Tilsynsrapport. Lejlighedskomplekset Monark 2 Belek, Antayla Tyrkiet. Kunde: Rådgiver: Enghaven 49 DK Holstebro

Transkript

1 Tilsynsrapport Sag: Lejlighedskomplekset Monark 2 Belek, Antayla Tyrkiet Kunde: Ejerlejlighedsforeningen Belek Rådgiver: Enghaven 49 DK Holstebro Udgivet Dato: Underskrift: Poul Pasgaard Bygningsingeniør pp@wpas.dk

2 Indholdsfortegnelse 1 Generelt Redegørelse for ydervæggene Redegørelse for tagkonstruktionen... 4 Bilag: 1 Billeder 2 Beregning for tagrender og tagnedløb

3 1 Generelt Nærværende tilsynsrapport er udarbejdet på foranledning af ejerlejlighedsforeningen Belek. Som følge af gentagende problemer med indtrængende vand i bebyggelsen ønskes der udført et tilsyn samt udarbejdet en redegørelse. Tilsynet blev udført i tidsrummet til Hvor også der kom en del nedbør. Dette var med til hurtigt at belyse nogle mulige forklaringer på årsagerne til vandindtrængningen. Ved rapportens udarbejdelse har det ikke været muligt at komme i besiddelse af eks. tegningsmateriale, beskrivelser eller lign. Det var tilsynet ligeledes heller ikke muligt at komme ind i tagrummet eller op på taget på andre bygninger end blok C. Tilsynet er generelt udført ved visuel beskuelse. Bygningerne er opført som insitustøbte betonsøjler og betondæk med ydervægge og skillevægge opmuret i teglcelleblokke. Tagkonstruktioner er udført som stålspær/lægter med tagsten. Taghældningen er vurderet til ca. 15gr. Tagrender er udført som skjulte tagrender bag en murkrone. Tagkonstruktionen på trappeopgangene udgør et betondæk med tagdækning som tjærebehandling eller lign. Det er blevet oplyst, at der ved voldsomme og længerevarende regnskyl falder nedbørsmængder i størrelsesordenen mm på en time. Det blev ligeledes oplyst, at der enkelte gange har stået op til 5-7cm blank vand oppe i tagrummet. 2 Redegørelse for ydervæggene Ydervæggene er opmuret i teglcelleblokke med pudset og malet overflade både indvendigt og udvendigt. Der blev flere steder konstateret revnedannelser. Typisk i overgangen mellem betonsøjle/teglvæg og betondæk/teglvæg. Da der her er tale om 2 forskellige type materialer vil disse revnedannelser være nærmest helt uundgåelige. Der blev også enkelte steder konstateret skå revnedannelser. Typisk med start ved et vindueshjørne og derfra ud mod en ydervægsbegrænsning. Denne form for revnedannelse sker som følge af små sætninger i bygværket og som følge af betondækkenes nedbøjning. Hvilket ligeledes er svære helt at undgå. Problemet ved disse revnedannelser er at regnvand trænger ind i teglcelleblokkene. Og kan derfra på grund af celleblokkenes struktur fordele sig videre rundt og lige så stille fylde cellerne med vand. Ved tilsynet kunne det konstateres, at vandet enkelte steder efter regnvejrets ophør igen trængte ud gennem revnerne, og løb ned ad ydervæggen. Det kunne også konstateres at denne vandindtrængning i ydervæggen flere steder har givet anledning til fugtskader på indvendig side. Dokumentation for ovennævnte fremgår af billederne nr. 0664, Da ydervæggene er opført som en mono konstruktion, samt at der i området kan forekomme rystelser fra små jordskælv, vurderes det at en gardering mod disse revnedannelser ikke er til at opnå. En mulig løsning kan være at etablere en klimaskærm uden på den eksisterende ydervæg. Denne kan opbygges som en vejrbestandig pladebeklædning monteret på et bagvedliggende skinnesystem fastgjort på eksisterende ydervæg. Pladebeklædningen pudses derefter med en fiberarmeret facadepuds som også kan males, således det visuelle udtryk at bebyggelsen ikke ændres. Derved skabes en ydervægskonstruktion bestående af 2 lag med luft imellem hinanden, En evt. vandindtrængning gennem klimaskærmen ikke vil kunne forplante sig videre ind gennem den eksisterende teglydervæg og give de omtalte indvendige fugtskader. Konstruktionsopbygningen er meget anvendt i Danmark. Men derfor ikke sikkert at det er det i Tyrkiet. Prisen for en sådan konstruktionsopbygning i vil under danske forhold koste i omegnen af 1000 / 1200,-/m2.

4 3 Redegørelse for tagkonstruktionen Tagkonstruktionen er udført som stålspær og stållægter med tagdækning som teglsten. Taghældningen er vurderet til ca. 15gr. Og der er ikke udført nogen form for uddertag eller lign. Loftet i lejlighederne på øverste etage udgør det betondæk, som tagkonstruktionen står oven på. Tagrenderne er udført som skjulte tagrender bag en murkrone og med et rektangulært tværsnit med dimensioner vurderet til b=ca.150mm og h=ca. 80mm. Tagrenderne hviler af på ovennævnte betondæk. På bygningernes bagside er der udført 2 stk. Ø75mm tagnedløb og på forsiden 3 stk. tagnedløb. Afløbsstudserne fra tagrenderne til nedløbsrørene er tilsluttet i siden af tagrenderne og vurderes at have en indvendig diameter på ca. 65mm. Ved tilsynet kunne det konstateres at der generelt er problemer med mindre vandindtrængning ved inddækninger, grater og skotrender. Enkelte steder når tagsten i skotrenderne ikke helt ud i skotrenderne. Ligesom at inddækningen rundt om trappeopgangen er utæt ved overkanten. Det er blevet oplyst, at der ved ekstreme regnskyl er blevet konstateret vandindtrængning i loftrummet, som betyder at der efterfølgende har stået 5-7cm blank vand oven på betonpladen. Det kunne konstateres, at der inde fra loftrummet ikke er nogen form for afvandingsmulighed. Vandet skal enten fordampe af sig selv. Eller også vil det stå lige så stille og sive ned gennem betonpladen og videre ned i lejlighederne. En støbt betonplade er i sig selv ikke vandtæt. Det vurderes, at vandindtrængning i sådanne mængder højest sandsynligt opstår som følge af overstrømning i tagrenderne. Enten fordi tagrenderne eller også tagnedløbene er underdimensionerede. Følgende vurdering er belyst ved beregning jf. bilag 2. Beregningen jf. bilag 2 viser, at tagrenderne som udgangspunkt har den fornødne kapacitet. Hvorimod tagnedløbenes kapacitet er overskredet med godt 20%. Der vil derfor ske overstrømning i tagrenderne. Og dermed vil der kunne stå vand ind i tagrummet. Ved beregningen er der ikke taget højde for at også afvanding af altanerne også tilgår samme tagnedløb. Dette giver ligeledes et forøget pres på tagnedløbene. Ligesom også bøjninger på tegnedløbene er med til at yde en modstand for vandets frie strømning gennem tagnedløbeene. Det skal oplyses, at næsten alle forudsætninger i beregningen er givet ud fra kvalificerede skøn og vurderinger. Hvorved beregningen heller ikke kan antages at være 100% eksakt. Der er dog alligevel begrundet mistanke til at tro, at vandindtrængningen i de omtalte mængder specielt skyldes forhold omkring tagnedløbene. Det bør i hvert fald undersøges nærmere! En simpel og billig løsning til at forøge afvandingsmuligheden kan være at etablere nogle ekstra udspyr på tagrenderne jævnt fordelt rundt på bygningen. Disse kan eksempelvis placeres således at de er hævet 40mm over bunden af tagrenden. Derved vil de ikke komme i brug ved normale omstændigheder. Men derimod kun ved ekstreme regnvejrssituationer.

5 Nedenstående billeder både indvendigt samt udvendigt fra blok C. Billederne taget BILAG 1 Billede nr. : 0622 Billede nr.: 0623 Murkroner ikke afdækket. Murkronen er revnet i hjørnet. Vand kan trænge ned i murværket Tagsten er enkelte steder ikke tilstrækkelig langt nok ude i skotrenden Billede nr.: 624 Billede nr.: 0625 Tagrende. Dim. ca. b=200mm, h=80mm Udløbsstuds. Dim. ca. Ø=65mm. Billede nr. : 0626 Billede nr.: 0627 Tagdækning på trappeopgang udført som simpel tjærebehandling. Tæthed tvivlsom!

6 Billede nr. : 0628 Billede nr.: 0629 Slagregn kan uden problemer komme ind ved inddækningen. Billede nr. : 0630 Billede nr.: 0631 Billede nr. : 0632 Billede nr.: 0633 Inddækning er ved overkant utæt. Tagrende ind mod trappeopgang er ikke særlig dyb.

7 Billede nr. : 0634 Billede nr.: 0635 Billede nr. : 0636 Billede nr.: 0637 Billede nr. : 0638 Billede nr.: 0639 Samme inddækning som på billede 0628

8 Billede nr. : 0640 Billede nr.: 0641 Tagrende er ikke særlig dyb. Se også billede Billede nr. : 0642 Billede nr.: 0642 Inddækning ved trappeopgang utæt. Billede nr. : 0644 Billede nr.: 0645 Inddækning ved trappeopgang utæt. Tagsten når ikke ud i skotrenden.

9 Billede nr. : 0646 Billede nr.: 0647 Billede nr. : 0648 Billede nr.: 0649 Vand kommer ind ved grat. Billede nr. : 0650 Billede nr.: 0651 Vand kommer ind ved tagrende. Skotrende set indefra.

10 Billede nr. : 0652 Billede nr.: 0653 Opkant ved skotrende klemt. Vand fra modstående tagflade samt slagregn kan komme ind. Tagsten når ikke ordentligt ud i skotrende. Billede nr. : 0654 Billede nr.: 0655 Se billede 0653 Inddækning/tagrende ved trapperum utæt. Billede nr. : 0656 Billede nr.: 0657

11 Billede nr. : 0658 Billede nr.: 0659 Billede nr. : 0660 Billede nr.: 0661 Blok C, bagside Billede nr. : 0662 Billede nr.: 0663 Blok C, forside Blok C, forside

12 Billede nr. : 0664 Billede nr.: 0673 Blok B, gavl ud mod poolen. Efter regnskyl trænger der vand ud af væggen. En vandret linie ca. 0,6m under vindue. Blok C, lejl. 5. ydervæg i stue ud mod poolen. Fugtskader som følge af vandindtrængning. Billede nr. : 0674 Billede nr.: 0675 Se billede 0673 Blok C, lejl. 5. ydervæg i stue ud mod poolen. Efter regnskyl trænger der vand ud af væggen. (samme væg som billede 0673) Billede nr. : 0676 Billede nr.: 0677 Se billede 0673 Blok D, lejl. 5. ydervæg i værelse ud mod poolen. Væggen er revnet fra vindueshjørnet og skrå ned mod væghjørne.

13 Billede nr. : 0678 Billede nr.: 0679 Samme væg som billede Set inde fra.

14 Sagsnr.: Sag: Dato: Udført af: Emne: pp Lejlighedskomplekset Monark 2, Belek, Tyrkiet Bilag nr.: Beregning for tagrender og tagnedløb 2 Note: Det er blevet oplyst at der ved ekstrem nedbør kan forekomme regnmængder svarende til mm pr. m2 pr. time. Tagfladens samlede areal i vandret plan er vurderet til at være ca. 300m2. Forudsætniger: Formlerne anvendt til nærværende beregning er iht. SBI218 særtryk, afledning af regnvand fra skrå tage. Regnintensitet i = 120 mm / 3600 s = 0,0333 L/s m2 Taghældning: α = = 15 gr. Regnmodtagende areal: F v = 300 m2 x cos(α) = 311 m2 Tagrende: A tværsnit = 150 mm x 80 mm = mm2 Nedløbsrør: d i = = 0,065 m Dimensionsgivende regnvandstrøm: Dim. regnvandsstrøm, total: Q R,d = i x F v = 10,4 L/s Den måde nedløbsrørene er placeret på, medfører at den side af bygningen, hvor der kun er 2 tagnedløb på, skal disse 2 tagnedløb stadigvæk kunne optage regnvand fra tilnærmelsesvis den halve samlede tagflade. Det vil være realistisk at sætte forholdet således at disse 2 tagnedløb hver i sær skal kunne optage det der svare til ca 23% af tagfladens samlede areal. Andel af tagareal: F v,andel = 0,23 x F v = 71,4 m2 Regnvandsstrøm til 1 nedløb: Q R,d, nedløb = 0,23 x Q R,d = 2,38 L/s Udløbsstedets beliggenhed vurderes ikke at være placeret midt på den del af tagrendelængden, som tilgår afløbet! Nedløbets placeringsforhold: W = = 0,60 Da tagnedløbet er placeret mindre end 2m fra en vinkel på tagrenden reduceres tagrendens kapacitet med 20% Reduktionsfaktor for vinkel: R = = 0,8 Dimensionering af tagrende: Kapacitet af tagrende: Q tagrende = 0, x A tværsnit 1,25 = 2,68 L/s Kapacitet tagflade: F v,dim, tagrende = (Q tagrende / i) / W = 134 m2 Ved beregningen er tværsnitsarealet af tagrenden sat højt samtidig med at øvrige forudsætninger er sat på den sikre side. Alligevel anses tagrendens kapacitet at være tilstrækkelig! Enghaven 49 DK-7500 Holstebro info@wpas.dk 1af2

15 Dimensionering af tagnedløb: Kapacitet tagflade: F v,dim, tagnedløb = Aflæst i nedenstående diagram! = 58,00 m2 Ved beregningen ses det at kapacitet tagflade er mindre end den andel af tagfladen som tilgår nedløbsrøret. Der vil derfor ske overstrømning i tagrenden. Og dermed vil der stå vand ind i tagrummet! Ved beregningen er der ikke taget højde for at også afvanding af altanerne også tilgår samme tagnedløb. Dette giver ligeledes et forøget pres på tagnedløbene. Ligesom også bøjninger på tegnedløbene er med til at yde en modstand for vandets frie strømning gennem tagnedløbeene. Enghaven 49 DK-7500 Holstebro info@wpas.dk 2af2