Statusrapport for første del av Prosjekt Ren Marina 2010

Transkript

1 Statusrapport for første del av Prosjekt Ren Marina 2010 Prosjektsnr.: Styringsgruppen i Ren Marina består av Avfall Norge, Jotun AS, KNS (Kongelig Norske Seilforening) og VFO (Vellenes fellesorganisasjon) Leder i styringsgruppen: Stein Lorentzen (Avfall Norge) Prosjektleder: Thomas Hartung (VFO) Dato Utarbeidet Prosjektleder av: Thomas Hartung Antall sider: 41 Vedlegg 2 Prosjekt Ren Marina

2 Forord Ren Marina er et miljøprosjekt som har som mål å bedre miljøkvaliteten ved marinaer og opplagsplasser for lystbåter langs hele kysten. Miljøtilstanden er svært dårlig ved majoriteten av marinaene, og det er viktig å få på plass tiltak som kan bedre forholdene. Ren Marina har fått midler fra Miljøverndepartementet til å gjennomføre et pilotprosjekt som skal vare ut Midlene er brukt i henhold til prosjektbeskrivelsen og de mål som ble satt i fase 1. Kontaktperson for prosjekt Ren Marina er prosjektleder Thomas Hartung. I pilotfasen har prosjekt Ren Marina inngått samarbeid med Veolia. Erfaringene som er høstet så langt er for avfall samlet inn i perioden Veolia har bistått med utplassering av miljøstasjoner, og har tatt hånd om avfallet fra de 3 utvalgte marinaene når pilotfasen ble avsluttet den 10. Mai Andre aktører som har vært involvert i prosjektet: Motek har levert pusseutstyr/støvsugere. All Maritim har bistått med oljevernutstyr. Utstyret har vært å finne på miljøstasjonene ved olje/drivstoff søl og uhell. Keddel & Bommen har levert duker til oppsamling av bunnstoff.

3 Innhold Sammendrag Innledning Bakgrunn Målsetting Prosjektbeskrivelse Områdebeskrivelse og krav Resultater Diskusjon Konklusjoner og anbefalinger Referanser Vedlegg... 15

4 1. Sammendrag Det er samlet inn 1525 kilo farlig avfall (bunnstoff, primer, polish, maling rester, slipt treverk (mettet med lakk/olje), glassfiber og forskjellige oljekomponenter) i pilotfasen ved de 3 marinaene. Avfallsmengdene og type avfall viser at båtfolket, myndighetene og de som drifter marinaer/opplagsplasser bør iverksette tiltak for å hindre spredning til miljøet og håndtere avfallet på en forsvarlig måte. Pilotfasen har gitt mye nyttig erfaring for det videre arbeidet med og bevisstgjøre båtfolket og eierne av marinaene. De valgte praktiske løsningene kan forbedres, men med det utstyret som foreligger har det fungert godt. Forbedringene går bl.a. på større kapasitet i miljøstasjonen og tydeligere merking av hva som skal hvor inne på miljøstasjonen. Pusse/slipeutstyr med avsug og duker ved skraping av båtskrog har fungert svært bra. Duk fungerer dårlig i sterk vind, så skraping bør gjøres på dager med lite vind. Det slipeutstyret som har vært tilgjengelig har gjort båtpussen svært effektiv og støvfri for den som sliper av bunnstoffet, samt omgivelsene. Dette effektiviserer også selve arbeidsoperasjonen. Vind spiller liten rolle ved bruk av slipeutstyret. Det mest positive med prosjekt Ren Marina er den gode mottakelsen som prosjektet har fått av båtfolket og de som driver marinaer/opplagsplasser. Et slikt miljøtiltak er noe som de aller fleste vil ha tilgjengelig til en fornuftig pris. I pilotfasen ble miljøstasjonene plassert ut rett før påske og avhentet etter vårpussen (10.mai 2010). Det er for øvrig en kjensgjerning at service og vedlikehold på båtene utføres gjennom hele året. Majoriteten av båteierne starter båtpuss og oljeskift på motoren om høsten når båten tas opp. Dette genererer mye farlig avfall allerede på høsten ved marinaene. For å komme i inngrep med dette bør miljøstasjonene ved marinaene være tilgjengelig hele året. For den enkelte marina/opplagsplass, vil det på sikt være lønnsomt å kjøpe en egen miljøstasjon istedenfor å leie den. Det å gi forståelig og enkel informasjon om faregrad og muligheter for oppsamling bør prioriteres i den videre utrulling av Ren Marina prosjektet. Informasjon bør av erfaring sendes ut gjentatte ganger.

5 2. Innledning 2.1 Bakgrunn I Norge er det i dag ca fritidsbåter (pers.med Anders Tofte Wilhelmsen, Jotun AS). Denne flåten generer årlig betydelige mengder med farlig avfall. De fleste marinaer/opplagsplasser har ikke et egnet system for oppsamling og retur av dette avfallet. Avfallet består hovedsakelig av bunnstoff, primer, polish, maling og lakk rester, slipt treverk (mettet av lakk/olje), glassfiber og forskjellige oljekomponenter. Det foreligger store innbyrdes forskjeller mht. avfallshåndtering ved de forskjellige marinaene/ opplagsplassene. Ren Marinas mål er å få på plass enkle, gode, effektive og tilgjengelige systemer for oppsamling og håndtering av miljøfarlig avfall. Dette kan gi en drastisk reduksjon i ny forurensning til jord og bunnsedimenter i marinaer og på opplagsplasser. Dette er i tråd med Stortingets målsetting i St.mld 12 ( ) og Artsmangfoldsloven av Miljøstasjonen kan kombineres med egne spyleplasser for båtene hvor vannet samles opp og renses før det går tilbake i sjøen. Implementering av slike spyleplasser vil ytterligere redusere utslipp fra maling (bunnstoff), men Dansk Sejlunions rapport fra ) viser at tilleggseffekten er liten sammenliknet med de langt enklere tiltakene som er utprøvd i Ren Marinas pilotfase. Dette er derfor et tiltak som er mest aktuelt i store marinaer. Ren Marina har i pilotfasen prioritert å prøve ut enkle og rimelige tiltak som gir rask og god effekt. Det er trukket store veksler på erfaringene Dansk Sejlunion har høstet og de tiltakene som er valgt har vist seg å fungere godt ved de tre pilotmarinaene. 2.2 Målsetting Prosjekt Ren Marinas hovedmålsetning er å etablere en holdningsendring hos båtfolket og marinaeiere når det gjelder å ta ansvar for eget avfall. Miljøbevissthet skapes ved at forhold legges praktisk til rette. Båtliv og båtpuss representerer punktkilder til utslipp av miljøgifter i områder med stor rekreasjonsverdi. Derfor kan tiltak i den enkelte marina gi målbare miljøforbedringer lokalt. Målsetning nummer 2 er å gi våre etterkommere gode holdninger og rutiner med egne båter til beste for miljøet lokalt. Med stadig flere og større båter, øker belastningen på de marine økosystemene som allerede er hardt belastet. Avrenning og spredning av miljøgifter til land og sjø fra marinaer/opplagsplasser er et problem lokalt som må tas på alvor. 2.3 Prosjektbeskrivelse Fullstendig prosjektbeskrivelse for fase 1 og 2 foreligger i vedlegg 1.

6 2.4 Områdebeskrivelse og krav Prosjekt Ren Marinas pilotfase ble gjennomført ved 3 forskjellige marinaer i Østlandsområdet (figur 1). Figur 1. Oversiktskart som viser plassering av marinaene som inngikk i pilotprosjektet i Undersøkelsene foregikk ved Øvre Bragernes motorbåtforening ved Musøya (Drammen, figur 2), Malmøya slipp (Sundveien 1, Oslo, figur 3), og Lindøya slipp (indre Oslofjord, figur 4). Sistnevnte er en kombinert fritids - og yrkesbåt marina.

7 Figur 2. Musøya marina ved Øvre Bragernes i Drammen. Figur 3. Malmøya slipp/marina, Sundveien 1 i indre Oslofjord. Ved de to første marinaene foreligger det pr i dag ingen spyleplass for båter, og alt spylevann, bunnstoff og malingsrester havner i sjøen. Det er i dag kun et fåtall av marinaer/opplagsplasser som har et egnet system til å håndtere denne problematikken. Dette vil prosjekt Ren Marina sette fokus på, og jobbe videre med for å finne løsninger som er tilpasset den enkelte marina.

8 Figur 4. Lindøya slipp/marina i indre Oslofjord. Lindøya slipp har spyleplass med oppsamling for fritidsbåter, mens det for yrkesbåt delen ikke finnes noe oppsamlingssystem. Det er gjennomført undersøkelser av miljøtilstanden i sedimentene i og utenfor norske marinaer 2, 3, 4) der miljøtilstand for bunnlevende og vannlevende organismer er kartlagt. Enkle og rimelige systemer for innsamling og oppbevaring/behandling av farlig avfall vil gi en betydelig miljøforbedring gjennom reduksjon av utslipp fra land. Tallenes tale fra de undersøkelser som er gjort er entydige og lite hyggelig mht. miljøtilstand for bunnlevende og vannlevende organsimer. Avrenning fra marinaer bør reduseres så langt det er mulig for å bedre på dette. Med relativt små kostnader og enkle systemer for innsamling og oppbevaring/behandling av farlig avfall vil gi en betydelig miljøgevinst. Ved bruk av slipeutstyr og duker vil man få kontroll på mellom % av alt bunnstoff som i dag havner på bakken (vedlegg 1 og figur 5).

9 Figur 5. Bildet viser rester av bunnstoff på bakken (rødlig rosa farge) ved en marina. Bunnstoffet som kan inneholde tinnorganiske (TBT) og kobberorganiske stoffer tørker, virvles opp med vind eller transporteres bort via regn og vask av båter. Prosjekt Ren Marina har som mål at alle som driver marinaer/opplagsplasser skal ha gode brukervennlige miljøløsninger lett tilgjengelig. Ren Marina ønsker å være en pådriver i et slikt arbeid ved å være med å informere om hvordan disse enkelt og rimelig kan tas i bruk. Båteiere og eiere av marinaer kan ha stor nytte av informasjon og praktisk hjelp for å få utstyr og rutiner på plass. Engasjement fra lokale myndigheter under dette pilotprosjektet viser at grunnlaget for et tettere samarbeid mellom marinaeiere og myndigheter er til stede. Forurensningsloven kan brukes til å pålegge tiltak selv om det ikke finnes en forskrift med veiledning for hvordan uslipp fra marinaer og opplagsplasser skal begrenses. 3 Resultater I pilotfasen ble det samlet inn 1525 kilo farlig avfall. På de tre pilotstedene er det til sammen 360 båter i alle størrelser. Dette gir et godt bilde av hvordan sammensetningen av båttyper er ved marinaene i resten av landet. I gjennomsnitt ble det samlet inn 4,2 kg farlig avfall pr.båt ved de 3 marinaene. Tabell 1 gir en oversikt over avfallstyper, og innsamlet mengde avfall ved Øvre Bragernes Musøya marina i Drammen for perioden

10 Tabell 1. Innsamlet avfall fra fritidsbåter i forbindelse med båtpuss ved Øvre Bragernes Musøya marina i Drammen for perioden Rapport for perioden: Avfall Norge Side: Reg.nr. Veies. Reg. dat. Mottat ML Dekl. UL Kons Kunde Antall Kg: Stk: Sum: T K122663B Spillolje, refusjonsberettiget (0-10 % vann) K K122663B Blyakkumulatorer M K122663B Oljeforurenset Masse C K122663B Maling, løsemiddelbasert K K122663B Drivstoff Og Fyringsolje M K122663B Brannslukningsapparat M K122663B Oljeforurenset Masse C K122663B Spraybokser u/org. peroksider K122663B Tillegg - Sortering Av Farlig Avfall 1, K122663B Tillegg - Utfylling Av Deklarasjon 8, K122663B Tillegg - Miljøgebyr 0 Tabell 2 gir en oversikt over avfallstyper, og innsamlet mengde avfall ved Lindøya Slipp og Malmøya Slipp AS i indre Oslofjord for perioden Tabell 2. Innsamlet avfall fra fritidsbåter i forbindelse med båtpuss ved Lindøya Slipp og Malmøya Slipp AS i indre Oslofjord for perioden Ved å stille spørsmålet Hvor mye avfall genereres fra landets fritidsbåtflåte pr. år? kan følgende hypotetiske regnestykke settes opp: Alle fritidsbåter er ikke på vannet hvert år, og de som benyttes i ferskvann bruker ikke bunnstoff (men genererer annet farlig avfall). Regnestykket tar derfor utgangspunkt i

11 båter knyttet til saltvann. Fra hver båt genereres 4,2kg. avfall/år. Dette tilsvarer 2542 tonn farlig avfall hvert år. En stor andel av dette (spesielt bunnstoff) går tilbake til sjøen, men noe blir liggende på land. Potensialet for innsamling er større enn hva som kommer frem i pilotprosjektet. Det vil bli samlet inn betydelig mer avfall når miljøstasjonene gjøres tilgjengelig hele året. Den benyttede metoden (slipemaskin + støvsuger) for å samle opp maling/lakk rester før det havner på bakken har vist seg å være enkel og effektiv. Dukene som blir lagt under båtene før man skraper/pusser, samler opp det meste av avfallet (figur 6). Figur 6. Illustrasjonsbilder fra Malmøya slipp/marina. Duk for oppsamling av bunnstoff og maling rester er lagt ut. Arbeidsstilling ved bruk av skrape (venstre bilde) kontra slipemaskin påmontert støvsuger (høyre bilde). Tilbakemeldingene har vært positive, og innsamlet mengde avskrapet bunnstoff bekrefter den positive effekten. Ved å benytte det spesialutviklede pusseutstyret slipper man å sitte/ligge rett på bakken i en ubekvem arbeidsstilling når det arbeides under båten. Pusseutstyret som har vært i bruk er svært effektivt i forhold til hobbyverktøy. Dette gjør at jobben med å pusse ned båten gjøres på ca halvparten av tiden med godt resultat. Det aller meste (92-99 % 2) ) av pussestøvet havner i filterposen, og deponeres på miljøstasjonen.. Båteier slipper å puste inn det farlige støvet, miljøet blir spart og nedstøving av naboens båt unngås i stor grad. Ut i fra den mengde avfall som er samlet inn i pilotfasen av prosjektet, ser vi absolutt behovet for å få på plass standardsystemer for mottak av de forskjellige avfallskategoriene. Dersom miljøtiltakene ikke er på plass der båtpussen foregår, havner mye av avfallet på feil sted som for eksempel blant restavfall. Erfaringene fra pilotprosjektet viser entydig at folk bruker relevant utstyr og miljøstasjonen når dette er lett tilgjengelig. Å betale litt ekstra for miljøtiltakene ved marinaen har blitt mottatt positivt fra båtfolket.

12 Ren Marinas spørreundersøkelse og direkte samtaler med båt-folket viste at det er meget høy grad av aksept for å betale noe ekstra ( kr) for båtplass/opplag for å få miljøløsninger på plass. Dette er en lav kostnad sammenliknet med priser for båtplass, utsetting og opptak av større båter, opplagskostnader, produkter for båtvedlikehold og båtutstyr. En miljøstasjon koster i størrelsesorden kr. I tillegg påbeløper utgifter til tømming som vil variere med type og mengde avfall og marinaens beliggenhet, samt utgifter for leie av slipeutstyr. 4 Diskusjon Resultatene for innsamlet mengde farlig avfall ble størst ved Lindøya slipp i indre Oslofjord og Musøya marina ved øvre Bragernes i Drammen. Dette henger sammen med at det var vanskelig å få ut informasjon til båteierne på Malmøya slipp pga. manglende mail / post-rutiner. Informasjonen måtte her deles ut til hver båteier med aktiv oppfølging i pilotfasen. Ved Malmøya Slipp oppstod det i starten problemer med utlån av slipeutstyret fordi det var vanskelig å få ut informasjon til båteierne og fordi man ikke har et felles låsesystem som også kunne brukes på miljøstasjonen. Dette ble løst ved å sette på en egen kodelås. Dette fungerte etter hvert godt. På Lindøya og Bragernes foreligger det gode informasjonsrutiner til båteierne, og dette gir god uttelling. Rutiner for utlån av slipeutstyr fungerte godt ved begge marinaene. I den videre utrulling av prosjekt Ren Marina, i første omgang på Østlandet, blir det den direkte kontakten med marina/opplagsplass ansvarlige, og deretter båteierne som vil avgjøre hvor vellykket gjennomføringen av miljøprosjektet blir. Derfor vil forberedelsen av dette vil få høy prioritet i den gjenstående delen av pilotfasen. Bl.a. annet vil det være viktig å være til stede på båtforeningers årsmøter. Disse foregår ofte i vintermånedene. Samarbeid med relevante båtorganisasjoner er en nødvendig del av det videre arbeidet for økt miljøbevissthet omkring problemavfall ved marinaene og oppfordring til valg av gode løsninger som vil fungerer i den enkelte marina. Kapasiteten på miljøstasjonene viste seg å være for lav, spesielt for 200 liters beholderen for maling og lakk komponenter. Denne må ha kapasitet på mellom liter fordi beholderen også tar imot brukte pensler og malingsbokser med rest innhold. Denne type avfall genereres det mye av ved båtpussen. 5 Konklusjoner og anbefalinger Prosjekt Ren Marina er svært fornøyd med gjennomføringen av fase 1 mht. den innsamlede mengde farlig avfall, og hvordan prosjektet har blitt mottatt av båtfolket. Potensialet for å samle inn betydelig mer farlig avfall er absolutt til stede når alle involverte parter har fått den nødvendige informasjon, og rutiner for innsamling er på plass. Miljøstasjonene må være utplassert hele eller store deler av året for å ta hånd om

13 mest mulig av avfallet. Dette viser at en videreføring av prosjekt Ren Marina i hele landet vil gi en ikke ubetydelig positiv miljøeffekt både på kort og lang sikt. Avfallsmengdene fra disse tre pilotmarinaene tilsier at det er behov for systemer for avfallsbegrensing og håndtering over hele landet. Ved full utrullering av prosjekt Ren marina vil offentlige myndigheter få en bedre oversikt, og bli gitt et viktig verktøy videre for og iverksette eventuelle andre tiltak som vil gi miljøgevinst. Prosjekt Ren Marina har som hovedmål å samarbeide med kommunene få kartlagt de behov og mangler som finnes langs hele den kysten. Det er mange marinaer/opplagsplasser som har begrenset økonomi. For å få med disse må kostnadene for iverksetting og drifting av miljøtiltakene holdes så lave som mulig slik at terskelen for å ta dette i bruk ikke virker avskrekkende. Målet må være å få flest mulig miljøbeviste brukere ved hver marina. Da må nytten og effekten av tiltakene tydeliggjøres.

14 6 Referanser 1) Højenvang, Jesper. Redegørelse om miljøriktig fjernelse og slibing af bundmaling retningslinier for afrensning og vedligeholelse af bundmaling på lystbåde, Dansk Sejlunion mai ) Konieczny, Roger O Undersøkelse av mudringsmasser i kommunale småbåthavner i Bestumkilen, Ormsundet og Paddehavet, Indre Oslofjord, NIVA ) Kroglund, T., Helland, A., Lindholm, O. Tiltaksplan for forurensede sedimenter i Aust-Agder. Fase 1 - Miljøtilstand, LNR ) Næs, K., Oug, E., Håvardstun, J. Miljøgifter i småbåthavner i Aust-Agder Metaller, klororganiske forbindelser, PAH, TBT og olje i bunnsedimenter. LNR

15 7 Vedlegg Vedlegg 1. Prosjektbeskrivelse fase 1 og 2.

16 Ren Marina Prosjektbeskrivelse av fase 1 og 2 29/ Styringsgruppens sammensetting: Leder i styringsgruppa Prosjektleder Anders Tofte Wilhelmsen Jotun A/S Eivind A Berg jotun A/S Jan Erik Næss- Generalsekretær KNS En rep. Fra VFO (vellenes fellesorganisasjon) Stein Lorentzen - Avfall Norge Thomas Hartung- VFO Overordnet målsetting: Tilrettelegge systemer for avfallshåndtering i norske marinaer/småbåthavner, med tanke på bunnstoffavfall (avskrap og rester), batterier, spillolje og annet farlig avfall. Pilotfasen del 1: Båtsesongen 2010 med oppstart mars 2010, første fase av pilot avsluttes 30 Juni når innsamling av avfall, evaluering og sluttrapport er ferdigstilt og sendt til Miljøverndepartementet. Pilotfasen del 2: Pilotfase del 2 starter opp, prosjektleder skal kontakte båtforeninger, velforeninger og marinaer. Stille på årsmøter og etablere dialog med kommunene som skal være med i fase 2 og full utrulling i Opprette samarbeid med relevante båtorganisasjoner for en best mulig forankring hos båtfolket, blir en viktig del av denne fasen Forbedret hjemmeside og ny mediestrategi skal foreligge. Praktisk gjennomføring fase 1 og Innsamlingen av miljøfarlig avfall i marinaer som deltar i prosjektet, skal skje i regi av Avfall Norge i samarbeid med relevante aktører. Avfall Norge sørger for kommunikasjon og motivasjon av kommunene. Motivasjonen og opplæring ute hos båtfolket og i selve marinaene, skal foregå i regi av NVF med støtte fra KNS. Jotun AS skal se på alternativer til distribusjonskanaler med tanke på en bunnstoffpakke og hva denne skal inneholde. Kommunikasjonsstrategi for høsten 2010 vil bli lagt om noe for å treffe båtfolket best mulig. Dette vil hovedsakelig gå gjennom NS(Norges seilforbund), KNBF(Kongelig norsk båtforbund) og OBU (Oslofjorden båtunion) for en best mulig forankring blant båtfolket. Leverandører av tjenester som avfallhåndtering og utstyr skal ut på anbud med de krav og spesifikasjoner som Ren Marina ønsker.

17 Pilotfasen del 1: For båtsesongen 2010 er det gjennomført pilotfasedel 1, som har som målsetting å etablere gode og funksjonelle innsamlings- og returordninger av bunnstoffavfall, batterier og spillolje mv på et utvalg av 3 marinaer i området fra Oslo til Drammen. Følgende marinaer har vært med i pilotprosjektet: Malmøya slipp (130 båter) Lindøya slipp (120) Øvre Bragernes motorbåtforening (110 båter) Arbeidsfordeling pilotfasene: VFO / Prosjektleder Følge opp og motivere ansvarlige innehavere og båteiere på de tre pilotmarinaene. Skaffe til veie utstyr og følge opp samarbeidspartnere som er involvert. Prosjektleder utarbeider sluttrapport for første del av pilotfasen, utkast legges frem for styringsgruppa 17. juni. Sluttrapport sendes MD Juni/Juli. Veolia leverte tall på innsamlet mengde farlig avfall 16. juni. Avfall Norge: Initiere møter med relevante avfallstransportører, som kan stå for selve innsamlingen av farlig avfall i marinaene. Jotun AS: Se på praktiske metoder for innsamling av bunnstoffrester og avskrap under båtpuss, se på sammensetning av utstyrspakken, samt komme med foreslag til hvilke av deres distribusjonskanaler som kan nyttes. Undersøke sertifiseringsordninger (blå flagg, osv), hva som sannsynligvis blir standard i EU og hva ordningene innebærer. Prosjektleder starer arbeidet med full utrulling blant båtfolket. Pga begrenset reisebudsjett høsten 2010 er det nødvendig å fokusere på Østlandet i første omgang. Finansiering: Prosjektet skal finansieres som andre tilsvarende prosjekter. Midler til pilotprosjektet må finansieres i to faser: pilotprosjektet og selve utrullingen. Prosjektleder har midler til honorar som prosjektleder tom. 30/ Søknad om midler for 2011 sendes sep Midler for 2011 vil da ikke være tilgjengelig for Ren Marina før mars/april Det vil derfor være en svært viktig periode for prosjektet og den videre utrulling hvor prosjektleder ikke har midler til honorar. Ren Marina vil derfor sende en egen søknad om midler for perioden Det er denne perioden som blir avgjørende for god respons hos båtfolket våren Prosjektmøter: Det er så langt gjennomført 8 prosjektmøter. Prosjektleder Ren Marina, Thomas Hartung

18 Vedlegg 2. Redegørelse om miljøriktig fjernelse og slibing af bundmaling retningslinier for afrensning og vedligeholelse af bundmaling på lystbåde, Dansk Sejlunion mai 2003.

19 Redegørelse om miljørigtig fjernelse og slibning af bundmaling - retningslinier for afrensning og vedligeholdelse af bundmaling på lystbåde Dansk Sejlunion maj 2003 Jesper Højenvang

20 Indhold 1 Forord Indledning Afrensning af bundmaling Aktuelt anvendte metoder til at fjerne gammel bundmaling Miljøgevinst ved anvendelse af renere teknologi til afrensning af bundmaling Miljøforbedringer på vinterpladsen Overslag over forureningsreduktion pr. 100 lystbåde Håndtering af afrenset bundmaling Brug altid støvsugerposer Gode råd til valg af udstyr Totalafrensning - afrensning af maling og gelcoat Grovafrensning - afrensning af al bundmaling ned til primer/gelcoat Finslibning og efterbehandling Støvsugere Tidsforbrug og logistik - hvor mange anlæg er der behov for? Retningslinier for miljørigtig afrensning af bundmaling Grundlæggende princip God praksis Procedurer for anvendelse af afrensningsudstyr Procedure for vedligeholdelse og korrekt drift af afrensningsudstyr Retningslinier for forebyggelse af forurening ved påføring af ny maling Grundlæggende princip God praksis Bilag

21 1 Forord Denne redegørelse er udarbejdet som led i Handlingsplan om bundmaling til lystbåde aftalt 26. marts 2003 mellem Miljøministeren, Dansk Sejlunion og Danmarks Idræts-Forbund. Redegørelsen indeholder en beskrivelse af, hvor stor miljøgevinsten er ved at anvende renere teknologi til afrensning af bundmaling fra lystbåde. Den bygger på erfaringer fra en række konkrete forsøg beskrevet i Miljøprojekt Nr. 772, 2003 (findes på eller Forsøgene viser, at der findes egnet udstyr, som kan reducere miljøbelastningen med helt op til 99%, og at der på en havn som tommelfingerregel skal anskaffes ét anlæg pr. 100 både. Ved et anlæg forstås et vakuumskrabejern, en excentersliber og en støvsuger med tilhørende slanger og mundstykker. Et sådant anlæg kan erhverves for kr ekskl. moms afhængigt af valg af støvsuger og slibemaskine. Der lægges op til, at lystbådehavne investerer i et passende antal anlæg og lejer udstyret ud til de bådejere, der har behov for at skulle afrense eller slibe bunden på deres båd. I denne redegørelse gives en række anbefalinger til hhv. valg og vedligeholdelse af afrensningsudstyr. Samtidig gives der til bådejerne retningslinier, som beskriver, hvorledes afrensning og afslibning af bundmaling bør foretages for at minimere miljøpåvirkningerne mest muligt. Denne redegørelse vil munde ud i en informationskampagne, der skal iværksættes senest 1. oktober 2003, hvor anbefalinger og retningslinier skal kommunikeres ud til landets sejlere og havne. Miljøstyrelsen og Dansk Sejlunion udarbejder i fællesskab en informationsplan herfor. 1.1 Også retningslinier for fjernelse af bundmaling på store skibe Når større erhvervsfartøjer er på værft findes der allerede i dag en række retningslinier som skal følges, når gammel bundmaling skal fjernes. Disse er typisk nedfældet i en miljøgodkendelse for det pågældende værft, hvori der typisk er opstillet betingelser for, hvordan fjernelsen skal foretages for at begrænse forureningen mest muligt. De nye retningslinier for afrensningsarbejder på lystbåde er altså ikke uden fortilfælde, da lignende retningslinier allerede gælder på værfter. 3

22 2 Indledning Inden lystbådene males om foråret, er det på en del fartøjer nødvendigt først at fjerne gammel tilbageværende bundmaling samt eventuelt dybere siddende lag (primer/gelcoat m.m.). Hovedårsagerne hertil er følgende: 1. For mange lag gammel maling De fleste malingssystemer, der anvendes på markedet i dag - med eller uden biocider - er selvpolerende. Derfor skal der med jævne mellemrum påføres ny maling, typisk en gang om året. Ikke al maling poleres imidlertid af på én sæson. Der vil altid være et lille overskud tilbage, idet malingen ellers ville miste sin begroningshindrende effekt. Inden sæsonstart påføres derfor typisk et nyt lag maling, og efter en årrække vil der blive opbygget mange lag af tilbagesiddende ikke afpoleret maling. På et tidspunkt bliver laget så tykt, at det begynder at skalle af, og det vil være nødvendigt at rense al malingen af ned til primeren og bygge op på ny for at sikre tilstrækkelig vedhæftningsevne. Intervallet mellem fuldstændige afrensninger er i størrelsesorden 5-15 år. 2. Skift til nye malingssystemer Hvis der skiftes fra et bundmalingssystem til et andet, kan det nye system ofte ikke binde på det eksisterende. Det kan typisk forekomme, hvis der skiftes fra et fabrikat til et andet, eller hvis der skiftes fra en malingsteknologi til en anden eksempelvis fra polerende maling til epoxymaling eller fra kobberbaseret til teflonbaseret maling. Endvidere vil mange nye og mindre miljøskadelige malinger ikke kunne binde på traditionelle malinger eller omvendt. Det vil f.eks. være meget svært at få noget til at binde på et malingssystem med en meget glat overflade som silikone. 3. Glasfiberpest Der foretages en del fuldstændige afrensninger pga. glasfiberpest (en sygdom i glasfiberen, der bl.a. giver sig udtryk i små blærer, som også kaldes osmoseblærer). I disse tilfælde afrenses ikke blot malingen, men også den primer og gelcoat, der beskytter båd/glasfiber mod vandindtrængning. 4. Rust i skroget Endelig foretages en del fuldstændige afrensninger pga. rustdannelser på kølen samt for stålbådes vedkommende på skroget. I disse tilfælde afrenses al bundmaling, primer og evt. antikorrosion. Stålet blotlægges, således at rusten kan fjernes og behandles. Langt den hyppigste årsag til afrensning af gammel bundmaling er, at der som beskrevet under pkt. 1 gennem tiden er blevet opbygget mange lag maling, der giver problemer ved, at overfladen krakelerer og skaller af og giver en dårlig vedhæftning for et nyt lag maling. 4

23 De mest almindelige metoder og teknologier, der i dag anvendes til ovenstående behandlinger, giver anledning til forurening på vinterpladser, fordi afskrab, støv m.m. normalt ikke bliver opsamlet (se uddybende herom i afsnit 3). I Miljøprojekt nr. 772, 2003 er mulighederne for at nedbringe belastningen fra afrensning og afslibning af gammel bundmaling blevet undersøgt. I projektet er der blevet identificeret og afprøvet renere teknologiløsninger, som kan minimere uhensigtsmæssig miljøpåvirkning ved at reducere spildmængderne mest muligt. Udstyret har i praksis vist sig at være effektivt og anvendeligt set fra et miljømæssigt såvel som fra et brugermæssigt synspunkt. For brugerne selv indebærer anvendelsen af udstyret tillige arbejdsmiljømæssige fordele, da risikoen for støv i lungerne minimeres betragteligt. 5

24 3 Afrensning af bundmaling Afrensning af bundmaling på lystfartøjer kan opdeles i tre hovedkategorier: 1. Totalafrensning: 1.1. Glasfiberpestreparation: Afrensning af maling, primer og gelcoat. Sker i forbindelse med osmose (blærer i glasfiberen), hvor maling og primer- /gelcoatlaget fjernes, således at glasfiberen blotlægges Rustreparationer på køl samt på stålbåde: Afrensning af al bundmaling og primer (antikorrosion m.m.) i forbindelse med rustdannelse. Stålet blotlægges, således at rusten kan fjernes og stålet behandles. 2. Grovafrensning: Afrensning af al maling ned til primer. Sker, når der gennem tiden er opbygget for mange lag maling på bunden. Fjernelse af et eller flere lag gammel maling ned til primeren. Denne type afrensning betegnes som grovslibning. 3. Finslibning: Afrensning/slibning af øverste lag maling. 3.1 Aktuelt anvendte metoder til at fjerne gammel bundmaling De mest almindelige metoder og teknologier, der i dag anvendes til fjernelse af gammel bundmaling er i forhold til ovenstående tre kategorier følgende: Totalafrensning Sandblæsning: Nem og hurtig metode, men spreder støv og malingrester på et stort areal (sand og malingrester opsamles typisk ikke). Afrensningen udføres normalt af et specialiseret firma. Ved at opstille en presenning/telt omkring båden kan spredning af støvet begrænses Grovafrensning Skrabejern: Malingen skrabes af med håndkraft med en lille metalskraber. Efterfølges af en afslibning med sandpapir (evt. anvendes der en rystepudser eller lign.). Afskrab og støv opsamles normalt ikke. Slibemaskiner: Malingen slibes af med almindeligt hobbyværktøj f.eks. en rystepudser. Støv herfra opsamles normalt ikke. Kemikalier: Forskellige malingsopløsere ( bums og specielle opløsningsmidler til både) smøres på bådens bund og opløser malingen. Den skrabes herefter af og bliver 6

25 liggende på vinterpladsen. Afskrab og kemikalierester opsamles normalt ikke Finslibning Slibemaskiner: Malingen slibes af med sandpapir i hånden eller med hobbyværktøj f.eks. en rystepudser. Støv herfra opsamles normalt ikke. 7

26 4 Miljøgevinst ved anvendelse af renere teknologi til afrensning af bundmaling Gennem Miljøprojekt 772, 2003 blev markedet undersøgt for egnet udstyr, der kunne opsamle eller opsuge den afrensede bundmaling, så det ikke spredes til omgivelserne. Det drejer sig om forskellige professionelle maskiner, der alle kan kobles til et støvsugeranlæg (se gode råd til valg af udstyr). Der har været foretaget en række afprøvninger af udstyr til følgende formål: Totalafrensning af både i forbindelse med behandling for blærer i glasfiberen (glasfiberreparationer). Grovafrensning for at afrense al gammel maling ned til primeren. Finslibning, hvor det øverste lag maling slibes væk. For hver af disse tre afrensningstyper er det opsamlede materiale blevet vejet. Ligeledes er spildet opsamlet og vejet, hvorved spildprocenten er fastlagt. På baggrund af resultaterne er de mængder, der normalt afrenses uden brug af renere teknologi, fundet for de tre afrensningstyper. Resultatet er vist i tabel 1. Afrensningsgrad Total mængde afrenset materiale (gns.) % kobber i afskrab Pladsforurening UDEN opsamling (kobber gns.) 1. Glasfiberpestreparation (Al maling samt primer og gelcoat 24 kg 0,05% 0,01 kg fjernet) 2. Grovafrensning (Al maling fjernet ned til primer) 10 kg 20,1% 2,2 kg 3. Finslibning (øverste lag maling) 3,5 kg 26,0% 0,9 kg Tabel 1. Gennemsnitsresultater for hhv. afrensede mængder, kobberindhold og pladsforurening ved anvendelse af de enkelte metoder. (Værdierne i Total mængde afrenset materiale og Pladsforurening uden opsamling er for afrensning af en 30 fods sejlbåd. Totalerne er omregnet ud fra gennemsnittet af resultaterne fra afrensningsforsøgene, hvor der typisk blev lavet afrensning og opsamling på 1 m 2 ). Som det kan ses, afrenses der i gennemsnit omkring 24 kg ved fjernelse af maling, primer og gelcoat (totalafrensning), 10 kg ved fjernelse af al maling (grovafrensning) og knap 3,5 kg ved finslibning. I tabel 1 er det gennemsnitlige kobberindhold i de afrensede mængder vist i procenter. Tabellen viser samtidig, hvor meget kobber, der totalt afrenses ved de enkelte afrensningstyper (pladsforurening UDEN opsamling), dvs. forurening, når der ikke anvendes renere teknologi. 8

27 Som det fremgår af tabel 1, blev der fra båden, der havde haft glasfiberpest, totalt kun afrenset 10 gram kobber. Det lave kobberindhold skyldes formentlig, at der kun sad omkring 6 lag gammel maling på bunden. På de både der fik foretaget de to øvrige afrensninstyper sad der væsentligt flere lag, hvilket forklarer det højere kobberindhold. Derudover er der kun udført glasfiberpestreparation på en enkelt båd, hvorimod de to øvrige behandlinger er udført på en række både, hvilket gør disse værdier mere repræsentative. Kobberindholdet vedr. Glasfiberpestreparation er derfor behæftet med usikkerhed og kan på andre både forventes at være højere. Dette forhold går igen for de tal der er opgivet for Glasfiberpestreparation i tabel 2 og Miljøforbedringer på vinterpladsen I tabel 2 er miljøgevinsten ved miljørigtig afrensning vha. renere teknologi vist. Afrensningsgrad Pladsforurening MED opsamling (kobber gns.) Forureningsreduktion (% kobber i forhold til alm. metoder) 1. Glasfiberpestreparation (Al maling samt primer og 0,001 kg 91,7% gelcoat fjernet) 2. Grovafrensning (Al maling fjernet ned til primer) 0,023 kg 98,9% 3. Finslibning (øverste lag maling) 0,007 99,3% Tabel 2. Miljøgevinst ved miljørigtig afrensning vha. renere teknologi. Gennemsnitsresultater for pladsforurening MED opsamling og forureningsreduktion. Ved glasfiberreparation (totalafrensning) afrenses der som nævnt 10 gram kobber, men ved anvendelse af testmaskinerne er spildet til vinterpladsen, som det fremgår af tabel 2, kun 1 gram kobber. Ved grovafrensning fjernes der, som det fremgår af tabel 1, i gennemsnit lidt over 2 kg kobber UDEN opsamling. Ved anvendelse af renere teknologi reduceres spildet, som det fremgår af tabel 2, til 23 gram. For finslibning afrenses der ca. 900 gram kobber, og ved anvendelse af renere teknologi begrænses spildet til 7 gram. For disse to typer afrensning begrænses kobberforureningen af vinterpladserne med omkring 99% i forhold til traditionelle metoder (se endvidere bilag 2). Som det fremgår af tabel 2 er spildet minimalt med det anvendte udstyr. Ved behandlinger af glasfiberpestreparationer kan forureningen reduceres med ca. 92%. For grovafrensning og finslibning kan forureningen reduceres med omkring 99%. 4.2 Overslag over forureningsreduktion pr. 100 lystbåde På baggrund af erfaringerne fra Miljøprojekt 772, 2003 var behovet for de forskellige behandlingstyper følgende: Totalafrensning (glasfiberreparation): 1-5% af bådene 9

28 Grovafrensning: 10% af bådene Finslibning: 5-10% af bådene Ved at anvende disse behovsprocenter (de højeste værdier) kan den samlede kobberforurening uden opsamling pr. 100 både beregnes således: (gns. kobbermængde ved afrensningstypen) x (%- del der bruger den pågældende afrensningtype) x 100 Tilsvarende beregning kan foretages for afrensning med opsamling. Resultaterne ses i tabel 3. Afrensningsgrad 1. Glasfiberpestreparation (Al maling samt primer og gelcoat fjernet) 2. Grovafrensning (Al maling fjernet ned til primer) 3. Finslibning Cu-spild pr. 100 både ved normale metoder uden opsamling (pladsforurening) Cu-spild pr. 100 både ved anvendelse af afrensningsudstyr med opsamling (pladsforurening) Forureningsreduktion (kg) 0,06 kg 0,006 kg 0,06 kg 21,8 kg 0,23 kg 21,5 kg 8,6 kg 0,07 kg 8,5 kg Samlet 30,4 kg 0,30 kg 30,1 kg Tabel 3. Kobberforurening pr. 100 både for normale afrensningsmetoder i forhold til testmetoderne. På en gennemsnitlig lystbådehavn, hvor der skønsmæssigt er opbevaret 200 både på vinterpladsen, vil der på baggrund af tallene fra tabel 3 normalt blive forurenet med omkring 60 kg kobber pr. år. Ved anvendelse af renere teknologi vil den samlede forurening kunne reduceres til 300 gram. På vinterpladsen fordeler forureningen sig hovedsageligt under hver af de både (højt sat 25 %) der har behov for afrensning. Vinterpladsarealet pr. båd skønnes i gennemsnit at være 52 m 2. Dette svarer i gennemsnit til en kobberforurening på 23 g/m 2 uden opsamling imod 0,2 g/m 2 ved brug af renere teknologi. 10

29 5 Håndtering af afrenset bundmaling Afrenset bundmaling, der opsamles i bl.a. støvsugere, klassificeres som farligt affald og skal derfor håndteres forsvarligt. Dette gøres ved altid at anbringe det afrensede materiale i havnens miljøstation/affaldsplads i beholderen for kemikalieaffald. Tydelig skiltning er i den forbindelse en god ide for at sikre korrekt aflevering. Det anbefales, at beholderen mærkes Fast, blandet kemikalieaffald som vist på piktogrammet nedenfor. Piktogrammet samt øvrige havnepiktogrammer for affaldshåndtering er udviklet af Dansk Sejlunion i forbindelse med Projekt Ren Havn og kan købes hos Prento A/S. Ren Havn piktogrammerne kan bestilles via Brug altid støvsugerposer Når støvsugeren anvendes anbefales det, at den altid benyttes med støvsugerposer for at undgå spild. Visse professionelle støvsugere kan anvendes uden brug af poser men tømning af støvsugerens indhold vil nemt medføre spild og samtidig hvirvle støvet op. 11

30 6 Gode råd til valg af udstyr Nedenstående anbefalinger kan anvendes i forbindelse indkøb af afrensningsudstyr: 6.1 Totalafrensning - afrensning af maling og gelcoat Til fjernelse af maling samt primer og gelcoat anbefales en speciel høvl (Gel Planer). Maskinen, der er fremstillet til at fjerne gelcoaten og blotlægge glasfiberen, er meget effektiv og anvendelig. Den efterlader en rimeligt pæn og plan overflade, som dog skal efterbehandles med en let sandsvirpning med vandinjektion for at slå evt. dybereliggende osmoseblærer i stykker. Da Gel Planeren imidlertid er meget kostbar, og behovet for totalafrensninger beskedent, anbefales det at leje Gel Planeren, når behovet opstår. Sandblæsning/-svirpning - helst med vandinjektion - kan også anvendes til hele behandlingen, men støv og sand vil i så fald indeholde kobber og skal opsamles og bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Det samme gør sig gældende ved rustbehandling af stålkøle og stålbåde med sandblæsning. Havnen skal altid anmelde en sandblæsning/-svirpning til kommunen, der herefter kan rådgive om eller eventuelt stille krav til, hvordan sandblæsningen skal udføres, herunder hvordan afrenset materiale og sand efterfølgende skal håndteres. Det anbefales under alle omstændigheder, at båden pakkes ind i et telt for at undgå gener med støv. 6.2 Grovafrensning - afrensning af al bundmaling ned til primer/gelcoat Til dette anbefales et vakuumskrabejern, der i forhold til slibemaskiner er hurtigere og mere effektiv. Samtidig er spildprocenten meget lav. Brugen af vakuumskrabejern kræver dog efterbehandling med slibemaskine. 6.3 Finslibning og efterbehandling Til finslibning og til efterbehandling (bl.a. efter brug af skrabejern) anbefales en excentersliber, der er den mest anvendelige i forhold til øvrige typer af slibemaskiner, da den i forhold til en rystepudser kan anvendes på krumme flader, og i forhold til en rotationssliber efterlader en pænere overflade. Det er samtidig vigtigt, at den er lavet til professionelt brug for at sikre stor holdbarhed og god opsamling af støv via slibesålen. En fordel ved excentersliberen fra firmaet Festool i forhold til de øvrige testede maskiner (se bilag 1) er, at malingen - pga. det luftflow, der er hen over slibeskiven - har sværere ved at brænde sig fast. Desuden har den en omskifter for hhv. grov- og finslibning. Disse forhold bør indgå i overvejelserne ved valg af excentersliber. 12

31 6.4 Støvsugere Valget af støvsuger er vigtigt, idet støvet fra afrensning af bundmaling betegnes som sundhedsfarligt. Det stiller krav til støvsugerens udformning, især til filtrene og poserne. Det kan være fristende at koble en almindelig husholdningsstøvsuger til afrensningsudstyret, men dette må absolut frarådes. Der er flere problemer ved at anvende almindelige støvsugere: Filtreringsgraden er for dårlig. Poserne er for små. Sugekraften er for lav. Manglende stikkontakt til el-værktøj på støvsugeren. Støvsugeren bliver let ødelagt ved den direkte køling med sugeluften. Hvis filtreringsgraden er for lav, passerer en stor del af de afrensede partikler gennem støvsugeren og ud i luften, hvor de kan indåndes. Arbejdstilsynet stiller krav til støvsugere, der anvendes til miljøfarligt støv. Filtrene skal være mærket med en af følgende klassifikationer: BIA C (tilbageholder 99,9% af støvet) eller BIA K tysk standard (99,95% af støvet). DOP < 99,97% - Svensk standard EN EU 12 til EU 14. Samme klassifikationer bør stilles som krav til filtre i støvsugere, der anvendes til afrensning af bundmaling på en lystbådehavn. Almindelige husholdningsstøvsugere kan ikke levere et særligt stort vakuum, hvilket er nødvendigt sammen med brug af elværktøj. De har ofte ét blæserhjul, som giver meget luft. De er gode til almindelig rengøring og er billige. Professionelle støvsugere har oftest to eller flere blæserhjul, der giver et kraftigere sug. Det har man brug for til elværktøj med små huller, da de giver et stort tryktab (Beslaco, 2002). For at være anvendelig til brug på en lystbådehavn, bør støvsugeren også opfylde en række andre krav, som husholdningsstøvsugere ikke opfylder. For det første skal den kunne anvendes udendørs. For det andet bør støvsugeren have en tilslutning for elværktøj (strømudtag). Dette strømudtag (stikdåse) skal til dansk jordstik, ligesom netkablet skal være med dansk jordstik. Støvsugere og elværktøj skal ifølge Elektricitetsrådet efterses hver 3. måned, hvis de er med dansk jordstik og hver 6. måned, hvis de er dobbeltisolerede (se Fordelen ved indbygget stikkontakt er, at støvsugeren starter automatisk, når der tændes for elværktøjet. Omvendt fortsætter støvsugeren med at suge i 5-20 sekunder (afhængigt af model) efter, at der er slukket for elværktøjet. Herved suges slange og værktøj rent for støv. 13

32 Ved valg af støvsuger gives følgende anbefalinger: Vælg kun professionelle støvsugere, der er beregnet til elværktøj (automatisk tænd-/slukfuktion), og som har filtre, der opfylder Arbejdstilsynets krav til miljøfarligt støv f.eks. BIA C. Importøren/leverandøren skal kunne dokumentere, at kravene opfyldes. Vælg en støvsuger, der kan anvendes udendørs og er regntæt (min. IP 23) og sørg for, at den er rimeligt terrængående (har store hjul). Mindre støvsugere kan evt. monteres på en sækkevogn. Vælg en støvsuger, der har indikator for skift af pose. Vurdér prisen på støvsugerposerne i forhold til rumindhold og kvalitet (priser fremgår af bilag 1). For yderligere information om afrensningsudstyr og støvsugere, herunder priser, henvises til bilag 1. Anvisning af forhandlere og udlejere kan gives af Dansk Sejlunion. 14

33 7 Tidsforbrug og logistik - hvor mange anlæg er der behov for? Af bilag 1 fremgår det, hvor lang tid der i gennemsnit anvendes på de forskellige typer afrensning. Den angivne tid er for afrensning af 1 m 2. I tabel 4 er beregnet det gennemsnitlige tidsforbrug til afrensning af en hel båd baseret på de enkelte afrensningstyper. Afrensningsgrad Metode Tidsforbrug gennemsnit Timer Tidsforbrug til efterbehandling (excentersliber) timer Tidsforbrug i alt (Gennemsnit for 30 fods båd) timer 1. Totalafrensning (Al Gel Planer (høvl) 2½ (3½) 2½ (6) maling samt primer og gelcoat fjernet) Slibemaskiner 26½ 1½ Grovafrensning Al Vakuumskrabejern 8 3½ 11½ maling fjernet ned til primer/gelcoat Excentersliber 16½ 1½ Finslibning Excentersliber 1¾ - 1¾ Tabel 4. Gennemsnitligt timeforbrug ved forskellige typer afrensning af 30 fods sejlbåd. Som det fremgår, er gelcoathøvlen klart hurtigst, når både maling, primer og gelcoat skal fjernes. Til det samlede tidsforbrug skal dog lægges tid til en let sandsvirpning af bunden (for at fjerne evt. dybere siddende blærer). Når kun malingen skal fjernes, er skrabejernet i kombination med excentersliberen den hurtigste metode. En 30 fods sejlbåd kan afrenses på en weekend. Erfaringen viser, at udstyret generelt er hurtigere og mere effektivt end det, der traditionelt anvendes. På baggrund af projektet er det konstateret, at behovet for reparationer af glasfiberpest er ret beskedent. Det skønnes, at 1-5% af bådene i en havn pr. år har behov for denne type afrensning. Hvad sejlerne har størst behov for, er afrensning af al bundmaling (grovafrensning). Her vurderes behovet i gennemsnit at være omkring 10% af bådene pr. havn pr. år. Behovet for finslibning har vist sig at være ret beskedent. Ved anvendelse af de selvpolerende malinger, som de fleste sejlbådsejere i dag anvender, er behovet minimalt. Et gennemsnitligt skøn er, at 5-10% af bådene i en havn pr. år finslibes i bunden inden påføring af ny maling. De nævnte behov kan selvfølgelig variere fra havn til havn. Fra bådene om efteråret tages på land, og til de søsættes om foråret, går der ca. 4½ måned. Inden for dette tidsrum har højt sat 25% af bådene behov for en behandling. Anvendes de hurtigste metoder jf. tabel 4, svarer det til et samlet tidsforbrug på 162½ 15

34 time (glasfiberpest: 30 timer + grovslibning: 115 timer + finslibning: 17½ time). Dette svarer til i alt lidt over 20 arbejdsdage à 8 timer Antal anlæg Ud fra ovenstående betragtninger vurderes det, at der som tommelfingerregel skal anskaffes ét anlæg pr. 100 både. Der er herved god tid til at koordinere brugen af anlægget, selv om det primært anvendes i weekenderne, og selv om vejret efterår og vinter ind imellem være en hindring for udendørs arbejde. Ved et anlæg forstås: et vakuumskrabejern, en excentersliber, en støvsuger med tilhørende slanger og mundstykker samt forlængerledning. Et sådant anlæg kan erhverves for kr ekskl. moms afhængigt af valg af støvsuger og slibemaskine (se vejledende priser i bilag 1). Gelcoathøvlen er meget kostbar, og da behovet for glasfiberpestbehandling er beskedent, vil det i de fleste situationer være fornuftigt at leje frem for at købe maskinen, hvorfor den ikke er taget med i ovenstående anlæg. 16

35 8 Retningslinier for miljørigtig afrensning af bundmaling For at minimere miljøbelastningen i forbindelse med fjernelse og slibning af bundmaling bør følgende retningslinier følges: 8.1 Grundlæggende princip Undgå spild af malingsafskrab og slibestøv på vinterpladsen. 8.2 God praksis Opsaml alt malingsafskrab og slibestøv. Dette opnås mest effektivt ved at anvende afrensningsudstyr, der kan tilsluttes en støvsuger. Fjernelse og slibning af bundmaling bør kun finde sted med havnens udstyr eller udstyr og metoder godkendt af havnebestyrelsen efter havnefogedens anvisninger. Kemikalier eller vådslibning bør ikke anvendes til fjernelse af bundmaling. Afrensningsudstyr (vakuumskrabejern, slibemaskiner, gelcoathøvl, m.v.) må kun anvendes, når det via støvsugerslange er koblet til en støvsuger. Sandblæsning/-svirpning skal altid anmeldes til kommunen 1. Dette gøres i god tid forud for behandlingen, således at kommunen kan rådgive om eller eventuelt stille krav til, hvordan sandblæsningen skal udføres, herunder hvordan afrenset materiale og sand efterfølgende skal håndteres. Det anbefales, at båden pakkes ind i et telt for at undgå støvspredning. 8.3 Procedurer for anvendelse af afrensningsudstyr For at minimere miljøbelastningen i forbindelse med fjernelse og slibning af bundmaling med afrensningsudstyr bør følgende procedurer følges: Ved anvendelse af vakuumskrabejern indstilles støvsugerens omskifter, således at støvsugerne kører konstant. 1 Ønskes det at foretage midlertidig placering og anvendelse af anlæg og maskiner til støv- eller støjfrembringende bygningsfacadebehandling eller lignende udendørs aktiviteter, skal det forud anmeldes til kommunen jf. bekendtgørelse nr. 367 af 10/05/1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed. Sandblæsning af skibe på en lystbådehavn vil ifølge Miljøstyrelsen umiddelbart være omfattet af denne aktivitet og dermed være anmeldelsespligtig. Der kan imidlertid være stor forskel på, hvordan bestemmelsen fortolkes lokalt i kommunerne. Hvis man ønsker at sandblæse en båd, anbefales det derfor, at man i første omgang tager kontakt til kommunen for få deres fortolkning af bestemmelserne. Anmeldelsen giver kommunen mulighed for at sikre, at aktiviteten ikke medfører utilsigtet forurening af havn eller havnebassin. 17

36 Ved anvendelse af slibemaskine eller gelcoathøvl skal 230 voltstikket fra maskinen/høvlen tilsluttes strømudtaget på støvsugeren. Støvsugerens omskifter skal indstilles således, at den automatisk starter, når maskinen startes. Dette sikrer korrekt udsugning samt eftersug, når maskinen slukkes. Under brug skal støvsugerposen jævnligt kontrolleres af brugeren. Når posen er halvt fuld, udskiftes den. (Visse støvsugere har indbygget indikator, der giver et signal om, hvornår posen skal skiftes). Ved poseskift lukkes og forsegles posen omhyggeligt for at undgå spild. Poser med malingsstøv/afskrab skal afleveres som kemikalieaffald i havnens miljøstation/beholder for kemikalieaffald. Efter endt arbejde rengøres udstyret af brugeren. NB. Vær opmærksom på at metoderne generelt er hårde for arme og ryg. Det anbefales, at der holdes pauser undervejs, idet risikoen for overbelastning af led og muskler er til stede. Dette anses som et generelt problem ved afrensningsarbejde med maskiner. 8.4 Procedure for vedligeholdelse og korrekt drift af afrensningsudstyr Når en havn investerer i afrensningsanlæg, er det vigtigt at sikre, at udstyret betjenes korrekt og fungerer optimalt for at undgå unødig forurening. Hvis en støvsuger eksempelvis kører uden filter, en slange er utæt, eller hvis fyldte støvsugerposer ikke afleveres korrekt som kemikalieaffald, mistes den miljøforbedring, der burde kunne opnås ved at anvende udstyret. Det anbefales derfor, at havnen udarbejder en fast procedure for drift og vedligeholdelse af udstyret for at sikre, at det altid fungerer korrekt. I den forbindelse bør der udpeges en eller flere personer (f.eks. havnefogeden) som er ansvarlig for, at procedurerne følges. Følgende forhold bør indgå i procedurerne: Periodisk kontrol af, om udstyret er intakt og fungerer korrekt (er der revner i støvsugerslanger, er udsugningshuller i slibesål tilstoppede osv.). Ifølge Elektricitetsrådet skal elværktøj og støvsugere regelmæssigt kontrolleres for fejl (stærkstrømsreglementet). Kontrol, rengøring og udskiftning af støvsugerfiltre. Instruktion til brugerne i korrekt betjening af udstyret, herunder: o hvordan og hvornår støvsugerposen udskiftes (bør kun fyldes halvt; en evt. indikator på støvsugeren viser, hvornår posen skal skiftes), o hvor støvsugerposer med malingsstøv/afskrab skal afleveres. (instruktionen kan evt. indgå i en lejekontrakt mellem havn og bruger). Yderligere spørgsmål til køb og anvendelse af afrensningsudstyr kan besvares ved henvendelse til Dansk Sejlunion. 18