Miljøteknisk beskrivelse og vurdering

Transkript

1 Plan, Byg og Miljø 9. januar 2012 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Udvidelse af husdyrproduktionen på Kåstrup Holmevej 11, 4400 Kalundborg

2 Resumé Godkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og kontrol. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med ansøgningen, samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet under sagsbehandlingen. Kalundborg Kommune finder, at svineproduktionen på Kåstrup Holmevej 11, 4400 Kalundborg kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde. Beskrivelse af projekt Der er i dag en produktion svarende til 126,67 DE søer og smågrise. Produktionen ønskes øget til 260,42 DE søer og smågrise. I forbindelse med udvidelsen søges der om at bygge en ny svinestald på ca m 2 indeholdende poltestier, løbe og fare stier samt klimastalde. Desuden ændres staldsystemet i tilbygningen fra 1980, hvor klimastald og farestald nedlægges og ændres til drægtige søer. Derudover bygges endnu en gyllebeholder på m 3, som overdækkes, mens den ældste på 325 m 3 nedlægges som husdyrgødningslager. Denne vil fremover blive anvendt til opsamling af vaskevand fra maskiner. Der drives 76,03 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer, der ligger fordelt ved ejendommen og øst Kalundborg. Derudover er der redegjort for 5 gylleaftaler svarende til 128,18 ha, hvortil der tilføres i alt 155 DE. 4 af gylleaftalerne kræver en separat 16 godkendelse Påvirkning af omgivelserne Der er i godkendelsen redegjort for, at husdyrbruget lever op til anvendelse af de bedste teknikker (BAT). Det er beregnet at husdyrbruget lever op til husdyrgodkendelseslovens krav til lugtpåvirkning af naboer, ammoniakemission og udvaskning af næringsstoffer. Med de stillede vilkår vurderer kommunen, at husdyrbruget ikke medfører væsentlige påvirkninger af omgivelserne i forhold til transport, lys, støj, støv, skadedyr, affald mv.

3 Indholdsfortegnelse 1 Grundforhold Husdyrbrugets lokalisering og planforhold Varetagelse af de landskabelige værdier Produktion og gennemførelse Biaktiviteter 7 2 Husdyrbruget anlæg Fastsættelse af BAT-niveau for husdyrbrugets anlæg Indretning og drift af anlægget Indretning af stalde Ventilation Rengøring og overbrusning Foder Energi Vandforbrug Spildevand Driftsforstyrrelser eller uheld Olier og kemikalier Gødningsproduktion og -håndtering Forurening og gener fra husdyrbruget anlæg Ammoniak Lugt Transport Lys Støj Støv Skadedyr Husdyrbrugets affald 31 3 Husdyrbruget arealer Lokalisering af udbringningsarealer Lokalisering i forhold til naturområder Drift af husdyrbrugets arealer Sædskifte Gødningshåndtering Udvaskning fra husdyrbrugets arealer Fosfor Nitrat Udvaskning i forhold til habitatområder 41 4 Husdyrbrugets egenkontrol og management 48 5 Alternative muligheder 50 6 Husdyrbrugets ophør 51 7 Offentlighedsfaser Inddragelse af offentligheden Høring 52 8 Bilagsoversigt 55

4 1 Grundforhold Indledningsvis gennemgås husdyrbrugets lokalisering, den ønskede produktion og gennemførelse af projektet. 1.1 Husdyrbrugets lokalisering og planforhold Husdyrbrugets anlæg ligger ca meter nord for Spangsbro jævnfør oversigtskortet i figur 1.1, hvor lokaliseringen af ejendommens anlæg er markeret. Figur 1.1: Lokalisering af husdyrbrugets anlæg. Anlæggets placering i forhold til de i Husdyrgodkendelseslovens kapitel 2 listede afstandskrav er angivet i tabel 1.1. For nærmere beskrivelse og vurdering af husdyrbrugets anlæg henvises til kapitel 2. Tabel 1.2: Afstande fra anlæg til de i kapitel 2 listede afstandskrav Afstand fra anlægget Afstandskrav jævnfør kapitel 2 i husdyrloven Nabobeboelse 290 meter 50 meter Byzone/område udlagt til boligformål meter 50 meter Ikke almene vandforsyningsanlæg > 100 meter 25 meter Almene Vandforsyningsanlæg > 100 meter 50 meter Vandløb, dræn og søer* > 15 meter 15 meter Offentlig vej og privat fællesvej 18 meter 15 meter Levnedmiddelvirksomhed > 100 meter 25 meter Beboelse på samme ejendom** 4 meter 15 meter Naboskel 5 meter 30 meter Naturområder omfattet af HGL 7 > 300 meter 300 meter * Det er ejers ansvar, at nyanlæg placeres mere en 15 meter fra dræn eller at eventuelle dræn rørlægges. ** Afstandskravet gælder kun ved etablering af et anlæg og ikke ved udvidelse i eksisterende anlæg. 4

5 Der søges om dispensation for afstandskrav til skel i forhold til den nye gyllebeholder, der opføres 5 meter fra nabomatrikel. Bortset fra afstandskravet til naboskel vurderes de øvrige afstandskrav at være overholdt for den nye stald og gyllebeholder. Afstandskravet til naboskel på 30 meter fremgår af husdyrgodkendelseslovens 8, stk. 1 nr. 7. Kommunen kan dispensere fra afstandskravet i henhold til lovens 9, stk. 3. Dispensation kan ifølge lovbemærkningerne finde anvendelse i tilfælde, hvor det vurderes, at det ansøgte ikke medfører forurening eller væsentlige gener. Ved dispensation skal der stilles vilkår der sikre, at der ikke opstår væsentlige gener. I forhold til en gyllebeholder kan relevante gener være ammoniak, lugt, transport, lys, støj, støv og skadedyr. Derudover kan der være en visuel påvirkning af beholderen. Beholderens ammoniakemission er relevant for omkringliggende naturområder, hvilket vurderes i afsnit Her vurderes den konkrete placering af beholderen i forhold omkringliggende naturområder. At der gives dispensation til en given placering vurderes at være underordnet for påvirkning af naturområder. Anlæggets lugtemission behandles i afsnit I ansøgningssystemet beregnes der ikke lugtgener fra gyllebeholdere, men da den nye beholder placeres mindre end 300 meter fra nærmeste nabobeboelse skal beholderen i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens 16, stk. 4. etableres med fast overdækning i form af telt, flydedug eller betonlåg. Nabomatriklen, hvortil der gives dispensation, er ejet af Naturstyrelsen og tilplantet med skov. Skoven er underlagt fredsskovspligt og det vurderes derfor, at der hverken nu eller på sigt vil blive opført bygninger eller boliger på matriklen, som beholderen vil ikke blive til gene for i forhold til lugt, støj, støv og skadedyr. Naturstyrelsen har endvidere ikke indsendt bemærkninger i forbindelse med partshøringen. Beholderen placeres ved siden af den eksisterende beholder på anlægget. Da der ikke ændres på udkørslen fra ejendommen vurderes dispensationen til placering af gyllebeholderen nær ved skel at være uden betydning for anlæggets transportgener. Det vurderes, at være afgørende for den visuelle påvirkning fra beholderen, at den opføres under varetagelse af de landskabelige værdier. Herunder skal anlægget fremstår så harmonisk som muligt. Kommunen vurderer, at beholderen kan placeres mindre end 30 meter fra naboskel uden væsentlig visuel påvirkning af omgivelserne. Derudover vurderes det, at der ikke er øvrige påvirkninger af omgivelserne som følge af beholderens placering. Kommunen finder derfor grundlag for at dispensere fra afstandskravet til naboskel. Kommunen finder det dog væsentligt, at beholderen ikke placeres nærmere skellet end den nuværende beholder, det vil sige minimum 5 meter fra skel. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: 5

6 Der gives dispensation til, at den nye gyllebeholder ligesom den eksisterende kan opføres indtil 5 meter fra naboskel. 1.2 Varetagelse af de landskabelige værdier Den nye stald og gyllebeholder placeres ved de eksisterende bygninger, som er omgivet at beplantning og skov, således at ingen naboer vil få indsigt til det nye byggeri. Dertil kommer at ejendommen ligger lavt i forhold til det øvrige terræn, nuværende bygninger ligger i ca. kote 10. Den nye staldtilbygning ønskes opført med fundament liggende i samme kvote, som eksisterende bygninger. Ligeledes ønskes den nye gyllebeholder lagt i samme kote som eksisterende gyllebeholder. Anlægget ligger kuperet område, der i Kommuneplanen er udpeget til Landskabsområde. Området indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Derudover ligger anlægget i kystnærhedszonen. Der ligger en række mindre 3 naturområder inden for en afstand af meter fra anlægget. Det drejer sig om 3 moser, 5 enge og 16 mindre søer. Ingen af disse naturområder er omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 7. Nærmeste 3-beskyttede vandløb er "Tranemosegrøften" ligger ca. 240 meter vest for ejendommen. Nærmeste internationalt naturbeskyttelsesområde ligger meter nordøst for ejendommen (Sejerø Bugt og Saltbæk Vig). Anlægget ligger uden for alle byggebeskyttelseslinjer med undtagelse af skovbyggelinjen. I forbindelse med kommunens udarbejdelse af miljøgodkendelsen er der foretaget en besigtigelse af landskabet omkring ejendommen. Det vurderes at anlæggets stalde og opbevaringsanlæg ikke fremstår markante i landskabet, da bygningerne helt eller delvist ligger skjult i det kuperede terræn eller bag træer og læhegn. Den nye stald vil ikke ændre på dette billede da den opføres bag de eksisterende bygninger på ejendommen skjult fra Kåstrup Holmevej. Kommunen vurderer derfor, at der ikke vil være behov for afskærmende læbeplantning i det konkrete tilfælde. Inden for meter af anlægget ligger en række 3-områder. Selve anlægget ligger ikke inden for disse områder, hvorfor anlægget vurderes ikke at have en fysisk påvirkning af naturområderne. Den miljømæssige påvirkning af naturområderne behandles i afsnit og Anlægget overholder byggebeskyttelseslinjerne, med undtagelse af skovbyggelinjen. Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugserhverv, er dog undtaget fra forbuddet af byggeri inden for skovbyggelinjen. 6

7 Som helhed vurderes det, at anlæggets bygninger og opbevaringsanlæg ikke påvirker de landskabelige værdier i væsentligt grad. 1.3 Produktion og gennemførelse Der er ikke tidligere meddelt miljøgodkendelse af husdyrbruget efter Husdyrgodkendelsesloven. Denne miljøgodkendelse omfatter derfor en godkendelse af det samlede husdyrbrug. Den nuværende og ansøgte produktion er angivet i tabel 1.3 og 1.4. Tabel 1.3: Husdyrbrugets nuværende produktion. Husdyrart Antal Vægt (kg) Indgang Udgang DE Årssøer ,05 Smågrise , ,62 DE i alt 126,67 Tabel 1.4: Husdyrbrugets ansøgte produktion. Husdyrart Antal Vægt (kg) Indgang Udgang DE Årssøer ,81 Smågrise , ,00 Slagtesvinepolte ,61 DE i alt 260,42 Driftsherre har oplyst, at godkendelsen ønskes udnyttet så snart denne foreligger. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Husdyrbruget godkendes til et dyrehold på maksimalt 260,42 dyreenheder, der fordeler sig på 670 årssøer, smågrise (7,2-30 kg) og 335 slagtesvinspolte ( kg). 1.4 Biaktiviteter Det er i ansøgningsmaterialet ikke oplyst nogen biaktiviteter på husdyrbruget. 7

8 2 Husdyrbruget anlæg Dette kapitel omhandler anlæggets indretning og drift samt en beskrivelse af anlæggets påvirkning af det omkringliggende miljø. Indledningsvis beregnes husdyrbrugets BATemissionsniveau. 2.1 Fastsættelse af BAT-niveau for husdyrbrugets anlæg I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse skal der foreligge en redegørelse for husdyrbrugets anvendelse af de bedste teknikker for den givne produktionsgren (BAT). Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal der redegøres for følgende punkter vedrørende husdyrbruget anlæg: Godt landmandskab Anvendelse af bedste tilgængelige teknik inden for områderne: o Foder o Staldindretning o Forbrug af vand og energi o Opbevaring af husdyrgødning Der er i forbindelse med ansøgningen redegjort for anvendelse af BAT indenfor de enkelte punkter ovenfor. Dette vil blive inddraget og vurderet i de efterfølgende afsnit. Miljøstyrelsen har i forlængelse af husdyrgodkendelsesloven udarbejdet en række vejledende BAT-emissionsniveauer, der vurderes at være opnåelige for de enkelte produktionsgrene. Emissionsniveauerne er primært beregnet for etablering af nye stalde på gyllesystemer, men der er ligeledes fastsat proportionelle emissionsniveauer, der er opnåelige for eksisterende stalde. Der er i forbindelse med ansøgningen redegjort for at anlægget lever op til den beregnede proportionelle emissionsgrænser for de eksisterende stalde. Ansøger har med ansøgningen beregnet, at ammoniakemission i henhold til BATemissionsniveauet skal nedbringes med 900 kg i forhold til ingen BAT-tiltag. Til reduktion af ammoniakemissionen og opnåelse af ovenstående BAT niveau, har, ansøger valgt følgende tiltag: Overdækning af ny gyllebeholder (teltdug), hvilket halverer ammoniakfordampningen Etablering af gyllekøling i ny stald med en ammoniakreduktionseffekt på 30 % Reduceret indhold af råprotein i sofoder på 135 g råprotein/fe. Derudover har ansøger valgt at nedbringe fosforemission ved anvendelse af foderoptimering af søerne. Derudover henvises der til ansøges samlede BAT-redegørelse, der vedlægges. Et væsentligt element i forbindelse med BAT er proportionalitetsprincippet, hvor omkostningerne for anvendelse af de bedste teknikker holdes op mod produktionsomkostningerne fra den enkelte produktionsgren. Dette sættes op mod den nuværende og fremtidige indretning af det konkrete anlæg. F.eks. vil etableringsomkostninger til BAT-indretning i store nye anlæg ofte være mindre per produceret dyr end ved ombygning af eksisterende stalde, da eksisterende stalde har en kortere afskrivningstid og måske ikke oprindeligt er bygget til anvendelse af et BAT-system. 8

9 Der er i det konkrete tilfælde tale om et eksisterende anlæg, hvor der sker mindre justeringer af dyreholdet i de eksisterende stalde og hvor der opføres en ny so- og smågrise stald. Det er kommunens vurdering, at der på den konkrete bedrift ikke er redegjort for forhold, der gør, at Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænser skal afviges. Anlæggets beregnede BAT-emissionsniveau for ammoniak fremgår af tabel 2.1, mens BATemissionsniveau for fosfor fremgår af tabel 2.2. Tabel 2.1: Beregning af anlæggets ammoniakemissionsniveau ud fra miljøstyrelsens vejl. grænseværdier. Dyr Staldsystem BAT- emissionsniveau 370 eksisterende løbe/drægtige søer Løsgående delvist spalte 2,21 kg N/so 818 kg N/år 370 eksisterende farende søer Delvist spalte 0,8 kg N/so 296 kg N/år 300 nye søer Underordnet staldsystem 2,7 kg N/so 810 kg N/år eksisterende smågrise Delvist spalte 0,071 kg N/gris 625 kg N/år nye smågrise Underordnet staldsystem 0,06 kg N/gris 720 kg N/år 335 nye slagtesvin Underordnet staldsystem 0,29 kg N/svin 97 kg N/år Reduktionskrav kg N/år Tabel 2.2: Beregning af anlæggets fosforemissionsniveau ud fra de vejl. grænseværdier. Dyr Antal DE BAT-emissionsniveau Søer 155,81 DE 23 kg P/DE kg P/år Smågrise 96,00 DE 27,8 kg P/DE kg P/år Polte 8,61 DE 20,5 kg P/DE 177 kg P/år Samlet kg P/år Ved anvendelse af overdækning af gyllebeholder, gyllekøling i den nye stald og foderoptimering opnås et ammoniakemissionsniveau på kg N/år. Med foderoptimering opnås der et fosforemissionsniveau på kg P/år. Kommunen vurderer at tiltagene opfylder de beregnede BAT-emissionskrav. Kommunen vurderer og vilkårsfastsætter de enkelte tiltag ansøger har valgt i de nedenstående afsnit. I afsnit behandles anlæggets ammoniakemission yderligere. 2.2 Indretning og drift af anlægget I forbindelse med projektet opføres en svinestald på ca m 2 vest for det eksisterende staldkompleks. Derudover opføres en ny gyllebeholder på m 3 ved siden af ejendommens anden gyllebeholder. Den nye stald bliver 7 meter høj med en taghældning på 15 grader. Tilbygningen udføres i grå færdigelementer med eternit tagbelægning. Ejendommens samlede staldareal bliver på ca m². Derudover vil der blive 3 gyllebeholdere på anlægget, hvor den lille beholder mellem bygningerne skal bruges til opsamling af vaskevand fra vaskepladsen. Placeringen af de enkelte bygninger og opbevaringsanlæg kan ses på oversigtstegningen i figur 2.1. Der henvises endvidere til ansøgers vedlagte situationsplan. De miljømæssige konsekvensberegninger af udvidelsen er foretaget på baggrund den oplyste placering af eksisterende bygninger. 9

10 Figur 2.1: Oversigtsstegning over husdyrbrugets bygninger og gyllebeholdere Indretning af stalde Husdyrbrugets stalde og fordelingen af dyr i de enkelte staldafsnit, der er nummereret på figur 2.1 er opgjort i tabel 2.3. Tabel 2.3: Indretning af anlæggets stalde. Staldnr. Dyr Antal Stier Staldtype Gødning Stald 1 Slagtesvinepolte Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv) Gylle Drægtighedsstier Løsgående delvist spalte Gylle Farestier Kassestier delvist spaltegulv Gylle Smågrise Toklimastald delvist spaltegulv Gylle Stald 2 Smågrise Toklimastald delvist spaltegulv Gylle Drægtighedsstier Individuel opstaldning delvist spalte Gylle Farestier Kassestier delvist spaltegulv Gylle Slagtesvinepolte Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv) Gylle Det fremgår af tabellen, at der anvendes staldsystemer med delvist spaltegulv. I forhold til BAT-indretning af anlægget har ansøger derudover valgt at indsætte gyllekøling i den nye stald. I henhold til gældende Teknologiblad for køling af gylle i stalde til søer og smågrise, kan effekten på ammoniakafdampningen for stalde med traditionelt gyllesystem estimeres med: Ammoniakreduktion i % = -0,004x 2 + x, hvor x er den gennemsnitlige specifikke køleeffekt i W/m 2. Der er regnet med en ammoniakreduktion på 30 %, hvilket giver en nødvendig gennemsnitlig specifik køleeffekt på 35 W/m 2 10

11 Med et samlet kølefladeareal på 600 m 2 (der er regnet med et samlet gyllekummeareal på 1/3 af staldens areal), bliver køleeffekten samlet: 35 W/m 2 x 600 m 2 = 21 kw. Hvis der installeres en varmepumpe med en køleeffekt 40 kw, vil den faktiske driftstid blive: 21 kw/40kw x 8760 timer/år = timer I IT systemet på husdyrgodkendelse.dk er der indtastet 30 % reduktion og 8760 timer pr. år. Varmebehovet for produktionen i henhold til teknologiblad 670 søer x ( kwh pr. årsso) = kwh smågrise x 6 kwh = kwh Totalt: kwh. Varmepumpens køleeffekt er 2 gange strømforbruget. Varmeeffekten er 3 gange strømforbruget Strømforbruget er derfor: Varmeeffekten er: 40 kw/2 = 20 kw. 20 kw x3 = 60 kw Gyllekølingsanlægget vil altså årligt producere: 60 kw x 4599 h = kwh Der er således en god sammenhæng mellem varmebehov og varmeproduktion. BAT tilvalg/fravalg Det valgte staldsystem er delvis spaltegulv med 2/3 fastgulv. Bedriften har siden 2003 opfyldt kravene til løsgående søer, som først skal være gennemført i 2013, jf. gældende lovgivning på området. Bedst tilgængelig staldteknologi for Staldafsnit ny stald: Det valgte staldsystem er delvis spaltegulv For valg af teknologi: Se medsendte beregning af BAT emissionsgrænseværdi Samlet set er valgt følgende tiltag til opfyldelse af BAT niveau for ammoniakafdampning: Overdækning af gyllebeholdere (teltdug) - halverer afdampningen af ammoniak fra lager Etablering af gyllekøling i ny stald med en ammoniakreduktionseffekt på 30 % Delvis spaltegulv Reduceret indhold af råprotein i sofoder - gennemsnitligt niveau på 135 g råprotein/fe for sofoder (standard er 142,8 g/fe) Gyllekøling er en meget miljøvenlig varmekilde, da der ca. produceres 3 gange så meget varme for hver kwh el anlægget bruger. Teknologier som luftrensning og gylleforsuring, giver en reduktion af ammoniakfordampningen, men repræsenterer en stor økonomisk og miljømæssig påvirkning gennem el forbruget i driften. Da investeringsudgiften samtidig er meget høj og især luftrensningsteknologierne stadig må betegnes som driftsmæssigt ustabile ift. Gyllekøling, er disse teknologier fravalgt. Samtidig sikrer brug af fodertilpasning en reduktion af ammoniakafdampningen ikke bare i stalden, men en lavere miljøbelastning hele vejen igennem, pga. det lavere niveau af N i gyllen. Dvs. at ammoniakafdampningen er lavere i både stald, lager og i marken, samtidig med at udvaskningen fra marken reduceres. 11

12 Miljøklagenævnet har tidligere udtalt, at BAT-niveauet for indretning af gulvprofilen til diegivende søer svarer til gældende BAT-byggeblad nr fra Dansk Landbrug, hvor stierne indrettes som kassestier med delvist spaltegulv. Systemet er det mest udbredte system (75 % af stierne i Danmark), referencestaldsystem i husdyrgodkendelsesansøgningssystemet og har i forhold til ammoniakemission den laveste emission af alle systemer til farende søer. På det konkrete anlæg er både eksisterende og nye farestier indrettet med denne gulvtype. Det er kommunens vurdering at dette system lever op til kravet om anvendelse af BAT-stald for diegivende søer. Stalde, hvor søer er opbundet hele løbe/drægtighedsperioden i individuelle stier, forbydes fra Enkeltstier vil dog fortsat være lovlige de første 4 uger efter løbning. Med henblik på at opfylde lovkravene er anlæggets løbedrægtighedsstalde indrettet med en blanding af de to staldsystemer, individuelt opstaldet og løsgående. Begge systemer er med delvist spaltegulv. I forhold til ammoniakemission er systemet med løsgående søer 17 % ringere end individuel opstaldning. Løsgående søer medfører en fordel for dyrevelfærden men en forøgelse af ammoniakemissionen. Kalundborg Kommune vurderer, at ansøger har indrettet løbe/drægtighedsstaldene med den fordeling mellem løsgående og individuelt opstaldede søer, hvormed der opnås den laveste ammoniakemission inden for de gældende dyrevelfærdskrav. Dette også set i forhold til anvendelse af øvrige tilgængelige gulvtyper (fuldspaltegulv, fast gulv og dybstrøelse). Der er ikke udarbejdet et BAT-byggeblade for de to systemer. Da ammoniakemissionen fra de anvendte staldsystemer er den lavest lovligt opnåelige uden anvendelse af supplerende staldteknologier er det Kalundborg Kommunes vurdering at de anvendte staldsystemer til løbe/drægtige kan betragtes som BAT-stald for dyregruppen. Miljøstyrelsen har udarbejdet et Teknologiblade for gyllekøling af kanalbunden i stalde til søer og smågrise. Kommunen vurderer, at teknikken primært kan etableres i nye stalde og kun kan betragtes som BAT-teknik, hvis den indvundne varme kan anvendes til opvarmning i staldene. Der etableres gyllekøling i den so-/smågrisestald, der kører med en årlig effekt på 30 %. Varmeindvindingen anvendes i anlægget øvrige stalde og kommunen vurderer derfor teknikken betragtes som BAT teknik for anlægget og stiller dermed vilkår til denne effekt. Miljøklagenævnet har tidligere udtalt, at BAT-niveauet for indretning af gulvprofilen til smågrise svarer til gældende BAT-byggeblad nr fra Dansk Landbrug, hvor stierne indrettes som to-klimastald med delvist spaltegulv. Systemet er det mest udbredte i nyere besætninger og har i forhold til ammoniakemission en lavere emission end fuldspaltegulv og drænet gulv, der er de øvrige anvendte systemer til smågrise. Toklimastald er endvidere med på listen over BAT-staldsystemer til smågrise i BREF-dokumentet. På det konkrete anlæg er både eksisterende og nye smågriseafsnit indrettet med denne gulvtype. Det er kommunens vurdering at dette system lever op til kravet om anvendelse af BAT-stald for smågrise. Miljøklagenævnet har tidligere udtalt, at BAT-niveauet for indretning af gulvprofilen til polte (slagtesvin) svarer til gældende BAT-byggeblad nr fra Dansk Landbrug, hvor stierne indrettes som delvist spaltegulv med minimum 33 % fast gulv. Delvist spaltegulv har i forhold til ammoniakemission en lavere emission end fuldspaltegulv og drænet gulv, der er de øvrige anvendte systemer til slagtesvin. Delvist spaltegulv er endvidere med på listen over BAT-staldsystemer til slagtesvin i BREF-dokumentet. I den konkrete stald er poltestierne Både eksisterende og nyt polteafsnit er indrettet med delvist spaltegulv. Det er derfor kommunens vurdering at denne del af staldene lever op til kravet om anvendelse af BAT-stald for polte. 12

13 Samlet set er det kommunens vurdering, at der på anlægget anvendes de bedste staldsystemer for de enkelte dyregrupper. Kommunen finder det endvidere væsentlig, at etablering og renovering af stalde foregår i henhold til landbruget byggeblad vedr. klassificering af beton. Anvendes de rette miljøklasser af beton, minimeres risikoen for udsivning af gylle fra anlægget. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Renovering og nyetablering af stalde skal udføres jf. Byggeblad omhandlende valg af materialer. Stald 1 og 2 skal indrettes i overensstemmelse med skemaet: Staldnr. Dyr Antal Stier Staldtype Stald 1 Eksisterende Stald 2 Ny Slagtesvinepolte Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv) Drægtighedsstier Løsgående delvist spalte Farestier Kassestier delvist spaltegulv Smågrise Toklimastald delvist spaltegulv Smågrise Toklimastald delvist spaltegulv Drægtighedsstier Individuel opstaldning delvist spalte Farestier Kassestier delvist spaltegulv Slagtesvinepolte Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv) Suppl. teknologi 30 % gyllekøling Gyllekanalerne i stald 2 (i alt 600 m²) skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe, der mindst skal levere en årlig køleydelse på 21 kw. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i kwh. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: o afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen o kontrol af kølekredsens ydelse Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end 7 dage. 13

14 Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Ventilation Det er i ansøgningen oplyst, at der anvendes mekanisk ventilation i anlæggets stalde. For den eksisterende stald er ventilationen ved udvidelsen i 2003 indrettet som diffus ventilation (luftindtag gennem udhæng/loft) med afkast over tag. Ventilation i stalde fra 1980 og før er ligetryksventilation (afkast og indtag over tag), som bibeholdes uændret i forbindelse med udvidelsen. Den nye stald indrettes med diffus ventilation (luftindtag gennem udhæng/loft) med afkast over tag. Ventilationsanlægget efterses jævnligt, og vil som minimum 1. gang årligt blive rengjort og renset. Det er beregnet, at lugtgenekriterierne er overholdt (jf. afsnit 2.4.2). Der er ikke foretaget tilpasninger af anlæggets ventilationssystem med henblik på at efterleve lugtgenekriteriet. Det er derfor kommunens vurdering, at indretningen af anlæggets ventilationssystem i det konkrete tilfælde ikke har betydning for påvirkningen af omgivelserne. Kommunen stiller derfor ikke vilkår til indretning af ventilationssystemet. Det er derimod væsentligt, at ventilationssystemet renholdes og efterses med jævne mellemrum med henblik på at opnå den fulde effekt af systemet. Et renholdt ventilationssystem bruger mindre energi, hvilket er en energibesparende foranstaltning og dermed en del af BAT. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Renholdelse og service af husdyrbrugets ventilationssystem skal minimum foregå årligt og tidspunktet fremgå af egenkontrol-journalen Rengøring og overbrusning Der bruges kun godkendte vaskemidler. Hver sti vaskes hver gang den er tømt. Der er etableret overbrusningsanlæg til iblødningsætning før rengøring samt nedkøling af dyrene i klima- og drægtighedsstalden. For at opretholde en god staldhygiejne er det vigtig at renholde staldene. Således mindskes risikoen for lugt og fluegener. Det anførte renholdelsesniveau vurderes i tilstrækkelig grad at opretholde en god hygiejne. Det er endvidere kommunens vurdering at renholdelse af staldene er en væsentligt faktor for beregningen af lugtgenekriteriet. For at kunne Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Tidspunkter for vask af stalde skal fremgå af egenkontrol-journalen. 14

15 2.2.4 Foder Der anvendes færdigblandet foder på husdyrbruget. Foderet opbevares i de fodersiloer, der fremgår af situationsplanen (vedlagt). Alt korn sælges under normale omstændigheder i høst direkte fra marken til aftager. Kun i tilfælde af, at det ikke er muligt af få en aftale i stand med en aftager inden høst må kornet påregnes at blive transporteret til midlertidig opbevaring på ejendommen. Foderet optimeres løbende i samarbejde med dyrlæger og svinekonsulenter under hensyntagen til dyrevelfærd og minimering af udledningen til naturen. Minimum en gang om året i juni måned gennemgås alle foderblandinger for tilrettelæggelse af foderforbruget i det kommende gødningsår. Foderet indeholder fytase og et optimeret fosfor- og råproteinindhold såfremt det er økonomisk optimalt indenfor de vejledende niveauer i BAT-foder (jf. BREF.). Med henblik på at leve op til BAT-emissionsniveauerne for ammoniak og fosfor anvendes der foderkorrektioner. Råprotein: Optimering af sofoderets indhold af råprotein medfører en reduktion i ammoniakfordampningen. Beregninger viser, at ammoniakfordampningen fra anlægget reduceres med 203 kg N/år, når indholdet af råprotein i sofoderet reduceres til 135 g/fe. Fosfor: En reduktion af foderets indhold af fosfor medfører en reduktion af fosforindholdet i husdyrgødningen og deraf en reduktion i udvaskningen af fosfor på ejendommens arealer. Beregninger viser, at hvis fosforemissionen fra anlægget reduceres med 396 kg P/år når sofoderets indhold af fosfor reduceres til 4,6 g/fe. Kalundborg Kommune vurderer, at det i henhold til BREF-dokumentet er BAT at optimere foderressourcen. Miljøklagenævnet har tidligere vurderet, at BAT-fodring for svin indeholder anvendelse af fytase og fasefodring. Husdyrbruget har redegjort for anvendelsen af fasefodring og fytase, samt for anvendelsen af optimeret foder og Kalundborg Kommune vurderer at husdyrbrugets fodring levet op til BAT. Derudover udarbejdes foderplaner for ejendommen således at ny viden og produktionseffektivisering løbende kan indarbejdes i foderet til dyrene. Kommunen betragter det som BAT, at der løbende udarbejdes foderplaner med henblik på løbende at optimere foderressourcen. Den anvendte optimering af råprotein- og fosforindholdet i sofoderet vurderes at kunne efterleves på ejendommen, da optimeringen ligger inden for det niveau, der fremgår af teknologibladene. Den anvendte foderoptimering er med til at BAT-emissionsniveauet for kvælstof og fosfor opfyldes, jf. afsnit 2.1. Kommunen har beregnet det samlede indhold af kvælstof og fosfor ab so ud fra den ønskede foderoptimering. Kommunen stiller vilkår til dette emissionsnivau. Der stilles endvidere vilkår 15

16 til registreringen i egenkontrollen for at kunne dokumentere den opnåede effekt at foderoptimeringen. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer (670) skal være mindre end kg N pr. år. Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer (670) skal være mindre end kg P pr. år. N ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: N ab dyr pr årsso = ((FEso pr. årsso x gram råprotein pr. FEso)/6250) - 1,5 - (antal fravænnede pr. årsso x fravænningsvægt 0,024). Ligningerne er taget fra "type 2" korrektionsformlen for 2005/2006, der er den anvendte norm i ansøgningssystemet. "P ab dyr pr. årsso" beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr årsso = (FE pr. årsso x gram fosfor pr. FE)/1000 0,30 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,005 kg P pr. kg tilvækst). Ligningen er fra "type 2" korrektionsformlen for 2005/2006, der er den anvendte norm i ansøgningssystemet. Beregningerne er fortaget under forudsætning af følgende normer: 1442 FE/årsso, 24,6 fravænnede grise/årsso og en fravænningsvægt 7,2 kg. Derudover anvendes der optimeret foder med et indhold af råprotein på 135 g råprotein/fe og fosfor på 4,6 g fosfor/fe. Der skal føres en føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: - antal årssøer - antal fravænnede pr. årsso - fravænningsalder og -vægt - foderforbrug pr. årsso - det gennemsnitlige indhold af råprotein og fosfor pr. FEso i de anvendte blandinger i henholdsvis drægtigheds og diegivningsperioden. N ab dyr og P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. februar 2012 år til 15. februar Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Energi Ejendommens energiforbrug i før- og eftersituationen er vist i tabel 2.4. Opgørelsen er baseret på normtal. Af elforbruget angivet i tabel 2.4 udgør de ca kwh forbruget i den tilhørende private husholdning. Alt el indkøbes direkte fra nettet (ingen elproduktion på ejendommen). 16

17 Tabel 2.4: Ejendommens energiforbrug efter udvidelsen. Art Forbrug før Forbrug efter Elforbrug kwh kwh Brændstof liter liter Udover energiforbruget angivet i tabel 2.3 opvarmes produktionsanlægget og den tilhørende private beboelse med et biobrændselsanlæg. I anlægget fyres der primært med træpiller/flis. Varmekilder i anlægget er gulvvarme og konvektionsrør, mens der anvendes radiatorer/gulvvarme i den private beboelse. Placering af biofyret fremgår af vedlagte situationsplan. Brændselsforbruget følges løbende og variere meget under hensyntagen til udetemperaturen. Størst er forbruget i januar, februar og marts måned og mindst i juli og august måned. Varmeforbruget styres udelukkende ved hjælp af termostater der er placeret hvor forbruget er. I et meget lille omfang anvendes transportable varmekalorifere der forsynes med dieselolie. De transportable anlæg bruges kun i staldanlægget og kun når det er meget koldt og er således at betragte som en form for nødberedskab. Varmt vand opvarmes ligeledes med biobrændselsfyret. Forbruget er jævnt fordelt henover året. I ansøgningsmaterialet er der redegjort for følgende energibesparende tiltag: 1. For at spare på energien vil følgende foranstaltninger udføres; 2. Regelmæssigt tjek af temperaturfølere og fugtføler. 3. Vedligeholdelse og optimering af klimaovervågningen i stalden 4. Regelmæssig rensning af ventilationsanlæg. 5. Ur og/eller føler styring på belysning hvor det er hensigtsmæssigt. 6. Løbende dialog med el-sparerkonsulenter for optimering af elforbruget. 7. Elforbruget aflæses hvert kvartal for kontrol af unødvendigt forbrug. Derudover vil overskudsvarme fra gyllekølingsanlægget i fremtiden blive brugt til opvarmning af staldene. Det er i BREF-dokumentet fastlagt, at det for svin og fjerkræejendomme er BAT at registrere elforbruget og udføre tiltag til begrænsning af forbruget. Det er kommunens vurdering, at ejendommen har fremlagt en lang række punkter til reduktion af energiforbruget. Kommunen finder det væsentligt, at der holdes regnskab med elforbruget. Således kan det detekteres, om forbruget ligger over eller under normforbruget og dermed klarlægges, om der skal foretages ressourcebesparende tiltag. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Husdyrproduktionens elforbrug skal minimum aflæses hvert kvartal og forbruget noteres i egenkontroljournalen Vandforbrug Ejendommen forsynes med vand fra Kalundborg kommunale vandforsyning. Husdyrbrugets vandforbrug i før- og eftersituationen er vist i tabel 2.5. I ansøgningsmaterialet, er der redegjort for følgende vandsparende tiltag: Vandmålerne aflæses hvert kvartal, som kontrol for unødigt vandspild. Der anvendes i videst muligt omfang kun drikkekopper/kar, denne type drikkesystem er langt mere vandbesparende end drikkenipler. Alle tapsteder gås løbende efter for kontrol af vandmængde og mindre utætheder. 17

18 Tabel 2.5: Husdyrbrugets vandforbrug i før- og eftersituationen. Anvendelse Forbrug før Forbrug efter Husdyr drikkevand (i nudrift + spild) m m 3 Vask af stalde 320 m m 3 WC og bad for 2 personer 73 m m 3 Vask af markmaskiner 6 m 3 6 m 3 Privat 170 m m 3 Samlet vandforbrug m m 3 Det er i BREF-dokumentet fastlagt, at det for svin og fjerkræejendomme er BAT at registrere vandforbruget og udføre tiltag til begrænsning af forbruget. Ansøger har angivet en række tiltag, med henblik på at begrænse vandforbruget. Kommunen vurderer at disse tiltag er med til at belyse og reducere vandforbruget. Kommunen finder det væsentligt, at der holdes regnskab med vandforbruget. Således kan det detekteres om forbruget ligger over normforbruget og dermed klarlægges, om der skal foretages ressourcebesparende tiltag. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Husdyrproduktionens vandforbrug skal minimum aflæses hvert kvartal og forbruget noteres i egenkontroljournalen Spildevand Spildevandet fra vask af staldanlæg føres til gyllebeholdere placeret nord for ejendommen. Spildevandet indeholder kun gødningsrester produceret i staldanlægget. Spildevandet fra vask af maskiner og grisebiler føres fra vaskeplads til beholder, hvor alt opsamles. Spildevandet indeholder en lille del olie (fra vask af maskiner), kemikalierester (fra vask af sprøjte), gødning(fra vask af gødningsudstyr og grisetansportvogn), mens den overvejende mængde vil være jordholdigt vand. Beholder tømmes en gang om året og indholdet spredes ud sammen med gyllen på de omkring liggende marker, med ca. 20 m 3 /ha. Marksprøjte rengøres i marken efter afsluttet sprøjtning. Spildevand fra toilet og bad ledes til septiktank og herfra videre til dræn. Placering af toilet og afløb fremgår af vedlagte situationsplan. Opgørelse af husdyrbrugets spildevand er vist i tabel 2.6. Tabel 2.6: Husdyrbrugets spildevand i før- og eftersituationen. Type Mængde før Mængde efter Bortledning Vask af stalde 350 m m 3 Gyllebeholder Vask af markmaskiner 6 m 3 6 m 3 Gyllebeholder WC og bad for 2 personer 73 m m 3 Septic tank og dræn Tagvand* m m 3 Ledes til dræn * (bygningsmasse (m2) * 700 mm/år * 0,9 (afløbskoefficient)) Såfremt vaskevandet fra rengøring af stalde håndteres som beskrevet ovenfor, vurderes vaskevandet ikke at give anledning til væsentlig forurening. 18

19 Det er kommunens vurdering at tagvand kan bortledes via dræn eller faskine. Tilladelse til nedsivning via faskine skal indhentes i forbindelse med byggetilladelsen, mens der separat skal søges om tilladelse til udledning via dræn. I henhold til de generelle bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen skal al afløbsvand fra stalde herunder vaskevand ledes til gyllebeholder. Det samme gælder spildevand fra vask af maskiner, redskaber, hvorfra der kan forekomme gødningsrester. Udbringningen skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning af husdyrgødning. Kommunen finder, at der på den konkrete ejendom ikke er forhold, der gør at det generelle niveau skal skærpes i forhold til håndtering af spildevand. Det vurderes, at sanitært spildevand håndteres miljømæssigt forsvarligt. Det skal dog bemærkes, at Kalundborg Kommune i de kommende år skal regulere spildevand i det åbne land. Dette kan medføre, at der i den forbindelse vil blive stillet krav til ejendommens spildevandsforhold. Endvidere vurderes det, at vask af sprøjteudstyr er tilstrækkeligt reguleret af de generelle bestemmelser Driftsforstyrrelser eller uheld I ansøgningsmaterialet er der redegjort for eventuelle uheld, der kan opstå i forbindelse med produktionen. Under hvert punkt er der ligeledes redegjort for minimering af risiko for pågældende uheld. Fejl i foderblandingerne - Der udarbejdes en gang årligt en foderplan for optimering af dyrevelfærd og miljøbelastning Strømsvigt og dermed ventilationsstop - Ventilationsanlægget efterses jævnligt, og vil som minimum 1. gang årligt blive rengjort og renset. Revner på gyllebeholder og overløb af denne - Gyllebeholdere tilses jævnligt og bliver kontrolleret hvert 10. år Uheld ved gyllehåndtering - Udstyret til udbringning af gylle efterses løbende. Pumpning fra gyllebeholder til gyllevogn foregår manuelt, og derfor altid under opsyn. Efter udvidelsen vil der blive brugt vogn med læssekran. Det oplyses, at alle medarbejdere er udstyret med mobiltelefon, således at de ved uheld kan kontakte Kalundborg Kommunens beredskab eller ringe 112. I forhold til implementeringen af miljøansvarsdirektivet, er der fra 1. juli 2008 vedtaget ændringer i miljøbeskyttelsesloven, der blandt andet medfører, at ansøger straks skal underrette tilsynsmyndigheden i tilfælde af væsentlig forurening, miljøskade eller fare for miljøskade. 1 Bekendtgørelse nr. 268 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler af 31. marts

20 Kommunen finder det væsentligt, at ansøger forholder sig til procedurer ved uheld på ejendommen. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal indsendes til Kalundborg Kommune senest når godkendelsen tages i brug. Beredskabsplanen skal udføres jævnfør bilag 5 og som minimum indeholde: o Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. o Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. o Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. o En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal være tilgængelig på ejendommen, og kendt af husdyrbrugets ansatte Olier og kemikalier Sprøjtemidler opbevares i aflåst rum. Opbevaret mængder svarende til ca. 1 årsforbrug. Sprøjten renses og vaskes i marken med den integrerede højtryksrenser. Opbevaring af dieselolie sker i 2000 liters tank med opsamlingsbakke i øvrigt i.h.t. miljøministeriet Olietankbekendtgørelse. Tanken er placeret i maskinhuset på stabilgrus uden afløb til kloak. Tankning sker med elpumpe. Dieselolie bruges til maskiner og i meget lille omfang til opvarmning. Opbevaring af smøreolie sker i leverandørens beholdere, typisk 50 liters stålbeholdere. Under aftapning af smøreolie placeres opsamlingsbakker. Det vurderes, at opbevaring af olie er tilstrækkeligt reguleret af olietanksbekendtgørelsen 2. Kommunen finder det væsentligt, at tankning af olie sker uden risiko for afløb til recipienter. Det vurderes at påfyldning af sprøjte er tilstrækkeligt reguleret af de generelle bestemmelser. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 2 Bekendtgørelse nr. 729 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemr og pipelines af 14. juni

21 2.3 Gødningsproduktion og -håndtering Husdyrbrugets gødningsproduktion består af gylle og er opgjort i tabel 2.7. Den producerede gødningsmængde er beregnet ud fra Landbrugets Byggeblad nr.: I beregningen antages det, at 1 ton produceret gylle svarer til 1 m 3. Tabel 2.7: Husdyrbrugets gødningsproduktion. Dyreart Antal Gødningstype Norm (t/dyr) Gødningsmængde Årssøer 670 Gylle 6,052* m 3 Smågrise Gylle 0, m 3 Slagtesvinepolte 335 Gylle 0, m 3 Minus regnvand** m 3 Samlet flydende m 3 * Beregnet som ((3,92*250) + (4,64*420) + (670*1,68))/670 ** 1 beholdere på ca. 575 m 2 * 0,4 m 3 / m 2 overflade Husdyrbrugets opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning er listet i tabel 2.8. Tabel 2.8: Oversigt over husdyrbrugets opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning Beholder Overdækning Opførelsesår Kontrol Kapacitet Gyllebeholder I* Ingen m 3 Gyllebeholder II Fast overdækning m 3 Gyllebeholder III (ny) Fast overdækning ** ** m 3 Samlet opbevaringskap m 3 * Gammel beholder der kun anvendes til vaskevand fra vaskepladsen. ** Afhængig af opførelsesår Den gamle gyllebeholder vil ikke blive anvendt til gylle. Opbevaringskapaciteten er derfor m 3. Det svarer til en opbevaringskapacitet på ((5.000/6.547)*12 mdr.) = ca. 9,2 mdr. Den producerede gylle pumpes fra staldene gennem gyllekanaler til fortank og herfra videre til de 2 gyllebeholdere. Placering af kanaler og fortanke fremgår af vedlagte situationsplan. Ansøger betragter opbevaring i gyllebeholder med fast overdækning, som bedste teknologi til opbevaring af husdyrgødning. Bedriftens opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning vurderes at være tilstrækkelig eftersom der er kapacitet til mere end 9 måneder. BAT-teknik til opbevaring af flydende gødning fra svin er ifølge BREF-dokumentet f.eks. i gyllebeholder med naturligt flydelag. Det vurderes, at Husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler om opbevaring af flydende husdyrgødning opfylder disse BAT-krav og dermed også kan betragtes som BAT-opbevaring for den konkrete ejendom. På den konkrete ejendom etableres der fast overdækning på den nye gyllebeholder, da den placeres mindre end 300 meter fra nabobeboelse. I forhold til ammoniakemissionen fra gyllebeholdere medfører fast overdækning lavere emission end flydelag. Da dette er af betydning for kommunen vurdering af anlæggets ammoniakemission stilles der specifikke krav til overdækningen. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: 21

22 Såfremt der ved en eller flere af gyllebeholderne etableres fast pumpeudstyr, skal påfyldning af gyllevogne ske på befæstet læsseplads. Eventuelt spild på læssepladsen skal ledes til opsamlingsbeholder og derefter tilbage i gyllebeholderen. Den nye gyllebeholder skal være forsynet med fast overdækning i form af telttop. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. Skader af teltdugen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. I gyllebeholderens logbog skal eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Som bemærkning til godkendelsens vilkår kan det tilføjes, at indretningen af husdyrbrugets opbevaringsanlæg skal ske i overensstemmelse med reglerne i en enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse samt bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand. 2.4 Forurening og gener fra husdyrbruget anlæg I dette afsnit gennemgås den forurening der vil være i forbindelse med husdyrbrugets anlæg Ammoniak Husdyrbrugets anlægs tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. Anlæggets emission før og efter ændringen fremgår af tabel 2.9. Tabel 2.9: Oversigt over husdyrbrugets ammoniakemission. Kilde Emission før Emission efter Samlet ammoniakemission kg N/år kg N/år De dele af produktionen, der ændres, er omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav på 20 %. Derudover er anlæggets omfattet af det vejledende BAT-emissionskrav, der er beregnet i afsnit 2.1. Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at ammoniakreduktionskravet opfyldes ved anvendelse af gyllekøling, foderoptimering og overdækning af gyllebeholdere. Ejendommens anlæg ligger ca meter sydvest for Natura 2000 område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakke. Inden for en afstand af meter fra anlægget ligger en række naturområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Disse er listet i tabel 2.10 og fremgår af kortbilag 1. Tabel 2.10: Naturområder inden for meter af ejendommens anlæg. Naturtype Bufferzone I (0-300 m) Bufferzone II ( m) Søer 0 22 Moser 0 4 Enge 0 1* *større engområde ud mod Saltbæk Vig 22

23 Anlæggets ammoniakemission er beregnet til kg N/år, hvilket er en forøgelse på kg N/år i forhold til den nuværende drift på anlægget. Kommunen vil nedenfor vurdere anlæggets påvirkning med ammoniak i forhold til det generelle ammoniakreduktionskrav og miljøstyrelsens vejledende BAT-emissionskrav. Dernæst vurderes ammoniakemissionen i forhold til påvirkning af de omkringliggende naturområder, herunder naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7, naturbeskyttelseslovens 3 og internationale naturbeskyttelsesområder. Det generelle ammoniakreduktionskrav Med henblik på at reducere ammoniakemissionen fra anlægget anvendes der gyllekøling i drægtighedsstalden, et optimeret indhold af råprotein i sofoderet og overdækning af gyllebeholderne. Det beregnes i ansøgningen, at anlæggets emission med de anførte tiltag ligger 497 kg N/år under det niveau, der kræves i forhold til det generelle reduktionskrav. Det vejledende BAT-emissionsniveau Anlæggets beregnede vejledende BAT-brancheemissionsniveau er kg N/år, jævnfør afsnit 2.1. Det beregnes, at anlæggets emission med de anvendte ammoniakreducerende tiltag er kg N/år. Emissionsniveauet lever dermed op til miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænser, der er proportionale ved anvendelse af BAT på anlægget. Naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 En del af anlæggets ammoniaktab afsættes i nærheden af anlægget mens resten bidrager til baggrundsbelastningen. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser vil hovedparten af den lokale ammoniakdeposition ske inden for meter af kilden (anlægget) og det generelle beskyttelsesniveau i husdyrgodkendelsesloven er defineret for bufferzone I og bufferzone II. I bufferzone I må der ikke etableres husdyrbrug og ved udvidelse eller ændring af husdyrbrug må påvirkningen fra anlæggets ammoniakemission til et naturområde omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 ikke øges i forhold til nudriften. I bufferzone II er den accepterede merbelastning fra anlægget på et naturområde omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 afhængig af den kumulative effekt fra andre ejendomme over 75 dyreenheder, der ligger inden for en afstand af meter fra anlægget og det pågældende naturområde. Afskæringskriteriet er en merbelastning på 0,7 kg N/ha/år ved ingen andre brug, 0,5 N/ha/år ved 1 andet brug og 0,3 N/ha/år ved 2 eller flere andre brug. Der ligger i det konkrete tilfælde ingen naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for meter af anlægget. Det vurderes derfor, at husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau er opfyldt. Påvirkning af 3 naturområder I henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 kan kommunen i særlige tilfælde inddrage andre særligt kvælstofsårbare naturområder både inden for de meter af anlægget og længere væk, hvis det vurderes, at projektet har en væsentlig indvirkning på det konkrete naturområde. Ifølge godkendelsesbekendtgørelsen skal der som udgangspunkt gælde samme afskæringskriterier for disse naturområder, som for naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7. Kun undtagelsesvis kan der anvendes et skærpet beskyttelsesniveau, hvis kommunen vurderer, at der med beskyttelsesniveauet i loven ikke 23

24 opnås tilstrækkelig beskyttelse af et naturområde. I denne vurdering skal naturområdets påvirkning fra overfladeafstrømning fra tilstødende markarealer ligeledes inddrages. For søer og vandløb spiller afsætning fra luften generelt en ringe rolle, primært fordi søer og vandløb ofte har en lille overflade og en mindre ruhed. Derudover modtager de ofte betydelige mængder kvælstof fra overfladeafstrømning, dræn og direkte udløb. Dette er specielt tilfældet for søer, der ligger i et landbrugsområde. Kalundborg Kommune vurderer derfor, at de omkringliggende søer og vandhuller ikke bliver væsentligt påvirket af ammoniakemissionen fra ejendommens anlæg. Ammoniakdepositionen er derfor kun beregnet til de øvrige relevante 3-områder i nærheden af ejendommens anlæg. Beregningsresultatet fremgår af tabel Tabel 2.10: Beregning af depositionen af ammoniak i naturområder omkring anlægget. Naturpunkt Naturtype Botscore*** Afstand fra anlæg Vindretning Merdep.** Totaldep.** 1 (582) Engområde meter 240 grader 0,2 0,6 2 (591)* Standeng/ Strandoverdrev meter 210 grader 0,0 0,1 3 (611)* Strandeng/ Strandoverdrev meter 240 grader 0,0 0,1 4 (690)* Strandeng/ Strandoverdrev meter 270 grader 0,0 0,0 5 (615)* Fersk eng meter 240 grader 0,0 0,1 6 Worst case meter 240 grader 0,9 2,5 7 Worst case meter 240 grader 0,1 0,3 *habitatområder ** Beregnet i Kg N/ha/år *** Botanisk score beregnet ud fra bl.a. sårbarheden af plantesamfundet. 3-naturområder 590 meter nordvest for anlægget ligger et større engområde, der grænser op til Saltbæk Vig. På engen har det tidligere Vestsjællands Amt bl.a. registreret følgende planter: Kranstusindblad, Svømmende Vandaks, Blågrøn Kogleaks, Almindelig Vandranunkel, Kors-andemad, Almindelig Sumpstrå, Vand-ærenpris, Gåsepotentil, Høj Sødgræs, Bredbladet Dunhammer, Knæbøjet Rævehale, Vejbred-Skeblad. Det er ud fra plantesammensætningen kommunens vurdering, at der er tale om en fersk eng, hvis tålegrænse er på kg N/ha/år. Der sker en merbelastning til engen på ca. 0,2 kg N/ha/år, men anlæggets samlede afsætning på engen beregnes til ca. 0,6 kg N/ha/år, jævnfør tabel Herudover vil der være et bidrag fra udbringning af husdyrgødning til ejendommens arealer, der grænser op til engen i størrelsesordenen 1-3,5 kg N/ha/år, jævnfør afsnit Sammenholdes anlæggets samlede belastning og baggrundsbelastningen 3 i området (8,7 kg N/ha/år) vurderes påvirkningen at være mindre end den nedre ende af engområdets tålegrænse. Deraf følger, at anlæggets emission ikke vurderes at medføre væsentlig ændring af engområdets plantesamfund og tilstand i øvrigt. Udover det større engområde ligger en række mindre mose/vandhulslokaliteter mellem 300 og meter fra anlægget. For enkelte af disse lokaliteter forekommer der sparsomme plantelister. Kommunen har på baggrund registreringerne vurderet, at moserne ligger i den høje ende af tålegrænseintervallet for moser (kær) på 5-25 kg og N/ha/år. Vandhulslokaliterne 3 Baggrundsbalstningen er beregnet af DMU i et 1x1 km grid med data fra Beregningen er foretaget på baggrund af relevante kvælstofkilder og ruheden i det enkelte grid. Modellen fra DMU vil underestimere afsætningen på naturområder, der generelt har større ruhed end de øvrige landskabselementer. Omvendt er en del af anlæggets nuværende emission i et vist omfang allerede medberegnet baggrundsbelastningen og en summering af baggrundsbelasningen med den samlede deposition giver derfor en vis overestimering. 24

25 karakteriseres som næringsrige vandhuller (naturtype 3150) med forekomst af Vejbredskeblad, Smalbladet og Bredbladet dunhammer, Tagrør, Lodden dueurt, aks-tusindblad, vandmynte, vand-pileurt m.m. Kalundborg Kommune har erfaret at en stor del af de næringsrige vandhuller og søer, der findes i kommunen er meget eutrofierede og at naturtypen generelt er robust overfor landbrugspåvirkning. For de resterende lokaliteter, hvor der ikke foreligger planteregistreringer, vurderer kommunen, at det trods den ufuldstændige dækning af kommunens naturområder, må antages, at flertallet af de mere følsomme lokaliteter med forekomst af f.eks. orkidéer er undersøgt i noget omfang. Sammenholdt med lokaliteternes beliggenheder som relativt små enklaver i et landbrugsland vurderes naturlokaliteterne til at ligge i den høje ende af tålegrænseintervallet for ferske enge (15-25 kg N/ha/år) og for moser (kær) (5-25 kg N/ha/år). En worst case beregning viser, at merafsætningen i bufferzone II er mellem 0,9 kg N/ha/år og 0,1 kg N/ha/år, mens totalafsætningen er mellem 0,3 og 2,5 kg N/ha/år. Sammenholdes baggrundsbelastningen (mellem 8,7 og 12,1 inden for meter af anlægget) med de beregnede worst case depositioner vurderer kommunen, at der ikke foreligger, grundlag for, at projektet vil medføre en væsentlig tilstandsændring af de pågældende naturområder. Påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder. I den konkrete sag ligger ejendommen ca m sydvest for Natura 2000 område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakke, der indeholder Habitatområde nr. 135 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig Habitatområde nr. 244 Bjergene, Dieselbjerg og Bollinge Bakke Fuglebeskyttelsesområde nr. 99 Saltbæk Vig Fuglebeskyttelsesområde nr. 94 Sejerø Bugt og Nekselø. I henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 kan kommunen i særlige tilfælde inddrage naturområder mere end meter fra anlægget, hvis det vurderes, at projektet har/kan have en væsentlig indvirkning på det givne naturområde. Saltbæk Vig er udlagt til Ramsarområde (Fuglebeskyttelsesområde) og er underlagt international beskyttelse, med henblik på at beskytte vådområder og bevare levesteder for fugle. Det er kommunens opfattelse, at husdyrbrug som udgangspunkt ikke påvirker fuglelivet direkte. Indirekte kan ammoniakemission fra husdyrproduktion dog påvirke områdets fugleliv ved påvirkning/tilstandsændring af fuglenes levesteder. I den konkrete sag vurderer kommunen derfor, om der er levesteder inden for beskyttelsesområdet, det bliver væsentligt påvirket som følge af ejendommens drift. I det konkrete tilfælde har kommunen beregnet anlæggets deposition til fire naturområder inden for habitatafgræsningen af Natura 2000 område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakke. Lokaliteterne er registreret som habitatnaturtyperne 1330: strandeng og Tidvis ferske enge (6410). Lokaliteterne: 591, 611 og 690 Kalundborg er alle karakteriseret som strandenge med stor botanisk værdi mens lokalitet 615 Kalundborg er karakteriseret som fersk eng med lav botanisk værdi. For lokalitet 615 er der registreret forekomst af: Kødfarvet gøgeurt, Håret star, Fløjlsgræs, Jordbær-kløver m.m. Planteliste vedlagt. Kommunen vurderer på baggrund af disse oplysninger at tålegrænsen for naturtypen ligger i den midterste ende af tålegrænseintervallet for Ferske enge (naturtype 6410) på kg N/ha/år. Anlæggets samlede afsætning på engområde er beregnet til ca. 0,1 kg N/ha/år, jævnfør tabel Herudover vil der være et bidrag fra udbringning af husdyrgødning til ejendommens arealer, der grænser op til engen i 25

26 størrelsesordenen 1-3,5 kg N/ha/år, jævnfør afsnit Sammenholdes anlæggets samlede belastning og baggrundsbelastningen (ca. 9,7 kg N/ha/år) vurderes påvirkningen at være mindre end den nedre ende af tålegrænseintervallet for ferske enge. Deraf følger, at anlæggets emission ikke vurderes at medføre væsentlig ændring af engområdets plantesamfund og tilstand i øvrigt. Kommunen vurderer at fuglenes levested som følge af ejendommens landbrugsdrift ikke påvirkes væsentligt. Lokaliteterne 591, 611 og 690 Kalundborg er registreret som strandenge. Ved de amtslige besigtigelser af lokaliteterne blev der bl.a. fundet: Harril, Kryb-hvene, Sandkryb, Strandvejbred, Gåse-potentil, Strandtrahage, Enskællet sumpstrå, Tagrør, Samel og Strandkogleaks. Arter der er karakteristiske for strandeng (naturtype 1330). Kommunen har ud fra plantelisterne vurderet at dele af lokaliteterne bærer præg af karakterplanter for overdrev (strandoverdrev naturtype 6210) med fund af arter som Mark-krageklo, Rundbælg, Alm. knopurt, Salep-gøgeurt, Humle-sneglebælg, Stivhåret borts m.m. Derudover blev der fundet Salep-gøgeurt, Leverurt, Klit-siv, Sump-hullæbe, Kødfarvet Gøgeurt, Maj-gøgeurt, Seline, Vild hør, Knoldet Mjødurt, Hjertegræs m.m. arter der er følsomme overfor næringsstofpåvirkning. Plantelisterne er vedlagt. Tålegrænseintervallet er kg N/ha/år for strandenge og kg N/ha/år for strandoverdrev. Kommunen har valgt at vurdere ud fra worst case scenariet som er tålegrænseintervallet for strandoverdrev, for at sikre sig at vegetationen tilknyttet naturtypen 6210 ikke påvirkes væsentligt. Det er beregnet, at ændringen af anlægget ikke medfører en forøget afsætning på naturlokaliteterne. Anlæggets samlede afsætning på lokaliteterne er beregnet til ca. 0,0-0,1 kg N/ha/år, jævnfør tabel Sammenholdes anlæggets samlede belastning og baggrundsbelastningen (8,7-9,7 kg N/ha/år) vurderes påvirkningen at være mindre end den nedre ende af naturlokaliteternes tålegrænseinterval. Dette er ligeledes tilfældet når der medregnes en lokal påvirkning fra udbringning af husdyrgødning til ejendommens udbringningsarealer, hvilket jf. afsnit vurderes at være op til ca. 1 kg N/ha/år. Anlæggets ammoniakemission vurderes ikke at medføre væsentlig ændring af lokaliteternes plantesamfund og tilstand og kommunen vurderer at fuglenes levesteder som følge af ejendommens landbrugsdrift ligeledes ikke påvirkes væsentligt. Kommunen har beregnet, at der ikke sker ammoniakdeposition fra anlægget til øvrige naturområder inden for habitatafgrænsningen og vurderer dermed, at der ikke er en påvirkning af øvrige naturområde. Påvirkning af naturområder med bilag IV-arter Af de bilag IV-arter, der huses i Kalundborg Kommune er den konkrete udvidelsesprojekt kun relevant i forhold til bevaringsstatur for markfirben, spidssnudet frø og stor vandsalamander. De resterende fire arter (klokkefrø, løgfrø, strandtudse, grønbroget tudse), der huses i kommunen, vurderes ud fra deres geografiske udbredelse i kommunen ikke at berøres af udvidelsen. Kommunen har ikke tilstrækkeligt detaljerede og opdaterede registreringer af markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø til at kunne udelukke deres tilstedeværelse ved ejendommens anlæg eller arealer. Tværtimod vil de vidt udbredte arter formentligt være tilstede på gunstige lokaliteter. For padderne først og fremmest ved søer og søbredder, men også på fugtige steder i skove og beplantninger og for markfirben f.eks. på sandede soleksponerede markkanter og diger. Siden der er tale om en fortsættelse af landbrugsdriften på eksisterende markarealer, vil de arter, der færdes nær landbruget allerede være underlagt de betingelser, som almindelig landbrugsdrift medfører, herunder jordbehandling, gødskning og marksprøjtning. Den merbelastning som udvidelsen måtte give, vil derfor ikke i sig selv medføre en væsentlig 26

27 forandring i arternes nærmiljø. Bevaringsstatus for arterne må derfor betragtes som værende uændret ved gennemførelse af udvidelsesprojektet. Gruppen af bilag-iv pattedyr (9 arter af flagermus, odder og marsvin) kan ikke siges at blive påvirket af projektet, men snarere af landbrugets arealanvendelse generelt. Landbruget generelle udvaskningsmæssige bidrag til forringelse af havmiljøets tilstand påvirker marsvinet. I denne sammenhæng kan bidraget fra indeværende projekt, dog ikke i sig selv få en væsentlig betydning for marsvinets bevaringsstatus Lugt Husdyrbrugets lugtemission beregnes i lugtenheder ud fra dyretype og kg dyr på stald. Spredningen af de producerede lugtenheder omkring staldene foregår i spredningsmodellerne "FMK-vejledningen" og "Den nye lugtvejledning 4 ". I FMK-vejledningen opgøres lugtenhederne i (LE/s)/tons dyr mens det i den nye lugtvejledning opgøres i (OU E /m 3 )/tons dyr. I spredningsmodellerne beregnes anlæggets geneafstande, der er større jo flere lugtenheder, anlægget producerer. Geneafstandene beregnes til nærmeste enkeltliggende bolig i landzone, samlet bebyggelse og byzone. De beregnede lugtgeneafstande skal være mindre end de faktiske afstande til byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig for at lugtgenekriteriet kan overholdes. Anlæggets beregnede lugtgeneafstande opgjort i tabel Tabel 2.11: Den faktiske afstand mellem stalde og geneområder og de beregnede geneafstande efter de to lugtvejledninger. Faktisk afstand* Ny-lugtvejledning FMK-lugtvejledningen Lugtkonsekvensafstand meter Byzone Ca meter 391 meter 468 meter Samlet bebyggelse Ca meter 263 meter 263 meter Enkelt bolig Ca. 317 meter 104 meter 148 meter * Målt fra nærmeste staldhjørne og ikke fra anlæggets lugtmidtpunkt. Der skal bemærkes, at lugtgeneafstandene ikke måles fra bygningernes omkreds men fra et eller flere lugtmidtpunkter som ansøgningssystemet beregner. Til beregningen af lugtmidtpunktet vægtes lugtbidraget fra de enkelte stalde. Der er ikke truffet særlige foranstaltninger til begrænsning af lugtgenerne fra anlægget ud over hvad der ligger i det daglige management. Figur 2.2 er lavet illustrativt, da Kalundborg Kommune ikke kender det præcise lugtmidtpunkt. Der er ikke truffet foranstaltninger til begrænsning af lugtgenerne fra anlægget. Med baggrund i de beregnede geneafstande vurderes det, at husdyrbrugets anlæg ikke vil forårsage væsentlige lugtgener for det omkringliggende miljø. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentligt større, end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, 4 Den nye lugtvejledning er en modificering af OML-spredningsmodellen. 27

28 kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. Figur 2.2: Illustrativ indtegning af anlæggets geneafstande til enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone. Det bemærkes at genafstandene er tegnet som buffere rundt om alle staldene og ikke ud fra et lugtmidtpunkt. Adresser på nabobeboelser er angivet med gule cirkler Transport Faste transporter til og fra husdyrbrugets anlæg er opgjort i tabel Tabel 2.12: Årlige faste transporter til og fra husdyrbrugets anlæg. Transport Før Efter Levering af foder Levering af brændstof/olie 2 3 Afhentning af smågrise Salg af søer Afhentning af døde dyr til DAKA Udbringning af husdyrgødning traktor og vogn Udbringning af husdyrgødning lastbil Diverse transporter Samlet Der vil forekomme transporter til og fra ejendommen på alle ugens dage. Derudover kommer transporter i forbindelse med markdriften. Af tabel 2.13 fremgår det, at udvidelsen af de faste transporter primært vil ske i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Kalundborg Kommune finder det væsentligt, at al transport, som kan planlægges, sker på hverdage i dagtimerne, da gener forbundet ved transporterne derved begrænses i de perioder, 28

29 hvor omkringboende er hjemme. Forøgelsen af transporter til og fra ejendommen sker primært i forbindelse med udbringning af gylle. Det anslås, at der ca. vil være 120 flere transporter af gylle årligt. Kalundborg Kommune vurderer, at denne udvidelse af transporter ikke medfører en væsentligt forøgelse af transportgener, ikke mindst forbi hovedparten af udbringningsarealerne ligger inden for en afstand af 2 km fra anlægget. Kalundborg Kommune vurderer, at tilkørslen til ejendommen foregår direkte ud til kommunevej. Det er i den sammenhæng kommunens vurdering, at transport via offentlig vej er reguleret af færdselsloven, herunder bestemmelser for opsamling af spild mv Lys Der vil være uændret lys på og fra ejendommen før og efter udvidelsen. Der er ved den normale daglige drift ikke arbejdsprojektør på ejendommen. Der vil være lys i stalden ved pasning i tidsrummet 6.00 til samt 16 timers lys i løbeafdelingen. Det vurderes ikke, at husdyrbrugets anvendelse af lyskilder vil være til gene for omkringboende. Endvidere henvises til afsnit 1.2.1, hvor de landskabelige værdier behandles Støj Støjproduktionen kan forekomme fra dyr og staldmekanik, samt intern og ekstern transporter til og fra ejendommen. Støjproduktionen fra markarbejdet vil hovedsageligt være i højsæsonerne foråret og sensommeren. Den daglige driftsperiode er fra kl alle dage inkl. weekend og helligdage. Markdriften vil i perioder forgå i døgnets 24 timer. Generelt forventes støjen fra anlægget at være mindre end miljøstyrelsens angivelser (55 dag/ 45 aften / 40 nat dba) Der må dog påregnes støj i forbindelse med markarbejdet i højsæsonerne, den forventes dog uændret i forhold til den nuværende produktion. Miljøstyrelsen anbefaler, at støjkravene for landbrugsvirksomheder tager udgangspunkt i de i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 nævnte støjgrænser for områder for blandet bolig og erhvervsbebyggelse. Det vurderes, at ejendommen kan leve op til disse støjkrav, da nærmest nabo ligger mere end 300 meter fra anlægget. Det skal bemærkes, at støjkravene kun gælder for støjgener fra anlægget. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Virksomheden skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. 29

30 Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Mandag-fredag Kl (8 timer) Lørdag Kl (7 timer) Alle dage Kl (1 time) Lørdag Kl (4 timer) Søn- og helligdage Kl (8 timer) Alle dage Kl (½ time) Alle dage Kl Maksimal værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 Pa). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden inden for den pågældende periode Støv Der er ingen væsentlige støvkilder på anlægget. Foder leveres færdigblandet, mens høst afhentes direkte fra marken i container. Det vurderes, at såfremt Arbejdstilsynets grænseværdi for organisk støv overholdes i staldene, vil der ikke forekomme støvgener i omgivelserne. Det vurderes endvidere, at staldenes overbrusningsanlæg modvirker støvgener fra anlægget Skadedyr På ejendommen er der ikke et generelt skadedyrsproblem. Fluebekæmpelse foregår med rovfluer i gyllekanaler. Rottebekæmpelse foregår både igennem den kommunale ordning og privat aftale. I den private aftale opsættes der kasser med bekæmpelsesmidler langs alle ydervægge, der tilses minimum 1 gang hvert kvartal. Yderligere friholdes der for græs og ukrudt langs alle ydervægge i en afstand på 30 cm, målt fra fundamentet. På ejendommen er der ligeledes katte der medvirker til at holde mussebestanden på et minimum. Fluegener kan i betydelig omfang forebygges ved god gødningshåndtering og staldhygiejne. En god hygiejne opnås bl.a. ved dagligt at fjerne rester af foder og gødning fra skillevægge og langs kanter af render til det automatiske gødningsanlæg samt ved jævnligt at nedvaske staldene. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Der skal på ejendommene foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinier fra Statens Skadedyrlaboratorium. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). 30

31 2.5 Husdyrbrugets affald Døde dyr Døde smågrise opbevares afkølet indtil umiddelbart før afhentning, hvor de anbringes i container. Døde søer anbringes på et ventileret areal hævet over jorden og overdækkes med en ventileret overdækning. Selve pladsen er ikke synlig fra vejen. Døde dyr afhentes af DAKA og normalvis indenfor 24 timer efter anmeldelse. Fast affald Der opstår en række forskellige affaldstyper på ejendommen i forbindelse med leverancer af varer til brug for produktionen. Alt affaldet sorteres og leveres til den kommunale genbrugsstation for erhvervsaffald på Asnæsvej i Kalundborg. Husholdningsaffald afhentes af den kommunale renovationsordning. Olie- og kemikalieaffald Spildolie fra traktorer og maskiner opbevares i tæt beholder på fast gulv, men uden afløb til kloak. Der opbevares maksimalt 50 liter ad gangen på ejendommen. Kemikalie- og medicinaffald opbevares i aflåst rum/skab og leveres til den kommunale genbrugsstation for erhvervsaffald, Asnæsvej, Kalundborg. Det er kommunens vurdering, at opbevaring og afhentning af døde dyr er en del af den gældende lovgivning. Affald fra husdyrbruget skal opbevares, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med bestemmelserne i kommunens affaldsregulativer og til enhver tid gældende lovgivning. Det er regler, som gælder alle virksomheder, og reglerne behøver således ikke fremgå af de individuelle godkendelser. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Virksomhedens medicinaffald, veterinære affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkomne og bortskaffes efter reglerne om ikke-genanvendeligt farligt affald og klinisk risikoaffald i kommunens regulativ for erhvervsaffald. Der skal foretages registrering af dato og mængde for afhentning/bortskaffelse af farligt affald. Registreringen gælder som minimum spildolie, kemikalie- og medicinrester 31

32 3 Husdyrbruget arealer Dette kapitel omhandler husdyrbrugets arealer med en beskrivelse af arealernes drift, håndteringen af gødning samt en beskrivelse af forureningen fra arealerne. Godkendelsen af husdyrbrugets arealer træffes med udgangspunkt i alle relevante arealer ikke blot på ejendommen, men for hele bedriften samt eventuelle tredjemandsarealer. 3.1 Lokalisering af udbringningsarealer Under bedriften drives 76,03 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer, der alle ligger i Kalundborg Kommune. Derudover er der i ansøgningen redegjort for 128,18 ha tredjemandsarealer fordelt på 5 aftaler. Udbringningsarealerne fremgår af figur 3.1 Figur 3.1: Oversigt over husdyrbrugets udbringningsarealer, Ejede og forpagtede arealer er markeret med rød, mens tredjemandsarealer er markeret med blå. Ejede og forpagtede Af de 76,0 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer ligger 55,9 ha i oplandet til Sejerø Bugt og 20,1 ha i oplandet til Kalundborg Fjord. Tredjemandsarealer Der er tale om 5 aftaler. Den nordlige del af tredjemandsarealerne, der ligger nord for Spangsbro, afvander til Sejerø Bugt. Den sydlige del af tredjemandsarealerne, der ligger i bunden af figur 3.1 afvander til Kalundborg Fjord. 32

33 Den nordlige del af tredjemandsarealerne (103,41 ha) afvander til Sejerø Bugt. Da dette opland er udpeget som fosforfølsomt skal der indhentes separat arealgodkendelse til disse arealer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at tredjemand skal indhente en godkendelse til sit samlede areal. Den sydlige del af tredjemandsarealet (24,77 ha) afvander til Kalundborg Fjord. Dette opland er robust i forhold til udvaskning af nitrat og fosfor. Derudover medfører udbringning af husdyrgødning til denne del af tredjemandsarealet ikke en væsentlig påvirkning af naturområder, jævnfør af snit Det vurderes derfor, at de 24,77 ha tredjemandsareal kan indgå som udbringningsareal i godkendelsen uden skærpede vilkår og at der således ikke skal udarbejdes en separat arealgodkendelse til denne del af arealet. De udbringningsarealer, der indgår i godkendelsen, ligger i relativ stor afstand fra anlægget, hvilket medfører en del transport af husdyrgødning fra anlægget. Transport i lukkede tanke nedsætter risikoen for gener under transporten. Dette vurderes dog at være reguleret af reglerne i Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v. 5 Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: De 24,77 ha tredjemandsareal der fremgår af godkendelsens kortbilag 1 kan anvendes til udbringning af husdyrgødning fra Kåstrup Holmevej 11 uden udarbejdelse af en separat arealgodkendelse. De øvrige 103,41 ha tredjemandsareal må ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning fra Kåstrup Holmevej 11 før der foreligger arealgodkendelser hertil efter husdyrgodkendelseslovens Lokalisering i forhold til naturområder Placeringen af naturområder i forhold til de ejede og forpagtede arealers samt de tredjemandsarealer, der indgår i godkendelsen fremgår af bilag 2a og 3b. Tredjemandsarealer De 24,77 ha tredjemandsarealer, der indgår i godkendelsen ligger mere end 500 meter fra Natura 2000 områder. I en afstand af 500 meter fra disse arealer ligger en række mindre naturlokaliteter omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Herunder primært mindre søer/vandhuller samt 2 mindre enge/moser. Ejede og forpagtede arealer Den sydlige del af de ejede og forpagtede arealer (20,14 ha) ligger mere end 500 meter fra Natura 2000 områder. I en afstand af 500 meter fra disse arealer ligger en række naturlokaliteter omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Herunder primært mindre søer/vandhuller men ligeledes flere mindre moser og et enkelte større engområde. En del af de nordlige ejede og forpagtede arealer (ca. 19,3 ha) ligger inden for 500 meter af Natura 2000 område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakker. Herunder ligger ca. 6,3 ha inden for habitatafgrænsningen. Inden for en afstand af 500 meter fra den nordlige del af arealerne ligger en række naturlokaliteter omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Herunder en række mindre søer/vandhuller men primært flere enge/standenge langs Saltbæk Vig. Flere af disse englokaliteter danner udpegningsgrundlag 5 Bekendtgørelse nr om husdyrhold og arealkrav m.v. af 23. november

34 for Natura 2000 området. Der er på lokaliteterne forekomst af habitatnaturtyperne Standeng (1330) og Tidvis våd eng (6410) Surt overdrev (6230), Rigkær (7230). Kommunen skal vurdere om der er sårbare naturområder i nærheden af udbringningsarealerne, der kræver vilkår udover de generelle regler til udbringning af husdyrgødning. Det er med IT-ansøgningssystemet ikke muligt at beregne den konkrete deposition fra udbringning af husdyrgødning til et omkringliggende naturområde. Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde er i udpræget grad et lokalt fænomen, og den reelle påvirkning vil afhænge af praksis i det enkelte år. Især afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet, husdyrgødningens type og udbringningsteknologien er afgørende i forhold til ammoniakpåvirkningen. Derudover kan udbringningsarealet størrelse også have en vis betydning. Det fremgår af miljøstyrelsens vejledning, at påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning ikke overstiger 1 kg/n/ha/år i en afstand af 100 meter fra arealet, derudover følger det bufferzonerapporten 6 i Miljøstyrelsen vejledning, at påvirkningen fra markkanten af et udbringningsareal ikke overstiger 3,3 kg N/ha/år. Disse depositioner er baseret på "worst case" betragtninger og ved f.eks. nedfældning af gylle er påvirkningen selv tæt på naturområder langt mindre. Kalundborg Kommune har som udgangspunkt valgt at vurdere på naturområder i en afstand på 500 meter fra udbringningsarealerne, da kommunen vurderer at der ikke sker en væsentlig påvirkning af naturarealer længere væk end 500 meter 7. Kommunen har derudover ud fra et forsigtighedsprincip screenet, om der ligger særlige værdifulde naturarealer mellem 500 og 1000 meter fra udbringningsarealerne. Kommunen antager at flertallet af de mere følsomme og særlige værdifulde lokaliteter er undersøgt i noget omfang. I den konkrete sag har kommunen ikke kendskab til sådanne naturområder ud fra de oplysninger/registreringer som foreligger. 3-områder Det fremgår af bilag 2a og 2b, at der inden for 500 meter af udbringningsarealerne ligger en række søer, moser, enge og overdrev. For enkelte af disse naturområder er der tidligere blevet foretaget amtslige besigtigelser og kommunen har ud fra de tilgængelige oplysninger vurderet om der sker en væsentlig påvirkning af disse naturarealer, som følge af ammoniakemissionen fra ejendommens arealer. Ejede og forpagtede arealer: Det vurderes, at de mest sårbare naturområder i nærheden af de ejede og forpagtede udbringningsarealer er naturområderne langs Saltbæk Vig. Ca. 19,3 ha ligger i eller mindre end 500 meter fra Natura 2000 område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakker, heraf ligger de 6,3 ha mindre end 500 meter de strandenge/strandoverdrev, der er beskrevet under afsnit (lokaliteterne 611 og 615). Disse naturtyper ligger ca BUFFERZONER omkring særlig sårbar natur som beskyttelse mod lokalt nedfald af luftbåren kvælstof fra danske landbrugsejendomme - ARBEJDSGRUPPENS RAPPORT til miljøministeren April Kommunen har i IT-ansøgningssystemet beregnet at kvælstofafsætningen aftager med anstanden fra en kilde (anlæg). Hvis worst case afsætningen i en afstand af 100 meter fra en kilde beregnes til 1 kg N/ha/år vil afsætningen aftage således, at den er mindre end 0,0 kg N/ha/år ca. 500 meter fra kilden. Kommunen vurdere, at dette aftagningsmønster i et vist omfang kan overføres til udbringningsarealer. 34

35 meter nord for udbringningsarealet, der er markeret "1" på kortbilag 2a. Det vurderes ud fra en "worst case" betragtning, at afsætningen fra udbringningsarealerne til naturområderne vil være mindre end 1 kg N/ha/år i en afstand af 100 m fra udbringningsarealerne. Jf. afsnit vurderes det, at naturlokaliteternes tålegrænser ikke overskrides når denne påvirkning sammenholdes med baggrundsbelastning og påvirkningen fra husdyrbrugets anlæg. Ca. 420 m fra den nordlige del af udbringningsarealerne ligger lokalitet 432, der er karakteriseret som overdrev og markeret "2" på kortbilag 2a. Fra planter er registreret på overdrevet: Blåmunke, Gul snerre, Sandskæg, Alm. hvene, Gul evighedsblomst, Sandstar, Mark-bynke, Flipkrave og Eng-rapgræs. Kommunen vurderer at tålegrænsen for lokaliteten ligger i den lave ende af tålegrænseintervallet for kalkoverdrev (naturtype 6210) på kg N/ha/år. Det vurderes ud fra en "worst case" betragtning, at afsætningen fra udbringningsarealerne til overdrevet vil være mindre end 1 kg N/ha/år. Med en baggrundsbelastning på 8,7 kg N/ha/år, vurderer kommunen at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af overdrevet, da tålegrænseintervallet for naturtypen ikke overskrides. Langs den nordlige udbringningsarealer ligger to større engområder (Lok. 588 og 435) i forbindelse med hinanden. Engene er markeret 3 på kortbilag 2a. På engene har det tidligere Vestsjællands Amt bl.a. registreret følgende planter: Krans-tusindblad, Svømmende vandaks, Blågrøn kogleaks, Almindelig vandranunkel, Kors-andemad, Almindelig sumpstrå, Vandærenpris, Gåse-potentil, Høj sødgræs, Bredbladet dunhammer, Knæbøjet rævehale, Vejbredskeblad, Lav tidsel og Knold-ranunkel. Det er ud fra plantesammensætningen kommunens vurdering, at der er tale om ferske eng, hvis tålegrænse er på kg N/ha/år. Det vurderes ud fra en "worst case" betragtning, at afsætningen fra udbringningsarealerne til naturområderne vil være ca. 1-3,3 kg N/ha/år. Med en baggrundsbelastning på 8,7 kg N/ha/år, vurderer kommunen at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af engarealerne, da tålegrænseintervallet for naturtypen ikke overskrides. Øst for udbringningsarealerne tættest på ejendommen ligger et engområde på ca. 6,4 ha markeret 4 på kortbilag 2a. Ved tidligere besigtigelser er der registreret følgende planter: Sø kogleaks, Vandspir, Vand-mynte, blågrøn kogleaks, Smalbladet dunhammer, svømmende vandaks, Vejbred-skeblad, Enskællet sumpstrå, Høj sødgræs, Vand-pileurt, Bredbladet dunhammer, Lodden dueurt og Kors-andemad. Kommunen vurderer ud fra plantesammensætningen at der er tale om fersk eng (naturtype 6410) med en tålegrænse i midten af tålegrænseintervallet for naturtypen på kg N/ha/år. Det vurderes ud fra en "worst case" betragtning, at afsætningen fra udbringningsarealerne til naturområderne vil være ca. 1-3,3 kg N/ha/år. Med en baggrundsbelastning på 9,2 kg N/ha/år, vurderer kommunen at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af engarealet, da tålegrænseintervallet for naturtypen ikke overskrides. For de resterende naturtyper (inden for 500 meter) foreligger der kun begrænsede oplysninger/registreringer, og de botaniske værdisætninger er derfor små. Trods den ufuldstændige dækning af kommunens naturområder, kan flertallet af de mere følsomme lokaliteter med forekomst af f.eks. orkidéer antages at være undersøgt i noget omfang og dette sammenholdt med lokaliteternes beliggenheder som relativt små enklaver i et landbrugsland vurderes naturlokaliteterne til at ligge i den høje ende af tålegrænseintervallet for ferske enge (15-25 kg N/ha/år) og moser (kær) (5-25 kg N/ha/år). Sammenholdes baggrundsbelastningen der omkring arealerne varierer fra 8,7-11,7 kg N/ha/år med "worst case" påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning på 3,3 kg N/ha/år, vurderer kommunen, at udbringningen af husdyrgødning ikke vil bidrage med en påvirkning, der medfører, at 35

36 tålegrænseintervallerne for de besigtigede arealer overskrides, og kommunen stiller derfor ikke skærpede vilkår til udbringningen på de pågældende arealer For de omkringliggende søer og vandhuller inden for 500 meter af de ejede og forpagtede udbringningsarealer foreligger der kun begrænsede registreringer. Det vurderes, at der er tale om næringsrige vandhuller som er mere eller mindre eutrofieret. Kommunen har erfaret at disse naturtyper ofte er domineret af næringstolerante arter der ikke påvirkes væsentligt af landbrugsdriften generelt. Kalundborg Kommune har på baggrund af dette vurderet at ammoniakemissionen fra ejendommens arealer er uvæsentlig. Vurderingen er taget ud fra den forudsætning at afsætning af ammoniak fra luften til søer og vandløb, generelt spiller en ringe rolle, primært fordi søer og vandløb ofte har en lille overflade og en mindre ruhed. Derudover modtager de ofte betydelige mængder kvælstof fra overfladeafstrømning, dræn og direkte udløb. Dette er specielt tilfældet for søer, der ligger i et landbrugsområde. Vurdering af overfladeafstrømningen fremgår i et af det følgende afsnit. Overfladeafstrømning Det vurderes at der på arealer med store hældninger ned mod 3-områder er en forøget risiko for overfladeafstrømning af næringsstoffer. Overfladeafstrømning reguleres generelt i husdyrgødningsbekendtgørelsens 26, stk. 3 ved, at der ikke må udbringes flydende husdyrgødning på stejle skråninger med hældning på mere end 6 grader ned mod søer og vandløb i en afstand af 20 meter fra søens/vandløbets øverste kant. Kalundborg Kommune vurderer, om der er særlige naturområder i tilknytning til udbringningsarealerne, der ikke allerede er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens 26, stk. 3, hvortil der kan være risiko for overfladeafstrømning. Det fremgår af bilag 2a og 2b, at flere naturlokaliteter støder direkte op til de ejede og forpagtede udbringningsarealer. To af udbringningsarealerne skråner med mere end 6 grader ned mod det moseområde, der ligger ved 3-vandløbet "Andaksgrøften" øst for Tømmerup Holmevej (markeret med en trekant på kortbilag 2a). Kommunen vurderer, at der er forøget risiko for overfladeafstrømning til mosen og dermed vandløbet. Kommunen vurderer derfor at den generelle udbringningsbuffer gælder for de skrånende udbringningsarealer, der ligger mindre end 20 meter fra moseområdet. Kommunen har screenet om der på de øvrige udbringningsarealer er øget risiko for overfladeafstrømning til tilstødende naturlokaliteter. Det er kommunens vurdering, at ingen af udbringningsarealerne hælder væsentligt ned mod tilstødende naturområder og at der derfor ikke vil ske overfladeafstrømning af næringsstoffer til disse. Tredjemandsarealer: Det fremgår af bilag 2b, at der inden for 500 meter af de tredjemandsarealer, der indgår direkte i godkendelsen ligger en række 3-naturlokaliteter. Herunder primært mindre søer/vandhuller, men også to mindre enge/moser. Som nævnt tidligere vurderes afsætningen på søer og/vandhuller at være minimal. Engen/mosen der ligger ca. 250 meter øst for tredjemandsarealet har en middel botanisk værdi baseret på forekomsten af Engblomme. Ud fra de sparsomme oplysninger omkring det givne naturområde (Lok: 282) er det kommunens vurdering at området ligger i den midterste ende af tålegrænseintervallerne for ferske enge på kg N/ha/år og moser/kær på 5-25 kg N/ha/år. Fundet af Engblomme indikerer at området er artsrigt, fugtigt og lysåbent og ikke er næringsbelastet. For den ferske eng, der ligger ca. 300 meter syd for tredjemandsarealet, er 36

37 det kommunens vurdering at tålegrænsen ligeledes ligger mellem 15 og 25 kg N/ha/år. Da begge naturlokaliteter ligger mere end 100 meter fra arealet vurderes worst case påvirkningen at være mindre end 1 kg N/ha/år. Med en baggrundsbelastning, der i lokalområdet i beregnet til 11,5 kg N/ha/år, vurderer Kalundborg kommune at tålegrænseintervallet for begge naturområder ikke er overskredet. Kommunen vurderer derfor, at der ikke på skal stilles skærpede vilkår til ammoniakemissionen i forbindelse med udbringning på det pågældende areal. En enkelt af de omkringliggende 3-lokaliteter (vandhul) støder direkte op til tredjemandsarealet. Da tredjemandsarealet ikke skråner ned mod vandhullet vurderes det, at der ikke er risiko for ovefladeafstrømning af næringsstoffer i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Kommunen vurderer, at tredjemandsarealet ikke påvirker omkringliggende naturområder væsentligt og at arealet derfor i forhold til natur kan indgå som udbringningsareal til Kåstrup Holmevej 11 uden udarbejdelse af en miljøgodkendelse. Påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder. Hele den nordlige del af de ejede og forpagtede arealer ligger mindre end meter fra Natura 2000 område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakker. Heraf ligger ca. 19 ha mindre end 500 meter fra habitatgrænsen. Påvirkningen af naturområder inden for habitatafgrænsningen er vurderet ovenfor. Kommunens vurdering af projektet udvaskningsmæssige påvirkning af habitatområder fremgår af afsnit Påvirkning af bilag IV-arter Af de bilag IV-arter, der huses i Kalundborg Kommune er de konkrete udbringningsarealer kun relevante i forhold til bevaringsstatur for markfirben, spidssnudet frø og stor vandsalamander. De resterende fire paddearter (klokkefrø, løgfrø, strandtudse, grønbroget tudse), der huses i kommunen, vurderes ud fra deres geografiske udbredelse i kommunen ikke at berøres af udvidelsen. Det samme gør sig gældende for kommunens eneste insekt på bilag IV: Grøn Mosaikguldsmed. Kommunen har ikke tilstrækkeligt detaljerede og opdaterede registreringer af markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø til at kunne udelukke deres tilstedeværelse ved ejendommens arealer. Tværtimod vil de vidt udbredte arter formentligt være tilstede på gunstige lokaliteter. For padderne først og fremmest ved søer og søbredder, men også på fugtige steder i skove og beplantninger og for markfirben f.eks. på sandede soleksponerede markkanter og diger. Der er tale om en fortsættelse af landbrugsdriften på eksisterende markarealer, hvor dyrknings og gødskningspraksis ikke ændres. Såfremt bilag IV-arter er tilstede på eller omkring udbringningsarealerne vurderes arterne at have tilpasset sig de betingelser, som almindelig landbrugsdrift medfører, herunder jordbehandling, gødskning og marksprøjtning. Projektet vil derfor ikke i sig selv medføre en væsentlig forandring i arternes nærmiljø. Gruppen af bilag-iv pattedyr (9 arter af flagermus, odder og marsvin) kan ikke siges at blive påvirket af projektet, men snarere af landbrugets arealanvendelse generelt. Landbruget generelle udvaskningsmæssige bidrag til forringelse af havmiljøets tilstand påvirker marsvinet. I denne sammenhæng kan bidraget fra indeværende projekt, dog ikke i sig selv få en væsentlig betydning for marsvinets bevaringsstatus. 37

38 3.2 Drift af husdyrbrugets arealer I tabel 3.1 er en opgørelse over den mængde husdyrgødning, der produceres på anlægget og importeres fra driftsherrers anden ejendom. Derudover fremgår det, hvor meget gødning, der overføres til tredjemandsarealerne. Samlet rådes der over et udbringningsareal på 204,21 ha med ejede, forpagtede og tredjemandsarealer. På de 24,77 ha "robuste" tredjemandsarealer afsættes der gødning fra 34,7 dyreenheder svarende til 1,4 DE/ha, mens resten overføres til de sårbare tredjemandsarealer, hvortil der udarbejdes separat arealgodkendelse. Ifølge ansøgningsmaterialet tilføres der ikke anden organisk gødning til arealerne. Tabel 3.1: Gødningsregnskab for Kåstrup Holmevej 11 Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE svin Svinegylle kg N kg P 260,42 DE Samlet mængde gødning overført til tredjemand* kg N kg P - 155,00 DE Samlet udbragt på ejede og forpagtede arealer kg N kg P 105,42 DE * Der vedlægges en liste med ejere af tredjemandsarealer, samt størrelse af aftalerne. Til opfyldelse af harmonikravet skal der til udbringning af 260,42 dyreenheder svin anvendes et udbringningsareal svarende til 186,01 ha. Da der er oplyst et udbringningsareal svarende til 204,21 ha, vurderes harmonikravet at være opfyldt Sædskifte Udvaskningsberegningerne på de ejede og forpagtede arealer er foretaget ud fra anvendelsen af 2,95 ha med standardsædskifte S4 og 73,08 ha med standardsædskifte S2. Kalundborg Kommune vurderer, at der på den konkrete bedrift ikke er forhold, der gør at de konkrete sædskifter ikke kan anvendes på ejendommens arealer. De anvendte sædskifter afviger ikke fra standardsædskifterne og kommunen vurderer derfor, at der ikke skal stilles skærpede vilkår til ejendommens sædskifte. 3.3 Gødningshåndtering Udbringningen af gylle sker med slæbeslager og med nedfælder. Der udarbejdes hvert år en mark og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødernes forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Dette medfører at udvaskningen bliver så lille som muligt. I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat en lang række krav til udbringning af husdyrgødning, og disse krav kan opfattes som BAT på området. Disse krav vil sikres overholdt. Det er kommunens vurdering at det i henhold til BREF-dokumentet kan betragtes som BATudbringning, hvis flydende husdyrgødning lever op til følgende: 38

39 Der tages hensyn til markens karakteristika, herunder hældning, tilstand, jordtype anvendelse mv. Der tages hensyn til afgrødernes behov og gødningen udbringes med de bedste teknikker i den pågældende afgrøde Der tages hensyn til de omkringboende. Det er kommunens vurdering, at hensynet til markernes karakteristika er indarbejdet i den generelle lovgivning. Det samme gælder i forhold til anvendelse af bedste udbringningsteknikker. Hensynet til afgrødernes udnyttelse af næringsstofferne sker efter kommunens vurdering i forbindelse med udarbejdelse af gødningsregnskabet. Ifølge Bref-dokumentet er en hurtig indarbejdelse af flydende husdyrgødning afgørende for nedbringelse af ammoniaktabet. Det vil sige nedfældning eller slangeudlægning med efterfølgende nedharvning eller nedpløjning må betragtes som de bedste teknikker. Kommunen vurderer, at ansøger lever op til disse teknikker gennem den anvendte dyrkningspraksis. Husdyrgødningsbekendtgørelsen regulerer anvendelse af husdyrgødning, herunder at udbringningen ikke må give anledning til unødige gener. Kommunen kan i vist omfang fastsætte vilkår til udbringningen i forbindelse med en godkendelse. Da alle arealer ligger i landzone med relativ stor afstand til by- og sommerhusområder finder kommunen i det konkrete tilfælde ikke grundlag for at skærpe de generelle bestemmelser for udbringning af husdyrgødning. Der gøres opmærksom på, at kommunen altid kan stille krav om afhjælpende foranstaltninger, hvis det vurderes at udbringningen medfører væsentlige gener udover hvad der måtte forventes fra landbrugsområder. 3.4 Udvaskning fra husdyrbrugets arealer Udvaskningen fra husdyrbrugets arealer vurderes alene på baggrund af beregninger på de ejede og forpagtede arealer. På de robuste tredjemandsarealer reguleres udbringningen af husdyrgødning efter de generelle harmoniregler. På de sårbare tredjemandsarealer, skal ejeren søge om arealgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 16, hvori udvaskningen fra tredjemandsarealerne vurderes Fosfor Hovedparten (74 %) af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Sejerø Bugt. Dette opland er Natura 2000 opland udpeget som særligt følsomt for fosforudvaskning jævnfør bilag 3. De resterende 26 % af udbringningsarealet ligger i oplandet til Kalundborg Fjord, der ikke udpeget som fosforfølsomt opland. Ligger udbringningsarealerne i oplandet til Natura 2000-områder, som er følsomme for fosfor, skal det maksimalt accepterede fosforoverskud beregnes. Fosforoverskuddet er differencen mellem, den mængde der tilføres med husdyrgødningen og den mængde der fraføres med afgrøderne. I tilfælde af et fosforoverskud, beregnes overskuddets maksimale størrelse ud fra jordernes placering i fosforklasser. I tabel 3.2 er ejendommens fosforbalance opgjort i før- og eftersituationen. Beregningen er baseret på anvendelsen af 2,95 ha med standardsædskifte S4 og 73,08 ha med standardsædskifte S2 i både før- og eftersituationen. 39

40 Tabel 3.2: Tilførsel og fjernelse af fosfor til og fra udbringningsarealerne. Før-situationen Efter- situationen Input husdyrgødning (gylle) kg P kg P Output afgrøder kg P kg P Fosforoverskud 543 kg P 559 kg P Det fremgår af tabel 3.2, at der beregnes et fosforoverskud fra udbringningsarealerne på 559 kg P efter projektets gennemførelse. Ansøger har til sagsbehandlingen indsendt fosfortal for 52,7 af de 76 ha ejede for forpagtede udbringningsarealer. Ud fra fosfortallene placeres jorderne i fosforklasser, hvilket er gjort i tabel 3.3. Jorde, hvor der ikke foreligger fosfortal er placeret i fosforklasse ud fra en worst case betragtning 8. Tabel 3.3: Indplacering af de ejede arealers placering i fosforklasser og beregning af det maksimalt tilladte fosforoverskud. ha Tilladt fosforoverskud Kg fosfor Fosforklasse 0 (JB < 4 og P-tal < 4) 64,9 ha 9,8 kg P/ha/år* 636 kg P Fosforklasse 1 (P-tal 4 6) 7,0 ha 9,8 kg P/ha/år 69 kg P Fosforklasse 2 (lavbundsarealer) 4,1 ha 7,1 kg P/ha/år 29 kg P Fosforklasse 3 (P-tal > 6) 0 ha 0 kg P/ha/år 0 kg P Maksimalt tilladt fosforoverskud 76,0 ha 734 kg P * fosforoverskud/ha ved udbringning af 1,4 DE/ha fra den konkrete produktion uden fosfortilag Da dele af udbringningsarealerne ligger i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor, skal det maksimalt accepterede fosforoverskud beregnes og vurderes. Af tabel 3.2 fremgår det, at den ønskede udbringning af husdyrgødning på arealerne medfører et fosforoverskud på 559 kg P/år. Det skal derfor ud fra fosfortal vurderes hvor stort fosforoverskuddet på de konkrete arealer kan være i henhold til beskyttelsesniveauet. Det fremgår af tabel 3.3, at det maksimale fosforoverskud ud fra fosforklasserne beregnes 734 kg P/år. I forhold til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i Husdyrgodkendelsesloven vurderes den til arealerne tilførte fosformængde ikke at have væsentlig betydning for afvandingsoplandet. Kommunen ligger ikke inde med konkret viden om oplandet, der ændrer på den generelle udpegning. Kommunen vurderer endvidere, at der på arealer med lave P-tal er mindre risiko for fosforudvaskning, da bindingskapaciteten i sådanne jorde vurderes at være væsentlig større end i jorde med høje P-tal. Jordens fosforindhold kan dog ændre sig over tid og Kalundborg Kommune vurderer, at det er en forudsætning for udvaskningsberegningen, at 64,9 ha (85 %) af udbringningsarealet enten har fosfortal under 4 eller ligger i fosforrobuste oplande mens yderligere 7,0 ha (9 %) har fosfortal mellem 4 og 6 eller ligger i fosforrobuste oplande. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Af udbringningsarealets 76,0 ha skal 64,9 ha have fosfortal mindre end 4/ligge i robust opland mens 7,0 ha skal have fosfortal mellem 4 og 6/ligge i robust opland. Der skal ved tilsyn kunne fremvises fosfortalsanalyser, der minimum er 5 år gamle. 8 Alle jorde uden for fosforfølsomme oplande placering i fosforklasse 0. Jorde i fosforfølsomme oplande placeres ud fra følgende: Lavbundsjorde: P-klasse 2, Øvrige jorde: P-klasse 3 (worst case). 40

41 3.4.2 Nitrat Nitratudvaskning vurderes i forhold til overfladevand og grundvand. Overfladevand Sårbarheden for udvaskning af kvælstof til overfladevand afgøres af arealets nitratklasse. Der arbejdes med 4 nitratklasser og et områdes nitratklasse bestemmes ud fra afvandningsoplandet sårbarhed og oplandets evne til at tilbageholde nitrat (reduktionspotentiale). Natura 2000 oplande inddeles endvidere i sårbare og meget sårbare afvandingsoplande. Ligger arealerne i nitratklasse 1-3, er det tilladte dyretryk begrænset. Hvis der ønskes fuldt husdyrtryk på sådanne arealer foretages der en udvaskningsberegning, der viser, hvor stor udvaskningen fra arealerne er. Derudover beregnes en værdi for, hvor stor udvaskningen maksimalt må være. Alle udbringningsarealerne ligger i oplandet til Sejerø Bugt og Kalundborg Fjord, der ikke er et nitratfølsomme afvandingsoplande. Alle arealerne er derfor placeret i nitratklasse 0 De anførte udbringningsarealer ligger i afvandingsoplande, der ikke er sårbare for nitratudvaskning. I henhold til bestemmelserne i husdyrgodkendelsesloven skal der derfor ikke stilles skærpede vilkår til nitratudvaskningen. Kommunen ligger ikke inde med konkret viden om oplandet til at tilsidesætte det beskyttelsesniveau, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven og finder derfor i den konkrete sag ikke grundlag for at stille skærpede vilkår til overfladeudvaskningen af nitrat. Grundvand Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til grundvand fastsættes ud fra nitratfølsomme indvindingsområder og lokale indsatsplaner for grundvand. Når dele af udbringningsarealerne ligger inden for nitratfølsomme indvidingsområder, foretages der en udvaskningsberegning i Farm-N modellen, der viser nitratkoncentrationen i det infiltrerede vand, der kommer ud af rodzonen. Ligger denne koncentration over 50 mg NO 3 - /l må koncentrationen ikke øges i forbindelse med projektet. Ingen af udbringningsarealerne ligger i nitratfølsomme indvindingsområder eller indsatsområder for grundvand. Da arealerne ligger uden for nitratfølsomme indvindingsområder eller områder med indsatsplaner for nitrat vurderer Kalundborg Kommune, at der i henhold til bestemmelserne i husdyrgodkendelsesloven ikke vil være behov for at stille vilkår i forhold til nitratudvaskning til grundvandet. Kommunen ligger ikke inde med konkrete viden til at tilsidesætte dette beskyttelsesniveau Udvaskning i forhold til habitatområder Hovedparten af de ejede og forpagtede udbringningsarealer ligger i oplandet til Sejerø Bugt, der er habitatopland mens de resterende del ligger i oplandet til Kalundborg Fjord, der ikke er udpeget til habitatopland. De tredjemandsarealer der indgår direkte i godkendelsen ligger ligeledes i oplandet til Kalundborg Fjord. 41

42 Vurdering af vilkårsfastsættelse Det påhviler også kommunalbestyrelsen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med habitatdirektivforpligtelserne. Ved EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02 (Waddenzee-dommen) er der fastlagt principper for habitatvurderinger. I dommen fastslås således, at gennemførelse af en nærmere konsekvensvurdering af et projekts miljøpåvirkning af et EF-habitatområde er betinget af, at der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 43), at en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45), og at et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49). Kommunen skal på denne baggrund specifikt vurdere om den enkelte bedrifts udvaskningsmæssige påvirkning af habitatområder kan betragtes som væsentlig for habitatområdet og i givet fald konsekvensvurdere denne påvirkning. Kvælstof Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer varierer mellem de enkelte marker, da udvaskningen er påvirket af mange variable forhold, blandt andet nedbørsmængde, jordbundsforhold, dyretryk og management. Miljøstyrelsen har til vurdering af kvælstofudvaskningen udarbejdet et vejledende notat af 24. juni 2010, hvori der opstilles en række kriterier til vurdering af, hvad der kan betragtes som en væsentlig udvaskning af kvælstof til habitatoplande. Notatet er suppleret med en vejledning af 28. februar 2011 med tilhørende kortdata. Ifølge vejledningen kan husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitratudvaskning finde anvendelse, hvis 2 væsentlige kriterier er opfyldt, herunder: a. Husdyrtrykket i oplandet må ikke være stigende i perioden fra 1. januar i. en forøgelse fra andre kilder til nitratudvaskning skal medregnes i beregningen af dyretrykket i oplandet. ii. tiltag til reduktion af nitratudvaskningen kan ikke modregnes i beregningen af dyretrykket i oplandet b. Nitratudvaskningen fra husdyrbrugets arealer i et opland maksimalt udgør 5 % af den samlede udvaskning i oplandet, dog 1 % ved særlige eutrofierede lukkede oplande. Miljøstyrelsen har opgjort dyretrykket i de enkelte oplande og det fremgår af vejledningen hvorledes beregningen af husdyrbrugets udvaskning i forhold til oplandet skal beregnes. Kalundborg Kommune har nedenfor foretaget en vurdering af relevante habitatområder i forhold til miljøstyrelsens vejledning. Fosfor Ligesom med kvælstof er fosformobiliteten meget afhængig af nedbørsmængde, jordbundsforhold, dyretryk og management. Tabsniveauet fra jordbunden ligger normalt på 0,2-0,5 kg P/ha med et gennemsnit på ca. 0,2 kg P/ha, jf. seneste DMU rapporter. Det maksimale tab for et sammenhængende 42

43 landbrugsareal vurderes, at være 1 kg P/ha på nuværende tidspunkt (Kronvang et al 2005). Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha. I landbrugsjorden er ophobet i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Et fosforoverskud formodes at medføre en øget fosformætning af overjorden (0-25 cm) og dermed en øget udvaskning. Dette antages dog, at blive opvejet af, at der fra 25 cm dybde ned til rodzonen (typisk i 1 meters dybde) også kan ophobes fosfor, og at udvaskning fra de øverste 25 cm i høj grad bliver bundet på vej ned til rodzonen. Miljøstyrelsen har i deres vejledning antaget, ligesom det er tilfældet for nitrat, at påvirkninger af fosfor under henholdsvis 1 og 5 % af den samlede fosforudvaskning til oplandet ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder og dermed ikke kan betragtes som væsentlige. Kalundborg Kommune har nedenfor foretaget en vurdering af relevante oplande i forhold til miljøstyrelsens vejledning. En anden væsentlig parameter for fosforudvaskning er overfladeafstrømning til søer og vandløb, hvor specielt arealet hældning spiller en rolle. Kalundborg Kommune har vurderet arealernes hældninger i afsnit Sejerø Bugt, syd Dyretryk Miljøstyrelsens opgørelse af dyreenheder i oplandet til Sejerø Bugt fremgår af tabel 3.4. Oplandet til Sejerø Bugt er inddelt i underoplande til Sejerø Bugt, nord og Sejerø Bugt, syd. Det er Kalundborg Kommunes vurdering af Miljøstyrelsens opgørelse af udviklingen i dyreenheder for hele oplandet ligeledes gælder for de enkelte deloplande. Der er tale om et relativt stort opland med mange dyreenheder, hvor usikkerheden i Miljøstyrelsens opgørelse vurderes at være begrænset. Kommunen vurderer derfor, at Miljøstyrelsens opgørelse giver et retvisende overblik over udviklingen af dyreholdet og at der ikke er behov for at supplere disse oplysninger. Tabel 3.4: Udviklingen i dyreenheder i oplandet til Sejerø Bugt. År Antal dyreenheder (MST) DE DE DE DE Opgørelsen viser, at antallet af dyreenheder i oplandet til Sejerø Bugt har været faldende i perioden fra 2007 til Kommunen er derudover ikke bekendt med andre væsentlige kilder til nitratudvaskning i oplandet, der skal medregnes i beregning af den kumulative effekt. Kommunen vurderer, at indeværende udvidelse af dyreholdet med 134 dyreenheder ikke vil medfører en væsentlig stigning af dyretrykket i oplandet til et niveau, der er større end niveauet i Kvælstofudvaskning Kalundborg Kommune har beregnet udvaskningen af kvælstof til deloplandet Sejerø Bugt, syd i henhold til vejledningen fra Miljøstyrelsen. Beregningsresultatet fremgår af tabel

44 Tabel 3.5: Beregning af kvælstofudvaskning til Sejerø Bugt, syd Generel udvaskning Opland til Sejerø Bugt, syd ha Dyrket areal i oplandet til Sejerø Bugt, syd ha Reduktionspotentiale (jf nitratklassekortlægningen) % (middel 87,5 %) Standardudvaskning fra rodzonen* 62,5 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrkede arealer i oplandet til Sejerø Bugt, syd (62,5*0,125*14.460) kg N/år Udvaskning fra udyrkede arealer i oplandet til Sejerø Bugt, syd (10**0,125*4.260) kg N/år Udvaskning i opland kg N/år Udvaskning fra det ansøgte husdyrbrug Reduktion som ovenfor 87,5 % Udbringningsarealer i Sejerø Bugt, syd 55,9 ha Udvaskning fra rodzonen (bidrag fra husdyrbruget) 4,7 kg N/år** Samlede påvirkning af Sejerø Bugt, syd 33 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Sejerø Bugt, syd. < 0,03 % * Standardudvaskning er 78 kg/ha/år fra sandjord, 47 kg/ha/år fra lerjorde. Fordelingen mellem sand og lerjorde er ca. 50/50 i dette opland. Standardudvaskningen fra udyrkede arealer er sat til 10 kg N/ha/år. ** Udvaskning i ansøgningen er beregnet til 32,5 kg N/ha/år. I Farm-N har kommunen beregnet ejendommens udvaskning uden tilførsel af husdyrgødning til 27,8 kg N/ha/år. Bidraget fra husdyrgødningen er således beregnet til 4,7 kg N/ha/år. Det fremgår af beregningerne i tabel 3.5, at det ansøgte husdyrbrug vil bidrage med mindre end 0,03 pct. af den samlede udvaskning til Sejerø Bugt, syd. I henhold til miljøstyrelsens afskæringskriterie på 5 % vurderer Kalundborg Kommune, at det ansøgte ikke i sig selv har en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område. Samlet kan det herefter vurderes, at der ikke er behov for at stille vilkår til det ansøgte vedrørende nitratudvaskning. Fosforudvaskning Kalundborg Kommune har beregnet udvaskningen af fosfor til deloplandet Sejerø Bugt, syd i henhold til vejledningen fra Miljøstyrelsen. Beregningsresultatet fremgår af tabel 3.6. I beregningen antages det at der i landbrugsjorden er ophobet ca kg P/ha og at det maksimale tab fra landbrugsarealer er 1 kg P/ha/år. Fra det konkrete brug er der et fosforoverskud på 7,4 kg P/ha/år. Tabel 3.6: Beregning af fosforudvaskning til Sejerø Bugt, syd. Generel udvaskning Opland til Sejerø Bugt, syd Dyrket areal i oplandet til Sejerø Bugt, syd Fosforudvaskning fra dyrkede arealer i oplandet til Sejerø Bugt, syd (0,2 kg P/ha/år) Fosforudvaskning fra udyrkede arealer i oplandet til Sejerø Bugt, syd (0,08 kg P/ha/år) Udvaskning i opland ha ha kg P/år 336 kg P/år kg P/år* Udvaskning fra det ansøgte husdyrbrug Udbringningsarealer i Sejerø Bugt, syd 55,9 ha Forøgelse af fosforpuljen i godkendelsesperioden på 8 år (59,2 kg P/ha / kg P/ha) *100 % 2,96 % Worst case udvaskning fra arealerne (55,9 ha*1 kg P/ha) * 2,96 % 1,6 kg P Husdyrbrugets del af fosforudvaskningen i oplandet til Sejerø Bugt, syd (1,6/3.240) 0,05 % * Der er i beregningen ikke medtaget bidraget fra andre kilder, f.eks. spildevandvandsudledning. Det fremgår af beregningerne i tabel 3.6, at det ansøgte husdyrbrug vil bidrage med 0,05 pct. af den samlede fosforudvaskning til Sejerø Bugt, syd. I henhold til miljøstyrelsens vejledning vurderer Kalundborg Kommune, at det ansøgte ikke i sig selv har en skadevirkning på det 44

45 aktuelle Natura 2000-område. Samlet kan det herefter vurderes, at der ikke er behov for at stille vilkår til det ansøgte vedr. fosforudvaskning. Vand- og Naturplanerne Habitatoplandet Sejerø Bugt og Saltbæk Vig (habitat nummer 135) er en del af Natura 2000 område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakke, hvortil der er udarbejdet et udkast til Natura 2000 plan. Kommunen har i afsnit 1.1 vurderet arealanvendelsens påvirkning af naturområder i forhold til afsætning af ammoniak. Det fremgår i denne vurdering, at projektet med de konkrete vilkår til ejendommens arealer vurderes ikke at påvirke tørre naturtyper i habitatområder væsentligt, herunder område 154. Da overskudsnedbør fra udbringningsarealerne afstrømmer til Sejerø Bugt vurderes arealernes påvirkning af Natura 2000 området at kunne indskrænkes til den næringspåvirkning, der beregnes som udvaskning fra arealerne. Det fremgår af Natura 2000 planens retningslinie 1.1 at: "Reduktion af kvælstofdeposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen." Sejerø Bugt er delopland til i Hovedvandopland 2.1 "Kalundborg". I vandplanens retningslinier anføres det at: "Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser og godkendelser til etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet". Kalundborg Kommune vurderer, at projektet følger det udvaskningsniveau, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven og dermed lever op til kravet i vandplanen og dermed også kravet i naturplanen. Kalundborg Fjord Dyretryk Miljøstyrelsens opgørelse af dyreenheder i oplandet til Kalundborg Fjord fremgår af tabel 3.7. Der er tale om et relativt lille opland med få dyreenheder, der kun ligger i Kalundborg Kommune. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning, at opgørelsen i oplande med mindre end DE bør suppleres med lokal viden om udviklingen i dyretrykket. Kalundborg Kommune har ikke fyldestgørende billede af nedlagte husdyrbrug i oplandet til Kalundborg Fjord, men er vidende om, at der ikke foreligger uudnyttede godkendelser i oplandet. Kommunen vurderer derfor, at Miljøstyrelsens opgørelse giver et retvisende overblik over udviklingen af dyreholdet og at der ikke er behov for at supplere disse oplysninger. Opgørelsen viser, at antallet af dyreenheder i oplandet til Kalundborg Fjord har været faldende i perioden fra 2007 til Kommunen er derudover ikke bekendt med andre væsentlige kilder til nitratudvaskning i oplandet, der skal medregnes i beregning af den kumulative effekt. 45

46 Tabel 3.7: Udviklingen i dyreenheder i oplandet til Kalundborg Fjord. År Antal dyreenheder (MST) DE DE DE DE Kommunen vurderer, at indeværende godkendelse ikke medfører en væsentlig stigning af dyretrykket i oplandet, da anlægget, hvor udvidelsen sker, ikke ligger i oplandet. Godkendelsen vil derfor ikke føre til at dyretrykket når et niveau, der er større end niveauet i Kvælstofudvaskning Kalundborg Kommune har beregnet udvaskningen af kvælstof til Kalundborg Fjord i henhold til vejledningen fra Miljøstyrelsen. Beregningen er foretaget på dels de ejede og forpagtede arealer og dels tredjemandsarealerne, der indgår direkte i godkendelsen. Beregningsresultatet fremgår af tabel 3.8. Tabel 3.8: Beregning af kvælstofudvaskning til Kalundborg Fjord. Generel udvaskning Opland til Kalundborg Fjord ha Dyrket areal i oplandet til Kalundborg Fjord ha Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen) 0-50 % (middel 25 %) Standardudvaskning fra rodzonen* 56,3 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrkede arealer i oplandet til Kalundborg Fjord (56,3*0,75*4.049) kg N/år Udvaskning fra udyrkede arealer i oplandet til Kalundborg Fjord (10*0,75*2.377) kg N/år Udvaskning i opland kg N/år Udvaskning fra det ansøgte husdyrbrug Reduktion som ovenfor 25 % Ejede og forpagtede udbringningsarealer i Kalundborg Fjord 20,1 ha Udvaskning fra rodzonen (bidrag fra husdyrbruget - ejede/forpagtede arealer) 4,7 kg N/år** Udvaskning ejede og forpagtede 71 kg N/år Tredjemandsarealer i Kalundborg Fjord Udvaskning fra rodzonen (bidrag fra husdyrbruget - ejede/forpagtede arealer) Udvaskning tredjemandsarealer 24,8 ha 15 kg N/år*** 279 kg N/år Samlede påvirkning af Kalundborg Fjord 350 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Kalundborg Fjord 0,19 % * Standardudvaskning er 78 kg/ha/år fra sandjord, 47 kg/ha/år fra lerjorde. Fordelingen mellem sand og lerjorde er ca. 30/70 i dette opland. Standardudvaskningen fra udyrkede arealer er sat til 10 kg N/ha/år. ** Udvaskning i ansøgningen er beregnet til 32,5 kg N/ha/år. I Farm-N har kommunen beregnet ejendommens udvaskning uden tilførsel af husdyrgødning til 27,8 kg N/ha/år. Bidraget fra husdyrgødningen er således beregnet til 4,7 kg N/ha/år. *** Ansøgningssystemet beregner ikke udvaskning fra tredjemandsarealer. Diverse Farm-N beregninger viser dog, at husdyrgødningens betydning for udvaskningen aldrig overstiger 15 kg N/ha/år. Udvaskningen er således beregnet ud fra en worst case betragtning. Det fremgår af beregningerne i tabel 3.8, at det ansøgte husdyrbrug vil bidrage med 0,19 % af den samlede kvælstofudvaskning til Kalundborg Fjord. I henhold til miljøstyrelsens vejledning vedr. habitatoplande vil et projekt hvor udvaskningen udgør mindre end 5 % ikke udgøre en skadesvirkning på det aktuelle opland. Kalundborg Kommune vurderer, at det samme må være 46

47 tilfældet for oplande, der ikke er udpeget som habitatoplande og at andelen på 0,19 % af den samlede kvælstofudvaskning til Kalundborg Fjord derfor ikke kan betragtes som væsentlig. Fosforudvaskning Kalundborg Kommune har beregnet udvaskningen af fosfor til Kalundborg Fjord i henhold til vejledningen fra Miljøstyrelsen. Beregningen er foretaget på dels de ejede og forpagtede arealer og dels tredjemandsarealerne, der indgår direkte i godkendelsen. Beregningsresultatet fremgår af tabel 3.9. I beregningen antages det at der i landbrugsjorden er ophobet ca kg P/ha og at det maksimale tab fra landbrugsarealer er 1 kg P/ha/år. Fra det konkrete brug er der et fosforoverskud på 7,4 kg P/ha/år. Det antages i beregningerne nedenfor, at fosforoverskuddet er det samme for de tredjemandsarealer, der indgår i godkendelsen. Tabel 3.9: Beregning af fosforudvaskning til Kalundborg Fjord. Generel udvaskning Opland til Kalundborg Fjord Dyrket areal i oplandet til Kalundborg Fjord Fosforudvaskning fra dyrkede arealer i oplandet til Kalundborg Fjord (0,2 kg P/ha/år) Fosforudvaskning fra udyrkede arealer i oplandet til Kalundborg Fjord (0,08 kg P/ha/år) Udvaskning i opland ha ha 810 kg P/år 190 kg P/år kg P/år* Udvaskning fra det ansøgte husdyrbrug Udbringningsarealer i Kalundborg Fjord - Ejede, forpagtede og tredjemandsarealer 44,9 ha Forøgelse af fosforpuljen i godkendelsesperioden på 8 år (59,2 kg P/ha / kg P/ha) *100 % 2,96 % Worst case udvaskning fra arealerne (44,9 ha*1 kg P/ha) * 2,96 % 1,3 kg P Husdyrbrugets del af fosforudvaskningen i oplandet til Kalundborg Fjord (0,6/3.240) 0,13 % * Der er i beregningen ikke medtaget bidraget fra andre kilder, f.eks. spildevandvandsudledning. Det fremgår af beregningerne i tabel 3.9, at det ansøgte husdyrbrug vil bidrage med 0,13 % af den samlede fosforudvaskning til Kalundborg Fjord. I henhold til miljøstyrelsens vejledning vedr. habitatoplande vil et projekt hvor udvaskningen udgør mindre end 5 % ikke udgøre en skadesvirkning på det aktuelle opland. Kalundborg Kommune vurderer, at det samme må være tilfældet for oplande, der ikke er udpeget som habitatoplande og at andelen på 0,13 % af den samlede fosforudvaskning til Kalundborg Fjord derfor ikke kan betragtes som væsentlig. Vand- og Naturplanerne Kalundborg Fjord er ikke udpeget som habitatopland. Ifølge såvel basisanalysen for Kalundborg Fjord som Miljøministeriets forslag til vandplan for Hovedvandopland nr. 2.1 Kalundborg er miljømålslovens miljømål god tilstand bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet ikke opfyldt i området. Kalundborg Kommune finder derfor, at yderligere tilførsel af næringsstof vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den kumulative påvirkning øges i negativ retning. Det vurderes, at der ikke sker en skadesvirkning på Kalundborg Fjord, når udvaskningen af kvælstof og fosfor ligger under de afskæringskriterier der fremgår af Miljøstyrelsens vejledning, herunder at dyretrykket er faldende og at udvaskningen fra det ansøgte udgør mindre end 5 % af den samlede udvaskning til oplandet. Kommunen konstaterer ovenfor, at vejledningens kriterier er overholdt og finder det dermed dokumenteret, at udvaskningen af ikke vil kunne skade oplandet. 47

48 4 Husdyrbrugets egenkontrol og management I ansøgningsmaterialet er følgende punkter anført til egenkontrollen på husdyrbruget: I forbindelse med miljøgodkendelsen vil der i fremtiden blive udarbejdet en miljørapport en gang om året hvori der vil blive redegjort for følgende forhold. Rapporten følger gødningsåret og vil indeholde følgende punkter: Årsproduktion. E-kontrol Foderforbrug Elforbrug Vandforbrug Brændselsforbrug Kemikalieforbrug Medicinforbrug Affaldshåndtering Udbringningstidspunkter for husdyrgødning. Naboklager Uheld. Fremtidige tiltag under overvejelse. Rapporten vil være tilgængelig for den kommunale tilsynsmyndighed i forbindelse med tilsyn på ejendommen og således dokumentere at produktionen foregår i.h.t. miljøgodkendelsen. Der er i ansøgningen redegjort følgende for husdyrbruget management: Ejendommen drives efter princippet godt landmandskab. Der tages videst muligt hensyn til naboer og den omkring liggende natur, ved anvendelse at gennemprøvet teknologi. Medarbejdere på ejendommen instrueres i, at de i forbindelse med deres arbejder på skal udvise størst mulig respekt over for dyrevelfærden, samt tage størst mulig hensyn til de øvrige naboer ved færden på vejene mellem ejendommen og de tilhørende marker. Husdyrgødning opbevares i overdækkede gylletanke for minimering af lugtgener og fordampning af næringsstoffer til de omkring liggende områder. Gylletanke pejles en gang hver måned og tankens synlige overflader og overpumpningsrør gåes efter for lokalisering af eventuelle skader. En gang hver 10 år checkes tankens spændliner mv. jf. reglerne i Beholderkontrollen. Husdyrgødning udbringes med traktor og gyllevogn med slæbeslanger. Overpumpning fra tank til vogn foregår med pumperør på vogn. Under udbringning omrøres gyllen i tanken. Transport af gylle til udbringningsarealer der ligger mere end ca. 2 km fra ejendommen vil udelukkende ske med lastbil i lukkende tankvogne, der ca. medbringer 30 ton pr. tur. Teknologien for nedfældning i overvintrede marker følges nøje og vil blive anvendt når denne er færdigudviklet. På marker med vårafgrøder vil gyllen blive harvet ned umiddelbart efter udlægningen. Naboer til marker, hvor der skal udbringes gylle, orienteres senest en uge før planlagt udbringningstidspunkt. Orienteringen vil omfatte oplysning om: - Varighed. - Kontaktperson under udbringningen. 48

49 Det vil altid være muligt for naboer, til udbringningsarealer, at få indflydelse på udbringningstidspunktet, hvis den enkelte nabo kan påvise at det er uhensigtsmæssigt i forhold til planlagt aktivitet (bryllup, konfirmation, fødselsdag etc. i hjemmet). I tilfælde af at andre end naboer ønsker oplysninger om udbringningstidspunkter kan dette arrangeres ved henvendelse i august måned til ejeren, der således vil sørge for at informere om dette til den pågældende for det kommende gødningsår Kommunen vurderer, at ansøger med de nævnte punkter søger at tilrettelægge produktionen så den lever op til de BAT-punkter for godt landmandskab, der er listet op i BREF-dokumentet. Kommunen stiller i kapitel 2 de for ejendommen relevante vilkår til flere af de ovenstående punkter herunder registrering af ressourceforbrug, håndtering af affald og udarbejdelse af foderplaner. Derudover finder kommunen det væsentligt, at ejendommen løbende søger at indrette og drive husdyrbruget ud fra anvendelse af de nyeste og bedste teknikker, der er tilgængelige for svineproduktion under hensyntagen til de driftsøkonomiske aspekter. Driftsherre skal derfor ved tilsyn kunne redegøre for de konkrete BAT tiltag der foretages og planlægges på ejendommen. Af hensyn til tilsynsmyndighedens mulighed for at føre effektivt tilsyn med svineproduktionen skal bedriften fører driftsjournal. Kommunen finder, at ejendommen søger at føre kontrol med bedriften på en række områder. For at kunne håndhæve miljøgodkendelsen finder kommunen det væsentligt at stille specifikke krav til egenkontroljournalen. Følgende vilkår til driftsjournalen blive fastsat i miljøgodkendelsen Egenkontrol-driftjournalen skal som minimum indeholde: o Årlig opgørelse af antallet af dyreenheder, fordelt på typer af dyr og vægtintervaller, samt dokumentation herfor i form af udskrifter fra bedriftsløsning, CHR-registret eller lignende. o Oplysninger om udbringningstidspunkter og afgrødetyper i form af mark- og gødningsplaner, der dokumenterer, at gødningen udbringes i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. o Kopi af gødnings- og forpagtningsaftaler for de seneste 3 år, inkl. det indeværende år. o Oplysninger om væsentlige driftsforstyrrelser eller uregelmæssigheder, der har eller kan have miljømæssig betydning. Der redegøres for type omfang og afhjælpende foranstaltninger. o Herudover krav til egenkontrollen stillet i godkendelsens øvrige vilkår. Bedriften skal indtænke BAT i den daglige drift. Driftherre skal ved tilsyn redegøre for ejendommens gennemførte og planlagte BAT-tiltag. Herunder tiltag til bedre management samt reduktion af ressourceforbrug og affaldsproduktion. 49

50 5 Alternative muligheder: I ansøgningsmaterialet er der nævnt følgende alternative muligheder for husdyrbrugets anlæg: En alternativ mulighed for ejendommen kunne være at fordele dyrene over flere ejendomme. Placeres dyreholdet over flere ejendomme vil omkostningerne til opretholdelse af driften blive mærkbart forøget. Det kan hermed bevirke nedlægning af en urentabel bedrift med store samfundsøkonomiske tab til følge. Udviklingen går i retningen af at der bliver færre landbrug i Danmark, og de landbrug der er, bliver større. Hvis landmanden ikke følger udviklingen er det stilstand, og dette betyder for en virksomhed, at den viger pladsen for andre og større virksomheder, som følger udviklingen. Et 0-scenariet på denne ejendom vil betyde, at der ikke sker en nødvendig udvikling, og at den løbende tilpasning af anlægget med udnyttelse af den bedst tilgængelige teknologi ikke vil finde sted. Samtidig vil den nødvendige økonomi til opretholdelse af produktionen ikke være tilstede og denne må afvikles. Et 0-scenarie vil også betyde at der ikke skal udarbejdes en miljøgodkendelse med de forbedringer i forhold til miljøet der er forbundet hermed. Kalundborg Kommune vurderer, at omgivelserne på stedet i en vis grad har tilpasset sig svineproduktionen. Dette set i betragtning af, at der ikke er indkommet bemærkninger til den indledende annoncering. Det vurderes, at udvidelse af husdyrdyrproduktionen i hovedreglen skal ske i tilknytning til husdyrbruget eksisterende anlæg, hvilket også er tilfældet her. Kommunen har ikke vurderet andre placeringer. Det vurderes dermed at eneste alternativ er O-alternativet, som vil være den eksisterende produktion. Projektet medfører efter udvidelsen et forøget tab af ammoniak og lugt i forhold til den eksisterende produktion. I kapitel 2 er konsekvenserne heraf blevet behandlet og kommunen har stillet de nødvendige vilkår til at begrænse generne. 50

51 6 Husdyrbrugets ophør I ansøgningsmaterialet er følgende oplyst i forhold til husdyrbrugets ophør: Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle beholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning (lov 351 af d. 2/6-1999, 9). Jævnfør 11, stk. 1, nr. 14 i godkendelsesbekendtgørelsen, skal godkendelsesmyndigheden stille krav om, at der ved ophør af driften skal traffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Det vurderes, at den største forureningsfare ved nedlukning af driften vil stamme fra opbevaring af husdyrgødning samt fra oplaget af fyringsolie i nedgravet olietank. Ved lukning af bedriften skal al husdyrgødning fjernes fra ejendommen. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Ved bedriftens ophør skal der indsendes en plan til tilsynsmyndigheden, der beskriver de nødvendige foranstaltninger for at undgå fremtidig forureningsfare. Omfang og indhold af planen, samt tidsplan for hvornår foranstaltningerne skal være udført, skal accepteres af tilsynsmyndigheden. 51

52 7 Offentlighedsfaser I sager om etablering, ændring eller udvidelse af husdyrproduktioner omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11, stk. 2 må godkendelsesmyndigheden ikke træffe afgørelse før naboer og andre berørte parter har haft mulighed for at udtale sig. 7.1 Inddragelse af offentligheden På ansøgningstidspunktet blev ejendommens ønskede dyrehold beregnet til i alt 284,7 dyreenheder, hvilket falder ind under husdyrgodkendelseslovens 12, stk. 2 med krav om offentlig annoncering af ansøgningen. Den 3. marts 2009 annoncerede Kalundborg Kommune derfor den ønskede udvidelse i ugeaviserne og på kommunens hjemmeside. Annonceteksten gengives herunder: Husdyrproduktionen på Kåstrup Holmevej 11 Inddragelse af offentligheden i forbindelse med ansøgning om udvidelse af husdyrproduktionen på ejendommen Kåstrup Holmevej 11, 4400 Kalundborg. Projektet På ejendommen er der i dag tilladelse til en til 370 årssøer og smågrise (7,2-30 kg) svarende til 136,6 dyreenheder. Ejeren ønsker at ændre/udvide produktionen til 670 årssøer, smågrise (7,2-30 kg) og 335 polte ( kg) svarende til 284,7 dyreenheder. I forbindelse med projektet ønskes der opført en ny staldbygning på ca m 2 og en ny gyllebeholder på m 3. Nyopførelser vil ske i tilknytning til eksisterende bygninger på ejendommen. Den ønskede udvidelse af husdyrproduktionen er omfattet af 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug af 20. december Projektet kan således ikke gennemføres før Kalundborg Kommune har uarbejdet en miljøgodkendelse for husdyrbruget. Du kan bidrage med dine bemærkninger Kalundborg Kommune vil med denne annoncering indkalde idéer og forslag til det ansøgte projekt. I annonceringsperioden fra den 3. marts 2009 og frem til den 25. marts 2009 kan alle indsende ideer, bemærkninger eller spørgsmål til projektet. Derudover kan alle anmode om at få tilsendt et udkast miljøgodkendelsen når dette foreligger. Idéer, bemærkninger og spørgsmål kan sendes til Kalundborg Kommune, Plan, Byg og Miljø, Team Natur og Vand, Klosterparkvej 7, 4400 Kalundborg eller på [email protected] Når et udkast til miljøgodkendelse foreligger, sendes det i høring hos naboer, berørte parter og andre der har anmodet om det i 6 uger. Ansøgningsmaterialet vil være tilgængeligt på Kalundborg Kommunens hjemmeside: under Landbrug og husdyr. Derudover kan ansøgningsmaterialet bestilles telefonisk ved kontakt til nedenstående. Vil du vide mere kontakt: Charlotte Sondh på telefon: eller [email protected] Frederik Weinreich på telefon: eller [email protected] I forbindelse med offentlighedsfasen indkom der ingen bemærkninger til sagen. 7.2 Høring I perioden fra 18. november 2011 til 30. december 2011 sendte Kalundborg Kommune et udkast til miljøgodkendelse i høring hos relevante parter. I forbindelse med høringen indkom der bemærkninger fra naboerne på Kåstrup Holmevej 15. Naboerne havde følgende bemærkningspunkter: 52

53 1. Den nuværende gylletank mangler ofte lovpligtigt flydelag, hvilket medfører fluegener, algevækst på alt udendørs og lugtgener. Lugtgenerne er specielt slemme om sommeren hvor udluftningen kører på fuld kraft. Det er derfor underordnet at den nye gyllebeholder bliver overdækket. 2. Udvidelsen giver et forkert signal, da det medfører få arbejdspladser set i forhold til de gener husdyrbruget medfører for de rekreative værdier i området. 3. Der vil komme meget tung trafik på Kåstrupvej, der benyttes af mange skolebørn. Derudover går Kåstrupvej forbi det planlagte hotel, hvor kommende turister vil blive generet af tung trafik. Kalundborg Kommune har følgende vurdering af de indkomne bemærkninger: Ad 1) Lugtgenerne er behandlet i afsnit Her fremgår det, at der ikke ligger nabobeboelser inden for de beregnede lugtgeneafstande fra husdyrbrugets anlæg, herunder nærmeste enkeltbolig i landzone (Kåstup Holmevej 15). Når de beregnede lugtgenekriterier er overholdt vurderes lugtgenerne fra husdyrbruget som udgangspunkt ikke at være af væsentlig karakter. Da beregningen af lugtgenekriterierne beror på gennemsnitsbrug er det væsentligt, at husdyrbruget drives således at lugtemissionen begrænses. Kommunen vurderer ud fra vores kendskab til den konkrete ejendom, at der ikke er særlige forhold der gør at lugtgenemodellen skal fraviges. Derudover stilles der vilkår mhp. at begrænse unødige lugtgener herunder bl.a. vilkår til renholdelse af ventilationssystemer og vask af stalde. Udover lugtgener fra husdyrbrugets anlæg kan der være lugtgener forbundet med udbringning af husdyrgødning, specielt i forårsmånederne. Lugtgener forbundet med udbringning af husdyrgødning vurderes at være reguleret af de generelle bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet har derudover i flere omgange udtalt, at der i landzone må forventes visse lugtgener forbundet med udbringning af husdyrgødning. Ammoniakpåvirkningen fra husdyrbruget anlæg og arealer vurderes kun i forhold til omkringliggende naturområder. Dette er vurderet i afsnit og Algevækst på naboejendomme er således ikke en del af kommunes vurdering i forbindelse med en miljøgodkendelse. Flydelag på gyllebeholderne er, som det fremgår af bemærkningerne, en lovpligtig foranstaltning. Der føres derfor løbende kontrol med flydelaget på husdyrbruget gyllebeholdere i forbindelse med kommunens tilsynsprogram. Ad 2) Kommunen kan i forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse inddrage påvirkning af de rekreative værdier, herunder hvis der sker en påvirkning af områder, der i kommuneplanen er udpeget som særlige rekreative områder. Området omkring Kåstrup Holmevej 11 er ikke udpeget som rekreativt område i Kommuneplanen og kommunen finder derfor i den konkrete sag ikke grundlag for at stille skærpede vilkår i forhold til varetagelsen af de rekreative værdier. Varetagelse af de landskabelige værdier fremgår endvidere af afsnit

54 Ad 3) Kommunen har vurderet transport i afsnit I vurderingen er det væsentligt, at ejendommens indkørsel går direkte ud til Kåstrup Holmevej, der er offentlig vej. Det samme gælder for Kåstrupvej, der er omtalt i de indkomne bemærkninger. Færdsel på offentligt vej er som udgangspunkt reguleret af færdselslovens bestemmelser. Kun i særlige tilfælde, hvor færdselsmængden vurderes at være væsentlig for omgivelserne kan kommunen stille krav om særlige tilkørselsforhold. Kommunen finder ikke at de oplyste transportmængder kan betragtes som væsentlige. Udover færdsel i forbindelse med gylleudbringning, der foregår i en begrænsede perioder af året, svarer de faste transporter til ca. 1 leverance/afhentning pr. dag. Transporter i det omfang vurderer finder kommunen ikke som en væsentlig transportmængde. 54

55 8 Bilagsoversigt Oversigt over afsætning til tredjemand Relevante plantelister Ansøgers BAT-redegørelse Ansøgers situationsplan Kortbilag 1: Tredjemandsarealer der indgår i godkendelsen uden arealgodkendelse Kortbilag 2: Husdyrbrugets anlægs placering i forhold til naturområder Kortbilag 3: Udbringningsarealernes placering i forhold til naturområder Kortbilag 3a:Udbringningsarealernes placering i forhold til naturområder Kortbilag 4 Udbringningsarealernes placering i forhold til fosforfølsomme områder 55

56 Oversigt over afsætning til tredjemandsarealer. CVR-nummer Ejer Ha DE Kg N Kg P Thomas Jensen, Kåstrup Holmevej 1, 4400 Kalundborg 7,80 10, Gårdejer Jens Olsen, Kåstrup Holmevej 7, 4400 Kalundborg 48,98 60, Niels Madsen, Kåstrup Holmevej 9, 4400 Kalundborg 25,16 30, Gårdejer Viggo Illemann Hansen, Tømmerup Holmevej 24, 4400 Kalundborg 23,38 20, Jesper Thorndal, Kærbyvej 35, 4400 Kalundborg 25,23 35, I alt 128,18 155,

57 Relevante plantelister Planteliste Lok: 615. Kalundborg (Fersk eng ca meter øst fra anlægget) Plantenavn Kvant Amt Dk EU N Dato Finder Amt_værdi Kødfarvet Gøgeurt 2 X Hans 150 Jordbær-Kløver Hans 25 Håret Star Hans 25 Harril Hans 25 Strand-Vejbred - x Hans 25 Rød Svingel - x Hans 1 Bidende Ranunkel - x Hans 1 Fløjlsgræs Hans 1 Almindelig Kvik Hans 1 Muse-Vikke - x Hans 1 Eng-Rapgræs Hans 1 Almindelig Hundegræs Hans 1 Planteliste Lok: 591. Kalundborg (Strandeng ca meter nordøst fra anlægget) Plantenavn Kvant Amt Dk EU N Dato Finder Amt_værdi Eng-Ensian - V(A) R(A) Pete 600 Salep-Gøgeurt - R(A) R Hans 500 Sump-Hullæbe - R Pete 200 Maj-Gøgeurt X Hans 150 Slangetunge - X x Hans 150 Samel - X Hans 150 Kødfarvet Gøgeurt X Hans 150 Eng-Havre X Hans 150 Hundesalat - X? Pete 150 Blågrøn Star x Pete 50 Vild Hør Pete 50 Knude-Firling Pete 50 Mark-Tusindgylden - x Hans 50 Krybende Pil Hans 50 Djævelsbid Hans 50 Tandbælg Pete 50 Jordbær-Kløver Pete 25 Hjertegræs Pete 25 Rundbælg Hans 25 Kær-Snerre Hans 25 Harril Hans 25 Almindelig Star Hans 25 Dværg-Star Hans 25 Sylt-Star Hans 25 Toradet Star Hans 25 Strand-Vejbred - x Hans 25 Smalbladet Kællingetan Hans 25 Almindelig Knopurt x Hans 25 Liden Tusindgylden -? Hans 25 Strand-Tusindgylden Hans 25

58 Almindelig Hvene Hans 25 Hare-Star Hans 25 Almindelig Brunelle x Hans 25 Knold-Ranunkel Henr 25 Fladstrået Rapgræs Pete 25 Bidende Ranunkel x Hans 1 Fløjlsgræs Hans 1 Kamgræs Hans 1 Knæbøjet Rævehale Hans 1 Bjerg-Rørhvene Hans 1 Enskællet Sumpstrå Hans 1 Tagrør Hans 1 Hvid-Kløver Hans 1 Almindelig Hønsetarm Hans 1 Fin Kløver Hans 1 Rød-Kløver - x Hans 1 Almindelig Kællingetan Hans 1 Høj Stenkløver - x Hans 1 Eng-Rapgræs Hans 1 Muse-Vikke - x Hans 1 Glanskapslet Siv Hans 1 Spidskapslet Star Hans 1 Rød Svingel - x Hans 1 Strand-Trehage -? Hans 1 Tusindfryd Hans 1 Art af Øjentrøst Henr 1 Gåse-Potentil Hans 1 Spids Spydmos Pete 0 Kær-Rademos Pete 0 Almindelig Kortkapsel Pete 0 Planteliste Lok: 611. Kalundborg (Strandeng ca meter øst fra anlægget) Plantenavn Kvant Amt Dk EU N Dato Finder Amt_værdi Eng-Ensian 6 V(A) R(A) Pete 600 Spæd Kløver - E V Hans 500 Salep-Gøgeurt - R(A) R Pete 500 Leverurt - R X Pete 200 Taraxacum austrinum - X(A) Pete 450 Klit-Siv - R Hans 200 Sump-Hullæbe - R Pete 200 Samel - X Pete 150 Slangetunge - X x Pete 150 Taraxacum balticum - X Pete 150 Kødfarvet Gøgeurt - X Pete 150 Maj-Gøgeurt - X Hans 150 Eng-Havre - X Hans 150 Tandet Sødgræs - X Hans 150 Hundesalat - X? Pete 150 Vild Hør Pete 50

59 Fjernakset Star - x Pete 50 Knude-Firling Pete 50 Tandbælg Pete 50 Seline Pete 50 Mark-Tusindgylden - x Hans 50 Rødbrun Kogleaks Hans 50 Hirse-Star Hans 50 Stivhåret Borst Lisb 50 Blågrøn Star x Pete 50 Almindelig Star Pete 25 Smalbladet Kællingetan Pete 25 Knold-Ranunkel Pete 25 Harril Pete 25 Sylt-Star Pete 25 Vellugtende Gulaks x Pete 25 Hjertegræs Pete 25 Liden Tusindgylden -? Pete 25 Strand-Tusindgylden Pete 25 Sandkryb Pete 25 Strand-Kogleaks Pete 25 Strand-Vejbred - x Pete 25 Jordbær-Kløver Pete 25 Almindelig Brunelle x Pete 25 Butblomstret Sødgræs Pete 25 Fladtrykt Kogleaks Pete 25 Vild Gulerod Hans 25 Mark-Krageklo Hans 25 Rundbælg Hans 25 Mark-Frytle Hans 25 Sølv-Potentil Hans 25 Håret Star Hans 25 Dværg-Star Hans 25 Vandspir Hans 25 Almindelig Knopurt x Pete 25 Bidende Ranunkel x Pete 1 Rød Svingel x Pete 1 Gåse-Potentil Pete 1 Fløjlsgræs Pete 1 Kryb-Hvene Pete 1 Tagrør Pete 1 Strand-Svingel Pete 1 Lancet-Vejbred x Pete 1 Rød-Kløver - x Pete 1 Muse-Vikke - x Pete 1 Almindelig Hønsetarm Pete 1 Stortoppet Hvene Pete 1 Høst-Borst Pete 1 Eng-Rapgræs Pete 1 Spidskapslet Star Pete 1

60 Tusindfryd Pete 1 Kamgræs Pete 1 Almindelig Røllike Hans 1 Almindelig Kællingetan Hans 1 Art af Øjentrøst Hans 1 Fin Kløver Hans 1 Hvid-Kløver Hans 1 Krybende Potentil Hans 1 Humle-Sneglebælg - x Hans 1 Horse-Tidsel Hans 1 Almindelig Kvik Hans 1 Eng-Rottehale Hans 1 Engkarse - x Hans 1 Glanskapslet Siv Pete 1 Planteliste Lok: 690. Kalundborg (Strandoverdrev ca meter øst fra anlægget) Plantenavn Kvant Amt Dk EU N Dato Finder Amt_værdi Eng-Ensian - V(A) R(A) Hans 600 Salep-Gøgeurt 3 R(A) R Hans 500 Dansk Astragel - R(A) Hans 500 Kødfarvet Gøgeurt 2 X Hans 150 Maj-Gøgeurt 3 X Hans 150 Slangetunge - X x Hans 150 Hundesalat - X? Hans 150 Vild Hør Hans 50 Knoldet Mjødurt Hans 50 Mark-Tusindgylden - x Hans 50 Blågrøn Star - x Hans 50 Hirse-Star Hans 50 Djævelsbid Hans 50 Mark-Frytle Hans 25 Jordbær-Kløver Hans 25 Smalbladet Kællingetan Hans 25 Håret Høgeurt Hans 25 Dunet Vejbred Hans 25 Strand-Vejbred - x Hans 25 Harril Hans 25 Hjertegræs Hans 25 Knold-Ranunkel Hans 25 Almindelig Hvene Hans 25 Almindelig Knopurt - x Hans 25 Vellugtende Gulaks - x Hans 25 Almindelig Hønsetarm Hans 1 Fin Kløver Hans 1 Rød-Kløver - x Hans 1 Gåse-Potentil Hans 1 Krybende Potentil Hans 1 Bidende Ranunkel - x Hans 1 Fløjlsgræs Hans 1

61 Kamgræs Hans 1 Tagrør Hans 1 Strand-Trehage -? Hans 1 Tusindfryd Hans 1 Muse-Vikke - x Hans 1

62 Bedste tilgængelige staldteknologi, Kåstrup Holmevej 11 Eksisterende produktion: Ønsket produktion: 370 søer og smågrise 670 søer, smågrise, 7-30 kg, og 335 polte, kg Vejledende emissionsgrænseværdier, ammoniak. Miljøstyrelsen har udsendt Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT for henholdsvis smågrise, slagtesvin og søer på gyllesystemer. Heri angives nedenstående BAT niveauer for afdampning af ammoniak- N. For smågrise (delvist fast gulv): Nye stalde og eksisterende stalde der renoveres/ændres: 0,06 kg N pr. smågris 7-30 kg For eksisterende stalde/produktion, der ikke renoveres/ændres: 0,071 kg N pr. smågris, 7-30 kg I begge tilfælde beregnet efter 05/06 normtal, som er det husdyrgodkendelse.dk arbejder med. Udvidelse: grise x 0,06 kg N/smågris = 720 kg N Eksisterende produktion: grise x 0,071 kg N/smågris = 625 kg N Sum, smågrise: kg N For slagtesvin/polte Nye stalde/ny produktion (< 210 DE): 0,29 kg N pr. svin Udvidelse: 335 polte x 0,29 kg N pr. polt = 97 kg N For søer (< 1075 årssøer): For nye stalde/udvidelser, og eksisterende stalde der renoveres: De 2,7 kg N indeholder bidrag fra både farestalde og løbe/drægtighedsstalde. 2,7 kg N pr. årsso For eksisterende stalde der ikke renoveres/ændres: Løbe/drægtige: (Løsgående, delvist fast gulv) Fare : (delvist fast gulv) 2,21 kg N pr. årsso 0,80 kg N pr. årsso For at beregne emissionsgrænseværdien for eksisterende lægges bidrag fra farestald og løbe/drægtighedsstalde sammen. Udvidelse: 300 årssøer x 2,7 kg N/årsso = 810kg N Eksisterende produktion: 370 årssøer x (2,21+0,8) kg N/årsso = kg N Total for søer = kg N BAT, niveau, vejledende, for hele produktionen: Totalt BAT niveau for ammoniak : kg N = kg N Af husdyrgodkendelse.dk kan beregnes at niveauet for ammoniakafdampning fra anlægget uden ammoniakreducerende tiltag er kg N. Til reduktion af ammoniakafdampningen og opnåelse af ovenstående BAT niveau, har ansøger valgt følgende tiltag: Overdækning af gyllebeholder (teltdug) - Halverer afdampningen af ammoniak fra lager Etablering af gyllekøling i ny stald med en ammoniakreduktionseffekt på 30 % - Se beregninger herunder Reduceret indhold af råprotein i sofoder - Gennemsnitligt niveau på 135 g råprotein/fe for sofoder Disse tiltag giver en samlet ammoniakafdampning på ca kg N /år. BAT niveauet er dermed overholdt, og der er ikke behov for yderligere reduktion. I henhold til gældende Teknologiblad for køling af gylle i stalde til søer og smågrise, kan effekten på ammoniakafdampningen for stalde med traditionelt gyllesystem estimeres med : Ammoniakreduktion i % = -0,004x 2 + x, hvor x er den gennemsnitlige specifikke køleeffekt i W/m 2.

63 Der er regnet med en ammoniakreduktion på 30 %, hvilket giver en nødvendig gennemsnitlig specifik køleeffekt på 35 W/m 2 Med et samlet kølefladeareal på 600 m 2 (der er regnet med et samlet gyllekummeareal på 1/3 af staldens areal), bliver køleeffekten samlet: 35 W/m 2 x 600 m 2 = 21 kw. Hvis der installeres en varmepumpe med en køleeffekt 40 kw, vil den faktiske driftstid blive: 21 kw/40kw x 8760 timer/år = timer I IT systemet på husdyrgodkendelse.fk er indtastet 30 % reduktion og 8760 timer pr. år. Varmebehovet for produktionen i henhold til teknologiblad 670 søer x ( kwh pr. årsso) = kwh smågrise x 6 kwh = kwh Totalt: kwh. Varmepumpens køleeffekt er 2 gange strømforbruget. Varmeeffekten er 3 gange strømforbruget Strømforbruget er derfor: Varmeeffekten er: 40 kw/2 = 20 kw. 20 kw x3 = 60 kw Gyllekølingsanlægget vil altså årligt producere: 60 kw x 4599 h = kwh Der er således en god sammenhæng mellem varmebehov og varmeproduktion. Vejledende emissionsgrænseværdier, fosfor Miljøstyrelsen angiver følgende niveauer for maximalt indhold af fosfor i husdyrgødningen: Smågrise : 27,8 kg P/DE ab lager (eller 39 kg P pr. ha) Slagtesvin : 18,5 kg P/DE ab lager (eller 26 kg P pr. ha) Søer : 23 kg P/DE ab lager (eller 32 kg P pr. ha) Der søges om 96 DE smågrise, 8,6 DE slagtesvin og 155,8 DE søer, i alt 260,4 DE. Det betyder at det gennemsnitlige maximale indhold af fosfor i husdyrgødningen kan beregnes til 24,6 kg P/DE eller 34,5 kg P/ha Der tildeles i den oprindeligt indsendte ansøgning 26,5 kg P/DE svarende til 36,7 kg P/ha på ansøgers arealer. Ansøger har valgt at anvende reduceret indhold af fosfor i sofoderet (gennemsnitligt 4,6 g P/FE). Dermed opnås et indhold på 24,6 kg P/DE. KONKLUSION Konklusionen på ovenstående er således at de valgte tiltag i ansøgningen opfylder BAT niveauet for den ønskede produktion mht. ammoniak afdampning fra anlægget og fosfortildeling til arealerne.