Forbrugernes holdning for og imod GMO
|
|
- Ingeborg Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forbrugernes holdning for og imod GMO Rikke Bagger Jørgensen og Det Etiske Råd
2 GM fødevarer: Virus resistens i papaya
3 Hvad mener forbrugerne? Er du enig eller uenig i følgende udsagn om GM Fødevarer? Den ny Eurobarometer undersøgelse GMF er fundamentalt unaturlige GMF får dig til at føle utilpashed Til gavn for nogen, skader andre Er ikke gode for dig/familien GMF GMF hjælper hjælper folk folk i U-landene U-landene Er gode for den nationale økonomi GMF skal støttes GMF skader ikke miljøet Er sikre for dit/familiens helbred Er sikre for fremtidige generationer
4 Hvad mener danskerne om GM fødevarer? Udvikling af GM fødevarer skal fremmes GM fødevarer skader IKKE miljøet GM fødevarer er sikre for dig og din families helbred GM fødevarer får dig til at føle dig utilpas GM fødeverer er fundamentalt unaturlige GM fødevarer er en fordel for nogle, men udsætter andre for risici GM fødevarer er sikre for de fremtidige generationer Enig Uenig Ved ikke GM fødevarer hjælper folk i udviklingslandene GM fødevarer er IKKE gode for dig og din familie GM fødevarer er gode for den nationale økonomi Eurobarometer, oktober 2010
5 Gensplejsede planter, der producerer medicin Insulin produceres i Carthamus (tidsel)
6 GM planter, der producerer medicin 0-10: skore 0-4 = uenig; skore 6-10 = enig GM planter til produktion af medicin er meget nyttige DK DE ES FR IR IT NL AU SE UK CZ PL IL US JP uenig enig Nytteværdien for forbrugeren/samfundet som helhed er af fundamental betydning for accepten Rehbinder et al., 2008
7 GM planter til produktion af fødevarer skal fremmes % DK DE ES FR IR IT NL AU SE UK CZ PL IS uenig enig Ved ikke GM planter til produktion af medicin skal fremmes % DK DE ES FR IR IT NL AU SE UK CZ PL US uenig enig Ved ikke
8 Hvad forhold bestemmer forbrugernes holdning? Nytteværdi - for individet eller for samfundet Risiko for miljø og sundhed Demokratisk kontrol det er ikke samfundet, der bestemmer teknologianvendelsen, tillid til lovgivere og kontrolinstanser Selvbestemmelse de multinationale kontrollerer fx gennem patenter Moralsk accept - imod skaberværket, naturens værdier, evolutionen; tilgodeser GMO teknologi de mennesker, der behøver teknologien
9 Hvad betyder biologisk viden for accepten? Ikke meget! Accept, målt på en skala fra 0-10 (0=ingen accept; 10=fuld accept) Begrænset Medium Højt Biologisk viden Rehbinder et al., 2008
10 Hvad er dansk landbrugs udfordringer? Økonomien!
11 Den globale klimakrise et argument for GMO? DK s udledninger ton/år DMU, 2009 GMO vil ikke rykke væsentligt ved omfanget af vores udledninger
12 Den globale fødevarekrise et argument for GMO? Globalt skal fødevareproduktionen øges væsentligt...i DK vil klimaændringerne i sig selv øge produktionen GMO kan være en løsning til U-landene Forudsigelser om produktionen i år IPCC, 2007
13 Vi danskere spiser 146 kg kød om året 8 kg korn = 1 kg oksekød 3 kg korn = 1 kg svinekød 2 kg korn = 1 kg kyllingekød Den suverænt letteste løsning på fødevare- og klimakrisen er at spise mindre kød husdyrproduktionen lægger beslag på 80% af det areal, som er inddraget til menneskelige aktiviteter husdyrproduktionen er skyld i 18% af alle drivhusgas udledninger græsningsarealer til drøvtyggere dækker mere end 25% af klodens overflade FAO and Stehfest et al., 2009
14 Hvordan skal dansk landbrug overleve? Flyt produktionen til udlandet!
15 Hvordan skal dansk landbrug overleve? Højteknologiske løsninger, fx PigCity eller GMO til produktion af medicin eller andre højværdi non-food produkter. Kræver store investeringer
16 Hvordan skal dansk landbrug overleve? Kvalitet og specialisering, fx økologi. Vi har faktisk alle muligheder for at markedsføre os på GMOfri fødevarer
17 Er der grund til GMO-begejstring i Danmark? Forbrugerne ser ikke GMO til fødevarer som nyttige GMO til reduktion af klima-, miljø- og fødevareproblemer i DK får ringe betydning for dansk landbrug og det danske samfund Der er reelt ingen dyrkningsmæssige problemer, der ikke kan løses på anden måde Økologisk/Non-GM produktion og eksport vil lide skade
18 FDBs forbrugerundersøgelse Forbrugerrådet
19 Spredning vil finde sted omfanget er afhængig af mark-størrelse, bekæmpelse af spildplanter, udsædens renhed og mange andre faktorer Utilsigtet forekomst af GM raps til fødevare/foder i år 8-14 efter at GM er introduceret i området (og produktion af hybridfrø høstet i år 14). Colbach et al. 2004
20 GM-afgrøder Skal Danmark dyrke dem? Udbytte: Ifølge IPCC kommer Danmark til at producere mere, når klimaet ændres. Der er derfor ingen produktionsmæssige grunde til at dyrke GM afgrøder i Danmark. Miljø: Der er ingen problemer på miljøområdet (incl. klimaområdet), som nødvendiggør at vi dyrker GMafgrøder. Der findes naturligt resistente sorter og alternative dyrkningsmetoder, som vi kan sætte i stedet.
21 Argumenter for og imod GM fødevarer For Imod Nytte Risiko Nytte Andre moralske argumenter Miljø Sunhed 3. verden Miljø Sunhed Ingen nytte Forkerte strategi - Demokrati - Naturlighed - Retfærdighed - Dyre velfærd Demokratisk kontrol (bestemmes ovenfra) Naturlighed (imod skaberværket) Retfærdighed (tilgodeser teknologien de der behøver den?) Forkert strategi (ikke bæredygtig) Jesper Lassen, KVL
22 Sameksistenslovgivningen klarer den skansen og løser den økologernes bekymring for forurening med GMO? Isolationsafstandene og andre tiltag til at reducere spredning baserer sig på begrænset viden og modellering Omlægning til økologi af konventionelle bedrifter, der er inficeret med GM-frø i jorden (forsætligt eller uforsætligt) Regler for kompensations er svære at opfylde Tab af troværdighed med økonomisk skade til følge
23 Erfaringer med GM afgrøder Udgør GM afgrøder en risiko for miljø og sundhed? Der udføres en lovmæssig risikovurdering før tilladelse til udsætning. Den bygger i høj grad på oplysninger fra producenten De nationale myndigheder i EU forvalter risikovurderingen meget forskelligt, og der er fx stor forskel på, hvilke oplysninger der kræves før udsætning i miljøet og under forsøgsudsætninger Der er næsten ingen fri forskning i miljø- og sundheds risici (der er ingen forskningsmidler!) De få undersøgelser, der skal afdække eventuelle risici, er kortvarige og ikke altid udført under realistiske forhold. Hypoteser, statistik etc. er ofte manglende Risikovurderingen kan aldrig give 100% sikkerhed
24 GM afgrøder og sameksistens Der ligger i øjeblikket en bekendtgørelse om dyrkning af genetisk modificeret majs, bederoer og kartofler. Det er sandsynligt at isoleringsafstandene vil blive sat op for nogen afgrøder, hvis der er økologiske naboer. Ingen garanti men dog en forbedring.
25 GM planter, der producerer medicin 0-10: skore 0-4 = uenig; skore 6-10 = enig GM planter til produktion af medicin er meget nyttige: DK DE ES FR IR IT NL AU SE UK CZ PL IL US JP uenig enig GM planter til produktion af medicin skal støttes: DK DE ES FR IR IT NL AU SE UK CZ PL IL US JP uenig enig Rehbinder et al., 2008
26 Genspredning fra mark til mark og til vilde arter
27 Spredningen afhænger bl.a. af størrelsen af det dyrkede areal, topografien, arealet med GM kontra ikke-gm, blomstringsdynamik, vindforhold m.m. Andelen af arealet med ikke-gm majs, som overskrider 0.9% tærskelværdien. Værdier for 4 forskellige landskaber i Frankrig. Le Bail et al., 2010
28 Den suverænt letteste løsning på klimakrisen er at spise mindre kød Hvis CO 2 niveauet ikke overstiger 450 ppm, vil den globale temperaturstigning kunne holdes på 2 C Hvis vi alle spiser en sund kost med kun lidt kød (90.0 g/dag) ville det betyde, at de omkostninger, der er forbundet med at holde CO 2 niveauet på 450 ppm i 2050 kun ville være ca. halvdelen. 2.5 business-as-usual 90g meat/day Stehfest et al., 2009
29
30
31 Vi danskere spiser 146 kg kød om året 8 kg korn = 1 kg oksekød 3 kg korn = 1 kg svinekød 2 kg korn = 1 kg kyllingekød Den suverænt letteste løsning på fødevareog klimakrisen er at spise mindre kød husdyrproduktionen lægger beslag på 80% af det areal, som er inddraget til menneskelige aktiviteter husdyrproduktionen er skyld i 18% af alle drivhusgas udledninger græsningsarealer til drøvtyggere dækker mere end 25% af klodens overflade FAO and Stehfest et al., 2009
32
33 Antagelig kun hos bomuld at udbyttet i GM-afgrøden er højere end i konventionelle sorter
34 Medicin produceret i genetisk modificerede planter Planet Biotechnology Inc. CaroRx Prevention of tooth decay Tobacco (field-grown) Approved for human use in Europe SemBioSysGenetics Inc. Recombinant human insulin Treatment of diabetes Safflower (field-grown) In phase I/II clinical trials
35 Tørketolerante GM planter virker de? SLAC1-gen kontrollerer stomata lukning og kan derfor reducere vandtabet, men det koster på udbyttet CO 2 uptake and water loss
36 Spredningsvejene er mange og svære at kontrollere Tolstrup et al., 2003
37 Hvor stor bliver spredningen så? Det er desværre svært at svare på - spredningen afhænger af mange faktorer
38 Et australsk eksperiment i stor målestok 2% af rapsmarkerne blev dyrket med en herbicidtolerant sort Rieger et al., 2001
39 Danmark: Eksempler på afgrøder, som krydser naturligt med vilde slægtninge lucerne radise hundegræs poppel ært raps salat kirsebær/blomme gulerod turnips havre ask roe kinakål jordbær fyr svingel cikorie salat elm hassel rajgræs kløver pil eg rapgræs hindbær bøg rose Effekterne ved spredning af GM-egenskaber til de vilde arter skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. De vilde arter kan virke som bro for en videre overførsel til afgrøder Modificeret efter Mikkelsen og Jørgensen, SNS rap.
40
41 What is food security? availability global, national, local, household land, water, inputs, technology, yields access national, local, household, individual prices, income, wealth utilization clean water, sanitation, health stability variability in any of the above
42 Policy priorities Keith Wiebe Deputy Director, Agricultural Development Economics Division Food and Agriculture Organization of the United Nations Invest in agriculture and rural development Protect the poor and food insecure Ensure environmental sustainability Review current biofuel policies Promote international policy coordination
43 Visioner for et mere dansk landbrug: Det skal være bæredygtig og producere kvalitet Det kræver: Udledning af drivhusgas og næringsstoffer skal mindskes Mere dyrevelfærd Mere natur med høj biodiversitet Hvordan: Færre husdyr med bedre dyrevelfærd - store arealer med foderafgrøder frigøres og miljøbelastningen mindskes Færre miljøgifte større biodiversitet, bedre vandkvalitet Landbrugsstøtten burde relateres til mål for bæredygtighed
44 Der er pt. ingen GM-afgrøder, der kommer til at spille en væsentlig rolle i forhold til et bæredygtigt og kvalitetsorienteret jordbrug Spredning kan ikke helt undgås og kan meget vel blive et problem for økologisk jordbrug Store eksportmarkeder går tabt for dansk økologi, hvis vi indfører gensplejsede planter
45 13 problematiske ukrudt eller invasive planter, som er udviklet fra afgrøder Sorghum Ukrudtsroer: Alm. roe X Strandbede
46 Naturlighed Økonomi Lad de store producerer bulk-afgrøder. Danmark bør specialisere sig
47 Relative fertility% Pollen dispersal distances in Lolium perenne and Festuca arundinacea Distance % transgeneic offspring 50m 100m 150m 200m Lolium perenne Two different wind directions and average of all wind directions Cunliffe et al., 2004 Festuca arundinacea Two different years, same wind direction (down wind) Wang et al., 2004
48 Hvad skal der til, før et transgen kan overføres fra afgrøde til vild art? vild art x afgrøde F 1 BC 1 BC 2 vild art x x x x
49 Hvor ofte sker genoverførsel fra afgrøde til vild art? Den er meget variabel og afhænger fx af: Hyppigheden og udbredelse af donor og recipient, genotyper/krydsningskompatibilitet, bestøvningssystem, spredningsvektorer (insekter/vind), klima, landskabs topografi, landbrugspraksis og selektion af den indsatte egenskab Hybrider mellem raps og B. rapa DK: ~ F 1 /år UK: ~ F 1 /år DK: 0 UK: ~ F 1 /år
50 Ofte er hybrider mere konkurrencedygtige - og det har ikke noget med GM at gøre
51 Ukrudts-egenskaber hos roer stammer fra krydsning med vilde roer Ukrudtsroer sætter hurtigt frø og kan ofte bestøve sig selv - det giver ukrudtsroer et stort spredningspotentiale Frekvens stokløbere Frekvens udkrydsning Arnaud et al., 2010
52 Kan vi begrænse spredningen? Ja, men ikke forhindre den, for ingen typer af kontrolmekanismer er helt sikre Pollen spredning kan begrænses fx ved isolationsafstande, hansterilitet, chloroplast transformation, cleistogami, apomixis og uforenelige genomer (F 1 ) Frøspredning kan begrænses fx ved rensning af maskiner og anden kontrol med spildfrø, frøsterilitet og uforenelige genomer (F 1 ) Andre former for gen-indeslutning omfatter transgen mitigation og inducerbare promotorer
53 Examples from production of pork meat 3) Eat less (pork) meat less fodder needed free land for increased production of food or for nature (1700 kcal is used for fodder, but we only gain app. 500 back as meat and dairy products). Reduce effects to the climate. Potentially better animal welfare Foto fra DJF-rapport
54 Produktion af fødevarer globalt: Der er mad nok i verden i dag. Vi producerer 4600 kcal/person/dag, men mere end halvdelen spildes From field to fork, 2008
55 Erfaringer med GM afgrøder
56 Hybrider mellem dyrket roe og strandbede har bedre vinteroverlevelse end dyrket roe, der normalt ikke overlever vinteren. Hybriderne vil derfor kunne blomstre og sprede sig det efterfølgende år No. plants Survivors Dead Overvintrende Døde Cultivar F 1 hybrids B. maritima
57 Eksempler på dyrkede planter, hvor der er genetisk evidens for spontane krydsninger med vilde slægtninge lucerne kaffe kartoffel rajgræs æble bomuld quinoa havrerod avocado sibirisk elm radise sorghum banan svingel raps sojabønne bønne græskar poppel squash roe vindrue turnips jordbær krybhvene enebær kål solsikke cacao salat hindbær valnød sukkerrør majs rhododendron vandmelon cassava hirse ris brød-hvede cocona havre rug durum-hvede Modificeret efter Ellstrand, 2002
58 Det kan ikke siges for tit! De indsatte gener vil spredes til vilde arter Ingen risikovurdering er 100% sikker, derfor bør nytte medtages i vurderingen. Risiko og nytte vejes op mod hinanden. Vores undersøgelse af borgere viser, at når nytten er stor, følger accepten med dog ønsker man samtidig et højt sikkerhedsniveau Men høj nytteværdi er stadig ikke tilstrækkeligt for accept der skal være plads til at sige nej på baggrund af holdninger og værdier Hvis vi skal have GM-afgrøder, hvorfor kan vi så ikke snart starte diskussionen af, hvilke typer vi vil have?
Scenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture
Scenarios for coexistence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture A synthesis report prepared by AnneKatrin Bock, Karine Lheureux, Monique LibeauDulos, Hans Nilsagård,
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereHvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2003L0090 DA 24.12.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/90/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereGMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til
GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereGM-MADEN ER GIVET FRI - MEN HVOR BLIVER KUNDERNE AF?
GM-MADEN ER GIVET FRI - MEN HVOR BLIVER KUNDERNE AF? Peter Sandøe og Jesper Lassen Center for Bioetik og Risikovurdering Københavns Universitet, LIFE www.bioethics.life.ku.dk PROBLEM Indtil 2005 politisk
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereBehovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats
Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner
Læs mereKlaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning
Læs mereBilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,
Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, fødevarehåndtering samt natur og miljø 1 FIVU s bidrag til
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs merePerspektiverne for anvendelse af GMOkartofler. Kåre Lehmann Nielsen, Aalborg Universitet
Perspektiverne for anvendelse af GMOkartofler Kåre Lehmann Nielsen, Aalborg Universitet Fremtidens udfordring for Landbruget 9 milliarder mennesker på jorden i 2050. Norman Borlaug (2005): - By 2050 we
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 246 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereDyrkningsafstande og sameksistens
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 34 Offentligt Dyrkningsafstande og sameksistens Preben Bach Holm Institut for Genetik og Bioteknologi Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereØkologiske og konventionelle dyrkningssystemer
kapitel 3 Økologiske og konventionelle dyrkningssystemer Der er mange forskellige måder at dyrke planter på. Afhængig af hvordan jordbrugeren tilfører næringsstoffer til jorden, om der bruges pesticider
Læs mereBiodiversitetsgårde i Danmark
NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen
Læs mereFor og imod GMO i foder og mælk
For og imod GMO i foder og mælk Er der en risiko ved produkter baseret på GMO eller er det bare følelser, der gør, at der er et marked for mælk baseret på non-gm foder? Erik Steen Kristensen Kvægkongres
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereØkologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011
Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereKrav til information, betingelser for dyrkning samt krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder ved dyrkning af GM-bederoer
Krav til information, betingelser for dyrkning samt krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder ved dyrkning af GM-bederoer I denne oversigt er opstillet de specifikke krav til information
Læs mereHvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?
status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereErnærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling.
Ernærings-ABC en Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen Danmarks Ambassade i Italien Den multilateralafdeling Rom, januar 2016 Indholdsfortegnelse Fødevaresikkerhed... 2 IPC... 2 Sult... 3 Undervægt...
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereProgram. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning
Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereBioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Callesen, Ingeborg Publication date: 2009 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Callesen, I. (2009). Bioenergi
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereBan Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection
Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection Mælk og Mejeriprodukter og realiseringen af FN s bæredygtighedsmål Jørgen Hald Christensen CEO Danish Dairy Board Danish Dairy Board Mejeribrugets Dag
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereNordic. Organic Conference. 1 st. 18 20 May 2009. Gothenburg, Sweden. at The Swedish Exhibition Centre. Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan
1 st Nordic Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan Organic Conference Towards increased sustainability in the food supply chain 18 20 May 2009 Vejen til en øget bæredygtighed i fødevarekeden at
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereTØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore
TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side
Læs mereVejledning til EarthClimatePerformance Indhold
Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold s. 2 s. 11 s. 16 s. 49 s. 59 s. 65 s. 70 s. 73 s. 85 Første ark viser landenes klodeklimagæld i 2009 (for perioden 2000-2009) Andet ark viser udviklingen
Læs mereValsemøllen CSR-politik (Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a)
Valsemøllen CSR-politik (Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a) Generelt: Corporate Social Responsibility (CSR) kan bedst oversættes til dansk som: Virksomheders samfundsmæssige
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereFordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen
Læs mereGMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen
GMO - regler og godkendelse GMO konference 2011 Danmarks Landboungdom Af Bruno Sander Nielsen GMO er gennemreguleret Der må i EU ikke markedsføres en GMO eller produkter produceret herfra med mindre der
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereBIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs merePlantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?
Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.
Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereGMO hvad kan teknologien i dag
GMO hvad kan teknologien i dag IDA 23. november 2017 GMO, hvad og hvor meget bliver dyrket? Af Bruno Sander Nielsen Landbrug & Fødevarer Hvad er en GMO? genetisk modificeret organisme (GMO) : en organisme,
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereSporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation
Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation Thorkild Nielsen TechnicalUniversity of Denmark DTU Management Christian Coff, Ankerhus Kommunikere Fødevarer og Etik Ethical Traceability and
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereDanmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet Institution: NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen Enhed/initialer: Jura/DONI; Miljø & Biodiversitet/LBO/NAAN/KMKRPE; Pesticider og Genteknologi/SOEMJ Dato: 12. oktober
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 206 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2009-20-221-03375/ Dep sagsnr. 14890 Den 9. februar 2009 FVM 631 NOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereHavefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET
Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. Havefrø Formål Øget vækst i regionens fødevareerhverv gennem kompetenceudvikling og fokus på værdikæder
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereBioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?
Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte
Læs mereEnergibesparelser i et økonomisk perspektiv
Green Ship of The Future 26. Okt 09 Energibesparelser i et økonomisk perspektiv Anders Stouge DI Energibranchen Ast@di.dk DI Energibranchens bestyrelse Formand Jørgen Mads Clausen Danfoss A/S Næstformand
Læs mereUDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016
UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi
Læs mereOvervejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006
Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Benny Madsen 2 Hvorfor alternative brændstoffer? Supplement til fossile brændstoffer Miljøeffekt
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereBaltic Development Forum
Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs mereTræpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014
Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance
Læs mereBetjeningsvejledning Käyttöohje Bruksanvisning
DA FI NO SV Betjeningsvejledning Käyttöohje Bruksanvisning Bruksanvisning 3 26 49 72 B DE http://www.bosch-hausgeraete.de
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereCarbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereIntroduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport
Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk
Læs mereMålbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning
Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 127 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 127 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-35-00117 / 31537 Den 10. september 2015 MFVM
Læs mereDanmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark
Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mereGør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet
Gør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet Kirsten Brandt Food Quality & Health Research Group Human Nutrition Research Centre Newcastle University Carlo Leifert Nafferton
Læs mereINVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN
INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN TEMARAPPORT 1 2001 Kort om Naturrådet Naturrådet er en uafhængig institution nedsat af miljø- og energiministeren. Titel: Invasive arter og GMO er nye trusler
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereKongelig Dansk Ambassade Madrid
Kongelig Dansk Ambassade Madrid Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Holbergsgade 2 DK-1057 Copenhague K DINAMARCA Claudio Coello 91-4º E-28006 Madrid, Spanien Tlf: +34 91 431 84 45 Fax: +34
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mere