Seljruter i grønlandske farvande

Transkript

1 Seljruter i grønlandske farvande Februar 2008

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...2 Kapitel 2 Forhold med indflydelse på oprettelse af sejlruter...5 Opmåling og afmærkning af ruter...5 Meteorologiske og oceanografiske forhold...9 Vejledning af skibe...14 Kapitel 3 Grundlag for sejlruter...15 Lovgrundlag for at indføre sejlruter i grønlandske farvande...15 Typer af sejlruter...15 Hensyn inden sejlruter kan oprettes...17 Kapitel 4 Konklusioner og anbefalinger...23 Anbefaling af ruter ind til miner og offshoreanlæg...24 Anbefaling af ruter ind til havne...25 Anbefaling af indenskærsruter...29 Anbefalinger vedrørende sejlads ind til turistmål...30 Bilag 1: Oversigt over ruteforslag ind til havne og turistmål...32 Bilag 2: Kort over koncessionsområder i grønlandske farvande...33 Bilag 3: Oversigt over forslag til indenskærs sejlruter...34 Side 1 af 34

3 Indledning Kapitel 1 Indledning Rapport om Sikker sejlads i grønlandske farvande udgivet af Søfartsstyrelsen i 2006 pegede på, at et stigende antal skibe, særligt udenlandske handelsskibe og passagerskibe, har besøgt grønlandske farvande. Rapporten pegede på en række indsatsområder, hvor der var mulighed for at forbedre sejladssikkerheden. Et af disse indsatsområder omhandlede indførelse af anbefalede ruter for skibe langs vestkysten, når der blev mulighed herfor. Der findes indenskærsruter i grønlandske farvande, som er afmærkede med sideafmærkning overvejende i form af båker, således at man kan navigere efter dem visuelt. Eksisterende indenskærsruter må ikke forveksles med sejlruter i denne rapports forstand. Sejlads i en af de nuværende indenskærsruter kræver i vid udstrækning lokalkendskab for, at et skib kan passere sikkert gennem området. En sejlrute vil i modsætning hertil blive anvendt til at markere et farvand, som kan besejles uden særlig forudgående lokalkendskab til området. Indførelse af sejlruter medfører, at sejladsplanlægningen af den forestående rejse bliver mere overskuelig for navigatøren, idet andre mulige sejladsveje kan udelukkes på forhånd. Endvidere lettes arbejdet med sejladsplanlægningen på grund af, at skibet ikke i samme detaljerede grad behøver at kontrollere farvandsområdet gennem lodshåndbøger eller andre farvandsbeskrivelser. Indførelse af sejlruter vil endvidere medføre, at trafikken ledes derhen, hvor de bedste informationer er til rådighed. Sejlruter bidrager derved til sikkerheden for menneskeliv til søs og beskyttelse af havmiljøet. Der opnås en forøget sikkerhed gennem opmåling og de øvrige forberedelser, myndighederne foretager i forbindelse med oprettelse af sådanne sejlruter. Sejlruter giver endvidere den vished, at andre skibe allerede har besejlet området. Sejlruter kan i øvrigt medvirke til at give skibene et bedre overblik, når der er fare for sammenstød mellem to skibe. Det skyldes, at sejlruterne gør det lettere at forudse andre skibes sejladsmønstre i et bestemt område. I et område med relativt lidt kommerciel skibstrafik af en størrelse og form som det grønlandske opnår Grønlands Kommando, som har ansvaret for overvågning af farvandene, kommunikation med skibe og koordinering og eftersøgnings- og redningsfunktioner, et bedre overblik over de strækninger, hvor skibe er på vej til og fra eller mellem grønlandske byer. I tilfælde af, at Grønlands Kommando mister kontakten til et skib, bliver eftersøgningsopgaven mere overskuelig, når skibet følger en foruddefineret sejlrute. Sejlruter samler skibstrafikken i et mindre område, og der bliver dermed bedre mulighed for, at skibe kan assistere andre nødstedte skibe under eftersøgnings- og redningsfunktioner. Der er naturligvis også ulemper ved at indføre sejlruter. Særligt storisen på vestkysten vil kunne udgøre et problem, da den i perioder vil kunne gøre en sejlrute Side 2 af 34

4 Indledning ufremkommelig. Skibe vil derfor kunne få behov for at benytte alternative ruter. Endvidere vil fastis betyde, at sejlruten i længere tidsrum ikke vil kunne benyttes. Kommissorium Rapporten om Sikker sejlads i grønlandske farvande pegede på, at anbefalede ruter ville kunne medvirke til at opnå et bedre overblik over skibes sejladsmønstre og dermed gøre det enklere at sende hjælp til et skib, hvis man har mistet kontakten til dette. Anbefalede ruter følges normalt af skibe, da anbefalede ruter er anerkendte blandt navigatører som værende pålidelige områder at navigere i. Samtidigt pegede rapporten på, at der blandt andet ville være konsekvenser vedrørende eksempelvis is i forhold til sådanne ruter, som ikke var afklarede. Søfartsstyrelsen har på denne baggrund nedsat en korrespondancegruppe, der skal analysere mulighederne for at indføre anbefalede ruter i takt med færdiggørelsen af den allerede planlagte søopmåling ud for Grønland og forbedring af søkortlægningen i forbindelse hermed. Der tages udgangspunkt i rapporten om Sikker sejlads i grønlandske farvande. Relevante internationale og lokale anbefalinger og vejledninger kan inddrages i korrespondancegruppens arbejde. Analysearbejdet bør blandt andet omfatte følgende vedrørende oprettelse af anbefalede ruter: Afmærkning af anbefalede ruter Behov for aktiv og passiv vejledning af skibe Hvilke skibe der skal anbefales at benytte anbefalede ruter Internationale rekommandationer for anbefalede ruter Is, tidevand og øvrige relevante meteorologiske og oceanografiske forhold Nødvendig opmåling i og omkring anbefalede ruter Analysearbejdet tager udgangspunkt i fragtskibes, fiskeskibes og passagerskibes sejlads. Som et led i analysearbejdet skal budgetmæssige konsekvenser vurderes i forhold til konkrete forslag til indførelse af anbefalede ruter. Medlemmer Korrespondancegruppen bag foreliggende rapport bestod af repræsentanter fra danske myndigheder, rederier og Grønlands Hjemmestyre. Medlemmerne var følgende: Erik Buch, Danmarks Meteorologiske Institut Keld Q. Hansen Danmarks Meteorologiske Institut Michael Zederkof, Danmarks Rederiforening Flemming Sørensen, Farvandsvæsenet Michael Skov, Farvandsvæsenet Thomas Antkowiak-Schødt, Grønlands Hjemmestyre Lene Riis, Grønlands Hjemmestyre Peter Ladegaard Sørensen, Kort & Matrikelstyrelsen Bo Fyhring Sørensen, Royal Arctic Line A/S Side 3 af 34

5 Indledning Stig Andre Hansen, Grønlands Kommando Aron Sørensen, Søfartsstyrelsen (sekretær) Møder Definitioner Korrespondancegruppen mødtes i København den 15. november 2007 og 30. januar 2008, hvor gruppen udpegede en række mulige sejlruter ind til grønlandske havne og indenskærsruter. Det skete med baggrund i de forbehold og forudsætninger, der fremgår af rapportens kapitel 2 og 3. Et resume af korrespondancegruppens anbefalinger og konklusioner blev kort præsenteret på et brugermøde i Nuuk den 21. november 2007 med deltagelse af en lang række repræsentanter fra det grønlandske søfartserhverv og de grønlandske myndigheder. Sejlrute: Begrebet sejlrute anvendes i denne rapport som en fællesbetegnelse for forskellige typer af anbefalede ruter, som er opført i IMO s publikation Ships Routeing. Begrebet anvendes for at undgå misforståelser, da en anbefalet rute også er betegnelsen for en særlig form for sejlrute. Anbefalet spor: I denne rapport anvendes udtrykket anbefalet spor i stedet for den officielle danske oversættelse ( anbefalet kurs ) af recommended track. Side 4 af 34

6 Forhold med indflydelse på oprettelse af sejlruter Kapitel 2 Forhold med indflydelse på oprettelse af sejlruter I kapitel 2 behandles forhold, som strækker sig ud over det indenskærs område. Det skyldes, at de samlede meteorologiske og oceanografiske forhold vil danne grundlaget for, at et skibs fører vælger at følge en indenskærs sejlrute eller om vedkommende fortrækker at sejle udenskærs. En sejlrute oprettes i et særligt udvalgt område og har til formål at give et grundlag for, under hensyntagen til eksisterende farer for sejladsen, at skibe kan passere sikkert gennem dette område, uden at man derved forhindrer skibes ret til uskadelig passage. Eventuel oprettelse af en sejlrute sker efter, at myndighederne for hvert område har foretaget en sikkerhedsmæssig vurdering af den enkelte form for sejlrute og dens udformning. Det skal undersøges, om området omkring ruten er problemfrit at sejle i, ligesom de praktiske konsekvenser af indførelse af anbefalede ruter skal undersøges nærmere. Under planlægningen og etableringen af sejlruter i Grønland skal en række faktorer tages i betragtning: Tilstrækkeligheden i navigatoriske hjælpemidler, herunder farvandsafmærkning, samt opmålinger og søkort over området. Forbedring af søkortlægningen i de relevante områder. Meteorologiske og oceanografiske forhold herunder vejrforhold, tidevandsog havstrømme samt mulighed for tilstedeværelse af is. Eksisterende og planlagt udvikling i offshore industrien og mineindustrien mv. Eksisterende trafikmønstre i området inklusive kysttrafik, krydsende trafik og ankringsområder. Forudsigelige eller sandsynlige ændringer i trafikmønstre som følge af klimaændringer eller øget krydstogtsturisme. Forudsigelige ændringer i trafikmønstre som følge af ændringer i forbindelse med havne eller offshore anlæg. Tilstedeværelse af fiskeområder. Eksistensen af særligt miljøfølsomme områder i nærheden af området. I dette kapitel vil navigatoriske hjælpemidler samt meteorologiske og oceanografiske forhold blive gennemgået. De øvrige punkter vil fremgå af det følgende kapitel. Søkort Opmåling og afmærkning af ruter Det fremgik af rapporten om Sejladssikkerhed i grønlandske farvande, at søkortene over de grønlandske farvande af flere årsager må betragtes som unøjagtige. Søkortene er på nær en enkelt undtagelse papirsøkort, idet data ikke foreligger på digital form. Kort & Matrikelstyrelsen har igangsat et projekt, som sigter mod en mere præcis stedfæstelse af de informationer, der på nuværende tidspunkt er til rådighed. Projektet vil medføre, at søkort bliver mere pålidelige, samtidigt med at det bliver Side 5 af 34

7 Forhold med indflydelse på oprettelse af sejlruter lettere at lægge data fra søopmåling korrekt ind i de grønlandske søkort. Projektet er afhængigt af, at der er pålidelige opmålingsdata til rådighed i et område. Det vil ikke være muligt at indføre sejlruter i et søkort, hvor der ikke er tilstrækkelige opmålingsdata til rådighed. Det vil kunne føre til en vildledning af skibene frem for en vejledning. Udpegning af sejlruter i grønlandske farvande bør derfor kun ske efter, at søkort i området er blevet bearbejdet iht. Kort & og Matrikelstyrelsens projekt. Når data fra opmålingerne er stillet til rådighed, vil det være ud fra en teknisk synsvinkel være forholdsvist ukompliceret at få ruterne lagt ind i eksisterende digitale søkort, idet der naturligvis skal afsættes ressourcer til dette i form af arbejdskraft. Indtegning af sejlruter vil for mange søkorts vedkommende betyde, at der skal trykkes nye udgaver af disse. Opmåling Store dele af det grønlandske søterritorium er ikke opmålt og fremstår som hvide områder i eksisterende søkort. Mange af de anvendte ruter for små skibe indenskærs er kun opmålt med enkeltstråleekkolod. Når de registrerede lodskud, som det ofte er tilfældet, er opmålt ved blot en enkelt gennemsejling, kan man kun betragte opmålingen som rekognosceringslinier. Med ibrugtagningen af de første SKA-både i begyndelsen af 1950`erne begyndte myndighederne for alvor at opmåle områder indenskærs på den grønlandske vestkyst. SKA-bådene anvendte indtil 2001 udelukkende enkeltstråleekkolod, idet der afhængigt af dybdeforholdene normalt blev målt med en linieafstand på typisk 50 eller 100 meter. Ved indikation af tilstedeværelse af skær eller læge områder til fare for sejladsen indsnævredes linieafstanden yderligere. Opmåling med enkeltstråleekkolod med en linieafstand på 50 eller 100 meter giver ikke en fuldstændig dækning af opmålingsområdet. Denne form for opmåling indebærer en risiko for, at skær bliver overset. I 2003 og 2005 blev henholdsvis SKA11 og SKA 12 udrustet med flerstråleekkolod, som giver den højeste standard i søopmåling med fuld fladedækning af havbunden. Opmålingsteknikkerne har følgende indflydelse på sejlruter i grønlandske farvande: Flerstråleekkolodsopmålinger: Sejlruter kan oprettes uden forbehold i sådanne områder. Enkeltstråleekkolodsopmålinger udenskærs og indenskærs i perioden 1990 og frem: Sejlruter kan normalt oprettes i et sådant område, afhængigt af beskaffenheden af området. Er der eksempelvis skær, vil området som udgangspunkt ikke være egnet til sejlruter. Enkeltstråleekkolodsopmålinger opmålt før 1980 udenskærs 1 : Sejlruter kan evt. udsættes i disse områder, idet beskaffenheden af området dog altid bør tages i betragtning. I tilfælde af skær i området, eller når der er tale om opmåling tæt på en kyst med skær, bør sejlruter ikke oprettes. 1 I perioden blev der ikke gennemført søopmåling i Grønland. Side 6 af 34

8 Forhold med indflydelse på oprettelse af sejlruter Enkeltstråleekkolodsopmålinger opmålt før 1980 indenskærs: Sejlruter bør normalt ikke udsættes i disse områder. Rekognosceringslinier og uopmålte områder. Sejlruter bør aldrig oprettes i sådanne områder. Opmålingssæsonen er kort på Grønland, idet vejrlig og isforhold begrænser den periode, hvor opmålingsfartøjer kan operere. Dette faktum sætter sammen med områdets størrelse fysiske begrænsninger for opmålingen. Opmåling ved Grønlands kyster er en bekostelig affære. Der er derfor foretaget en prioritering af søopmålingen på Grønland i forhold til, hvor brugerne har behov for valide søkort i forbindelse med opmålingen. Denne prioritering indgår i Farvandsvæsenets planlægning for søopmålingen. Status Prioriteringen for søopmålingen er efter aftale med de grønlandske myndigheder som følger: Prioritet 1: Sejlruterne til de store grønlandske havnebyer: Nuuk, Sisimiut, Uummannaq. Aasiaat, Maniitsoq, Qaqortoq, Nanortalik, Paamiut, Ilulissat og Narssaq, som genmåles med flerstråleekkolod. Prioritet 2: Indenskærsruterne fra Upernavik til Kap Farvel, Prioritet 3: Farvande og ruter, der er aktuelle i forbindelse med udvikling af turisme og andre erhverv. I tillæg til ovenstående prioritering foretages nyopmåling i udvalgte områder efter aftale med Grønlands Hjemmestyre, Grønlands Kommando m.fl. Genopmåling af sejlruterne til de store grønlandske havnebyer blev afsluttet i Opmålingsdata skal efterfølgende bearbejdes af Kort & Matrikelstyrelsen, før der kan ske en præsentation i søkortene. Fremover vil der blive fokuseret på prioritet 2 og 3 opmålingerne. Med de eksisterende opmålingsressourcer forventes dette afsluttet i Terminen er behæftet med nogen usikkerhed, idet det er vanskeligt at give præcise vurderinger af tidsaspektet. Det er ligeledes vanskeligt at give et økonomisk overslag på omkostningerne i forbindelse med den totale genopmåling. Dybderne, som i en stor del af områderne er ukendte, er direkte proportional med dækningen af havbunden. Det tager således væsentligt længere tid at gennemføre opmålinger på lavt vand end på dybt vand. På lavt vand er det endvidere nødvendigt at opmåle med meget lav fart af sikkerhedsmæssige årsager. Søopmålingen andrager for tiden ca km/år. Dette tal kan jævnfør ovenstående ikke umiddelbart omsættes til fladeareal. Side 7 af 34

9 Forhold med indflydelse på oprettelse af sejlruter Afmærkning Ved oprettelse af sejlruter skal der altid ske en konkret individuel vurdering af behov for ny eller ændret afmærkning i området. Udsættelse af fyr og båker samt oprettelse af racon i Grønland vil indebære en del omkostninger, som ud over prisen for selve udstyret skyldes rejse-, løn og transportomkostninger. Endvidere vil enhver afmærkning medføre vedligeholdelsesomkostninger. Farvandsvæsenet overvejer på sigt mulighed for at anvende lokal arbejdskraft, da det må formodes at sænke omkostningerne. Side 8 af 34

10 Forhold med indflydelse på oprettelse af sejlruter Meteorologiske og oceanografiske forhold. Følgende forhold af meteorologisk og oceanografisk karakter vil kunne have indflydelse på udvælgelse af sejlruter: Vindforhold Sigtbarhed Isforhold Tidevand Bølger Vindforhold Året rundt optræder uforstyrrede perioder af kortere eller længere varighed, hvor lokale forhold får lov at bestemme vinden. Oftest er det uforstyrrede vejr i fjordene dog roligt om end præget af søbriser om sommeren og af landbriser om vinteren drevet af lokale temperaturforskelle. Mønstret er så dominerende, at man flere steder kan tale om et monsunsystem (årstidsbestemte vinde, der opstår som følge af uens opvarmning af hav og land). Overstående figur viser en kortlægning af de dominerende vindretninger ved stærk vind i kystzonen. Vindene, der blæser ud fra land, kan være varme føhnvinde eller kolde faldvinde. De kystparallelle vinde er overvejende stuvningsvinde, som blæser med uret i forhold til landet. Ved landets hjørner optræder dog to vindregimer, ved det stormhærgede Kap Farvel således både nordøstenvind og vestenvind. Den sidstnævnte udgør en del af en læhvirvel, der med vestenvind dannes på østkysten. Kilde: Leif Rasmussen. Kraftige vinde i forbindelse med lavtrykspassager kan forstærke, svække eller ødelægge de lokalt betingede vinde, men har i øvrigt deres eget mønster, der er særdeles påvirket af topografien. Et særkende for Grønland er, at overgangen fra vindstille til storm kan ske meget brat. Den egenskab kan på grønlandsk udtrykkes med ordet piteraq, som bruges om stærke faldvinde på østkysten. Side 9 af 34

11 Forhold med indflydelse på oprettelse af sejlruter I områder med hyppig forekomst af kraftige vinde eksempelvis på åbent hav, der kan udgøre en risiko for skibes sikkerhed, vil anbefalinger af sejlruter have begrænset effekt. Det vil her være de aktuelle vindforhold, som vil være bestemmende for skibes planlægning af sejladsen. De komplicerede forhold betyder, at det er meget vanskeligt at forudsige vindforhold i de kystnære områder af Grønland. Dette vil gøre sig gældende uanset, om der i et område er anbefalet sejlruter eller ej. Sejlruter indenskærs kan få den betydning, at myndigheder målretter lokale vejrforudsigelser til områder med sejlruter. I den forstand kan sejlruter dermed medføre en målrettet vejledning af skibsfarten i området. Sigtbarhed Grønland er kendt for sin klare luft. Når der ikke falder nedbør eller er snefygning, er det i højere grad jordens krumning end dis, der begrænser synsvidden. Undtagelsen findes om sommeren i de omgivende farvande, hvor vandet forbliver koldt i forhold til atmosfæren på grund af isen, som kun langsomt smelter. De laveste luftlag vil derfor blive afkølet og deres indhold af vanddamp eventuelt fortættet, sådan at tåge af advektionstypen dannes. Tåge og drivis er en farlig cocktail for skibsfarten. Sæsonen for havtåge starter i maj, kulminerer i juli og klinger ud i september. I kystfarvandet er der i juli tåge omkring 20 procent af tiden. Havtågen bliver af den sommerlige søbrise ført ind i fjordene, men ved kontakten med det solopvarmede land opløses den som regel hurtigt, og jo længere ind i landet man kommer, jo mindre bliver tågehyppigheden. Om vinteren er luften oftest tør og meget klar, når det ikke lige sner eller fyger. Danmarks Meteorologiske Institut varsler sigtbarheden i hele det grønlandske område. Skibe, der passerer hinanden tæt, som det vil blive tilfældet i forbindelse med anbefalede ruter, vil alt andet lige have en større risiko for at kollidere, end hvis de sejlede tilfældigt i området. Erhvervsskibe er normalt udstyret med antikollisionsudstyr, så denne risiko må betegnes som minimal. Is udgør dog et problem, idet is vil være svær at få øje på i usigtbart vejr (og mørke). Dette understreges af, at radarer på skibe har svært ved at reflektere signaler fra is. Hyppig forekomst af is og tåge taler imod, at der anbefales en sejlrute i et område. Omvendt vil en klart optegnet sejlrute i søkortet betyde ringere risiko for, at der sker navigatoriske fejl i tåget vejr med grundstødninger til følge. I betragtning af den forholdsvis beskedne trafikintensitet i de grønlandske farvande vurderes det, at sejlruter samlet set vil forbedre skibes forhold også i usigtbart vejr. Isforhold Der har gennem de senere år været et stigende behov for oplysninger om is på grund af: De stigende godsmængder, som sejles til og fra Grønland. En stigning i antallet af offshore undersøgelser af havbunden. Vigende isforhold, som betyder en udvidelse af operationsområdet. En stigning i antallet af krydstogtsskibe, som kommer til Grønland udefra. Stigende lokal sejlads. Side 10 af 34

12 Forhold med indflydelse på oprettelse af sejlruter I grove træk har forekomsten af 4 slags is i havet betydning for sejladsen i grønlandsk farvand: 1) Flerårig havis (i Grønland også kaldet storis) dannet i Polarhavet, som typisk er 3 4 meter tyk. Den fylder Østkysten til området ved Nunap Isua (Kap Farvel). Nord for Danmarksstrædet normalt hele året, og syd herfor normalt fra november/december til juli/august. Storisen når sin maximale udbredelse i juni, hvor den kan strække sig forbi Paamiut, i nogle år endda længere nordpå. (Se nedenstående figur). Sæsonvariation og normal isudbredelse omkring Grønland fra (Kilde: US National Ice Center) 2) Etårig havis ved Vestkysten (også kendt som Vestisen). Isdannelsen starter normalt i oktober måned i nordlige Baffin Bugt og Vestisen breder sig hurtigt sydpå i løbet af november. Den vil normalt lukke Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugten) ved juletid. Vestisen bliver typisk cm tyk og har sin maksimale udbredelse i marts, hvorefter den slipper sit tag. Primo maj er Vestisen normalt væk fra Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugten), og i løbet af juli forekommer normalt åbent vand langs kysten hele vejen til Thule og Qaanaaq. De sidste rester af Vestisen forsvinder dog først i løbet af august og september fra den centrale/vestlige del af Baffin Bugt 3) Fastis i kystområdet. Mange fjorde og bugter, herunder indenskærsruter, fryser til i vinterens løb. Det er dog almindeligt, at fastisen i forbindelse med blæst kan bryde op og drive til havs, hvor den normalt hurtigt smelter. 4) Gletscheris kan forekomme overalt i de grønlandske farvande. Især gletscherudløbene på den centrale del af Grønland, f.eks. ved Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugten), Uummannaq og Ittoqqortoormiit (Scorebysund), er særdeles produktive. Normalt betragtes små isfjelde og skosser som de farligste for sejladsen, idet de er særdeles vanskelige at se fra broen i mørke Side 11 af 34

13 Forhold med indflydelse på oprettelse af sejlruter og dårligt vejr. Endvidere kan der forekomme mindre isfjelde, der ikke er hvide, men blå, sorte, brune og grå, hvis der er tale om genfrosset smeltevand, mudder, eller støv/sand på isfjeldene. Store isfjelde skal altid passeres i god afstand. Det skyldes, dels at tonstunge isstykker til stadighed brækker af, og dels at mange isfjelde har en stor isfod, der i nogle tilfælde kan strække sig med end 100 meter fra isfjeldet, vel at mærke under havoverfladen. Indenskærs Isforhold er en af de faktorer i det fysiske miljø, der udgør den største fare for sejlads i grønlandske farvande. Operationelt tilgængelige indenskærs isinformationer vil blive beskrevet nærmere i det følgende. Kystområdet i Sydgrønland, fra Toornassuuk løbet i vest over Knækket, hele Qaqortup Kangerliumarnga (Julianehåbsbugten) til Ikerasassuaq (Prins Christians Sund), er Iscentralen Narsarsuaqs primære observationsområde. Iscentralen er omdrejningspunkt for al indsamling og formidling af isoplysninger til skibsfarten. Mere end totrediedele af Danmarks Meteorologiske Instituts ressourcer til isobservationer bruges på området ved Nunap Isua (Kap Farvel). Flere gange ugentligt rekognosceres med helikopter på op til 65 forskellige lokaliteter, hvor isforholdene observeres og sammenfattes til indenskærsmeldingen, som udsendes til skibe, havne, operationskontorer og findes på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside. På forespørgsel ydes endvidere islodsningsassistance. Indenskærsruterne bruges af mange skibe, både store og små, året rundt. I forårs- og sommermånederne, hvor storisen for alvor fylder hele Julianehåbsbugten, kan indenskærssejlads være eneste brugbare alternativ. Isforholdene i mange smalle løb ændrer sig ofte meget hurtigt, hvorfor opdaterede isoplysninger er af vital betydning for skibene, når de skal vælge rute. Indenskærs isforhold i andre egne af Grønland, f.eks. Disko området, observeres og formidles ikke af ressourcemæssige årsager. Det bemærkes, at indenskærssejlads eller sejlads tæt ved kysten har et element af egentligt fast rutevalg over sig, på grund af de smalle løb, fjorde og passager. Forekomsten af is kombineret med skær og uopmålte områder må anses som værende væsentlige risikoparametre for skibsfarten. Manglende oplysninger om isforhold (særligt i forbindelse med hyppigt forekommende tågedannelse) kan dermed betyde, at det ikke vil være muligt at oprette sejlruter i et bestemt område. Udenskærs Siden marts 1999 har højopløselige og skyuafhængige Synthetic Aperture Radar data (fra Radarsat-1 og Envisat) været grundhjørnestenen i Danmarks Meteorologiske Instituts operative istjeneste for Grønland. Via sine myndighedsopgaver giver Danmarks Meteorologiske Institut sine primære brugere isoplysninger overalt i de grønlandske farvande. Af sikkerhedsgrunde er datatilgængelighed for dette barske havområde altafgørende, hvorfor alle relevante data fra de to satellitter mv. tages hjem. Side 12 af 34

14 Forhold med indflydelse på oprettelse af sejlruter For området ved Nunap Isua (Kap Farvel) ligger der et større planlægningsarbejde bag, så data flyder uhindret i nær sand tid fra satellit til modtagestation til behandling til iskortsystem samt analyse, internet og slutbruger. Denne proces bør minimeres tidsmæssigt for, at skibene kan få optimalt udbytte af service og produkter. Det tager typisk mellem 1 og 4 timer fra satellitpassagen, til brugerne har information om is fra passagen om bord. Af ressourcemæssige årsager er det dog sjældent, at produkter udsendes om natten, hvorfor iskort baseret på satellitdata om natten typisk er 6 10 timer undervejs. Standardprodukter er typisk iskort til navigationsbrug. Endvidere udsendes rutinemæssigt isoplysninger med reduceret indhold til skibene, oftest iskant positioner, på Navtex-systemet. Tidevand Forskellen mellem høj- og lavvande på nogle udvalgte lokaliteter på Grønland Vestkyst ved spring- og nipflod er vist i nedenstående tabel: Forskelle mellem høj- og lavvande Lokalitet Springflod Nipflod Nanortalik Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Asiaat 2.7 m 3.3 m 4.6 m 4.3 m 4.3 m 2.5 m 0.9 m 1.0 m 1.5 m 1.2 m 1.2 m 0.8 m Tidevandet bevirker, at strømmene 2 gange dagligt forstærkes og svækkes i kystnære områder. I områder uden stærk middelstrøm, skifter strømmen retning. Forskellen mellem høj- og lavvande vil være en nødvendig parameter at medtage i forbindelse med oprettelse af sejlruter. På trods af forskellen skal der altid være vand nok til rådighed, for de skibe anbefalingen gælder. Der vil endvidere være fjorde, hvor tidevandsstrømmenes hastighed på visse tider af døgnet, kan udgøre en fare for sejladsen. Bølger Det Nordlige Atlanterhav er et af de mest stormomsuste og barske områder i verdenshavet med kraftige vestenvinde i vinterhalvåret, som danner bølger på over 5 meter mellem New Foundland og De Britiske Øer. Sommerhalvåret er mere stille. Dette betyder, at høje bølger er dominerende i Davis Strædet i vinterhalvåret (november til marts), mens den resterende del af året har et mildere bølgeklima. De hårde vind- og bølgeklima i Det Nordlige Atlanterhav vil naturligvis influere på forholdene ved Grønland. Generelt kan det dog konkluderes, at indenskærsruter i mange tilfælde vil beskytte skibe mod bølger. Det skyldes, at skærgårdskysten vil forhindre bølgernes fri udbredelse samtidigt med, at fetch bliver meget mindre. Side 13 af 34

15 Forhold med indflydelse på oprettelse af sejlruter Vejledning af skibe En skibsfører har ansvaret for at planlægge sit skibs sejlads på en sådan måde, at skibet kan sejle sikkert under hele rejsen. Allerede inden skibet afsejler, har skibsføreren pligt til at vurdere alle relevante sikkerhedsmæssige aspekter, som vil være gældende for den kommende rejse. Samtidigt vil det være nødvendigt under sejladsen at opdatere denne viden. Adgangen til relevant information under sejladsen udgør et vigtigt grundlag for at træffe beslutning om skibets sikre sejlads. Da vejrforhold konstant forandrer sig, vil adgang til relevante og opdaterede observations- og prognosedata, der oplyser om meteorologiske og oceanografiske parametre samt isforhold være nødvendig. Oplysning af disse parametre kan i sidste ende betyde, at skibet ændrer den planlagte sejlads. Skibsføreren kan eksempelvis vælge at sejle udenskærs, når isforhold spærrer en indenskærs rute, eller vælge at afvente bedre vindforhold, før skibet sejler ind i givet område. For de grønlandske farvande findes allerede en del information og prognoser for vind, strøm, bølger og havis 2. For så vidt angår Grønland kunne de forhåndenværende informationer formentlig forbedres, idet opdateringsintervallerne kunne være mindre for så vidt angår isforhold. En jævnlig opdatering kan modtages om bord ved hjælp af Faxemile, men internetadgang om bord, ville set fra et databehandlingssynspunkt i land være at foretrække. Oplysninger sendt via internettet alene er ikke muligt, da størsteparten af skibe på indeværende tidspunkt ikke kan modtage sådanne data. Det må dog på sigt forventes, at dette bliver teknisk muligt. Indenskærs Udenskærs Iscentralen er omdrejningspunkt for al indsamling og formidling af isoplysninger til marine brugere. Flere gange ugentligt rekognosceres med helikopter på op til 65 forskellige lokaliteter, hvor isforholdene observeres og sammenfattes til indenskærsmeldingen, som udsendes til skibe, havne, operationskontorer og på internettet. Standardprodukter er typisk iskort til navigationsbrug. Iskortene er baseret på international standard, som er WMO IS Nomenklatur (WMO dokument no. 259). Endvidere udsendes rutinemæssigt isoplysninger med reduceret indhold til skibene, oftest iskant positioner, på Navtex-systemet. 2 Disse informationer kan hentes på følgende internetadresser: ocean.dmi.dk og dmi.dk. Side 14 af 34

16 Grundlag for sejlruter Kapitel 3 Grundlag for sejlruter Dette kapitel vil give en kort beskrivelse af grundlaget for at anbefale sejlruter i de grønlandske farvande. Forskellige typer af sejlruter samt fordele og ulemper vil blive omtalt. Endelig vil kapitlet kort beskrive skibstrafikken og andre forhold, som kan have indflydelse på hvilke sejlruter, der vil være relevante at indføre i grønlandske farvande. Lovgrundlag for at indføre sejlruter i grønlandske farvande Iht. 6 i lov om sikkerhed til søs kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler, træffe foranstaltninger og meddele generelle og konkrete påbud til sikring af sejladsen, overholdelse af orden og forebyggelse af fare blandt andet ved brug af rutesystemer. Beføjelserne i lov om sikkerhed til søs, som er tillagt økonomi- og erhvervsministeren, udøves i henhold til bekendtgørelse nr. 154 af 3. oktober 2005 af Søfartsstyrelsen. 8 i lov om sikkerhed til søs giver forsvarsministeren mulighed for, at udarbejde bestemmelser om etablering af afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i dansk afmærkningsområde 3. Etablering og vedligeholdelse af afmærkning i hovedog gennemsejlingsruter samt ved sikker ankerplads udføres for statens regning ved Farvandsvæsenets foranstaltning. Anden afmærkning udføres og vedligeholdes af vedkommende havnevæsen, brobestyrelse m.v., der tillige afholder udgifterne i forbindelse hermed. Tilsyn med afmærkningen udføres af Farvandsvæsenet, jf. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 229 af 4. april Lov om sikkerhed til søs er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 607 af 25. juni Oprettelse af sejlruter er dermed et rigsanliggende undergivet rigsmyndighedernes kompetence. Søfartsstyrelsen har mulighed for i samarbejde med Farvandsvæsenet at etablere sejlruter eller trafiksepareringer i grønlandske farvande. Det ydre territorialfarvand ved Grønland strækker sig fra basislinien og til en afstand af tre sømil fra denne. I henhold til international lovgivning 4 kan kyststaten på eget initiativ etablere sejlruter og trafiksepareringer for skibe, der sejler i uskadelig passage gennem søterritoriet. Søterritoriet er en samlet betegnelse for det ydre og indre territorialfarvand. De danske myndigheder kan dermed umiddelbart fastlægge sejlruter ud til det ydre territorialfarvands grænse. Uden for det ydre territorialfarvand, det vil sige i internationalt farvand, kan der kun oprettes sejlruter efter en godkendelse af den internationale søfartsorganisation, International Maritime Organisation (IMO). Sejlruterne omtalt i dette papir befinder sig i søterritoriet. Typer af sejlruter Skibsrutesystemer kan anbefales eller gøres obligatoriske for alle skibe, visse kategorier af skibe eller skibe med bestemte ladninger. I Grønland vil anvendelse af 3 dansk afmærkningsområde omfatter Danmark, Grønland og Færøerne. 4 De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 (UNCLOS) fastlægger regler for kyststatens jurisdiktion over havområderne. Side 15 af 34

17 Grundlag for sejlruter obligatoriske rutesystemer langs den grønlandske kyst ikke være relevant. Det skyldes dels, at det ikke vil være muligt at øge overvågningen i en sådan grad, at myndighederne vil kunne håndhæve sådanne regler. Endvidere taler tilstedeværelsen af storis imod obligatoriske sejlruter, idet der skal være en vis fleksibilitet til stede, når en deviation fra en sejlrute bliver nødvendig. Formålet med trafiksepareringer er primært at adskille tæt trafik, således at man undgår farlige situationer, hvor skibe møder hinanden på modsatte eller næsten modsatte kurser. Trafiksepareringer vil grundet den relativt lave trafikintensitet ikke være relevante for Grønlands vedkommende. Navigatøren vil under en sejlads anvende sejlruter, som er aftegnet i søkort. IMO har fastsat et antal forskellige sejlruter, som har hver deres formål og hver deres særlige layout i søkortet. Det vil være hensigtsmæssigt at anvende sejlruter, som er udviklet i overensstemmelse med retningslinier og kriterier, der er anerkendt af IMO 5. Derved sikres, at navigatøren møder de gængse symboler for sejlruter også i grønlandske farvande. Relevante sejlruter i grønlandske farvande vil være følgende: Anbefalet rute: En anbefalet rute er en sejlrute med en udefineret bredde, som normalt anvendes af skibe i transit. En anbefalet rute er ofte markeret med midtfarvandsafmærkninger, hvilket dog ikke er obligatorisk. Denne form for sejlrute kan derfor anvendes i grønlandske farvande, også hvor der er is. Nedenfor vises et eksempel på en anbefalet rute. Anbefalet spor: Et anbefalet spor er en sejlrute, som er særligt undersøgt med henblik på så vidt muligt at sikre, at den er fri for farer. Det anbefales således, at skibe navigerer langs det anbefalede spor. Ved denne form for sejlrute er bredden af sejlruten ligeledes ikke defineret. En illustration af et anbefalet spor findes nedenfor. Tovejs rute: En tovejs rute er en sejlrute med definerede ydergrænser, inden for hvilke tovejstrafik er etableret. Denne form for sejlrute søger at give en sikker passage for skibe gennem farvande, hvor navigation er svær eller risikabel. En tovejs rute er illustreret herunder. 5 Ifølge IMO s publikation Ships Routeing. Side 16 af 34

18 Grundlag for sejlruter Fordele og ulemper En tovejsrute vil have den fordel, at der gives en naturlig afgrænsning af områder, der kan sejles i. En sådan afgrænsning giver ofte sig selv i grønlandske farvande, men der kan være farvande, hvor begrænsninger i opmåling med fordel kan fremhæves. Anvendelse af en anbefalet rute eller et anbefalet spor egner sig bedst i farvandsafsnit, hvor der er forholdsvis god afstand fra sejlrutens midte til eventuelle undervandsforhindringer. Af de to løsninger anbefalet rute eller anbefalet spor vurderes sidstnævnte at være bedst egnet i grønlandske farvande. Det skyldes, at denne form for sejlrute er mere fleksibel i områder, hvor der skal foretages mange kursændringer. Det bemærkes endvidere, at en anbefalet rute forudsætter, at farvandets beskaffenhed giver mulighed for at udsætte en række kompaskurslinier mellem et antal waypoints. Hensyn inden sejlruter kan oprettes Eventuel oprettelse af en sejlrute sker efter, at myndighederne for hvert område har foretaget, en sikkerhedsmæssig vurdering af den enkelte form for sejlrute og dens udformning. Det er en forudsætning for indførelse af sejlruter, at farvandene er opmålt i en tæthed og i en bredde, der er tilstrækkelig til, at de ansvarlige myndigheder kan udpege dem til offentliggørelse og indlæggelse i søkortene. Opmåling og afmærkning af grønlandske farvande er et særligt problem på grund af områdets store udstrækning. I områder, hvor opmålingerne allerede lever op til en sådan standard, vil indførelse af sejlruter kunne foretages relativt hurtigt. Er dette ikke tilfældet, vil oprettelse af sejlruter være både tids- og omkostningskrævende. Offshore- og mineindustri Både en tovejsrute og et anbefalet spor vil indebære minimale omkostninger ved oprettelsen for myndighederne, såfremt de placeres i allerede opmålte og afmærkede områder. Omkostningerne vil bestå i at advisere skibsfarten igennem publikationer og søkort. Den stærke vækst i verdensøkonomien har medført, at priser på mineraler og olie har nået nye højder. Denne udvikling har affødt en stigende grad af opmærksomhed fra internationale selskaber omkring mulighederne for at udvinde mineraler og olie i Grønland. Langs den grønlandske vestkyst er der tre miner i drift. To af disse, Nalunaq Goldmine & Seqi Olivine Project, har hyppigt skibstrafik af større skibe. Der er for Seqi Olivine Project, ved Maniitsoq, udfærdiget sejladsanvisninger og udgivet søkort i papir og elektronisk form. Nalunaq Gold Mine ligger i en fjord nord for Nanortalik. I storissæsonen kan der kræves ishavstonnage for at anløbe minen, da fjorden og havområdet kan være blokeret af storis i Ikersuup Sioraa (Julianehåbsbugten). Den Side 17 af 34

19 Grundlag for sejlruter tredje mine er en rubinmine i området ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset). Dette er et åbent brud i mindre målestok, som besejles af små fartøjer med lille dybgang. Godssejladsen til og fra minen foretages med bygdefartøj til Qeqertarsuatsiaat. Herfra fragtes godset med de mindre fartøjer til selve mineområdet. Nedenfor gives en kort gennemgang af potentielle miner samt udvikling af olie og mineralindustrien i Grønland indenfor en tiårig periode: Genåbning af Maarmorilik, Den Sorte Engel, i Uummannaq fjorden. Minen forventes i drift sommer 2008 for udvinding af zink og bly. Nuussuaq halvøen med henblik på olieefterforskning. Eqalussuit Tasiat (Gieseckes Sø), Nikkel Kobber. I Maniitsoq & Niaqunngunaq (Fiskefjordsområdet) findes der forekomster af platin metaller (PGE) samt nikkel og kobber. Etablering af guldmine(r) i Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden). Omfanget af guldforekomster, foruden zink- og kobberforekomster undersøges i øjeblikket. Etablering af guldmine i Paamiut området. Mineraludvinding ved Narsaq. Mineraludvinding ved Narsarsuaq, Motzfeldt Sø. I området ved Nunap Isua forefindes flere guldforekomster, foruden nikkel og kobber. Ved Ammassalik på østkysten findes nikkel, kobber og guld. Der er fundet mineralforekomster ved Kangerlussuaq på Grønlands østkyst. Malmbjerg ved Mestersvig, hvor udvinding af molybdæn vil kunne finde sted. Citronenfjord i det allernordligste Grønland. Her er der fundet forekomster af zink. Områdernes placering fremgår af bilag 2. I de foregående år har der været skiftende olieefterforskningsaktiviteter i farvandene ud for Grønland. Der kan de kommende år forventes en intensivering i disse aktiviteter, da der har været endnu en koncessionsrunde. Skulle der på sigt komme produktionsaktiviteter, vil der skulle etableres basishavn for etablering af felter af en ikke ringe størrelse. Der kan i den forbindelse opstå ændrede trafikforhold som følge af krydsende trafik i kystnære områder. Udover mineralsektoren kan der forventes perioder med øget trafik i forbindelse etablering af større anlægsprojekter. Følgende kan næves: Vandkraftværk i 2. fjord ved Sisimiut. Aluminiumssmelteværk i midtgrønland. Eventuelt guld forarbejdningsanlæg på den grønlandske vestkyst. Havneudbygningsprojekter. Lufthavnsbyggeri. Side 18 af 34

20 Grundlag for sejlruter Mængden af planlagte tiltag indikerer en stigning i antallet af skibe særligt langs den grønlandske vestkyst. Fiskeri Der drives fiskeri af forskellig art langs store dele af de grønlandske kyster. Antallet af fiskeskibe ved de forskellige fiskepladser er dog almindeligvis så få, at det vurderes, at tilstedeværelsen ikke vil få den store indflydelse på trafik i eventuelle sejlruter langs den grønlandske kyst. Ved blandt andre Ikertuup Siora (Holsteinborg Dyb), Sullorsuaq (Vaigattet) og Ikersuup Siora (Julianehaabs Bugten) foregår et sæsonbetinget intensivt fiskeri efter krabber, rejer, torsk og hellefisk. I disse områder vil det ikke være hensigtsmæssigt at oprette sejlruter, som gennemskærer fiskefelterne. Såfremt det er muligt, skal sejlruter lægges uden om sådanne områder. Miljøforhold Det arktiske miljø er følsomt over for olieudslip. Sejlruter vil i et vist omfang kunne forebygge forureningsulykker. Der vil imidlertid kunne være områder, hvor miljømyndighederne eksempelvis på grund af yngleområder for fugle, særlig værdifuld eller sårbar natur mv. ikke ønsker, skibsfart overhovedet. Sejlruter bør placeres sådan, at sådanne særligt følsomme områder ikke påvirkes. Trafikforhold Der findes desværre ingen statistik over trafikintensiteten, men i det følgende vil der blive gjort rede for trafikken langs Grønlands kyster. Den eksisterende trafik foregår, når man ser bort fra fiskefartøjer, langs kysten mellem hovedhavnene. De fleste skibe, som kommer fra en oversøisk afgangshavn, anduver Vestgrønland indenskærs gennem området ved Nunap Isua. De mulige havneudbygninger, der arbejdes med i Grønlands Hjemmestyre, forventes ikke at give større ændringer i de fremtidige sejlmønstre. Indenskærssejlads langs den grønlandske kyst foretages hovedsageligt med fartøjer, hvis besætninger kender området i forvejen. Der er tale om fragtskibe, lokale passagerskibe, politikuttere, forsvarets inspektionsfartøjer samt mindre fiskefartøjer og lystbåde. Krydstogts- Skibe På den grønlandske vestkyst er der opsat båker, der afmærker indenskærsruter i modsætning til Østgrønland, hvor der kun findes enkelte båkeafmærkninger. Der er væsentlig mere indenskærssejlads i Vestgrønland på grund af den store forskel i befolkningstætheden. I Østgrønland foregår indenskærs hovedsageligt i områderne omkring Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. I 2007 anløb ca. 30 krydstogtsskibe, medbringende omkring passagerer. I 2008 forventes et tilsvarende antal krydstogtsskibe. Det fremgår imidlertid af tabel 1, at antallet af anløb forventes væsentligt øget. Passagerantallet antages til at blive Det skyldes, at stadig flere skibe sejler i fast fart i sommermånederne. I tillæg til stederne i tabel 1 besøges også destinationer uden for byer og bygder. Det gælder specielt ved nationalparken i Østgrønland, der hvert år bliver besøgt af en række krydstogtsskibe. Side 19 af 34

21 Grundlag for sejlruter Tabel 1: Anløb i havne af krydstogtsskibe fordelt på antal anløb pr. år Søkort nummer (forventet) Aappilattoq (NAN) Nanortalik Tasermiut Kangerluat (Tasermiut Fjord) Alluitsup Paa Alluitsoq Qaqortoq Qaqortukulooq (Hvalsey Kirkeruin) Igaliku Narsaq 1116, Narsarsuaq Qassiarsuk Arsuk Ivittuut Paamiut Nuuk 1310, Maniitsoq 1314, Itilleq 1413, Sisimiut 1414, Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) Aasiaat Qeqertarsuaq Qasigiannguit 1512, Ilulissat Saqqaq Uummannaq 1600, Ukkusissat 1600, Upernavik 1700, Kullorsuaq Savissivik Thule Airbase/ Pituffik (Dundas) Qaanaaq Siorapaluk Ittoqqortoormiit Tasiilaq 2300, Timmiarmiut Total Krydstogtsskibene kan inddeles i store skibe med mere end 200 passagerer og mindre skibe. Krydstogtskibe sejler generelt i åbent vand mellem de forskellige byer Side 20 af 34

22 Grundlag for sejlruter og/eller seværdigheder. I områder med store fjordsystemer såsom ved Mestervig (Ella Ø), fra Ikerasassuaq (Prins Christians Sund) til Nanortalik, Nuuk, Disko og Uumaanaq forbliver krydstogtskibene typisk indenskærs over længere strækninger. Særligt mindre krydstogtsskibe tilbyder muligheden for at komme ud til endnu uberørte områder. De sejler derfor ofte på østkysten af Grønland, og de bevæger sig ofte ind i fjorde. Disse skibe forsøger at udbyde den unikke tur i så kystnær sejlads som muligt. Ifølge AECO (Association of Arctic Expedition Cruise Operators) sejler sådanne skibe mellem Foster Bugt, Kejser Franz Joseph Fjord, Kong Oscar Fjord, og Davy Sund, samt Ittoqqortoormiit (Scoresby Sund), Ujuaakajiip Kangertiva (Fønfjord), Røde Fjord, Ikaasakajik (Øfjord), Kangersik Kiatteq (Nordvestfjord) og Hall Bredning. Endvidere besejler skibene områder mellem Nansen Fjord, Kangerlussuaq, Ammassalik, Umivik og Skjoldungen. Denne form for turistsejlads, hvor skibet ønsker at afsøge forskellige afkroge af fjordsystemer, egner sig ikke til at blive reguleret ved hjælp af sejlruter. Der kan dog opnås større sikkerhed ved at markere fjorde, hvor opmåling mv. er gennemført til en tilstrækkelig god standard. Udover de i tabellen anførte havne besøger krydstogtskibene også lokale turistmål såsom isbræer, nedlagte bygder og miner m.m. Sejlads til lokale turistmål vanskeliggøres af, at opmålingen i disse områder ofte er mangelfund. Det bør overvejes at oprette sejlruter ind til de mest besøgte turistmål. Da disse vil kræve opmåling af farvandene først, kan dette være forbundet med store omkostninger, hvilket skal indgå i de videre overvejelser. Passagerskibe Passagersejlads i Grønland udføres i kommercielt øjemed af Arctic Umiaq Line A/S samt krydstogtsskibe, som ikke behøver at have særlig tilknytning til Grønland. Arctic Umiaq Line A/S sejler i fast rutefart mellem Narsarsuaq i Sydgrønland og Ilulissat i Nordgrønland. Endvidere udfører mindre lokale passagerfartøjer sejlads fra de større byer til turistmål. Fragtskibe Fragttrafikken i Grønland varetages for en stor dels vedkommende af Royal Arctic Line A/S og Royal Arctic Bygdeservice A/S. Ruterne som disse rederier benytter sig af, er indgået som grundlag for udvælgelser af sejlruter i denne rapport. Nord for Ilulissat, hvor sejladsen til hver tid beror på et skøn, samt skibsførerens erfaring med området, findes ingen faste ruter for fragtskibene. Det tilsvarende gælder for Østkysten. Det vil derfor som udgangspunkt ikke være hensigtsmæssigt at oprette indenskærs sejlruter nord for Ilulissat og på Østkysten. Der findes endvidere en række afmærkede indenskærsruter i grønlandske farvande, som anvendes af både fragtskibe og små fartøjer. I takt med, at disse områder opmåles med flerstråleekkolod vil det være naturligt at undersøge, om det vil være sikkert at oprettes sejlruter for den større skibsfart i disse områder. Det vil naturligvis afhænge af den forhåndenværende vanddybde og forholdene i øvrigt. Side 21 af 34

23 Grundlag for sejlruter Olietransporter fra Europa til Grønland udføres med fire forskellige tankskibe fra et finsk rederi. Skibene har højeste isklasse og har en bruttotonnage på omkring Skibene anløber Qaqortoq, Kangerluarsoruseq (Færingehavn), Nuuk, Sisimiut og Kangerlussuaq. Herudover distribueres olien fra Kangerluarsoruseq (Færingehavn) langs kysten i to små tankskibe med en bruttotonnage på 2000 til Disse to skibe besejler også Ittoqqortoormiit på Østgrønland og Siorapaluk på Vestgrønland. Der foregår endvidere tankskibssejlads hele vejen op til Kangerlussuaq. Side 22 af 34

24 Konklusioner og anbefalinger Kapitel 4 Konklusioner og anbefalinger Der er i de foregående kapitler peget på grundlag og forudsætninger for indførelse af sejlruter i de grønlandske farvande. En lang række faktorer er blevet taget i betragtning: Farvandsafmærkning, søkortlægning, meteorologiske og oceanografiske forhold, trafikforhold og miljøforhold. Det følgende er udarbejdet med baggrund i kapitel 2 og 3. Forudsætninger Oprettelse af ruter i grønlandske farvande er et rigsanliggende undergivet Søfartsstyrelsens og Farvandsvæsenets kompetencer. Den endelige detaljerede fastlæggelse af de foreslåede sejlruters forløb med positioner, drej osv. vil blive foretaget på et senere tidspunkt af disse to myndigheder. Grundet de særlige grønlandske forhold har det været nødvendigt at opstille en række forudsætninger i forbindelse med anbefaling af sejlruterne. Det er en forudsætning, at farvandene er tilstrækkelig opmålt, før en sejlrute kan oprettes. Sejlruter kan oprettes i områder, som er opmålt med flerstråleekkolod. I områder, der er opmålt med enkeltstråleekkolod, vil det yderligere kræve en gennemgang af farvandets beskaffenhed, før der kan tages beslutning om eventuel oprettelse af sejlruter. Der kan blive tale om, at der er behov for genopmåling før, en sejlrute kan oprettes i et sådant område. Det er endvidere en forudsætning, at moderniseringen af de grønlandske søkort er gennemført inden, der kan oprettes sejlruter i de grønlandske farvande. Det skyldes, at den stedfæstelse af de informationer, der på nuværende tidspunkt er til rådighed, ikke er tilstrækkelig god. I forbindelse med indførelsen af sejlruter bør det sikres, at der i området er etableret et operationelt informationssystem, der i tilstrækkeligt omfang opdateres med de seneste informationer og prognoser for havis for så vidt angår iskantens placering, udbredelse og koncentration af havis og indenskærs oplysninger om isforhold. Sådanne oplysninger bliver udsendt til skibene ved hjælp af traditionelle metoder såsom iskort og radiomeddelelser samt via internettet. Da vejret generelt endvidere har stor indflydelse på, hvor skibene kan sejle sikkert, bør oprettelse af sejlruter bero på udsendelse med passende intervaller med oplysninger om vind, bølger og strøm. Danmarks Meteorologiske Institut udsender sådanne informationer med opdatering 4 gange dagligt med en prognoselængde på 60 timer, hvilket anses for tilstrækkeligt til formålet. Anbefalinger Det basale grundlag for oprettelse af sejlruter har været den skibstrafik, som besejler specifikke områder. Under hensyntagen til eksisterende farer for sejladsen, og at skibe kan passere sikkert gennem de forskellige områder, har korrespondancegruppen anbefalet indførelse af en række sejlruter ind til havnebyer og indenskærs i den grønlandske skærgård. Endvidere er der givet anbefalinger for så vidt angår sejlads ind til miner og offshoreanlæg samt ind til turistmål. Side 23 af 34

25 Konklusioner og anbefalinger Behov for afmærkning af sejlruter er overordnet blevet vurderet for hver foreslået sejlrute. Det bemærkes, at det i forbindelse med den detaljerede fastlæggelse af sejlrutens forløb kan blive nødvendigt at vurdere behovet for mulig afmærkning af sejlruten på ny. En sejlrute vil indikere, at et skib normalt vil kunne passere området. I grønlandske farvande er meteorologi, oceanografi og isforhold parametre af stor betydning ved planlægning og gennemførelse af en sikker sejlads. Det er blevet vurderet, at isforhold, bølger og tidevand har direkte indflydelse på, om der skal kan oprettes sejlruter i et område. Der er især taget hensyn til følgende: Oprettelse af sejlruter i områder med lavt vand set i forhold til forskellen mellem vandstande ved høj- og lavvande samt tidevandsstrømmens styrke. Isforhold, som bevirker, at en stor del af de grønlandske farvande i perioder helt eller delvist bliver spærret for sejlads. Der er i det følgende endeligt taget højde for, at en sejlrute ikke føres ind i områder med mange fiskeskibe eller i områder, som er udpegede som værende særligt miljøfølsomme. Der er i det følgende nævnt to former for sejlruter. En tovejsrute anvendes med fordel i områder, hvor der er behov for at markere en afgrænsning af sejladsområdet i søkortet, mens et anbefalet spor er anvendt i områder, hvor afgrænsning af farvandet giver sig selv eller hvor en sådan ikke er nødvendig. Anbefaling af ruter ind til miner og offshoreanlæg Arbejdsgruppen har ikke fundet et særskilt behov for oprettelse af nye sejlruter ind til eksisterende mineanlæg. Der bør inden idriftsætning af nye projekter indenfor offshore- eller mineindustrien, som medfører sejlads til og fra et område i en fjord eller områder med vanskelig navigationsforhold, altid blive udarbejdet en gennemgribende analyse af sejladssikkerheden i det enkelte område. De grønlandske myndigheder, som udarbejder udvindingstilladelser mv., bør i samarbejde med danske myndigheder stille krav om sejladssikkerhedsmæssige analyser allerede inden en koncessionsoverdragelse. Resultatet af sådanne analyser skal bruges til at træffe beslutning om at indføre risikoreducerende foranstaltninger såsom sejlruter, opmåling eller afmærkning i det pågældende område på koncessionshavers bekostning. Det anbefales i lyset af de mange projekter, som er i støbeskeen, at de danske og grønlandske myndigheder snarest indleder et samarbejde, som kan føre til krav til for at sikre sejladsen ved oprettelse af nye miner og offshoreanlæg. Et sådant samarbejde kan bestå i en aftalt arbejdsgang mellem danske og grønlandske myndigheder med henblik på sikre, at sejladssikkerheden bliver en integreret part i høringsfasen og beslutningsgrundlaget for nye projekter af denne karakter. Side 24 af 34

26 Konklusioner og anbefalinger Anbefaling af ruter ind til havne I forbindelse med havnebyer med navigatorisk vanskelige adgangsforhold er det, særligt i forbindelse med anløb af store krydstogtsskibe, blevet undersøgt, om der med fordel kan oprettes ruter fra åbent vand ind til en række havne. Det drejer sig om oprettelse af sejlruter ind til følgende havnebyer, som er udvalgt i forhold til den trafik, herunder sejlads med krydstogtsskibe, som de besejles med: Aappilattoq, Itilleq, Arsuk, Qasigiannguit, Siorapaluk (nord for Qaanaaq), Qaanaaq, Savissivik, Timmiarmiut, Kullorsuaq, Upernavik, Uummannaq, Saqqaq, Ilulissat (Jakobshavn), Qeqertarsuaq (Godhavn), Aasiaat (Egedesminde), Sisimiut (Holsteinsborg), Dundas (Thule Air Base), Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), Manitsoq (Sukkertoppen), Nuuk (Godthåb), Paamiut (Frederikshåb), Ivittut (Grønnedal), Narsaq, Qassiarsuk, Narsarsuaq, Qaqortoq (Julianehåb), Igaliku, Alluitsup Paa (Sydprøven), Ukkusissat, Alluitsoq, Nanortalik, Tasiilaq Angmagssalik/Kulusuk og Ittoqqortoormiit (Scoresby Sund). En række af havnebyerne er placeret inde i en fjord eller et fjordsystem. Udvælgelse af en sejlrute er sket, når arbejdsgruppen har vurderet, at der ud fra et sikkerhedsmæssigt hensyn har været behov for at vejlede skibsførere, som ikke i forvejen er bekendt med området. Følgende overvejelser har dannet grundlag for udvælgelsen: 1. Når havnebyer kan anduves via flere forskellige farvande. I havnebyer med to eller flere mulige indsejlinger er den enkleste sejlbare sejlrute blevet anbefalet. Dette gør skibsførere, som ikke er bekendt med forholdene ind til den enkelte havn i stand til at vælge den indsejling, som er lettest eller mindst risikabel at passere. 2. Når navigationsforholdene anses for at være vanskelige eller risikable. Det drejer sig eksempelvis om områder, hvor der befinder sig farlige rev eller lægt vand. I analysen indgår en vurdering af, om der vil være grundlag for at oprette ruten umiddelbart, eller om der findes forudsætninger, som skal være opfyldt i forbindelse med oprettelsen. Forudsætninger såsom is, tidevandsforhold, opmåling og søkortlægning er indgået i overvejelserne. Såfremt eksempelvis isforhold ikke er nævnt som forudsætning ud for en anbefalet rute, betyder det, at de ikke er fundet af betydning i forhold til den anbefalede sejlrute. De følgende ruteforslag, som er markeret på bilag 1, starter alle i åbent vand og fortsætter ind til den pågældende havneby. Anbefalingerne gælder for handelsskibe uanset ladning og for alle passagerskibe. Qaqortog En rute fra 6 sømil sydvest for Paggivik Fyr ind til havnen. En sejlrute videre ind til Hvalsø kirkeruin inde i fjordsystemet samt til Igaliko bør endvidere overvejes nærmere, når nyopmålte områder er indlagt i søkortene. Type: Anbefalet spor Side 25 af 34

27 Konklusioner og anbefalinger Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en endelig fastlæggelse af det anbefalede spor kan finde sted: Søkortlægning afventer opretning af søkort i overensstemmelse med Kort & Matrikelstyrelsens plan. Uummannaq, Ukkusissat Ændring af søkort bør overvejes. Der kunne være tale om ændring af rammer, samt målestoksforhold herunder evt. indsættelse af plan over havn. En sejlrute startende i Nordost Bugten syd om Ubekendt Ejland ind til henholdsvis Ukkusissat og Uummannaq. Narsaq, Narsarsuaq og Qassiarsuk Type: Anbefalet spor. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en endelig fastlæggelse af det anbefalede spor kan finde sted: Søkortlægning afventer opretning af søkort i overensstemmelse med Kort & Matrikelstyrelsens plan herfor. Der skal foretages opmåling af dele af området. En sejlrute gennem Narlunaq (Skovfjord) startende ca. 10 sømil syd for Simiutaq (racon) ind til Narsaq. Herfra fortsættes ruten ind til Narsarsuaq og Qassiarsuk. Det bemærkes, at is ved Qooroq gør, at sejlruten bør lægges mod nordvest i løbet. Type: Anbefalet spor. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en endelig fastlæggelse af det anbefalede spor kan finde sted: Søkortlægning afventer opretning af søkort i overensstemmelse med Kort & Matrikelstyrelsens plan herfor. Ændring af søkort bør overvejes. Der kunne være tale om ændring af rammer, samt målestoksforhold herunder evt. indsættelse af plan over havn. Allutsiup Paa Ruten starter fra basislinie 4 5 sømil syd for Sydlige Uummannartut og føres ind til havnen ved mundingen af Alluitsup Kangerlua (Lichtenau Fjord). Type: Anbefalet spor. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en endelig fastlæggelse af det anbefalede spor kan finde sted: Søkortlægning afventer opretning af søkort i overensstemmelse med Kort & Matrikelstyrelsens plan herfor. Ændring af søkort bør overvejes. Der kunne være tale om ændring af rammer, samt målestoksforhold herunder evt. indsættelse af plan over havn. Nuuk Ruten starter ca. 5 sømil fra Kitsissut (Kookøerne) ind til havnen. Side 26 af 34

28 Konklusioner og anbefalinger Type: Anbefalet spor. Der findes papirsøkort med datum WGS 84 for den foreslåede rute ind til Nuuk. Såfremt disse søkort også opfylder andre af Kort & Matrikelstyrelsens kvalitetskrav i overensstemmelse med deres plan for opretning af søkort, vil denne sejlrute kunne oprettes umiddelbart. Sisimiut Fra positionen {66 57 N; V} ind til havnen. Type: Tovejsrute på grund af mange skær. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en endelig fastlæggelse af tovejsruten kan finde sted: Søkortlægning afventer opretning af søkort i overensstemmelse med Kort & Matrikelstyrelsens plan herfor. Ændring af søkort bør overvejes. Der kunne være tale om ændring af rammer, samt målestoksforhold herunder evt. indsættelse af plan over havn. Upernavik Ind til denne havn er der behov for en sejlrute for skibe, som anløber nordfra samt en sejlrute for skibe, som anløber sydfra. Sydfra foreslås, at ruten starter ved positionen {72 35 N; V} ind til havn. Fra nord foreslå fra {73 00 N; V} ind til havn Typer: Anbefalede spor. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en endelig fastlæggelse af de anbefalede spor kan finde sted: Søkortlægning afventer opretning af søkort. Ændring af søkort bør overvejes. Der kunne være tale om ændring af rammer, samt målestoksforhold herunder evt. indsættelse af plan over havn. Kullorsuaq Det kan på indeværende grundlag ikke anbefales at anløbe havnen med større skibe, da der er tale om et hvidt område uden opmåling uden for havnen. Da der er rapporteret anløb af krydstogtsskibe i havnen, bør det overvejes at opprioritere opmåling og søkortlægning ind til Kullorsuaq med henblik på at danne et grundlag for anløb af havnen. Ruten starter fra basislinien nord for Kiatassuaq (Holms Ø) og føres ind til havnen. Type af sejlrute kan ikke fastlægges på grund af manglende data. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en endelig fastlæggelse af sejlruten kan finde sted: Side 27 af 34

29 Konklusioner og anbefalinger Søkortlægning afventer opretning af søkort i overensstemmelse med Kort & Matrikelstyrelsens plan herfor. Der skal udarbejdes yderligere grundlag vedrørende oplysninger om isforhold. Der skal foretages opmåling af området. Overvejelser om evt. afmærkning af sejlruten må tages op, når der foreligger yderligere informationer. Timmiarmiut Det kan på indeværende grundlag ikke anbefales at anløbe havnen med større skibe, da der er tale om et hvidt område uden opmåling uden for havnen. Da der er rapporteret anløb af krydstogtsskibe i havnen, bør det overvejes at opprioritere opmåling og søkortlægning ind til Timmiarmiut med henblik på at danne et grundlag for anløb af havnen. Type af sejlrute kan ikke fastlægges på grund af manglende data. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en endelig fastlæggelse af sejlruten kan finde sted: Søkortlægning afventer opretning af søkort i overensstemmelse med Kort & Matrikelstyrelsens plan herfor. Der skal udarbejdes yderligere grundlag vedrørende oplysninger om isforhold. Der skal foretages opmåling af området. Overvejelser om evt. afmærkning af sejlruten må tages op, når der foreligger yderligere informationer. Savissivik Det kan på indeværende grundlag ikke anbefales at anløbe havnen med større skibe, da der er tale om et hvidt område uden opmåling uden for havnene. Da der er rapporteret anløb af krydstogtsskibe i havnen, bør det overvejes at opprioritere opmåling og søkortlægning ind til Savissivik med henblik på at danne et grundlag for anløb af havnen. Type af sejlrute kan ikke fastlægges på grund af manglende data. Sejlruten startes fra basislinien vest for Salleq (Bushnan Ø) og føres ind til havnen. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en endelig fastlæggelse af sejlruten kan finde sted: Søkortlægning afventer opretning af søkort i overensstemmelse med Kort & Matrikelstyrelsens plan herfor. Der skal udarbejdes yderligere grundlag vedrørende oplysninger om isforhold. Der skal foretages opmåling af området. Side 28 af 34

30 Konklusioner og anbefalinger Overvejelser om evt. afmærkning af sejlruten må tages op, når der foreligger yderligere informationer. Paamiut Sejlruten fra positionen {62 01 N; V} og føres ind til havnen. Type: Anbefalet spor. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en endelig fastlæggelse af det anbefalede spor kan finde sted: Søkortlægning afventer opretning af søkort i overensstemmelse med Kort & Matrikelstyrelsens plan herfor. Ændring af søkort bør overvejes. Der kunne være tale om ændring af rammer, samt målestoksforhold herunder evt. indsættelse af plan over havn. Der er behov for en brugerundersøgelse, om der er yderligere behov for oplysninger om isforhold. Kangerlussuaq Sejlruten føres fra territorialfarvands skæring med ledefyrlinen i søkortet til positionen {66 06 N V}. Type: Tovejsrute. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en endelig fastlæggelse af tovejsruten kan finde sted: Søkortlægning afventer opretning af søkort i overensstemmelse med Kort & Matrikelstyrelsens plan herfor. Der skal foretages opmåling af området. Anbefaling af indenskærsruter De almindeligt anvendte indenskærsruter, som benyttes af fragtskibe til gennemsejling, er blevet gennemgået med henblik på eventuel oprettelse af sejlruter. De følgende anbefalinger gælder som udgangspunkt for handelsskibe uanset ladning og for alle passagerskibe. Der kan ved den endelige fastlæggelse af ruterne kunne blive fastsat begrænsninger størrelsen af skibe, som kan benytte indenskærs sejlruterne. Udvælgelserne er sket på baggrund af den trafikmæssige benyttelse af de enkelte ruter for skibstyperne, der undersøges i denne rapport. Forslag til indenskærsruter, skitseret på bilag 3, er følgende: Mellem Ikerasassuaq (Prins Chr. Sund) og Torssukatak Type: Anbefalet spor. Side 29 af 34

31 Konklusioner og anbefalinger Mellem Nanortalik og Alluitsup Paa (Sydprøven) Mellem Sydprøven og Qaqortoq Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en endelig fastlæggelse af det anbefalede spor kan finde sted: Der er behov for en brugerundersøgelse, om der er yderligere behov for oplysninger om isforhold. Søkortlægning afventer opretning af søkort i overensstemmelse med Kort & Matrikelstyrelsens plan herfor. Ændring af søkort bør overvejes. Der kunne være tale om ændring af rammer, samt målestoksforhold herunder evt. indsættelse af planer i særligt snævre passager. Type: Anbefalet spor. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en endelig fastlæggelse af det anbefalede spor kan finde sted: Søkortlægning afventer opretning af søkort i overensstemmelse med Kort & Matrikelstyrelsens plan herfor. Der skal foretages opmåling i området. Ændring af søkort bør overvejes. Der kunne være tale om ændring af rammer, samt målestoksforhold herunder evt. indsættelse af planer i særligt snævre passager. Type: Anbefalet spor. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en endelig fastlæggelse af det anbefalede spor kan finde sted: Søkortlægning afventer opretning af søkort i overensstemmelse med Kort & Matrikelstyrelsens plan herfor. Der skal foretages opmåling i området. Ændring af søkort bør overvejes. Der kunne være tale om ændring af rammer, samt målestoksforhold herunder evt. indsættelse af planer i særligt snævre passager. Anbefalinger vedrørende sejlads ind til turistmål En del turistsejlads har ikke til formål at sejle langs en begrænset rute i et fjordsystem. I stedet afsøger skibene forskellige afkroge af et fjordsystem. Til det formål vurderes det, at andre metoder er mere egnede end sejlruter til at vise krydstogtsskibe, hvor der er tilstrækkeligt vand til at foretage en sikker sejlads. Såfremt farvandet er tilstrækkeligt opmålt jævnfør ovenstående, vil en skravering af et sejlbart fjordsystem være en mulighed. En skravering af et område i søkortet vil symbolisere, at området er undersøgt af myndighederne, og at dybden i området Side 30 af 34

32 Konklusioner og anbefalinger eksempelvis minimum er 20 meter. Der skal vælges en minimumsdybde, hvorefter selv de største krydstogtsskibe kan planlægge en sikker i området. Der kan peges på følgende fjordsystemer, som det er muligt at skravere helt eller delvist: Ukussiatfjorden ved Ilulissat, Grædefjorden, Nuukfjorden og Marmoralik, Mestersvig (Ella Ø), Illooqqortoormiut (Scoresbysund), Ilulissat (Isfjorden), Evighedsfjorden og Tassermiutfjorden. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før markeringen kan finde sted: Opretning af søkort og søkortlægning. Der er behov for en brugerundersøgelse, om der er yderligere behov for oplysninger om isforhold. Der skal foretages opmåling af alle fjorde undtagen Tassermiutfjorden, som allerede er opmålt. Der er i denne analyse ikke foretaget økonomiske overslag over en sådan opmåling, men der er tale om en omkostningstung opgave. Ændring af søkort bør overvejes. Der kunne være tale om ændring af rammer, samt målestoksforhold herunder evt. indsættelse af plan over havn. Side 31 af 34

33 Bilag Bilag 1: Oversigt over ruteforslag ind til havne og turistmål Side 32 af 34

34 Bilag Bilag 2: Kort over koncessionsområder i grønlandske farvande Side 33 af 34

35 Bilag Bilag 3: Oversigt over forslag til indenskærs sejlruter Side 34 af 34