Dansk forsvar i den nye verdensorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk forsvar i den nye verdensorden"

Transkript

1 Dansk forsvar i den nye verdensorden Det handler om mennesker

2 Dansk forsvar i den nye verdensorden et radikalt oplæg til det kommende forsvarsforlig Indhold: Kampfly i kontekst.... side 2 Tre fokusområder for fremtidens forsvar... side 2 Det skal til for at løse opgaven... side 2 Økonomisk prioritering... side 3 En ny verden kræver nye sikkerhedspolitiske instrumenter... side 4 1. Sikkerhedspolitiske partnere... side 4 NATO... side 5 EU... side 5 FN... side 6 2. Et nyt fokus... side 6 Internationale operationer.... side 6 Arktis... side 8 Østersøen... side 9 Nyt samarbejde i Norden - Arktis, Østersø og sammentænkte indsatser.... side Et slankere og mere effektivt forsvar.... side 10 Bedre prioritering... side 11 Værnepligt... side 11 Hjemmeværnet... side 12 Industrisamarbejdsordningen... side Et specialiseret forsvar - nye kapabiliteter... side 13 Humanitær indsatsstyrke - en samtænkning af kapabiliteter... side 13 Søværnet i Arktis og Østersøen... side 13 Forsvarets Efterretningstjeneste.... side 14 Kampfly... side Hvad betyder dette - ift. nyt forsvarsforlig?... side 15 Radikale Venstre, maj

3 Kampfly i kontekst Danmark skal have nye kampfly. Efter 40 års tjeneste er det nu på tide at udskifte vores flåde af aldrende F-16 jagerfly. Købet af Danmarks nye kampfly kommer til at udgøre danmarkshistoriens største enkeltstående investering i militært materiel og det vil have betydelig indvirkning på militærets fremtidige operationelle formåen. Valget af fly må derfor nødvendigvis ses i en større forsvarspolitisk sammenhæng. Radikale Venstre fremlægger derfor her et forsvarspolitisk udspil, der sætter valget af kampfly i kontekst. Udspillets hovedelementer er opsummeret på de følgende to sider. Tre fokusområder for fremtidens forsvar Et effektivt forsvar kræver en fokuseret indsats. Radikale Venstre foreslår følgende fokusområder for det danske forsvar i fremtiden. Internationale indsatser med fokus på forebyggelse Danmark har stor erfaring med alle former for internationale indsatser fra humanitære over kapacitetsopbyggende til egentlige militære. Dette bør udnyttes mere offensivt, så der bliver mere fokus på kombinerede forebyggende freds- og stabiliseringsopgaver, og mindre på rene militære bidrag. Netop denne kompetence efterspørges stadigt mere af både NATO og FN, som Danmark bør bidrage mere til. Arktis De nye strategisk vigtige, isfrie sejlruter i Arktis betyder, at området vil vinde stadigt større sikkerhedspolitisk betydning for både Danmark og for vores allierede. Blandt andet bliver det relevant at øge både miljøovervågning og beredskab. Østersøen Danmark har åbenlyse territoriale og alliancemæssige interesser i en Østersø fri for Russisk pression og et velfungerende samarbejde mellem alle Østersø stater, herunder Rusland. Det skal til for at løse opgaven I varetagelsen af vores interesser og nye fokus ønsker Radikale Venstre derfor at prioritere følgende i det fremtidige forsvar: Ny humanitær indsatsstyrke Radikale Venstre foreslår, at man samler forsvarets og beredskabets særlige kompetencer for freds- og stabiliseringsopgaver i en selvstændig humanitær indsatsstyrke. 2

4 Styrkelse af Søværnet Nye fokusområder i Arktis og Østersøen vil gøre det relevant at oprette fulde besætninger på alle fregatter og investere i nye radarsystemer. FE og de strategiske enheder I fremtiden skal FE spille en væsentlig rolle, både i forberedelsen af internationale indsatser og i stabiliseringen af Arktis. Vi ønsker et FE, der vægter analysen og foreslår derfor, at FE s analyseenhed udvides, ikke mindst i forhold til Arktis. Dertil ønsker vi en mere forebyggende og målrettet brug af jæger- og frømandskorpset. Få effektive kampfly Radikale Venstre ser gerne, at Danmark anvender så få midler som muligt i anskaffelsen af nye kampfly, så der bliver plads til en større forebyggende og stabiliserende indsats i de internationale operationer samt fokus på Østersøen og de isfrie områder i Arktis. Økonomisk prioritering Forsvaret bør som alle andre områder i staten løbende effektivisere sin administration, så der kan frigøres midler til drift og nye opgaver. Samtidig kræves en bedre politisk prioritering, hvis der skal være sammenhæng mellem mål og midler. Radikale Venstre ønsker ikke at øge forsvarets budgetter ud over den almindelige pristalsregulering. Radikale Venstre ser til gengæld gerne flere ressourcer til forebyggende indsatser i form af kapacitetsopbygning af NATOpartnere samt freds, og stabilitetsindsatser både i øst og syd, før konflikterne er brudt ud, frem for rene militære bidrag. Disse bidrag kan i vidt omfang også finansieres over udviklingsbistanden, og Danmark bør på det forestående NATO-topmøde arbejde for, at forebyggende og kapacitetsopbyggende indsatser i endnu større omfang kan tælles med i landenes NATO-bidrag. 3

5 En ny verden kræver nye sikkerhedspolitiske instrumenter Det danske forsvar udgør ét af flere instrumenter i den samlede danske udenrigspolitik. Enhver forsvarspolitisk strategi bør derfor altid kobles til de andre elementer i udenrigspolitikken. Hvor udenrigspolitikken samlet set har til formål at sikre dansk sikkerhed, danske værdier og dansk velfærd, vil forsvarets specifikke formål, set med Radikale Venstres øjne, primært være at sikre dansk suverænitet herhjemme og beskyttelse af civile ude - og altid som en sidste udvej i samspil med andre indsatser. I det perspektiv giver det kun mening at anvende militære indsatser som led i en samlet udenrigspolitisk prioritering. Derfor bør enhver forsvarspolitisk strategi også skrives ind som del af en overrodnet udenrigspolitisk strategi. Denne pointe vil blive af stadig større betydning i de kommende år, hvor verdensøkonomien forventes at vokse eksplosivt, især uden for Danmarks og EU s grænser. Det vil medføre store forskydninger i både geopolitikken og den økonomiske verdensorden, ligesom nye trusler i form af klimaforandringer, terror, flygtningestrømme, cyperkriminalitet mv. vokser frem. Alene de nye isfrie sejlruter i Arktis rummer potentielt store sikkerhedspolitiske udfordringer og muligheder for Danmark det vil sige hele Rigsfællesskabet - og vores allierede. I denne nye verdensoden, hvor stadig flere regionale og globale stormagter vokser frem, kan Danmark og vores allierede i endnu mindre grad tage for givet, at de vestlige lande kan eller bør gennemtvinge deres vilje med militær eller økonomisk magt og på denne måde sikre vores sikkerhedspolitiske, værdimæssige og handelsmæssige interesser. Ikke mindst inden for sikkerhedspolitikken vil vores succes afhænge af evnen til at forebygge konflikter ved at samtænke sikkerheds- og forsvarspolitikken med den øvrige udenrigs- og udviklingspolitik samt befæste multilaterale samarbejder i EU, FN og NATO. 1. Sikkerhedspolitiske partnere Den nye verdensorden gør det krystalklart, at det danske forsvar heller ikke i fremtiden alene kan sikre Danmarks sikkerhed, territorium eller konkrete operative mål. Tværtimod bliver det af endnu større betydning for småstaten Danmark at indgå i en række multilaterale organisationer og alliancer, hvor vi kan sikre, at de forsvarspolitiske indsatser spiller sammen med resten af den 4

6 udenrigspolitiske værktøjskasse ligesom den gensidige solidaritet og udnyttelsen af de enkelte landes unikke kompetencer gør helheden så stærk som muligt. Heldigvis deler vi mange af fremtidens udfordringer med vores allierede. Nutidens store flygtningestrømme, bekæmpelsen af Daesh, håndteringen af et stadigt mere volantilt Rusland i Østersøen og Arktis er alle eksempler på udfordringer, som Danmark ikke kan eller skal håndtere alene. Derfor mener Radikale Venstre, at det kun giver mening at diskutere et fremtidigt dansk forsvar ud fra de samlede behov og de samlede løsninger, som vores sikkerhedspolitiske partnere besidder, ligesom det er i dette samspil, at der stadig kan findes et stort potentiale for effektivisering, hvis vi formår at arbejde endnu tættere sammen. Det gælder både i NATO, EU og FN. NATO NATO vil i al overskuelig fremtid udgøre vores vigtigste forsvarspolitiske alliance med USA som den dominerende partner. Danmark bør derfor støtte den udvikling, der i flere år er pågået i NATO, hvor man rækker ud til nye partnere, styrker de forebyggende indsatser og afprøver nye svar på globale udfordringer, fx Ruslands hybridkrig, kompetenceopbygning hos nye partnere eller den generelle cypersikkerhed. Danmarks nye Cyber Security Center er et godt eksempel på, hvordan vi i fremtiden kan yde vigtige og robuste bidrag til alliancen. Ved at opfylde vores alliancemæssige forpligtigelser i forhold til NATO opnår Danmark ikke kun den sikkerhed, som alliancen tilbyder, men også en unik mulighed for at præge NATO s stillingstagen i en lang række forhold af særlig dansk interesse ikke mindst vores interesser i Østersøen, Arktis og Mellemøsten. EU Hvor NATO udgør hjørnestenen i vores forsvarspolitiske alliance, udgør EU vores vigtigste alliancepartner på en lang række andre sikkerheds,- og udenrigspolitiske områder, fx håndtering af klimaproblemer, fattigdomsbekæmpelse, humanitære bidrag over for flygtninge og økonomiske sanktioner over for nye regionale stormagter som Rusland og Iran. Det er således af afgørende betydning i en voksende verden, at EU bliver i stand til at koordinere sin egen udenrigspolitik og styrke sin fælles stemme i verden. For i den nye verdensorden er selv store EU lande som England og Tyskland småstater, og større samhørighed er nødvendigt, hvis EU landene overhovedet skal have en stemme. Ikke mindst i et stærkere samarbejde på det energipolitiske område i den nye europæiske Energiunion ligger potentialet til et effektfuldt og stærkt sikkerhedspolitisk værktøj for EU, der kan anvendes både som pisk og gulerod til at fremme fred, demokrati og menneskerettigheder. Øget dansk aktivitet i EU og et stærkere EU samarbejde er også nødvendigt for at sikre komplementaritet ift. NATOs indsatser. 5

7 FN Som et lille land har Danmark stor interesse i et stærkt og handlekraftigt FN, hvor alle lande har en stemme, og hvor større fælles globale sikkerhedstrusler kan håndteres. I takt med at jordens temperatur stiger og Arktis opnår stadigt større sikkerhedspolitisk betydning, vil Danmark have brug for det diplomatiske forum FN tilvejebringer. Vi støtter derfor helhjertet princippet, om at FN s Sikkerhedsråd sætter de overordnede rammer for løsningen af konflikter, og at FN s medlemslande bidrager til løsningen, om nødvendigt også med militære midler, ligesom det er afgørende at give FN de ressourcer, der skal til for at organisationen kan spille sin helt afgørende rolle både i det umiddelbare humanitære arbejde og for at nå de nye bæredygtighedsmål, der måske er den mest afgørende forudsætning for langsigtet stabilitet på kloden. Radikale Venstre ser derfor gerne at Danmark bidrager mere aktivt til FN s operationer og støtter også etableringen af en stående militær styrke, i egen kapacitet eller under NATO. Dertil er det af vital betydning, at dansk bistand genoprettes, og støtten til FNs organisationer kommer tilbage på et ambitiøst niveau, der også kan give Danmark mulighed for at påvirke den retning, som verdensorganisationen tager. 2. Et nyt fokus Fremkomsten af en ny verdensorden og et endnu tættere samspil med ovennævnte multilaterale samarbejdspartnere, kræver et stærkere fokus i det danske forsvars prioriteringer. Dette fokus skal dels bygge på en analyse af de nye risici, som den nye verden bringer, dels en vurdering af, hvor Danmark bedst kan levere og bidrage inden for vores sikkerhedspolitiske partnerskaber hvor vores komparative fordele så at sige er størst. Denne samlede analyse mener Radikale venstre fører frem til tre naturlige fokusområder for fremtidens forsvar, der både tager højde for Danmarks historiske kompetencer og de nye behov i de forskellige alliancer. Internationale Operationer Det internationale samfund vil fortsat have brug for robuste danske bidrag til løsningen internationale opgaver, og Danmark bør fortsat ligge i top med bidrag, når det internationale samfund kalder. Men Danmark bør fremover fokusere sine indsatser dér, hvor vi er allerstærkest: I kombinationen af forebyggende, stabiliserende, kapacitetsopbyggende, humanitære og militære indsatser fremfor fokus på de rene militære indsatser. Når flere lande får større militære kapaciteter, bliver militære løsninger og forsøg på at løse konflikter alene med militære midler mindre oplagte. Simpelthen fordi omkostningerne bliver for store. Derfor ses allerede nu en 6

8 tendens til, at vores allierede i både Nato, EU og FN får stadigt større fokus på at forebygge konflikter og bevare freden fremfor egentlig krigsførelse. Forebyggende indsatser i form af freds- og stabiliseringsopgaver i konfliktzoner og deres nærområder vil således opnå stadigt større sikkerhedspolitisk betydning, ikke mindst for NATO. I en verden, hvor det bliver stadigt sværere at vinde væbnede konflikter, bliver det af afgørende betydning at søge at stoppe konflikterne før de opstår ved at styrke den sociale sammenhængskraft i lande og regioner. Det kræver sammentænkte indsatser, hvor eventelle militære bidrag kombineres med langsigtet opbygning af kapacitet hos myndighederne fx træning af politi og militær i kontrolleret magtanvendelse med respekt for menneskerettigheder og stabiliserende humanitære indsatser, både før og efter egentlige operationer. Danske eksperter i akut katastrofebistand, langsigtede stabiliseringsopgaver og kapacitetsopbygning har i årtier bidraget til freden i lande som ex-jugoslavien, Irak og Cypern. Det danske forsvar har således fået unikke kompetencer gennem de talrige forebyggende og fredsbevarende operationer og stabiliseringsopgaver. Her har danske soldater opbygget kapacitet ved at træne lokale soldater og politienheder, som led i en genetablering af lov og orden. Ikke mindst vores specialtropper i jægerkorpset og frømandskorpset er trænet mindst ligeså meget i sådanne komplekse forebyggende indsatser som i skarpe operationer selvom vi fejlagtigt ofte kun tænker dem anvendt i det sidste. Ligeledes har det danske katastrofeberedskab unikke internationale erfaringer med både akut nødhjælp og kort såvel som mellem-lang udviklingsbistand i katastrofeområder og skrøbelige stater. Det nye fokus på kompetencer i krydsfeltet mellem humanitær bistand, kapacitetsopbygning og militære operationer vil således give det danske forsvar og beredskab en unik mulighed for at bidrage til NATO og det internationale samfund som helhed. Radikale Venstre mener derfor, at Danmark skal fokusere sin indsats i det fjerne udland omkring løsningen af freds- og stabiliseringsopgaver i konflikters umiddelbare nærområde med særligt fokus på kapacitetsopbygning og humanitære indsatser, og i enkelte tilfælde om nødvendigt kombineret med militære indsatser. Et andet eksempel på koordinerede indsatser er kampen mod Daesh. Store dele af Syrien, det nordlige Irak og enkelte skrøbelige Afrikanske stater hærges fortsat af Daesh. Siden terrororganisationens opståen i 2014 har Daesh spredt død og ødelæggelse i de egne, som organisationen erobrede. Ligeledes har Daesh udført og inspireret til talrige terrorangreb på civile, ikke mindst i Vesten. Af den grund tror Radikale Venstre fortsat på en aktiv kamp mod terror og anerkender også nødvendigheden af, at yde et militært bidrag til 7

9 bekæmpelsen af Daesh i både Irak og Syrien. Men kampen mod terrororganisationen bør indeholde andet og langt mere end et rent militært engagement, herunder bekæmpelse af finansielle bidrag til Daesh, humanitære indsatser, pres på de regionale stormagter for at indgå fred og stoppe deres proxy krig samt bekæmpelse af Daesh i Cyperspace. Arktis De globale klimaændringer har medført, at havisen i Arktis langsomt men sikkert forsvinder. Det åbne vand over Nordpolen vil medføre en massiv forøgelse af skibstrafikken, international handel, fiskeri og olieudvinding. De nye strategisk vigtige, isfrie sejlruter i Arktis betyder derfor, at området vil vinde stadigt større sikkerhedspolitisk betydning og dette stiller nye krav til Danmarks rolle og det danske forsvar. Grønland er en central del af den Arktiske region og på grund af Rigsfællesskabet og samarbejdet med Grønland og Færøerne indtager Danmark en unik rolle i Arktis, blandt andet fordi vi er det eneste land i verden, der er medlem af både Arktisk Råd, EU og NATO. Det giver Rigsfællesskabet en unik mulighed for at spille en nøglerolle på tværs af de forskellige fora. Et godt eksempel er Illusiat aftalen, der sikrer en fredelig forhandling af territoriale krav i regi af FN, og de arktiske staters transnationale koordination af kystovervågningen, der har skabt et effektivt diplomatisk forum, hvor lande som USA og Rusland kan finde konstruktive og fredelige løsninger på eventuelle uoverensstemmelser. Arktis er en skrøbelig størrelse både i forhold til miljøet og i forhold til regionens fremtidige stabilitet. Indtil nu har regionen nydt godt af en usædvanlig fred og stabilitet. Samarbejdet i Arktisk Råd og mere uformelt mellem kyststaterne har været forbilledligt. Radikale Venstre ser derfor gerne, at forsvarets fremtidige engagement i Arktis bygger videre på den lavintensive praksis, der allerede er etableret i regionen. Derfor bør forsvarets fremtidige opgaver i området fokusere på øget overvågning af havmiljø og den stigende trafik, samtidig med der er behov for at øge beredskabet markant, især på det civile område. Forsvarets skal med andre ord facilitere, understøtte og forstærke det diplomati og den dialog, som regionen som helhed nyder godt af nu. Derfor mener Radikale Venstre at opretholdelsen af den nuværende stabilitet i området og varetagelsen af Grønlands unikke miljø kræver en aktiv men afmålt dansk tilstedeværelse fra både militæret, beredskabet og Forsvarets Efterretningstjeneste udover de mange civile engagementer med henblik på at fremme investeringer, miljøbeskyttelse mv. 8

10 Østersøen Østersøen har i århundreder og ikke mindst siden den kolde krigs begyndelse været et essentielt område for både Danmark, de øvrige baltiske stater, NATO og Rusland. I de seneste år har Rusland indledt, hvad der bedst kan beskrives som en hybridkrig i regionen med blandede elementer af cyberkrig, brug af regulære og irregulære styrker, propaganda, økonomisk pression, energirelateret afpresning, diplomati og politisk destabilisering. På grund af Danmarks centrale placering i Østersøen har Danmark åbenlyse territoriale og alliancemæssige interesser i en Østersø fri for Russisk pression og et velfungerende samarbejde mellem alle Østersø stater, herunder Rusland. Ruslands aggressive fremfærd i både Ukraine og Østersøregionen har derfor understreget vigtigheden af, at det danske forsvar i samarbejde med resten af NATO kan modstå og handle på gentagne asymmetriske angreb, uanset hvilken type angreb vi taler om, og vel at mærke på en måde, der ikke eskalerer konflikterne i sig selv. Det danske forsvar skal derfor i fremtiden kunne bidrage med sin del af afmålte svar på fx russiske overflyvninger, ubådsaktivitet og lignende trusler mod Danmarks territoriale integritet. Ligeledes skal det nyligt etablerede Cyber Security Center bekæmpe det stigende antal statsstøttede hacker- og cyber-angreb, herunder spille en aktiv rolle i formuleringen af robuste cybersikkerhedsstrategier samt yde rådgivning til offentlige institutioner med betydning for den nationale sikkerhed. Endeligt er det afgørende at Danmark, sammen med de resterende NATO-medlemmer, udviser solidaritet med især de baltiske stater. Vores indsats skal ultimativt søge at sikre robusthed i regionen gennem opbyggelsen af situationsforståelse, afskrækkelse mod brugen af hybride operationer og modsvar på eventuelle angreb. Ruslands nye adfærd kalder dog ikke i sig selv på øget militær oprustning. I forvejen anvender NATO ti gange flere ressourcer på forsvaret, end Rusland gør, så militært set er det vigtigere at gøre det klart over for Rusland - fx gennem solidaritet med de baltiske lande at NATOs grænser er ukrænkelige og vil blive forsvaret Men militære indsatser kommer ikke i sig selv til at ændre Putins udenrigspolitik. Radikale Venstre mener, at det bliver mindst ligeså afgørende at sætte ind på at styrke EU's Energiunion som et sikkerhedspolitisk værktøj, der kan fungere som både pisk og gulerod over for Rusland. Og at Danmark bidrager aktivt gennem finansiel og rådgivningsmæssig støtte til de uafhængige mediers kamp mod russisk propaganda i Ukraine og de baltiske stater. Hvis styret i Rusland skal ændres, må befolkningen sikres adgang til frie og uafhængige medier. Ligeledes bør de demokratiske kræfter og civilsamfundet i Rusland støttes aktivt. 9

11 Også her gælder dog, at Danmark bør arbejde tæt sammen med EU s medlemsstater, vores østlige partnere og NATO. Et bredt samarbejde og fælles strategi vedrørende blandt andet militære tiltag og økonomiske sanktioner vil sikre den mest effektive håndtering af Rusland. Nyt Samarbejde i Norden Arktis, Østersø og sammentænkte indsatser Hele Norden har åbenlyse fælles interesser i både at overvåge Østersøen for russisk aktivitet og vedligeholde stabiliteten og dialogen i Arktis. Endeligt har alle de nordiske lande også en langvarig tradition for at kunne løfte komplicerede, humanitære freds- og stabilitetsindsatser. Af disse grunde finder Radikale Venstre det oplagt, at det nordiske samarbejde skal styrkes inden for disse tre områder og at det bedst koordineres gennem NORDEFCO og med afsæt i den såkaldte Stoltenberg-rapport, der netop skitserer det store potentiale i et stærkere nordisk samarbejde med større koordination og komplementaritet. Potentialet understreges af det stadigt tættere samarbejde mellem NATO og de alliancefri lande Sverige og Finland. 3. Et slankere og mere effektivt forsvar Med stærke alliancer, et stærkere fokus og en klarere arbejdsdeling bliver det også muligt at fortsætte den løbende effektivisering af det danske forsvar. Radikale Venstre mener, at forsvarets som alle andre statslige områder løbende skal effektivisere. Radikale Venstre mener imidlertid ikke at det skal ske ved at afvikle yderligere materiel eller skære hele værn væk. Der bør være en klar sammenhæng mellem Danmarks behov og forsvarets kapabiliteter, mål og midler. I stedet ønsker vi større fokus på at effektivisere forsvarets administration, herunder vedligehold og drift af bygninger, it- og indkøbsfunktioner, der med fordel i højere grad kunne samkøres med statens øvrige funktioner på de pågældende områder. På den baggrund forslår Radikale Venstre, at der udføres en samlet kapacitetsanalyse af det danske forsvar med henblik på at identificere mulige besparelser i administrationen. Med henblik på at leve op til ønsket fra NATO om at landene benytter flere midler til forsvaret, ønsker Radikale Venstre at anvende flere midler på freds-, og stabiliseringsindsatser og at arbejde målrettet for ikke mindst på det næste topmøde i Warschawa - at landene i endnu højere grad kan medtælle disse indsatser i bidraget til NATO, hvilket ligger i naturlig forlængelse af 10

12 NATOs egne prioriteringer, herunder ønsker om at styrke kapacitetsopbygning hos NATO partnere. Bedre prioritering Fremtidens forsvar skal være slankere og bedre klædt på til at håndtere Danmarks nye sikkerhedspolitiske virkelighed. NATO investerer i dag ti gange flere ressourcer i militært udstyr end Rusland. I 2016 vil Storbritannien alene formentlig bruge godt 5 mia. USD mere på militæret end vores store nabo mod øst. Selv Danmark var i 2015 den tolvte største bidragsyder til alliancen blandt NATO s 27 medlemslande. Alt imens kan kun få EU stater møde målsætningen om at bidrage 0,7% af BNI til udvikling, og i Danmark har den siddende regering netop gennemført massive besparelser i udviklingsbistanden. Udviklingsbistand og den stabilitet, som modtagerlandet opnår, er et vigtigt sikkerhedspolitisk instrument i kampen mod uro og ekstremisme. I det lys finder Radikale Venstre derfor ikke, at det primære behov er øget oprustning, men rettere en mere effektiv anvendelse af de ressourcer vi har, og en mere offensiv satsning på stabiliseringsindsatser og myndighedstræning i de lande, hvor uro og ekstremisme spreder sig. I fremtiden står det danske forsvar over for nye og vanskelige opgaver. Denne udvikling kalder først og fremmest på en klarere prioritering fra politisk side og på en effektivisering og modernisering af vores eksisterende forsvar. Vi kan ikke fortsætte med at ville alting på en gang og vedholde en struktur, som på flere områder hører det forrige århundrede til. Værnepligt Værnepligtige i det danske forsvar og beredskab har igennem mange årtier ydet en kæmpe indsats for Danmark. På grund af den nye verdensorden og Danmarks nye udenrigspolitiske fokus vil vi dog i stigende grad have brug for personel, som er både specialuddannet til - og har erfaring med - at håndtere særligt vanskelige udfordringer i Mellemøsten, Arktis og Østersøen. Denne udvikling betyder, at vi i fremtiden skal bruge et stadigt mere professionelt forsvar. Radikale Venstre foreslår derfor at nedlægge værnepligten, og i stedet fokusere kræfterne pa 1) en mere moderne og effektiv rekruttering af højt motiverede mænd og kvinder der ønsker at gøre karriere i det danske forsvar. 2) Gøre det lettere at melde sig til en frivillig indsats og uddannelse, inden for både hæren og beredskabet, der i dag har stor glæde af dette, også som rekrutteringsgrundlag. 11

13 Hjemmeværnet De fleste militæranalytikere er enige om, at truslen om et konventionelt territorialt angreb og besættelse af Danmark er af mere teoretisk end praktisk karakter. Tiden er med andre ord løbet fra det traditionelle hjemmeværn, som vi kender det. På trods af hjemmeværnets ønske om at påtage sig andre og mere tidssvarende opgaver end det traditionelle territoriale forsvar, mener Radikale Venstre at fremtidens udfordringer i Østersøen, Arktis og det fjerne udland forsat ligger uden for hjemmeværnets faglige råderum. Radikale Venstre foreslår derfor at nedlægge det danske hjemmeværn. De mange gode og frivillige kræfter og erfaringer som indtil nu har udgjort rygraden af hjemmeværnet skal dog ikke vendes ryggen. Hjemmeværnets frivillige har altid været stærkest i håndteringen af hjemlige logistiske og organisatoriske opgaver. Særligt Danmarks beredskab kunne i endnu højere grad drage nytte af erfarne frivillige kræfter i Danmark, der samtidig kunne bidrage til at frigøre ressourcer til de nye fokuserede områder. Industrisamarbejdsordningen Det Radikale Venstres ønske om en bedre politisk prioritering i forhold til forsvaret giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved fornuften af, hvad der i Danmark er kendt som Industrisamarbejdsordningen. Lignende samarbejdsordninger er udbredt blandt EU og NATOs medlemmer. I Danmark bevirker Industrisamarbejdsordningen at militært materiel købt af det danske forsvar hos udenlandske producenter, helt eller delvist skal fabrikeres af danske samarbejdspartnere. I perioden bevirkede ordningen at udenlandske våbenproducenter blev pålagt, at indgå samarbejde med hovedsageligt 25 danske virksomheder for ca. 1.9 mia. kr. Radikale Venstre ser ingen principiel grund til, at skattekroner lovbindes til at understøtte den lokale våbenindustri. Opgivelsen af industrisamarbejdsordningen i Danmark alene vil dog i bedste fald være betydningsløs. Af den grund forslår Radikale Venstre, at Danmark arbejder aktivt for at få flere lande, især i EU og NATO, med på at neddrosle industrisamarbejdsordningen og i stedet satse på større koordinering og fælles effektivisering af både innovation og indkøb af materiel. 12

14 4. Et specialiseret Forsvar nye kapabiliteter Hvis Danmark skal have et effektivt forsvar i fremtiden, er det nødvendigt at forsvaret specialiserer sig. Radikale Venstre foreslår derfor at følgende kompetencer inden for freds- og stabilitetsindsatser, Søværnet, efterretning og kampfly prioriteres i det danske forsvar. Humanitær indsatsstyrke en samtænkning af kapabiliteter Det danske forsvar og beredskab har unikke erfaringer inden for krydsfeltet mellem humanitær bistand, kapacitetsopbygning og militære operationer. Erfaringer som i stigende grad vil efterspørges af vores alliancepartnere i NATO. I fremtiden skal Danmark derfor fokusere sin indsats i det fjerne udland omkring løsningen af fredsog stabiliseringsopgaver i konflikters umiddelbare nærområde, ikke mindst i regi af, og med mandat fra, FN. På den baggrund mener Radikale Venstre, at man bør samle henholdsvis forsvarets og beredskabets særlige kompetencer for freds- og stabiliseringsopgaver gennem oprettelsen af en selvstændig humanitær indsatsstyrke. En Humanitær Indsatsstyrke på nogle få hundrede mænd og kvinder, ville ikke kun udgøre et kompetent ikke-militært supplement til regeringens og folketingets udenrigspolitiske værktøjskasse, men vil formentligt også kunne være med til at dække en del af Danmarks alliancemæssige forpligtigelser over for NATO. Søværnet i Arktis og Østersøen Både Østersøen og de isfrie sejlruter i Arktis har i fremtiden brug for kompetente bidrag fra søværnet. I fremtiden skal Danmarks tre nye inspektionsskibe i Knud-Rasmussen klassen derfor hjælpe med, at varetage vores territoriale og miljømæssige interesser i Arktis. Det danske søværn råder også over tre fregatter, hvoraf en kun har en halv besætning. Den halve besætning bevirker at fregatten ikke kan deltage i egentlige kamphandlinger. Ligeledes betyder manglende investeringer i avancerede radarsystemer, at ingen af de tre fregatter på nuværende tidspunkt kan deltage i NATO s missilskjold, der udgør et vigtigt bidrag til beskyttelsen af danske såvel som vores allieredes interesser mod slyngelstater, samtidig med at fregatten vil kunne bevæge sig i både Arktis og Østersøen. Af den grund mener Radikale Venstre at søværnet skal allokeres resurserne til både at opretholde fulde besætninger på alle dets fregatter og investere de nødvendige midler i et radarsystem der også tillader en af vores fregatter at 13

15 indtræde i NATO s missilskjold, hvad der er stærkt efterspurgt af vores alliancepartnere. Forsvarets Efterretningstjeneste Et nyt fokus i de internationale indsatser og på Arktis vil medføre nye opgaver for Forsvarets Efterretningstjeneste (herefter FE). I de internationale indsatser er der brug for intelligente og samtænte indsatser, hvor der er foretaget grundig research, nøje udvalgt partnere og koordinering med andre landets indsatser. I Arktis vil de nye isfrie sejlruter forventeligt medføre en 10-dobling af skibstrafikken i Arktis inden Den massive vækst i aktivitet omkring Grønland betyder, at FE i fremtiden skal struktureres og allokeres de nødvendige resurser til håndteringen af fremtidens opgaver i Arktis. Det er af afgørende betydning, at Danmark ved hvilke skibe der befinder sig i Grønlandsk farvand, hvor de er, hvad de fragter og hvor de skal hen. Denne opgave skal FE løse i et tæt samarbejde med forsvarets forskellige værn og de andre arktiske stater. Dermed vil Danmark kunne opnå unik viden og unikke kompetencer til stor glæde for alle vores allierede og alle vores alliancer. Det kræver øget satellitovervågning og øget kapacitet til at anvende den. Det Radikale Venstre mener således, at FE også skal spille sin rolle i de internationale indsatser og fremtidens Arktis. Vi ønsker derfor ikke et FE som kun fokuserer ensidigt på aktiv indhentning af efterretninger, men derimod et FE der vægter analysen af tilgængelig data. Et analysearbejde som allerede nu er afgørende for Arktisk Kommando. Det er vigtigt at FE både i Syd og i Nord medvirker til at opretholde stabiliteten i Arktis, og er på forkant af pludseligt opståede trusler. Radikale Venstre mener derfor, at både adgangen til satelitovervågning og FE s Arktiske-analyseenhed bør udvides. En sådan prioritering vil understøtte Danmarks light touch tilgang til Arktis og opfylde et stadigt stigende behov for efterretninger om mulige trusler mod danske og allieredes interesser i Arktis ligesom det vil sikre et unikt dansk bidrag til vores allierede. Kampfly Den danske flåde af F16 kampfly har snart tjent Danmark i mere end 40 år. De har udgjort et vigtigt bidrag til dansk militær indsats i både Danmark og det fjerne udland. Efter lang og tro tjeneste er det dog på tide at Danmarks F16 fly erstattes af et nyere og mere effektivt kampfly. Danmark må forvente at både FN og NATO i fremtiden igen vil efterspørge vores deltagelse i internationale operationer. Danmarks nye kampfly skal kunne være en del af sådan et bidrag, men en del af den radikale prioritering vil være, at Danmark i fremtiden anvender 14

16 færre midler på rene militære bidrag i fx Mellemøsten, end vi har gjort i de seneste femten år. Omvendt vil vores eget stadigt større fokus på Arktis og Danmarks nærområder sætte sine helt egne krav til vores nye kampfly. Et nyt dansk kampfly skal derfor både kunne udgøre et effekt bidrag til beredskabet i Østersøen og samtidig patruljere de nordligste breddegrader af Rigsfællesskabets territorie. Et slankere og mere effektivt forsvar betyder, at der må være en fornuftig sammenhæng mellem Danmarks behov og flyets formåen. Dernæst skal Danmarks nye kampfly ikke unødigt belaste dansk økonomi. Radikale Venstre mener derfor, at Danmark skal vælge det kampfly der på en gang garanterer opfyldelsen af vores sikkerhedspolitiske behov og samtidigt udgør den mest økonomiske løsning. Radikale Venstre ser derfor gerne, at Danmark i anskaffelsen af et nyt kampfly anvender så få midler som muligt, alt imens der tages højde for de specifikke operationelle vilkår, et øget fokus på Østersøen og de isfrie områder i Arktis indebærer. 5. Hvad betyder dette ift. nyt forsvarsforlig? Konfronteret med en ny verdensorden, terror, flygtningestrømme og globale klimaforandringer står Danmark og dets allierede over for en række nye og særdeles vanskelige sikkerhedspolitiske udfordringer. Som et af de udenrigspolitiske instrumenter, skal det danske forsvar selvfølgelig være beredt på at løfte sin del af opgaven. Nutidens forældede forsvarspolitiske dispositioner må derfor erstattes af mere tidssvarende, adækvate og ikke mindst freds- og stabilitetsskabende prioriteringer. Danmark vil i fremtiden være dybt afhængige af sine alliancepartnere i NATO og sikkerhedspolitiske partnere i EU. Radikale Venstre mener derfor, at Danmark bør vedblive med at være en aktiv alliancepartner i NATO og gå forrest i arbejdet for at skabe en fælles europæisk udenrigspolitik. Det danske forsvar skal i fremtiden fokusere mere på at søge freden frem for konflikten. Danmark skal derfor bruge sin store ekspertise inden for freds- og stabiliseringsindsatser til at opretholde stabiliteten i Arktis, Østersøen og konflikters nærområder. 15

17 Det danske forsvar skal være slankere og mere effektivt. Vi foreslår derfor at værnepligten og hjemmeværnet nedlægges, og frivillige kræfter fokuseres på logistiske opgaver inden for landets grænser. Radikale Venstre ønsker en effektivisering af både det danske forsvar og samarbejdet i både NATO og EU i form af bedre koordinering af innovation og indkøb af materiel. Vi vil derfor arbejde for, at Danmark og de øvrige NATO og EU lande neddrosler den nuværende Industrisamarbejdsordning. Danmarks nye fokus på freds- og stabiliseringsindsatser kræver en samtænkning af kapabiliterer fra både forsvaret og beredskabet. Radikale Venstre foreslår derfor oprettelsen af en Humanitær Indsatsstyrke, som ville kunne supplere evt. militære tiltag. Østersøen og Arktis har og vil få afgørende betydning for både Danmark og vores allierede. Radikale Venstre foreslår derfor, at det danske søværns operative kapabiliteter opprioriteres, så det kan bidrage med tre kampdygtige frigatter der kan varetage danske og allieredes interesser i Østersøen og Arktis samt spille en aktiv rolle i NATO s missilskjold. Forsvarets Efterretningstjeneste (herefter FE) bør fremover vægte analysen frem for indhentningen af efterretninger. Radikale Venstre foreslår derfor flere ressourcer til satellitovervågning og at FE s Arktiske analyseenhed opprioriteres. Det danske flyvevåbens evne til at understøtte vores nye sikkerhedspolitiske fokus er af afgørende betydning. Valget af Danmarks nye kampfly må derfor bero på, hvilke behov Danmark reelt får og hvilke kapabiliteter det pågældende fly har. Radikale Venstre ønsker at bruge færrest mulige midler på anskaffelsen af et nyt dansk kampfly. Radikale Venstre ønsker ikke at øge forsvarets budgetter udover den almindelige pristalsregulering, men ser gerne at en mere effektiv administration kan frigøre midler til drift og nye prioriteringer. Radikale Venstre ønsker også at prioritere flere ressourcer til forebyggende indsatser i form af kapacitetsopbygning af NATOpartnere samt freds, og stabilitetsindsatser, ikke mindst i regi af udviklingsbistanden, før konflikterne er brudt ud, frem for rene militære bidrag. Derfor bør Danmark på det forestående NATO- 16

18 topmøde arbejde for, at forebyggende og kapacitetsopbyggende indsatser i endnu større omfang kan tælles med i landenes NATObidrag. 17

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl. Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Kære alle i Flyverhjemmeværnet

Kære alle i Flyverhjemmeværnet HJV FHD U DEC 2015 Kære alle i Flyverhjemmeværnet Så er vi nået til december, hvor det er tid til at kikke tilbage på året der er gået, og samtidigt få taget hul på de mange spændende ting, der ligger

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-133 Center for Europa og Nordamerika Den 5. februar 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender)

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter: Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af

Læs mere

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 10.10.2012 2012/2223(INI) UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser om gensidigt

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

STRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE)

STRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE) GODT VIDERE I LIVET STRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE) FORORD De danske soldater yder en stor indsats i flere af verdens brændpunkter for at fremme lokalt demokrati og fred. Vores

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring

Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring Regeringen 2003 Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring, 2003 Publikationen kan bestilles hos:

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014 Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Udenrigs- og forsvarspolitik. Nærhed og udsyn i en global verden

Udenrigs- og forsvarspolitik. Nærhed og udsyn i en global verden Udenrigs- og forsvarspolitik Nærhed og udsyn i en global verden En stigende internationalisering og globalisering stiller det danske samfund overfor store muligheder og store udfordringer. Globaliseringen

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge Som bekendt skiftede regeringsmagten hænder ved seneste folketingsvalg, hvilket betød overdragelse af landets ministerier til den nye regering. Især tre ministerier har Folk & Sikkerheds interesse, nemlig

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2013

Nyhedsbrev marts 2013 Nyhedsbrev marts 2013 med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Tema: Forslag til lov om ændring af Forsvarsloven Forsvarsministeren fremsatte kort efter nytår forslag til lov om ændring af

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Politiktitel NSG Groups adfærdskodeks for leverandører Godkendt af Styringsudvalg for indkøbspolitik Godkendt dato 17.06.2009 Indhold Denne politik gælder for alle NSG Group's leverandører

Læs mere

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Årsrapport 2012. Den fælleskommunale Styregruppe for Specialrådgivningen i Holbæk. (Det specialiserede hjælpemiddelområde)

Årsrapport 2012. Den fælleskommunale Styregruppe for Specialrådgivningen i Holbæk. (Det specialiserede hjælpemiddelområde) Årsrapport 2012 Den fælleskommunale Styregruppe for Specialrådgivningen i Holbæk (Det specialiserede hjælpemiddelområde) Marts 2013 1 Indhold: 1. Indledning s. 3 Etablering af den fælleskommunale styregruppe

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2017/2121(INI) 4.7.2017 UDKAST TIL BETÆNKNING Årsrapport om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2017/2121(INI)) Udenrigsudvalget Ordfører:

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

Computer Network Operationer (CNO) -

Computer Network Operationer (CNO) - Computer Network Operationer (CNO) - en ny dimension i moderne krigsførelse? John M. Foley, direktør og stifter af Center for Offentlig-Privat It- og Cybersikkerhed (COPITS). Offensiv Computer Network

Læs mere