Årsberetning 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
|
|
- Hilmar Bendtsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsberetning 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
2
3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Erhvervsakademiernes historie... 6 Erhvervsakademiernes selvstændighed i Danske Erhvervsakademiers organisering Udviklingsrådet for erhvervsakademisektoren Overenskomst 13 og lektorbedømmelser OK Ny stillingsstruktur Forskning og udvikling Nye krav om forskning og udvikling Videncentre Innovation Nye krav om innovationsbidrag Videncenter for innovation Samarbejde med erhvervslivet Internationalisering Kvalitetsarbejde Sektoren i tal Uddannelserne og de studerende Fuldtidsuddannelserne Efter- og videreuddannelserne Dimittendernes beskæftigelse Fakta om erhvervsakademierne Erhvervsakademiernes udbud af uddannelser DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
4 4 ÅRSBERETNING 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
5 Indledning I efteråret 2012 valgte rektorer og bestyrelsesformændene for erhvervsakademierne at tage konsekvensen af, at erhvervsakademierne var blevet en selvstændig sektor og institutionelt uafhængig af de erhvervsskoler, de tidligere havde været en del af. Rektorer og bestyrelsesformænd valgte i fællesskab at danne den ny forening; Danske Erhvervsakademier. I foråret 2013 etablerede foreningen et sekretariat, som bistår med varetagelsen af erhvervsakademiernes interesser overfor myndigheder, det politiske niveau og øvrige interessenter. Sekretariatet skal også igangsætte og understøtte det fælles arbejde på tværs af akademierne har været et begivenhedsrigt år for de danske erhvervsakademier. Der er med en række tiltag virkeligt sat turbo på udviklingen. Sektoren har med aftalen og den efterfølgende lov om erhvervsakademierne opnået endelig selvstændighed fra andre uddannelsesinstitutioner, selvstændig ret til udbud af professionsbacheloruddannelser og fortrinsret til de merkantile og tekniske erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Samtidigt er der iværksat en række initiativer, der vil medvirke til at løfte kvaliteten af uddannelserne betragteligt. Med overenskomst 2013 skal alle nyansatte gennem et 4-årigt adjunktforløb, hvor de kvalificeres til opgaven som undervisere ved at deltage i undervisning på både fuldtids- og deltidsuddannelser og deltager i forskning- og udviklingsprojekter. Kvaliteten og niveauet på erhvervsakademierne får yderligere et løft i kraft af en eksplicit forpligtigelse og midler afsat på finansloven til at udføre forsknings- og udviklingsaktiviteter. Med denne årsberetning ønsker Danske Erhvervsakademier at fortælle erhvervsakademiernes historie og vise de resultater, der er opnået i sektoren i Vi ser frem til i 2014 at arbejde videre med de mange tiltag og konsolidere sektoren yderligere. Bent Greve Formand for bestyrelsen Danske Erhvervsakademier Niels Egelund Formand for rektorkollegiet Danske Erhvervsakademier DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
6 Erhvervsakademiernes historie Erhvervsakademierne er udsprunget af erhvervsskolerne, der oprindeligt blevet oprettet som købmandsskoler og håndværkerskoler tilbage i midten af 1800-tallet og senere blev til handelsskoler og tekniske skoler. Gennem årene har institutionerne gennemgået en række forandringer med fusioner og uddannelsesreformer. Omkring 1980 blev der på forskellige erhvervsskoler gjort forsøg med udvikling af en ny form for vekseluddannelser på et videregående niveau. Inspirationen kom fra de tyske Wirtschaftsakademier og Fachhochschuler og selvfølgelig også fra den traditionelle mesterlære, som i århundreder havde været fundamentet under de faglige uddannelser i Danmark, Tyskland og mange andre steder. De fleste af akademiuddannelserne var merkantile. Dertil kom en række smalle teknikeruddannelser som f.eks. plasttekniker og maskintekniker. Uddannelsen til eksporttekniker kombinerede de to områder. Baggrunden var et udbredt ønske om at knytte virksomheder og erhvervsliv tættere til uddannelserne for at sikre uddannelsernes relevans og involvering af arbejdsmarkedets parter og skabe et alternativ til de traditionelle videregående uddannelser på primært handelshøjskolerne. I 1982 kom den første egentlige bekendtgørelse om handelsakademiuddannelser. Denne bekendtgørelse blev med få ændringer grundlaget for de næste knap 20 års udvikling af det uddannelsesområde, som 25 år senere skulle blive til en selvstændig videregående uddannelsessøjle. Bekendtgørelsen beskrev de grundlæggende betingelser for udvikling og etablering af handelsakademiuddannelser. Først og fremmest skulle disse udvikles i et tæt samspil med det lokale erhvervsliv og afspejle specifikke behov i dette. Uddannelserne var som nævnt vekseluddannelser og havde en varighed på typisk 2 til 2½ år. Udgangspunktet var at halvdelen af uddannelsesforløbet foregik i praksis i virksomheder, mens teorien på uddannelsesinstitutionerne udgjorde den anden halvdel. Virksomhedsinvolveringen var afgørende. Den enkelte studerende indgik i et egentligt ansættelsesforhold med en virksomhed, som udover sit engagement i den studerendes uddannelsesforløb også forpligtede sig til at betale løn under hele uddannelsen, altså også i den tid hvor de studerende var på skolebænken. Lønnen havde oftest udgangspunkt i de overenskomster, virksomhederne var omfattet af. Akademiuddannelserne var knyttet tæt til et uddannelsesudvalg med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og arbejdsmarkedets organisationer. Uddannelsesudvalgene var meget aktive, og deres mulighed for at påvirke uddannelsernes indhold og struktur var meget stor. De studerendes adgangsbillet til en handelsakademiuddannelse var typisk en HHX-eksamen eller lignende eller en teknisk uddannelsesbaggrund. En del studerende kom med såvel en almen studentereksamen som en etårig HHX-eksamen. Det teoretiske niveau varierede fra uddannelse til uddannelse, men sigtede mod at modsvare det, man ville forvente at finde på en tilsvarende uddannelse på en handelshøjskole. Her dog uden den praktiske del. Uddannelserne blev populære blandt de unge. De var en direkte vej til beskæftigelse efter endt uddannelse og tiltrak en type af studerende, som udover en stærk teoretisk baggrund også var meget velmotiverede og havde en stor lyst til hurtigere at inddrage praksis. Flaskehalsen var virksomhederne, som forpligtede sig såvel med økonomiske som andre ressourcer tid, involvering mv. De stod ikke i kø, og efterspørgslen var meget konjunkturfølsom. Skolerne satsede på deres side store ressourcer i markedsføring af uddannelserne. En eller flere velfungerende akademiuddannelser kunne være med til at profilere institutionerne og demonstrere deres tætte relationer til det lokale erhvervsliv. Derfor var det heller ikke 6 ÅRSBERETNING 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
7 overraskende, at der specielt op igennem 90 erne blev udviklet en lang række nye uddannelser med større eller mindre succes mange forskellige steder i landet, så der i slutningen af årtiet var mere end 75 forskelligartede uddannelser hver med sin studieretning, struktur og niveau. Det gjorde området meget uoverskueligt og svært forståeligt for både ansøgere og arbejdsmarkedet. Samtidig blev det også mere og mere tydeligt, at uddannelserne kunne være en blindgyde for de studerende, der ønskede at fortsætte et uddannelsesforløb på f.eks. en handelshøjskole, da det ikke var muligt. I det sene efterår 1999 lancerede den daværende undervisningsminister Margrethe Vestager en komplet nyordning af akademiområdet. Uddannelserne blev uniformeret, gjort landsdækkende og samlet i forskellige faglige områder. Eksempelvis blev markedsføringsøkonomuddannelsen en kerneuddannelse på det merkantile område, mens datamatiker og multimedieuddannelsen tilsvarende blev det på IT-området. Antallet af uddannelser blev væsentligt beskåret, og ikke mindst blev det ministeriet, der alene besluttede, hvor de nye uddannelser skulle udbydes. Det blev en barsk proces for mange erhvervsskoler. Ændringerne i udbud og de nye uddannelser blev dog hurtigt accepteret, og de blev trods begyndelsesvanskelighederne basis for en ny udvikling af området. Op gennem 00 erne skete der en stadig udvidelse af antallet af uddannelsesudbud, og der blev i stigende grad åbnet for adgang til videreuddannelsesmuligheder på andre institutionstyper. Undervejs blev der gjort forskellige tilløb til en regional samordning af uddannelsesudbuddet. Med forskellige incitamenter forsøgte ministeriet at befordre et tættere samarbejde mellem de udbydende erhvervsskoler. Det blev dog ikke den store succes. Uddannelserne var stadig de enkelte erhvervsskolers flagskibe og væsentlige markører i positioneringen af disse. I vedtog Folketinget en ny lov, som udover en række andre omfattende ændringer resulterede i etableringen af en ny og selvstændig sektor. Loven indebar, at erhvervsakademierne skulle etablere sig som selvstændige enheder, juridisk udskilt fra erhvervsskolerne. Der var to mulige konstruktioner: Light-konstruktionen, hvor akademierne fortsat var knyttet til en erhvervsskole ved at bruge deres bygninger og undervisere eller Classic-konstruktionen, hvor akademierne etablerede sig som helt selvstændige institutioner. I 2010 blev det fra ministeriet gjort klart, at alle akademier skulle organiseres efter Classic- konstruktionen. Med udgangen af 2012 er alle udskilninger fra erhvervsskolerne gennemført. Med loven blev det også fastsat, at erhvervsakademierne kunne udbyde professionsbacheloruddannelser i partnerskab med en professionshøjskole. I 2010 tog LO og DI initiativ til et samarbejde om at styrke erhvervsakademisektoren, synliggøre dens resultater og forberede sektoren til evaluering i Samarbejdet omfattede en række organisationer fra arbejdsmarkedets parter og alle erhvervsakademierne. Initiativet blev kaldt EA2015, og parterne arbejdede aktivt for at styrke sektoren og sikre dens selvstændighed. Den overordnede handlingsplan omfattede således 3 indsatsområder: Bæredygtige uddannelser og uddannelsesmiljøer Bæredygtige institutioner Bæredygtig erhvervsakademisektor Arbejdet resulterede blandt andet i en synliggørelse af sektorens resultater og etablering af nationale videncentre. Deltagerne i EA2015 gjorde et stort og værdifuldt arbejde, der i høj grad var medvirkende til, at sektoren kunne fremstå selvstændigt og bæredygtigt ved evalueringen i DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
8 Erhvervsakademiernes selvstændighed i 2013 Sektoren nød stor og positiv politisk opmærksom i perioden og blev som nævnt evalueret i 2013, hvor en uafhængig rapport, Evaluering af erhvervsakademistrukturen, udarbejdet af Rambøll for Forsknings- og Uddannelsesministeriet i 2012/2013 dokumenterede, at erhvervsakademierne udmærket kunne løfte opgaven med at udbyde både de korte erhvervsakademiuddannelser og de mellemlange professionsbacheloruddannelser på et forsknings- og udviklingsorienteret grundlag i lighed med de øvrige dele af den videregående uddannelsessektor. Rambøll-rapporten konkluderede, at erhvervsakademiernes havde bidraget positivt til vækstlaget på de tekniske og merkantile områder. Sektoren havde opnået en betydelig vækst, bl.a. i kraft af sine udviklingsaktiviteter. Institutionerne var blevet mere velfunderede og konsoliderede, end de havde været i tiden på erhvervsskolerne og havde nu fået den fornødne ledelseskraft og kapacitet til at løfte sektorens særlige opgaver. Rapporten konkluderede endvidere, at erhvervslivet/aftagerne generelt var meget tilfredse med samarbejdet med erhvervsakademierne. Hertil kom, at OECD havde anbefalet, at fusionen med professionshøjskolerne ikke skulle gennemføres, bl.a. af hensynet til det tætte samarbejde med erhvervslivet om erhvervsakademiernes erhvervsrettede og praksisnære uddannelser. I rapporten A Skills beyond School Review of Denmark roste OECD de danske erhvervsakademier for deres tætte samarbejde med det aftagende arbejdsmarked, deres praksisnære uddannelser og for de resultater, sektoren havde skabt siden sin selvstændighed. OECD var bekymret for, at en fusion ville skabe en uhensigtsmæssig akademisk opdrift til skade for praksisnærheden. Med evalueringerne i hånden og EA2015-initiativets indsats for sektoren blev det således tydeligt, at en fusion med professionshøjskolesektoren ikke ville være hensigtsmæssig. På baggrund af Rambøll-rapporten indgik regeringen med Morten Østergaard som uddannelses- og forskningsminister den 4. juni 2013 en aftale med forligskredsen bag den oprindelige lov om erhvervsakademierne, det vil sige Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Hensigten med aftalen var at sikre en stærk og selvstændig erhvervsakademisektor og en styrkelse af akademiernes profil som praksisnære uddannelses- og vidensinstitutioner. Aftalen fastlagde, at erhvervsakademierne får ret til et selvstændigt udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Sektoren havde i forvejen den selvstændige udbudsret til erhvervsakademiuddannelserne på disse og andre områder, men kunne kun udbyde professionsbacheloruddannelser i partnerskab med en professionshøjskole. Dette indebærer, at erhvervsakademierne får fortrinsret til disse uddannelsesudbud, dog kan professionshøjskolerne beholde eksisterende udbud på området. Derudover fastlagde aftalen, at erhvervsakademiernes bestyrelsessammensætninger skal ændres med virkning fra maj Antallet af bestyrelsesmedlemmer blev fastsat til 9-13 personer, hvoraf flertallet skal være eksterne medlemmer. Arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret i bestyrelserne, hvis medlemmer skal have erfaring med ledelse, organisation og økonomi samt faglig indsigt i uddannelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelse. I aftalen blev det gjort klart, at bestyrelserne alene må varetage erhvervsakademiernes interesser. For at styrke den systematiske inddragelse af arbejdsmarkedet fastsatte aftalen også, at sammensætningen af erhvervsakademiernes uddannelsesudvalg skal ændres. Udvalgenes praksisprofil bliver dermed skærpet. Uddannelsesudvalgenes rolle bliver desuden reformuleret, så at de fremover skal rådgive bestyrelse og rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans. Med aftalen blev fokus på erhvervsakademiernes særlige forpligtelse til at overføre ny viden til erhvervslivet og uddannelserne gennem forsknings- og udviklingsarbejde på erhvervsakademierne også skærpet. Aftalen blev udmøntet i et lovforslag, som blev fremsat for Folketinget den 13. november Forslaget blev, med små præciseringer, vedtaget af et enigt Folketing den 20. december samme år. 8 ÅRSBERETNING 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
9 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
10 Danske Erhvervsakademiers organisering Bestyrelsen Formand: Bent Greve, Cphbusiness Næstformand: Johanne Gregersen, Erhvervsakademi Sydvest Rektorkollegiet Formand: Niels Egelund, Erhvervsakademi Kolding Næstformand: Christian Mathiasen, Erhvervsakademi Aarhus Danske Erhvervsakademier blev stiftet som selvstændig forening i efteråret Erhvervsakademierne valgte at nedsætte en bestyrelse, der består af bestyrelsesformændene for de 9 erhvervsakademier, og et rektorkollegium, der består af de 9 rektorer. Bestyrelsen er foreningens øverste ledelse og fastlægger dens strategi og målsætning. Rektorkollegiet behandler uddannelses- og institutionspolitiske spørgsmål og indstiller til bestyrelsen i en række sager. Formandskaberne for bestyrelsen og rektorkollegiet har et tæt samarbejde, der er med til at sikre sammen hæng i foreningen har i høj grad stået i konsolideringens tegn, hvor samarbejdet i sektoren er blevet styrket både gennem arbejdet i de to beslutningsorganer og gennem en række samarbejder på tværs af akademierne. Derudover har den nye lov om erhvervsakademier og det indledende arbejde med en strategi for sektoren fyldt meget for rektorkollegiet og bestyrelsen i 2013 og vil fortsat gøre det i Rektorkollegiet har nedsat 3 faste udvalg: Kvalitetsudvalget. Formand: Lis Schapiro, Erhvervsakademi Sjælland Internationalt udvalg. Formand: Søren Haahr Jensen, Erhvervsakademi Sydvest Videnscenterudvalget. Formand: Peter Michael Frederiksen, Erhvervsakademi Lillebælt Udover de 3 fast udvalg har rektorkollegiet nedsat en række netværk for at styrke det tværgående arbejde på tværs i sektoren og sikre erfaringsudveksling. 10 ÅRSBERETNING 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
11 Der er pt. følgende netværk: HR-netværket, der i 2014 hovedsageligt har arbejdet med implementeringen af lektorbedømmelser. HR-netværket mødes ca. en gang om måneden. PR-netværk, der blandt andet koordinerer fælles pressemeddelelser, blandt andet i forbindelse med optaget. PR-netværket mødes 2 gange årligt. Netværk for ressourcechefer, der blandt andet arbejder med benchmark og muligheder for administrative fællesskaber. Netværket mødes ca. 4 gange årligt. Netværket om forskning og udvikling. Netværket er nedsat i januar 2014 og skal arbejde med, hvordan erhvervsakademierne kan leve op til forpligtigelsen til at udføre praksisnær forskning og udvikling, og hvordan arbejdet kan dokumenteres. Danske Erhvervsakademier deltager i en række udvalg, arbejdsgrupper mm. i eksternt regi. Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP) Udviklingsrådet for erhvervsakademisektoren Indikatorarbejdsgruppe innovation Bologna ekspertgruppe T-formede kompetencer i designuddannelser (har afsluttet arbejdet) Partnerskab om fødevareuddannelser Brugerpanelet for optagelse.dk KOT-udvalget Dansk Studiefonds Bestyrelse KI s rådgivningsgruppe Uddannelsesguiden Kontaktudvalget for uddannelsesstatistik Danmarks Evalueringsinstituts repræsentantskab Styregruppen for studiepraktik Erasmus referencegruppe Implementeringsgruppen for OK13 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
12 Udviklingsrådet for erhvervsakademisektoren I efteråret 2010 gik en række af arbejdsmarkedets parter sammen med erhvervsakademierne for at samarbejde om at styrke erhvervsakademierne frem mod en evaluering af sektoren i 2013 og endelig politisk stillingstagen til akademiernes status i Initiativet blev kaldt EA2015, og målet var at sikre udviklingen og udbuddet af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser inden for det tekniske og merkantile område, og at opgaven blev varetaget af stærke, selvstændige og bæredygtige erhvervsakademier. Status på EA2015-arbejdet i januar 2013 var en række fælles initiativer, blandt andet etablering af nationale videnscentre, forslag til sammensætning af nye bestyrelser, nedsættelse af et kvalitetsudvalg og et internationalt udvalg for sektoren og forslag om etablering af et nationalt samarbejdsforum for erhvervsakademisektoren. I februar 2013 blev der nedsat et Udviklingsråd for Erhvervsakademisektoren som afløsning for EA2015. Formålet var at fortsætte samarbejdet og dialogen om sektoren i en mere formaliseret form. Udviklingsrådet har til opgave at sikre tæt dialog mellem Danske Erhvervsakademier og arbejdsmarkedets parter om uddannelserne, internationalisering, samarbejde inden for sektoren, erhvervsakademiernes rammebetingelser og interessevaretagelse. Udviklingsrådet mødes to gange årligt. På mødet i efteråret 2013 vedtog Udviklingsrådet en handlingsplan for 2014 og På møderne i 2014 skal Udviklingsrådet diskutere beskæftigelse henholdsvis kvalitet i uddannelserne, herunder praktik og udlandsophold. Udviklingsrådet er desuden medarrangør af erhvervsakademiernes årsdag, der i 2014 bliver afholdt i efteråret og vil have praksisnærhed i uddannelser og forskning og udvikling samt samspillet med erhvervslivet og opfylde af arbejdsmarkedets behov som tema. 12 ÅRSBERETNING 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
13 Medlemmer af Udviklingsrådet Thea Wanning, DI Michael Boas Pedersen, FA Niels Milling, Dansk Erhverv Sidse Frich Thygesen, Dansk Byggeri Rasmus Øyrabø Jacobsen, LO Martin Grønbæk Jensen, HK Tina Voldby, Tekniq Erling Jensen, Dansk Metal Jørgen Pater, FTF Martin Liebing Madsen, TL Jacob Sloth Petesen, KL Bent Greve, formand Danske Erhvervsakademier Johanne Gregersen, næstformand Danske Erhvervsakademier Niels Egelund, formand Danske Erhvervsakademiers rektorkollegium Christian Mathiasen, næstformand Danske Erhvervsakademiers rektorkollegium DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
14 Overenskomst 13 og lektorbedømmelser To af de store ændringer for erhvervsakademierne i 2013 er en ny stillingsstruktur og overenskomst De er hinandens forudsætninger for, at erhvervsakademierne kan leve op til intentionerne i den nye lov om erhvervsakademierne. Et af de centrale elementer i loven er, at erhvervsakademiernes uddannelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden samt viden om praksis og omsætning af viden til praksis. Det stiller krav til en ændret rolle for underviseren, hvilket den nye stillingsstruktur adresserer. Og ændringen af underviserrollen stiller igen krav til de rammebetingelser, som arbejdstiden reguleres af. OK13 Med den nye overenskomst er forberedelsessatser og akkorder afskaffet. Underviseren skal nu løse arbejdsopgaver ud fra arbejdsgiverens anvisninger med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden, der tidligere typisk var reguleret af lokal aftaler om tidsanvendelse, skal nu aftales i direkte dialog mellem underviser og leder. Den nye overenskomst stiller derfor store krav til den enkelte leders evne til at sikre en hensigtsmæssig opgaveportefølje for den enkelte underviser. For at ruste den enkelte leder til bedre at kunne varetage denne nye rolle, har ministeriet iværksat et lederudviklingsforløb i form af lederkonferencer med eksterne foredragsholdere og etablering af lokale ledernetværk. Der har været stor deltagelse fra erhvervsakademierne, og tilbagemeldinger fra både konferencerne og møderne i de lokale ledererfagrupper har været meget positive. Ny stillingsstruktur Med stillingsstrukturens krav om at nye adjunkter på erhvervsakademierne skal lektorkvalificeres, bliver kompetenceudviklingen sat i system. Adjunkten skal i sin undervisning demonstrere indsigt i erhvervs- og professionsudøvelse i praksis samt kunne indgå i forsknings- og udviklingsprojekter med de professioner, erhverv og forskningsinstitutioner, hvis viden understøtter uddannelsesområdet. I erkendelse af det vigtige i at sikre en landsdækkende harmonisering af denne kompetenceudvikling, nedsatte Danske Erhvervsakademier en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra alle erhvervsakademier. Det primære formål for gruppen har været at få fastlagt en fælles vejledning til lektorbedømmelse samt et ensartet bedømmelsesgrundlag ved lektorkvalificering. Herunder hvilke kriterier der skulle opfyldes med udgangspunkt i bekendtgørelsen for lektorkvalificering. Primo december kunne gruppen således præsentere en fælles vejledning som fundament for de adjunktplaner, der iværksættes på akademierne. Adjunkt planerne er individuelle fra akademi til akademi, og sågar ned til den enkelte adjunkt. Adjunktperioden skal nemlig tilrettelægges individuelt ud fra den enkelte adjunkts forudsætninger. Men et fælles træk er, at alle adjunktplaner retter sig mod at give adjunkterne de samme slutkompetencer som lektor. Vejledningen retter sig ligeledes mod de ansatte, som får mulighed for lektorbedømmelse uden adjunktperiode. De såkaldte fast-trackere. I relation til arbejdet med at sikre et ensartet bedømmelsesgrundlag har gruppen endvidere taget initiativ til at afholde et seminar for lektorbedømmelsesformændene. Seminaret blev afholdt 26. februar Der er udarbejdet et forslag til anmodning om lektorbedømmelse, som indgik i en workshop på seminaret. Formålet med dette var at lektorformændene skulle kunne videndele om og afstemme forventningerne til niveauet for refleksion og dokumentation i bedømmelsesgrundlaget. En videndeling der på den ene side skal befordre en ensartet behandling af anmodninger om lektor bedømmelse og på den andens side synliggøre kravene for den enkelte, der ansøger om lektorbedømmelse. 14 ÅRSBERETNING 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
15 Forskning og udvikling Nye krav om forskning og udvikling Fra 2013 har der været en klar forventning til erhvervsakademierne om, at institutionerne og deres medarbejdere deltager aktivt i anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU), der har nyskabende karakter vurderet ud fra Frascatimanualen. Det forventes, at medarbejderne følger med i forskningen, og at de formidler viden til virksomheder og medvirker til at omsætte viden til vækst og innovation i samarbejde med virksomheder. Men medarbejderne skal ikke kun indsamle, formidle og omsætte viden frembragt af andre. De skal også selv skabe ny viden gennem udviklingsprojekter og forskningsaktiviteter i samarbejde med universiteter, vidensinstitutioner og ikke mindst virksomheder. Kravet til erhvervsakademiernes arbejde med udviklings- og evidensbasering af uddannelserne blev fulgt af midler afsat på finansloven. Dermed har akademierne fra 2013 fået en unik mulighed for at skabe, indsamle og udveksle ny viden, og midlerne giver akademierne et grundlag for at arbejde professionelt med videnarbejdet. Erhvervsakademierne skal sikre, at de studerende får undervisning, der er fagligt opdateret med den nyeste viden inden for forskning og praksis, og at undervisernes viden er på forkant med udviklingen på arbejdsmarkedet. Gennem samarbejde med erhvervsakademierne opnår eksterne aktører, erhvervslivet og den offentlige sektor adgang til ny, værdifuld viden, forskningsinfrastruktur, teknologi og vidennetværk, der kan være medvirkende til at generere vækst, innovation og produktivitet. Erhvervsakademierne får til gengæld adgang til erhvervspartnere, data og cases, økonomiske midler, forsøgsplatforme og netværk, der kan styrke videngenereringen, kvaliteten af forskning og ikke mindst uddannelse. Tidligere lå dette unikke fundament for videnarbejdet ikke eksplicit i akademiernes arbejde. Skabelsen, indsamlingen og udvekslingen af ny viden foregik i mange tilfælde i akademiernes videnscentre og/eller i udviklingsprojekter fra eksterne fondsmidler, hvor målet ikke altid var udviklings- og evidensbasering af uddannelserne. Erhvervsakademier blev fra 2013 også godkendte videninstitutioner til indkøb af viden i forbindelse med Videnkuponer. Den første videnkupon blev godkendt allerede d. 18. januar 2013 til et samarbejde mellem Højlund Agro og Erhvervsakademi Sydvest om projektet Brugerdreven innovation Højlund Agro. Den 10. december 2013 afholdt Danske Erhvervsakademier i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet et seminar om forskning og udvikling på erhvervsakademierne. Videncentre Akademierne har 6 nationale videnscentre med hvert deres videnområde. Formålet med videnscentrene er at sikre kvaliteten af uddannelserne og den faglige udvikling, og at institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre offentlige og private virksomheders mulighed for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation. Videncentrene er etableret med en værtsinstitution, partnere og medlemmer. De 6 videnscentre er: 1. Videnscenter for økonomi og finans 2. Videnscenter for ledelse og HR 3. National Innovation Center 4. DATE videncenter for turisme og oplevelser 5. Videnscenter for teknologisk innovation 6. KEA Forskning & Innovation Der er desuden etableret et videncenterudvalg i regi af Danske Erhvervsakademier, som har til formål at støtte videnscentrene i deres virke for at understøtte erhvervsakademiernes position, videngrundlag og dokumentation af forsknings- og udviklingsaktiviteter. DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
16 Innovation Nye krav om innovationsbidrag Regeringens innovationsstrategi Danmark Løsningernes land fra december 2012 har en spændende, bred og horisontal tilgang til innovation, der afspejler, at innovation sjældent er en isoleret begivenhed. Innovation er derimod ofte en interaktiv og multi disciplinær proces, som involverer samarbejde mellem et voksende og mangesidigt netværk af interessenter, institutioner og brugere. Regeringen ønsker at sikre, at de offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse i højere grad end i dag omsættes til vækst og beskæftigelse i erhvervslivet, hvorfor der også er fokus på bedre dokumentation. Flere akademier har I den forbindelse deltaget i Forsknings- og uddannelsesministeriets arbejde med Bedre dokumentation af videninstitutionernes bidrag til innovation Et inspirationskatalog. Flere akademier indgik også i samarbejde på tværs af erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og myndigheder om udarbejdelse af regeringens første INNO+ katalog med 21 bud på innovationssatsninger i stor skala, der kan løse konkrete samfundsudfordringer og omsættes til vækst og beskæftigelse i Danmark. Erhvervsakademier fik fra 2013 tildelt midler til praksisnær innovation. Midlerne skal anvendes til innovationsprojekter på erhvervsakademier i samarbejde med private og offentlige virksomheder. Udgangspunktet for midlernes anvendelse er målet om at fremme og styrke innovation. Mange spændende projekter er igangsat I 2013, og flere vil komme til i Man kan se en samlet oversigt over projekter på Videncenter for innovation National Innovation Center (NIC) arbejder for at skabe ny viden og vækst af innovativ art i tværfaglige viden- og innovationspartnerskaber. Det gøres ved at sikre, at studerende, undervisere, forskere samt virksomheder har gode vilkår for at skabe nye innovation. I 2013 har videncentret deltaget i skabelse, indsamling og udveksling af ny viden via deltagelse i forskelligartede udviklingsprojekter. Centret har opbygget Danmarks første Innovatorium med fysiske læringlabs, hvor hele innovationsprocessen er synlig fra start til slut. I Innovatorium omsættes ideer til konkrete løsninger, der bidrager til vækst og nye jobs. Den nye tilgang til innovation er blevet testet og finjusteret i 2013 på mere end 500 studerende på tværs af både fagligheder og institutioner. Målet er, at øge træfsikkerheden betragtelig, og resultatet skal være nye vækstiværksættere. Erfaringer fra 2013 indgår nu i to forskningsprojekter med formålet af skabe evidens. Partnerne i videnscentret indgår i et innovationsnetværk, der afholder et fælles møde en gang om året for undervisere og udviklere. Her bliver centrets resultater udbredt til de øvrige erhvervsakademier. 16 ÅRSBERETNING 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
17 Samarbejde med erhvervslivet Erhvervsakademierne udspringer af et miljø, som er tæt koblet med erhvervslivet. De tætte forbindelser til erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter er fortsat efter etableringen af erhvervsakademisektoren som en selvstændig sektor. Alle erhvervsakademiernes uddannelser er udviklet i samarbejde med erhvervslivet. Der er lagt vægt på praksisnærhed og erhvervsrettethed i udformningen af uddannelserne og deres eksamensformer. Uanset uddannelsesretning kommer alle erhvervsakademiernes studerende i et halvt års praktik i en erhvervsvirksomhed. Mange studerende vælger også at skrive deres projektopgave i en virksomhed. Tilknytningen til en virksomhed i løbet af uddannelsen giver dimittenderne gode jobmuligheder. Faglige nøglemedarbejdere fra virksomhederne optræder ofte som undervisere på uddannelserne, og ved eksamen kan censorerne også komme fra det aftagende erhvervsliv. Virksomhederne sidder også med i uddannelsesudvalg og advisory boards, og samlet bidrager dette til løbende at give erhvervsakademierne input om uddannelsernes kvalitet og relevans for aftagerne. Erhvervsakademierne har som uddannelsesinstitutioner en særlig forpligtelse til at overføre ny viden til erhvervslivet. Dette sker bl.a. gennem fælles udviklingsprojekter med konkrete virksomheder, som skaber ny viden, som kan bruges i virksomhederne og i uddannelserne. DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
18 Internationalisering Uddannelserne på erhvervsakademierne er i høj grad internationalt orienteret. Mange uddannelser udbydes både på dansk og engelsk, og de mange udenlandske studerende på hele uddannelser og kortere ophold er med til at skabe et internationalt studiemiljø på erhvervsakademierne. I august 2010 nedsatte rektorkollegiet et internationalt udvalg for at styrke det internationale arbejde på tværs i sektoren. I det oprindelige udvalg var alle akademierne repræsenteret, og desuden var der repræsentanter fra Professionshøjskolen VIA og Professionshøjskolen University College Nord, der også udbyder erhvervsakademiuddannelser. Udvalgets arbejde var de første år kendetegnet ved mest at være fokuseret på erfaringsudveksling og udbredelse af eksempler på best practise. Medlemmerne var medarbejdere, der til dagligt arbejdede med både ind- og udgående studerende. I februar 2013 besluttede Rektorkollegiet, at de tværgående udvalg i højere grad skulle arbejde strategisk, og de skulle have en større beslutningskompetence end hidtil. Dette medførte, at de to professionshøjskoler trådte ud af udvalget, og samtidig udskiftede en del af akademierne deres repræsentant i udvalget. Det første møde i det nye udvalg blev afholdt i marts Her blev det nye kommissorium for udvalget vedtaget, og der blev valgt en ny formand. Kommissoriet var i forhold til det tidligere mere forpligtende og ambitiøst, og det første møde satte i høj grad rammen for et tættere samarbejde med flere fælles indsatsområder og holdningstilkendegivelser. 18 ÅRSBERETNING 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
19 Der har i løbet af 2013 været afholdt 4 møder i udvalget, og udvalget har primært arbejdet med følgende områder: Fælles markedsføring på udvalgte markeder: Der er blevet nedsat et markedsføringsudvalg, der dels har arbejdet med en fælles profilbrochure og dels med fælles messedeltagelse. Resultatet er, at der i marts 2014 er fælles deltagelse på 2 messer i Tyrkiet, og der er udarbejdet en fælles brochure samt lavet oplæg til fælles engelsk hjemmeside for alle akademier. Høringssvar: Udvalget har givet input i forbindelse med høringssvar på ministeriets internationaliseringsudspil Øget indsigt gennem globalt udsyn og i forbindelse med de nye regler for balance omkring udvekslingsstuderende. Diploma Supplement: Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal gennemgå Diploma Supplement og komme med forslag til forbedringer. EAIE (den europæiske organisation for internationalisering af uddannelser): Udvalget har været repræsenteret i ministeriets udvalg om den fælles stand ved EAIE i Istanbul 2013 og i Prag Fælles seminar for internationale medarbejdere på akademierne: Der arbejdes med at samle alle internationale medarbejdere til et inspirationsseminar i Diverse erfaringsudvekslinger: I forbindelse med diverse sager har udvalget indhentet oplysninger fra akademierne til brug ved høringssvar og udtalelser. DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
20 Kvalitetsarbejde Danske Erhvervsakademier har et kvalitetsudvalg, hvis medlemmer er kvalitetsmedarbejdere fra de 9 erhvervsakademier. Udvalget mødes efter behov 4-6 gange årlig og afholder et årligt seminar med oplæg og workshops om aktuelle kvalitetsemner. Formålet med udvalget er blandt andet at gennemføre fælles brugerundersøgelser på tværs af sektoren, beslutte fælles opgørelsesmetodik i forbindelse med afrapportering af sektormålene i udviklingskontrakterne og kontakt til ministeriet i forbindelse med fastlæggelse af fælles indikatorer for sektoren og at bistå hinanden i forberedelsen til institutionsakkreditering. I 2013 har udvalget i høj grad koncentreret arbejdet om forberedelse til institutionsakkreditering. Udvalget har udarbejdet et koncept for intern audit, hvor alle erhvervsakademierne har lavet en selvevalueringsrapport om 2 ud af 5 kriterier og haft besøg af et panel bestående af 3 kvalitetsmedarbejdere fra andre erhvervsakademier. Auditrunden har givet erhvervsakademierne erfaring med at udarbejde en selvevaluering, grundigt kendskab til kriterierne, en bedre forståelse for processen og behovet for at arbejde systematisk med kvalitet og kunne dokumentere dette arbejde. Besøgene har desuden været lærerige for panelerne, der har fået et mere dybdegående indblik i andre akademierne kvalitetspraksis og dermed kunnet uddrage good practice til inspiration for hele kvalitetsudvalget. Institutionsakkreditering var også hovedemnet for kvalitetsudvalgets 2-dages seminar på Koldingfjord i oktober Der var blandt andet oplæg fra Akkrediteringsinstitutionen og den kvalitetsansvarlige på Syddansk Universitet. Kvalitetsudvalget havde desuden lejlighed til at udveksle erfaringer, arbejde med de enkelte kriterier og prioritere arbejdet for det kommende år. Akkreditering af eksisterende uddannelser i 2013 I 2013 er der påbegyndt akkreditering af to erhvervsakademiuddannelser; procesteknolog og laborant. Procesteknolog udbyedes på Erhvervsakademi Sjælland (Roskilde), Erhvervsakademi Lillebælt (Odense og Vejle) og Erhvervsakademi Midtvest (Holstebro). Laborantuddannelsen udbydes af Cphbusiness (Hillerød), Erhvervsakademi Midtvest (Holstebro), Erhvervs akademi Sjælland (Roskilde Uddannelser og udbud En uddannelse er den overordnede ramme for det faglige indhold. Læringsmål og indhold i uddannelserne på erhvervsakademierne er fastlagt i en bekendtgørelse, der dermed sikrer ensartethed på tværs af udbydende institutioner. De enkelte akademier kan få godkendt udbud af en eksisterende uddannelse på en eller flere campusser. Bekendtgørelserne giver mulighed for lokal tilpasning af uddannelser i form af valgfag, eksamensformer og specialiseringer. 20 ÅRSBERETNING 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
21 og Slagelse), Erhvervs akademi Sydvest (Esbjerg), Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi Lillebælt (Odense). Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af uddannelserne den 9. april Akkreditering og prækvalifikation af nye uddannelser og udbud i 2013 Erhvervsakademierne har i 2013 fået godkendt 4 nye uddannelser og 22 nye udbud. Desuden er 2 erhvervsakademiuddannelser, 1 professionsbacheloruddannelse og 5 akademiuddannelser blevet prækvalificeret med foreløbig godkendelse. De 4 nye uddannelser, der er godkendt i 2013, er: Akademiuddannelse i ernæring Erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (byggekoordinator) Akademiuddannelse inden for hygiejne og rengøringsteknik Akademiuddannelse i energiteknologi (Kilde: Akkreditering og prækvalifikation De videregående uddannelsesinstitutioner har mulighed for at søge om institutionsakkreditering, hvor institutionens kvalitetssikringssystem bliver vurderet. Ved en positiv akkreditering har institutionen mulighed for at oprette nye uddannelser, der er prækvalificeret, uden at de skal akkrediteres. Indtil en institution er institutionsakkrediteret, indgår den i turnusakkreditering af eksisterende udbud. Ønsker en institution at oprette en ny uddannelse eller et nyt udbud af en uddannelse, skal den prækvalificeres. Ved prækvalifikation vurderes uddannelsens eller udbuddets relevans for arbejdsmarkedet. Ved positiv prækvalifikation godkendes den nye uddannelse/ udbud, hvis institutionen er akkrediteret. Hvis institutionen ikke er akkrediteret, får man en foreløbig godkendelse, og den endelige godkendelse gives, når den nye uddannelse/udbud er akkrediteret positivt. DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
22 Sektoren i tal Figur 1 Udvikling i erhvervsakademiernes optag på fuldtidsuddannelserne Kilde: Notat fra Forsknings- og Undervisningsministeriet Endeligt optag på de videregående uddannelser 2013 (2. runde). Figur 2 Sektorernes andele af optaget på fuldtidsuddannelserne i % 1% 50% 15% 33% Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter Kunstneriske Maritime Kilde: Notat fra Forsknings- og Undervisningsministeriet Endeligt optag på de videregående uddannelser 2013 (2. runde). Figur 3 Sektorernes andele af dimittenderne i % 2% Uddannelserne og de studerende Erhvervsakademierne har været i rivende vækst, siden deres start i De erhvervsrettede og praksisnære uddannelser har trukket ansøgere fra alle typer af ungdomsuddannelser til sektoren. Fuldtidsuddannelserne Optaget på fuldtidsuddannelserne er i perioden vokset fra studerende i 2009 til studerende i Figur 1 viser udviklingen i optaget på fuldtidsuddannelserne. Væksten skyldes ikke kun et generelt øget optag på de videregående uddannelser. Den gennemsnitlige vækst i optaget på tværs af de videregående uddannelser har i perioden siden 2009 været på 31%. Erhvervsakademiernes vækst har i samme periode været på 33%. Figur 2 illustrerer optaget fordelt på de videregående uddannelsessektorer i 2013 I takt med det øgede optag er antallet af dimittender fra erhvervsakademierne også steget. I 2009 dimitterede studerende fra erhvervsakademierne. I 2012 var tallet steget til dimittender, hvilket er en vækst på godt 75%. Den gennemsnitlige vækst i hele den videregående uddannelsessektor var i samme periode på 8%. 12% 24% Erhvervsakademier Professionshøjskoler Figur 3 viser fordelingen af dimittender på uddannelsesinstitutioner i % Universiteter Kunstneriske Maritime Kilde: Egne udtræk fra Undervisningsministeriets databank ( 22 ÅRSBERETNING 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
23 Efter- og videreuddannelserne Erhvervsakademierne løfter en vigtig samfundsopgave gennem sine efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Mange af erhvervsakademiernes uddannelser kan derfor også tages på deltid. Erhvervsakademierne har udvidet deres optag på efter- og videreuddannelserne siden Omregnet til fuldtidsstuderende er optaget vokset fra studerende i 2009 til i Figur 4 illustrerer udviklingen i optaget på efter- og videreuddannelserne (omregnet til fuld tid). Figur 4 Udvikling i optaget på efter og videreuddannelserne Kilde: Egne udtræk fra Undervisningsministeriets databank ( Væksten i optaget har fra 2009 til 2012 været på 44%. For den videregående uddannelsessektor under et har væksten i optaget til sammenligning ligget på 3%. Figur 5 Sektorernes andele af optaget på efter- og videreuddannelser 2012 Figur 5 viser fordelingen af optaget på efter- og videreuddannelser (omregnet til fuldtidsstuderende) på de videregående uddannelsesinstitutioner i % 41% 25% Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter Kilde: Egne udtræk fra Undervisningsministeriets databank ( DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
24 Figur 6 Erhvervsakademiernes bruttomsætning Kilde: Egne udtræk fra undervisningsministeriets regnskabsportal ( Figur 7 Fordeling af bruttoomsætning på 3 sektorer i % Institutionernes økonomi Perioden er præget af både fusions- og udspaltningsforløb, hvor uddannelser er flyttet fra erhvervsskoler til erhvervsakademier. Dette forklarer til dels nogle af de store udsving i omsætningsstørrelser i perioden siden Erhvervsakademiernes indtægter består hovedsageligt af taxameterbetalinger fra staten. Indtægterne varierer med størrelsen på optaget og med sammensætningen af taxametre. Tekniske uddannelser har typisk højere taxametre end merkantile uddannelser. Figur 6 viser udviklingen i erhvervsakademiernes bruttoomsætning. I perioden har sektoren haft en vækst i sin samlede omsætning på godt 26%. 17% 79% Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter Kilde: Egne udtræk fra undervisningsministeriets regnskabsportal ( Blandt de tre største delsektorer i den videregående uddannelsessektor har erhvervsakademierne fortsat den laveste bruttoomsætning. Figur 7 illustrerer fordelingen. Når universiteternes andel er så meget større end de øvriges, skyldes det bl.a. at forskningsbevillingerne, som vejer tungt i den delsektor, er medtaget. 24 ÅRSBERETNING 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
25 Dimittendernes beskæftigelse Erhvervsakademiernes dimittender har en høj beskæftigelsesgrad. Uddannelserne er afrundede, hvilket betyder, at dimittenderne umiddelbart kan bestride jobs og funktioner, som kræver et højt uddannelsesniveau. Tabel 1 viser beskæftigelsesandele på tværs af den videregående uddannelsessektor for nyuddannede i For korte videregående uddannelser (KVU) og mellemlange videregående uddannelser (MVU) omfatter tallene både dimittender fra erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabel 1. Procentandel i beskæftigelse, i uddannelse, i udlandet, ledige og uden for arbejdsmarkedet for nyuddannede 2011 Kvu Mvu Bach Kand Ph.d I beskæftigelse 44% 72% 6% 68% 76% I uddannelse 38% 9% 89% 6%. I udlandet 6% 6% 2% 10% 16% I beskæftigelse mv. 88% 87% 97% 83% 92% Ledige 5% 6% 1% 9% 3% Uden for arbejdsmarkedet 6% 7% 2% 8% 5% Antal Kilde: Forsknings- og Uddannelsesministeriet på baggrund data fra Danmarks Statistik, beregninger udført af Uddannelsesministeriet Note: Totalerne summer ikke nødvendigvis til 100 pct. pga. afrunding. Både dimittender fra erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne har høje beskæftigelsestal. En række dimittender fra erhvervsakademiuddannelserne har valgt at videreuddanne sig. DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
26 Fakta om erhvervsakademierne Københavns Erhvervsakademi Grundlagt: KEA blev etableret i 2008 gennem en fusion af korte og mellemlange videregående uddannelser fra Københavns Tekniske Skole, BEC Design, BEC Management, TEC og CPH WEST. Sted: København Antal ansatte: 459 Bruttoomsætning 2013: 431 mio. kr. Antal studerende fuldtid: 4717 (oktober 2013) Antal studerende deltid: 3907 (oktober 2013) Optag i 2013: 1495 Rektor: Ingo Østerskov Bestyrelsesformand: Henrik Salée Hjemmeside: Erhvervsakademi Sjælland Grundlagt: Erhvervsakademi Sjælland er dannet af ni erhvervsskolers tidligere akademiaktiviteter, og erhvervsakademiets medarbejdere er virksomhedsoverdraget herfra. Pr. 1. januar 2012 blev Erhvervsakademi Sjælland en ny, selvstændig institution. Sted: Køge, Nykøbing F, Roskilde, Næsteved, Slagelse Antal ansatte: 279 pr Bruttoomsætning 2013: 209 mio. kr. Antal studerende fuldtid: 3932 Antal studerende deltid: 8646 Optag i 2013: 1115 Rektor: Ulla Skaarup Bestyrelsesformand: Tim Christensen Hjemmeside: Copenhagen Business Academi Grundlagt: Copenhagen Business Academy er dannet af erhvervsskolerne Niels Brock, Handelsskolen København Nord, Hotel- og Restaurantskolen og Erhvervsskolen Nordsjælland. Sted: København, Lyngby og Hillerød Antal ansatte: 300 fastansatte, 300 AC-kontrakt 350 årsværk i 2013 Bruttoomsætning 2013: 278,5 mio. kr. Antal studerende fuldtid: : Antal studerende deltid: Optag i 2013: inkl. vinteroptag Rektor: Ole Gram-Olesen Bestyrelsesformand: Bent Greve Hjemmeside: Erhvervsakademiet Lillebælt Grundlagt: Erhvervsakademiet Lillebælt blev etableret den 1. oktober 2008 ved en sammenlægning af de videregående uddannelser, der før hørte under Tietgenskolen, Syddansk Erhvervsskole Odense- Vejle, Kold college og Vejle Handelsskole. Pr. 1.januar 2012 blev der gennemført en overførsel af medarbejdere og dermed skabt en classic model. Sted: Odense og Vejle Antal ansatte: 230 Bruttoomsætning 2013: 239 mio. kr. Antal studerende fuldtid: Antal studerende deltid: Optag i 2013: 1341 Rektor: Jens Mejer Bestyrelsesformand: Peter Zinck Hjemmeside: 26 ÅRSBERETNING 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
27 Erhvervsakademi Kolding Grundlagt: Erhvervsakademi Kolding blev 1. august 2012 er skilt ud som en selvstændig institution fra The International Business College, og fra 1. januar 2013 overgik afdelingen for videregående uddannelser på Hansenberg også til erhvervsakademiet. Sted: Kolding Antal ansatte: 110 Bruttoomsætning 2013: 105 mio. kr. Antal studerende fuldtid: Ca Antal studerende deltid: Ca. 500 Optag i 2013: 464 Rektor: Niels Egelund Bestyrelsesformand: Jørn Pedersen Hjemmeside: Erhvervsakademi Sydvest Grundlagt: 2007 ved en udspaltning fra Esbjerg Handelsskole og Esbjerg Tekniske Skole (i dag kaldes begge Rybners). Sted: Esbjerg og Sønderborg Antal ansatte: 117 Bruttoomsætning 2013: 100 mio. Antal studerende fuldtid: Antal studerende deltid: Optag i 2013: 514 Rektor: Henrik Larsen Bestyrelsesformand: Johanne Gregersen Hjemmeside: Erhvervsakademi Midtvest Grundlagt: Erhvervsakademi MidtVest blev etableret den 1. januar 2009, en fusion af de kortere videre gående uddannelser fra henholdsvis Uddannelsescenter Herning, Holstebro Tekniske skole og Holstebro Handelsskole. Udspaltningen er godkendt af Undervisningsministeriet den 21. september 2011 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar Sted: Herning og Holstebro Antal ansatte: 65 Bruttoomsætning 2013: 54,6 mio. kr. Antal studerende fuldtid: 613 Antal studerende deltid: 107 Optag i 2013: 305 Rektor: Henriette Slebsager Bestyrelsesformand: Tage Hjortkjær Hjemmeside: Erhvervsakademi Dania Grundlagt: Erhvervsakademi Dania blev grundlagt i 2009 ved en udspaltning fra erhvervsskolerne Viden Djurs i Grenaa, Mercantec i Viborg, Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Mariager Fjord i Hobro, Handelsskolen Silkeborg, Tradium i Randers, Den Jyske Haandværkerskole i Hasten og Learnmark i Horsens. Sted: Grenaa, Hadsten, Hobro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg Antal ansatte: 152 årsværk Bruttoomsætning 2013: 125 mio. kr. Antal studerende fuldtid: 1497 Antal studerende deltid: 322 Optag i 2013: Rektor: Lis Randa Bestyrelsesformand: John Jeppesen Hjemmeside: Erhvervsakademi Aarhus Grundlagt: 2009 ved en udspaltning fra Århus Købmandsskole, og efterfølgende udspaltning fra Aarhus Tech og Jordbrugets UddannelsesCenter Sted: Aarhus Antal ansatte: 300 Bruttoomsætning 2013: 246 mio. kr. Antal studerende fuldtid: 3935 Antal studerende deltid: 3400 Optag i 2013: 1446 Rektor: Christian Mathiasen Bestyrelsesformand: Jens Ravn Hjemmeside: DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
28 Erhvervsakademiernes udbud af uddannelser EASV EAMV Dania EAAA IBA EAL EASJ KEA CBA Erhvervsakademiuddannelser Automationsteknolog X X X Autoteknolog X X X X Byggetekniker X X X X X X Datamatiker X X X X X X X X X Driftteknolog off shore X Energiteknolog X X X Installatør X X X X X X It-teknolog X X X X Miljøteknolog X X Multimediedesigner X X X X X X X X X Produktionsteknolog X X X X X X Laborant X X X X X X Jordbrugsteknolog X X X Finansøkonom X X X X X X X X Handelsøkonom X X X X Logistikøkonom X X X Markedsføringsøkonom X X X X X X X X Serviceøkonom X X X X Administrationsøkonom X X Designteknologi X X E-designer X X Procesteknolog X X X Finansiel Controller X X X X Professionsbacheloruddannelser Bygningskontruktør X X X X X X Jordbrugsvirksomhed X X X Laboratorie-, fødevare- og prcesteknologi X X Produktudvikling og teknisk integration X X X Softwareudvikling X X X X X Teknisk manager off shore X Webudvikling X X X X X X X Have- og parkingeniør X Finans X X X Innovation og entrepreneurskab X X X X International handel og markedsføring X X X X X X X International hospitality management X X X 28 ÅRSBERETNING 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
29 EASV EAMV Dania EAAA IBA EAL EASJ KEA CBA Økonomi og it X X Design og business X X E-konceptudvikling X X X X X Smykker, teknologi og business X Optometrist X X Sportsmanagement X Akademiuddannelser Informationsteknologi X X X X X Laboratorie- og bioteknik X X X X Kommunikation og formidling X X X X X X X X International handel og markedsføring X X X X X X X X Økonomi og ressourcestyring X X X X X X X X Finansiel rådgivning X X X X X X Retail X X X X X X Oplevelsesøkonomi X X X International transport og logistik X X X X Gatronomi X Skatter og afgifter X X X Ledelse X X X X X X X X Human Ressources X X X Sundhedspraksis X X X X Energiteknologi X Ernæring X X Innovation, produkt og produktion X X X X X X Hygiejne og ernæring X Diplomuddannelser E-konceptudvikling X Softwareudvikling X X X X Webudvikling X X X Merkantil diplomuddannelse X X Ledelse X X X X International handel og markedsføring X X Vurdering X Bioteknologi, procesteknologi og kemi X Design og business X DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
30 30 ÅRSBERETNING 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
31 Udgivet af Danske Erhvervsakademier April Trykt i 250 eksemplarer Årsberetningen er udarbejdet af Danske Erhvervs akademiers sekretariat med bidrag fra: Søren Haahr Jensen, Erhvervsakademi Sydvest Helene E. Pedersen, Erhvervsakademi Sydvest Anders Graae Rasmussen, Erhvervsakademi Dania Niels Egelund, Erhvervsakademi Kolding Layout: Jens Raadal Tryk: Sangill Grafisk DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING
32 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER LANDEMÆRKET KØBENHAVN K TLF
Årsberetning 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING 2013 1
Årsberetning 2013 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER ÅRSBERETNING 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 nes historie... 6 nes selvstændighed i 2013... 8 Danske s organisering... 10 Udviklingsrådet for erhvervsakademisektoren...
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereErhvervsakademierne i Danmark Status og resultater
Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereInstitutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3.
Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (K) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Nøgletal 1. GENEREL INSTITUTIONSBESKRIVELSE Institutionsadresse
Læs mereBygningskonstruktøruddannelsen
Bygningskonstruktøruddannelsen 100% professionsbachelorvilkår ja tak, og gerne hurtigt Med loven om professionshøjskoler (2007) er rammerne skabt for de praksisnære videregående uddannelser. Et særligt
Læs mereJanuar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser
Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser
Læs mereErhvervsakademi Kolding iba@iba.dk. Udkast til afslag på godkendelse
Erhvervsakademi Kolding iba@iba.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Koldings ansøgning om godkendelse
Læs mereStærke uddannelses- og praktikforløb
Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereVeje til viden om fremtidens kompetencebehov
Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne
Læs mereKriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.
UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse
Læs mereNotat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag
Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier
Læs mereTid: Mandag. Sted: Deltagere: Johanne. Afbud fra: Christian DKEA. i Udviklingsrådet. Referat fra møde. Side 1 af 5
Referat fra møde i Udviklingsrådet Tid: Mandag den 2. marts kl. 13 15.30 Sted: Cphbusiness, Landemærket 11, 5. sal Deltagere: Birgitte Grum Schwensen, TL Erling Jensen, Dansk Metal Johanne Gregersen, næstformand
Læs mereUdviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus
Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereErhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse
Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om godkendelse
Læs mereForslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til
2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Læs mereAnalyse dimittenders bosætning efter endt uddannelse
NOTAT Analyse s bosætning efter endt uddannelse Danske er har på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik foretaget en analyse af, hvor fra årgang 2014 og 2015 fra de videregående uddannelser (erhvervsakademier,
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Bredgade København K Att: Marianne Madsen. 8.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att: Marianne Madsen 8. oktober 2013 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademier
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets
Læs mereErhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015
Erhvervsakademi 2015 Interessentkredsmøde 11/4-2012 En midtvejsstatus på EA2015 1 Interessentkredsmøde 11.4.2012 Dagsorden: Status på indsatsområderne fra 2011 Forslag til nye indsatsområder 2012 Erhvervsakademiernes
Læs merePå vej mod et nyt koncept
På vej mod et nyt koncept foreløbige overvejelser 1 Titel lorem ipsum dolor sit amet Den politiske aftale Uddannelsesakkrediteringer i en overgangsfase Institutionsakkrediteringer (3-4 år) Gennemgang af
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereBaggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 250 Offentligt Undervisningsministeriet Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereBilag: Erhvervsuddannelserne
Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel
Læs mereDanmarks største professionshøjskole
Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som
Læs mereNye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark
Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse
Læs merePræsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning
Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereErhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse
Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om godkendelse
Læs merePartnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College
Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor
Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereErhvervsakademiernes udviklingskontrakter
10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereErhvervsakademier uddanner til regionalt arbejdsmarked
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Analyse af dimittenders mobilitet efter endt uddannelse Erhvervsakademierne
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereErhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012
Erhvervsakademi Sjælland Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012 Erhvervsakademi Sjælland Vi udbyder 27 korte og mellemlange erhvervsrettede videregående uddannelser. Fuldtids-
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereErhvervsakademiet Copenhagen Business Udkast til afslag på godkendelse
Erhvervsakademiet Copenhagen Business kontakt@cphbusiness.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademiet Copenhagen
Læs mereOversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler
Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik
Læs mereErhvervsakademi 2015 Status og fremdrift
Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift 3. Opfølgningsmøde 22. september 2011, Kl. 15.45-17.00 Konferencecenteret Kosmopol, København 1 Program 1. Velkomst 2. Fremdriften i arbejdet med styrkelse af erhvervsakademierne,
Læs merePolitisk aftale om de videregående uddannelser
2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale
Læs mereOptag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1
Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner Nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2018 på 64.943 studerende, hvilket er 0,3 pct. lavere end sidste år, svarende til
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14
Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens
Læs mereBEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende)
BEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende) Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, j.nr. xxx Udskriftsdato:
Læs mereUdnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser
Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg
Læs mereLedighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14
Notat Dimittendledighed, szoom Tabellerne viser opgørelser over dimittendledighed (4.-7. kvartal efter endt uddannelse) for udvalgte videregående uddannelser fordelt på udbudsniveau. Tallene er opgjort
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereTabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere
Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København
Læs mereRoskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020
Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereBilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2
Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet
Læs merehar ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne
Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk
Læs mereSe yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn 1305 2 0,2 % 207 18,9 %
Den 20. maj 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUPDUWVIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på praktikpladstal for marts måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne
Læs mereTrods udflytning sparer regeringen på uddannelse i hele landet
Trods udflytning sparer regeringen på uddannelse i hele landet Regeringen vil i sin seneste plan for udflytning af arbejdspladser Bedre balance II oprette nye uddannelsespladser 10 steder i landet. Med
Læs mereUdbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole
Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen
Læs mereAntal. LO-Storkøbenhavn 1352 53 4,1 % 307 29,4 % BEC Business Education College 33-2 -5,7 % -32-49,2 % Niels Brock 8-10 -55,6 % -1-11,1 %
Den 22. juni 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUDSULOIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på tal for perioden april måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne
Læs mereAkkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være
Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne
Læs mereOptag på Erhversakademiet Lillebælt pr. september 2008-2013 Område. EA Lillebælt 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ændring 08-13 Ændring 12-13
Optag på Erhversakademiet Lillebælt pr. september 2008-2013 Område EA Lillebælt 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ændring 08-13 Ændring 12-13 Produktion, teknologi og logistik Produktionsteknolog 20 37 30
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. Justeret december 2017 1. Formål Som det
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd
Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereFordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereDialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013
Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept 2. maj 2013 Status Forslag til ny akkrediteringslov forventes vedtaget i maj Bekendtgørelse sendes herefter i høring Lov og bekendtgørelse forventes at træde i kraft
Læs mereAdjunktprogrammet i UCL
Adjunktprogrammet i UCL 2016-2017 Indholdsfortegnelse Adjunktprogrammet i UCL 2016-2017... 1 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Struktur og indhold... 4 3.1 Introduktionsdag... 4 3.2 Kursusdage... 4
Læs mereReferat af møde i styregruppen for EA2015
Referat af møde i styregruppen for EA2015 Tid: Sted: Deltagere: Tirsdag den 15. november 2011, kl. 10.00-12.00 (med efterfølgende frokost) TL, Nørre Voldgade 12, 3. sal, 1358 København K Johanne Gregersen
Læs mereVirksomhedernes tilfredshed er uændret
Virksomhedernes tilfredshed er uændret - Virksomhedstilfredshedsmåling 2017 Praktikvirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev
Læs mereKvalitet og decentrale uddannelsesudbud
Fremtidens decentrale uddannelser Holbæk, 26. november 2018 Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud Anette Dørge, Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Indhold Hvad er afgørende for kvalitet i uddannelser?
Læs mereUdkast. Kapitel 1 Formål
Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereFTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.
12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mere3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime
Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
(Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag
Læs mereGennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan
Læs mereStatusrapportering 2012 af udviklingskontrakt
Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og
Læs mereUdbud af profilforløb i human resources ved CPH West
Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH
Læs mereBEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr.
BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 42 Offentligt Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2015-16 Fremsat den [dato] 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag
Læs mereBetænkning. Betænkning afgivet af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 10. december over
2013/1 BTL 63 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 10. december 2013
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler D. 7. januar 2015 STÆRKE UDDANNELSES-
Læs mereRIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 (beretning nr. 8/05) 28. februar 2008 RN A401/08 Indledning
Læs mereÅRSBERETNING 2014 DANSKE ERHVERVSAKADEMIER
Årsberetning 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Strategi for Danske Erhvervsakademier... 6 Efter- og videreuddannelse... 8 Udvikling og forskning... 10 Dimensionering... 13 Udviklingskontrakter...
Læs mereKommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov
Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens
Læs merekorte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg
korte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg LUU Det lokale uddannelsesudvalg Sekretariatet for Uddannelse og Kompetence I denne pjece får du, som TL s
Læs mereOptag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper
Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs mereKONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV
KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER
Læs mereLØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22
Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner
Læs mereAfgørelsesbrev. Cphbusiness Godkendelse af nyt udbud
Afgørelsesbrev Cphbusiness E-mail: kontakt@cphbusiness.dk Godkendelse af nyt udbud Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Cphbusiness ansøgning om prækvalifikation
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være
Rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne studerende,
Læs mereTid: Sted: Deltagere: Christian. Johanne. Afbud fra: derfor, at. Side 1 af 5
Referat fra møde i Udviklingsrådet Tid: Sted: Torsdag den 30. november 20177 kl. 15.00 17.30 Cphbusiness, Nansensgade 19 Deltagere: Birgitte Grum Schwensen, Teknisk Landsforbund Christian Mathiasen, nstf
Læs mere