymbolet siger noget andet. Se kromatisk brug af skalaer. D Blues skalaer ændrer sig ikke. Et hjertesuk Indenfor jazz er det almindeligt at skifte toneart fra akkord til akkord, dvs. uden at overholde den officielle skala og toneart. Det er naturligvis lettere, men det er ikke befordrende en musikalsk helhedsforståelse ikke mindst i avancerede skalaer, som er meget almindelige i moderne jazz. 120 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

121 Kapitel 3, skalalære, Brug af skalaer SKALAER BRUGT TRANSITIVT Transitiv brug af skalaer (og akkorder) er en flydende, hele tiden vekslende melodisk og harmonisk bevægelse gennem et antal tonearter og skalaer, der ikke nødvendigvis ender i den originale toneart eller på en prim (se Harmonilære, transitiv harmonik). En melodi bliver transitiv, når den via en modulation skifter toneart og/eller skalatype tre eller flere gange. Modulationen finder ofte sted i en overgang på en eller flere takter i den gamle toneart/skalatype. Man modulerer som regel via den korteste bevægelse fra den ene toneart/skalatype til den næste. Hovedtyper indenfor transitive modulation Modulation via en fælles tone Brug en eller flere ledetoner fra toneart 1 til toneart 2. Modulation via kromatiske mellemtoner Eksempel: Overordnet tonalitet En toneart dominerer hele melodien mere eller mindre tilpasset de varierende tonearter og skalatyper. Det vil ofte medføre en hel skov af skiftende fortegn. Ændring af skalatype Anvendes særligt i blues, hvor dur, mol og kromatiske figurer vil være nødvendige ved vidtgående modulationer (se Harmonilære og Transitive harmonik). FRI TONAL BRUG AF SKALAER Pas på! Fri tonale passager skal bruges med stor forsigtighed i områder med tonale skalaer. Bruges i små doser og altid med becifringstegnet N.C (No Chords) ved fri tonale passager (se Harmonilære, becifringer). KROMATISK BRUG AF SKALAER Der er ingen eksakte regler. Kromatiske toner kan placeres overalt. Du skal Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 121

122 Kapitel 3, skalalære, Brug af skalaer imidlertid være forsigtig, da overdreven brug af kromatiske toner kan føre til at melodien opløses. HELNODESKALAER I VIRKELIGHEDENS VERDEN Heltoneskalaer er neutrale ligesom kromatiske skaler og kan placeres hvor som helst. Du skal være meget opmærksom på dur/mol ledetoner, hvis akkorderne er funktionelle. Dette gælder dog ikke, hvis akkorden er en farveakkord (se Harmonilære). 122 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

123 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Skalaer og akkorder Indrømmet; vi har teoretisk set ikke lært noget om akkorder endnu. Men som du sikkert allerede har opdaget i de foregående afsnit om skalaer, er der en intim forbindelse mellem skalaer og akkorder. Hvis du ikke har prøvet at spille akkorder hvad du formentlig har kan du bruge skalaerne til at øve finger- og klaverteknik for begyndere, for så er du klar til det vigtige kapitel Harmonilære. I dette afsnit har vi en gennemgang af de mest anvendte skalaer i rock og jazz, dur, mol, dorisk, mixolydisk og blues. For hver af de 12 tonearter vises en omfattende liste af akkorder og fingersætning både med traditionelle noder og vores populære klavertabulatur. Hvis en toneart kan have to former, fx Db-dur og C#-dur, vises begge former. Brug kapitlet Skalaer og akkorder som et meget, meget nyttigt referencekapitel, når du farer vild i en Db-mol skala med 4 akkorder i hver takt. De fleste af den slags akkorder findes i dette kapitel. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 123

124 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder SKALA C Almindelige akkorder i C 124 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

125 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Klavertabulatur C Cm Cm7 C7 C9 Cmaj7 C+ Csus4 Cdim Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 125

126 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Skalaer i C C-dur C D E F G A H C Højre hånd Venstre hånd C-parallelmol A H C D E F G A Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

127 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder C-dorisk C D Eb F G A B C Højre hånd Venstre hånd C-miksolydisk C D E F G A B C Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 127

128 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder C-blues C Eb F G B C Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

129 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder SKALA C# OG Db Almindelige akkorder i C# og Db Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 129

130 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder C# dur mol dorisk mixolydisk Blues 130 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

131 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Klavertabulatur C# C#m C#m7 C#7 C#9 C#maj7 C#+ C#sus4 C#dim Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 131

132 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Skalaer i C# og Db C#-dur C# D# E# F# G# A# H# C# Højre hånd Venstre hånd C#-parallelmol A# H# C# D# E F# G# A# Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

133 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder C# dorisk C# D# E F# G# A# H C# Højre hånd Venstre hånd C#-miksolydisk C# D# E# F# G# A# H C# Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 133

134 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder C#-blues C# E F# G# A# H C# Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

135 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder SKALA D Almindelige akkorder i D D dur mol dorisk mixolydisk Blues Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 135

136 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Klavertabulatur D Dm Dm7 D7 D9 Dmaj7 D+ Dsus4 Ddim 136 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

137 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Skalaer i D D-dur D E F# G A H C# D Højre hånd Venstre hånd D-parallelmol H C# D E F# G A H Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 137

138 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder D-dorisk D E F G A H C D Højre hånd Venstre hånd D-miksolydisk D E F# G A H C D Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

139 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder D-blues D F G A C D Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 139

140 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder SKALA Eb OG D# Almindelige akkorder i Eb og D# 140 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

141 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Eb dur mol dorisk mixolydisk Blues Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 141

142 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Klavertabulatur Eb Ebm Ebm7 Eb7 Eb9 Ebmaj7 Eb+ Ebsus4 Ebdim 142 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

143 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Skalaer i Eb og D# Eb-dur Eb F G Ab B C D Eb Højre hånd Venstre hånd Eb-parallelmol C D Eb F G Ab B C Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 143

144 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Eb-dorisk Eb F Gb Ab B C Db Eb Højre hånd Venstre hånd Eb-miksolydisk Eb F G Ab B C Db Eb Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

145 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Eb-blues Eb Gb Ab B Db Eb Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 145

146 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder SKALA E Almindelige akkorder i E E dur mol dorisk mixolydisk Blues 146 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

147 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Klavertabulatur E Em Em7 E7 E9 Emaj7 E+ Esus4 Edim Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 147

148 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Skalaer i E E-dur E F# G# A H C# D# E Højre hånd Venstre hånd E-parallelmol C# D# E F# G# A H C# Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

149 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder E-dorisk E F# G A H C# D E Højre hånd Venstre hånd E-miksolydisk E F# G# A H C# D E Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 149

150 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder E-blues E G A H D E Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

151 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder SKALA F Almindelige akkorder i F F dur mol dorisk mixolydisk Blues Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 151

152 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Klavertabulatur F Fm Fm7 F7 F9 Fmaj7 F+ Fsus4 Fdim 152 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

153 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Skalaer i F F-dur F G A B C D E F Højre hånd Venstre hånd F-parallelmol D E F G A B C D Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 153

154 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder F-dorisk F G Ab B C D E F Højre hånd Venstre hånd F-miksolydisk F G A B C D Eb F Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

155 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder F-blues F Ab B C Eb F Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 155

156 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder SKALA F# OG Gb Almindelige akkorder i F# og Gb 156 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

157 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder F# dur mol dorisk mixolydisk Blues Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 157

158 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Klavertabulatur F# F#m F#m7 F#7 F#9 F#maj7 F#+ F#sus4 F#dim 158 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

159 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Skalaer i F# F#-dur F# G# A# H C# D# E# F# Højre hånd Venstre hånd F#-parallelmol D# E# F# G# A# H C# D# Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 159

160 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder F#-dorisk F# G# A H C# D# E F# Højre hånd Venstre hånd F#-miksolydisk F# G# A# H C# D# E F# Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

161 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder F#-blues F# A H C# E F# Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 161

162 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder SKALA G Almindelige akkorder i G G dur mol dorisk mixolydisk Blues 162 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

163 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Klavertabulatur G Gm Gm7 G7 G9 Gmaj7 G+ Gsus4 Gdim Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 163

164 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Skalaer i G G-dur G A H C D E F# G Højre hånd Venstre hånd G-parallelmol G A B C D Eb F G Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

165 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder G-dorisk G A B C D E F G Højre hånd Venstre hånd G-miksolydisk G A H C D E F G Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 165

166 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder G-blues G B C D F# G Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

167 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder SKALA Ab OG G# Almindelige akkorder i Ab og G# Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 167

168 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Ab dur mol dorisk mixolydisk Blues 168 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

169 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Klavertabulatur Ab Abm Abm7 Ab7 Ab9 Abmaj7 Ab+ Absus4 Abdim Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 169

170 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Skalaer i Ab Ab-dur Ab B C Db Eb F G Ab Højre hånd Venstre hånd Ab-parallelmol F G Ab B C Db Eb F Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

171 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Ab-dorisk Ab B H Db Eb F Gb Ab Højre hånd Venstre hånd Ab-miksolydisk Ab B C Db Eb F Gb Ab Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 171

172 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Ab-blues Ab H Db Eb Gb Ab Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

173 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder SKALA A Almindelige akkorder i A A dur mol dorisk mixolydisk Blues Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 173

174 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Klavertabulatur A Am Am7 A7 A9 Amaj7 A+ Asus4 Adim 174 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

175 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Skalaer i A A-dur A H C# D E F# G# A Højre hånd Venstre hånd A-parallelmol F# G# A H C# D E F# Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 175

176 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder A-dorisk A H C D E F# G A Højre hånd Venstre hånd A-miksolydisk A H C# D E F# G A Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

177 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder A-blues A C D E G A Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 177

178 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder SKALA B OG A# Almindelige akkorder i B og A# 178 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

179 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder B dur mol dorisk mixolydisk Blues Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 179

180 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Klavertabulatur B Bm Bm7 B7 B9 Bmaj7 B+ Bsus4 Bdim 180 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

181 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Skalaer i B B-dur B C Db Eb F G A B Højre hånd Venstre hånd B-parallelmol G A B C D Eb F G Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 181

182 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder B-dorisk B C Db Eb F G Ab B Højre hånd Venstre hånd B-miksolydisk B C D Eb F G Ab B Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

183 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder B-blues B Db Eb F Ab B Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 183

184 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder SKALA H (B PÅ ENGELSK) Almindelige akkorder i H H dur mol dorisk mixolydisk Blues 184 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

185 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Klavertabulatur H Hm Hm7 H7 H9 Hmaj7 H+ Hsus4 Hdim Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 185

186 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder Skalaer i H H-dur H C# D# E F# G# A# H Højre hånd Venstre hånd H-parallelmol G# A# H C# D# E F# G# Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

187 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder H-dorisk H C# D E F# G# A H Højre hånd Venstre hånd H-miksolydisk H C# D# E F# G# A H Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 187

188 Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder H-blues H D E F# A H Højre hånd Venstre hånd Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

189 Kapitel 3, skalalære, Avancerede jazzskalaer Avancerede jazzskalaer Her er et par eksempler på jazzskalaer. De er komplekse, men lyder helt rigtigt i jazz. Husk at spille alle skalaerne på klaver; på forhånd tak! MODALE SKALAER I ALLE TONEARTER De modale skalaer består af en basis toneart (dur) og 7 skalaer placeret på skalatrinnene. Tabellen viser, hvordan man finder alle modale tonearter i 12 dur tonearter. Toneart Ionisk Dorisk Frygisk Lydisk Mixolydisk Æolsk Lokrisk Base DUR MODAL MOL MODAL C C Dm Em F G Am Bdim Db Db Ebm Fm Gb Ab Bbm Cdim D D Em F#m G A Bm C#dim Eb Eb Fm Gm Ab B Cm Ddim E E F#m G#m A H C#m D#dim F F Gm Am B C Dm Edim F# F# G#m A#m H C# D#m E#dim G G Am Bm C D Em F#dim Ab Ab Bbm Cm Db Eb Fm Gdim A A Bm C#m D E F#m G#dim B B Cm Dm Eb F Gm Adim H H C#m D#m E F# G#m A#dim BEMÆRK De modale skalaer er rubriceret med en pseudo toneart i dur, mol eller formindsket. Navnene er kun vejledende, da fx D mol dorisk ikke er en normal mol, men en kirketoneart, der tilfældigvis ligner en molskala en lille smule. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 189

190 Kapitel 3, skalalære, Avancerede jazzskalaer KUNSTIGE MODALE SKALAER Skønt disse kunstige skalaer ikke er autentiske modale skalaer, har de opfindsomme jazzmusikere eksperimentet kunstige skalaer baseret på fx en melodisk molskala. Her er en tabel med kunstige modale skalaer. Toneart Æolisk Lokrisk #2 Ionisk Dorisk Lorkrisk Super Lydisk Aug. Lokrisk, Super Base MOL MODAL DUR MODAL Cm Cm Ddim Eb Fm Gdim A Bdim C#m C#m D#dim E F#m G#dim A# Cdim Dm Dm Edim F Gm Adim H C#dim Ebm Ebm Fdim Gb Abm Bbdim H# Ddim Em Em F#dim G Am Bdim C# D#dim Fm Fm Gdim Ab Bbm Cdim D Edim F#m F#m G#dim A Bm C#dim D# E#dim Gm Gm Adim B Cm Ddim E F#dim G#m G#m A#dim H C#m D#dim E# Gdim Am Am Bdim C Dm Edim F# G#dim Bbm Bbm Cdim Db Ebm Fdim G Adim Bm Bm C#dim D Em F#dim G# A#dim Forfatterens epilog til skalalære Den "relative" afsnit af Skalalæren har været fyldt med harmoniske emner som interval, lydaspekt, funktionel harmoni etc., etc. Men de fleste musiklærebøger har skalaer og harmonier i det samme kapitel. Af musikideologiske årsager har jeg valgt at understrege den skarpe adskillelse mellem akkorder og tonalitet i vor tid ved at skille harmonilæren i en skalalære og en harmonilære. Den polyfone musiks æra rinder ud. Rock og jazz har nu leget med akkorder i over 100 år, inspireret af komponister som Ravel, Stravinsky og mange andre. Akkorderne lever deres eget liv, frigjort fra de individuelle noder, der engang formede dem. For kun 500 år siden, fandtes akkorder ikke! Men skalaerne forsvinder ikke, selvom akkorderne tilsyneladende har sejret stort. Det er stadig nødvendigt at kende en masse forskellige skalaer, både dur/mol, blues og modale skalaer for at forstå de funktionelle harmoniske principper og ikke mindst at forstå hvordan man spiller i og udenfor akkorderne, hvilket er et meget stort problem for selvlærte musikere. Kendskab til skalaer er altså stadig et meget vigtigt redskab. 190 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

191 Kapitel 3, skalalære, Avancerede jazzskalaer Og du må aldrig glemme, at akkorderne er alfa og omega i moderne musik, og uden en dyb forståelse af akkorderne og deres natur, og hvordan akkorderne hænger sammen, kommer du aldrig til at lære, hvordan man spiller rock, jazz eller funk! Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 191

192 Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister skalalære Stikordsregister skalalære Brug stikordsregistret! Ved at slå op i stikordsregistret, finder du meget mere, end det, du lige prøvede at finde! Følg stikordsregistrets sære afveje og mærkelige ord. Lær ved tilfældige opslag. Vær nysgerrig! A A#, 49, 50, 51, 76, 77, 95, 103, 106, 107 A#dim, 106, 107 A#m, 106 A+, 91 A7, 91 A9, 91 Ab, 60, 61, 62, 71, 72, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 99, 100, 106, 107 Ab+, 86 Ab7, 86 Ab9, 86 Abdim, 86 Abm, 86, 107 Abm7, 86 Abmaj7, 86 Absus4, 86 Adim, 91, 106, 107 Am, 91, 106, 107 Am7, 91 Amaj7, 91 Asus4, 91 B b, 11 B, 43, 49, 50, 51, 54, 55, 65, 66, 67, 71, 76, 77, 78, 81, 82, 88, 89, 92, 93, 101, 102, 103, 104, 105, 106, 107 B+, 102 B7, 102 B9, 102 Bartok, Bela, 26, 27 Bb, 44, 45, 60, 61, 62, 70, 71, 72, 81, 82, 83, 87, 88, 95, 96, 97, 98, 99, 100, 106, 107 Bb+, 97 Bb7, 97 Bb9, 97 Bbdim, 97, 107 Bbm, 97, 106, 107 Bbm7, 97 Bbmaj7, 97 Bbsus4, 97 Bdim, 102, 106, 107 Berry, Chuck, 16 Blues, 16 Blues, general, 17 Bm, 102, 106, 107 Bm7, 102 Bmaj7, 102 Bsus4, 102 C C, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 54, 55, 56, 60, 61, 65, 66, 70, 71, 72, 76, 77, 78, 81, 82, 83, 87, 88, 92, 93, 94, 98, 99, 103, 104, 106, 107 C#, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 54, 65, 66, 76, 77, 78, 92, 93, 103, 104, 106, 107 C#+, 48 C#7, 48 C#9, 48 C#dim, 48, 106, 107 C#m, 48, 106, 107 C#m7, 48 C#maj7, 48 C#sus4, 48 C+, 42 C7, 42 C9, 42 Cdim, 42, 106, 107 Cm, 42, 106, 107 Cm7, 42 D D, 43, 44, 49, 50, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 60, 65, 66, 67, 70, 71, 76, 77, 81, 82, 83, 92, 93, 94, 98, 99, 103, 104, 105, 106, 107 D#, 49, 50, 57, 60, 65, 76, 77, 103, 104, 106, 107 D#dim, 106, 107 D#m, 76, 106 D+, 53 D7, Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

193 Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister skalalære D9, 53 Db, 46, 49, 61, 62, 87, 88, 89, 98, 99, 100, 106, 107 Ddim, 53, 106, 107 Debussy, 34 Debussy, Claude, 13, 19, 27 diffuse bevægelser, 29 Dm, 53, 106, 107 Dm7, 53 Dmaj7, 53 Dorian, 47, 52, 58, 63, 68, 74, 79, 85, 90, 96, 101 Dsus4, 53 dur, 11 dur/mol, 11 E E, 43, 44, 49, 50, 51, 54, 55, 63, 64, 65, 66, 67, 70, 71, 76, 77, 78, 81, 82, 92, 93, 94, 103, 104, 105, 106, 107 E#, 49, 50, 76, 106, 107 E#dim, 106, 107 E+, 64 E7, 64 E9, 64 Eb, 44, 45, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 71, 72, 81, 87, 88, 89, 98, 99, 100, 106, 107 Eb+, 59 Eb7, 59 Eb9, 59 Ebdim, 59 Ebm, 59, 106, 107 Ebm7, 59 Ebmaj7, 59 Ebsus4, 59 Edim, 64, 106, 107 Ellington, Duke, 19 Em, 64, 106, 107 Em7, 64 Emaj7, 64 Esus4, 64 F F, 43, 44, 45, 49, 50, 51, 54, 55, 56, 60, 61, 65, 66, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 81, 82, 83, 87, 88, 92, 93, 98, 99, 100, 103, 104, 105, 106, 107 F#, 49, 50, 51, 54, 55, 65, 66, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 81, 92, 93, 103, 104, 105, 106, 107 F#+, 75 F#7, 75 F#9, 75 F#dim, 75, 106, 107 F#m, 75, 106, 107 F#m7, 75 F#maj7, 75 F#sus4, 75 F+, 69 F7, 69 F9, 69 Fdim, 69, 107 Fm, 69, 106, 107 Fm7, 69 Fmaj7, 69 fortegn, 11 G G, 43, 44, 45, 49, 50, 51, 54, 55, 56, 60, 61, 65, 66, 67, 70, 71, 76, 77, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 87, 88, 92, 93, 94, 98, 99, 103, 104, 106, 107 G#, 49, 50, 51, 65, 66, 76, 77, 84, 92, 103, 104, 106, 107 G#dim, 106, 107 G#m, 106, 107 G+, 80 G7, 80 G9, 80 Gb, 61, 62, 73, 89, 106, 107 Gdim, 80, 106, 107 Gm, 80, 106, 107 Gm7, 80 Gmaj7, 80 K kvint, 11 kvintcirklen, 11 Kvintcirklen, 11 L Liszt, 19 Locrian, 107 M Mixolydian, 47, 52, 58, 63, 68, 74, 79, 85, 90, 96, 101 mod uret, 11 P Parallelisme, 36 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 193

194 Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister skalalære R Reinhardt, Django, 22 S Stravinsky, 23, 27, 107 sus4, 48, 75 T Transitive harmonik, 38 W Wagner, Richard, 13, 19 Å AABA form, Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori

195

196 Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister skalalære 3. Musikteori 4 af 5 Harmonilære H. W. Gade En musiklærebog til selvstudium og undervisningsbrug Fjerde reviderede udgave Forlaget NORDISC Music & Text 196

197 Kapitel 4, harmonilære, Stikordsregister skalalære Indholdsfortegnelse Harmonilære INTERVALLER HORISONTAL OG VERTIKAL MUSIK INTERVALLER (LYDASPEKTER) Naturlige intervaller Lydaspekt indenfor intervaller Neutral Konsonant Dissonant Neutrale Intervaller Neutral Konsonant Dissonant SIMPEL HARMONISERING FORSLAG TIL BEVÆGELSER HARMONISERING Tilføj 2-stemme Tilføj 3-stemme Tilføj 4-stemme Omvendinger OVERTONERNE Det tempererede system Overtonerne og dur-treklangen AKKORDER TREKLANGE AKKORDERNES GRUNDLOV Paragraf Paragraf Paragraf Paragraf Paragraf Paragraf Paragraf OMVENDINGER OG ARPEGGIO Identifikation af en akkord med mange toner MODALE ASPEKTER Modale aspekter af de 6 basis treklange Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 197

198 Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister skalalære LYDASPEKT Lydaspekter ved akkorder Konsonant Neutral Dissonant AKKORDBESKRIVELSER klange klange klange klange klange AKKORDTABEL Klaverbecifringer (forsimplet) Andre becifringssystemer De franske nodenavne JAZZ BECIFRINGER Særlige problemer med akkordnotation Detaljer i akkorden Tilføjede toner Fortegn Kompakte becifringer N.C. Midlertidig pause i becifringerne Bitonale akkorder Udvalgte besynderligheder AKKORDBOKSE DUR AKKORDBOKSE MOL AKKORDBOKSE BEVÆGELIGE AKKORDER, AVANCERET JAZZ ANDRE AKKORDFORMER KLYNGE-AKKORDER ALTERNATIVE AKKORDER Kvartstablinger Spontan kvartstabling Kvintstablinger FUNKTIONSHARMONIK DE BASALE PRINCIPPER FOR FUNKTIONSHARMONIK FUNKTIONSHARMONIKKENS GRUNDLOV Paragraf Paragraf Paragraf DOMINANT SUBDOMINANT VEKSELDOMINANT / SUBDOMINANT Harmoniske vekselfunktioner

199 Kapitel 4, harmonilære, Stikordsregister skalalære PARALLELLE DUR / MOLFUNKTIONER BLUESFUNKTIONER Harmoniske bluesfunktioner NEAPOLITANSKE AKKORDER Den neapolitanske akkordfamilie HARMONISKE FUNKTIONER I EN TONEART Funktionsoversigt Akkordfunktioner som forkortelser TABEL OVER DE MODALE ASPEKTER Modale aspekter i funktionsharmonik Modale eksempler på funktionsharmonik BESKRIVELSE AF AKKORDERNES KARAKTER TONIKA DOMINANT SUBDOMINANT Dobbeltfunktioner Dim funktioner Blues Funktioner Funktionsharmonik for modale skalaer Det alternative cirkus Nummersystemet Det klassiske system Mit forslag HARMONISKE KADENCER FUNKTIONSHARMONIKKENS SPÆNDINGSNIVEAUER STANDARDKADENCER KADENCEOSTINATER "Simpelt 5-leds kadenceostinat " ANDRE KADENCER Fade Rytmiske kadencer Andre rytmiske kadencer Lineær kadence AVANCEREDE AKKORDER ROCK OG JAZZ TERMINOLOGI FUNKTIONSHARMONIK / DIATONISKE TREKLANGE AKKORDER (4-KLANGE) AKKORDER (4-KLANGE / 5-KLANGE) SUSAKKORDER AKKORDER MED TILFØJEDE TONER UDVIDEDE AKKORDER AKKORDER (5-KLANGE) DOBBELT ALTERNEREDE AKKORDER AKKORDER (6.KLANG) AKKORDER (7-KLANGE) MULTI-AKKORDER Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 199

200 Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister skalalære EN OVERGANG TRANSITIV HARMONIK (MODULATION) MULIGE MODULATIONER MELLEM 2 TONEARTER Funktionsskift Ikke-funktionelle trin Dur til Mol DE TRANSITIVE PRINCIPPER Funktionsskift FUNKTIONSSKIFT (TRANSITIVE HARMONI) IKKE-FUNKTIONELLE TRIN Sænke eller hæve Brug af funktionsskift Find den første toneart Sammenlign intervallerne i toneart I og II Find funktionsskiftet Søg både forlæns og baglæns i melodien Bluesakkorder Ravel springet "# Mol 3" EPILOG TIL TRANSITIV HARMONIK ORKESTERARRANGEMENTER SYMFONIORKESTERPARTITUR Et meget simpelt partiturlayout SYMFONIORKESTRET INSTRUMENTER Træblæsere Tværfløjte Piccolofløjte Obo Engelskhorn Klarinet Basklarinet Fagot Saxofon Messingblæsere Valdhorn Trompet Trombone Tuba Slagtøj Andet Harpe Klaver Strygere Violin

201 Kapitel 4, harmonilære, Stikordsregister skalalære Bratch Cello Kontrabas GODE RÅD OM ARRANGEMENT FOR STORT ORKESTER Antal af medlemmer i hver instrumentgruppe Træblæsere Messingblæsere Slagtøj Strygere Strygere og Træblæsere Strygerakkorder Arpeggio i strygerne Træblæsere og Messingblæsere Fed og tynd tekstur Tutti Et flydende partitur uden en puls ANDRE HARMONISKE SYSTEMER PARALLELLISME Parallelisme - ikke-funktionelle akkordbevægelser Hovedregel POLYHARMONISK / BITONALITET Polyharmonier (bitonale akkordrelationer) Bitonalitet - eksempel AKKORDRÆKKER Kvartrækker Kvintrækker IKKE-FUNKTIONEL HARMONIK / FARVEAKKORDER STIKORDSREGISTER STILLÆRE Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 201

202 Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister skalalære Alle aspekter af ROCK & JAZZ Volumen 1 musikteori 4 of 5 documents ISBN th Edition, 1 st Issue Autumn 2010 Produced in Denmark Digital Books is a trademark of NORDISC Musik & Text, Ryparken 6, 1. th., Copenhagen 2100 Kbh. Ø Text, notes, musical examples Illustrations, layout og concept Copyright H.W. Gade

203 Kapitel 4, harmonilære, Intervaller Absolut Harmoni Intervaller HORISONTAL OG VERTIKAL MUSIK Indtil nu har vi kun talt om musik, der bevæger sig lineært, dvs. på et horisontalt niveau. Men flere melodier, der bevæger sig på hvert sit tonale niveau, skaber en lineær bevægelse og en lyd, dvs. en horisontal og en vertikal lyd. Vi skelner mellem to slags klassisk musik: polyfonisk (flerstemmig) og homofonisk (enkeltstemmer). Bachs fugaer er polyfonisk musik, hvor samspillet imellem de individuelle stemmer er den musikalske motor. Homofonisk musik derimod består af en hovedmelodi med harmonier. De sidste over hundrede års musik har mer eller mindre været rent homofonisk. Vi lever i akkordernes tidsalder. For at forstå hvad en vertikal lyd, en akkord er, må du vide, hvad et interval er. Hvis du har studeret klassisk musikteori, kommer du nok til at genoverveje hele konsonans/dissonans problematik. Klassisk musiks æstetik er nemlig håbløst bagud, hvis man sammenligner den gamle musik med virkelighedens levende musik. Interval Et interval er den givne afstand mellem 2 toner enten spillet samtidigt eller efter hinanden. De følgende eksempler viser alle de almindelige intervaller. Eksemplerne er delt i 3 niveauer: neutral, konsonant og dissonant. Disse lydaspekter vil blive forklaret alle detaljer i de følgende afsnit. Intervaller, der er markeret med rød er naturlige (se Overtoner). Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 203

204 Kapitel 3, skalalære, Intervaller INTERVALLER (LYDASPEKTER) Konsonant prim Sekund b2 2 terts mol 3 dur 3 kvart 4 kvint b5 #4 Konsonant (kvint) 5 #5 Sekst 6 Septim 7 lille stor Oktav None b9 9 Konsonant Decim b10 10 Undecim 11 #11 Terts-decim

205 Kapitel 4, harmonilære, Intervaller Naturlige intervaller De naturlige intervaller er kvint (5) og kvart (4). Det er også de spændingstrin, hvor de funktionelle akkorder dominant (5) og subdominant (4) ligger (se funktionsharmonik. Disse to intervaller er de oprindelige moderintervaller, der er grundlaget for al vestlig musik. Lydaspekt indenfor intervaller Et meget vigtigt element hos et interval er dets lyd (farve). Der er tre lydaspekter: Neutral Enharmoniske: toner (H / C og E# / F) Basale intervaller: prim og oktav Naturlige intervaller: kvart og kvint samt undecim. Sekund intervaller: sekund, lille septim, none*) kvint, naturlig, sænket og hævet *) Konsonant Terts intervaller: Terts, alle former dur, mol, sekst, decim, terts-decim. Dissonant Sekund intervaller: Sekund formindsket, stor septim, formindsket none. *) Hørte i 1800-tallet til de dissonante lydaspekter. Neutrale Intervaller Jeg har placeret sekundintervallet og den hævede eller sænkede kvint under neutrale intervaller. Den musikhistoriske udvikling siden Richard Wagner har ændret opfattelsen af konsonans og dissonans hos tilhørerne. Det er en meget lang udvikling siden middelalderen, hvor kun kvint og kvart var konsonante (!), og tertsen blev betragtet som ækel dissonans (!!!). Den neutrale sænkede kvint, der er vidt udbredt i moderne musik uanset stilarten, blev betragtet som så farlig, at de middelalderlige musikteoretikere kaldt intervallet for "den diabolske tritonus". Langsomt, langsomt ændrede smagen sig. Tertsen blev en konsonant. Ved slutningen af 1800-taller fik seksten, septimen og nonen ret til at være neutrale, "autoriserede" intervaller. De øvrige intervaller fulgte hurtigt efter. Så i dag kan du inddele intervallerne i: Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 205

206 Kapitel 3, skalalære, Simpel harmonisering Neutral Enharmonisk, naturlig eller intervaller, der indgår i en heltoneskala. Konsonant Tertsintervaller: Intervaller, der bestemmer tonekønnet. Dissonant Halvtone intervaller, der trods deres dissonante lyd bruges flittigt i al moderne musik. Simpel harmonisering Det klassiske kontrapunktsystem bruges ikke i moderne musik (og tak for det!). I dag er alle intervaller tilladt, selvom man i praksis foretrækker små bevægelser mellem intervallerne for ikke at gøre harmoniseringen svær at spille. FORSLAG TIL BEVÆGELSER 1 Kortest mulige bevægelser. 2 Hvis melodien skal hvile, skal 2-stemmen være et konsonant interval. 3 Indenfor heltoneskalaer med overvejende parallelle tertser, sænkede kvinter, (rene) sekunder, kvarter eller små septimer, skal alle intervaller være neutrale eller konsonante (se afsnittet Parallelisme og afsnittet om "Melodisk fordobling" i kapitlet Skalalære). 4 I kromatiske, fritonale eller blandede blues/modale skalaer afhænger de 2- stemmige harmonier af den dominerende tonalitet. 5 Hovedreglen for al moderne harmonisering: alle intervaller og harmonier er tilladt. Slangen i paradis er dog stadig de tonale omgivelser og stilarten. Men ellers er der frit valg på alle hylder. 206

207 Kapitel 4, harmonilære, Simpel harmonisering HARMONISERING Tilføj 2-stemme Når man harmoniserer 2-stemmer, bruger man som regel tertser. Her er en lille melodi med en nydelig 2-stemme. Tilføj 3-stemme Og her kommer en 3-stemme, der komplicerer sagen en smule. Tilføj 4-stemme Stemmerne ser nu lidt rodet ud, men det lyder ok! Omvendinger Omvendinger er et oktavspring ned eller op, der ændrer rækkefølgen i akkorden toner. Grundakkord 1. omvending 2. omvending OVERTONERNE En enkelt tone er ikke en, men mange toner. Den græske filosof Pythagoras, er Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 207

208 Kapitel 3, skalalære, Simpel harmonisering historiens første musikvidenskabsmand (og matematiker). Han levede i midten af 600-tallet før vor tidsregning og opdagede som den første tonerne og intervallerne. Når man slår en tone an på et instrument, bliver tonen ledsaget af et helt spektrum af overtoner, der diskret følger hovedtonen, svagt med altid til stede. Overtonerne giver et instrument dets karakteristiske klang (timbre eller farve). Tallene er overtonerne i Hz. C i første takt er sænket 2 oktaver (15va) for at gøre de høje toner lettere at læse og vises i en blå firkant. Noder markeret med en rød firkant er falske sammenlignet med det tempererede system (se næste side). 208

209 Kapitel 4, harmonilære, Akkorder Det tempererede system De overtonerne, der er markeret med rødt i noderne på forrige side er falske, hvis man sammenligner dem med et klaver. Men faktisk er det klaveret, der ikke stemmer, hvis man sammenligner klaveret med naturtonerne. Af praktiske grunder er klaveret og mange andre instrumenter delt i 12 lige store 1/2-toner, i modsætning til naturtonerne, der har uregelmæssige tonetrin. Dette medfører bl.a. at de såkaldte enharmoniske toner lyder forskelligt på et klaver og på en violin (se Skalalære). Violiner, blæseinstrumenter og guitarer m.fl. kan nemlig spille mikrotoner, og det kan klaveret ikke. Forskellen mellem de forskellige tonehøjder vises ikke i noderne. Det tempererede systems regelmæssige 1/2-toner var med til at skabe den Wienerklassiske stil med dens illusion om, at de pæne, ens tonetrin var det eneste naturlige. Men da bluesen med dens mikrotoner og modale skalaer langsomt fortrængte dur/mol, ændrede smagen sig, og i dag er det sjældent at høre musik i dur, der ikke indeholder mikrotoner eller modale forandringer i den såkaldte durskala. Overtonerne og dur-treklangen Overtonerne indeholder en mængde forskellige toner. Og blandt disse overtoner er der en DUR TREKLANG! Det er ret tydeligt, at dur treklangen må være det naturlige og biologiske baggrund for vore forfædres musik længe før noderne og ipod en. Dur treklangen er stadig det mest brugte tonale system, selv om der eksisterer alternativer (se senere i dette afsnit). Overtonerne en lille og stor septim, en none, en sekst, en sænket kvint og andre kvinter, tertser og oktaver placeret forskellige i oktaver og i vekslende grader falske toner alias naturtoner. Akkorder Akkordsystemet er en vestlig opfindelse. Det blev opfundet i tallet som resultat af de mere og mere indviklede stemmer i kirkemusikken, der endte med at stemmerne blev 2-stemmige og til sidst til intervaller og egentlige akkorder. Det er den største musikalske revolution i historisk tid, og akkorderne kan sammenlignes med opfindelsen af hjulet. Pludseligt kunne komponisterne bygge Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 209

210 Kapitel 3, skalalære, Akkorder harmonier med mere end en stemme. Harpespillerne og senere pianisterne kunne spille bas og akkorder samtidigt og resultatet blev en fyldig og varieret lyd. Men det allervigtigste var, at den dynamiske brug af akkorderne skabte opspænding og nedspænding og derved indførte et naturlig forløb, hvor enhver akkord har sin egen funktion på vej til og fra Tonika, der svarer til de tonale skalaers prim. TREKLANGE Treklange er fundamentet for den moderne vestlige harmonik. Først var der til tertser, en lille og en stor terts, eller en lille og en stor terts. Senere kom flere tertser til. Og de byggede lag på lag ovenpå de oprindelige intervaller, altid i dur og mol tertser. Bemærk: Akkorderne er navngivet efter den første tone i akkorden, primen. Treklangene er byggestenene til becifringenssystemet. De basale terts, kvart, kvint, sekst og septimakkorder er også det værktøj, der har muliggjort at unge musikere, der ikke kan læse noder, alligevel kan spille avanceret musik fra bladet. 210

211 Kapitel 4, harmonilære, Akkorder AKKORDERNES GRUNDLOV Her er de vigtigste regler for becifringssystemet: Paragraf 1 En akkord består af mindst 3 forskellige toner. Paragraf 2 Det største interval i treklangen må højst være en hævet kvint eller mindst en sænket kvint. Paragraf 3 Det mindste interval i en treklang er max en kvart og minimum en molterts. Paragraf 4 De 6 treklange der opfylder de ovennævnte krav, kaldes de basale treklange. Paragraf 5 Alle treklange, der ikke opfylder disse betingelser, er rudimentære (ufuldstændige) 4-delte, 5-delte eller højere. Paragraf 6 Alle akkorder højere end de 6 basale treklange består af en af de 6 grundtreklange med en eller flere tertser og/eller dissonante toner til akkorden. Paragraf 7 Systemet kaldes også becifringerssystemet. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 211

212 Kapitel 3, skalalære, Akkorder Har du besluttet dig til at snyde ved ikke at læse resten af denne musikteoribog? Så nøjes med at lære de 7 regler på forrige side. DISSE REGLER ER DE VIGTIGSTE REGLER I HELE DENNE BOG Når du har lært principperne bag becifringssystemet, kan du i princippet konstruere enhver tænkelig eller utænkelig akkord. Dette er måden at gøre det på. Akkorder er sjove! OMVENDINGER OG ARPEGGIO Akkorder kan også spilles som arpeggio med eller uden omvendinger. De følgende akkorder har alle sammen det samme becifringstegn "C". Arpeggio figurerne kan selvfølgelig spilles på mange andre måder; dette er kun et eksempel. OMVENDING ARPEGGIO Omvendingerne bruges til at bevæge sig fra en akkord til den næste med så få bevægelser som muligt, ligesom du læste om ved harmonisering med 2 stemmer. Arpeggio bruges bl.a. til ballader eller langsomme numre, hvor akkorden skal være bred eller flydende/statisk. 212

213 Kapitel 4, harmonilære, Akkorder Identifikation af en akkord med mange toner Til akkorder er identiske, når den tætteste position af dens intervaller (basisposition) er ens og positionen indenfor oktaven er den samme. Identiske, stablede akkorder ændrer ikke ved becifringsnavnet. MODALE ASPEKTER De modale aspekter er tæt knyttet til funktionsharmonikken, da de modale aspekter og lydaspektet har det tilfælles, at de kan give karakter og farve til de individuelle akkorder (se Funktionsharmonik). Det modale aspekt er først og fremmest et spørgsmål om dur eller mol tertser i basistreklangen. Modale aspekter har også at gøre med skalaen og de harmoniske funktioner. Dette vil blive tydeligt senere i Harmonilæren. Man kan inddele de modale aspekter af de 6 basistreklange på følgende måde: Modale aspekter af de 6 basis treklange C og de alternerede (ændrede) varianter C(b5) og C+ er durakkorder pga. durtertsen. Cdim er hverken dur eller mol, da den nemt kan opløses i en dur eller moltreklang. Csus er også tvetydig, uden et synlig tonekøn. Dur Mol Tvetydig C C(b5) C+ Cm Cdim Csus Du må ikke forveksle modale aspekter med lydaspekter. Melodier med mange parallelle dur og mol akkorder har en tendens til at blive farvede. Dur forveksles med en mol grundtone (sekst i C6) og dur med en stor septim (Cmaj7) forveksles med en Am9. Eller dur 6 og mol 7 (typisk jazz). Kun funktionelle akkorder har modale aspekter, da de ifølge deres natur, altid vil fungere på det valgte skalasystems præmisser (modal, dur eller mol). Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 213

214 Kapitel 3, skalalære, Akkorder Intervaller kan ikke have modale aspekter, da et interval er neutralt og kun kan antage modal karakter, hvis 3 eller flere toner tilsammen danner en funktionel akkord. LYDASPEKT Modsat de modale aspekter, opstår lydaspekter både ved intervaller og akkorder. Lydaspekter ved akkorder Konsonant Dette aspekt inkluderer kun de 6 basistreklange. Neutral 4-klange dur med sekst, lille septim eller none (9), mol sekst (6), lille septim eller undecim (11) 5-klange dur med septim + none (7+9) eller sekst + none (6+9) akkorder, hvor de tilføjede toner er helt neutrale i forhold til de andre toner i akkorden. Dissonant Mild 4-klangs dissonans med tilføjet stor septim (maj7) enten i dur- eller molakkorder, der indeholder molterts + sekund (fx m9, 6+7, dim(maj7). Skarp dur dissonans med undecim (11) og sænket decim (-10) (dur/mol sammenstød), lille none (-9) (sænket sekund), sænket sekst (flere 1/2-toner sammen)*). *) Tre 1/2-toner ved siden af hinanden bør undgås, fx C7(add Maj7). 214

215 Kapitel 4, harmonilære, Akkorder AKKORDBESKRIVELSER De mest almindelige akkorder og deres karakter beskrives i denne tabel. Alle eksempler er i C-mol eller C-dur. 3-klange De 6 basis akkorder C Cm Csus Lidt fersk, hård lyd. Klar profil. Blød lyd, men stadig solid profil. Blød lyd, uklar profil. C+ Åben lyd, men med en klar fornemmelse af dur. C(b5) Cdim Durakkord, men med en uklar profil. Blød, flydende lyd, ingen profil. 4-klange Dur C6 Frisk, neutral. C7 Cmaj7 Neutral, men lidt metallisk tone. Blød og skarp (lyder lidt som en Em7). Mol Cm6 Blød og rå. Cm7 Cm(maj7) Cm9 Ekstremt blød og neutral. Blød med en skarp dissonans. Blød med en behagelig dissonans. Sus Csus7 Neutral. Csus(maj7) Ekstremt skarp dissonans! + C+7 Neutral. C+maj7 Meget skarp dissonans! C+9 Neutral. (b5) C(b5)7 Blød og venlig dissonans. C(b5)maj7 Blød, men lidt skarpere dissonans. (dim) Cdim Altid en 4-klang Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 215

216 Kapitel 3, skalalære, Akkorder 5-klange Dur C6+7 Rå med en let dissonant lyd. C6+maj7 Mild dissonans og neutral. C9 "Neutral" og blød. Cmaj7+9 Som C9, men lidt mere dissonant. C-9 Neutral, men dissonant. C-10 "Neutral", men skarpt dissonant, bred. C-10(maj7) Blød, men skarp dissonans. Mol Cm6+maj7 Blød, men skarp dissonans. Cm6+maj7 Blød, men skarp dissonans. Cm7+9 Blød, bred "behagelig" dissonans. Cm(maj7)+9 Neutral, bred. Sus Csus7+9 Neutral, bred. Csus-9 Neutral med en mild dissonans. + C+7(+9) Neutral, bred. C+maj7(+9) Neutral, bred. C+(-9) Neutral, bred. C+(-10) Neutral, bred. (b5) C(b5)7+9 Blød og bred. C(b5)maj7+9 Ret dissonant. C(b5)-9 Ret dissonant. C(b5)-10 Ret dissonant. (dim) Cdim9 Blød, "behagelig" dissonans. Cdim(maj7) Blød, "behagelig" dissonans. 6-klange Dur C11 Delvist neutral, delvist skarp dissonans. C11(maj7) Skarp dissonans. C11(#4) Neutral, "behagelig" dissonans. Mol Cm11 Blød og neutral. Cm11(maj7) Blød og dissonant. + C+11 Kraftig dissonans. 216

217 Kapitel 4, harmonilære, Akkorder 6-klange C+11(maj7) Ekstremt dissonant. (dim) Cdim(maj7+9) Temmelig dissonant. 7-klange Dur C13 Meget dissonant, næsten bitonal*) C13(maj7) Ekstremt dissonant! Mol Cm13 Delvist "behagelig" dissonans. Cm13(maj7) Meget dissonant. *) Pga. 6+7 tonerne i akkorden, spilles den ofte som en 6+7 akkord (snyde 13-akkord). De nævnte akkordtyper i tabellen er størstedelen af de akkorder, der normalt bruges i becifringssystemet. Skønt de teoretiske muligheder er ubegrænsede, er 7-klange meget sjældne i det virkelige liv. De store akkorder bruges mest i rudimenteret form (en almindelig guitar har fx kun 6 strenge). Men 6-klange bruges ofte, afhængig af stilen og musikerens tekniske niveau. Jazz har nogle imponerende akkorder, der lægger lag på lag af støvede farver, skiftende fra dur til dim varianter og molparallel akkor+der og mange andre finesser. Gå på jagt i jazzens skatkammer af spændende akkorder! Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 217

218 Kapitel 3, skalalære, Akkorder AKKORDTABEL Her er en simpel udgave af akkordtabellen i C-dur: Øverst dur og nederst mol. 218

219 Kapitel 4, harmonilære, Akkorder Klaverbecifringer (forsimplet) C Cm Cm7 C7 C9 Cmaj7 C+ Csus4 Cdim Hvordan man faktisk konstruerer akkorderne er meget spændende, men alt for omfattende til denne bog. Der er skrevet tusinder af fine håndbøger med akkorder for guitar og klaver. Gå straks til den nærmeste musikforretning og se, hvad de har (husk en stor tegnebog, da de kan være meget dyre). Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 219

220 Kapitel 3, skalalære, Akkorder Andre becifringssystemer Becifringssystemerne i denne bog er desværre langt fra at være standard. Jeg er selv opdraget med britisk becifringsdesign. Men selvom jeg synes, at alle i hele verden skulle bruge de smukke, klassiske becifringer fra England, hersker der kaos på markedet. Der burde faktisk laves en nodeskrivnings DIN-norm en oplagt sag for en begavet standardiseringsekspert. Men så længe, der ikke findes en DIN norm, må vi se nærmere på de konkurrerende systemer. Mange af systemerne er ulogiske og tvetydige. Det er ikke usædvanligt at se den samme arrangør bruge 2 eller flere forskellige akkord systemer på det samme nodeark. Vi skal helt tilbage til barokken, hvor digterne stavede efter eget forgodtbefindende eller efter de bogstaver, der var i typografens sættekasse. Dansk navn Fransk navn Andre navn C Do C5 Cm Do mol Cmi eller C- Csus Do sus C4 eller Csus4 C+ Do aug C(#5) eller Caug C(b5) Do dim Cb5 eller C Ø (samme type) Cdim Do dim C o eller C Ø (igen den samme type!) Cmaj7 Do maj7 C ma C C7m C(b5)7 Do dim C o (det samme symbol igen for tredje gang!) Cmaj7+9 Do maj7+9 Cmaj9 C-9 C(b9) C-10 C(#9) eller C9+ C(b5)-9 C(b5)-10 C(b5)b9 C(b5)#9 C11(#4) C11+ *Franskmændene bruger de latinske nodenavne i deres becifringer: 220

221 Kapitel 4, harmonilære, Akkorder De franske nodenavne Dansk C D E F G A H Fransk Do Re Mi Fa Sol La Si JAZZ BECIFRINGER Dette er jazzakkorder lavet i A-Play. De er ganske anderledes end rockbecifringer med lange tekster, som man ikke kan nå at læse fra bladet. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 221

222 Kapitel 3, skalalære, Akkorder Særlige problemer med akkordnotation Treklange er logiske og ligetil, det kan næppe være til diskussion. Men virkeligheden har det med at gå sine egne, sære veje, logisk eller ej. 90 års notationsmæssig praksis har skabt en lang række ændringer i det oprindelige koncept. Becifringssystemet består af løbende tilføjelser og reduktioner af tertsstablinger. I teorien skulle en C9 altid bestå af 5 toner (prim, terts, kvint, lille septim og none). Men i praksis er det kun dur (C9), der bruger alle 5 toner. I alle andre former (m9, (b5)9, +9 etc.) er den lille septim aldrig med, og akkorderne må altså regnes 4-klange. dim akkorden var oprindeligt en 3-klang, men har i becifringssystemet altid været spillet som en 4-klang. Ikke desto mindre, er den klassificeret som en basis treklang. 222

223 Kapitel 4, harmonilære, Akkorder Detaljer i akkorden Man udvider ofte standardbecifringerne med nye oplysninger om fx omvendinger eller bastoner. C-dur akkord med G i bassen C g C / G (håndskrevet) Tilføjede toner Hvis en eller flere ekstra tone skal tilføjes, skrives disse i parentes med ordet add C(add F#). Fortegn Bruges til at hæve/sænke tonerne: C(b5) (sænket kvint) C11(#4) (Hævet kvart) Kompakte becifringer Erstat # med + (plus) eller b med (minus). Det er lettere at læse. Eksempel: Eb-9 er nemmere at læse end denne notation: Eb(b9)) En parentes ( ) bruges til at skelne identiske bogstaver / tegn fra hinanden: (Cm (maj7)) og + (plus) kan også bruges som ved tilføjede farvetoner (C6+7)). N.C. Midlertidig pause i becifringerne N.C. (ingen akkorder) indikerer fri tonalitet uden akkorder eller uakkompagneret a cappella sang / solo. Bitonale akkorder Cm + D7 eller cm/d7 er 2 forskellige akkorder spillet samtidigt (se Poly harmoni). Udvalgte besynderligheder Et hidtil ukendt becifringstegnene C5 (hul kvint) og C4 (hul kvart) er blevet mere og mere populært de sidste 5 år. Det betyder en C kvint eller kvart uden en terts. Det er særlig rockguitaristerne, der er begyndt at bruge C5/C4 for at Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 223

224 Kapitel 3, skalalære, Akkorder spille de karakteristiske hule kvinter og kvarter i rock n roll. Men tvetydige symboler er desværre almindelige i den musikalske verden. Hvis du ønsker at vise en C13 akkord uden undecimen (11), ville den korrekte becifring være C9(add 13) og ikke C13(-11). Den spøjse tradition for at spille en 6+7 akkord i stedet for en 13 akkord er nævnt før. sus4 / sus2 og dim akkorderne stammer fra becifringssystemernes tidlige barndom. Sus står for "suspension". I de første år var en susakkord en uopløst durakkord, men i dag bruges akkorden som en slags farvet dur akkord. Der er flere af den slags uregelmæssigheder senere i afsnittet om funktionsharmonik. 224

225 Kapitel 4, harmonilære, Akkordbokse Akkordbokse Akkordbokse også kaldet akkorddiagrammer er et effektivt alternativ til becifringer for guitarister. Udover becifringen viser akkordboksen et forslag til fingersætning og placering af akkorden. I A-Play kan du vælge mellem de følgende standard akkordbokse, men du kan også selv lave dine egne akkordbokse. Det er ikke helt nemt, men det kan lade sig gøre. Brug evt. vores kode som udgangspunkt (se Noder og akkorder i A-Play). DUR AKKORDBOKSE C Dur 7 Maj7 9 sus4 C#/Db Dur 7 Maj7 9 sus4 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 225

226 Kapitel 3, skalalære, Akkordbokse DUR AKKORDBOKSE D Dur 7 Maj7 9 sus4 D#/Eb Dur 7 Maj7 9 sus4 E Dur 7 Maj7 9 sus4 226

227 Kapitel 4, harmonilære, Akkordbokse DUR AKKORDBOKSE F Dur 7 Maj7 9 sus4 F#/Gb Dur 7 Maj7 9 sus4 G Dur 7 Maj7 9 sus4 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 227

228 Kapitel 3, skalalære, Akkordbokse DUR AKKORDBOKSE G#/Ab Dur 7 Maj7 9 sus4 A Dur 7 Maj7 9 sus4 A# / Bb Dur 7 Maj7 9 sus4 228

229 Kapitel 4, harmonilære, Akkordbokse DUR AKKORDBOKSE B Dur 7 Maj7 9 sus4 MOL AKKORDBOKSE C Mol m7 + dim (b5) C#/Db Mol m7 + dim (b5) Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 229

230 Kapitel 3, skalalære, Akkordbokse MOL AKKORDBOKSE D Mol m7 + dim (b5) D#/Eb Mol m7 + dim (b5) E Mol m7 + dim (b5) F Mol 230

231 Kapitel 4, harmonilære, Akkordbokse MOL AKKORDBOKSE m7 + dim (b5) F#/Gb Mol m7 + dim (b5) G Mol m7 + dim (b5) G# / Ab Mol m7 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 231

232 Kapitel 3, skalalære, Akkordbokse MOL AKKORDBOKSE + dim (b5) A Mol m7 + dim (b5) A# / Bb Mol m7 + dim (b5) B Mol m

233 Kapitel 4, harmonilære, Akkordbokse MOL AKKORDBOKSE dim (b5) Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 233

234 Kapitel 3, skalalære, Akkordbokse BEVÆGELIGE AKKORDER, AVANCERET JAZZ 1 7(#5/b9) 2 7(#5/#9) 3 7(b5/b9) 4 7(b5/#9) 5 maj7(#11) (#11) 9 m13 234

235 Kapitel 4, harmonilære, Andre akkordformer Andre akkordformer Tertsstablinger er ikke den eneste måde at lave akkorder på. Bartok, Stravinsky og mange andre har eksperimenteret med alternative stablinger og klynger. Selvom stablinger af horn er populært indenfor avanceret jazz, så har disse voldsomme kunstige akkorder aldrig været populære i rockverdenen. Ligesom de kunstige rytmer og skalaer kan de alternative akkorder være til inspiration og måske hjælpe med til at nedbryde fordomme og vanetænkning hos de forstokkede rockmusikere, der er langt mere konservative, end de selv tror. Der er 4 forskellige alternative akkordsystemer. De anvendes ofte i moderne klassisk musik og må siges at være lidt af en udfordring for rock- og jazzmusikerne. KLYNGE-AKKORDER Klynge-akkorder er et snart klassisk princip i moderne klassisk musik, hvor en pianist slår så mange toner an så tæt som muligt. Det larmer, men er ikke helt atonalt. Klyngeakkorder er en af Bartóks yndlingseffekter, men Debussy benyttede sig også af klynger i sine sidste år. Klynger, standard Henry Cowell: nemmere at læse Hvis utallige noder skal slås an i en klynge, har man et noteringsproblem. Der er en løsning, nemlig Selvom det ikke er muligt at slå massevis af tangenter an på en nydelig, velordnet måde opfandt de serielle komponister i erne en grafisk / symbolsk notation, hvor området, der skal spilles! markeres som en slags landkort for pianisten. Sådan så et typisk nodeeksempel fra 1960-erne ud: Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 235

236 Kapitel 3, skalalære, Andre akkordformer Der har været udgivet mange store, flotte værker om disse nye noder. Prøv at gå på biblioteket, hvor de stadig har disse flotte grafiske bøger (se også Bibliografien). ALTERNATIVE AKKORDER Kvartstablinger Kvart og kvintstablinger bruges ofte i moderne jazz, oftest spillet af horn sektionen. Det er et fremragende redskab, hvis man vil opnå en tyk, rå lyd. Her er et eksempel på kvartstablinger: Kvartstablinger er tæt beslægtet med sus akkorder og opstår faktisk som en sideeffekt, når man kombinerer sus akkorder. Kvartstablinger er en forfriskende måde at lave heavy akkorder, ikke bare i jazz, men også i blues og rock (blues bruger ofte kvart intervaller). Spontan kvartstabling Kvintstablinger Kvarter, kvinter og teoretisk set alle slags intervaller kan stables. Kvint- og kvartstablinger optræder ofte sammen, mest i musik der bruger neutrale skalaer som fx impressionistisk musik. Jo højere kvintstablinger når op, jo højere og skingrere bliver noderne. Så meget mere end 4 stabler er nok ikke tilrådeligt: 236

237 Kapitel 4, harmonilære, Andre akkordformer Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 237

238 Kapitel 3, skalalære, Funktionsharmonik Relativ harmoni Funktionsharmonik I dag er det ikke de individuelle noder, men akkorderne, der afgør udviklingen af melodien. Akkorderne i det tonale system er indbyrdes forbundet. De er placeret på en spændingskurve med opspænding, afspænding og hvilepunkter. Nogle akkorder er stabile og definitive. Andre akkorder fungerer som midlertidige modulationer på vej til og fra tonika. Klassisk funktionsharmonik handler om akkorder i een toneart. Men i denne bog, har jeg udvidet og revideret hele funktionskonceptet. En musiker, der har lært teori i den gamle klassiske tradition, vil helt sikkert blive overrasket over en del nye detaljer i min musikteori. Det vigtigste nye (1984) koncept er transitiv harmonik, der er funktionsharmonik for melodier i mere end 3 tonearter; en slags modulation der blev meget populært i 1960-erne og stadig bruges specielt i de nyere powerrock bands. De klassiske funktionsharmoniske principper i en toneart er også blevet kraftigt udvidet og inkluderer nu blues og modale funktioner. 238

239 Kapitel 4, harmonilære, Funktionsharmonik DE BASALE PRINCIPPER FOR FUNKTIONSHARMONIK På hvert et trin i en dur-/molskala kan man indsætte en funktionel akkord. Ved siden af de traditionelle akkorder, er der også blues og modal musik med hver deres egne akkordformer. Antallet af akkordfunktioner i én toneart er steget massivt siden Mozarts tid. En akkord i en given toneart er funktionel. Det betyder, at akkorden har forskellige relationer til andre akkorder med hver deres spændingsniveau. Funktionelle akkorder er et hierarkisk system med tonika akkorden (tonika er en slags prim indenfor akkorderne). Opspændingen imellem akkorderne er graduerede og vil blive beskrevet i detaljer under "Kadencer". Men lad os først kaste et blik på funktionsharmonikkens grundlov. FUNKTIONSHARMONIKKENS GRUNDLOV Paragraf 1 Tonika akkorden er det absolutte hvilepunkt i tonearten. Paragraf 2 Bortset fra tonika er alle andre akkorder en del af en kadence på vej til tonika. Paragraf 3 En dur akkord kan til enhver tid blive erstattet af en molparallel og omvendt (gælder dog ikke for af dobbelt subdominant og blues akkordfunktionerne). Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 239

240 Kapitel 3, skalalære, Funktionsharmonik DOMINANT For at forstå funktionsharmonikken skal man forstå relationerne mellem ledetoner og akkorder. Ledetonerne er en eller flere toner et trin op eller ned til primen, normalt 1/2 trin. Men i vore dage har blues septimen også en ledetone funktion ligesom blues tertsen til en vis grænse har. Akkorder, der indeholder en ledetone har således en ledende funktion. Den vigtigste af disse ledetone funktioner er DOMINANT akkorden. Ledetone Dominanttype DOMINANT (D) Dominant akkorden på kvinten af skalaen indeholder ledetonen til primen dvs. tonika. Maj7 (dur) DOMINANT (dur) DIM DOMINANT 7 (mol) MOL DOMINANT Blues 7 Maj7 (tilpasset) b2 MOL DOMINANT (i dur tonearter) Maurisk DOMINANT*) "RAGTIME" DOMINANT akkorden spiller en vigtig rolle i moderne populærmusik. Se også "Neapolitanske akkorder" SUBDOMINANT Akkorden på kvarten har en "sekundær" ledetone, dvs. en svagere opspænding end dominant akkorden. Derfor kaldes den SUBDOMINANT. SUBDOMINANT (SD) Subdominanttyper En subdominant akkord er en akkord på kvarten i skalaen. SUBDOMINANT (dur eller mol) NEAPOLITANSK SUBDOMINANT MOL SUBDOMINANT (mol eller dur) 240

241 Kapitel 4, harmonilære, Funktionsharmonik VEKSELDOMINANT / SUBDOMINANT Vekseldominanten (også kaldet bidominant) Et ekstra spændingsniveau leder til tonika via en sekundær dominant til den primære dominant. Denne funktion kaldes en vekseldominant, der svarer til bluesmusikken vekselsubdominant. Den klassiske musik anerkender ikke denne betegnelse, men det er deres problem. Harmoniske vekselfunktioner Vekseldominant / Vekselsubdominant VEKSELDOMINANT (VD) VEKSELSUBDOMINANT (VSD) En dominant eller en subdominant akkord har sine egne VEKSELDOMINANT eller VEKSELSUBDOMINANT akkorder. En VEKSELDOMINANT indeholder ledetonen til den (primære) dominant. En VEKSELDOMINANT (men ikke en VEKSELSUBDOMINANT) har også en yderligere dominant, DOBBELT VEKSELDOMINANT. En VEKSELSUBDOMINANT er placeret som en subdominant funktion til den primære subdominant (på blues septim ledetonen (i C-dur tonen Bb). Denne vekselakkord er meget udbredt i rockmusik. PARALLELLE DUR / MOLFUNKTIONER Det er særdeles vigtigt for funktionsharmonikken, at enhver tone har sin parallelle dur eller mol. Paragraf 3 i "Funktionsharmonikkens grundlov", gør det meget lettere at gennemskue akkordernes spændingsniveauer. I det funktionsharmoniske system har man en akkord på hvert skalatrin i dur og et tilsvarende antal akkorder i mol (se Andre funktionsharmoniske systemer). Dette medfører en lang række funktioner, der for manges vedkommende blot er hinandens dur / mol parallelakkorder. Derfor bruger jeg reglen om fri udveksling af dur og mol akkorder. En lidt sær konsekvens af dette, er at akkorder, der tilsyneladende er ikke-kompatible som fx C (dur) og F#m, viser sig være funktionelle akkorder i C dur skalaen (C er tonika, mens F#m er en dobbelt vekseldominant i parallelmol). Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 241

242 Kapitel 3, skalalære, Funktionsharmonik BLUESFUNKTIONER Udover de traditionelle harmoniske funktioner, har jeg tilføjet nye funktioner til blues akkorder på de (tempererede) bluestrin bluesterts og bluesseptim. Harmoniske bluesfunktioner Bluesfunktioner BLUES 7 Dominant funktion. Er formelt identisk med en VEKSELSUBDOMINANT, men med dominant funktion. BLUES 3 Tvetydig subdominant. Den er neutral, og "leder" til både tonika og subdominant. NEAPOLITANSKE AKKORDER Før jeg beskriver de harmoniske funktioner i en samlet tabel, vil jeg prøve at forklare det specielle fænomen neapolitanske akkorder lidt nærmere. Det er en speciel akkord, der ifølge navnet stammer fra Napoli. Akkorden er meget populær i den romantiske musik fra 1800-tallet. Min oldefar, komponisten Niels W. Gade ( ), og mange andre komponister i hans generation brugte den neapolitanske subdominant igen og igen, ligesom Beatles gjorde det, særligt på de tidlige indspilninger. Akkorden blev stadig brugt i populærmusik helt op til 1960-erne. Den neapolitanske akkord har nogle mærkelige egenskaber. Den er basalt set en dur subdominant i mol. Men den leder til tonika på et spændingsniveau, der svarer til en dominant. Så den er delvist en dominantakkord uden at indeholde en ledetone. Dette har at gøre med to andre akkorder, der er varianter af den neapolitanske subdominantakkord, Ragtime dominant og Maurisk dominant. Den neapolitanske akkordfamilie Subdominant Ragtime dominant Maurisk dominant maurisk dominant med stor septim Neapolitanske akkorder 242

243 Kapitel 4, harmonilære, Funktionsharmonik NEAPOLITANSK SUBDOMINANT OG RAGTIME DOMINANT Nodeeksemplerne viser hvor de fælles toner er i Fm og Ab. Fm er en subdominant (basistonen er 4. tone i C dur), mens Ab er en (dur) dominant pga. basistonen (1/2 tone over dur kvinten), men uden ledetone. NEAPOLITANSK SUBDOMINANT OG MAURISK DOMINANT Ab og Fm er også parallelle. Db akkorden indeholder den "Mauriske" ledetone 1/2 tone over primen. NEAPOLITANSK SUBDOMINANT OG RAGTIME DOMINANT (MAJ7 VARIANT) Dbmaj7 indeholder både Fm og Db akkorder i en akkord, men fungerer som en dominant akkord pga. basistonen. I musikteoretiske kredse har der i mange år været åben krig omkring den neapolitanske akkord. Det hævdes blandt andet, at akkorden er en tonika (!). Læs mere om akkorden på linket her: Wikipedia om den kontroversielle akkord Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 243

244 Kapitel 3, skalalære, Funktionsharmonik HARMONISKE FUNKTIONER I EN TONEART Funktionsoversigt De følgende eksempler viser alle akkordfunktioner i C-dur. Funktionerne er delt i hovedgrupperne TONIKA, DOMINANT, SUBDOMINANT og DOBBELT FUNKTIONER. Blues og dim funktions er to andre hovedgrupper. En nærmere gennemgang af hver funktions karakter, stilarten indflydelse på funktionen etc. følger senere i dette afsnit, inklusive historien bag "ragtime" dominant etc. Dim akkorderne og deres natur vil også blive gennemgået. + og (b5) akkorder er funktionelt identiske med durakkorder. Sus akkorder er tvekønnede ligesom dim akkorder (se også tabellen over modale aspekter). 244

245 Kapitel 4, harmonilære, Funktionsharmonik Akkordfunktioner som forkortelser M under becifringen betyder, at en funktionel dur akkord spilles i mol. T TONIKA D DOMINANT VD VEKSELDOMINANT DVD DOBBELT VEKSELDOMINANT D RAG SD SUBDOMINANT DSD VEKSELSUBDOMINANT VD VEKSELDOMINANT TABEL OVER DE MODALE ASPEKTER Den følgende tabel viser de modale relationer indenfor funktionelle akkorder. Ligesom intervaller har også akkorder forskellige lydaspekter. Separate akkorder og funktionelle akkorder har forskellige lydaspekter. Modale aspekter i funktionsharmonik Modalt aspekt Funktion DUR T D SD DD TD D-Rag D Maurisk DSD MOL T M D M SD M DD M TD M MODAL D SD M i dur SD M i dur SD Neap Tvekønnet T dim D dim SD dim BLUES 7 BLUES 3 BLUES b5 De modale aspekter afhænger af skalaen. Akkorden F7 er fx en subdominant i en dorisk C skala ("C mol"), da trin 6 i denne modale skala er stort i stedet for durskalaen F-mol. Se også Funktioner i rene modale skaler. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 245

246 Kapitel 3, skalalære, Funktionsharmonik Modale eksempler på funktionsharmonik T SD M SD T DD SD T T T SD SD Neap. T Forskellen mellem subdominant i mol og vekseldominant er det tonale køn. Som en konsekvens har vekseldominanten et skarpere lydaspekt. vekseldominant har ingen ledetone på trods af sit navn da funktionen ikke leder til den primære dominant, men fungerer som en modal alteration. Det 3. eksempel er hentet fra Beatles sangen "8 Days A Week", der er indspillet i en periode, hvor Beatles ofte brugte modale skalaer (ligesom gruppens amerikanske helte, The Miracles). Det 4 eksempel: Et rent modalt skift mellem SD og SD neap (dur til mol) BESKRIVELSE AF AKKORDERNES KARAKTER TONIKA Både T (dur) og T mol er statiske hvilepositioner. DOMINANT D er den klassiske "anden" akkord. D rag hører til ragtime, jazz og pop. D maur er meget avanceret og bruges ofte i arabisk musik. D mol og D mol i dur er entydige klassiske dominantakkorder. SUBDOMINANT SD (dur) og SD mol er "tredje" akkorder. SD neap er beskrevet på de forrige sider. SD mol i dur er meget almindelig i rock og blues med dorisk tendens (mol med dur sekst). Dobbeltfunktioner DD og TD er rene dur varianter, skarp og "tonal" i den vestlige betydning af ordene. DD mol og TD mol er mere "jazzede" og ikke så almindelig i klassisk musik. DSD har en distinkt blues karakter høres aldrig i klassisk musik. 246

247 Kapitel 4, harmonilære, Funktionsharmonik Dim funktioner En dim akkords funktion findes til almindelig forbløffelse for mine elever ved at placere basistonen 1/2 tone over den tilsvarende basistone i dur eller mol. Da dim akkorder er svære at identificere, har jeg lavet et skema, der kan hjælpe dig ud af hovedpinen. Akkord Funktion Ex.: C#dim F#dim G#dim T dim Hævet prim C#dim (= A#dim) indeholder #1 både i dur og mol. SD dim Hævet kvart F#dim (= D#dim) indeholder #4 både i dur og mol D dim Hævet kvint G#dim (= Fdim) indeholder #5 både i dur og mol Blues Funktioner Rene blues funktionerne på BLUES 7 og BLUES 3 benyttes i klassisk blues og heavy rock. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 247

248 Kapitel 3, skalalære, Funktionsharmonik Funktionsharmonik for modale skalaer Modale skalaer har deres egen funktionsharmonik, der er meget populær indenfor avanceret jazz. Akkorder mærket med rød afviger fra de normale dur- og molskala. OBS: Jonisk og æolisk er identisk med mol og dur. Modalt trin Dorisk Frygisk Lydisk Mixolydisk Lokrisk 1 mol mol dur dur dim(!!) 2 mol dur dur mol dur 3 dur dur mol dim mol 4 dur mol dim dur mol 5 mol dim dur mol dur 6 dim dur mol mol dur 7 dur mol mol dur mol Det alternative cirkus Musikverdenen er håbløs, når det kommer til en ensartet terminologi. Kun termerne tonika, dominant og subdominant er fælles. Her er denne bogs termer sammenlignet med to populære termer i USA. Akkord Mit forslag Nummersysteme t Klassisk (US) Symbol Alle aspekter C-dur A-mol USA standard C T Tonika I III Tonika Dm Em SD M D M Molsubdominant II IV Supertonika Moldominant III V Median F SD Subdominant IV VI Subdominant G D Dominant V VII Dominant Am G#dim T M D dim Moltonika VI I Median Formindsket dominant VII II Subtonik 248

249 Kapitel 4, harmonilære, Funktionsharmonik Nummersystemet Det amerikanske nummersystem har tilsyneladende en række fordele, og det ser ud til at være nemt og ligetil. Men nummersystemet er faktisk et skræmmebillede på, hvor galt det kan gå, når man ikke tænker sig om. Hvis man kigger på numrene på forrige side, kan man se, at de nemme tal bliver helt forvirrende, hvis man blander dur og mol. Idéen med nummersystemet er at kunne råbe I, og så spiller guitaristen en C-dur akkord. Hvis man råber III spiller man en A-mol akkord. Men hvis man vil spille i A-mol, hvad så? Så er alle de nemme akkorder ikke så nemme mere: Når man i dur bruger I V I for C G C, man må i mol sige I V I. Og nu aner man ikke om V er en Em eller E7 akkord. Så nummersystemet fungerer altså kun til musik med et begrænset udvalg af akkorder. Som typisk er country. Det klassiske system Fra et lettere fjollet system, kommer vi nu til det rene vanvid. Supertonika er slet ikke i familie med Tonika, da det sidstnævnte er en basisakkord, og supertonika er en mol subdominant akkord. Termen Median dækker både over Am og Em vælg selv. Hvis man skal bruge en subtonika er det vel en G- dur akkord? Snydt, det er en G#dim! Et eksempel mere; Hvad er tonika - supertonika - dominant - tonika er? Øøøh (Svar: C Dm G C) Mit forslag Hvis man kombinerer dur og mol i et samlet funktionelt system, hvor man tænker i parallelle dur/ mol akkorder, så har man pludseligt et system, der rummer begge tonekøn. Og ved at bruge hele becifringstegnet, som man gør i Europa, har man også samtlige detaljer med none og septimer de rigtige steder. C6+9!!! Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 249

250 Kapitel 3, skalalære, Harmoniske kadencer Harmoniske kadencer Hele funktionsharmonikken stræber mod opspænding og afspænding mellem akkorder i én toneart; hvor melodien til sidst når til den stabile slutakkord tonika. Man kan sige, at alle andre akkorder end T eller T mol er del af en "kadence", dvs. en bevægelse i retning af tonika eller en slutning. Akkorderne er placeret på en spændingskurve i et hierarkisk system af spændingsniveauer. FUNKTIONSHARMONIKKENS SPÆNDINGSNIVEAUER OBS: Blues spændingsniveauerne er meget komplicerede! De harmoniske kadencer kan deles op i 2 hovedgrupper: Den neutrale standardkadence og kadenceostinatet eller "vampen". 250

251 Kapitel 4, harmonilære, Harmoniske kadencer STANDARDKADENCER 1 En standardkadence har mindst 3 og højest 6 led. 2 Enhver akkord kan erstattes af dens parallelmol/dur (undtagen vekselsubdominanten og blues funktionerne). 3 En standardkadence starter og slutter med en tonika. DOMINANT rækker Simpel T D T Vekseldominant T VD D T Dobbelt vekseldominant T DVD VD D T SUBDOMINANT rækker Simpel T SD T Vekselsubdominant T VSD SD T Simple rækker Simpel 4-delt kadence Dominanttype T SD D T Subdominanttype T D SD T Simpel 5-delt kadence Dominanttype T D SD D T Subdominanttype T SD D SD T VEKSELDOMINANT og SUBDOMINANT Dominanttype T D VD D T T SD VD D T Subdominanttype T D VSD SD T T VD SD T T D VSD SD T Blandet VD/VSD type T VSD DD D T T VD D VSD SD T T VSD SD VD D T Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 251

252 Kapitel 3, skalalære, Harmoniske kadencer (Standardkadencer) BLUES rækker Simpel blueskadence Dominanttype T Blues 7 T T Blues 3 Blues 7 T Subdominanttype T Blues 3 T Blandede blues- og standardkadencer Dominanttype T D Blues 7 T Subdominanttype T Blues 7 D T KADENCEOSTINATER Et kadenceostinat er et gentaget mønster af akkorder i form af kadencer. Standardkadencer er i sig selv en slags kadenceostinat, hvis de gentages som fyld i en passage, hvor hovedmelodien holder pause. Det gentagne tomme ostinat kan i sig selv oparbejde en stærk spænding, jo længere den varer. Et gentaget kadenceostinat kaldes også en "vamp". Et kadenceostinat består normalt af de karakteristiske elementer, der hører med til den musikalske stil. Disse stilkadencer hører til Stillære, og der finder du også et afsnit med typiske eksempler. De fleste melodier er bygget op omkring nogle få kadencer. De kan være lange med mange akkorder, men hvis du analyser kadencen grundigt, vil du ofte opdage, at faktisk er en standardkadence med molparalleller, dim akkorder, omvendinger af akkorder, rudimentære akkorder etc. Derfor er det klogt at lære at gennemskue disse "mærkelige" dele af kadencen, i stedet for at stirre sig blind på molparallelakkorderne. "Simpelt 5-leds kadenceostinat " Cm Eb Edim Fm7 Adim Abm9 G Bb9 Fm7 Ab9 Abm Eb6+9 T M T T dim SD M SD dim SD neap. D M nat D SD M SD SD neap. T TONIKA SUBDOMINANT DOMINANT SUBDOMINANT TONIKA 252

253 Kapitel 4, harmonilære, Harmoniske kadencer Dette indviklede standardostinat er faktisk en lang række standardkadence elementer! ANDRE KADENCER Du kan slutte en melodi på utallige måder, og den klassiske kadence er kun en af dem. Nedenfor kan du finde en række alternative kadencer. Læg mærke til, at du undervejs kommer til at lære nogle nyttige teknikker, der vil forberede dig på den transitive harmonik. Funktionsskift, der er fundamentet for transitiv harmonik, er baseret på kadencer. Mere om dette emne senere i dette kapitel. Fade Langt fra alle melodier ender med en kadence og tonika, særligt på pladeindspilninger,. Det er typisk for visse perioder af rockens historie, at næsten alle numre fades ud, dvs. at musikken fortsætter ad libitum (se afsnittet Ordliste i Nodelære), mens studieteknikeren langsomt skruer ned for volumen, indtil lyden er helt borte (se "Generelt, kadencer"). Der er et nodeeksempel på Fade i Nodelæren. Det er muligt at fade live på scenen, og det kan være en stærk effekt, måske suppleret med at et af instrumenterne ikke fader, og de andre dør bort. Det skal dog gøres samtidigt og meget tight. Rytmiske kadencer En rytmisk kadence er at afslutte en melodi ikke med akkorder, men med rytmer. Hvis den rytmiske struktur lægger op til en naturlig afslutning af nummeret kan en rytmisk kadence sommetider være mere effektiv end en harmonisk kadence. En gang i mellem kan en rytmisk kadence opstå på tværs af en harmonis kadence (se Rytmens indre struktur samt Stillære). Rytmen stopper nummeret, men rent harmonisk er det en uforløst dominant! På trods af den uortodokse dominantakkord, føles kadence rigtig og naturlig. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 253

254 Kapitel 3, skalalære, Harmoniske kadencer Andre rytmiske kadencer At sænke tempo, frasering, frie rytmer og dynamisk hendøen (ritardando) kan alle skabe en rytmisk kadence. 1 Rytmeperioder med en indbygget nu-er-det-slut fornemmelse. 2 Rytmisk frasering - ofte på tværs af en sammenhængende gruppe af takter. 3 Decrescendo (dør ud dynamisk). 4 Sænk tempoet. Rytmiske kadencer er almindelige i musik, hvor tonaliteten er flydende eller ikkeeksisterende, fx hiphop eller fri jazz. Når melodien er væk, er en rytmisk kadence ofte nødvendig. I fri jazz sænker man tempoet, rasler lidt med et bækken og så er det nummer slut. Lineær kadence I unisone passager kan intervallerne kvint til prim eller de generelle ledetoner stor septim og blues 7 være et naturligt substitut for en harmonisk kadence. Sommetider kan ledetonen ligge i sangen, som så senere bliver til gentagne harmonier og til sidst en almindelig harmonisk kadence. Det kan være en spændende leg at gætte akkorderne under en sofistikeret stemme. Og så blive overrasket, når harmonierne pludselig dukker op og afslører deres sande natur! Mange jazzversioner af kendte standardsange er baseret på avancerede stemmer over ligeså avancerede harmoniske variationer over de originale harmonier. 1 Brug af ledetone (stor septim, blues 7 eller sænket sekund). 2 Brug af kvint eller kvart til prim. 3 Farvede toner kan kombineres med en rytmisk kadence. 254

255 Kapitel 4, harmonilære, Harmoniske kadencer Den lineære kadence er et levn fra en fjern tid, hvor akkorderne ikke var opfundet. Det er sjældent at høre lineære kadencer uden akkorder i dag. En markant undtagelse er dog Latin, hvor man ofte bruger denne gamle kadenceform ved uakkompagneret solosang evt. med perkussion. Roma musikerne (sigøjnere) bruger også lineære kadencer i deres musik. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 255

256 Kapitel 3, skalalære, Avancerede akkorder Avancerede akkorder Den vigtigste akkordform er treklangen. Den består af tre toner spillet samtidigt. Udvidede akkorder er en treklang med en eller flere tilføjede farve toner. Når du øver akkorderne på klaveret, skal du lære at genkende akkordens lyd (lydaspekt) og dens mekaniske struktur, dvs. de typiske farvetoner og intervalstrukturen for hver akkord. Det samme gælder, hvis du øver på guitar. Denne viden er alfa og omega for at blive i stand til at genkende akkorder blot ved at lytte til dem og til at konstruere et stærk, men glasklart arrangement med alle former for akkorder inklusiv dem med undecimer og terts-decimer (hadeakkorder eller har du set lyset ). ROCK OG JAZZ TERMINOLOGI Brugen af terminologi indenfor akkorder og funktionsharmonik er vidt forskellig i rock og jazz. I lærebøger skrevet af jazzmusikere bruges nummersystemet til Akkordfunktioner (US tradition). I rockmusik bruger man i lærebøger og undervisning funktionssymboler (D (m) = dominant SD(m) = subdominant DD = vekseldominant m = Parallelmol). Den grønne farve bruges også til at afmærke særlige akkordsymboler brugt i rock. FUNKTIONSHARMONIK / DIATONISKE TREKLANGE Diatoniske treklange i D-dur Mol Mol Mol Dim Nummer- Rock- Systemet systemet I dur T (Tonika) II mol SDm (Subdominant parallelmol) III mol Dm (Dominant parallelmol) IV dur SD (subdominant) V dur D (dominant) VI mol Tm (Tonika parallelmol) VII formindsket - 256

257 Kapitel 4, harmonilære, Avancerede akkorder Diatoniske treklange i D-mol Dim Dur Dur Dur Nummer- Rocksystem System I mol Tm (Tonika parallelmol) II formindsket - III dur T (Tonika) IV mol SDm (Subdominant parallelmol) V mol Dm (Dominant parallelmol) VI dur Sd (Subdominant) VII dur D (Dominant) Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 257

258 Kapitel 3, skalalære, Avancerede akkorder 7-AKKORDER (4-KLANGE) 7-akkorder i D-dur Septimakkord typer Dur 7, mol 7, dominant 7 og mol 7 (b5) (m(b5)7). Funktionsnavne septimakkorder Imaj7 (T maj7), IImi7 (SDm 7), IIImi7 (Dm 7), IVmaj7 (SD maj7), V7 (D 7), VImi7 (Tm 7), VIImi7(b5). Jazz De ti septimakkord hovedtyper Dur 7 (maj7) Mol 7 (m7) Dominant 7 (7) Formindsket 7 (dim) Mol/dur 7 (m(maj7)) Dur 7 (#5) (+(maj7)) Dur 7 (b5) ((b5)maj7) Prim, durterts, kvint, dur septim. Prim, molterts, kvint, mol septim. Prim, durterts, kvint, mol septim. Prim, molterts, formindsket kvint, formindsket septim. Prim, molterts, kvint, dur septim. Prim, durterts, hævet kvint, dur septim. Prim, durterts, formindsket kvint, dur septim. Dominant 7 (#5) (+7) Prim, durterts, hævet kvint, mol septim. Dominant 7 (b5) ((b5)7) Mol 7 (b5) (dim) De ti septimakkorder Prim, durterts, formindsket kvint, mol septim. (eller halvt formindsket akkord) prim, molterts, formindsket kvint, mol septim. OBS! Den anden line med becifringer følger rocktraditionen. 258

259 Kapitel 4, harmonilære, Avancerede akkorder 6-AKKORDER (4-KLANGE / 5-KLANGE) Sekstakkorden er den mest almindelige farvede akkord, næstefter septimakkorderne. Det var også den første udvidede akkord i 1800-tallet, der i begyndelsen blev betragtet som skarpt dissonant. Seksten er den samme i både dur- og mol akkorderne skønt den ifølge molskalaen burde være en sænket sekst. molsekst akkorden kaldes og Neapolitansk (se tidligere i dette kapitel) Sekstakkorder er stadig meget populære særligt i sydamerikansk musik. Også meget brugt i Beatles tidlige periode. 6-akkorder SUSAKKORDER Suspenderede akkorder (sus) er neutrale og fungerer fint i både dur eller mol. Traditionelt bruges sus akkorder i kadencer til at opløses til en durakkord (den suspenderede tone sænkes normalt fra kvart til en durterts). I moderne rockmusik bliver susakkorder ofte brugt som baggrundsakkorder sommetider blandet med undecim akkorder. På denne måde bliver skalaens tonekøn udvandet, hvilket åbner for andre skalaer som fx blues eller modale skalaer. Nirvana var et typisk band fra 1990-erne, der brugte rigtig mange susakkorder. I rock kaldes suspenderede akkorder simpelthen sus, men i jazz er der to type suspension, sus4 og sus2. De to typer kan ogsaa ses som to forskellige akkorder afhængigt af den musikalsk kontekst enten med primen i bunden eller i kvinten. AKKORDER MED TILFØJEDE TONER Hvis du vil tilføje en specifik farve til en akkord fx en none, men uden den normale septim, skriver du (add 9). Du kunne selvfølgelig også bruge (add #11) eller (add 13), men af historiske grunde bruger man normalt (add 9). Det er i Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 259

260 Kapitel 3, skalalære, Avancerede akkorder øvrigt den mest populære tilføjede tone. Du kan også tilføje dissonante farver, fx C (add G#) eller E (add F). Se også kommentarerne under Mol 9 akkorder. (add 9) akkord UDVIDEDE AKKORDER Udvidede akkorder er meget almindelige i moderne musik: rock, jazz, pop, soul etc. Før 1970 blev de udvidede akkorder mest brugt af avancerede jazzmusikere, men fusionen mellem rock og jazz i 1970-tallet blev et gennembrud for de svære akkorder i rock, og i dag kan man høre de mest syrede akkorder også i almindelig popmusik. En udvidet akkord er en treklang med en eller flere ekstra farvede toner. Da treklangen bruger prim, terts og kvint, er de udvidede toner højere end kvinten. Tonenavnene følger tertsstablingsprincippet, prim, terts, kvint, septim, none, undecim, terts-undecim. I praksis bruges akkorderne meget frit og opfindsomt særligt indenfor jazzen. De udvidede akkorder hedder: 9 dur (9), mol (b9) ((-9))eller hævet (#9) ((-10)). 11 kvint (11) eller hævet kvart (#11). 13 dur (13) eller mol (b13). 9-AKKORDER (5-KLANGE) 9-akkorder er det første skridt ind i jazzens univers, selvom akkorden også bruges meget i rock og pop. 9-akkorder 260

261 Kapitel 4, harmonilære, Avancerede akkorder M9 akkord OBS! Ifølge rocktraditionen har m9 akkorden ikke en septim. Den spilles som en mol med en tilføjet none. Akkorden med none og lille septim skrives m7+9 i rock. 9-akkorder med lille septim OBS! Den anden line med becifringer følger rocktraditionen. DOBBELT ALTERNEREDE AKKORDER Jazz Dobbelt alternerede akkorder er dominantakkorder med alternerede kvinter og noner. Disse stærk og nærmest pikante dominantakkord er typiske for moderne jazz. Dobbelt alterneret akkord (m9(5) (m(b5)7+9)) OBS! Den anden line med becifringer følger rocktraditionen. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 261

262 Kapitel 3, skalalære, Avancerede akkorder 11- AKKORDER (6.KLANG) 11-akkorder er typiske jazzakkorder og bruges normalt ikke i rock (undtagen den berømte 11-akkord, der indleder Beatles filmen A Hard day s Night ). 11-akkorder OBS! Den anden line med becifringer følger rocktraditionen. 11- akkorder og højere er så komplekse, at de har en tendens til at blive mudrede og dissonante. For at gøre akkorderne mindre massive, udelader musikerne tit en eller flere toner i akkorden og fokuserer i stedet på akkorden særlige kendetegn, som fx undecimens skarpt dissonans sammenstød med den fredelige durterts. 13-AKKORDER (7-KLANGE) 13-akkorden spilles normalt som en reduceret akkord. Der er en lang tradition for at bruge en falsk 13-akkord med en sekst og lille septim. Det er snyd, men det virker. Så kan man også bruge den på den 6-strengede guitar! 13-aAkkorder MULTI-AKKORDER JAZZ Multi-akkorder er en, to eller flere treklange spillet samtidigt. Af indlysende grunde, er det meget nemmere at spille disse multi-akkorder på klaver. Bm C eller Bm/C 262

263 Kapitel 4, harmonilære, Avancerede akkorder Typisk jazz multi-akkord: C / D Em / Am Cm7 / Bb C7 / D C7 / F# C7 / A Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 263

264 Kapitel 3, skalalære, En overgang En overgang Det brændende spørgsmål er: behøver vi overhovedet stoppe musikken? Rock og jazz har en tendens til at fortsætte uden grænser eller lukkede, stramt definerede former. En gentaget rytme eller et harmonisk motiv. Et kadenceostinat igen og igen som i dansen. En insisterende rytme forklædt som et evigt repeterende tema. Er der faktisk nogen grund til at stoppe? Jeg husker tydeligt mine forældres plader; den følelse af såret stolthed der gennemstrømmer mange af the 1930-ernes swing plader, når bandet skal til at slutte. Lyt til saxofonisten Lester Young og hans orkester, der slutter på et ultrakort, fornærmet staccato. "Det er virkelig en skam, at vi skal slutte nu bare 2-3 indspilninger mere!" Det må også have været frustrerende med kort 78-pladers få minutter i forhold til vore dages DVD eller MP3-afspillere med er af numre. Dette interessante punkt bliver uddybet i sidste kapitel, Stillære. 264

265 Kapitel 4, harmonilære, Transitiv harmonik (modulation) Transitiv harmonik (modulation) Funktionsharmonikkens principper og de harmoniske kadencetyper er grundlaget for at harmonisere i alle former for tonal musik i en toneart. Men hvad med musik i 2 eller flere tonearter? Som udgør 40% af alle moderne melodier uanset stilen. Hvis du har 2 tonearter, og du har tænkt dig at bruge dem i den samme melodi, skal du først finde ud af, hvordan du får dem fra første toneart til den næste. Det latinske verbum "Transeo" betyder at gå over (i). I sprogvidenskaben betyder transitiv at et verbum kan forbinde med et andet verbum (meget overfladisk set). Derfor har jeg valgt termen TRANSITIV for harmonier med 2 eller flere tonearter. Jeg har været meget i tvivl, hvorvidt jeg skulle begrænse den transitive harmonik til at være mindst 3 tonearter. Mange ellers funktionelle melodier kan nogen gange afvige med et "ikkefunktionelt" trin på 1/2 eller 1/1 tone udenfor skalaen. Så man kunne med en vis ret hævde, at det kun var en simpel transponering (ændring af toneart) og ikke en sammenhængende indre egenskab ved musikken. På den anden side har mange "ægte" transitive melodier også denne form for ikke-funktionelle modulationer. Hvor trækker man stregen? Indtil bedre idéer skulle dukke op, foreslår jeg, at alle melodier med mere end en toneart er "transitive". Hverken mere eller mindre. I klassisk musik moduleres der hele tiden med tonearterne. Men det var ikke før Wagner, at modulationerne spredte sig til de mindre melodi- / akkordniveauer. Mozart modulerede fra en stor sektion til den næste store sektion, omhyggeligt planlagt over utallige tidligere takter i partituret. Disse modulationer følger delvist de transitive regler og funktionelle skift. Men modulationerne bliver aldrig fuldt integrerede elementer i melodiens indre harmoniske struktur, før Wagner skrev Tristan og Isolde (1865). I dag er den transitive tendens så veletableret, at næsten al ny klassisk musik er 100% transitiv, både harmonisk og melodisk. I rock er der 40-70% transitive sange, afhængig af stilarten. Jazzmusikerne er sjovt nok mere tilbageholdende, da mange toneartskift gør flydende improvisationer vanskelige. Men de transitive harmonier var hjertet i den såkaldte Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 265

266 Kapitel 3, skalalære, Transitiv harmonik (modulation) symfoniske rock fra 1970-ernes rockstil, der for en kort tid lignede en fusion mellem rock og klassisk musik. Hele konceptet omkring transitiv harmonik er et barn af sidste århundredes musikalske nysgerrighed og musikernes flabede brug af de hellige akkorder uden hæmninger overfor forbudte intervaller eller hævdvunde talsprincipper. Disse ubrydelige regler blev selv skabt ved et opgør mod den ældre generations musikalske regler. Men selv den mest utæmmelige frihed har sine regler. Der er faktisk masser af regler. Men alle disse regler kan koges ned til nogle få overordnede tips. MULIGE MODULATIONER MELLEM 2 TONEARTER Funktionsskift 1 En funktion i toneart I skifter til en ny funktion, der tilhører toneart II. 2 Dette funktionsskift kan forberedes gennem et skift i tonearten, før den nye akkord skifter, men det er ikke absolut nødvendigt. Ikke-funktionelle trin Alle modulationer som 1/ /2 (molterts) tone op eller ned og sænket kvint op eller ned er ikke-funktionelle da funktionsskift er unødvendige i så korte og tætte trin *). Dur til Mol Dur til mol og vise versa er er et ikke-funktionelt trin (fx C til C mol lig med til C til Eb, lig med et 1.1/2 tone trin, der i henhold til. pkt. 2 er et ikkefunktionel trin). *) Bemærk der overraskende sammenfald mellem en tonika (b5) akkord og tonika (b5) på tonearten på trin b5 over primen (fx C(b5) F#(b5), C-dur til F#-dur de er næsten identiske. DE TRANSITIVE PRINCIPPER En toneart modulerer til en anden toneart på 2 forskellige måder. Jeg skelner indenfor transitiv harmonik mellem funktionsskift og ikke-funktionelle trin. Akkurat ligesom de 2 aspekter lyd og modal har 2 forskellige betydninger indenfor akkorder og intervaller, på samme måde adskiller den transitive funktionsharmonik sig lidt fra den traditionelle funktionsharmonik. Ikkefunktionelle ændringer betyder blot at melodien bevæger sig i ikke-funktionelle trin uden brug af det meget vigtige transitive redskab, funktionsskift. 266

267 Kapitel 4, harmonilære, Transitiv harmonik (modulation) Funktionsskift Det mest almindelige transitive princip er at lade en funktion i toneart I "skifte" til en ny funktion toneart II. Der er en begrænset mængde muligheder for at skifte funktioner imellem 2 tonearter. De følgende tabeller er bygget op strengt matematisk grundlag, og det er den vanskelligste af alle tabeller i hele bogen. Jeg har derfor udeladt alle funktionsskift, der indeholder et skjult ikke-funktionelt trin. FUNKTIONSSKIFT (TRANSITIVE HARMONI) Eksemplerne er som (næsten) altid C-dur. Tonearterne er alle i dur. I denne forbindelse tæller (b5), +, sus og dim akkorder som "dur". FUNKTIONSSKIFT Akkord Toneart I Original Funktion Ny Funktion Toneart II Afstand til ny toneart i skalatrin C C (dur) T D F 4 SD G 5 D rag E dur3 D M nat Ab dur3 G D T G 5 VD F 4 VD M nat Ab #5 blues 3 E dur3 F SD T F 4 D maur E dur3 TD Ab #5 VSD G 5 Fm SD neap T mol Ab #5 Ab D rag T Ab #5 D maur G 5 blues 3 F 4 Db D maur SD Ab #5 D rag F 4 Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 267

268 Kapitel 3, skalalære, Transitiv harmonik (modulation) Akkord Toneart I Original Funktion FUNKTIONSSKIFT Ny Funktion Toneart II TD E dur3 TD M nat G 5 D VD D G 5 TD F 4 VSD E dur3 TD M nat Ab #5 A C (dur) TD SD E dur3 D maur Ab #5 VD G 5 Bb VSD SD F 4 D Ab #5 SD M nat Ab #5 Blues 3 G 5 E D M nat T E dur3 D rag Ab #5 TD G 5 B DD M nat D E dur3 D M nat G 5 blues 3 Ab #5 F# TD M nat D maur F 4 VD E dur3 VSD Ab #5 VD M nat G 5 Am T mol SD neap E dur3 D mol F 4 SD mol G 5 VD mol Bb #7 Em D mol T mol G 5 SD mol D 2 VD mol F 4 Afstand til ny toneart i skalatrin 268

269 Kapitel 4, harmonilære, Transitiv harmonik (modulation) Akkord Toneart I Original Funktion FUNKTIONSSKIFT Ny Funktion Toneart II TD mol Bb #7 Dm SD mol SD neap Bb #7 T mol F 4 D mol Bb #7 TD mol Ab #5 Bm DD mol SD neap F# b5 D mol G 5 SD mol A 6 TD mol F 4 F#m TD mol SD neap E dur3 T mol A 6 SD mol E dur3 VD mol G 5 Eb Blues 3 D Ab #5 D rag G 5 DSD F 4 D M nat B maj7 Gm*) DSD mol SD neap D 2 T mol Bb #7 SD mol F 4 VD mol Ab #5 TD mol Db b2 Afstand til ny toneart i skalatrin *) Meget sjælden! Pga. deres specielle skala/tonale karakter (mol) er funktionerne markeret med blå og inkluderer modulationer til molskalaer. Spring til paralleldur (toneart II) er derimod et ikke-funktionelt trin. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 269

270 Kapitel 3, skalalære, Transitiv harmonik (modulation) IKKE-FUNKTIONELLE TRIN Sænke eller hæve 1/2 tone 1 tone 1-1/2 tone (mol 3 skridtet) b5 (sænket kvint) I alle disse 4 eksempler kan du springe fra: Dur til dur Mol til mol Dur til mol Mol til dur Brug af funktionsskift Den midterste del af tabellen er den centrale del. Eksemplerne i C-dur er kun for at visualisere princippet. Tabellen er ekstremt nyttig som et værktøj, når du ønsker at vide, hvor præcis en melodi via et funktionsskift modulerer fra en toneart til en anden. Du gør sådan: Find den første toneart og følg akkorderne indtil du med sikkerhed ved, at du er inde i en ny, stabil toneart. Sammenlign intervallerne i toneart I og II fx C-dur til G-dur = 1 5 i C-durskalaen og find "nummeret" i toneart II. Dette nummer findes et par kolonner til højre ("Afstand til ny toneart i skalatrin"). Hvis nummeret er b2, 2, mol 3, b5, 6, lille 7 eller maj7, er det ikke et ikke-funktionelt trin, du søger. Find funktionsskiftet Når du har fundet nummeret, kan du finde funktionsskiftet til højre for de 2 funktioner. Der er 15 mulige funktionsskift med numrene 1 = toneart I / 5 = toneart II). Søg både forlæns og baglæns i melodien Nu kommer det svære! Du kan søge både forlæns og baglæns i melodien. Og 270

271 Kapitel 4, harmonilære, Transitiv harmonik (modulation) efter en hård jagt finder du forhåbentligt et af de mulige funktionsskift. Og hvis melodien skifter toneart på entydig måde (hvilket funktionsskift sjældent gør!), er det her, du skal skifte toneart på dit instrument! Denne metode er en stor hjælp, når man skal analysere meget komplekse transitive modulationer. Men udover det kan tabellen bruges som inspiration, hvis komponerer og du ønsker at prøve at arbejde med mere end en toneart. Tabellen virker lidt rodet, men det afspejler kun kompleksiteten i transitiv harmonik. Som jeg nævnte under Skalalære, transitiv brug, kan melodien under særlige omstændigheder fortsætte som om intet var hændt, selv om tonearten skifter i kort stykke tid. Men uanset hvad, er du på første skridt af en lang vej, der vil føre dig dybt ind i akkordernes vidunderlige verden og til en gryende forståelse af melodiernes rejse fra én toneart til en anden. Her følger nogle yderlige tricks: Bluesakkorder Bluesakkorder er funktionelle i en toneart. Men mange musikere tror fejlagtigt, at C-dur modulerer til Eb, når den funktionelle Blues 3 (= Eb) viser sig. Løsningen er simpel. Spil bare videre i C blues, Ravel springet "# Mol 3" Dette stærke harmoniske trick er opfundet af den franske komponist Ravel Det er en ekstremt effektiv måde at transponere på:. Opskriften er nøjagtig, hvad overskriften siger: 1 Tag en mol akkord. 2 Forestil dig en anden molterts (kun inde i hovedet!) og hæv hele akkorden 1/2 tone til en durterts. 3 Placer en ny molakkord/toneart på den imaginære toneart på den imaginære durterts ("# minor3"). Og så modulerer du: Eksempel: Cm til Em eller Am til C#m) Ravel bruger dette "# mol 3" spring i fx "Daphne og Cloe" med en næsten ikke-funktionel effekt. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 271

272 Kapitel 3, skalalære, Transitiv harmonik (modulation) EPILOG TIL TRANSITIV HARMONIK Transitive tendenser kommer og går. De følger stilarterne og deres evige vekslen mellem patos og etos (se Stillære). Over en 15-årig blød kurve ændrer stilen sig fra fx patos (følelsesladet) med avanceret musik, komplekse rytmer og masser af transitive harmonier. Så følger etos (moralsk og regelbaseret) og kolde storme blæser højre om, og akkorder udover tonika, dominant og subdominant (i dur, tak!) bliver de eneste lovlige akkorder. Rytmerne vender tilbage til 2/2, tilpasset 4/4 eller valse. Så er de to modsætninger og de 15 år overstået og en ny 15-års periode kan begynde. Dette er den tyske musikforsker Curt Sachs tese, og hvis man går tilbage i tiden før 1944, viser det sig, at han har ret. Det gælder også også i de 60 år, der er gået efter hans død. Transitiv harmonik er et progressivt stiltræk. Det gælder også for skæve rytmer. Men det er vigtigt at understrege at transitive træk kan optræde selv i traditionelle stilarter (se Stillære, generel introduktion). Men de transitive tendenser har været overvældende stærke i sidste århundrede og der er ikke lige nu tegn på, at vi skal tilbage til et toneartsmonopol. Transitiv harmonik er kommet for at blive. 272

273 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Orkesterarrangementer Dette var engang det ultimative mareridt for en rockmusiker, et partitur. Skønt jazzmusikerne lærte sig at læse noder for over hundrede år siden, har rockmusikerne ignoreret nodelæsningen siden rock n roll i starten af 1950-erne og indtil midten af 1990-erne (kun 45 år, drenge!), da de moderne musikskoler gav nodelæsning og skrivning en renæssance; det blev cool at kunne læse noder. Nu vil jeg sammen med dig tage det første skridt ind i den færdig musikproduktion arrangement af rock / jazz musik med klassiske instrumenter. I det nye århundrede bruger de fleste bands klassiske instrumenter i studiet, minimum strygere og messingblæsere, dog ikke nødvendigvis spillet på fysiske instrumenter, men ofte via MIDI og samplede lyde. Dette afsnit fører os ind i løvens hule, det klassiske symfoniorkester. Men vær ikke bange for det finkulturelle ydre; klassiske musikere er mindst lige så gode til håndbajere som rockmusikere! Denne guide til orkesterarrangementer er en basisintroduktion til arrangement af et standard symfoniorkester. Da symfoniorkestret indeholder næsten alle jazzens instrumenter undtagen trommer, vil det være relativt nemt at skifte partiturlayoutet ud med et bigband partitur. Du lærer om et partiturs layout, får en introduktion til hvert af orkestrets instrumenter inklusiv omfang, tekniske detaljer og praktiske råd. Til sidst er der eksempler på virkelige arrangementer og en analyse med mange gode råd til den vordende arrangør Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 273

274 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer SYMFONIORKESTERPARTITUR Et partitur laves i dag på et nodeprogram. Du kan bruge A-plays symfoniorkester template, så du kan lege med, når vi kigger på instrumenterne og gennemgår orkesterarrangementer. Et partitur har et antal instrumenter, der sættes op ca. som vist her: 1 Træblæsere Tværfløjte Piccolo Obo Engelskhorn Klarinet Basklarinet Fagot Kontrafagot 2 Messingblæsere Valdhorn Trompet Trombone Tuba 3 Slagtøj Timpani Bækkener etc. 4 Harpe / klaver Harpe Piano 5 Strygere 6 Kor Violin Viola Cello Kontrabas Solo Kor Eksempel: Fuldt partitur 274

275 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Et meget simpelt partiturlayout TIP Bemærk at tubaen og violinen støder sammen. Det er et typisk eksempel på, hvordan stemmerne tit kommer i vejen for hinanden, når man skriver dybe stemmer lige over et instrument med høje stemmer. Hvordan undgår man det? Brug en midlertidig basnøgle med 8va for at løfte tubaen op i systemet. Bagefter opløser du den midlertidige 8va nøgle. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 275

276 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer SYMFONIORKESTRET INSTRUMENTER Hver instrument beskrives i detaljer, bl.a. transponering, omfang, teknik og særlige krav til at spille på instrumentet. Alle illustrationer af tonale omfang er fra Wikipedias public domain kollektion. Indholdsfortegnelse for instrumenter Træblæsere Tværfløjte Piccolofløjte Obo Engelskhorn Klarinet Basklarinet Saxofon Fagot Messingblæsere Valdhorn Trombone Trompet Tuba Slagtøj Trommer og slagtøj Harpe og klaver Harpe Klaver Strygere Violin Viola Cello Kontrabas 276

277 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Træblæsere Tværfløjte Tværfløjten og celloen er de varme, romantiske stemmer i orkestret. Tværfløjten bruges ofte til at kaste et strejf af lys indover strygerne eller de lyse træblæsere. En dyb fløjtesolo giver en mystisk meditativ lyd. Transponering Den almindelige tværfløjte er ikke transponeret, hvorimod de mindre kendte fløjter ofte transponeres. Omfang MIDI eksempel Teknisk beskrivelse Tværfløjten er svær at høre, når tonerne er lavere end G over middel C, så dæmp de andre instrumenter til tværfløjten er kommet over G et igen. Brug ikke de højeste toner, der kan være skrigende og lidt falske. Hvis strygerne spiller meget højt, skal du undlade at tværfløjten, der vil gør ondt værre. Særligt E stærkt soloinstrument, der er perfekt sammen med obo og klarinet. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 277

278 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Piccolofløjte Den lille piccolofløjte er med sin metalliske ly en fjern slægtning til de tidligste fløjter skåret ud af dyreben. Piccolofløjten er den romantiske tværfløjtes modsætning; den bruges til at give træblæserne en dramatisk og krigerisk lyd (fløjter og trommer var en del af hæren i gamle dage). Transponering Klinger 1 oktav højere end noteret. Omfang Obo MIDI eksempel Oboen er et lyrisk instrument. Oboens lyse tone giver træblæserne en ekstra dimension. Oboen er et fremragende soloinstrument. Den er klarinettens fødte søster. Obo og klarinet i par er typisk for klassisk symfoniorkester. Transponering Klinger som den noteres. Omfang MIDI eksempel Teknisk beskrivelse Går ikke ligeså hurtigt ud af stemning som klarinetten. Særligt Solo og sammen med klarinetten. 278

279 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Engelskhorn Engelskhornet er beslægtet med oboen, men klinger dybere; lidt ligesom en viola sammenlignet med en violin. Transponering Klinger 5 toner lavere end noteret. Omfang MIDI eksempel Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 279

280 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Klarinet Ligesom fløjten er klarinetten en efterkommer af de tidligste instrumenter for måske år siden. De indoeuropæiske folkeslag, der invaderede Grækenland år før Kristus, spillede på tidlige klarinetter. Lyden af en klarinet er stærkt nasal og instrumentet har en tendens til at gå ud af stemning. Klarinetten, oboen og fagotten er træblæsernes vigtigste instrumenter. Transponering Der er adskillige klarinetvarianter. De følgende er de mest almindelige klarinetter: A klarinet (sopran) klinger 3 toner dybere end noteret. Bb klarinet (sopran) klinger 3 toner højere end noteret. Eb klarinet (alt) klinger 3 toner højere end noteret. G klarinet (sopran) klinger 5 toner dybere end noteret. Omfang MIDI eksempel Teknisk beskrivelse Træblæsere er baseret på klarinetter og oboer i par med valdhornet og fagotten som basinstrumenter. Hvis du har en basklarinet i orkestret (se næste side), så sæt basklarinetten ind som makker til fagotten. 280

281 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Basklarinet Den alsidige basklarinet har en unik lyd med 4 oktaver ligesom fagotten. Transponering: Klinger 1 oktav dybere end noteret, Omfang Noteret Klinger MIDI eksempel Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 281

282 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Fagot Den store fagot har en lys, nasal lyd på trods af den imponerende størrelse. Instrumentet har en sørgmodig tone, der vokser ud af orkestret med sin helt særlige klang. Transponering: Klinger som den noteres. Omfang Fagot MIDI eksempel Særligt Solo og dybe basser passer godt sammen med valdhorn og trombone. 282

283 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Saxofon Saxofon også forkortet sax er et af de mest populære instrumenter i verden kun overgået af guitaren. Den bruges i klassisk musik, men bedst kendt fra bigbands og jazzgrupper. Sax familien har mange medlemmer, men tenor, alt og sopran er de mest almindelige varianter. Tenor Alt Sopran Transponering Bb Tenor sax: Klinger 2 toner dybere end noteret. Eb alt: Klinger 9 toner dybere end noteret. Eb Sopran: Klinger 2 toner dybere end noteret. Eb Bariton: Klinger 9 toner dybere end noteret. Omfang De fire saxofoner noteres som anført ovenover. MIDI eksempel Teknisk beskrivelse Brug de tre saxtyper som trio for at forstærke lyden og dynamikken. Skriv ikke for dybt til sopran saxen. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 283

284 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Messingblæsere Valdhorn Valdhornet er afløseren for det urgamle naturhorn i starten af 1800-tallet. Naturhornet var falsk, da det brugte naturtoner, så det var svært at spille rent, og der manglende en del toner. Valdhornet er i stand til at spille rent i alle tonearter. Men fornemmelsen af de dybe skove klinger stadig i den mørke, hule tone. I modsætning til resten af træblæserne kan valdhornet spille i dybe kvinter og kvarter lidt under eller over middel C. Transponering: Klinger som den noteres. Omfang MIDI eksempel Teknisk beskrivelse Brug altid valdhornet i det begrænsede område E under middel C og A over middel C. Valdhorn og trombone er meget effektive sammen som par. 284

285 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Trompet man kan ikke tale om en trompet uden at høre Louis dipper mouth Armstrong og Dizzy Gillespie for sig. Trompet er kongen af jazz og mexicansk musik. Transponering Der er adskillige trompetmodeller. De mest almindelige er: A trompeten klinger 3 toner dybere end noteret. Bb trompeten klinger 2 toner dybere end noteret. D trompeten klinger som den noteres. Omfang MIDI eksempel Teknisk beskrivelse Et kraftigt og smukt instrument, hvis musikeren er dygtig. Hvis musikeren er dårlig, så brug hellere sax og trombone. Trioer med trompet, sax og trombone er typisk for jazz. Særligt Trompeten kan dæmpes med en hånd for at give den særlige growl effekt. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 285

286 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Trombone Trombonen er et specielt instrument, hvor tonerne produceres ved at trække sliden frem og tilbage. Det er det mest fleksible af messingblæserne og kan lave forbløffende glissandi og blues toner. I det klassiske orkester, er trombonen et effektivt baseinstrument. Transponering: Klinger som den noteres. Omfang MIDI eksempel Teknisk beskrivelse Husk at udnytte trombonens glissando! 286

287 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Tuba Tubaen er meget mere end umpa umpa og lederhosen. Tubaen er en meget vigtig del af symfoniorkestret og lægger en solid bas under resten af instrumenterne. Det forstærker også den generelle tone i orkestret. Tubaen kan også bruges som soloinstrument. Transponering. Klinger som den noteres. Omfang MIDI eksempel Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 287

288 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Slagtøj Slagtøjsgruppen i et symfoniorkester består normalt af to musikere, hvor de spiller timpani og er en slags altmuligmænd m/k med bækkener, rørklokker og andet fra special effects afdelingen. Timpani er stemt og bruges næsten som et melodisk instrument. Et 4-sæts timpanitrommer Omfang Afhænger af type og antal af timpani. MIDI eksempel Teknisk beskrivelse Læs volumen 4 i Alle aspekter af ROCK & JAZZ / Trommer, hvor du kan finde mange flere slagtøjsinstrumenter og, hvordan man spiller på dem. 288

289 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Andet Harpe Harpen er ikke altid en del af standard orkestret. Instrument har en høj og klar tone, men det skal placeres i en passende musikalsk sammenhæng. Brug harpen til solo akkompagnement eller til at lade dens fyldige, smukke tone gå sammen med lyse træblæsere eller dybe strygere. Transponering Klinger som den noteres. Omfang MIDI eksempel Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 289

290 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Klaver Klaverkoncerten er en klassisk form, men pas på! Det er meget besværligt at skrive for klaver, da det let bliver en krig mellem orkestret og det arrogante klaver. Hvis du bruger klaveret hele tiden, kan de andre musikere ikke høre sig selv, og koncerten vil ende i kaos. Brug derfor kun klaver i kortere passager. Transponering Klinger som den noteres Omfang 7-8 oktaver. 290

291 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Strygere Violin Violinen er strygernes dronning. Hvis du kun skal bruge et enkelt klassisk instrument, så vælg violinen. Rockmusik med strygere giver dig mulighed for at skabe et dynamisk tæppe af hurtige violiner. Jazzmusik bliver også flot med strygerne bag messingblæserne og klaveret. Transponering Klinger som den noteres. Omfang Det mærkelige firkantede nodehoved er en overtone. MIDI eksempel Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 291

292 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Bratch Bratchen er som violinen, men er dybere med en nasal, bred tone. Transponering Klinger som den noteres. Noteres i C-nøglen Omfang Det mærkelige firkantede nodehoved er en overtone. MIDI eksempel 292

293 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Cello Den romantiske cello er et allround baseinstrument. Udover at spille smukke soloer i flere oktaver, samarbejder celloen med kontrabassen, nogle gange unisont og nogen gange flerstemmigt. Transponering Klinger som den noteres. Omfang Det mærkelige firkantede nodehoved er en overtone. MIDI eksempel Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 293

294 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Kontrabas Kontrabassen er basguitarens mor (forfatteren er bassist). I bassens teamwork med orkestret, spiller kontrabassen, celloen, tubaen og trombonen en vigtig rolle for dynamik og lyd. Transponering Klinger 1 oktav lavere end noteret. Omfang Det mærkelige firkantede nodehoved er en overtone. MIDI eksempel 294

295 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer GODE RÅD OM ARRANGEMENT FOR STORT ORKESTER At lære at arrangere for et symfoniorkester er ikke nogen let opgave. I modsætning til rock og jazz med en tight rytmegruppe med trommer og bas, så får det klassiske orkester sin fremdrift ved at bruge en bred vifte af individuelle stemmer til at skabe puls, lyd og dynamik. Det store orkester arbejder godt sammen med et rockband eller en jazzgruppe. Men arrangementerne skal fungere uden trommer, saxofoner og guitarer. Læreperioden er ofte 20 år eller mere. Du kan starte her, men dette er kun et fragment af det store bæst, symfoniorkestret. Tjek bibliografien bagest i bogen i Stillære og læs den bedste bog, der nogensinde er skrevet om orkestrering skrevet af den russiske komponist og musiklærer Rimsky Korsakov. Linket er meget omfattende og gratis. Antal af medlemmer i hver instrumentgruppe Densiteten af orkestret (soliditet / bredde) skabes ved at kombinere små eller store grupper af musikere, der spiller de samme noder. De følgende anbefalinger er resultatet af 700 hundrede års orkestererfaringer. Træblæsere Dobbelt blæsere: 2 tværfløjter, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter Tredobbelt blæsere: 2 tværfløjter og 1 piccolofløjte, 2 oboer og 1 Engelskhorn, 2 klarinetter og 1 basklarinet, 2 fagotter og 1 kontrafagot. Messingblæsere 4 horn, 3 trompeter, 3 tromboner og 1 tuba. Slagtøj 2-4 timpani. Strygere 16 førstevioliner, 14 anden violiner Violins, 12 violaer, 10 Celloer og 8 kontrabasser. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 295

296 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Strygere og Træblæsere Strygere og træblæsere er de vigtigste instrumenter i det klassiske orkester. Messingblæserne, klaveret, harpen og slagtøjet er den flotte indpakning, men strygere og træblæsere definer og skaber orkestret. Uden disse to grupper, ville der ikke være noget symfoniorkester. Her er et eksempel på et rockband akkompagneret af strygere og træblæsere. Bemærk udvekslingen mellem de to og hvordan grupperne lysnes og fortættes hele tiden. Den første sne Musik og tekst af H.W. Gade 1973/2007. Takt Fagotten høres over mørke strygere 296

297 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 297

298 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Takt Strygerne tager over og bygger et klimaks op i takt 114 høje akkordstabling 298

299 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Takt Et massivt pres er bygget op før koret, hvor strengene er dæmpet Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 299

300 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Takt Koret er næste færdig og strygerne begynder at rykke 300

301 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Takt Fagotten vender tilbage Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 301

302 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Takt Et klassisk par, tværfløjter og obo, løfter dynamikken 302

303 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Takt Triller fylder partituret med sitrende energi. Strygerne spiller staccato. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 303

304 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Takt Lyse fløjter og oboer og lange toner på fagotten. Strygerne stopper. 304

305 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Strygerakkorder En violinist kan spille på to strenge ad gangen, men dette er normalt kun i soloer. For at lave akkorder deler man i stedet akkorden i enkeltstemmer, der tilsammen danner strygerakkorder. Her er nogle eksempler på harmonisering af strygere. Opbygning af en E-mol akkord Basserne spiller primen på det dybe E. Celloerne spiller et E højt oppe og violinerne spiller en kraftigt spredt akkord med G + G + E (dobbelt oktav er forbudt i klassisk musik, men det var i gamle dage). Bevægelige akkorder Bassen og celloerne spiller unisont/2-stemmigt. Den spredte akkord i strygerne er nu mere kompakt og bevæger sig i synkoper. I sidste takt spreder alle strygerne sig igen i en spredt akkord. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 305

306 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Arpeggio i strygerne Strygerne er bestemt ikke begrænset til akkorder. Strygerakkorder kan fordeles som arpeggio ligesom på klaver eller harpe. Morungen Lieder Musik af H.W. Gade 1989/2002. Tekst af Heinrich von Morungen ca. år Træblæsere og Messingblæsere Ved at kombinere de rå messingblæsere med de bløde træblæsere, skaber man dybden og varmen i symfoniorkestret. Her er et eksempel der viser hvordan statiske toner og bevægelige melodier og baslinier skaber maksimal effekt af det store symfoniorkester. Takt Messingblæsere og træblæsere spiller den samme figur. Så spiller oboen solo. 306

307 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 307

308 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Takt Nu bliver det kompliceret. Fløjten, oboen og klarinetten danner en trio med polyfone stemmer i klarinetten. Fagotten spiller nu i meget dybe toner, hvilken fagotten er rigtig god til. 308

309 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Takt Fløjten holder pause og oboen og klarinetten bevæger sig i parløb. Valdhornet og fagotten er aktive i bassen. I den sidste takt bevæger fagotten sig op i det høje register. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 309

310 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Takt Fløjte og klarinet spiller en dynamisk melodi (pausen i hver takt skaber en nervøs energi). I de sidste takter sætter messingblæserne ind og angriber. 310

311 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Takt Træblæserne og messingblæserne ender i en fælles akkord. Fløjten slutter med en lille solo. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 311

312 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Fed og tynd tekstur Ved at øge antallet af toner og ved at tilføje basser, strygere og træblæsere, skaber du en fed tekstur, dvs. en wall of sound som Phil Spector lavede den i 1960-ernes popsange. Først træblæsere og messingblæsere: 312

313 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Så strygere, harpe og kor: Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 313

314 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Ved at fjerne det meste af bassen, reducere strygerne og kun bruge ganske få træblæsere og messingblæsere, skaber du en tynd tekstur, der er nødvendig til akkompagnement af bløde korpartier eller under talt dialog i en musical. 314

315 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Tutti Tutti i et partitur er mildt sagt en udfordring at skrive, og det tager år at lære. Og selv som udlært er det meget, meget svært at holde styr på alle de instrumenter, der spiller hver sin stemme og kommer og går på en uforudsigelig måde. Man skal faktisk passe på ikke at strukturere et tutti for stramt, da kaos er selvskrabende og er sommetider en bedre arrangør end dig. Eksemplet er fra den kaotiske finale til Morungen Lieder. Takt 1-4 Alle styrter rundt undtagen messingblæserne. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 315

316 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Takt 5-8 Myldrer stadig. 316

317 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 317

318 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Takt 9-12 Aktiviteter overalt. Se hvordan harpens arpeggioer giver energi til musikken. 318

319 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Takt Træblæserne fases ud og harpen stopper. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 319

320 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Takt Obo og klarinet spiller triller, og strygerne spiller i tremolo og solostemmer. 320

321 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Takt Tutti delen slutter, og en meget stille passage følger. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 321

322 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Et flydende partitur uden en puls Moderne partiturer kan nogen gange være meget komplekse med rytmer og toner, der flytter sig langt væk fra grundpulsen. Det følgende eksempler er fra mit 1970-er band Nekropolis. Tordenvejr tekst og musik af H.W. Gade 1974/2005. Bemærk det næsten totale fravær af en puls i musikken. Takt 1-4 Celloen starter temaet. Valdhorn begynder at bevæge sig. 322

323 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Takt 5-8 De andre instrumenter ankommer. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 323

324 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer 324

325 Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer Takt 9-12 Træblæserne begynder at spille hurtigere og hurtigere. Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 325

326 Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer Takt Orkestret afslutter med en musikalsk vision af en våd sommermorgen. Bandet starter. 326

327 Kapitel 4, harmonilære, Andre harmoniske systemer Andre harmoniske systemer Jeg afslutter Harmonilæren som jeg afsluttede Rytmelære og Skalalære, nemlig med nogle interessante eksempler på alternativ musik. Og med dette afsnit slutter vi også den musikteoretiske del af bogen. Det sidste kapitel Stillære handler om musik set i relation til stilarterne og deres relation til samfundet og de sociale klasser. PARALLELLISME Dette er en almindelig form for alternative akkorder, der udelukkende består af ikke-funktionelle akkordbevægelser, enten i dur eller mol, men aldrig begge tonekøn sammen. Nogle musikteoretikere hævder at blues 3 og blues 7 akkordfunktionerne er parallelakkordbevægelser. Tilsyneladende holder påstanden, da blues akkorderne faktisk bevæger sig parallelt. Men blues 3 og blues 7 er fuldt funktionelle på trods af de tilsyneladende parallelle bevægelser. Man kan nemlig sagtens spille blues 3 og 7 over en durskala, hvor bluesakkorderne stadig har subdominant og dominantfunktionalitet, Ikke desto mindre er ikke-funktionelle parallelle akkordbevægelser almindelige i rock. Parallelisme - ikke-funktionelle akkordbevægelser Eksempel: Molparallelakkord trin på en C-molskala. Hovedregel 1 Akkorder uden funktionalitet i skalaen. 2 Kun durakkorder eller molakkorder. tonekønnet må ikke blandes. 3 Akkorderne kan bevæge sig i standard skalatrin, kromatisk, med heltone trin eller blandede former. Mange nybegyndere er fristede til at bruge parallelle akkorder. Så slipper man nemlig for den irriterende funktionsharmonik. Men så skal man til gengæld skifte toneart fra akkord til akkord eller transponere helt vildt indenfor skalaen ". Og Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 327

328 Kapitel 3, skalalære, Andre harmoniske systemer det er faktisk endnu mere irriterende end funktionsharmonik! Parallelle akkorder har også været brugt i moderne klassisk musik, men det det er ikke populært mere, hverken i klassisk musik eller rockmusik. De harmoniske muligheder var lidt for begrænsede. POLYHARMONISK / BITONALITET Der er mange muligheder i polyharmoni også kaldet bitonalitet. Polyharmoni er brugen af akkorder med forskellige basistoner, spillet samtidigt. Da man i praksis næsten altid holder sig til to akkorder, kaldes systemet også bitonalitet [dobbelt tonalitet]. Der er ingen faste regler. Den eneste regel, du måske skal overveje, er en slags spændingskurve, hvor akkorderne relaterer sig til hinanden som intervaller i mere eller mindre dissonante farver. OBS! Denne regel gælder også bitonale 2-stemmig melodier. Polyharmonier (bitonale akkordrelationer) DURAKKORDER Skarp dissonans Mild dissonans Neutral C + Db (b2) C + E (dur3) C + G# (#5) C + B (maj7) MOLAKKORDER C + F# (#4) = C11(#4) C + D (2) C + Eb (minor3) C + F (4) C + G (5) C + A (6) C + Bb (7) = D11 = C-10 = Fmaj7+9 = Cmaj7+9 = A-10 = C11 Skarp dissonans Mild dissonans Neutral Cm + Dbm (b2) Cm + Em (dur3) Cm + Gbm (b5) Cm + G#m (#5) Cm + Am (6) Cm + Bbm (7) Cm + Bm (maj7) Cm + Dm (2) Cm + Ebm (minor3) Cm + Fm (4) Cm + Gm (5) = Fm7+9 = Cm7+9 MOL- OG DURAKKORDER Skarp dissonans Mild dissonans Neutral Cm + Db (b2) Cm + E (dur 3) Cm + Gb (b5) Cm + A (6) Cm + B (maj7) Cm + D (2) Cm + Eb (min3) Cm + F (4) Cm + G (5) Cm + Ab (#5) Cm + Bb (7) Cm7 F9 Cm(maj7)+9 Abmaj7 Cm11 328

329 Kapitel 4, harmonilære, Andre harmoniske systemer (Polyharmoni (bitonale akkordrelationer) fortsat) DUR- og MOLAKKORDER Skarp dissonans Mild dissonans Neutral C + Dbm (b2) C + Ebm (mol 3) C + Fm (4) C + G#m (#5) C + Gbm (b5) C + Bbm (7) C + Bm (maj7) C + Dm (2) C + Em (maj3) (C6+9+11) Cmaj7 C + Gm (5) C + Am (5) C9 C6 eller Am7 Tabellerne viser de forskellige grader af dissonans mellem dur- og molbaserede treklange. Andre treklange som fx dur med sænket eller hævet kvint kan også bruges, så mulighederne for at lege med lego akkorder er næste ubegrænsede. Et eksempel på bitonalitet fra nærværende forfatter. Jeg har ofte brugt bitonalitet i mine operaer og musicals, fx i operaen Det brændende land from 1993 og Istiden fra Eksemplet er fra min 1970-er produktion. Bitonalitet - eksempel ("Død" tekst Nis Petersen musik H.W. Gade copyright 1979) Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 329