^ UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU.

Transkript

1 STATISTISKE MEDDELELSER, FJERDE BIND. ^ UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU. KJ O B EN HAVN. BIANCO LTINOS BOGTRYKKERI VED F. S. MtHLE

2 89 III. Folketællingen i Grenland den 1ste Oktober Yed den Folketælling, som den 1ste Oktober 1860 blev foretaget i de danske Kolonier i Grenland y fandtes disses Befolkning at udgjore et Antal af 9880 Individer, hvoraf 232 Europæere og 9648 Indfodte. Efter den foregaaende Folketælling, i 1855, belob Folkemængden sig til 9896 Mennesker, nemlig 248 Europæere og 9648 Indfodte. Hele Folketallet er saaledes i de mellemliggende 5 Aar formindsket med 16 eller 0,2 pct., medens dog den egentlig gronlandske Folkemængde har holdt sig uforandret paa.samme Punkt. Til Sammenligning hidsætte vi en Fremstilling af, hvorledes Forholdet har stillet sig ved de foregaaende Folketællinger, hvis Resultater ere offentliggjorte i Statistisk Tabelværk" og Meddelelser fra det statistiske Bureau". Aar Folketallet. Europæere. Indfodte. lait. Tilvæxt i pct. Hele Folketallet. De Indf&dte ») ! II 7,6 7,5 13,3 -^ 0,2 II 7,1 7,9 13,5 0,0 *) I 1850 afholdtes ogsaa en Folketælling i Grenland, men for det sdndre Inspektorats Vedkommende ere dennes Eesaltater ikke komne Bareaaet ihænde (jfr. Meddelelser fra det stat. Bureau", 4de Saml. S. 143). 7

3 90 Den raske Stigning, hvori den grønlandske Folkemængde i en længere Aarrække har befundet sig, standser saaledes pludselig i det sidste Qvinqvennium. Forholdet er imidlertid meget forskjelligt i Nord-Gronland og i Syd-Gronland 5 i de 7 nordligste Kolonier, det nordre Inspektorat, er Folketallet fra 1855 til 1860 steget fra 3644 (hvoraf 128 Europæere) til 3847 (hvoraf 108 Europæere), eller med 5,6 pct. (Europæerne fraregnede 6,3 pct.), medens det samtidig" i de 6 sydligste Kolonier, det sondre Inspektorat, er aftaget fra 6252 (hvoraf 120 Europæere) til 6033 (hvoraf 124 Europæere), eller med 3,6 pct. (Europæerne fraregnede 3,6 pct.). Det er altsaa Syd-Gronland, der har foranlediget Stilstanden i den gronlandske Folkemængde fra 1855 til Det fortjener her at fremhæves, at ihvorvel de tidligere, ovenfor nævnte. Folketællinger ligesaavel for Syd- Gronlands som for Nord-Gronlands Vedkommende have givet et meget gunstigt Resultat, har dog i det Hele Befolkningen været i langt hurtigere Fremadskriden i de nordlige Kolonier end i de sydlige. Forholdet var nemlig folgende: Nord Gronland. Syd-Gronland. Folketallet. Tilvæxt i pct. Folketallet. Tilvæxt i pct.' 6 Aar Europæe] Indfodte. lait. Hele Folketall! De Indfd( Europæer Indfddte lait. Hele Folketallt De Indfdc u II II II ,4 11, ,2 5, ,0 8, ,7 7, ,4 18, ,5 10, ,6 6, ,5 -r3,6 I de 26 Aar fra 1834 til 1860 er herefter Nord-Gronlands Befolkning steget med 50,3 pct. (de Indfodte alene med 51,5 pct.), Syd-Gronlands derimod kun med 20,9 pct. (de Indfodte

4 91 netop i samme Forhold). Skjondt Tallene ere saa smaae, at man ikke kan lægge Vægt paa enhver indtrædende Forandring, synes det dog at fremgaae af de her anfsrte Data, at der i Nord-Gronland maa findes gunstigere Betingelser for Folkéformerelsen end i Syd- Gronland. I den Indberetning, hvormed Inspektoren i Syd-Gronland Dr. Rink har ledsaget Folketællingslisterne for sit Inspektorat, gjor han med Hensyn til dette Punkt opmærksom paa den Betydning, der maa tillægges Indblandingen af europæisk Blod i den eskimoiske Race. Han deler hele Gronland i 3 Dele: Nord-Gronlands Kolonier, hvor der altid har været forholdsviis mange Danske i Handelens Tjeneste, og hvor der ved saadannes Ægteskaber med Gronlænderiuder (og tildeels ogsaa ved. flygtige Forbindelser mellem indfodte Piger og Matroser paa Hvalfangerskibene) er opstaaet.en blandet Befolkning, som allerede i 1820 udgjorde Fjerdedelen og i 1860 endogsaa Halvdelen af samtlige Indfodte; Syd-Gronlands danske Menigheder, hvor slige Ægteskaber have været sjeldnere, og hvor Blandingerne i 1820 kun udgjorde 12 pct. og i 1840 kun 22 pct. af hele Folketallet*); og endelig de herrnhutiske Missionspladser, hvor saagodtsom ingen Indblanding af europæisk Blod har fundet Sted. I de to fdrstnævnte Afdelinger af Landet, hvor Ind- og Udvandringer kun have været sparsomme og den ved dem foraarsagede Tilvæxt eller Aftagen for Intet at regne, er Befolkningen fra 1820 til 1860 steget med resp. 80 og 34 pct., hvorimod Folketallet ved de tydske Menigheder fra 1830**) til 1860 kun er voxet med 7 pct., en Tilvæxt, der endda kan *) For 1860 opgiver Dr. Rink ikke Forholdstallet, der som det nedenfor vil sees hellerikke kan udfindes af Listerne. I 1855 udgjorde Blandingerne 27,1 pct. af Befolkningen ved de danske Menigheder i Syd-GriJn-, land. **) Forst i Aaret 1824 oprettedes Missionspladsen Frederiksdal, der optog de tidligere ikke medregnede, nærmest Cap Farvel boende. Hedninger og Indvandrerne fra Ostkysten. Samtlige ovenstaaende statistiske Data har Dr. Rink uddraget af de i Inspektoratets Arkiv beroende Dokumenter. 7*

5 92 tilskrives Tilflytninger fra Ostkysten. Paa dette forskjellige Forhold stotter Dr. Rink en Formening om, at Blandingsracen besidder storre Evne til at formere sig end den oprindelige eskimoiske Race. Af Mangel paa det fornodne Materiale skulle vi ikke gjore denne Anskuelse til Gjenstand for en noiere Undersogelse; de sparsomme Oplysninger, vi besidde om grønlandske Fodsier og Dodsfald, sætte os ikke engang istand til at afgjore, hvorvidt Nord-Gronlands stærkere Befolkningstilvæxt især hidrprer fra en storre Frugtbarhed eller fra en mindre Dodelighed. Imidlertid skulle vi dog gjore opmærksom paa, at ligesom det vistnok stundom, og navnlig ved uægte Fodsier, vil være vanskeligt at faae afgjort, om et Barn har en dansk eller en eskimoisk Fader, saaledes tor det ogsaa antages, at naar man som her-regner alle dem for Blandinger, blandt hvis Ascendenter der om end i en fjern Generation findes en Europæer, og hvor Afkommet i Tidens Lob kan have forgrenet sig vidt omkring, ville Angivelserne af, hvem der er Blanding og hvem ikke, meget ofte være upaalidelige *). Hvis iovrigt en saadan sparsom Indblanding af europæisk Blod endnu *) Til StOtte for dette Antagende kunne vi anfore Opgivelserne for Kolonien Egedesminde. Ifolge Folketællingslisterne fandtes her i 1855 en Befolkning af 406 Blandinger og 450 Grønlændere, i 1860 derimod kun 384 Blandinger mod 542 Gronlændere. Da ikke alene Ægteskaberne mellem to Blandinger, men ogsaa de ikke sjeldne Forbindelser mellem en Grenlænder og en Blanding, give et Afkom af Blandinger, synes det i sig selv lidet rimeligt, at disses Antal kan være aftaget samtidig med at Gronlændernes er steget. Usikkerheden ved Racebetegnelsen stilles imidlertid i et endnu klarere Lys ved de saakaldte General-Mandtalslister" over de Indfodte, som aarlig indsendes fra Inspektoraterne. Efter disse levede der i Egedesmindes Distrikt sidst i Blandinger og 471 Gronlændere, sidst i 1860 derimod (ligesom ved Folketællingen s. A.) 384 af de férstnævnte og 542 af de sidstnævnte; Blandingerne vare altsaa blevne 104 færre. I de mellemliggende to Aar 1859 og 1860, opfores der imidlertid som Dode og Bortreiste kun et Antal»f 100 Individer, mod 69 Fodte og Tilreiste, saa at den "nævnte Nedgang af 104 maatte være urigtig, selv om alle de Dode og Udvandrede', men ikke en eneste af de F6dte og Indvandrede, vare Blandinger, hvilket naturligviis ikke har været Tilfældet (ved Folketællingen i 1860 fandtes der saaledes ifolge Listerne 28

6 93 efter mange Slægtled kan vise sig virksom i den omhandlede Henseende, maa det vistnok ansees for paafaldende, at flere Kolonier med en stærkt blandet Befolkning kun have havt en forholdsviis ringa Tilvæxt; saaledes t. Ex^ Godhavn og Ritenbenk, hvor Blandingerne i 1860 udgjorde resp. 78,2 og 58,1 pct. af Folkemængden, men hvor denne i det sidste Qvinqvennium har været i Aftagende og siden 1834 kun er steget med resp. 22,8 og 16,6 pct. Paa den anden Side viser Kolonien Upernavik, hvor den indfodte Befolkning siden 1834 er tiltagen med 103,5 pct. og siden 1855 med 10,3 pct., medens Blandingerne endnu i 1860 kun udgjorde 20,8 pct. af Folketallet, at en for den overveiende Deel ublandet eskimoisk Befolkning kan voxe i en meget hoi Grad. Vi skulle endnu med Hensyn til de her omtalte Forhold kun bemærke, at naar Dr Rink soger Hovedgrunden til en tiltagende Ufrugtbarhed af den gronlandske Befolkning deri, at denne mere og mere har opgivet sit omflakkende Liv og sluttet sig sammen i mindre Samfund, der fra Slægt til Slægt forblive i det samme Distrikt, hvorved til Skade for Racen hyppige Ægteskaber mellem Nærbeslægtede ikke kunne undgaaes, da forekommer det os, at dette Samme til en vis Grad ligesaavel maa gjælde om Blandingerne som om de egentlige Gronlændere. ), At Nord-Gronlands Befolkning er i raskere Stigning end Syd- Gronlands, kunde muligviis snarere forklares ved den forskjellige okonomiske Tilstand i de to Dele af Landet. Ifolge Dr-Rinks Værk om Gronland (Iste og 2detBd., Kbh. 1857) er denne, hvis store Betydning for Befolkningsforholdene er indlysende, i det Hele ikke lidet gunstigere ved de nordlige end ved de sydlige Ko- Blandinger i Egedesminde, som vare fsdte i 1859 og 1860). Vi skulle endvidere med Hensyn til dette Punkt anfdre, at det i Folketællingslisten for Godthaabs danske Menighed bemærkes af Missionairen, at det for den Enkelte i de fleste Tilfælde er aldeles umuligt med blot nogenlunde Tilforladelighed at opgive, om han er Blanding eller ikke."

7 94 lonier (og her igjen slettest ved Brodremenighederne). For det sidste Qvinqvenniums Vedkommende sees det af Mandtalslisterne, at Stilstanden i Folketallet væsentlig skyldes Aaret 1857, i hvilket Aar 159 Mennesker i Syd-Gronland ere dode af Kulde, Salt og derved foranlediget Sygdom" o. 1., altsaa som Folge af daarlige Kaar, medens samtidig 46 Personer udvandrede, rimeligviis af samme Grund. Betydeligere epidemiske Sygdomme (som tidligere Koppesygdommen) vides derimod ikke at have hjemsogt Gronland i den senere Tid. Nedenfor meddele vi en Fremstilling af Folketallet i de enkelte Handelsdistrikter ved de to sidste Tællinger, med Tilfoielse af den indfodte Befolknings procentvise Tilvæxt, saavel siden 1855 som siden Med Hensyn til de foranstaaende Bemærkninger om Forholdet mellem Gronlændere og Blandinger fremstilles det derhos i Tabellen, hvor stor en Deel de Sidstnævnte i 1860 udgjorde af samtlige Indfodte. Om dette sidste Punkt savnes der dog Oplysning i Folketællingslisterne for Frederikshaab,' for Godthaabs danske Menighed og for de to herrnhutiske Missionspladser i Julianehaabs Distrikt, og man har derfor for Kolonierne Frederikshaab og Godthaab benyttet Opgivelserne for 1855, medens man derimod for de to Brodremenigheders Vedkommende har troet at kunne regne alle Beboerne for egentlfge Gronlændere, hvad der efter disse Pladsers isolerede Beliggenhed og liden Beroring med Europæerne ikke kan medfore nogen Feil af Betydenhed.

8 95 Folketallet Folketallet Tilvæxt af Indfodte. Kolonierne. Europæere. Indfodte, lait. Europæere. Indfedte. lait Blandinger. Nord-Gronland. Upernavik Omenak Ritenbenk Jakobshavn Christianshaab Egedesminde Godhavn ' 1 pct. pct. pct ,3 103,5 20, ,7 49,4 45, f0,8 16,6 58, ,4 39,1 66, ,9 41,6 78, ,2 71,5 41, ,5 22,8 78,2 lait ,3 51,5 51,1 Syd-Gr6nland. Holstensborg Sukkertoppen Godthaab Fiskenæsset Frederikshaab Jnlianehaab j- 20,7 12,5 50, T- 9,2 39,7 50, r 2,9 27,1 (24,9) ^ 12,6 -hl 2,6 19, ,6 26,5 (17,5) ,4 22,1' 10,6 lait.. Hele Grønland ,6. 20,9 23,3*^ ,0 31,2 34,0* Denne Tabel viser, hvilken betydelig Tilvæxt saagodtsom alle de nordgronlandske Kolonier have havt i de 26 Aar fra 1834 til 1860, og da navnug den nordligste Koloni, Upernavik, hvor Folketallet er fordobblet, men det sees ogsaa, at Stigningen i samme Tidsrum ingenlunde har været ringe i Syd-Gronlands *) Under Forudsætning af, at Forholdet ved Godthaab og Frederikshaab i 1860 var det samme som i 1855.

9 96 Distrikter, alene med Undtagelse af Holstenstjorg og navnlig Fiskenæsset, hvis Befolkning (ifolge Rinks Skrift den méest forarmede i hele Gronland) endog er aftaget ikke lidet. Betragter man derimod det sidste Qvinqvennium alene, sees det, at medens de fleste nordlige Distrikter ogsaa i dette have været i rask Fremgang, og kun Godhavn og Ritenbenk i Tilbagegang, have derimod i Syd-Gronland kun de to sydligste Kolonier havt nogen Tilvæxt i Befolkningen, der endda i Julianehaab er for Intet at regne, men alle de ovrige Kolonier en mere eller mindre betydelig Afgang, som i HolstenslDorg endogsaa naaer det overordenlige Forhold af 20,7 pct. I denne Koloni, som overhovedet i hele Syd-Gronland, hidrorer det ugunstige Resultat fortrinsviis fraaaret 1857, i hvilket samtlige herliggende Distrikter havde storre Afgang end Tilgang i Befolkningen (hele Inspektoratet nemlig 564 Dode og Udvandrede mod 185 Fodte og Indvandrede)-, i Holstensborg var Forholdet 200 mod 18, i Sukkertoppen 115 mod 17. Idet vi iovrigt forbeholde os senere at meddele nogle faa Oplysninger om Befolkningens Beviegelse, skulle vi dog strax paa dette Sted efter G eneral-mandtalslisterne for Syd-Gronland vise, hvorledes Tilvæxten eller Formindskelsen i de enkelte Koloniers Folketal aflndfodte er fremkommet, paa den ene Side gjennem Fodsier og Dodsfald, paa den anden Side gjennem Til- og Fraflytninger. At det heraf fremgaaende Resultat er endeel uovereensstemmende med den Forskjel, der efter Folketællingerne fandtes mellem Folketallet i 1855,og i 1860, kan ikke forundre, naar det tages i Betragtning, deels at der mellem Tællingerne ligger de 5Aar fra 1ste Oktober 1855 til 1ste Oktober 1860, medens Mandtalslisterne omfatte de 5 Aar 1ste Januar te December 1860, deels at Feil, det være sig i Folketællingslisterne eller i Mandtalslisterne, neppe kunne undgaaes, naar som her en Befolkning af 6000 Mennesker lever spr^^t paa ii Mængde Pladser (af hvilke nogle kun beboes af een eller to Familier) i en Udstrækning af c. 140 Mile.

10 97 Aarene «) Herefter var Efter Folketællingerne var Syd-Gronland. sre Fodte id D5de. a % o e Til- en aflyttede. e Fra- er Iflyttede. fe ta E «fe Cb fe P H < g Eb o Igangen. fgangen. B S _> B lindskelse Holstensborg... n 103 II 49 i; Sukkertoppen... II 84 2 w II Godtb^ab 1' II II 29,/ 24 Fiskenæsset... II 48 II 8 II 56 II 53 Frederikshaab II II II 55 n 61 II Julianehaab... tt II 5 II 37 II lait II 1 II 259 II 223 F'or Nord-Grenlands Vedkommende kan man ikke meddele nogen tilsvarende Oversigt, da man herfra kan har modtaget Mandtalslister for de 4 Aar Som det vil sees af Tabellen S. 95, talte de enkelte Kolo-' nier et meget forskjelligt Antal Beboere; i Godhavn levede der saaledes kun 2,9 pct., i Julianehaab derimod 26,7 pct. af hele GrSnlands Befolkning. Under den sidstnævnte Koloni hore de to herrnhutiske Missionspladser Lichtenau og Frederiksdal; den tredie, Lichtenfels, ligger i Fiskenæssets, og den fjerde, Ny-Hermhut, i Godthaabs Distrikt. Ved de to sidste Folketællinger var disse Menigheders Folketal folgende: ") Efter Mandtalslisterne var nemlig i Aarene Antallet af Fodte. af Ddde. af Indvandrede. af UdvaD Sukkertoppen Godthaab Frederikshaab ,

11 De herrnhutiske Missionspladser.»æere. Eurof 6 Indfoc lait. )æere. Euroj 'O a l l lait ) V 1976 Have de enkelte Kolonier en meget forskjellig Folkemængde, gjælder dette i endnu hoiere Grad om de beboede Pladser, af hvilke der findes et stort Antal. Medens nogle af dem kim tælle en halv Snees Beboere, har der om andre derimod samlet sig en forholdsviis betydelig Befolkning, hvilket sidste efter det nationale Erhvervs Natur og den gronlandske Befolknings Indolens i Regelen ikke kan ansees for heldigt. Da det vil have sin Interesse at see, hvorledes den indfodte Befolkning er fordeelt paa de enkelte beboede Pladser, meddeles her en saadan Oversigt, som er affattet efter Oplysningerne i Folketællingslisterne. Det maa dog herved bemærkes, at disse paa enkelte Steder uden Tvivl sammenfatte flere nærved hinanden liggende Pladser under samme Navn, ligesom det paa den anden Side ogsaa er muligt, at hist og her nogle sammenstodende Etablissementer opfores hvert for sig, uagtet de ifolge deres Beliggenhed egentlig udgjore en Enhed. *) Af dette Antal vare 23 (i en Alder af 6 18 Aar) udobte. For hele det ovrige Gronland opfdre Listerne kun 1 Udobt (en gift Mand af uangiven Alder i Upernaviks Distrikt).

12 99 Ved Folketællingen i 1860 fandtes: Antal- af beboede Pladser med -s I.-s indtil 25 Indfddte over 200. lait. Paa hver levede af i Gjenn«Nord-Gr3nland. I Upernavik Distrikt II /' Omenak II Ritenbenk II Jakobshavn 4 3 v II Christianshaab II II 3 II II Egedesminde II II Godhavn. V 1 " 2 II II 3 92 lait Syd-Gr(5n land. I Holstensborg Distrikt II Sukkertoppen. II 1 2 II Godthaab II II Fiskenæsset II tf Frederikshaab II t' Jnlianehaab lait Hele fironland De stærkest befolkede Pladser vare folgende: I Nord-Gronland: Claushavn i Christianshaabs Distrikt (som, vistnok dog i Forening med nogle Nabopladser, talte 285 indfodte Beboere), Jakobshavn (207) og Omenak (152); i Syd-Gronland: Sukkertoppen (346), Frederiksdal (277), Julianehaab (219), Lichtenau (196), Holstensborg (192), Kangamiut i Sukkertoppens Distrikt (156) og Nennortalik i Julianehaabs Distrikt (154). Hertil

13 100 kan endnu foies Godthaab med Ny-Herrnhut, som ligge i en Afstand fra hinanden af kun en halv Fjerdingvei, og som tilsammen havde 220 Beboere (foruden 33 Europæere, det storste Antal af saadanne, der i Gronland fandtes samlet paa een Plet). Om Antallet af Huse og af Familier indeholde Folketællingslisterne kun meget ufuldstændige Oplysninger. I de Distrikter, for hvilke Tallet i den ene eller den anden Henseende opgives, fandtes ialt resp. 453 gronlandske Huse med 4966 Beboere, og 715*) Familier, bestaaende af 3800 Personer. Herefter talte "hvert Huus i Gjennemsnit c. 11 Beboere og hver Familie lidt over 5 Medlemmer, et Forhold, der vel paa det Nærmeste tor ansees gjældende for hele Gronland. Det maa dog her erindres, at efter de sociale Forholds Beskaffenhed i Gronland leve de i samme Huus boende Familier i et saa stort Fællesskab, at de kunne siges at udgjore een Huusstand". Vi gaae herefter over til at fremstille Hovedresultaterne af Tabel A. (Folkemængden efter Alder, Kjon og ægteskabelig Stilling), hvorved vi dog saagodtsom udelukkende holde os til den indfodte gronlandske Befolkning, hvis Populationsforhold det har meest Interesse at faae undersogte. Vi kunne saameget bedre indskrænke os til kun leilighedsviis at berore Europæerne, som disses Antal, deres Fordeling efter Kjon og Alder m. m. i hoi Grad afhænge af Momenter, der ikke staae i Forbindelse med en Befolknings naturlige Udvikling. Det maa saaledes t. Ex. forrykke Aldersforholdene, at Missionairerne og Handelsbetjentene i Regelen ankomme til Gronland *) Julianehaabs danske Menigheds 1364 Indfodte ere i Folketællingslisten fordeelte paa 241 Huse". Dette sidste Tal er imidlertid saa uforholdsmæssig stort, at det ovenfor er antaget for at angive Familiernes" Antal. At der i Folketællingslisten maa være skeet en Forvexling i Betegnelsen, bliver utvivlsomt, naar det sees, at selve Kolonistedet, hvorefter Distriktet fdrer Navn, opfores med 52 Huse" (til 219 Indfodte), medens der ifolge Rinks Værk over Gronland i paa denne Plads kun fandtes 20 Gronlænder-Huse (med 176 Beboere).

14 101 i omtrent samme Alder, at de hyppig igjeh forlade Landet efter visse bestemte Aar, at de storre europæiske Born ofte sendes til Danmark for at opdrages o. s. fr.; vel er Europæernes Antal*) kun ringe, men det vil dog altid være kjendeligt ved Siden af den lille gronlandske Befolkning. En Vanskelighed opstaaer rigtignok derved, at adskillige' Danske ere gifte med gronlaiidske Fruentimmer, saa at deres Koner og Born komme ind under den indfsdte Befolkning, medens de selv som Europæere holdes ude; men vi skulle paa sit Sted omtale, hvad Indfl.ydelse dette udover paa vedkommende Forholdstal. Hvadangaaer Antallet resp. afmandkjon og Qvindekjon, viser Tabel A., at der den 1ste Oktober 1860 i GrSnland fandtes 4561 indfodte Mænd og 5087 indfodte Fruentimmer. For hvert 1000 af Mandkjon levede der saaledes 1115 af Qvindekjon. Ved de foregaaende Tællinger har dette sidste ligeledes havt en særdeles betydelig Overvægt, men baade ved dem og ved den i 1860 afholdte har Forholdet været meget forskjelligt i Nord- og i Syd-Gronland. For hvert 1000 Mænd fandtes der nemlig af Fruentimmer: Aar nå 6 ni ri 13 a 15 's o O 6 (0 o % 'o w *) Det foran opgivne AntaL af Europæere, 232, er idvrigt ikke fuldkommen korrekt. Paa den ene Side er der nemlig i Listen for Frederikshaab ikke opfort 5 Mænd, der vare ansatte ved Kryolitbrudet ved Arsut; paa den

15 102 Overtallet af Fruentimmer har saaledes gjennemgaaende været paafaldende stort i Syd-Gronland, medens derimod Forholdet i det nordre Inspektorat i det Hele ikke kan siges at have været ugunstigt for Mandkjonnet (til Sammenligning skulle vi anfore, at der ved den sidste Folketælling fandtes i Kongeriget 1018, paa Færoerne 1018 og paa Island 1102 Fruentimmer for 1000 Mandfolk). Ogsaa med Hensyn til dette Punkt hidleder Dr. Rink Forskjellen mellem Nord- og Syd-Gronland fra den storre eller mindre liidblanding af europæisk Blod. Han oplyser, at Forholdet mellem Mandkjon og QvindekjSn oprindelig skal igr6nland have været som 7 til 10 (D: som 1000 til 1429), men at det efterhaanden har forandret sig til Fordeel for Mand^ kjonnet, meest i den stærkt blandede nordgronlandske Befolkning, mindre i Syd-Gronlands danske Menigheder og mindst ved de herrnhutiske Missionspladser. Ifolge Folketællingslisterne fandtes der i 1860 i de nævnte 3 Afdelinger af Landet for hvert 1000 Mandfolk resp. 1007, 1177 og 1218 Fruentimmer. Flere af de Bemærkninger, vi ovenfor have fremsat med Hensyn til Dr. Rinks Formening om Racens Indflydelse paa Folkeformerelsen, kunne ogsaa gj ores gjældende mod hans her berorte Anskuelse; men paa den anden Side skulle vi dog bemærke, at en Undersogelse af Forholdet mellem Mandfolkenes og Fruentimmernes Antal i den gronlandske Befolkning, særlig eftersom den paa Folketællingslisterne er angivet som ublandet eller som blandet, synes at tale for, at Indblandingen af europæisk Blod væsentlig bidrager til at formindske Qvindekjonnets Overvægt. Fra de to Kolonier Godthaab og Frederikshaab savner man som tidligere omtalt' Oplysninger om Raceforholdet ved sidste Folketælling5 i det ovrige Grenland fandtes der: anden Side medregnes ved Upernavik 3 af Handelens Underbetjente, af hvilke den ene var antaget som Tolk ved en aiperikansk Expedition og de to bortromte.

16 103 Blandinger. Gronlændere. Mk. Qk. Antal Fruent. for hvert 1000 Mf. Mk. Qk. Antal, Fruent. for hvert 1000 Mf Kolonier i Syd-Gronland lait ' 1174 Det sees imidlertid tillige heraf, at saavel i den blandede, som i den ublandede Deel af Befolkningen er Mandkjonnet stærkere repræsenteret i Nord- end i Syd-Gronland. Tallene ere vel saa smaae, at Tilfældigheder kunne udove en betydelig Indvirkning paa Forholdstallene; men det turde dog være sandsynligt, at Qvindekjonnets Overvægt i de sydlige Distrikter for en Deel forklares derved, at Dodeligheden blandt Mandfolk i disse er storre end i Nord-Gronland. Vi skulle saaledes minde om, at den mandlige Befolkning i Syd-Gronland i sit Erhverv saagodtsom udelukkende (og langt mere end den nordgronlandske) er henviist til den farlige Fangst fra Kajak, der her i de 4 Aar har krævet ikke mindre end 70 Menneskeliv*), o: 7,6 pct. af Dodsfaldene, og som ifolge Dr. Rinks Værk i Aarrækken har medfort endogsaa 8,7 pct. af Dodsfaldene i de sydlige Distrikter. De Oplysninger, vi i de tidtnævnte Mandtalshster have om de Fodtes og Dodes Kj6n, angaae et altfor ringe Antal og et altfor kort Tidsrum, til at man af dem kan udlede Noget med Hensyn til det her omhandlede Sporgsmaal. Forholdene have tilmed i de paagjældende Aar været saa anomale, at man *) Alene for Syd-Gr5nlands Vedkommende, og endda kun for de nævnte 4 Aar, indeholde Mandtalslisterne Oplysninger om Dodsaarsagernc, som dog i 116 af 1034 Tilfælde vare ubekjendte".

17 104 efter dem skulde vente en stojre Overvægt af Qvindekjonnet i Nord-Gronland end i Syd-Gronland. Fodsier og Dodsfald stillede sig nemlig saaledes: Fodte. Dode. Mk. Qk. Mk. Qk. Nord-Gr6nland Syd-Gronland Derimod vil en Sammenstilling af Forholdet mellem Mandfolkenes og Fruentimmernes Antal i de forskjeliige Aldere ikke være uden Betydning for Undersogelsen af Aarsagen til Qvindekjonnets forskjeliige Overtal i Landets to Hoved-Afdelinger. For saa meget som muligt at undgaae det Mislige i Benyttelsen af smaae Talstorrelser, have vi dog i den folgende Tabel, der fremstiller dette Forhold for hver af de to sidste Folketællinger, indskrænket os til at dele. Befolkningen i 3 Aldersklasser: Barnealderen under 15 Aar, den egentlig produktive Alder Aar og den hoiere Alder, hvilken sidste endda er meget svagt repræsenteret. Det maa herved bemærkes, at for et ikke ubetydeligt Antal Individer (i 1855 nemlig 49 Mandfolk og 98 Fruentimmer, i 1860 resp. 24 og 70) opgives ingen Alder i Folketællingslisterne, saa at Tabellen ikke kan blive fuldkommen noiagtig. For hvert 1000 af Mandkjon fandtes af Qvindekjon: Nord- Gronland. Syd- Gronland. Hele Gronland.^ Nord- ~ Grønland. Syd- Gronland. Hele Gronland. Under 15 Aar Mellem 15 og 60 Aar li Over 60 Aar

18 105 Det fremgaaer af disse Tal, der ere temmelig overeensstemraende for begge Folketællinger, at om end Mandkjounet gjennem alle Aldersklasser er forholdsviis talrigere i Nord- Gronland end i Syd-Gronland, er Forskjellen dog mindst i Barnealderen. Heraf tor man vistnok slutte, at Drengefodsler vel forekomme endeel hyppigere i den forstuævnte Deel af Landet end i den sidstnævnte, men at dog Qvindekjonnets Overvægt i Syd-Gronland væsentlig hidrorer derfra, at Dodeligheden her er overordentlig stor blandt de voxne Mandfolk (som en rimelig Folge af disses livsfarlige Beskjæftigelser). Det er iovrigt en Selvfolge, at Forholdet mellem Mandfolkenes og Fruentimmernes Antal er endnu mere afvigende ved de enkelte Kolonier end i de to Hoveddele af Landet. Som Yderpunkterne i denne Henseende skulle vi anfore Upernavik, hvor der i 1860 fandtes 299 Individer af Mandkjon mod 279 af Qvindekjon (et Forhold altsaa som 1000 til 933), og Fiskenæsset med resp. 157 og 212 (D: et Forhold som 1000 til 1350). Den efterstaaende Tabel fremstiller den gronlandske Befolknings Fordeling i Aldersklasser. Véd Folketællingen i 1860 vare af 1000 Levende: Nord-Gronland. Syd-Gronland. Hele Gronland. Mk. Qk. Begge Kjon. Mk. Qk. Begge Kjdn. Mk. Qk. Begge Kjon. 467,0 413,6 440,2 444,4 372,8 405,5 453,6 387,8 419,0 Mellem 15 og 60 Aar 507,8 539,4 523,7 538,5 593,6 568,4 526,0 573,6 551,1 18,8 31,5 25,1 12,6 20,8 17,1 15,1 24,8 20,3 Af ubekjendt Alder.. 6,4 ' 15,5 11,0 4,5 12,8 9,0 5,3 13,8 9,7

19 106 I 1855 var Forholdet folgende: Nord-Gronland. Syd-Gronland. Hele Gronland. Mk. Qk. Begge Kjon. Mk. Qk. Begge KjQn. Mk. Qk. Begge Kjon. 467,1 421,7 444,5 441,4 383,4 410,1 451,3 396,7 422,7 Mellem 15 og 60 Aar 509,1 537,7 523,3 531,7 566,4 550,4 523,0 556,4 540,5 18,1 29,7 23,9 13,1 26,3 20,2 15,0 27,5 21,6 Af ubekjendt Alder.. 5,7 10,9 8,3 13,8 23,9 19,3 10,7 19,4 15,2 Forsaavidt Mandkjonnet angaaer, ere Forholdene altsaa meget overeensstemmende ved de to Tællinger, og selv for Qvindekjonnets Vedkommende ere Afvigelserne (idetmindste i Noi*d;Gr6nland) ikke synderlig betydelige, navnlig naar de absolute Tals Lidenhed tages' i Betragtning. Som det vil sees, giver imidlertid ingen af Tabellerne noget ganske korrekt Billede, idet der savnes Opgivelse af Alder for et forholdsviis ret anseeligt Antal Individer. Disse bestaae uden Tvivl væsentlig af saadanne Indvandrede i de enkelte Distrikter, hvis Alder som naturligviis ikke kan udfindes af deres nye Hjemsteds Kirkebog heller ikke paa anden Maade lader sig oplyse; der vil derfor neppe være mange Born iblandt dem*). Selv om hele dette Antal horer til Aldersklasserne over 15 Aar, er dog Barnealderen paafaldende stærkt repræsenteret i den gronlandske Befolkning; af 1000 Mennesker våre ved sidste Folketælling kun 336,9 i Kongeriget, 324,4 paa Færoerne og 343,6 paa Island, men i Gronland 419,0 under 15 Aar gamle. Grunden hertil maa nærmest soges i en stor Dodelighed blandt Voxne; men for Nord-Gronlands Vedkommende" er det heller- *) Herfor taler ogsaa den Omstændighed, at af de 94 Personer, hvis Alder ikke opgaves i 1860, vare kun 15 ugifte; Resten bestod af Gifte, Enkemåend og Enker.

20 107 ikke uden Betydning i denne Henseende, at Folkemængdeih her er i rask Tilvæxt. At Drengene udgjore en meget storre Deel af Mandkjonnet end Pigerne af Qvindekjonnet (i hele Gronland i 1860 resp. 453,6 og 387,8 af 1000), finder sin ^naturlige Forklaring deri, at det efter de gronlandske Forholds Beskaffenhed navnlig er blandt Mændene, hos hvem dén voxne Alder medforer en stærk Dodelighed. Nogen Indflydelse udover imidlertid ogsaa den Omstændighed, at endeel Europæere (38 i Nord- Gronland Og 18 i Syd-Gronland) ere gifte med indfodte Fruentimmer; de selv ere nemlig som Europæere ikke medregnede i Tabellerne, som derimod omfatte deres Sonner, hvilke som' Blandinger hore til den indfodte Befolkning. Hvor ualmindelig ringe Livsvarigheden er i Gronland, sees deraf, at af 1000 Individer i 1860 kun 20,2 (af Mandkjon 15,1, af Qvindekjon 24,8 pro Mille) havde opnaaet en Alder af 60 Aar og derover; i Kongeriget vare i 1860 af 1000 Indbyggere 81,1, paa Færoerne 105,0 og paa Island 86,5 i denne Alder. Af Mennesker _ paa 70 Aar og derover fandtes i hele Gronland kun 32,,o: ha pct. af Befolkningen; kun 2 havde naaet det 80de og ingen det 90de Aar. Noget, om end ikke meget, bedre end det herefter skulde synes, stiller Forholdet sig dog formeentlig i Virkeligheden, da uden Tvivl adskillige af de Individer, hvis Alder ikke ér opgivet, horte til de hoieste Aldersklasser... Da det ikke vil være uden Interesse at see, hvorledes Befolkningen er fordeelt i mindre Aldersklasser indenfor de ovenfor benyttede storre Aldersgrupper, meddele vi her en Tabel over dette Forhold. Vi behove dog neppe at gjore opmærksom paa, at Folketallet i enkelte Aldersklasser er saa lille (navnlig i Landets Underafdelinger), at man ikke kan lægge afr gjorende Vægt paa de i Tabellen fremstillede Resultater. Af 1000 Mennesker vare: 8*

21 Nord-Gronland. Syd-Gronland. Hele GrSnland. Hele GrOnland. Hk. Qk. Begge Kj5n. Uk. Qk Begge Kjon. Blk. Qk. Begge Kjan. Begge Kjon. Under 5 Aar 178,2 165,2 171,7 150,9 130,5 139,8 162,0 143,3 152,2 147,6 Mell. 5 og ,8 248,4 268;5 293,5 242,3 265,7 291,6 244,5 266,8 275, ,6 193,0 195,8 225,4 206,8 215,3 214,4 201,7 207,7 195,4 _ ,3 221,7 208,1 200,1 233,3 218,1 197,8 229,0 214,2 213, ,9 124,7 119,8 113,0 153,5 135,0 113,8 142,9 129,2 132,1 Over 60 18,8 31,6 25,1 12,6 20,8 17,1 15,1 24,8 20,2 21,6 Af ubekj. Alder. 6,4 15,5 11,0 4,5 12,8 9,0 5,3 13,8 9,7 15,2 Paa dette Sted skulle vi endnu anfore det ringe Antal Europæeres Fordeling efter Kjon og Alder. Af Europæere fandtes i 1860: Nord-GrSnland. Syd-Gronland. Hele GrSnland. mk. Qk. lait. Uk. Qk. lait. 'Mk. Qk. lait. Under 15 Aar Mell. 15 og Over 60 9 II 9 6 V 6 15 II 15 Af ubekj. Alder. II II " Tilsammen Med Hensyn til ægteskabelig Stilling var Befolkningens Fordeling folgende. Af 1000 Indfodte vare: Mandkjon. QvindekjSn. Ugifte. Gifte. Enkemænd. Ugifte. Gifte. Enker Nord-Gronland Syd-Gronland Hele Gronland

22 109 Naar det til Sammenligning bemærkes, at der i 1860 fandtes af Ugifte i Kongeriget 615 blandt 1000 Mandfolk og 576 blandt 1000 Fruentimmer, paa Færoerne resp. 637 og 594 og paa Island resp. 660 og 641, synes det efter ovenstaaende Tabel, som om Ægteskaber ere temmelig sjeldne i Gronland. Det lige Modsatte viser sig imidlertid at være Tilfældet, naar man reent seer bort fra den ikke giftefærdige Befolkning under 20 Aar, der som foran omtalt er meget talrig i Grønland. Af 1000 Individer over 20 Aar*) vare nemlig: Mandkj 6n. Qvindekj dn. Ugifte. Gifte. Enkemænd. Ugifte. Gifte. Enker Nord-Gronland Syd-Gronland Hele Gronland medens Forholdet i 1860 var Mandkjon. Qvindekjon. Eakemænd Enker Ugifte. Gifte. og Ugifte. Gifte. og Fraskilte. Fraskilte > Saavel Moderlandet som de andre Bilande talte saaledes forholdsviis flere Ugifte end Gronland, hvor kun omtrent en *) Herunder ere samtlige ^de Personer medregnede, hvis Alder ikke er opgivet, hvad neppe kan medfsre Feil af Betydenhed.

23 110 Fjerdedeel af den giftefærdige Befolkning, baade den mandlige og qvindelige, levede i ugift Stand (men hvor vistnok ogsaa Fordringerne til en Families Underhold ere de mindst mulige). At der i Syd-Gronland findes et betydeligt Antal ugifte Fruentimmer (t. Ex. forholdsviis flere end i Kongeriget), staaer selvfolgelig i Forbindelse med den store numeriske Overvægt, Qviudekj 6nnet her i de hoiere Aldersklasser har over Mandkjonnet. ^Indflydelsen af denne Overvægt modificeres vel noget derved, at endeel indfodte Fruentimmer ere gifte med danske Mænd; men i Syd-Gronland fandtes i 1860 kun 18 saadanne Ægteskalber, medens det ikke saa folkerige Nord-Gronland talte 38. I den sidstnævnte Deel af Landet bidrage disse blandede Ægteskaber, saa faa i Tallet de end ere, ikke Hdet til at gjore Antallet af ugifte Fruentimmer saameget mindre end Antallet af ugifte Mandfolk (201 af 1000 mod 259 af 1000)*). - Men ligesom der indgaaes et meget stort Antal Ægteskaber i Gronland, saaledes blive paa den anden Side ogsaa usædvanlig mange oploste veddoden; navnlig er dette Tilfældet i Syd- Gronland, hvor i 1860 hver niende voxen Mand var Enkemand og hver fjerde voxen Qvinde Enke. I en Befolkning, hvor Dodeligheden udenfor' Barnealderen soin det ovenfor er paaviist er saa overordentlig stor, kan dette Forhold imidlertid ikke være paafaldende. Af Europæerne vare ved sidste Folketælling 89 Mænd og 33 B>uentimraer gifte; 13 vare Enkemænd (hvorunder 2 fraskilte Mænd ere henregnede) og 1 Enke, de ovrige vare ugifte. Tabel B. fremstiller Befolkningens Fordeling efter *) Som et Minde om Fortidens Polygami fortjener det anfores, at Folketællingslisterne for Egedesminde opfdre en Mand med baade Kone" og Medhustru".

24 111 Næringsvei d. 1ste Oktober Ligesom paa de tilsva-^ rende Tabeller fra de foregaaende Folketællinger, deles her Befolkningen i trehovedgrupper: Missionernes Personale, Handelens Betjente og Indfodte, der ernærede sig ved selvstændigt Erhverv paa Landets Viis, med tilfoiet Angivelse af, hvormange Koner, Born o. 1. der forsorgedes under hver af disse Klasser. Nogle mindre betydelige Ændringer, som vi have foretaget i Anordningen, skulle vi i det Folgende nærmere berore. Paa Grund af de ikke uvæsentlige Mangler, hvoraf Materialet i flere Henseender lider, og som vi leilighedsviis ville komme til at omtale, skulle vi iovrigt med Hensyn til denne Tabel indskrænke 08 til folgende Bemærkninger. I Ajfdelingen for Missionernes Personale have vi sammendraget de to Rubriker Kateketer" og Læserinder og Hjælpere", som for den kongelige Missions Vedkommende tid-i ligere ere blevne opforte hver for sig. Ligesom nemlig en saadan Sondring aldrig er bleven anvendt ved de herrnhutiske Menigheder, saaledes synes ogsaa Gradationen fra Underkateket" til Læser" at maatte være for Intet at regne, og ialtfald for ringe til at kræve en særskilt Rubrik for det lille Antal Læsere og Læserinder, som i 1860 i samtlige danske Menigheder ialt kun beløb sig til 17 Individer (hvoraf, saavidt det kan sees, 7 Mænd og 10 Qvinder). Hertil kommer endnu, at Opgivelserne om Kateketernes (og Læsernes) Antal vistnok i det Hele ere temmelig betydningslose, da der hos de enkelte Distriktslisters AfFattere synes at have hersket de forskjelligste Anskuelser om, hvem der var at ansee for Kateket. Medens der saaledes iritenbenks Folketællingsliste kun findes opført 2 Kateketer og 1 Læser for en Befolkning af 372 Indfodte, talte Egedesminde med sine 926 Indbyggere ikke mindre end 23 Kateketer, og det uagtet Listen for denne samme Koloni i 1855 kun nævnte 1 een Kateket. At der med Hensyn til dette Punkt kan gj6re sig en forskjellig Opfattelse gjældende, er iovrigt let

25 112 - at forstaae, naar det erindres, at kun de færreste gronlandske" Kateketer modtage en saa stor Lon, at de enten udelukkende eller dog i det Væsentlige kunne have deres tfnderhold gjennem denne, medens derimod den overveiende Deel er saa lavt lonnet (ofte endog kun med et Par Rigsdaler aarlig*), at de fortrinsviis maae ernære sig ved Sælhundefaugst eller Fiskeri, ligesom de ovrige Gronlændere. Blandt Kateketerne har man iovrigt i Tabellen optaget 12 Seminarie-Elever (4 i Jakobshavn og 8 i Godthaab) samt 6 Individer, der i Lichtenau Menighed forberedtes til Kateket-Virksomheden. Det fortjener her endnu at bemærkes, at Antallet af Missionairer under de danske Menigheder er steget fra 6 i 1834 til 10 i 1860, af hvilke sidste de to tillige fungerede som Forstandere og de to som Lærere ved de i Mellemtiden oprettede Seminarier; en tredie Seminarielærer (en forhenværende hernnhutisk Missionair, der i 1860 var ansat ved Anstalten i Godthaab) har man ligeledes troet at burde optage i Missionairernes Rubrik, skj5ndt der ikke var tildeelt ham nogen geistlig Virksomhed. Endnu findes der dog 5 Kolonier, i hvilke ikke nogen dansk Missionair har Sæde deriblandt rigtignok Fiskenæsset, hvis Befolkning for den allerstorste Deel horer under Brodremenigheden Lichtenfels. Ret betegnende er det iovrigt, at der til de danske Menigheders 7703 Indfodte kun findes 10 Missionairer, medens de mæhriske Brodre have forsynet deres 1945 Gronlændere med 12 Præster. Blandt den kongelige Handels Personale have vi i Tabellen optaget Jordemodréne, der rettete synes at have deres Plads her end blandt Indfodte med nationalt Erhverv, mellem hvilke de tidligere ere blevne opforte. I Gronland ") Af Egedesmindes 23 Kateketer havde kun de 3 over 20 Ed. i aarlig LOD.

26 113 fandtes det ikke ringe Antal af 21 Jordem5dre, og Fiskenæsset er den eneste Koloni, hvis Lister ikke nævne nogen saadan, hvad der maaskee endda hidrorer fra en Forglemmelse. Derimod var der i hele Landet kun ansat 3 Læger (i Jakobshavn, Godthaab og Julianehaab), hvis Virksomhed naturligviis i Regelen ikke kan strække sig synderlig ud over Grændserne af det Distrikt, hvor de have Bopæl. Hvad iovrigt Handelens egentlige Betjente angaaer, vil folg.ende Sammenstilling af deres Antal i 1834 og 1860 ikke være uden Interesse. Der fandtes: Nord- Gronland. Syd- GrOnland. Hele Grenland. Nord- GrSnland. Syd- Gronlaud. Hele Grenland. Overbetjente f Eur. * {Indf Udliggere Eur. Indf ( Eur. Andre Underbetjente (Indf lait Eur. Indf Hvad der strax falder i Oinene ved denne Tabel, er deels den betydelige Tilvæxt i Udliggernes Antal*) (en naturlig Folge *) I 1834 fandtes, som anfért, kun 1 Udligger, i 1840 allerede 18, i , i og i Der gives vistnok derhos enkelte mindre Udsteder, hvis Bestyrere ikke fore Navn af Udliggere.

27 114 af den gradeviis tiltagende Oprettelse af Udstedér under de enkelte Kolonier), deels den stigende Tilboielighed til istedetfor Europæere at benytte Indfodte til de lavere Poster (som Formænd, Baadsraænd, Tømmermænd, Smede, Bodkere, Kokke, Kolonister og Matroser). Det sees ogsaa, at denne Tendens baade tidligere har været og endnu er meget stærkere i Sydend i Nord-Gronland. Som et Exempel paa Gronlændernes Anvendelighed for europæiske Sysler, fortjener det ligeledes at nævnes, at der i Godthaab ved sidste Folketælling fandtes en indfodt ISaarig Bogtrykker", som betjente det nylig anskaffede lille Trykkeri. Koner, B8rn og Tyende indbefattede, fandt i 1860 et Antal af 1096 Indfodte, eller 11 pct. af den gronlandske Befolkning, for en Deel sit Underhold gjennem Handelens Lønninger, som dog for adskillige Underbetjentes Vedkommende ere saa smaae, at deres Ihændehavere maae suppleré deres Indtægter ved det nationale Erhverv. I Tabellens Afdeling for Indfodte, der ernære sig paa Landets Viis, have vi denne Gang opfort Hovedpersonerne under Eet som Forsorgere", medens de ved de foregaaende Folketællinger ere blevne sondrede i 3 Underafdelinger: Fangere (hvorunder Fiskere)", Garnbrugere" og Garnpassere". Det er nemlig, meget sjeldent, at Garnbrug og Garnpasning udgjore en Mands udelukkende Erhverv; for hele Gronland kunde man i 1860 efter Listerne, åf hvilke dog vistnok nogle ere ufuldstændige i dette Punkt, kun opfore ialt resp. 12 og 22 saadanne Næringsdrivende. Man kunde da med storre Grund optage en særskilt Rubrik for de meget talrige Fiskere ;. men ogsaa af dem driver en stor Deel leilighedsviis (eller fortrinsviis) Sælhundefangst ved Siden af deres andet Erhverv, og heller ikke deres Antal lader sig udfinde af alle Lister. Disse synes i det Hele' at folge meget afvigende Anskuelser om,

28 115 hvem der bor betragtes som Forsorgere; medens nogle kun regne de egentlige Fangere som saadanne, medtage andre alle Mænd med selvstændigt Erhverv (Frederiksdals Liste selv Dagleiere), og enkelte opfore endogsaa halvvoxne Drenge (som. Fiskere eller Jægere). Fra denne Mangel paa Eensartethed, der viser sig saavel i de af Kolonibestyrerne affattede (og af os i det Væsentlige benyttede) Extrakter som i selve Folketællingslisterne, hidrorer det, at der i Frederikshaab komme 5 Forsorgede paa hver Forsorger i denne Klasse, medens Forholdet i Fiskenæsset kun er soin 1,8 til 1*); (ved de ovrige Kolonier er Forholdet dog ikke synderlig afvigende fra det, der i Gjennemsnit gjælder for hele Gronland, nemlig 3,8:1). At enhver paa Folketællingerne baseret Sammenligning mellem Grenlændernes Erhvervsvirksomhed til forskjellige Tider eller i forskjellige Distrikter vilde blive temmelig intetsigende, er efter det her Anforte indlysende. Vi skulle derfor her kun nævne, at efter Tabellerne udgjorde Forsorgerne i 1834 et Antal af 1112, i 1840 af 1428, i 1845 af 1605, i 1855 af 1745 og i 1860 af 1624, hvortil endnu ved hver Folketælling, sjom foran udviklet, maa foies endeel Kateketer, der væsentlig ernærede sig paa almindelig gronlandsk Viis. Af Forsorgerne levede i 1860 den allerstorste Deel af Sælhundefangst i Forbindelse med Fiskeri og nogen Rensdyrjagt; et ikke ringe Antal ernærede sig dog udelukkende ved Fiskeri, og i enkelte Kolonier fandtes der derhos nogle faa Garnbrugere, Garnpassere, Hvalfanger-Harpunerer og Jægere, i Julianehaabs Distrikt endogsaa en Qvægholder. Om Porsoget paa en gronlandsk Kommunalforfatning mindes man derved, at ifolge Folketællingslisterne 6 af Godthaabs Fangere tillige fungerede som Opsynsmænd i Distrikterne under Forstanderskabet". *) For Frederikshaab opfore Listerne kun 104 Sælhundefangere", for Fiskenæsset derimod foruden 50 Fangere 33 Fiskere, af hvilke de 14 vare under 16 Aar gamle.

29 116 Vi skulle fremdeles med Hensyn tilbevægelseniden indfodte gronlandske Befolkning meddele nogle Data, som vi have uddraget af de ovenfor omtalte aarlige Mandtalslister, af hvilke vi have modtaget 4 for Nord-Gronland og 5 for Syd-Gronland. De Oplysninger, disse indeholde om Vielserne ere imidlertid i den Grad ufuldstændige (de kopulerede Pars Antal opgives nemlig kun for enkelte af de sydlige Distrikter, og endda ikke for alle Aarene), at vi ganske kunne forbigaae dem og indskrænke os til at omhandle Fodsierne, Dodsfaldene, Indvandringerne og Udvandringerne. Antallet af disse var folgende: I Nord-Gronland. Fodte. o Dode. Indvandrede. Udvandrede. Åar mk. Qk. Uk. Qk. Mk. Qk. Mk. Qk ^ lait I Syd-Gronland. Fedte. DOde. Indvandrede. Udvandrede. Aar Mk. Qk. Mk. Qk. Mk. Qk. Mk. Qk lait

30 117 Ligesom imidlertid de givne Oplysninger ere meget mangelfulde, og til Exempel ikke meddele Noget om uægte Fodslers Hyppighed, de Dodes Alder m. m., saaledes hidrore de ogsaa fra en saa kort Aarrække (tilmed af forskjellig Længde i de to Inspektorater, og i den ene Deel af Landet indbefattende et aldeles abnormt Aar, 1857), at man ikke kan lægge videre Vægt paa deres Resultater, og det saameget mindre, som Mandtalslisterne neppe paa alle Punkter ere fuldkommen noiagtige. Hvad Fodsier og Dodsfald angaaer, meddele vi derfor alene folgende Fremstilling af deres relative Hyppighed i Grenland, sammenlignet med Kongeriget og de andre Bilande. Naar Middeltallet af Folkemængden i 1855 og i 1860 regnes for Middelbefolkning, stillede Forholdet sig i aarligt Gjennemsnit saaledes: Nord- Sjd- GroDland Groiiland Kongeriget Færoerne Island Forholdet mellem Fodsier 1:29 1 :31 1:29 1 :38 1 :25 FOdsler for 1000 Fruent. paa Aar Forholdet mellem D9dsfald og Levende... 1:39 1 :24 1:45 1 :56 1 :34 Ifolge Dr. Rinks Værk over Gronland udgjorde Fodsierne i det sondre Inspektorat efter et Gjennemsnit af 14 Aar 3,7 pct. og Dodsfaldene 2,8 pct. af Folketallet; Forholdet var altsaa resp. 1:27 og 1:36. Den meget storre Dodelighed, der for det sidste Qvinqvennium viser sig i Syd-Gronland, skyldes navnlig Aaret 1857, i hvilket Aar 472 Mennesker, eller henved 8 pct. af Befolkningen, bortreves af Doden; i Holstensborgs Distrikt dode i dette Aar omtrent Sjettedelen og i Sukkertoppens omtrent Syvendedelen af Befolkningen. I Listerne for

31 118 Syd-Gronland for Aarene meddeles en Fortegnelse over Dodsaarsagerne, som dog i 116 Tilfælde angives at være ubekjendte; af de ovrige 918 Dodsfald, der indtraf i dette Tidsrum, hidrorte 159 direkte fra Nodstilstanden i Aaret 1857*), 216 (hvoraf 89 i 1857) fra Sting og Brystsygdom, 63 (hvoraf 36 i 1857) fra Svindsot og Tæring, 76 (hvoraf 28 i 1857) fra Hudsygdomme, 57 fra Aldersdomssvaghed, 124 fra Bornesygdomme, 70 fra Ulykkestilfælde i Kajak, 20 fra andre Ulykkestilfælde o. s. fr. Af Dodfodte nævne Listerne kun 1, hvortil maaskee kan foies 4 svagt fodte"; endeel Dodfodsler maae da formeentlig enten være reent udeladte eller findes blandt Dodsfaldene af ubekjendte Aarsager; Ind- og Udvandringerne ere i Regelen Omflytninger indenfor det danske Territoriums Grændser, fra den ene Koloni til den anden; kun i den sydligste Deel af Landet, Missionspladsen Frederiksdal under Julianehaabs Distrikt, indvandre af og til nogle Eskimoer fra Grenlands Ostkyst (i Aarene , som det synes, ialt c. 50 Mennesker, omtrent ligelig fordeelte paa de 3 sidste Aar af Qvinqvenniet), medens derimod Udvandringer- til denne vistnok meget sjelden forekomme. Med den Indskrænkning, som folger af *den her nævnte Tilflytning fra Ostkysten, burde derfor, hvis Listerne vare korrekte, hele Antallet af de for samme Aar (ved alle Kolonier i Nord- og Syd- Gronland tilsammentagne) opforte resp. Ind- og Udvandrede være netop ligestort, og efter den S. 116 meddeelte Tabel, sammenholdt med det nys Udviklede, ere Uovereensstemmelserne i Virkeligheden hellerikke af Betydenhed. Det vil iovrigt bemærkes, at uagtet saaledes Syd-Gronland har modtaget en Tilgang udenfra af fremmede Eskimoer, men Nord- *) 148 Mennesker omkom af Kulde, "Sult og derved fremkaldt Sygdom, medens 11 druknede eller sultede og fros ihjel paa en ved Hungersnod foranlediget Reise.

32 119 Gronland slet ingen, udviser dog den forstnævnte Deél af Landes i de 4 Aar, for hvilke man har-oplysning fra begge Inspektorater, flere Udvandringer end Indvandringer (resp. 200 og 193), den sidstnævnte derimod omvendt flere Til- end Fraflyttede (resp. 309 og 264). Nord-Gronland har altsaa i dette Tidsrum modtaget en Tilgang fra Syd-Gronland af omtrent et halvt bundrede Individer. Alene i Nodsaaret 1857 udvandrede fra Holstensborg, den nordligste Koloni i det sondre Inspektorat, 57 Mennesker, hvoraf de 46 sees at være indvandrede til Egedesminde, det nærmeste Distrikt i Nord-Gronland. Sluttelig skulle vi endnu kun gjore opmærksom paa, at de samme Personer i Lobet af 4 5 Aar kunne have foretaget flere Omflytninger, saa at de flere Gange ere blevne opforte blandt de Ind- og Udvandrede.