Miljøansøgning Varmeværk på biomasse og kraftvarmeværk på biogas

Transkript

1 Miljøansøgning Varmeværk på biomasse og kraftvarmeværk på biogas Udarbejdet for Lemvig Varmeværk af Plan & Projekt A/S 23. marts 2015

2 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Resumé... 3 Første etape... 3 Anden etape... 4 Tredje etape... 4 Det ansøgte projekt... 5 A. Ansøger og ejerforhold... 5 B. Oplysninger om virksomhedens art... 5 C. Oplysninger om etablering... 6 D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid... 7 E. Tegninger over virksomhedens indretning... 8 F. Beskrivelse af virksomheden... 8 Brændselshåndtering Afbrænding Røggasrensning og affaldshåndtering Ventilation G. Udgået H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening Spildevand Støj Affald Jord og grundvand I. Andet Bilag Bilag 1 Oversigtsplan, tegning nr. A Bilag 2 Situationsplan, tegning nr. A Bilag 3 Facadetegning og visualisering Bilag 4 Plantegninger og snit Bilag 5 Forbrændingsberegninger Bilag 6 Receptornet Bilag 7 Lugtscenarier scenarie 1 og 2 Bilag 8 Skorstensberegninger

3 Formål 3 Formål Lemvig Varmeværk a.m.b.a. fremsender hermed miljøansøgning omfattende et nyt, kombineret varmeværk på biomasse og et kraftvarmeværk på biogas, placeret på Merkurvej i Lemvig. Det ansøgte anlæg etableres, så det kan rumme to biogasmotorer, to fliskedler samt en træpillekedel, men i første etape installeres én motor og én kedel. Den nuværende varmeproduktion, der foregår på varmeværket på Industrivej, skal fortsat indgå i den daglige varmeproduktion, men på sigt planlægges med at nedlægge varmeproduktionen på biomassekedlerne og driften på biogasmotoren, således værkets funktion på sigt bliver at distribuere varmen til byen, og oliekedlerne forbliver som spids og reservelast kedler. Ansøgningen omfatter et nyt, biogasfyret motor /generatoranlæg, et flisfyret kedelanlæg, røggas og kondensatrensning, eltavler, transformere, højspændingsanlæg, lyddæmpere, røggasvarmevekslere, absorptionsvarmepumper, biogasinstallationer, pumper, kompressorer, ventilation, to skorstene på henholdsvis 65 meter og 50 meter og en m 3 akkumuleringstank. Bygningerne er opdelt i en selvstændig bygning til biogasmotoranlægget, en selvstændig bygning til administration, kantine, bad og toiletter, møderum, pumper, kontrol og styretavler samt en selvstændig bygning til biomasseanlægget, hvor der er kælder i kedelbygningen. Ansøgningen er opbygget i henhold Miljøministeriets BEK nr. 669 af 18. juni 2014 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, bilag 2, G 201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 MW og 50 MW. Resumé I ansøgningen vurderes det samlede immissionsbidrag for henholdsvis NO x, CO og støv samt lugt fra biogasmotorerne og biomassekedlerne. Det forudsættes, at biogasmotorerne og biomassekedlerne tilsluttes hver deres skorsten. Første etape Der etableres en biogasmotor med en indfyret effekt på maksimalt kw tilsluttet en absorptionsvarmepumpe. Om sommeren bypasses absorptionsvarmepumpen. Med og uden bypass af absorptionsvarmepumpen afkøles røggassen til henholdsvis 20 C og 50 C. Der etableres en fliskedel med en indfyret effekt på 8,0 MW, der tilsluttes en absorptionsvarmepumpe, der medfører, at røggassen nedkøles til ca. 20 C. Ved bypass af absorptionsvarmepumpen er røggastemperaturen i skorstenen 50 C.

4 Resumé 4 Bygningerne forberedes til, at der kan indsættes yderligere én biogasmotor og én fliskedel. Anden etape Effekten på motor 2 bliver lavere end motor 1, da effekten bliver begrænset af den tilrådeværende biogasmængde. Det forventes, at motor 2 får en indfyret effekt på ca. 4,4 MW. Det forventes ikke, at der etableres en absorptionsvarmepumpe til motor 2 og røggastemperaturen forudsættes at blive 50 C. Fliskedel 2 forudsættes at blive identisk med fliskedel 1, og i beregningerne forudsættes, at der installeres en absorptionsvarmepumpe og røggassen nedkøles til 20 C. Tredje etape I OML beregningerne forudsættes en tredje biomassekedel, med en afgiven effekt på 4,0 MW baseret på træpiller. Tredje etape medfører en udvidelse af kedelbygningen, og skorstenen forberedes for tre røgløb. OML beregningerne er baseret på en 65 meter høj skorsten til biogasanlægget og en 50 meter høj skorsten til biomasseanlægget. Skorstenen til biogasmotoren forberedes for to ens røgløb, og skorstenen til biomassekedlerne forberedes for tre røgløb, hvoraf de to svarer til en indfyret effekt på 8,0 MW, og det tredje røgløb til 4,0 MW. I skorstensberegningerne er der taget højde for de relativt lave røggastemperaturer fra både motorer og kedler, samt at biogasmotorerne om sommeren kører uden om varmepumpen, og derved bliver denne driftsform bestemmende for, hvilke forudsætninger der vælges til beregning af skorstenshøjden til biogasmotorerne. Skorstenshøjden til biomassekedlerne kunne ved anvendelse af OML modellen fastlægges til en lavere højde, der er mindre end 40 meter, men der vælges en højere skorsten for at imødekomme eventuelt røgnedslag under specielle meteorologiske forhold. I henhold til bilag 5 bliver det NO x emissionen, der bliver dimensionerende for fastlæggelse af højden på skorstenen til biomassekedlerne og lugtemissionen til beregning af højden på skorstenen til biogasmotorerne.

5 Det ansøgte projekt 5 Det ansøgte projekt A. Ansøger og ejerforhold 1. Oplysninger om ansøger Ansøger: Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Adresse: Industrivej 10, 7620 Lemvig Telefonnummer: Oplysninger om virksomheden Ansøger: Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Adresse: Industrivej 10, 7620 Lemvig Telefonnummer: Matrikelnummer: 38dk og 38dp, Lemvig by, Lemvig (Industrivej 10) CVR nummer: P nummer: Oplysninger om ejer Lemvig Varmeværk a.m.b.a. 4. Oplysninger om kontaktperson Kontaktperson: Driftsleder Svend Erik Bjerg Telefonnummer: B. Oplysninger om virksomhedens art 5. Virksomhedens listebetegnelse Virksomheden defineres som en bilag 2 virksomhed i henhold til Miljøministeriets BEK nr. 669 af 18. juni 2014 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, G 201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 MW og 50 MW. Værket er en varme og elproducerende virksomhed. Varmen forsyner både Lemvig by og Nørre Nissum by med fjernvarme. Virksomheden er ikke omfattet af BEK nr af 14. december 2006 Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 6. Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Varme og elproduktionen på det ansøgte varme og kraftvarmeværk sker på flis og på biogas som basisbrændsel. Spids og reservelastvarmeproduktionen sker på det eksisterende værk på Industrivej, hvor der også er installeret en biogasmotor. Der vil blive etableret to varmepumper under første etape til henholdsvis biogasmotoren og fliskedlen.

6 Det ansøgte projekt 6 Det forventes, at begge varmepumper bliver absorptionsvarmepumper, hvor kølemediet er en lithiumbromidblanding LiBr, men i tilbudsfasen vurderes og sammenlignes absorptionsvarmepumpe kontra en eldrevet varmepumpe til biogasmotoren. Leverancen af brændsel til matriklen vil almindeligvis ske alle hverdage i løbet af ugen, og antallet af transporter vil naturligvis variere i løbet af fyringssæsonen. Forbrænding af biobrændsler frembringer bund og flyveaske samt slam og kondensat fra røggasrensningen som affaldsprodukt. Fra røggaskondenseringen på biogasmotoren dannes kondensat, der skal neutraliseres og bortledes. Kondensatet fra biomassekedlen behandles inden det ledes til afløb, og denne behandling kan ske enten ved hjælp af et båndfilter, hvortil der tilsættes kemikalier, eller ved mekanisk filtrering og efterbehandling i et blødgøringsanlæg og kemikaliedosering. Begge løsninger er udbredte på etablerede flisanlæg, hvor båndfilteret er det mest anvendte, men der er anlæg, der har etableret partikelrensning før røgvaskeranlægget. Den endelige rensemetode kan ikke præciseres, før der bliver valgt totalentreprenør og anlægstype på baggrund af det udsendte funktionsudbud. Foruden aske, diverse hydraulikolie og kemikalieaffald skal almindelig dagrenovation bortskaffes som affald. 7. Midlertidigt anlæg Dette er ikke aktuelt, da der er tale om et permanent anlæg. I etableringsperioden opretholdes varmeleverancen fra de øvrige, eksisterende varmecentraler på Industrivej og i Nørre Nissum. C. Oplysninger om etablering 8. Oplysning om bygningsmæssige udvidelser/ændringer Varme og kraftvarmeværket, jf. bilag 1, kommer til at omfatte et bebygget areal på i alt ca m 2. Det bebyggede areal er sammensat af en biogasbygning på ca. 965 m 2 administrations og velfærdsfaciliteter inklusive kontrolrum, lager, værksted, garage, pumpeinstallationer og vandbehandling på ca. 890 m 2 en kedelbygning på ca. 715 m 2 en kælder under kedelbygningen på 715 m 2 et brændselslager inklusive modtagesiloer på ca. 805 m 2 Grunden er på ca m 2, jf. bilag 2. Placeringen af akkumuleringstanken og skorstenen fremgår ligeledes af bilag 2.

7 Det ansøgte projekt 7 9. Forventede tidspunkter for start og afslutning på bygge og anlægsarbejdet og for start af virksomhedens drift Det forventes, at det ansøgte anlæg etableres umiddelbart efter, at alle godkendelser foreligger, herunder miljøgodkendelse, lokalplan, kommuneplantillæg, spildevandsplantillæg og byggetilladelse. Lemvig Varmeværk forventer, at det ansøgte motor /generatoranlæg kan blive etableret og taget i brug i første kvartal 2016, og at biomasseanlægget monteres i løbet af 2016, således at biogasmotoren kan prøvekøres og idriftsættes ved udgangen af marts Biomasseanlægget forudsættes prøvekørt og idriftsat ved udgangen af oktober D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid 10. Oversigtsplan Virksomheden placeres i et område, der udlægges til erhvervsformål. Placering af virksomheden, i forhold til byen, fremgår af bilag Lokaliseringsovervejelser I henhold til det foreliggende forslag til Lokalplan 181, og projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven, er anlægget placeret i byens sydlige område. Placeringen bevirker, at den primære brændselstransport kan forekomme uden at skulle igennem byen. Det skal samtidig oplyses, at der ikke er tale om en øget brændselstransport, men en ændret transport fra Industrivej til fremtidig transport til Merkurvej. 12. Daglig driftstid Biogasmotorens drift styres af gasleverancen fra Lemvig Gasdistribution, og varmeværkets drift og varmeproduktion bliver styret af varmebehovene i byerne Lemvig og Nørre Nissum, og den overordnede, valgte driftsstrategi for den samlede varmeproduktion. Biogasmotoren vil være i drift i alle årets timer, og om sommeren vil varmen fra motoranlægget kunne dække det samlede varmebehov. Dette betyder, at det samlede, ansøgte anlæg vil være i drift i alle timerne i vinterhalvåret, og i sommermånederne stoppes biomasseanlægget. Ovennævnte betyder, at anlægget også er i drift på lørdage samt søn og helligdage. 13. Til og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen Der er tale om flistransport med lastbil samt daglig kørsel i person og varebil. Det årlige brændselsforbrug udgør, afhængig af kvalitet og fugtighed, op til ca tons svarende til ca m 3 og ca. 830 transporter. Ugentligt vil der i gennemsnit forekomme mellem 0 20 transporter til værket typisk fordelt over ugens hverdage. I vinterperioden, hvor der er et større forbrug af flis, vil der kunne forekomme et flisforbrug svarende til maksimalt transporter på én uge svarende til transporter pr. dag.

8 Det ansøgte projekt 8 Brændslets askeindhold udgør, afhængig af brændselskvaliteten, 0,5 1 %, hvorfor de ca tons brændsel frembringer mellem tons aske i tør tilstand. Der vil blive tale om ca asketransporter på lastbil pr. år. På nuværende tidspunkt er der ikke valgt askesystem, derfor kan den frembragte aske enten deponeres i tør tilstand eller i våd tilstand. Hvis askesystemet vælges som et vådaskesystem, vil den bortskaffede askemængde blive større på grund af vandindholdet. Afhentning af affald fra varmeværket sker med renovationskøretøj hver 14. dag. Generelt vil al til og frakørsel ske på hverdage, men der kan dog forekomme begrænset trafik på helligedage samt weekenddage. E. Tegninger over virksomhedens indretning 14. Tegninger Placering af det ansøgte anlæg på grunden, er vist i bilag 2. Placering af bygninger, brovægt, skorstene og akkumuleringstank samt bygninger fremgår af bilag 1, 2 og 4. Varme og kraftvarmeværket placeres i et erhvervsområde, der, jf. forslag til Lokalplan 181, specifikt udlægges til det kommende værk. På værket etableres alle nødvendige faciliteter for drift af et varme og kraftvarmeværk inklusive tekniske installationer. F. Beskrivelse af virksomheden 15. Effekter Første etape Biogasmotor kw el Indfyret effekt kw Indfyret mængde metan 50 % 1.437,9 Nm3/h Termisk effekt kw Elektrisk effekt kw Termisk virkningsgrad 52,5 % Elektrisk virkningsgrad 42,5 % Røggastemperatur efter røggasvekslere 60 C Røggastemperatur efter varmepumpe 20 C Kondensatmængde 0 kg/h eksklusive varmepumpe Kondensatmængde 940 kg/h inklusive varmepumpe Etableringstidspunkt 2016

9 Det ansøgte projekt 9 Fliskedel 8,0 MW Indfyret effekt kw Indfyret mængde kg/h Termisk effekt kw inklusive scrubber Termisk virkningsgrad 108,6 % Røggastemperatur efter røggasvekslere 50 C Røggastemperatur efter varmepumpe 20 C Kondensatmængde kg/h v. 50 % vandindhold eksklusive varmepumpe Kondensatmængde kg/h v. 50 % vandindhold inklusive varmepumpe Etableringstidspunkt 2016 Anden etape Biogasmotor kwel Indfyret effekt kw Indfyret mængde metan 50 % 1.132,2 Nm 3 /h Termisk effekt kw Elektrisk effekt kw Termisk virkningsgrad 52,5 % Elektrisk virkningsgrad 42,5 % Røggastemperatur efter røggasvekslere 60 C Etableringstidspunkt 2020 Fliskedel 8,0 MW Indfyret effekt kw Indfyret mængde kg/h Termisk effekt kw inklusive scrubber Termisk virkningsgrad 108,6 % Røggastemperatur efter røggasvekslere 45 C Kondensatmængde kg/h v. 50 % vandindhold Etableringstidspunkt 2020 Tredje etape Træpillekedel 4,0 MW Indfyret effekt kw Indfyret mængde 920 kg/h Termisk effekt kw Termisk virkningsgrad 90,0 % Røggastemperatur 200 C Etableringstidspunkt 2022 Biomasseanlægget omfatter fem hovedelementer Brændselshåndtering Afbrænding Røggasrensning Kondensatbehandling Affaldshåndtering

10 Det ansøgte projekt 10 Brændselshåndtering Biogas Lemvig Gasdistribution fremfører gasledningen på grunden og afslutter i biogasbygningen med en gasventil. Gassen føres frem i et rørsystem til motoren, og en mindre del af gassen (tændgassen) skal tilføres motoren ved et højere tryk, der kræver en kompressor. Biomassen Brændslet tilføres anlægget via lastbiler, der kører med ca. 90 m 3 pr. lastvognstræk. Lastbilerne vejes på en brovægt før og efter flisaflæsningen. Der etableres en ny brovægt på anlægget. I flislageret lægges flisen op til 10 meters højde, og flislageret forberedes for to fliskraner. Fliskran nr. 2 etableres sammen med fliskedel nr. 2, og derved øges forsyningssikkerheden, og flisleverancen og flismodtagelsen bliver mere fleksibel ved at øge krankapaciteten. Det nye flislager, inklusive modtagesiloer, kan rumme en brændselsmængde svarende til ca. 25 døgns maksimalt forbrug ved første etape og til ca. 11 døgn ved anden etape. Det er ikke lagt fast, hvordan det fremtidige træpillelager skal udformes og placeres. Det kan blive en integreret del af bygningen, men det kan også blive en udendørs silo. Flisen tippes af i tre indendørs modtagesiloer, der minimum kan rumme et vogntræk hver. Flisen flyttes automatisk af en af traverskranerne fra modtagesiloerne til flislageret og /eller til fødning af fliskedlerne. Udbredelse af fortrængningsluft under flisaflæsning begrænses mest muligt. Brændselslagerets opbygning og programmering af kraner gør det muligt at blande brændslerne, således det indfyrede brændsel bliver så homogent som muligt. Anlægget bliver udstyret med en dobbelt tragt, der gør det yderligere muligt at blande det indfyrede brændsel. Afbrænding Fra kedlens flistragt bliver brændslet transporteret via hydraulik ind på kedlens forbrændingsrist, der er udformet og opbygget med bevægelige ristelameller, der fører brændslet frem til risten under afbrændingen. Forbrændingsristen og forbrændingsrummet, samt røggassystemet, er udformet, således der kan afbrændes brændsel med et vandindhold fra ca. 30 % og op til 60 %. Forbrændingsluften er delt op i en primær luft, der ledes op gennem risten, og sekundær og tertiær luft tilsættes over risten. Luftfordelingen skal sikre en optimal udbrænding af brændslet og overholde de stillede krav til emissioner. Anlægget er dimensioneret, således der opnås en tilstrækkelig opholdstid under udbrændingen i forbrændingsrummet og strålingsparten.

11 Det ansøgte projekt 11 Røggasrensning og affaldshåndtering Røgen nedkøles i kedlens konvektionspart og ledes til et vaskeranlæg via en multicyklon, et posefilter eller et elektrofilter. Røgen vaskes for partikler og nedkøles til ca. 50 C, inden den ledes til skorstenen. I vaskeranlægget opnås både rensning af røgen og en nedkøling af den kondenserende væske fra røgen. Ved etablering af en varmepumpe på det nye anlæg, til yderligere nedkøling af røggassen, forventes en røggastemperatur på ca. 20 C. Biomassekedlerne udstyres med et sodrensningsudstyr indeholdende skudventiler, der med valgte intervaller skyder en luftmængde ned gennem kedlens lodrette røgrør, således de holdes rene. Ved valg af et båndfilter bliver partiklerne fra vaskervandet opsamlet i bigbags og ført til deponering. Forbrændingen styres, reguleres og overvåges fra et centralt placeret SRO anlæg. Fra SRO anlægget udskrives driftsrapporter, hændelsesrapporter, alarmlister og statistiske rapporter som dokumentation for anlæggets drift. Ventilation Biogasbygning Der skal etableres ventilation i biogasmotorbygningen. Ventilationen skal dimensioneres og opfylde gældende krav i Gasreglementet. Luftindtag og luftafkast skal lyddæmpes, således de stillede lydkrav opfyldes, og forbrændingsluften skal renses og opfylde motorleverandørens krav. Flislager og kedelrum Der planlægges etableret naturlig ventilation i brændselslageret, og den endelige løsning fastlægges i tilbudsfasen og i overensstemmelse med de vilkår, der er stillet i miljøgodkendelsen. Forbrændingsluften tages via kedelrummet, og der tilstræbes både en ventilering af kedelrummet og samtidigt at opnå en opvarmet forbrændingsluft. Der etableres et sluserum mellem brændselslageret og kedelrummet for at sikre en adskillelse mellem disse rum. Ventilation i administrations og velfærdsbygning Der skal etableres ventilation og aircondition i kontorer, udsug fra værksted og laboratorium samt tavle og serverrum.

12 Det ansøgte projekt Brændselstyper, stoffer der anvendes og oplagres Varmeværkets maksimale produktion og energiforbrug fremgår af nedenstående skema. Brændsel Varmeproduktion MWh Elproduktion Brændselsforbrug MWh Varmeproduktion, fliskedel Flis Varme og elproduktion på biogasmotor Biogas Varmeproduktion Flytter fra Træpiller træpillekedel Industrivej I alt Ton Råvand og hjælpestoffer Enhed Årligt forbrug Råvand m Pax og polymer kg Salt kg Lud/NaOH kg Kemi til ph regulering kg 800 Ovennævnte mængder er forbruget fra regnskabsåret 2013/2014. Råvandsforbruget omfatter spædevand til fjernvarmenettet, procesvand fra omvendt osmose anlægget og sanitært vand (bad, toiletter og køkken). Kemi anvendes til behandling af fjernvarmevandet, hvor det regulerer ph værdien, så der sikres en ph værdi på ca. 9,5. Salt anvendes til regenerering af blødgøringsanlægget. Saltet leveres på en palle med 10 sække á 25 kg. Lagerbeholdningen er maksimalt 250 kg. Lud anvendes til neutralisering af kondensatet fra røggaskondensering. Luden opbevares normalt i en 1 m 3 plastbeholder, der er egnet til formålet, og lagerbeholdningen er til ca. 1 2 måneders forbrug. Forbruget af lud vil stige, når det nye anlæg tages i brug, da kondensatmængden stiger som følge af en større motor, og røgtemperaturerne sænkes yderligere som følge af installering af to varmepumper. De to nye skorstene forsynes hver med et røgløb, men dimensioneres og forberedes for to røgløb til biogassen og tre røgløb til biomassen. Kedler og motorer tilsluttes følgende røgløb 8,0 MW fliskedel 1 tilsluttes et ø600 mm røgløb 8,0 MW fliskedel 2 tilsluttes et ø600 mm røgløb 4,0 MW træpillekedel tilsluttes et ø550 mm røgløb 3,0 MW el biogasmotor tilsluttes et ø600 mm røgløb 2,4 MW el biogasmotor tilsluttes et ø550mm røgløb

13 Det ansøgte projekt 13 Lemvig Varmeværk etablerer en m 3 varmeakkumuleringstank, der med en temperaturforskel på 50 C kan indeholde 290 MWh. Tanken måler ca. 15 meter i diameter og får en totalhøjde på maksimalt 32,0 meter. Tankens placering og udformning fremgår af bilag 2. Smøreolietanke på biogasmotorerne forventes placeret inde i bygningen. Elselskabets transformere placeres inde i varmeværkets bygning. Fjernvarmesystemet indeholder fjernvarmepumper til forsyning af Lemvig by og Nørre Nissum by, hydroforanlæg, akkumuleringstank, vandbehandlingsanlæg indeholdende blødgøringsanlæg og omvendt osmoseanlæg, delstrømsfiltre og kemikaliedoseringsanlæg. G. Udgået Afsnit G. er ikke indeholdt i BEK nr. 669 af 18. juni 2014, men standardvilkårene i BEK nr. 682 af 18. juni 2014 er gældende. Det vurderes, at disse kan opfyldes uden afvigelse til BAT. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 17. Afkast Virksomhedens luftforurening er dels luftformig, der undviger gennem skorstenen som kvælstofoxid og kulilte, samt lugt fast form af støvpartikler ved biomassefyring, der ligeledes udledes med røgen Jf. forbrændingsberegningerne i bilag 5 er der foretaget emissionsberegninger under maksimal drift på følgende driftssituation 1. fuldlastdrift på 2x8,0 MW fliskedlen 2. fuldlast på 3,0 MW el biogasmotor 3. fuldlast på 2,4 MW el biogasmotor 4. fuldlast på 4,0 MW på træpillekedel For biogasmotorer er der udført beregninger med og uden bypass af varmeabsorptionsvarmepumpen.

14 Det ansøgte projekt 14 Afkast fra fliskedel på 8,0 MW Massestrøm NO x 4,5kg/h Massestrøm CO 9,4 kg/h Massestrøm støv 1,50 kg/h Emission NO x 383 mg/nm 3 ved 7,0 % O 2 Emission CO 798 mg/nm 3 ved 7,0 % O 2 Emission støv 128 mg/nm 3 ved 7,0 % O 2 Røggasmængde, tør Nm 3 /h Røggastemperatur efter varmepumpe 20 C O 2 i % tør røggas 7,0 % Varmeeffekt kw (v. 50 % fugt i flisen) Afkast fra kw el biogasmotor Massestrøm NO x 2,7 kg/h Massestrøm CO 10,7 kg/h Emission lugt bypass varmepumpe LE/m 3 Emission lugt ved varmepumpe LE/m³ Emission NO x 225 mg/nm 3 ved 9,3 % O 2 Emission CO 879 mg/nm 3 ved 9,3 % O 2 Røggasmængde, tør Nm 3 /h Røggastemperatur efter varmepumpe ca. 20 C O 2 i % tør røggas 9,3 % Varmeeffekt kw Afkast fra kw el biogasmotor Massestrøm NO x 2,2 kg/h Massestrøm CO 8,5 kg/h Emission lugt bypass varmepumpe LE/m 3 Emission lugt ved varmepumpe LE/m³ Emission NO x 225 mg/nm 3 ved 9,3 % O 2 Emission CO 879 mg/nm 3 ved 9,3 % O 2 Røggasmængde, tør Nm 3 /h Røggastemperatur efter røggasveksler 50 C O 2 i % tør røggas 9,3 % Varmeeffekt kw Afkast fra træpillekedel på 4,0 MW Massestrøm NO x 2,4 kg/h Massestrøm CO 5,1 kg/h Massestrøm støv 0,3 kg/h Emission NO x 381 mg/nm 3 ved 7,02 % O 2 Emission CO 794 mg/nm 3 ved 7,02 % O 2 Emission støv 50 mg/nm 3 ved 7,02 % O 2 Røggasmængde, tør Nm 3 /h Røggastemperatur 200 C O 2 i % tør røggas 7,0 % Varmeeffekt kw Bestemmelse af den nødvendige skorstenshøjde, for at overholde gældende B værdier, er udført efter Miljøstyrelsens OML Multi program version 5.03.

15 Det ansøgte projekt 15 Receptor og terrænnet anvendt i OML beregningerne består af 13 ringe fra radius = 50 meter til radius = 100 meter, og fremgår af bilag 6. Der er generelt regnet med en receptorhøjde på 1,5 meter. I boligområder er regnet med en receptorhøjde på 5,0 meter. I bilag 5 er opstillet forbrændingsskemaer for kedlerne. Emissionsberegningerne viser, at NO x emissionen ved drift på biomassekedlen på 8,0 MW er bestemmende for skorstenshøjden. Emissionsgrænseværdier Hvis ikke andet er anført, henvises der i de efterfølgende afsnit til Miljøministeriets BEK nr. 669 af 18. juni 2014 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Flis og træpiller For anlæg mellem 5 og 50 MW anbefaler Miljøstyrelsen Biogas For anlæg mellem 5 og 50 MW anbefaler Miljøstyrelsen Emissionsgrænseværdier Støv ved flis = 100 mg/nm 3 og ved træpiller 40 mg/nm 3 tør røggas v. 10 % O 2 NO x = 300 mg/nm 3 tør røggas v. 10 % O 2 CO = 625 mg/nm 3 tør røggas v. 10 % O 2 Emissionsgrænseværdier Støv = 30 mg/nm 3 tør røggas v. 15 % O 2 NO x = 115 mg/nm 3 tør røggas v. 15 % O 2 CO = 450 mg/nm3 tør røggas v. 15 % O2 Lugt = LE/Nm 3 xxx v. 50 C og LE/Nm 3 ved 20 C B værdier Ved fyring med ovenstående brændsler er følgende grænseværdier for immissionskoncentrationsbidrag (B værdier) relevante: Emitterende stof flis B værdier NO x 0,125 mg/m 3 CO 1,000 mg/m 3 Støv 0,080 mg/m 3 Emitterende stof olie B værdier NO x 0,125 mg/m 3 Lugt 10 LE/m 3 CO 1,000 mg/m 3 Forbrændingsberegningerne, baseret på de aktuelle B og emissionsgrænseværdier, viser, at den betydende emittent er NO x og støv for biomasseanlægget og lugt for biogasmotorer, jf. bilag 5. Af bilag 5 ses de forbrændingstekniske beregninger, der danner baggrund for inddata til OML programmet.

16 Det ansøgte projekt 16 Der er opstillet følgende beregningsscenarier 1 og for 2 lugtimmission for biogasmotorer jf. bilag 7 ved drift med og uden varmepumpen på biogasmotoranlægget, hvilket medfører forskellige røggastemperaturer og lugtemissioner til skorstenen: Scenarie 1 Der forudsættes en driftssituation på biogasmotorer uden varmepumpe, og en røggastemperatur på 50 C til skorstenen og en lugtemission fra motoren på LE/Nm 3, der er motorleverandørens garanti. Fliskedlerne indgår ved fuldlastdrift og tilsluttet absorptionsvarmepumperne. I scenariet indgår desuden driften med træpillekedlen. Scenarie 2 Der forudsættes en driftssituation på biogasmotorer med varmepumpe, og en røggastemperatur på 20 C til skorstenen og en lugtemission fra motoren på LE/Nm 3. Den reducerede lugtemission skyldes den relativt store røggaskondensering der sker. Fliskedlerne indgår ved fuldlastdrift og tilsluttet absorptionsvarmepumperne. I scenariet indgår desuden driften med træpillekedlen. De vedlagte skorstensberegninger, jf. bilag 8, viser et maksimalt immissionskoncentrationsbidrag for: Scenarie 1 Scenarie 2 NO x på 73 g/m 3 90 µg/m 3 Lugt på 10 LE/m 3 5 LE/m 3 Støv på 21 µg/m 3 21 µg/m 3 I scenarie 1 jf. bilag 7 er ovennævnte bidrag placeret i en afstand på 200 meter fra værket i retning 340 grader i måned 5 for NO x og støv, og for lugt i en afstand på 300 meter fra værket i retning 190 grader i måned 4. I scenarie 2 jf. bilag 7 er ovennævnte bidrag placeret i en afstand på 150 meter fra værket i retning 260 grader i måned 8 for NO x og lugt, og for støv i en afstand på 200 meter fra værket i retning 340 grader i måned 5. Ovennævnte immissionskoncentrationsbidrag ligger, sammenlignet med gældende grænseværdier som følgende NO x immissionskoncentrationsbidraget udgør mindre end 70 % af den tilladelige grænseværdi den tilladelige grænseværdi for lugt immissionskoncentrationsbidraget udnyttes fuldt ud i scenarie 1 og ca. 54 % i scenarie 2 Støv immissionskoncentrationsbidraget udgør ca. 28 % af den tilladelige grænseværdi Afkast Røggassen ledes til atmosfæren via en 65 meter høj skorsten fra biogasmotorerne og en 50 meter høj skorsten fra biomassekedlerne.

17 Det ansøgte projekt Støvrensning Røggassen fra fliskedlerne renses i et vaskeranlæg før røgen ledes til skorstenen, og den fremtidige træpillekedel forventes forsynet med et posefilter. Kondensatet fra flisanlægget forventes renset i et båndfilter. Rensemetoden, der naturligvis skal opfylde de stillede myndighedskrav til grænseværdier i det udledte procesvand, fastlægges i tilbudsfasen med pågældende leverandør. Spildevand Oplysninger om spilde og procesvand Der vil forekomme sanitært og processpildevand samt overfladevand fra bygninger og befæstede arealer. Sanitært og processpildevand Der vil under normal drift ikke forekomme spildevand fra anlægsinstallationerne. Gulvafløbet i kedelrummet og andre tekniske rum kobles til en olieudskiller eller sikres på anden måde mod eventuelt oliespild. Sanitært spildevand (12 personer) og spildevand fra en eventuel olieudskiller kobles sammen og udledes samlet til kommunens spildevandssystem og har en anslået dimensionerende spildevandsmængde på maksimal 5,0 l/s. Ved en eventuel reparation på kedlen kan det midlertidigt blive nødvendigt at tømme denne for varmt vand, der ledes til kloak med en maksimal hastighed på 5 m 3 /h. Vandets temperatur er ca. 40 C, og ph værdien ligger på 9 10, men det tilstræbes, at phværdien reduceres til 6 8,5 før udledning. Dette forventes at ske ca. én gang hver 10. til 15. år. Kedlernes vandindhold er på ca. 25 m 3. Det løbende vandforbrug afhænger af behovet for spædevand til det samlede fjernvarmenet. Returskylning af omvendt osmose anlægget styres af spædevandsforbruget. Returskylning ledes til spildevandsledningen. Det samlede vandforbrug er ca m 3 årligt, hvoraf ca m 3 går til returskylning. Til regulering af fjernvarmevandets ph værdi tilsættes kemi. Overfladevand Regnvand fra tagflader og befæstede arealer, jf. bilag 2, ledes til faskine for nedsivning på grundstykket, hvis muligt.

18 Det ansøgte projekt 18 Støj 22. Støj og vibrationer Støjkilder består af pumper elmotorer forbrændingsluftblæsere til kedler, der placeres i lydbokse i kælderen traverskraner ventilationsanlæg (biogasmotorer og bygningsventilation) kompressoranlæg nødstrømsanlæg hydraulikstation varmepumper biogasmotor /generator transformere gaskompressorer Ved varmeproduktion på varmeværket er de væsentligste støjkilder forbrændingsluftblæsere, hydraulikstation og røggassuger, der placeres i en støjkabine i kælderen. Luftindtag og luftafkast til kedel og motorbygningerne er støjdæmpet. Der indbygges lyddæmpere i motorernes og kedlernes røggassystem. I ethvert punkt i erhvervsområdet, uden for værkets naboskel, gælder nedenstående støjgrænser: Støjgrænser Ugedag Tidsrum Grænseværdier Mandag fredag Kl db (A) Lørdag Kl db (A) Mandag fredag Kl db (A) Lørdag Kl db (A) Søn og helligdage Kl db (A) Nat (alle dage) Kl db (A) Ovennævnte værdier svarer til værdierne i afsnit 2, betegnelse nr. 2 Erhvervs og industriområder med forbud mod generende virksomheder fra Miljøstyrelsens vejledning Ekstern støj fra virksomheder, nr I ethvert punkt i boligområder og nærmeste naboer, gælder nedenstående støjgrænser: Støjgrænser Ugedag Tidsrum Grænseværdier Mandag fredag Kl db (A) Lørdag Kl db (A) Mandag fredag Kl db (A) Lørdag Kl db (A) Søn og helligdage Kl db (A) Nat (alle dage) Kl db (A)

19 Det ansøgte projekt 19 Ovennævnte værdier svarer til værdierne i afsnit 2, betegnelse nr. 3 Områder for blandet boligbebyggelse og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) fra Miljøstyrelsens vejledning Ekstern støj fra virksomheder, nr. 5 fra Pumper, blæsere og nødstrømsanlæg placeres på vibrationshæmmende materialer, således overførsel af vibrationer fra anlæg til bygning begrænses. Det forventes, at de foreslåede grænser til lavfrekvent støj, jf. tabel 3.3 i Orientering fra Miljøstyrelsen, nr , kan opfyldes. Affald og 25 Sammensætning, mængde, håndtering og oplagring af affald Det samlede oliereservoir til motorer forventes at blive 2x2.500 tanke. Det samlede hydraulikoliereservoir er på liter. Der bruges ca. 100 liter hydraulikolie pr. år. Den brugte olie opsamles i 20 liters dunke eller i tromler, og afleveres til en af Lemvig Kommunes godkendte modtagerstationer. Beholdning af ny hydraulikolie er erfaringsmæssigt på ca liter. Opbevaring af olie sker i en tromle, der er placeret i et opsamlingskar uden afløb. Hydraulikolie betegnes som EAK kode (Det Europæiske Affaldskatalog) nr , smøreolie (syntetisk motorolie) som EAK kode nr , aske fra kedlen betegnes som EAK kode nr , og affald fra kondensatbehandling ved hjælp af et båndfilter betegnes EAK kode nr Lithiumbromid i absorptionsvarmepumper betegnes som ikke miljøfarlig affald. Jord og grundvand 26. Beskyttende foranstaltninger Opbevaring af kemikalier og hydraulikolie på værket placeres i et kar uden afløb. Anlægget til behandling af kondensat er ikke endeligt fastlagt, men i udbuds og tilbudsfasen bliver anlægget fastlagt. Specifikationer på anlægget, som kapacitet, kemikalieforbrug, type og fabrikat, vil blive sendt til Lemvig Kommune, når dette foreligger. Gulvafløbet fra kedelrummet og kælderen vil blive tilsluttet en olieudskiller. I. Andet og 29 Standardvilkår Indretning og drift vil foregå på basis af den bedst tilgængelige teknologi med henblik på at fremme anvendelse af renere teknologi på værket.

20 Det ansøgte projekt 20 Vilkår under punkt 11.4 Standardvilkår vil naturligvis blive fulgt. Jf. vilkår 6, der omfatter aflæsning og håndtering af fastebrændsler, er der redegjort for tidligere i ansøgningen, og i øvrigt henvises til Lokalplan 181. Vilkårene for driften af værket er fastsat i overensstemmelse med bestemmelser i: Lov nr. 879 af 26. juni 2010 Lov om miljøbeskyttelse BEK nr. 669 af 18. juni 2014 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 MW og 50 MW BEK nr. 640 af 12. juni 2014 Bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer Miljøstyrelsens vejledning Ekstern støj fra virksomheder nr Orientering fra Miljøstyrelsen Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø nr Miljøstyrelsens vejledning Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg nr Miljøstyrelsens vejledning Luftvejledningen nr Virksomheden er ikke omfattet af BEK nr af 14. december 2006 Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Oplysninger om driftsforstyrrelser eller uheld Lemvig Varmeværk forventer ikke nogen særlig risiko for uheld eller udslip forårsaget af driftsforstyrrelser, hvorfor der ikke tages særlige forholdsregler til at imødegå dette. Værket er bemandet i dagtimerne på hverdage, og værket er hele tiden overvåget via mobilnet. Eventuelle afvigelser som for eksempel tryk, temperatur, strømsvigt, pumpeudfald, der afføder en alarm, sendes over telefonnettet til vagthavendes mobiltelefon. Den vagthavende på værket har altid en sender på sig, der kan stoppe hele anlægget, hvis der skulle opstå en kritisk situation. Eventuelle driftsforstyrrelser og uheld anføres i værkets driftsrapporter. Der etableres kameraer til overvågning af anlæggets drift, således brændselslager, kranens arbejdsområder og forbrændingen i kedler overvåges. Der monteres CO 2 og pulverslukker på anlægget. Oplysninger om valg af teknologi Anlægget er valgt ud fra en teknisk, driftsmæssig og økonomisk afvejning og er et anlæg, der består af kendt og tilgængelig teknologi. Der foreligger ingen oplysninger eller retningslinjer om bedst tilgængelige teknik for denne virksomhedstype i Miljøstyrelsens orientering Referencer til renere teknologi ved miljøgodkendelser nr

21 Det ansøgte projekt 21 Egenkontrol Driftsrapporter foreslås blandt andet at indeholde brændselsforbrug elforbrug smøreolieforbrug vandforbrug forbrug af kemi årsforbrug årsforbrug af salt ph værdier i spædevand og fjernvarmevand udledt kondensat kemikalieforbrug ved kondensatbehandling årsforbrug tilsyn med rørsystem registrering af eventuelt spild, med dato, type, mængde samt hvad der er gjort for at eliminere skaden varmeeffekt og varmeproduktion ab produktionsenhed og ab værk eleffekt og elproduktion ab motor og ab værk tryk og temperaturer på det samlede varmeværk kontinuerlige O 2 og CO målinger. Alarmoversigter fra SRO anlægget kan eksempelvis indeholde oplysninger om tidspunktet for hændelsen, modtagelse af alarm, afstilling af alarm samt alarmtype. Der bliver udarbejdet procedurer for betjening af det samlede værk, samt procedurer for forebyggende vedligeholdelse og den daglige drift til minimering af eventuelle driftsstop.

22

23 Bilag 1 Oversigtsplan, tegning nr. A

24 Tegn.nr.: A Industrivej Lemvig Oversigtsplan 02. Forslagsfasen Dato: Udf./kontr.: BHL 1:5000 Tegn.nr.: A99-001

25 Bilag 2 Situationsplan, tegning nr. A

26

27 Bilag 3 Facadetegning og visualisering

28

29

30 Bilag 4 Plantegninger og snit

31 Tegn.nr.: A Industrivej Lemvig Dato: Udf./kontr.: BHL 1:150 Plan - (Biogasbygning) Gulvkote Tegn.nr.: 02. Forslagsfasen A10-100

32 Tegn.nr.: A Lemvig Varmeværk - Nyt værk på Merkurvej Lemvig Varmeværk a.m.b.a Dato: Industrivej 10 Udf./kontr.: BHL 7620 Lemvig Målestok: 1:150 Plan - (Adm. mm.) Gulvkote: Forslagsfasen Tegn.nr.: A20-100

33 Tegn.nr.: A Lemvig Varmeværk - Nyt værk på Merkurvej Lemvig Varmeværk a.m.b.a Dato: Industrivej 10 Udf./kontr.: BHL 7620 Lemvig Målestok: 1:150 Mellemplan - (Værksted mm.) Gulvkote Forslagsfasen Tegn.nr.: A21-100

34 Tegn.nr.: A Lemvig Varmeværk - Nyt værk på Merkurvej Lemvig Varmeværk a.m.b.a Dato: Industrivej 10 Udf./kontr.: BHL 7620 Lemvig Målestok: 1: sal plan - (Admin. mm.) Gulvkote Forslagsfasen Tegn.nr.: A21-101

35 Tegn.nr.: A3k-100 Lemvig Varmeværk - Nyt værk på Merkurvej Lemvig Varmeværk a.m.b.a Dato: Industrivej 10 Udf./kontr.: BHL 7620 Lemvig Målestok: 1:250 Kælderplan - Kedel og flisbygning. 02.Forslagsfasen Tegn.nr.: A3k-100

36 Tegn.nr.: A Lemvig Varmeværk - Nyt værk på Merkurvej Lemvig Varmeværk a.m.b.a Dato: Industrivej 10 Udf./kontr.: BHL 7620 Lemvig Målestok: 1:250 Plan - Kedel og flisbygning. 02. Forslagsfasen Tegn.nr.: A30-101

37 Tegn.nr.: A Lemvig Varmeværk - Nyt værk på Merkurvej Lemvig Varmeværk a.m.b.a Dato: Industrivej 10 Udf./kontr.: BHL 7620 Lemvig Målestok: 1:250 Plan - indskudt dæk 02. Forslagsfasen Tegn.nr.: A31-102

38 Tegn.nr.: A Lemvig Varmeværk - Nyt værk på Merkurvej Lemvig Varmeværk a.m.b.a Dato: Industrivej 10 Udf./kontr.: BHL 7620 Lemvig Målestok: 1:150 Snit i kedelbygning og flislager 02. Forslagsfasen Tegn.nr.: A39-301

39 Bilag 5 Forbrændingsberegninger

40 side 1 Værk: Anlæg: Brændsel: Driftssituation: Lemvig Varmeværk Fliskedel 8,0 MW Flis Fuldlastdrift Sammen- Masse- fo 2 O 2,min fco 2 vco 2 fso 2 vso 2 fn 2 vn 2,min fh 2O vh 2 O,min sætning andel Nm 3 /kg Nm 3 /kg Nm 3 /kg Nm 3 /kg c 0,249 1,864 0,463 1,854 0,461 s 0,001 0,698 0,000 0,682 0,000 h 0,031 5,553 0,172 11,089 0,344 n 0,002 0,400 0,001 0,800 0,001 o 0,214-0,700-0,149 w 0,500 0,000 1,243 0,622 a 0,005 0,000 Sum 1,000 O 2,min = 0,487 vco 2 = 0,461 vso 2 = 0,000 vn 2,min = 0,001 vh 2 O,min = 0,965 Forbrænd- lambda=1 L min = O 2, min /0,2094 = 2,32 Nm 3 /kg ingsluft lambda>1 Tilført luftmæn 2491 Røggasserne afkølet til 20 C ved absorption 3,47 Nm 3 /kg lambda = 1,492 lambda=1 Min tør røgmængde v,min,t = vco 2 +vso 2 +vn 2 +O 2min *0,7810/0,209 2,278 Nm 3 /kg Min våd røgmængde v min,v = v min,t +vh 0 3,262 Nm 3 /kg Luftfugtighed: x L = 0,005 tør(vol%) våd(vol%) Røggas- vco 2 = 0,461 Nm 3 /kg CO 2 13,4 10,4 sammen- vo2 = 0,2094*(lambda-1)*Lmin = 0,240 Nm 3 /kg O 2 7,0 5,4 Røggas lambda>1 sætning vn 2 = vn 2,min +0,79*lambda*L min = 2,742 Nm 3 /kg N 2 79,6 61,8 vso 2 = 0,000 Nm 3 /kg SO 2 0,0 0,0 vh 2 O = vh 2 O min +x L *1,29/0,80*(lambda-1)*L min = 0,993 Nm 3 /kg H 2 O 22,4 Tør røggasmængde v t = vco 2 +vo 2 +vn 2 +vso2 = 3,442 Nm 3 /kg SO 2,max = 150 ppm Våd røggasmængde v v = v t + vh 2 O = 4,435 Nm 3 /kg CO 2,max = 20,2 % Plan & Projekt A/S Fil / beregning: Emissionsberegning 8 MW Fliskedel inkl. kondensering.xls

41 side 2 Emissionsberegning - Data til OML-programmet Værk: Anlæg: Lemvig Varmeværk Fliskedel 8,0 MW Nominel effekt kw Nyttevirkningsgrad % 108,6 Indfyret effekt kw kg/h Brændværdi, H u v. 50% vand, 1% aske MJ/kg 8,4 L min Nm 3 /kg 2,32 L Nm 3 /h Støkiometrisk røggasvol., tør, v,min,t Nm 3 /kg 2,28 Støkiometrisk røggasvol., våd, v,min,v Nm 3 /kg 3,26 Luftoverskud - 1,492 VR tør Nm 3 /s 3, Nm 3 /h VR våd Nm 3 /s 4, Nm 3 /h Kondensat kg/time Røggasserne afkølet til 20 C ved absorptionsvarmepumpe VR våd, efter skrubber Nm 3 /s 3,668 O 2 % tør % 7,0 Iltindhold NO x CO Støv O 2 % mg/nm 3 tør mg/nm 3 tør mg/nm 3 tør Emissionsgrænseværdi ved: 10,00 300,0 625,0 100,0 6,96 382,9 797,8 127,6 B-værdier: - NO x mg/m 3 0,125 - CO mg/m 3 1,000 - Støv mg/m 3 0,080 Spredningsfaktor - NO x m 3 /s CO m 3 /s Støv m 3 /s 5231 Data til OML-programmet: Emission: - NO x g/s 1,255 - CO g/s 2,615 - Støv g/s 0,418 Volumenflux v. 0 C Nm 3 /s 3,67 (Regnet som våd røggasmængde) Fugtindhold %-vol 0,0 Plan & Projekt A/S Fil / beregning: Emissionsberegning 8 MW Fliskedel inkl. kondensering.xls

42 side 1 Værk: Forbrændingsanlæg: Brændsel: Driftssituation: Lemvig Varmeværk 1 stk. gasmotor Jenbacher 620 GS-B.L Biogas Fuldlastdrift og absorptionsvarmepumpe Sammen- Volumen- H u sætning 1) andel Enkelgas Andel fo 2 O 2,min fco 2 vco 2 fn 2 vn 2,min fh 2O vh 2 O,min MJ/Nm 3 MJ/Nm 3 Nm 3 /Nm 3 Nm 3 /Nm 3 Nm 3 /Nm 3 Nm 3 /Nm 3 H 2 0,000 10,783 0,000 0,5 0, ,0 0,000 CO 0,000 12,633 0,000 0,5 0,000 1,0 0, CH 4 0,500 35,883 17,942 2,0 1,000 1,0 0, ,0 1,000 C 2 H 6 0,000 64,345 0,000 3,5 0,000 2,0 0, ,0 0,000 C 3 H 8 0,000 93,215 0,000 5,0 0,000 3,0 0, ,0 0,000 n-c 4 H 10 0, ,810 0,000 6,5 0,000 4,0 0, ,0 0,000 C n H m 0, ,160 0,000 8,0 0,000 5,0 0, ,0 0,000 CO 2 0, ,0 0, N 2 0, ,0 0, O 2 0, ,0 0,000 0, Sum 1,000 H u = 17,942 O 2,min = 1,000 vco 2 = 1, For- vn 2,L = 0,79*L min = 1,0 3, brænd- Mindste luftbehov (N 2 i luft)) vn 2,min = 3, ingsluft lambda=1 Lmin = O2,min/0,2094 vh 2 O,L =x L *1,29/0,80*L min => 1,0 0,038 Kondensat kg/time 940 Røggasserne afkøles til 20 C ved absorptionsvarmepumpe VR våd, efter abs lambda=1 Lmin = O2,min L min = 4,78 Luftfugtighed: x L = 0,005 vh 2 O,min = 1,038 lambda>1 Tilført luftmængde lambda = 1,80 L = lambda*l min = 8,57 Min tør røgmængde v,min,t = vco 2 +vn 2,min = 4,773 Nm 3 /Nm 3 lambda=1 Min våd røgmængde v min,v = v min,t +vh 2 O min = 5,811 Nm 3 /Nm 3 tør(vol%) våd(vol%) Røggas- vco 2 = 1,000 CO 2 11,7 10,4 sammen- vo2 = 0,2094*(lambda-1)*Lmin = 0,795 O 2 9,3 8,3 Røggas lambda>1 sætning vn 2 = vn 2,min +0,79(lambda-1)*L min = 6,772 N 2 79,0 70,3 vh 2 O = vh 2 O min +x L *1,29/0,80*(lambda-1)*L min = 1,069 H 2 O 11,1 Tør røggasmængde v t = vco 2 +vo 2 +vn 2 = 8,567 Nm 3 /Nm 3 Våd røggasmængde v v = v t + vh 2 O = 9,636 Nm 3 /Nm 3 CO 2,max = 21,0 1) Gassammensætning udmeldt af DONG som gennemsnitsværdier for 2004 Plan & Projket A/S Fil / beregning: Emissionsberegning_Jenbacher_620_GS-B.L biogas med VP.xls

43 side 21 Emissionsberegning - Data til OML-programmLemvig Varmeværk Værk: Forbændingsanlæg: Lemvig Varmeværk 1 stk. gasmotor Jenbacher 620 GS-B.L Indfyret effekt kw ,9 Nm 3 /h UHC % 1,6 22,5 Nm 3 /h 563 mg/nm 3 tør Forbrændt indfyret effekt kw ,4 Nm 3 /h Elektrisk virkningsgrad % 42,5 Elektrisk effekt kw Brændværdi, H u MJ/Nm 3 17,9 L min Nm 3 /Nm 3 4,78 L Nm 3 /h Støkiometrisk røggasvol., tør, v,min,t Nm 3 /Nm 3 4,77 Støkiometrisk røggasvol., våd, v,min,v Nm 3 /Nm 3 5,81 Luftoverskud - 1,795 VR tør Nm 3 /s 3, kg/h Nm 3 /h VR våd Nm 3 /s 3, kg/h Nm 3 /h Kondensat kg/time 940 Røggasserne afkøles til 20 C ved absorptionsvarmepumpe VR våd, efter absorptionsvarmepumpe Nm 3 /s 3, kg/h Nm 3 /h O 2 % tør % 9,3 Iltindhold NO x Lugt UHC CO O 2 % mg/nm 3 tør LE/Nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 tør Emissionsgrænseværdi ved: 15, korrigeret for aktuel iltindhold 9, korrigeret for elvirkningsgrad 9, B-værdier: - NO x mg/m 3 0,125 - Lugtstof LE/m CO mg/m 3 1,000 Spredningsfaktor - NO x m 3 /s Lugtstof (Korrigeret med faktor 7,7) m 3 /s CO m 3 /s Data til OML-programmet: Emission: - NO x g/s 0,76 - Lugtstof (Korrigeret med faktor 7,7) KLE/s 165,803 - CO g/s 2,96 Volumenflux v. 0 C Nm 3 /s 3,57 (Regnet som våd røggasmængde) Fugtindhold %-vol 0,0 Plan & Projekt A/S Fil / beregning: Emissionsberegning_Jenbacher_620_GS-B.L biogas med VP.xls

44 side 1 Værk: Forbrændingsanlæg: Brændsel: Driftssituation: Lemvig Varmeværk 1 stk. gasmotor Jenbacher 620 GS-B.L Biogas Fuldlastdrift og bypass absorptionsvarmepumpe Sammen- Volumen- H u sætning 1) andel Enkelgas Andel fo 2 O 2,min fco 2 vco 2 fn 2 vn 2,min fh 2O vh 2 O,min MJ/Nm 3 MJ/Nm 3 Nm 3 /Nm 3 Nm 3 /Nm 3 Nm 3 /Nm 3 Nm 3 /Nm 3 H 2 0,000 10,783 0,000 0,5 0, ,0 0,000 CO 0,000 12,633 0,000 0,5 0,000 1,0 0, CH 4 0,500 35,883 17,942 2,0 1,000 1,0 0, ,0 1,000 C 2 H 6 0,000 64,345 0,000 3,5 0,000 2,0 0, ,0 0,000 C 3 H 8 0,000 93,215 0,000 5,0 0,000 3,0 0, ,0 0,000 n-c 4 H 10 0, ,810 0,000 6,5 0,000 4,0 0, ,0 0,000 C n H m 0, ,160 0,000 8,0 0,000 5,0 0, ,0 0,000 CO 2 0, ,0 0, N 2 0, ,0 0, O 2 0, ,0 0,000 0, Sum 1,000 H u = 17,942 O 2,min = 1,000 vco 2 = 1, For- vn 2,L = 0,79*L min = 1,0 3, brænd- Mindste luftbehov (N 2 i luft)) vn 2,min = 3, ingsluft lambda=1 Lmin = O2,min/0,2094 vh 2 O,L =x L *1,29/0,80*L min => 1,0 0,038 Kondensat kg/time 940 Røggasserne afkøles til 20 C ved absorptionsvarmepumpe VR våd, efter abs lambda=1 Lmin = O2,min L min = 4,78 Luftfugtighed: x L = 0,005 vh 2 O,min = 1,038 lambda>1 Tilført luftmængde lambda = 1,80 L = lambda*l min = 8,57 Min tør røgmængde v,min,t = vco 2 +vn 2,min = 4,773 Nm 3 /Nm 3 lambda=1 Min våd røgmængde v min,v = v min,t +vh 2 O min = 5,811 Nm 3 /Nm 3 tør(vol%) våd(vol%) Røggas- vco 2 = 1,000 CO 2 11,7 10,4 sammen- vo2 = 0,2094*(lambda-1)*Lmin = 0,795 O 2 9,3 8,3 Røggas lambda>1 sætning vn 2 = vn 2,min +0,79(lambda-1)*L min = 6,772 N 2 79,0 70,3 vh 2 O = vh 2 O min +x L *1,29/0,80*(lambda-1)*L min = 1,069 H 2 O 11,1 Tør røggasmængde v t = vco 2 +vo 2 +vn 2 = 8,567 Nm 3 /Nm 3 Våd røggasmængde v v = v t + vh 2 O = 9,636 Nm 3 /Nm 3 CO 2,max = 21,0 1) Gassammensætning udmeldt af DONG som gennemsnitsværdier for 2004 Plan & Projket A/S Fil / beregning: Emissionsberegning_Jenbacher_620_GS-B.L biogas bypass VP.xls

45 side 21 Emissionsberegning - Data til OML-programmLemvig Varmeværk Værk: Forbændingsanlæg: Lemvig Varmeværk 1 stk. gasmotor Jenbacher 620 GS-B.L Indfyret effekt kw ,9 Nm 3 /h UHC % 1,6 22,5 Nm 3 /h 563 mg/nm 3 tør Forbrændt indfyret effekt kw ,4 Nm 3 /h Elektrisk virkningsgrad % 42,5 Elektrisk effekt kw Brændværdi, H u MJ/Nm 3 17,9 L min Nm 3 /Nm 3 4,78 L Nm 3 /h Støkiometrisk røggasvol., tør, v,min,t Nm 3 /Nm 3 4,77 Støkiometrisk røggasvol., våd, v,min,v Nm 3 /Nm 3 5,81 Luftoverskud - 1,795 VR tør Nm 3 /s 3, kg/h Nm 3 /h VR våd Nm 3 /s 3, kg/h Nm 3 /h Kondensat kg/time 0 Røggasserne afkøles til 50 C VR våd, efter absorptionsvarmepumpe Nm 3 /s 3, kg/h Nm 3 /h O 2 % tør % 9,3 Iltindhold NO x Lugt UHC CO O 2 % mg/nm 3 tør LE/Nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 tør Emissionsgrænseværdi ved: 15, korrigeret for aktuel iltindhold 9, korrigeret for elvirkningsgrad 9, B-værdier: - NO x mg/m 3 0,125 - Lugtstof LE/m CO mg/m 3 1,000 Spredningsfaktor - NO x m 3 /s Lugtstof (Korrigeret med faktor 7,7) m 3 /s CO m 3 /s Data til OML-programmet: Emission: - NO x g/s 0,76 - Lugtstof (Korrigeret med faktor 7,7) KLE/s 526,668 - CO g/s 2,96 Volumenflux v. 0 C Nm 3 /s 3,78 (Regnet som våd røggasmængde) Fugtindhold %-vol 0,0 Plan & Projekt A/S Fil / beregning: Emissionsberegning_Jenbacher_620_GS-B.L biogas bypass VP.xls

46 side 1 Værk: Forbrændingsanlæg: Brændsel: Driftssituation: Lemvig Varmeværk 1 stk. gasmotor Jenbacher 616 GS-B.L Biogas Fuldlastdrift og absorptionsvarmepumpe Sammen- Volumen- H u sætning 1) andel Enkelgas Andel fo 2 O 2,min fco 2 vco 2 fn 2 vn 2,min fh 2O vh 2 O,min MJ/Nm 3 MJ/Nm 3 Nm 3 /Nm 3 Nm 3 /Nm 3 Nm 3 /Nm 3 Nm 3 /Nm 3 H 2 0,000 10,783 0,000 0,5 0, ,0 0,000 CO 0,000 12,633 0,000 0,5 0,000 1,0 0, CH 4 0,500 35,883 17,942 2,0 1,000 1,0 0, ,0 1,000 C 2 H 6 0,000 64,345 0,000 3,5 0,000 2,0 0, ,0 0,000 C 3 H 8 0,000 93,215 0,000 5,0 0,000 3,0 0, ,0 0,000 n-c 4 H 10 0, ,810 0,000 6,5 0,000 4,0 0, ,0 0,000 C n H m 0, ,160 0,000 8,0 0,000 5,0 0, ,0 0,000 CO 2 0, ,0 0, N 2 0, ,0 0, O 2 0, ,0 0,000 0, Sum 1,000 H u = 17,942 O 2,min = 1,000 vco 2 = 1, For- vn 2,L = 0,79*L min = 1,0 3, brænd- Mindste luftbehov (N 2 i luft)) vn 2,min = 3, ingsluft lambda=1 Lmin = O2,min/0,2094 vh 2 O,L =x L *1,29/0,80*L min => 1,0 0,038 L min = 4,78 Luftfugtighed: x L = 0,005 vh 2 O,min = 1,038 lambda>1 Tilført luftmængde lambda = 1,80 L = lambda*l min = 8,57 Min tør røgmængde v,min,t = vco 2 +vn 2,min = 4,773 Nm 3 /Nm 3 lambda=1 Min våd røgmængde v min,v = v min,t +vh 2 O min = 5,811 Nm 3 /Nm 3 tør(vol%) våd(vol%) Røggas- vco 2 = 1,000 CO 2 11,7 10,4 sammen- vo2 = 0,2094*(lambda-1)*Lmin = 0,795 O 2 9,3 8,3 Røggas lambda>1 sætning vn 2 = vn 2,min +0,79(lambda-1)*L min = 6,772 N 2 79,0 70,3 vh 2 O = vh 2 O min +x L *1,29/0,80*(lambda-1)*L min = 1,069 H 2 O 11,1 Tør røggasmængde v t = vco 2 +vo 2 +vn 2 = 8,567 Nm 3 /Nm 3 Våd røggasmængde v v = v t + vh 2 O = 9,636 Nm 3 /Nm 3 CO 2,max = 21,0 1) Gassammensætning udmeldt af DONG som gennemsnitsværdier for 2004 Plan & Projket A/S Fil / beregning: Emissionsberegning_Jenbacher_616_GS-B.L biogas med VP.xls

47 side 21 Emissionsberegning - Data til OML-programmLemvig Varmeværk Værk: Forbændingsanlæg: Lemvig Varmeværk 1 stk. gasmotor Jenbacher 616 GS-B.L Indfyret effekt kw ,3 Nm 3 /h UHC % 1,6 18,0 Nm 3 /h 563 mg/nm 3 tør Forbrændt indfyret effekt kw ,3 Nm 3 /h Elektrisk virkningsgrad % 42,5 Elektrisk effekt kw Brændværdi, H u MJ/Nm 3 17,9 L min Nm 3 /Nm 3 4,78 L Nm 3 /h Støkiometrisk røggasvol., tør, v,min,t Nm 3 /Nm 3 4,77 Støkiometrisk røggasvol., våd, v,min,v Nm 3 /Nm 3 5,81 Luftoverskud - 1,795 VR tør Nm 3 /s 2, kg/h Nm 3 /h VR våd Nm 3 /s 3, kg/h Nm 3 /h Kondensat kg/time 752 Røggasserne afkøles til 50 C VR våd, efter absorptionsvarmepumpe Nm 3 /s 2, kg/h Nm 3 /h O 2 % tør % 9,3 Iltindhold NO x Lugt UHC CO O 2 % mg/nm 3 tør LE/Nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 tør Emissionsgrænseværdi ved: 15, korrigeret for aktuel iltindhold 9, korrigeret for elvirkningsgrad 9, B-værdier: - NO x mg/m 3 0,125 - Lugtstof LE/m CO mg/m 3 1,000 Spredningsfaktor - NO x m 3 /s Lugtstof (Korrigeret med faktor 7,7) m 3 /s CO m 3 /s 2370 Data til OML-programmet: Emission: - NO x g/s 0,61 - Lugtstof (Korrigeret med faktor 7,7) KLE/s 132,642 - CO g/s 2,37 Volumenflux v. 0 C Nm 3 /s 2,85 (Regnet som våd røggasmængde) Fugtindhold %-vol 0,0 Plan & Projekt A/S Fil / beregning: Emissionsberegning_Jenbacher_616_GS-B.L biogas med VP.xls

48 side 1 Værk: Forbrændingsanlæg: Brændsel: Driftssituation: Lemvig Varmeværk 1 stk. gasmotor Jenbacher 616 GS-B.L Biogas Fuldlastdrift og bypass absorptionsvarmepumpe Sammen- Volumen- H u sætning 1) andel Enkelgas Andel fo 2 O 2,min fco 2 vco 2 fn 2 vn 2,min fh 2O vh 2 O,min MJ/Nm 3 MJ/Nm 3 Nm 3 /Nm 3 Nm 3 /Nm 3 Nm 3 /Nm 3 Nm 3 /Nm 3 H 2 0,000 10,783 0,000 0,5 0, ,0 0,000 CO 0,000 12,633 0,000 0,5 0,000 1,0 0, CH 4 0,500 35,883 17,942 2,0 1,000 1,0 0, ,0 1,000 C 2 H 6 0,000 64,345 0,000 3,5 0,000 2,0 0, ,0 0,000 C 3 H 8 0,000 93,215 0,000 5,0 0,000 3,0 0, ,0 0,000 n-c 4 H 10 0, ,810 0,000 6,5 0,000 4,0 0, ,0 0,000 C n H m 0, ,160 0,000 8,0 0,000 5,0 0, ,0 0,000 CO 2 0, ,0 0, N 2 0, ,0 0, O 2 0, ,0 0,000 0, Sum 1,000 H u = 17,942 O 2,min = 1,000 vco 2 = 1, For- vn 2,L = 0,79*L min = 1,0 3, brænd- Mindste luftbehov (N 2 i luft)) vn 2,min = 3, ingsluft lambda=1 Lmin = O2,min/0,2094 vh 2 O,L =x L *1,29/0,80*L min => 1,0 0,038 L min = 4,78 Luftfugtighed: x L = 0,005 vh 2 O,min = 1,038 lambda>1 Tilført luftmængde lambda = 1,80 L = lambda*l min = 8,57 Min tør røgmængde v,min,t = vco 2 +vn 2,min = 4,773 Nm 3 /Nm 3 lambda=1 Min våd røgmængde v min,v = v min,t +vh 2 O min = 5,811 Nm 3 /Nm 3 tør(vol%) våd(vol%) Røggas- vco 2 = 1,000 CO 2 11,7 10,4 sammen- vo2 = 0,2094*(lambda-1)*Lmin = 0,795 O 2 9,3 8,3 Røggas lambda>1 sætning vn 2 = vn 2,min +0,79(lambda-1)*L min = 6,772 N 2 79,0 70,3 vh 2 O = vh 2 O min +x L *1,29/0,80*(lambda-1)*L min = 1,069 H 2 O 11,1 Tør røggasmængde v t = vco 2 +vo 2 +vn 2 = 8,567 Nm 3 /Nm 3 Våd røggasmængde v v = v t + vh 2 O = 9,636 Nm 3 /Nm 3 CO 2,max = 21,0 1) Gassammensætning udmeldt af DONG som gennemsnitsværdier for 2004 Plan & Projket A/S Fil / beregning: Emissionsberegning_Jenbacher_616_GS-B.L biogas bypass VP.xls

49 side 21 Emissionsberegning - Data til OML-programmLemvig Varmeværk Værk: Forbændingsanlæg: Lemvig Varmeværk 1 stk. gasmotor Jenbacher 616 GS-B.L Indfyret effekt kw ,3 Nm 3 /h UHC % 1,6 18,0 Nm 3 /h 563 mg/nm 3 tør Forbrændt indfyret effekt kw ,3 Nm 3 /h Elektrisk virkningsgrad % 42,5 Elektrisk effekt kw Brændværdi, H u MJ/Nm 3 17,9 L min Nm 3 /Nm 3 4,78 L Nm 3 /h Støkiometrisk røggasvol., tør, v,min,t Nm 3 /Nm 3 4,77 Støkiometrisk røggasvol., våd, v,min,v Nm 3 /Nm 3 5,81 Luftoverskud - 1,795 VR tør Nm 3 /s 2, kg/h Nm 3 /h VR våd Nm 3 /s 3, kg/h Nm 3 /h Kondensat kg/time 0 Røggasserne afkøles til 50 C VR våd, efter absorptionsvarmepumpe Nm 3 /s 3, kg/h Nm 3 /h O 2 % tør % 9,3 Iltindhold NO x Lugt UHC CO O 2 % mg/nm 3 tør LE/Nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 tør Emissionsgrænseværdi ved: 15, korrigeret for aktuel iltindhold 9, korrigeret for elvirkningsgrad 9, B-værdier: - NO x mg/m 3 0,125 - Lugtstof LE/m CO mg/m 3 1,000 Spredningsfaktor - NO x m 3 /s Lugtstof (Korrigeret med faktor 7,7) m 3 /s CO m 3 /s 2370 Data til OML-programmet: Emission: - NO x g/s 0,61 - Lugtstof (Korrigeret med faktor 7,7) KLE/s 421,334 - CO g/s 2,37 Volumenflux v. 0 C Nm 3 /s 3,02 (Regnet som våd røggasmængde) Fugtindhold %-vol 0,0 Plan & Projekt A/S Fil / beregning: Emissionsberegning_Jenbacher_616_GS-B.L biogas bypass VP.xls

50 Værk: Anlæg: Brændsel: Driftssituation: Lemvig Varmeværk 4 MW træpillekedel Træpiller Fuldlastdrift Sammen- Masse- fo 2 O 2,min fco 2 vco 2 fso 2 vso 2 fn 2 vn 2,min fh 2O vh 2 O,min sætning 1) andel Nm 3 /kg Nm 3 /kg Nm 3 /kg Nm 3 /kg Nm 3 /kg c 0,503 1,864 0,938 1,854 0,933 s 0,000 0,698 0,000 0,682 0,000 h 0,056 5,553 0,311 11,111 0,622 n 0,001 0,400 0,000 0,800 0,001 o 0,396-0,700-0,277 w 0,040 0,000 1,243 0,050 a 0,004 0,000 Sum 1,000 O 2,min = 0,972 vco 2 = 0,933 vso 2 = 0,000 vn 2,min = 0,001 vh 2 O,min = 0,672 Forbrænd- lambda=1 L min = O 2, min /0,2094 = 4,64 Nm 3 /kg ingsluft lambda>1 Tilført luftmængde L = lambda*l min = 6,96 Nm 3 /kg lambda = 1,500 lambda=1 Min tør røgmængde v,min,t = vco 2 +vso 2 +vn 2 +O 2min *0,7810/0,209 4,559 Nm 3 /kg Min våd røgmængde v min,v = v min,t +vh 2 O min +x L *1,29/0,80*L min = 5,269 Nm 3 /kg Luftfugtighed: x L = 0,005 tør(vol%) våd(vol%) Røggas- vco 2 = 0,933 Nm 3 /kg CO 2 13,5 12,2 sammen- vo2 = 0,2094*(lambda-1)*Lmin = 0,486 Nm 3 /kg O 2 7,0 6,4 Røggas lambda>1 sætning vn 2 = vn 2,min +0,79*lambda*L min = 5,502 Nm 3 /kg N 2 79,5 71,9 vso 2 = 0,000 Nm 3 /kg SO 2 0,0 0,0 vh 2 O = vh 2 O min +x L *1,29/0,80*(lambda-1)*L min = 0,728 Nm 3 /kg H 2 O 9,5 Tør røggasmængde v t = vco 2 +vo 2 +vn 2 +vso2 = 6,921 Nm 3 /kg SO 2,max = 34 ppm Våd røggasmængde v v = v t + vh 2 O = 7,649 Nm 3 /kg CO 2,max = 20,5 % Plan & Projekt A/S

51 Emissionsberegning - Data til OML-programmet Værk: Anlæg: Lemvig Varmeværk 4 MW træpillekedel Nominel effekt kw Nyttevirkningsgrad % 90,0 Indfyret effekt kw kg/h Brændværdi, H u MJ/kg 17,4 L min Nm 3 /kg 4,64 L Nm 3 /h Støkiometrisk røggasvol., tør, v,min,t Nm 3 /kg 4,56 Støkiometrisk røggasvol., våd, v,min,v Nm 3 /kg 5,27 Luftoverskud - 1,500 VR tør Nm 3 /s 1, Nm 3 /h VR våd Nm 3 /s 1, Nm 3 /h O 2 % tør % 7,0 Iltindhold NO x CO Støv O 2 % mg/nm 3 tør mg/nm 3 tør mg/nm 3 tør Emissionsgrænseværdi ved: 10,00 300,0 625,0 40,0 7,02 381,2 794,1 50,8 B-værdier: - NO x mg/m 3 0,125 - CO mg/m 3 1,000 - Støv mg/m 3 0,080 Spredningsfaktor - NO x m 3 /s CO m 3 /s Støv m 3 /s Data til OML-programmet: Emission: - NO x g/s 0,674 - CO g/s 1,404 - Støv g/s 0,090 Volumenflux v. 0 C Nm 3 /s 1,95 (Regnet som våd røggasmængde) Fugtindhold %-vol 0,0 Plan & Projekt A/S

52 Bilag 6 Receptornet

53 30 m HØGEVEJ LEMVIGVEJ (7620) BALLEGÅRDVEJ ØRNEVEJ HØGEVEJ GLENTEVEJ (7620) FALKEVEJ NYVANG HELDUMVEJ 25 m MEJSEVEJ MADS KJÆRS VEJ SKRÆNTEN MADS KJÆRS VEJ SKRÆNTEN SKOVVEJ VESTERLED SKOVBRYNET HELDUMVEJ VANGEVEJ BIRNSVEJ YDUNSLUND STOREGADE GODSBANEVEJ LINDEVEJ FABRIKSVEJ BROVEJ NØRREALLE QVISTGÅRDSVEJ BANEGÅRDSVEJ KIRKEVEJ (7620) JYLLANDSGADE BANEGÅRDSSTI STOREGADE HØJBOVEJ BJERGVEJ GRØNNINGEN FREDERIKSGADE 30 m 30 m MØLLEGÅRDSVEJ (7620) SØNDERGADE (7620) 25 m 35 m BAKKEVEJ VASEN ROSENVÆNGET (7620) SKRÅNINGEN 25 m THØGER LARSENS VEJ NYGADE ENGHAVEVEJ ENGHAVEVEJ BREDGADE (7620) SØVEJEN SØLYSTVEJ (7620) SØLYSTVEJ (7620) 20 m SØBAKKEN SØHØJ NYLUND VESTER LEMTORP LEMTORPVEJ HVEDEMARKEN LEMTORPVEJ VESTER LEMTORP 35 m LEMVIGVEJ (7620) NAVERVEJ TRANSPORTVEJ TRANSPORTVEJ GODSBANEVEJ 35 m VÆRKSTEDSVEJ 37,5 m INDUSTRIVEJ (7620) FABRIKSVEJ CHRISTINELYSTVEJ ROLIGHEDSVEJ (7620) DANMARKSGADE JEVNAKERVEJ 35 m DANMARKSGADE DANMARKSGADE 0 R1000 SKOLEVEJ (7620) R800 INDUSTRIVEJ (7620) 37,5 m ROMVEJ SKOLEVEJ (7620) ROMVEJ HANS LILHOLTS VEJ HANS LILHOLTS VEJ KRESTEN BJERRES VEJ JENS SØNDERGÅRDS VEJ ANDERS THUBORGS VEJ 40 m 37,5 m NIS PETERSENS VEJ KNUD EELS VEJ NIELS BJERRES VEJ THØGER LARSENS VEJ SØNDERVANG SØNDERVANG SØVEJEN SØVEJEN SØTOFT SØVEJEN SVANEVEJ SØLYSTVEJ (7620) 30 m LEMTORPVEJ LEMTORPVEJ 37,5 m 40 m INDUSTRIVEJ (7620) 42,5 m LEMVIGVEJ (7620) 42,5 m TINGHØJ 47,5 m 40 m R600 R400 MERKURVEJ SØNDERBJERG 40 m 35 m 25 m 30 m 20 m 25 m 20 m NYHOLMVEJ 40 m 42,5 m 40 m 45 m 47,5 m 52,5 m 50 m 52,5 m MERKURVEJ R200 R m 50 m RINGKØBINGVEJ 47,5 m RINGKØBINGVEJ 45 m 30 m 25 m 20 m m 47,5 m R100 R200 R400 R600 R m R LEMTORPVEJ 50 m 45 m BASBJERGVEJ 35 m 47,5 m 45 m 30 m 40 m 42,5 m 45 m 42,5 m 45 m OVERBYVEJ 45 m 45 m 42,5 m 40 m 42,5 m OVERBYVEJ 35 m 30 m 20 m 25 m 45 m MOSEVEJ 40 m SODBORGVEJ ROMLEDVEJ 180 SODBORGVEJ SODBORGVEJ ROM SKOLE OVERBYVEJ 42,5 m ROMLEDVEJ RINGKØBINGVEJ 42,5 m OVERBYVEJ Plan & Projekt A/S, Rådgivere og planlæggere Godthåbsvej 19¹, 8660 Skanderborg - Telefon Telefax Lemvig Varme Sag: Receptornet Mål: 1:8000 Konstruktør: Tegner: Dato: PP PP Tegn. nr.: Rev. dato Plan & Projekt

54 Bilag 7 Lugtscenarier scenarie 1 og 2

55 Lugtimmission fra nyt værk Scenarie Lugtemission motor 1 Lugtemission motor 2 Skorsten motorer Skorsten biomassekedler Temperatur motor 1 Temperatur motor 2 Bemærkninger Lugtimmission LE/nm³ LE/nm³ 65 meter 50 meter 50 C 50 C By pass varmepumpe 10,4 LE/nm³ LE/nm³ LE/nm³ 65 meter 50 meter 20 C 20 C Varmepumpe 5,3 LE/nm³ Lugtemission biogasmotorer uden absorptionsvarmepumpe LE/nm³ Lugtemission biogasmotorer med absorptionsvarmepumpe anslået til LE/nm³ Grænseværdi lugtimmission 10 LE/nm³ i landområder 24. marts 2015

56 Bilag 8 Skorstensberegninger

57 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 1 Danmarks Miljøundersøgelser Licens til Plan & Projekt A/S, Solbjerg Hovedgade 92D, Solbjerg K:\Lemvig Varmevµrk\14770 Myndighedsbehandling\Miljøansøgning\OML\Lemvig miljøansøgning version 1.prj Kommentarer til beregningen: Scenarieberegning Fliskedel tr = 20 C (Indfyreret effekt 8 MW) Fliskedel tr = 20 C (Indfyreret effekt 8 MW) Biogasmotor Jenbacher 620 tr = 50 C bypass varmepumpe Biogasmotor Jenbacher 616 tr = 50 C bypass varmepumpe 4 MW træpillekedel tr = 200 C Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 3 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 13 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Receptorhøjder er ikke alle ens.

58 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 2 Danmarks Miljøundersøgelser Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

59 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 3 Danmarks Miljøundersøgelser Receptorhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

60 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 4 Danmarks Miljøundersøgelser Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: NOx Lugt Støv Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Motor Motor FLIS FLIS TRÆPILLE Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshjøde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 3: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 4: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 5: Retning Højde[m] Afstand[m]

61 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 5 Danmarks Miljøundersøgelser Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

62 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 6 Danmarks Miljøundersøgelser NOx Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 200 m og retning 190 grader i måned 4.

63 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 7 Danmarks Miljøundersøgelser Lugt Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 300 m og retning 190 grader i måned 4.

64 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 8 Danmarks Miljøundersøgelser Støv Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 200 m og retning 180 grader i måned 4.

65 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 1 Danmarks Miljøundersøgelser Licens til Plan & Projekt A/S, Solbjerg Hovedgade 92D, Solbjerg K:\Lemvig Varmevµrk\14770 Myndighedsbehandling\Miljøansøgning\OML\Lemvig miljøansøgning version 2.prj Kommentarer til beregningen: Scenarieberegning Fliskedel tr = 20 C (Indfyreret effekt 8 MW) Fliskedel tr = 20 C (Indfyreret effekt 8 MW) Biogasmotor Jenbacher 620 tr = 20 C med varmepumpe Biogasmotor Jenbacher 616 tr = 20 C med varmepumpe 4 MW træpillekedel tr = 200 C Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 3 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 13 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Receptorhøjder er ikke alle ens.

66 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 2 Danmarks Miljøundersøgelser Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

67 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 3 Danmarks Miljøundersøgelser Receptorhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

68 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 4 Danmarks Miljøundersøgelser Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: NOx Lugt Støv Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Motor Motor FLIS FLIS TRÆPILLE Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshjøde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 3: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 4: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 5: Retning Højde[m] Afstand[m]

69 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 5 Danmarks Miljøundersøgelser Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

70 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 6 Danmarks Miljøundersøgelser NOx Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 150 m og retning 260 grader i måned 8.

71 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 7 Danmarks Miljøundersøgelser Lugt Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 5.26 i afstand 150 m og retning 260 grader i måned 8.

72 Udskrevet: 2015/03/24 kl. 10:50 Dato: 2015/03/23 OML-Multi PC-version /5.03 Side 8 Danmarks Miljøundersøgelser Støv Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 100 m og retning 260 grader i måned 8.

73