FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020

Transkript

1 FTF Politik August 2012 FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020

2 Uddannelse skaber vækst og kvalitet Vores evne til at uddanne og anvende ny viden er helt afgørende for det danske samfund. Uddannelsen er fortsat et af de bedste midler til at sikre sammenhængkraft og øget lighed i samfundet. Vi ved, at uddannelse er afgørende for om den enkelte opnår og fastholder beskæftigelse. Vi ved også at uddannelse er med til at sikre den enkelte mulighed for aktiv deltagelse i demokratiet. Uddannelsesindsatsen er samtidig central for vores muligheder for at udvikle kvaliteten i velfærden og for at sikre den nødvendige økonomiske vækst ikke fordi vækst er et mål i sig selv, men fordi en bæredygtig vækst er forudsætningen for vores velfærdssamfund. Og med de store forandringer, som sker på de private og offentlige arbejdspladser i disse år, er det helt nødvendigt at styrke mulighederne for løbende kompetenceudvikling både på arbejdspladsen og i efter- og videreuddannelsessystemet. FTF sætter med dette uddannelsespolitiske strategioplæg fokus på centrale mål, udfordringer og politikker frem mod 2020, som vi finder er afgørende for at sikre uddannelse og anvendt forskning den nødvendige prioritering. Flere skal gennemføre en uddannelse og derfor er regeringens 95 pct. og 60 pct. målsætninger fortsat centrale. Alt for mange unge opnår ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse og vi har på sigt brug for flere med videregående uddannelse ikke mindst med professions- og erhvervsrettede kompetencer. Her og nu skal de mange unge nyuddannede sikres beskæftigelse. Uddannelsernes bidrag til vækst skal styrkes bl.a. ved at fremme offentligt og privat samspil om udvikling af ny viden. Her kan de professions- og erhvervsrettede uddannelserne spille en langt stærkere rolle end de gør i dag. Vi kan samtidig styrke bl.a. uddannelsernes evne til at give den enkelte kompetencer, der understøtter innovation og implementering af nye løsninger. Sammenhæng er en nøgleudfordring såvel i uddannelsessystemet som i relationen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Relationen mellem teori og praksis skal styrkes. Et mere fleksibelt system skal fjerne barriererne mellem de forskellige dele af uddannelsessystemet. Og så er det helt nødvendigt at sikre relevant efter- og videreuddannelse for de voksne på arbejdsmarkedet. Sammenhæng har også en international dimension på et stadig mere integreret europæisk arbejdsmarked. At sikre sammenhæng skal ske samtidig med at kvaliteten i uddannelserne fastholdes og udvikles. Det er derfor også afgørende at sikre at de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser baseres på anvendt forskning, udvikling og viden fra praksis. Hvis uddannelse og videnudvikling skal spille en centrale rolle skal indsatsen prioriteres økonomisk. Samtidig skal et åbent og gennemskueligt finansieringssystem give mulighed for langsigtet planlægning. Der er et stort behov for at samarbejde om fælles løsninger på de fælles udfordringer. FTF og medlemsorganisationerne er repræsenteret i uddannelsesudvalg, bestyrelser og nationale råd, hvor vi kan bidrage konstruktivt og kvalificeret. Jeg håber at FTF med dette strategioplæg kan medvirke til at sikre, at uddannelse og udvikling af ny viden får en høj prioritet i den aktuelle politik. Bente Sorgenfrey Formand 2

3 FTF s uddannelsespolitiske strategi - mål og politik frem mod Uddannelserne skal bidrage til velfærd og vækst De erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser er ikke i tilstrækkelig grad prioriteret økonomisk. Et højt uddannelsesniveau er en afgørende forudsætning for velfærd og vækst Målet for FTF er, at de erhvervs- og professionsrettede uddannelser på ungdoms- og videregående niveauer medvirker til at sikre såvel velfærd som vækst. 95 pct. og 60 pct. målsætningerne skal realiseres, så der er tilstrækkelig mange uddannede til at løfte velfærdsopgaverne og til at imødekomme efterspørgslen efter medarbejdere i den private sektor og indenfor vækstområderne. De erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser skal spille en vigtig rolle i at fremme offentlig og privat samspil. Treklangen professioner, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner skal indgå i partnerskaber og aktivt medvirke til at skabe nye velfærdsløsninger og veje til vækst. De eksisterende uddannelser skal fremme kompetencer, der sætter den enkelte i stand til at indgå i udvikling af jobfunktioner og implementering af nye løsninger. Nye uddannelser skal matche behovet i nye jobfunktioner på arbejdsmarkedet, der ikke allerede er dækket af eksisterende uddannelser. Den aktuelle høje ledighed hos nyuddannede kan umiddelbart stå i modsætning til målet om på det længere sigt at øge antallet af uddannede. Samtidig er frafald på uddannelserne en central udfordring for at øge gennemførelsen på henholdsvis de erhvervsrettede ungdoms- og videregående uddannelser. Der mangler i dag velfungerende fora, der kan fremme samspil og partnerskaber mellem uddannelse, offentlige institutioner og private virksomheder om uddannelsesbehov. En central udfordring er her at udvikle metoder til at dokumentere behovet for nye uddannelser og hvordan de skal tilrettelægges, så der opnås størst mulig relevans for den enkelte og for arbejdsmarkedet. FTF skal arbejde for at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende grunduddannelse på ungdoms- eller videregående niveau, der er offentligt finansieret. Uddannelse skal sikre den enkelte brede og dybe faglige kvalifikationer såvel som almene og innovative kompetencer. FTF skal fremme udviklingen af eksisterende uddannelser og af nye uddannelser målrettet varige kompetencebehov på arbejdsmarkedet, som er bredt anvendelige og som kan danne grundlag for fortsat uddannelse. FTF arbejder for at uddannelsesindsatsen og beskæftigelsesindsatsen effektivt spiller sammen om at sikre nyuddannedes beskæftigelse. FTF skal understøtte kvalitet og innovation i den offentlige sektors varetagelse af velfærdsopgaverne, herunder en styringsreform, der sætter faglighed og tillid i centrum. Uddannelsesindsatsen skal understøtte omstilling. FTF arbejder for en toleddet vækststrategi, der styrker rammebetingelserne generelt samtidig med en fokuseret satsning på Danmarks globale styrkepositioner. Uddannelse og udvikling af viden udgør en central rammebe- 3

4 tingelse. FTF skal arbejde for at de erhvervs- og professionsrettede videnmiljøer indgår som en væsentlig del af nationale vækst- og innovationsstrategier. 2. Ungdomsuddannelser til alle Uddannelse til alle unge er et afgørende fundament for den enkelte og for samfundet. Målet for FTF er at alle unge opnår en ungdomsuddannelse. Erhvervsuddannelserne skal være kendetegnet ved en faglig dybde og bredde og et alment sigte. skal der sikres tilstrækkelige og kvalitetsmæssige praktikpladser, alternativt skolepraktik. En sammenhængende vejledningsindsats til alle unge skal stå centralt. Indsatsen skal medvirke til at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne og minimere skævhederne i rekrutteringsmønsteret. FTF skal arbejde for at underviserne på ungdomsuddannelserne har adgang til relevant kompetenceudvikling. FTF skal arbejde for et fleksibelt ungdomsuddannelsessystem, der kan rumme alle unge. Erhvervsuddannelserne skal give de dygtige unge tilstrækkelige udfordringer i hele uddannelsesforløbet samtidig med, at de sikrer, at de unge med mindre gode forudsætninger opnår en erhvervsuddannelse fx gennem særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. 3. Efterspurgte professionelle praktikere Uddannelse skal understøtte kvalitet og effektivitet i de opgaver offentligt og privat ansatte varetager. Gymnasieuddannelserne og EUX skal ligeledes udvikles for at øge rekrutteringen til de erhvervsrettede videregående uddannelser. Gruppen af unge er meget differentieret og det stiller krav til uddannelserne om varierede uddannelsesforløb. Særlige udfordringer i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse kræver samarbejde mellem kommuner, UU og de modtagende ungdomsuddannelser. Manglen på praktikpladser forhindrer en række unge i at færdiggøre deres uddannelse og er et massivt uddannelsesspild. Søgningen til erhvervsuddannelserne er faldet markant indenfor de sidste år. Det er samtidig en udfordring at mange unge dobbeltuddanner sig og gennemfører såvel en gymnasial som en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. EUD-lærerne står overfor store og pædagogiske udfordringer i forhold til fastholdelse, motivation, undervisningsdifferentiering, kulturforståelse og samarbejde i erhvervsuddannelserne. FTF skal arbejde for et lavere frafald på ungdomsuddannelserne. Særligt i relation til erhvervsuddannelserne De erhvervs- og professionsrettede uddannelser skal have høj kvalitet og uddanne efterspurgte professionelle praktikere med en stærk faglighed, der samtidigt gør det muligt at indgå i tværfagligt samarbejde. Den professionelle praktiker bidrager aktivt til innovation i opgavevaretagelsen og er motiveret for og har adgang til fortsat uddannelse og kompetenceudvikling (livslang læring). Udfordringer: En central udfordring er at opnå balance mellem de faglige og tværfaglige mål i uddannelserne. Modulisering gennemføres på alle uddannelser, men på meget forskellige måder og med forskellige konsekvenser. Modulisering af grunduddannelserne kan derfor give øget fleksibilitet, men kan også vanskeliggøre sammenhæng og progression. Koblingen mellem uddannelserne og det praksisfelt, som uddannelserne retter sig mod, er for svag med risiko for, at nyuddannede ikke er tilstrækkeligt rustet til jobbet og uddannelsesinstitutionerne ikke i tilstrækkelig grad gør brug af praksisviden i udviklingen af uddannelserne. FTF skal arbejde for at styrke den erhvervs-, professions- og praksisrettede profil i uddannelserne, herunder samspillet mellem teori og praksis. Det er afgørende at 4

5 sikre nok praktikpladser af høj kvalitet, herunder praktikvejledere med de relevante kompetencer. prioritering af efter- og videreuddannelsen på videregående niveau. Uddannelsernes kompetencemål skal nås gennem sammenhængende grunduddannelser, der sikrer den enkelte faglighed indenfor professionen. Med afsæt i fagligheden skal evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde styrkes. Manglende fleksibilitet mellem de enkelte dele af det formelle uddannelsessystem og manglende relevante videreuddannelsesmuligheder vanskeliggør kompetenceløft og sporskifte. FTF skal arbejde for at uddannelserne kvalitetssikres gennem såvel akkreditering som evaluering. Det skal sikres at aftagere og faglige organisationer systematisk inddrages i at sikre kvalitet og relevans i uddannelserne. 4. Sammenhængende og fleksibel kompetenceudvikling af høj kvalitet Fortsat kompetenceudvikling er et vilkår for alle. Målet for FTF er en ret til efter- og videreuddannelse, der giver adgang til et sammenhængende uddannelsessystem, der giver alle ansatte mulighed for uddannelse både horisontalt og vertikalt. Veje til og vilkår for at deltage i efter- og videreuddannelse skal tilbydes uden barriere, der fx skyldes manglende økonomi og relevante uddannelsestilbud. Utilstrækkelig anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer, som er opnået udenfor det formelle uddannelsessystem, svækker mulighederne for adgang og merit. FTF skal arbejde for bedre sammenhæng vertikalt og horisontalt mellem de forskellige dele af uddannelsessystemet dvs. mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelse og på tværs af og vertikalt i det videregående uddannelsessystem. FTF skal arbejde for at sikre alle ansatte ret og reel adgang til relevant kompetencegivende efter- og videreuddannelse af høj kvalitet. De uddannelsesinstitutioner, der udbyder grunduddannelserne, skal også tilbyde formelle kompetencegivende efter og videreuddannelser for at opnå størst mulig faglig synergi, og professionshøjskolerne skal kunne udbyde professionsmasteruddannelser på de områder, hvor der er behov for det. Efter- og videreuddannelsessystemet skal være i stand til at imødekomme de skiftende kvalifikations- og kompetencebehov, herunder tværfaglige eller specialiserede kompetencer. Målet er et fleksibelt uddannelsessystem der giver mulighed for skift i uddannelsesspor, hvis der opstår behov herfor. Læring på arbejdspladsen vil få øget betydning og uformelt opnåede kompetencer skal anerkendes og kunne indgå som dele af formelle uddannelser. Den ledige skal have mulighed for at udvikle og fastholde hans eller hendes kompetencer indtil et job er fundet. Samlingen af de videregående uddannelser i et ministerium fører ikke i sig selv til en højere prioritering af de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser. Det er fortsat en central udfordring at opnå politisk Rammebetingelserne for deltagelse i efter- og videreuddannelse skal styrkes. Det gælder også de økonomiske vilkår for den enkelte. FTF skal arbejde for at den arbejdspladsbaserede kvalifikations- og kompetenceudvikling bliver anerkendt i det formelle uddannelsessystem. Det skal konkret ske gennem udvikling af kvalitetssikringsmekanismer. FTF arbejder for etablering af et nationalt råd på det videregående uddannelsesniveau for alle former for efter- og videreuddannelse med kompetence til at rådgive ministeren og uddannelsesinstitutioner om kvalitet og sammenhæng. 5

6 5. Styrket anvendt og professionsrelevant forskning Grund-, efter- og videreuddannelserne er kerneopgaver for uddannelsesinstitutionerne og udvikling af ny viden er af afgørende betydning for kvaliteten i uddannelserne. Målet er at de erhvervs- og professionsrette videregående grunduddannelser skal baseres på anvendt forskning, udvikling og viden fra praksis. Det skal muliggøre et tæt samspil mellem uddannelse, praksis og anvendt forskning. Professionshøjskolerne skal udvikle ny viden i form af anvendt forskning og udvikling, som formidles effektivt gennem videncentre og undervisning. Forskningssystemet skal i højere grad vægte anvendt forskning, der er relevant for professionerne og har handlingsperspektivet som centralt parameter. Anvendt forskning skal skabe ny viden og udvikle nye metoder til brug i professionernes praksis. Universiteterne skal forpligtes til at samarbejde med professionshøjskolerne om udvikling af ny viden og til at formidle egne forskningsresultater effektivt. FTF professionerne har i dag forskellig adgang til relevant forskning. Den aktuelle afgrænsning af den offentlige forskning indenfor uddannelsessystemet til universiteterne betyder en fokusering på den akademiske forskningstradition og de kriterier der anvendes her som kvalitetsparametre. Det afspejles i en ringe vægtning af professions- og praksis relevant forskning. Samtidig er udviklings- og forskningsmiljøer på professionshøjskoler endnu svagt udviklet og samarbejdet med universiteterne kun begrænset. FTF skal arbejde for at de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser baseres på anvendt forskning og videnudvikling fra praksis. FTF skal arbejde på en højere grad af prioritering af anvendt forskning og praksisviden der er relevant for professionerne. FTF skal arbejde for at der sikres en tydelig forpligtelse for universiteterne til at samarbejde med professionshøjskolerne. 6. Nye styringsprincipper skal sikre faglighed, kvalitet og råderum. Et nyt styringsparadigme er afgørende for at udvikle den offentlige sektors rolle i velfærd og vækst. Målet for FTF er at nye styringsprincipper i den offentlige sektor skal bygge på tillid og råderum til de professionelle medarbejde og ledere. Dokumentationsmetoder skal være meningsfulde og tilføre værdi til opgavevaretagelsen. Uddannelsesindsatsen skal understøtte den professionelle medarbejders og leders opgavevaretagelse i et nyt styringskoncept, der skal sikre kvalitet i velfærden for borgeren og større fagligt råderum for den professionelle medarbejder og leder til at iværksætte løsninger. Styringskonceptet i private virksomheder skal understøtte den professionelle medarbejders og leders involvering i udviklingen af virksomheden. Nye styringsprincipper på uddannelsesområdet skal have fokus på kvalitet og relevans og bygge på stærk dialog og samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og de uddannedes arbejdsmarked og organisationer. Opgavevaretagelsen i den offentlige sektor er sat under pres. Stram økonomi og forstærkede krav om økonomisk effektive løsninger, kan være i strid med de fagligt set bedste og mest holdbare løsninger. De aktuelle nedskæringer betyder at færre medarbejdere skal løse flere opgaver. Det private område er ligeledes under stærkt pres på baggrund af krisen. Krav om effektiviseringer medfører afskedigelser og nye måder at organisere arbejdet på, som udfordre medarbejdernes kompetencer. Effektiviseringsdagsordenen indebærer en væsentlig risiko for suboptimering og kan dermed være en trussel i forhold til at skabe vækst i det danske samfund. 6

7 Et omfattende og bureaukratisk dokumentationssystem i den offentlige styring tager tid og ressourcer fra den egentlige borgernære kontakt og udviklingen af den faglige kvalitet. Det nuværende styringsregime sikre ikke den optimale kvalitet for borgeren. Målet er et åbent og gennemsigtigt styringssystem der også balancerer hensynet til en geografisk spredning af uddannelsesudbuddet og de selvejende institutioners økonomiske og konkurrencemæssige interesser, samt sikre det faglige og pædagogiske miljø. Ny teknologi er både et styringsredskab for ledelse og administratorer samt et nyttigt arbejdsredskab for fagprofessionelle. Det indføres imidlertid ofte uden at involvere medarbejdere i udviklings- og implementeringsfasen. Derfor føre det ofte ikke til de ønskede kvalitative mål og effektiviseringer. FTF arbejder for at nye styringsprincipper i den offentlige sektor bygger på tillid, medarbejderindflydelse og brede partnerskaber. Det forudsætter en afbureaukratisering på alle styringsniveauer, at ressourcerne målrettes kerneydelserne og at der ikke styres på processer, men efter mål, som der er enighed om giver faglig mening. Nye styringsprincipper skal indebære at medarbejderne i den offentlige sektor får reel mulighed for at udfolde fagligheden i opgaveløsningen. FTF skal arbejde for at uddannelserne understøtter medarbejdernes aktive involvering i udvikling og implementeringsopgaver bl.a. i forhold til ny teknologi. 7. Uddannelsesinstitutionerne skal sikre høj kvalitet i uddannelserne Erhvervsskoler, professionshøjskoler og erhvervsakademier udgør den institutionelle ramme om de erhvervs- og professionsrettede grund-, efter- og videreuddannelser. Målet for FTF er en samlet erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelsessektor, der udbyder grund-, efter- og videreuddannelser med høj kvalitet. Uddannelsesinstitutionerne skal sikre rammer for elever og studerendes indflydelse og aktive deltagelse i udviklingen af institutionen. De faglige organisationernes indflydelse og medansvar i styringen og dialog og partnerskaber med aftagere og organisationer skal indgå som en vigtig del af sikringen af uddannelsernes kvalitet og relevans. Udfordringer: Den aktuelle udvikling mod en øget decentralisering af kompetence til uddannelsesinstitutionerne kan rejse tvivl om sikringen af uddannelsernes nationale profil og risiko for overudbud af uddannelser. Samtidig stilles der øgede krav til den lokale indflydelse, hvor dialog og samarbejde er svagt udviklet. Den øgede brug af partnerskabsaftaler og samarbejdsaftaler mellem uddannelsesinstitutioner samt offentlige og private arbejdsgivere kan vanskeliggøre en åben dialog om uddannelsesbehov mv. Det er en særlig udfordring, at sikre privat finansierede uddannelsesinstitutioner, der gennemfører offentligt godkendt kompetencegivende uddannelse, anerkendelse og samspil med det offentligt finansierede uddannelsessystem. FTF skal medvirke til udvikle et offensivt svar på, hvordan der kan opnås en balanceret styring. Det skal sikre uddannelsernes nationale kvalitet samtidig med en højere grad af decentral tilrettelæggelse af uddannelsernes indhold og udbudsform. FTF arbejder for en fremtidig institutionsstruktur, der samler akademi- og professionsbacheloruddannelserne under professionshøjskoleloven og indebære en stærk samarbejdsforpligtelse mellem professionshøjskolerne. FTF skal understøtte FTF repræsentanterne på det regionale og institutionelle niveau og bidrage til en tæt kontakt til de studerendes repræsentanter. FTF skal arbejde for et akkrediteringssystem der fastholder en central godkendelse af nye uddannelser og som samtidig kan udgøre en styrket indgang til lokal indflydelse og dialog om uddannelsernes kvalitet, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. 7

8 FTF skal medvirke til at sikre opkvalificering og løbende efteruddannelse af underviserne. 9. Uddannelserne skal sikres tilstrækkelig økonomi 8. Internationalt samspil og anerkendelse Det danske uddannelsessystem er udfordret af og indgår i stigende grad i en international sammenhæng. For FTF er målet et nationalt fastlagt uddannelsessystem, der i højere grad kan spille sammen med et stadig mere internationaliseret uddannelsesrum. Målet er et uddannelsessystem, der understøtter tværnational mobilitet og som sikrer fuld gensidig anerkendelse af nationalt opnåede kvalifikationer og kompetencer. Der sker en stigende integration af resultaterne af det europæiske uddannelsessamarbejde i det danske uddannelsessystem. Det europæiske uddannelsessamarbejde er i vid udstrækning drevet af målet om at uddannelsesindsatsen primært skal understøtte den økonomiske udvikling. FTF skal arbejde for at det danske uddannelsessystem fortsat skal fastlægges nationalt. Samtidig skal der sikres størst muligt samspil med et stadig mere internationaliseret uddannelsessystem. En tilstrækkelig økonomi er helt afgørende for uddannelsernes kvalitet. FTF skal arbejde for at fastholde at kompetencegivende grunduddannelser uanset niveau skal være fuldt offentligt finansieret og at de økonomiske rammebetingelser for efter- og videreuddannelse må ikke udgøre en barriere for fortsat kompetenceudvikling. Målet for FTF er at de erhvervs- og professionsrettede uddannelser skal prioriteres økonomisk. Samtidig skal et åbent og gennemskueligt finansieringssystem give mulighed for langsigtet planlægning. En særdeles stram offentlig økonomi vil i de kommende år være udgangspunktet for uddannelsesindsatsen. Nye initiativer skal derfor finansieres via omprioriteringer indenfor de eksisterende rammer. Der er et stærkt politisk pres for at sikre at flere skal starte tidligere og gennemføre uddannelse hurtigere. Dette skal medvirke til at sikre de generelle økonomiske mål. Det eksisterende taxametersystem og skiftende puljefinansierede tilskud til særlige indsatser giver et usikkert og uhensigtsmæssigt planlægningsgrundlag. FTF skal også i relation til EU arbejde for at uddannelse har et bredt formål såvel for den enkelte som i et samfundsperspektiv. FTF skal arbejde for at 95 pct. og 60 pct. målsætningerne følges op med tilstrækkelige driftsbevillinger. FTF skal arbejde for at sikre kvaliteten i såvel den indgående som udgående uddannelsesmobilitet for elever, studerende og undervisere. Basisbevilling til finansiering af udvikling og forskning på professionshøjskoler og erhvervsakademier skal tilvejebringes som nye midler. Såvel de erhvervsrettede ungdomsuddannelser som de erhvervsrettede videregående uddannelser skal opnå fuld international anerkendelse. En større rummelighed og diversitet i uddannelserne for at flere kan gennemføre skal følges af tilstrækkelige midler til nye initiativer. 8