10008/19 llp/lma/pj/js/ef 1 LIFE.1

Transkript

1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2018/0216(COD) 2018/0217(COD) 2018/0218(COD) 10008/19 AGRI 289 AGRILEG 105 AGRIFIN 36 AGRISTR 40 AGRIORG 32 CODEC 1182 CADREFIN 265 NOTE fra: til: formandskabet Specialkomitéen for Landbrug/Rådet Komm. dok. nr.: 9645/18 + COR 1 + ADD /18 + COR 1 + ADD /18 + REV 1 (en, de, fr) + COR 1 Vedr.: Reformpakken for den fælles landbrugspolitik efter 2020 a) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 b) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 c) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav Situationsrapport fra formandskabet 10008/19 llp/lma/pj/js/ef 1

2 I. INDLEDNING 1. Forslagene til en reform af den fælles landbrugspolitik i forbindelse med EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for består af de følgende tre forordninger: En central forordning om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, herunder direkte betalinger, sektorspecifikke interventioner og udvikling af landdistrikterne en forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (i det følgende benævnt "den horisontale forordning"), der erstatter den nuværende forordning med samme navn en forordning, der ændrer og ajourfører forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om aromatiserede vinprodukter, (EU) nr. 228/2013 om fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om de mindre øer i Det Ægæiske Hav (i det følgende benævnt: "ændringsforordning"). 2. Efter en første gennemgang af de tre foreslåede forordninger i de ansvarlige arbejdsgrupper i Rådet og det udførte arbejde i både Specialkomitéen for Landbrug (CSA) og Landbrugs- og Fiskerirådet forelagde det østrigske formandskab et første sæt forslag til affattelse af tre forslag (15058/18 + ADD 1, 15046/18 og 14195/18) og forelagde den 17. december 2018 en situationsrapport for Rådet om status for deres behandling (15027/18). 3. På grundlag af det østrigske formandskabs arbejde og efter yderligere drøftelser i arbejdsgruppen, CSA og Landbrugs- og Fiskerirådet forelagde det rumænske formandskab et sæt reviderede forslag til affattelse til alle tre forordninger. Som følge heraf mener det rumænske formandskab, at teksten i den horisontale forordning og i forordningen om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter stort set er uændret, mens der er gjort betydelige fremskridt med forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik /19 llp/lma/pj/js/ef 2

3 4. Det rumænske formandskab foreslog derudover drøftelser om visse bestemmelser om elementer, der indgår i de horisontale forhandlinger om den flerårige finansielle ramme (FFR) , såsom nedsættelsen af betalinger, landbrugsreserven, og finansiel disciplin, uden at komme med en konklusion om elementer omfattet af "forhandlingsrammen" (som er under drøftelse i Det Europæiske Råd). Efter at have koordineret det med Ad Hoc-Gruppen vedrørende FFR fjernede det rumænske formandskab derudover de skarpe parenteser om to bestemmelser, der tidligere var kategoriseret som FFR-relaterede (artikel 40 i den horisontale forordning og artikel 58, stk. 2, i forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik). 5. På samme måde har der under det rumænske formandskab fundet omfattende drøftelser sted om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedrørende både den horisontale forordning og forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, hvorefter der blev fremsat forslag til affattelse, som også var baseret på input fra Rådets Juridiske Tjeneste. II. STATUS FOR FORORDNINGEN OM STRATEGISKE PLANER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK 6. Det rumænske formandskab afholdt 16 møder i Den Horisontale Landbrugsgruppe og to møder med landbrugsråder og -attachéer over i alt 26 arbejdsdage for at undersøge forslaget nærmere, hovedsagelig på grundlag af dokumenter fra formandskabet og skriftlige redegørelser fra Kommissionens tjenestegrene samt input fra Rådets Juridiske Tjeneste. På grundlag af formandskabets politiske oplæg blev der også afholdt drøftelser om specifikke elementer i forslaget på 14 CSA-møder og fem møder i Landbrugs- og Fiskerirådet. 7. I betragtning af de synspunkter, som delegationerne har givet udtryk for under disse drøftelser og indsendt skriftligt, fremlagde det rumænske formandskab flere udgaver af reviderede forslag til affattelse: de to første (dok. 7007/19 og dok. 7485/19, offentliggjort henholdsvis den 1. og den 13. marts 2019) fokuserede på nogle politisk følsomme aspekter, mens de udgaver, der blev offentliggjort den 27. maj (dok. 9529/19) og den 7. juni (dok /19), udgjorde en omfattende omformulering af hele forslaget /19 llp/lma/pj/js/ef 3

4 8. Drøftelserne, der blev afholdt på teknisk og politisk niveau, samt delegationernes reaktioner på formandskabets forslag til affattelse bidrog til at sikre betydelige fremskridt gennem en bedre forståelse af medlemsstaternes holdninger ved afklaring af Kommissionens forslag, ved at tilpasse det yderligere til delegationernes synspunkter og ved at stabilisere begreber. Drøftelserne bidrog også til at afklare behovet for at tilbyde medlemsstaterne tilstrækkeligt råderum til at tilpasse forordningens bestemmelser til situationen på stedet og bevare det "fælles" element i landbrugspolitikken. 9. Med henvisning til den sidste udgave af forslagene til affattelse fokuserede det rumænske formandskab sine bestræbelser på følgende aspekter: Med henblik på at stabilisere definitioner og dertil knyttede betingelser og samtidig tage hensyn til medlemsstaternes bekymringer foreslog det rumænske formandskab nye definitioner som f.eks. "offentlige udgifter" og "AKIS" og omformulerede definitionerne af "gensidige fonde", "bemyndiget organ", "permanente græsarealer", "ung landbruger" og "egentlig landbruger". Det rumænske formandskab afholdt endvidere omfattende drøftelser om forslaget fra nogle medlemsstater om at udvide definitionen af "støtteberettiget hektar" for at skabe mere plads til et rigere miljømæssigt bidrag fra landbrugsarealer. Derfor foreslog det rumænske formandskab en omformuleret tekst, der eventuelt kræver yderligere drøftelse I forhold til interventionstyperne med direkte betalinger afholdt det rumænske formandskab omfattende drøftelser om nedsættelsen af betalinger (artikel 15) og supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed (artikel 26), som førte til forslag med henblik på forenkling. Sådanne forslag vedrører: frivillig fratrækning af arbejdskraftomkostninger fra beløbet for de direkte betalinger, der ydes til landbrugere, og metoden til beregning af disse beløb (artikel 15, stk. 2) og den frivillige karakter af den supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed (artikel 26, stk. 1). Det rumænske formandskab indsatte også visse bestemmelser i andre artikler for at imødekomme medlemsstaternes særlige forhold 10008/19 llp/lma/pj/js/ef 4

5 De vigtigste ændringer af de sektorspecifikke interventionstyper er hovedsagelig af teknisk karakter og omfatter substansændringer vedrørende: udvidelse af anvendelsesområdet for "andre sektorer" med henblik på at dække produkterne i artikel, 1, stk. 2, litra x), i den gældende forordning om fusionsmarkedsordningen med udgangspunkt i medlemsstaternes vurdering af behov; fleksibilitet for frugt- og grøntsagsproducentorganisationer til i deres operationelle programmer at vælge mellem miljø- og klimaændringsmålsætninger; inddragelse af miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser eller økologiske landbrugsforpligtelser, som varetages af medlemmer af producentorganisationer, under foranstaltninger, der er omfattet af ELFUL for miljøtærsklen på 15 %; fleksibilitet til at vælge mellem gennemførelsen af målsætningerne på producentorganisationsniveau eller sammenslutningsniveau; forøgelse af samfinansieringen af miljø- og klimaændringsmålsætningerne; udvidelse af omfanget af investeringer i vinsektoren; etablering af en tærskel på 80 % for samfinansiering af omkostningerne ved oplysningskampagner og salgsfremstød i vinsektoren; fleksibilitet i olivenoliesektoren og andre sektorer til i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik at vælge mellem et producentorganisationssystem og strukturelle interventioner; der er imidlertid muligvis behov for yderligere drøftelser i forbindelse med de 15 %, som formandskabet har foreslået i artikel 44, stk. 7, og bestemmelserne vedrørende "andre sektorer" i artikel 60a. Med hensyn til interventionstyper til landdistriktsudvikling angår de vigtigste ændringer: indførelsen af en revisionsklausul i artikel 65; muligheden for at ændre områder med naturbetingede eller andre områdespecifikke bekymringer i artikel 66; visse justeringer af listen over ikkestøtteberettigede investeringer i artikel 68 og en mere fleksibel tilgang til de mulige typer risikostyringsværktøjer i artikel 70. Desuden blev artikel 75 om anvendelse af den del af ELFUL, der ydes gennem eller i kombination med InvestEU, ændret betydeligt for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen om fælles bestemmelser og forordningerne om InvestEU /19 llp/lma/pj/js/ef 5

6 Med hensyn til den "nye gennemførelsesmodel" blev der afholdt omfattende drøftelser på både teknisk og politisk niveau, navnlig om den nye performanceramme. Som et resultat heraf har det rumænske formandskab foreslået flere ændringer i afsnit VII om "Overvågning, rapportering og evaluering" for bedre at tilpasse rapporteringspligten til de særlige forhold for interventioner, der ligger uden for det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), og for at muliggøre en mere fleksibel tilgang til performancegennemgangen. De nye forslag handler om muligheden for at øge de gennemsnitlige årlige beløb pr. enhed i de årlige performancerapporter for interventioner uden for IFKS baseret på valgte operationer i det foregående regnskabsår, som foreslået under punkt 1 i det fælles dokument fra det østrigske og det rumænske formandskab. Det foreslås desuden at rapportering af resultater skal vurderes i forhold til delmål hvert andet år. Det rumænske formandskab indførte en øget degressiv procentdel for afvigelserne fra de toårige delmål på følgende måde: 45 % i 202{3}, 40 % i 202{5} og 35 % i 202{7} (de specifikke år kan afvige, afhængigt af hvornår gennemførelsen af den nye politik indledes). Med disse forslag vil virkningerne af performancegennemgangen blive afbødet, mens den årlige rapportering af resultater vil muliggøre en rettidig justering af gennemførelsen med henblik på at undgå virkningerne af en højere afvigelse fra de toårige delmål. Det rumænske formandskab indledte efter anmodning fra medlemsstaterne drøftelserne om bilag I om indikatorer. Kommissionen blev bedt om at forelægge 70 datablade om kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, som udgjorde grundlaget for formandskabets første omformulering af bilag I. Der er imidlertid behov for yderligere præciseringer af den "nye gennemførelsesmodel" navnlig vedrørende planlægning og rapporteringskrav samt indikatorer /19 llp/lma/pj/js/ef 6

7 Der blev afholdt drøftelser på teknisk og politisk plan om den "grønne arkitektur", som formandskabet betragter som en af hjørnestenene i reformen af den fælles landbrugspolitik. Formandskabet dedikerede flere møder i gruppen og i CSA samt samlingen i Landbrugs- og Fiskerirådet i april til dette punkt for at finde en balance mellem at imødekomme de særlige forhold i medlemsstaterne med hensyn til den øgede konditionalitet, som Kommissionen har foreslået, og bevarelsen af det generelt accepterede højere miljøambitionsniveau. Der blev især fokuseret på følgende aspekter: o i) hvorvidt og i hvilket omfang mindre landbrugere bør være omfattet af konditionalitet. Formandskabet konkluderede i den forbindelse, at medlemsstaterne er uenige om den generelle anvendelse af konditionalitet i forhold til fritagelse af mindre landbrugere. Derfor foreslog formandskabet at indføre "bedriftens størrelse" som en væsentlig risikofaktor, der skal tages i betragtning, sammenholdt med et forenklet kontrol- og sanktionssystem for denne kategori af landbrugere. o ii) hvorvidt økoordninger skal være frivillige eller obligatoriske for medlemsstaterne, og hvordan uudnyttede beløb kan undgås, hvis landbrugernes udnyttelse er mindre end planlagt. o iii) omformuleringen af GLM'erne i bilag III for bedre at kunne imødekomme medlemsstaternes særlige forhold og bekymringer. GLM 5 blev bevaret inden for bedriftsrådgivningstjenesterne, og der blev udarbejdet en ny beskrivelse af bedriftsbæredygtighedsinstrumentet for næringsstoffer /19 llp/lma/pj/js/ef 7

8 o iv) fjernelsen af visse lovgivningsbestemte forvaltningskrav vedrørende dyresundhed. Nogle medlemsstater fremførte, at gennemførelsen af de pågældende direktiver er omfattet af forordningen om offentlig kontrol, som indfører en omfattende EU-ramme for kontrol, audit og sanktioner, i henhold til hvilken landbrugere, som ikke overholder de grundlæggende og vigtige betingelser, vil blive pålagt sanktioner i henhold til national lovgivning. Andre medlemsstater var bekymrede over, om sanktionerne var for strenge, mens nogle medlemsstater er tilfredse med, at erfaringerne med identifikation af dyr er en del af konditionaliteten, og udtrykte bekymring over, at dyresikkerheden i hele EU kunne blive truet, hvis den ikke længere vil være forstærket med konditionalitet. Formandskabet satte derfor skarpe parenteser rundt om de lovgivningsbestemte krav 7-10 og tilføjede en fodnote om, at ordlyden af artikel 86, stk. 1, om sanktioner i den horisontale forordning bør uddybes yderligere. Eftersom der er delte meninger om ovennævnte punkter, mener formandskabet, at det er nødvendigt med yderligere arbejde, og er derfor fortsat "åbent". Med hensyn til rammen for koordinering og forvaltning fokuserede formandskabet bestræbelserne på at give plads til regionaliserede/føderale medlemsstaters forfatningsmæssige bestemmelser for så vidt angår etableringen af forvaltningsmyndigheden ved at ændre artikel 110 yderligere. Bestemmelserne om høring af overvågningsudvalget om den årlige performancerapport blev ændret for at øge medlemsstaternes råderum med hensyn til at færdiggøre procedurekravene for indsendelse til Kommissionen af den årlige performancerapport /19 llp/lma/pj/js/ef 8

9 Med hensyn til de finansielle bestemmelser fokuserede det rumænske formandskab på to vigtige aspekter: o i) niveauet for koblet støtte: Medlemsstaterne gav udtryk for forskellige synspunkter, lige fra opfordringer til at udfase denne betaling og til støtte til Kommissionens forslag (10 %+2 %), bevarelse af det nuværende støtteniveau (13 %+2 %) og forhøjelse af niveauet til 23 % + 2 %. Formandskabet mener, at det som et kompromis er vigtigt at bevare mindst det nuværende niveau for tildelingerne, hvilket i sidste ende skal godkendes på politisk plan o ii) niveauet af teknisk bistand: Formandskabet foreslog efter anmodning fra delegationerne, at stigningen i ELFUL's bidrag til 6 % bliver anvendt på de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, hvis den samlede EU-støtte til udvikling af landdistrikterne er på 1,5 mia. EUR. Det rumænske formandskab koncentrerede også sit arbejde om konkurrencebestemmelserne, især på at omformulere artikel 131 (statsstøtte) og artikel 133 (nationale beskatningsforanstaltninger). III. STATUS FOR SÅ VIDT ANGÅR DEN HORISONTALE FORORDNING 10. Gruppen vedrørende Finansielle Landbrugsspørgsmål (Agrifin) viderebehandlede på baggrund af det østrigske formandsskabs tekst til forslaget (15046/18) det nye forslag til den horisontale forordning og drøftede forskellige yderligere forslag til affattelse fra det rumænske formandskab, hvoraf nogle også blev drøftet i CSA og i Rådet, herunder landbrugsreserven og finansiel disciplin. For at vise udviklingen i den holdning til forslaget, der tegner sig i Rådet, offentliggjorde formandskabet den 7. juni den seneste udgave af den konsoliderede tekst til forslaget, der afspejler alle forslag til affattelse, som Rådet og dets forberedende organer har behandlet indtil videre (10135/19). 1 1 Det bør bemærkes, at Den Horisontale Landbrugsgruppe er ansvarlig for behandling af den horisontale forordnings bestemmelser om det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) (artikel 63-73) og om kontrol- og sanktionssystemet i forbindelse med konditionalitet (artikel 84-87) /19 llp/lma/pj/js/ef 9

10 11. Medlemsstaterne mener generelt, at der er gjort betydelige fremskridt med at gøre den gældende horisontale forordning egnet til formålet for så vidt angår "finansiering, forvaltning og overvågning" af en ny resultatbaseret fælles landbrugspolitik. Formandskabet har i forbindelse med affattelsen af forslagene i teksten afklaret og forenklet visse bestemmelser i den horisontale forordning. Der er dog fortsat nogle udfordringer med hensyn til den nye gennemførelsesmodel og tilpasningen af forordningen om strategiske planer til den horisontale forordning. Eksempelvis kan det politiske skifte ifølge nogle delegationer på kort sigt faktisk føre til en større administrativ byrde for forvaltningerne, når de involverede styringsorganers ekstra og/eller skiftende opgaver (f.eks. betalingsorganer og godkendelsesorganer) tages med i betragtning. Selv om delegationerne erkender, at forholdet mellem Kommissionen og de endelige støttemodtagere kan blive enklere som følge af den nye gennemførelsesmodel, har de vanskeligt ved at pege på, hvor der vil ske en forenkling af forholdet mellem forvaltninger og støttemodtagere. 12. Som svar på de betænkeligheder fra medlemsstaterne, som kom til udtryk i Agrifin, foreslog formandskabet en række forslag til formuleringen af teksten til den horisontale forordning, for eksempel vedrørende: artikel 8, stk. 2, for at tackle de udestående spørgsmål om regionaliserede medlemsstater eller forbundsmedlemsstater og med hensyn godkendelse af flere nye betalingsorganer, artikel 30 for udtrykkeligt at angive, at den første betaling, der foretages i forbindelse med finansielle instrumenter, udgør en forskudsbetaling i henhold til artikel 35, sidste afsnit, artikel 42 for at udvide Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til også at omfatte sektorspecifikke interventionstyper, og tilpasning af bestemmelserne om åbenhed til de nugældende krav om åbenhed, der finder anvendelse på EGFL og ELFUL, således som de er fastsat i den nuværende horisontale forordning (nr. 1306/2013). 13. Der er foretaget forskellige andre ændringer af mere teknisk karakter for at tydeliggøre teksten og sikre overensstemmelse med forordningen om strategiske planer, herunder ændringer af kapitlet om IFKS og vedrørende kontrol- og sanktionssystemet og konditionalitet /19 llp/lma/pj/js/ef 10

11 14. I artikel 15 (Finansiel disciplin) blev der på foranledning af et betydeligt antal medlemsstater indarbejdet en tærskel på EUR. Ændringen tager hensyn til det forhold, at denne bestemmelse allerede er gennemført, og det er derfor, medlemsstaternes systemer fungerer. Da finansiel disciplin fremover vil blive brugt som en sidste udvej, således som det også blev yderligere understreget i fodnoten fra formandskabet, burde anvendelsen af hele mekanismen ikke føre til en større administrativ byrde for medlemsstaterne. Der er dog behov for yderligere drøftelser af dette aspekt, da medlemsstaternes syn på sagen fortsat er meget forskellige. 15. Visse bestemmelser i den foreslåede horisontale forordning er blevet ændret, men skal muligvis tages op til fornyet overvejelse, så længe der ikke er opnået enighed om forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og FFR: Det er endnu uvist, om den endelige affattelse af en række bestemmelser i den horisontale forordning skal tilpasses i lyset af det endelige tekstforslag til forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, for eksempel: artikel 8, der refererer til den årlige performancerapport, artikel om suspension af betalinger i forbindelse med den årlige regnskabsafslutning, den flerårige performancerapport eller svaghederne i forvaltningssystemerne samt artikel 52 om den årlige regnskabsafslutning. Der kan også blive behov for yderligere finpudsning af affattelsen af nogle af de øvrige artikler, bl.a. artikel om kontrol af transaktioner. Bestemmelser med budgetmæssige konsekvenser er tilsidesat i forslaget, indtil der er gjort fremskridt med FFR. Disse bestemmelser, der er sat i skarp parentes i teksten i dok. 9513/19, omfatter: artikel 14 om (størrelsen af) landbrugsreserven og fremførslen af den løbende krisereserve, artikel 15 om godtgørelsen af finansiel disciplin til støttemodtagere, artikel 29 om de første forfinansieringsbeløb og artikel 32 om datoen for automatisk frigørelse og den foreslåede N + 2-regel /19 llp/lma/pj/js/ef 11

12 IV. STATUS FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNINGEN OM EN FÆLLES MARKEDSORDNING FOR LANDBRUGSPRODUKTER 16. Det rumænske formandskab fortsatte det arbejde, som det østrigske formandskab havde indledt, og afklarede flere spørgsmål, der blev identificeret som åbne, og som kræver yderligere drøftelser. I den henseende fandt der en politisk debat sted på samlingen i Landbrugs- og Fiskerirådet i januar, hvor ministrene redegjorde for deres synspunkter vedrørende Kommissionens forslag om at tillade klassificering af visse druesorter, herunder seks forbudte sorter, og dem, der tilhører arten Vitis labrusca. På en række efterfølgende CSA-møder i februar og marts blev flere spørgsmål, der især vedrører vinsektoren, drøftet, bl.a. plantningsrettigheder, et nyt forslag om mærkning af vinprodukter, alkoholfrie og delvis alkoholfrie vine og geografiske betegnelser, hvorved det rumænske formandskab kunne forelægge de reviderede affattelsesforslag til den foreslåede forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter den 12. marts 2019 i dokument 7451/ I forlængelse af de bemærkninger fra delegationerne, der var modtaget under de bilaterale møder i uge 21 i 2019, reviderede det rumænske formandskab teksten igen med henblik på samlingen i Landbrugs- og Fiskerirådet den 18. juni 2019 (7451/1/19 REV 1 + COR 1). De ændringer, formandskabet har foreslået, sigter især mod: at opnå en balance for så vidt angår druesorter ved at opretholde det nuværende forbud mod seks specifikke hybride sorter og mod arten Vitis labrusca, men tillade anvendelse af hybride sorter i BOB-vin at præcisere reglerne om kontrol af mærkning af vin for at sikre en forholdsmæssig tilgang at gøre anvendelsen af udtrykkene "alkoholfri" og "delvis alkoholfri" obligatorisk på mærkningen af sådanne vinprodukter at ændre reglerne om tilladelser til nyplantning og forlænge perioden, hvor planterettigheder kan konverteres til tilladelser 10008/19 llp/lma/pj/js/ef 12

13 at fastsætte en overgangsperiode for det nye krav om angivelse af næringsværdi og en liste over ingredienser i vin på dens mærkning. at bibeholde den nuværende bestemmelse om hampeimport at udvide markedsføringsreglerne for vin til også at omfatte olivenoliesektoren at forlænge den nationale støtte i Finland indtil Alle bestemmelser med budgetmæssige konsekvenser eller af horisontal karakter er lagt til side, indtil der er gjort yderligere fremskridt med FFR. Disse bestemmelser, der er sat i skarp parentes i teksten, omfatter: 1) budgetbevillinger til uddeling af frugt og grøntsager og mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner (skoleordningen), 2) budgetbevillinger i forordning (EU) nr. 228/2013 om fjernområder og 3) budgetbevillinger i forordning (EU) nr. 229/2013 om de mindre øer i Det Ægæiske Hav. Der blev også indkredset en række punkter i forbindelse med brexit, der er sat i skarp parentes i teksten: ændring af artikel 149 i forordning nr. 1308/2013 og den dertil hørende betragtning 23a /19 llp/lma/pj/js/ef 13