Miljøgodkendelse 11. af svinebruget på Vidtskuegaard. Gl. Stillingvej Skanderborg

Transkript

1 Miljøgodkendelse 11 af svinebruget på Vidtskuegaard Gl. Stillingvej Skanderborg

2 Registreringsblad - Miljøgodkendelse Landbrugets navn og beliggenhed Vidtskuegaard, Gl. Stillingvej 4, 8660 Skanderborg Matrikel nr. Mesing By, Mesing nr. 12a m.fl. Cvr. nr Ejer af ejendommen Driftsansvarlig Ole Larsen Ole Larsen Brugstype Søer (500 årssøer) og smågrise (12.000), smågrise (2.000) og (polte 300), i alt 182 DE Godkendelsesbetegnelse 11 Tilsynsmyndighed Skanderborg Kommune sagsnr. 08/82519 Godkendelsens dato 21. juli 2010 Tilsyn Kommunen har, som tilsynsmyndighed, ret til på et hvert tidspunkt at kontrollere om vilkårene i godkendelsen overholdes. Næste revurdering af godkendelsen år 2018 Side 2 af 43

3 Indholdsfortegnelse: Registreringsblad - Miljøgodkendelse 2 Indholdsfortegnelse: 3 Indledning 5 Vurdering: 5 Generelt: 5 Ikke-teknisk Resume 6 1. BESKRIVELSE AF ANSØGNINGEN Baggrund for ansøgningen Byggeri og produktion 7 Produktion og stalde 7 Opbevaringskapacitet 8 Olietanke 8 Vaskeplads 8 Afstand til naboer 8 Lys, støj og skadedyr Beskrivelse af markdriften Forbrug og affald 9 Energi 9 Vand 10 Affald 10 Spildevand 11 Transporter Bedste tilgængelige teknik 12 Management 12 Staldindretning 13 Foder 15 Forbrug af vand og energi 16 Opbevaring/behandling 17 Udbringning Alternativer 17 Alternativ placering af bygninger 17 Alternativer til staldindretning 17 Alternativer til flydelag på eksisterende beholdere VILKÅR FOR GODKENDELSEN Generelt Produktionsniveau Støjgrænser Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand ved bygningerne Opbevaring af husdyrgødning Affald Lugt Skadedyr og støv Olietanke Uheld Ophør 23 Side 3 af 43

4 2.11 Ammoniak 23 MARKDRIFTEN Udbringning af husdyrgødning Bræmmer Egenkontrol KOMMUNENS VURDERING Naboer og ejendommens drift 25 Afstandskrav 25 Spildevand, sprøjtemidler m.m. 25 Støj og lys 26 Opbevaring af husdyrgødning 26 Affald 26 Lugt 27 Skadedyr og støv 27 Olietanke 27 Transporter BAT (bedst anvendelige teknologi) 28 Staldindretning 28 Foder 28 Forbrug vand og energi 29 Opbevaring og udbringning af husdyrgødning 29 Management/godt landmandskab Landskabsinteresser Naturområder 31 3 områder 31 Natura Bufferzone I og II omkring 7 beskyttede områder 33 Bilag IV-arter Overfladevand 34 Vandløb 34 Søerne 34 Fosfor på udbringningsarealer 35 Randers Fjord Grundvand OFFENTLIGGØRELSE Nabohøring Offentliggørelse Klagevejledning 39 LOVGRUNDLAG 40 Side 4 af 43

5 Indledning Vurdering: Skanderborg Kommune vurderer, at svinebruget på Vidtskuegaard, ved at overholde lovgivningen og de stillede vilkår, kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne væsentlig forurening. Kommunen godkender i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 11 svinebruget beliggende Vidtskuegaard, Gl. Stillingvej 4, 8660 Skanderborg under henvisning til de oplysninger, der er indkommet i sagen. Godkendelsen omfatter denne ejendom samt de udbringningsarealerne som hører til bedriften. Vist på bilag 2. Skanderborg Kommune har modtaget første version af ansøgning om miljøgodkendelse den 3. december Sidste version er modtaget d. 13. april Ansøgningen er udarbejdet af LRØ Rådgivning i Horsens. Der har desuden været tilsyn på ejendommen i januar Ansøger driver også husdyrproduktion ejendommene Kristinelund på Hjelmslevvej 3 og Dybdalsgård på Ny Stillingvej 25. Da ejendommene ligger fysisk adskilt, og der på ejendommene er helt separate anlæg, vurderer Skanderborg Kommune, at der er tale om adskilte anlæg, og miljøgodkendelserne er derfor udarbejdet som separate miljøgodkendelser. Der er gylleaftaler med Låsbyvej 58, Alkenvej 2 og Illerupvej 12 alle 8660 Skanderborg, hvor der sideløbende er udarbejdet 16 arealgodkendelser. Generelt: Godkendelsen omfatter de miljømæssige forhold, der er beskrevet i loven om miljøgodkendelse af husdyrbrug 1 og i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug 2, samt i vejledningen om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug 3, dvs. forhold af betydning for det eksterne miljø. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser, herunder byggetilladelse fra kommunen. Der gøres opmærksom på, at øvrig lovgivning, som ikke er nævnt i denne godkendelses vilkår - fx den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse - naturligvis også skal overholdes. Vilkårene i godkendelsen er som hovedregel kun stillet for de punkter, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at kravene skal være mere vidtgående end de generelle bestemmelser. Efterfølgende etablering eller ændring af anlæg som fx stalde, afløb eller anlæg til gødningsopbevaring, skal anmeldelse til kommunen inden det udføres. Det skal ligeledes anmeldelse, 1 Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 4. december Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (dec. 2006) Side 5 af 43

6 inden der foretages ændringer af dyreholdet, driften eller udspredningsarealet. Kommunen tager herefter stilling til, om ændringen er godkendelsespligtig. Der forekommer ikke oplag af stoffer i sådanne mængder, at virksomheden er omfattet af Risikobekendtgørelsen. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens dato, dvs. bygninger skal være taget i brug, og den første del af det ansøgte dyrehold sat ind. Såfremt bedriftens størrelse derefter har været på et lavere niveau i mere end 3 år, vil det tilladte maksimum blive vurderet på ny. Ikke-teknisk Resume Ansøger, Ole Larsen, driver flere ejendomme under sin bedrift. I forbindelse med en overordnet optimering af bedriften, er der ansøgt om ændringer på alle tre af bedriftens ejendomme: Gl. Stillingvej 4, Hjelmslevvej 3 og Ny Stillingvej 25. Søerne samles på Gl. Stillingvej 4, mens slagtesvinene opfedes på de to andre ejendomme. Denne optimering betyder, at dyreholdet på Gl. Stillingvej 4 bliver lidt mindre end nu-driften, mens den stiger på de to andre ejendomme. Der vil blive anvendt reduceret indhold at råprotein i foderet og gyllekøling til at reducere ammoniakfordampningen fra so-staldene. Overskudsvarmen herfra vil blive gen-anvendt til opvarmning i smågrise-stalden, stuehus, forrum/kontor og brugsvand i stuehuset. Naboer Da produktionen på ejendommen bliver lidt mindre, bliver den beregnede lugtgene afstand også lidt mindre. Støj, lugt og støv gener forventes ligeledes at blive en anelse mindre i den fremtidige drift. På den baggrund vurderer Skanderborg kommune, at der ikke vil være øgede nabogener af produktionsændringen. Ammoniak Den samlede ammoniak emission fra produktionen falder som følge af ændringen og de generelle nationale krav om ammoniak reduktion overholdes. Natur Da ammoniakemissionen falder, vil depositionen på de naturområder, der ligger i nærheden af staldanlægget også falde. Det er derfor vurderet, at disse områder ikke vil blive påvirket negativt at omlægningen. Overfladevand Den beregnede tilførsel af fosfor er 2,6 kg højere end fosfor fjernelsen med afgrøderne. Hovedparten af jorden har fosfor-tal under 4 eller ukendt (måske også under 4), er et overskud af denne størrelse acceptabelt efter vejledningen. For at leve op til BAT, vil tildelingen af fosfor i foderet være mindre end normen 2005/06 og der udbringes i gennemsnit maksimalt 1,2 DE/ha. Drikkevand Med et reduceret dyretryk på 1,2 DE/ha vil udvaskningen falde på samtlige udbringningsarealer inden for de nitratfølsomme drikkevandsområder. Side 6 af 43

7 1. BESKRIVELSE AF ANSØGNINGEN 1.1 Baggrund for ansøgningen Baggrunden for ansøgningen er, at ansøger ønsker at optimere hele bedriften, således at produktionerne på de enkelte ejendommene specialiseres. Der er foretaget en mindre ændring i en del af slagtesvinestalden, som allerede nu er ombygget til farestald og polte, dog fortsat på fuldspaltegulv. 1.2 Byggeri og produktion Produktion og stalde Produktionen på Vidtskuegaarden vil ske i eksisterende stalde. Der er allerede nu foretaget en ombygning i en del af slagtesvinestalden, så der nu er farestald og polteopdræt. Produktion Nuværende, antal/de Ansøgt, antal/de Søer 420/97,7 500/116,3 Smågrise, 7,2-30 kg, /49, /55,4 toklima stald Smågrise 7,2-12 kg /1,9 Polte, fuldspalte gulv 1626/41,8 300/7,7 I alt, DE 189,3 181,3 Drægtighedsstalden er til løsgående søer på delvis spaltegulv. Farestaldene er kassestier med henholdsvis delvis fast gulv til de 400 søer og fuldspalter til de 100 søer. Poltene går i den tidligere slagtesvinestald, som ligeledes er med fuldspaltegulv. Alle smågrisene går i toklimastalde med delvis spaltegulv. Alle stalde er eksisterende stalde. I toklimastalden vil der i kolde perioder blive forvarmet med en varmekanon, før der sætte nye grise ind. Dette sker for at så vidt muligt at opretholde god velværd for grisene og undgå diarre. Der indlægges gyllekøling i farestaldene (4020 driftstimer med en køleeffekt på 30 W/m 2 ) og i toklimastalden (1600 driftstimer med en køleeffekt på 15 W/m 2 ). Begge steder genanvendes varmen til opvarmning dels af stalde og dels stuehus. Søerne Der køres ugedrift med fravænning torsdag, løbninger mandag-tirsdag, og faringer torsdagfredag. Smågrisene På Gl. Stillingvej 4 er der kontinuerlig ugedrift med afsætning af smågrise til Hjelmslevvej 3, og Ny Stillingvej 25. Smågrisene bliver leveret til de ovenstående ejendomme på følgende måde: Kristienlund, Hjemslevvej 3 hver uge i 8 uger i træk. Leverancerne er på ca. 220 smågrise (7,2-30 kg) pr. gang. Det forventes, at der fremadrettet vil blive leveret smågrise til Dybdalsgård, Ny Stillingvej 25 hver 8. uge. Det forventes, at der vil blive leveret ca. 320 smågrise (7,2-12 kg) pr. gang. Smågrisene bliver opfedet på Kristinelund og Dybdalsgård, og der sker udlevering af slagtesvin til slagtning hver uge. Side 7 af 43

8 Bedriften og produktionen har en størrelse, der gør det nemt og overskueligt at tilse dyr og produktionsanlægget hver dag. Der udføres småreparationer, når det er nødvendigt, og såfremt der er behov for det, bliver der tilkaldt service. Opbevaringskapacitet Der sluses gylle ud ca. 1 gang ugentligt. Der er etableret vakuumsystem til udslusning af gylle i alle stalde. Der findes 3 gyllebeholdere på Vidtskuegaard; m 3, 970 m 3 og 670 m 3, alt m 3. Den ansøgte produktion giver en produktion af gylle på m 3. Dertil kommer regnvand og afløb fra vaskeplads på ca. 620 m 3. Det giver i alt til gyllebeholderen. Den eksisterende opbevaringskapacitet giver mulighed for opbevaring i knap 11 måneder. Olietanke På ejendommen findes én olietank, til dieselolie. Tanken er overjordisk og den står på et fast underlag af fliser. Tanken er på l og fra år Vaskeplads Der søges desuden om etablering af en vaskeplads, med afløb til gyllebeholder. Vaskepladsen placeres ved det nye maskinhus. Afstand til naboer Nærmeste nabo er Bakkevænget 2, Mesing, 8660 Skanderborg, som ifølge det elektroniske ansøgningsskema er placeret 47,5 meter vest for den nærmest beliggende stald. Nærmeste samlet bebyggelse er Mesing by, som er placeret 48 meter vest for det eksisterende anlæg, og nærmeste byzone er Skanderborg godt 1,8 km nordøst for det eksisterende anlæg. Afstandskravene i forhold til genegrænserne for lugt er beregnet til ca. 78 meter (vægtet gennemsnit) til nærmeste nabo uden landbrugspligt, ca. 115 meter (vægtet gennemsnit) til samlet bebyggelse, og ca. 385 meter til byzone. Der er fire indkørsler til Gl. Stillingvej 4, hvoraf den mod vest til stuehuset, primært anvendes til stuehuset. De tre øvrige bruges i relation til produktionen. Udlevering af grise sker ved indkørslen mod nord. De to sidste bruges til maskiner og til gyllebeholderne. Lys, støj og skadedyr Støj fra produktionen kommer dels fra ventilation i staldene, som er i kontinuerlig drift, og fra en kompressor, som står i maskinhuset. Driftstiden for denne er 5:00-23:00. Der er udendørs belysning ved udleveringen, maskinhuset og to staldbygninger. Desuden ved stuehuset og i gårdspladsen. Placeringen fremgår af bilag 1. Ejendommen er tilmeldt ISS Skadedyrssikring og Rovfluen ApS, der står for henholdsvis rotte- og fluebekæmpelse på ejendommen. På ejendommen gør man brug af Rovfluen ApS, som har ophængt pakker indeholdende rovfluer på forskellige stadier rundt om i staldene. Efterhånden som fluerne færdigudvikles, flyver de voksne rovfluer ned under spalterne og udvikler en stabil bestand af rovfluer, som kraftigt reducerer bestanden af staldfluer og holder den nede. Rovfluerne holder sig overvejende under spalterne og begrænser derved fluegener i og omkring staldene. Side 8 af 43

9 ISS (tidligere Hedegaard Service), der står for rottebekæmpelse på ejendommen, har opstillet rottekasser rundt om på driftsanlægget, som firmaet fører tilsyn med og vedligeholdelse af. 1.3 Beskrivelse af markdriften I ansøgningen indgår 173,76 ha ejet og forpagtet udbringningsareal og 402,64 ha aftalearealer. I alt udbringningsarealer på 606,77. Produktion af gødning fra alle bedriftens ejendomme indgår i vurderingen af arealerne. Sædskiftet i ansøgt drift er for alle marker det samme som reference-sædskiftet. Harmoniareal Der er ansøgt om at producere 181,3 DE på Vidtskuegaarden. Adresse Produktion efter Harmonikrav ansøgninger, DE Gl. Stillingvej 4 181,3 Reduceres 129,5 Ny Stillingvej 25 65,2 Øges 46,57 Hjemlslevvej 3 367,3 Øges 262,36 613,8 DE 438,43 Hvis gødningen blev fordelt jævnt på både ejede, forpagtede og aftale arealer, ville belastningen blive 1,03 DE/ha. I praksis udbringes 1,2 DE/ha på egne arealer og dermed mindre til aftalearealerne. Aftalearealerne skal vurderes som om de fik 1,4 DE/ha eller behandles i en 16 ansøgning. 1.4 Forbrug og affald Energi Bedriftens årlige energiforbrug er opdelt i forhold til el, dieselolie og benzin til diverse. Elforbruget og dieselolie i nudrift er angivet som det reelt forbrugte for regnskabsåret Dieselforbruget er en samlet post for alle ejendommene, herunder inkluderet Gl. Stillingvej 4, Hjelmslevvej 3 og Ny Stillingvej 25 Ud fra nudrift samt normtal er forbruget i ansøgt drift beregnet. Energi Nudrift Ansøgt Elforbrug kwh kwh Dieselolie l l. Benzin til diverse 160 l. 160 l. Ejendommen har ingen egentlig egenproduktion af energi, men der gøres brug af varmegenindvinding til opvarmning. Varmegenindvinding Der sker varmegenindvinding fra gyllekøling i to-klimastalden og de nye farestier og polteafdelingen, desuden er der etableret genindvinding af overskudsvarmen i staldluften i de nye farestier og polteafdelingen. Overskudsvarmen fra staldluften og gyllekølingen bliver Side 9 af 43

10 anvendt til at opvarme stuehuset, forrummet, brugsvandet i stuehuset og driftsbygningerne, samt til gulvvarme i 40 farestier. Varmegenindvinding medfører et væsentligt lavere energiforbrug, da al opvarmning af stuehuset, forrummet og brugsvandet udelukkende sker ved genindvindingen. Vand Vandforbruget i stalden fordeler sig på: Vand, m 3 Nudrift Ansøgt Drikkevand ,84 Drikkevandsspild - 231,10 Vaskevand i stalden - 456,90 Vand fra foderomsætning - 831,80 Vandforbrug, stald ,64 Vandforbruget for produktionen er i nudrift opgjort ud fra regnskabet, mens ansøgt drift er beregnet ud fra normtal 4. Der er foretaget vandbesparende foranstaltninger i form af næseventiler med opsamling af spildvand i krybberne og drikkekopper med reduceret vandspild frem for frithængende drikkenipler over spalterne uden opsamling af spildevand. Desuden reduceres vandforbruget når staldene skal rengøres ved iblødsætning før vask. Affald Døde dyr Døde dyr bliver opbevaret ud til vejen under kadaverkappe og i container, indtil de bliver afhentet til DAKA. Afhentningen af døde dyr sker efter behov og indenfor 24 timer efter død. Placeringen af de døde dyr er markeret med V på bilag 1. Fast affald Småt brandbart bliver samlet i en 800 l. container, som hver uge tømmes af renovationsfirmaet Holst. Fodersække og andet plast bliver indsamlet og kørt direkte til Reno Syd efter behov. Emballage fra veterinærmedicin i form af tomme flasker m.v. bliver samlet i 200 l. spand og afhentes til bortskaffelse af Reno Syd efter behov. Kanyler bliver samlet i separat beholder kun til det formål og bortskaffes efter behov af Reno Syd. Skrotjern bliver indsamlet og afleveres direkte til Jerngården i Hørning. Husholdningsaffald bliver afhentet af offentlig renovation. Placeringen af containeren på 800 l. til småt brandbart er markeret med Z på bilag 1. Olie- og kemikalieaffald Spildolie bliver opbevaret i dunke for sig i maskinhuset og afhentes efter behov af OK Benzin. Kemikalier bliver opbevaret i kummefryser på loftet, hvor det er udenfor børns rækkevidde. Tomme flasker fra kemikalierne bliver afleveret til RenoSyd. Placering af spildolie (M) og kemikalier (I) fremgår af bilag 1. 4 Landsudvalget for Svin, Notat nr. 0337, 2003 Side 10 af 43

11 Spildevand Afløbene fra alle staldbygninger bliver ledt til underjordiske forbeholdere (4 styks markeret med S i bilag1). Fra forbeholderne bliver gyllen ledt til de tre gyllebeholdere, nummereret fra på bilag 1. Tagvand fra alle bygninger bliver ledt til hovedmarkdræn, der afleder til området syd for ejendommen. Der er tagrender på alle ejendommens bygninger, og tagvandet bliver derfor ikke afledt direkte til omgivende jordoverflader omkring på ejendommen. Det sanitære spildevand fra husholdningen samt fra personaletoilet og bad i forrummet (markeret X1 i bilag 1) bliver ledt til den offentlige kloak. Der forekommer derfor hverken septic- eller trixtanke på ejendommen. Transporter Til- og frakørsel til og fra ejendommen sker ad tre indkørsler fra henholdsvis Gl. Stillingvej og Ny Stillingvej. Tung transport til og fra ejendommen kan ske fra tidlig morgen til sen aften. Der tilstræbes dog at det sker i tidsrummet 5.00 til Antal transporter årligt Nudrift Ansøgt Levende dyr til ejendommen 0 0 Levende dyr fra ejendommen Døde dyr Afhentning af affald Foder Modtagelse af valle Brændstof Korntransporter i sæson Husdyrgødning Udbringning til mark Øvrige Samlet antal transporter Der afhentes døde dyr til destruktion ca. en gang om ugen eller efter behov. På ejendommen er en containerordning med firmaet Holst, der står for afhentning af fast og blandet affald på ejendommen. Firmaet afhenter affald ca. hver onsdag på nuværende tidspunkt. Der modtages valle ca. hver anden dag året rundt. Der modtages ca. 15 tons svarende til et helt træk pr. gang. Antallet af transporter med valle vil ikke ændres ved ansøgt produktion. Ved ændring af husdyrholdet vil der blive udbragt gylle med traktor og gyllevogn af 20 tons svarende til ca. 215 transporter direkte fra gyllebeholder på Gl. Stillingvej 4 til markerne. Antallet af transporter med gylle fra ejendommen til markerne vil i ansøgt drift ikke ændre sig i forhold til nudrift, og det samme gælder med antallet af ejendommens andre transporter, der også vil forblive forholdsvis uændret i ansøgt drift i forhold til nudrift. Antallet af det samlede antal transporter til og fra ejendommen vil stort set forblive det samme. Side 11 af 43

12 1.5 Bedste tilgængelige teknik Management Bedriften og produktionen har en størrelse, der gør det nemt og overskueligt at tilse dyr og produktionsanlægget hver dag. Der udføres små-reparationer, når det er nødvendigt, og såfremt der er behov for det, bliver der tilkaldt service. Egenkontrol - Der føres løbende E-kontrol over produktionen og foderforbruget. - Der bliver årligt udarbejdet gødnings- og sædskifteplaner/regnskaber. - Der sker løbende vedligeholdelse af produktionsudstyr, og herunder efterses gyllebeholdere og rør jævnligt for revner eller begyndende lækager. - Der føres logbog over flydelaget på gyllebeholderne, og bliver det konstateret, at dele af flydelaget ikke er intakt, vil der samme dag blive startet en reetablering. - Dokumentation i form af f.eks. kvitteringer, indkøbte grise, slagteriafregninger, gødningsregnskaber og sædskifteplaner opbevares i 5 år og kan forevises kommunen på forlangende. Derudover er der 10-års kontrol på alle gyllebeholdere. Seneste kontrol af alle tre gyllebeholdere på Gl. Stillingvej 4, 8660 Skanderborg, var i marts Medarbejderne Der er udarbejdet uddannelsesplaner for alle ansatte, både danske og udenlandske, hos Ole Larsen. Alle medarbejdere bliver tilbudt at deltage i fagligt relevante kurser og messer for at opdatere og udvide deres viden. Derudover deltager alle i ERFA-grupper svarende til deres individuelle behov for faglig opdatering og sparring indenfor svinehold og markbrug. De udenlandske medarbejdere deltager i internationale (engelsksprogede) ERFA-grupper. I forrummet (X2 på bilag 1, fra bygning 3 og ind i bygning 6) er der tilgængelig førstehjælpskasse samt tilgængelig øjenskylle i tilfælde af, at medarbejderne får kemikalier, skidt eller lignende i øjnene. Derudover er der ophængt plancher i forrummet, der beskriver forskellige forholdsregler i forbindelse med den daglige drift i staldene, herunder f.eks. en planche, der beskriver, hvordan man korrekt afliver en so. Udarbejdet beredskabsplan Der er udarbejdet en beredskabsplan, hvori telefonnumrene til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld er skrevet op. Beredskabsplanen er tilgængelig for alle ansatte, og alle medarbejdere er instrueret i forholdsregler i forbindelse med diverse uheld, samt hvem de skal kontakte i tilfælde af uheld. Alle medarbejdere er udstyret med mobiltelefon. Redegørelse for mulige uheld Umiddelbare risici for uheld i forbindelse med driften, der kan medføre en øget forurening, vil være: ventilationssvigt, forkerte foderblandinger, driftsstop på foderanlægget, udslip af flydende fodermidler f.eks. valle, brand, uheld med eller ved gyllebeholderne, herunder f.eks. beskadigelse af gyllebeholderne ved strejfen eller påkørsel, eller på anden måde ved lækage eller overløb, der vil medføre udsivning af gylle. Minimering af risiko for uheld Der er etableret en alarm på ventilationsanlægget således, at der i forbindelse med driftsstof bliver iværksat nødventilation i anlæggene. Derudover får ejer meddelelse pr. telefon ved fejlmeldinger på ventilationssystemet. Side 12 af 43

13 Indlægssedler bliver kontrolleret ved leveringen af foder, og ved driftsstop på foderanlægget bliver alarmen aktiveret. Alarmen vil som ved fejlmeldinger på ventilationen sende besked til ejers telefon. Der står en sæk med savsmuld i foderrummet til at opsuge eventuelle rester eller spild fra flydende foder, og generelt bliver foderrummet jævnligt rengjort for eventuel spild. Der opbevares ligeledes savsmuld i nærheden af kemikalier, olie og lignende til at fungere som opsugningsmateriale. Minimering af gene og forurening ved uheld Forkert foder bliver udskiftet så snart, der er kendskab til fejlleverance. Ventilations- og foderanlægget vil blive tilset umiddelbart efter, at alarm for driftsstop er modtaget. Hvis gyllebeholderen skulle springe eller på anden måde lække, vil gyllen løbe ud på det omkringliggende areal og kan samles op derfra. Der er ikke vandløb eller søer i umiddelbar nærhed, der er i fare for at blive forurenet, såfremt der skulle ske lækage på beholderne. Alarmcentralen vil øjeblikkeligt blive kontaktet. Ved driftsuheld, hvor der er sket, eller hvor der er fare for at ske en større forurening af omgivelserne, vil alarmcentralen straks blive kontaktet på tlf.: 112. Ved ophør af drift Ole Larsen er ejer og driftsansvarlig for både husdyrproduktionen og ejendommen på Gl. Stillingvej 4, Mesing, 8660 Skanderborg. Såfremt driften af virksomheden skulle ophøre ved overdragelse, tvangslukning, bortforpagtning eller udlejning, vil ansøger overholde de alment gældende regler for ophør af udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, Bekendtgørelse nr. 850 af 16/12/2007. Bygningerne og gødningslagrene vil blive tømt for husdyrgødning, foderrester vil blive fjernet, staldene vil blive rengjort, og olietanke vil blive tømt og eventuelt fjernet i overensstemmelse med det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsmæssigt affald i Skanderborg Kommune. Ændringer i ejerforhold af produktionen og ejendommen, der vil medføre overdragelse af ansvarlighed for driften og dyrene samt vedligeholdelse af ejendommen, vil straks blive meddelt til tilsynsmyndigheden. Staldindretning Bygning 3 (farestald) er totalrenoveret i 1999, og det forventes, at inventaret har en levetid på ca. 15 år og ca. 30 år for selve bygningen. Inventaret og bygningen bliver løbende renoveret, men det forventes, at inventaret skal totalrenoveres igen omkring år Bygning 4 (polte- og gylteafdeling) er totalrenoveret samtidig som bygning 3 (1999), og der forventes derfor samme levetid for selve bygningen og inventaret. Inventaret og bygningen bliver løbende renoveret, og det planlægges, at inventar skal totalrenoveres igen samtidig med bygning 3 (omkring år 2014). De 36 nye farestier er indrettet med kassestier og fuldspaltegulv (bygning nr. 5), mens de eksisterende farestier svarende til 100 stipladser er indrettet med kassestier og delvis spaltegulv. Den eksisterende slagtesvinestald og polteafdelingen i bygning nr. 5 er indrettet med fuldspaltegulv. Bygningen er i forbindelse med ændringen af den vestlige del af stalden Side 13 af 43

14 fra slagtesvin til farestier og polteafdeling blevet totalrenoveret i 2007/2008. Det forventes, at det nye inventar i den vestlige del af stalden har en levetid på ca. 15 år, hvorfor inventaret projekteres ændret i Den østlige del af stalden forventes renoveret om 5-7 år. Bygningen har en forventet levetid på ca. 20 år. Bygning 6 (8 farestier fra foderlade) er ikke blevet totalrenoveret, men er løbende blevet vedligeholdt, således at bygningen fremstår ordentlig og velholdt. Det forventes, at inventaret i farestierne har en levetid på ca. 15 år og minimum 30 år for selve bygningen. Foderanlæggene (male- og blandeanlægget, valletankene, fodersiloerne m.v.) bliver løbende vedligeholdt og udskiftet efter behov, og det samme gælder for farestaldsinventaret og bygningen. Dog forventes det, at inventaret i farestierne skal totalrenoveres igen omkring år (tidsintervallet skyldes, at renoveringerne er sket løbende). Bygning 8 (farestald) er totalrenoveret i 1999, og det forventes, at inventaret har en levetid på ca. 15 år og ca. 30 år for selve bygningen. Inventaret og bygningen bliver løbende renoveret, men det forventes, at inventaret skal totalrenoveres igen omkring år Smågrisestalden i bygning nr. 9 er indrettes med to-klima og delvist spaltegulv, hvilket er bedst tilgængelig teknik ifølge BAT Byggeblad Gr.nr Derudover er det bedst tilgængelig teknik ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Stalden er opført i 1999 og har derfor en forventet levetid ca år. Inventaret er sat op i forbindelse med opførelsen, hvorfor levetiden forventes at være ca år. Bygning 10 (løbe- og drægtighedsstald) er opført 2000 og har derfor en forventet levetid på ca år. Inventaret er sat op i forbindelse med opførelsen, hvorfor levetiden forventeligt er ca år. Da alle driftsbygningerne løbende bliver vedligeholdt og renoveret, forventes de som minimum at blive anvendt frem til ansøger Ole Larsens pension. Gyllekøling Der er etableret gyllekøling i de eksisterende stalde nr. 5 og nr. 9, hvilket vil blive taget i brug som virkemiddel i ansøgt drift. Gyllekølingssystemet er etableret ved nedstøbning af PEL-slanger i bunden af gyllekanalerne i staldene. Slangerne er udlagt efter almindelig gældende praksis på området svarende til, at slangerne typisk er udlagt med en afstand på cm. Køleslangerne er forbundet til en varmepumpe, og effekten af gyllekøling på ammoniakemissionen afhænger af staldtypen og af køleeffekten pr. m 2. Miljøstyrelsens BAT blad Køling af gyllen i svinestalde 5 redegør for danske undersøgelser med køling i bunden af gyllekanaler, der har vist, at ammoniakemissionen reduceres med ca. 10 pct., for hver 10 W/m 2 køleeffekt jf. en lineær sammenhæng (Pedersen, 1997). Effekten af gyllekølingen på ammoniakemissionen kan for stalde med traditionelt gyllesystem med ca. 40 cm dybe gyllekanaler estimeres ud fra følgende ligning jævnfør Miljøstyrelsens BAT blad Køling af gyllen i svinestalde: Reduktion (%) = 0,004x² + x, hvor x = køleeffekt, W/m 2. Gyllekøling i to-klimastalden, nr. 9 5 Dette BATblad Køling af gyllen i svinestalde fra Miljøstyrelsen erstatter BAT-byggeblad Gr.nr Drægtige søer. Delvist spaltegulv med skraber og køling af kanalbund, samt BAT-byggeblad Gr.nr Slagtesvin. Delvist spaltegulv med skraber og køling af kanalbund. Side 14 af 43

15 I to-klimastalden, bygning nr. 9, er der etableret gyllekøling i gyllekanalerne. Overskudsvarmen bliver indvundet til gulvvarme til smågrisene i den faste del af gulvet i selvsamme stald. Driftstiden er 1600 timer/år med en køleeffekt på 15kW. Dette medfører en reduktion i ammoniakemissionen fra stalden på 9,4 %. Samlet m² stald = 752 m² Spaltegulv = 280 m² = 1/2 spaltegulv Køleeffekt=15 kw Driftstid=1600 timer/år Køleeffekt, W/m²: 15000/280*1600/8760= 9,78 w/m² Reduktion af ammoniak (%) = 0,004 * 9,78² + 9,78 = 9,4 % Gyllekøling i nye farestier + poltestier, nr. 5 I bygning nr. 5, der tidligere udelukkende var til slagtesvin, men som nu er ændret til farestald og poltestier, er der i forbindelse med ændringen blevet etableret gyllekøling i gyllekanalerne under de 36 nye farestier og under de nye poltestierne. Driftstiden er sat til 4020 timer med en køleeffekt på 30 kw på varmepumpen. Dette giver en beregnet reduktion af ammoniakfordampningen på 30 %. Samlet m² stald = 390 m² Spaltegulv = 390 m² = 1/1 spaltegulv Køleeffekt=30 kw Driftstid=4020 timer/år Køleeffekt, w/m²: 30000/390*4020/8760=35,3 w/m² Reduktion af ammoniak (%) = 0,004 * 35,3² + 35,3 = 30 Varmegenindvinding (renere teknologi) i nye farestier + poltestier, nr. 5 Udover gyllekølingen er der etableret genindvinding af overskudsvarmen i de 36 nye farestier og i poltestierne i bygning nr. 5. I den nye farestald er der udover gyllekølingen opsat en varmeoptager på udsugningen, og i poltestierne er der opsat et varmeoptagerrør under loftet. Varmen i staldluften bliver derved udnyttet til opvarmning ved, at udsugningsluften passerer forbi en varmeoptager eller et optagerrør, som er ophængt under udsugningen. Varmen får en opsat kompressor til at sætte et kølemiddel under tryk i en kondensator. Når kølemidlet kommer under tryk, afgiver det varme til omgivelserne, når det fortættes fra gasform til væskeform i kondensatoren. Den varme, der bliver dannet ved denne proces, bliver afgivet fra kondensatoren og anvendt til opvarmning. Varmegenindvindingen bliver anvendt til opvarmning af stuehuset, forrummet, brugsvandet i stuehuset og driftsbygningerne, samt til gulvvarme i 40 farestier. Der er ikke installeret opvarmning i ejendommens øvrige farestier, og der således kun har opvarmning ved en lampe i hulerne til pattegrisene i farestierne. Hele konstruktionen er lavet, så den tåler klimaet i staldene og rengøring med højtryksrenser. Varmegenindvinding medfører et væsentligt lavere energiforbrug ved, at varmen genindvindes til opvarmning andetsteds. Der er derfor tale om renere teknologi. Foder Den er foretaget foderkorrektioner i forhold til indholdet af råprotein i sofoderet. Indholdet er sænket til 138,5 gram råprotein pr. FE i gennemsnitligt for søerne, 125 g/fe til søer i løbe/drægtighedsstald og 141,0 g/fe til søer i farestalden. Derudover er der foretaget foderkorrektion i forhold til indholdet af råprotein i polteblandingen, hvor indholdet er sænket til 154,5 gram råprotein pr. FE (polte). Side 15 af 43

16 Der anvendes fytase i alle foderblandinger til både søer og smågrise. Forbrug af vand og energi Der bliver kun aflæst energi- og vandforbrug på bedriftens el- og vandmåler i forbindelse med opgørelse til årsregnskabet. Der føres derfor heller ikke separat journal over energi- og vandforbruget på ejendommen udover årsregnskabet. Vandforbrug Der er installeret overbrusning i alle staldafsnit undtagen i transponderstalden (bygning nr. 10). Overbrusning bliver anvendt både til køling af dyrene og til at styre deres gødeadfærd. Overbrusningen imødekommer et dyrevelfærdsmæssigt krav, hvilket dog medfører et øget vandforbrug. Derfor er der foretaget følgende vandbesparende foranstaltninger: Drikkevand I farestaldene er der installeret næseventiler i krybberne af fabrikatet Langkjær og sutteventiler til pattegrisene af fabrikatet Lantec. I slagtesvinestalden og polteafdelingerne er der installeret drikkekopper med opsamlingsplade. I smågrisestalden er der installeret drikkekopper af fabrikatet Langkjær. Drikkekopperne har et mindre vandspild end frithængende ventiler, og der sker opsamling af eventuelt overskydende vand fra næseventilerne i krybberne, hvorved vandspildet bliver mindsket i forhold til frithængende ventiler. Vaskevand I alle eksisterende stalde (undtagen bygning nr. 10, hvor der ikke er installeret overbrusning) med overbrusningsanlæg bliver dette anvendt til iblødsætning før vask, hvorefter staldene bliver vasket enten manuelt med højtryksrenser og koldt vand eller med vaskerobot. Både iblødsætningen og vask med højtryksrenser er vandbesparende, mens anvendelse af koldt vand er energibesparende. Vaskerobotten bruger elektricitet i forhold til manuel vask, men sparer til gengæld en del arbejdskraft til vask af staldene. Da vasken af staldene efter holdene er prioriteret af hygiejnemæssige årsager, har Ole Larsen valgt at gøre brug af vaskerobotten, trods at det medfører et lidt højere energiforbrug end ved udelukkende brug af manuel vask. Ventilation Ventilationssystemerne i alle staldbygninger bliver rengjort hver gang i forbindelse med den almene iblødsætning og vask efter hold. Herved fjernes snavs, der kan yde modstand og dermed påvirke til at øge strømforbruget. Al ventilation er styret af et temperatur- og fugtighedsreguleret styringssystem, der sikrer, at ventilationen kører optimalt både med hensyn til temperaturen i staldene og i forhold til elforbruget. Belysning Lyset i staldene bliver tændt automatisk i forbindelse med fodring og i forbindelse med arbejde i stalden. I vintermånederne er lyset desuden tændt i et omfang, så dyrevelfærdskravet er overholdt (8 timer i døgnet med mindst 40 LUX). Dog vil belysningen i løbe- og drægtighedsstalden (nr. 10) være tændt i længere tid end dyrevelfærdskravet, idet det anbefales, at søerne til løbning i øjenhøjde oplever op til 100 LUX i 17 timer i døgnet (anbefaling). I alle eksisterende stalde er styringssystemet til belysningen timerindstillet og med automatisk tænd/sluk. Timerindstillingen foretages af Ole Larsen selv i alle staldene. Side 16 af 43

17 Varmegenindvinding Der sker varmegenindvinding fra gyllekøling i to-klimastalden (bygning nr. 9) og de nye farestier og polteafdelingen (bygning nr. 5), samt at der er etableret genindvinding af overskudsvarmen i staldluften i de nye farestier og polteafdelingen (bygning nr. 5). Overskudsvarmen fra staldluften og gyllekølingen bliver anvendt til at opvarme stuehuset, forrummet, brugsvandet i stuehuset og driftsbygningerne, samt til gulvvarme i 40 farestier. Opbevaring/behandling De tre eksisterende gyllebeholdere er underlagt 10-årskontrol og er under dagligt opsyn. Gyllebeholderne er begge med et tæt flydelag af snittet halm, og der føres logbog over flydelaget. Der foretages løbende eftersyn og vedligeholdelse af gyllebeholderne. Der bliver efterfyldt med snittet halm i tilfælde af, at flydelaget ikke opretholdes tilstrækkeligt, f.eks. i forbindelse med bundvendinger eller andet. Alle ovenstående foranstaltninger er BAT ifølge referencedokument for bedste tilgængelige opbevaringsteknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Gyllen opsuges af kran på gyllevognen, der har et overløbsrør til gyllebeholderen, således at risikoen for spild af gylle er minimeret. Udbringning Husdyrgødningen bliver udbragt i henhold til godt landmandsskab og foregår i videst mulig omfang under hensynstagen til naboer, byområder, nærliggende naturområder m.m.. Ovenstående er i overensstemmelse med generelle regler, jævnfør BEK af 19/ , Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage, m.v., med efterfølgende ændringer og tilføjelser, hvilket i vid udstrækning er vurderet som bedst tilgængelig udspredningsteknik ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Håndtering af gylle, herunder påfyldning af gyllevogn m.v., foregår altid under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. Påfyldningen sker ved, at gyllen suges op i gyllevognen af en på gyllevognen fastmonteret sugekran. Kranen kan kun aktiveres ved tilstedeværelse, hvorfor risikoen for spild af gylle er minimeret. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Kun få af udbringningsarealerne hælder mere end 12 grader, og der holdes som minimum 2 meters bræmmer til vandløb. Fra 1. januar 2011 foretages nedfældning på al sort jord og alle græsmarker uanset afstand til 7 beskyttede naturtyper. Der udarbejdes hvert år udarbejdet en mark- og gødningsplan af en planteavlskonsulent, hvorved det sikres, at mængden af gødning bliver tilpasset afgrødernes forventede behov. I planen bliver der taget hensyn til bl.a. jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte, og kvælstofudnyttelsen. Ifølge referencedokumentet (BREF) er det bedst tilgængelig udbringningsteknik at afbalancere mængden af gødning til afgrødernes forventede behov i forhold til kvælstof, fosfor, m.v Alternativer Alternativ placering af bygninger Da hele ændringen foregår i eksisterende bygninger, er der ingen mulighed for alternativ placering af anlægget. Alternativer til staldindretning Gulvtype Side 17 af 43

18 I den østlige del af staldbygning nr. 5 (polte og slagtesvin) med fuldspalter kunne der i princippet godt etableres BAT ved delvis spaltegulve, % fast gulv. Omlægningen i den vestlige del af bygningen fra polte til slagtesvin vil dog medføre en mindre belægning i denne del af bygningen end ved uændret produktion. Samtidig står stalden ikke på nuværende tidspunkt overfor en renovering. Dermed vil udgiften til en renovering af gulvet være ude af proportioner med miljøgevinsten. Ole Larsen har derfor fravalgt at ændre andelen af spaltegulv i den pågældende stald. I de nye farestier er indrettet med fuldspalter, idet ombygningen foregik ved håndkraft. Dette skyldes, at der pladsmæssigt ikke var de bedste betingelser for at anvende maskiner til at opfylde den eksisterende gyllekumme og etablere delspalter. Det var derfor mere praktisk at bevare de eksisterende gyllekanaler, -kumme samt udslusning og bibeholde et system med fuldspalter. På nuværende tidspunkt vil udgiften til renovering af stalden være ude af proportioner med miljøgevinsten. Biologisk/kemisk luftrensning Sammenlignet med andre virkemidler til at nedbringe ammoniakfordampningen fra anlæg er det meget dyrt at etablere biologisk og/eller kemisk luftrensning for ammoniak i allerede eksisterende stalde. Biologisk luftrensning er forholdsvis pladskrævende, hvorfor dette er fravalgt på ejendommen. Luftvasker med syre vil som oftest kræve en samling af luften i langsgående kanaler i loftrummet, hvilket ofte vil kræve en egentlig ændring af spærkonstruktionerne. Det er muligt at etablere luftvaskere på decentrale afkast, men da der forligger ikke definitive konklusioner på brugen og effekten ved decentrale anlæg, er denne mulighed fra start fravalgt. Udover de opsætnings- og konstruktionsmæssige forhold omkring luftvaskeren skal afgangsluften befugtes, hvorfor der skal tilkobles vand til luftvaskeren. Da alle luftafkast i driftsbygningerne på Gl. Stillingvej 4 er decentrale, vil anvendelse af luftvasker med syre kræve en central samling af afgangsluften i langsgående kanaler, hvilket vil kræve en ændring af staldbygningernes spærkonstruktioner. Det vurderes derfor, at anvendelse af luftvasker med syre vil være meget dyrt at etablere i de eksisterende stalde. På grund af ovenstående forhold samt at omlægningen i sig selv medfører en betydelig reduktion af ammoniakfordampningen fra anlægget, er luftrensning fravalgt som alternativ til at reducere ammoniakemissionen fra staldanlægget. Gylleforsuring Gylleforsuring er fravalgt, idet syretilsætningen tidligere har været diskutabelt i forhold til holdbarheden af betonen i gyllekumme og gyllebeholder. Ifølge FarmTest nr. 41 af 2007 skyldes problemet ofte utilstrækkelig omrøring af gyllen, hvorfor syren samlede sig på bunden og tærede betonen. Derudover giver gylleforsuring problemer med at opretholde et naturligt dannet flydelag på gyllebeholderen, jf. BAT Byggeblad nr Der er desuden henvendelser, der indikerer, at lugten fra staldanlægget ofte forværres på ejendomme, hvor ikke alle staldafsnit er omfattet af forsuringen, og hvor der sker en opblanding af forsuret gylle med ikke-forsuret gylle. Dette forhold er endnu ikke belyst, heller ikke i FarmTest nr. 41 af På Gl. Stillingvej 4 er det, på grund af ejendommens placering, afgørende at opretholde et tæt og godt flydelag på gyllebeholderne for at fastholde en reduceret lugtgene for de omkringboende. Derfor vil det være yderst diskutabelt at satse på gylleforsuring og på, at denne ikke vil forårsage problemer med at opretholde det tætte flydelag. Det samme gælder i forhold til, at lugten fra staldanlægget kan risikere at blive forværret ved anvendelse af gylleforsuring, hvorfor en sådan implementering kan vise sig tvivlsom i forhold til at opretholde en reduceret lugtgene for de omkringboende. Side 18 af 43

19 På baggrund af ovenstående, samt at det ikke er endeligt belyst, om betonen i de eksisterende stalde på Gl. Stillingvej 4 er af en sådan sammensætning, at syretilsætningen ikke vil få betydning for betonens holdbarhed, jf. Landbrugets Byggeblad nr , er det fravalgt at etablere gylleforsuring på anlægget, Gl. Stillingvej 4. Alternativer til flydelag på eksisterende beholdere Det er overvejet, om de eksisterende gyllebeholdere skulle overdækkes, men da ansøger opretholder et tæt flydelag på gyllebeholderne, og ammoniakfordampningen er reduceret ved gyllekøling, er det fravalgt at overdække de eksisterende gyllebeholdere. Side 19 af 43

20 2. VILKÅR FOR GODKENDELSEN 2.0 Generelt Et eksemplar af nærværende godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på landbruget, og driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold Landbrugets indretning og drift skal miljømæssigt være i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen, dog med de eventuelle ændringer, der fremgår af vilkårene Ressourceforbruget skal vurderes af en energi-konsulent, som vil tage stilling til, om en fysisk gennemgang er af anlægget kunne være formålstjenlig Når staldene skal renoveres, skal de leve op til BAT niveauet på det pågældende tidspunkt. 2.1 Produktionsniveau Produktion Ansøgt, antal/de Søer 500/116,6 Smågrise, 7,2-30 kg, toklima /55,4 Smågrise 7,2-12 kg 2.000/1,9 Polte, fuldspalte gulv 300/7,7 I alt, DE 181,3 Mindre variationer mellem dyregrupperne kan ikke undgås, men det samlede antal DE/år må ikke overskrides Indhold maksimalt indhold af fosfor og råprotein i foderet, samt maksimal fodermængde Dyregruppe Max. fosfor indhold, Max indhold af Max FE g/fe rå-protein Søer, 5,1 125,0 667,8 pr. so løbe/drægtighedsstald Søer, farestald 5,5 141,0 816,2 pr. so Smågrise 5,5 170,5 1,8 pr. kg tilvækst Polte 5,5 154,5 2,85 pr. kg tilvækst 2.2 Støjgrænser Svinebrugets bidrag til støjniveauet målt ved nabobeboelse i det åbne land må i intet punkt overstige følgende grænseværdier: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Hverdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Side 20 af 43

21 Lørdage Kl db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) ref. tid 1 time Nat Kl db(a) ref. tid ½ time Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige 55 db(a) ved boliger Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne Lavfrekvent støj fra landbruget må ikke overskride følgende værdier, målt indendørs i omliggende beboelser, idet støjgrænserne gælder for et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst Anvendelse A-vægtet lydtrykniveau ( Hz) db Beboelsesrum Aften/nat (kl ) 20 Dag 8kl Virksomheder Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand ved bygningerne I forbindelse med påfyldning af gyllevognen må der ikke spildes flydende husdyrgødning på jorden således, at der er fare for forurening af jord, grundvand, vandløb eller dræn. Der skal anvendelse gyllevogn med påmonteret kran, som svinger ind over tanken, eller der skal anlægges en læsseplads, hvorfra spild ledes til en opsamlebeholder Gødning og vaskevand fra udleveringsrampen for smågrise skal ledes til gyllekanalerne eller til en opsamlingsbeholder og videre til gyllebeholderen Flydende foder eller gødningsstoffer må ikke ved spild kunne afledes til dræn eller vandløb Spildevand fra vask af stalde betragtes som flydende husdyrgødning, som skal ledes til en gyllebeholder, da det kan indeholde rester af foder og gødning. 2.4 Opbevaring af husdyrgødning Opbevaringsanlæggene for husdyrgødning på ejendommen skal have en opbevaringskapacitet på mindst 9 måneder. 2.5 Affald Affald skal opbevares på en måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne, herunder jord, grundvand, vandløb eller luft. Side 21 af 43

22 2.5.2 Der skal foreligge dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald fx i form af kvitteringer fra aftagende firmaer I tidsrummet indtil afhentning skal døde dyr opbevares således, at de er afskærmet mod hunde og vilde dyr på en måde, så der ikke opstår uhygiejniske forhold, og hævet fra jorden i en passende afstand, under opbevaring. Større døde dyr skal afhentes hurtigst muligt og senest efter 24 timer efter konstatering af dødsfaldet skal dyret anmeldes til afhentning Der må ikke foretages afbrænding af affald. 2.6 Lugt Ventilationsfirmaets instruktioner for vedligeholdelse af ventilationsanlæggene skal følges. Ventilationsanlæggene skal rengøres jævnligt og justeres efter behov, dog mindst en gang om året Der skal jævnligt gøres rent i staldene, dvs. i det mindste når hvert afsnit tømmes for dyr. Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes tørre for at mindske lugtgenerne. 2.7 Skadedyr og støv Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de til enhver tid nyeste retningslinier fra Danmarks Jordbrugsforskning, skadedyrlaboratoriet Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. 2.8 Olietanke Opbevaring af diesel i overjordiske tanke, skal til enhver tid ske i en typegodkendt beholder, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således at spild kan opsamles og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 2.9 Uheld Landbruget skal indrettes og drives således, at spild og andet utilsigtet udslip af forurenende stoffer forhindres og forebygges Ved uheld der afstedkommer risiko for forurening af miljøet skal beredskabet straks orienteres via tlf.112. Side 22 af 43

23 2.10 Ophør Ved ophør af driften på ejendommen skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en miljømæssigt tilfredsstillende tilstand Ammoniak Gyllekøling I Smågrise-stalden: pumpe med køleeffekt på 15 kw. Driftstid min timer/år I Polte + farestald: pumpe med køleeffekt på 30 kw. Driftstid min timer/år Køleanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem og en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækager stopper køleanlægget. Anlægget må ikke kunne genstartes. Enhver type driftsstop noteres i driftsjournalen sammen med årsagen hertil. I denne journal noteres også driftstimer pr. måned. Anlægget skal vedligeholdes ved at følge fabrikantens vejledning Al gylle inden for bufferzone I nedfældes. Inden for bufferzone II nedfældes på sort jord og græsmarker Bufferzone I: et hjørne af mark 20 MARKDRIFTEN 2.12 Udbringning af husdyrgødning Der må maksimalt udbringes 1,2 DE/ha Der må aldrig udbringes husdyrgødning på snedækket, frossen, vandlidende eller vandmættet jord Bræmmer Dyrkningsfri bræmmer på minimum 5 m omkring vandhuller i markerne 4-0, 5-0, 7-0 og langs vandløb Egenkontrol Der skal hvert år udarbejdes en journal, dvs. en samling af nedenstående oplysninger, så den, for hvert år, kan fremvises ved tilsyn. Side 23 af 43

24 1. Dokumentation for besætningens størrelse, fx E-kontrol og salgsfakturaer. 2. Servicerapport for eftersyn og justering af ventilationsanlæg. 3. Dokumentation for bortskaffelse af affald. 4. Reparation af gyllebeholder. 5. Uheld, der har medført risiko for forurening af grundvand eller vandløb. 6. Journal med dokumentation for drift at gyllekølingsanlæg ved månedlig aflæsning af driftstimer 7. Journal med kvartalvise aflæsninger af vand og energiforbrug 8. Dokumentation for, at indholdet af råprotein og fosfor i foderet samt FE tildelt Kontrol af støj Såfremt kommunen får begrundet mistanke om, at vilkår 2.2 om støjgrænser ikke er overholdt, forlanges det, at landbruget foretager de nødvendige tiltag og efterfølgende fremsender dokumentation for, at støjgrænserne ikke er overskredet. Udgifterne hertil afholdes af landbruget. Dokumentationen skal ske i form af målinger og/eller beregninger foretaget i en periode, hvor bedriftens støj under normale forhold er maksimal. Dokumentation vedrørende støj skal udføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. nr. 5/1984, Målinger af ekstern støj og nr. 5/1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder eller Orientering nr. 9/1997. Måling og beregning skal udføres af et målefirma, der er akkrediteret eller en person, der er certificeret til miljømålinger ekstern støj. Side 24 af 43

25 3. KOMMUNENS VURDERING 3.1 Naboer og ejendommens drift Afstandskrav Nærmeste - Afstand, m Min. krav til afstand, m Ikke-almene - 25 vandforsyningsanlæg Almene 37,5 50 vandforsyningsanlæg Vandløb/dræn /sø Offentligvej og privat fællesvej Levnedsmiddelvirksomhed Mere end 25 m 25 Beboelse på sammen ejendom Nabo-skel Nabobeboelse Byzone, Knap 2 km til byzone, 50 sommerhusområde eller Skanderborg lokalplanlagt område til boliger Der er ca. 25 m fra den nærmeste stald til nærmeste sted i kommuneplan-ramme område til blandet bolig og erhverv. Der er ingen lokalplan for området. Afstandskravene kommer fra Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 6 og 8. Jævnfør 6 må der ikke udvides eller ændres inden for 50 m fra naboer, hvis det medfører en øget forurening. Jævnfør 8 må nye stalde m.m. ikke etableres inden for de angivne grænser til vandløb, veje, beboelser og skel. Da der ikke bygges nye staldanlæg eller lignende og forureningen mindskes som følge af ændringen, vurderes det, at ændringen af produktionen er i overensstemmelse med loven, selvom afstandskravene ikke er overholdt for de eksisterende bygninger. Spildevand, sprøjtemidler m.m. Det forudsættes at bekendtgørelse om anvendelse af sprøjtemidler, nr. 268 af 31. marts 2009 følges. Det vurderes, at der ikke er grundlag for at stille skærpende vilkår i den forbindelse. Vilkårene vedrørende udleveringsrampe og flydende foder stilles for at hindre udledning af næringsstoffer til dræn og vandløb, hvor de vil virke som forurenende stoffer. Sanitært spildevand må ikke ledes til opbevaringsanlæg for husdyrgødning. Der er således ikke tale om spildevand ifølge definitionen i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ejendommen er tilkoblet offentlig kloak. Vaskevand vil blive afledt til gyllekanalerne Side 25 af 43

26 Støj og lys Støj Støjkilderne vil hovedsageligt være ventilationsanlæggene i staldene og kompressor i maskinhuset. Det vurderes, at svinebruget overholder støjgrænserne for Type 3. Blandet bolig og erhverv i støjvejledningen nr. 5 / Disse støjgrænser er anbefalet af Miljøstyrelsen for landbrugsvirksomheder i det åbne land. Lys Den udendørs arbejdsmæssige belysning på driftsbygningerne 7 og 10, se bilag 1, er skærmet mod vest af beplantning, hvorfor belysningen ikke virker generende for omkringboende mod vest eller for trafikken på Gl. Stillingvej på vej ud af Mesing by fra vest. Indendørs belysning og udendørs arbejdsmæssig belysning er synlig fra vejen, når man passerer ejendommen af Gl. Stillingvej på ejendommens nordvendte side. Den udendørs arbejdsmæssige belysning mod nord er dog kun tændt ved levering af grise til og fra ejendommen, hvorfor lyset kun kan virke generende for trafikken i et begrænset tidsrum nogle gange om ugen. Den udendørs belysning i gavlen på bygning 9 er trukket så langt tilbage fra vejen, at den ikke vil virke generende for trafik på Gl. Stillingvej nord om ejendommen. Selvsamme belysning er også synlig fra Ny Stillingvej mod syd, men vil heller ikke her virke generende for trafikken, da bygning 9 også er placeret meget tilbagetrukket fra Ny Stillingvej. Anden udendørs arbejdsmæssig belysning på gårdspladsen er ikke synlig for hverken omkringboende eller hverken Gl. Stillingvej eller Ny Stillingvej, da denne er skærmet totalt af bygningerne. Opbevaring af husdyrgødning Der stilles krav om 9 mdr. kapacitet, for at tage højde for vanskelige udbringningsforhold forårsaget af vejret. Det er i ansøgningen sandsynliggjort, at der kan leves op til dette på ejendommen. Affald Opbevaring og bortskaffelse af affald skal følge de gældende regulativer for Skanderborg Kommune. Håndteringen på ejendommen er beskrevet i afsnit 1.4. Der er i regulativet bl.a. krav til opbevaring af farligt affald som fx spildolie: Affaldet skal opbevares i godkendt emballage på en plads med tæt bund, der kan opsamle indholdet fra den største beholder, og pladsen skal være overdækket. Døde dyr og andet animalsk affald må ikke nedgraves eller opbevares sammen med gødning, men skal bortskaffes til en godkendt destruktionsvirksomhed i henhold til EUforordningen om animalske biprodukter. På ejendommen opbevares spildolie i 200 liter tromler i maskinhuset. Det afhentes efter behov af OK. Døde dyr bliver opbevaret under kadaverkappe fra Daka og det er sandsynliggjort, at vilkåret kan opfyldes. Side 26 af 43

27 Lugt Der vil hovedsageligt være tale om forurening i form af lugt, støv og ammoniak fra stalden. Desuden vil det lugte i forbindelse med udkørsel af gylle, dog i begrænsede perioder. Beregnet geneafstand, m Geneafstand, nudrift, m Vægtet gennemsnitsafstand, m Byzone 386 m Længere end 1,2 Ca. 2 km gange geneafstanden Samlet 217 m bebyggelse Enkelt bolig Genekriteriet er overholdt, fordi den korrigerede geneafstand er kortere end geneafstanden i nudrift og at den vægtede gennemsnitsafstand er længere end 50 % af den korrigerede geneafstand. Dette gælder selvom geneafstanden fra staldene ud til både samlet bebyggelse og enkelt bolig er ikke overholdt. Det betyder, at ændringen af produktionen medfører, at den beregnede lugtgene afstand faldet lidt i forhold til nudriften, og derfor vurderes det, at naboerne ikke vil blive negativt påvirket af ændringen. Det vurderes derfor, at ændringen i produktionen ikke vil medfører en forøgelse af lugtgener hos naboerne på landet og i Mesing. Skadedyr og støv Fluer i stor mængde kan give anledning til gener hos naboer, selvom disse ligger langt væk. Gyllekanaler og strøelse er gode udklækningssteder for fluerne, så en særskilt bekæmpelse vil ofte være nødvendig og stilles derfor som krav. Retningslinjerne angiver en række afprøvede metoder og opdateres løbende, se evt. hjemmesiden Retningslinjer for fluebekæmpelse på gårde med husdyr. Ejendommen er tilmeldt ISS Skadedyrssikring og Rovfluen ApS, der står for henholdsvis rotte- og fluebekæmpelse på ejendommen. Dette er i øvrigt beskrevet i afsnit 1.2. Olietanke På ejendommen findes én olietank, som er fra år Den er således så ny, at den lever på til gældende bekendtgørelser. Den skal først skiftes om år. Transporter Transporter til og fra ejendommen er beskrevet i afsnit 1.4. Det er ligeledes beskrevet, hvilke adgangsveje der benyttes. Antallet af transporter stige kun ganske lidt, og dette skyldes alene, at der i opgørelsen er lagt 10 ekstra øvrige transporter ind. De omkringboende vil derfor, formentlig, ikke mærke nogen ændring. Side 27 af 43

28 Vurdering af projektets konsekvenser for naboer Sammensætningen af produktionen på ejendommen ændres lidt, men udvides ikke. I ansøgningsmaterialet beregnes at lugtgenerne vil falde lidt. Øvrige faktorer, som ville kunne være til gene for naboer, forbliver uændret. På denne baggrund vurderes det, at den ansøgte produktion ikke vil medfører øgede gener for naboerne. Der er stillet en række vilkår, som skal sikre at dette overholdes og at der ikke sker en forurening af jord og grundvand på ejendommen. Vilkår for Godkendelsen Vilkår om produktionens størrelse og forhold på ejendommen. 3.2 BAT (bedst anvendelige teknologi) BAT kan betragtes som en generel branchenorm, hvilket betyder, at kravene til BAT ikke kan skærpes, med baggrund i det aktuelle brugs placering i et følsomt område. Staldindretning Inden for staldindretning er der anvendt BAT på følgende punkter: *To-klimastald med delvist spaltegulv, jf. BAT-byggeblad Gr.nr *Varmegenindvinding fra gyllekøling i staldbygning 9 og halvdelen af staldbygning 5, samt genindvinding af overskudsvarmen fra staldluften i vestlige halvdel af bygning 5 til opvarmning af stuehus, farestald, to-klimastald, samt brugsvand i beboelse og driftsbygninger. Staldene med fuldspalte gulv er ikke BAT. For at kompensere for dette, reduceres ammoniakfordampningen fra produktionen ved at sænke indholdet af råprotein i foderet og gyllen køles. Staldene skal, når de skal renoveres opfylde kravene til, de på det tidspunkt gældende krav til, BAT. Foder Skanderborg kommune vurderer, at BAT i fodring vil være, hvis indholdet af råprotein og fosfor maksimalt er det som normerne i Vejledningen fra Plantedirektoretet 2009/10 angiver og der ikke tildeles mere foder end normerne angiver. Eller andre tiltag som giver samme effekt. Normerne i 2009/10 for indhold af fosfor er: 4,7 g P/FE til søer og 4,3 g P/FE til polte, smågrise 5,0 g P/FE, og normerne for tildeling af fodermængder er: 1484 FE/årsso, 2,00 FE/ kg tilvækst til smågrise og 2,85 FE/kg tilvækst for slagtesvin (polte). I ansøgningen er valgt at reducerer indholdet af råprotein og fosfor delvist til normerne for 2009/2010. Samtidig reduceres dyretrykket på markerne, således der i gennemsnit kun udbringes 1,2 DE/ha. Den samlede effekt på markerne svarer således til at normerne var reduceret til 2009/10-niveau. I produktionen skal anvendes fase-fodring, således foderet tilpasses den fase søer og smågrise befinder sig i. Samlet set vurderes produktionen at leve op til BAT for fodring. Side 28 af 43

29 Forbrug vand og energi Vand Det vurderes, at der anvendes bedst tilgængelig teknik på følgende punkter: - Drikkekopper frem for frithængende ventiler. - Der anvendes iblødsætning før vask og vask med højtryksrenser og koldt vand. Der mangler BAT i forhold til vandforbrug på følgende punkter ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker vedr. intensiv fjerkræ- og svineproduktion, da der ikke; - jævnligt aflæses og kontrolleres vandforbrug, - føres journal over det aflæste vandforbrug, - udføres regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlæggene for at undgå spild På nuværende tidspunkt aflæses og kontrolleres vandforbrug på ejendomme kun sker i forbindelse med årsregnskabet, det kan derfor være besværligt at opdage et forhøjet vandforbrug og eventuel lækage hurtigt. Fremover vil der ske kvartalsvise aflæsning af vandforbruget. Dette er stilles som vilkår i vilkår pkt. 7. Energi Det vurderes, at der anvendes bedst tilgængelig teknik på følgende punkter ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker vedr. intensiv fjerkræ- og svineproduktion er BAT: - Der sker rengøring efter hvert hold af ventilationssystemerne i forbindelse med almen vask og rengøring efter hvert hold, hvilket begrænser modstanden, - Al ventilation er styret af et temperatur- og fugtighedsreguleret styringssystem, - Al elektrisk belysning er timerindstillet og med automatisk tænd/sluk, - I gangarealer (både i eksisterende og i de projekterede stalde) er belysningen sensorstyret (bevægelsessensorer). Der anvendes renere teknologi i forhold til energiforbruget ved brugen af varmegenindvinding til opvarmning af stuehus, farestald og to-klimastald, samt til opvarmning af brugsvandet i driftsbygningerne og beboelsen. Der mangler BAT i forhold til energiforbrug på følgende punkter ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker vedr. intensiv fjerkræ- og svineproduktion, da der ikke; - jævnligt aflæses og kontrolleres energiforbrug, - føres journal over det aflæste energiforbrug, på nuværende tidspunkt Fremover vil der ske kvartalsvise aflæsning af el-forbruget. Dette er stilles som vilkår i vilkår pkt. 7. For at reducere det generelle el-forbrug, skal ejendommen gennemgås med en energi konsulent, fx fra el-selskabet. En sådan gennemgang starter som ofte med, at konsulenten får en række oplysninger om driften. På den baggrund vurderer konsulenten, om en fysisk gennemgang af produktionen vil kunne give en besparelse på el-forbruget, jf. vilkår Opbevaring og udbringning af husdyrgødning Bedst tilgængelig teknik inden for opbevaring og udbringning af husdyrgødning er i høj grad indarbejdet i den generelle lovgivning i Danmark. * gyllen opbevares i en beholder med fast låg, tag eller en teltstruktur, eller har et flydelag, såsom snittet halm, lærred, folie, tørv, ekspanderet ler (LECA), ekspanderet polystyren (EPS) eller naturlig udtørringsskorpe. * Opbevaringen sker i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger. Side 29 af 43

30 * Beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring. * Lageret tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år. * Gyllen røres kun lige før tømning af beholderen ved f.eks. tilførsel på marken. For at sikre bedst muligt, at der ikke vil ske en overfladisk afstrømning af gylle til vandmiljøet, er der stillet vilkår om: * Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal (vilkår ) * Der er dyrkningsfri bræmmer ved vandløb. (vilkår ) Management/godt landmandskab I den ansøgte produktion reduceres ammoniakfordampningen med gyllekøling som er beskrevet i BAT-byggeblad gr. Nr , og med gen-anvendelse af varmen. De nedenstående tiltag er ikke beskrevet i BAT-byggeblade, men er eksempler på bedst anvendelige teknik fra BREF-dokumentet (fra det danske resume). BREF-dokumentet er EU s beskrivelse af, hvad der betragtes som miljørigtig i forbindelse med intensiv svineproduktion. Der udarbejdes gødningsplaner. Husdyrgødningen udbringes på det mest optimale tidspunkt, under hensyntagen til at generne for naboer bliver mindst mulige. Mængden tilpasses afgrøden på den enkelte mark. Vurdering af projektets anvendelse af BAT Alle ændringer sker i eksisterende stalde og produktionen bliver mindre i ansøgt drift. Ikke alle stalde er dem med lavest ammoniakfordampning, men dette kompenseres der for ved at gylle køles i gyllekanalerne. Staldsystemerne vurderes derfor at være BAT. Varmen fra gyllekølingen genanvendes, og dette vurderes derfor at være BAT. I forhold til fodring vurderer Skanderborg kommune, at normerne for indhold af fosfor, råprotein og mængde for foder fra Plantedirektoratet (pt. 2009/10) eller tilsvarende effekt er BAT. Skanderborg kommune at de generelle regler for opbevaring og udbringning af husdyrgødning svarer til BAT. Vand- og energi forbrug registreret en gang i kvartalet, hvilket vurderes at være BAT. Desuden skal ressource forbruget vurderes at en energikonsulent. Vilkår for godkendelsen Vilkår 2.1 om indhold af rå-protein og fosfor i foderet Vilkår 2.11 om gyllekøling Vilkår 2.12 om udbringning af husdyrgødning Vilkår 2.14 om egenkontrol Side 30 af 43

31 3.3 Landskabsinteresser Ejendommen på Gl. Stillingvej 4, 8660 Skanderborg er ikke berørt af fredninger, kulturmiljøer eller bevaringsværdige landsbyer. Nærmeste bevaringsværdige kulturmiljø er beliggende godt 1,3 km mod syd fra ejendommen. Nærmeste kirkebyggelinie ligger mod nordvest og godt 180 m fra staldanlægget, hvorved ejendommen ikke er berørt af denne. Nærmeste kirkeindsigelsesområde er beliggende ca. 20 meter fra ejendommen på den modsatte side af Gl. Stillingvej. Ejendommen ligger ca. 600 meter nord for et større område med særlig landskabelig interesse. Vidtskuegaarden er ikke berørt af fredede fortidsminder, da nærmeste fortidsminde er to gravhøje beliggende ca. 1,5 km syd-sydvest for ejendommen. Ejendommen er beliggende ca. 172 meter fra det fredede område overfor Mesinggård, men ikke indenfor 100 meterbeskyttelseslinien. Nærmeste beskyttede jord- og stendige er placeret ca. 208 meter sydsydvest for ejendommen ved Mesing Gade, hvorfor ejendommens placering ikke berører disse. Gården ligger langt fra strandbeskyttelse, kystnærhedszone og klitfredninger. Ejendommen er ikke berørt af å-beskyttelseslinier (>2,9 km mod øst-sydøst) og sø-beskyttelseslinier (>3 km mod øst-sydøst). Ejendommen ligger ikke indenfor skovbyggelinie, idet afstanden fra anlæggets toklimastald, som ligger nærmest en skovbyggelinie, er målt til ca. 320 meter mod sydøst. Ejendommen er uberørt af fritids- og udflugtsområder, samt rekreative stier og sommerhusområder. Vurdering af projektets konsekvenser for landskabelige forhold Da der ikke bygges nyt og gården ligger uden for alle udpegninger, som har til formål at sikre den landskabelige oplevelse, vurderes det, at ændringen ikke har betydning for de landskabelige forhold. 3.4 Naturområder Fra stald og lager sker der et luftbåret tab af kvælstof i form af fordampning af ammoniak. En del af den fordampede ammoniak falder ned i kort afstand fra kilden, hvilket kan forringe kvaliteten af skove og naturområder. Ejendommen er ikke beliggende indenfor hverken bufferzone I eller bufferzone II, da nærmeste bufferzone er beliggende knap 2 km øst for ejendommens anlæg. 3 områder Indenfor en radius af staldanlægget på 300 meter er der 3 mindre vandhuller der er registreret som 3-områder. Inden for 1000 m ligger derudover fire områder registeret som beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Alle disse fire er besigtiget i sommeren Det ene, en mose (K mo i Århus Amts registreringer) er ved en besigtigelse vurderet til at være skov og ikke mose. Side 31 af 43

32 Eng nord for ejendommen Engen (k en ) ligger langs Mesing Hedevej ca. 900 m nord for ejendommen. Engen er ved besigtigelsen vurderet til at have en B værdi. Der findes en række plante arter, som er karakteristisk for enge, fx: knop siv, manna-sødgræs, sværtevæld, sump-kællingtand, toradet star, vand-pileurt, smalbladet kæruld, eng-rævehale, gåse potentiel, kær-tidsel og hvid dueurt. Mose, nordøst for ejendommen Mosen (k mo) ligger godt 700 m nordøst for ejendommen. Mosen har en B målsætning, men blev ved besigtigelsen vurderet til at have en C værdi. Ved besigtigelsen blev dog registret flere karakteristiske plantearter, fx: bittersød natskygge, manna-sødgræs, feber-nellikerod, kæmpe svingel og rørgræs. Eng, vest for ejendommen Engen (k en) ligger knap 1000 vest for ejendommen ud til Foerlevvej. Engen har en B målsætning og blev ved besigtigelsen vurderet til at have en B værdi. Ved besigtigelsen blev der registreret en række plantearter, som er karakteristisk for enge, fx: rørgræs, vandpileurt, sværtevæld, manna-sødgræs, eng-rottehale, grenet pindsvineknop, bittersød natskygge, høj sødgræs, eng-rævehale, gåse-potentiel, toradetstar, håret star, lund-padderok, kær-tidsel og hvid dueurt. Den samlede emission fra staldanlægget falder som følge af ændringen. Dels bliver der færre dyreenheder på ejendommen, dels reduceres indholdet af rå-protein i foderet og dels etableres gyllekøling under smågrisene og farestalden. Da fordampningen af ammoniak fra produktionen falder og dermed depositionen i det omkringliggende miljø, er der ikke foretaget nærmere beregninger af depositionen på de pågældende naturområderne. Det vurderes, at naturområderne ikke vil blive påvirket negativt af omlægningen. Der støder udbringningsarealer op til det sidstnævnte naturområde. Tålegrænsen for ferske enge er kg N/ha. I det konkrete tilfælde vurderes tålegrænsen at ligge i midten af intervallet. Baggrundsdepositionen i Skanderborg kommune er af DMU beregnet til ca. 13 kg N/ha. Deposition fra marker til naturområder vurderes at kunne komme op på ca. 0,5 kg N/ha, fra de arealer som ligger helt op til. Da dyretrykket på markerne sænkes til 1,2 DE/ha og da den nederste grænse i tålegrænsen ikke er nået, vurderer Skanderborg kommune, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af naturområdet. Fra udbringningsarealer til naturområder beskyttet af Naturbeskyttelsesloven 3 er alle andre steder mere en 30 m. På den baggrund sammenholdt med at dyretrykket sænkes til 1,2 DE/ha, så vurderes, at ingen naturområder vil blive påvirket væsentligt af ammoniaktab som følge af udbringning af husdyrgødning på markerne. Natura 2000 Nærmeste internationale beskyttelsesområde er EF-habitatområde nr. 48 (Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå), som er beliggende mere end 6,5 km sydvest for ejendommen. På baggrund af den store afstand imellem staldanlægget og Natura2000 området, vurderes, at udpegningsgrundlaget for Natur2000 området ikke vil blive påvirket af ammoniak fra staldanlægget. Side 32 af 43

33 Bufferzone I og II omkring 7 beskyttede områder Der er flere ejede og forpagtede marker inden for bufferzone II omkring et overdrev, som har en størrelse, så det er beskyttet af 7 i Lov om Miljøgodkendelse m.m. af husdyrbrug. Overdrevet er B målsat. Dette betyder, at det er et godt naturområde, som skal beskyttes. Overdrev har en tålegrænse på kg N/ha/år, og baggrunds depositionen i Skanderborg Kommune er beregnet til 13 kg N/ha/år. For at beskytte overdrevet mod yderligere ammoniakdeposition, vurderes det derfor, at ammoniakfordampningen skal mindskes mest muligt. Inden for bufferzone II skal al gylle, som udbringes på sort jord og på græsmarker, derfor nedfældes. Der ligger en række aftalearealer inden for bufferzone omkring andre beskyttede naturområder. Disse vil blive vurderet i de indsendte 16 ansøgninger. Bilag IV-arter Ifølge EF-habitatdirektivets artikel 12 skal der sikres en streng beskyttelse af en række dyreog plantearter. En godkendelse må ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er listet i habitatdirektivets bilag IV,a eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV,b. Udbringning af husdyrgødning kan, hvis der sker overfladisk afstrømning til er vandhul, medføre en væsentlig effekt på levesteder for Bilag IV-padder. I Skanderborg kommune er registreret både spidssnudet frø og stor vandsalamander. Der er desuden tidligere registreringer af strandtudse, som dermed potentielt findes inden for kommunen. Alle arterne vil kunne bruge alle vandhuller som trædesten. Derfor skal alle vandhuller sikres mod forurening. Inden for udbringningsarealerne er der registret vandhuller, som vil kunne fungere som trædesten inden i mark 4,0, 5,0 og 7,0. For at sikre, at disse vandhuller fortsat vil kunne være trædesten for arter beskyttet af bilag IV og andre padder, bør der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på minimum 5 m, målt fra den maksimale vandkant. Bræmmen skal være permanent bevokset, men kan udmærket slås eller afgræsses. Vurdering af projektets konsekvenser for naturområder Det vurderes, at da ændringen betyder, at ammoniakfordampningen fra produktionen falder, så vil der ikke være en påvirkning af 3 naturområder eller Natura 2000 områder fra staldanlægget. Bilag IV arternes opholds- og yngelsteder sikres ved bræmmer omkring vandhuller i markerne. Når disse bræmmer opretholdes, vurderes risikoen for forurening af vandhullerne for minimal. På udbringningsarealer inden for bufferzoner omkring 7 naturområder stilles vilkår om nedfældning al gylle inden for bufferzone I og nedfældning på sort jord og græsmarker inden for bufferzone II. Vilkår for Godkendelsen Vilkår 2.11 vedr. nedfældning af gylle inden for bufferzone I og II Vilkår 2.13 vedr. dyrkningsfri bræmmer omkring vandhuller Side 33 af 43

34 3.5 Overfladevand Vandløb Der er forholdsvis få udbringningsarealer, som ligger direkte op til vandløb. Der er registreret fire vandløb, hvor der er udbringningsarealer optil. Alle steder er der omkring 5 m dyrkningsfri bræmme mellem marken og vandløbet. Vest for mark 5-0 løber Skærbæk og syd for mark 6-0 er et stykke åbent vandløb mellem to rørlagte strækninger. Alle vandløb og livet heri vil blive stærkt påvirket af overfladisk afstrømmende gylle. Derfor er der vigtigt at sikre, at risikoen for overfladisk afstrømning minimeres. Ved at opretholde en 5-10 m bred dyrkningsfri bræmme vurderes, at risikoen vil være lille. Bræmmen skal have permanent plantedække, men kan slås eller græsses. Søerne Udbringningsarealerne ligger i oplandene til en række søer: Mossø, Ravn sø, Skanderborg sø og Årslev engsø. Bortset fra Årslev Engsø, som via Brabrand sø afvander til Århus bugt, afvander alle disse søer til Gudenå-systemet, som udmunder i Randers Fjord. Den yderste del af Randers Fjord er Natura2000 område. Mossø er omfattet af en Natura 2000-udpegning. Brabrand Sø er ligeledes en del af en Natura2000 udpegning. Det overordnede mål i vandrammedirektivet er god økologisk tilstand, hvilket for søer betyder en klarvandet sø med få planteplankton, mange undervandsplanter, mange smådyr, fisk og fugle, samt en god badevandskvalitet. Fosfor er som regel den begrænsende faktor i søer, og det er derfor afgørende at begrænse det potentielle tab af fosfor til søerne mest muligt. I Skanderborg kommunes vurdering af basisanalysen fremgår, at der skal fokuseres på Mossø og Skanderborg sø i de kommende indsatsplaner. I det foreløbige udkast til vandplanerne er det vurderet at Skanderborg Sø ikke vil leve op til målsætningen i 2015, og derfor skal der gøres en ekstra indsats i det opland. Mossø Hele Mossø er udpeget som Natura2000 område. Den er orienteret øst/vest, hvilket bevirker, at vinden kan skabe betydelig bølgegang. Som følge af vindens påvirkning er der ikke altid udviklet lagdeling i vandet i sommerperioden, og dermed er der ofte bedre ilt-forhold ved bunden end man kunne forvente. Flere steder er udviklet en vegetation med flere forskellige vandaks, som er et tegn på en forbedring af vandkvaliteten i forhold til tidligere. Søen er kendt for at være en god fiskesø, og rummer en stor bestand af søørred. Mossø er herudover en badesø. Dette kan forstyrres af opblomstring af blågrøn alger. For at begrænse opblomstringen af alger, bør tabet af fosfor til søen begrænses mest muligt. Søen er et af udpegningsgrundlagene for Natura2000 området. Ravnsø Ravnsø ligger i en øst/vest vendt tunneldal dannet under sidste istid. Som i den øvrige del af det midtjyske søhøjland er jordbunden i søens opland hovedsageligt ler-moræne. Side 34 af 43

35 De nærmeste omgivelser er skovklædte bakker med spredt bebyggelse af helårshuse og fritidshuse. Der findes ingen større byer i oplandet, men søen er tidligere blevet forurenet af spildevand fra mindre byer. Denne forurening er ophørt efter afskæring af spildevand. Søen modtager dog stadig forurenende stoffer (især fosfor) fra spredt bebyggelse, regnvandsbetingede spildevandsudledninger og landbrugsaktivitet. Hovedtilløbet er Knud Å, som løber til søen fra øst. Åen fortsætter som afløb i vestenden til Knud Sø og Gudenåen. Foruden Knud Å løber en række mindre vandløb til søen bl.a. Jaungyde Bæk og Hylte Bæk. Søen er efter danske forhold meget dyb og med den vindbeskyttede beliggenhed opstår der en temperaturlagdeling af vandmasserne hver sommer. Lagdelingen medfører en naturlig betinget iltfri periode i bundvandet. Søen byder i perioder på et godt fiskeri efter gedde, aborre, søørred og krebs. Der kan opstå opblomstring af blågrønalger. I basisanalysen fremgår det, at Ravn sø lever op til kravet til fosfor koncentrationen i søen, men ikke til sigtdybde og dybde for undervandsplanter. Skanderborg Sø Skanderborg Sø består af to næsten lige store bassiner (Store Sø og Hylke Sø) i alt 756 ha. Søen er en del af Gudenåsystemet. Skanderborg Sø er skabt under sidste istid, altså for små år siden. Søen er omgivet af enge, agerland og en smule skov. Hovedtilløbet er Tåning Å. I udkast til vandplanerne fremgår, at tilstanden i Skanderborg sø ikke lever op til de parametre, der måles på, i søen. Både fosfor-koncentration, sigtdybe og dybde for undervandsplanter er kun på ca. halvdelen af det niveau, der er målet i Årselv Engsø Området består af Brabrand Sø og Årslev Engsø. Søerne ligger i et tunneldalsystem lige vest for Århus og står i forbindelse med hinanden via Århus Å. Brabrand Søområdet er på i alt 350 ha. Selve søen er på 153 ha og omkranset af rørskove og våde enge. Søens største dybde er på 2,7 m, gennemsnitsdybden er på 0,85 m. Om sommeren er der flydebladszoner med åkande og småøer af Sø-Kogleaks i søen. I udkast til vandplanerne er det vurderet, at målet for Brabrand sø ikke kan nås i 2015, med mindre tilførslen af fosfor reduceres yderligere 903 kg P/år. Årslev Engsøområdet udgør i alt ca 210 ha. Selve søen er ca 100 ha stor og lavvandet med dybder op til 2 m. Rundt om søen er der våde enge. Søen blev etableret 2003, hvor vand fra Århus Å og Lyngbygårds Å blev ledt ind over engene i området. I løbet af en årrække vil en del af området vokse til med rørskovsplanter. Det forventes at rørskoven vil reducere søens åbne vandflade til ca. 70 ha. Rørskovene og engområderne forventes at få en tilsvarende størrelse. Da det er en ny, lavvandet sø er der ikke ophobet fosfor på bunden af søen. Fosfor på udbringningsarealer Fosfor er det næringsstof, der er afgørende for miljøtilstanden i de fleste søer. Der er foretaget en stor indsats for at reducere udledningen fra spildevandet, både fra renseanlæg og fra enkelt boliger i Skanderborg kommune. Side 35 af 43

36 Tab af fosfor fra de dyrkede marker kan ske dels via overfladisk afstrømning og dels via udvaskning fra rodzonen. Overfladisk afstrømning sker, når fosfor er bundet til sand og ler, som via regnskyl og via dræn, skylles ud i vandløb og søer. Dette kan mindskes ved bræmmer langs alle vandløb og søer. Udvaskning kan ske, når der er mere frit fosfor i jordvandet end planterne kan optage, samtidig med en nedadgående vandbevægelse. Hvor meget frit, plantetilgængeligt fosfor, der er i jordvandet, beskrives ved fosfor-tallet (Pt). Jo mere frit P i vandet des større risiko for at det udvaskes. I Vejledning til Lov om Miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug er opstillet tre fosfor-klasser. Jorde, hvor Pt er under 4, jorde hvor Pt er 4-6 og jorde hvor Pt er over 6. Under 4 stilles ingen vilkår, 4-6 må overskuddet være maksimalt 4 kg P/ha og over 6 må der ikke være overskud på markerne. Ejede arealer Udfra de angivne sædskifter er det beregnet at der i gennemsnit er 2,6 kg P/ha i overskud. Der dyrkes 173,76 ha. I P-klasse 0 må der tildeles den mængde fosfor, som komme med gødningen, når der ikke er foretaget reguleringer i forhold til fosfor i ansøgningen, og der tildeles op til 1,4 DE/ha. I ansøgningen er der total set 22,7 kg P/DE, hvilket giver en tilførsel på 27,3 kg P/ha, ved 1,2 DE/ha. Beregningsmæssigt fjernes 24,7 kg P/ha, hvilket giver et overskud på 2,6 kg P/ha, og 452 kg P i overskud i alt/år Da der er 67,9 ha som har Pt over 6 eller ukendt Pt, må der ikke være overskud af fosfor på disse arealer. Det kan hentes på de øvrige arealer. Ha Max tilladt overskud/ha Tilladt overskud i alt, kg P Pt under 4- P-klasse 0 91,19 4,6 420 Pt 4-6 P-klasse 1 14, Pt over 6 eller ukendt 67,9 0 0 Pt, P-klasse 3 204,1 487 Der er ingen arealer i P-klasse 2 lavbundsarealer. Det samlede overskud på ejendommen er dermed mindre, end det beregningsmæssige tilladte. Dermed vurderes, at der ikke vil være væsentlig risiko for tab af fosfor via udvaskning til hverken overfladevand eller grundvand. Aftalearealer Aftalearealer, som ikke er robuste vurderes i forbindelse med behandling af 16 areal ansøgninger (Alkenvej 2, jr.nr. 0//80712, Låsbyvej 58, jr.nr. 08/80719 og Illerupvej 12, jr.nr. 10/6896). Randers Fjord For at beskytte søerne beregnes overskuddet af fosfor og der stilles krav til begrænsning af overskuddet af fosfor på markerne, hvis det vurderes at der er risiko for tab enten via udvaskning eller overfladisk afstrømning. Dette betyder, at tabet til Gudenåen og Randers Fjord også begrænses. Alle jorder i Skanderborg Kommune ligger uden for ansøgningssystemets nitratklasser og dermed at reduktionspotentialet er så højt, at indholdet af kvælstof i afstrømingsvand fra arealerne ikke vil være væsentligt, når det når frem til slut-recipienten. Dermed er det Side 36 af 43

37 vurderet, at det tab af kvælstof, der måtte være, ikke har væsentlig betydning for naturtilstanden i Randers Fjord. Vurdering af projektets konsekvenser for overfladevand Den maksimale totale mængde fosfor i overskud på ejendommen er beregnet ud fra vejledningens fosfor-klasser. Det faktisk, beregnede overskud på arealerne, holdes under ved at fosforindholdet i foderet reduceres eller dyretrykket reduceres til 1,2 DE/ha og indholdet af fosfor til foderet tilpasses dyregrupperne. Udfra P-tal på markerne og vurderes, at der ikke er væsentlig risiko for udvaskning af fosfor fra marken. Der stilles krav om minimum 5 m bræmmer langs åbne vandløb, for således at minimere risikoen for overfladisk afstrømning af gylle og erosion fra markerne. Vilkår for Godkendelsen Vilkår BAT for fodring Vilkår 2.12 om maks. dyretryk på 1,2 DE/ha Vilkår 2.13 dyrkningsfri bræmmer langs alle vandløb 3.5 Grundvand I Danmark bruger vi vandet i undergrunden som drikkevand og holdningen er, at vi ønsker fortsat at kunne hente rent drikkevand op fra undergrunden. Derfor skal grundvandet beskyttes mod forurening. På denne baggrund er der sket en kortlægning af landets grundvandsressourcer, som har inddelt landet i områder med særlige drikkevands interesser, almene drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Inden for alle de særlige drikkevandsområder i kommunen er der eller skal der udarbejdes en indsatsplan, som skal sikre beskyttelse af drikkevandsressourcen. Udover registrering af grundvandsforekomsten, er der foretaget en udpegning af nitratfølsomme områder, hvor grundvandet kan være særligt truet. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg må nitratindholdet i drikkevand ikke overstige 50 mg nitrat/l. I de områder, hvor der både er særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomhed, må nitratudvaskningen som udgangspunkt derfor ikke overstige 50 mg nitrat/l og under ingen omstændigheder stige i forhold til den nuværende udvaskning. Udbringningsarealer I ansøgningen indgår dels arealer, som skal anvendes til husdyrgødning fra produktionen på Gl. Stillingvej 4, som er omfattet af denne godkendelse. Derudover indgår husdyrgødning fra produktionerne på Ny Stillingvej 25 (som har en 10 godkendelse), Hjelmlslevvej 3 (som har en 12 godkendelse). En stor del af udbringningsarealerne ligger inden for områder udpeget som særlige drikkevandsområder, og som er vurderet som nitratfølsomme. Side 37 af 43

38 Udvaskningen er beregnet i ansøgningsmaterialet. Her er det sandsynlig gjort, at udvaskningen ikke vil stige som følge af omlægningen. For at opnå dette, er husdyrtrykket reduceret til 1,2 DE/ha og kvælstof i gødningen fra husdyrproduktionerne er reduceret via reduceret rå-protein i foderet til dyrene. Aftalearealer En del af aftalearealerne ligger ligeledes inden for et område med særligt drikkevand, som er vurderet som følsomt overfor nedsivende nitrat. Til disse arealer er udarbejdet en 16 godkendelse. Vurdering af projektets konsekvenser for grundvandet Ved at reducere dyretrykket til 1,2 DE/ha og reducere indholdet at råprotein i foderet, er det i ansøgningen er sandsynliggjort, at udvaskningen inden for de nitratfølsomme områder ikke vil stige. Dermed vurderes, at ved at overholde vilkårene i godkendelsen vil risikoen for udvaskning af kvælstof ikke øges. Vilkår for Godkendelsen Vilkår 2.1 om indhold af råprotein i foderet Vilkår 2.12 udbringning af husdyrgødning 4. OFFENTLIGGØRELSE 4.1 Nabohøring Der sendes til alle, som har udbringningsareal med i ansøgningen. Da dyreholdet på Gl. Stillingvej 4 bliver mindre, og det er beregnet at lugtgenerne fra produktionen vil falde, har Skanderborg kommune vurderet, at det ansøgte er af underordnet betydning fra naboerne, jf. 56 stk. 2. På den baggrund har udkastet ikke været sendt til naboerne inden for en afstand svarende til lugtgenegrænsen til byzonen. 4.2 Offentliggørelse Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering i Ugebladet Skanderborg onsdag den 21. juli 2010, som er godkendelsens dato. Følgende er samtidigt hermed underrettet om godkendelsen: Ansøger Miljøministeriet Miljøcenter Århus Miljøstyrelsen Danmarks naturfredningsforening, landsdækkende Danmarks naturfredningsforening, lokalkomite Det økologiske Råd Dansk Ornitologisk Forening, landsdækkende Dansk Ornitologisk Forening, lokal Sundhedsstyrelsen Danmarks Fiskeriforening [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Side 38 af 43

39 Ferskvandsfiskeriforeningen Sportsfiskerforbundet 4.3 Klagevejledning Godkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet inden 4 uger fra annonceringens dato. Klageberettiget er ovennævnte samt enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, som nævnt i husdyrgodkendelseslovens 85, 86 og 87. Eventuel klage stiles til Miljøklagenævnet, men skal indsendes til Skanderborg Kommune, Adelgade 44, 8660 Skanderborg, som sender den videre med sagens øvrige oplysninger. Klagen skal være forvaltningen i hænde senest den 18. august 2010 ved kontortids ophør. Såfremt godkendelsen bliver påklaget, vil det straks blive meddelt ansøgeren. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Dette betyder, at godkendelsen kan tages i brug fra godkendelsens dato, men det sker på eget ansvar, da klageinstansen eventuelt kan ændre eller ophæve godkendelsen. Hvis der er stillet vilkår under punkt 2 Placering, har en klage imidlertid opsættende virkning, og godkendelsen må ikke udnyttes, før klagefristens udløb eller hvis der er kommet klage. Søgsmål kan anlægges ved domstolene indtil 6 måneder efter godkendelsens dato. Skanderborg Kommune Irene Paulsen Miljømedarbejder Hans Brok-Brandi Funktionsleder Side 39 af 43

40 LOVGRUNDLAG Udover de tre regelsæt, der er nævnt i fodnoten i starten af godkendelsen, indgår følgende i afgørelsen: Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift at olietanke, rørsystemer og pipelines, nr. 729 af 14. juni 2007 Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr, bek. Nr. 439 af 11. maj FMK s lugtberegningsmodel 2002: Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Kaj Boye Frandsen, Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne. Støjvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Miljøministeriets vejledning nr af 6. november 2006 om etablering og overdækning af kompost i markstak Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender s vejledning til bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr af 23. august 2007 Side 40 af 43

41 Side 41 af 43

42 Bilag 10 drift Bygningsoversigt ansøgt Nedenstående oversigt over ejendommens bygninger og tekniske anlæg refererer til nummer og bogstavangivelsen på Bilag 9A Situationsplan. 1 Stuehus 2 Beboelse + kontor 3 Farestald + forrum 4 Farestald 5 Farestald (vestlige del) + polte (østlige del) 6 Foderlade + farestald 7 Maskinhus 8 Farestald 9 Toklima-stald 10 Løbe- og drægtighedsstald, transponder 11 Gyllebeholder m 3 12 Gyllebeholder 970 m 3 13 Gyllebeholder 670 m 3 A Udendørs fodersilo B Kornsilo tønder C Indendørs fodersilo D Planlager, korn E Medicin i køleskab G Male/blandeanlæg H Opbevaring af halm/strøelse I Kemikalier J Kompressor L Spildolie/olie M Dieselolie N Vaskeplads (Forventet afløb er markeret med blå streger) S Fortank, 4. stk. V Døde dyr kadaverkappe og container X1 Forrum fra 2006 X2 Forrum Z Affaldscontainer 800 l. Æ Korntørringslager Å Valletank Farvede symboler Udendørs arbejdsmæssig belysning Tagvand til markdræn Afløbsforhold, F1 Side 42 af 43

43