OM SPORENE EFTER EN LOKAL BRÆDANNELSE YNGRE END STOR BRÆENS A VSMEL TNINGSPERIODE l DEN SKANDINAVISKE HALVØS BRÆSJØOMRAADE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OM SPORENE EFTER EN LOKAL BRÆDANNELSE YNGRE END STOR BRÆENS A VSMEL TNINGSPERIODE l DEN SKANDINAVISKE HALVØS BRÆSJØOMRAADE"

Transkript

1 OM SPORENE EFTER EN LOKAL BRÆDANNELSE YNGRE END STOR BRÆENS A VSMEL TNINGSPERIODE l DEN SKANDINAVISKE HALVØS BRÆSJØOMRAADE AV DR. GUNNAR HOLMSEN NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND Ill, NO UTGIT AV NORSK GEOLOGISK FORENING. KRISTIANIA 1915

2

3 Om sporene efter en lokal brædannelse yngre end Storbræens avsmeltningsperiode i den skandinaviske halvøs bræsjøomraade. Av Dr. philos. Gunnar Holmsen. Kjendskapet til den skandinaviske halvøs klimaforandringer under indlandsisens avsmeltningsperiode er endnu ' mangelfuldt. Med desto større interesse følger man de iagttagelser, som kan yde bidrag til løsningen av de mange herhen hørende spørsmaal. I flere henseender danner de brædæmte sjøers omraade et gunstig felt, hvorpaa sikre slutninger kan grundlægges, men da dette felt, sæl'lig i vort land, er litet bearbeidet, er observationerne endnu faa. Vi kan kronologisk følge de bt ædæmte sjøers strandlinjer fra Dovrefjeld i nordvest til Fæmundstmkten i sydøst og berigjennem danne os et billede av de store drag i iskantens tilbakerykning. Men om avsmeltningen har fundet sted kontinuerlig, eller om den bar været avbrutt av vekstperioder i bt æernes utstrækning, vet vi litet eller intet. Vi ser dog at selv de ældste og høiestliggende strandlinjer i det øverste av Foldalen ikke har været forstyrret av nedstigende lokalbræer. Men vi ser ogsaa at de største fjeld i hræsjøomraadet, Rondene, Rendalssølen og flere, er præget

4 4 av lokale botten!jræer. Disse botners alder maa imidlertid antages at være større end selesjøernes. I Harjedalen og Jamtland findes ogsaa botner og spor efter lokalbræer paa høifjeldenes sider og om dem uttaler A. G. HøGBoM1 at. de helst tilhører begyndelsen av avsmeltningstiden. SERNANDER 2 har iagttat, at Sveriges sydligste bræ Helagsfjiillbræens ytterste endemoræne ligger 278 m. nedenfor bræens botn, nede i den mot NNV forløpende dal. Denne lllorænes forhold til de av Storbræen frembragte moræner viser at den repræsenterer lokal-bræens største utbredelse. ENQUIST 3 har fundet spor efter lokale smaabræer paa samtlige av ham besøkte fjeld, Helagsfjållet, Sylarna, Hernlngstøtarna, Snasahøgarna, Skarfdørsfjtillen og Fongen. Klimaet har saaledes engang siden indlandsisen trak sig tilbake fra disse jeld været gunstigere for bræers utbredelse end i nutiden. Denne klimaoscillation maa efter forfatterens mening ha foraarsaget at samtidig med at de nuværende bræer i høifjeldene gjorde fremstøt har der dannet sig bræer paa andre fjeld, som nu er isfri. Naar man erindrer at landet under avsmeltningsperioden laa lavere end nu, vil dette bræfremstøt repræsentere en forholdsvis stor klimatisk forandring. Forfatteren tænker sig endog at solitluktionen har ødelagt endemorænerne mange steder, hvor man skulde vente at se lokalbræers spor uten at man IJU finder dem der. HAMBERG 4 har konstatert at i Sarek o ph ører lokalbræernes moræner i et par hundrede meters avstand fra hrækanten, og J. FRøDIN 5 har fundet at heller ikke Svalalie- 1 De centraljamtske issjøarne. Sveriges geologiska Undersøkning Ser. Ca Nr Geo!. For. Forhand!. B. 27 s. 74. a Geo!. For. Forhand!. B. 32 s Geo!. For Forhand!. B. 32 s Glaciationen i Norra Lule Lappmark. Ymer 1915 s. 103.

5 sotjitkkobræen siden de lokale issjøers Lid, og samlsynligvis heller ikke tidligere, har naaet længer ned end ca. 200 m. fra sin nuværende hrækant. GusTAV FRøDIN mener 1 at forekomsten av en senglacial lokalglaciation inden Sveriges sydligste høifjeldsomraade hænger paa del nærmeste sammen med at disse trakter blev tidligst isfri av hele fjeldkjedens svenske del, altsaa mens endnu de klimatiske forhold var barske. Den samme forfatter har forresten i det nævnte arbeide vist, at en morænevold i Hammarfjtillet paa 900 m. o. h. som SERNANDER før hadde ment skrev sig fra en lokalbræ med sydøstlig bevægelsesretning, sandsynligvis skylder den store isrest med nordvestlig bevægelse sin oprindelse. Under mine egne arbeider med se terne i nordre Østerdalen har jeg mest færdes nede i dale ne, og her har jeg intet sted fundet spor efter nogen anden isbevægelse enrl den almindelige nordvestlige. Heller ikke har jeg i dalene iagttat noget, som med sikkerhet kan tydes som et fremstøt fra isresten ; ja endog sla nsninger i avsmeltningen, tilkjendegit ved e nde moræner, er sjeldne. l trakten mellem Glomdalen og Fæmunden, netop efter Hodalsdalføret er der imidlertid flere ting, som længe har tiltrukket sig min opmerksomhet. Der er for det først e paa det nye rektangelkart Tønset avlagt to store botner i nærheten av Holøidalen kapel. Begge disse er betegnet med navnet "Stygroa". Den ene av dem ligger vest for Holøidalen i Svartdalshøgda, og vender mot øst. Dens hund er 1072 m. o. h. Den anden ligger i Saalekinna mot nord. med omtrent samme høide over havet. Jeg er kommen til det resultat, at disse botner er sarn tidige med de mot nord og nordvest eksponerede botner i Rendalssølen, hvis bund 1 Om den formodade forna glaciiirt>n pan Hammarfjiiltet i HllrjPdakn. Geol. For. Fl\rhandl. B. 37. H. 1.

6 6 ogsaa har en høide paa nær 1100 m. o. h., og at ingen av disse botnbræer efter avsmeltningstiden har strakt sig ned i dalføreme. N et o p fra H odalen har professor ScHiøTz beskrevet en morænebanke 1, som ligger mellem Storkaasen og Holøia, i en høide av bare 740 m. o. h., og som skulde være avsat foran en lokal dalbræ med bevægelse nedover dalen, mot den almindelige. Dette slutter ScHJØTZ av bankens form idet den gaar i en bue tversover dalen, vendende den konvekse side mot syd. Den dype indsænkning paa nordsiden og dens svakere fald mot syd synes at tyde paa, at banken har været endemoræne foran en mægtig isbræ, som er kommet nm dfra. Av morænemes form er det dog i de brædæmle sjøers region ofte vanskelig at slulle sig til bræbevægelsens retning. Det har nemlig ikke været ualmindelig, at der under avsmeltningstiden har avsnøret sig partier fra dalbræerne. Saavel i Nørendalen som i den nordligere beliggende Haadal har dette været tilfældet, og det er vistnok saa at netop mange av de talrike sjøer i dale med forløp som disse skylder de avsnørede brærester sin oprindelse2. Nogen egenbevægelse av de a vsnørede partier har imidlertid i vore dale ikke kunnet paavises, men dette er kjendt fra Lule Lappmark, hvor l-iamberc; av morænemes form sammen med bloktransporten har paavist en hræbevægelse, som ofte har været motsat den bevægebe, som indlandsisen selv hadde. -- En forside og bakside hos en endemoræne kan ogsaa Lænkes dannet ved randen av en død hræresl hvor denne paa den ene side støtter morænen med en steil kant, mens morænens anden side utsætles for bølgeslaget i bræsjøen. Materialet i den morænebanke, som ScHioTz omtaler lig ner forøvrig ikke nogen morænes. Det utgjøres av fin 1 Om isskillet i trakten olllkriug Fæmund. Norges geo!. Uuders. AarLok Hllil. Gvrcuu 1-IoL ISE:I: l3rædn:mte sjøer i nonlrt Østerdalen. orges geo!. Lndersøkelse m. 73 s. 178.

7 7 sand, mange steds er det frit for stene. Paa nordsiden. hvor bræen efter ScmøTZ's opfatning har git mor ænevolden en steil form, viser bakken ved Malmaasen et godt snit gjennem fin horisontalt laget sand. Jeg har ikke noget sted kunnet finde uomvandlet morænemateriale i denne dalsperring, som efter min mening er en aasdannelse i likhet med de andre talrike aaser eller egger, som optrær i Hodalen. Naar man kommer sydfra opover til dalsperringen ved Malmaasen ser man flere egger, som gaar i dalretningen langs elven. Veien ganr et stykke langs ryggen av en saadan egg. Materialet i dem er fin sand som nogen steder viser!agn ing; blokker er sjeldne at se. Nordover løper eggene sa mmen og møter nogen mindre av en anden retning, mere tvers paa dalføret, hvon ed dalsperringen opstaar. Mellem eggerne sees talrike aasgroper. Nordligst gaar ryggene ind til hver sin dalside, saa hele sperringen set fra nord gir indtryk av en moræne med konkaviteten opover dalen. Den aas, som løper ind mot dalsiden nordover fra Hegkaasa er flat o p p a a. Flatens høide passer med en utbredt bræsjøterrasses længer op i dalen. Materialet i dalbunden videre opover dalen er et fint kvabblignende ler, som kan være et issjøsediment. Langs dalsiderne ligger en terrasse, som ligner Tyldalens, pna sannne høide som vand :;killet mellem Bola og Bjørn over til Glomdalen. En stor del av eggerne er gjenstaaende rester av en utbredt terrasseflate paa denne hoide. Efterat dalen bar svinget mot nordvest ved de lange sjoer, Slor,.;joen, Stikkelen, Asmareu, Drengen og N urdersjoen sees særdeles mange egger, som iaifald for en del ogsaa er gjenstaaende resler av en utstrakt bræsjolerrasse. Paa nordøslsiden av Storsjøen og Stikkelen gaar nemlig mange egger ut fra en terrasse der ligger paa vandskillets høide, o. H. - Sparagmitforrnationens grænse gaar i nordøs tlig retning over Stor-

8 8 jøen, men eggeme rullestensmateriale herfra og opover dalen utgjøres dog hovedsagelig av sparagmitblokker, hvorav særlig et konglomerat med brunlige knoller er iøinefaldende og let kjendelig. Det er saaledes ikkerl al ogsaa Hodalen tilhører de brædæmte sjøers omraade, og at en bræsjø her har været opdæmt i dalen paa Glomsjøern es tid, om end denne sjø paa grund av vandskillets høide har ligget høiere end den nedre Glomsjø. Likesaa har isens bevægelsesretning været den normale, mot nordvest og opover dalføret. No gen yngre clalbræ med bevægelse nedover dalen, der i tilfælde maatte skyldes en større forandring i de klimatiske forhold har, saavidt jeg har kunnet finde, ikke eksistert her. I den avhandling, jeg tidligere har henvist til (N. G. U. nr. 73,s 22) har jeg paa et kart samlet alle kj endte observationer over skuringsmerkerne inden s eteregionen. Naar man bortser fra utkantern e av de brædæmte sjoers omraade ved Rondene og Rendals sølen finder man at isbevægelsen har været meget regelmæssig mot nordvest, uanset fjeld og dal. Det var derfor overraskende for mig sidstleden sommer at finde en ganske høi moræne efter en lokalbræ med en anden bevægel::iesretning paa Hu mmelfjeldets sydside, mirlt inde i setestrøket, saameget mere som Hummelfjeldet ikke tilhører traktens høieste fjeld. Dets høieste top har ifølge rektangelkartet Røros's angivelse høiden 1539 m. o.h. Fjeldet er imidlertid ganske utstrakt. Det ligger mellem Nørendalen, Glomdalen og Hodalen. Paa en fjeldtur 13. juli, da jeg hadde gaat ut fra Hodalsbygden fik jeg ved skoggrænsen se en usædvanlig bratt og skarpt utviklet endemoræne foran en liten botn i Domhøgda (kartets Graahøgda). Den gjennemskjæres av H arbækken, og skjæringens dybde er vel 20 m. Ryggen av morænevolden ligger paa 1250 m. o. h., eller næsten 300 m. lavere end Domhøgdas top-. Morænens

9 ' form er spids konveks utover mot dalen og bræens eksposition har været mot syd. Den har ligget i en forsænkning mellem Skarvhøa og Mosebuhøa, men dens botn er liten og trang og sterkt præget av bækkens nedskjæring. Den i forhold til botnen urimelig store morænevold skriver sig for en stor del fra ældre morænemateriale, som har været langveis transportert med den almindelige, nordvestlige bræbevægelse til Hummelfjeldets top, hvorfra saa den lille botnbræ siden har lagt blokkene op foran sig. Moræneryggens længde kan anslaaes til et par hundrede meter. Man ser ogsaa spor efter et mindre, yngre morænetrin m. indenfor den største vold, paa begge dennes sider saavel som ved morænens front. Materialet i morænen er ulaget, noget lerholdig morænegrus med blokker av meget forskjelligartet slag. Der findes talrige sparagrnitblokker, dels av sparagmitkonglomerat og dels av mere usikker kvartsitisk sparagmit. De største blokker, som var flere kubikmeter store utgjordes av grundfjeldsgranit. Alle disse bergarfer er fremmede i Hummelfjeldet og kan kun være bragt hitop ved en anden isbevægelse. De almindeligste blokker var dog fjeldets egne, mest en homblendeskifer av varierende utseende samt en diabas, som saaes ans laaende mæglige gange langs bækken ovenfor morænen. Om denne morænes alder kan man saaledes med bestemthet si, at den maa være yngre end den øvre Glomsjøs tid. Paa denne tid spenet nemlig Storbræen Glomdalen ved Os saavel som ved Barkald, og dens rand naadde sal:lledes vestenfor Hummelfjeldet. Den er ogsaa sandsynligvis yngre end de lavereliggende store botner i Rendalssølen, Saalekinna og Svartdalshøgda. Dette antar jeg man tør slutte av disse botners lavere høide over havet tiltrods fo1 deres meget betragtelige dimensioner. Uten at man endnu

10 lo kan vite det sikkert, maa man for lokalbræen i Hummelfjeldet, som for smaabræerne i det sydlige Sveriges fjeldtrakter foreløbig anta en senglacial alder. Det er at haabe, naar man først er blit opmerksom paa at der har eksistert saadanne lokale smaabræer i Østerdals- Fæmundstrakten, at man vil kunne finde relationer mellem de brædæmte sjøers strandlinjer og den senere opstaaen og fremrykning av disse bræer. I Glomdalen gaar riktignok ikke strandlinjerne høiere end til 720 m. o. h., men i mange av de dale, som vender mot sydøst gaar de kanske høit nok tilfjelds. I Gruveldalen øst for Fæmund kan saaledes strandlinjer følges til 948 m. o. h., men endnu mangler der undersøkelser i mange dale med denne retning. Muligens vil den klimaoscillation der har foraarsaket brædannelsen paa de høieste fjeld inden halvøens bræsjøomraade kunne kaste lys over det lange tidsmm, som efter nivaaforandringerne at dømme, ligger mellem den øvre og nedre Glomsjøs tid. Trykt 21. december 1915.

11 Norsk Geol. Tidsskr. B. HI, No Hummelfjeldet set fra Hodalen. Morænen ligger mellem de to kryds. Fot. 14. j uli 1!)15. Hanna Resvoll-Holmsen. 2. Endemorænt>n i Domhøgda o. h. Fot. 18 aug Hanna Resvoll-Holmsen.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende!

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Der er endnu ikke to uker, siden posten gik og der er vel endnu

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

til Gausdal på ski i 1887

til Gausdal på ski i 1887 til Gausdal på ski i 1887 I Morgenbladets Søndagsnummer av 4/4 1942 såa jeg en Artikel: Paasketurenes Historikk. Et aktuelt Spørsmaal. Jeg kom til at minnes en Skitur, jeg sammen med to andre Studenter

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Si\\psfl\\\ p^s ift the ni^kt.., CHRISTIAN. sonnefi5ch(u) A,^ i/j r.a ^

Si\\psfl\\\ p^s ift the ni^kt.., CHRISTIAN. sonnefi5ch(u) A,^ i/j r.a ^ .' i/j r.a ^ Si\\psfl\\\ p^s ift the ni^kt.., CHRISTIAN sonnefi5ch(u) A,^ Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto http://www.archive.org/details/samlededramatisk03heib

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

DNA-program fra 1894 DET NORSKE ARBEJDERPARTIS PROGRAM

DNA-program fra 1894 DET NORSKE ARBEJDERPARTIS PROGRAM DNA-program fra 1894 DET NORSKE ARBEJDERPARTIS PROGRAM Grundaarsagen til den sociale elendighed, aandelig underkuelse og politiske afhængighed, er det forhold, at arbejdsmidlerne (grund, jord, bjergværker,

Læs mere

ØSTLANDSKE KREDSFORENING FOR NÅ TURFREDNING I NORGE

ØSTLANDSKE KREDSFORENING FOR NÅ TURFREDNING I NORGE Undertegnede indbyr herved til tegning av medlemmer av ØSTLANDSKE KREDSFORENING FOR NÅ TURFREDNING I NORGE Der paagaar for tiden over den hele civiliserte verden et intenst arbeide for at bevare fra ødelæggelse

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU)

Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU) H Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU) Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto Iittp://www.arcliive.org/details/samlededramatisk04lieib SAMLEDE

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. o Anmeldelser og Kritikker. W. RAMSAY'S Teorier om Aarsagen til de sen- og postglaciale Niveauforandringer. Et referende Arbejde 1 ) af Ellen Louise Mertz. INDLEDNING. Gennem en længere Aarrække har der

Læs mere

Henrik Angell: Vikinger og Skrællinger paa Bygdø

Henrik Angell: Vikinger og Skrællinger paa Bygdø bokselskap.no, 2015 Henrik Angell: Vikinger og Skrællinger paa Bygdø Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1908 (H. Aschehoug & Co., Kristiania). Digitaliseringen er basert på fil fra Nasjonalbiblioteket

Læs mere

^'!'?i5i?????'l' ffr>>>^^

^'!'?i5i?????'l' ffr>>>^^ ^'!'?i5i?????'l' ffr>>>^^ 25 LIV SOM DØR. ET NØDROP. Skog Og fjeld med glitrende bræer, sildrende bækker og vindens monotone sus i trækronene er det den hele natur for vore hjemlige turister? Er det alt,

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde.

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no

Læs mere

Betjeningsvejledning 1408 / 1409 Instruktionsbok Käyttöohje Bruksanvisning

Betjeningsvejledning 1408 / 1409 Instruktionsbok Käyttöohje Bruksanvisning 1408 / 1409 A VIGTIGT! 1 DA 1 2 3 A C B D DA a b c 2 3 1 4 2 3 1 4 B 1 2 2 3 1 4 2 3 1 4 a e b c a b d f e g A B C B A C i 021M1A1101(A)( ) Aug/10 SINGER

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49

MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49 MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49 Indholdsfortegnelse Indledende bemerkning...3 De Store...4

Læs mere

amle Strandlinjer i Norge

amle Strandlinjer i Norge tut w Bidrag til Eundskaben om amle Strandlinjer i Norge H. Mohn. Særskilt Aftryk af Nyt Mag. for Naturvsk." Kristiania. B. M. Bentzen.s Bog trykkeri. 1 8 7 6. » Bidrag til Kundskaben 4^Uy s^a, gamle

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

mmmm SPSTS8E T.si«i'i.T'i>nf ivrr>"

mmmm SPSTS8E T.si«i'i.T'i>nf ivrr> 52 frem til Grut i 10-tiden. Men her tog vi vor mon igjen i store masser af fløde og melk. Nu havde vi den sidste dagsmarsch igjen fra Grut til Støren; men den blev stridere end vi tænkte. Opstigningen

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

^^' '^^ Tromsø Museums Aarshefter. 27. 1904. TR 0/^SØ TROAVSOPOSTF.NS BOGTRYK.KERI 1905 06. Tromsø Museums Aarshefter. 27. 1904. TROASØ TROMSØPOSTENS BOGTRYKKERI 1905-06. » Fortegnelse» Arkæologiske

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) Trykt 90: Nr.. Sindssygeasylernes Virksomhed 90. (Hospices d'aliénés). Folkemængdens Bevægelse 90 og 90. (Mouvement

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 omfavne hvemsomhelst. De danner i saa henseende en diamentral kontrast til Kvænerne (Finlænderne). Disse har, saa vidt mit kjendskab til dem rækker, gjennemgaaende

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

2 3 2 rotografisaijiliiigeii EJNAR GJESS1NG DEN F RIE UDSTILLING 1 1 0. 24. DECEMBER 1918

2 3 2 rotografisaijiliiigeii EJNAR GJESS1NG DEN F RIE UDSTILLING 1 1 0. 24. DECEMBER 1918 2 3 2 rotografisaijiliiigeii 038 EJNAR GJESS1NG DEN F RIE UDSTILLING 1 1 0. 24. DECEMBER 1918 iotograiisaijilingeii Kunstmaler Ejnar Gjessing er demitteret til Kunstakademiet fra Vermelirens Tegneskole.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

Udvinding af feldspat og glimmer i

Udvinding af feldspat og glimmer i 76 NOBGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Udvinding af feldspat og glimmer i Af Smaalenene. J. P. Friis. Den geologiske aarbog for 1891 indeholder en kort frem stilling om feldspat, kvarts og glimmer, deres forekomst

Læs mere

Henrik Angell: Gjennem Montenegro paa ski

Henrik Angell: Gjennem Montenegro paa ski bokselskap.no, 2015 Henrik Angell: Gjennem Montenegro paa ski Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1895 (Aschehoug, Kristiania). Digitaliseringen er basert på fil fra Nasjonalbiblioteket (nb.no).

Læs mere

NOGLE BEMERKNINGER OM RA-PERIODEN I NORGE

NOGLE BEMERKNINGER OM RA-PERIODEN I NORGE NOGLE BEMERKNINGER OM RA-PERIODEN I NORGE P. A. ØYEN 'mek ccm "" "" fli ND 11, NO. 7. UTGIT AV NOI'(SK GtOLOGI:-,K FOKF.NJNG. KRISTIANIA 1911 A. \\'. IJOGTRYKKI Hl, Nogle bemerkninger om ra-perioden Norge

Læs mere

Victor Madsen. 1865 1947.

Victor Madsen. 1865 1947. Victor Madsen. 1865 1947. Tirsdag den 15. Juli 1947 afgik Dansk Geologisk Forenings Æresformand, den tidligere Direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelse, Dr. phil. VICTOR MADSEN, ved Døden paa Frederiksbergs

Læs mere

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer bokselskap.no, 2015 Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1881 (Alb. Cammermeyer, Kristiania). Digitaliseringen er basert på fil fra Nasjonalbiblioteket (nb.no)

Læs mere

Skuringsmærker og morænegrus ettervist i Finmarken fra en periode meget ældre end

Skuringsmærker og morænegrus ettervist i Finmarken fra en periode meget ældre end 78 NORGES GEOLOGISKE UNBERSØGELSE. Skuringsmærker og morænegrus ettervist i Finmarken fra en periode meget ældre end IBti6sN". Ai Hans Reusch. wmkring den indre del afvarangerfjorden i Finmarken er H'6IH6H6

Læs mere

Fra det indre af Finmarken

Fra det indre af Finmarken Fra det indre af Finmarken Af Hans Reusch Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. II Christiania I kommission hos H. Aschehoug & Co. A. W. Brøggers bogtrykkeri 1902 Fra det indre af Finmarken.

Læs mere

Struvit fra Limfjorden.

Struvit fra Limfjorden. Struvit fra Limfjorden. Af O. B. BØGGILD., Struviten, der er det mineralogiske Navn. paa den af alle Kemikere velkendte Forbindelse, fosforsur Magnesia-Ammoniak, NUl Mg POol, 6H20, er i Naturen fundet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson Et fund Gækkebreve fra Djursland Per-Olof Johansson Per-Olof Johansson: Et fund - Gækkebreve fra Djursland På Internet 2014 http://per-olof.dk Påskegæk.. Jeg fandt ikke en Rembrandt. Men jeg købte en lille

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Veirforudsigelser og mulighederne til at forbedre dem

Veirforudsigelser og mulighederne til at forbedre dem Veirforudsigelser og mulighederne til at forbedre dem Af professor Vilhelm Bjerknes tre artikler i Aftenposten 8.-10. januar 1904 1 I. Meteorologiens hovedopgave Bag vaar stræben efter viden skjuler sig

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

[Bl. 23r] Vi sad i kupeen jeg Horneman og Dansken Vi skulde[?]... Rivieraen Vi for forbi landskaber fremmed for os skjønne underlige som i eventyrerne Et feland fra tusind og en nat Blændende hvide villaer

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Digitized by the Internet Archive. in 2010 with funding from. University of Toronto. littp://www.arcliive.org/details/tiljeneseiskildeooolse

Digitized by the Internet Archive. in 2010 with funding from. University of Toronto. littp://www.arcliive.org/details/tiljeneseiskildeooolse Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto littp://www.arcliive.org/details/tiljeneseiskildeooolse TIL JENISEIS KILDER '-»eu ØRJAN OLSEN TIL JENISEIS KILDER DEN

Læs mere

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN Thy og Vester Han Herred er Kontrasternes Land. Vesterhavets voldsomme Angreb har skabt den lige Vestkyst, der krummer sig uden om Hanstholms Forbjerg,

Læs mere

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR KJØBENHAVNS OG PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR 1872 1922 1 ET MINDESKRIFT KJØBENHAVNS GLAS- OG P O RCELAINS HANDLER FORENING I ANLEDNING AF DENS 50 AARS JUBILÆUM VED C. V. KJÆR OG VILH. HOLM KØBENHAVN

Læs mere

OPLEVELSER PÅ FJELDET

OPLEVELSER PÅ FJELDET OPLEVELSER PÅ FJELDET SOMMER VINTER 2007 Nordisk Friluftsliv JOTUNHEIMEN Jotunheimen er med sine 1140 km2 en af Norges største nationalparker med et af de mest alpine områder med store højdeforskelle,

Læs mere

Illustration fra Social-Demokraten

Illustration fra Social-Demokraten Før vedtagelsen af "Tændstikloven" i 1874 var det arbejdsmiljømæssige problem på svovlstikkefabrikkerne, som det hed dengang, fosfornekrosen, som langsom åd sig ind i kæbebenet, løsnede tænderne og smuldrede

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Mødet 20. Januar 1941. Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om: Røgle Klint. Foredraget var en Fremlæggelse af VICTOR MADSEN

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

LARS SKREFSRUD OG BJDRNSTJERNE BJGRNSON

LARS SKREFSRUD OG BJDRNSTJERNE BJGRNSON LARS SKREFSRUD OG BJDRNSTJERNE BJGRNSON AV OLAV HODNE Bjernson nxret som bekjent stor beundring for Skrefsrud. Han gir ham sin hyllest i diktet.ti1 Misjoner Skrefsrud i Santalistan,,: leg arer dig, fordi

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Garman & Worse. Alexander L. Kielland

Garman & Worse. Alexander L. Kielland bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest fil mottatt fra Nasjonalbiblioteket/Bokhylla.no.

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«.

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning saavel i Blomster- som Wien- og Frittavejfrtninpi i en mindre Have. Af Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. Anden f o r ø g e'd e

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Hvad skal vi spise? l. Kalorier:

Hvad skal vi spise? l. Kalorier: 5 Hvad skal vi spise? For at leve maa ethvert Menneske indtage en vis Mængde Føde. Men samtidig er det uhyrevigtigt, at denne Føde er rigtigt sammensat, saa at den indeholder alle de Stoffer, der er af

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere