Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion"

Transkript

1 Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser af, om en melodi bevægede sig op eller ned i frekvens. Efter indførelsen af nodelinier for ca år siden har der været forskellige nodesystemer med forskellige antal nodelinier. Disse systemer menes alle at være diatoniske. Akustik Begreber vi kender inden for musikken, kan beskrives matematisk. Går vi en oktav op, fordobler vi frekvensen. Den musik vi er vant til, benytter 12 forskellige toner inden for en oktav; oktaven er tolvdelt. Spiller vi i en durskala, benytter vi normalt 7 af tonerne, så den 8. angiver oktaven. Toner med oktaver imellem har samme navn, og der er det simple forhold 2 mellem deres frekvenser. Når vi deler oktaven op, er det også af betydning at opnå simple forhold mellem frekvenserne, for at tonerne kan lyde af noget sammen, idet nogle af deres amplituder er sammenfaldende. I treklangen [c, e, g og c] forholder tonernes frekvenser sig som tallene 4:5:6:8, hvor tallene 5 og 6 kun behøver at gælde omtrentligt, afhængigt af den stemning man vælger. Man kan altså vælge, ved opdeling af oktaven i 12 intervaller at stemme toner til frekvenser, der afviger lidt fra, hvad de skulle være, hvis vi nøjagtigt skulle have simple forhold mellem frekvenserne. Denne afvigelse (urenhed) er nødvendig for tasteinstrumenter, hvis man vil kunne spille lige godt i alle tonarter og kun vil have 12 taster for hver oktav. Der er tale om et stemnings-kompromis (= en temperering) som gør alle tonarter anvendelige. Tempererede stemninger ændrer aldrig på oktavens renhed. Oktaven er altid en fordobling af frekvensen. Når vi spiller flere toner samtidig, kan afvigelsen give svævning, et fænomen som består i at toner skiftevis forstærker og svækker hinanden, når de har amplituder som er skiftevis i medfase og i modfase. Svævning betyder altså at lydstyrken går regelmæssigt op og ned. Når man skal stemme et samklangs-interval mellem to toner, lytter man efter svævningen. Svævningen går stadig langsommere, efterhånden som man kommer stadig tættere på det rene interval. Intervallet er rent når svævningen går helt i stå. Svævning behøver ikke at være en ulempe; det kan også være noget man tilstræber som et musikalsk krydderi. På kirkeorgel og harmonika hvor man har flere stemmer for samme tone, kan man også bevidst for at opnå svævning lade dem afvige lidt fra hinanden i frekvens. Her

2 er der ikke tale om et stemningskompromis. På den måde opnås svævning ved blot at aktivere en enkelt tast. Instrumenter der kan intonere (fx strygere), kan da de ikke er underlagt tasteinstrumenternes kompromis krydre musikken med vibrato hvor det er tonehøjden der går op og ned. Deler man oktaven i 12 lige store intervaller, er der tale om ligesvævende tempereret stemning. Denne intervaldeling har relation til vor opfattelse af den kromatiske skala som en differensrække, bestående af 12 (næsten) lige store intervaller, kaldet kromatiske halvtonetrin. Den kromatiske tonerækkes frekvenser udgør en kvotientrække, men tager man logaritmen til frekvenserne, ændrer man kvotientrækken til en differensrække. I kvotientrækken erstatter man oktavens frekvens-faktor 2 med 12 lige store faktorer (en for hvert halvtoneinterval), ved at hver faktor (kvotienten) kun er 2 1 /12, der også kan skrives 2 ^ 1 /12 eller 12 2 = ca. 1,06. Man skal altså kun have 2 som faktor 1 /12 gang for at øge frekvensen af en tone til den værdi, der gælder et halvtoneinterval højere. Som tilnærmelse til den rene kvint bruges 7 /12 af en oktav. På den måde bliver kvintens frekvensforhold (= 1,5) tilnærmet som 2 ^ 7 /12 = 1,4983. En anden form for ligesvævende temperatur findes i tyrkisk musikkultur hvor oktaven deles i 53 lige store intervaller, og hvor tilnærmelsen til den rene kvint er 31 /53 af en oktav. På den måde bliver kvintens frekvensforhold (= 1,5) tilnærmet som 2 ^ 31 /53 = 1,4999. Diatonisk notation Vi benytter stadig et diatonisk nodesystem, som kun passer perfekt i C-dur, og hvor det diatoniske skalamønsters halvtoneintervaller visuelt er gjort lige så store som heltoneintervallerne. Nodesystemet passer ikke til de andre durskalaer, uden at blive ændret vha. fortegn. Fortegn er altså nødvendiggjort som lapperi på en grundlæggende mangel ved systemet. I det diatoniske skalamønster er der 5 heltonetrin og 2 halvtonetrin. I forhold til nodelinierne har C-dur de to halvtonetrin ved nodelinie-positionerne [e-f] og [h-c]. De to halvtonetrin ligger ikke samme sted i forhold til nodelinierne i de andre durskalaer. Der er 7 forskellige muligheder for halvtonetrinenes placering i forhold til nodelinierne. I det diatoniske nodesystem angiver afstanden mellem to nabolinier - og dermed også afstanden mellem to nabomellemrum - nogle steder 3 halvtoner (lille terts), og nogle steder 4 halvtoner (stor terts). Der er lille terts (= 3 halvtoner) fire steder, og stor terts (= 4 halvtoner) tre steder. Hvor der er stor og lille terts, ligger ikke fast, det afhænger af tonarten. Vi opfatter halvtoneintervallerne som (næsten) lige store. Det vil være naturligt at vælge et nodesystem, hvor dette også er tilfældet visuelt, så det viser alle intervaller i den rette størrelse i

3 forhold til hinanden. Så man altså får klare billeder af melodiers bevægelse op og ned i frekvenser i stedet for de forvrængede billeder, som det traditionelle diatoniske nodesystem giver, og som forudsætter at musikeren i de 12 forskellige klingende tonarter med 0 6 fortegn kan kompensere for forvrængningerne. Der er 12 forskellige klingende tonarter. Der er 13 forskellige noterede tonarter: 6 -tonarter + 6 -tonarter + C-dur. Fis-dur (6 ) og Ges-dur (6 ) klinger ens, men noteres forskelligt. Selvom de 13 noterede tonarter er forskellige mht. fortegn, er forvrængningerne ens i nogle af dem, idet - og -tonarterne parvis har halvtoneintervallerne ens placerede i forhold til nodelinierne. Et eksempel er tonartsparret F-dur/Fis-dur (= 1 /6 ). Et andet eksempel er tonartsparret Ges-dur/G-dur (= 6 /1 ). Da der er 6 -tonarter og 6 -tonarter, som parvis har halvtoneintervallerne ens placerede i forhold til nodelinierne, bliver der visuelt 7 forvrængninger (6 tonartspar + C-dur), selvom der auditivt er 12 forskellige tonarter. Vil man på tilsvarende måde besværliggøre livet for en landskabsmaler ved at forvrænge billedet, han ser, kan man holde et stykke riflet glas op for næsen af ham i 7 forskellige stillinger, så han ser de virkelige afstande forvrængede i forhold til hinanden, og bede ham i alle tilfælde at kompensere for unøjagtighederne, så han maler de rette billeder. Men maleren vil stadig have det lettere, for han har ingen fortegn at huske på. Kromatisk notation (Hass-notation) Vælger vi derimod et nodesystem, hvor linieafstanden altid angiver samme interval (ækvidistantsystem), og har vi gjort plads til alle oktavens 12 toner, så behøver vi heller ikke fortegn til at hente nogle toner frem, ved at fortegns-ændre på andre toner. Vi har et kromatisk system. Vi kan dårligt tillade os at spendere 6 linier og 6 mellemrum alene på de 12 toner i en oktav. Det ville fylde for meget, og de mange linier ville gå ud over overskueligheden. En dobbelt eller tredobbelt udnyttelse af hvert mellemrum kan være løsninger. Jeg har valgt den dobbelte udnyttelse, da den tredobbelte kræver større linieafstand. Den dobbelte udnyttelse af hvert mellemrum bevirker at linieafstanden konsekvent angiver et interval på 3 halvtoner, det samme som den er fire steder inden for en oktav i det diatoniske system. Af hensyn til hvad der er let at skrive i hånden, lader jeg noderne til de to forskellige toner i hvert mellemrum være trekanter med spidsen op eller ned. Man kan sige, at de peger 1 halvtone væk fra den linie, som de berører med den vandrette side. Kantede nodehoveder er set før.

4 Opfatter vi en nodes højdemæssige placering som angivet ved nodehovedets tyngdepunkt, passer det med, at trekanternes tyngdepunkt ligger på 1 /3 af højden. Vi får ved hjælp af tyngdepunkterne opdelt mellemrummet mellem to linier i [ 1 /3 + 2 /3 ] eller [ 2 /3 + 1 /3 ]. Rykker vi 3 halvtoner op fra en linie, havner vi på den næste linie. Vi får tre forskellige nodehoveder: 1 og - i mellemrummene, og 5 på linierne. Der er fire af hver inden for en oktav. På illustrationen vises rækken af halvtoner, øverst i kromatisk Hass-notation og nederst i diatonisk notation. Jeg benytter som vanligt fem linier. Da der er bogstaver nok i alfabetet, er de toner, som ikke i forvejen havde en egen bogstavbetegnelse, blevet tildelt en, så der inden for en oktav er tonerne: c o d s e f v g i a b h c. Chromatic notation (Hass notation) c o d s e f v g i a b h c o d s e f & # b Diatonic notation (Standard notation) n # # b n # b n En vis overensstemmelse er der mellem de to skalaer. Lader man e og g ligge hvor de plejer med G-nøgle, nemlig på de to nederste linier, kommer det kromatiske system til at fylde en smule mere end vi er vant til, idet næste e er rykket fra øverste mellemrum til øverste linie. Alligevel kan man sige at f et fra øverste linie stadig ligger på linien. Nedefra er der d, e, f, g, a og c som ligger hvor de plejer, selvom nogle nu er trekanter. Endvidere er der h, d og f der som trekanter kan siges at ligge på de linier, hvor de plejer at ligge. En trekant kan ligge på en linie, foruden at den ligger i et mellemrum. Når vi rykker oktaver op eller ned, vil noderne altid være ens (rund eller trekant) og ens beliggende i forhold til linier, (nok en fordel), og bi-linier kan anvendes efter behov. Da øverste og nederste linie angiver e, kan et stort E, som vist, anvendes som nøgle, selvom også G-nøglen kunne anvendes. Når man i diatonisk Grand Staff-notation bruger F-nøgle til de dybe noder, har man i forhold G- nøglen lagt en linie til foroven, og fjernet en linie forneden. Gør vi det samme med linierne ved kromatisk notation, bliver den midterste linie O (= c i diatonisk notation), så en O-nøgle kan anvendes til de dybe noder.

5 Chromatic notation (Hass notation) &? Diatonic notation (standard notation) # # bn # bn # # bn # bn # # bn # bn Afsluttende bemærkninger Nodesystemet er ikke afgørende for, om man spiller rent eller tempereret. Det kromatiske system ligestiller alle tonarter. Der er ingen fortegn at huske på. Systemet er anvendeligt til alle instrumenter og forskellig slags musik, også tolvtonemusik. Og selv om det ikke var det der var tilstræbt, viser det sig at der er en særlig overensstemmelse med et klaviatur, der også ligestiller tonarterne: det kromatiske knapklaviatur som findes på nogle harmonikaer. Der er på knapklaviaturet 3 forskellige rækker med hver 4 forskellige toner. Og hver rækkes tilhørende nodehoveder er ens og netop én af typen 1, - eller 5. De tre nodehovedtyper har hver fire toner knyttet til sig, som vist - : v a c s: 1. række på knapklaviatur (c greb) 5 : e g b o: 2. række på knapklaviatur 1 : f i h d: 3. række på knapklaviatur (c greb) Knapklaviaturet eksisterer sideløbende med, at andre harmonikaer har pianoklaviatur. Tilsvarende vil et kromatisk nodesystem også kunne eksistere selvom det diatoniske består. Der skal blot være så stor interesse for kromatisk nodesystem at der kan blive trykt noder i det. Det vil ikke mindst være egnet for nybegyndere som dermed kan undgå at få bundet det diatoniske systems besværligheder på ærmet. Man kan stadig spille sammen uanset nodesystem, for musikken er den samme. Det nye kan altså indføres uden en pludselig og total traditions-omvæltning som ellers kunne virke umulig at gennemføre. Det er lettere at indføre nyt når det kan ske gradvis. Omvæltningen da Sverige skiftede fra venstre- til højretrafik, var en meget vanskeligere ændring. Den kunne ikke

6 ske gradvis således at kun nybegynderne kørte i højre side, og de der havde lyst til at fortsætte med det gamle, fik lov til det. Man kan også drage andre sammenligninger. Tænk hvis vi i stedet for temperaturskalaen hvor alle inddelinger angiver en forskel på 1 grad, havde 7 forskellige temperaturskalaer, som hver især på forskellige steder havde de samme inddelinger til at betyde noget forskelligt. Mon ikke der var mange der så ville opgive at aflæse temperaturen korrekt, og i stedet nøjes med at føle sig frem til den? Det var længe på mode at tro at jorden var flad som en pandekage, og at man kunne risikere at sejle ud over kanten. Og det har været troet at Solen bevægede sig rundt om Jorden. Mente man noget andet, kunne man miste hovedet. H. C. Andersen vidste godt at mange mennesker er tilbøjelige til at tro på det, andre tror på. Derfor skrev han historien om kejserens nye klæder. Dem troede mange på, indtil en dreng råbte: Han har jo ikke noget på! Og sådan kan man råbe om det diatoniske system: Det har jo ikke noget på sig at trækkes med unødige besværligheder! Det ser egentlig ganske enkelt ud når de formindskede septimakkorder er noteret kromatisk. Lidt mere kompliceret ser det ud, når de er noteret diatonisk. Chromatic notation (Hass notation) - 1 & b # Diatonic notation (Standard notation) b # #n I kromatisk notation er tonarterne 12 i antal, både klingende og noteret. Kvintcirklen kommer til at se således ud:

7

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard

Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Af Jens Ulrik Lefmann, Birkerød Gymnasium og DTU Fra renæssancen udvikler den europæiske musik sig fra at være udpræget melodisk i sin karakter til

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.

Læs mere

Den gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet

Den gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet EMU/ Den gode stemning / Jens Ulrik Lefmann/Side af 38 Den gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet Af Jens Ulrik Lefmann, Birkerød Gymnasium og DTU Vores forståelse af

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Musik, matematik og forholdsregler

Musik, matematik og forholdsregler MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven

Læs mere

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Indhold Musik Lyd Natur/teknik... 2 Lyd... 2 Toner... 3 Musikinstrumenter... 3 Idiofoner...4 Membranofoner... 4 Kordofoner...

Læs mere

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold

Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold Vedr. tasteanvisninger:... 2 1. Vælg et trommesystem... 2 1.1 Halsene skal vende opad... 2 2. Notation af trommerytmer... 4 2.1 Tostemmig trommenotation... 5

Læs mere

En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN

En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Jørgen Erichsen En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Ifølge overleveringen, som dog nok mere er en legende end en historisk kendsgerning, var det Pytagoras, som opdagede,

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20 DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Vi er et orkester! Vi er et orkester, Der spiller til fester. Kan I være stille? -for nu skal alle spille.

Vi er et orkester! Vi er et orkester, Der spiller til fester. Kan I være stille? -for nu skal alle spille. Vi er et orkester! Vi er et orkester, Der spiller til fester. Kan I være stille? -for nu skal alle spille. D A D Vi er et orkester, der spiller til fester. D A D Kan I være stille, for nu skal alle spille.

Læs mere

Primus-begyndervejledning-Jazz

Primus-begyndervejledning-Jazz Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog SANGTEKNIK FOR SANGERE Prolog Vores stemme er et produkt af vores anatomi og vores stemmebrug livet igennem. Stemmen afspejler, hvem vi er, og hvordan vi har det og hvad vi vil. Vi er skabt med en anatomi,

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende: Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

PASSEPARTOUT. Hvad? Hvorfor? Hvordan?

PASSEPARTOUT. Hvad? Hvorfor? Hvordan? PASSEPARTOUT Hvad? Hvorfor? Hvordan? HVAD? Ved en passepartout forstås i denne gennemgang en ramme, som består af en passepartout-papplade i kraftigt, syrefrit pap med et udskåret hul. Hullet har skrå

Læs mere

Accordeon- og harmonikaorkester

Accordeon- og harmonikaorkester Accordeon- og harmonikaorkester Af Peter Thomsen Forord Dette komendium indeholder raktiske informationer til dirigenter som skal dirigere et accordeonorkester. Indholdet er tør teori. Det bør suleres

Læs mere

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Jeppe Just Christensen i sit værksted. Derefter skal de først lytte til Song no. 2 (varighed 6:33) og efterfølgende opleve

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes.

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes. Petrus Apianus beskrivelse af jakobsstaven 1533 af Ivan Tafteberg Jakobsen Oversættelse i uddrag fra Petrus Apianus: Instrument Buch durch Petrum Apianum erst von new beschriben. Ingolstadii, 1533. [Findes

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

SSQ version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn : Dato : Alder :

SSQ version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn : Dato : Alder : SSQ version 5.6 Gode råd om besvarelsen De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til og oplevelse i forbindelse med at høre og lytte i forskellige situationer. For hvert spørgsmål skal du angive dit

Læs mere

Mat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 1. Fortegnsregler og udregningsrækkefølger

Mat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 1. Fortegnsregler og udregningsrækkefølger Mat C HF basisforløb-intro side 1 Kapitel 1 Fortegnsregler og udregningsrækkefølger Mat C HF basisforløb-intro side 2 1. Fortegn. 1.Fortegnsregler og udregningsrækkefølger - En introduktion med opgaver

Læs mere

Dansk. 1. Er sproget Dansk i Open Office og er der dansk stavekontrol?

Dansk. 1. Er sproget Dansk i Open Office og er der dansk stavekontrol? NEED TO KNOW Nedenstående er et bud på nogle af de funktioner man kan have glæde af i Open Office når man skriver opgaver til skolen. - Nedenstående er alene en anvisning på nogle af de punkter der står

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

AGV Kursus August 1999

AGV Kursus August 1999 AGV Kursus August 1999 Dato: 26.08.99 Morten Nielsen Daniel Grolin Michael Krag Indledning: Princippet bag en AGV (Autonomous Guided Vehicle) er at få et køretøj til at bevæge sig rundt i nogle omgivelser,

Læs mere

Primus begyndervejledning

Primus begyndervejledning Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Nakkeøvelser Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Øvelser som styrker, stabiliserer og forbedrer udholdenhed af din nakke og giver

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Mit bord. Tegn det bord, du sidder ved. Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Tegningerne skal laves på

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12. Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

Matematik C. Højere forberedelseseksamen Matematik C Højere forberedelseseksamen 2hf131-MAT/C-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De 15 spørgsmål indgår med lige vægt ved bedømmelsen.

Læs mere

Edb-tekstbehandling, præsentation mm

Edb-tekstbehandling, præsentation mm Edb-tekstbehandling, præsentation mm I denne lektion skal du: - hente kopier et skærmbillede og sætte det ind i et dokument - beskære billedet, så det passer til dit dokument Der findes specielle programmer

Læs mere

Rytmer og regning. Baggrund lærer-elev. Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholdsregning, Billede:

Rytmer og regning. Baggrund lærer-elev. Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholdsregning, Billede: MATEMATIK Baggrund lærer-elev Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholds, så kan rytmer og rytmemønstre også forstås som et forholdsregnestykke - nogle steder i verden.

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

T A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C

T A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C T A L K U N N E N 3 Allan C Allan C.. Malmberg Datasæt i samspil Krydstabeller Grafer Mærketal INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Velkommen til PriMus

Velkommen til PriMus Velkommen til PriMus Med PriMus er det let at skrive,spille og printe din musik, hvad enten detdrejer sig om simple melodier eller et omfattende partitur. PriMus har funktioner, som ikke tidligere er set

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

SSQ-C version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn: Dato: Alder:

SSQ-C version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn: Dato: Alder: SSQ-C version 5.6 Gode råd om besvarelsen De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til og oplevelse i forbindelse med at høre og lytte i forskellige situationer. Du svarede på de samme spørgsmål tidligere,

Læs mere

Hvorfor kan vi ikke bare bruge rene kvinter og stortertser?

Hvorfor kan vi ikke bare bruge rene kvinter og stortertser? Hvorfor an vi ie bare bruge rene vinter og stortertser? Problemet med alle de stemninger der tager udgangspunt i rene tertser eller rene vinter de vil løbe ind i problemer omring en-harmonise toner - dvs

Læs mere

Opsætning af enkle bordkort Side 1

Opsætning af enkle bordkort Side 1 Side 1 Til disse bordkort bruges LibreOffice Draw til opsætning, og PhotoFiltre til at udfylde selve bordkortet. Med disse 2 programmer kan man lave nogle flotte bordkort. Start med at åbne den tomme side

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning I denne

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Lektion 7 - Fjernelse af farvestik

Lektion 7 - Fjernelse af farvestik Lektion 7 - En meget irriterende ting - især ved ældre indscannede billeder - er en forkert farve, der ligger som et slør hen over billedet eller dele af dette. På ældre billeder skyldes det, at farverne

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Akkorder i spredt beliggenhed

Akkorder i spredt beliggenhed 26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre

Læs mere

Nogle af de nye muligheder iprimus 1.1

Nogle af de nye muligheder iprimus 1.1 hordsentered bendsymbols hordsminor dashedlines lineends Nogle af de nye muligheder iprimus 1.1 Dette PriMus-dokumentviser nogle af de nye muligheder iprimus 1.1. De blå rektangler definerer de udsnit

Læs mere

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-33-6 2009 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere