OM SPORENE EFTER EN LOKAL BRÆDANNELSE YNGRE END STOR BRÆENS A VSMEL TNINGSPERIODE l DEN SKANDINAVISKE HALVØS BRÆSJØOMRAADE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OM SPORENE EFTER EN LOKAL BRÆDANNELSE YNGRE END STOR BRÆENS A VSMEL TNINGSPERIODE l DEN SKANDINAVISKE HALVØS BRÆSJØOMRAADE"

Transkript

1 OM SPORENE EFTER EN LOKAL BRÆDANNELSE YNGRE END STOR BRÆENS A VSMEL TNINGSPERIODE l DEN SKANDINAVISKE HALVØS BRÆSJØOMRAADE AV DR. GUNNAR HOLMSEN NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND Ill, NO UTGIT AV NORSK GEOLOGISK FORENING. KRISTIANIA 1915

2

3 Om sporene efter en lokal brædannelse yngre end Storbræens avsmeltningsperiode i den skandinaviske halvøs bræsjøomraade. Av Dr. philos. Gunnar Holmsen. Kjendskapet til den skandinaviske halvøs klimaforandringer under indlandsisens avsmeltningsperiode er endnu ' mangelfuldt. Med desto større interesse følger man de iagttagelser, som kan yde bidrag til løsningen av de mange herhen hørende spørsmaal. I flere henseender danner de brædæmte sjøers omraade et gunstig felt, hvorpaa sikre slutninger kan grundlægges, men da dette felt, sæl'lig i vort land, er litet bearbeidet, er observationerne endnu faa. Vi kan kronologisk følge de bt ædæmte sjøers strandlinjer fra Dovrefjeld i nordvest til Fæmundstmkten i sydøst og berigjennem danne os et billede av de store drag i iskantens tilbakerykning. Men om avsmeltningen har fundet sted kontinuerlig, eller om den bar været avbrutt av vekstperioder i bt æernes utstrækning, vet vi litet eller intet. Vi ser dog at selv de ældste og høiestliggende strandlinjer i det øverste av Foldalen ikke har været forstyrret av nedstigende lokalbræer. Men vi ser ogsaa at de største fjeld i hræsjøomraadet, Rondene, Rendalssølen og flere, er præget

4 4 av lokale botten!jræer. Disse botners alder maa imidlertid antages at være større end selesjøernes. I Harjedalen og Jamtland findes ogsaa botner og spor efter lokalbræer paa høifjeldenes sider og om dem uttaler A. G. HøGBoM1 at. de helst tilhører begyndelsen av avsmeltningstiden. SERNANDER 2 har iagttat, at Sveriges sydligste bræ Helagsfjiillbræens ytterste endemoræne ligger 278 m. nedenfor bræens botn, nede i den mot NNV forløpende dal. Denne lllorænes forhold til de av Storbræen frembragte moræner viser at den repræsenterer lokal-bræens største utbredelse. ENQUIST 3 har fundet spor efter lokale smaabræer paa samtlige av ham besøkte fjeld, Helagsfjållet, Sylarna, Hernlngstøtarna, Snasahøgarna, Skarfdørsfjtillen og Fongen. Klimaet har saaledes engang siden indlandsisen trak sig tilbake fra disse jeld været gunstigere for bræers utbredelse end i nutiden. Denne klimaoscillation maa efter forfatterens mening ha foraarsaget at samtidig med at de nuværende bræer i høifjeldene gjorde fremstøt har der dannet sig bræer paa andre fjeld, som nu er isfri. Naar man erindrer at landet under avsmeltningsperioden laa lavere end nu, vil dette bræfremstøt repræsentere en forholdsvis stor klimatisk forandring. Forfatteren tænker sig endog at solitluktionen har ødelagt endemorænerne mange steder, hvor man skulde vente at se lokalbræers spor uten at man IJU finder dem der. HAMBERG 4 har konstatert at i Sarek o ph ører lokalbræernes moræner i et par hundrede meters avstand fra hrækanten, og J. FRøDIN 5 har fundet at heller ikke Svalalie- 1 De centraljamtske issjøarne. Sveriges geologiska Undersøkning Ser. Ca Nr Geo!. For. Forhand!. B. 27 s. 74. a Geo!. For. Forhand!. B. 32 s Geo!. For Forhand!. B. 32 s Glaciationen i Norra Lule Lappmark. Ymer 1915 s. 103.

5 sotjitkkobræen siden de lokale issjøers Lid, og samlsynligvis heller ikke tidligere, har naaet længer ned end ca. 200 m. fra sin nuværende hrækant. GusTAV FRøDIN mener 1 at forekomsten av en senglacial lokalglaciation inden Sveriges sydligste høifjeldsomraade hænger paa del nærmeste sammen med at disse trakter blev tidligst isfri av hele fjeldkjedens svenske del, altsaa mens endnu de klimatiske forhold var barske. Den samme forfatter har forresten i det nævnte arbeide vist, at en morænevold i Hammarfjtillet paa 900 m. o. h. som SERNANDER før hadde ment skrev sig fra en lokalbræ med sydøstlig bevægelsesretning, sandsynligvis skylder den store isrest med nordvestlig bevægelse sin oprindelse. Under mine egne arbeider med se terne i nordre Østerdalen har jeg mest færdes nede i dale ne, og her har jeg intet sted fundet spor efter nogen anden isbevægelse enrl den almindelige nordvestlige. Heller ikke har jeg i dalene iagttat noget, som med sikkerhet kan tydes som et fremstøt fra isresten ; ja endog sla nsninger i avsmeltningen, tilkjendegit ved e nde moræner, er sjeldne. l trakten mellem Glomdalen og Fæmunden, netop efter Hodalsdalføret er der imidlertid flere ting, som længe har tiltrukket sig min opmerksomhet. Der er for det først e paa det nye rektangelkart Tønset avlagt to store botner i nærheten av Holøidalen kapel. Begge disse er betegnet med navnet "Stygroa". Den ene av dem ligger vest for Holøidalen i Svartdalshøgda, og vender mot øst. Dens hund er 1072 m. o. h. Den anden ligger i Saalekinna mot nord. med omtrent samme høide over havet. Jeg er kommen til det resultat, at disse botner er sarn tidige med de mot nord og nordvest eksponerede botner i Rendalssølen, hvis bund 1 Om den formodade forna glaciiirt>n pan Hammarfjiiltet i HllrjPdakn. Geol. For. Fl\rhandl. B. 37. H. 1.

6 6 ogsaa har en høide paa nær 1100 m. o. h., og at ingen av disse botnbræer efter avsmeltningstiden har strakt sig ned i dalføreme. N et o p fra H odalen har professor ScHiøTz beskrevet en morænebanke 1, som ligger mellem Storkaasen og Holøia, i en høide av bare 740 m. o. h., og som skulde være avsat foran en lokal dalbræ med bevægelse nedover dalen, mot den almindelige. Dette slutter ScHJØTZ av bankens form idet den gaar i en bue tversover dalen, vendende den konvekse side mot syd. Den dype indsænkning paa nordsiden og dens svakere fald mot syd synes at tyde paa, at banken har været endemoræne foran en mægtig isbræ, som er kommet nm dfra. Av morænemes form er det dog i de brædæmle sjøers region ofte vanskelig at slulle sig til bræbevægelsens retning. Det har nemlig ikke været ualmindelig, at der under avsmeltningstiden har avsnøret sig partier fra dalbræerne. Saavel i Nørendalen som i den nordligere beliggende Haadal har dette været tilfældet, og det er vistnok saa at netop mange av de talrike sjøer i dale med forløp som disse skylder de avsnørede brærester sin oprindelse2. Nogen egenbevægelse av de a vsnørede partier har imidlertid i vore dale ikke kunnet paavises, men dette er kjendt fra Lule Lappmark, hvor l-iamberc; av morænemes form sammen med bloktransporten har paavist en hræbevægelse, som ofte har været motsat den bevægebe, som indlandsisen selv hadde. -- En forside og bakside hos en endemoræne kan ogsaa Lænkes dannet ved randen av en død hræresl hvor denne paa den ene side støtter morænen med en steil kant, mens morænens anden side utsætles for bølgeslaget i bræsjøen. Materialet i den morænebanke, som ScHioTz omtaler lig ner forøvrig ikke nogen morænes. Det utgjøres av fin 1 Om isskillet i trakten olllkriug Fæmund. Norges geo!. Uuders. AarLok Hllil. Gvrcuu 1-IoL ISE:I: l3rædn:mte sjøer i nonlrt Østerdalen. orges geo!. Lndersøkelse m. 73 s. 178.

7 7 sand, mange steds er det frit for stene. Paa nordsiden. hvor bræen efter ScmøTZ's opfatning har git mor ænevolden en steil form, viser bakken ved Malmaasen et godt snit gjennem fin horisontalt laget sand. Jeg har ikke noget sted kunnet finde uomvandlet morænemateriale i denne dalsperring, som efter min mening er en aasdannelse i likhet med de andre talrike aaser eller egger, som optrær i Hodalen. Naar man kommer sydfra opover til dalsperringen ved Malmaasen ser man flere egger, som gaar i dalretningen langs elven. Veien ganr et stykke langs ryggen av en saadan egg. Materialet i dem er fin sand som nogen steder viser!agn ing; blokker er sjeldne at se. Nordover løper eggene sa mmen og møter nogen mindre av en anden retning, mere tvers paa dalføret, hvon ed dalsperringen opstaar. Mellem eggerne sees talrike aasgroper. Nordligst gaar ryggene ind til hver sin dalside, saa hele sperringen set fra nord gir indtryk av en moræne med konkaviteten opover dalen. Den aas, som løper ind mot dalsiden nordover fra Hegkaasa er flat o p p a a. Flatens høide passer med en utbredt bræsjøterrasses længer op i dalen. Materialet i dalbunden videre opover dalen er et fint kvabblignende ler, som kan være et issjøsediment. Langs dalsiderne ligger en terrasse, som ligner Tyldalens, pna sannne høide som vand :;killet mellem Bola og Bjørn over til Glomdalen. En stor del av eggerne er gjenstaaende rester av en utbredt terrasseflate paa denne hoide. Efterat dalen bar svinget mot nordvest ved de lange sjoer, Slor,.;joen, Stikkelen, Asmareu, Drengen og N urdersjoen sees særdeles mange egger, som iaifald for en del ogsaa er gjenstaaende resler av en utstrakt bræsjolerrasse. Paa nordøslsiden av Storsjøen og Stikkelen gaar nemlig mange egger ut fra en terrasse der ligger paa vandskillets høide, o. H. - Sparagmitforrnationens grænse gaar i nordøs tlig retning over Stor-

8 8 jøen, men eggeme rullestensmateriale herfra og opover dalen utgjøres dog hovedsagelig av sparagmitblokker, hvorav særlig et konglomerat med brunlige knoller er iøinefaldende og let kjendelig. Det er saaledes ikkerl al ogsaa Hodalen tilhører de brædæmte sjøers omraade, og at en bræsjø her har været opdæmt i dalen paa Glomsjøern es tid, om end denne sjø paa grund av vandskillets høide har ligget høiere end den nedre Glomsjø. Likesaa har isens bevægelsesretning været den normale, mot nordvest og opover dalføret. No gen yngre clalbræ med bevægelse nedover dalen, der i tilfælde maatte skyldes en større forandring i de klimatiske forhold har, saavidt jeg har kunnet finde, ikke eksistert her. I den avhandling, jeg tidligere har henvist til (N. G. U. nr. 73,s 22) har jeg paa et kart samlet alle kj endte observationer over skuringsmerkerne inden s eteregionen. Naar man bortser fra utkantern e av de brædæmte sjoers omraade ved Rondene og Rendals sølen finder man at isbevægelsen har været meget regelmæssig mot nordvest, uanset fjeld og dal. Det var derfor overraskende for mig sidstleden sommer at finde en ganske høi moræne efter en lokalbræ med en anden bevægel::iesretning paa Hu mmelfjeldets sydside, mirlt inde i setestrøket, saameget mere som Hummelfjeldet ikke tilhører traktens høieste fjeld. Dets høieste top har ifølge rektangelkartet Røros's angivelse høiden 1539 m. o.h. Fjeldet er imidlertid ganske utstrakt. Det ligger mellem Nørendalen, Glomdalen og Hodalen. Paa en fjeldtur 13. juli, da jeg hadde gaat ut fra Hodalsbygden fik jeg ved skoggrænsen se en usædvanlig bratt og skarpt utviklet endemoræne foran en liten botn i Domhøgda (kartets Graahøgda). Den gjennemskjæres av H arbækken, og skjæringens dybde er vel 20 m. Ryggen av morænevolden ligger paa 1250 m. o. h., eller næsten 300 m. lavere end Domhøgdas top-. Morænens

9 ' form er spids konveks utover mot dalen og bræens eksposition har været mot syd. Den har ligget i en forsænkning mellem Skarvhøa og Mosebuhøa, men dens botn er liten og trang og sterkt præget av bækkens nedskjæring. Den i forhold til botnen urimelig store morænevold skriver sig for en stor del fra ældre morænemateriale, som har været langveis transportert med den almindelige, nordvestlige bræbevægelse til Hummelfjeldets top, hvorfra saa den lille botnbræ siden har lagt blokkene op foran sig. Moræneryggens længde kan anslaaes til et par hundrede meter. Man ser ogsaa spor efter et mindre, yngre morænetrin m. indenfor den største vold, paa begge dennes sider saavel som ved morænens front. Materialet i morænen er ulaget, noget lerholdig morænegrus med blokker av meget forskjelligartet slag. Der findes talrige sparagrnitblokker, dels av sparagmitkonglomerat og dels av mere usikker kvartsitisk sparagmit. De største blokker, som var flere kubikmeter store utgjordes av grundfjeldsgranit. Alle disse bergarfer er fremmede i Hummelfjeldet og kan kun være bragt hitop ved en anden isbevægelse. De almindeligste blokker var dog fjeldets egne, mest en homblendeskifer av varierende utseende samt en diabas, som saaes ans laaende mæglige gange langs bækken ovenfor morænen. Om denne morænes alder kan man saaledes med bestemthet si, at den maa være yngre end den øvre Glomsjøs tid. Paa denne tid spenet nemlig Storbræen Glomdalen ved Os saavel som ved Barkald, og dens rand naadde sal:lledes vestenfor Hummelfjeldet. Den er ogsaa sandsynligvis yngre end de lavereliggende store botner i Rendalssølen, Saalekinna og Svartdalshøgda. Dette antar jeg man tør slutte av disse botners lavere høide over havet tiltrods fo1 deres meget betragtelige dimensioner. Uten at man endnu

10 lo kan vite det sikkert, maa man for lokalbræen i Hummelfjeldet, som for smaabræerne i det sydlige Sveriges fjeldtrakter foreløbig anta en senglacial alder. Det er at haabe, naar man først er blit opmerksom paa at der har eksistert saadanne lokale smaabræer i Østerdals- Fæmundstrakten, at man vil kunne finde relationer mellem de brædæmte sjøers strandlinjer og den senere opstaaen og fremrykning av disse bræer. I Glomdalen gaar riktignok ikke strandlinjerne høiere end til 720 m. o. h., men i mange av de dale, som vender mot sydøst gaar de kanske høit nok tilfjelds. I Gruveldalen øst for Fæmund kan saaledes strandlinjer følges til 948 m. o. h., men endnu mangler der undersøkelser i mange dale med denne retning. Muligens vil den klimaoscillation der har foraarsaket brædannelsen paa de høieste fjeld inden halvøens bræsjøomraade kunne kaste lys over det lange tidsmm, som efter nivaaforandringerne at dømme, ligger mellem den øvre og nedre Glomsjøs tid. Trykt 21. december 1915.

11 Norsk Geol. Tidsskr. B. HI, No Hummelfjeldet set fra Hodalen. Morænen ligger mellem de to kryds. Fot. 14. j uli 1!)15. Hanna Resvoll-Holmsen. 2. Endemorænt>n i Domhøgda o. h. Fot. 18 aug Hanna Resvoll-Holmsen.

OM ISSKILLET I TRAKTEN OMKRING FÆMUND

OM ISSKILLET I TRAKTEN OMKRING FÆMUND 11. OM ISSKILLET I TRAKTEN OMKRING FÆMUND AV O. E. SCHIØTZ MED ENGLISH SUMMARY" Norges Geol. Unders. Aarbok 1913. 11. 1 I en bestemme opsats 1, indlandsisens der utkom bevægelse i 1891, har ogjeg isskillets

Læs mere

OM STRANDLINJERNES FALD OM KRING GABBROOMRAADER

OM STRANDLINJERNES FALD OM KRING GABBROOMRAADER OM STRANDLINJERNES FALD OM KRING GABBROOMRAADER AV GUNNAR HOLMSEN. amle strandmerker som langs hele vor kyst ovenfor G den nuværende vandflate bærer vidnesbyrd om de nivaaforandringer vort land har været

Læs mere

IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD

IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD AV j. REKST AD MED >ENOLISH SUMMARY,, 00 3 PLANCHER NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND l, NO. 8. UDGIVET AF NORSK GEOLOGISK FORENING.

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Separataftryk. Arehiv. for. Mathematik og Naturvidenskab. Udgivet. Sophus Lie, Worm Miiller og G. 0. Sars. 21...8 i n d. Kristiania.

Separataftryk. Arehiv. for. Mathematik og Naturvidenskab. Udgivet. Sophus Lie, Worm Miiller og G. 0. Sars. 21...8 i n d. Kristiania. b i Sb-, /'v:^ ' nrißsfgirffitii." \ ' Fra Forfatteren. Separataftryk af Arehiv for Mathematik og Naturvidenskab. Udgivet af Sophus Lie, Worm Miiller og G. 0. Sars. 21...8 i n d. Kristiania. Forlagt

Læs mere

Dybderne i nogle indsjøer i Jotunfjeldene og Thelemarken.

Dybderne i nogle indsjøer i Jotunfjeldene og Thelemarken. A. HELLAND. INDSJØDYBDEB I JOTUNFJ. OG THELEMAEKEN. 93 Dybderne i nogle indsjøer i Jotunfjeldene og Thelemarken. Af Amund Helland. Paa en reise i Jotunfjeldene for nogle aar siden maalte jeg dybderne i

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

OM TO ENDEMORÆNE-TRIN I DET NORDLIGE NORGE

OM TO ENDEMORÆNE-TRIN I DET NORDLIGE NORGE OM TO ENDEMORÆNE-TRIN I DET NORDLIGE NORGE SAMT OM ENDEMORÆNERNES STØRRELSE 00 BETYDNING FOR OPDÆMNINO AV J. H. L. VOGT NOROKCEOCOO""'"'""'"T BIND Il, NO. Il. UTGIT AV NORSK GEOLOGISK FORENING. I KRI STIAN

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort).

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort). . Glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen. Af v; M i l t h e r s. (Hertil et Kort). (Den~e Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV ~kke Bd. 2, Nr. 4.) Tilblivelsen af de Iagttagelser og Betragtninger,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.)

Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.) Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.) 1. Den skandinaviske halvøs fjeldmasse skraaner som bekjendt forholdsvis raskt af mod vest. Vi skal -ved denne leilighed

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

ISFORHOLDENE I NORDISHAVET

ISFORHOLDENE I NORDISHAVET V _ J "i 0 ~J. KARL PETTERSEN ISFORHOLDENE I NORDISHAVET I 1881 OG 1882 MED EN INNLEDNING AV ADOLF HOEL A. W. B R Ø G G E R S B 0 K TRYKKE R I A S 0 SL 0 Særtrykk av Norsk Geografisk Tidsskrift, B. I,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

beskrivelse af Nordlands Amt - Melø herred

beskrivelse af Nordlands Amt - Melø herred Utdrag fra: Topografisk-historisk beskrivelse af Nordlands Amt - Melø herred Amund Helland 1908 H. Aschehoug & Co. 1 Amund Helland (1846 1918) (Wikipedia) Erik Werenskiold malte et frodig portrett av Helland

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer.

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer. 192 NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT 26 Ms. mott. 9. nov. 1945. TO NORSKE MINERALER AF O. B. BøGGILD Med 3 Figurer. I 1934 modtog Mineralogisk Museum i København fra en Hr. Johan Eriksen i Oslo en Kasse med

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke.

VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke. S. A. HOUGLAKD. NNNtt^ll^tt^lfttN VED SANS I RYFYLKE. 33 VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke. Af S. A. Hougland. Under et sommerophold i Byfylke i 1882 lagde jeg merke til nozle gange al mørk, finkornet sten,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende!

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Der er endnu ikke to uker, siden posten gik og der er vel endnu

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. Mellem Bygdin og. dr. Hans Reusch.

H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. Mellem Bygdin og. dr. Hans Reusch. H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. 15 Mellem Bygdin og Af dr. Hans Reusch. Bang. Indledning. Ved de bekjendte turisthoteller paa Fagernes i Yalders (se nederst paa omstaaende kartskisse) deler dalen sig

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kristiania. Med An English Suramary of the Contents". I kommission hos H. Aschehoug & Co. ~*S~ 1894.

Kristiania. Med An English Suramary of the Contents. I kommission hos H. Aschehoug & Co. ~*S~ 1894. i Med An English Suramary of the Contents". ~*S~ Kristiania. I kommission hos H. Aschehoug & Co. 1894. mma^mm^^mmmmmmkmmm^mamm^mmmmmmmmmmm\ E»rJ» 73 øre. BORGES STATSBANER HOV DSJYP T NORDLANDSBANEN Parsel

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

NOGEN NORSKE STENALDERSPROBLEMER

NOGEN NORSKE STENALDERSPROBLEMER NOGEN NORSKE STENALDERSPROBLEMER AV ANATHON BJØRN 2 TEKSTFIGURER ntet synes for tiden mindre lønnende i norsk arkeologi end at søke I at komme til rette med det omfattende bopladsmateriale som utgjør det

Læs mere

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense.

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. Af SIGURD HANSEN. Blandt de glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen, som Statsgeolog V. MILTHERS i 1928 behandlede i en lille, men vigtig Afhandling

Læs mere

til Gausdal på ski i 1887

til Gausdal på ski i 1887 til Gausdal på ski i 1887 I Morgenbladets Søndagsnummer av 4/4 1942 såa jeg en Artikel: Paasketurenes Historikk. Et aktuelt Spørsmaal. Jeg kom til at minnes en Skitur, jeg sammen med to andre Studenter

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Oplysninger til Blakstads jordbundskart over Trondhjems omegn.

Oplysninger til Blakstads jordbundskart over Trondhjems omegn. Oplysninger til Blakstads jordbundskart over Trondhjems omegn. Af Hans Reusch. I 1891 foretog daværende landbrugsingeniør "W. Blakstad for den geologiske NnHsrBSAslBS en agronomisk KartisL^nin^ af Trondhjems

Læs mere

NOGLE COLEOPTERA NYE FOR NORGES FAUNA.

NOGLE COLEOPTERA NYE FOR NORGES FAUNA. Stavanger Museums Arshefte, Årg. 24(1913), 11. C. 1-6 4 II. NOGLE COLEOPTERA NYE FOR NORGES FAUNA. VED TOR HELLIESEN. 1'- m I I aar kan der atter tilfsies Norges coleopterfauna nogie nye arter, der ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

KONORES 1914 EKSTRAORDINÆR PROTOKOL. ARBEIDERNES f AGL. LANDSORGANISATION. OVER forhandlingerne 23. - 26. MARS .. A.. "''''''''''''",,,,rr " "

KONORES 1914 EKSTRAORDINÆR PROTOKOL. ARBEIDERNES f AGL. LANDSORGANISATION. OVER forhandlingerne 23. - 26. MARS .. A.. '''''''''''',,,,rr  ..,..,..,..,..,..,..,... "..,..,..,...,..,..,..,..,..,.a...,..,..,..,..,....., Il, ARBEIDERNES f AGL. LANDSORGANISATION EKSTRAORDINÆR KONORES 1914.. A........................ ;...... PROTOKOL OVER forhandlingerne

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. Anmeldelser og Kritikker. Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. (Kritiske Bemærkninger til K. MILTHERS : Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. D.

Læs mere

Kjære forældre og søskende!

Kjære forældre og søskende! Grytviken, South Georgia den 15. oktober 1912. Cirkulærskrivelse no 6 1912 Cirkulerer til Hans, Kristian, Trygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Mange tak for breve hjemmefra av 19/6 11/7 og 22/7

Læs mere