Bevidsthedens udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevidsthedens udvikling"

Transkript

1 Bevidsthedens udvikling Tommy FalkeØje

2 Bevidsthedens udvikling. Tommy FalkeØje. København Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere eller trykke bogen uden tilladelse fra Tommy FalkeØje; men man må gerne genbruge enkelte kapitler eller dele heraf frit. Bogen er en del af en serien Bevidsthedsenergi fra 2011: Bevidsthedens udvikling Befri kærligheden Socialisme og kristendom Den endelige revolution 2

3 Indholdfortegnelse Forord... 5 Indledning... 6 Muskelspændinger... 6 Elektrisk ladning... 7 Hvordan er vores kulturs bevidsthed? Europæer og Demokrater Mand og kvinde Politik Republikanerne Andre kulturers bevidsthed Arabisk kultur Indisk kultur Kinesisk kultur Vores kulturs udvikling Gammel græsk kultur Jødisk kultur Den kristne kultur Den vestlige kultur Første splittelse: Alienation Anden splittelse: Reifikation Europæisk filosofi Socialisering Første splittelse: Alienation Anden splittelse: Reifikation Misbilligelse Legekammerater Skole Abstrakt tanke Puberteten Kulturrevolutionen i erne Kønspolitisk bevægelse Kollektivbevægelsen Splittelse i samfundsvidenskaben i 1970 erne Nye management teorier i erne Lateral tænkning Ledertyper Værdiledelse Teambuilding Systemisk ledelse

4 Den lærende organisation Human Ressource Bevidsthedsspaltning i erne Tredje splittelse: Deperdution Vi er, som vi er Kroppens sammenbrud Bioteknologi De otte energimønstre Index

5 Forord Kære Læser. I denne bog vil vise, at vores bevidsthed med tanker, følelser og holdninger har udviklet sig sådan, at vi er kommet ind i en blindgyde, hvor vi tror, at vi er blevet klogere; men hvor vi også er stivnet i en splittet bevidsthed, der snyder os og giver en masse problemer, der kan ende med at ødelægge os fuldstændig. Men det behøver ikke at gå så galt; for hvis man ved, hvad det hele drejer sig om, kan man lære at beherske det og opnå visdom om det. Bogen er let læselig og kræver ingen forudsætninger; den er nærmest som en fortælling, hvor man bliver ført igennem den historiske udvikling. Men i stedet for at fokusere på kongers krige og elskerinder, handler denne historie om menneskenes bevidsthed. Jeg beviser ikke, hvad bevidsthed er. Der er snarere tale om, at jeg hele tiden fortæller, hvad bevidsthed er. Men jeg har begrænset mig til de historiske kilder, som et flertal af historiske forskere er enige om er sande. Man kan måske i starten blive irriteret over, at bevidsthederne i bogen er som nogle postulater. Men man skal læse bogen ligesom en roman. Her antydes det allerede i starten, at der er noget, som er den røde tråd i fortællingen. Men det er undervejs, at man langsomt får flere og flere informationer, og at man på et tidspunkt bliver klar over, hvad det egentlig drejer sig om. Det er ikke som en kriminalromen, hvor man til sidst får konklussionen. Det er hele fortællingen, som tilsammen giver forståelsen. Man bør derfor læse bogen i sammenhæng. Men efterfølgende kan bogen bruges som opslagsbog, hvor man kan finde detaljer og problemstillinger. Og det er mit håb, at bogen kan sætte diskussioner i gang. God læselyst. Tommy FalkeØje København

6 Indledning I dag går man ud fra, at bevidstheden sidder i hjernen. Fra starten er den ligesom en tom sæk; men allerede som foster gør man erkendelser, og som barn og ung lærer man mere og mere, og så fyldes hjernen op med bevidsthed. Men her i bogen vil jeg supplere med en helt anden forklaring, som bygger på gammel kinesisk filosofi. Det har taget mig cirka 25 år at forstå det; men nu har jeg oversat det til vestlig tankegang, så andre let kan sætte sig ind i det. Faktisk forstår jeg ikke et ord kinesisk, og jeg forstår heller ikke et eneste kinesisk skrifttegn; men jeg har læst andres oversættelser og så viderefortolket kinesisk filosofi til vestlig tankegang. Som terapeut og underviser har jeg gennem mange år afprøvet det i praksis. Og her i bogen beskriver jeg kun noget, som jeg har set, at andre end mig også er i stand til at forstå og gøre. Muskelspændinger Det, som kineserne opdagede for over 4000 år siden, er, at vi kan have muskelspændinger mellem underliv og bryst samt mellem bryst og hoved og at der kan være forskellige elektriske ladninger på overfladen af disse tre kropsdele. De danner altså et energimønster. Og kineserne erfarede, at det også gav en tilsvarende bevidsthedsstruktur i hjernen. Når man skiftede energimønster, kom der også et skift i hjernen. Strukturen i energimønstret og strukturen i bevidstheden viste sig altid at være den samme. Hvordan forbindelsen er mellem krop og hjerne, gav kineserne ingen forklaring på. Men der går jo nervetråde fra alle dele af kroppen til hjernen, og så overføres vel også de forskellige ladninger i kroppen til hjernen via disse nervetråde. Det er imidlertid ligegyldigt, hvordan det sker. Det interessante er, at kineserne opdagede, at der var denne sammenhæng. Lad mig starte med et eksempel, hvor jeg forestiller mig, at jeg gør mig åben og snakker med en anden person. Jeg viser mine følelser og snakker spontant. Men lidt efter lidt siger vedkommende noget værre sludder, og jeg bliver langsomt mere irriteret på ham. Pludselig siger han noget helt tåbeligt og så sker der noget i min krop. Jeg kan mærke, hvordan der op gennem maven og brystet rejser sig en følelse af ophidselse. Men samtidig indser jeg, at vedkommende er naiv og ikke vil være i stand til at forstå mine synspunkter. Og så sker der det, som kineserne altså har fokuseret på, at jeg er i stand til at standse ophidselsen. Jeg spænder op i alle musklerne i kæben og halsen samt i nakken og skuldrene. Og jeg gør mig livløs i det øverste af brystet. Og så standser den følelsesstrøm, som ellers var på vej op til hovedet. Jeg kan stadig mærke ophidselsen i brystet. Men nu er jeg i stand til at indtage et forstående smil med ansigtet og lade som om, jeg stadig er interesseret i at lytte og forstå. Når man mærker efter i sin krop i sådan en situation, kan man tydelig mærke, at der en én følelse i hovedet, og en anden følelse i brystet. Følelsen i brystet opleves under den streg, som jeg her har tegnet. Folk, der arbejder intellektuelt, hvor man ikke skal blande følelser og tanker, har altid denne spændingstilstand. I selv samme øjeblik man slipper denne spænding, flyder tanker (hoved) og følelser (bryst) sammen. Der er i vores kultur nogle kvinder, der altid blander tanker og følelser, og her ser man tydeligt, hvordan det øverste af brystet bevæger sig, og at skuldrene og kæben også bevæger sig mere frit. Kineserne opdagede så, at man kunne lave en tilsvarende spændingsmur mellem underliv og bryst. I kærlighed forener man hjerte og sex; men det kan lade sig gøre at adskille det. Man spænder 6

7 op i lænden. Og man spænder man op i mavemusklerne eller gør dem helt livløse. Det medfører så, at de seksuelle følelser forbliver i underlivet, så de ikke blander sig med følelserne i brystet. Elektrisk ladning De elektriske ladninger befinder sig i cellevæggene, hvor der er små kiselkrystaller, der opbevarer ladningerne. Når 2 celler bevæger sig mod hinanden, overføres der ladning fra den ene celle til den anden, hvis der er forskellige ladningsstørrelser. Og når man trækker vejret eller bevæger sig, vil cellerne altid bevæge sig så meget, at de kommer så tæt på hinanden, at sådan en ladningsoverførsel sker. Men hvis man spænder op i en muskel (overspænding) eller gør den helt livløs (underspænding), holder cellerne en konstant afstand til hinanden, og så sker der ingen ladningsoverførsel. Man kan givetvis have mange forskellige spændinger rundt omkring i kroppen; men kineserne opdagede, at der var 8 grundlæggende energimønstre, hvor spændingerne primært er mellem underliv og bryst samt mellem bryst og hoved: Når man mærker efter i kroppen, kan man mærke de høje ladninger, som her har sort farve (kineserne brugte rød farve). Man kan også godt skifte til at få en oplevelse af de lave ladninger, som her har hvid farve (kineserne brugte gul eller gylden farve); men så er oplevelsen ikke kropslig. Den er spirituelt eller åndeligt; og det handler om gensidig telepati mellem mennesker. Når man skifter til et nyt energimønster, får man ikke bare et andet spændingsmønster i kroppen. Det viser sig også, at der opstår en ny bevidsthedsstruktur i tanker og følelser. Når de gamle kinesere snakkede med hinanden, var det høfligt at skifte rundt mellem energimønstrene i den viste rækkefølge, for det gav en god kommunikation. Jeg kan tydelig mærke, at mine tanker og følelser skifter bevidsthedsstruktur, når jeg skifter energimønster i kroppen. Indflydelsen på bevidstheden sker øjeblikkelig, for det er ikke de absolutte ladningsstørrelser, der giver bevidsthedens strukturer. Det er op- og afladninger, der gør det. Så snart en kropsdel hoved, bryst eller underliv - lader op (eller aflader), går der impulser til hjernen, som straks ændrer bevidstheden. Kineserne opdagede også, at man kan have forskellige energimønstre i hver kropsside. På figurtegningen er den side, som man ser til venstre, personens højre side. Og den side, som man ser til højre, er personens venstre side. Man skal altså forestille sig, at man ser en person forfra. Men lad mig lige starte med det, som kineserne kalder materiel energi. Det er de såkaldte meridianbaner. Engang tidligere end 3000 før år 0 opdagede kineserne nogle elektriske spor på overfladen af deres kroppe. Der er 3 kredsløb i højre side og 3 i venstre side. Det ene af kredsløbene starter ved brystet, løber ud ad armen til tommelfingeren, tilbage ad pegefingeren, op over hovedet, ned og ud af benet til nummer to tå, tilbage ad storetåen op til brystet. Det andet kredsløb løber på samme måde, men går til lillefinger og lilletå og er flyttet en tredjedel rundt på kroppens overflade. Og det tredje har det på samme måde, men går til langfingeren og nummer fire tå. Hvert kredsløb deler kineserne op i 4 meridianer. Strømmen kaldes for Chi. I USA har flere forskellige virksomheder i slutningen af 1990 erne produceret små apparater, der kan måle disse energistrømme, så meridianer er virkelige. Chi-energien er grundlaget for kinesisk lægevidenskab. Særlig kendt er akupunktur, hvor man stikker nåle i nogle punkter i meridianbanerne. Men det er meget udbredt i hele Østen, at man 7

8 masserer hinandens meridianer, når man er syg. For så kan man flytte energien. Engang hvor jeg havde svampeangreb ved en lilletå, opdagede jeg, at energistrømmen i meridianerne til og fra lilletåen var blokeret. Energien strømmede ikke, og der var ømme punkter på meridianerne. Så jeg masserede disse meridianer. Og helt rigtigt. Der kom gang i strømmen ned til tåen og videre derfra op til knæet. Men så begyndte knæet at svulme op med betændelse og store smerter; og jeg blev nødt til at ringe efter en læge og få en penicillin kur. Nogle år senere havde jeg lidt mere erfaring, og så lykkedes det mig engang at hjælpe en kvinde med at flytte en blærebetændelse til en almindelig forkølelse. Et af de store problemer i Østen er, at folk flytter rundt på deres sygdomme hele tiden. Hvis man er en dygtig akupunkturlæge, flytter man ikke sygdommen; så ophører den. Mange kinesere laver også Qi Gong. Det er nogle langsomme kropsbevægelser, hvor man får chienergien til at løbe frit. Mange laver også Tai Chi, som er kampsport, hvor man udnytter energistrømmen. Begge bevægelser er kommet til Vesten. Når man her underviser i Tai Chi, ligger det meget tæt på Qi Gong, og læreren korrigerer ofte eleverne, så bevægelserne bliver helt rigtige. Men når almindelige mennesker i Kina udfører dem, er folk ligeglade med, om bevægelserne er rigtige. Her fokuserer man på den indre følelse. Man skal føle, at energien strømmer frit. Men så er der også en levende energi, som kineserne kalder det. Og det er, hvad denne bog handler om. Den har sin basis i den materielle energi; men den har skabt sig selv. Det er energilegemet. Reelt er det et elektromagnetisk felt, som befinder sig på overfladen af hoved, bryst og underliv. Det er det levende jeg. Det er selvbevidst. Det kan vælge og beslutte. Hjernen og dette energilegeme spiller samme og kan ikke adskilles. Kineserne mente, at jeg et befandt sig i energilegemet, og at hjernen bare var en føleknude. Men man kan også argumentere for, at jeg et er i hjernen, og at energilegemet er en energistruktur, som kan føles. Reelt er jeg-følelsen summen af de to. Kineserne skiftede energimønster og dermed bevidsthedsstruktur - hele tiden. Nogle gange havde de samme energimønster i begge kropssider. Andre gange forskellige. Hver gang man skifter energimønster, skifter bevidstheden også i hjernen. Det kunne enhver kineser afprøve selv. Man skiftede energimønster. Og så blev man i det. Hermed ændredes muskelspændingerne mellem underliv og bryst og mellem bryst og hoved. Så man kunne rent fysisk konstatere, hvilket energimønster man var havnet i. Hvis man bare er en lille smule sensitiv, behøver man ikke mærke efter i musklerne. Man kan bare mærke sig selv. Og så føler man tydeligt, hvilke kropsdele, der har høj ladning, og hvilke, der har lav. Når man så begynder at føle og tænke, opdager man, at både tanker og følelser fungerer i overensstemmelse med energimønstret. Det kunne alle kinesere mærke; og derfor var der ikke noget, der skulle bevises. Sådan var det bare. Jeg vil senere i bogen komme ind på den kinesiske kulturs historiske udvikling. Kineserne har 64 forskellige navne for disse energimønstre, idet der kan være 8 forskellige energimønstre i hver side. Og for hvert energimønster kan der så være yderligere beskrivelser af energien i de 6 kropsdele: underliv, bryst og hoved i de to kropssider. Deres tankegang er også anderledes end i denne bog. Når jeg for eksempel skal beskrive et strømmende vandløb, vil jeg fortælle om en gren, der flyder på vandet, og om en sten, som vandet løbet udenom. Kun sådan kan jeg med en vestlig tankegang beskrive vandstrømmen. Men kineserne benytter helt andre symboler, der har betydninger, som man kun kan forstå, hvis man kender til den kinesiske kultur. En kineser vil ikke beskrive en gren eller en sten, men selve vandets strøm; det kan jeg ikke. 8

9 Derfor er det også svært at oversætte tanker udtrykt med kinesiske tegn til sætninger med vestlige skrifttegn. Men det fungerer, hvis man tilføjer højre, venstre, hoved, bryst, underliv samt bruger navnene på de 8 grundlæggende energimønstre, som jeg vil beskrive nærmere senere i bogen: Fra venstre til højre er det: territorie-energien, analyse-energien, udlevelses-energien, skaberenergien, samlings-energien, enheds-energien, hengivelses-energien og modtager-energien. Man kan også bruge ordene opladning, afladning, høj ladning og lav ladning, hvis man yderligere vil beskrive, hvordan energien er i en enkelt kropsdel. Når man omtaler et dobbelt energimønster med forskellige energimønstre i højre og venstre side, behøver man ikke - som kineserne - at have et særligt navn for sådan et dobbelt energimønster. Man kan nøjes med navnene på de 8 energimønstre og så først nævne højre sides energimønster og bagefter venstre sides energimønster. En tekst kunne så være sådan: Han var i territorie- og hengivelses-energien med ret høj ladning i højre underliv; men der var ikke ret meget afladning i venstre side. For den uindviede ville dette være rent volapyk. Men for os andre siger det en hel masse. Når jeg har samme energimønster i begge kropssider, føler jeg mig som én. Og når jeg har forskellige energimønstre i de to sider, føler jeg mig som to. Med to energimønstre kan jeg have to oplevelser samtidig. For eksempel kan jeg opleve ét jeg som en slags skjold og et andet blødere jeg indenunder. Jeg kan også opleve min ene side som givende - og den anden side som modtagende. Oplevelserne afhænger af, hvilke energimønstre der er i siderne. En vesterlænding opfatter sig ikke som sådan en højre og en venstre side. Man føler et jeg, og så føler man en kæreste. Egentlig er det en indre kæreste. Jeg et er i den ene kropsside, og den indre kæreste er i den anden; men man har projiceret den indre kæreste udenfor jeg et. Og så tror man, at den indre kæreste er udenfor ens egen krop. Men man kan arbejde med sin bevidsthed og trække denne projektion tilbage. Og så oplever man to indre jeg er. De kan smelte sammen til ét fælles jeg, hvor man har samme energimønster i begge kropssider. Når man har opnået fri bevidsthedsenergi, kan man skifte mellem sådan at være 2 og 1 altså have forskellige energimønstre i de to kropssider eller have samme energimønster i begge sider. Og når man er to, kan man enten snakke med sig selv eller projicere den ene side ud. Da der er 8 kombinationer i hver side, kan man skifte mellem 8 x 8 = 64 forskellige energimønstre. Og hver af dem giver forskellige bevidsthedsoplevelser. Nogle af dem har karakter af tanker. Andre af følelser. Andre igen af krop. Og andre af ånd eller spiritualitet. Hvert af energimønstrene giver også en særlig kropsholdning og en særlig måde at gå på. Der er også en særlig seksualitet knyttet til de enkelte energimønstre. Når jeg skriver om et energimønster, tænker jeg på det kropslige, hvis jeg beskæftiger mig med kropssprog, kropsholdning og seksualitet og på tanker, følelser og holdninger, når jeg beskæftiger mig med det sociale, familiemæssige, politiske og historiske. For at lette forståelsen og læsningen vil jeg ofte forsyne et afsnit med en figurtegning af det energimønster, som teksten handler om. I løbet af bogen præsenterer jeg 8 energimønstre: territorie-energien, analyse-energien, udlevelses-energien, skaber-energien, samlings-energien, enheds-energien, hengivelses-energien og modtager-energien. De har fået navne, som også bruges i andre sammenhænge. Men her i bogen betyder de noget helt nyt, så man skal ikke prøve at forstå disse energimønstre ud fra navnene. Oversat til engelsk er navnene: Territory Energy, Analyze Energy, Release Energy, Create Energy, Gather Energy, Unity Energy, Devote Energy og Receive Energy. 9

10 Hvordan er vores kulturs bevidsthed? Europæer og Demokrater Vi skal nu undersøge, hvordan energimønstrene er i den vestlige kultur; og jeg starter med det europæiske mønster, som også Demokraterne har i USA og til sidst ser jeg så på det mønster, som Republikanerne har. Både mænd og kvinder har muskelspændinger mellem underliv og bryst samt mellem bryst og hoved. Og de tre kropsdele er drejet frem og tilbage i forhold til hinanden, så kroppen danner et zigzag. Psykisk handler det om, at kroppen holder på sig selv. Det tydeligste er den underspændte mave, som de fleste har. Kun få unge mænd erstatter den med overspændte muskler. I lænden og ryggen er der kraftige overspændinger, som ofte medfører smerter. Det øverste af brystet er totalt underspændt, så der ikke foregår nogen bevægelse i musklerne her. Jeg vil nu sammenligne psykiske og sociale bevidsthedsfænomener med dette energimønster for at påvise, at bevidsthedsstrukturen er den samme som energimønstret. Og jeg starter med at kigge på det gamle traditionelle parforhold, hvor alle jo er klar over, at mænd og kvinder er forskellige. Mand og kvinde Mandemønstret befinder sig i højre side af kroppen og dermed også i venstre side af hjernen, hvor det giver en analyserende bevidsthed. Kvindemønstret befinder sig i venstre side af kroppen og dermed også i højre side af hjernen, hvor det giver en mere følelsesagtig og intuitiv bevidsthed. Vi skal senere komme ind på, hvordan det er opstået historisk, og hvordan det dannes i det enkelte menneske under opvæksten. Manden har to energipoler (hoved og underliv). Det giver tilsvarende to bevidsthedspoler i hjernen, så der altid er to oplevelser samtidig. Det interessante med denne bevidsthed er, at manden ikke ser andet end præcis den relation mellem to fænomener, som han lige nu er opmærksom på. Når han og kvinde sidder og snakker sammen, har han for eksempel opmærksomhed på ham og hende. Skal vi elske? (her mærker han sit underliv mest) eller skal vi snakke? (her mærker han hovedet mest). Kvinden har kun én bevidsthedspol og her er hun (bryst) i centrum, mens hun kigger ud på omgivelserne (hoved og underliv). Når manden spørger, om de skal elske, synes hun lige, at de skal vaske op først. Og det er meget svært for hende at give sig helt hen i elskoven, før barnet er puttet, der er ryddet op, tøjet lagt på plads, der er gjort rent i køkkenet, og alting er gjort klar til i morgen. Først så er der kun hende selv og kæresten tilbage i hendes opmærksomhed. Og så kan hun slappe af og nyde elskoven. Hun oplever nemlig alt omkring sig samtidig. Ofte giver hun udtryk for, at hun føler sig som en blæksprutte med 8 arme. Hun skal sørge for alting. Og det er hende, der har opmærksomhed på, om der skal vaskes op eller vaskes tøj. Det er også hende, der ser, om barnet har brug for hjælp. Når 10

11 hun tænker på kærlighed, har hun opmærksomhed på det alt sammen. Hvis manden tømmer skraldespanden, føler hun sig værdsat og elsket. Hun føler, at hun og manden hører sammen, så de udgør et vi Fordi hun kun har én bevidsthedspol (bryst), kan hun ikke skelne mellem manden og sig selv, når det drejer sig om psykiske og sociale forhold. For hende er parforholdet en tilstand. Manden og kvinden er sammen i en fælles følelse. Hvis manden bliver kritiseret voldsomt af kvinden, kan han blive presset ned i følelserne i brystet. Og så sker der det, som han selv bliver overrasket over; men som sker for de fleste, at han kun mærker en tomhed (bryst) og ikke kan finde noget at sige. Sig noget! Hvad tænker du på? provokerer kvinden. Og så prøver han med lidt analyse oppe fra hovedet. Men det fungerer ikke, for han er nu følelsesmæssigt nede i brystet. Og kvinden vil sikkert presse ham: Sig dog, hvad du føler. Og så mærker han igen tomheden. Hun snakker sikkert mere og mere. Og han sidder bare inde i et sort hul og kan slet ikke finde nogle ord. Følelsen herinde kan lamme ham i flere dage, inden han igen kan vende tilbage og bruge sit energimønster, som han plejer. På sådanne dage har kvinden det meget dårligt, for hun har kun én bevidsthedspol, og den kan ikke rumme splittelser. Hun lider enormt, og det bliver lidt efter lidt et magtinstrument for manden. Så hvis diskussionen kommer derhen, hvor hun begynder at kritisere ham, standser hun af frygt for, at han skal glide ind i sit indre tomrum. Når en mand og kvinde kommer hjem fra arbejde, sidder de og fortæller hinanden om, hvad der er sket i dagens løb. Han bruger sine to bevidsthedspoler (hoved og underliv) og snakker om ledelse (hoved) og medarbejdere (underliv), om planer (hoved) og udførelser (underliv), om hvad vi godt ville (hoved), og hvad vi havde opnået (underliv), om afsætning (hoved) og produktion (underliv). Han kan også snakke om nu (hoved) og før (underliv) samt om fremtid (hoved) og nu (underliv). Blandt arbejdskammeraterne handler det også om at sammenligne ham selv med én anden ad gangen: Er jeg (hoved) højere i hierarkiet end ham (underliv)? Manden har hele tiden to fænomener, som han sammenligner og vurderer. Kvinden fortæller så om den ene sociale situation efter den anden. Hun oplever det som et kaos, fordi alt i hendes energimønster hænger sammen (bryst). Imens sidder manden med sit jeg i den ene pol og placerer hendes historier i den anden pol. Og hermed har han så udlevet sit energimønster. Nå, på et tidspunkt begynder hun at slappe af, og så bruger manden sine to bevidsthedspoler til at opdele hendes problem i nogle underproblemer og faser. Og så gennemgår han, hvad hun eventuelt kunne gøre med de forskellige delproblemer. Imens sidder hun sikkert og kigger mærkeligt på ham. Hun kan selvfølgelig godt forstå hans argumenter; men hun kan ikke forstå, hvorfor han siger det. Løsningerne på hendes problemer skal hun nok finde hen ad vejen. Og hun har ikke bedt ham om hjælp til det. Hun vil bare gerne have forståelse og accept; men det giver hans energimønster ham ingen impulser til. Manden kan med sine to bevidsthedspoler holde en kurs. Når noget er besluttet, holder man sig til det. Kvinden kan med sin ene bevidsthedspol aldrig føle nogen kurs. Lige når man beslutter noget, kan hun godt være enig. Men kort tid efter føler hun, at man måske skal prøve noget nyt. Manden har to energipoler og kan godt tænke på sin kæreste med den ene pol (hoved) og så have fantasier om en prostitueret i den anden pol (underliv). Kvinden er derfor hele tiden i tvivl om, hvorvidt det kun er den ene pol, at manden bruger til hende, mens han bruger den anden pol til en anden kvinde. Og manden kan derfor få hende til at slappe af, hvis han igen og igen bekræfter, at det kun er hende, han elsker. Ellers bliver hun i tvivl. 11

12 Nu har vi jo begge sider i os. I højre side er det analyse-energien, og i venstre side er det enheds-energien. Vi identificerer os med den ene side. Og den anden side indeholder så en bevidsthed, hvis indhold vi opfatter udenfor os selv. Hos mange kvinder bliver analyse-energien til en masse stivnede tanker, som har bestemte relationer til hinanden. Det bliver til regler og moral. Og hun oplever dem som selvfølgelige og naturlige og forholder sig slet ikke til dem som noget, der er skabt af mennesker. De er almengyldige og uforanderlige. Man sidder da pænt ved bordet. Og man svarer, når man bliver spurgt. Disse moralregler er projiceret udenfor hendes jeg. Og derfor kan hun ikke forholde sig til dem som noget, der måske kan ændres. For alt i hendes højre side oplever hun, ligesom man oplever, at himlen er blå. Bevidstheden er skabt i hendes barndom og ungdom og den er nu fortrængt fra den handlende bevidsthed. Hos mange mænd bliver enheds-energien til tanken om noget evigt, hvor alting går op i en højere enhed med harmoni mellem alt liv. Det er paradiset og det politiske Utopia. Det er mega-teorien over alle teorier. Det befinder sig også udenfor mandens handlende bevidsthed. Det er måske følelsen fra dengang, hvor han lå og suttede på sin mors bryst, hvor harmoni og lykke bare var der. Og nu har han så denne følelse, som han ikke kan lade være med at tro på. Han kan fylde følelsen op med et hav af politiske, filosofiske og religiøse teorier; men han kan ikke komme udenom følelsen. Og derfor stræber han efter at skabe et verdensomspændende evigt rige, hvor alle er lykkelige hvad enten de har lyst eller ej til at være med i hans paradis. Nu er det her gennemsnitsbetragtninger. Og det kønsspecifikke er gjort meget firkantet, så at kvinder er kvinder, og mænd er mænd. I virkeligheden er det bedre at snakke om det kvindelige og det mandlige. Der er mange flere forskelle mellem det typiske kvindelige og mandlige; men her er bare gennemgået nogle få for at demonstrere det overordnede mønster. Politik Politisk er europæerne også fanget ind af det samme energimønster. De venstreorienterede knytter an til analyse-energien. Deres ideal en kraftig statsadministration med politisk kontrol (hoved) over markedets frie kræfter (underliv). De bruger megen tid på at analysere forholdet mellem stat (hoved) og produktion (underliv) - og mellem magthaverne (hoved) og folket (underliv). De går ind for viden, information, kommunikation og bevidste beslutningsprocesser. Produktionen skal ikke bare ledes fra oven (hoved). Arbejderne (underliv) må organisere sig, så de får indflydelse. Den venstreorienterede opfatter sin bevidsthed som videnskabelig, fordi han (hoved) jo studerer den fysiske og sociale virkelighed (underliv). Og han oplever den historiske udvikling som bestående af nogle trin, hvor han kan se to ad gangen - svarende til energipolerne i hoved og underliv. Han mener, at det højreorienterede menneske ubevidst har en ideologi, fordi den højreorienterede blot har taget kulturens bevidsthed ind. Selv har han med analyse-energien bearbejdet kulturpåvirkningen og nået frem til en mere bevidst opfattelse (hoved) af den materielle virkelighed (underliv). Og den udgør nu sandheden - og er fri af ideologi. Når den venstreorienterede snakker, ser han indad. I hans hjerne sammenligner han hele tiden to tanker (hoved og underliv). Men når de højreorienterede så ser på ham, oplever de det som en robot, der bliver styret af en iskold hjerne. De højreorienterede knytter så an til enheds-energien. Deres ideal er ingen statsadministration (hoved) og ingen underkastelsesmentalitet (underliv). De nægter at deltage i analyser af samfundet; det opfatter de bagstræberisk. Livet består hele tiden af valg, der skal komme indefra (bryst); og så forvandler tilværelsen sig hele tiden. Livet er et mirakel. I sit indre har man en individuel ånd (bryst). Produktionen skal helst foregå i familieagtige fællesskaber. 12

13 Familiefølelsen (bryst) og familieansvaret er centralt. Den højreorienterede opfatter ikke, at han har en bevidsthed; han har jo kun én bevidsthedspol, så derfor er han bevidsthed. Han har ikke et sæt tanker og teorier om samfundet. Men han ser blot ud i verden og lærer af erfaringen. Her ser han hele billeder af virkeligheden - og han ser historiens gang som en række øjebliksbilleder, der afløser hinanden som en film. Med enheds-energien opleves jo, at alt udgør en enhed. Penge og materielle værdier opleves derfor lige så nært som alt andet - og man sparer og holder på værdierne. Han mener, at den venstreorienterede har en ideologi. Det er hele det sæt af tanker, som den venstreorienterede har, og som han styrer efter. I modsætning hertil har den højreorienterede forkastet alle sådanne ideologier og forholder sig til virkeligheden, sådan som den opleves umiddelbart. Når den højreorienterede snakker, ser han udad og føler et "vi" med tilhørerne (kun én energipol). Når de venstreorienterede lytter til ham, oplever de blot, at han bare forholder sig til det umiddelbare og slet ikke forsøger eller er i stand til at forholde sig til konflikter eller modsætninger hvad han da heller ikke kan, fordi han kun har én bevidsthedspol. Det gælder for både de venstre- og den højreorienterede, at de har begge energimønstre i sig. Men man identificerer sig holdningsmæssigt med den ene side - og tager afstand fra den anden side, som projiceres ud på de politiske modstandere. Den indre afstandtagen medfører, at man konstant skælder ud på den anden halvdel af sig selv, idet man dog projicerer det ud på andre. Når den venstreorienterede politiker omtaler forhold til andre mennesker og relationer i samfundet, bliver det meget fornuftigt. For det passer godt til politikerens stivnede energimønster, som er analyse-energien, og som netop handler om forhold og relationer. Her har han en abstrakt og analyserende tankegang. Men når den selv samme politiker så udtaler sig om individet, bliver det helt grotesk efter de højreorienteredes mening. Og de love og bestemmelser, sådan en politiker laver, føles kvælende og umyndiggørende. Det enkelte menneske bliver en brik i et system. Alt det, der kan få et menneske til at føle motivation, er fraværende. Lovene passer på et gennemsnitsmenneske, som ikke eksisterer i virkeligheden. Og det virkelige menneske kommer konstant i klemme mellem lovenes paragraffer - mener de højreorienterede. Når den højreorienterede politiker udtaler sig om individets behov, motivation og udfoldelse bliver det meget fornuftigt. For det passer godt til politikerens stivnede energimønster, som er enheds-energien, og som netop handler om individets inderste følelser (bryst). Her har han sit "jeg" i centrum. Men når den selvsamme politiker omtaler forhold og relationer mellem mennesker i samfundet, bliver det helt grotesk - efter de venstreorienteredes mening. Og de love og bestemmelser, sådan en politiker laver, giver fri mulighed for, at den stærke rager alt til sig, mens den svage intet får. Nu er der nogle "midterpartier, der både kan identificere sig med analyse-energien og enheds-energien. Men deres synspunkter bliver ikke mere fornuftige af den grund. De har kun 2 sæt tanker, som trækker i modsat retning. Og det største problem er, at man kun kan tænke i 2 ud af 64 bevidsthedsmønstre og dermed kun erkende meget lidt af den virkelighed, som man beskæftiger sig med. Alle energimønstre er gode; men når man stagnerer i dem, får man hurtigt udlevet det gode, og så bliver de dårlige, fordi bevidstheden hermed låses fast. Analyse-energien er god, fordi man kan sætte sig mål (fra underliv til hoved), - fordi man kan analysere (sammenligne underliv og hoved), og fordi man kan kontrollere sig selv (fra hoved til underliv). Men problemet i dag er, at der er for mange mål, for meget analyse og for meget kontrol. Med analyse-energien har politikerne (hoved) hævet sig højere og højere op over den sociale virkelighed (underliv). Antallet og kompleksiteten af lovene er nu så omfattende, at 13

14 forbindelsen mellem lovene og folks adfærd er definitiv brudt. Polariteten i energimønstret mellem hoved og underliv er blevet til en splittelse, så der ikke længere er sammenhæng mellem den bevidsthed, som knytter sig til hovedets energipol, og den bevidsthed, som knytter sig til underlivets energipol. Politikerne reagerer desperat med endnu flere love. Det, som engang medførte større retfærdighed og styring, medfører nu uoverskuelighed, tilfældighed, uretfærdighed, afmagt m.m. Enheds-energien er god, fordi den giver en følelse af ansvar. Med denne bevidsthed kan man nemlig ikke skille sig selv fra omgivelserne. Man er midt i verden, og ens handlinger får konsekvenser for udviklingen. Denne oplevelse af, at alt hænger sammen i en enhed medfører dog også, at man er helt sikker på, at alle problemer nok skal løses hen ad vejen. Man oplever jo via erfaringen - at alting igen og igen samler sig til en enhed (inden i ens egen bevidsthed), så derfor er naturens og Guds orden åbenbart sådan, at alt finder sin egen løsning. Forskerne har for eksempel de sidste 25 år advaret mod at afbrænde mere kul, olie og benzin. Sagen er, at afbrændingen øger luftens indhold af kuldioxid; det giver den såkaldte drivhuseffekt. I atmosfæren opstår et lag af kuldioxid, så solens varme godt kan slippe ind, men ikke ud. Og derfor vil jordens temperatur stige med 2-4 grader inden år Noget af Grønlands is vil smelte, så verdenshavene vil stige med mere end 50 cm. Der vil komme mere storm og regn; og der er fare for, at havstrømmene ændrer sig. Men med enheds-energien føler man, at den helt store harmoni er så stærk, at mennesker ikke kan forrykke balancen. Og det væsentlige er, at man ikke bare tror det. Man føler det. Alle usynlige kræfter (hoved og underliv) påvirker virkeligheden (bryst). Republikanerne Allerede i 1700-tallet kom der i Europa en politisk modbevægelse. Nogle begyndte at eksperimentere med socialisme, og andre emigrerede til Amerika. Rejselysten skyldtes dels, at der var den såkaldte lille istid, hvor sommertemperaturen var 10 grader lavere i perioden , og det medførte i starten, at mange millioner europæere døde af sult, fordi man ikke kunne producere fødevarer nok. Men nybyggerne i Amerika ville ikke bare overleve; de ville også frigøre sig fra den europæiske undertrykkelse, hvor man havde en særlig bevidsthed i hovedet, som skulle kontrollere ens egne drifter og lyster. Derfor foretog man dette skift til udlevelses-energien. Det var faktisk folk, der havde været i Indien, som kom tilbage til Europa og fortalte om denne indiske bevidsthed. Europæerne kunne godt mærke, at de nede i underlivet var dyriske og havde en ondskab og vildskab, som de måtte kontrollere med deres hoved. Hvis de ikke havde denne selvkontrol, ville blive socialt destruktive væsner. Og derfor havde de allerede i 1400-tallet hævet sig selv op over underlivet og skabt en civiliseret bevidsthed i hovedet, mente de. Og med hovedet bevidsthed kunne de så holde det onde og grusomme nede. Men så kom nogle hjem fra Indien og fortalte om, at nogle indere ikke havde denne selvkontrol fra hovedet. Og de var ikke onde og grusomme. Og sagen er, at når man kobler underlivets bevidsthed med grovhed og ondskab sammen med brystets bevidsthed om omsorg og kærlighed, opstår der en helt tredje bevidsthed, hvor man blive sjov og spændende. Denne bevidsthed tog Republikanerne til sig. Der er ingen grund til at kontrollere sig selv, mener de. Gud har ikke skabt os onde. Det bliver vi kun, hvis vi adskiller vores dyriske kraft (underliv) fra hjertet (bryst). Derfor skal underlivets og brystets energier forenes. Foroven (hoved) styrer Gud. Og det går altid galt, hvis mennesker tror, at de kan overtage hans plads. Man kan bede til Gud; men man kan ikke bestemme, hvordan alting skal være. I USA's midtveststater, hvor Republikanerne især holder til, ses det i praksis. Man skal ikke lægge endelige planer bare føle (bryst) og handle (underliv). Så styrer Gud (hoved). 14

15 Tilsvarende er Republikanerne også skiftet til hengivelses-energien. Man vil ikke længere have skyldfølelse og ansvar for alting, sådan som den europæiske følelse er. Man vil nøjes med den visdom (hoved), som erfaringerne har givet. Mens kvinderne med enheds-energien danner en psykisk grænse rundt om familien, er den Republikanske kvinde meget mere åben. Og rejser man rundt i midtvest staterne og besøger familier, bliver man altid budt velkommen, som om man var en del af familien. Så hermed er vi kommet til det energimønster, som Republikanerne i USA identificerer sig med. Man er stadig splittet; og manden identificerer sig stadig med højre side - og kvinden med venstre. I samfundet (højre side) er alt tilladt; man skal bare koble kraft (underliv) og kærlighed (bryst). Og så har man lavet en forfatning (venstre side), der er hævet op over alting (hoved), og som indeholder de vedtagne rettigheder og pligter. Den Republikanske mand har sluppet selvundertrykkelsen fra hovedet og lader underlivets kraft strømme op og blande sig med hjertets og brystets følelser. Han skal ikke holde sig selv tilbage på forhånd blot være kropslig med følelser (bryst) og sex (underliv). Hermed bliver han en slags hersker. Og når han gør noget med kvinden, og hun på et tidspunkt reagerer markant, har hans hoved en opmærksomhed (lav ladning), så han får impulser til at standse - og dermed ikke undertrykke hende. Kvinden lader manden bestemme, indtil hendes grænser nås; og så reagerer hun med lyde. Det er ikke så afgørende, hvad hun siger, for manden er ikke i analyse-energien. Det er mere vigtigt, at det er en spontan reaktion på mandens handlinger. Dermed er hun faktisk i stand til at styre ham. Og forholdet kan dermed blive ligeværdigt. Men der er det samme problem som med det europæiske mønster, at man er stivnet og spaltet, og at man projicerer sin ene side ud på en partner. Hermed oplever man den indre kæreste og tror, at det er den ydre. Den korte udgave er så, at hvis manden ikke hersker kropsligt over kvinden, føler hun, han er en nar, fordi han ikke leverer det, som hun har projiceret ud. Og hvis han så direkte hersker over hende, er han også en nar, for så mærker hun, at det er ham, der undertrykker hende. Manden vil med sit energimønster prøve at få kvinden med på sine projekter; men på grund af splittelsen mellem hendes to sider, vil hun altid holde en afstand - og bliver dermed ligesom tilskuer i stedet for. Presser manden hende så, bliver hun hysterisk, for så føler hun sig spærret inde i hovedet og får hovedpine og bliver ved med at sige det samme igen og igen, fordi der kun er denne ene energipol. I længden kan manden komme til at føle, at han er voksen og har et forhold til en lille pige, som han ikke længere kan respektere som ligeværdig; og hermed forsvinder lysten til hende. Hun mister også i længden lysten til ham, fordi hun føler sig underlegen. Der er dog større chance for, at sådan et parforhold holder i længden - end et parforhold med analyse-energien og enheds-energien. For med udlevelses-energien kan manden være meget kropslig og bruge sin fysiske magt på en kærlig måde, fordi den naturlige aggression fra hans underliv ikke er undertrykt og holdt nede, men kan forene sig med hjertet i brystet og dermed blive sjov og befriende. Med den Republikanske bevidsthed organiserer man sig også på en særlig måde. Her er Gud foroven (hoved), og så er fællesskabet ligesom et legeme (bryst og underliv), hvor alle er med og udgør de forskellige organer. Enhver person har sin plads og opgave for helheden; og man skiller sig ikke af med sin lever, hvis den for en tid fungerer dårligt. Så hjælper man den, indtil det går bedre. 15

16 Det er Gud, som har bestemt, hvilken plads man har. Der er nogle meget rige, som bestemmer meget. Så er der nogle mindre rige, som bestemmer lidt. Og der en nogle, der ikke tjener så meget, men som bestemmer på deres område. Og endelig er der nogle helt nede i bunden af hierarkiet, som stort set kun får naturalier, men som dog bestemmer en lille bitte smule angående det, de nu beskæftiger sig med. Alle opfatter sig som én stor familie. De enkelte virksomheder er familieejet, og man har et billede på, hvordan rigdommen fordeler sig. Her forestiller man sig nogle heste, der står og gumler på korn. Des mere de tygger, des flere smuler falder der ud af munden og ned på jorden og des flere fugle kan så få mere føde. Oversat til menneskene: Des rigere den ledende familie bliver, des rigere bliver de arbejdere, der arbejder for familien. Man skal altså ikke dele ud af sin rigdom til arbejderne. Man skal sørge for at blive rigere og rigere. Og så vil arbejderne også blive rigere. I Europa undrer man sig over, at fattige arbejdere i USA hylder disse rige mennesker, fordi man er vant til, at de rige fyrer de fattige, lige så snart det er en fordel at skifte arbejdskraft. Men i USA er der tradition for, at de, der nu engang er med i familievirksomheden, bliver beskyttet og hjulpet, og at man skaffer dem nyt arbejde, hvis der ikke er mulighed for at fortsætte med det gamle. Energimønstret i venstre side er meget religiøst (underliv og bryst). Tankerne i hovedet kommer ikke ud fra erfaringer, men ud fra det åndelige, som man mærker i de lave ladninger i bryst og underliv. Man skifter derfor ikke mening, bare fordi der er kommet nogle nye erkendelser om forhold i samfundet, for så kan man jo skifte hele tiden. De holdninger, som man har (hoved), bygger mere på nogle evige værdier. De fleste Republikanere er arbejdere og selvstændige, der måske nok tror på Gud, men som koncentrerer sig om at få et godt liv. For dem er det afgørende, at man har forladt den europæiske bevidsthed og er blevet ægte amerikanere. Man skal ikke have en intellektuel styring (hoved) af sig eget liv man skal leve med kærlighed (bryst). Man skal ikke betale en masse skat til magthaverne (hoved), som så giver dem videre til tabere (underliv) man skal beholde pengene selv og skabe glæde (bryst). Man skal ikke have bureaukratiske politikere (hoved), der manipulerer med folk (underliv) man skal have magtfulde administratorer, der har den højeste spirituelle visdom i deres tanker (hoved), og som bruger deres magt (underliv) på en måde, der er forbundet med kærlighed (bryst). Nu har vi fået en idé om, hvad bevidsthed er. Men for at gøre det mere præcist, vil vi nu kigge på bevidsthed i et par andre kulturer. 16

17 Andre kulturers bevidsthed Arabisk kultur Vi skal først se på den arabiske kultur. Her er der en bestemt energistruktur, som kulturen er fastlåst i. Ligesom i Vesten opfatter man ikke sådan en stagnation som en indskrænkning, men udtryk for at være kommet op på et højt åndeligt stade. Manden identificerer sig med højre side. Underlivet er skudt lidt frem; men det ligner mere en tilbagelænede gang. Det signalerer noget kropslighed og seksualitet. Bryst og hoved virker harmonisk og åben. Det signalerer blidhed og modtagelighed. Hos den arabiske kvinde ser man først og fremmest stor bevægelighed mellem hoved og bryst sammenlignet med en vestlig kvinde. Når der tales, kommer lyden ikke bare fra hovedet. Lungernes fulde kraft er med i stemmen. Mange vesterlændinge tror, at den arabiske kvinde er undertrykt, og at hun derfor har en svag og forsigtig stemme; men det er lige modsat. Mens vi i Vesten har en egentlig spaltning i bevidstheden mellem højre og venstre side, udgør det arabiske energimønster for de fleste arabere - blot en polarisering. Når man for eksempel ser på et afslappet arabisk ansigt, ser de to sider helt ens ud. Det skyldes, at det åndelige (lav ladning), som ses oppe i højre side, handler om, hvordan man skal være som menneske, mens det kødelige (høj ladning), som ses oppe i venstre side, handler om personens følelser og at disse to faktisk harmonere. Sammenlignet med andre kulturer lægger man især mærke til, at der ikke er spændinger omkring øjnene. Og man ser heller ikke, at der er spændinger mellem hoved og bryst. Den arabiske kultur begyndte at blomstre op omkring år 600. Man begyndte at inddele den historiske udvikling i 3 faser. Først er mennesker ligesom dyr; og her voldtager mændene kvinderne og fører krige mod hinanden. Så er der en fase, hvor det åndelige kommer ind menneskene. Og det så man bl.a. hos de kristne. Her har man kun det åndelige som en moral. Man ved godt, hvad der er rigtigt; men man handler modsat. Meget af det, som Jesus de kristnes profet og Herre - sagde, at man skulle gøre, er de kristne holdt op med. Og de har i stedet fået en filosofi om, at det kun var Jesus, der magtede det, mens almindelige mennesker ikke kan leve op til det. Det arabiske synspunkt er herefter, at man ikke skal have højere idealer, end at man kan efterfølge dem; men til gengæld skal man så også gøre det. For eksempel sker det desværre, at mænd stadig voldtager kvinder. Men så må kvinder være med til en fælles indsats; og de skal derfor dække dem selv med slør, så de ikke frister mændene. Men på et tidspunkt ud i fremtiden og her skal man ikke bare vente på Allahs (Guds) indgriben, men være Allahs redskab for at fremme den vil menneskeheden overgå til tredje fase, hvor man har overvægt af det åndelige. Når det sker, har mændene både det åndelige i bryst og hoved. Og det er rigeligt til at kontrollere underlivet, så mændene ikke mere har trang til voldtægt. Og derfor skal kvinder da heller ikke bære slør, når man kommer dertil. Der er nogle arabere, som i dag mener, at man her på jorden aldrig kommer til denne 3. fase. Den eksisterer kun efter døden, når man er kommet i Paradiset. Men det var ikke den oprindelige tanke. De fleste af dem, der er flyttet fra arabiske lande til Vesten er godt trætte af, at de i deres arabiske hjemland altid fik at vide, hvad der var rigtigt og forkert. Og de nyder den frie verden, hvor enhver kan gøre, hvad man vil, uden at andre skal blande sig. 17

18 Der var for eksempel en fabrikant, der i 1970 erne havde udviklet en teknik til at lave kunstigt skum, som lignede og smagte som flødeskum, og han konstruerede en maskine, der kunne lave tusindvis af billige flødeboller til en pris langt under, hvad det ellers kostede. Hans bank var begejstret, og han lånte penge og satte produktionen i gang og udkonkurrerede alle andre på markedet. Ganske vist var det snydemad uden næringsindhold; men det vidste folk jo ikke. Han tjente en masse penge, og det var det eneste interessante. Senere blev folk bevidste om fødevarekvalitet, og så solgte han fabrikken, og rigtige flødeboller kom igen på markedet. Handlede han rigtigt eller forkert? Med den vestlige kulturs bevidsthed er der ikke er noget rigtigt eller forkert. Den kloge snyder den mindre kloge. Ligegyldigt hvad der sker, går det fremad - mener man. Begreberne forkert og rigtigt kan med det vestlige energi- og bevidsthedsmønster kun bruges relativt i spørgsmål med et kendt svar. Er det rigtigt, at et æg bliver hårdt, når det har kogt i 8 minutter? Den type af spørgsmål kan vi godt magte; men: Er det rigtigt af os at bruge tusindvis af forsøgsdyr til medicinudvikling? Det kan vi ikke svare på, så længe vores bevidsthed er fastlåst i analyseenergien og enheds-energien. Men når man skifter over til territorie-energien, som er det, arabiske mænd identificerer sig med, kan sådan et spørgsmål godt besvares. Og hele den arabiske form for videnskab og samfundsopfattelse kan godt skelne mellem, hvad der er forkert og rigtigt. Det enkelte menneske (underliv) udgør en egoistisk kraft. Men samfundet (bryst og hoved) er et åndeligt fællesskab, der ikke som i Vesten bare skal styre (hoved) de dyriske kræfter (underliv), men som skal forene følelser og tanker (bryst og hoved) på en guddommelig måde. Der er ikke her en lov, der er skabt af Gud, og som man bare kan følge. Men der er erkendelser, der er skabt historisk, og hvor man ved, hvad der er til gavn for mennesker og jordkloden, og hvad der skader. Den arabiske kultur startede med sådanne praktiske leveregler for 1400 år siden, og de er siden udviklet i takt med yderligere erkendelser af, hvad der er godt for mennesker. Den enkelte araber lærer disse regler at kende, ligesom vi i Vesten lærer vore love at kende. De arabiske regler handler om, hvad der er rigtigt og forkert på det absolutte plan, mens vore love er konkurrenceregler for det fri marked. De arabiske regler diskuteres altid, for de hører jo til en bestemt historisk situation. Men det, der ikke kan diskuteres er, at araberne føler et åndeligt eller spirituelt fællesskab. Mens vi i Vesten føler vores individuelle jeg og har udviklet samfundsinstitutioner, der skal sikre menneskerettigheder for det enkelte menneske, har araberne udviklet samfundstraditioner, der sikrer autonomi for familien, klanen eller stammen. Politikere her i Vesten har travlt med at belære de arabiske samfund om, at de skal adskille politik og religion præcis sådan, som vi gør det med vores energimønster, hvor analyse-energien (højre kropsside) bruges samfundsmæssigt og enheds-energien (venstre kropsside) bruges religiøst eller følelsesmæssigt i familien. På længere sigt kan det blive os, der skal erkende, at vores form for politik er spærret inde i en særlig religiøs bevidsthedsramme (analyse-energien), som ikke er mindre religiøs end arabernes (territorie-energien). Vores religion hedder materialisme, egoisme, pengebegær og kapitalistisk udvikling. Og den er lige så religiøs som den arabiske blot med et andet indhold. Her i Vesten er det den almindelige opfattelse (analyse-energien), at et system, hvor politikere (hoved) styrer samfundskræfterne (underliv), er den eneste form for demokrati. Man holder sig ikke tilbage fra at bombe hele befolkninger og alle deres materielle og sociale konstruktioner for så at indsætte marionetregeringer, der fungerer efter analyse-energiens 18

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Vædderen: På hovedet. På hovedet. På hovedet. Ærkeenglen Jeremiel er englen der hjælper dig med at evaluere dit liv, brug ham. Du skal tillade dig selv at sprede

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 Den onde djævel havde skabt et spejl, som kunne forvrænge alting, alt skønt blev grimt. De små djævle lo og var fornøjede,

Læs mere

At starte i en gruppefamilie Territorie-energien

At starte i en gruppefamilie Territorie-energien Gruppefamilie Gruppefamilie skal her forstås i en speciel betydning. Det handler ikke om kvantitet om man er 2 eller 8. Det handler om psykosociale evner og brugen af dem. Det traditionelle europæiske

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Få kærligheden ind i soveværelset med

Få kærligheden ind i soveværelset med Tidens Reportage Tekst: Lene Byriel Modelfoto: Bwild Få kærligheden ind i soveværelset med tantra To sæt mandehænder masserer blidt hver en centimeter af min krop. Og jeg mener hele kroppen. Jeg har lokket

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder

Læs mere

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud. Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

KOM I GANG MED AT MALE

KOM I GANG MED AT MALE KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Så vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen

Så vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen 1 Prædiken til 15. s. e. trin kl. 10.00 i Engesvang 729 - Nu falmer skoven 29 - Spænd over os dit himmelsejl 728 - Du gav mig, o Herre 730 - vi pløjed og vi så de 477 - Som korn fra mange marker 13 - Måne

Læs mere

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det

Læs mere

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie Vi er en familie -3 Alle folkeslag hører til samme familie Mål: Børn lærer, at alle, som kender Jesus, hører til den samme familie, hvor Gud er vores far, og Jesus er vores storebror. Her er det lige meget,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014.

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Stine Munch Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste Jesu kærlighed er en kærlighed til det sidste. En fuldkommen

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30

Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30 1 Mos 32,25-32, Jak 1,22-25, Joh 16,23b-28 Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden Lihme 10.30 3 Lovsynger Herren 300 Kom sandheds

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre. 1 Prædiken til 2. s. i fasten 402 Den signede dag 441 Alle mine kilder 582 At tro er at komme 41 Lille Guds barn 248 v. 4 fra med Thomaskravet står vi her 38 v 6 af På alle dine veje på Det er Guds straf

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. august 2014 Kirkedag: 9.s.e.Trin/B Tekst: Luk 12,32-48 Salmer: SK: 747 * 447 * 366 * 367 *277,3+4+8 LL: 747 * 447 * 448 * 366 * 367 *369,6 * 277 Når

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Studie 12 Menigheden 70

Studie 12 Menigheden 70 Studie 12 Menigheden 70 Åbne spørgsmål Enten/eller Er menighedens primære formål at skabe rammer for, at troende kan vokse eller at fokusere på at nå ikke-troende? Vis, hvor du tror, din menighed er, på

Læs mere

VIDEO 2 TANTRACURE. Afspændingsteknikken

VIDEO 2 TANTRACURE. Afspændingsteknikken VIDEO 2 TANTRACURE 1 Afspændingsteknikken 2 Copyright 2013 TantraCURE.dk Ingen dele af denne bog må kopieres, reproduceres eller transmitteres i nogen form, om det så er elektronisk, fotokopi, optagelse

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 1 Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 Åbningshilsen 8. søndag før påske. Søndag Seksagesima, 60 dage cirka til påske, to måneder til

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet prædiken til 21. s. e. trin. I: Joh 4,46-53 den 25/10 2015 i Ølgod og Strellev kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

I----------------------------- I

I----------------------------- I KONFIRMATION 2016 HA OG VÆ Det er en uendelig smuk og minderig dag, I bliver konfirmeret på Vejret er helt fantastisk.og så er det den 5. maj, Danmarks befrielses dag Efter fem års besættelse, med mørkelægnings-gardiner

Læs mere