Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Afdeling H3

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Afdeling H3 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afdeling H3 er et Obstetrisk sengeafsnit på Regionshospitalet Herning, Hospitalsenheden Vest Region Midtjylland. Afdelingen er en del af Gynækologisk/ Obstetrisk afdeling, der desuden består af afdeling G1 regionshospitalet Holstebro, afdeling H2, fødeafdelingerne i Herning og Holstebro, desuden et gynækologisk og et Obstetrisk ambulatorium. Samarbejdsrelationer Eksterne samarbejdsrelationer: Neonatal afdeling C1, anæstesiafdelingen, operationsafdelingen, fysioterapien, klinisk biokemiskafdeling, diætist, socialrådgiver, øre næse hals læger, primær sundhedstjeneste og kommunale sagsbehandlere. Interne samarbejdsrelationer: Fødegangen. jordemødrene i konsultationen, Obstetrisk afdeling G1, Obstetrisk ambulatorium, Obstetriske læger, sekretærer og servicepersonale. Patient/borger kategorier Afdeling H3 er en specialafdeling for svangre og barselspatienter, samt fødested for fødende i risikogruppe, hvor der kræves assistance og / eller samarbejde med pædiatrisk afdeling. Patientgrundlaget er ca fødsler om året. Obstetrisk afdeling i Herning består af to afsnit. Et hotelafsnit med 10 familierum, der fortrinsvis bruges til førstegangs fødende, hvor graviditet og fødsel er forløbet normalt. Her tilbydes et ophold på 48 timer. Afsnit H3 har 14 familierum. her indlægges nybagte familier hvor der har været komplikationer i graviditeten eller ved fødselen, gravide med komplikationer og kvinder der har født ved sectio som minimum første døgn efter indgrebet. Afsnit H3 har desuden ambulant funktion vedrørende gravide med hyperemesis, der tilbydes samtale, væskebehandling og akupunktur. Patienterne indlægges via fødegangen, obstetrisk ambulatorium eller egen læge. De hyppigste patientkategorier er: Under graviditeten: Truende for tidlig fødsel. Blødning og kontraktioner, vandafgang. Væksthæmning. Placenta prævia. Præeklampsi. Aflastning f. eks. Flerfoldgraviditet, bækkenløsning. Side 1 af 14

2 Gravide med sygdomme der ikke er betinget af graviditeten. f. eks. infektionssygdomme nyresten. Hyperemesis. Gravide til igangsættelse. Gravide til elektiv sectio. I barselsperioden: Førstegangs fødende. Første og - flergangs fødende med komplikationer f. eks. Feber under fødselen, anæmi efter større blødning, bristninger, episiotomi eller. sphincterruptur. Gemelli og flerfoldsfødsler. Post partum blødning. Præeklampsi eller hypertention. Diabetes og gestationel diabetes. Fødsel ved sectio. Psykiske problemer. Sociale problemer. Ammeetablering. For barnet: Raske præmature efter uge. Icterus Fødselsforløb med komplikationer for barnet, der ikke kræver indlæggelse på neonatalafdelingen. F. eks. Early feeding, profylaktisk obs. 48 timer. Behov for smertebehandling. F. eks. efter cupforløsning. IUGR. Centrale kliniske problemstillinger De kliniske problemstillinger udspringer ad den enkelte patients/families individuelle behov og problemer. Indlæggelsestiden varierer meget, men er oftest kort. I obstetrikken er nøgleordene: faglig viden, vejledning, kommunikation og pædagogik. De pædagogiske formidlende opgaver fylder meget i afdelingen, idet fokus er på at give den nye familie en så god start som muligt. Dette gøres ved at hjælpe forældrene til at udnytte deres ressourcer til at mestre den nye livssituation bedst muligt, ved i sin vejledning at ramme lige nøjagtig det forældrene har behov for. De centrale problemstillinger er dels i forhold til den enkelte kvinde eller det nyfødte barn og dels samspillet mellem mor/far og barn. De centrale problemstillinger er: Sygepleje i forbindelse med modtagelse af den svangre eller den ny familie og etablering af en tillidsfuld og bæredygtig kontakt. Sygepleje i forbindelse med at afklarer problemstillinger omkring den svangre patient, både fysiske, psykiske og sociale. Sygepleje til den ukomplicerede barselskvinde. Sygepleje i forbindelse med ammeetablering. Sygepleje til barselskvinden med fødselskomplikationer. Sygepleje i forhold til forberedelse til planlagt sectio. Deltagelse i fødselsforberedelse ved andet besøg, i form af information om - og rundvisning på afdelingen. Præoperativ sygepleje. Postoperativ sygepleje. Sygepleje til patienter med smerter. Side 2 af 14

3 Informerer og vejlede barselskvinden i forhold til f. eks. blødning og syninger. Sygepleje i forbindelse med at afklarer behov for samtale om fødselsoplevelsen med læge eller jordemoder. Observationer og sygepleje til det nyfødte barn for at understøtte de normale funktioner. Sygepleje til det nyfødte barn med særlig behov. Vejlede forældrene i forhold til det nyfødte barn: ernæring, udskillelser, kontakten til og tolkning af barnet og almindelig omsorg for barnet. Informerer, vejlede og styrke familierne i deres nye rolle som forældre. Informerer og vejlede om forebyggende og sundhedsfremmende aspekter. Vejledning af forældre med anden etnisk baggrund end dansk, under hensyntagen til forskelle både i sprog, kultur og sygdomsopfattelse. Sygepleje i forbindelse med udskrivning og evt. kontakt til sundhedsplejersken. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet på H3: Ledergruppen består af afdelingssygeplejerske Bente Hansen, assisterende afdelingssygeplejerske Marianne Schulz og udviklingssygeplejerske Bodil Elkjær, der foruden udvikling varetager kvalitetssikring og implementering. Personalegruppen består af 27 sygeplejersker og 4 sygehjælpere. To gynækologiske sekretærer er i dag tiden fast tilknyttet afdelingen. Afdelingen har sygeplejersker der har uddannet sig indenfor sygeplejefaglige specialområder: Pleje af gravide med hyperemesis. To har taget uddannelsen IBCLC., International certificeret ammerådgiver. Afdelingen har en klinisk vejleder for sygepleje og jordemoderstuderende. Afdelingen modtager sygeplejestuderende på modul 6 og i det afsluttende modul samt jordemoderstuderende på modul 3 og 7. To gange årligt kommer der erhvervspraktikanter i praktik af en uges varighed. Den kliniske vejleder varetager også uddannelses opgaver på neonatalafdelingen. Arbejdet er organiseret som tildelt patientpleje, hvor det enkelte personalemedlem varetager hele plejen omkring en familie under hensyntagen til kompetenceområde. Hver familie får tilknyttet en kontaktsygeplejerske og ved komplikationer under graviditeten eller ved fødselen desuden en kontaktlæge og det prioriteres, at der er størst mulig kontinuitet for den enkelte familie. Samarbejdet med lægerne: Har familien en kontaktlæge er det primært denne læge der varetager behandlingen, går stuegang og styrer den overordnede plan hos familien. Der er desuden daglig behovsstuegang, hvor der kommer læger der varetager forefaldende stuegangsarbejde. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener PÅ afdeling H3 vil det være muligt at tilrettelægge de kliniske studier således at den studerende kan følge flere familier fra indlæggelse til udskrivelse. Det giver gode muligheder for at studere forskellige patientsituationer, patientfænomener. Det vil desuden være muligt at studere både ukomplicerede og komplicerede barselsforløb. Side 3 af 14

4 I det følgende beskrives et eksempel på et eksemplarisk forløb for en førstegangsfødende der har født vaginalt og en førstegangsfødende der føder ved planlagt sectio. Førstegangsfødende der har født vaginalt uden komplikationer: Familien kommer på afdelingen ca. 2 timer efter fødselen, eller når kvinden har ladt vandet evt. ved engangskaterisation. Der gives besked fra fødegangen om fødselens forløb, om der er tilladelig blødning efter fødslen og om barnet har suttet ved brystet. Indlæggelsestilbudet er 48 timer. Modtagelse af familien i hotelafsnittet. Opfordrer familien til at læse pjecen Værd at vide og Amning tidlig kontakt. Vejledning ved første amning i sutteteknik, ammestillinger, hud hud kontakt og bedding in. Vejledning i amning over de næste dage. Vejledning om håndudmalkning Vejledning i pleje af brystvorterne. Vejledning omkring vandladning, blødning. Vejledning omkring hygiejne. Smertebehandling ved sår, rifter og efterveer. Vejledning i genoptrænnig af bækkenbund. Barnet: Observation af barnet ved modtagelse - kulør, respiration. Vejledning/ hjælp til at tolke barnets signaler. Observation og vejledning af barnets udskillelser. Vejledning i soignering af barnet. Være med ved første amning Vejledning omkring amning - sutteteknik, hyppighed, brug af sut. Vejledning i observation af gulsot. Familiedannelsen: Observation af forældrenes reaktion på fødslen og efterforløbet. Vejledning og støtte så de nye forældre kan øger deres forældre og mestringsevne. Vejlede far om hvordan han kan støtte moderen i forhold til amning og i aflastning af barnet. Ved udskrivelsen: Afrundende samtale med fokus på det forebyggende og sundhedsfremmende aspekt, og hvor man sikre sig at familien ved hvilke tilbud sundhedsvæsenet har til familien. Er der opstået problemer i forløbet der gør at tidligt besøg af sundhedsplejersken er nødvendigt, tilbydes familien dette og der tages kontakt til sundhedsplejersken. Da der typisk går ca. 5 dage inden sundhedsplejersken kommer på første besøg må forældrene henvende sig til afdelingen efter hjælp i de mellemliggende dage. Førstegangs fødende der kommer til planlagt sectio: Indlæggelsestiden er for de fleste på 3 overnatninger, en i afsnit H3 og to i hotelafsnittet. Familien møder fastende på afdelingen ca. ½ - 1 time før operationstidspunktet. Modtagelse af kvinden og evt. ledsager. Klargøring til operation. Psykisk sygepleje til parret. Modtagelse af familien efter ophold op opvågningsafsnittet. Postoperativ sygepleje: mobilisering, observationer af kateter a demeure, observationer af cikatrice, behandling af kvalme. Efter 6 timer fjernelse af kateter a demeure. Observationer og vejledning omkring vandladning. Observationer og vejledning omkring blødning. Postoperativ smertebehandling. Daglig observation af cikatrice. Side 4 af 14

5 Observation af og vejledning i mave tarm funktion. Er alt ukompliceret omkring kvinden og barnet efter 24 timer får familien en afrundende samtale i lighed med ovenstående og derudover også vejledning om forholdsregler i forhold til operationen. Der udleveres smertestillende tabl. til de næste dage og familien overflyttes til hotelafsnittet, hvor man daglig vil observerer cikatrice og tarm funktion. Man vil desuden tilbyde den samme vejledning omkring blødning, amning, barnet og familiedannelse som til en vaginalt fødende. Sygeplejefaglige opgaver I det følgende beskrives de sygeplejeopgaver, der er relevante for de studerende på 6. modul, i forhold til temaet: Mennesker i alle aldre/ at blive en ny familie, sygepleje til præmature og nyfødte: Målet er: At den studerende har opnået det for temaet relevante læringsudbytte, at den studerende selvstændigt i tæt samarbejde med en vejleder kan varetage grundlæggende plejeopgaver i forhold til den obstetriske patient og det nyfødte barn. Perioden er på 4 uger og fokus er sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og lindrende sygepleje, i relation til kliniske patientsituationer, individuelle patientforløb og eksemplariske patientforløb. Sygeplejeopgaverne kan deles op i sygepleje til barselskvinden, sygepleje til det nyfødte barn, sygepleje i forhold til familiedannelsen / mor, far, barn relationen og dokumentation. Sygepleje til barselskvinden: I samarbejde med en sygeplejerske skal den studerende kunne observerer afvigelser fra det normale, vejlede om det normale barselsforløb og mundtligt og skriftligt kunne dokumentere sine observationer og sin vejledning. Eksempelvis i: Klargøre sectio patient, medtænke både det fysiske og det psykiske. Modtage patient fra fødegangen. Indsamling af data om graviditet. Fødselsforløb og ammeforventninger. Postpartum blødning. Fjernelse af kateter. Postpartum vandladning. Hygiejne specielt i forhold til nedre toilette. Evt. hjælp til personlig hygiejne f. eks sectiopatienter og kvinder med store bristninger eller sphincterruptur. Fjernelse af forbinding, observationer af cikatricen. Smertebehandling. Medvirke ved medicingivning kende virkning/ bivirkning. Mobilisering. Lejring af patient som ikke må sidde og vejlede patienten i at komme ud af og op i sengen(sphincterruptur). Vurdering af patientens cirkulatoriske tilstand, f. eks. efter større blodtab. Måle og vurderer puls og blodtryk. Hjælpe patienten i at regulerer mave tarmfunktionen. Støtte patienten i forhold til søvn og hvile. Væske og ernærings behov. Psykiske reaktioner på fødslen. Genoptræning. Ammestillinger. Bedding in. Rooming in. Hud mod hud kontakt. Side 5 af 14

6 Første amning. Barnets sutteteknik. Amning de næste dage. Vejlede om håndudmalkning. Brystpleje, ømme brystvorter, fissurer, brystspænding. Omkring kompliceret amning f. eks brug af suttebrik, behov for udmalkning. Sygepleje til det nyfødte barn: I samarbejde med forældrene og en sygeplejerske skal den studerende kunne observere afvigelser fra det normale, vejlede forældrene i forhold til barnet og mundtligt og skriftligt kunne dokumenterer sine observationer og sin vejledning. Sygeplejeopgaverne kunne f. eks. være: Generel observation af barnet: hudfarve, respiration, temperatur, tonus, bevægemønster. Observationer og behandling af lavt blodsukker. Måle blodsukker. Observationer og behandling af icterus. Udskillelser: vandladning, afføring, gylp, opkastning eller forkvalmethed. Lejring af barnet ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Tolkning af barnets signaler. Hygiejne i forhold til barnet. Hud og navlepleje. Smertebehandle med pinex, kende virkning/ bivirkning. Observere og bedømme sutteevne og sutteteknik. Observere og bedømme suttelyst. Afdække behov for tilskud. Give og vejlede i at give tilskud på kop. Sygepleje i forhold til familiedannelsen, mor/far/barn relationen: I samarbejde med en vejleder skal den studerende kunne afdække familiens behov for støtte til familiedannelsesprocessen og til at mestre den nye familiestruktur. Ved f. eks. at: Forholde sig åbent og fagligt observerende. Optræde troværdigt med respekt for forældrenes synspunkter. Være opmærksom på både den verbale og den nonverbale kommunikation. Vise den ny familie tilrette i afdelingen og på stuen. Samtale om fødselsforløbet. Stille din sygeplejefaglige viden til rådighed for familien. Vejlede far så han bliver en støtte i forhold til amning og aflastning. Vejlede i forbindelse med udskrivning. Dokumentation: Den studerende skal selvstændigt kunne rapporterer egne observationer både mundtligt og skriftligt og under vejledning kunne fremstille sygeplejeproblemer overfor tværfaglige samarbejdspartnere: Skrive sygeplejerapport. Fremlægge problemstillinger overfor tværfaglige samarbejdspartnere. Fremlægge problemstillinger på sygeplejekonference. Ved behov for tidlig besøg af sundhedsplejersken, give sundhedsplejersken mundtlig eller skriftlig besked om familien. Side 6 af 14

7 Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I afdelingen lægger vi stor vægt på fortsat udvikling og kvalitetssikring af sygeplejen. Der er derfor stor opmærksomhed på at alle i afdelingen får del i den ny viden og forskning, Udviklingstiltag og forskningsområder i afdelingen er: Implementering af elektronisk patientjournal (E.P.J.) Implementering af elektronisk medicindokumentation (E.M.S.) Indførelse af ambulantbehandling af gravide med hyperemesis. Implementering af tilbud til gravide med tidligere ammeproblemer i form af samtale med henblik på at afklarer behovet for hjælp og vejledning. Deltagelse i det planlagte arbejde med udarbejdelse af regionale guidelines, hvor personale fra hele regionen arbejder sammen om at udarbejde fælles evidensbaserede retningslinier. Implementering af kvalitetskriterier for sygeplejen i forhold til den danske kvalitetsmodel. Implementering af optimerede sectio forløb. Formålet er at man ved en bedre information og forberedelse kan afkorte indlæggelsestiden for planlagte sectio til to overnatninger. Udarbejdelse og implementering af uddannelsesprogram. Uddannelsesprogrammet har sigte på at kvalificere afdelingens personale kontinuerligt på alle niveauer med en målrettet undervisning, lige fra den nyansatte til den erfarne. Tanken er at man aldrig bliver færdiguddannet. Der afholdes medarbejder udviklingssamtaler en gang om året, hvis der er behov for det, ellers hvert andet år for at sikre den enkelte medarbejders fortsatte kompetence udvikling under hensyntagen til ressourcer, motivation og behov. Der afholdes personalemøder af 2½ times varighed ca. en gang om måneden, hvor der gives informationer, udviklingstiltag og sygeplejeproblemstillinger drøftes. Desuden orienterer medarbejdere, der har været på kursus fra disse. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Kliniske metoder: I sygeplejen lægger vi stor vægt på helhedsorienteret sygepleje, hvor samarbejdet med familierne prioriteres højt. I det kliniske arbejde gøres brug af sygeplejeprocessen, som grundlag for sygeplejerskens observationer, vurdering, problemløsning og dokumentation. Den sygeplejeteoretiske tilgang er Wirginia Hendersons 14 behovsområder. Afsnittet arbejder ud fra WHO`s retningslinier for at fremme amningen, hvilket bl.a. betyder at vi arbejder ud fra den nyeste viden om amning. Samtidig arbejder vi ud fra sundhedsstyrelsens retningslinier om spædbørnsernæring. Det vil sige at vi respekterer familiernes valg og giver dem den støtte og vejledning de har brug for uanset om barnet ammes eller ej. Der gøres brug af gruppe undervisning i forhold til kommende sectio patienter og deres ægtefæller, og når vi som en del af fødselsforberedelsen varetager rundvisning på afdelingen, med det formål at opnå størst mulig overensstemmelse mellem de kommende forældres forventninger og de tilbud der er til et ophold i Hotelafsnittet eller H3. Refleksionsmetoder: Der afholdes daglig en kort sygeplejefaglig konference. Indholdet kan f. eks. være vanskelige problemstillinger i relation til patientpleje evt. med inddragelse af teori, etiske dilemmaer, procedurer og retningslinier for patientplejen Formålet er bl.a. at udvikle plejen, lægge planer for plejen og sikre faglig og personlig udvikling hos personalet. Det er her den studerende får mulighed for at præsentere og diskutere problemstillinger eller gennemfører undervisning. Desuden bruger vi hinanden som refleksions og sparringspartnere i form af begrebet Side 7 af 14

8 makkerskab d.v.s. at alle i det daglige arbejde er tilknyttet en kollega med hvem man kan drøfte patientsituationer. Hensigten er at få flere synspunkter og vurderinger til plejen af egne patienter og dermed også mulighed for at udvikle egen sygepleje. Med henblik på at fremme de faglige og personlige udviklingsprocesser er der mulighed for sygeplejefaglig supervision fra sygeplejefaglig vejleder udenfor afsnittet. Udviklings - og forskningsmetoder: Der afholdes fælles tværfaglig konference med neonatal og gynækologisk afdeling, hvor udvalgte patientforløb gennemgås. Der er møde mellem sundhedsplejerskerne i optageområdet, neonatalafdelingen, fødeafdelingen og obstetrisk afdeling 2. gange årligt, hvor viden udveksles, og fælles problemstillinger behandles. Auditmetoden anvendes til kontrol af, at alle patienter har fået en kontakt person og på personalemøder i forhold til afgrænsede områder af plejen f. eks. brug af suttebrik, tilskud af mælkeerstatning og utilsigtede hændelser. Desuden er planlagt tværfaglig audit en gang om måneden med deltagelse af læger, sygeplejersker og jordemødre. Alle kan melde ind med situationer der ønskes drøftet tværfagligt. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Studierne er observerende og interagerende. Den kliniske vejleder er i samarbejde med den studerende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Studierne tilrettelægges ud fra den studerendes individuelle studieplan og de aktuelle lærings muligheder i afdelingen. Udgangspunktet vil være modulets læringsudbytte. Der tilstræbes at den studerende kan følge hele patientforløb. Den kliniske vejleder arbejder alle hverdage i dag tiden og vil deltage i afgrænsede patientsituationer sammen med den studerende. Den studerende vil i stor udstrækning følges med det personale der er tilknyttet den familie den studerende og den kliniske vejleder har valgt som udgangspunkt for den studerendes læring. Studierne vi altid foregå i samarbejde med personale, hvor graden af selvstændighed vil stige i løbet af den kliniske periode. I løbet af den kliniske periode vil der blive undervisning af en instruksionsjordemoder eller alternativt af en jordemoderstuderende af en times varighed. Undervisningen omhandler den normale og den præmature fødsels forløb, og der vil blive arrangeret besøg i obstetrisk ambulatorium. Den studerende vil få mulighed for en studiedag på fødegangen. Den kliniske periode på 6. modul strækker sig over 4 uger og kan anskues ud fra 3 faser: Blive kendt fasen: Strækker sig over den første uge. Her vil den studerende modtage introduktion til afdelingen og blive kendt med personalet, stedet, den daglige arbejdsrytme og rutiner. I denne fase er den studerende mest observerende. Det er også i denne periode at der drøftes gensidige forventninger og afvikles studieplansdrøftelse, som den studerende har forberedt med et skriftligt oplæg der indeholder et fagligt og et personligt CV. Ugen slutter med en drøftelse af næste uges studiefokus og studiemetode. Herefter følger næste fase: Arbejdsfasen: Strækker sig over de næste 2 uger. Der stilles nu krav til den studerende om at studerer og fordybe sig i sygeplejen med udgangspunkt i den individuelle studieplan. Der stilles ligeledes krav om at den studerende er interagerende så der opnås en vis øvelse i den mest grundlæggende del af den obstetriske sygepleje koblet med praksis udviklings og forskningsorienteret viden relateret til den sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. Side 8 af 14

9 Der problematiseres og diskuteres i forbindelse med plejen og den daglige vejleder og den kliniske vejleder vil stille reflekterende spørgsmål med henblik på at støtte den studerende i selv at finde svarene. Der vil blive afholdt refleksioner over autentiske sygeplejesituationer, ligesom situationsbestemte læringssituationer vil blive anvendt til uformelle refleksionsprocesser. Der vil ugentligt foregå evaluering og drøftelse af næste uges studiefokus og studiemetode, med henblik på at målrette og planlægge lærings situationer. Midt i perioden afvikles midtvejsevaluering. Den sidste uge er selvstændighedsfasen: Selvstændighedsfasen: Den studerende vil nu i tæt samarbejde med vejleder kunne udføre mindre konkrete sundhedsfremmende og forebyggende sygeplejeopgaver. Der gives stadig vejledning og støtte som i arbejdsfasen, men der vil også blive stillet krav om at den studerende skal komme med forslag til udførelse af konkrete sygeplejeopgaver. Den fastlagte studieaktivitet i den første kliniske periode og den kliniske prøve i anden kliniske periode afvikles i denne fase. Den kliniske periode slutter med slutevaluering og gensidig skriftlig evaluering. Læringsmiljø /Studiemiljø Ledelse og personale ser uddannelses opgaven som en vigtig del af arbejdet på afdelingen Læringsmiljøet er åbent, positivt og reflekterende, hvor kollegaer gør brug af hinanden som sparringspartnere og udnytter den specialviden der er blandt personalet. Du vil møde et personale der er meget engagerede i deres arbejde og meget åben overfor kritiske spørgsmål i forhold til afdelingens sygepleje. Personalet vil meget gerne give deres viden og erfaringer videre. Den studerende vil få mulighed for at være udforskende, opsøgende, reflekterende og interagerende. Der vil i størst mulig omfang blive taget hensyn til den enkelte studerendes forudsætninger, læreprocesser og læringsstil. Den studerende vil derfor få mulighed for at få demonstreret og forevist kliniske færdigheder og blive tilbudt undervisning i forhold til formidling og diskussion i relation til ukendt stof og tilegnelse af færdigheder. Den studerende vil få mulighed for vejledning kontinuerligt i form af spontane samtaler eller planlagte vejlednings samtaler. Det vil være nødvendigt at den studerende arbejder selvstændigt og har en aktiv rolle i forhold til egen læring. Det forventes endvidere af den studerende: At de studerende synliggør overfor det personale den studerende er tilknyttet, hvad det aktuelle studiefokus er. At den studerende aktivt og ansvarligt tager initiativ til at opsøge læringssituationer. At den studerende fordyber sig i familiens helhedssituation med fokus på den sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. At den studerende forholder sig kritisk reflekterende til egen og andres sygepleje. At den studerende arbejder ansvarligt med sin studieplan. At den studerende forholder sig konstruktivt til tilbagemeldinger og vejledning. At den studerende accepterer at familiens tarv går forud for den studerendes studier. Den studerende har adgang til IT, som redskab til læring på afdelingens personalekontor, og har adgang til studie rum uden for afdelingen. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har 6 timer til vejledningsopgaven for den enkelte studerende. Funktionen som klinisk vejleder er et fuldtidsjob. De 6 timer bruges til formelle drøftelser i forbindelse med studieplanlægningsdrøftelsen, midtvejs og slutevaluering, ugentlige vejlednings samtaler og refleksioner. Desuden gives løbende vejlednings og refleksions tilbud efter behov. Side 9 af 14

10 Den kliniske vejleder vil have ugentlige vejlednings og evaluerings samtaler med den studerende med det formål, at den studerende bliver bevidst om egen viden og færdigheds niveau og egen læreproces. Ved hjælp af før vejledning vil den kliniske vejleder hjælpe den studerende til afklaring af hvad den studerende skal sætte fokus på i den følgende uge og hvordan den studerende kan arbejde med sit fokus. Med henblik på at sætte den studerendes praktiske, teoretiske udviklings og forskningsbaserede viden i spil vil den kliniske vejleder afholde refleksioner ud fra praksissituationer som den studerende selv kommer med. Er der flere studerende på samme modul vil refleksionen forgå i gruppe og en til to gange i den kliniske periode vil refleksionen foregå sammen med studerende fra neonatal afdeling C!, for at give den studerende mulighed for at få indblik i forskellen på når forældrene er sammen med deres barn fra starten og når de er adskilt. I det omfang vejlednings tiden tillader det vil den kliniske vejleder deltage i afgrænsede patientsituationer sammen med den studerende. I forhold til udførelsen af sygeplejehandlinger vil vejledningen foregå som før under og eftervejledning. Følgende kan forventes af de sygeplejersker som er daglige vejledere: At de fungerer som rollemodeller. At de formidler deres kliniske sygepleje viden til den studerende. At de stimulerer til refleksion ved at stille spørgsmål og problematisere for at støtte op om den studerendes egne bestræbelser på at opnå læringsmålene. Den studerende finder i størst mulig omfang selv svarene. Giver feedback til den studerende. Kommer med tilbage meldinger til den kliniske vejleder i forhold til den studerendes opnåede læringsudbytte. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder har stor klinisk erfaring indenfor neonatalogien og samlet 10 års erfaring indenfor obstetrikken. Fra 1995 ansvarlig praktikvejleder og superviser for neonatalafdelingens sygeplejersker i pædagogiske sammenhænge, desuden kontakt person i forhold til sygeplejeskolen. Fra 2003 klinisk vejleder med ansvar for sygeplejestuderende og jordemoderstuderende i uddannelse på obstetrisk afdeling H3 og på neonatalafdeling c1. Af pædagogiske kvalifikationer har den kliniske vejleder et 5 ugers praktikvejleder kursus fra 1995 og et 7 ugers kursus i pædagogik, filosofi og vejledning fra Den kliniske vejleder har i 2005 gennemført det kliniske vejleder modul under diplomuddannelsen på merrit, har desuden indtil videre gennemført diplomuddannelsens obligatoriske modul og et børnemodul. Følgende kan forventes af den kliniske vejleder: Respekt, åbenhed og ærlighed. Introducerer den studerende til afdelingen. Forestår studieplansdrøftelsen ved studiestart. Støtter og inspirerer den studerende til at finde studieegnede situationer. Støtter og vejleder den studerende i arbejdet med eget læringsudbytte. Støtter og vejleder den studerende i vedkommendes aktivitet med den individuelle studieplan. Sammen med den studerende evaluerer og planlægger studieaktiviteten ugentligt. Giver individuel vejledning ud fra Handal og Lauås forståelse af før under og eftervejledning. Planlægger og deltager i refleksioner i klinikken. Medvirker ved den fastlagte studieaktivitet. Medvirker ved den interne kliniske prøve. Giver evaluering og anbefalinger for videre studier. Er bindeled mellem den studerende og det øvrige personale. Superviserer personalet i pædagogiske og vejlednings spørgsmål. Side 10 af 14

11 Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturbestemmelser: Jørgen Falck Larsen, Kristjar Skajaa, Jes G. Westergaard. Obstetrik forlag Munksgaard 2007 Kap. 4 Den normale fødsel 21 s. Kap. 6 Det nyfødte barn 15 s. Kap. 7 Barselsperioden 20.s. Christa lykke, Rikke Korshøj Theil Bogen om kejsersnit forlag Lindhardt og Ringhof 2005 S Om kejsersnit 7.s S Om barselsperioden 12.s. S Om faderrollen 1.s. Charlotte Mosbæk, Det nyfødte barn de nye forældre om fødselens psykologi Hans Reitzels forlag 1996 Kap.4 Det nyfødte barn 27 s. Kap. 5 Den helt rigtige relation 31 s. Kap. 6 En forældreorienteringsmodel 27 s. Daniel N. Stern, De første seks måneder. Hans Reitzels forlag 1998 Kap. 2 Omsorgspersonens repertoire 26 s. Kap.3 Spædbarnets repertoire 20 s. Sundhedsstyrelsen Amning En håndbog for sundhedspersonale 2008 Kap. 1, 2, 3, 4, 5, og s. Sundhedsstyrelsen Anbefalinger for svangreomsorgen Under udgivelser Kap.4 Kontakter i graviditeten 21 s. Kap.6. Levevis i graviditeten 18 s. Margareta Berg Broden. Mor og Barn i ingenmandsland. Hans Reitzels forlag 2007 Kap. 3 Det spæde barns kompetencer: 16s. Sensorisk kompetence Evne til indlæring Social kompetence Følelses kompetence Sundhedsstyrelsen. Vuggedød kan forebygges Anbefalinger for sundhedspersonale Under udgivelser 15 s. Statens seruminstitut. Screening af nyfødte for medfødte sygdomme Under diagnostik blodprøve nyfødte Meddelelse til fødestederne mfl. Om den biokemiske screening for medfødte sygdomme Hos nyfødte 7 s. Sygdomme der undersøges for 15 s Anbefalet Litteratur: Ammepolitikken for Regionshospitalet Herning Afdelingens elektroniske obstetriske instrukser Afdelingens sygepleje instrukser Afdelingens materiale til forældrene: Værd at vide - når I bliver forældre. Information om planlagt kejsersnit. Graviditet, fødsel og den nye familie. Amning og tidlig kontakt. Side 11 af 14

12 I form efter fødslen. Graviditets fødsels og efterfødselsreaktioner. Jørgen Falck Larsen, Kristjar Skajaa, Jes G. Westergaard. Obstetrik forlag Munksgaard Kap. 1. Den normale graviditet. Kap. 2. Metoder til vurdering af fosterets vækst og tilstand. Kap.21. Operativ obstetrik/ kejsersnit. Sundhedsstyrelsen. Amning En håndbog for sundhedspersonale Resten af bogen. Anne Mette Holme Bertelsen, Camilla Gohr, Den gode fødsel. Museum Tusculanums forlag Københavns universitet 2006 Sundhedsstyrelsen 2005,Barn i vente, graviditet, fødsel, barselsperiode vejledning til gravide. Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger for svangreomsorgen Kap. 15 og 16 Hanne Kronborg Fouverskov, Er amning for alle? Master of Public Heath Aarhus universitet 2000 (findes i afdelingen.) Hanne Kronborg, Tidligt ammeophør kan det forebygges Et forskningsprojekt i sundhedsplejens praksisfelt. Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Aarhus universitet Lene Schack Nielsen og Kim Fleicher Michaelsen, Amningens effekter, Artikel i ugeskrift for læger, 2002 nr. 48. Svend Aage Madsen et al.(red). Fædre og fødsler kbh. Frydenlund 1999 Komiteen for sundhedsoplysning 5.udgave 2005, Værd at vide om tvillinger. Elisabeth Hall, Fædre fortæller, Artikel i Tidsskrift for jordemødre, 1994 nr.6 Elisabeth Hall, At blive far, En undersøgelse om fædres oplevelser. Skriftserie nr.2, Danmarks Sygeplejehøjskole, Statens Serum Institut. Informationsfolder til forældrene diagnostik blodprøve fra nyfødte. Sundhedsstyrelsen, Sunde børn. Til forældre med børn i alderen 0-3 år Kap.1 At få børn Kap. 2 Barnet 0-6 måneder Helle Bøbecher og Charlotte Delmar, Det relationelle møde og relationskompetence Klinisk sygepleje 2007 nr.1 Foreningen forældre og amb. Fødsel Side 12 af 14

13 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Studie tiden planlægger den studerende selv i samråd med den kliniske vejleder. Således at der i videst mulig omfang tages hensyn til den studerendes studiefaglige behov. Studie tiden skal mindst svare til deltager pligten der er på 30 timer om ugen eksklusiv aftalte studiedage. Såfremt den studerende ikke opfylder dette krav om deltagelsespligt, vil godkendelse af periode ske på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Denne vurdering foretager den kliniske vejleder. Indholdet af studiedagen planlægges i samråd med den kliniske vejleder, den kan f.eks. anvendes til eksterne eller interne studiebesøg eller litteraturstudier. Kliniske studier i aften og weekender kan anbefales for at få en større helhed i patientforløbene. Det forudsættes at den studerende deltager i fastlagte undervisnings og vejlednings forløb rettet mod eksemplariske patient forløb og sygeplejesituationer, og at den studerende deltager i planlagte refleksioner over egen eller observerede sygeplejesituationer med det formål at udvikle det beskrevne læringsudbytte for modulet. For at den studerende kan indstille sig til modulets kliniske prøve skal den kliniske vejleder attestere om den studerende har udvist de fastlagte studieaktiviteter beskrevet i den individuelle studieplan. Der er en fastlagt studieaktivitet der afvikles på modulets første kliniske studiested, som forudsætning for at indstille sig til den interne kliniske prøve, som afvikles på modulets andet Kliniske studiested. Prøven vurderes bestået/ ikke bestået. Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelseschef Lisbeth Sørensen Side 13 af 14

14 Side 14 af 14