Oplysning om helbredsangst Er du bekymret for dit helbred?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplysning om helbredsangst Er du bekymret for dit helbred?"

Transkript

1 Oplysning om helbredsangst Er du bekymret for dit helbred? 1

2 Denne pjece er udgivet af Angstforeningen - landsorganisationen for mennesker med angst Peter Bangs Vej 5 B 2000 Frederiksberg 2. udgave september 2019 Tekst af Marie Särs Andersen, cand.interpret., og Jan Michael Hansen, cand.phil. I samarbejde med Pia Callesen, cand.psych.aut., og Carsten Juul, cand.psych.aut. Angstforeningen har også udgivet følgende pjecer: Generaliseret angst Panikangst Socialfobi Børn og unge kan også have angst Pårørende til et menneske med angst Kognitiv / Medicinsk behandling af angst Kopiering fra denne pjece må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

3 Indhold Når dine bekymringer gør dig syg Helbredsangst Navnet er Mikkel Kropslige symptomer og fornemmelser Følgesygdomme Hvornår og hvorfor lige mig? Hvad kan du selv gøre? TIl dine pårørende Helbredsangst kan behandles Litteraturliste Få hjælp og støtte i Angstforeningen

4 Når dine bekymringer gør dig syg Vores helbred er grundlaget for det gode liv, vi gerne vil leve. Det er ikke altid, at helbredet vil det sådan. Nogle gange bliver vi ramt af sygdom, og nogle gange bliver vi ramt af bekymringer. Eller af begge dele. Hvis du er begyndt at bekymre dig om dit helbred, og hvis du er begyndt at gå til lægen ofte, kan der være mange og helt forskellige grunde til det. Det kan være, at du er alvorligt syg eller har været det. Det kan være, at du er udsat for stress i en kortere eller længere periode. Det kan være, du er blevet ældre og naturligt har fået flere skavanker. Det kan være, at du har fysiske symptomer, som ikke er så lette at forklare. Eller det kan være, du har helbredsangst. Uanset hvad grunden er, så er det et faktum, at dine bekymringer kan forværre din situation, og at de nogle gange kan ende med at være dit største problem. læge om netop dét problem: Hvor ofte bekymrer du dig, hvor længe har du bekymret dig, og hvordan påvirker det dig? Din læge kan hjælpe dig med at afklare din situation, gøre dig klogere på dine bekymringer og i sidste ende hjælpe dig med at foretage de rette valg. Nogle af svarene kan du finde i denne pjece. Den henvender sig til mennesker med helbredsangst, men også bredt til alle, der bekymrer sig meget om deres helbred uanset årsag, og uanset om du måtte have en diagnose eller ej. I pjecen kan du, eller dine pårørende, læse om, hvad helbredsangst er, hvordan det opleves at have helbredsangst, og hvor og hvordan du kan få hjælp. Du kan læse om, hvad du selv og dine pårørende kan gøre. Og du kan få gode råd før dit besøg hos lægen. Hvad fejler jeg? Hvis du tror, du fejler noget, er det altid bedst at starte hos din egen læge og få det afklaret. Men hvis du stiller dig selv spørgsmålet Hvad fejler jeg? hver dag, så bør du også tage en snak med din 4

5 5

6 Helbredsangst Hvis du er en af de tre til fire procent af den danske befolkning, som skønnes at lide af helbredsangst, kender du til frygten for, at du selv eller en af dine nærmeste enten har eller får en livstruende sygdom. Du kender vejen til lægen bedre end din egen bukselomme, og du ved også, at diverse undersøgelser og lægens gentagne forsikringer om, at alt er normalt, kun medfører kortvarig lindring. Angst er en grundlæggende sund følelse, der er med til at sikre vores overlevelse. Den får os fx til at springe til side, hvis en bil er på vej op mod fortovet, og den får os til reagere på vores krops signaler og gå til lægen, hvis vi vurderer, at vi er syge. Angsten sikrer altså, at vi passer godt på os selv. Men nogle gange er angsten lige som en røgalarm indstillet forkert. Den giver os måske hjertebanken, bare vi tænker på at gå på gaden, hvor der kører biler, eller den får os til at gå til lægen med angst for en dødelig sygdom, hvis vi har hostet et par dage. Den fylder os med så mange overdrevne bekymringstanker, at det hæmmer vores livsudfoldelse og i mange tilfælde giver os fysiske (stress)symptomer eller måske ligefrem medfører en depression. Det handler ikke om at ignorere fysiske symptomer. Det handler om at justere røgalarmen, så angsten ikke skader mere, end den gavner, og samtidig sikre sig, at man reagerer og går til lægen, hvis man mener, at der er noget fysisk galt. Helbredsangst er en lidelse, hvor man i overdreven grad er optaget af normale reaktioner i kroppen og tolker dem som mulige tegn på alvorlig sygdom. Helbredsangst kan også være angst for smitte eller angst for, at ens nærmeste er eller bliver alvorligt syge. Man kan også være angst for at fejle en sygdom, man har hørt om, selvom man ikke har nogen umiddelbare symptomer. Og endelig kan man være angst for at læse, se og høre om sygdomme. Lider man af helbredsangst, resulterer det som regel i en uendelig række lægebesøg og undersøgelser, som viser, at man ikke fejler noget. Resultaterne giver umiddelbart ro, men angsten blusser som regel hurtigt op igen pga. et nyt symptom, eller fordi man tror, at lægen har overset noget. 6

7 Navnet er Mikkel Mikkel er 34 år, gift og far til to børn på 5 og 8 år. Han har et godt arbejde, styr på økonomien og er ganske tilfreds med tilværelsen. Men på et tidspunkt får hans bedste kammerats kone konstateret en alvorlig sygdom. Mikkel er meget berørt af situationen og taler tit med sin kammerat, som har behov for hans støtte. Da Mikkel i samme periode begynder at få ondt i maven, er han sikker på, at han har kræft. Han går selvfølgelig til lægen og bliver sendt videre til kikkertundersøgelse, men der er ingen tegn på sygdom. Alligevel er Mikkel overbevist om, at han er syg. Lægerne må have overset noget, for mavesmerterne bliver ved med at dukke op, og han begynder også at få svimmelhedsanfald og ondt i brystet. Angsten tager til og bliver ikke bedre af, at han dagligt googler sine symptomer og finder nye forfærdelige sygdomme, som de kunne være tegn på. Mikkels kone og øvrige familie er bekymret for ham, men prøver at slå al hans snak om sygdom lidt hen. Han føler, at de bagatelliserer hans tilstand, og han lukker sig mere og mere inde i sig selv. Han er overbevist om, at han snart skal dø. Efterhånden er Mikkel så dårlig, at han sygemelder sig fra sit arbejde. Derhjemme er han fraværende, når børnene henvender sig til ham. 7

8 Om natten ligger han søvnløs, og om dagen tjekker han ustandselig forskellige symptomer i sin krop. Han har nu kontakt til den praktiserende læge, vagtlægen eller akutmodtagelsen mindst én gang om ugen, men hver gang bliver han sendt hjem med besked om, at han ikke fejler noget. Til sidst får Mikkel en henvisning til en psykolog. Han er meget skeptisk og forventer, at psykologen lige som lægen og familien vil bagatellisere hans fysiske symptomer og måske fortælle ham, at det bare er hovedet, den er gal med. Men psykologen tager Mikkel og hans symptomer alvorligt. Hun anerkender hans mavesmerter, brystsmerter og svimmelhedsanfald som helt reelle. Da lægen imidlertid allerede har erklæret Mikkel sund og rask, går de sammen i gang med at finde alternative forklaringer på symptomerne. Mikkel fører et skema over sine symptomer, og efter et par uger kan han se et mønster; mavesmerterne kommer, når han føler sig stresset og magtesløs. Bekymringstankerne om mavesmerterne og al hans googlen på internettet får ham ubevidst til at hyperventilere, hvilket udløser de øvrige fysiske symptomer. Det er en øjenåbner for Mikkel, som indser, at fysiske symptomer ikke nødvendigvis er tegn på alvorlig sygdom. Mikkel lærer også at afsætte bekymringstid. Det vil sige, at hvis han oplever et symptom, der ikke kræver akut lægehjælp, så aftaler han et nærmere tidspunkt med sig selv, fx næste dag kl , hvor han må bekymre sig om symptomet. Her kan han også overveje, om der er behov for at kontakte lægen, eller om han måske kan udskyde problemet yderligere en dag til en ny bekymringstid. Hvis bekymringerne dukker op uden for den bekymringstid, han har aftalt med sig selv, må de pænt vente. På den måde reducerer Mikkel drastisk den tid, han ellers ville bruge på bekymringer, og han oplever ofte, når han kommer til den afsatte bekymringstid, at symptomet er forsvundet. I dag har Mikkel fået det så godt, at han går på arbejde igen og har overskud til at være sammen med børnene, når han kommer hjem om aftenen. Af og til får han stadig tanker om sygdom og død, især hvis der bliver vist noget om sygdom i tv. Men så bruger han teknikken med bekymringstid og får som regel styr på angsten igen. 8

9 Kropslige symptomer og fornemmelser Hos mennesker med helbredsangst er der typisk en øget opmærksomhed på et bestemt område af kroppen, fx en ujævnhed i hjerterytmen eller en knop på huden. Den øgede opmærksomhed kan i sig selv frembringe fysiske sensationer. (Prøv fx at fokusere intenst på din højre storetå hvad sker der med den?) Alle mennesker oplever kropslige symptomer og fornemmelser som: uforklarlige smerter rundt omkring i kroppen hovedpine et pludseligt jag ondt i maven kvalme svimmelhed snurren og prikken kvælningsfornemmelse fornemmelse af ikke at kunne få vejret hjertebanken udslæt osv. Kropslige fornemmelser behøver ikke være udtryk for sygdom. Nogle gange er det blot kroppen, der snakker, fordi den fx er sulten, træt, overanstrengt, forelsket, deprimeret eller bange. Har du helbredsangst, har du ikke blot øget opmærksomhed på kroppen. Du vil ofte fortolke kroppens tegn som indikationer på fysisk sygdom og have rigtig svært ved at tro på, at du ikke fejler noget, når symptomerne kan forveksles med tegn på fysisk sygdom. Endnu sværere for dig bliver det, hvis symptomerne ikke blot føles ægte, men er ægte. Udslættet på min hånd er ikke til at tage fejl af, så det er vel ikke noget, jeg bare har bildt mig ind? Til det er at sige: Symptomer er ikke nemme at blive kloge på, og tanker kan bedrage. Man kan fejlfortolke symptomer, man kan have harmløse symptomer, og man kan have reelle fysiske symptomer, selv om man ikke fejler noget fysisk. Nogle fagfolk peger på, at psyken selv kan forårsage ægte fysiske symptomer, uden at det er muligt at identificere en fysisk sygdom, og uden at der er tale om indbildte symptomer. 9

10 I sidste ende handler det ikke om symptomerne, hvor mange du har, og hvor ægte de føles. Dem skal du altid gå til lægen med, hvis du er bekymret. Det handler i stedet om, at du skal lære at håndtere dine bekymringer og angsten for symptomerne på en hensigtsmæssig måde, så de ikke overtager dit liv. Tanker Helbredsangsten opstår, når du gentagne gange over længere tid fejlagtigt tolker harmløse symptomer som tegn på en livstruende sygdom. Når det sker, bliver du angst. Angsten forstærker dine fysiske symptomer, og du oplever højst sandsynlig nye symptomer i tillæg til de oprindelige. Tankerne kan også bestå af konstante bekymringer for at blive eller være smittet med en alvorlig sygdom. Eller for at fejle en sygdom, du fx har hørt om i medierne, selvom du ikke umiddelbart har nogen symptomer. Adfærd Du tjekker ustandselig dine symptomer og retter din opmærksomhed mod dem. Du søger bekræftelse hos dine nærmeste på, at du ikke fejler noget alvorligt. Du undgår at komme steder, hvor du tror, at du kan blive smittet med en livstruende sygdom. Måske nægter du fx at bruge offentlige toiletter eller at besøge syge venner eller familie på hospitalet. Undvigeadfærden begrænser din livsudfoldelse og har også konsekvenser for dine pårørende. Du opsøger lægen gentagne gange med samme symptom. Du har svært ved at stole på, hvad lægen siger, og hvad undersøgelserne viser. Diagnosen (ICD-10)* Gennem mindst 6 måneder frygt for at have en alvorlig navngiven somatisk (fysisk) sygdom eller vedvarende optagethed af påstået deformitet. Optagetheden af frygten og symptomerne er ubehagelig eller griber ind i dagliglivsfunktionerne og fører til undersøgelse og behandling. Man kan ikke (eller kun forbigående) acceptere forsikringer om, at der ikke fysisk er forklaring på tilstanden. Symptomerne optræder ikke kun i forbindelse med anden psykisk lidelse. * De officielle betegnelser er hypochondriasis (WHO) og sygdomsangst (illness anxiety disorder - USA). I Angstforeningen bruger vi den udbredte betegnelse helbredsangst. 10

11 Følgesygdomme Mennesker med helbredsangst har ofte en eller flere andre angstlidelser. Forskningen har vist, at panikangst, OCD (tvangstanker- og handlinger) og GAD (generaliseret angst) er de angstlidelser, der har mest tilfælles med helbredsangst. Hvis du har en af disse angstlidelser og får den behandlet med kognitiv eller metakognitiv terapi, vil det ofte medføre, at din helbredsangst også bliver reduceret betydeligt. Lider du derimod af fx socialfobi, enkelfobi eller posttraumatisk stress syndrom (PTSD), vil det ikke have så stor betydning for helbredsangsten, at du får behandlet disse angstlidelser, da de formodentlig ikke påvirker bekymringerne for dit helbred. Depression kan også optræde sammen med helbredsangst. Her er det afgørende, hvad der kom først. Hvis din depression kom først, har du muligvis udviklet helbredsangsten, fordi du har bekymret dig om de kropslige symptomer, der følger med en depression (søvnproblemer, inaktivitet, træthed, ændrede kostvaner, koncentrationsbesvær osv.). Hvis dette er tilfældet, bør depressionen behandles først, og du vil muligvis opleve, at din helbredsangst forsvinder helt eller delvist. Hvis helbredsangsten kom først, men ikke er blevet behandlet, kan den være årsagen til, at du har udviklet depressionen. I dette tilfælde er det mest optimalt at sætte ind med behandling af helbredsangsten. Misbrug af alkohol eller beroligende midler forekommer ofte i forbindelse med angst som et forsøg på selvmedicinering for at klare hverdagen. Selvmedicinering er dog en dårlig løsning, som på sigt forværrer din tilstand. Bemærk også, at funktionelle lidelser minder meget om helbredsangst. Der er en igangværende diskussion om, hvor grænsen mellem de to går, og om helbredsangst er en funktionel lidelse. Funktionelle lidelser, som op til seks procent af danskerne har, er en samlebetegnelse for sygdomme med fysiske symptomer, som har en kompliceret årsag i samspillet mellem krop og psyke. Du kan læse mere på fx funktionellelidelser.dk under Aarhus Universitetshospital. 11

12 Hvornår og hvorfor lige mig? Helbredsangst kan starte efter en krise, fx alvorlig sygdom eller et dødsfald, eller hvis du læser eller hører om en livstruende sygdom. Desuden spiller det ind, hvad du ved om sygdom generelt, hvordan din egen sygdomshistorie ser ud, hvordan dine omgivelser forholder sig til sygdom, og hvad dine forældre lærte dig om sygdom, da du var barn. Måske har du fået opfattelsen af, at alvorlig sygdom rammer hvem som helst når som helst. Afhængigt af dine forskellige erfaringer vil du enten tolke symptomerne som farlige eller harmløse. Hvis et nært familiemedlem fx klagede over hovedpine og efterfølgende fik konstateret en hjernesvulst, vil du muligvis antage, at din hovedpine er første tegn på en hjernesvulst. Angsten vil resultere i øget opmærksomhed på hovedpinen, og snart er du fanget i helbredsangstens onde cirkel. Det kan også være, at du har hørt om fejl i sundhedsvæsenet og derfor kommer i tvivl om, hvorvidt lægen overser noget vigtigt. Du stoler ikke helt på forsikringer om, at der ikke er noget i vejen. Som ved andre angstlidelser kan arv muligvis også spille ind, idet man i nogle familier ser en disposition for psykisk sårbarhed. 12

13 Hvad kan du selv gøre? Du skal selvfølgelig altid gå til lægen, hvis du er i tvivl, om du fejler noget fysisk, der kræver nærmere undersøgelse. Før du går helt i panik, så husk, at de symptomer og fornemmelser, du mærker i kroppen, ikke nødvendigvis er tegn på alvorlig sygdom. Undgå at google dit symptom. Du vil højst sandsynligt finde alvorlige sygdomme, som passer på symptomet, selvom det måske er noget helt ufarligt. Hvis du har aftalt en tid med lægen, så undgå at fokusere på dit symptom hele tiden, mens du venter. Når du fokuserer på symptomet, bliver du mere angst og udvikler flere fysiske symptomer, som du kan bekymre dig om. Undgå ligeledes konstant at tjekke dit symptom ved at klemme og føle med hænderne. Det kan give ømhed, som gør dig endnu mere bekymret. søgelser, fx af bryst eller testikler og måske ikke tør gå til lægen, skal du i små skridt træne dette! Undgå at bede dine pårørende om hele tiden at bekræfte dig i, at du ikke fejler noget alvorligt. Det lindrer her og nu, men på sigt er det med til at opretholde angsten. Kan der være en alternativ forklaring? Frank troede, at han havde kræft i leveren pga. ømheden i højre side. Men så kom han i tanke om, at han havde brugt riven i haven dagen før Tine blev forskrækket, da hendes afføring havde en rødlig farve. Hun tolkede det som blod, men kom så i tanke om, at hun havde spist en stor portion rødbedesalat dagen i forvejen Hvis din helbredsangst går på, at du ikke tør læse, se og høre om sygdomme, og du ikke tør foretage anbefalede selvunder- 13

14 Til dine pårørende Undgå at skælde ud, selvom du bliver irriteret over at høre om de samme symptomer igen og igen. At få skældud gør bare den helbredsangste mere anspændt, så de fysiske symptomer tager til. Undgå at involvere dig for meget ved fx gentagne gange at bekræfte den helbredsangste i, at han eller hun ikke fejler noget. Det hjælper her og nu, men er med til at vedligeholde angsten i længden. Accepter, at helbredsangst er en sygdom, der skal behandles. Støt din pårørende i at komme i behandling. Læs evt. litteratur om helbredsangst for at få en bedre forståelse for dens mekanismer og blive klogere på, hvordan du bedst kan støtte din pårørende. Jf. litteraturlisten s. 19. Deltag evt. i pårørendemøder, hvor du kan lære mere om angstlidelser og udveksle erfaringer med andre pårørende. (Angstforeningen holder møder for pårørende i landets større byer). Læs mere i Angstforeningens pjece Pårørende til et menneske med angst. 14

15 Helbredsangst kan behandles At gå i behandling er et vigtigt skridt. Det er en god ide at starte med at tale med din egen læge. Det kan hjælpe dig til at anskueliggøre situationen at vide, at behandling oftest består i at tale med et andet menneske, en uddannet psykolog eller psykiater. Det er ikke et nemt skridt, men det er heller ikke så svært. Faktisk er det lidt ligesom at gå til læge, eller måske snarere speciallæge. Tusindvis af danskere går hver dag til psykolog, og du vil opleve det som en stor lettelse i dit liv. I Angstforeningen anbefaler vi de forskningsbaserede korttidsterapiformer kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi som førstevalg. Det gør vi, fordi terapi ikke har medicinske bivirkninger, og fordi man med effektiv terapi opbygger en tro på, at man selv kan. Der kan dog være tilfælde, hvor en person er så medtaget af angst, at det kan være relevant at tilbyde medicinsk behandling, før det overhovedet kan lade sig gøre at arbejde terapeutisk, eller som supplement til psykoterapi, hvis psykoterapi viser sig ikke at være nok. Ligeledes er der tilfælde, hvor en person slet ikke er modtagelig for psykoterapi og i stedet kan have gavn af medicin. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) Gennem KAT får du indsigt i de mekanismer, der er med til at opretholde angsten. Sammen med terapeuten undersøger du, om dine katastrofetanker er realistiske; måske er det slet ikke så let at blive smittet med en bestemt sygdom, som du tror, og måske er der alternative forklaringer på dine fysiske symptomer. I mange tilfælde er det stress eller angst, der er årsag til de fysiske fornemmelser, som du fejltolker som tegn på alvorlig sygdom. Du arbejder også med at blive bevidst om din adfærd og ændre den. Fx vil en konstant tjekken og opmærksomhed på dine kropslige symptomer forstærke angsten, ligesom lægebesøg i utide giver en umiddelbar lindring, men vedligeholder angsten på den lange bane. 15

16 Metakognitiv terapi (MKT) Metakognitiv terapi er en nyere terapiform, som vinder større og større udbredelse. Med denne terapiform beskæftiger man sig ikke med, hvad man tænker, men derimod hvordan man tænker. Man begynder med at undersøge, om ens bekymringer og grublerier bidrager til, at man får det bedre. Mange mennesker tror fx, at det er nødvendigt at bekymre sig, fordi det holder dem forberedt på det værste. Forskning viser imidlertid, at man bliver mere angst, jo mere man bekymrer sig. Når og hvis man kommer frem til, at man har det bedre, når man ikke bekymrer sig, er man klar til at gå videre og lære at håndtere sine triggertanker eller triggere, som de også kaldes. Triggere starter ofte med Hvad nu hvis, hvorefter der følger en endeløs række af bekymringer. Man kan ikke selv bestemme, om triggerne dukker op, og man hverken kan eller skal prøve at undertrykke dem. Men man kan øve sig på at lade være med at give triggerne opmærksomhed, diskutere med dem, reflektere over dem osv. Hvis man lader dem være og fortsætter med at lave det, man ellers er i gang med, vil de forsvinde af sig selv. De er nemlig flygtige lige som alle andre tanker. Det kræver opmærksomhed ikke at hoppe med på triggerne, men jo oftere det lykkes, desto sjældnere vil de dukke op. Man kan sammenligne det lidt med at stå på en perron, hvor det ene tog efter det andet ruller ind. Man behøver ikke at springe på alle togene, men kan bare acceptere, at de holder lidt ved perronen, før de kører videre. 16

17 Hvor kan jeg komme i behandling? I offentligt regi findes der kun få klinikker, der er specialiseret i behandling af (bl.a.) helbredsangst. Klinikkerne er organiseret under regionerne og har forskellige navne i de forskellige regioner: Region Nord: Ambulatorium for Liaisonpsykiatri (Aalborg) Region Midt: Funktionelle Lidelser (Aarhus) Region Syd: Affektivt Team Odense Region Hovedstaden: Center for Komplekse Symptomer (Frederiksberg) Region Sjælland: Klinik for Liaisonpsykiatri (Køge og Vordingborg) Vær opmærksom på, at ikke kun navnene, men også behandlingstilbuddene varierer fra region til region. Generelt skal du være fyldt 18 og have en henvisning for at kunne komme i behandling. Børn og unge skal henvende sig i børne- og ungdomspsykiatrien. Vi anbefaler, at du kontakter Angstforeningens gratis telefonrådgivninger, jf. kontaktinfo bag på denne pjece, hvis du synes det er svært at finde rundt i. Hvis din region ikke kan give dig behandling på en af de nævnte klinikker, kan du i nogle tilfælde få behandling i det offentlige alligevel: Hvis du også har fx panikangst, generaliseret angst eller OCD, vil behandlingen for disse ofte hjælpe på din helbredsangst. I privat regi kan man opsøge en privatpraktiserende kognitivt eller metakognitivt uddannet psykolog eller en psykiater. Find en med erfaring i behandling af helbredsangst, og som annoncerer specifikt med det. Medicinsk behandling Hvis samtaleterapi ikke er tilstrækkeligt, kan medicinsk behandling, evt. i kombination med samtaleterapi, være løsningen. Tal altid med din læge om spørgsmål, der vedrører medicin. 17

18 Sådan får du mest muligt ud af dit lægebesøg Prøv at få en konstruktiv snak med lægen om din overdrevne bekymring for dit helbred. Måske kan du få en henvisning til en kognitivt eller metakognitivt uddannet psykolog, en psykiater eller en liaisonpsykiatrisk klinik, der er specialiseret i behandling af helbredsangst. Du kan evt. bede din læge om hjælp til at lave en liste over de situationer, hvor du skal opsøge lægen. Når du går til lægen med et symptom, så skriv dine spørgsmål ned i forvejen, så du ikke glemmer nogen af dem. Undgå at tage for mange ting op med lægen. Fokuser på det primære. Er der flere ting, så skriv dem evt. ned på en seddel, og giv den til lægen. Skriv gerne det helt centrale i lægens svar ned, og tjek med lægen, at du har forstået det rigtigt. (Når du er angst, kan du have svært ved at koncentrere dig og huske, hvad der blev sagt). Forlang ikke, at lægen skal give dig 100 % sikkerhed. Som på alle livets andre områder fx når vi bevæger os ud i trafikken, eller når vi indtager alkohol eller ryger må vi leve med en vis usikkerhed. Tak gerne lægen for at tage sig tid til at lytte til dig. 18

19 Litteraturliste Grib livet Slip angsten Pia Callesen, Politikens Forlag 2019 Introduktion til angsthåndtering med metakognitiv terapi It s Not All in Your Head How Worrying about Your Health Could Be Making You Sick and What You Can Do about It Gordon J.G. Asmundson PhD, Steven Taylor PhD, The Guilford Press, 2005 Glimrende selvhjælpsbog. Jens Henrik Thomsen Autoriseret børnepsykolog Alt for bange for sygdom - helbredsangst hos børn og unge, Frydenlund 2019 Henvender sig til de 7-14-årige og kan læses sammen med forældre. Læs mere på angstforeningen.dk 19

20 Få hjælp og støtte i Angstforeningen AngstTelefonen Ring til AngstTelefonen og få hjælp til at håndtere din situation, råd om hvor du kan komme i behandling, eller hvis du bare har brug for en at tale med. Pårørende er mere end velkomne til at kontakte os. AngstTelefonen Børn, Unge og Forældre Vi har en særlig rådgivning for børn, unge, forældre, lærere og andre omsorgspersoner. Selvhjælpsgrupper Måske kan du have glæde af en selvhjælpsgruppe. Her kan du opleve, at der er andre, der har det som dig, få sat ord på din situation, få feedback og arbejde med selvhjælpsmateriale. Du kan også bruge gruppen efter endt behandling, hvis du har brug for støtte til at arbejde videre med det, du har lært under behandlingen. Læs mere om vores selvhjælpsgrupper og tilmeld dig her: angstforeningen.dk/grupper. Du kan også ringe til AngstTelefonen for at blive tilmeldt. Det er gratis at deltage i en selvhjælpsgruppe for medlemmer af Angstforeningen. En selvhjælpsgruppe erstatter ikke behandling. Denne pjece er gratis, men vi siger tusind tak, hvis du støtter vores arbejde med et medlemskab eller en donation: - Mobilepay:

Oplysning til patienter og pårørende om Helbredsangst

Oplysning til patienter og pårørende om Helbredsangst Oplysning til patienter og pårørende om Helbredsangst Indhold Forord............................. 3 Navnet er Mikkel...................... 4-5 Hvad er helbredsangst?.................. 6-8 Følgesygdomme.........................

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af

Læs mere

Psykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne

Psykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender

Læs mere

Psykiatri. Information om ANGST

Psykiatri. Information om ANGST Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019 PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

ANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder

ANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder ANGST Symptomer, årsager og behandling Hammel den 11. september 2018 Hvad er angst? Billeddelen med relations-id rid3 blev ikke fundet i filen. Angst er en naturlig reaktion Billeddelen med relations-id

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION TIL FAGFOLK MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De mest almindelige angstlidelser.............. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Når man lider af sygdomsangst, har man typisk en meget snæver opfattelse af, hvad man må mærke fra sin krop: Helst ikke noget!

Når man lider af sygdomsangst, har man typisk en meget snæver opfattelse af, hvad man må mærke fra sin krop: Helst ikke noget! Sygdomsangst Sygdomsangst I denne artikel (6 sider) kan du læse om sygdomsangst. Det er en god ide, at du også læser artiklen om angst. Den giver en god baggrund for at forstå, hvad sygdomsangst er. Mistolkning

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION TIL FAGFOLK MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET

NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET HVAD ER ANGST? ANGST ER SYNONYM MED BEKYMRING, FRYGT, AT VÆRE MEGET NERVØS ELLER SKRÆMT,,, ANGST ER EN NATURLIG FØLELSE OVERLEVELSESFØLELSE,

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

At være pårørende til en OCD-ramt

At være pårørende til en OCD-ramt At være pårørende til en OCD-ramt gode råd til, hvordan du bedst støtter den OCD-ramte Af Malene Klindt Bohni, psykolog, Aarhus Introduktion Når en person rammes af OCD, rammes de pårørende også på den

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest Angstlidelser og behandling v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest 1 Dagsorden Hvad er angstlidelser og hvilke forskellige angstlidelser findes der?

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

10/16/2013. obsessive-compulsive disorder obsessiv kompulsiv tilstand tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangshandlinger

10/16/2013. obsessive-compulsive disorder obsessiv kompulsiv tilstand tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangshandlinger Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. Hvad er OCD for en størrelse? Hvilke symptomer får man typisk? Hvor udbredt er lidelsen og hvem rammes? Hvorfor udvikler nogen OCD? Kan OCD behandles og hvordan?

Læs mere

OKonteksten OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør. man?

OKonteksten OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør. man? OKonteksten OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør man? OKontekstsen OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør man? KOL i Danmark O320,000 personer har KOL, heraf 50.000 i svær grad OMere

Læs mere

ANGST ET VILKÅR FOR MANGE

ANGST ET VILKÅR FOR MANGE ANGST ET VILKÅR FOR MANGE 20-09-2017 Angst skal opdages og behandles Et stigende antal børn og unge oplever angst. Angst for ikke at kunne slå til, for krig, terror, sygdom, død, vold og meget andet. Hvis

Læs mere

Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych.

Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. OCD-foreningen, Herning, d. 17.10.2013 Hvad er OCD for en størrelse? Hvilke symptomer får man typisk? Hvor udbredt er lidelsen og hvem rammes? Hvorfor udvikler nogen

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Copyright 2019 by Marianne Geoffroy

Copyright 2019 by Marianne Geoffroy Copyright 2019 by Marianne Geoffroy All rights reserved. This book or any portion thereofmay not be reproduced or used in any manner whatsoever without the express written permission of the publisher except

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere