Midlertidig tilladelse til udledning af oppumpet grundvand, samt lænsevand fra Vestre Teglgade til Sydhavnen, Københavns Havn.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Nordea Ejendomsinvestering A/S Ejby Industrivej Glostrup Att.: Lars Roland Hansen Sagsnr Dokumentnr Midlertidig tilladelse til udledning af oppumpet grundvand, samt lænsevand fra Vestre Teglgade til Sydhavnen, Københavns Havn. I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, 28, stk. 1, meddeles hermed midlertidig tilladelse til udledning af oppumpet grundvand, samt lænsevand fra Vestre Teglgade 16-20, matr. nr. 35f, Kongens Enghave, til Frederiksholmsløbet, Københavns Sydhavn. Baggrund Cowi A/S, ved Andreas Bech Mikkelsen, har den 8. maj 2015 søgt om tilladelse til udledning af ca m 3 grundvand, samt lænsevand til Frederiksholmsløbet i Københavns Havn i forbindelse med etablering af fundamenter til to nye ejendomme i området Frederiks Brygge. Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S Figur 1 Oversigtskort over arealet der ønskes udledt fra. Mobil AG6P@tmf.kk.dk EAN nummer

2 Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra dags dato til 1. januar ) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via når udledningen påbegyndes og løbende holdes orienteret om projektets fremdrift. CMB skal straks kontaktes, hvis projektet ændres. 3) Udledningspunktet skal placeres i UTM 32 Euref89 koordinaterne X: ; Y: (jf. figur 2). 4) Udløbet skal placeres under vandoverfladen. 5) Der må kun udledes grundvand og lænsevand fra grundvandssænkningen/byggegruben på Vasbygade 31-33, matr. nr. 35f, Kongens Enghave. 6) Der må udledes maksimalt m 3 vand i udledningsperioden. Vandkvalitet 7) Udløbet skal udformes, så havbundsmateriale (sediment) ikke ophvirvles. 8) Renseforanstaltninger skal vedligeholdes, tilses og tømmes regelmæssigt. For sandfang og olieudskiller gælder Københavns Kommunes forskrift for dette. 9) Udledningen må ikke forårsage oliefilm, okkerudfældning, kalkudfældning og lign. i Frederiksholmsløbet. Det er CMB, der afgør, hvornår dette er tilfældet. 10) Udledningen skal til enhver tid overholde følgende kravværdier: Stof Kravværdi (mg/l) Total-jern 5 Total-N 8 Total kulbrinter 1 Suspenderet stof 40 11) Udledningen skal overholde følgende kravværdier, målt som gennemsnit over udledningsperioden: Kravværdi Stof (µg/l) målt som gennemsnit over udledningsperioden Tungmetaller *Gælder for koncentrationen i opløsning, dvs. den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem 0,45 µm filter eller behandlet tilsvarende. + Tilføjet naturlige baggrundskoncentrationer. Arsen 1,01* + Side 2 af 12

3 Barium 77* + Bly 0,34* Cadmium 0,2* Chrom III/VI 3,4* Kobber 2* + Kviksølv 0,13* + Nikkel 1,43* + Zink 12,8* + Aromatiske kulbrinter BTEX Benzen 8 Toluen 7,4 Ethylbenzen 2 Sum af xylener (o-, p- og m- xylen) 1 PAH er Acenaphthen 0,38 Acenaphthylen 0,13 Anthracen 0,1 Benz(a)anthracen 0,0012 Benzo(a)pyren 0,05 Benz(b+j+k)flouranthen 0,03 Chrysen/Triphenylen 0,0014 Dibenzo(a+h)anthracen 0,00014 Fluoranthen 0,1 Fluoren 0,23 Naphtalen 1,2 Phenanthren 1,3 Pyren 0,0017 Benzo(g,h,i)perylen Indeno(1,2,3-cd)pyren =0,002 Chlorerede opløsningsmidler Trichlormethan (Chloroform) 2,5 1,1,1-trichlorethan 2,1 Tetrachlormethan (TCM) 10 Trichlorethylen (TCE) 10 Tetrachlorethylen (PCE) 10 1,2-dichlorethan 10 1,1-dichlorethylen (DCE) 10 1,2-dichlorethylen (DCE) 0,68 1,1-dichlorethan 0,68 1,2-dibromethan 0,002 Dichlormethan 20 Vinylchlorid (VC) 0,05 Side 3 af 12

4 Tilsyn og afrapportering 12) Der skal i henhold til vilkår 8, 9 og 10 føres regelmæssige tilsyn med udledningspunkt og renseforanstaltninger. 13) Tilsynet skal i givet fald aktivt reagere på uforudsete problemer med vandkvaliteten, og kontakte CMB via vand@tmf.kk.dk. 14) Der skal være mulighed for prøvetagning inden udledning. 15) Der skal udtages prøver til kontrol og afrapportering efter følgende frekvens: Periode Antal prøver Opstart 1 prøve som hasteanalyseres 0-1 måned 1 prøve pr. uge 1-4 måned 1 prøve pr. måned > 4 måned Kvartalvis prøve 16) Prøvetagning og analyse skal udføres af akkrediteret laboratorium. Prøvetagningen skal udføres i henhold til Bekendtgørelse nr. 231 af 15. marts 2014 om kvalitetskrav til miljømålinger og DS/ISO :2004 om vejledning i prøvetagning af spildevand. Senest 2 uger efter prøvetagning sendes kopi af analyserne direkte til vand@tmf.kk.dk. 17) Den udledte vandmængde skal registreres og opgøres pr. måned og indsendes til vand@tmf.kk.dk ved udledningens afslutning. Udledningstilladelsen kan - i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives skriftligt ved anvendelse af digital selvbetjening inden den 24. juni 2015 Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at Side 4 af 12

5 afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Det følger af miljøbeskyttelseslovens 94, stk. 1, at klage skal indgives skriftligt til Københavns Kommune ved anvendelse af digital selvbetjening via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Kommunen vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra kommunen med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil modtage en kopi af kommunens udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Side 5 af 12

6 Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1) Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, 28 stk. 1. 2) Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3) Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bek.nr af 25. august ) Forskrift vedrørende indretning, drift og tømning af olie- og benzinudskillere samt af sand/slamfang i Københavns Kommune. 5) Vandplan , Køge Bugt, Hovedvandopland 2.4, Vanddistrikt Sjælland. 6) Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan ) Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ansøgningsmateriale 1) Ansøgning af d. 8. maj ) Eftersendt supplerende oplysninger per mail Miljøteknisk redegørelse Cowi A/S, ved Andreas Bech Mikkelsen, har den 8. maj 2015 søgt om tilladelse til udledning af ca m 3 grundvand, samt lænsevand til Frederiksholmsløbet i Københavns Havn i forbindelse med etablering af fundamenter til to nye ejendomme i området Frederiks Brygge. Side 6 af 12

7 Figur 2 Oversigtskort over byggefelter, boringer og udledningspunkter. WR Entreprise A/S skal for bygherren Nordea Ejendomsinvestering A/S etablere fundamenter til to nye ejendomme. Ved den sydligste af de to byggeprojekter, se F2 på figur 2, skal der udgraves til en dybde på kote ca. 1 m DVR90 eller lavere. I forbindelse med fire elevatorskakte skal der graves ned til kote -1,5 i en kortere periode ved disse mindre arealer. Arealet af byggefeltet, hvorfra der skal grundvandssænkes er 65 * 20 m = 1300 m2. Efter udgravningen opfyldes der med singles i udgravningen og overfladevand samt eventuelt indtrængende grundvand håndteres med pumpesumpe. Der forudsættes ikke grundvandssænket i det primære magasin i forbindelse med udgravningen. Eftersom rundvandsstanden er beliggende omkring kote 0 m i området vil det blive nødvendigt at håndtere indtrængende grundvandet i forbindelse med udgravningen fra byggefelt F2. Det ventes, at udgravningen skal tørholdes i op til ca. 60 arbejdsdage med en forventet gennemsnitlig ydelse på 53 m³/time, hvilket svarer til at der skal udledes op til ca m³ grundvand. I praksis vil arealet af udgravningen, der skal tørholdes forøges i takt med at der udgraves, og det fulde areal af byggruben skal derfor kun tørholdes i en lille del af den samlede byggeperiode. Vandet udledes til regnvandsledninger, der udleder med dykkede udløb. Udledningen forventes afsluttet i december Beregning af vandmængder Ansøger skriver at vandmængden der skal håndteres i projektet er vurderet på baggrund af de hydrogeologiske forhold i området, der er grundigt undersøgt, samt gennemgang af relevante boringer i jupiterdatabasen og geotekniske boringer udført i januar For hele området gælder, at det primære grundvandsmagasin udgøres af kalken, som træffes i kote 5 til 6 m DVR90. Over Side 7 af 12

8 dette findes et morænelerlag som har en mægtighed på 2 m eller mere inden for området. Oven på moræneleret findes primært fyld af forskellige former. Inden for byggegruben står grundvandspejlet mellem 0,05 og 0,3 mdvr90, og grundvandstanden skal således sænkes op til 1,3 m, da der bortset fra de fire elevatorskakte ikke skal sænkes grundvand til større dybde end 1 mdvr90. De tidligere prøvepumpningsforsøg viste, at der i HB1, HB2, HB3 og HB4 var tale om ganske lave K-værdier. I boring HB6 er der tale om K-værdi for sand. På langs af byggefelt F2 løber en gammel spunsvæg, som vurderes at have en afskærende effekt på vandet, omend ikke helt tæt pga. dennes alder. De nyligt udførte geotekniske boringer viser, at fyldmaterialet i høj grad består af sand i disse, hvilket tolkes som et resultat af, at de har ligget syd for spunsvæggen der gennemskærer byggefelt F2 på langs. På baggrund af de geotekniske boringer, som viser at en stor del af fyldmaterialet i byggefelt F2 består af sand, er der foretaget en konservativ beregning, hvor det antages at der i hele byggruben skal tørholdes i et sandet materiale. Det forventes dog, at der i dele af udgravningen findes leret materiale, og der derfor lokalt i udgravningen næsten ikke skal bortpumpes vand. Den totale udledning af grundvand fra udgravningen,ved en konservativ antagelse om et sandet materiale bliver således 35 m3/t, hvortil der ligges en sikkerhedsbuffer på 33%, hvormed den der maksimalt skal håndteres 60 m3/t. Over en to måneders periode giver det en total vandmængde på m3 grundvand der skal pumpes bort fra det sekundære magasin. De beregnede vandmængder er dog med forbehold for variationer i geologien, som eventuelt ikke er fuldt belyst med de forhåndenværende boringsdata, samt at der ikke forekommer større utætheder i spunsen ud mod havnen. Der er i forbindelse med de hydrogeologiske undersøgeler også lavet en vurdering af risikoen for bundbrud ifm. ovenstående udgravning til kote -1 mdvr90. Her er det antaget at det primære magasin er i direkte forbindelse med havnen, og selv ved en højvandssituation på op til 1,8 m over middelvandstanden i havnen vil der i den pågældende udgravning ikke være risiko for bundbrud, vurderet ud fra de tilgængelige geologiske data. Der skal derfor ikke trykaflastes (pumpes) i det primære magasin i forbindelse med nærværende udgravning. I forbindelse med udgravningen til elevatorskaktene, hvor der graves ned til kote -1,5 mdvr90 er der risiko for bundbrud ved en vandstand i havnen på 1,4 mdvr90 eller derover. Det vurderes at denne risiko kan elimineres ved at opfylde bortgravet materiale i hullerne til elevatorskaktene op til kote 1 mdvr90, hvis der er risiko for at et ekstremt højvande i havnen der nærmer sig 1,4 mdvr90, således at der ikke skal trykaflastes i det primære magasin. Denne løsning foreslås, da anlægsperioden for elevatorskatene er begrænset, og da højvande i nævnte størrelsesorden er sjældne. Side 8 af 12

9 Forureningsundersøgelser Ansøger skriver at på baggrund af en gennemgang af de omfangsrige forureningsundersøgelser der er udført i området, forventes det, at der fra dele af udgravningen vil forekomme større og mindre koncentrationer af kulbrinter i det oppumpede grundvand. I de områder, hvor jordprøverne viste koncentrationer over grænseværdierne på mobile stoffer såsom kulbrinter i de mobile fraktioner, bortgraves disse, og fjernes som forurenet jord før grundvandsænkningen i nærliggende områder påbegyndes. Pga. af den forurenede jord inden for området bliver bortskaffet før grundvandssænkningen påbegyndes, anses det som mindre sandsynligt at grænseværdierne i det bortledte grundvand overskrides, da kendte forureninger er bortfjernet. Foranstaltninger for at sikre vandkvaliteten af det udledte vand Ansøger skriver at det oppumpede vand vil blive behandlet gennem olieudskiller, for at sikre at eventuelt ikke kortlagte olieforureninger vil påvirke vandkvaliteten i havnen. Vandet vil også blive ledt gennem et sandfang, inden det ledes via regnvandsledningen til udledningspunktet i havnen (se fig. 2). Den totale udledte mængde vil blive moniteret med vandur/vandure. Derudover vil der jævnligt blive kontrolleret for oliefilm på havoverfladen nær udledningspunktet. Beskrivelse af vandområdet Københavns Havn strækker sig fra Kalveboder i syd til Svanemøllebugten i nord samt til områderne omkring Margretheholm og Prøvestenen på den østlige side af Amager. Hovedløbet gennem byen kan opdeles i Sydhavnen, Inderhavnen og Yderhavnen. Frederiksholmsløbet er et sidebassin i Sydhavnen, beliggende på Sjællandssiden, og det indbefatter desuden de mindre vandområder Belvederekanalen og Teglholmskanalen. Frederiksholmsløbet er desuden omgivet af Teglholmen mod syd og Enghave Brygge mod nord. Frederiksholmsløbet er robust over for hydraulisk belastning, men er mere sårbar overfor stofbelastning, da Frederiksholmsløbet ikke har samme vandudskiftning som hovedløbet. Statslige planer Havnen og resten af de marine områder omkring København er omfattet af de statslige vandplaner. Frederiksholmsløbet ligger i vandopland 2.2 Køge Bugt. Hele delvandområdet Københavns Havn er udpeget som kraftigt modificeret vandområde. Side 9 af 12

10 Målsætningerne i vandplanerne for Københavns Havn er, at der skal opnås godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Nærmeste Natura 2000-område er Vestamager og havet syd for som starter lige syd for Sjællandsbroen og indbefatter Kalveboder. Der er ca. 2 km til dette. Kommunale planer og målsætninger Det er Københavns Kommunes målsætning, at der skal være god badevandskvalitet i Sydhavnen, mens det i Frederiksholmsløbet er målet, at der bliver tilfredsstillende badevandskvalitet i Den lavere målsætning skyldes, at der i Belvederekanalen er byens største overløb (UØ79), hvor der derfor til tider forekommer overløb med opspædet spildevand. Der er i dag tre havnebade i Sydhavnen, ved Islands Brygge, Gasværkshavnen (Fisketorvet) samt ved Sluseholmen. Desuden vil der blive etableret et badested i Havnevigen, som er et nyt vandområde under etablering i den sydlige del af Islands Brygge nær Frederiksholmsløbet. Frederiksholmsløbet er beliggende i et område, hvor der sker en kraftig byudvikling, og der er derfor megen byggeaktivitet. Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. De havde ingen bemærkninger. Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er grundvand som udgangspunkt ikke defineret som spildevand. I særlige tilfælde kan grundvand dog sidestilles med spildevand og i sådanne tilfælde kræver en udledning tilladelse til efter miljøbeskyttelseslovens 28. Københavns Kommune vurderer, at denne udledning kan sidestilles med spildevand, både på baggrund af forureningsundersøgelser og i det lænsevand også skal udledes. Udledningen er desuden omfattet af bekendtgørelse nr om miljøkvalitetskrav til vandområder og krav til udledning af forurenede stoffer til søer, vandløb eller havet. Der er en forventning om at vandprøverne kan overholde kravværdierne i bek med en simpel rensning bestående af sandfang og olieudskiller, i det det forurenede jord bortskaffes inden udledning. Dog er der sat vilkår om, at den første vandprøve ved Side 10 af 12

11 opstart hasteanalyseres, for hurtigt at kunne opsætte yderligere rensning, hvis nødvendigt. Der er sat vilkår om at analysere for hele pakken, men viser analyserne gentagende gange, at parametrene overholder kvalitetskravene, kan ansøger ved kontakt til sagsbehandler (Louise Andersen) få nedsat antallet af parametre i analysepakken. Ansøger skriver, at de forventer en udledt vandmængde på ca m 3, men at dette tal er usikkert. Vand og VVM gør opmærksom på at vandmængder over m 3 oppumpet grundvand kræver bortledningstilladelse. Så såfremt vandmængderne stiger hurtigere end forventet, skal der ansøges om bortledningstilladelse. Det er samlet set Københavns Kommunes vurdering, at udledningen er forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten samt med de hydrauliske forhold i Frederiksholmsløbet. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. Københavns Kommune har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura område nr. 143 Vestamager og havet syd for. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at af underordnet betydning, dels på grund af afgørelsens vilkår og dels på grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Side 11 af 12

12 Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af grundvand og lænsevand. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Louise Andersen på tlf eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr Med venlig hilsen Louise Andersen /EBH Biolog Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter Cowi A/S, att. Andreas Bech Mikkelsen admi@cowi.dk By og Havn, info@byoghavn.dk Jord og Affald, jordforurening@tmf.kk.dk Vand og VVM, att. Grundvand, vand@tmf.kk.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk Sundhedsstyrelsen, seost@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk DOF-København, koebenhavn@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: Side 12 af 12