Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007"

Transkript

1 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010

2 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND DECILFORDELINGER ANDRE MÅL FOR INDKOMSTFORDELING OG ULIGHED FATTIGDOM I GRØNLAND AFSLUTNING...44 LITTERATURLISTE...46 Dette notat er udarbejdet i forbindelse med Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde, og indgår som en del af baggrundsmaterialet for kommissionens arbejde. Specialkonsulent Hilmar Ögmundsson har haft ansvaret for udarbejdelsen af notatet. For yderligere information om Skatte- og Velfærdskommissionens opgaver og arbejde se 1

3 Executive Summary Indkomstniveau Den gennemsnitlige brutto- og markedsindkomst per person i aldersintervallet år i Grønland i 2007 blev opgjort til hhv kr. og kr. Den gennemsnitlige disponible indkomst blev opgjort til For at sætte indkomsterne i perspektiv, så tjener en månedslønnet ufaglært arbejder på en SIK-overenskomst mellem og kr. om året brutto, afhængigt af anciennitet, mens en faglært arbejder har en bruttoårsløn på kr. I 2007 havde 40 % af alle skattepligtige personer i aldergruppen år en a-indkomst på mere end kr., men mindre end SIKs mindsteløn på kr. En forholdsvis stor del af befolkningen har således et forholdsvis lavt indtjeningsniveau. Tilsvarende til personindkomsterne blev den gennemsnitlige brutto- og disponibel indkomst per husstand opgjort til hhv kr. og kr. i Der observeres store indkomstforskelle mellem byer og bygder. Således har personer i alderen år, der bor i byer, en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr., hvorimod personerne i bygder har en gennemsnitsindkomst på kr.. Hvis der ses på den gennemsnitlige disponibel husstandsindkomst, er denne opgjort til kr. i byer og kr. i bygder. For at kunne sammenligne forbrugsmulighederne mellem forskellige typer af husstande med og uden børn kan der beregnes ækvivalensindkomster, som tager højde for størrelse og sammensætning af den enkelte husstand. Der anvendes OECDs standardskala hvor første voksne tæller en, anden voksne tæller 0,5, og hvert barn tæller 0,3. Derved får man et mere retvisende billede af forskelle i levestandard. Den gennemsnitlige disponible ækvivalensindkomst udgjorde kr. i Der er en betydelig indkomstforskel mellem byer og bygder. Således opgøres den gennemsnitlige disponibel ækvivalensindkomst til kr. i byer og kr. i bygder. Opdeles husstandsindkomsterne ud fra den gamle kommuneinddeling, skiller Nuuk kommune sig ud med en disponibel ækvivalensindkomst på kr., og det er generelt de store byer, som har de højeste gennemsnitsindkomster. De højeste ækvivalensindkomster findes i husstande uden børn. Husstande med 1 voksen uden børn havde en disponibel ækvivalensindkomst på kr. og husstande med 2 voksne uden børn kr. i Ækvivalensindkomsterne er faldende med stigende antal af børn i husstanden, uanset om der er 1 eller 2 voksne. I mange børnefamilier er der forholdsvis høje skattepligtige indkomster, men når der korrigeres for familiernes samlede forsørgerbyrde viser det sig, at de enlige og par uden børn har flere penge til rådighed. Det er kun husstande i Nuuk by og Sisimiut by, der har ækvivalensindkomster højere end landsgennemsnittet. Den højeste disponible ækvivalensindkomst var i Nuuk by på kr. og den laveste var i bygden Sermiligaaq på kr. 2

4 Indkomstfordeling Den personlige indkomstfordeling beskriver fordelingen af den samlede indkomst mellem borgerne i et land og kan opgøres ved brug af forskeskellige indkomstbegreber og på personer eller husstand Indkomstfordelingen har betydning for befolkningens levevilkår, velfærd, (relativ) fattigdom og samfundets stabilitet. For at belyse indkomstspredningen og uligheden mellem personer og husstande i landet kan der benyttes forskellige fordelingsmål. Til grund for de fleste af disse mål ligger en sortering af personer eller husstande efter størrelsen af deres indkomst. De 10 pct. husstande, som havde den laveste ækvivalerede disponible husstandsindkomst havde i kr. i gennemsnit. De 10 pct. af husstandene, som havde de højeste disponible ækvivalensindkomster modtog i gennemsnit til gengæld kr. Der er derfor stor forskel i velstand blandt husstande i Grønland i Fordelt efter den gamle kommuneinddeling havde halvdelen af husstande i hhv. Nuuk, Sisimiut og Ilulissat gennemsnitlige disponible ækvivalensindkomster under kr., kr. og kr. Halvdelen af husstande i kommunerne Kangaatsiaq, Tasiilaq og Qaanaaq havde derimod mindre end kr., kr. og kr. i gennemsnitlige disponible ækvivalensindkomster. Den laveste velstand kan derfor placeres i de mindre kommuner. Disponible ækvivalensindkomster ligger højere i byerne end i bygderne. Inden for de 10 pct. husstande med enlige med og uden børn og som har de laveste disponibel ækvivalensindkomster, har enlige med over 3 børn har den laveste på kr., mens enlige med 1 barn har den højeste indkomst på kr., I de resterende 90 pct. af husstande har enlige uden børn de højeste disponible ækvivalensindkomster og enlige med over 3 børn den laveste. Den disponible ækvivalensindkomst har således tendens til at falde hos enlige med stigende antal børn. En metode til at anskueliggøre virkningen af indkomstskatter og skattefrie sociale ydelser på indkomstfordelingen i samfundet er igennem Lorenz-kurven. Lorenz-kurven viser, hvorledes indkomstmassen er fordelt i befolkningen. 3

5 100% 90% 80% Andel af indkomsten 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af husstande Ækv.markedsindkomst Ækv.bruttoindkomst Ækv.disponibel indkomst Lige indkomstfordeling De 40 pct. af befolkningen, der har de laveste ækvivalerede markedshusstandsindkomster, tjener tilsammen ca. 11 pct. af de samlede indkomster, jf. figur 2.8. Tilsvarende modtager 40 pct. husstande ca. 15 pct. af de ækvivalerede bruttoindkomster samt ca. 21 pct. af de samlede disponible ækvivalensindkomster. Som man kan forvente, er indkomsten efter indkomstskatter og skattefrie overførsler mere lige (tættere på diagonalen) fordelt end indkomstfordelingen før skat. Dette betyder, at der sker en betydelig omfordeling af indkomsten i Grønland gennem skatter og sociale overførsler. Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed i indkomstfordelingen. Gini-koefficienten ligger mellem 0 og 1. I en situation med helt lige fordeling, hvor alle, der indgår i opgørelsen, har samme indkomst, er Gini-koefficienten 0. Således beregnes Gini-koefficienten på husstandsniveau for ækvivalerede markedsindkomst til 47. Tilsvarende er Gini-koefficienten på 41 og 33 for hhv. brutto- og disponibel ækvivalensindkomst. Faldet i Gini-koefficienten betyder, at der sker en udjævning af indkomsterne via skat og overførsler. 4

6 Gini -koefficient Grønland 33 Danmark 23 Sverige 23 Finland 27 Norge 28 Island 28 OECD gennemsnit 31 Irland 33 UK 34 Kilde: Indkomstfordelingen 2007, Grønlands Statistik. Ifølge tabellen ovenfor har Grønland den største indkomstulighed blandt de nordiske lande. Danmark har den laveste Gini-koefficient på 23, hvorimod den i Grønland er 33. Det fremgår ligeledes af tabellen, at den grønlandske Gini-koefficient ligger lidt højere end gennemsnittet for OECD lande, men på samme niveau som Irlands og Storbritanniens. Fattigdom Grønland har ikke en officiel fattigdomsgrænse. Grønlands Statistik anvender imidlertid begrebet Risk of Poverty (risiko for fattigdom) til beskrivelse af den relative fattigdom i Grønland. Den relative fattigdomsgrænse angives ved indkomster, der ligger under hhv. 40 pct., 50 pct. eller 60 pct. af den ækvivalerede disponible medianindkomst. Medianindkomsten er indkomsten for den person eller husstand, der befinder sig i midten af den samlede indkomstfordeling. I 2007 havde 7,4 pct. af alle husstande i Grønland en indkomst under 60 pct. af den ækvivalerede disponible medianindkomst. Det opgøres ligeledes, at 18,6 pct. af befolkningen i bygder var i en husstand med mindre end 60 pct. af den ækvivalerede disponible medianindkomst. Tilsvarende blev andelen i byerne opgjort til 5,1 pct. 12,5 pct. af børnene voksede i 2007 op i familier, der modtager mindre end 60 pct. af medianindkomsten. Den faggruppe der har de laveste indkomster i Grønland er fiskere og fangere. Beregningerne viser, at mellem pct. af jollefiskere har en bruttoindkomst fra fiskeri under kr. i 2007 samtidig med, at de har lav eller ingen indkomst fra andre erhverv. Den uformelle sektor har også økonomisk betydning både i byer og bygder. I en spørgeskemaundersøgelse, hvor personer med erhvervsjagtbevis indgik, blev den gennemsnitlige værdi af disses naturalieøkonomi opgjort til kr. og kr. per person per år i hhv. byer og bygder. Det er forventet, at det primært er indkomster hos fiskere og fangere samt deres familier i bygder, hvor en del af den samlede indkomst ligger skjult i den uformelle sektor, dvs. ikke indgår i de officielle statistikker. Det kan dog ikke konkluderes, at, det i alle tilfælde er dem med de laveste indkomster, som primært nyder godt af den uformelle sektor. Det må antages, at en del af den uformelle økonomi i byerne tilfalder den del af befolkningen, der har relative høje indkomster. Det er vurderingen, at for befolkningen i bygderne spiller selvforsyning med kød og fisk og den uformelle økonomi en stor rolle og større rolle end i byerne. 5

7 Hovedproblemer: - I 2007 havde 40 % af alle skattepligtige personer med a-indkomst i alderen år en indkomst på mere end kr. men mindre end SIK s mindsteløn på kr. - Indkomsterne i bygder og yderdistrikter er betydeligt lavere end i store byer jf. opgørelse af indkomster i Enlige med børn har særligt lave ækvivalensindkomster, jf. opgørelse af indkomster i Stor andel af jollefiskere og fangere har lav indkomst fra fiskeri og fangst samt uden for erhvervet. - Betydelig andel af indkomster hos jollefiskere og fangere ligger skjult i naturaløkonomi. - Mellem 7,4 pct. af den grønlandske befolkning har i 2007 levet vedvarende af relativt lave indkomster. 6

8 Indledning Formålet med dette notat er at belyse såvel indkomstniveau som indkomstfordelingen i Grønland. Der vil i dette notat blive gennemgået forskellige indkomststatistikker for at sammenligne indkomster både på tværs af hele landet men også regionalt. Dette har til formål at identificere, i hvilke områder af Grønland de laveste indkomstgrupper er placeret. På grund af manglende data kan indkomsterne ikke opdeles på faggrupper. Der anvendes indkomster i 2007 fra Grønlands Statistiks indkomstregister. Så medmindre andet er nævnt, er det udelukkende 2007-tal, der præsenteres. Der anvendes to indkomstniveuaer til opgørelse af indkomsten i Grønland: Det er på personniveau og husstandsniveau. De centrale indkomstbegreber er bruttoindkomst og disponibel indkomst. Bruttoindkomsten opdeles i skattepligtige indkomstoverførsler (f.eks. pension og dagpenge) og markedsindkomst (sum af løn, skattemæssige værdier af frie goder og erhvervsindkomst). Den disponible indkomst består af markedsindkomst plus skattepligtige og skattefrie indkomstoverførsler (f.eks. børnetilskud og boligsikring) fratrukket skatter. Indkomststatistikken i det følgende inkluderer ikke kommunerne Ivittuut og andre bygder udenfor kommunal inddeling, pga. de særlige demografiske og beskæftigelsesmæssige forhold, der er knyttet til disse områder. Notatet indledes med beskrivelse af indkomstniveauet i Grønland i Herefter beskrives indkomstfordelingen efterfulgt af en opgørelse af graden og karakteren af fattigdommen. Notatet afsluttes med beskrivelse af de tilgængelige analyseværktøjer af omfordeling af indkomsten samt perspektivering af problemstillinger. 7

9 1. Indkomstniveauet i Grønland Tabel 1.1: Gennemsnitlige personindkomster for hele landet for aldersgrupperne år Antal personer Bruttoindkomst Markedsindkomst Skattepligtige overførsler Personskat Indkomst efter skat Skattefrie overførsler Disponibel indkomst Note: Markedsindkomst er inklusiv uddannelsesstøtte. Ifølge tabel 1.1 lå den gennemsnitlige brutto- og markedsindkomst per person i Grønland i 2007 på hhv kr. og kr. for alle personer i aldersintervallet år. Ligeledes blev der udbetalt i gennemsnit kr. og kr. per person i hhv. skattepligtige og skattefrie overførsler. Den enkelte person i alderen år bidrog med kr. til samfundet i skattebetalinger. Den gennemsnitlige disponible indkomst per person blev opgjort til kr. Mange beskæftige befinder sig i lavindkomstgruppen. Med andre ord har mange kun en beskeden indkomst, selvom de er i beskæftigelse. De er working poor. I 2007 havde 40 % af personerne i alderen år en a-indkomst på mere end kr., men mindre end SIK's mindsteløn på kr. I tabel 1.2 fremstilles andele af personer år fordelt på aldersgrupper der har hhv. markedsindkomst og a-indkomst større end eller lig med kr. og mindre end 65 pct. af SIK's mindsteløn på kr. Tabel 1.2: Fordeling af personer år der har markedsindkomst og a-indkomst større end eller lig med kr. og mindre end kr. Aldersgruppe Markedsindkomst A-indkomst år 38,25% 41,93% år 17,56% 17,54% år 23,63% 21,68% år 15,80% 14,20% år 4,76% 4,64% Det fremgår af tabel 1.2 at størstedelen af personer i lavindkomstgruppen er i alderen år. Dog bemærkes at andelen af personer i alderen år udgør ca. 1/5 del af lavindkomstgruppen. Der vises i figur en fordeling af markedsindkomst for personer i alderen år på indkomstintervaller for hhv. hele landet, byer/bygder og kønsopdelt. 8

10 Figur 1.1: Fordeling af markedsindkomster for personer år 14,00% SIK's mindste løn kr ,00% 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% kr. 9

11 Figur 1.2: Fordeling af markedsindkomster for personer år, opdelt på byer og bygder 16,00% 14,00% SIK's mindste løn kr ,00% 10,00% 8,00% Byer Bygder 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% kr. 10

12 Figur 1.3: Fordeling af markedsindkomster for personer år, kønsopdelt 14,00% SIK's mindste løn kr ,00% 10,00% 8,00% Mænd Kvinder 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% kr. Tabel 1.3: Gennemsnitlige personindkomster i aldersgruppen år fordelt på storkommuner og byer/bygder Antal Markeds- Skattepl. Person- Indkomst Skattefrie Disponibel personer indkomst overførsler skat efter skat overførsler indkomst Kommune Kujalleq Byer Bygder Kommuneqarfik Sermersooq Byer Bygder Qeqqata Kommunia Byer Bygder Qaasuitsup Kommunia Byer Bygder Ved at sammenligne markedsindkomsten i storkommunerne observeres en stor forskel. Den laveste gennemsnitlige markedsindkomst var i Qaasuitsup Kommunia på kr. hvorimod den højeste var i Kommuneqarfik Sermersooq på kr., jf. tabel 1.3. Der er også forskel på markedsindkomsten i byer og bygder indenfor storkommunerne. Således var markedsindkomsten i byer inden- 11

13 for Kommuneqarfik Sermersooq kr. højere end i bygderne. Når markedsindkomster på landsplan sammenlignes er der en afgørende forskel på hvorvidt personen er bosat i en by eller en bygd. Således har personer i byerne en gennemsnitlig markedsindkomst på kr. hvorimod personer der er bosat i bygderne kun har en gennemsnitlig markedsindkomst på kr. Figur 1.4: Gennemsnitlige personindkomster fordelt efter den gamle kommunale inddeling kr Kangaatsiaq Qaanaaq Ammassalik Upernavik Nanortalik Uummannaq Ittoqortoormiit Aasiaat Qasigiannguit Paamiut Narsaq Maniitsoq Qeqertarsuaq Ilulissat Qaqortoq Sisimiut Nuuk Gns.bruttoindkomst Gns.markedsindkomst Gns.disponibel indkomst Betragtes markedsindkomsterne ud fra den gamle kommuneinddeling ses det i figur 1.4 at indkomsten i de største kommuner Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq ligger på det højeste niveau i Nuuk kommune havde den højeste gennemsnitlige bruttoindkomst på kr. som er mere end dobbelt så højt som i Kangaatsiaq kommune som lå på kr. I tabel 1.4 sammenlignes de 5 laveste og højeste gennemsnitlige personindkomster i den enkelte by og bygd som har flere end 10 indbyggere og gældende for personer over år. 1 1 Lufthavnsbygderne Narsarsuaq og Kangerlussuaq skiller sig markant ud blandt bygderne med et langt højere indkomstniveau end alle andre, hvorfor de ikke er inkluderet her. 12

14 Tabel 1.4: Gennemsnitlige personindkomster for år i byer og bygder Brutto- Markeds- Skattepl. Person- Indkomst Skattefrie Disponibel indkomst indkomst overførsler skat efter skat overførsler indkomst 5 højeste i byer Nuuk by Sisimiut by Qaqortoq by Maniitsoq by Ilulissat by laveste i byer Nanortalik by Ittoqqortoormiit by Tasiilaq by Kangaatsiaq by Qaanaaq by højeste i bygder Qassimiut Arsuk Qassiarsuk Qeqertarsuatsiaat Napasoq laveste i bygder Naajaat Savissivik Tiniteqilaaq Qeqertat Sermiligaaq Det er personer i byerne som har opnået de højeste gennemsnitlige brutto-, markeds- og disponible indkomster i 2007, jf. tabel 1.4. Således er det bygderne der har de laveste gennemsnitsindkomster med kun omkring halvdelen af byernes indkomst. Ligeledes tjener personer i bygder med de laveste bruttoindkomster under 50 pct. af landsgennemsnittet, se tabel 1. For at sætte de laveste indkomster i perspektiv tjener en månedslønnet ufaglært arbejder på SIK-overenskomst mellem kr. om året brutto, afhængigt af anciennitet, hvorimod en faglært arbejder har en brutto årsløn på kr. Tabel 1.5: Gennemsnitlige personindkomster for år fordelt på aldersgrupper Alders- Brutto- Markeds- Skattepl. Person- Indkomst Skattefrie Disponibel gruppe indkomst indkomst overførsler skat efter skat overførsler indkomst Jf. tabel 1.5 har personer i alderen år den laveste gennemsnitlige brutto- og markedsindkomst på hhv kr. og kr. Personer i alderen år har hvorimod de højeste brutto- og markedsindkomst på kr. og kr. Generelt ses en tendens til at de gennemsnitlige indkomster stiger med alderen op til ca. 54 år hvor den falder igen. 13

15 Tabel 1.6: Gennemsnitlige offentlige overførsler for personer over 18 år Hele landet Byer Bygder Mænd Kvinder Skattepligtige overførsler Trangsvurderet hjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Takstmæssig hjælp, arbejdsløshed Takstmæssig hjælp, sygdom og ulykke Dagpenge ved barsel m.v Førtidspension Alderspension Skattefrie overførsler Engangshjælp Førtidspension, børnetillæg Førtidspension, personligt tillæg Alderspension, børnetillæg Alderspension, personligt tillæg Børnetilskud Boligtilskud Note: Trangsvurderet, udvidet behovsvurderet hjælp og engangshjælp kaldes nu offentlig hjælp. Takstmæssig hjælp kaldes nu arbejdsmarkedsydelse. Personer i byer har modtaget ca. landsgennemsnittet af skattepligtige overførsler i 2007, hvorimod personer i bygderne modtager ca. 17 pct. over gennemsnittet, jf. tabel 1.6. Det bemærkes dog at personer i bygder i gennemsnit modtager mindre i skattefrie overførsler. Det skyldes højere udbetalt boligtilskud i byer som sandsynligvis kan hænge sammen med højere husleje end i bygderne. Det er kvinderne der i gennemsnit modtager både højere skattepligtige- og skattefrie overførsler end mænd. Tabel 1.7: Andel af personer på 18 år og ældre der modtager overførsler Andel af indbyggere der modtager overførsler 5 største byer Nuuk by 25,0% Sisimiut by 37,3% Qaqortoq by 38,5% Ilulissat by 42,7% Aasiaat by 46,7% Bygder med højeste andel Attu 71,1% Ammassivik 71,1% Sermiligaaq 71,3% Niaqornaarsuk 73,6% Sarfannguit Note: Eksklusivt børnetilskud og boligsikring. 75,3% Ifølge tabel 1.7 har bygderne den største andel af personer der modtager en eller anden form for sociale overførsler (andre end børnetilskud og boligsikring). Andelen af indbyggere i de fem største byer der modtager sociale overførsler er mellem pct. hvorimod det er en andel mellem pct. i bygder med de højeste andele. 14

16 Ved at vælge enkeltpersoner som indkomstenhed, gives der måske et forkert billede fordi de fleste personer lever i husstande, hvor forbruget er fælles. Personer med lav eller ingen indkomst kan leve i en familie, hvis øvrige medlemmer i husstanden har høje indkomster. Vælges husstanden som indkomstenhed, skal der tages hensyn til forskelle i antal familiemedlemmer. For at kunne foretage mere retvisende sammenligninger af leveniveau/velfærdsniveau er det i det følgende også valgt ligeledes at fremstille husstandenes ækvivalensindkomster, hvor der tages højde for størrelse og sammensætning af den enkelte husstand. Ækvivalensindkomsten beregnes ved at dividere en husstands samlede indkomst med en given ækvivalensvægt, der afspejler husstandens sammensætning. Den anvendte vægt er OECD s standard, hvor den første voksne person i husstanden vægter 1. Eventuelt andre voksne vægter hver 0,5, mens alle børn hver vægter 0,3. Ækvivalensvægten for en given husstand beregnes da ved at summere de enkelte personers vægte. Således har husstanden med to voksne og tre børn ækvivalensvægten 1+0,5+0,3+0,3+0,3 = 2,4, mens husstanden med en voksen uden børn har vægten 1. 2 Har de to husstande indkomster på henholdsvis kr. og kr. vil de respektive ækvivalensindkomster således være henholdsvis kr./2,4 = kr. og kr./1 = kr. Tabel 1.8: Gennemsnitlige husstandsindkomster for hele landet samt opdelt på byer/bygder og storkommuner Brutto Disponibel Antal Brutto- Disponibel ækvivalens- ækvivalenshusstande indkomst indkomst indkomst indkomst Hele landet Byer Bygder Storkommuner Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Ifølge tabel 1.8 lå den gennemsnitlige bruttoindkomst og ækvivalensindkomst i 2007 på hhv kr. og kr. Den gennemsnitlige disponible indkomst og ækvivalensindkomst blev opgjort til hhv kr. og kr. Husstandsindkomsterne viser en betydelig indkomstforskel mellem byer og bygder. Dog er forskellen mindre når husstandens ækvivalensindkomster sammenlignes mellem byer og byger. Således er forskellen i disponibel indkomst mellem by og bygd ca kr. hvorimod den udgør ca kr. når disponibel ækvivalensindkomst sammenlignes. 2 Indkomststatistik 2007, Grønlands Statistik. 15

17 Tabel 1.9: Gennemsnitlige husstandsindkomster opdelt efter den gamle kommuneinddeling Brutto Disponibel Antal Brutto- Disponibel ækvivalens- ækvivalenshusstande indkomst indkomst indkomst indkomst Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiut Inddeles husstandsindkomsterne ud fra den gamle kommuneinddeling ses det i tabel 1.9, at Nuuk kommune skiller sig ud med en indkomst på kr. og en ækvivalensindkomst på kr. Det er generelt de kommuner med størst antal husstande som har de højeste gennemsnitsindkomster. Tabel 1.10: Gennemsnitlig skattebetaling per husstand for hele landet samt opdelt på byer/bygder og storkommuner Antal Samlet Samlet husstande skat ækvivaleret skat Hele landet By Bygd Storkommuner Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Den enkelte husstand i Grønland har i gennemsnit betalt kr. og kr. i hhv. skat og ækvivaleret skat i 2007, jf. tabel Der er stor forskel i skatteindbetalinger fra husstande i byer og bygder. Hvis skattebetalinger opdeles efter den gamle kommunale inddeling ses der en tendens til, at husstande i de befolkningsmæssigt største kommuner Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq betaler de højeste gennemsnitsskatter, jf. tabel

18 Tabel 1.11: Gennemsnitlig skattebetaling per husstand opdelt efter den gamle kommuneinddeling Antal Samlet Samlet husstande skat ækvivaleret skat Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiut Tabel 1.12: Gennemsnitlig indkomst per husstand i 2007 fordelt på antal voksne og børn Brutto Disponibel Antal Brutto- Disponibel ækvivalens- ækvivalenshusstande indkomst indkomst indkomst indkomst Enlig med: 0 børn barn børn børn Over 3 børn Par med: 0 børn barn børn børn Over 3 børn Inddeles husstandene efter antallet af voksne og børn, viser tabel 1.12, at husstande med 1 voksen har de højeste gennemsnits bruttoindkomster når der bor 1 barn i husstanden Til gengæld har husstande med 1 voksen og 3 børn den højeste disponible indkomst på kr. som kan skyldes det skattefrie børnetilskud. Husstande med 2 voksne har de højeste gennemsnitsindkomster når 2 børn bor i husstanden, og disse har hhv kr. og kr. i bruttoindkomst og disponibel indkomst. De laveste gennemsnitlige husstandsindkomster finder man blandt husstande med over 3 børn. En mulig forklaring på dette er, at personer eller par med højere uddannelse i gennemsnit ikke får flere børn end 3. Korrigeres der for husstandsstørrelsen, viser opgørelsen af ækvivalensindkomsterne, at de højeste indkomster netop er i husstande uden børn. Tabel 1.12 viser endvidere, at ækvivalensindkomsterne er faldende med stigende antal af børn i husstanden, uanset om de bor med 1 eller 2 voksne. 17

19 Figur 1.5: Andel af husstande i Grønland med og uden børn 6% 3% 12% 16% 63% 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn Over 3 børn Tabel 1.13: De 5 laveste og 5 højeste gennemsnitlige ækvivalensindkomster i byer/bygder Brutto Disponibel ækvivalens- Ækvivaleret ækvivalensindkomst skat indkomst 5 højeste i byer Nuuk by Sisimiut by Ilulissat by Qaqortoq by Maniitsoq by laveste i byer Paamiut by Aasiaat by Narsaq by Kangaatsiaq by Qaanaaq by højeste i bygder Qeqertarsuatsiaat Arsuk Qassimiut Napasoq Innaarsuit laveste i bygder Nuussuaq Naajaat Kuummiut Tiniteqilaaq Sermiligaaq

20 Ifølge tabel 1.13 har de fem byer der opnåede de højeste gennemsnitlige personindkomster også de højeste gennemsnitlige ækvivalensindkomster. Det er kun husstande i Nuuk by og Sisimiut by der har ækvivalensindkomster højere end landsgennemsnittet, fremstillet i tabel 1.8. Tre af bygderne med de laveste gennemsnitlige ækvivalensindkomster Sermiligaaq, Naajaat og Nuussuaq havde også de laveste gennemsnitlige personindkomster. Tabel 1.14: Gennemsnitlige offentlige overførsler til husstande i 2007 Alle husstande Byer Bygder Skattepligtige overførsler Trangsvurderet hjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Takstmæssig hjælp, arbejdsløshed Takstmæssig hjælp, sygdom og ulykke Dagpenge ved barsel m.v Førtidspension Alderspension Skattefrie overførsler Engangshjælp Førtidspension, børnetillæg Førtidspension, personligt tillæg Alderspension, børnetillæg Alderspension, personligt tillæg Børnetilskud Boligtilskud Ifølge tabel 1.14 er der ikke afgørende forskel på størrelsen af de samlede skattepligtige overførsler til husstande i by og bygd. Dog betales i gennemsnit 48 pct. højere beløb til alderspen-sionister i bygder end i forhold til byer. De gennemsnitlige skattefrie overførsler er næsten dobbelt så høje til husstande i byer end i bygder. Det kan primært forklares med højere gennemsnitlig boligtilskud til lejere i byerne. 19

21 2. Indkomstfordelingen i Grønland Indkomstfordeling er defineret som fordelingen af den samlede indkomst mellem borgerne i et land. Indkomstfordelingen har betydning for levevilkår, velstand, (relativ) fattigdom og samfundets stabilitet. Der er derfor betydelig interesse knyttet til både beskrivelse af, hvordan indkomstfordelingen ændrer sig med tiden, og i forsøget på at nå frem til en forståelse af, hvad der bestemmer fordelingen af den samlede indkomst. I det følgende analyseres indkomstfordelingen i et enkelt år, Man vil imidlertid kunne opnå et mere dækkende billede af indkomstfordelingen ved i stedet at se på fordelingen af livsindkomster, dvs. fordelingen af de samlede indkomster over et helt livsforløb,, men af datamæssige grunde har det indtil nu ikke været muligt. Ud over beskrivelse af indkomstfordelingen er det interessant at forstå baggrunden for eksistensen af indkomstforskelle og af udviklingen i disse forskelle over tid. Forskelle i indkomsterne beror på flere forhold. For det første beror en del af indkomstforskellene på valg, idet man kan vælge at arbejde på deltid, eller man kan vælge i perioder at forlade arbejdsmarkedet. For det andet beror en del af forskellen i indkomsten mellem personer på held og tilfældigheder, og for det tredje er der lønstrukturen, som bl.a. afspejler forskelle i uddannelse. For at belyse indkomstspredningen mellem personer og familier i landet kan der benyttes forskellige fordelingsmål. Til grund for de fleste af disse mål ligger en sortering af personer eller husstande efter størrelsen af deres indkomst. I det følgende bliver indkomstfordelingen beskrevet ved blandt andet decil-fordelinger, Lorenzkurven og gini-kofficienten. 2.1 Decilfordelinger Personindkomster Den indkomstværdi, der aflæses ud for hvert enkelte indkomstdecil, beskriver indkomstniveauet for den person- eller husstand i decilgruppen. Tal i decil-tabeller fortolkes derfor således, at når man f.eks. ved 4. decil i kolonnen for bruttoindkomst i nedenstående tabel aflæser værdien kr., betyder det at personer i denne decil i har en gennemsnitlig bruttoindkomst på kr. Tabel 2.1: Gennemsnitlige personindkomster og skat i kr. fordelt på deciler for år Brutto- Person- Disponibel Decil indkomst skat indkomst 1. decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil Tabel 2.1 viser hvor meget en bestemt andel af alle personer mellem år i Grønland modtager i hhv. bruttoindkomst og disponibel indkomst i gennemsnit samt hvor meget de betaler i skat. Det fremgår af tabel 1, at 10 pct. (1. decil) af befolkningen har en gennemsnitlig bruttoindkomst under 20

22 kr. i 2007 hvorimod 10 pct. (10. decil) havde en gennemsnitlig bruttoindkomst på kr. Således har 10 pct. af befolkningen, som har de højeste indkomster, i gennemsnit ca. 34 gange mere i indkomst, end gennemsnittet for de laveste 10 pct. Tilsvarende har personer i 5. decil en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. som udgør ca. 26 af den gennemsnitlig disponble indkomst i den 10. indkomstdecil. En anden måde at beskrive indkomstfordelingen på, er ud fra den samlede indkomstmasse. Summerer man bruttoindkomsterne for alle personer, får man beregnet den samlede indkomstmasse. Man kan herefter beskrive indkomstfordelingen ved at opgøre, hvor stor en del af den samlede indkomstmasse, personerne i de enkelte decil-grupper har. Tabel 2.2: Procentvis fordeling af indkomstmassen for bruttoindkomster for personer år Ikke-kumulerede Kumulerede Decil decilandele decilandele 1. decil 0,8% 0,8% 2. decil 2,6% 3,4% 3. decil 3,9% 7,3% 4. decil 5,0% 12,4% 5. decil 6,8% 19,2% 6. decil 8,7% 27,9% 7. decil 10,7% 38,6% 8. decil 13,6% 52,2% 9. decil 17,5% 69,7% 10. decil 30,3% 100,0% Ifølge tabel 2.2 har de 10 pct. som har de laveste indkomster, 0,8 pct. af indkomstmassen for alle personer i alderen år. Desuden ses, at halvdelen af de årige kun tjener ca. 19 pct. af den samlede indkomstmasse i Ligeledes betaler halvdelen af populationen kun ca. 7 pct. af den samlede skat. Ligeledes tjener 80 pct. af personer år kun ca. 52 pct. af indkomstmassen i Såfremt indkomstfordelingen var helt lige, skulle hver decilgruppe have 10 pct. af indkomstmassen. I det følgende, hvor personindkomster er ækvivalerede, tildeles hver person i den enkelte husstand, den ækvivalerede husstandsindkomst. Både Eurostat og OECD opgør ækvivalensindkomster for husstande og personer. Ved at tage udgangspunkt i den ækvivalerede disponible indkomst kan en velstandsfordeling estimeres. 21

23 Tabel 2.3: Person ækvivalensindkomster og ækvivaleret skat fordelt på deciler for år Brutto Ækvivaleret Disponibel Decil ækvivalensindkomst personskat ækvivalensindkomst 1. decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil Tabel 2.3 er identisk til tabel 2.1 med den undtagelse, at indkomster og skattebetalingen er ækvivalerede. Eksempelvis fremgår det, at 1. decil har en gennemsnitlig disponibel ækvivalensindkomst på kr. i 2007 og at man i gennemsnit betaler en ækvivaleret skat på kr. Tilsvarende har personer i 5. decil en gennemsnitlig disponibel ækvivalensindkomst på kr. og betalte en ækvivaleret skat på kr. Det bemærkes at fradrag for selvstændige erhvervsdrivende (bindkomst) på kr. slører niveauet af den disponible ækvivalensindkomst. Husstandsindkomster Det fremstilles i det følgende gennemsnitlige indkomster og ækvivalensindkomster på husstandsniveau. Tabel 2.4: Gennemsnitlige husstandsindkomster og skat fordelt på deciler Brutto- Samlet Disponibel Decil indkomst skat indkomst 1. decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil Note: I det tilfælde bruttoindkomst fratrukket skat ikke giver disponibel indkomst kan skyldes at skattefrie overførsler tillægges indkomst efter skat. Det fremgår af tabel 2.4 at 10 pct. af husstande i Grønland har en gennemsnitlig indkomst på kr. i Ligeledes fremgår det af tabel 2.4 at 10 pct. af husstandene i gennemsnit betalte 236 kr. i skat i Tilsvarende har 10 pct. af husstandene, som har de højeste indkomster i gennemsnit kr. og bidrager i gennemsnit med kr. i skat til det offentlige. Der er således meget stor forskel på de laveste og de højeste husstandsindkomster i Grønland. 22

24 Tabel 2.5: Gennemsnitlige ækvivalerede husstandsindkomster og skat fordelt på deciler Brutto Disponibel ækvivalens- Ækvivaleret Ækvivaleret ækvivalens- Decil indkomst markedsindkomst skat indkomst 1. decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil De 10 pct. af husstande som havde de laveste gennemsnitlige ækvivalerede disponible husstandsindkomster i 2007 lå på kr., jf. tabel 2.5. Tilsvarende fik 5. decil en gennemsnitlig disponibel ækvivalensindkomst på kr. De 10 pct. af husstandene, som har de højeste disponible ækvivalensindkomster modtog til gengæld i gennemsnit kr. Ifølge tabel 2.5 har husstande med den højeste gennemsnitlige disponible ækvivalensindkomst 10 gange højere indkomst end de som har det laveste gennemsnit. Der er stor forskel i velstand blandt husstande i Grønland i Omfordeling via overførselsindkomster og skatter er illustreret i figur 2.1. I figuren er befolkningen opdelt i 10 indkomstgrupper (indkomstdeciler). Første gruppe er de 10 % med de laveste indkomster, anden gruppe er de næste 10 % osv., og den tiende gruppe er de rigeste 10 %. Figuren viser to linjer markedsindkomsten og den disponible indkomst. For de laveste indkomster ligger de disponible indkomster over markedsindkomsterne og omvendt for de højeste indkomster. Det viser, at velfærdssamfundet omfordeler fra de rige til de fattige Robin Hood-effekten. Figur 2.1: Gennemsnitlige ækvivaleret brutto- og markedsindkomst for husstande fordelt på deciler kr decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Gns.ækv.markedsindkomst Gns.disp.ækvivalensindkomst 23

25 Tabel 2.6: Fordeling af husstandsindkomstmassen Ikke-kumulerede Kumulerede Decil decilandele decilandele 1. decil 1,3% 1,3% 2. decil 2,7% 4,0% 3. decil 3,6% 7,6% 4. decil 5,1% 12,7% 5. decil 6,7% 19,3% 6. decil 8,6% 27,9% 7. decil 10,8% 38,7% 8. decil 13,7% 52,4% 9. decil 17,8% 70,2% 10. decil 29,9% 100,0% Ifølge tabel 2.6 har de 80 pct. af husstande (1 8 decil) som har de laveste indkomster kun ca. 50 pct. af den samlede indkomstmasse. Der lægges mærke til at 10 pct. af de rigeste husstande råder over ca. 30 pct. af den samlede indkomstmasse. Tabel 2.7: Gennemsnitlige disponible husstandsindkomster fordelt på storkommuner Kommune Kommuneqarfik Qeqqata Qaasuitsup Decil Kujalleq Sermersooq Kommunia Kommunia 1. decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil Der er ikke afgørende forskel på den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst mellem storkommuner i det første decil. Dette indikerer, at 10 pct. af husstandene der har de laveste disponible indkomster i gennemsnit i de fire storkommuner har nogenlunde det samme rådighedsbeløb. Forskellen i den disponible indkomst mellem storkommunerne stiger dog ved stigende indkomst. Det er storkommunerne Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia der skiller sig ud med de højeste gennemsnitlige disponible indkomster. Eksempelvis har de 10 pct. af husstande der modtager den højeste gennemsnitlige disponible indkomst i Kommuneqarfik Sermersooq 58 pct. højere indkomst end Qaasuitsup Kommunia. Tabel 2.8 viser tilsvarende til tabel 2.7 de ækvivalerede disponibel husstandsindkomster fordelt på storkommuner. 24

26 Tabel 2.8: Gennemsnitlige disponibel ækvivalerede husstandsindkomster fordelt på storkommuner Kommune Kommuneqarfik Qeqqata Qaasuitsup Decil Kujalleq Sermersooq Kommunia Kommunia 1. decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil Tabel 2.9: Gennemsnitlig disponibel indkomst i 2007 fordelt på de gamle kommuner Decil 1.decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiut

27 Tabel 2.10: Gennemsnitlig disponibel ækvivalensindkomst i 2007 fordelt på de gamle kommuner Decil 1.decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiut Inddeles husstandene ud fra den gamle kommuneinddeling skiller de befolkningsmæssigt største kommuner Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq, som har ca. 46 pct. af Grønlands befolkning, ud med de højeste ækvivalensindkomster. De 50 pct. af husstande der har de laveste ækvivalensindkomster har de højeste gennemsnitlige disponible ækvivalensindkomster på kr., kr. og kr. i hhv. Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Kommunerne Kangaatsiaq, Tasiilaq og Qaanaaq har derimod de laveste gennemsnitlige disponible ækvivalensindkomster på hhv kr., kr. og kr. per husstand i det 5. indkomstdecil. Den laveste velstand kan derfor placeres i de mindre kommuner. Det er således husstande i den nordligste kommune Qaanaaq og den østgrønlandske kommune Tasiilaq der har meget lav velstand. Tabel 2.11: Gennemsnitlig disponibel indkomst og ækvivalensindkomst opdelt på byer og bygder Disponibel indkomst Disponibel ækvivalensindkomst Decil Byer Bygder Byer Bygder 1. decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil Det fremgår af tabel 2.11, at den disponible husstandsindkomst i 1. indkomstdecil er næsten identisk i byer og bygder, dog lidt højere i bygderne. Der observeres dog stigende forskel i den disponible indkomst i de højere deciler. Når den disponible ækvivalensindkomst sammenlignes mellem by og bygd, er det byerne der har et højere velfærdsniveau i alle decilgrupper. Sammenlignes de 10 pct. af husstande som har de laveste indkomster har personer i byerne i gennemsnit kr. hvorimod personer i bygderne har kr. i gennemsnit, hvilket ikke er en afgørende forskel. 26

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Indkomster 31. oktober 2014

Indkomster 31. oktober 2014 Indkomster 31. oktober 2014 Indkomststatistik 2013 1. Metode og begreber 1.1 Formål Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Indkomster 31. oktober 2016

Indkomster 31. oktober 2016 Indkomster 31. oktober 2016 Indkomststatistik 2015 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik

Læs mere

Indkomster 2. november 2015

Indkomster 2. november 2015 Indkomster 2. november 2015 Indkomststatistik 2014 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2009

Modtagere af sociale ydelser 2009 Socialstatistik 2011:1 Modtagere af sociale ydelser 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2005-2009 4 3. Modtagere af sociale ydelser efter køn 10 4. Modtagere

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for

Læs mere

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret

Læs mere

Socialstatistik De økonomisk udsatte

Socialstatistik De økonomisk udsatte Socialstatistik De økonomisk udsatte I perioden 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Redegørelse for opgørelsesmetode... 4 3. Analyseresultater... 9 De økonomisk udsatte 2011-2015 - side 2 1. Indledning

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq (UPE) Aappilattoq (UPE) Innaarsuit Upernavik Kujalleq

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisblad nr.21 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2010

Modtagere af sociale ydelser 2010 Socialstatistik 2011:2 Modtagere af sociale ydelser 2010 Side 1 Modtagere af sociale ydelser 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2009-2010 4 3. Lovgrundlag

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Fakta om Maniitsoq 2011

Fakta om Maniitsoq 2011 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første

Læs mere

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisblad nr. 27 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 Fordelingsregnskab for året 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 LEDELSENS BEMÆRKNINGER TIL FORDELINGSREGNSKABET...5

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag

Læs mere

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland BEK nr 476 af 17/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1103780 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

NOTAT OM SAMPLING SLICA GRØNLAND

NOTAT OM SAMPLING SLICA GRØNLAND NOTAT OM SAMPLING SLICA GRØNLAND Dette notat gør kort rede for de metodiske overvejelser, der skal gøres i forbindelse med udtræk af stikprøven i forbindelse med gennemførelse af SLICA s dataindsamling

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Uligheden i indkomster stiger

Uligheden i indkomster stiger Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Børns Levestandard i Grønland del 2 Af Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff MIPI Videnscenter om Børn

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk I medfør af 5, stk. 2, og 64 i landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Takster og betalinger Bilag. Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen,

Takster og betalinger Bilag. Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen, Takster og betalinger Bilag Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen, sci@mit.gl Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner

Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Fiskeri og fangst 27. maj 2015

Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 2014 Indhold Indhold... 1 Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 4 Tabel 1. Indhandling af fisk og

Læs mere