Valgkursus for kombistud: Dialogisk kommunikation, (3. kursusblok: )

Transkript

1 Valgkursus for kombistud: Dialogisk kommunikation, (3. kursusblok: ) Om kurset Fag Kommunikation (kombination) Undervisningssprog Dansk Kursus starter Kursus slutter Dette kursus omhandler den såkaldte "dialogiske vending" inden for de måder, hvorpå viden produceres og kommunikeres. I den dialogiske vending er dialogbaserede tilgange til kommunikationsanalyse og -praksis blevet udbredt på tværs af diverse sociale og organisatoriske sammenhænge - fx i forbindelse med kommunikationskampagner (fx planlagt sundhedsfremme), bottom-up organisationsforandringskommunikation, digital/online kommunikation, borgerinddragelse ifm byplanlægning, videnskab og bæredygtig omstilling og kollaborativ forskning inkl. aktionsforskning. I disse kommunikationspraksisser forstås kommunikation som "dialog", hvor viden samproduceres kollaborativt igennem deltagelsen af multiple sociale aktører og gennem artikuleringen af multiple vidensformer. I tråd med den dialogiske vending inden for kommunikationspraksis har dialogisk kommunikationsteori udviklet sig som et vigtigt felt inden for det bredere kommunikationsteoretiske felt. Dialogiske kommunikationsteoretikere deler ofte en orientering mod praksis, hvor de inddrager dialogiske kommunikationsteorier i vidensproduktion rettet mod social forandring. I den dialogiske vending er "dialog", "samarbejde/kollaborative processer" og "deltagelse" blevet til buzzwords, som lover demokratiske, participatoriske processer, der myndiggør deltagerne. Som resultat er der en tendens til at underspille de spændinger, der ofte opstår i mødet mellem forskellige vidensformer og vidensinteresser. Dette kursus går bag om buzzwords'ene og angriber de følgende spørgsmål: Hvad indebærer dialogisk kommunikation i de forskellige sociale og organisatoriske sammenhænge, hvor den udøves? Hvilke teorier og metoder kan vi bruge til at analysere forskellige former for dialogiske kommunikationstiltag? Hvordan kan vores analyser håndtere spørgsmål vedrørende demokrati, magt/viden, styring og deltagelse? Og hvordan kan vi bruge disse analyser til at kvalificere og videreudvikle planlagte kommunikationspraksisser? Vi vil diskutere en række forskellige dialogiske kommunikationsteorier og -metoder i forhold til udvalgte empiriske cases i forskellige praksisfelter (inkl. planlagt sundhedsfremme, bottom-up organisationsforandringskommunikation, online digital kommunikation, borgerinddragelse ifm byplanlægning, videnskab og miljø og kollaborativ forskning og projektarbejde). Kurset tilrettelægges interaktivt som en blanding af læreroplæg, diskussioner og gruppeøvelser. Noget af gruppearbejdet udgøres af diskussioner af kursustekster. Til hver kursusgang er det afgørende, at deltagerne forbereder sig ved at læse kursustekster i kompendiet, og der forudsættes, at deltagerne har læst de pågældende kursustekster til hver gang (OBS! næsten alle kompendietekster er på engelsk). Mål VIDEN OM: de hovedpræmisser, som er fælles for de centrale teorier inden for feltet dialogisk kommunikationsteori; hovedforskelle mellem de centrale teorier; nøgletræk ved dialogiske kommunikationspraksisser i en række forskellige sociale og organisatoriske sammenhænge; en række forskellige måder at anvende forskellige teorier, begreber og metoder på i analysen af dialogiske kommunikationspraksisser i samspillet mellem teori, metode og empiri; en række forskellige måder at håndtere spørgsmål vedr. magt/viden, styring, demokrati og deltagelse i analysen af dialogiske kommunikationspraksisser; en række forskellige måder at arbejde med dialogiske forskningsmetoder og etiske principper i projektarbejde FÆRDIGHEDER: at kunne trække på relevante dialogiske kommunikationsteorier og metoder i analysen af en række forskellige former for dialogisk kommunikation; at kunne kombinere forskellige teoretiske tilgange i analysen af forskellige former for dialogisk kommunikation på baggrund af en forståelse af ligheder iblandt og forskelle imellem teorierne; at kunne arbejde

2 med spørgsmål vedr. magt/viden, styring, demokrati og deltagelse i analysen og tilrettelæggelsen af dialogiske kommunikationspraksisser; at kunne arbejde med dialogiske forskningsmetoder og etiske principper i projektarbejde; at kunne engagere sig dialogisk i kommunikationen af viden om dialogisk kommunikationsteori med andre både indenfor og udenfor feltet. KOMPETENCER: At bruge den tilegnede viden og færdigheder til at analysere og videreudvikle dialogiske kommunikationspraksisser; at bruge den tilegnede viden og færdigheder til at kvalificere dialogiske processer i eget projektarbejde; at bruge den tilegnede viden og færdigheder til at tage ansvar for egen faglig udvikling inden for feltet dialogisk kommunikationsteori og -praksis Evaluering Kursusteksterne trykkes i et kompendium, som kan købes fra RUC-bogladen. For at bestå kurset skal man 1) skrive - og bestå - en individuel bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider (for 5 ECTS) eller 8-10 normalsider (for 7,5 ECTS) 2) forberede sig til hver kursusgang ved at læse den pågældende kursuslitteratur og 3) deltage aktivt på hver kursusgang. Opgaven skal afleveres elektronisk fredag den 7. november kl Opgaven skal trække på minimum 2 tekster for 5 ECTS og minimum 4 tekster for 7,5 ECTS fra kursuskompendiet og bruge dem til at besvare et specifikt teoretisk eller metodologisk spørgsmål. Yderligere information vedrørende essayet uddeles på 1. Kursusgang. Kursussekretær Kirsten Rasmussen ( kirsten@ruc.dk ) Lisbeth Frølunde ( lisbethf@ruc.dk ) kursusgange 1. Dialogteorier Tidspunkt 20/ kl. 09:30-12:45 _Hvordan forstås og praktiseres "dialog" inden for den dialogiske vending i vidensproduktion og - kommunikation? Hvordan teoretiseres dialog i dialogiske kommunikationsteorier og her især i Bakhtins og Bubers dialogteorier? Hvordan kan vi - ved at arbejde på tværs af teoretiske traditioner - teoretisere og analysere dialog på kritisk OG produktiv vis? På denne første kursusgang vil vi udforske den dialogiske vending i vidensproduktion og -kommunikation som en samfundsmæssig tendens, hvor dialogbaserede praksisser er blevet udbredt på tværs af sociale praksisfelter. Vi vil kigge på eksempler i forskellige kontekster som fx borgerinddragelse i byplanlægning og sundhedsfremme. Vi vil også arbejde med centrale dialogiske kommunikationsteorier her især Mikhail Bakhtin og Martin Buber dialogteorier (med udgangspunkt i Broome 2009, Phillips 2011, Bakhtin 1981 og Buber 2002). Endeligt vil vi diskutere en teoretisk tilgang, som går på tværs af teoretiske traditioner BÅDE for kritisk at undersøge de spændinger, der opstår i dialogisk kommunikation OG for på produktiv vis at videreudvikle dialogiske praksisser ud fra en normativ position, der støtter den dialogiske vending (med udgangspunkt i Phillips 2011).

3 1. Louise Phillips (2011). "Med forskel som forandringskraft: en introduktion til dialogisk kommunikationsteori", Almlund, P. og Andersen, N. B. (red), _Fra Metateori til Kommunikation. København: Hans Reitzels Forlag, sider Louise Phillips (2011). "Building an integrated theoretical framework across traditions". Chapter 2 i _ The Promise of Dialogue: The Dialogic Turn in the Production and Communication of Knowledge._ Amsterdam: John Benjamin Publishing, sider Mikhail Bakhtin (1981). Pages in Discourse in the Novel, The Dialogic Imagination: Four Essays. Ed. Michael Holquist. Trans. Caryl Emerson & Michael Holquist. Austin and London: University of Texas Press. 4.Martin Buber (2002), Pages in Dialogue, Between man and man (R.G. Smith, Trans.). London: Routledge. 2. Dialogiske kommunikationskampagner: Communication for Social Change og sundhedsfremme Tidspunkt 22/ kl. 09:30-12:45 Denne kursusgang omhandler kommunikationskampagner og -tiltag, som bygger på principper vedr. dialog, deltagelse og empowerment. Vi tager udgangspunkt i cases vedr. Communication for Social Change/udviklingskommunikation og sundhedskommunikation. 1) Mohan J. Dutta (2007). "Communicating About Culture and Health: Theorizing Culture-Centered and Cultural Sensitivity Approaches", Communication Theory 17 (3), ) Magda Pieczka and Emma Wood (2013) "Action Research and Public Relations: Dialogue, peer learning and the issue of alcohol", _Public Relations Inquiry_2(2), Dialogisk organisationsforandringskommunikation Tidspunkt 24/ kl. 09:30-12:45 På denne kursusgang vil vi diskutere dialogiske tilgange til organisationskommunikation (med udgangspunkt i Barge og Little, 2002) og fokusere på en bestemt disssensus-sensitiv tilgang til dialogisk aktionsforskning i organisationer (med udgangspunkt i Kristiansen og Bloch-Poulsen). Vi vil også lave en øvelse, som udforsker de spændinger, der kan opstå i dialogisk projektarbejde i organisationer (med udgangspunkt i Phillips and Kristiansen, 2012). 1) Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen (2012). "Participatory Knowledge Production and Power: Co-Determination through Dissensus in Dialogic Organisational Action Research". Chapter 10 in Louise Phillips, Marianne Kristiansen, Marja Vehviläinen and Ewa Gunnarsson (ed.) Knowledge and Power in Collaborative Research: A Reflexive Approach. London and New York: Routledge. Pages ) Louise Phillips and Marianne Kristiansen (2012). Chapter14 in Louise Phillips, Marianne Kristiansen, Marja Vehviläinen and Ewa Gunnarsson (red.) Knowledge and Power in Collaborative Research: A Reflexive Approach. London and New York: Routledge. Pages )Kevin Barge and Martin Little (2002). Dialogical wisdom, communicative practice, and organizational life, Communication Theory, 12(4): ) Barnett W. Pearce (2007). Afterword: Something of a Guide for Using CMM, in Making Social Worlds: A Communication Perspective. Oxford: Wiley-Blackwell, pages

4 4. Dialogisk digital kommunikation Tidspunkt 27/ kl. 09:30-14:00 Lisbeth Frølunde ( lisbethf@ruc.dk ) På denne kursusgang underviser lektor Lisbeth Frølunde. Kursusgangen omhandler dialogiske tilgange til analysen og tilrettelæggelsen af digital kommunikation. Vi vil diskutere og analysere forskellige eksempler på online kommunikationspraksisser ved brug af teoretiske optikker baseret på Bakhtins dialogteori (igennem inddragelse af Frølundes tekst) samt Bubers dialogteori (igennem inddragelse af Blacks tekst). 1) Lisbeth Frølunde (2012). "Dialogical Ethics and Reflections on Unfinalizability: An Analysis of Dissenting Voices in a Film Contest Study". Chapter 9 in Louise Phillips, Marianne Kristiansen, Marja Vehviläinen and Ewa Gunnarsson (ed.)._ Knowledge and Power in Collaborative Research: A Reflexive Approach. London and New York: Routledge. 2) Laura Black (2008). "Deliberation, Storytelling and Dialogic Moments", Communication Theory, 18(1): Dialogisk offentlig styring: borgerinddragelse, miljøkommunikation og byplanlægning Tidspunkt 28/ kl. 09:30-12:45 Denne kursusgang omhandler dialog i den såkaldte "participatorisk styring" ifm borgerinddragelse i beslutningstagen på områder som fx kommunalt integrationstiltag, videnskabs- og miljøpolitik og byplanlægning. Inden for praksisfelterne fremstilles dialog som et rum, hvor borgerstemmer kommer til udtryk og multiple vidensformer artikuleres. Vi vil tage udgangspunkt i to kompendietekster, der beskriver to cases - en case om participatorisk miljøstyring (Phillips 2012) og en case om byplanlægning og participatorisk miljøstyring (Horsbøl and Lassen 2012). Louise Phillips (2012). Chapter 7, Communicating about climate change in a citizen consultation: Dynamics of exclusion and inclusion. In L. Phillips, A. Carvahlo and J. Doyle (eds), Citizen Voices: Performing Public Participation in Science and Environment Communication. London: Intellect, pages Anders Hørsbøl and Inger Lassen (2012). Chapter 8, "Public engagement as a field of tension between bottom-up and top-down strategies: Critical Discourse Moments in an 'Energy Town'", In L. Phillips, A. Carvahlo and J. Doyle (eds), _Citizen Voices: Performing Public Participation in Science and Environment Communication. Bristol: Intellect, pages Sarah Davies (2013). The rules of engagement: power and interaction in dialogue events, Public Understanding of Science, 22(1): SUPPLEMENTARY TEXT: Leslie Baxter (2011). Doing Contrapuntal Analysis, Chapter 6 in Voicing Relationships: A Dialogic Perspective. London: SAGE ISBN-10: Dialogisk projektarbejde Tidspunkt 31/ kl. 09:30-12:45 På kursusgangen vil vi diskutere og eksperimentere med en række forskellige metoder til at tillrettelægge projektarbejde på på dialogisk vis herunder poststrukturalistisk "writing as a method of inquiry". Vi vil arbejde bl.a. med en case af kollaborativ, praksisorienteret forskning i lyset af spørgsmål vedr. dialogisk

5 forskningsetik, magt, repræsentation og "othering". I kollaborativ forskning samproducerer aktørerne (universitetsforskere og partnere) viden igennem kommunikationsprocesser, hvor forskellige ekspertidentiteter og vidensformer forhandles. Et centralt tema vil være strategier til at tilrettelægge OG analysere kommunikationsprocesser, hvori forskellige stemmer artikuleres og forskellige vidensformer og identiteter forhandles. 1) Laurel Richardson og Elizabeth Adams St. Pierre (2008). "Writing: A Method of Inquiry" i Norman Denzin and Yvonne Lincoln (red.) Collecting and Interpreting Qualitative Materials. 3rd Edition. London: Sage, sider ) Deborah Bassett (2012). "I need these stories to remind me that there is hope: poetic representations of living in Israel During the Al Aqsa Intifada", Qualitative Inquiry, 18 (5): ) Arthur Frank (2005). What is dialogical research and why should we do it?, Qualitative Health Research, 15(7): SUPPLERENDE TEKST: 4) Steiner Kvale (2006). "Dominance through interviews and dialogues" in Qualitative Inquiry, 12 (3): STADS stamdata Afløsningsseminar Belastning : 7.5 / 5 ECTS Prøveform : Afleveringsopgave / Hjemmeopgave Aktivitetskode : U24530 / U25306 Bedømmelse : 7-trinsskala Censur : Intern censur