Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Transkript

1 Dialogisk kommunikation Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage. When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose. Uddybende beskrivelse Dette kursus omhandler den såkaldte "dialogiske vending" inden for de måder, hvorpå viden produceres og kommunikeres. I den dialogiske vending er dialogbaserede tilgange til kommunikationsanalyse og -praksis blevet udbredt på tværs af diverse sociale og organisatoriske sammenhænge - fx i forbindelse med kommunikationskampagner (fx planlagt sundhedsfremme), bottom-up organisationsforandringskommunikation, digital/online kommunikation, borgerinddragelse ifm byplanlægning, videnskab og bæredygtig omstilling og kollaborativ forskning inkl. aktionsforskning. I disse kommunikationspraksisser forstås kommunikation som "dialog", hvor viden samproduceres kollaborativt igennem deltagelsen af multiple sociale aktører og gennem artikuleringen af multiple vidensformer. I den dialogiske vending er "dialog", "samskabelse" og "samarbejde blevet til plusord, som lover demokratiske, participatoriske processer, der myndiggør deltagerne. Som resultat er der en tendens til at underspille de spændinger, der ofte opstår i mødet mellem forskellige vidensformer og vidensinteresser. Dette kursus går bag om plusordene og stiller spørgsmål som: Hvad indebærer dialogisk kommunikation i de forskellige sociale og organisatoriske sammenhænge, hvor den udøves? Hvilke teorier og metoder kan vi bruge til at analysere forskellige former for dialogiske kommunikationstiltag? Hvordan kan vores analyser håndtere spørgsmål vedrørende demokrati, magt/viden, styring og deltagelse? Og hvordan kan vi bruge disse analyser til at kvalificere og videreudvikle planlagte kommunikationspraksisser? I undervisningen analyseres og diskuteres en række forskellige dialogiske kommunikationsteorier og - metoder i forhold til udvalgte empiriske cases i forskellige praksisfelter. Kurset baserer sig på en grundbog og udvalgte tekster til hver kursusgang. Grundbogen er Birgitte Ravn Olesen, Louise Phillips og Tine Johansen Johansen (red.), Dialog og samskabelse metoder til en refleksiv praksis. København: Akademisk Forlag. Bogen kan købes i RUC-bogladen eller på forlagets hjemmeside (eller andre boghandlere, SAXO mm.). Man vil kunne få adgang til de udvalgte tekster via kursets Moodle. Forventet arbejdsindsats (ects-deklaration) Forventet arbejdsindsats i forbindelse med kurset: 24 timer: Konfrontationstimer fordelt på forelæsninger og øvelser 60 timer: 2,5 timers forberedelsestid per konfrontationstime 40 timer: Eksamensopgave 11 timer: Andre aktiviteter 135 timer i alt (1 ECTS point = 27 arbejdstimer) Forberedelsestid indebærer både læsning af kursets pensum, samt løsning af diverse opgaver undervejs på kurset, som kræver forberedelse hjemmefra. Andre aktiviteter omfatter semesterintroduktion, litteratursøgning, deltagelse i diverse foredrag, seminarer, evaluering, mv.

2 Evaluering- og feedback former Se venligst under hver kursusgang. De(n) studerende modtager peer-feedback og underviserfeedback i forbindelse med diskussioner, øvelser og gruppearbejde. Endvidere modtager de(n) studerende underviserfeedback i forbindelse med eksamen, med fokus på styrker og svagheder. Hvert 3. år gennemføres en formel evaluering af kurset. Evalueringen bygger på en digital spørgeskemaundersøgelse, og behandles af studieleder og studienævn. Dette e gennemføres i foråret Underviser kan også vælge at gennemføre en uformel evaluering af kurset (løbende og/eller afsluttende). Den uformelle evaluering behandles kun af underviser, med mindre underviser skønner at studieleder skal inddrages. Eksamensadministration Undervisningsansvarlig IKH Studieadministration (ikh-studieadministration@ruc.dk) Louise Jane Phillips (louisep@ruc.dk) Karsten Pedersen (kape@ruc.dk) ECTS 5 Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Type Undervisnings- og arbejdsform Pt. ingen data fra studieordning. Pt. ingen data fra studieordning. Viden om centrale teorier indenfor dialogisk kommunikationsteori, samt deres forskelle Viden om nøgletræk ved dialogiske kommunikationspraksisser i en række forskellige sociale og organisatoriske sammenhænge Viden om forskellige måder at anvende teorier, begreber og metoder på i analysen af dialogiske kommunikationspraksisser, herunder indblik i forskellige måder at håndtere spørgsmål vedr. magt/viden, styring, demokrati og deltagelse i analysen af dialogiske kommunikationspraksisser. Færdighed i at kunne identificere og anvende relevante dialogiske kommunikationsteorier og metoder i analysen af en række forskellige former for dialogisk kommunikation. Færdighed I at kunne kombinere forskellige teoretiske tilgange i analysen af forskellige former for dialogisk kommunikation på baggrund af en forståelse af ligheder iblandt og forskelle imellem teorierne Færdighed i at kunne bruge den tilegnede viden og færdigheder til at udvikle og kvalificere dialogiske kommunikationspraksisser Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering indenfor feltet dialogisk kommunikationsteori- og praksis. Dette kursus omhandler den såkaldte "dialogiske vending" inden for de måder, hvorpå viden produceres og kommunikeres. I den dialogiske vending er dialogbaserede tilgange til kommunikationsanalyse og -praksis blevet udbredt på tværs af diverse sociale og organisatoriske sammenhænge - fx i forbindelse med kommunikationskampagner (fx planlagt sundhedsfremme), bottom-up organisationsforandringskommunikation, digital/online kommunikation, borgerinddragelse ifm byplanlægning, videnskab og bæredygtig omstilling og kollaborativ forskning inkl. aktionsforskning. I disse kommunikationspraksisser forstås kommunikation som "dialog", hvor viden samproduceres kollaborativt igennem deltagelsen af multiple sociale aktører og gennem artikuleringen af multiple vidensformer. I den dialogiske vending er "dialog", "samarbejde, kollaborative processer" og "deltagelse" blevet til buzzwords, som lover demokratiske, participatoriske processer, der myndiggør deltagerne. Som resultat er der en tendens til at underspille de spændinger, der ofte opstår i mødet mellem forskellige vidensformer og vidensinteresser. Dette kursus går bag om buzzwords'ene og stiller spørgsmål som: Hvad indebærer dialogisk kommunikation i de forskellige sociale og organisatoriske sammenhænge, hvor den udøves? Hvilke teorier og metoder kan vi bruge til at analysere forskellige former for dialogiske kommunikationstiltag? Hvordan kan vores analyser håndtere spørgsmål vedrørende demokrati, magt/viden, styring og deltagelse? Og hvordan kan vi bruge disse analyser til at kvalificere og videreudvikle planlagte kommunikationspraksisser? I undervisningen analyseres og diskuteres en række forskellige dialogiske kommunikationsteorier og -metoder i forhold til udvalgte empiriske cases i forskellige praksisfelter. Obligatorisk kursus Kurset tilrettelægges interaktivt som en blanding af læreroplæg, diskussioner og gruppeøvelser. Noget af gruppearbejdet udgøres af diskussioner af kursustekster

3 Prøveform (P1) Individuel skriftlig hjemmeopgave stillet af kursusansvarlig. Hjemmeopgaven skal have et omfang på minimum og maksimum antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Hjemmeopgavens varighed er 5 dage inkl. evt. weekend og helligdage. Opgaven skal dokumentere, at den studerende besidder en sikker beherskelse af det danske skriftsprog, herunder grammatik og sproglig korrekthed. Bedømmelse: 7-trinsskala. Censur: Ingen. Omprøveform (P1) Eksamenskode(r) Samme som ordinær eksamen Eksamenskode(r) : U40157 Kursusgange: Hold: :15 til :00 Sted teorirum (foldedør ud til kantineområdet) (40/60) 1. kursusgang: Dialogteorier Hvordan forstås og praktiseres "dialog" inden for den dialogiske vending i vidensproduktion og - kommunikation? Hvordan teoretiseres dialog i dialogiske kommunikationsteorier og her især i Bakhtins og Bubers dialogteorier? Hvordan kan vi - ved at arbejde på tværs af teoretiske traditioner - teoretisere og analysere dialog på kritisk OG produktiv vis? Denne første kursusgang vil introducere til den dialogiske vending i vidensproduktion og -kommunikation som en samfundsmæssig tendens, hvor dialog og samskabelse er blevet udbredt på tværs af sociale praksisfelter. Vi vil - kigge på eksempler på dialog og samskabelse i forskellige kontekster som fx borgerinddragelse i byplanlægning og sundhedsfremme. - arbejde med Mikhail Bakhtins og Martin Bubers dialogteorier (med udgangspunkt i Phillips 2011, Bakhtin 1981 og Buber 2002). - diskutere en teoretisk tilgang, som både forholder sig kritisk-analytisk til de spændinger, der opstår i dialogisk kommunikation og også er rettet mod at videreudvikle dialogiske kommunikation ud fra en normativ position, der støtter den dialogiske vending (med udgangspunkt i Olesen, Phillips og Johansen, 2018). 1) Louise Phillips (2011). "Med forskel som forandringskraft: en introduktion til dialogisk kommunikationsteori", Almlund, P. og Andersen, N. B. (red), Fra Metateori til Kommunikation. København: Hans Reitzels Forlag, sider ) Birgitte Ravn Olesen, Louise Phillips, og Tine Rosenthal Johansen (2018). Når dialog og samskabelse er mere end plusord i Olesen, B. R., Phillips, L. J. & Johansen, T. R. (red.). Dialog og samskabelse : metoder til en refleksiv praksis. Akademisk Forlag, s s.. KURSETS GRUNDBOG KAN KØBES I RUC-BOGLADEN ELLER PÅ FORLAGETS HJEMMESIDE 3) Mikhail Bakhtin (1981). Sider i Discourse in the Novel, The Dialogic Imagination: Four Essays. Ed. Michael Holquist. Trans. Caryl Emerson & Michael Holquist. Austin and London: University of Texas Press.

4 4) Martin Buber (2002), Sider i Dialogue, Between man and man (R.G. Smith, Trans.). London: Routledge.1) Johansen, T.R., Olesen, B.R. og Phillips, L. (2018). Med dialog som metode og analysegenstand: problematikker på tværs :15 til :00 Sted teorirum (foldedør ud til kantineområdet) (40/60) 2. kursusgang: Dialogiske social- og sundhedsindsatser I takt med, at borger- og patientinddragelse er blevet til et centralt policy-princip, er der internationalt, herunder i Danmark, sket en knopskydning af borger- og patientinddragende praksisser, hvor man arbejder med samskabelse igennem dialog på tværs af forskellige former for viden og erfaringsgrundlag. Udbredelsen af borger- og patientinddragende praksisser er udtryk for den dialogiske vending i måden at producere og kommunikation viden på og hører til et nyt offentligt styringsparadigme New Public Governance, som kendetegnes ved princippet om, at offentlige aktører og borgere sommetider med private virksomheder og ngo er samarbejder om at finde velfærdsløsninger. Det kan for eksempel være i forbindelse med patientinddragelse på sundhedsområdet, recovery-tilgange i psykosocialt arbejde, eller borgerinddragelse i boligsocialt arbejde, bæredygtig omstilling og integration af flygtninge. På denne kursusgang vil vi rette et kritisk, refleksivt blik på borger- og patientinddragelse i social- og sundhedsindsatser med udgangspunkt i to cases: en case om brugen af Åben dialog som samskabelsesmetode i distriktpsykiatrien (med udgangspunkt i Scheffmann-Petersen) og en case om brugen af forumspil som samskabelsesmetode i et undervisningsforløb for hospitalpersonale (med udgangspunkt i Olesen og Nordentoft). Vi vil lave gruppearbejde, hvor vi sætter teorien i spil i analysen af patientinddragende rådgivningssamtaler. 1) M. Scheffmann-Petersen (2018), "Åben dialog som metode til samskabelse i et borgerinddragende perspektiv" i B. R. Olesen, L. J. Phillips og T. R. Johansen (red.), Dialog og samskabelse metoder til en refleksiv praksis. København: Akademisk Forlag. KURSETS GRUNDBOG KAN KØBES I RUC-BOGLADEN ELLER PÅ FORLAGETS HJEMMESIDE 2) B. R. Olesen og H. M. Nordentoft (2018), "Forumspil som metode til samskabelse i et undervisningsforløb" i B. R. Olesen, L. J. Phillips og T. R. Johansen (red.), Dialog og samskabelse metoder til en refleksiv praksis. København: Akademisk Forlag. KURSETS GRUNDBOG KAN KØBES I RUC-BOGLADEN ELLER PÅ FORLAGETS HJEMMESIDE SUPPLERENDE: Louise Phillips and Michael Scheffmann-Petersen (2019). Inclusion and exclusion in action research on person-centered health care: A framework for cultivating the tensions in dialogue. In Lone Hersted, Ottar Ness og Søren Frimann (red.) Action Research in a Relational Perspective: Dialogue, Reflexivity, Power and Ethics. London and New York: Routledge :15 til :00 3. kursusgang: Dialogisk organisationskommunikation

5 På denne kursusgang vil vi med udgangspunkt i Tsoukas (2009), Høgsgaard (2018) og Belova, King & Martyna (2008) fokusere på dialogisk vidensproduktion i forbindelse med organisationskommunikation. Vi vil lave gruppearbejde, hvor vi sætter teorien i spil som analyseramme i analysen af samskabelsen af viden igennem dialog i tværfaglige samarbejdsprocesser. 1) Hardimos Tsoukas (2009). "A dialogical approach to the creation of new knowledge in organisations", Organization Science, 20(6): ) Ditte Høgsgaard (2018). "Fortælling som metode til samskabelse i det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet", i Olesen, B. R., Phillips, L. J. & Johansen, T. R. (red.). Dialog og samskabelse : metoder til en refleksiv praksis. Akademisk Forlag, s s.. KURSETS GRUNDBOG KAN KØBES I RUC-BOGLADEN ELLER PÅ FORLAGETS HJEMMESIDE 3) Olga Belova, I. King & S. Martyna (2008). Introduction: Polyphony and Organization Studies: Mikhail Bakhtin and Beyond, Organization Studies, 29(4): :15 til :00 4. kursusgang: Dialogisk digital kommunikation På denne kursusgang underviser lektor Lisbeth Frølunde. Kursusgangen omhandler dialogiske tilgange til analysen og tilrettelæggelsen af digital kommunikation. Vi vil diskutere og analysere forskellige eksempler på online kommunikationspraksisser ved brug af teoretiske optikker baseret på Bakhtins dialogteori (igennem inddragelse af Frølundes tekst) samt Bubers dialogteori (igennem inddragelse af Blacks tekst).vi vil også lave en skriveøvelse, hvor vi sætter teorierne i spil i storytelling-praksis. 1) Laura Black (2008). Deliberation, Storytelling, and Dialogic Moments, Communication Theory 18(1): ISSN ) Lisbeth Frølunde (2013). "Dialogical Ethics and Reflections on Unfinalizability: An Analysis of Dissenting Voices in a Film Contest Study". Kapitel 9 i Louise Phillips, Marianne Kristiansen, Marja Vehviläinen and Ewa Gunnarsson (ed.). Knowledge and Power in Collaborative Research: A Reflexive Approach. London and New York: Routledge. ISBN SUPPLERENDE: Laura Black (2008). Listening to the City: Di!erence, Identity, and Storytelling in Online Deliberative Groups. Journal of Public Deliberation, 5(1). SUPPLERENDE: Paul Sullivan (2011). Introducing Dialogue to Qualitative Analysis. In Qualitative Data Analysis Using a Dialogical Approach. London: Sage. ISBN-13: :15 til :00 5. kursusgang: Dialogiske kommunikationskampagner ampagner og -tiltag

6 Denne kursusgang omhandler kommunikationskampagner og -tiltag, som bygger på principper vedr. dialog, deltagelse og empowerment. Vi vil tage udgangspunkt i cases vedr. sundhedskommunikation og Communication for Social Change/udviklingskommunikation og lave gruppearbejde, hvor vi sætter teorierne i spil i analyser af forskellige kampagner. 1) Ambar Basu & Mohan Dutta (2009). Sex workers and HIV/AIDS: Analyzing participatory culture-centred health communication strategies. Human Communication Research, 35, ) Louise Phillips (2011). Enacting Dialogue in Planned Communication. Kapitel 3 i The Promise of Dialogue: The Dialogic Turn in the Production and Communication of Knowledge. Amsterdam: John Benjamins Publishing Co. SUPPLERENDE: Mohan J. Dutta (2007). "Communicating About Culture and Health: Theorizing Culture- Centered and Cultural Sensitivity Approaches", Communication Theory 17 (3), SUPPLERENDE :Magda Pieczka and Emma Wood (2013). Action Research and Public Relations: Dialogue, peer learning and the issue of alcohol. Public Relations Inquiry, 2(2), :15 til :00 6. kursusgang: dialogisk projektarbejde På kursusgangen vil vi diskutere en række forskellige metoder til at tillrettelægge projektarbejde på på dialogisk vis herunder "writing as a method of inquiry". fotovoice og billedeelicitering. Vi vil bl.a. arbejde med en case af samskabende/kollaborativ projektarbejde i lyset af spørgsmål vedr. dialogisk forskningsetik, magt, repræsentation og "othering". I dialogisk projektarbejde samproducerer universitetsfolk og folk uden for universitetet viden igennem kommunikationsprocesser, hvor forskellige ekspertidentiteter og vidensformer forhandles. Et centralt tema vil være strategier til at tilrettelægge OG analysere kommunikationsprocesser, hvori forskellige stemmer artikuleres og forskellige vidensformer og identiteter forhandles. 1) Kapitel 8 i R. Olesen, Phillips, L. & Johansen, T. R. (2018), Dialog og samskabelse: metoder til en refleksiv praksis. København: Akademisk Forlag. KURSETS GRUNDBOG KAN KØBES I RUCBOGLADEN ELLER PÅ FORLAGETS HJEMMESIDE 2) Louise Phillips and Marianne Kristiansen (2013). Kapitel 14 i Louise Phillips, Marianne Kristiansen, Marja Vehviläinen og Ewa Gunnarsson (ed.) Knowledge and Power in Collaborative Research: A Reflexive Approach. London and New York: Routledge. Pages ISBN OBS! KUN 4 SIDER. NØDVENDIG LÆSNING SOM FORBEREDELSE TIL GRUPPEARBEJDE. 3) Arthur Frank (2005). What is dialogical research and why should we do it?, Qualitative Health Research,15(7): ) Louise Phillips (2011). Chapter 7, Further perspectives: Tackling epistemological, methodological and ethical conundrums. In The Promise of Dialogue: The Dialogic Turn in the Production and Communication of Knowledge. Amsterdam: John Benjamin Publishing Co. Eksamen :00 til :00

7 Reeksamen :00 til :00