Til klasselæreren: Målsætning for den kriminalpræventive undervisning:

Transkript

1 Til klasselæreren: SSP er som bekendt den forkortede betegnelse for det kriminalpræventive samarbejde mellem det lokale Skolevæsen, kommunens Sociale forvaltning og Politiet. Det er et samarbejde, der tager sigte på tidligt at give eleverne en god fornemmelse for, hvad der er ret og pligt i samfundet, så de får en fornemmelse for, at de både kan skade deres eget miljø og deres egen tilværelse, hvis de påbegynder en eller anden form for kriminel løbebane. SSP i Gribskov kommune vil meget gerne være medvirkende til at opprioritere det kriminalpræventive arbejde i skolerne. Derfor sidder du nu med en læseplan for den kriminalpræventive undervisning, der er udarbejdet af kommunens SSP-medarbejderne. Din skoles SSP-kontaktlærer er primus motor i skolens præventive arbejde, og du kan derfor trygt rette henvendelse til pågældende omkring dette arbejde. Vi har valgt at inddele kataloget med forskellige temaer til bestemte klassetrin ud fra de erfaringer, vi har gjort os med hensyn til, hvad der rører sig hos børnene/de unge. Det er dog op til den enkelte lærer, hvorvidt man vil følge de anviste klassetrin, idet alle emner i princippet kan tilrettes alle klassetrin. Vi henviser til SSP-udvalgets målsætning for undervisningen herunder. Følges denne målsætning er der sikkerhed for at eleverne i deres skoletid, på rette tid hvad angår alder og aktiviteter vil få gennemgået katalogets tilbud. For hele tiden at udvikle det kriminalpræventive arbejde og materialer hertil håber vi, at både lærere, elever og forældre vil komme med kommentarer og evt. ønsker med henblik på kommende kataloger. Målsætning for den kriminalpræventive undervisning: At synliggøre og skabe forståelse for den nye børnekultur og de vilkår, som børn vokser op i, så voksne omkring dem bedre kan handle. At give børnene kompetencer til at kunne klare sig i livet og finde den livskvalitet, der passer den enkelte. At gøre en særlig indsats for at alle børn oplever at være en del af et godt skolemiljø. At styrke børns og unges selvværd. At skabe et netværk af voksne omkring børn og unge gennem forældresamarbejde og de voksne, som børn og unge møder i dagligdagen. At bevidstgøre børn og unge om skadelige livsstilsvaner, herunder brug og misbrug/afhængighed af rusmidler.

2 Hvorfor en særlig indsats i folkeskolen. Alle børn og unge går i skole i den periode i deres liv, hvor de former deres grundlæggende opfattelse af livet, deres sociale relationer og deres sundhedsvaner. Børn skal møde skolen uden at være bange for at være der. Følelsen af tryghed, hvor mobning er afskaffet, bør være hverdag for alle børn. Skolefolk og forskere har gennem de senere år måtte konstatere, at en relativ stor del af børnene mistrives i de danske skoler. En del børn har symptomer som mavepine, svimmelhed, ondt i hoved og ryg, søvnbesvær og dårligt humør. Mobning blandt børnene er alarmerende. Ifølge Børnerådet bliver 25% af eleverne i løbet af deres skoletid udelukket af fællesskaber, chikaneret og mobbet af de andre elever. Undersøgelser af børns og unges levevilkår og livsstil (kriminalitet, misbrug, fritidsvaner, familieforhold og skoleforhold) viser, at ca. 16% af alle elever oplever så mange nederlag i skolen, at konsekvensen kan blive et handlepotentiale, der i høj rad består af kriminalitet, misbrug, aggressiv adfærd, isolation o.l. Der er derfor al mulig grund til at folkeskolen opfatter det som en væsentlig opgave at tage højde for disse forhold og tilrettelægge oplysende og forebyggende undervisning i hele skoleforløbet. En af de væsentlige faktorer i forhold til børn og unges trivsel er opbygning og styrkelse af deres selvværd. Hvad kendetegner et barn med manglende selvværd: Kan ikke modtage positive komplimenter. Mistillid til omverdenen. Negative forventninger. Inaktiv i positiv udvikling. Viser uretfærdighedsfølelse. Er ikke umiddelbart selvbeskyttende. Meget genert og tavs og indadvendt. Højtråbende. Tager offerroller. Har svært ved at danne og fastholde positive forhold. Hvad kendetegner et barn med selvværdet intakt: Selvudviklende. Energisk og målrettet. Åben og udtryksfuld. Positiv og optimistisk. Selvstændig. Selskabelig. Rolig og afslappet. Assertiv. Samarbejdsvillig.

3 Selvværd opnås ved at voksne omkring barnet: Viser omsorg. Ser muligheder i stedet for begrænsninger. Giver plads til at tænke tanker, reflektere og handle. Viser grænser. Ikke manipulerer, men tager ansvar. Ikke godkender, men anerkender. Ved, hvad børn har brug for. Definerer voksenkompetence kontra børnekompetence. Hjælper med at sætte mål. Udvikler humor. Overvejelser i forbindelse med undervisningen. For at kunne opnå størst mulig effekt af indsatsen over for så mange som muligt, er det vigtigt at ind tænke: Et omfattende forældresamarbejde så tidligt som muligt. En fortløbende undervisning i hele skoleforløbet, der sigter mod at opbygge færdigheder i at forstå, møde og håndtere hverdagslivet, herunder et løbende arbejde med børnenes selvværd. Gennemførelse af oplysning om rygning, alkohol og rusmidler fra 6.klasse til og med 9.klasse. Alle niveauer i skolen kan inddrages i større eller mindre omfang. Det er vigtigt med en bred interesse, motivation og accept hos skolens ledelse og lærerne. Dette skal sikres ved en grundig informations- og beslutningsprocedure. Skolebestyrelsen kan med stor fordel inddrages i arbejdet.

4 Emner til klasseundervisning og forældresamarbejde og forslag til materialer. Selve indgangen til alle emner i forhold til forældrene skal planlægges i samarbejde mellem klasselæreren/lærerne og forældrene. Det efterstræbes, at møderne baseres på både fakta og dialog. 1-4.klassetrin. Forældremøder: -Barnets trivsel, hvordan man styrker barnets selvværd. -Mobning. -Alkohol (Forældrene skal informeres om deres rolle, når de drikker, og hvordan deres børn reagerer på dette). -Fritidsinteresser. Klasseundervisning: -Trivsel og selvværd. -Dit og mit. -Hvordan omgås vi hinanden hvordan tager vi hensyn til hinanden. Materialer: Trin for Trin Et undervisningsprogram om at lære børnene sociale færdigheder: Børnehaveklasse-4.klasse. Socialpædagogisk forlag a/s Forældredialog og aftaler -Indskoling. Det kriminalpræventive råd.

5 4-5-6.klassetrin. Forældremøder: -Børnenes trivsel. -Forældrene som rollemodeller for deres børn. -Børnenes ansvarlighed. -Børnenes deltagelse i familielivet/pligter. -Forældrenes interesse for børnenes fritid. Klasseundervisning: -Mobning, tyveri, graffiti, hærværk og ungdomskriminalitet. -Evnen til at indgå i sociale relationer (evnen til at indrette, lære at lytte, lære at være en god ven og kammerat, gøre hinanden tjenester, aldrig at lyve eller sladre). -Selvværd, positiv selvopfattelse (jeg kan noget, jeg er noget, jeg er god nok som jeg er, sådan ser jeg ud, og det er ok). -Situationsfornemmelse (jeg skal tænke mig om, jeg skal give andre en chance, det hele drejer sig ikke kun om mig, kan de andre have ret, er det mig, der er urimelig). -Lære ansvarlighed. Materialer: Forældredialog og aftaler -Mellemtrin. Det kriminalpræventive råd.

6 Tema: Mobning Målgruppe: og 6. Klasse. Varighed: 6 lektioner Formål: Det kan være sjovt at drille hinanden. Det er noget de fleste kammerater gør og det giver normalt ikke de store problemer, så længe det ikke er ondt ment, og man i øvrigt har det fint sammen. Mobning er, når drilleriet bliver ondt og går ud over nogen, der bliver holdt udenfor. Mobning kan derfor føre til både tyveri, vold og hærværk. Det er derfor vigtigt at tage emnet op før det sker! Indhold: 1. og 2. lektion: Der arbejdes med, hvad mobning er. Find eksempler fra dagligdagen og lav en undersøgelse af hvor mange og hvem der bliver mobbet. Tal om klassens uskrevne regler samt personlighed og ensretning. 3. og 4. lektion: Læs forskellige fortællinger fra bogen "Din fede frikadelle". Lav opgave fra opgave hæftet der følger med "Din fede frikadelle". 5. og 6. Lektion: Tal om hvad klassen kan gøre ved mobning lav klassenlov mod mobning. Gæstelærer: Først og fremmest dig selv.

7 6-7. klassetrin Forældremøder Information om unge og alkohol. Fælles holdninger til alkohol/fester/fødselsdage. Det fælles ansvar for børnene i fritiden. Tema: Øl, fest og hornmusik! Målgruppe: Primært forældre til børn i 6. og 7. klasse. - men også gerne forældre til børn i og 10. klasse. Varighed: Aftenmøde fra kl Formål: At give forældre nogle redskaber for at være på forkant med situationen i forbindelse med unges drikke- og alkoholvaner. At få en fordomsfri debat om forældres forskellige opfattelser af de unges drikke/alkoholvaner. At forsøge at få nedfældet et fælles aftalesæt. Indhold: I samarbejde med klasselæreren og SSP-konsulenten afvikles en debataften om følgende emner: Alkohol og loven. Unge og alkohol. Forældrenetværksaftale. Hvad gør jeg? : Kontakt SSP-konsulenten.

8 Klasseundervisning Unge og alkohol. Familie og pligter. Tema: Drik uden druk! Målgruppe: 6. og 7. Klasse. Varighed: Introduktion, 2 lektioner og efterbehandling. Formål: At udvide de unges kendskab til problemerne omkring unges brug og forbrug af alkohol med det formål, at give de unge et fornuftigt forhold til alkohol og drikkevaner samt at forbygge et egentlig alkoholmisbrug. Indhold: Der tales om følgende emner: Hvad siger loven om alkohol? Hvordan er danske unges drikkevaner? Alkohol og gruppepres! Hvordan skaber vi gode alkoholvaner? I laver en festaftale, der gælder for netop jeres klasse. Gæstelærer: SSP-medarbejder. Hvad gør jeg: Kontakt SSP-konsulenten.

9 klassetrin. Forældremøder Unges problemer, stoffer og kammeratskab. Klasseundervisning Opfølgning af viden om stoffer og afhængighed. Tema: Hash, speed og alt det der! Målgruppe: Et tilbud der kan bruges til både forældre og elever. Varighed: Forældrene: Aftenmøde fra kl ca Eleverne: 2 sammenhængende lektioner Formål: At give forældre og elever faktaorientering om stoffer og deres skadevirkninger. At give redskaber til at se faresignaler i forhold til narko. og Indhold: I samarbejde med klasselæreren SSP-konsulenten, at gennemføre et orienterings- og debatforløb med følgende emner: Hvad er narko og hvordan virker det? Faresignaler? Debatkort til gruppe diskussion. Man bli r dum af at ryge hash! Hvad gør jeg?: Kontakt SSP-konsulenten

10 SSP-konsulenten har følgende materialer: "Dit liv - dit valg" Kriminalpræventiv Råd "Din fede frikadelle" (mobning) CDR Forlag "Bare der sker noget" (butikstyveri) CDR Forlag "Piger og alkohol" HER&NU "Drik nu ordentligt!" HER&NU "Festen hos Marlene" HER&NU "Unge alkolhol og fester" HER&NU "Fra grineflip til nedtur" HER&NU "De nye stoffer -og de gamle" HER&NU Jesper en historie om vold HER&NU Som en øde ø om at føle sig alene HER&NU Carina en historie om tweenies på bytur HER&NU Khalid en historie om fordomme HER&NU Alene indeni. CDR Forlag Hash CDR Forlag Maria en historie om mobning. HER&NU Stoffer for sjov. CDR Forlag Snak om tobak Kræftens Bekæmpelse Samspillet Indskoling DKR Samspillet Mellemtrin DKR Samspillet Udskoling DKR Et bredt sortiment af folder om alkohol og euforiserende stoffer.

11 Gribskov kommunes SSP-gruppe består af følgende: Karlsminde-Jette Kristensen/JEKRI/Gribskov HUC-Søren Hunnerup Pedersen/SHPED/Gribskov U-Huset-Kenneth Dubgaard Poulsen/KDPOU/Gribskov Gilleleje skole-allan Christiansen/ALLCH/Gribskov Gadeteamet-David Nessaoud Koppel/DNEKO/Gribskov Gadeteamet-Suayip Menderes Yaman/SMYAM/Gribskov Helsinge skole-karin Magnussen/KMAGN/Gribskov Græsted skole-line Drechsler Schmidt/LDRSC/Gribskov Tingbakke skolen-ingrid Birgitte Dreyer/IBIDR/Gribskov Bjørnehøjskole-Tom Alfred Hansen/TALHA/Gribskov Skt. Helene skole-michael Larsen/MILAR/Gribskov Blistrup skole-hanne Solberg/HASOL/Gribskov Ramløse skole-allan Carlsen/ACARL/Gribskov BRF-Rikke Ottergren/RIOTT/Gribskov BRF-Didde Marie Myhre/DMMYH/Gribskov Helsinge Nordsjællands Alme Søborg Privat Udover ovenstående er det altid muligt at kontakte: SSP-konsulent Ann Oppermann