Fuldstændig Guitarskole

Transkript

1 Fuldstændig Guitarskole eller Letfattelig oplysning om, hvorledes man grundigt lærer at spille dette instrument; ifølge mine egne synspunkter og sammenlignet med de bedste skoler, især forbedret med hensigtsmæssig fingersætning; forfattet og fremstillet af Franz X Knjze Komponist og teoretisk-praktisk lærer Med progressive øvelser rag, 82 Oversat og bearbejdet af eter aabye og Jens Overbye, 26

2 Guitarskolen er bearbejdet fra Franz X Knjze: Vollständige Guitarre-Schule oder leichtfasslicher Unterricht, rag, 82, af eter aabye og Jens Overbye Bearbejdningen bygger på originaleksemplaret på Musikmuseet i København Bearbejdningen er sat med rimus v fra Columbussoft og realiseret sompdf-fil med DFArchitect fra DFForge ISBN

3 Oversætternes forord Denneskoleerenafdeældste,viharfundetfor6-strengetguitarDerfindestidligere skoler for 5-strenget og 5-koret guitar, men de følger i alt væsentligt de samme principper, ogerderfor"dømtude"iseriendethandleromatlæreakkompagnement,helt overvejende,ogspilafandrestykkerhandlerogsåmestomatfå akkompagnementetbassen til at fungere i forhold til en melodilinie Viharigenhaftdetsværevalg,omviskullefølgedetoprindeligesprog,ellersnarere arbejde på læselighed for en nutidig læser, og vi har igen prioriteret vor meget ærede læser Dererrettetnoglefå,åbenlysesmåfejliforholdtiloriginalen,mendetertilstræbtatholde sig tæt til forlæggetbortset fra det sproglige) København, i de sidste dage af oktober 26, eter aabye og Jens Overbye

4

5 Indhold Første afdeling afsnit Almen musiklære Forklaring af noder, deres vædier, de forskellige pauser og taktarter Om fortegn Om Tempo 2 afsnit Guitarens toneomfang Om navnene på guitarens dele og en afbildning af guitaren Om guitarens stemning 3 afsnit Om skalaer og fortegn 4 afsnit Om positioner Anden afdeling afsnit Hvorledes man holder guitaren 2 afsnit Om fingrenes betegnelser 3 afsnit Om anslaget 4 afsnit Om hver strengs toneomfang 5 afsnit Indeholder de skalaer, der er mest anvendelige på guitaren 6 afsnit Indeholder øvelser for højre hånd 7 afsnit Indeholder øvelser for venstre hånd Opbygning af akkorder 8 afsnit Om staccato 9 afsnit Om legato afsnit Om forslag afsnit Indeholder solostykker, hvor alle præsenterede regler anvendes Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 3

6 Side 4 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

7 Første afdeling afsnit Forklaring af noder og deres værdier De forskellige taktarter og andre musiktegn ViolinnøglenG-nøglen) er den eneste, man anvender til guitarnoderoa: den kan skrives med eller uden det lille 8-tal 8-tallet fortæller at guitaren klinger en oktav lavere end noteret) Nodernes og de tilhørende pausers navne Oversigt over nodeværdier indeholdt i en helnode Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 5

8 Skal en node forlænges, sætter man sædvanligvis et punkt efter noden Et sådant punkt forlænger noden med halvdelen af dens oprindelige værdi Z En punkteret halvnode varer som tre fjerdedelsnoder Z En punkteret fjerdelelsnode varer som tre ottendelsnoder Z En punkteret ottendelsnode varer som tre sekstendelsnoder Z En punkteret sekstendelsnode varer som tre toogtredivtedelsnoder E Der findes andre taktarter, feks Det er vigtigt at vide, hvor mange noder, hver taktart omfatter? =?? =? > > C A C = > D C <= C men de anvendes ikke til guitar Hel takt indeholder hel 2 halve 4 fjerdedele 8 ottendele 6 sekstendedele 32 toogtredivtedele To fjerdedelstakt indeholder halv 2 fjerdedele 4 ottendedele 8 sekstendedele 6 toogtredivtedele Side 6 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

9 punkteret 3 fjerdedele 6 ottendedele 2 sekstendedele 24 toogtredivtedele halvnode >? Tre fjerdedelstakt indeholder Z Tre ottendedelstakt indeholder punkteret 3 ottendedele 6 sekstendedele 2 toogtredivtedele fjerdedel > C Z punkteret 2 punkterede 6 ottendele 2 sekstendedele 24 toogtredivtedele halv fjerdedele A C Seks ottendedelstakt indeholder Z Z Z Udover de allerede præsenterede, findes yderligere to typer af noderefter varighed) Den første kaldes trioler og den anden sekstoler Trioler bindessomottendelemedenbjælke,bloterderaltidtrenoder,ogforatgørelæserenopmærksomsættesderenbueogettretaloversådanne noderspillesaltidtrepåenfjerdedelstid,såmanpådensammetidsomtoottendelsnoderspillertriolenstretoner Ottendelsnoder K K K > >? Trioler? Sekstoler er, som sekstendedelsnoder, forbundet med to bjælker og en bue og et sekstal I stedet for fire sekstendele spilles 6 toner på en fjerdedels tid Sekstendelesnoder =? Sekstoler =? N N Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 7

10 Stregerne mellem noderne er der for at lette læsningen- selvom de også har andre vigtige, teoretiske begrundelser, der ikke er plads til at beskrive her- og kaldes taktstreger, fordi de adskiller takter Om forkortelser Imangelafpladsellertidbetjenermansigibådetrykteoghåndskrevnenoderafforkortelser Om fortegn Stregerne betyder gentagelse af det foregående Der findes tre forskellige fortegn: Ettegn,derforhøjerentone, ettegn,dersænkerentone, og et tegn, der ophæver et tidligere fortegn, og bringer tonen tilbage til sin oprindelige højde Etkryds,,hæverenhvertonemedenhalvtone,ogmantilføjeristiltonensnavn c cis Spanskellerdobbelt-kryds,,bruges,nårentoneskalhævesenhalvtoneudoverdenhalvetone,denalleredeerhævetTonensnavntilføjes yderligere et is cis cisis Side 8 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

11 ˇsænkerentoneethalvttrin,ogtonensnavntilføjeses c ˇ ces Dobbelt ˇ,,brugesligeledestilatsænkeeniforvejensænkettonemedethalvttrinTonensnavntilføjesyderligereetes ˇ ces ceses Opløsningstegn,, bruges, når en hævet eller sænket tone skal tilbage til sin oprindelige værdi cis c ˇ ces c Enkelt gentagelsestegn Dobbelt gentagelsestegn Fermat v Generalpause varer oftest en hel takt Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 9

12 Om tempo Manbetegnertempoogstilietstykkemeditalienskeord: Largo } Moderato assende Lento } Langsomt Maestoso Majestætisk Grave} Allegro Moderato assende hurtigt Larghetto Mindre langsomt, men blidt Allegretto Muntert Adagio oligt og sørgeligt Allegro Hurtigt Andante assende, gående Vivace Livligt Andantino Lettere og livligere i udtryk og bevægelse resto Meget hurtigt Moderato restissimo Hurtigst muligt Betegnelser for dynamik: Sostenuto ten: Tilbageholdt Scherzando Schzd: Spøgefuldt, flirtende Mezzo Forte mf: Middelkraftigt con espressione con esp: Udtryksfuldt Forte f: Kraftigt itardando ritar: Aftagende tempo iu forte pf: Kraftigere allentando rall: Aftagende tempo Fortissimo ff: Kraftigst inforzando rfz: Tiltagende iano p: Stille Diminuendo dimin: Aftagende ianissimo pp: Meget stille Crescendo cres: Tiltagende i styrke Dolce dol: Sødt og blidt Decrescendo decres: Aftagende i styrke Side Knjze: Fuldstændig Guitarskole

13 Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side

14 Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 2 Anden afdeling Guitarens toneomfang e f g a h c d e f g a h c d e f g a h c d e f g a For at lette indlæringen af tonernes placering: Noder på Noder imellem Noder under og linierne eller ved linierne linierne e g h d f d f a c e g e g h f a c noder over linierne og h d f a a c e g

15 Om benævnelsen af guitarens dele AHoved BHals C Gribebrætdelingerne kaldes bånd) DDæk ELydhul FStol Guitarenharseksstrengeogstemmesifirekvarterogenterts Om guitarens stemning Tonerne på de løse strenge G streng F streng E streng D streng C streng B streng Deterikkeletatstemmeguitarenrentjegkenderøvedeguitarister,derikkekan)Enklesterdetatstemmeunisont,detvilsigetilsammetonepåto forskelligestrengemananslårførstgstrengderalleredeerstemtopefteretandetinstrument),oggriberfemtebåndpågstreng,ogstemmerf strengtildenfremkomnetonenårdetteergjort,gribermana-strengenifemtebånd,ogstemmerd-strengenefterdennetonefemtebåndpådstrengen skal nu bruges til at stemme G-strengen Man stemmer herefter H-strengen efter tonen på G-strengen fjerde bånd Endelig stemmes B streng efter H-strengens femte bånd Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 3

16 Tredie afsnit Om skalaer Detmusikalskealfabetbeståraf7bogstaver,nemlig c,d,e,f,g,aogh,ogefterhkommerderatteretcuansethvorlangenskalaer,bestården altid af gentagelser af disse 7 bogstaver Der findes tre typer af skalaer: Diatoniske, kromatiske og enharmoniske Diatoniskeskalaerbeståraf5heleogtohalvetoner c cis d dis e f fis g gis a ais h c Sommanserafdesmånoder,liggerderaltiden halvtonemellemtoheletonerkunmellem eogf,ogmellemhogcerderenhalvtone tone tone 2 tone tone tone tone 2 tone Kromatiske skalaer opstår gennem brug af fortegnene og ˇ c Kromatisk skala I cis d dis e f fis g gis a ais h c Kromatisk skala II ˇ c h b a ˇ as g ˇ ges f e ˇ es d ˇ des c AfdetokromatiskeskalaerIogIIopstårdenenharmoniske,sammenlignermanstartenafImedslutningenafII,sermanatdethævedecogdet sænkede d ligger på samme trin Den, der vil lære mere om dette, henvises til Abbé Voglers Handbuch der Harmonielehre eller Türks Generalbass- Schule, hvor man får alle oplysnnger derom Følgende blot som oversigt: Side 4 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

17 c cis ˇ des d dis ˇ es e ˇ fes f fis ˇ ges g gis ˇ as a ais ˇ b h ˇ ces c Jeg kræver af alle begyndere, at de kan de diatoniske og kromatiske skalaer udenad, og det er ikke nok at kunne fremsige tonerækken glidende, men manskalogsåvide,hvilkentone,derliggerførogefter Følgende er til øvelse i dette Diatonisk skala c d e f g a h c Kromatisk skala c cis d dis e f fis g gis a ais h c Om fortegn Somtidligerenævnt,hæver tonenmedenhalvtone,og ˇsænkermedenhalvtoneSådanerdetogså,nårfortegnenestårligeefter,sågælder fortegnet blot for resten af stykket, eller indtil der optræder et opløsningstegn,, og ikke blot for den aktuelle takt Derfindestotonekøn,durogmolForhverkombinationaffortegnfindesdersåledesbådeendur-ogenmol-toneart C-dur G-dur D-dur A-dur E-dur H-dur Fis-dur Cis-dur a-mol e-mol h-mol fis-mol cis-mol gis-mol dis-mol ais-mol Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 5

18 9 F-dur B-dur Es-dur As-dur Des-dur Ges-dur Ces-dur ˇ ˇˇ ˇˇˇ ˇˇˇˇ ˇˇˇˇˇ ˇˇˇˇˇˇ ˇˇˇˇˇˇˇ d-mol g-mol c-mol f-mol b-mol es-mol as-mol ˇ ˇˇ ˇˇˇ ˇˇˇˇ ˇˇˇˇˇ ˇˇˇˇˇˇ ˇˇˇˇˇˇˇ IV afsnit Om positioner Gribebrættets inddelinger i halve toner har forskellige navne, feks bånd og positioner Når man skal betegne, at hånden flyttes fra sin nuværende plads,angivesdetmedordetposition:feksforståsved5position,atpegefingerensættesved5båndderfindes2til4positionerpåenguitar og på en lyreguitar endnu flere Den enkle regel, der er vigtig at huske, er at positionen angiver det bånd, hvor pegefingeren sættes Etervigtigtatelevenkandenneregel,ogkanlæsealletonerudenfejl,før,denpraktiskedelafdenneskolepåbegyndes Side 6 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

19 Anden afdeling I afsnit Hvorledes man holder guitaren Deterikkeuvigtigtattaleomdenkorrektemådeatholdeguitarenpå,daenforkertmådekanbesvære,ogenkorrektmådelette,spilletDerfindes næstenligesåmangemåderatholdeguitarenpå,somderfindesguitarspillerejegbeskriverhermin,somjegmenergivermangefordele,ogsom jegharundervistiimangeårformigharguitaren5steder,hvormankanfastholdeden,såmankanbevægevenstrehåndopognedudenat bevæge instrumentet, og uden at man behøver en strop ) indbugtningen i guitaren ved den tynde e-streng skal lægges på venstre lår 2) Guitarens nederste ende, hvor knappen til stroppen er, skal lægges mod højre lår 3) Guitarens øverste kant lægges an mod kroppen 4) Højre arms inderside lægges mod kanten af dækket ved punktet markeret X på guitartegningen på side 9 5) højre lillefinger sættes på dækket ca 2,5 cm nedenfor den høje e-streng, uden at berøre strengen Man bemærker at resten af hånden skal hules overpunkterne4og5tommelenogdetreøvrigefingremåikkebrugestilatfastholdeguitarennårmanholderefterdenneanvisning,skal venstre hånd holde om guitarens hals, og venstre hånd være væsentligt højere end venstre albue Venstre hånds fingerspidser skal sættes an mod strengene,ogderforbøjesskarptidetoindersteledmanskalidetheletagetsiddeafslappet,ogikkepressealbuenængsteligtmodkroppen,eller ladedenrageforlangtudfrakroppen Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 7

20 II afsnit Om fingrenes betegnelser NulbrugesforløsestrengeNårderbrugestal,dækkerdetoverfingrenepåvenstrehånd ` betydertommeloa:knjzebruger ˆ),pege-,2lang-,3 ring-og4lillefingerenoa:knjzebruger `, Ã,Ãà og à à Ãforp,iogm-sommangeandreiperiodenVibrugerp,i,mogaogkforlillefinger)) At sætte venstre hånds fingre på gribebrættet kaldes at gribe, og brugen af højre hånds fingre kaldes at anslå strengene Man griber altså med venstre og anslår med højre hånd III afsnit Om anslaget Den almindelige antagelse, at tommelen anslår de tre omspundne strenge, og de øvrige fingre de tre ikke-omspundne, er helt forkert, fordi pegefingerenoftebrugestildetdybeeogtommelenpådethøjeedetgodeanslag,ogdenrigtigefingersætningihøjrehånderenafdestørste vanskeligheder i guitarspillet og da det gode spil afhænger meget af disse to ting, må man anbefale begynderen at bruge megen flid og opmærksomhed på at lære dette NårhøjrehåndsfingreeranbragtsomiIIafdelingsIafsnit,bøjermandetremellemstefingrelet,oglæggerdemblidtanmodstrengene,mens tommelenlæggessåligesommuligtpåenafdeomspundnestrenge,udforpunkterne4og5påtegningenertommelenikkesålangtfremme,må overarmen rykkes tættere på kroppen, og er tommelen for langt fremme, må armen fjernes lidt fra kroppen Når man har korrigeret stillingen, prøver man at anslå strengene med fingerblommerne, og ikke med neglene; strengene må kun anslås fra siden, og ikke nedefra Lykkes dette, må manprøveatanslåtostrenge,feksaogdmedtommelogpegefingerhervedmåhåndenikkehæves,anslagetskalaleneskevedfingrenes bøjning Det er vel næsten overflødigt at nævne, at tommel- og pegefinger ikke må røre hverandre, i det korrekte anslag ender pegefingerens blomme ved tommelens andet led Side 8 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

21 E-streng A-streng D-streng G-streng H-streng E-streng IV afsnit Om de enkelte strenges toneomfang Bånd pos 9 pos ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ h c cisdes d dis es e f fis ges g gis as a ais b ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ h c cisdes d dis es e f fis ges g gis as a a ais b ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ d dis es e f fis ges g ges as a ais b h c cisdes d ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ e g gis as a ais b h c cisdes d dis es e f fis ges g ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ h c cisdes d dis es e f fis ges g gis as a ais b h ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ e f fis ges g gis as a ais b I moderne skoler vendes denne tegning på hovedet Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 9 h c cisdes d dis es e f fis ges g gis as a

22 Bemærk:Tolvtebåndersærdelesvigtigtpåguitaren,forditonenherharsammenavnsomstrengenHerserenhvernyttenafatlæreden kromatiskeskalaudenadfeksvedden,derkenderskalaen,atpåtolvtebåndpåe-strengenliggerete,ogpåbåndetføretdis,ogpåbåndetefter etffølgendeskalaerskaløvesgrundigt,oghverkenlærerellerelevmåtilladeatgåvidere,førdekanspillesflydendeogudenfejlfordetførste gørmansigbekendtmeddeforekommendetoneartersintervaller,ogfordetandetlærermanhvilketonermanfinderpåengivenstrengietgivet bånd V afsnit Indeholder skalaer i de for guitaren almindeligste tonearter Skalaernespillesmedtommelogpegefingerpogi)Dettevænnerbegynderentilkunatanslåsammestrengtogangeifølge,nårdeternødvendigt C-dur a-mol 3 M B C N NN N v 2 v G-dur e-mol v 3 v Side 2 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

23 D-dur h-mol A-dur fis-mol E-dur cis-mol MNN NN N 4 2 NN v 2 3 NM N v NN v v N C 4 3 B 4 v v Toneartermed5,6og7 'erfindesietfølgendeafsnitomakkordernedenforfindesdemestalmindeligetoneartermed ˇ'er Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 2

24 F-dur d-mol ˇ ˇ C MNN MNNN D N v 3 ˇC4 3 D 3 v 3 ˇ B-dur g-mol ˇˇ ˇˇ 3 NNN C 4 2 D N v ˇ ˇ v 3 Es-dur c-mol ˇˇˇ ˇˇˇ NNN MNNN C D N 3 3 M MN ˇ ˇ 4C 3 N 4 3 ˇ 3 ˇ v 3 v 3 3 Side 22 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

25 As-dur f-mol ˇˇˇˇ ˇˇˇˇ ˇ 4 ˇ v ˇ ˇ v Demed5,6og7ˇ'erforsynedetonearterfindesbehandletietsenereafsnitomakkorderJeggentager,atingenbegyndergårvidereførovenstående skalaer spilles rimeligt flydende Dette er ikke et udtryk for pedanteri, nytten heraf vil indses senere VI afsnit Indeholder øvelser for højre hånd De følgende eksempler skal spilles langsomt fra en start, med den anførte fingersætning, og man skal tilstræbe et ensartet anslag, det vil sige, at ingen tone klinger kraftigere end andre Når man kan med ensartet, langsomt anslag, skal man forsøge at spille hurtigere, dog ikke meget hurtigt på eengang,menellersbliver2eller3tonesvagereenddenførstenårmankanholdeetensartetanslagogsåidethurtigstetempo,startermanforfra men nu fra det mest stille til det stærkeste forte, strengene tillader uden at snerre, og derefter igen fra det kraftigste til det mest stille pianissimo, altså crescendo og decrescendo Øvelserne består blot af to akkorder, nemlig: Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 23

26 Nr 23 2 Nr2 Side 24 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

27 Nr3 Nr4 Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 25

28 Nr5 Nr6 Side 26 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

29 Nr7 Nr8 Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 27

30 Nr9 Nr Side 28 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

31 Nr Nr 2 Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 29

32 Nr 3 Nr 4 O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O Side 3 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

33 Om at opbygge akkorder i de mest almindelige tonearter VII afsnit Indeholder øvelser for venstre hånd Detergodtatbegyndemedatspilledeenkeltetonerienakkord,somdetvisesmeddesmånoderieksemplerne,delsforatopnåensartetstyrkei deenkeltefingre,delsforatvideomdeenkeltetonerergrebetrentmenjeganbefalerogsåstoropmærksomhedpåatanslåakkordernestoner samtidigt Man skal være opmærksom på følgende: ) at højre hånd i anslaget ikke bevæges opad, men stadigt støttes på lillefingeren 2) at ingen finger flyttes tidligere eller senere fra strengen, men at akkorden står som eet anslag 3) at alle toner anslås lige kraftigt, så ingen tone høres kraftigere end andre 4) at spidserne af tommel- og pegefinger ikke rører hverandre Fem- og sekstonede akkorder og markeret med bølgelinie anslås med et strøg af højre tommel, idet tommelen stryges fast over strengene, således at man selv i hurtige bevægelser hører hver enkelt tone C-dur a-mol E O ` 3 ù 3 G-dur e-mol E O ˇ ù O O ˇ 42 ˇ2 ˇ ` ù Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 3

34 D-dur h-mol E E O O O A-dur ` ` ù 2 fis-mol ù 4 3 O ` ` O 2 ù ù 3 2 ` E-dur cis-mol O Toneartermed5,6og7 'ererikkealmindeligepåguitaren,ogjegtagerdemblotmedforatvisefortegnene H-dur g-mol ` Fis-dur dis-mol Cis-dur Ais-mol NN Side 32 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

35 Akkorder i almindeligste tonearter med ˇ'er F-dur g-mol Es-dur c-mol ˇ ˇˇ 2 ˇ ` B-dur g-mol 432 ˇ ˇˇ ` ` ` 2 ˇˇˇ As-dur ˇˇˇˇ ` f-mol N NNN ˇˇˇ 2 4 ˇˇˇˇ N NN NNN N NNN NM ` N 4 3 NM 4 3 ` Tonearterne med 5, 6 og 7 ˇ'er er ikke almindelige på guitar, her præsenterer jeg blot akkorderne Des-dur h-mol ˇˇˇˇˇ 2 23 ˇˇˇˇˇˇ ˇˇˇˇˇˇˇ 4 Ges-dur es-mol Ces-dur As-mol NN ˇˇˇˇˇ ˇˇˇˇˇˇ ˇˇˇˇˇˇˇ 3 N NM ṆN 3 N NM 23 Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 33

36 VIII afsnit Om staccato Når en række noder i følge spilles enkeltvisog ikke legato), kaldes det staccato Sådanne noder markeres med punkter ved hovedet Følgende eksempel skal tjene til øvelse IX afsnit Om legato Nårtoellerfleretonerskalglideoverihinandenopad,markeresdetmedbindebuer,ogmankalderdetlegatoVedlegatoanslåskundenførste tone, og de følgende til buen er slut, anslås blot ved at venstre hånds fingre rammer gribebrættet Fingeren skal ikke sættes hårdt, mere bestemt, så strengen ikke dæmpes af det fastere greb Side 34 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

37 LangtvanskeligereernedadgåendelegatoLiggerdennæstetoneikkepåenløsstreng,skaldengribessamtidigtmeddenførste,somdetsesi følgendeførsteeksempelgogfgribesmed3oghhv,såanslåsgog3trækkessidelænsmodhåndensindside,hvorpåfklingeriandeteksempel trækkes derfter første finger af sidelæns, så den tomme streng klinger Det kræver stor øvelse ikke at ramme næste streng, når fingeren trækkes sidelæns Nogle øvelser, hvor der især skal arbejdes med ensartethed, så der ikke opstår pauser ved løse strenge Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 35

38 X afsnit Om forslag Forslaget bruges som forsiring på melodier, og vises med små noder i tilslutning til meloditonen Forslag kan komme oppe- eller nedefra, men de skal altid gøres på samme streng som den tilhørende meloditone, og må ikke skilles fra denne tone, men skal trækkes sammen med denne Forslag nedefra Oftelavesforslagmedenfingerpå venstre hånd, hvor hånden flyttes Forslag oppefra { { { { 2 { C E { { { { { 3 { 3 { 2 { 2 { 2 { { { 4 3 { 2 3 { { 2 { { 2 Dobbelte forslag kan komme oppe- eller nedefra Dobbelte forslag nedefra Dobbelte forslag oppefra En anden almindelig type af forslag ù Side 36 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

39 Dobbelte forslag hvor tre små noder forudgår meloditonen? >? > Forsiringerkanogsånoteresmed Notation Z Z 4 Udførelse Z Z Z 4 ˇ ˇ Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 37

40 Side 38 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

41 XI afsnit Indeholder eksempler på ovenfor præsenterede regler Andante >? O O O 4 Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 39

42 Allegretto? > $ O 4 4 O O O $ 4 5 $ 4 5 $ $ O O Side 4 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

43 Adagio E Z { Z { Z { ` Z Z Z 2 Z Z 2 4 Z 4 4 Z Z Z 4 Z 4 4 v Z 6Z Z Z Z Z Z Z Z 4 Z Z Z Z Z Z Z 4 4 { Z Z Z Z Z Z 4 Z 4 4 Z Z Z Z 4 Z 4 Z Z Z Z Z Z Z Z Z 4 4 Z Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 4

44 Allegro =? 5 { 5 { ˇ ˇ 4 $ $ $ $ Side 42 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

45 Allegro >? O O { { Trio >? O O a O Allegro da capo Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 43

46 Moderato E O O O O O O O 6 4 O O O O N ` O O O O O O O { O N MNNN Ṇ M 3 4 Side 44 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

47 Heleførstedel,ogandendel,hvordetervist,spillesi2position Allegretto { NN =? O { mol 2 { 2 2 { { N dol Fine { \ 4 { v a \ 5 O $ { a \ \ 4 4 ãalfine { NNN 3 M 4 dol \ 2 4 Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 45

48 FølgendestykkeskalistartenspilleslangsomtogmeddenangivnefingersætningDen,derkanspilledettydeligtogrentihøjttempoviser,athan har studeret det foregående med nytte Side 46 Allegro =? $ $ $ $ $ $ $ 4 $ $ $ $ 4 4 $ $ $ 5 { 4 4 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

49 Følgende fantasi skal spilles efter de angivne regler for højre hånd, der skal arbejdes på ensartet styrke for tonerne Den bliver smukkere, jo hurtigere, den spilles, idet det dog er en betingelse, at der spilles forte, piano, cresc og decresc placeret efter skøn af den spillende Den kan spilles som foreslået: resto E ṿ eller 6 4 Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 47

50 8 2 ˇ ˇ ˇ Side 48 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

51 ˇ ˇ ˇ ˇ Allegro E v M N O O O 4 O 6 Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 49

52 63 66 ˇ ˇ ˇ ˇ NNN ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ fs fs ˇ 78 ˇ 82 Side 5 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

53 ˇ Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 5

54 5 ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ 2 ˇ3 4 9 Side 52 Knjze: Fuldstændig Guitarskole

55 v Ovenstående præludium skal også øves i henhold til følgende eksempler E O Knjze: Fuldstændig Guitarskole Side 53

56 E E O E O O E O

57

58 ISBN