Sætninger 1. Foreløbig udgave

Transkript

1 Sætninger 1 Side for side-vejledning Side 4 kopiark 1 Eleverne får i opgaven forståelse for, at sætninger er små kommunikative enheder, der begynder med stort begyndelsesbogstav og afsluttes med punktum. Det er et krav i Fælles Mål, at eleverne lærer, hvad en sætning er. Baggrund og læringsmål Eleverne arbejder i opgaven med sætningskonstruktion og betydning. De skal lære at udtrykke sig i fuldstændige sætninger, som det er typisk for skriftsproget. I talesproget er det derimod almindeligt, at der forekommer ufuldstændige sætninger. Det er vanskeligt præcist at definere, hvad en sætning er. Faktisk er der i forskningen flere hundrede forskellige definitionsforsøg. Man plejer at sige, at der mindst skal være et udsagnsled og et grundled, for at man har en fuldstændig sætning. Dog regnes også sætninger med bydeform som fx Gå hjem! og Løb! for fuldstændige sætninger. Følgende sætninger er ufuldstændige: 1. Dræbt med økse. 2. Av! Eksempel 1 kaldes enten et sætningsemne eller en ellipse. Her er underforstået noget, som man kan sætte ind, så sætningen bliver fuldstændig, fx En mand blev dræbt med en økse. Eksempel 2 kaldes en sætningsækvivalent. Her er det ikke på samme måde muligt at indsætte underforståede led. Den norske skriveforsker Dagrun Gyldendal Skjelbred skriver, at bedste måde at 2014 lære, hvad en sætning er, er ved at bruge skriftsproget. Eleverne får i opgaven forståelse for, at sætninger er små kommunikative enheder, der begynder med stort begyndelsesbogstav og afsluttes med punktum. Opgaven viser endvidere eleverne, at ord optræder i relation til andre ord. Ord lagres i vores langtidshukommelse sammen med andre ord, som de hyppigt optræder sammen med. Eksempelvis er der en tæt forbindelse mellem læge og sygeplejerske, mens læge og svømmehal ikke har en tilsvarende tæt forbindelse. Man siger derfor, at læge og sygeplejerske optræder i samme ordfelt. Den menneskelige hjerne lagrer information i bestemte vidensområder. Disse vidensområder afspejler typiske situationer og typiske handlingsforløb. Man kalder disse typiske situationer og handlingers forløb for frames. Man kan fx have en frame, der hedder hus. Når man hører ordet hus, er det nærliggende at forbinde det med bygning, vægge, vinduer, døre, tag osv. Det er også muligt at have en frame, der udtrykker et handlingsforløb. Hvis man har skokøb som frame, kan man fx tænke på gå ind i forretningen, se på sko, prøve sko, gå rundt i forretningen med skoene på, tale med en ansat, skoene pakkes ind, der betales, man forlader forretningen med skoene. 17

2 Side 4 kopiark 1 Da ord knytter sig til bestemte områder eller handlingsforløb, som udgør en helhed, er det logisk, at flere ord fra et bestemt område passer godt sammen. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-3. Tal med eleverne om, at ordene sørøver, skat og skib hører til samme område, nemlig sørøveri eller sørøverhistorie. Mind eleverne om, at de skal begynde sætningen med stort, og at de skal huske at sætte punktum. Det glemmer elever nemlig tit. Eleverne må gerne bruge ordene i bøjede former, fx Sørøverne havde en skat på skibet. Tal også i denne opgave med eleverne om, at der er tale om forskellige områder med typiske ting og personer. 1. Området er politiarbejde eller forbrydelse. 2. Området er postbud på arbejde, og her er der mange eksempler på, at postbude er blevet bidt af hunde. 3. Området er frikvarter, hvor elever typisk leger med nogle af deres klassekammerater. 4. Området er klapperslange, og den er kendetegnet ved at være farlig og giftig. 5. Området er skolegård eller elever i skolegård. Her kommer det hyppigt til skænderier. 6. Området er H.C. Andersen, som er berømt for sine eventyr. 7. Området er sportsforretning, hvor det er typisk, at man køber fx fodboldstøvler. 8. Området er quiz, hvor der bliver spurgt og svaret. 9. Området er ørken, hvor der typisk vil være varmt, og hvor der normalt er sand. 10. Området er svømmehal, hvor man kan dyrke motion, hvilket er sundt. Opgave 3 Forklar eleverne, at de med fordel kan tænke på et bestemt område, fx et hus, en strand, en bil, en sandkasse, en stol, en fodboldkamp, zoologisk have eller noget andet, hvor der typisk er bestemte ting, eller hvor man foretager sig bestemte ting. Ekstraopgave Løsningsforslag 1 2 Få elever til at finde nogle nye ord, der passer godt sammen. De skal derefter skrive sætninger, der er så lange som muligt. sørøver skat skib Der er flere muligheder. Her er et eksempel: På skibet var der sørøvere og en skat. Her er der nogle forslag til sætninger, men der er mange andre: 1. politi giraf forbryder fange Politiet fangede en forbryder. 2. hund postbud bog bide Hunden bed postbuddet. 18

3 Side 4 kopiark 1 3. frikvarter bedstemor lege klassekammerater I frikvarteret leger jeg med mine klassekammerater. 4. klapperslange kuglepen farlig giftig En klapperslange er farlig, fordi den er giftig. 5. skændes skolegård vampyr elever I skolegården er der tit nogle elever, der skændes. 6. eventyr H.C. Andersen giftslange berømt H.C. Andersen er berømt for sine mange eventyr. 7. sportsforretning fodboldstøvler computer købe Vi købte fodboldstøvler i den nye sportsforretning. 8. spørge quiz te svare I quizzen skal man både spørge og svare. 9. is ørken varmt sand I ørkenen er sandet meget varmt om dagen. 10. fjernsyn svømmehal Foreløbig motion sundt udgave Jeg går i svømmehallen, fordi motion er sundt. Der er mange muligheder. Her er Gyldendal eksempler: abe bur kuglepen zoo 2. have computer træer buske 3. håndboldbane spillere vaskeklud bold 4. fjernsyn tandbørste tænder børste 5. hest fodre skoletaske gulerødder 3 19

4 Side 5 kopiark 2 Vrøvlesætninger 1 Baggrund og læringsmål Eleverne får uddybet deres indsigt i sætninger som små kommunikative enheder. Det er et krav i Fælles Mål, at eleverne ved, hvad en sætning er. Opgaven bygger videre på Sætninger 1, hvor eleverne lærte, at nogle ord hører naturligt sammen med andre ord. Det skyldes, at ordene refererer til et bestemt område. For eksempel hører læge, sygeplejerske og patient sammen, fordi de alle har med et sygehus at gøre. I Vrøvlesætninger trænes elevernes kreativitet, idet de her skal finde på ord, der ikke passer sammen i bestemte områder eller handlingsforløb. Inden for forskningen i kreativitet fremhæver man blandt andet evnen til at tænke utraditionelt eller, som det tit kaldes, at tænke divergent. Eleverne skal med andre ord lege og eksperimentere med sproget. Opgaven viser, at man kan opnå en morsom effekt ved at bryde med det forventelige. Eleverne lærer, at også vrøvlesætninger er en kommunikativ enhed, og at de skal huske at begynde med stort begyndelsesbogstav og sætte punktum. Der arbejdes videre med sætningskonstruktion, og endelig skal opgaven træne eleverne i at argumentere. Eleverne skal i opgaven Skriv en skrøne (s ) trække på den indsigt, de får i Vrøvlesætninger. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1 og 2. I opgave 1 skal eleverne begrunde, hvorfor sætning 1 og 2 er noget vrøvl. Tal med dem om, at mus ikke er foreneligt med at være aggressiv over for en kat. Og hverken mus eller kat passer med området værktøj. Få evt. eleverne til at nævne to ord, der passer godt sammen med mus eller hammer. En sådan fremgangsmåde viser eleverne, at vores ordforråd hænger tæt sammen med, hvordan vores viden er organiseret ud fra bestemte situationer eller handlingsforløb. Forklar eleverne, at det er grunden til, at nogle ord passer godt sammen, mens andre ikke gør det. Tal med eleverne om, at området VM indebærer, at mennesker og kun mennesker er blandt deltagerne. Få evt. eleverne til at finde to ord, der passer sammen med flodhest eller VM. skal træne eleverne i at forklare, hvorfor der er tale om vrøvlesætninger. Også her kan man evt. bede eleverne om at finde to ord, der i eksempel 1-4 passer sammen med a, og to ord, der passer sammen med b. 1. a) tiger og b) skole 2. a) nyfødt barn og b) vittigheder 3. a) isbjørn og b) gågade 4. a) postbud og b) bog 20

5 Side 5 kopiark 2 Eleverne trænes i opgave 3 i divergent tænkning og kreativitet. Desuden arbejdes der med sætningskonstruktion, stort begyndelsesbogstav og punktum. Opgave 3 Få eleverne til at læse deres sætninger op i klassen. Tal i opgave 4 med eleverne om, at det er meget almindeligt, at man i humoristiske tekster netop ikke lever op til det, man normalt forventer. Humor er altså også tit forbundet med brug af divergent tænkning. Man kan få (især) fagligt stærke elever til at skrive en kort vrøvlehistorie. Fortæl eleverne, at man kan placere nogle aktører (fx mennesker eller dyr) i uvante omgivelser. Det er tit en god måde at komme i gang med en vrøvlehistorie. 1. En mus flygter, når den ser en kat. Den kan heller ikke bruge en hammer. 2. En flodhest kan ikke vinde VM i hammerkast, for den kan hverken kaste med en hammer eller deltage i VM. 1. Tigre og geder er dyr, så de går ikke i skole. Desuden ville en tiger æde et gedekid, når den bliver sulten. 2. Et nyfødt barn kan ikke tale, så det kan heller ikke fortælle vittigheder. 3. Isbjørne er vilde dyr, som ikke går rundt i en gågade. 4. Postbude gør ikke og bider heller ikke i bøger. Det gør hunde somme tider. Opgave 4 Ekstraopgave Løsningsforslag

6 Side 6 kopiark 3 Leg nummer? Navneord 1 Baggrund og læringsmål Ifølge Fælles Mål skal eleverne lære forskellige ordklasser at kende. De skal i opgaven lære at definere navneord, og de skal ligeledes identificere navneord i sætninger. Navneord udgør over halvdelen af ordene i det danske sprog hvis man ser bort fra talord, som der er uendeligt mange af. Navneord er en såkaldt åben ordklasse. Det vil sige, at der løbende kommer nye ord til som fx ipad, whiteboard, smart-tv, chat, bonusbarn osv. I opgaven Navneord 2 (s ) kommer der endnu en opgave om navneord. Navneord 2 er sværere end Navneord 1. I begge opgaver arbejdes der med konkrete navneord. Eleverne lærer i Navneord 3 (s. 37), at der også findes abstrakte navneord, og at abstrakte navneord hyppigt ikke findes i flertal. I Navneord 4 (s ) lærer eleverne, at man kan danne navneord ved hjælp af afledning. I opgaven Ordklasser (s ) repeteres ordklasserne navneord, udsagnsord og tillægsord. Viden om ordklassen navneord er en hjælp til at stave korrekt, ligesom det er en hjælp at have kendskab til ordklasser, når man lærer fremmedsprog. Nedenfor Foreløbig er der løsningsforslag til opgave udgave 1-3. I opgave 1 skal eleverne identificere navneord i konkrete sætninger. De skal bruge de tre regler øverst på Gyldendal siden, når finder navneordene Man kan få hjælp i ordlisten s , hvor 11 navneord fra opgave 1 er anført. Navneord står med rødt. Når eleverne streger første bogstav af navneordene over i felterne, er det vigtigt, at de går fra venstre mod højre. Hvis de fx har streget bogstav nummer 7 over i felterne, må de ikke bagefter gå tilbage og senere strege et af bogstaverne 1-6 over. Eleverne skal lave en quiz med navneord. Opgave 3 I opgave 3 skal eleverne føre bevis for, at de har fundet frem til navneordene i opgave 1. Opgaven skal sikre, at eleverne får sikkerhed i at anvende reglerne til klassifikation af navneord. De husker regler langt bedre, når de anvender dem eksplicit. Ekstraopgave Få eleverne til at finde et antal navneord i en af de tekster, de læser. De skal ud fra reglerne øverst s. 6 bevise, at der er tale om navneord. 22

7 Side 6 kopiark 3 Leg nummer? 1. Han lavede et maleri. 2. Hun elsker sin hamster. 3. Skriver du med blyant? 4. Jeg skriver med kuglepen. 5. Hun er spejder. 6. Han har en flot fodboldtrøje. 7. Hun har en hest. 8. De hopper på trampolin. 9. Vi er glade for vores skole. 10. Bogen er ny. 11. De drikker saftevand. Løsningsforslag 1 M H N B K A S F V H T S B N S E NAVNE Her er et eksempel: 1. Det er et dyr. 2. Dyret har fire ben og en blød pels. 3. Det kan sige mjav. Ordene med streg under i opgave 1 er navneord, fordi: 1. Man kan sætte en eller et foran ordet. 2. Ordet findes både i ental og flertal. 3. Man kan se og røre ved ordet

8 Side 7 Tankekort 1 Baggrund og læringsmål Ifølge Fælles Mål skal eleverne lære at bruge skrivning til at fastholde og strukturere idéer og tanker. De skal i denne opgave lære, at man kan gøre emner mere overskuelige ved at anvende et tankekort også kaldet mindmap. Et tankekort har også den fordel, at man bedre kan huske noget, når det er vist i et tankekort. Tankekort, der er udviklet af englænderen Tony Buzan, passer på grund af deres grafiske struktur bedre til den menneskelige hjerne end en almindelig tekst. Et tankekort bidrager ligeledes til at skabe klarhed. I Tankekort 2 (s. 13) ser eleverne, at tankekort også kan være en hjælp, når man selv skal skrive tekster. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1 og 2. skal lære eleverne at anvende et tankekort i praksis. Det er vigtigt, at de forstår, at det overordnede begreb er placeret i midten af tankekortet. Løsningsforslag 1 2 Eleverne får i opgave 2 træning i at argumentere. Opgaven skal samtidig vise eleverne, at der hyppigt ikke kun findes én løsning. Her er et forslag til, hvordan man kan løse opgaven: Kæledyr: hund kat hamster papegøje kanin Landbrugsdyr: gris gås ko høns hest ged får and Vilde dyr: ulv Gyldendal giraf hyæne løve leopard ørn krokodille 2014 gorilla pingvin kænguru isbjørn Her er nogle eksempler, men der er andre muligheder: 1. En hest er for nogen et kæledyr, mens det for andre er et landbrugsdyr. 2. En ged kan være et landbrugsdyr, men geder kan også leve vildt i naturen. 3. En papegøje kan være et kæledyr. Den kan også leve vildt i naturen. 4. En kanin kan være et kæledyr. Den kan også være et vildt dyr. Desuden kan en kanin være et landbrugsdyr i lande, hvor man spiser mange kaniner. 24

9 Udsagnsord 1 Side for side-vejledning Side 8 kopiark 4 Leg nummer x Fælles Mål kræver, at eleverne lærer forskellige ordklasser at kende. De skal i denne opgave få øget sikkerhed i at definere og identificere udsagnsord. Baggrund og læringsmål Udsagnsord er en af de tre vigtigste ordklasser, der består af navneord, tillægsord og altså udsagnsord. Der er tale om en såkaldt åben ordklasse, hvilket vil sige, at der løbende kommer nye udsagnsord ind i det danske sprog, som fx downloade, printe, maile, surfe, zappe og date, som er relativt nye udsagnsord i dansk. Eleverne skal forstå, at udsagnsord som regel udtrykker en handling. Af den grund taler man også om processer inden for genrepædagogikken. Der arbejdes videre med udsagnsord i Udsagnsord 2 (s. 24), hvor eleverne lærer, at udsagnsord også er kendetegnet ved, at de kan stå i forskellige tider. Senere i Dansk direkte 3 kommer der en række opgaver, hvor eleverne skal bøje udsagnsord ved at sætte dem i datid. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-3. I opgave 1 skal eleverne bruge reglen øverst på siden til at identificere udsagnsord. Når eleverne bruger felterne til at se, om de har løst opgaven korrekt, er det vigtigt, at de streger bogstaverne over fra venstre Gyldendal mod højre. Hvis fx har streget bogstav 2014 nummer 5 over, må de ikke senere gå tilbage til bogstaverne 1-4. I opgave 1 tager eleverne udgangspunkt i, at man kan sætte at eller jeg foran et udsagnsord. Eleverne skal tage udgangspunkt i handlinger og relatere dem til ordklassen udsagnsord. Opgave 3 skal vise eleverne, at man ikke kan sætte en eller et foran et udsagnsord. Gentag med eleverne, at man bruger at eller jeg i forbindelse med udsagnsord. Opgave 3 Hensigten med opgave 4 er, at eleverne bedre skal kunne huske, at udsagnsord som regel udtrykker en handling. Det styrker nemlig hukommelsen, når kroppen har været inddraget i læringen. Opgave 4 Eleverne kan finde yderligere udsagnsord i ordlisten på s Her står udsagnsord med grønt. Få elever til at finde 10 forskellige udsagnsord i en af de tekster, de læser. Det skal være udsagnsord, man kan vise med kropssprog. Ekstraopgave 25

10 Side 8 kopiark 4 Leg nummer x Løsningsforslag 1 købe læsebog bukser løbe banan gå henter bog scorer snuse kuglepen skrivebord læse tabe computer lampe vrøvler gummistøvler indhenter skole ser viskelæder K S L G H K S S O L T V L I S E SKOLE 2 3 Her er nogle forslag: gø kravle hviske ruske sluge bade græde le spise vaske nikke smaske hugge plukke røre stampe Man kan ikke sætte en eller et foran et udsagnsord. Man kan fx ikke sige en står eller et springe. 26

11 Kreativitet Side for side-vejledning Side 9 Leg nummer x Eleverne skal i opgaven få kendskab til forskellige kreativitetsteknikker. Baggrund og læringsmål Opgaven lærer eleverne, at det er vigtigt at slå den indre kritiker fra, når man arbejder kreativt. Samtidig skal de forstå, at kreativitet er noget, der kan læres systematisk. Lene Tanggaard, der er professor i kreativitet, og Christian Stadil fremhæver i bogen I bad med Picasso, at kreativitet kan trænes, og at alle kan blive bedre til kreativitet. Eleverne arbejder i opgaven med divergent tænkning, som er et centralt begreb inden for kreativitet. Man taler tit om at tænke ud af boksen, eller, som Lene Tanggaard har foreslået det, at tænke på kanten af boksen. Der er ikke løsningsforslag til opgaverne. I den første opgave skal eleverne arbejde rent associativt. Der er ingen begrænsninger. skal vise, at man kan ende hvor som helst, når der ikke er begrænsninger i form af et emne. I opgave 3 skal eleverne finde på ord, der er relevante i forhold til ordet skole. Eleverne arbejder med andre ord på at Foreløbig finde ord, der er relevante i forhold udgave til et bestemt område. Opgave 4 skal vise eleverne, at der er langt mindre variation i de ord, de fandt frem til i opgave 3, end der er i de ord, de kom Gyldendal frem til i opgave I opgave 5 udfordres eleverne, ved at de skal skrive en kort historie ud fra ord, der ikke hører naturligt sammen, dvs. ord, der tilhører forskellige områder/frames. Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Man kan vælge at finde på en historie i fællesskab i klassen. Formålet med opgave 6 er, at elevernes evne til at få idéer skal udbygges gennem øvelse. Opgaven kan løses individuelt eller i grupper. Opgave 6 27

12 Side kopiark 5 Leg nummer x Sammensatte ord 1 Baggrund og læringsmål Eleverne arbejder i denne opgave med orddannelse, retskrivning og betydning, hvilket er væsentlige krav i Fælles Mål. Opgaven viser, at man kan få nye ord ved at sætte ord, der allerede eksisterer, sammen til et nyt ord. Senere kommer eleverne til at arbejde med andre måder at få nye ord på. Det drejer sig om Fremmedord (s ) og afledning i opgaven Byggeklodser til nye ord (s ). Brugen af sammensatte ord er meget udbredt. Eleverne lærer, at ord nogle gange sættes sammen uden brug af bindebogstaver, mens man andre gange skal bruge et bindebogstav. Eleverne lærer, at man skriver sammensatte ord i ét ord. Det er noget, mange laver fejl i. Opgaven viser eleverne, at det er den sidste del af sammensætningen, der er den vigtigste. Første del af sammensætningen specificerer sidste del. En skæreost er fx en ost, som man skærer af, og en smøreost er en ost, som man smører på noget. Forståelsen for sammensatte ord bidrager til at øge ens læsetempo, hvilket er en yderligere fordel ved at arbejde med emnet. Viden om sammensatte ord gør det også lettere at slå et ord op i en ordbog. Tit står det sammensatte ord nemlig ikke i ordbogen, og man må så slå op under de dele, ordet er sammensat af, hvis man ikke kan stave til ordet. I opgaven arbejdes der med sammensatte ord, hvor man kan regne ordenes betydning ud via de dele, som ordet er sammensat af. Man taler her om semantisk transparens. Et fuglebur kan man fx let gennemskue Gyldendal som et bur til fugle I Sammensatte ord 2 (s ) arbejdes der endvidere med ord, hvor man ikke uden videre kan regne ud, hvad ordet betyder, hvis man ikke kender det i forvejen. Det gælder fx ordet læsehest. I Sammensatte ord 2 lærer eleverne endvidere noget om fordelen ved at bruge sammensatte ord. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-7. og 2 I den første opgave skal eleverne forstå princippet bag sammensatte ord, og i opgave 2 skal denne indsigt automatiseres. Opgave 3 Opgave 3 fører ad induktiv vej eleverne til den indsigt, at det er den sidste del af et sammensat ord, der bestemmer, om det hedder en eller et, når der er tale om to navneord, som er sat sammen. Opgave 4 og 5 Opgave 4 og 5 drejer sig om brugen af bindebogstaver. Eleverne lærer, at man hyppigt bruger e eller s som bindebogstaver. Brugen af bindebogstaver er ikke altid baseret på en logik, der er let at følge. Det hedder fx et landkort, en landsmand og en landevej. Det er på baggrund af ovenstående ikke overraskende, at brugen af bindebogstaver volder problemer for folk, der ikke har dansk som modersmål. 28

13 Side kopiark 5 Leg nummer x I opgave 6 og 7 lærer eleverne, at nogle sammensatte ord får en helt anden betydning afhængigt af, hvilken del af sammensætningen der står forrest. Opgaverne viser, at det er den sidste del af det sammensatte ord, der er vigtigst. Første del af sammensætningen specificerer anden del. Opgave 6 og 7 Eleverne skal i opgave 8 danne flest mulige sammensatte ord med udgangspunkt i et børneværelse. Hvis eleverne kan vælge fra alle mulige områder, bliver det normalt sværere for dem. Opgave 8 Det samme gælder i øvrigt, når man skal skrive om noget. Hvis der er frit valg på alle hylder, bliver det normalt svært. Hvis man til gengæld får et bestemt emne, aktiveres der i ens hjerne bestemte forestillinger om emnet. På den baggrund bliver det lettere at skrive. Få eleverne til at finde fejl i teksten nedenfor. Der er otte sammensatte ord, der fejlagtigt er skrevet i to ord. De skal selv skrive teksten korrekt. Ekstraopgave I skole gården I vores frikvarter er vi altid i skole gården. Nogle spiller fod bold, andre løber på løbe hjul. Der er altid en Foreløbig gård vagt. Der er også en lille sports plads. udgave Her er der en basketball kurv. Det er bedst at bruge sports sko. Løsningsforslag til Ekstraopgave I skolegården I vores frikvarter er vi altid i skolegården. Nogle spiller fodbold, andre løber på løbehjul. Der er altid en gårdvagt. Der er også en lille sportsplads. Her er der en basketballkurv. Det er bedst at bruge sportssko. vand + pistol = vandpistol 1. hånd + granat = håndgranat 2. løve + bur = løvebur 3. sværd + fisk = sværdfisk 4. pirat + skib = piratskib 5. pirat + fisk = piratfisk 6. motor + cykel = motorcykel Det hedder en sværdfisk. Det hedder et piratskib. Det er den sidste del af et sammensat ord, der bestemmer, om man siger en eller et foran ordet. Løsningsforslag

14 Side kopiark 5 Leg nummer x banan + skræl = bananskræl 2. fugl + bur = fuglebur 3. aften + mad = aftensmad 4. barn + barn = barnebarn 5. sport + tøj = sportstøj 6. ost + høvl = ostehøvl 7. is + lagkage = islagkage 8. mobil + telefon = mobiltelefon 9. hund + hus = hundehus 10. vinter + ferie = vinterferie 11. efterår + ferie = efterårsferie Der blev brugt e som bindebogstav i ordene fuglebur barnebarn ostehøvl hundehus Der blev brugt s som bindebogstav i ordene aftensmad sportstøj efterårsferie En hundeslæde er en slæde, der bliver trukket af hunde. Slædehunde er hunde, der trækker en slæde. En hanekamp er en kamp mellem haner. En kamphane er en stærk, aggressiv hane, der bruges i hanekampe. Det kan dog også bruges om et menneske, Gyldendal der er oppe at slås En olielampe er lampe, der er olie i. Lampeolie er olie, der bruges i olielamper. 30

15 Ordfamilier Side for side-vejledning Side 12 kopiark 6 Eleverne lærer i Ordfamilier at forholde sig til sprogrigtighed, hvilket er et væsentligt krav i Fælles Mål. De skal i denne opgave få en forståelse for begrebet ordfamilier. De skal indse, at ord indgår i relation til andre ord. Begrebet ordfamilier dækker over, at forskellige ord har noget til fælles. De kan hyppigt føres tilbage til den samme stamme. Det er en hjælp til at stave korrekt. Hvis man fx tænker på, at blande og blandt er i familie med hinanden, bliver det klart, hvorfor der skal d i blandt. Hvis man er klar over, at der er d i kulde, vil man også kunne regne ud, at der nok er et d i kold. Baggrund og læringsmål En fordel ved at anskue sprog og stavning på denne måde er, at eleverne kan blive en slags detektiver, der skal finde frem til, hvordan beslægtede ord staves. Hvis man ved, at ordet spørge staves med g, er det lettere at forstå, at der også er et g i spørgsmål, selvom man ikke kan høre det i udtalen. I stedet for at anskue stavning som bare et spørgsmål om rigtigt eller forkert bliver eleverne opfordret til at se sammenhænge i sprog og stavning. Retskrivning har med sin normative karakter for mange en stigmatiserende og moraliserende karakter. Det er i stedet mere hensigtsmæssigt at lade eleverne selv opdage systematiske forhold i retskrivning. Ordfamilier er den første opgave i Dansk direkte 3, som grundlæggende har betydningsrelationer mellem ord som Foreløbig tema. udgave Der arbejdes videre med ord, der er i familie med hinanden, i opgaven Byggeklodser til nye ord (s ). Andre former for betydningsrelationer behandles i Antonymer (s ) og Synonymer (s ). Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1. Eleverne skal i opgave 1 finde ord, der er i familie med hinanden. Når eleverne kontrollerer deres opgave, er det vigtigt, at de krydser bogstaverne af fra venstre mod højre. Hvis de fx har krydset bogstav nummer 6 over, må de altså ikke bagefter gå tilbage og strege et af de første fem bogstaver over. Det er en god idé at lade alle eleverne løse ekstraopgaven nedenfor. 1. Man kan ikke høre, at der er et d i skridt. Hvordan kan man regne det ud? Hvilket udsagnsord er i familie med skridt? 2. Man kan ikke høre, at der i slutningen af tyndslidt er et d? Hvordan kan man regne det ud? Hvilket udsagnsord er i familie med tillægsordet slidt? 3. Man kan ikke høre et g i tagselvbord. Hvordan kan man regne ud, at der er et g i ordet? Hvilket udsagnsord er i familie med tagselvbord? Ekstraopgave 31

16 Side 12 kopiark 6 Løsningsforslag 1 1. flod flodhest 2. sult sulten 3. vide viden 4. dyr dyrepasser 5. doven dovenskab 6. hemmelig hemmelighed 7. lykke lykkelig 8. glemme glemsom 9. sorg sørge 10. tie tavshed 11. fodbold fodboldspiller 12. føle følsom 13. betyde betydning 14. operere operation 15. forstå forståelig 16. stærk styrke 17. del dele 18. løgn løgnehistorie 19. tørst tørstig 20. snakke snakkesalig 21. spøge spøgefugl F S V S D D H L V G S T A F F B O F S L D L T S E S SVALE 32

17 Tankekort 2 Side for side-vejledning Side 13 Ifølge Fælles Mål skal eleverne lære at fastholde og strukturere idéer og tanker, ligesom de skal kunne begå sig i genrer. Begge dele indgår som væsentlige elementer i Tankekort 2. Baggrund og læringsmål I Tankekort 1 (s. 7) har eleverne lært, at man kan gøre sine tanker mere overskuelige ved at benytte et tankekort (= mindmap). Ved hjælp af et tankekort kan man vise, hvad der hører sammen. Tankekort 1 viste, at tankekort kan bruges til at skabe erkendelse. Tankekort 2 demonstrerer, at man også kan bruge et tankekort til at generere idéer. Tankekortet har den fordel, at man kan se, hvilke idéer der hører sammen. Det indebærer, at eleverne kan skrive bedre tekster, fordi de skriver om de emner, der hører sammen, emne for emne. På den måde undgår man, at eleverne skifter fra det ene emne til det andet for efterfølgende at vende tilbage til det foregående emne osv. Det er meget almindeligt, at elever i 3. klasse begynder med at skrive om fx deres yndlingsdyr for derefter at skrive om deres egne livretter. Herefter vender de så fx tilbage til at skrive om deres yndlingsdyr. Der er ikke løsningsforslag til opgaven. I den første opgave skal eleverne skrive stikord om sig selv. Tal med eleverne om, hvordan de forskellige delemner bliver behandlet hver for sig, og at det kan vises overskueligt i et tankekort, hvad der hører sammen. træner eleverne i mundtlig fremlæggelse. Deres evne til at informere og til at tale foran andre styrkes. Samtidig får eleverne træning i at lytte aktivt og også gerne i at stille spørgsmål til den, der har fremlagt. Forklar eleverne, at det er meget lettere at fremlægge noget, når man bruger stikord i form af et tankekort. Tal endvidere gerne med eleverne om, hvordan deres kropssprog fungerer under fremlæggelsen. I opgave 3 får eleverne fortrolighed med at skrive en tekst ud fra de stikord, de har skrevet i deres tankekort. Opgave 3 Det kan være en krævende opgave for en elev i begyndelsen af 3. klasse at skrive en hel tekst. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at fokusere alt for meget på retskrivning, da det kan hæmme eleverne, mens de skriver selvportrættet, hvis de samtidig tænker meget på, hvordan ordene skal staves. 33

18 Side kopiark 7 Fremmedord Baggrund og læringsmål I Fremmedord lærer eleverne at forholde sig til sprogrigtighed, ligesom de får øget indsigt i betydning. Begge dele er væsentlige krav i Fælles Mål. Eleverne har i opgaven Sammensatte ord 1 (s ) lært, at man kan få nye ord ind i det danske sprog ved at sætte ord sammen. Fremmedord er en anden måde at få nye ord på. Senere skal eleverne i opgaven Byggeklodser til nye ord (s ) lære om en tredje mulighed for at danne nye ord, nemlig afledning. Eleverne skal have en forståelse af, hvor vigtige fremmedord er i moderne dansk, og de skal have en fornemmelse af, hvilke områder fremmedordene stammer fra. Låneord Fremmedord Man skelner mellem låneord og fremmedord. Låneord er ord, som vi har hentet fra andre sprogområder end dansk. Her er nogle eksempler: slagter, kejser, bukser, tallerken, angst og råbe, som alle kommer fra tysk. Fra latin har vi fx låneordene kirke, vin og skole. Komma, demokrati og meter stammer fra græsk. Et fransk låneord er fx direktør, mens fiasko og kommando er italienske låneord. Der er i dag ingen, der hæfter sig ved, at låneord er ord fra fremmede sprog. Man kan nemlig ikke umiddelbart se eller høre, om de ord, der er nævnt ovenfor, stammer fra andre sprogområder end Foreløbig dansk. udgave Anderledes er det med egentlige fremmedord, hvor man lægger mere mærke til deres udenlandske oprindelse. Gyldendal Alligevel er fremmedordene blevet 2014 en del af det danske sprog. Forskellen på låneord og fremmedord er bl.a., at fremmedordene så at sige er mere synlige. De lyder ikke danske på samme måde som låneord. Fremmedord bruger tit bogstavforbindelser, som vi normalt ikke bruger i dansk, fx chok og psykolog. Ordene udtales tit på en fremmed måde som eksempelvis jeep. Tidligere fik vi frem for alt nye ord fra latin, græsk og tysk. I dag henter vi hovedsageligt fremmedord fra engelsk. Især efter Anden Verdenskrig har vi fået mange ord fra amerikansk/ engelsk. Det skyldes primært den teknologiske udvikling, der er gået særlig hurtigt i USA de seneste mange år. Herfra har vi ord som computer, printer, marketing osv. I dag er det sådan, at vi henter ca. 80 % af fremmedordene fra amerikansk/engelsk. En betydelig rolle spiller det også, at det angelsaksiske sprogområde er blevet dominerende i kulturel henseende. Det er blevet cool at bruge engelske fremmedord, mens de tyske er helt out. Det giver i mange grupper status, når man bruger engelske fremmedord. Mange virksomheder bruger i øvrigt engelske slogans, som fx Mc Donald s I m lovin it. Det må understreges, at der er en flydende overgang mellem låneord og fremmedord. Mange af de ord, midaldrende eller ældre mennesker betragter som fremmedord, hæfter unge mennesker sig slet ikke ved som fremmede. Eleverne får i opgaven træning i at inddele ord efter ordenes tilhørsforhold til bestemte områder. Endvidere styrker opgaven elevernes retskrivningsmæssige kompetence. 34

19 Side kopiark 7 Endelig øver eleverne sig i argumentation, og de ser, at der ofte er mere end bare én rigtig løsning. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-4. I den første opgave skal eleverne sortere 15 forskellige fremmedord ud fra ordenes betydning. De får ad induktiv vej en forståelse af fremmedord som fænomen. Eleverne får desuden træning i at stave til de 15 meget almindelige fremmedord. Eleverne skal i opgave 2 inddele 20 fremmedord i fire forskellige kategorier. Også i denne opgave skal eleverne lære at stave en række almindelige fremmedord korrekt. I opgave 3 og 4 lærer eleverne, at nogle ord i princippet kan placeres i forskellige kategorier. Eleverne ser altså eksempler på, at der tit ikke kun er én rigtig løsning. De får yderligere træning i at arbejde med fremmedord og i at argumentere for deres synspunkter. A Ord om mad B Ord om sport og leg C Ord om teknik 1 ketchup 1 score 1 printer 2 pizza 2 tennis 2 skanner 3 burger 3 badminton 3 internet 4 dressing 4 surfbræt 4 tastatur 5 grillbar 5 basketball 5 Opgave 3 og 4 Løsningsforslag 1 K P L B Ø D G S T S B S N B P I S I N T G E LØSNING A Ord om mad 1 pitabrød 2 spaghetti 3 pasta 4 chili 5 karry B Ord om dyr 1 zebra 2 pingvin 3 krokodille 4 alligator 5 kamel C Ord om sport og leg 1 ishockey 2 skateboard 3 volleyball 4 karate 5 judo D Ord om teknik 1 mobiltelefon 2 computer 3 harddisk 4 ipad 5 whiteboard 2 PlayStation kan høre til leg, fordi man bruger maskinen til at spille på. PlayStation kan høre til teknik, fordi det er en maskine, der bruger strøm. Salsa er både en dans og en mexicansk ret, så både Cathrine og Kristine har ret

20 Side kopiark 8 Evalueringsark 1-3 Bogstavrim Baggrund og læringsmål Det er et krav i Fælles Mål, at eleverne lærer brugen af sproglige virkemidler at kende. I denne opgave skal eleverne lege med sproget. Det styrker deres lyst til at se på forskellige elementer i sproget, hvor det ikke drejer sig om sprog som kommunikationsmiddel. Når eleverne leger med sproget, er det med til at styrke deres kreativitet. Opgaven styrker også elevernes bevidsthed om sprogets lyde. Man siger, at elevernes fonologiske bevidsthed bliver styrket, hvilket fremmer deres evne til at stave korrekt. Bogstavrim (også kaldet allitterationer) bruges hyppigt i overskrifter i aviser, fx på Ekstra Bladets og BT s forsider, fordi det giver sproget ekstra saft og kraft, fx Sass skal redde Socialdemokraterne. Også i titler på børnebøger bruges der hyppigt bogstavrim, fx Ronja Røverdatter. På den måde lægger man bedre mærke til bøgerne, og man husker titlerne bedre. Man siger, at bogstavrim har en mnemoteknisk funktion. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-4. Opgave 3 og 4 Eleverne skal i opgave 1 ad induktiv vej finde frem til, hvad bogstavrim er. I opgave 2 skal eleverne identificere bogstavrim i en række eksempler. Opgave 3 s formål er, at eleverne skal lege med sproget. Børn tænker især på sprogets betydning/indhold, når bruger sproget. Her rettes opmærksomheden derimod mod sprogets form. I opgave 4 kan man i stedet for de navne, der er nævnt i rammen, bruge nogle af navnene fra ens egen klasse. Ekstraopgave Tal med eleverne om, hvorvidt de kender nogle bogtitler, hvor man bruger bogstavrim. Tal også med eleverne om, hvad fordelen er ved at bruge bogstavrim. Det er vigtigt, at de forstår, at man bruger bogstavrim, fordi det giver sproget ekstra kraft i titlen. Og desuden husker man titlen bedre. Her er nogle eksempler på titler: Peter Pan fra Ønskeøen Tre små trolde Bølle-Bob Bennys badekar Mille og Max Villads fra Valby Tiberius Tudefjæs laver muskler Bim bam baby Karlas kabale En rigtig ridder Karla og Katrine Karlas kamp Børnene i Bulderby Dorte er dyrlæge Fannys fantasi De tre Bukke Bruse i Badeland Jakob og Joakim Sørøver Søren og andre alfabetrim Tyve Trætte Trolde Peter Pedal Drenge, rod og røde ører Mio, min Mio Salmas første sne Sebastian og skrivemaskinen Kaptajn Bimse & Kong Kylie Almas andet ansigt Knut og Køter Drenge, kys og kolde fødder Tag chancen, Teodor! Sille og den store, lille skovflåt Nice eller nederen Lucy og Lucifer Kolumbus Kristensen rykker ud Mig og Milo Heksens hus Helt til hest. 36

21 Side kopiark 8 Evalueringsark 1-3 Bogstavrim betyder, at to eller flere ord begynder med det samme bogstav. 1. Mille maler mange malerier. 2. Barske børnerim. 3. Bendtner bomber mod Bulgarien. 4. Magiske Messi laver mange mål. 5. Børn bør ikke bande. 6. At gå i skole er skønt. 7. Vi havde et fedt frikvarter efter første time. 8. Jeg købte ti tulipaner og tyve æsker tændstikker. 9. Er grå glas gennemsigtige? 10. Skipper Skræk skræmmer ingen skoleelever, for han skulker fra skole. 11. Lige børn leger bedst. 1. De skræmte spejdere spurtede fra spøgelset. 2. Den snedige og smarte Sofie snød den søvnige Søren. 3. Træt tiger bliver tam klokken ti. Løsningsforslag Der kan laves mange sætninger og udtryk med bogstavrim. Her er et par eksempler: 1. Den langhårede lejemorder Lucas gik langsomt hjemad for at læse lektier. 2. Min langfingrede lillesøster Gyldendal lånte min læbestift, og langt om længe lagde 2014 hun den på plads. 3. Den fede, frække Frans fangede friske frikadeller i fjorden. Der kan laves mange sætninger og udtryk med bogstavrim. Her er nogle eksempler: 4 1. Mille mader sin mobiltelefon med mange maddiker. 2. Klara købte karameller på kræmmermarkedet i Kastrup. 3. Kristine kværnede kilovis af kebabber på et kvarter. 4. Nadia nåede næsten at nakke den næsvise narhval. 5. Selene slugte sytten sylespidse søm. 6. Emilie elsker ellevilde elever i elevrådet. 7. Sabine samler søstjerner og skaller på Slagelse Strand. 8. Den dristige Daniel dræbte den drømmende dromedar. 9. Nikolaj narrer ni nedrige norske nulevende nisser. 10. Patrick pønser på at plante påskeliljer, når han har pløjet parken. 11. Jenusan jublede, og Jonathan jamrede sig, da Jordan jordede Jugoslavien. 12. Rasmus reddede rødspætten, da racerbilen ramte radiobilen. 13. Tobias tabte den tørre tandbørste og tog tandpastaen tilbage. 37

22 Side kopiark 9 Navneord 2 Baggrund og læringsmål Ifølge Fælles Mål skal eleverne lære forskellige ordklasser at kende. De skal i opgaven få yderligere sikkerhed i at definere og identificere navneord. Desuden får de træning i at bruge en ordliste og i at argumentere. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1 og 4-6. I den første opgave repeteres reglerne for, hvordan man definerer et navneord. Det er nemlig nødvendigt at repetere reglerne flere gange i årets løb, for at eleverne kan huske dem. Eleverne skal i opgave 2 se sig omkring i klassen for at finde flere navneord. Det betyder, at de især finder konkrete navneord, der findes i både ental og flertal og som man kan se og røre ved. Opgave 3 I opgave 3 får eleverne yderligere træning i at anvende reglerne for, hvordan man definerer navneord. Det sikrer, at de bedre husker klassifikationskriterierne. Opgave 4 Opgave 5 Eleverne støder i teksten i opgave 4 især på konkrete navneord, men der er også enkelte abstrakte navneord som år og meter. Her er der altså ikke tale om ord, man kan røre ved. Der er hjælp at hente i ordlisten (s ), hvis eleverne er i tvivl om, hvorvidt der er tale om navneord. Navneordene står med rødt. Eleverne skal i opgave 5 skrive navneordene i ental og flertal. Det giver dem træning i skrivning og i at danne flertalsformer. Opgave 6 Løsningsforslag 1 4 Opgaven giver eleverne yderligere sikkerhed i at anvende reglerne til at definere navneord. Der er brugt konkrete navneord, dvs. ord, som eleverne kan røre ved. Her er de tre regler, man kan bruge, når man skal finde navneord. 1. Man kan sætte en eller et foran navneord. 2. Navneord findes normalt både i ental og flertal. 3. Navneord er tit noget, man kan se og røre ved. En grøn anakonda er en meget stor slange. Den kan blive 9 meter lang. Den vejer op til 250 kilo. Det svarer til 4 mennesker. Slangen kan blive tyk som et stort traktordæk. Den lever i sumpområder og æder de dyr, der kommer ned til søer og floder for at drikke. En anakonda kan let kvæle et menneske. Anakondaen spiser bl.a. fugle, flodsvin, hjorte, tapirer og alligatorer. Når den har spist et stort måltid, kan der gå to år, inden den spiser igen. Når anakondaerne har parret sig, kan hunnen finde på at æde hannen. En stor hunanakonda kan få op til 1000 babyslanger. 38

23 Side kopiark 9 1. en anakonda flere anakondaer 2. en slange flere slanger 3. en meter flere meter 4. et kilo flere kilo 5. et menneske flere mennesker 6. en slange flere slanger 7. et traktordæk flere traktordæk 8. et sumpområde flere sumpområder 9. et dyr flere dyr 10. en sø flere søer 11. en flod flere floder 12. en anakonda flere anakondaer 13. et menneske flere mennesker 14. en anakonda flere anakondaer 15. en fugl flere fugle 16. et flodsvin flere flodsvin 17. en hjort flere hjorte 18. en tapir flere tapirer 19. en alligator flere alligatorer 20. et måltid flere måltider 21. et år flere år 22. en anakonda flere anakondaer 23. en hun flere hunner 24. en han flere hanner 25. en hunanakonda flere hunanakondaer 26. en babyslange flere babyslanger 5 A F S M I K M S N T S T D FINT F S F L A M A O F F H T T FLOT A M G Å A O H D H H B T GODT Man kan sætte en foran papegøje fodbold hund hest fugl. Ordene findes både i ental og i flertal: papegøjer fodbolde hunde heste fugle. Man kan både se og røre ved en papegøje, en fodbold, en hund, en hest og en fugl. 6 39

24 Side kopiark 10 Få idéer 1 Baggrund og læringsmål Det er meget almindeligt, at man i skriveundervisningen inddeler skrivningen i forskellige faser. Det gælder, hvad enten man tager udgangspunkt i procesorienteret skrivning eller i genreskrivning, for, som Frøydis Hertzberg og Olga Dysthe skriver: Australiaskolens egen modell er fullt og helt prosessorienteret, og all tilgjengelig forskning understreker betydningen av støtte i de ulike fasene. (s. 68) Ikke mindst for begyndere er det en kæmpe lettelse at inddele skrivningen i mindre delelementer, så man ikke skal skrive en hel tekst færdig på én gang. På den måde bliver den, der skal skrive en tekst, altså aflastet og kan koncentrere sig om én ting ad gangen. Det gælder dog også for erfarne skrivere, at man kan skrive bedre tekster, hvis man bruger tid på førskrivning, dvs. den fase, der ligger før den egentlige tekst, som er beregnet for andre læsere. Eleverne skal i denne opgave arbejde med, hvordan man systematisk kan få idéer, når man skal skrive en tekst. Mange har en opfattelse af, at enten kan man skrive, eller også kan man ikke. Opfattelsen bag skriveværktøjer som fx hurtigskrivning er, at alle kan lære at skrive, og at vellykkede tekster mindst lige så meget er et spørgsmål om flid og øvelse, som det er et spørgsmål om talent. I opgaven Kreativitet (s. 9) arbejdede eleverne med associationsteknik. Eleverne stiftede i opgaven Tankekort 2 (s. 13) bekendtskab med tankekort som idégenererende og systematiserende værktøj. Der arbejdes i denne opgave med hurtigskrivning som en måde at generere idéer på. Det er en metode, der anbefales i et utal af bøger om at skrive. Hurtigskrivning er en metode, der har hjulpet utallige skrivere til at overvinde skriveblokeringer, og skriveblokeringer er bestemt ikke noget, som kun begyndere har oplevet. James Scott Bell, der har skrevet flere bøger om at skrive, siger ligefrem, at alle forfattere har oplevet skriveblokeringer. Det er vigtigt, at eleverne forstår, at skriveblokeringer er noget helt naturligt for mennesker, der skriver, og at der findes systematiske fremgangsmåder, som alle kan lære, og som kan hjælpe én med at overvinde skriveblokeringer. Da skriveværktøjer til at få idéer er noget, der bør trænes ihærdigt og vedholdende, indgår der yderligere to opgaver, hvor det drejer sig om idégenerering, nemlig Få idéer 2 (s. 38) og Få idéer 3 (s ). Der er ikke løsningsforslag til opgaven. 40

25 Side kopiark 10 I opgave 1 skal eleverne prøve kræfter med hurtigskrivning. Som det fremhæves i næsten alle bøger om skrivning, er det ikke nok at vide, at et givent skriveredskab findes, hvis det ikke trænes og bruges i praksis. Fremhæv over for eleverne, at stavefejl og andre sproglige fejl er ligegyldige i hurtigskrivning. Tal efter de 10 minutter med eleverne om, hvordan de oplevede det at skrive hurtigskrivning. Spørg dem, om det var en lettelse at skrive, uden at der var krav til retskrivning og korrekthed. Eleverne skal i opgave 2 understrege centrale ord i deres tekst, og de skal i opgave 3 skrive nøgleordene op. og 3 Tal i forbindelse med opgave 2 og 3 med eleverne om, hvilke idéer de fik under deres hurtigskrivning, så de kan få respons på deres skriveaktiviteter. I opgave 4 skal eleverne prioritere deres fritidsinteresser. Tal med eleverne om, at de senere kan/skal bruge denne prioritering, når de i opgave 7 skal skrive en . Prioriteringen kan nemlig hjælpe dem til at strukturere deres , så de skriver om én ting ad gangen, og så de skriver om de vigtigste ting først. Opgave 5 drejer sig om argumentation. Det er vigtigt, at eleverne tidligt i skoleforløbet vænner sig til at argumentere for synspunkter. Frøydis Hertzberg skriver i artiklen Sjangerskriving i ungdomsskolen: fortelling er ikke nok, at elever er relativt dårlige til at argumentere, mens de har lettere ved at fortælle. Opgave 4 Opgave 5 I opgave 6 får eleverne øvelse i mundtlig fremlæggelse. Tal med dem om, at de i så vid udstrækning som muligt skal prøve at tage udgangspunkt i, at det skal være interessant for modtagerne. Der står mere om mundtlig fremlæggelse i den generelle lærervejledning (s. xxx). Opgave 6 Tal med eleverne om, at de skal præsentere sig på en måde, så norske elever, der ikke kender de danske elever, får noget ud af at læse en. Fortæl eleverne, at de skal huske at bruge nyt afsnit, når de går over til at fortælle om noget andet end det, de lige har fortalt om. Opgave 7 41

26 Side kopiark 11 Byggeklodser til nye ord Baggrund og læringsmål I Byggeklodser til nye ord styrkes elevernes viden om ordklasser og deres evne til at forholde sig til sprogrigtighed. Begge dele er vigtige krav i Fælles Mål. Alle sprog får løbende brug for nye ord. Der er forskellige måder at danne nye ord på. Hidtil har eleverne arbejdet med Sammensatte ord 1 (s ) og Fremmedord (s ). I opgaven Byggeklodser til nye ord arbejder eleverne med afledning. Sammensatte ord dannes af to eller flere eksisterende ord. I afledninger tilføjes der noget til et eksisterende ord. Det, der tilføjes, kan ikke optræde som et selvstændigt ord. Til udsagnsordet forstyrre kan man tilføje endelsen -else. Endelsen -else kan ikke optræde selvstændigt, men bruges kun til at danne nye ord. I opgaven arbejder eleverne med endelser, der kan sættes på allerede eksisterende ord. En sådan endelse kaldes et suffiks. Hvis man sætter noget foran et ord, fx u i uven, taler man om et præfiks. Begreber som præfiks og suffiks bruges dog ikke i Dansk direkte 3, da den slags fagudtryk ikke er egnede til elever i indskolingen. Derfor bruges i Dansk direkte 3 den for elever mere forståelige betegnelse byggeklodser, der har en mere konkret karakter. Ud over orddannelse arbejder eleverne i opgaven med retskrivning, ordklasser og sætningskonstruktion. Nedenfor er der løsningsforslag til opgave 1-8. I den første opgave skal eleverne danne ord ved hjælp af endelsen -else. Tal med dem om, at man laver udsagnsord om til navneord i denne delopgave. Eleverne skal også i opgave 2 lave udsagnsord om til navneord. Her sker det ved hjælp af afledningsendelserne -ing og -ning. Opgaven er sværere end opgave 1. Hvis der er ordbøger i klassen, kan disse med fordel inddrages, så eleverne kan se, om de har dannet de korrekte navneord. Opgave 3 I opgave 3 får eleverne træning i sætningskonstruktion. Mind dem om, at de skal begynde sætningerne med stort bogstav, og at de skal huske at sætte punktum. Det er der erfaringsmæssigt mange, der glemmer. Opgave 4, 5 og 6 Eleverne skal i opgave 4 lave tillægsord om til navneord ved hjælp af afledningsendelsen -hed. I opgave 5 skal de lave navneord ved hjælp af afledningsendelsen -dom. Tal i opgave 6 med eleverne om, at man langt hyppigere bruger -hed end -dom til at lave navneord. Opgave 7 I opgave 7 får eleverne træning i sætningskonstruktion, idet de skal bruge nogle af navneordene i konkrete sætninger, som de selv formulerer. Opgave 8 Opgave 8 er den sværeste af opgaverne. Her skal eleverne vælge mellem fem forskellige afledningsendelser. Også i denne opgave kan man med fordel lade eleverne bruge en ordbog. Det er næppe hensigtsmæssigt at lade alle eleverne i klassen løse opgave 8. 42

27 Side kopiark Få fagligt stærke elever gerne med brug af en ordbog til at finde så mange ord som muligt med byggeklodsen u-, fx uheld, uheldig, uafgjort, uklog, uforsigtig, uhøflig, ulovlig, uopdragen, uro, usand, usikker, uskyldig, usund, usynlig, utak, utilfreds, utilpas, utryg, utydelig, utålmodig, uvane, uvenlig, uvis, uønsket 2. Få nogle fagligt særligt stærke elever gerne med brug af en ordbog til at finde så mange ord som muligt med byggeklodsen af-, fx afhente, afholde, afbestille, afbetaling, afblomstre, afblæse, afbryde, afbrydelse, afbrænder, afbud, affyre, afhente, afise, afkrydse, afhjælpe, afhøre, aflede, aflive, aflytte, afløse, aflåse, afmelde, afpresse, afprøve spøgelse beskrivelse beskyttelse bortførelse bevægelse følelse forberedelse forfølgelse fornyelse forstyrrelse forståelse forstørrelse øvelse gentagelse rystelse lettelse lidelse bedøvelse uddannelse indbydelse opfattelse opdagelse rettelse betaling aflevering fodring tackling tegning tatovering bekymring flytning badning bagning berøring beslutning oplysning mening blanding slutning føring løsning fortælling forklaring læsning Der kan laves mange sætninger Foreløbig med navneordene fra opgave udgave 2. Her er tre eksempler: 1. Badning i Vesterhavet kan være farligt. 2. Det var en sørgelig slutning. 3. Jeg forstod ikke hans forklaring. frækhed frihed dumhed dygtighed høflighed morsomhed nyhed kærlighed sandhed skarphed skønhed ulovlighed hemmelighed ungdom sygdom mulighed lydighed fattigdom nærhed særhed tavshed rigdom tålmodighed visdom vished tåbelighed venlighed Der kan laves mange sætninger med navneordene fra opgave 4, 5 og 6. Her er nogle eksempler: 1. Det er en mulighed. 2. Lydighed er en god ting, når man har en hund. 3. Der var stor fattigdom i landet. 4. Hunden er altid i min nærhed. 5. Rigdom er ikke altid lykken. 6. Hans visdom er stor. 7. De viste stor venlighed. fordøjelse tryghed vandring korsfæstelse ondskab skrivning/skrivelse mesterskab klarhed uenighed scoring venskab forvirring Ekstraopgaver Løsningsforslag