MALERKUNSTENS STILARTER

Transkript

1 MALERKUNSTENS STILARTER Begrebet "stil-art" kan opfattes som et hjælperedskab til at få orden på det utal af kunstværker, der er blevet produceret gennem tiden, hvad enten vi snakker malerkunst, musik, litteratur, arkitektur eller andre former for kunstarter. Når vi siger, at et værk tilhører en bestemt stilart, betyder det, at dette værk har en række vigtige kendetegn til fælles med andre kunstværker. Og det betyder at kunstværket adskiller sig fra kunstværker, der tilhører en anden stilart, som har nogle andre kendetegn til fælles.

2 Der er skrevet mange bøger om kunst og om kunstens stilarter. Både af fagfolk og af ikkeuddannede mennesker, der har en engageret personlig interesse for kunst. Om malerkunst og malerkunstens stilarter er der også skrevet kilometervis af ord. Både på dansk og på udenlandsk. I denne litteratur er der meget forskellige bud på, hvilke stilartsbetegnelser der er gode at anvende, når vi snakker malerkunst. Og der er mange variationer i definitionerne af de enkelte stilarter eller kunstneriske retninger.

3 Nedenstående oversigtsskema er mit bud på valg af hensigtsmæssige stilarts-begreber. De definitioner, der står formuleret, hvis du klikker dig videre - er også udtryk for mine fortolkninger af, hvad jeg synes der har lydt mest fornuftigt, når jeg har kigget forskellige værker om malerkunst igennem. Jeg har "stjålet" lidt hist og trukket lidt fra pist og lagt lidt til selv. Det er vigtigt at du har følgende betragtninger i baghovedet, når du selv skal vurdere, hvilken stilartsbetegnelse, du skal sætte på et konkret værk:

4 1. Når fagfolk har vedtaget en begrebssættelse (en navngivning) af en bestemt stilart, så er det langt fra altid, at selve begrebet giver et klart billede af, hvad der karakteristisk for et maleri, der regnes for at tilhøre den eller den stilart. Nogle gange er begrebet for en stilart opfundet af en kunstner selv. fx var det hollænderen Piet Mondrian, der i sin tid selv satte navn på den kunst, han og andre udøvede, nemlig "Neoplasticisme".

5 Den franske maler Claude Monet gav i 1873 et af sine malerier titlen "Impression" og efterfølgende er malerier malet i samme stil kaldt "impressionistiske malerier". Andre gange er en stilart begrebssat fuldstændig tilfældigt, som fx begrebet "Dadaisme". Det blev opfundet ved at en person lod sin finger pege et tilfældigt sted i et leksikon. Og fingeren faldt på det franske ord for "kæphest" (et legeredskab for børn), altså "dada". Således blev begrebet "Dadaisme" født.

6 Atter andre stilarts-begreber er blevet til, fordi en kunstkritiker i en historisk periode har opfundet et kritisk begreb til at karakterisere en kunstretning, han ikke har kunnet lide. Det gælder fx begrebet "Manierismen", som egentlig er et nedsættende begreb om en række malerkunstnere, hvis arbejder opfattedes som uselvstændige og upersonlige. Kunstkritikeren Giovanni Pietro Bellori udtalte sig, i et kunsthistorisk værk fra 1672, kritisk om tallets kunstneres "manerer". Og sådan blev begrebet "manierisme" til.

7 2. Når sådanne stilartsbetegnelser eller genrer overhovedet bliver brugt er det bl.a. for at kunne få styr på, hvordan kunsten udvikler sig. Vi ser ofte at en bestemt stilart er knyttet til en bestemt historisk periode. Dette må dog ikke forlede dig til at tro, at alle malerier, der er malet indenfor den fx barokke periode i 1600-tallet er malet i barok stil. Masser af malerier fra den tid vil have kendetegn, der rækker tilbage i tiden før barokken, fx til renæssancen eller manierismen. Og lige så mange malerier vil ikke indeholde særligt klare tidstypiske eller stilartstypiske kendetegn, men vil være en blanding af en lang og uklar række af inspirationskilder. Endelig vil vi opleve at malerier, der menes at høre til samme stilart i samme periode kan have meget forskellige udtryk, afhængigt af om det fx er en barok maler i Italien, Spanien, Frankrig eller Holland i 1600-tallet, der maler et barokt maleri.

8 3. Stilarter er ofte knyttet til bestemte kunstnere, således at fx den norske Edvard Munch sættes i bås som "ekspressionist". Men han har malet mange malerier, som lige så godt kunne kaldes symbolistiske. Langt de fleste af de kunstnere, der har fået lov at leve som aktive malere i nogle årtier udvikler og forandrer deres stil. Således kan de have startet som impressionister for derefter at bevæge sig over i postimpressionismen for at slutte deres karrierer som en slags ekspressionister.

9 4. Stilartsbetegnelser varierer afhængigt af om det er danske, europæiske eller fx amerikanske fagfolk, der kommer med deres bud. fx er det ikke almindeligt at operere med stilartsbetegnelsen "naturalisme" i malerkunst, som vi gør i Danmark. I mange andre lande er stilarterne "naturalisme" og "realisme" synonyme, i hvert fald, når det gælder malerkunst. Hvor vi i Danmark ville kalde mange af Henri Rousseaus malerier for "naivistiske" ville de kalde dem "postimpressionistiske" i USA. Begrebet "fotorealisme" er meget anvendt i amerikansk litteratur om malerkunst, men det er vist ikke rigtig anerkendt i Danmark.

10 SAMMENFATNING Vi kan altså konkludere at begrebet stilart er en noget diffus størrelse og det er de konkrete stilartsbegreber også: Dels kan et konkret stilartsbegreb være utydeligt i sig selv, fordi begrebet er mere eller mindre tilfældig valgt og ikke udsiger noget om karaktertrækkende ved den kunst, det egentlig skal betegne. Dels kan stilartsbegreberne variere fra land til land, selv om det er den samme kunst, man prøver at inddele i forskellige genrer.

11 Dels er definitionen af en bestemt stilart slet ikke entydig. I hver bog om kunst vi læser vil der være større eller mindre variationer i måden at definere en stilart på. Dels kan det nogle gange virke mere vildledende end vejledende at knytte en stilart til en bestemt historisk periode, fordi masser af malerkunst i samme periode bryder rammerne for denne stilart, fordi mange malere maler i denne periodes stilart også efter at historien har bevæget sig ind i en ny historisk periode og fordi den samme stilart i samme historiske periode kan have ganske forskellige udtryk fra land til land.

12 Dels må vi ikke forstå det for firkantet, når et bestemt maleri kategoriseres som et eksempel på en bestemt stilart. Nok kan der være særlige stilartskendetegn ved et givent kunstværk, men ofte vil der også være tegn, der peger i helt andre retninger. Dels kan det ofte være kilde til misforståelse at kalde en malerkunstner for manierist, symbolist eller minimalist, for hans arbejder gennem livet vil som regel kunne dokumentere, at han har lavet malerier i flere forskellige stilarter eller blandinger af stilarter.

13 Så vi tager altså det der med stilart med et gran salt i erkendelse af, at kunst er en mangfoldig ting og denne mangfoldighed vil vi ikke risikere at lukke øjnene for, ved at bruge overdreven energi på at proppe et givent kunstværk i en given kasse, hvorpå stilartens betegnelse er stemplet.

14 BESTEMMELSE AF KUNSTMALERIETS KARAKTERISTIKA Når du skal karakterisere et maleri kan du følge denne vejledning: I. Vurder om fremstillingsformen er figurativ eller non-figurativ? II. Vurder om maleriets formstyrende princip er idealistisk, naturalistisk, ekspressionistisk eller dekorativt?

15 III. Vurder maleriets stilart på baggrund af følgende spørgsmål: a. Kan dit kendskab til, hvornår maleriet er malet, give dig en antydning af, hvilken stilart det kunne være, når du nu ved hvilken stilart, der var dominerende i denne periode? b. Kan dit kendskab til hvem kunstneren er, give dig en antydning af, hvilken stilart det kunne være, når du nu ved, at kunstneren er kendt for at have malet værker i en bestemt stilart?

16 c. Hvilke kendetegn vil du selv beskrive er dominerende for maleriets indhold og form? d. Hvilken konklusion fører dine overvejelser dig til angående stilart, når du nu kender til de forskellige stilarters kendetegn? OVERSIGT OVER MALERKUNSTENS STILARTER

17 STILARTTIDSPERIODE Antik759 f. Kr. - ca 400 e. Kr. (Romerrigets fald)gotik byzantinsk KunstCa RenæssanceCa Tidlig renæssance1400- tallethøjrenæssance nordlig renæssanceca Senrenæssance ManierismeCa Barok1600-talletRomantikSlutning af 1700-tallet til ca. 1850Rokoko NeoklassicismeCa Akademisk kunst1800-talletrealismeca NaturalismeFra ca. 1860NaivismeOpstod i 1800-tallet, men rækker langt ind i 1900-talletImpressionismeCa SymbolismeCa PostimpressionismeCa EkspressionismeCa Fauvisme Kubisme Futurisme Abstrakt kunstfra ca. 1910Dadaisme Art Deco 'erneSurrealisme1924 til 1950'erneAeromalerietca Neoplasticisme1920 til 1940Magisk realismeca 'erneAbstrakt ekspressionismeca Popart1950'erne til 1960'erneOpart1950'erne til 1960'erneMinimalismeFra 1960'erneFotorealisme1960'erne til 1970'erne

18 STILART TIDSPERIODE Antik 759 f. Kr. - ca 400 e. Kr. (Romerrigets fald) Gotik Byzantinsk Kunst Ca Renæssance Ca Tidlig renæssance 1400-tallet Højrenæssance Nordlig renæssance Ca Senrenæssance Manierisme Ca Barok 1600-tallet Romantik Slutning af 1700-tallet til ca Rokoko Neoklassicisme Ca Akademisk kunst 1800-tallet Realisme Ca Naturalisme Fra ca. 1860

19 Naivisme Impressionisme Ca Symbolisme Ca Postimpressionisme Ca Ekspressionisme Ca Fauvisme Kubisme Futurisme Abstrakt kunst Fra ca Dadaisme Art Deco Surrealisme Opstod i 1800-tallet, men rækker langt ind i 1900-tallet 'erne 1924 til 1950'erne Aeromaleriet ca

20 Neoplasticisme 1920 til 1940 Magisk realisme Ca 'erne Abstrakt ekspressionisme Ca Popart 1950'erne til 1960'erne Opart 1950'erne til 1960'erne Minimalisme Fra 1960'erne Fotorealisme 1960'erne til 1970'erne

21 Impressionisme 3 Udvalgte - ismer

22 IMPRESSIONISME Centrum i Frankrig: ca

23 DEFINITION Impressionismen i Frankrig kan opfattes som en reaktion mod Den akademiske kunst, der dominerede udstillingerne i de franske saloner i årtierne før impressionismen trængte sig på. Samtidig er impressionismen en slags videreudvikling af realismen.

24 Impressionisternes motiver er friluftsmotiver, byliv og natur. Der lægges stor vægt på at skildre - ikke virkeligheden som noget nødvendigvis naturalistisk, men som selve virkelighedsoplevelsen i èt bestemt øjeblik - i erkendelse af, at virkeligheden i næste øjeblik er forandret.

25 Især synliggøres øjeblikket via arbejde med lyset og farverne. Det er ofte spektrets "rene" farver, der anvendes - sjældnere grå, sort og brun. Tit ser vi brug af kontrastfarver.

26 Repræsentanter for denne kunstneriske stilart er bl.a. Edouard Manet, Claude Monet, Pierre-Auguste Renoir, Berthe Morisot, Edgar Degas, Camille Pissarro, Gustave Caillebotte, Frederic Bazille, Mary Cassatt og Alfred Sisley.

27 EKSEMPEL Begrebet impressionisme betyder 'indtryk'. Denne titel gav den franske maler Claude Monet et af sine tidlige malerier og derfor kaldes denne særlige stilart inden for malerkunsten for netop 'impressionisme'.

28 Claude Oscar Monet ( ): "Impression, solopgang", 1873

29

30 Komplementærfarver Pierre-Auguste Renoir ( ) "På terrassen", 1881: Se blandt andet hvordan den røde hue fremhæves, fordi den er omgivet af den grønne kontrastfarve.

31

32 KOMPOSITION AF KUNSTBILLEDER 0. Indledning 1. Symmetrisk komposition 2..Midterkomposition 3..Venstrekomposition 4..Den gyldne brøk 5..Geometrisk figurkomposition 6..Højrekomposition 7..Diagonalkomposition 8..Læselinjekomposition 9..Totalkomposition

33 0. Indledning Et billedes kompositionsform er med til at bestemme indholdet i den "historie", billedet fortæller og kompositionen har stor indflydelse på, hvilken æstetisk ("skønhedsmæssig") oplevelse, billedet giver dig. Et godt udgangspunkt for at forstå, hvad billedkomposition bl.a. handler om, er at forstå følgende helt grundlæggende forhold: Ethvert billedes komposition kan iagttages ud fra en kulturbestemt kunstnerisk værdiforestilling om Orden, Balance & Klarhed

34 Min påstand er nemlig, at enten forsøger kunstneren, via sin komposition, - netop - at skabe en vis orden, balance og klarhed eller også vælger han, i større eller mindre grad, det modsatte: At forrykke balance og klarhed hen imod noget, der udfordrer eller pirrer beskuerens sanser, følelser og tanker. Og som mere eller mindre direkte stiller spørgsmålstegn ved netop den kulturbestemte og indgroede værdiforestilling om orden, klarhed og balance. Disse kompositionsformer bliver således i sig eksempler på en "ny", en anderledes måde at se på. Et svar, der postulerer at verden kan sanses, føles og tænkes fra mange forskellige synsvinkler.

35 Denne værdiforestilling dominerer det 20. århundredes malerkunst. I slutningen af det 19. årh. brugtes betegnelsen "avantgarde" om en sådan "modernistisk" kunst, både indenfor malerkunst og litteratur. Avangardistisk kunst bliver i Gads litteraturleksikon defineret således: "Betegnelsen avantgarde...er blevet brugt... til at betegne kunstnere, som mener, at kunstens opgave er at forny og bryde med traditionen og konstant indoptage nye ideer og udvikle kunstneriske udtryk". (s. 33).

36 Skal vi - i analysesammenhæng - forholde os til et billedes komposition drejer sig således bl.a. om: 1) Beskrivelse af hvad der er de vigtigste billedelementer og af hvor og hvordan disse er placeret? 2) Hvilket billedkompositorisk princip er billedet så komponeret ud fra? 3) Hvilken indflydelse har kompositionen på beskuerens psykologiske/følelsesmæssige oplevelse? Altså noget om oplevelse af følelsesmæssig ro/ikke-ro, harmoni/ikkeharmoni, stilstand/bevægelse, overskuelighed/ikkeoverskuelighed. 4) Hvilken indflydelse har kompositionen på beskuerens æstetiske oplevelse? Dvs. en vurdering af den "skønhedsmæssige" oplevelse ud fra "iagttagelsesforskelle" som orden/ikke-orden, klarhed/ikke-klarhed, harmoni/ikke-harmoni.

37 Lad mig først introducere nogle enkle kompositionsregler, det kan være en fordel at kende: Se"Aksesystemet og Vending af kvadratet"

38 AKSESYSTEMET Billedfladens midterakser: Der hvor midterakserne skærer hinanden er billedfladens centrum. Hvis vigtige billedelementer befinder sig på eller i nærheden af midterakserne, skabes balance og klarhed og rolige bevægelser:

39 Diagonalakserne: De krydsende diagonaler antyder dybde i billedet. Befinder vigtige billedelementer sig på eller omkring disse linjer kan det give illusioner om urolig eller i hvert fald mere dynamisk bevægelse end hvis billedelementer befinder sig omkring midterakserne.

40 Se dette eksempel af Caravaggio KOMPOSITION OMKRING MIDTER- OG DIAGONALAKSER Michelangelo Merisi Caravaggio ( ) St. Peters korsfæstelse, 1601:

41

42 Bemærk at motivets centrale figur St. Peter er placeret omkring den vandrette midterakse. Hans overkrop og ansigt gennemskæres af den. Langs, eller i nærheden af, diagonalerne bevæger "bødlerne" sig. Deres ansigter skjules i skygger.

43 Vending af kvadrater: Hvis længden af billedets korte side afsættes ud ad den røde grundlinje, både fra den ene og den anden ende, så dannes dels to kvadrater og dels et rektangel i midten, der står på dets korte side. Indtegner vi kvadraternes diagonaler, dannes et underliggende mønster, som mange kunstnere har ladet sig inspirere af. En komposition med fokus på disse diagonaler giver især mulighed for at dyrke den dynamiske bevægelse i billedet.

44 Se dette eksempel af Rubens KOMPOSITION: VENDING AF KVADRATER Peter Paul Rubens ( ) "Amazonernes kamp", 1618:

45

46 Se hvorledes de to store heste bevæger sig langs hver kvadrats højre-skrånende diagonaler. Bemærk forsøget på at skabe balance, i den handlingsmæssigt urolige situation, ved at placere en central figur lige i midten. Den væsentligste af mine kilder til dette materiale er "Billedets formsprog" af Lise Gottfredsen. Den udkom på hendes eget forlag i 1978 og på Gads Forlag i 1989.

47 Et billedværk kan altså være "komponeret" ud fra forskellige kompositionsprincipper. Nogle kompositionsformer bygger, som nævnt, efter min mening på at skabe og fastholde en særlig form for orden, balance og klarhed i både fysisk og overført psykologisk betydning. Andre kompositionsformer forrykker den traditionelle opfattelse af hvad orden, balance og klarhed er. Her skal nævnes de vigtigste:

48 1. Symmetri-komposition Symmetri betyder egentlig 'samme mål'. Er et billede komponeret symmetrisk betyder det, at der er overensstemmelse mellem, ligevægt mellem billedets to halvdele, dvs. at elementer, der ligner hinanden, er placeret ensartet (ofte spejlvendt) på hver side af billedfladens lodrette eller vandrette midterakse. Symmetri kan give en fornemmelse af statisk ro, af stilstand, af en harmonisk, afbalanceret følelsesmæssig stemning og æstetisk oplevelse. Et eksempel: Enguerrand Quarton

49 2. Midter-komposition En midterkomposition er en kompositionsform, hvor billedets vigtigste elementer er placeret omkring billedets lodrette midterlinje. Se eksempel: Frants Henningsen Billedelementer der er placeret i midten er netop placeret der, fordi de har en særlig stor betydning, en særlig stor opmærksomhedsværdi. Er denne kompositionsteknik benyttet, kan det være for at skabe en afbalanceret, harmonisk stemning, en rolig stemning.

50 Frants Henningsen ( ) "Forladt, Dog ej af venner i nøden", 1888: Dette maleri af Frants Henningsen er en midterkomposition, fordi billedets vigtigste elementer er placeret omkring billedets lodrette midterlinje. Moderen er placeret rent fysisk i midten af billedet. I overført betydning er hun også placeret i midten: Hun er børnenes eneste holdepunkt, midtpunktet i deres liv.

51 3. Venstre-komposition Et billede kan 'veje' mest i venstre side 'uden at vælte' eller formuleret på en anden måde: Et billede opleves ikke nødvendigvis som i ubalance, selv om der er placeret nogle særlig fyldige billedelementer i venstre side. Mange billedelementer (eller de største, de 'tungeste') placeres derfor ofte netop dér. De ting beskueren ser i den side, er dem han normalt først lægger mærke til. For i vores kultur er det naturligt 'at se' ligesom vi læser - fra venstre mod højre. En venstrekomposition kan virke harmonisk og rolig ligesom den symmetriske komposition og midterkompositionen. Et eksempel: "Pige sovende ved bord"

52 "Pige sovende ved et bord", 1657 af Jan Vermeer van Delft ( ): Maleriet her af Jan Vermeer van Delft fra 1657 udtrykker særlig tydeligt den ro, en venstrekomposition kan formidle. Rent fysisk er det vigtigste billedelement, pigen, placeret på billedfladens roligste sted, nemlig venstresiden. Psykologisk er der også ro: Pigen sover.

53 4. Komposition med udgangspunkt i "Den gyldne brøk" Den gyldne brøk er en matematisk formel, der lyder således: - enten kvadratroden af 5 minus 1 divideret med 2 = 0, eller kvadratroden af 5 plus 2 divideret med 2 = 1, Når vi taler om den gyldne brøk i forbindelse med billedkomposition, skal det, rent matematisk, forstås på denne måde: Hvis former eller linjer er proportioneret (delt) på en sådan måde, at forholdet mellem den mindste og den største giver 0, eller forholdet mellem den største og den mindste giver 1,680339, så er formen eller linjen komponeret efter den gyldne brøk.

54 En sådan kompositionsform skulle give en forstærket oplevelse af harmoni og æstetisk (skønhedsmæssig) nydelse og pirring af sanserne. Det er især følgende forhold, vi kan være opmærksomme på, hvis vi skal have styr på om den gyldne brøk er bragt i anvendelse i et kunstbillede: 1) Det gyldne rektangel 2) Det gyldne snit 3) De gyldne punkter 4) Det optiske midtpunkt

55 Et gyldent rektangel er der tale om, hvis selve billedets ydre ramme eller hvis mere eller mindre synlige rektangelformer i billedet har proportioner, hvor den korte side i rektanglet divideret med den længste tilnærmelsesvis er ca. 0, eller den længste side divideret med den korteste er tæt på 1,618...

56 GYLDNE REKTANGLER Georges Seurat ( ) "De badende ved Asniers", 1884

57

58

59 En kunstekspert (?) har skrevet at Seurat "attacked every canvas by the golden section" ("Seurat angreb ethvert lærred med det gyldne snit"). Hans billede af "De badende ved Asniers" har i hvert fald underdelinger i gyldne rektangler.

60 Det gyldne rektangel har nogle helt særlige proportioner. Rent matematisk kan det kontrolleres om et givent rektangel er gyldent eller ej. For enten skal rektanglets længste side divideret med den korte give et facit på ca. 1, , eller også skal den korteste side divideret med den længste give et facit på ca. 0, Sådanne delinger er også karakteristiske i maleriet: "De posèrende" af Seurat

61 Georges Seurat ( ) "De posérende", :

62 Det gyldne snit taler vi om, når særlige eller vigtige billedelementer er placeret i nogle bestemte "snit" i en billedflade. Og placeringen af disse snit har også med den gyldne brøk at gøre. Hvis du vil undersøge om særlige billedelementer er placeret i et eller flere af billedfladens gyldne snit, kan du måle ca. tre ottendedele af hver sides længde ind fra alle rektanglets fire sider og tegne vinkelrette linjer dér:

63 DET GYLDNE SNIT Agnolo Bronzino ( ) Madonna og barn med Johannes Døberen og (sandsynligvis) Sankt Anne, ca :

64 I Bronzinos maleri har jeg indtegnet de gyldne snitlinjer. Bemærk: - at Madonnas næse er lige i den venstre lodrette gyldne snitlinje og hendes og barnets munde næsten flugter denne linje - at barnets venstre arm ligger langs det vandrette øverste gyldne snit - at både Madonnas og barnets overkroppe "begynder" ved den nederste vandrette gyldne snit

65 Albrecht Durer ( ) "The Adoration of the Magi", 1504 I dette maleri befinder barnets hoved sig i det gyldne punkt, hvor det lodrette venstre gyldne snit og det vandrette nederste snit skærer hinanden:

66

67 Helt præcist kan du tjekke hvor snitlinjerne er, ved at gange længden af rektanglets side med 0, og måle dette stykke ind fra hver side i rektanglet (både den korte og den lange) og så tegne henholdsvis to lodrette og to vandrette linjer. De gyldne punkter er der, hvor de gyldne snit skærer hinanden:

68 Det optiske midtpunkt er det øverste venstre gyldne punkt, som ligger i skæringspunktet mellem den sydøstgående diagonal (=læselinjen) og den lodrette venstre gyldne snitlinje:

69 Hvis billedelementer er placeret i nogle af disse gyldne felter kan det være med det formål at skabe særlig opmærksomhed omkring dem og at komponere billedet "for at få en æstetisk tiltalende ulige inddeling af et givent rum" (1). Se Leonardo da Vinci

70 Det gyldne rektangel Billedet er malet af Leonardo da Vinci ( ) og er egentlig en ufærdig skitse af "Saint Jerome".

71 Det indtegnede gule rektangel i billedet til højre skal illustrere det gyldne rektangel, som Vinci og mange andre kunstnere har været så optaget af.

72 Et gyldent rektangel passer så perfekt rundt om den centrale figur, at nogle kunsthistorikere hævder, at kunstneren bevidst har forsøgt at få figuren til at passe til de gyldne proportioner.

73 En særlig vigtig gylden snitlinje er den venstre lodrette. Altså linjen T på tegningen nedenfor:

74 Dette er i hvert fald i overensstemmelse med princippet om, at et billede (i vores vestlige kultur) læses fra venstre mod højre, så det er billedelementer i venstre halvdel af billedet, vi ser først. I overenstemmelse med venstrekompositionens princip er det desuden, at et billede kan "veje" mest i venstre side, så vigtige "tunge" billedelementer kan befinde sig her, uden at "vælte", dvs. uden at billedet fornemmes at være i ubalance. Læs mere: "Matematisk definition af det gyldne snit" og "Det gyldne snit"

75 Det gyldne snit "Det gyldne snit" er en kompositionsform som har interesseret filosoffer og kunstnere i flere årtusinder. En anekdote fortæller at en filosof ved navn Eudoxos engang gik rundt blandt folk med sin stok og foretog, måske verdens første (?) meningsmåling. Han bad de adspurgte om at sætte et mærke på hans stok. Det skulle være et mærke lige netop dèr, hvor stokken efter deres mening blev delt på det smukkeste sted. Et stort flertal satte deres mærke det sted, hvor stokken blev delt i det gyldne snit.

76 I 1876 lavede en forsker, Gustav Fechner, en måske mere videnskabelig, men ligeså omdiskuteret undersøgelse, der gik ud på at en række forsøgspersoner skulle udpege det smukkeste rektangel. De fik et utal forskellige firkantstørrelser i forskellige proportioner, kvadrater, lange, korte, smalle og brede rektangler at vælge imellem. Forsøget endte efter sigende med, at et flertal pegede "Det gyldne Rektangel" ud.

77 Nogle af de vise gamle grækere, fx Platon, Euclid og Pythagoras, der alle levede nogle århundreder før vores tidsregning, interesserede sig for verdensordenens gyldne proportioner, hvad enten det handlede om ordenen i universet, i naturen, i musikken eller mennesket og nåede frem til, at det gyldne snits proportioner ligger skjult som styrende princip i utallige forhold. Leonardo da Pisa, kaldt Fibonacci udtænkte i 1204 det gyldne snits talrække.

78 I 1458 skrev en matematiker, Luca Pacioli en bog om matematikken i kunst og skønhed. Han kaldte den "Divina Proportione", de guddommelige proportioner. Han var af den opfattelse, at det gyldne snits proportioner fra ligeså enestående som Gud. Arkitekten Le Corbusier ( ) udviklede en skala af proportioner, som han kaldte "Le Modulor". Den er baseret på en deling af menneskes krop i gyldne snit med udgangspunkt fra navlen.

79

80 Det menneskelige ansigts gyldne proportioner Her ses en påstand om, hvorledes det menneskelige ansigt er opbygget efter de gyldne snits proportioner, 1 : 1, Holder den påstand mon "vand"?

81 5. Geometrisk figur-komposition I malerkunsten og arkitekturen ser vi ofte en komposition, der bygger på særlige regelmæssige geometriske former. Det kan være "gyldne former", der konstrueret efter det gyldne snits principper, fx 1) Det gyldne rektangel: Se Seurats "De badende" og Leonardo da Vincis "St. Jerome"

82 2) Det gyldne pentagram, hvor samtlige af den femtakkede stjerneform linjer skærer hinanden i gyldne snit Se Michelangelos "Den hellige familie" 3) Den regelmæssige trekantform, der har (måske især har haft) væsentlig symbolsk betydning, fordi den er det fysiske symbol på den åndelig "Treenighed": Gud, Søn og Helligånd. Se Raffaels "Korsfæstelse"

83 Den gyldne stjerne - Pentagrammet

84 Den gyldne stjerne - Pentagrammet Billedet er malet af Michelangelo ( ) i perioden Dets titel er "Den hellige familie". På samme billede til højre for er indtegnet det (skjulte) underliggende pentagram, som er endnu et kompositionsprincip, der skulle forstærke en æstetisk oplevelse af balance og harmoni.

85 Den gyldne trekant og pentagonen Raffael (Raffaello Santi, ) "Korsfæstelse":

86 Den gyldne trekant og pentagonen Raphael's "Korsfæstelse" er et eksempel på en geometrisk figurkomposition, hvor hovedfigurerne er placeret inden i en usynlig trekant. Hvis man tager udgangspunkt i denne trekants linjer kan man finde den underliggende gyldne pentagon (femtakkede stjerne).

87 4) Cirkelformen, som hel- eller halvcirkel, der både er et verdsligt symbol for den bevægelse, der går i ring, fx årets kredsløb og livets hjul (fødsel og død) og et kristent symbol, som vi fx ser i den cirkelformede glorie. Se da Vincis "The Virgin of the Rocks" 5) Det regelmæssige kvadrat, der kan tolkes som et jordisk symbol: De fire verdenshjørner, der fire vinde, de fire årstider, de fire livsaldre (barndom, ungdom, voksendom og alderdom), og lignende. Se dette eksempel af Leonardo da Vinci

88 CIRKELKOMPOSITION Leonardo da Vinci ( ) " The Virgin of the Rocks", :

89

90 En regelmæssig geometrisk form Leonardo da Vinci ( ) "Madonna med barn og helgener", 1493:

91 Billedet er af Leonardo da Vinci. Dets titel er: "Madonna med barn og helgener" fra I dette billede peges eksemplarisk en regelmæssig geometrisk form ud: Hvis du forestiller dig fire linjer: To lodrette, der tegnes midt igennem de to helgeners kroppe, en vandret midt gennem Madonna ansigt, og en anden vandret gennem den øverste kant i podiets bund. Så finder du dette billedes underliggende (skjulte) form: Kvadratet. Se her:

92 Maleren og farveforskeren Johannes Itten skrev i sin "Dagbog" fra 1930 om kvadratet, cirklen og trekanten, at disse 3 former udtrykker 3 forskellige verdener: I) Kvadratet er den materielle verdens tyngde og fasthed II) Cirklen er den spirituelle verdens følelse, æteriske og vandige bevægelse og III) Trekanten er den intellektuelle verdens logik, koncentration, lys og ild. Disse "statements" står naturligvis for Ittens egen subjektive regning, men...er der mon noget om det? Måske var det mennesket som et både materielt og åndeligt væsen Leonardo da Vinci visualiserede, da han indtegnede den menneskelige krop ydre form i de symbolladede geometriske figurer: Kvadratet og cirklen? Se hans "Vitruvian Man Menneskefigurens proportioner Leonardo da Vinci ( ) "Vitruvian Man", 1490:

93

94 Her ses Leonardo da Vincis opfattelse af menneskekroppens ydre proportioner. Kroppens proportioner billedliggøres ved at indskrive dem i to fundamentale geometriske figurer: Kvadratet og cirklen. Navlen er centrum.

95 Danner billedelementer synlige eller usynlige regelmæssige geometriske figurer som det gyldne rektangel, det gyldent proportionerede pentagram, det regelmæssige kvadrat, cirklen eller trekanten, så skaber det ofte ro og harmoni. I hvert fald hvis figurerne er "vendt harmonisk". En trekant, der står på spidsen kan i modsætning til den velafbalancerede geometriske figur med "fast grund under fødderne", fortolkes som værende i en skrøbelig og hårfin balance: der skal ikke meget til før den vælter. Altså et element af uro, af spænding.

96 En urolig, uharmonisk, forundrende, pirrende og/eller udfordrende stemning kan også skabes, hvis figurerne opløses eller afbildes som uregelmæssige geometriske figurer (synligt eller som underliggende kompositionsprincip). Et eksempel på uregelmæssig figurkomposition: "Portrait of Josette Gris"

97 Uregelmæssig figurkomposition Juan Gris ( ) "Portrait of Josette Gris", 1916:

98 6. Højre-komposition I flere tilfælde kan vi tale om "højrekomposition". Det skal naturligvis forstås således, at de vigtigste billedelementer befinder sig i højre side af billedet. Billedet kan derfor, rent balancemæssigt, have tendens til "at vælte" med den virkning, at der skabes bevægelse i billedet og måske uro eller disharmoni. Se eksemplet "Den unge tigger"

99 Højrekomposition "Den unge tigger" af Bartolomé Murillo ( ):

100 7. Diagonal-komposition Er billedelementer placeret "på skrå" eller består den dominerende linjeføring i det hele taget af mange skæve,, buede, uregelmæssige, synlige eller usynlige linjer, dvs. alle former for ikke-lodrette og ikke-vandrette linjer, taler vi om diagonalkomposition.

101 Er det vigtige billedelementer, der har en "diagonal" hældning har billedet ofte en dynamisk, en energisk, en handlekraftig, måske en urolig stemningsskabende virkning. I hvert fald fornemmes en bevægelse i billedet frem for stilstand og ro. Eksempler: Eugéne Delacroix: "Frihed" Gustav Klimt

102 Dynamisk bevægelse

103 Maleriet her fra 1830 er malet af Eugéne Delacroix og bærer titlen: "Liberty (Frihed) leder folket". Det illustrerer på eksemplarisk vis et dynamisk billede: Den rasende folkemængde bevæger sig i hastigt tempo fra venstre mod højre. De kæmper for et liv i frihed. De vil slås mod dem, der forhindrer dette, mod dem, der gør folket til ufrie og undertrykte slaver, og det med selve livet som indsats.

104 Dynamisk bevægelse Wlliam Blake ( ) "Hvirvelvind af elskere":

105 Dynamisk bevægelse Michelangelo ( ) "Skabelsen af Solen og Månen":

106 Dynamisk bevægelse Victor Vasnetsov ( ) Knightly Galloping, 1914:

107 8. Komposition med udgangspunkt i læselinjen Denne kompositionsform er også en diagonalkomposition. Men den refererer til en helt bestemt diagonallinje i billedfladen. Læselinjen er nemlig den linje, der kan tegnes fra billedets øverste venstre hjørne til det nederste højre.

108 Læselinien Denne såkaldte diagonal, danner altså "læselinjen", dvs. den vej dit blik bevæger sig, når du ser et billede. Befinder vigtige billedelementer sig langs læselinjen eller for enden af denne er det netop fordi vi særligt skal lægge mærke til disse. Se eksempel "En gammel mand og hans barnebarn" Se "Flugten til ægypten"

109 Billedet er malet af Domenico Ghirlandaio i Det hedder: "En gammel mand og hans barnebarn". Hvis du kan abstrahere fra den gamle mands blomkålstud, så bemærk at læselinjekompositionen får et yppert udtryk her: Bedstefarens blik følger læselinjen ned til barnebarnet, som befinder sig i læselinjens slutpunkt og derfor har særlig stor opmærksosmhedsværdi, fordi det er der dit blik ender. Både bedstefarens højre øje og barnebarnets venstre befinder sig i læselinjen.

110 Billedet herover er malet af Adam Elsheimer ( ) i Det forestiller et religiøst sceneri, nemlig "Flugten til ægypten". Selv om der er ro i handlingen lige nu, fordi det er sen aften og de forfulgte holder hvil, så understreges flugtvejen af billedets læselinje-komposition. Tegner du en linje langs klippernes højderygge ser du en diagonal linje der bevæger sig fra billedets øverste venstre del til den nederste højre. Og en særlig tynd skystribe på nattehimlen synliggør selve læselinjen. Månen, der spejler sig i søen befinder sig i læselinjens nederste del.

111 Amedeo Modigliani ( ) "Nude Sdraiati":

112 "Reclining Nude from the Back", 1917:

113

114 9. Totalkomposition I de fleste billeder findes altså særlige billedelementer, der tilføres særlig opmærksomhedsværdi, fordi billedet er komponeret efter eller er en kombination af flere kompositionsprincipper. Men sådan er det alligevel ikke i alle tilfælde. Derfor introduceres nu det sidste kompositionsprincip: totalkompositionen.

115 En totalkomposition er kendetegnet ved, at det ikke er èt eller få billedelementer, der er særligt fokus på; det er ikke en afgrænset del af billedfladen, der umiddelbart tiltrækker modtagerens opmærksomhed. Tværtimod er det, så at sige, hele billedets rum, der er i centrum. Lige som dramagenren totalteater bl.a. er kendetegnet ved at sprede teaterhandlingen ud i hele teatersalen, således er den billedkunstneriske totalkomposition karakteristisk ved at sprede sin 'fortælling' (og dermed modtagerens opmærksomhed) ud over hele billedfladen.

116 Vi kan altså ikke indfange det karakteristiske ved kunstbilledets komposition ved hjælp af ovenfor nævnte kompositionsformer, når det drejer sig om disse "totalkompositoriske" billeder. Talrige malerier af mere modernistisk art fra det 20. århundredes forskellige stilarter udmærker sig bl.a. ved at være netop sådanne totalkompositioner. Men her vises to eksempler af ældre dato på helt forskellige totalkompositioner:

117 TOTALKOMPOSITION Albrecht Durer ( ) " Martyrdom of the Ten Thousand", 1508:

118

119 Jan Brueghel den ældre ( ) "Bouquet", 1606:

120 Gustav Klimt ( ) "Malcesine on Lake Garda", 1913:

121 NOTABENE! Ideen med at komponere et billede på en bestemt måde er at skabe nogle bestemte felter i billedet, der har særlig opmærksomhedsværdi. Billedets vigtigste elementer placeres netop i disse opmærksomhedsfelter. Når fx et billedes opbygningsprincip er midterkompositionen, er det området i og omkring billedets midterlinje, der har størst opmærksomhedsværdi. I en venstrekomposition er det feltet i venstre halvdel osv.

122 Mange billeder er ikke ensidigt komponeret efter èt kompositionsprincip. Ofte vil du støde på diverse blandingsformer. Det der er din opgave, i billedanalysesammenhæng, er at argumentere for, hvilket kompositorisk princip, der er det dominerende, det styrende. Du vil ofte opleve, at billedkunstnere komponerer billeder, der kombinerer ovennævnte kompositionsprincipper på alle mulige måder eller som bryder med de billedkompositoriske "traditioner".

123 Det gør de "med vilje", for at få nogle bestemte virkninger frem, fx for at skabe uro, forvirring, en anderledes æstetisk oplevelse, en overraskelseseffekt eller for bare at afprøve nye kompositionsideer. Se fx "Head VI" Eller denne normbrydende komposition af Malevich Og så er der de satiriske og humoristiske kompositioner. Fx "Helbredelse af tosse" Se også Magritte Og der er de billedmagere, der gør det, de gør, uden at tænke så forfærdelig meget over det.

124 En overraskende komposition? Francis Bacon ( ) "Head VI", 1949:

125 Normbrydende komposition "En englænder i Moskva", 1914 af Kasimir Malevich ( ):

126 "Humoristisk" komposition (Jerome) Hieronymus Bosch ( ) "The Extraction of the Stone of Madness" (The Cure of Folly), :

127 I middelalderen fjernede man ofte "sten" fra hovedet på udviklingshæmmede. Altså man fjernede et eller andet fra hjernen i forsøget på at fjerne "tosserierne". Denne kunstner lader denne "sten", der fjernes, være en blomst. Bemærk i øvrigt den skarpe pensel, der svinges over datidens lærde.

128 Humor i kunsten Magritte er en virkelig morsom og inspirerende skarp samfundskritisk og livsfilosofisk malerkunstner. Se fx denne lille serie på 4 billeder, jeg har samlet her: Renè Francois Ghislain Magritte ( )

129 "Attempting the impossible", 1928:

130 "The dangerous Liaison":

131 "Clairvoyance", 1936:

132 "La condition humaine"

133 Overvej følgende spørgsmål i forbindelse med billedets komposition: 1) Hvilke billedelementer forekommer at være de vigtigste? 2) Hvor og hvordan disse er placeret? 3) Hvilke billedkompositoriske principper er kunstbilledet komponeret ud fra? 4) Hvis der er tale om flere kompositoriske principper, hvilket er da det mest dominerende?

134 Note 1: Den romerske arkitekt og ingeniør Marcus Vitruvius Pollio, der levede ca. år f.kr., menes at have formuleret "Loven om det gyldne snit" som lød: "For at få en æstetisk tiltalende ulige inddeling af et givent rum, må den mindste del forholde sig til den større, som den større del forholder sig til helheden ". (Kilde: "Matematik i kunsten" af Eigil Peter Hansen, Munksgaard 1993, s. 38).

135 AKADEMISK KUNST 1800-tallet

136 DEFINITION Akademisk kunst kaldes den stilart, som udtrykkes i de malerier og skulpturer, akademisk uddannede kunstnere udøvede i 1800-tallet. Med akademisk uddannelse menes kunstnernes formelle uddannelse på de forskellige kunstakademier rundt omkring i de europæiske lande. Især på de franske akademier.

137 Kendetegnende for den akademiske kunst kan siges at være en udpræget perfektionistisk stil, - historiske eller mytologiske motiver og kunstværkets "moralske tone", dvs. at kunstneren formidler et moralsk budskab i sit værk. Kunstnere som Bouguereau og Jean-Leon Gerome er repræsentanter for denne stilart Eksempel:.

138 Jean-Leon Gerome ( ): "Slavemarkedet i Rom", ca. 1884

139

140 Den akademiske stilart er ofte ikke omtalt som selvstændig stilart i dansk litteratur om kunst. Det er fordi den er i så nær "familie" med den stilart, vi kalder neoeller nyklassicisme. Efter neoklassicisme og akademisk kunst følger romantikken.

141 REALISME ca

142 DEFINITION Realismen var en tendens, som allerede så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, fx repræsenteret af kunstnere som John Singleton Copley og Goya. Ja, endda allerede i tallet. Se fx et maleri af Louis Le Nain fra 1642 Men som egentlig stilart, der kendetegner en særlig tidsperiode og som udøves af et betragteligt antal kunstnere på samme tid, taler vi især om perioden

143 Realismen er en stilart, der ofte forveksles med naturalisme. Af gode grunde, fordi den malerkunst, der betegnes realistisk, handler, lige som naturalistisk kunst, om en afbildning af motiver hentet fra virkeligheden og et forsøg på at opnå en skildring så tæt på det virkelige som muligt. Derfor anvendes begrebet "naturalisme" ofte synonymt med "realisme" i udenlandsk litteratur om kunst.

144 Men der kan være en vis ræson i at skelne. Forskellen kan bl.a. siges at gå på, at det realistiske maleri udtrykker accept af eller erkendelse af det uundgåelige i, at når kunstneren ser og udvælger hvad han især ser på og dernæst vælger at skildre dette i sit maleri, så er det udtryk for en subjektiv (personlig) iagttagelse. Altså realisten udtrykker en bevidst erkendelse af, at virkeligheden afhænger af de øjne, der ser, af de sanser, der sanser. Eller vi kunne i denne sammenhæng sige: Virkeligheden afhænger af den hånd der maler, eller af det menneske der maler.

145 Det er således et karakteristikum for realismen - til forskel fra naturalismen, at der i kunstværket er et tydeligt element af subjektiv fortolkning. Et kendetegn for den realistiske malerkunst er desuden, at mange af de realistiske malere i sidste halvdel af 1800-tallet lagde særlig vægt på en fremstilling af de økonomisk laverestilledes befolkningsgruppers livsvilkår.

146 Repræsentanter for denne stilart er bl.a. Gustave Courbet, Jean-Baptiste-Camille Corot, Jean-Francois Millet og Gustave Caillebotte. I Danmark L.A. Ring, H.A. Brendekilde, Hans Smidth, Christen Kobke og brødrene Frants og Erik Henningsen. Eksempel:

147 Gustave Caillebotte ( ): "Gulvskraberne", 1875

148

149 Realismen efterfølges af naturalisme og impressionisme og symbolisme

150 KRONOLOGISK LISTE OVER John Singleton Copley Amerika Peter von Cornelius German Antoine-Louis Barye Frankrig Jean-Baptiste-Camille Corot Frankrig Constantin Guys Frankrig Illustrator Paul Gavarni Frankrig Gravør William Dyce Skotland William Sidney Mount Amerika Honore Daumier Frankrig Illustrator Christen Kobke Danmark George Caleb Bingham Amerika Jean-Francois Millet Frankrig Adolf von Menzel German Francois Bonvin Frankrig Gustave Courbet Frankrig Johan Barthold Jongkind Holland Rosa Bonheur Frankrig Auguste Bonheur Frankrig REALISTISKE MALERE Victor Mottez Frankrig Gustave Brion Frankrig Giovanni Fattori Italian Silvestro Lega Italian Jules Breton Frankrig John George Brown England/Amerika Edouard Manet Frankrig Edgar Degas Frankrig Henri Fantin-Latour Frankrig Eduardo Rosales Spanien Thomas Eakins Amerika Leon Augustin L'hermitte Frankrig Mihaly Munkacsy Ungarn Ilya Repin Ukraine/Rusland Jules Bastien-Lepage Frankrig Francisco Pradilla Ortiz Spanien Thomas Anshutz Amerika Julien Dupre Frankrig Pascal-Adolphe-Jean Dagnan-Bouveret Frankrig Jean-Louis Forain Frankrig /Illustrator Henry Ossawa Tanner African-Amerika Emile Friant Frankrig Joaquin Sorolla y Bastida Spanien Aaron Harry Gorson Amerika

151 NATURALISME Sidste halvdel af 1800-tallet: fra ca. 1860

152 DEFINITION Der er ikke en klar og entydig definition på stilarten naturalisme. I Gyldendals leksikon fra 2002 defineres naturalismen indenfor billedkunst som "enhver stræben efter at gengive omgivelserne så nøjagtigt og objektivt som muligt" (s. 500). En kunstner, vist nok forfatteren Emile Zola, definerer derimod naturalisme som en kunstart, der også er subjektivt betonet, for han skal have skrevet, at "naturalisme er et udsnit af virkeligheden, set gennem en kunstners temperament".

153 Begrebet naturalisme anvendes ofte synonymt med begrebet Realisme. Jeg holder mig til den definition, som er mest udbredt. Det er den, der historisk ser naturalismen vokse ud af naturvidenskabens skød i 1800-tallet. Både litteratur og billedkunst påvirkes af denne naturvidenskabelige tankegang, som er et opgør med den kristne tros forklaring på verdens opståen og menneskets skabelse. Ordet naturalisme kommer også af det franske naturaliste, der betyder naturforsker.

154 Kort sagt kan naturalisme, set fra denne synsvinkel, defineres som "en nøjagtig objektiv skildring af virkeligheden". Den danske digter Christian Richardt ( ) giver måske udtryk for noget af det, der oplevedes som fascinerende ved de naturalistiske kunstværker. I et digt fra 1868 med titlen "Naturen og Kunsten" lyder et uddrag af 1. strofe: Derfor kan vort Øie glædes ved et Billeds Farvepragt, Thi det Lys hvori det klædes, er Naturens egen Dragt.

155 Kendte repræsentanter for den naturalistiske stilart er Gustave Courbet, John Constable, Léon Bonnat, Jules Bastien-Lepage. I Danmark Laurits Tuxen ( ), Peder Severin Krøyer ( ) og Theodor Philipsen ( ). Eksempel:

156 Peder Severin Krøyer ( ): "Hip, hip, hurrah - Kunstnernes fest", 1888

157

158 KRONOLOGISK LISTE OVER REALISTISKE MALERE John Singleton Copley Amerika Peter von Cornelius German Antoine-Louis Barye Frankrig Jean-Baptiste-Camille Corot Frankrig Constantin Guys Frankrig Illustrator Paul Gavarni Frankrig Gravør William Dyce Skotland William Sidney Mount Amerika Honore Daumier Frankrig Illustrator Christen Kobke Danmark George Caleb Bingham Amerika Jean-Francois Millet Frankrig Adolf von Menzel German Francois Bonvin Frankrig Gustave Courbet Frankrig Johan Barthold Jongkind Holland Rosa Bonheur Frankrig Auguste Bonheur Frankrig Gustave Brion Frankrig Giovanni Fattori Italian Silvestro Lega Italian Jules Breton Frankrig John George Brown England/Amerika Edouard Manet Frankrig Edgar Degas Frankrig Henri Fantin-Latour Frankrig Eduardo Rosales Spanien Thomas Eakins Amerika Leon Augustin L'hermitte Frankrig Mihaly Munkacsy Ungarn Ilya Repin Ukraine/Rusland Jules Bastien-Lepage Frankrig Francisco Pradilla Ortiz Spanien Thomas Anshutz Amerika Julien Dupre Frankrig Pascal-Adolphe-Jean Dagnan-Bouveret Frankrig Jean-Louis Forain Frankrig /Illustrator Henry Ossawa Tanner African- Amerika Emile Friant Frankrig Joaquin Sorolla y Bastida Spanien Aaron Harry Gorson Amerika

159 NEOKLASSICISME ELLER NYKLASSICISME Ca

160 DEFINITION Neoklassicismen kunne næsten kaldes "postrenæssance", altså en ny renæssanceperiode efter renæssancen i For nyklassicismen er en reaktion mod rokokoens følelsesladede udtryk og detaljeoverflod. Nyklassicismen bliver en kunstretning, der griber tilbage til antikken (den græske og romerske storhedstid), både antikkens historiske begivenheder og antikkens idealer. Se maleri af den danske neoklassicist, Christen Købke ( )

161 Den tyske arkæolog Johann Joachim Winckelmann ( ), der bl.a. efter udgravninger i Herculaneum og Pompeji, formulerer normer for kunsten som reaktion på barok- og rokokotidens stilretninger i sin bog "Gedanken über die Nachahmung der griechischen Werke in der Malerei und Bildhauerkunst" ("Overvejelser over imitationen af græske værker i den bildende og skupturelle kunst"), der udkom 1756.

162 Han taler om et nyt ideal: "Den eneste vej for os, i store træk, hvis det da er muligt for os at blive uforlignelige, er imitationen af det gamle", altså imitation af den antikke kunst. Det nyklassicistiske værk er et maleri, der glimrer ved sin stilstrenghed, med motiver, der handlingsmæssigt kan være dynamiske, men alligevel kompositorsik statiske (stillestående).

163 Det er ikke farverne, men andre billedelementer der fortæller historien. I det nyklassicistiske maleri udsiges tydelige normer, der værdisætter staten og fædrelandet. Klassicismen dyrker de skarpe kontraster både: - indholdsmæssigt (tematisk), f.x. mellem pligt og følelse, mandligt og kvindeligt, krig og kærlighed og - formmæssigt, fx stærkt lys mod dybt mørke, spændstige figurer overfor sammensunkne og påklædte overfor afklædte mv.

164 Repræsentanter for denne kunstneriske retning var især franskmanden J. -L David, Anton Raphael Mengs og Jean-Auguste- Dominique Ingres og i Danmark af Nikolai Abildgaard og Christoffer Wilhelm Eckersberg. Eksempel:

165 Jaques-Louis David ( ): "Horatiernes Ed", 1784

166

167 Neoklassicisme og akademisk kunst er tæt forbundne. Efter neoklassicisme og akademisk kunst følger romantikken.

168 ET NEOKLASSICISTISK EKSEMPEL På DANSK Christen Købke ( ): "The View of the Plaster Cast Collection at Charlottenborg Palace", 1830 I dette maleri markeres nyklassicismens dyrkelse af den græske og romerske antikke kunst ganske tydeligt. Et meta-klassicistisk værk, kunne vi kalde det. Det vil sige et værk, der handler om sig selv. Eller formuleret på en anden måde: Købke har malet et neoklassicistisk maleri, der viser, hvad neoklassicismen handler om. Den handler nemlig bl.a. om dyrkelse af antikkens kunst og idealer.

169

170 ANTIKKENS IDEALER GENOPDAGES I RENÆSSANCEN Antikkens idealer handler bl.a. om humanisme. Humanisme betyder "det at stræbe efter en alsidig og ligelig udvikling af menneskets evner". Human betyder "menneskelig", altså noget der vedrører mennesker. Og netop mennesket, det enkelte individ, dets evner og muligheder sætter renæssancen igen på dagsordenen - efter en Middelalder-epoke, hvor det enkelte indvid ikke havde status som noget, i sig selv, betydningsfuldt. (F.eks. var det ikke almindeligt at det enkelte individ i Middelalderen havde et navn.) Desuden var det kirken som institution, og kirkens mænd som Guds repræsentanter her på jorden, der suverænt fastlagde de normer, det enkelte individ forventedes at underlægge sig fuldstændigt.

171 Humanisterne prøvede at nedbryde denne kirkelige over-autoritet. Det jordiske liv skulle leves og sanses af det enkelte menneske - netop her på jorden - og ikke først i det hinsides. Så renæssancens genfødsel af antikken idealer er altså delvist en reaktion mod den måde, det enkelte individ blev stækket på i Middelalderen. Men også den særlige økonomiske udvilking i Italien er en af årsagerne til at det enkelte menneske sættes i centrum i denne periode: Der skete nemlig en ganske stor økonomisk vækst i de italienske bystater Milano, Firenze og Venedig. En vækst, der kom af øget handel og manufakturer (begyndende industri).