Kortlægning og registrering

Transkript

1 Kortlægning og registrering Teknik og Administration Nr

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Sammenfatning Krav til kortlægnings- og registreringsundersøgelser Kortlægning Registreringsundersøgelser Undersøgelsesoplæg m.v Bore- og feltarbejde Feltmålinger m.v Prøvetagning Analyser/analysemetoder Afrapportering og vurdering af undersøgelserne Kontrakter og udbudsmateriale Bilag: Kan rekvireres hos Amternes Videncenter for Jordforurening Materiale vedrørende udbud af kortlægnings- og registreringsundersøgelser: 1. Københavns Kommune 2. Frederiksberg Kommune 3. Københavns Amt 4. Frederiksborg Amt 5. Vestsjællands Amt 6. Storstrøms Amt 7. Fyns Amt 8. Sønderjyllands Amt 9. Ribe Amt 10.Ringkøbing Amt 11.Viborg Amt 12.Nordjyllands Amt

3 1. Indledning Amternes Videncenter for Jordforurening har i 1998 indhentet paradigmer for udbud af kortlægnings- og registreringsundersøgelser eller tilsvarende krav og standarder fra amterne, Københavns og Frederiksberg kommuner (i rapporten benævnt som amterne). Materialet er bearbejdet af Ane-Marie Westergaard, Vestsjællands Amt for Amternes Videncenter for Jordforurening. Baggrunden for projektet er, at amterne har udtrykt behov for inspiration ved revurdering eller opstilling af krav til kortlægnings- og registreringsundersøgelser. 12 amter har fremsendt materiale, som de har fundet relevant for projektet. Det er ikke alle amter, der har udarbejdet paradigmer eller standarder for udbud. Mange amter har dog udarbejdet vejledninger, instrukser eller minimumskrav til registreringsundersøgelser for at sikre et mere ensartet grundlag at indhente tilbud på. Materialet er tænkt anvendt til inspiration for de enkelte amter ved revision af det nuværende materiale eller ved udarbejdelse af nyt materiale til udbud af registreringsundersøgelser. Bearbejdningen af materialet er primært sket med henblik på, at det skal kunne bruges som opslagsværk eller som inspirationmateriale ved opstilling eller revision af egne regningslinier. For at materialet kan bruges som opslagsværk, er der udarbejdet en skematisk oversigt over, hvilke emner de enkelte amter har udspecificerede krav til. Oversigten er opbygget således: Kortlægning Registreringsundersøgelser (den fysiske del af undersøgelsen) Undersøgelsesoplæg mv. Bore- og feltarbejde Feltmålinger Prøvetagning Analyser/analysemetoder Afrapportering og vurdering af undersøgelsen Kontrakter og udbudsmateriale Efterfølgende er emnerne beskrevet nærmere. Hvert emne indledes med en kort sammenfatning af amternes krav. Herefter er der sakset fra de enkelte amters materiale i det omfang, de har medtaget

4 krav eller lignende til dette punkt. Dette er gjort for, at gøre lettere at sammenligne amternes krav.

5 2. Sammenfatning Materialet Det fremsendte materiale er hovedsageligt vejledninger, instrukser og minimumskrav til registreringsundersøgelser - i mindre omfang paradigmer eller standardiseret udbudsmateriale. Der er fokuseret på registreringsundersøgelser - den fysiske del af de indledende undersøgelser - i bearbejdningen af materialet, idet det var her, at der forelå mest materiale. Undersøgelsesoplæg Grundejerkontakten varetages af enten amtet eller rådgiveren. Typisk har amtet den indledende kontakt og rådgiveren kontakten i undersøgelsesforløbet. Generelt skal der placeres boringer ved alle potentielt forurenede kilder. Enkelte amter laver selv undersøgelsesoplæg, og andre afsætter boringer sammen med rådgiverne på stedet. Filterboringer sættes ofte til sidst for, at opnå en placering nedstrøms forureningen eller der er krav om, at filterboringer placeres, hvor den kraftigste jordforurening forventes. Antallet af boringer vil variere fra lokalitet til lokalitet, enkelte amter anvender et gennemsnitsantal på mellem 3-6 stk. i udbudsrunden. Boredybden variere mellem 3-5 m for lokaliseringsboringer og mellem 5-12 m for filterboringer. Krav om udtagning af vandprøve: - hvis der træffes grundvand filtersættes boringen og der udtages vandprøve, eller - der er krav om vandprøve på lokaliteter i de særlige drikkevandsområder, eller - indenfor et vandværks indvindingsopland. Kravene skærpes, hvis der har været anvendt chlorerede opløsningsmidler på en grund. Specielt ved lokaliteter med chlorerede opløsningsmidler er der krav / mulighed for anvendelse af poreluftmålinger. Nogle amter har krav til dybde f.eks. udtages prøver som standard 1,5-2 m.u.t. Ved undersøgelse af tanke dog ca. 3 m.u.t. eller ved tankens bund. Bygninger friholdes ikke nødvendigvis for målepunkter. Ellers generelle betragtninger om, at poreluftmålinger kan anvendes, hvis geologien er velegnet. Enkelte amter har krav om, at der skal udføres TV-inspektion af kloaknettet på grunde, hvor der har været anvendt chlorerede opløsningsmidler eller på grunde, hvor kloaknettet i øvrigt kan være en sandsynlig kilde til forurening. Rådgiver er ansvarlig for indhentning af ledningsoplysninger.

6 Bore- og feltarbejde Rådgiver fører fuldtidstilsyn ved borearbejdet. Geologi, farve, lugt og evt. vandspejl registreres. Enkelte amter har krav om, at de skal orienteres ved væsentlig forurening så de har mulighed for besigtigelse. Boringer udføres som lokaliserings-, undersøgelses- eller filterboringer. Desuden specifikke krav til boremetode, filtersætning, materialevalg samt afslutning af filterboringer. Rådgiver / boreentreprenør reetablerer befæstelse mv. Opboret forurenet jord bortskaffes efter gældende regler, eller overskydende forurenet jord bortskaffes. Et amt har medtaget, at der gives erstatning for afgrøde tab, eller befæstelse o.l der ikke kan reetableres. Nogle amter har krav om indberetning af boredata til GEUS, kravene er dog forskellige. Det er enten krav om boringer dybere end 5 el. 10 m skal indberettes eller, at min. en boring pr. lokalitet skal indberettes eller, at filtersatte boringer skal indberettes. Boringer skal indmåles og angives på situationsplan. Nogle har krav om nivellering af filterboringer. Desuden definition af målepunkt ved pejling. Boringer der ikke længere benyttes sløjfes efter afrapportering og aftale med amtet. Det fremgår ikke om filtersatte boringer som udgangspunkt sløjfes efter endt registreringsundersøgelse. Kravene varierer fra foto af lokaliteten til foto af boresteder og poreluftmålesteder. Feltmålinger kan ikke stå alene, men kan bruges til udvælgelse af prøver, til analyse på laboratorie. Der er flere amter, der har krav om test for fri fase, ved undersøgelse af lokaliteter, hvor der har været anvendt chlorerede opløsningsmidler. Prøvetagning De fleste amter har medtaget krav om, at der skal udtages jordprøver for hver halve meter, til PID måling og geologisk bedømmelse. De fleste har krav om udtagning af min. 2 prøver således, at der også udtages prøver til kemisk analyse for hver halve meter, mens andre har reduceret dette til en prøve til kemisk analyse for hver meter. I nogle amter kan prøveantallet reduceres til udtagning af prøver for hver meter fra 5 m.u.t. og nedefter. Kravene til brug af overflade- og blandprøver er meget forskellige. Der er krav i forhold til dybden prøverne kan udtages i f.eks 0-10 cm.u.t, samt krav til arealets størrelse, indenfor hvilket prøver kan blandes, f.eks. 1 m² eller, at der ikke må blandes udover matrikelskel. Generelt henvises til Miljøstyrelsen generelle branchevejledning for forurenede grunde. Kravene til renpumpning varierer mellem, at 1 til 10 gange borevolumenet skal tømmes. Enkelte amter har krav om, at der skal renpumpes til ph og ledningsevne er konstant. Fri olie på vandspejlet medfører

7 nogle steder aflysning af analysen, mens andre har krav om, at den frie fase skal måles. Oppumpet vand ledes til kloak eller mindre mængder udledes til jorden ved boringen. Specifikke krav til prøvetagningbeholdere f.eks red cap glas til prøver med flygtige stoffer. Krav til opbevaringstemperatur (4 C),-tid før analyse (f.eks. 24 timer) samt, hvor længe prøver skal opbevares før kassering (f.eks. max. 6 mdr.). Analyser/analysemetoder Krav til min. antal prøver, der skal analyseres ligger mellem 1-3 stk. Udvælgelse af prøver til analyse kan ske på baggrund af PID-målinger, syn og lugt. Da analyseprogrammet vil afhænge af, hvilken branche der har ligget på lokaliteten er det svært at sige noget generelt om analyseprogrammet. Enkelte amter har nedskrevet branchespecifikt analyseprogram. Nogle amter har specifikke krav om, at analysen skal medtage BTEX ved olieanalyser m.v. Generelt skal analysemetoderne være akkrediterede. Andre metoder skal aftales på forhånd. Krav til detektionsgrænser er generelt 1/10 af kvalitetskriterierne. To amter har krav om analyse for vinylchlorid og kvantificering af dichlorethylener. Afrapportering Alle amter har krav til indholdet i rapporterne, mange amter har en egentlig disposition for afrapporteringen. Nogle amter ønsker kun data afrapporteret og foretager selv den videre vurdering. Mange amter ønsker også en indledende risikovurdering, samt vurdering af behovet for yderligere undersøgelser. Sidstnævnte ønskes dog ikke medtaget i rapporterne. Kravene til kortmaterialet er forskellige, men generelt ønskes situationsplan med indmålte boringer og andre målepunkter, nuværende og tidligere bygninger samt potentielle forureningskilder. Enkelte amter har krav om, at omfanget af forureningen skal indtegnes på situationsplanen. Mange amter henviser til, at resultaterne skal sammenholdes med gældende kvalitetskriterier. Enkelte amter har udarbejdet lister med kvalitetskriterier. Kontrakter og udbud

8 Krav til erfaren bemanding eller krav om, at projektdeltagerne ikke udskiftes undervejs. Udbudsmateriale udarbejdes ofte fra gang til gang. Nogle amter har fremsendt egentlige paradigmaer for udbud. Afregning kan ske efter medgået tid, men den økonomiske ramme må ikke overskrides uden skriftlig tilladelse. Et amt har en fast pris på registreringsundersøgelser. Ligeledes kan tilbud gives på fast pris. Nogle amter har krav om, at rådgiverne skal underskrive en tro og love erklæring om, at virksomheden ikke har ubetalt forfalden gæld til det offentlige.

9 3. Krav til kortlægnings- og registreringsundersøgelser Amternes krav til registreringsundersøgelser er samlet emnevist. Dette er gjort for at skabe mulighed for på tværs at se de forskellige måder at beskrive kravene indenfor hvert emne på. I tabel 3.1 er en oversigt over de emner, som amterne har opstillet krav til. Det fremgår også af tabellen hvilke emner hvert enkelt amt har udspecificerede krav til. Hvert emne er i det følgende behandlet, således at der indledes med en kort sammenfatning af amternes krav. Herefter følger en beskrivelse af hvert enkelt amts krav. Disse er i nogle tilfælde medtaget i fuldt omfang eller tilfælde lettere redigeret i andre tilfælde har det været nødvendigt at anvende henvisninger. Desuden er det angivet, hvor de enkelte beskrivelser stammer fra. Det fremsendte materiale er hovedsageligt vejledninger, instrukser og minimumskrav til registreringsundersøgelser - i mindre omfang paradigmer eller standardiseret udbudsmateriale. Der er fokuseret på registreringsundersøgelser - den fysiske del af de indledende undersøgelser - i bearbejdningen af materialet. Kortlægning og kontrakter/udbud er behandlet i mindre omfang. Det fremsendte materiale fra amterne er forholdsvis uensartet, nogle amter har fremsendt materiale fra konkrete sager, mens andre har fremsendt paradigmer for udbud eller notater med krav eller retningslinier til registreringsundersøgelser, eller til forureningsundersøgelser og afværge generelt. Materiale vedr. udførslen af egentlige forureningsundersøgelser og afværge er anvendt i begrænset form og i så fald angivet specielt. Der kan desuden være formuleret krav i andet materiale, som udsendes til rådgiver, som Amternes Videncenter for Jordforurening ikke har været i besiddelse af i forbindelse med rapportskrivningen. Der tages derfor forbehold for, at materialet er fuldstændigt dækkende for de enkelte amters fremgangsmåde ved registreringsundersøgelser, idet materialet er søgt anvendt uanset form.

10 Kbh. K Kortlægning Sortering af kortlagte grunde / brancheliste o.l x x Indhentning af Skafor oplysninger x (x) Historiske redegørelser/arkivgenn. x x x Afrapport.af historiske redeg. x x Granskningsvejledning for historiske redegør. x Registreringsundersøgelser - den fysiske del Undersøgelsesoplæg mv. Grundejerkontakt x x x x x x x x x Placering af boringer/boredybde/antal x x x x x x x x x x x Krav om vandprøve x x x x x x x x x Poreluftmålinger x x x x x x x TV-inspektion x x x Ledningsoplysninger x x x x x x x x x Bore- og feltarbejde Tilsyn med / beskrivelse af felt- og borearbejde x x x x x x x x x Boringers udførsel og indretning x x x x x x x x Reetablering/erstatning/håndtering af opboret jord x x x x x x x x Indberetning af boredata x x x x x x Pejling, nivellement og indmåling af boringer x x x x x x x x Sløjfning af boringer mv. x x x x x Foto x x x x x Feltmålinger m.v PID-måling x x x Feltanalyser x x x x x Tracher tights x Prøvetagning Udtagning af jordprøver x x x x x x x x x Overflade- og blandprøver x x x x x Renpumpning og udtagning af vandprøver x x x x x x x x Udledning af oppumpet vand x x x Prøvebehandling og opbevaring x x x x x x Analyser/analysemetoder Antal og udvælgelse af prøver til analyse x x x x x Analyseprogram/parametre x x x x (x) x Analysemetode x x x x x x x x Detektionsgrænser x x x x x x Analyse af chlorerede nedbrydningsprodukter x x Afrapportering og vurdering af undersøgelsen Afrapportering x x x x x x x x Kortmateriale x x x x x x x x x x x x Statistisk behandling af analyseresultater x Kvalitetskriterier x Granskningsvejl. for registreringsundersøg. x Kontrakter og udbudsmateriale Standardkontrakt/aftale (x) x x x x x Fremdriftsrapport og regnskabsprognose x x x Forsikringsforhold x x x Ansvarsforhold/ansvarsbegræsning x x x Ejendomsret/ophavsret x x Bemanding og evt. erfaring x x x x x Mulighed for dagbøder x x x x Materiale om indhentning af tilbud x x x x x Tilbudslister x x x Vejledning i sammenligning af tilbud x Afregning x x x x x x Tro og love erklæring x x x Fr.b. K. Kbh. A Fredb. A Vestsj. Storst. Fyn Sdr. Jyl Ribe Ringk Viborg N.jyll Note: Der tages forbehold for, at amterne kan have yderligere krav end de i oversigten anførte. Tabel 3.1 Oversigt over emner, hvor der er formuleret krav eller retningslinier i amterne.

11 3.1 Kortlægning Der er fremsendt materiale om kortlægning primært fra Københavns og Ringkøbing amter. Der henvises til at læse om udbud af kortlægningsundersøgelser i bilag. 3.2 Registreringsundersøgelser Undersøgelsesoplæg m.v. Grundejer kontakt Grundejerkontakten varetages af enten amtet eller rådgiveren. Typisk har amtet den indledende kontakt og rådgiver kontakten i undersøgelsesforløbet. Kommunen udarbejder et informationsbrev, som konsulenten udleverer til samtlige berørte grundejere / - lejere, under prøvetagningen. (Københavns K.) Kommunen fremsender orientering om undersøgelsen vedlagt oversigtskort (placering af boringer) til grundejer, samt orienterer om en evt. fælles besigtigelse forud for eller i forbindelse med feltarbejdet. (Frederiksberg K) Amtet underretter de berørte grundejere om tidspunktet for undersøgelsen mindst 3 uger inden iværksættelse af feltarbejdet. (Frederiksborg A.) Amtet forestår den indledende grundejerkontakt. Rådgiveren indgår de efterfølgende aftaler med grundejere og andre interesserede om den praktiske tilrettelæggelse af arbejdet. (Vestsjællands A.) Amtet sender orienteringsbrev ud til de berørte grundejere. Konsulenten foretager al videre grundejerhøring og orientering. Kopi af skriftelig korrespondance sendes til amtet. (Fyns A.) Rådgiver orienterer ejer/bruger af lokalitet om dato for udførsel af boringer (navn og adresse er oplyst af amtet, der ligeledes har forhånds orienteret ejer/bruger om den forestående undersøgelse). (Sønderjyllands A.) Amtet tager den indledende kontakt til grundejer. I undersøgelsesforløbet har rådgiver kontakten til implicerede grundejere. (Ribe A.) Amtet kontakter de berørte grundejere og informere dem om undersøgelserne. Rådgiveren har kontakten til grundejere og beboere i selve undersøgelsesforløbet. (Ringkøbing A.) Konsulenten indgår aftaler med grundejerne om undersøgelserne (tidspunkt, placering af boringer m.v. ) Grundejeren skal kontaktes minimum 1 uge inden undersøgelsen gennemføres (evt. pr. telefon, pr. brev e.l.) (Nordjyllands A.)

12 Placering af boringer/antal/boredybde Kravene til placering af boringer er generelt, at der skal placeres boringer ved alle potentielt forurenede kilder. Enkelte amter laver selv undersøgelsesoplæg, og andre afsætter boringer sammen med rådgiverne på stedet. Filterboringer sættes ofte til sidst for at opnå en placering nedstrøms forureningen, eller der er krav om, at filterboringer placeres, hvor den kraftigste jordforurening forventes. Kravene til antallet af boringer vil naturligvis variere fra lokalitet til lokalitet, enkelte amter anvender et gennemsnitsantal på mellem 3-6 stk i udbudsrunden. Kravene til boredybden variere mellem 3-5 m for lokaliseringsboringer og mellem 5-12 m for filterboringer. Undersøgelse af diffus forurening - Der undersøges i net på 100 x 100 meter. Prøverne udtages i dybden 0-10 cm u.t samt i dybden 50 cm u.t. Endelig placering af prøvetagningssteder udvælges i samråd med kommunen. (Københavns K.) Placering af boringer tager udgangspunkt i de historiske oplysninger og skal være begrundet i mistænkte forureningskilder. Poreluftmålinger og lokaliserings- / undersøgelsesboringer udføres som hovedregel før filtersatte boringer, idet resultaterne herfra danner grundlag for den mest optimale placering af disse boringer. Skal der udtages vandprøver, skal det tilstræbes at bore i eller umiddelbart nedstrøms for forureningskilderne på lokaliteten med henblik på at bestemme forureningens kildestyrke. Kildestyrken bestemmes under hensyntagen til boringens afstand fra forureningskilden og den dermed foregående opblanding. Der forudsættes udført 4 lokaliserings- / undersøgelsesboringer til 4-5 m.u.t på hver lokalitet. (Frederiksberg K.) Rådgiver skal påregne en fælles besigtigelse af lokaliteterne med grundejer og en repræsentant fra amtet, hvor boringerne afsættes. Som udgangspunkt skal der bores ned til grundvand (sekundært magasin) i den boring, hvor den kraftigste jordforurening forventes truffet. I øvrige boringer, og i tilfælde af at der ikke er grundvand tilstede, bores til uforurenet jord. Boringerne skal normalt ikke udføres dybere end 6-8 meter. (Københavns A.) Placering af boringer skal begrundes i mistænkt forureningskilde. Hvis der eksisterer private boringer eller pejleboringer bør disse inddrages. (Frederiksborg A.) Alle potentielle forureningskilder skal undersøges, dvs. min. 1 boring pr. forureningskilde. Hvis tanke og lignende ikke kan lokaliseres med stor sikkerhed, kan der foretages lokalisering med protonmagnetometer, alternativt sættes flere boringer. Er den historiske redegørelse ufuldstændig således, at det er svært at lokalisere de potentielle forureningskilder, eller lokalitetens anvendelse er dårligt belyst, vil amtet kræve et væsentligt større antal boringer evt. i net. (Vestsjællands A.) Boringer placeres fortrinsvist efter de potentielle forureningskilders beliggenhed. For filtersatte boringer gælder, at disse udføres fortrinsvist

13 nedstrøms hot spot. Lokaliseringsboringer kan placeres specifikt på baggrund af forventet forureningskilde eller de kan fastsættes på baggrund af anvendelse af felt testkit eller graveprøve. Har der foregået forurenende aktivitet, overvejes at placere boringer indendørs. Lokaliseringsboringer føres til en dybde af mindst 4 m.u.t, med mindre andet er angivet. I tilfælde af, at en forurening ikke er vertikalt afgrænset, fortsættes i dybden indtil forureningsniveauet skønnes at være klinget af. (Storstrøms A.) Lokaliseringsboringer udføres til 4 m.u.t med mindre andet er angivet, dog altid 1 meter under intakte aflejringer. På skrothandler bores i udgangspunkt kun til 2 m.u.t - men stadig altid 1 m. under intakte aflejringer. Filterboringer udføres til terrænnært grundvandsspejl. Er der ved en filtersat boring ikke truffet vand i m s dybde kontaktes amtet for nærmere aftale om det videre arbejde. Manglen på kvalificerede historiske oplysninger (ex. manglende tankoplysninger) kan nødvendiggøre, at undersøgelsen udformes som en screening, ligesom en potentiel forurening fra virksomheder indenfor nogle brancher (ex. visse metalstøberier og skrotvirksomheder) må forventes at have en mere diffus spredning på grunden. I disse tilfælde angives direkte i undersøgelsesoplægget, at undersøgelsen er udformet som en screening. (Fyns A.) På baggrund af den historiske beskrivelse af lokaliteterne placeres boringer så vidt muligt ved formodede hotspots. På lokaliteter, hvor der er usikkerhed omkring placeringen af hot spots, kan håndboringer anvendes til vurdering af forureningsforekomst. Vurderingen baseres på lugt, syn og PID-bestemmelse. Der udføres mindst én nedstrøms filtersat boring pr. lokalitet. Med hensyn til den praktiske etablering af boringer samt udtagning af grundvandsprøver henvises til bilag Notat om etablering af boringer samt udtagning af grundvandsprøver i forbindelse med undersøgelse af affaldsdepoter (herunder registreringsundersøgelser). (Ribe A.) På baggrund af den historiske beskrivelse af lokaliteterne samt besigtigelse af lokaliteterne placeres boringerne så vidt muligt ved formodede hot spots. Endelig placering af boringer, regulering i antal og boredybde foretages i samråd med amtet. Der skal som gennemsnit regnes med 3 lokaliseringsboringer og 1 filtersat boring pr. lokalitet. På renserigrundene skal lokaliseringsboringerne dog erstattes med poreluftmålinger. Som udgangspunkt regnes med gennemsnitlig 3 boremeter pr. lokaliseringsboring og 5 boremeter pr. filtersat boring. Filtersatte boringer føres ca. 2 m under grundvandspejlet. På lokaliteter, hvor der er usikkerhed om placering af hot spots, skal håndboringer og evt. poreluftmålinger anvendes til vurdering af forureningsforekomst. Vurderingen baseres på lugt, syn og PID-bestemmelse. Denne vurdering skal på nogle lokaliteter gennemføres før lokaliserings- og filtersatte boringer etableres. Som udgangspunkt regnes med gennemsnitlig 2 m pr. håndboring. (Ringkøbing A.). Feltarbejdets omfang afpasses efter industrigrundens karakter og størrelse. Retningsgivende for omfanget er følgende: 3-6 lokaliseringsboringer til 4-5 m.u.t. Nogle grunde kræver få boringer for at belyse en eventuel forurening, og de boringer, der spares her kan så anvendes på grunde med

14 en mere kompliceret forureningssituation. En boring filtersættes for at udtage grundvandsprøver. (Viborg A.) Nordjyllands Amt udarbejder undersøgelsesoplæg, heraf fremgår boringernes placering, forventet boredybde og antal boringer. Afhængigt af eventuelle specielle forhold på arealerne kan oplægget justeres undervejs. Som udgangspunkt skal der bores ned til grundvand i den boring, hvor den kraftigste jordforurening træffes. I oplægget til den enkelte lokalitet, udført af Nordjyllands Amt, er boringerne afsat i prioriteret rækkefølge i forhold til forventet kildestyrke samt beliggenhed i forhold til den forventede grundvandstrømning. Således er boring 1 afsat, hvor den forventede kildestyrke er mindst samtidig med, at den er placeret opstrøms i forhold til de øvrige boringer. Oplægget følges i numerisk rækkefølge, hvilket medfører, at der bores til grundvandet i den boring med forventet størst kildestyrke samt kritisk placering i forhold til vandværket, med mindre der forinden er truffet en kraftig jordforurening i en af det tidligere udførte boringer. Konsulenten vurderer således i hvert enkelt tilfælde, om grundvandsboringen skal udføres før, end den numerisk rækkefølge anviser. (Nordjyllands A.) Krav om vandprøve Krav om udtagning af vandprøve er formuleret som: - at hvis der træffes grundvand filtersættes boringen og der udtages vandprøve, eller - der er krav om vandprøve på lokaliteter i de særlige drikkevandsområder, eller - indenfor et vandværks indvindingsopland. Kravene skærpes, hvis der har været anvendt chlorerede opløsningsmidler på en grund. Enkelte vandprøver udtages til analyse, hvis et sekundært reservoir på træffes. (Københavns K.) Undersøgelse af renserilokaliteter - der filtersættes mindst 3 boringer. Såfremt der ikke forekommer vandførende lag 4-5 m.u.t skal boringen bores dybere, til der træffes terrænnært / sekundært grundvand. Såfremt der ikke træffes vand i 6-8 meters dybde skal Miljø- og Levnedsmiddel kontrollen kontaktes for nærmere aftale om det videre borearbejde. Der udtages mindst 3 vandprøver til kemisk analyse for chlorerede opløsningsmidler. (Frederiksberg K.) Som udgangspunkt skal der bores ned til grundvand (sekundært magasin) i den boring, hvor den kraftigste jordforurening forventes truffet, boringerne skal normalt ikke udføres dybere end 6-8 meter. (Københavns A.) Hvis der har været brugt chlorerede opløsningsmidler på en grund skal der udtages vandprøver. Hvis der observeres vand i en boring, skal der filtersættes min. en boring til udtagning af vandprøve, med mindre der er tale om forureningstyper, der ikke er mobile. Antallet af filtersætninger afhænger af lokalitetens størrelse og antallet af potentielle forureningskilder. (Vestsjællands A.) Såfremt lokaliteten er beliggende i et særligt drikkevandsområde, afsættes normalt mindst en filterboring. (Storstrøms A.)

15 Der skal udføres mindst een nedstrøms filtersat boring pr. lokalitet. (Ribe A.) Der skal som gennemsnit regnes med 1 filtersat boring pr. lokalitet. (Ringkøbing A.) Der skal udføres mindst 1 boring til grundvand pr. lokalitet. Boringen placeres nedstrøms potentiel forurening. (Viborg A.) For lokaliteter, der ligger indenfor det lokale vandværks indvindingsopland udføres en af de afsatte boringer til ca. 1-2 m under grundvandspejl, hvad enten der er tale om primært eller sekundært grundvandspejl. Boringen udføres til maksimalt 6 m.u.t. Lokale forhold kan dog bevirke, at der bores dybere, f.eks. hvis grundvandsspejlet træffes 5,75 m.u.t - amtet kontaktes i disse tilfælde. (Nordjyllands A.) Poreluftmålinger Anvendelsen af poreluftmålinger er forskellig. Specielt ved lokaliteter med chlorerede opløsningsmidler er der krav/mulighed for anvendelse af poreluftmålinger. Nogle amter har krav til dybde f.eks. udtages prøver som standard 1,5-2 m.u.t. Ved undersøgelse af tanke dog ca. 3 m.u.t. eller ved tankens bund. Bygninger friholdes ikke nødvendigvis for målepunkter. Ellers generelle betragtninger om, at poreluftmålinger kan anvendes, hvis geologien er velegnet. Undersøgelse af renserilokaliteter - Der forudsættes udført 4 poreluftsonderinger pr. lokalitet, hvor luftprøverne i gennemsnit udtages 1,5-3 m.u.t. Der udføres endvidere en måling af baggrundsniveau. Der foretages TV-inspektion inden afsætning af målepunkter til poreluftanalyser. Poreluftmålingerne må ikke foretages mere end 0,5 m under kloakledningerne. Bygninger, med undtagelse af rum, der anvendes til beboelse, friholdes ikke ved afsætning af målepunkter, hvis dette vurderes at give værdifuld information. Poreluftmålinger ved nedgravede tanke udføres til min. 3 m.u.t eller under tankens bund. Se endvidere kommunes materiale. På ejendomme med tidligere eller nuværende virksomheds tankaktiviteter er der ofte mange mulige punktkilder, hvorfor det kan være svært at opnå den tilstrækkelige grad af sikkerhed for at frikende en lokalitet. Der skal derfor udføres minimum 2 supplerende poreluftmålinger i de tilfælde hvor der: - ikke er konstateret væsentlig forurening ved poreluftanalyserne,- viser sig ikke at kunne udtages vandprøve til analyse,- og ikke er foretaget poreluftmålinger ved alle væsentlige mulige punktkilder. (Frederiksberg K.) I de tilfælde hvor geologien og forureningskomponenterne er specielt egnet for poreluftundersøgelser, kan vertikale profiler med fordel overvejes. (Københavns A.) En poreluftundersøgelse kan ikke stå alene, den skal følges op af en boreundersøgelse. (Vestsjællands A.) Dybden hvori prøverne udtages, afhænger af prøvestedets placering og de tilgengængelige informationer om den terrænnære geologi på grunden. På prøvesteder ved samlebrønde / kloakledninger placeres målepunktet så-

16 vidt muligt i niveau under kloaksystemet. Poreluftmåling må ikke foretages mere end 0,5 m under kloakledningerne. Poreluftmålinger ved nedgravede tanke udføres til min. 3 m.u.t eller til tankens bund. Ved øvrige målepunkter eller mangel på geologisk information udtages prøverne som standard 1,5-2 m.u.t. eller i fyldlagets nederste del. Der foretages måling af baggrundsniveauet i udeluften på hver lokalitet samt løbende kontrol for vakuum. Bygninger, med undtagelse af rum der anvendes til beboelse, friholdes ikke ved afsætning af poreluftmålepunkter, hvis det vurderes at give værdifuld information. (Fyns A.) Poreluftmålinger anvendes i forbindelse med: - identificering af en forurening med flygtige stoffer med lav vandopløselighed og lavt kogepunkt, og - risikovurdering i forhold til arealanvendelsen. Før en undersøgelse v.h.a poreluftmålinger igangsættes, skal der: - være kendskab til de geologiske forhold i de øvre jordlag, lokalt for det aktuelle område. - være mulighed for at pejle vandstanden, så den kendes på måledagen, - fortrinsvis være en periode med lavtryk før og under målingerne. Der gennemføres altid en udeluftprøve. Luftprøver der analyseres i felten eller screenes for max indhold, kan udtages og opbevares i tedlarposer. (Sønderjyllands A.) På renserigrunde kan lokaliseringsboringer erstattes med poreluftmålinger. (Ringkøbing A.) Ved renserier ønskes foretaget en poreluftmåling for chlorerede opløsningsmidler, dels under gulv ved renseri og uden for bygningen nedstrøms, så vidt muligt lidt over grundvandspejlet. (Viborg A.) TV-inspektion Enkelte amter har krav om, at der skal udføres TV-inspektion af kloaknettet på grunde, hvor der har været anvendt chlorerede opløsningsmidler eller på grunde, hvor kloaknettet i øvrigt kan være en sandsynlig kilde til forurening. For at eliminere risikoen for at overse lækager ved kloakker udføres på renserigrunde eller lokaliteter, hvor der har været trianlæg en TV- inspektion. TV-inspektionen foretages på alle de grunde, hvor det nuværende kloaknet er identisk med kloaknettet i renseriets driftsperiode. TVinspektionen foretages inden afsætning af målepunkter for poreluftanalyser. (Frederiksberg K. samt Fyns A.) TV-inspektion. I de tilfælde, hvor kloakker er en sandsynlig kilde til forurening, skal der indledningsvist udføres en TV-inspektion. (Københavns A.) Ledningsoplysninger Rådgiver er ansvarlig for indhentning af ledningsoplysninger. Rådgiveren indhenter oplysninger vedrørende alle relevante ledninger, herunder el, vand, telefon, gas, fjernvarme, kloak, dræn og antennekabler for lokaliteten fra myndigheder og relevante selskaber. Evt. gravetilladel-

17 ser skal indhentes fra kommunen (forsyningsvirksomhederne /vej- og matrikelafdelingen) inden undersøgelsen iværksættes. (Frederiksberg K.) Tilbuddet indeholder udgifter til fremskaffelse af ledningsplaner. (Københavns A.) Det er obligatorisk, at rådgiver indsamler ledningsoplysninger mv. (Storstrøms A.) Konsulenten indhenter oplysninger vedr. alle relevante ledninger, herunder el, vand, telefon, gas, fjernvarme, kloak, dræn og antennekabler for området fra myndigheder og relevante selskaber. (Fyns A.) Kontakt til ledningsejere (telefon, el, naturgas m.v.) for bestemmelsen af ledningernes placering. Ansvar for indhentning af oplysninger påhviler tilbudsgiveren. (Sønderjyllands A.) Rådgiver indhenter oplysninger vedrørende planer over elkabler, rørledninger, telefonledninger mv. og er ansvarlig for en eventuel skade på disse ved borearbejdet. (Ribe A.) Rådgiver indhenter oplysninger vedrørende planer over elkabler, rørledninger, telefonledninger m.v. (RingkøbingA.) Rådgiver indhenter oplysninger vedrørende alle relevante ledninger, herunder el, vand, telefon, gas, fjernvarme, kloak, regnvandsledninger, antennekabler, dræn mv. for området fra myndigheder og relevante selskaber. På privat ejendom, hvor det er grundejeren, der ligger inde med ledningsoplysninger, er det rådgivers opgave skriftligt (grundejer skal kvittere), at indhente relevante ledningsoplysninger ved grundejeren. (Viborg A.- Retningslinier for forureningsundersøgelser og afværgeprojekter) Konsulenten indhenter ledningsplaner fra grundejer, forsyningsselskaber mv. og afsætter boringer under hensyntagen til ledningsføringerne, samt sikre at eventuelle ledningsbrud er omfattet af entreprenørens eller konsulentens ansvarsforsikring. (Nordjyllands A.) Bore- og feltarbejde Tilsyn med / beskrivelse af felt- og borearbejde Rådgiver fører fuldtidstilsyn. Ved borearbejdet registreres geologi, farve, lugt og evt. vandspejl. Enkelte amter har krav om, at de skal orienteres ved væsentlig forurening, så de har mulighed for besigtigelse. Samtlige prøver registreres for jordart, farve og eventuel lugt. Prøvetagningslokaliteterne registreres med hensyn til dæklag (græs, bar jord m.m). (Københavns K.) Totalrådgiveren fører selv tilsyn ved feltarbejdet - tvivlspørgsmål afklares med kontaktperson i kommunen. I de tilfælde, hvor der under feltarbejde ved syn, lugt, PID eller i øvrige analyser konstateres tegn på væsentlig forurening orienteres kommunen umiddelbart, idet kommunen skal have mulighed for at tage stilling til, hvorvidt den vil besigtige lokaliteten under det forestående feltarbejde. (Frederiksberg K.)

18 Der skal udarbejdes borejournaler, der beskriver geologi, syn og lugt evt. vandspejl m.v. (Vestsjællands A.) Konsulenten fører selv tilsyn ved feltarbejde - tvivlspørgsmål afklares med kontaktperson i amtet. Ved borearbejdet foretages for hver halve boremeter en lugtvurdering (f.eks. ved PID) samt en løbende visuel vurdering af det opborede materiale. De gennemborede jordlag bestemmes og der optegnes boreprofiler, specielt ønskes en detaljeret beskrivelse af den øverste meter i hver boring. Tykkelsen af eventuelt gennemboret beton- /asfaltdæk angives. I de tilfælde, hvor der under feltarbejdet ved syn, lugt, PID eller øvrige analyser konstateres tegn på væsentlig forurening orienteres amtet umiddelbart, idet amtet skal have mulighed for at tage stilling til, hvorvidt amtet vil besigtige lokaliteten under feltarbejdet. (Fyns A.) De udtagne jordprøver beskrives geologisk. Ved forekomst af fyld beskrives fylden ud fra sine hovedbestanddele og evt. særlige karaktertræk. Beskrivelse Fyld er altså ikke nok. Spor af forurening, der giver sig til kende i form af syn og lugt noteres og medtages ved rapportering. Vandspejl påtruffet under nedboring, noteres og pejles og medtages ved rapportering (Sønderjyllands A.). Geologisk beskrivelse af det opborede materiale foretages. (Ribe A.) Borearbejde udføres under rådgivers fuldtidstilsyn. (Ringkøbing A.) Alle jordprøver beskrives ved syns- lugtindtryk, farvevurdering og relevante feltmetoder som PID-måling. Findes der fri olie på vandspejlet skal tykkelsen af olie måles. (Viborg A.) Konsulenten foretager en geologisk feltbedømmelse af det opborede materiale, herunder registrerer den geologiske lagfølge. (Nordjyllands A.) Boringers udførsel og indretning Der skelnes typisk mellem lokaliserings-, undersøgelses- og filterboringer. Desuden specifikke krav til boremetode, filtersætning, materialevalg samt afslutning af filterboringer. Lokaliseringsboringer udføres almindeligvis som tør rotationsboringer (f.eks. snegleboringer til 3-4 m.u.t med mindre andet er angivet, dog altid min. 1 meter ned i intakte aflejringer. Undersøgelsesboringer udføres almindeligvis som tør rotationsboringer med borerør til min. 4-5 m.u.t. Filterboringer udføres, hvor man ønsker at undersøge dybereliggende grundvandsmagasiner til grundvandskontrol. Filterboringer bør ikke placeres i de mest forurenede områder. Se endvidere Frederiksberg Kommunes materiale. Boringer, der skal bevares sikres som min. med betonhætte. ( Frederiksberg K.) Lokaliseringsboringer udføres som tørre rotationsboringer. Såfremt lokaliteten tillader det, kan disse fortrinsvist udføres som uforede som sneglekop- eller håndboringer. Normalt udføres filterboringer med sandspand og snegl. Under borearbejdet må der kun tilsættes forureningsfrit vandværksvand. Kun i særlige tilfælde kan skylleboring tillades. Boringen filtersættes fra vandspejlet og nedefter, filterets længde er ikke afgørende,

19 men som min. skal der kunne udtages en repræsentativ prøve. Filtersatte boringer beskyttes med hat eller afpropning. (Storstrøms A.) Lokaliseringsboringer udføres som 6 tørboringer (fx snegleboringer) til 4 m.u.t med mindre andet er angivet, dog altid 1 meter under intakte aflejringer. På skrothandler bores i udgangspunkt kun til 2 m.u.t - men stadig altid 1 m. under intakte aflejringer. Filter boringer udføres ligeledes som 6 boringer til terrænnært grundvandsspejl (hvis nødvendigt forede) og der udtages vandprøver til analyse. Er der ved en filtersat boring ikke truffet vand i m s dybde kontaktes amtet for nærmere aftale om det videre arbejde. Filterstrækningen etableres udfor det vandførende lag i boringen, så det indstrømmende vand entydigt kan henføres til et vandførende lag. På benzinstationer og olie- benzinoplag kan filterboringen udføres før poreluftmålingerne og lokaliseringsboringerne. Ved de øvrige undersøgelser udføres poreluftmålinger og lokaliseringsboringer som hovedregel før filterboringen. Boringer der bevares sikres med betonhætte og aflåses med hængelås udleveret af amtet. (Fyns A.) Boringer udføres som min. 4 snegleboringer. Boresnegl og andet udstyr skal rengøres i nødvendigt omfang forud for borearbejdet. Hvis der træffes på et vandspejl over et vandstandsende jordlag, skal der bores med forerør. Ved undersøgelser for chlorerede opløsningsmidler standses boringen her. Når der er konstateret, at der ikke er fri fase tilstede, kan boringen med forerør gennemføres. Ved gennemboring af vandstandsende lag skal hele boringen afproppes med bentonit for at hindre gennemsivning. Der må ikke forekomme olie/fedt i gevindsamling i forerøret, ligesom der ikke må anvendes olie/fedt til smøring af gevind under borearbejdet. Der kan anvendes spiseolie. Der skal anvendes 63 mm PEHfilterrør, rørene skal forsynes med gevind og må ikke samles af lim. Boringen filtersættes med lukket bund fra underkanten af den formodede forurenede vandmættede zone og til ca. 1,5-2 meter over grundvandsspejlet. Filterrøret skal føres 20 cm over terræn og afsluttes med PEHprop med optrækkeranordning. Der skal afproppes med 1 meter bentonit ved terræn. Boringen skal sikres mod ødelæggelse med en boringsafslutning i aluminium ( Århusafslutning ) og afløses med amtets hængelåsesystem som udleveres frit af amtet. Se amtets materiale. (Sønderjyllands A.). Boringerne skal udføres forsvarligt under hensyn til den mulige forurening og de skal sikres mod påkørsel og forurening fra overfladen. Boringer, som er placeret på befærdede steder, skal kunne aflåses. Boringer etableres og afsluttes efter Bekendtgørelse om udførsel af boringer efter Grundvand nr. 4 af 4. januar Korte boringer til det øverste grundvand kan udføres som uforerede snegleboringer, øvrige boringer udføres som forede snegleboringer eller forede sandspandsboringer. Filtre udføres i mindst 63 mm rør. Tilladelse til korte boringer til det øverste grundvand gives telefonisk eller i forbindelse med godkendelse af undersøgelsesoplæg. Ved undersøgelse af forurenende stoffer, der kan flyde oven på grundvandet eller sidde fanget i den kapilære zone, etableres altid et filter, der krydser grundvandsspejlet (filter mindst 1 m over aktuelt grund-

20 vandspejl). Der må ikke etableres filtre på mere end 3 m s længde uden nærmere aftale. Med hensyn til den praktiske etablering af boringer samt udtagning af grundvandsprøver henvises til Notat om etablering af boringer samt udtagning af grundvandsprøver i forbindelse med undersøgelse af affaldsdepoter (herunder registreringsundersøgelser). (Ribe A.) Boringer udføres efter gældende normer og retningslinier. Borearbejdet ønskes udført som uforede snegleboringer eller anden boring af tilsvarende eller bedre kvalitet. Der kan senere aftales en alternativ boremetode. Der filtersættes fra 1 m over grundvandspejl til ca. 2 m under grundvandspejlet. Der må ikke bruges filterrør med faststøbt filtergrus. Som filter- og forerør bruges mindst 63 mm PEH rør. Bundproppen skal ligeledes være fremstillet af PEH. Gennemborede lerlag skal forsegles med bentonit, Q-S tight seal eller tilsvarende. Boringerne afsluttes i overensstemmelse med udleveret materiale. Der vil være mulighed for 3 typer boringsafslutning afhængig af boringens placering. De 3 typer er : - Boringer i kørearealer og hvor der kræves ekstraordinær beskyttelse, - boringer i det åbne land (Århusafslutning), - boringer udenfor kørearealer (Århusafslutning - uden betonring). Amtet leverer låse til de filtersatte boringer. (Ringkøbing A) Filtersatte boringer afsluttes i terræn med betonrør og låg, på kørearealer benyttes kørebanedæksler, og brøndborerbekendtgørelsen skal i øvrigt følges. Se Viborg A.- Retningslinier for forureningsundersøgelser og afværgeprojekter. (Viborg A.) Boringen filtersættes med ø 63 i 1-2 m afhængig af de geologiske forhold - der skal kunne udtages en repræsentativ grundvandsprøve fra boringen. I boringer, hvor der ikke er tegn på grundvand, udelades filtersætningen og dermed grundvandsprøven. (Nordjyllands A.) Reetablering/erstatninger/håndtering af opboret jord Rådgiver/boreentreprenør reetablerer befæstelse mv. Opboret forurenet jord bortskaffes efter gældende regler, eller overskydende forurenet jord bortskaffes. Et amt har medtaget, at der gives erstatning for afgrøde tab, eller befæstelse o.l. der ikke kan reetableres. Beton, asfalt og lignende på boresteder og andre prøvetagningssteder retableres af totalrådgiver eller boreentreprenør. Ved tømning af boresneglen opdeles det opborede materiale i en forurenet og en uforurenet del på baggrund af syn, lugt og de foretagne PID-målinger for hver halve meter. Ved sløjfning fyldes det opborede materiale tilbage i borehullet. Evt. overskydende opboret materiale sorteres i to fraktioner: - uforurenet jord og -forurenet jord. Jorden fyldes på spænfade eller i overdækket container til senere bortskaffelse, efter Vejledning i håndtering og bortskaffelse af forurenet og renset jord på Sjælland og Lolland-Falster, feb (Frederiksberg K.) Lokaliteten skal efter borearbejde retableres. Såfremt befæstelse er gennembrudt f.eks. beton eller asfalt skal dette retableres ved opfyld af oprindeligt materiale. (Storstrøms A.)