Bekendtgørelse. DK Jordbundsundersøgelser for boligbyggeri. L Estrup.
|
|
- Bente Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HKB /-5 Bekendtgørelse. DK Det bekendtgøres herved, at boligministeriet den 13. februar 1957 med hjemmel i lov nr. 181 af 29. april 1938 om byplaner, jfr. bekendtgørelse nr. 242 af 30. april 1949 har stadfæstet den af Københavns kommunalbestyrelse den 9. juni 1955 vedtagne byplanvedtægt med tilhørende plan for et område i Vanløse nord for Hyltebjerg Alle. De af byplanen omfattede ejendomme er matr. nr. 2b og 2y Vanløse (gadeareal) samt ejendommene matr. nr. 2k, 21, 20, 2s, 2u, 2v og 2x ibd. Tinglysning af vedtægten på ejendommene vil herefter finde sted i henhold til byplanlovens 10. Københavns magistrats 4. afdeling, den 22. februar L Estrup. / Ch. Abrahamsen. Jordbundsundersøgelser for boligbyggeri. Af ]. Brinch Hansen, professor, dr. techn. Indledning. DK Ved ethvert byggeri er jordbundsundersøgelser nødvendige i større eller mindre omfang, blandt andet for at man kan udforme bygningens fundamenter således, at de har den fornødne bæreevne og ikke får skadevoldende sætninger. De geotekniske undersøgelser kan iøvrigt også have videregående formål, L eks. bestemmelse af den mest hensigtsmæssige funderingstype (direkte fundering, pæle eller sænkebrønde) eller den bedst egnede arbejdsmetode ved funderingens udførelse (tørholdeise, afsti \'Iling etc.). Jordbundsundersogelserne må principielt altid \'ære af en sådan karakter og have et sådant omfang, at der hos ansvarlige teknikere på intet tidspunkt må kunne herske nogen tvivl om funderingens farsi/artighed. Samtidig bør funderingen naturligvis udfores så økonomisk, som det er foreneligt med hcns\liet til sikkerheden. Det er klart, at jo bedre en gi\'en byggegrund er undcr;;:ogt, desto nøjere kender man grænsen for det forsvarlige, og desto mere kan man reducere sikkerhedsgraden. Derfor betaler det sig altid at lade udføre de nødvendige geotekniske undersøgelser, fordi man herved kan komme frem til den mest økonomiske og dog forsvarlige konstruktion under'de givne omstændigheder. Der kunne nævnes adskillige tilfælde, i hvilke de opnåede besparelser har været flere gange så store som omkostningerne ved de geotekniske undersøgelser.. Det er endvidere meget vigtigt, at de nødvendige jordbundsundersøgelser udføres så tidligt som overhovedet muligt. Kun i så fald kan der allerede ved bygningens projektering tages det fornødne hensyn til jordbundens egenskaber. Ved at udsætte de geotekniske undersøgelser for længe risikerer man, at allerede udført arbejde på tegnestuen, eller endog på byggepladsen, må gøres om med derafjølgende spild af tid og penge. Geotekniske undersøgelser må naturligvis altid udføres af sagkyndige på dette specielle område, L eks. Geoteknisk Institut (Øster Voldgade 10, København K. TIL : PAlæ 9945). De geotekniske undersøgelser deles arts- og tidsmæssigt i følgende afsnit: 1. Indlededende undersøgelser. 2. Forundersøgelser (inden projekteringen). 3. Detailundersøgelser (inden bygningens opførelse). 4. Kontrolmålinger. Indledende geotekniske undersøgelser. De indledende undersøgelser, som man aldrig bør undlade at udføre straks, da de er hurtige og billige, består i hovedsagen af følgende: 1a. Studium af byggegrundens topografiske forhold med inspektion af vegetationen, overflade-jordlagene, grundvandstanden etc. 1b. Studium af eventuelle udgravninger og nærliggende bygningers funderingsforhold og nu\'ærende tilstand, samt erfaringer fra eventuelle tidligere brøndgravninger. le. Indhentning af oplysninger om de geologiske fod hold på stedet, f. eks. fra Danmarks Geologiske Undersøgelse (Rådhusvej, Charlottenlund. TIL: ORdrup 5787). 1d. Indhentning af oplysninger om eventuelle tidligere jordbundsundersøgelser, f. eks. fra Geoteknisk Institut. Geotekniske forundersøgelser. De egentlige geotekniske forundersøgelser har til 2
2 Hollandsk keglesonde. Nederste del af vingebor. formål at fremskaffe tilstrækkelige oplysninger om jordprofilet og jordlagenes egenskaber til gennemførelse af en forsvarlig projektering af funderingen, herunder valg af den mest økonomiske funderingstype og fastsættelse af den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode ved udførelsen. De nævnte undersøgelser kan omfatte en eller (i reglen) flere af følgende foranstaltninger: 2a. Udførelse af sonderinger; her i landet normalt med et belastet spidsbor. I princippet består dette af en stålstang med snoet spids, der drives ned i jorden først ved belastning (2 X 50 kg) og dernæst tillige ved drejning. Det antal halve omdrejninger, der er nødvendigt for at drive spidsboret 20 cm længere ned, er et kvalitativt udtryk for jordens fasthed i spidsens dybde. Da man hverken kan beregne bæreevne -eller sætninger på dette grundlag, bliver spidsboret nutildags hovedsagelig anvendt for på en billig og hurtig måde at bestemme beliggenheden af grænseflader mellem jordlag af ret forskellig fasthed. Spidsboringer alene er således ikke noget til- strækkeligt grundlag; de må altid suppleres med enten prøvegravninger (se 2c) eller prøveboringer (se 2d). 2b. I specielle tilfælde kan man anvende keglesonden, der består af en kegle anbragt forneden på en stang, der går gennem et rør. Ved at måle nedtrykningsmodstanden, dels for keglen alene, dels for kegle plus rør, kan man bestemme spidsmodstanden (på keglen) og overflademodstanden (langs roret) separat. Dette giver mulighed for at beregne bæreevnen af pæle samt fastheden af de enkelte jordlag. 2c. Udførelse af prøvegravninger med et tværsnit på mindst 1 X 1 m, og til en dybde af mindst 1 m under påtænkt funderingsniveau. De antrufne jordlag bedømmes geologisk, og dybden af laggrænserne opmåles. Der tages uforstyrrede jordprøver (se 2f) fra de forskellige lag, og udføres såkaldte vingeforsøg (se 2e). Grundvandstanden måles, efter at den er kommet i ro. Prøvegravninger er normalt kun økonomiske indtil 2-3 m dybde; på større dybder er prøveboringer billigere (se 2d). 2d. Udførelse af prøveboringer ved hjælp af et foringsrør (3"-6"), der drives ned i jorden og ved hjælp af forskellige redskaber tømmes for jord. Dette må ikke ske ved skylning, idet man herved ville forstyrre jorden for meget; derimod må der gerne stå vand i foringsrøret. Ved hjælp af den jord, der kommer op med boreredskaberne, bedømmer borelederen de forefundne jordlag geologisk og angiver beliggenheden af laggrænserne. For hver 1-2 m dybde (og i hvert fald hver gang jorden skifter karakter) optages en uforstyrret jordprøve (se 2f), og lidt længere nede udføres et vingeforsøg (se 2e). Grundvandspejlets beliggenhed i boringen måles, når det er kommet i ro. Prøveboringer bør kun udføres af specialuddannede folk. 2e. Udførelse af vingeforsøg. fortrinsvis i finkornede jordarter såsom ler og silt; sidstnævnte er en mellemting mellem sand og ler. Vingeboret be- 3
3 _ står af to korsstillede, lodrette, rektangulære stålplader, fastgjort til den nederste ende af en stålstang. Vingerne presses ned i jorden i bunden af et borehul, fra en udgravning eller fra jordoverfladen. Ved langsom drejning af stangen løsskæres et cylinderformet jordlegerne, og det hertil nødvendige maksimale moment muliggør en beregning af jordens fasthed (forskydningsstyrke) i uforstyrret tilstand. Ved derefter at dreje vingen hurtigt 10 omdrejninger finder man på tilsvarende måde forskydningsstyrken i den omrørte tilstand. 2f. Optagelse af jordprøver, såvidt muligt uforstyrrede. Dette kan ske både i prøvegravninger og prøveboringer. Uforstyrrede prøver tages med en særlig prøveoptager, der i princippet består af en forneden åben, tyndvægget metalcylinder (ly;" 4" diameter, cm længcie), der presses ned i uberørt jord, f. eks. under bunden af et borehul. Prøven vrides løs fra moderjorden ved at dreje prøveoptageren en omdrejning, og når den derefter løftes, forhindrer et stempel eller en kugleventil foroven i prøveoptageren, at jordprøven falder ud. Den optagne prøve skal blive i den cylinder, den er taget i. Umiddelbart efter optagningen lukkes cylinderen med metallåg for begge ender og forsegles lufttæt, f. eks. ved hjælp af en smeltet blanding af voks og paraffin. Cylinderen mærkes med boringens nummer og angivelse af den dybde, i hvilken prøven er taget. Optagning af uforstyrrede prøver er vanskelig i hårdt, stenet ler (moræneler) og i sand under grundvandspejlet; i sådanne tilfælde kan man derfor blive nødt til at nøjes med forstyrrede prøver fra den jord, der kommer op med boreredskaberne. 2g. Udførelse af laboratorieforsøg med de optagne jordprøver. Hvadenten prøven er forstyrret eller uforstyrret, kan man udføre en del simple forsøg, såsom bc.<itemmelse af kornstørrelse-fordeling, kornvægtfylde og plasticitetsgrænser (f1ydegrænse og udrulningsgrænse). De nedenfor omtalte forsøg kan derimod kun udføres med uforstyrrede prøver. Herunder hører f. eks. bestemmelse af runlyægt, porevolumen og naturligt vandindhold; samt permeabilitet og kapillaritet. Et vigtigt forsøg er ødometer- eller konsolideringsforsoget, også kaldet trykforsøg med hindret sideudvidelse; herved måles jordens sammentrykkelighed. Et andet vigtigt forsøg er trykforsøget med uhindret sideudvidelse, hvon'ed lers fasthed (forskydningsstyrke) kan måles. En variant af dette er triaksialforsøget, ved hvilket prøven. foruden aksialtrykket er udsat for et alsidigt side- 4 trvk' ved dette forsød' kan man også måle sands, b fasthed (friktionsvinkel). 2h. På basis af alle ovennævnte undersøgelser foretages de fornødne geotekniske beregninger. Disse kan f. eks. have til formål at bestemme bæreevnen af fundamenter eller pæle, fastsætte disses nødvendige dimensioner og beregne deres forventelige sætninger. Bæreevnen afhænger af jordens forskydningsstyrke og sætningerne af dens sammentrykkelighed, men desuden afhænger begge dele også af fundamentets størrelse, form og dybde. Der er altså ingen mening i at tale om en bestemt jordbunds»tilladelige belastning«, medmindre man samtidig specificerer ovennævnte forhold. Geotekniske detailundersøgelser.. De påfølgende geotekniske detailundersøgelser har til formål at kontrollere rigtigheden af de på basis af forundersøgelserne gjorte antagelser og udførte beregninger, samt i det hele taget at sikre, at alle forhold, der kan have indflydelse på bygværkets stabilitet, styrke eller deformationer (sætninger), er tilstrækkeligt belyst. Foruden en eventwel videreførelse af de under 2a-h omtalte undersøgelser kan der være tale om følgende: 3a. Der bør altid, efter at de fornødne fundamentsudgravninger er færdige, af en sagkyndig foretages en nøje insjjektion og besigtigelse af udgravningens sider og bund, specielt fundamentsgruber og -render. Hvis resultatet ikke svarer til de foretagne forundersøgelser, må disse omgående revideres eller supplere:;. Danske jordbundsforhold kan være meget kaotiske, og man må derfor altid være forberedt på overraskelser. Ved direkte fundering på ler eller silt bør der under bunden af hver fundamentsgrube udføres vingeforsøg ved hjælp af den såkaldte håndvinge, der er hurtig og billig at arbejde med. Den kan anvendes indtil 1,4 m dybde. 3b. Ved direkte fundering på sand vil man undertiden udføre markbelastningsforsøg på den naturlige aflejring. Der anvendes i reglen 2-3 forskellige belastningsplader med cm diameter. Belastningen påføres trinvis, og pladens nedsynkninger måles. Også på ler eller silt kan der udføres lignende forsøg, enten hurtige (til måling af forskydningsstyrken ) eller langsomme (til måling af sammentrykkeligheden) ; i sidste tilfælde taler man om markkonsolideringsforsøg. Alle de nævnte belastningsforsøg kan kun udfores af sagkyndige og er ret kostbare. 3c. I tilfælde af pælefundering vil man praktisk taget altid foretage prøveramning af en eller flere pæle. Disse bør såvidt muligt have samme dimen-
4 sioner og rammes til samme dybde som de påtænkte endelige pæle, og kan i så fald i reglen senere udnyttes som sådanne. Der føres for hver prøvepæl en fuldstændig rammeliste med angivelse af nedsynkningen pr. 10 slag, ramslagets faldhøjde og vægt samt pælens dimensioner. Pælens bæreevne kan da beregnes ved hjælp af en egnet rammeformel, såfremt pælespidsen står i grus, sand eller fast moræneler. FOl' pæle med spidsen i blødere ler eller silt giver rammeformler derimod ikke brugelige resultater. 3d. Med nogle af de rammede prøvepæle eller endelige pæle vil man ofte udføre prøvebelastninger (pælebelastningsforsøg). Belastningen påføres trinvis, og pælehovedets nedsynkninger måles; der bør aflastes mellem de enkelte belastningstrin. Forsøget udføres i reglen som et nedtrykningsforsøg, men man kan også udføre optrækningsforsøg, og ofte gør man begge dele for herved at bestemme pælens spidsmodstand og overflademodstand separat. Prøvebelastninger af pæle er forholdsvis kostbare, men da man efter udførelse af sådanne forsøg kan reducere sikkerhedsgraden, betaler de sig alligevel, når der ikke skal rammes for få pæle.. 3e. Der kan efter forholdene være tale om forskellige specialundersøgelser, f. eks. vedrørende tørholdelsen af byggegruben. Til dette formål vil man undertiden iværksætte en såkaldt grundvandssænkning, der i reglen kræver udførelse af en prøvepumpning og pejlinger af det sænkede grundvandspejl. Geotekniske kontrolmålinger. Under og efter bygværkets opførelse vil det ofte være klogt at iværksætte forskellige kontrolmålinger for at undersøge, om jorden og fundamenterne virkelig opfører sig som forudsat i de geotekniske beregninger. Skulle der vise sig væsentlige afvigelser, vil kontrolmålingerne i reglen afsløre dette tidligt nok til, at de fornødne modforanstaltninger kan træffes. til afværgelse af en katastrofe. Under alle omstændiglieder vil de indvundne erfaringer være af stor betydning for fremtidige arbejder. De mest almindelige kontrolmålinger er følgende: 4a. Sætningsobservationer udføres ved hjælp af nivellementer mellem et eller flere fikspunkter og et passende antal målepunkter. Fikspunkterne må naturligvis ligge i en sådan afstand fra bygningen, at de ikke påvirkes af dennes bevægelser, og de må heller ikke være udsat for egenbevægelser. Målepunkterne udgøres i reglen af bolte indstøbt i bygningens fundamenter, mure eller søjler. Sætningsobservationerne skal påbegynd~s så tidligt som over- Norsk triaksialapparat. hovedet muligt og fortsættes, i begyndelsen hyppigt, senere med tiltagende mellemrum og helst over en lang årrække, da sætningerne i ler forløber meget langsomt. 4b. Bygværker på ler vil fremkalde trykændringer i lerets porevand, og det vil normalt tage meget lang tid, før en ny stationær tilstand har indstillet sig. Poretrykkene kan have betydning for bygværkets stabilitet, og man foretager derfor undertiden (dog sjældent for boligbyggeri) poretryksmålinger i jorden på stedet. Dette sker ved hjælp af en poms, vædskefyldt celle, der ved et tyndt rør er forbundet med et vandstandsrør eller manometer, på hvilket poretrykket kan aflæses med passende mellemrum. 4c. Der kan i sjældne tilfælde være tale om at udføre forskellige specielle målinger, f. eks. af trykkene under et fundament, jordtrykkene på en støtternul' eller spændingerne i en pæl. Sådanne undersøgelser udføres dog så godt som aldrig for boligbyggeri, og nævnes ligesom poretryksmålingerne kun for en fuldstændigheds skyld. Undersøgelsernes omfang og art. Omfanget og arten af de geotekniske undersøgelser, der bør udføres i et givet tilfælde, afhænger af jordbundens karakter og ensartethed, samt af bygværkets art, størrelse og betydning. Der kan derfor vanskeligt gives generelle regler, og angivelserne i det følgende refererer sig således kun til gennemsnitlige tilfælde. Geologiske forhold. De aflejringer, der normalt træffes her i landet. lader sig i grove træk inddele geologisk på følgende 5
5 42 mm prm'eoptager. Hydrostatisk sætningsmåhng. måde, idet man stort set begynder med de dybere og ender med de højere liggende jordlag: I. Aflejringer, der har været isbelastede. la. De gamle dybgrundsaflejringer: kridt, tertiært ler etc. Ib. De moræneaflejringer, som i usorteret blanding fandtes indefrosset i indlandsisens nedre del (moræneler, -sand og -grus). Ic. De vandsorterede aflejringer, der blev afsat af smeltevandet foran og under den fremrykkende indlandsis (smeltevandsler og -sand). II. Aflejringer, der ikke har været isbelastede. Ila. Den tynde morænelerskappe, der stammer fra bræens allerøverste zone. Ilb. De vandsorterede aflejringer, der blev afsat af smeltevandet foran den vigende isrand eller blev skyllet ned fra højdedragene, efter at isen var væk. lic. De dyndholdige, postglaciale aflejringer, der er afsat langs kyster og fjorde som marint dynd og sand, og i moser og søer som tørv og ferskvandsdynd. Ild. Muldjord og fyld. De under gruppe I nævl1te, ældre jordarter er, på grund af den store isbelastning, de tidligere har været udsat for, i reglen karakteriseret ved stor forskydningsstyrke (fasthed) og ringe sammentrykkelighed. De yngre aflejringer under gruppe II, specielt de postglaciale (Ilc) og de nutidige (Ild), har derimod i reglen kun små forskydningsstyrker og er som oftest stærkt sammentrykkelige. Det er derfor normalt dem, der frembyder de største geotekniske problemer. Når man ved en gravning eller boring er nået ned til et fast lag af gruppe I, kan man være praktisk talt sikker på, at der herunder ikke findes blødere lag af gruppe II. Under fyld af moræneler kan der dog naturligvis godt findes blødere lag. Boringer skal såvidt gørligt føres i hvert fald nogle meter ned i faste aflejringer af gruppe I. Er dette ikke muligt, fordi de øvre lag af gruppe II er for tykke, må man i det mindste bore til en dybde under fundament'iniveau (henholdsvis pælespidsni- 6
6 veau), der svarer til 4 gange fundamentets (henholdsvis pæleværkets ) mindste bredde. Kategorier af byggeri. De nødvendige geotekniske forundersøgelser afhænger som nævnt også af bygværkets karakter, hvorved man i hovedsagen kan skelne mellem let, mellemstort og svært byggeri. Ved let byggeri (enfamiliehuse, 1-2 etagers ejendomme o. lign.) må det anbefales, efter at de under 1a-d omtalte oplysninger er indhentet, at lade udføre nogle prøvegravninger, f. eks. 1 a 2 pr. hus eller 1 pr m længde af ejendommen. I udgravningerne udføres vingeforsøg og tages uforstyrrede prøver, med hvilke der eventuelt foretages laboratorieforsøg afpasset efter jordens art. Hvis man ikke er nået ned i faste aflejringer af gruppe I, må man føre en prøveboring ned fra udgravningens bund, og eventuelt supplere denne med nogle få spidsboringer. Ved mellemstort byggeri (-3-7 etagers ejendomme, normale industribebyggelser o. lign.) plejer man at begynde forundersøgelserne med et antal spidsboringer, f. eks. 1 pr m af bygge facadelinier, eller i et tilsvarende kvadratnet. Efter at man på denne måde har skaffet sig et overblik over jordbundens variationer, foretager man en nærmere undersogelse, specielt i de mere tvidsomme områder, ved hjælp af nogle proveboringer, f. eks. 1 for hver4-8 af spidsboringerne. I proycboringerne udføres naturligvis vingeforsog og optages uforstyrrede Prøvebelastning af skråpæ1. prøver, med hvilke der foretages de nødvendige laboratorieforsog. Er bundforholdene dårlige og/eller uensartede, må antallet af boringer foroges. Skal der anvendes pæle, må nogle af disse proverammes og eventuelt prøvebelastes. Ved svært byggeri (højhuse, større industribebyggelser o. lign.) begynder man ligeledes med spidsboringer, men i større antal og til større dybde, hvilket iøvrigt også gælder de senere prøveboringer. For et højhus vil man således normalt bore til en dybde af mellem en halv og en hel husbredde under funderingsniveau. I prøveboringerne udføres vingeforsøg og optages uforstyrrede prøver, med hvilke der foretages indgående laboratorieforsøg. Der udføres ofte markbelastningsforsøg, og skal der anvendes pæle, må nogle af disse prøverammes og prøvebelastes. Funderings- og arbejdsmetoder. Valget af funderingsmetode vil afhænge af resultatet af de foretagne geotekniske undersøgelser og beregninger. Direkte fundering i frostfri dybde vil i reglen være det billigste og er derfor her i landet, hvor jordbundsforholdene normalt er særdeles gode, det hyppigst anvendte. Hvor der findes bløde lag til større dybde, kan direkte fundering ikke anvendes, og det vil i så fald normalt være billigst at fundere på pæle, enten til fast bund eller svævende i de bløde lag. En tredie metode består i at føre sænkebronde ned til de faste jordlag, men det plejer at være dyrere end pæle og anvendes praktisk talt ikke her i landet. Endelig vil de geotekniske undersøgelser og beregninger også kunne fortælle, ved hvilken arbejdsmetode funderingen bedst og billigst kan udfores, f. eks. hvof\'idt udgravningen kan stå med skråninger eller må afstives, samt hvorvidt den kan holdes tor ved almindelig pumpning eller der skal foretages en grundvandssænkning, eller fundamenterne eventuelt skal støbes af beton under vand. Konklusion. Af den foranstående kortfattede redegørelse for de geotekniske undersogelser, som de normalt udfores her i landet for tiden, vil man forhåbentlig se, at vi nu - i modsætning til tidligere, hvor man stort set måtte nojes med erfaringsregler og gætteri - er i stand til at projektere funderingskonstruktionel', der forener en rimelig sikkerhed med god okonomi. :Men en nodvendig forudsætning for dette er naturligvis, at den, der har ansvaret for byggeriet, i god tid lader en sagkyndig foretage de nødvendige undersøgelser. Det vil altid betale sig. 7
Referenceblad for vingeforsøg
Referenceblad for vingeforsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité Revision August 999. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af vingeforsøg i kohæsionsjord. Ved vingeforsøg
Læs mereGEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD
GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD JUNI 2006 Sag 24.0683.01 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Østerlunden 21, Saksild Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder Kommune Rådhusgade
Læs mereSituationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.
Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort JORDBUNDSUNDERSØGELSE FOR PARCELHUS TOFTLUND, RYTTERVÆNGET 26 GEOTEKNISK
Læs mereFUNDERING. 6 Analyse af byggefelt. 6.1 Bygningens udformning
6. Analyse af byggefelt FUNDERING I dette kapitel behandles funderingen af Arkaden. Til bestemmelse af hvilken funderingsmetode, der skal anvendes, er der først lavet en jordbundsanalyse af byggefeltet
Læs mereSikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.
Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk
Læs mereErfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum.
Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum. Carsten S. Sørensen COWI, Danmark, css@cowi.dk Rene Mølgaard Jensen Aarsleff, Danmark, rmj@aarsleff.com Indledning I Aalborg,
Læs mereDefinition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning.
Jordens styrke Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning. De Danske jordarter (udenfor Bornholm) kan deles op i to hovedgrupper.
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mere.VEJIEDNING . NORMER FOR... .. DANSK INGENIØRFORENINGS :.,',,:, ".','- -"'.'.'--",', ',,',,.,'..' -, -'",-',. i -~ _., TH...
53.VEJIEDNING :.,',,:, ".','- -"'.'.'--",', ',,',,.,'..' -, -'",-',. i -~ _., TH...... DANSK INGENIØRFORENINGS. NORMER FOR... INDHOLDSFORTEGNELSE,Side Indledning S 5 Normal fremgangsmåde 5 5.1 JordbundsundersØgelser
Læs mereConefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse
Læs mereSøndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT
Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 1
Læs mere1 Geotekniske forhold
1 Geotekniske forhold Den geotekniske del i denne projektrapport omhandler udformning af byggegrube og grundvandssænkningsanlæg samt fundering af bygværket. Formålet med afsnittet er at bestemme en fornuftig
Læs mereKristiansand C4 Markens Center Agenda
Agenda C4 Markens Center Fundering med sekantpæle 1. C4 Markens Center - projektet 2. Züblin s kontrakt 3. Udførelsesmetodik 4. Udfordringer 5. Fordele ved sekantpælevæggen 6. Det endelige resultat Züblin
Læs mereRenovering af kaj i Ristinge Havn
Langeland Kommune Renovering af kaj i Ristinge Havn Geoteknisk undersøgelsesrapport Data Rapport nr. 1 Juli 2011 Renovering af kaj i Ristinge Havn 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 2
Læs mereOplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online.
Notat Bemærk venligst Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. For yderligere oplysninger om dette vandløb kontakt venligst Teknik- og Miljømyndigheden i Lolland
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereGeoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals.
J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals Side 1 Geoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals. Indholdsfortegnelse 1. Projekt...2 2. Mark- og laboratoriearbejde...2 3. Jordbunds- og vandspejlsforhold...2
Læs mereIshøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb
Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse
Læs mereTemperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C.
BRUGSANVISNING TROLLKRAFT Cement til sprængning af fjeld og beton. Beskrivelse og egenskaber TROLLKRAFT er en specialcement, som efter opblanding med vand udvikler et enormt ekspansionstryk - op til 8000
Læs mereREGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT
REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af I INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet.""."""".""""""""""""""".""""""""""".. ""."".. ""."".. "... "... ""...
Læs mereREGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT
REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet"... "".".. ""... """.. "".. ".".. """... ".... """.. "".. "... ""."...
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereTørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:
Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en
Læs mereHvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå
Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå samtlige de komponenter der enten er en del af koblingen
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mereCaspar Thrane Leth, COWI A/S
DGF-møde 24-09-2015 Direkte fundering på kalk Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) Caspar Thrane Leth, COWI A/S 1 Indhold Organisation Introduktion til projektet Forventet geologi og tilgængelig viden
Læs mereCenter for Bygninger, Konstruktion
Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs mereBoringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO
Boringer og prøvetagning Jan Dannemand Andersen GEO Agenda Valg af boreteknik og -værktøj Eksempler på fejltolkninger Forede eller uforede boringer? 10-07-2011 2 Boremetoder og redskaber ved normale boringer
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereDetailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk
Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en
Læs mereNGF møde 2015.03.19 Alternative Støttekonstruktioner NGF møde 19.03.2015
Alternative Støttekonstruktioner NGF møde 19.03.2015 ZÜBLIN A/S Marts 2015 2 Morten Schousboe Rasmussen Civilingeniør (B) 1991, Licentiat 1996 Ansat: -1995-1996: Carl Bro Anlæg, Glostrup -1996-2002: Aarsleff
Læs mereForbedring af afvandingsforhold på golfbaner
EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert
Læs mereHELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING
HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING Værktøj: Prognose for jordressource Eksempel Strategi for jordhåndtering i Vinge 1.1.1 HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING 1 FORMÅLET MED NOTATET Dette
Læs mereOpgaver i lægningsbestemmelser
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Opgaver i lægningsbestemmelser Undervisningsministeriet. 10. marts 2006. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri
Læs mereMontagevejledning til Carport 352 x 605 cm, 15x95 mm Vare nr. 52 12 61
Montagevejledning til Carport 352 x 605 cm, 15x95 mm Vare nr. 52 12 61 5800 3528 1860 3093 6052 Læs denne vejledning grundigt igennem. Undersøg om materialelisten stemmer overens med det leverede. Mangler
Læs mereNoter om Bærende konstruktioner. Skaller. Finn Bach, december 2009. Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole
Noter om Bærende konstruktioner Skaller Finn Bach, december 2009 Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole Statisk virkemåde En skal er et fladedannende konstruktionselement, som kan optage
Læs mereBoretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer
Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer
Læs mereTeori og praksis og hva så
Forundersøgelsesniveau og grundvandshåndtering Teori og praksis og hva så Per Beck Laursen - Rambøll Disposition DS 415 Funderingshåndbogen Dimensioneringshåndbogen EC 7. Nationalt anneks Egne tanker.
Læs mereRørføring. PREMANT fjernvarmerør
MNT fjernvarmerør 6.230 Rørføring Der stilles ikke specielle krav til rørføringen for MNT fjernvarmerør, og røret bør overvejende udvælges på basis af ekspansionsevnen. I en normal rørføring vælges først
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereInstruktion havkajak
Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende
Læs mereBekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 1)
BEK nr 1260 af 28/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4600-00030 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs mereGeoteknisk undersøgelse Sag nr. 25391 Kongeskrænten 1 Smørum
DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER FRI Geoteknisk undersøgelse Sag nr. 9 Kongeskrænten Smørum. Formål Formål med undersøgelsen er at give en orientering om jordbundsforholdene samt de hydrauliske
Læs mereKLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn
Læs mereYTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE
YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE YTONG Gør godt byggeri endnu bedre for YTONG MASSIVBLOKKE Indhold Indledning 3 Formål Projektering Levering & Produktindhold
Læs mere9 Patent- og Varemærkestyrelsen
(19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mereMATERIALERNES ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende
Læs mereEn n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN
E En n klassiker i topkvalitet En let duven i en traditionel hængesofa af jern burde give ro i sjælen, men den forstyrres ofte af»slinger i valsen«og metalliske mislyde. Her får du imidlertid anvisningerne
Læs mereOdsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb
Information om vandløbsvedligeholdelse Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb og dræn. For at mindske risikoen for vand på grundene anbefaler Odsherred
Læs mereSikkert arbejdsmiljø. for mennesker og materiel
Sikker BETONpumpning Sikkert arbejdsmiljø for mennesker og materiel Sikker adgangsvej Sikkerhedszoner Sikker opstilling Sikkerhed i højden Sikkert arbejdsmiljø på pladsen Sikker betonpumpning Ansvarsforhold
Læs mereVejledning. Til indretning af boringer. September 2014. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 8
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Vejledning Til indretning af boringer September 2014 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1
Læs mereKartoffellæggere fra GL-T-serien
Kartoffellæggere fra GL-T-serien Bugserede læggere 4-, 6- og 8-rækkers GL 34 T / GL 36 T / GL 38 T Multitalentet. Glæd dig til endnu mere fleksibilitet og flere anvendelsesmuligheder! Konkret vil det for
Læs mereProjektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å
Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag
Læs mereTilsynsrapport. Lejlighedskomplekset Monark 2 Belek, Antayla Tyrkiet. Kunde: Rådgiver: Enghaven 49 DK - 7500 Holstebro +45 97407757
Tilsynsrapport Sag: Lejlighedskomplekset Monark 2 Belek, Antayla Tyrkiet Kunde: Ejerlejlighedsforeningen Belek Rådgiver: Enghaven 49 DK - 7500 Holstebro +45 97407757 Udgivet Dato: 02.11.2011 Underskrift:
Læs mereIntro. Oplæg: Skrotning af vingeforsøg? Korrektion af vingeforsøg i dyndet ler Bare fortæl, hvad du normalt plejer at gøre!
Page 1 Page 2 Intro Oplæg: Skrotning af vingeforsøg? Korrektion af vingeforsøg i dyndet ler Bare fortæl, hvad du normalt plejer at gøre! Min påstand: Danske geoteknikere bruger vingeforsøg og har stor
Læs mereOdder. Hou Strandvillaerne, parcel nr. 3 Geoteknisk undersøgelse. GEO projekt nr. 35989 Rapport 2, rev. 1, 2012-10-03.
Odder. Hou Strandvillaerne, parcel nr. 3 Geoteknisk undersøgelse GEO projekt nr. 35989 Rapport 2, rev. 1, 2012-10-03 Sammenfatning Et område nord for Hou Havn udstykkes i 12 parceller, hvorpå der kan bygges
Læs mereTerrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning
Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning NØDVENDIGT VÆRKTØJ BESTANDDELE Tegningen viser en 3,0 meter bred udførelse. Antallet af bestanddele varierer efter størrelsen (se listen på næste side)
Læs mere3. Tage med hældning på 34 til 60 grader
3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereNOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold
NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi
Læs mereTillykke med. grundkøbet. - og lidt om ret og pligt
Tillykke med grundkøbet - og lidt om ret og pligt Først og fremmest tillykke med din nye byggegrund. Da du nu har taget én af livets store beslutninger, håber vi, at du får opfyldt dine drømme om både
Læs mereD1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereVandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
PRIVATE VANDLØB - PLIGTER OG RETTIGHEDER Vandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvorfor kan jeg opleve oversvømmelser? Alle
Læs mereGEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP
GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP MAJ 2006 Sag 24.0682.71 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Lystgårdsparken 36, Boulstrup Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder
Læs mereBemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå
Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes
Læs mereReferenceblad for SPT-forsøg
Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test
Læs mereKUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag.
KUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag. Det er vigtigt at understrege at nedenstående mest drejer sig om en "Fuld" rejsning men at der er mange mindre aspekter af Kundalinienergien
Læs mereEn stærk dansk belægningsløsning. Holmegaardsten. - specialprodukter. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes
En stærk dansk belægningsløsning Holmegaardsten - specialprodukter - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Produkt IBF Holmegaardserien består, udover normalsten, af et bredt udvalg af specialsten
Læs mereFroland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009
Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark
Læs mereVIP SYSTEMET + + + Renderne leveres med 110 mm eller 160 mm afløb + Udløbsstuds skal bestilles særskilt
VIP SYSTEMET Anvendes til 3 belastningsklasser i henhold til EN1433 VIP300 rende med en længde på 1, m og en dimension på 300 Fremstillet i robust HD-PE materiale Risten beskyttes af karmen, som sikrer
Læs mereGeoteknisk Forundersøgelse
Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet
Læs mereForblad. Vinduessålbænke. Poul Kjærsgaard. Tidsskrifter. Arkitekten 1953, Ugehæfte
Forblad Vinduessålbænke Poul Kjærsgaard Tidsskrifter Arkitekten 1953, Ugehæfte 1953 0 VINDlJESSALBÆNKE Af arkitekt M.A.A. Poul K jærgaard, Statens Byggeforskningsinstitut Som den anden artikel i serien
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereProdukt. Anvendelse. Kvalitet
Vejledning Danblok Produkt IBF Danblokke er en spændende støtte/støjmursblok, der tillader høje muropbygninger. Danblokken har en stor affasning som er med til at give den færdige mur en smuk og tidløs
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereBalskærvej 10. Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Nyttige adresser Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi
Byggemodningsafd. december 2007. 70 Villaparceller. Balskærvej 10 Indledning Parcelkort Salgsvilkår Nyttige adresser Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi Grundsalgskontoret Kalkværksvej
Læs mereGenerel montagevejledning for opsætning af balkon med balustre
Generel montagevejledning for opsætning af balkon med balustre Tillykke med dit køb af en balkon fra MinAltan.dk. Det er vigtigt, at du læser hele montagevejledningen og alle samlingsprincipperne grundigt
Læs mereFÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE
FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsingeniørens Kontor September 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VEDLIGEHOLDELSESBESTEMMELSER 1.1 Udførelse og omkostninger
Læs mereSituationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.
Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort Jordbundsundersøgelser for Ryttervænget 65 Da jordbundsundersøgelsen blev
Læs merevi er til for dig Men måske synes du, det bedste er, at vi er lokale og derfor kender dit område og kan rykke hurtigt ud.
Dit Lok a L valg e vi er til for dig er du kommet til et tidspunkt i dit liv, hvor du har brug for hjælp til at klare hverdagens praktiske gøremål eller din egen personlige pleje så er hjælpen nær. Hos
Læs mereKloakfornyelse m.v. på Tietgensgade & Trøstrupsgade m.fl. i Herning.
Til Beboerne på Tietgensgade m.fl. Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning Tlf.: 9999 2299 CVR 2581 0619 EAN 5 790001 899202 Den 11. marts 2013 Kloakfornyelse m.v. på Tietgensgade & Trøstrupsgade m.fl.
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereEfter hegnsloven kan enhver grundejer overfor sin nabo stille krav om fælleshegn, medmindre ejendommene allerede er tilstrækkeligt adskilt.
Hvis du skal opsætte, ændre eller vedligeholde et hegn mellem din og din nabos grund er det vigtigt at have et overblik over reglerne. Det samme gælder i den situation, hvor beplantning på nabogrunden
Læs mere4. Tage med en hældning på over 60 grader
4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal
Læs mereBranchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper
Læs mereHÅNDBOG Lægningsvejledning
HÅNDBOG Lægningsvejledning Indhold Afstandslister... side 3 Lægter... side 3 Ventilation... side 4-5 Fastlæggelse af tagfladens længde... side 6 Oplægning - binding... side 7 Rygningslægninger... side
Læs mereSituationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.
Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort Jordbundsundersøgelser for Ryttervænget 45 Da jordbundsundersøgelsen blev
Læs mereLægningsinstruktion for jordslanger
V ø l u n d v a r m e p u m p e r Lægningsinstruktion for jordslanger til Vølund anlæg Optimal udnyttelse af jordens egne ressourcer Member of the NIBE Group Indholdsoversigt Afsnit 1 : Indledning... 2
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereMEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1. Indholdsfortegnelse
MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 3 2 Tidligere undersøgelser 3 3 Mark- og laboratoriearbejde 3 4 Koter 4 5 Jordbunds- og vandspejlsforhold 5 6 Funderingsforhold
Læs mereForskrifter fur last på konstruktioner
Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet
Læs mereRebild Kommune CYKELSTRÆKNINGER I REBILD KOMMUNE Teknisknotat T: +45 9630 6400. D: 96306458 Vestre Havnepromenade 9 F: +45 9630 6474
Notat Rebild Kommune CYKELSTRÆKNINGER I REBILD KOMMUNE Teknisknotat INDHOLD 7. december 2015 Projekt nr. 221991 Dokument nr. 1217725157 Version 2 Udarbejdet af: GULD Kontrolleret af: POU Godkendt af: ASO
Læs mereNOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1
NOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40
Læs mereLOGBOG Oversigt over byggeprocessen for udførende
Lægning af ledninger For både stive og fleksible rør gælder, at rørene har: tilstrækkelig styrke til at tåle de påførte laster (trafik, jord osv.) tilstrækkelig modstandsdygtighed overfor mekaniske, kemiske,
Læs mereØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.
ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse
Læs mere